A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil"

Transkript

1 A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil Værdigrundlaget og skoleprofilen for A.P. Møller Skolen, fællesskole med gymnasial overbygning, er en rammebeskrivelse, der skal drøftes og videreudvikles i dialog med medarbejdere, forældre og elever ved skolen. I og med, at der er tale om en ny skole (åbnet den 1. september 2008), ligger en særlig udfordring i en fortløbende og intensiv dialog, hvor alle disse parter får mulighed for at påvirke værdigrundlaget og medvirke i udviklingen af skoleprofilen for dermed samtidig at tage et aktivt medejerskab til skolen. Dette sker i en kontinuerlig proces, der er mål- og fremadrettet. Opbygningen af skolen er et flerårigt ambitiøst pionerarbejde, der kræver fælles indsats og et stort personligt engagement fra alle parter. Udgangspunktet er, at alle involverede medarbejdere, elever og forældre har et ønske og en ambition om at skabe en god og dynamisk skole, der vil kunne udvikle sig til en eksemplarisk dansk mindretalsskole. Struktur Værdigrundlaget og skoleprofilen for A. P. Møller Skolen er struktureret omkring 15 afsnit, der igen er opdelt i 75 underpunkter: 1. Vision Nøglebegreber Dannelse & læring Åndsfrihed & samfundsforståelse Forankring & udblik Mindretalsforståelse & interkulturelle kompetencer 2. Mission Dannelse, viden, indsigt og færdigheder & eksaminer Forankring mindretallet og grænselandet Myndige samfundsborgere i et åbent demokratisk samfund Navigation på tværs af kulturer og grænser Europæisk og internationalt udblik 3. Udgangspunkt Formålsparagraffen Skolens opgave 4. Målsætninger Faglige, personlige og sociale kompetencer Aktive borgere i et demokratisk samfund Bevidstgørelse om dansk forankring og tilhørsforhold Kendskab til danske og tyske forhold: interkulturelle kompetencer Borgere i en globaliseret verden

2 5. Værdier Kulturelle værdier Etiske værdier Samfundsværdier 6. Midler 7. Pædagogisk profil Fællesskole og gymnasieoverbygning Fagligt visionær skole Profilgymnasiet Fokusområder inden for læring Undervisningsformer IT i undervisningen IT-strategi Aktuelle emner Klausurer og semesterprøver Heldagsskole med lektiecafé Lærer- og teamarbejde Faglighed og kvalitetssikring Traditioner Ungdomskultur Elevernes indflydelse på undervisningen Elevernes ansvar Dialog mellem skole og hjem Myndige elever Samarbejde mellem skole, forældre og elever Årgangsforældreråd Demokrati og medbestemmelse Social ansvarlighed Bæredygtigt miljø 8. Undervisnings- og arbejdsmiljø Fysisk miljø Undervisningsmiljø Arbejdsmiljø Information Modtagelse af nye elever Modtagelse af nye lærere Rollemodeller 9. Regler Sund fornuft Miljø- og energipolitik Misbrugspolitik Ordensregler 10. Ledelse & organisation Synlig ledelse Ledelsesorganisation Planlægningsmøder Indsats- og udviklingsplaner Årsplaner 2

3 11. Pædagogisk Råd Opgaver Fokus på pædagogik Udvalg 12. Samarbejde med andre skoler Fællesskolerne og Duborg-Skolen De andre danske mindretalsskoler Skolebesøg Gymnasier i Danmark og Slesvig-Holsten Internationale kontakter 13. Eksterne samarbejdsrelationer Samarbejde med erhvervsskoler Samarbejde med virksomheder, organisationer mv. Studieforberedelse Studie- og erhvervsvejledning Samarbejde med universiteter Uden for skoletid 14. Og mere til Et dansk kulturcenter Det danske og frisiske mindretal En skole i et grænseland i Europa 15. En dynamisk skole i det danske mindretal Identifikation og medejerskab En dynamisk og kontinuerlig proces En dansk mindretalsskole Under de enkelte afsnit og underafsnit gives der en beskrivelse af ambitioner, målsætninger, rammer og idégrundlag. Der er ikke hensigten i det følgende at give nogen udtømmende eller endegyldig beskrivelse. Eftersom det foreliggende værdigrundlag og skoleprofil er konciperet som en rammebeskrivelse, vil det endelige indhold i afsnittene blive fastlagt på baggrund af den kontinuerlige dialog med skolens kollegium, forældre og elever. 3

4 1. Vision Fællesskolen med gymnasial overbygning i Slesvig (i henhold til slesvig-holstensk skolelovgivning en Integrierte Gesamtschule og fra 2010 en Gemeinschaftsschule ) tilstræber: at være en skole, der i kraft af sin faglige og pædagogiske profil, de skolerettede aktiviteter samt tilbud og arrangementer uden for regulær skoletid vil kunne blive en eksemplarisk dansk mindretalsskole at skabe optimale rammer for læring og elevernes personlige dannelse under hensyntagen til individuelle forudsætninger at give eleverne mulighed for såvel forankring i det danske mindretal i den dansk-tyske grænseregion som et europæisk og internationalt udblik, så de bliver optimalt rustet til en verden præget af tiltagende internationalt samarbejde og globalisering at uddanne eleverne til myndige borgere, der kan påtage sig et aktivt medansvar for det danske mindretal og samfundets udvikling som helhed. Nøglebegreber Nøglebegreber i skolens værdigrundlag og pædagogiske profil er: Dannelse & læring Viden & kundskaber Færdigheder Dannelse Læring Faglighed Åndsfrihed & samfundsforståelse Ligeværdighed & rummelighed Selvstændighed & fællesskab Åndsfrihed & mangfoldighed Demokrati & samfundsforståelse Hensyn til et bæredygtigt miljø Forankring & udblik Forankring Indsigt Udblik Internationale relationer Europæisk & globalt udblik Mindretalsforståelse & interkulturelle kompetencer Dansk sprog Dansk kultur Forankring i Sydslesvig & den dansk-tyske grænseregion Mindretalsforståelse Interkulturelle kompetencer 4

5 2. Mission Skolen har en klar overordnet mission som uddannelsesinstitution og dansk mindretalsskole: Dannelse, viden, indsigt og færdigheder & eksaminer. Skolen er som alle andre skoler i Danmark, Tyskland og Sydslesvig et dannelses-, lærings- og kundskabssted, hvor eleverne skal kunne udvikle sig personligt og tilegne sig viden, indsigt og færdigheder, herunder såvel individuelle og sociale som faglige og metodiske kompetencer. På skolen kan eleverne i fællesskoleafdelingen tage hovedskole- og realeksamen hhv. tilsvarende. Gymnasieoverbygningen fører eleverne frem til en studentereksamen og skaber dermed forudsætningerne for, at de efterfølgende vil kunne påbegynde en videregående uddannelse. Studentereksamenen er anerkendt i Danmark og Tyskland. Forankring i mindretallet og grænselandet Skolen er tillige et sted, hvor eleverne skal kunne tilegne sig viden om og indsigt i det at være del af og tilhøre et historisk forankret mindretal, hvis tilhørsland ligger på den anden side af grænsen. Det betinger kendskab til mindretallets baggrund og forståelse for forholdene i Danmark. Myndige samfundsborgere i et åbent demokratisk samfund Samtidig skal eleverne kunne fungere som myndige samfundsborgere på lige fod med flertalsbefolkningen i det åbne, demokratiske samfund. De skal derfor også dannes som stats- og samfundsborgere i Tyskland. Dette indebærer komparationer, der formidler forskelle og ligheder mellem de to samfund. Navigation på tværs af kulturer og grænser Dette vil bidrage til, at eleverne dygtiggøres på en måde, så de naturligt og selvbevidst kan navigere i og på tværs af kulturerne/grænserne og samtidig forholde sig aktivt til det at have et personligt udgangspunkt i et mindretal, der er rodfæstet i Sydslesvig, men tillige har et utvetydigt tilhørsforhold til Danmark og i kraft af mindretalstilværelsen samtidig er knyttet til Tyskland. Europæisk og internationalt udblik Skolen vil ydermere skulle dygtiggøre eleverne til at kunne finde sig tilrette i en verden, der er præget af en tiltagende og gennemgribende globalisering, som gør sig gældende på alle områder. De unge vokser ind i en verden, hvor det at bevæge, tænke, uddanne og arbejde i en international sammenhæng vil blive et krav og et grundvilkår. Dette har betydning for alle i samfundet, uanset uddannelse, fremtidsforventninger eller tilhørsforhold til et mindretal. Netop de danske mindretalsskoler har en særlig opgave, der ligger i kulturmødet i grænselandet. Samtidig har de særligt gode forudsætninger og muligheder for at kunne ruste eleverne til denne nye virkelighed og de muligheder, globaliseringen byder på. 5

6 3. Udgangspunkt Formålsparagraffen Udgangspunktet for skolens virke er Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. s formålsparagraf. Heri fastslås det, at: (1) Foreningens opgave er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. (2) Foreningens opgave søges løst især ved hjælp af børnehaver, almendannende skoler samt gennem undervisning af voksne. (3) Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. (4) Sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. (5) Skolesystemet organiseres og skolearbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at skolerne som anerkendte skoler ( staatlich anerkannt ) er berettiget til at give karakterer, gennemføre oprykningsbeslutninger og afholde eksamina efter de for tilsvarende offentlige skoler gældende bestemmelser med de samme kvalifikationer og retsvirkninger, som kan opnås i tilsvarende offentlige skoler i Slesvig-Holsten. Skolens opgave Med særligt henblik på skolernes opgave fastslås det i forlængelse af formålsparagraffen og gældende lovgivning i vedtægterne, at: (1) Det er skolens opgave i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. (2) Skolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (3) Skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk og tysk kultur og bidrage til forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglige liv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (4) I gymnasiets overbygning gives en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier. 6

7 4. Målsætninger På denne baggrund fastlægges disse målsætninger for Skolens virke: Faglige, personlige og sociale kompetencer. Eleverne skal i løbet af skolegangen tilegne sig faglige, metodiske, personlige og sociale kompetencer inden for en lang række områder honorere de faglige krav, der stilles i henhold til de til enhver tid gældende læse- og læreplaner på alle niveauer dannes og udvikles som personligheder, der tager et aktivt ansvar for egen læring og for medleven i fællesskabet kunne fungere sammen med andre, tage hensyn til andres behov og være villige til at påtage sig et ansvar i forhold til helheden. Aktive borgere i et demokratisk samfund Skolen skal dygtiggøre eleverne til at påtage sig et ansvar for og være borgere i et demokratisk samfund. Bevidstgørelse om dansk forankring og tilhørsforhold Skolen skal medvirke til at skabe bevidsthed om, at eleverne tilhører et nationalt dansk mindretal, der er historisk forankret i Sydslesvig, men i kraft af placeringen er knyttet til både Tyskland og Danmark og til dansk kultur. Skolen skal formidle og bevidstgøre eleverne om samhørighed med det danske mindretal og det danske folk. Eleverne skal samtidig dygtiggøres til at leve i det tyske samfund. Kendskab til danske og tyske forhold: interkulturelle kompetencer Netop i et grænseland og et nationalt mindretal, hvor flere forskellige kulturer og sprog mødes, er det væsentligt, at eleverne opnår indgående kendskab til både det land og samfund, de lever i, og forholdene i den stat, de i kraft af mindretalstilhørsforholdet er knyttet til. Dette betinger omfattende viden og færdigheder inden for såvel dansk som tysk sprog, kultur og samfundsforhold. Derfor lægges der særlig vægt på, at eleverne tilegner sig interkulturelle kompetencer. Dette indebærer tillige evnen til at se og forholde sig til sproglig og kulturelt betingede ligheder og forskelle. Borgere i en globaliseret verden Eleverne skal derudover rustes med kompetencer til at agere og leve som aktive borgere i en globaliseret verden. Således anses det som givet, at en stor del af eleverne i løbet af deres voksne liv vil komme til at flytte sig fysisk på tværs af grænserne i forbindelse med deres videregående uddannelse og arbejde. Mange elever vil komme til at leve en tilværelse præget af flerkulturel påvirkning og internationalisering. I denne forbindelse vil de faglige, metodiske og sociale kompetencer, den personlige forankring i mindretallet og tilegnelsen af interkulturelle kompetencer, evnen til at se udfordringerne positivt og som mulighed frem for som risici være af stor betydning for eleverne. Grundlaget er et optimistisk og positivt menneske- og tilværelsessyn, der tager afsæt i den enkeltes interesser, evner og muligheder. 7

8 5. Værdier Skolen lægger i sit virke vægt på disse kulturelle, etiske og samfundsværdier: Kulturelle værdier På det kulturelle område står dansk kultur, mentalitet og traditioner som centrale værdier. Det gælder danske kulturelle værdier i almindelighed, der i tidens løb er blevet udviklet og har præget det danske samfund. Det gælder tillige de særlige udtryksformer, som er blevet udviklet i det danske mindretal i Sydslesvig. Det danske sprog står som midt- og omdrejningspunkt for disse værdier. Alle undervisere er, uagtet faglig profil, samtidig sproglærere. Som sådan vil underviserne være sig bevidste om den sproglige og kulturelle dimension i deres undervisning og omgang med eleverne. Den eksplicitte værdsættelse af dansk sprog og kultur er ikke udtryk for en ringeagt over for andre sprog og kulturer. Alle sprog og kulturer er ligeværdige. I kraft af, at skolen er en dansk mindretalsskole, er det imidlertid klart, at dansk sprog og kultur nyder førsteprioritet på skolen. Dette udelukker dog ikke, at der i forbindelse med pædagogiske tiltag f.eks. for at styrke det internationale samarbejde iværksættes særlige forløb, hvor flere fag undervises på et andet sprog. Etiske værdier I etisk henseende bygger skolen sit virke på den vestlige civilisations værdier. Hertil hører bl.a. respekten for og agtelsen af det enkelte menneskes værdighed. Dette indebærer tillige tolerance og åbenhed over for andre holdninger og at vise gensidig omsorg for hinanden. Skolen respekterer religions- og trosfriheden hos den enkelte. I kraft af, at skolen er en integreret del af det danske folkeliv i Sydslesvig, samarbejder skolen med den danske kirke i Sydslesvig. Samfundsværdier Et åbent og demokratisk samfund med respekt for det enkelte menneske, social ansvarlighed og bæredygtighed er ledetråden og det fundamentale værdigrundlag på det samfundsmæssige område. Dertil hører tillige respekt, forståelse for og sikring af mindretals synspunkter, herunder en anerkendelse af den merværdi, der er knyttet til og udspringer af mindretal. 6. Midler Målsætningerne og værdierne tilstræbes integreret i det kontinuerlige pædagogiske arbejde på skolen. Det vil ske ved, at de inddrages i den daglige undervisning i de sammenhænge, hvor det måtte være nærliggende og relevant. Desuden vil der med jævne mellemrum i forbindelse med tema-/emnedage og særlige projektforløb blive sat fokus på målsætninger og værdier. For at underviserne sættes i stand til at inddrage mindretals- og grænselandsspecifikke aspekter i deres undervisning, er der behov for løbende efteruddannelse. I forbindelse med faglig-pædagogiske forløb vil der være mulighed for at fokusere på disse særlige indsatsområder. Målsætninger og værdier vil desuden blive inddraget som væsentlige elementer i de overordnede pædagogiske udviklings- og indsatsplaner, som jævnligt bliver udarbejdet. 8

9 7. Pædagogisk profil Skolen er en fællesskole med gymnasial overbygning. Den er på samme tid en skole i Slesvig og for hele det sydlige Sydslesvig. På skolen kan eleverne opnå tre kompetencegivende beviser for deres skolegang: Hovedskolebeviset efter 9. årgang, realeksamen ( mittlerer Abschluss ) efter 10. årgang og studentereksamen efter 13. årgang. Fællesskole og gymnasieoverbygning Fællesskoledelen på klassetrin [fælleskolen] og den treårige gymnasieoverbygning (gymnasiet) udgør tilsammen én skole med forskellige specialer. I faglig henseende vil der ske en progression igennem hele forløbet. I pædagogisk henseende indebærer dette tillige, at underviserne indgår i et nært samarbejde såvel synkront som diakront præget af gensidig interesse og dialog om indhold, progression og fokuspunkter. Samarbejdet udvikles løbende med henblik på at skabe et godt og frugtbart pædagogisk miljø. Undervisningen skal på de forskellige niveauer udgøre en faglig og pædagogisk helhed med gensidigt forpligtende samarbejde i lærerteams og koordineret af afdelings- og studieledere. Målsætningen er, at Skolen fremstår og agerer som en uddannelsesmæssig enhed med en fælles profil og forpligtende målsætning. Den er fællesskole for eleverne i Slesvig-området. Samtidig er der udstationeret fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg, der ligeledes indgår i fællesskoledistriktet. 9

10 Som gymnasium har skolen et betydeligt større skoledistrikt, der dækker hele det sydlige Sydslesvig. Således fortsætter afgangselever fra fællesskolerne i Sønder Brarup (betinget af bopæl), Egernførde og Husum deres skolegang på skolen. I fællesskolen skal der tages hensyn til bogligt stærke og svage elever. Alle elever er ligeværdige, og skolen er til for alle uansat individuelle begavelser. Dette tilgodeses i fællesskolen dels ved differentieret undervisning i udelte klasser, dels ved grundniveau og udvidet niveau i en række fag. Målsætningen er, at alle elever vil kunne udfolde og danne sig optimalt ud fra egne individuelle forudsætninger, evner og interesser. Dette betegnes ved begreberne integration og differentiering. I gymnasiet stilles der faglige krav til eleverne, som retter sig efter de i lovgivningen og læreplanerne fastlagte bestemmelser desangående. I løbet af gymnasiet skal eleverne opnå personlige, sociale, metodiske og faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. 10

11 Fagligt visionær skole Skolen tilstræber at være en fagligt visionær undervisningsinstitution med en klar og synlig profil inden for alle faggrupper: de naturvidenskabelige, sproglige, musisk-æstetiske og samfundsvidenskabelige fag. Dertil kommer muligheden for tværgående samarbejde mellem faggrupperne. I denne forbindelse tilstræbes det, at det regulære undervisningstilbud suppleres med tilbud om frivillige aktiviteter såsom læse-, studie- eller projektgrupper, musik, deltagelse i videnskabskonkurrencer, idrætsaktiviteter etc. Profilgymnasiet I Slesvig-Holsten blev der 2008 gennemføret en gymnasiereform, som resulterede i, at gymnasieoverbygningen omformes til et profilgymnasium. Alle gymnasieoverbygninger i delstaten skal som udgangspunkt udbyde mindst to (nemlig den sproglige og naturvidenskabelige) af fem mulige profiler, som eleverne dernæst vælger sig ind på: en sproglig profil en naturvidenskabelig profil en samfundsvidenskabelig profil en musisk-æstetisk profil en idrætsprofil. Som følge heraf vil skolen med afsæt i ressourcesituationen, elev- og forældreønsker samt Dansk Skoleforening for Sydslesvigs overordnede gymnasiepolitik og beslutninger desangående konkret fastlægge de profiler, der vil blive udbudt. Det tilstræbes, at der med udgangspunkt i elevgrundlaget kontinuerligt tilbydes mindst tre faglige profiler, som eleverne kan vælge sig ind på ud fra interesser og præferencer. Fokusområder inden for læring Hele skolen arbejder ud fra fire overordnede faglige fokusområder inden for læring: Sprog og kultur Økonomi og samfund Natur og teknik Kunst og musik Fokusområderne er ikke adskilte, men har betydelige fællesmængder, der lægger op til tværgående og tværfagligt samarbejde. Der vil blive arbejdet med disse fokusområder i forbindelse med temauger, særlige arrangementer for hele eller dele af skolen, ekskursioner og projektarbejde. Fokusområderne udmøntes i den konkrete undervisning således, at der som regel indgår både en regional og international perspektivering. 11

12 Undervisningsformer Arkitekturen på skolen er udformet, så der skabes de bedst mulige fysiske rammer om undervisningen. Undervisnings- og faglokaler, videncenter og fællesarealer samt udendørsarealer gør det muligt at vælge en varieret undervisningsform. Her afveksler traditionel klasseundervisning med individuelle studier, par- og gruppearbejde. Dertil kommer muligheden for forelæsninger og selvstændigt arbejde. IT i undervisningen Informationsteknologien er et grundvilkår i det moderne samfund. IT-kundskaber er i dag påkrævet inden for stort set samtlige arbejdsområder. IT er en integreret del af al undervisning på skolen. ITundervisningen skal bl.a. ruste eleverne til at udnytte og samtidig forholde sig både praktisk og kritisk over for det fortsat voksende tilbud af informationsteknologier. På skolen er der skabt forudsætninger for, at eleverne løbende i og uden for undervisningen kan beskæftige sig med IT. Der er adgang til informationssøgning via Internettet i hele bygningen. Dette understøttes af videncenterets tilbud. IT-strategi IT udvikler sig hurtigt. Der sker løbende store fremskridt inden for IT-området, der medfører ny teknologi og nye muligheder. Samtidig forældes og udgår elementer, der ikke længere er tidssvarende. For at sikre, at skolen løbende holdes ajour med udviklingen, vil der blive udviklet en dynamisk IT-strategi på det pædagogiske område. I dette arbejde indgår ITundervisere, ledelse og teknisk personale. Desuden er det nærliggende at inddrage Skoleforeningens IT-konsulent i arbejdet. Aktuelle emner I det moderne, globaliserede samfund opstår der pludselige og uventede begivenheder, som har betydning for alle mennesker. Dertil hører f.eks. politiske begivenheder, krig og konflikt eller naturkatastrofer. Eleverne vil blive konfronteret med dette via medierne og vil i undtagelsessituationer have behov for forklaring, drøftelse og mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse. For at imødekomme dette skaber skolen mulighed for med meget kort varsel at aflyse den planlagte undervisning og i stedet at gennemføre arrangementer, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder af vidtrækkende betydning. Klausurer og semesterprøver Selv om A.P. Møller Skolen er dansk og i sit virke er inspireret af danske pædagogisk traditioner og fornyelser, er skolegangen struktureret i overensstemmelse med den slesvigholstenske skolelov. Gymnasieoverbygningen er således opdelt i semestre med hver sit overordnede tema for undervisningen. De retlige rammer stiller bl.a. krav om, at der i gymnasieoverbygningen afholdes regelmæssige, fastlagte skriftlige prøver de såkaldte klausurer. Undervisningen vil i høj grad være orienteret omkring disse prøver, der igen træner eleverne i den prøveform, som de vil skulle gennemføre ved studentereksamenen. Heldagsskole med lektiecafé I henhold til den slesvig-holstenske skolelovgivning vil alle fællesskoler ( Gemeinschaftsschulen ) som udgangspunkt skulle tilrettelægges som heldagsskoler ( offene Ganztagsschulen ). På denne baggrund vil Skolen udarbejde et pædagogisk koncept for, hvorledes der efter regulær undervisning vil kunne tilbydes supplerende aktiviteter. Dette vil kunne omfatte særlige tiltag for elever med 12

13 særlige behov for støtte, stimulation eller udfordringer, frivillige tilbud inden for musik og kunst, idrætsaktiviteter i samarbejde med foreninger mv. Ledelsen udarbejder herunder sammen med Pædagogisk Råd konkrete forslag til, hvorledes der på faste tidspunkter kan udbydes en lektiecafé på skolen. Lektiecaféen vil henvende sig til både fællesskolen og gymnasiet. Lærer- og teamarbejde Skolen lægger stor vægt på lærer- og teamarbejde. Dette gælder både samarbejde blandt lærerne på de enkelte årgange og inden for faglige, tværfaglige og fællesfaglige områder på tværs af årgangene. Faglighed og kvalitetssikring Skolen lægger vægt på stor faglighed og kvalitet i undervisningen. Dette vil bl.a. resultere i løbende opkvalificering og evaluering af undervisningen. Traditioner Skolen er ny. Der findes ikke noget, der hedder: sådan plejer vi at gøre. Derfor vil skolekulturen først opstå og udvikles over en årrække med udgangspunkt i undervisernes, forældrenes og elevernes idéer, tilskyndelser og forestillinger og som følge af gjorte erfaringer i den daglige praksis. Ikke desto mindre er der fra starten blevet lagt vægt på at etablere traditioner, som medvirker til at præge og forme skolens pædagogiske profil. Dette er bl.a. morgensang mindst en gang om ugen, jævnlige fællesmøder for hele skolen, advents- /julearrangement i domkirken, Lucia-optog, kor, koncerter, idrætsarrangementer m.m. Lejrskoleophold, studieture og ekskursioner er ligeledes vigtige faste og tilbagevendende aktiviteter. Desuden vil der i samspil med samarbejdsrådet kunne tilbydes foredragsaftener og andre arrangementer for forældre og elever ved skolen. Der lægges op til dannelsen af en elevforening, der arrangerer fester for hhv. fællesskolen og gymnasiet. Eleverne vil derudover også i andre sammenhæng aktivt bidrage til at udforme en levende kultur på skolen Ungdomskultur Skolen er en institution, hvor børn bliver til unge, og hvor unge udvikler sig til voksne. Aldersmæssigt er der en stor spredning fra de yngste elever på år til de ældste på år. I løbet af deres gang på skolen vil eleverne udvikle sig personligt og socialt. I denne forbindelse vil de ikke mindst indgå i og udvikle deres egen ungdomskultur. Selv om skolen er og fremstår som en helhed, vil der grundet den individuelle udvikling og modenhed være stor forskel på de elever, der går i gymnasiet, og elever i fællesskolen. Gymnasieeleverne er ældre, mere modne og vil have andre interesser, referencerammer og behov end elever i fællesskolen. Dette vil få betydning for såvel læring som de pædagogiske tilgange og aktiviteter. Forskellene mellem eleverne i fællesskolen og gymnasiet anerkendes bl.a. i selve bygningen, hvor undervisningslokalerne er placeret adskilt på hver sin etage. Samtidig er fællesfaciliteterne placeret i stueetagen. Lige så vigtigt det er, at fællesskoleeleverne har mulighed for at udfolde sig, er det, at også gymnasieeleverne har mulighed for at få tilgodeset deres interesser. Det er således af væsentlig 13

14 betydning, at gymnasieeleverne får mulighed for at opleve, at de kan udvikle og forme ungdomskulturen på stedet. Elevernes indflydelse på undervisningen I fællesskolens årgang skal der arbejdes med muligheder for, at eleverne med udgangspunkt i læseplanerne i en dialog med de pågældende lærere kan give udtryk for deres interesser med henblik på undervisningens indhold og udformning. I årgang skal der med udgangspunkt i læreplanerne gives eleverne mulighed for at medvirke i planlægning og evaluering af undervisningen. Elevernes ansvar Det forventes, at eleverne påtager sig et aktivt ansvar for læring, uddannelse og udvikling. Det forventes herunder, at eleverne: møder til tiden overholder aftaler er velforberedte er motiverede, aktive og positive i undervisningen har styr på lektier og medbringer bøger og andet undervisningsmateriale afleverer skriftlige opgaver til tiden følger påbud og henstillinger fra skolens medarbejdere. Når eleverne forsømmer undervisningen, er det den enkelte elevs eget ansvar at orientere sig om og indhente det gennemgåede stof og lektier. Eleverne forventes at passe godt på udleveret materiale og på skolens bygninger, lokaler og inventar. Ulovligt fravær er ikke tilladt. Eleverne lærer kun noget, når de deltager i undervisningen. Det er en blandt flere personlige kompetencer, at eleverne passer og tager et aktivt medansvar for deres skolegang. Den enkelte elevs fravær registreres løbende, og skolen følger administrativt op over for elev og forældre. Det forventes, at eleverne viser respekt og tager hensyn til hinanden og alle medarbejdere på skolen. Mobning, nedsættende eller racistiske ytringer, udelukkelse af fællesskabet, truende adfærd, hærværk eller deslige er ikke accepteret. Dialog mellem skole og hjem Det er vigtigt, at der pågår en løbende dialog mellem skolen og elevernes hjem. Dette sker bl.a. ved kontakten mellem den enkelte lærer og hjemmet, regelmæssige konsultationer og forældremøder. Det forventes, at forældrene følger med i deres børns skolegang, og at de aktivt bakker op om skolens krav og forventninger til eleverne, herunder om fremmøde, forberedelse og orden i egne bøger og undervisningsmateriale i øvrigt. Myndige elever Elever, som er fyldt 18 år, er myndige. I disse tilfælde vil kontakten til hjemmet være betinget af den myndige elevs samtykke. I øvrigt gælder de bestemmelser, der er fastlagt i lovgivningen. Samarbejde mellem skole, forældre og elever Samarbejdet mellem skolen, forældrene og eleverne er bl.a. organiseret i samarbejdsrådet. Dets opgaver og funktion fremgår af det regelsæt, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget. Samtidig vælger forældrene medlemmer af Fællesrådet ved Skoleforeningen. Skolen lægger vægt 14

15 på, at forældrene og eleverne tager et aktivt medejerskab til skolen og engagerer sig i en række konkrete sammenhæng. Årgangsforældreråd Det tilstræbes, at der vælges årgangsforældreråd i fællesskoleårgangene. Demokrati og medbestemmelse Skolen skal medvirke til læring og dannelse. Eleverne skal dygtiggøres til at leve og fungerer som aktive borgere i et demokratisk samfund. Derfor vil de inden for de givne rammer få mulighed for medbestemmelse og at tage et aktivt ansvar for egen skolegang. I denne forbindelse vil eleverne opnå forståelse for, at medborgerskab i et samfund og medvirken i en institution betinges af rettigheder og pligter. På skolen medvirker eleverne bl.a. via elevrådet og medlemskab af samarbejdsrådet i udformningen og den løbende udvikling af den pædagogiske profil. Med jævne mellemrum vil der blive gennemført forløb, hvor eleverne får mulighed for at udarbejde deres ønsker og visioner for en god skole. Disse tanker og forestillinger vil indgå i den løbende udviklingsproces og blive gjort til genstand for dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Social ansvarlighed Skolen lægger vægt, at eleverne dannes til hele mennesker. Den nødvendige faglige læringssituation kobles med de personlige og sociale kompetencer, som den enkelte elev forventes at tilegne sig i løbet af skoletiden. Der skal gives frirum til og mulighed for sociale aktiviteter både i skolen i forbindelse med sociale arrangementer og i en bredere sammenhæng med henblik på social ansvarlighed. Dette vil kunne ske i form af frivilligt socialt engagement eller arbejdsgrupper med lærerdeltagelse. Bæredygtigt miljø Skolen lægger vægt på hensynet til et bæredygtigt miljø. Eleverne skal bevidstgøres om betydningen af miljørigtig adfærd. Dette sker på grundlag af Skoleforeningens miljø- og energipolitik. 8. Undervisnings- og arbejdsmiljø Skolen tilstræber at være et sted, hvor elever og medarbejdere trives. Derfor prioriterer skolen et godt og kreativt undervisnings- og arbejdsmiljø fysisk, psykisk og æstetisk. Fysisk miljø Det fysiske miljø på skolen er præget af, at der er tale om nye bygninger med veludstyrede, moderne rammer. De fysiske rammer er tilrettelagt og indrettet til undervisningsbrug både i klasseundervisning, gruppearbejde og selvstudier. De er dimensioneret, så der er plads og det nødvendige frirum til alle de personer, der har deres daglige gang på skolen. Der er ved planlægning og bygningen af skolen taget højde for de behov, hensyn og sikkerhedskrav, der gør sig gældende med henblik på en skole af denne dimension. Det samme gælder akustik og indeklima. Der er samtidig lagt vægt på æstetisk smukke rammer med åbne arealer, gennemsigtighed og dagslys i bygningen. De bygningsmæssige rammer vil blive fyldt med liv i skolens hverdag og af de aktiviteter, der pågår i og uden for undervisningen. 15

16 Faglokaler for både fællesskolen og gymnasiet er placeret i stueetagen, hvor der også befinder sig en række fællesfaciliteter. Fællesskoledelen og gymnasieoverbygningen er placeret på forskellige plan i bygningen. Dermed tages der ud over de læringsmæssige og pædagogiske forskelle tillige hensyn til forskelle i alder, modenhed og behov hos eleverne. Udendørsarealerne er en vigtig del af skolens fysiske miljø. De kan bruges til både leg og læring. Arealerne står til rådighed for leg, spil, bevægelse og andre elevstyrede aktiviteter i pauserne og uden for undervisningen, men inddrages i øvrigt aktivt i det løbende pædagogiske arbejde. Undervisningsmiljø Skolen skal bidrage til at skabe sikre og trygge rammer for undervisning og læring. Dette indebærer, at undervisere og elever respekterer hinanden, optræder høfligt og kommunikerer med hinanden på en måde og en tone, der fremmer gensidig respekt, forståelse og læring. Arbejdsmiljø Skolens medarbejdere udgøres af ledere, undervisere i fællesskolen og gymnasiet, sekretærer og teknisk-administrativt personale. Alle medarbejdergrupper er ligeværdige med hver deres funktion og opgaver. Tilsammen udgør de et fællesskab. Det forventes, at alle udviser venlighed, imødekommenhed, respekt og samarbejdsvilje over for hinanden. Skolen skal være en tryg og sikker institution for alle elever og medarbejdere, der skal kunne være glade for at have deres daglige gang på skolen. Skolen tolererer hverken mobning, chikaner eller fysiske overgreb. Medarbejderne på skolen vil være særligt opmærksomme på, at elevernes trives og vil foranledige konkret opfølgning, såfremt der skulle vise sig tegn på et negativt psykisk miljø for den enkelte elev. Medarbejderstaben skal have et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kreativitet, arbejdsglæde og kollegialitet. Derfor vil der løbende blive gjort en indsats for teamdannelse, samarbejde og fællesskab. Det psykiske arbejdsmiljø er ledelsens ansvar, men vil kun kunne sikres, udvikles og løbende forbedres i en konstruktiv dialog og aktivt samarbejde med alle implicerede parter. Derfor vil der være opmærksomhed omkring fænomener såsom stress, kollegialt samarbejde, gensidig støtte og hjælp, god kommunikation samt åbenhed og gennemskuelighed. Information En stor skole med mange elever, undervisere og andre medarbejdere og med mange forskellige aktiviteter har behov for klar, præcis og fyldestgørende information. Skolen lægger vægt på god praksis med hensyn til information og kommunikation, så elever og medarbejdere har mulighed for løbende at orientere sig om nyheder, igangværende, forestående og påtænkte aktiviteter. Skolen benytter sig af flere forskellige kommunikationskanaler: Lærer elev Ledelse elever Ledelse medarbejdere Kollegial kommunikation Skole hjem Offentligheden En del af den løbende kommunikation og information vil blive givet skriftlig, andre dele i mundtlig form. Det første vil ske i form af skriftlige meddelelser, ugebreve, årsplaner og lignende. Det andet vil kunne ske på afdelings-, årgangs- og fællesmøder eller anden vis. Den skriftlige kommunikation vil desuden blive opsat på særlige opslags- og formidlet ved hjælp af elektroniske 16

17 kommunikationstavler. Dertil kommer udnyttelsen af informationsteknologien. Således vil relevante informationer hurtigst muligt blive gjort tilgængelige på skolens hjemmeside på Internettet. Modtagelse af nye elever Skolen modtager elever med forskellig baggrund og forskellige personlige forudsætninger. I fællesskolens 7. årgang kommer eleverne fra de danske skoler i Slesvig-området. Her forberedes modtagelsen i samarbejde med de pågældende skoler. I fællesskolens 9. årgang støder der elever til fra de udstationerede fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg. I 11. årgang modtager skolen elever fra fællesskolerne i Egernførde og Husum samt på sigt fra fællesskolen i Sønder Brarup. Skolen modtager ligeledes elever fra Bredsted. Dertil kommer skoleskift pga. tilflytning. Det er vigtigt, at alle elever føler sig velkomne på skolen. Det er et fælles ansvar for skole, elever og forældrene at virke sammen for, at alle elever oplever individuel interesse, anerkendelse og inddragelse i skolen. Dette skal bidrage til, at alle elever på alle niveauer såvel nytilkomne som gamle føler medejerskab og fælles ansvar for skolen. For at lette og fremme modtagelse og integration af nye elever vil der for fællesskolen og gymnasiet blive nedsat et særligt introduktionsudvalg med deltagelse af elever, undervisere og ledelse, der løbende udarbejder handleplaner for, hvorledes der kan sikres en god og gnidningsfri overgang til skolen. Modtagelse af nye lærere Skolen ønsker fagligt dygtige, engagerede og motiverede undervisere. Uden en velfungerende lærerstab vil selv de bedste fysiske rammer ikke kunne skabe en god skole. Der vil løbende være en udskiftning i lærerstaben. Nogle medarbejdere vil forlade skolen, nye medarbejdere vil komme til. I opbygningsfasen vil kollegiet blive udbygget gradvist, indtil skolen omfatter alle klassetrin fra 7. til 13. årgang. Nye medarbejdere skal føle, at de er velkomne, og at kolleger og skole lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor nye medarbejdere inddrages i det kollegiale samvær. Det kræver, at der foreligger et permanent beredskab med information, vejledning og hjælp til nye kolleger. Det er ledelsens ansvar at skabe forudsætningerne for, at nye medarbejdere får en optimal start på skolen. Derfor skal der i samarbejde med Pædagogisk Råd udarbejdes en modtagelsespakke til nye medarbejdere med information om skolen, læse- og læreplaner, regler og retningslinjer, særlige forhold, karakterskala og andre forhold af betydning, herunder det kollegiale fællesskab. Desuden vil der blive givet information om Slesvig og det danske mindretal. Endvidere tilstræbes det, at der før skoleårets start gennemføres et arrangement for nyansatte undervisere med introduktion til skolen og de særlige forhold, der knytter sig til denne. Derudover deltager nyansatte i Skoleforeningens kurser for samme. Der udpeges kollegiale mentorer, der kan bistå de nye medarbejdere i de første måneder, give råd og vejledning samt svar på de spørgsmål, der nødvendigvis vil opstå undervejs. Desuden inddrages nye medarbejdere i faggruppernes planlægning af undervisning, tværgående projekter og påtænkte arrangementer og aktiviteter i det kommende skoleår. Rollemodeller Undervisere og andre ansatte er i deres adfærd og handlinger rollemodeller for eleverne. Det gælder opførsel, sprogbrug og måden at reagere på i forskellige situationer. Medarbejderne behandler eleverne med respekt. Eleverne skal omvendt vise respekt over for, tage hensyn til og følge påbud fra underviserne. På enhver undervisningsinstitution vil der være et særligt tillidsforhold mellem elever og undervisere, der opstår som følge af løbende og langvarig personlig kontakt i eller i tilknytning til undervisningen. I visse henseender er der tale om et afhængighedsforhold, eftersom underviserne udøver myndighed i forhold til eleverne. Eleverne skal kunne stole på underviserne og være sikre 17

18 på, at vist tillid ikke misbruges. Fortrolige oplysninger vil blive behandlet med den nødvendige omhu i henhold til gældende lovgivning. Skolen understøtter underviserne i varetagelsen af deres arbejde, herunder udøvelsen af tillidsfunktioner i forhold til eleverne. 9. Regler Sund fornuft Skolen skal ikke være en detailregelstyret bureaukratisk institution. Som udgangspunkt gælder målsætningen om, at enhver, der har sin daglige gang på skolen, skal opføre sig og handle således, at ens adfærd kan gøres til almen lov. Dette indebærer tolerance, gensidig respekt og hensyntagen til hinanden. Det er således den sunde fornuft og selvstændige tænkning, der sætter regler og normer. Enhver skole har ikke desto mindre brug for et klart og gennemskueligt regelsæt. Dette sikrer, at medarbejdere, elever og forældre kan finde sig til rette i skolens hverdag. Samtidig ligger der heri en skoling og læring i forhold til, at samfundet som helhed er præget og styres af normer og regler. Der kan og skal ikke på forhånd fastlægges regler for alle forhold. I de tilfælde, hvor der er behov for en præcisering af gældende regler eller med kort varsel at fastlægge en regel, er det ledelsen, der træffer den endelige afgørelse. Det ligger inden for samarbejdsrådets opgaveområde at drøfte og fastsætte principper for skolens virksomhed. Dette sker inden for de retslige rammer og de generelle mål og rammer, som er fastlagt af Skoleforeningen. Nedenfor anføres en række områder, hvor der vil blive udarbejdet regelsæt. Alle regler vil være tilgængelige på skolens hjemmeside på Internettet. Desuden fremstilles der forud for hvert skoleårs begyndelse et antal trykte udgaver af regelsættet, som tilgår nye elever og forældre ved skolen. Miljø- og energipolitik Skolen lægger jf. vægt på, at der tages hensyn til miljøet, og at der handles miljørigtigt. Derfor vil der blive lagt vægt på, at eleverne opnår forståelse for miljøet, samspillet mellem individ og natur samt hensyn til energiforbrug og ressourcer i øvrigt. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at bygningen og de fysiske rammer for skolen er i overensstemmelse med miljørigtige krav, herunder sparsommeligt forbrug af energi og ved brug af solfangere til delvis opvarmning og el-produktion. Konkret gælder de regler for miljøpolitik, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget, og som samarbejdsrådet på denne baggrund træffer beslutning om. Miljø- og energipolitikken anbefaler bl.a., at: de enkelte samarbejdsråd udarbejder principper for, hvordan børnehavernes og skolernes aktiviteter bedst kan foregå ud fra overvejelser om, hvad der gavner miljøet. Samarbejdsrådene udarbejder derfor principper for og forslag til f.eks. Affaldssortering Reducering af forbruget af vand, varme og elektricitet, Fremme af sundhed Varesortiment i kiosker og boder ud fra et sundheds- og naturresursemæssigt aspekt Miljøbevidst indkøb, anvendelse og bortskaffelse af varer 18

19 Misbrugspolitik Skolen er et røg-, alkohol- og narkotikafrit område. Konkret gælder de rammeregler, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget, og som yderligere vil blive præciseret af skolens samarbejdsråd. Ordensregler Der udarbejdes efter behov et sæt bindende og forpligtende ordensregler. Eleverne får via elevrådet mulighed for at medvirke ved udarbejdelsen af disse. Reglerne skal være en kodeks for individuel adfærd i fællesskabet. 10. Ledelse & organisation Skolens ledelsesgruppe består af rektor, vicerektor og afdelingslederen for fællesskolen. Rektor har det overordnede ansvar for skolens virke. Rektor, vicerektor og afdelingslederen for fællesskolen har primære ledelsesfunktioner, herunder personaleledelsesansvar. Desuden udpeges der funktionsledere benævnt studieledere med ansvar for de tre årgange i overbygningen. Studielederne indgår sammen med ledelsesgruppen i skolens pædagogiske ledelse. Synlig ledelse Skolens ledelse skal være synlig og nærværende. Skolen har en klar ledelsesstruktur, hvor opgaver, funktioner, ansvar og kompetencer er fastlagt. Der vil ske en løbende opfølgning på, hvorledes strukturen og ansvarsvaretagelse fungerer i praksis. Ledelsesorganisation Organisationen af skolens ledelse og ansvarsområder fremgår af følgende organigram: 19

20 Studielederne i gymnasiet er funktionsledere med ledelsesbemyndigelse over for de lærerteams, der er knyttet til profilerne. Studielederne udpeges for en treårig periode med mulighed for forlængelse. De er ledere for rullende årgange. Det vil konkret sige, at de følger en årgang fra begyndelsen af 11. årgang og afslutter deres funktion, når årgangen tager studentereksamen. Studielederfunktionen indeholder studievejledningsopgaver. Som sådan er der tale om egentlige årgangsledere med ledelsesbemyndigelse. Desuden varetager studielederne tværgående opgaver og funktioner. Desuden knyttes en række funktionsudøvende medarbejdere til ledelsen, herunder skemalægning, information og Internet. Dertil kommer funktioner i forhold til bogsamling og videncenteret (skolebibliotekarer). I fællesskolen pågår der et nært samarbejde mellem faglærerne, herunder om udarbejdelsen af halvårs- og årsplaner for undervisningen. Til hver årgang er der knyttet et antal (som regel to) lærere, der fungerer som klasselærere. Afdelingslederen har bl.a. personaleledelsesansvar for underviserne i fællesskolen. I gymnasiet er lærerteams knyttet til de udbudte profiler og omfatter undervisere i de forskellige fag. Der etableres et lærerteam i hver profilklasse. Såfremt der oprettes to klasser med samme profil, etableres der i hver klasse et separat lærerteam. I hvert team udpeges der en teamleder, der samtidig er som klasselærer for profilklassen og tovholder/koordinator i forhold til underviserne i den pågældende profil. En underviser vil som regel være tilknyttet flere lærerteams. Faggrupperne udpeger en-to fagsekretærer, der koordinerer tværgående særfaglige tiltag, herunder administration af delbudgetter, indkøb af undervisningsmateriale, skolebaseret efteruddannelse mv. Planlægningsmøder Ledelsen har ansvar for, at der i ugen før hvert skoleårs start indkaldes til planlægnings- og koordineringsmøder for alle undervisere. Indsats- og udviklingsplaner Ledelsen har ansvar for, at der i dialog, samarbejde med og efter drøftelse i det Pædagogiske Råd og samarbejdsrådet udarbejdes flerårige pædagogiske indsats- og udviklingsplaner for skolen. Årsplaner Ved hvert skoleårs begyndelse forelægger alle undervisere semester-/årsplaner for den planlagte undervisning for ledelsen. Heri indgår aftaler om, påtænkte og planlagte tværgående aktiviteter i lærerteams. 20

21 11. Pædagogisk Råd Opgaver Pædagogisk Råds opgaver er fastlagt i Dansk Skoleforening for Sydslesvigs regelsæt desangående. Deraf fremgår bl.a.: Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Løse vikarer har ret, men ikke pligt til at deltage i rådets møder. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skoledirektionen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Fokus på pædagogik Det Pædagogiske Råd har således fokus på pædagogiske opgaver og udfordringer. Det arrangerer bl.a. temamøder, pædagogiske dage, beskæftiger sig med strategisk pædagogisk udvikling samt tager stilling til forslag om skolebaseret efteruddannelse. Pædagogisk Råds møder fungerer samtidig som samlende pædagogiske fokuspunkter på skolen med mulighed for udvikling og fremadrettet visionær debat. Udvalg Ved siden af Pædagogisk Råd nedsættes der efter behov udvalg, hvor repræsentanter for eleverne ligeledes medvirker. I udvalgene indgår således mindst en ledelsesrepræsentant, repræsentanter for underviserne og elevrepræsentanter. Som faste udvalg nedsættes der et aktivitetsudvalg, skoleudviklingsudvalg, kommunikationsudvalg og introduktionsudvalg. 21

22 12. Samarbejde med andre skoler A.P. Møller Skolen er en integreret del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig og dens aktiviteter. Fællesskolerne og Duborg-Skolen Skolen indgår i et aktivt samarbejde med mindretallets ældste gymnasium Duborg-Skolen i Flensborg, der tillige er fællesskole, og med de andre danske fællesskoler i Flensborg, Læk, Sønder Brarup, Husum og Egernførde. Skolen har desuden udstationeret fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg. Dette samarbejde vil kunne foregå på ledelses- og underviserniveau samt mellem elevråd og samarbejdsråd. På underviserniveau vil samarbejdet f.eks. omfatte koordineringsmøder mellem undervisere i fællesskolernes ældste årgange og i gymnasiet med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Samarbejdet med Duborg-Skolen vil konkret kunne omfatte lærer-/teamsamarbejde mellem de to skoler og samarbejde omkring en række forhold af betydning for begge skoler. Desuden vil der kunne etableres faste rammer for elevmøder i gymnasiet, herunder f.eks. årlige idrætskonkurrencer såsom roning og fodbold, projektarbejde, korstævner, fælles temauger, elevinitiativer etc. Et sådant systematisk samarbejde med Duborg-Skolen og de andre fællesskoler vil samtidig kunne bidrage til at fastholde og styrke elevernes bevidsthed om, at de indgår i og er del af et større fællesskab i mindretallet. De andre danske mindretalsskoler Skolen tilstræber et godt og konstruktivt samarbejde med alle de danske mindretalsskoler i Sydslesvig, herunder især uddannelsesinstitutionerne i skolens nærområde og skoledistrikt. Skolebesøg Dette samarbejde vil tillige kunne pågå ved, at elever fra skolen i Slesvig efter nærmere aftale, men fast hvert skoleår aflægger besøg i de ældste klasser i deres hjemskoledistrikter for der at fortælle om deres egne erfaringer med overgangen til og skolegangen i fællesskolen og gymnasiet. Disse informationsbesøg vil således rette sig til grundskolerne, der er fødekanaler til fællesskolen, og til fællesskolerne i Sønder Brarup, Egernførde og Husum, der afgiver elever til gymnasiet. I forbindelse med overgangen til fællesskolen og gymnasiet vil der hvert foråret blive afholdt et arrangement, hvor elever og forældre ved de afleverende skoler får mulighed for i slutningen af 6. hhv. 10. klasse at besøge Skolen og møde de elever, de vil komme til at gå i årgang med. Gymnasier i Danmark og Slesvig-Holsten Skolen samarbejder med gymnasieverdenen i Danmark og i Slesvig-Holsten, herunder de sønderjyske gymnasier og gymnasierne i Slesvig-området. Internationale kontakter Skolen prioriterer internationale kontakter højt. Derfor tilstræbes det, at skolen knytter kontakter og indgår samarbejds-/partnerskabsaftaler med gymnasier i andre lande både i og udenfor Europa. Skolen vil især forsøge at etablere samarbejdsflader med gymnasier i andre mindretal og andre grænselande. Dette samarbejde vil på sigt også kunne indebære elev- og lærerudvekslingsprogrammer. 22

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen

Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen A. P. Møller Skolens fællesskoleafdeling på 7.-10. klassetrin er opbygget og arbejder ud fra delstaten Slesvig-Holstens Gemeinschaftsschulverordnung

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler UCH Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere