A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil"

Transkript

1 A. P. Møller Skolen Værdigrundlag og skoleprofil Værdigrundlaget og skoleprofilen for A.P. Møller Skolen, fællesskole med gymnasial overbygning, er en rammebeskrivelse, der skal drøftes og videreudvikles i dialog med medarbejdere, forældre og elever ved skolen. I og med, at der er tale om en ny skole (åbnet den 1. september 2008), ligger en særlig udfordring i en fortløbende og intensiv dialog, hvor alle disse parter får mulighed for at påvirke værdigrundlaget og medvirke i udviklingen af skoleprofilen for dermed samtidig at tage et aktivt medejerskab til skolen. Dette sker i en kontinuerlig proces, der er mål- og fremadrettet. Opbygningen af skolen er et flerårigt ambitiøst pionerarbejde, der kræver fælles indsats og et stort personligt engagement fra alle parter. Udgangspunktet er, at alle involverede medarbejdere, elever og forældre har et ønske og en ambition om at skabe en god og dynamisk skole, der vil kunne udvikle sig til en eksemplarisk dansk mindretalsskole. Struktur Værdigrundlaget og skoleprofilen for A. P. Møller Skolen er struktureret omkring 15 afsnit, der igen er opdelt i 75 underpunkter: 1. Vision Nøglebegreber Dannelse & læring Åndsfrihed & samfundsforståelse Forankring & udblik Mindretalsforståelse & interkulturelle kompetencer 2. Mission Dannelse, viden, indsigt og færdigheder & eksaminer Forankring mindretallet og grænselandet Myndige samfundsborgere i et åbent demokratisk samfund Navigation på tværs af kulturer og grænser Europæisk og internationalt udblik 3. Udgangspunkt Formålsparagraffen Skolens opgave 4. Målsætninger Faglige, personlige og sociale kompetencer Aktive borgere i et demokratisk samfund Bevidstgørelse om dansk forankring og tilhørsforhold Kendskab til danske og tyske forhold: interkulturelle kompetencer Borgere i en globaliseret verden

2 5. Værdier Kulturelle værdier Etiske værdier Samfundsværdier 6. Midler 7. Pædagogisk profil Fællesskole og gymnasieoverbygning Fagligt visionær skole Profilgymnasiet Fokusområder inden for læring Undervisningsformer IT i undervisningen IT-strategi Aktuelle emner Klausurer og semesterprøver Heldagsskole med lektiecafé Lærer- og teamarbejde Faglighed og kvalitetssikring Traditioner Ungdomskultur Elevernes indflydelse på undervisningen Elevernes ansvar Dialog mellem skole og hjem Myndige elever Samarbejde mellem skole, forældre og elever Årgangsforældreråd Demokrati og medbestemmelse Social ansvarlighed Bæredygtigt miljø 8. Undervisnings- og arbejdsmiljø Fysisk miljø Undervisningsmiljø Arbejdsmiljø Information Modtagelse af nye elever Modtagelse af nye lærere Rollemodeller 9. Regler Sund fornuft Miljø- og energipolitik Misbrugspolitik Ordensregler 10. Ledelse & organisation Synlig ledelse Ledelsesorganisation Planlægningsmøder Indsats- og udviklingsplaner Årsplaner 2

3 11. Pædagogisk Råd Opgaver Fokus på pædagogik Udvalg 12. Samarbejde med andre skoler Fællesskolerne og Duborg-Skolen De andre danske mindretalsskoler Skolebesøg Gymnasier i Danmark og Slesvig-Holsten Internationale kontakter 13. Eksterne samarbejdsrelationer Samarbejde med erhvervsskoler Samarbejde med virksomheder, organisationer mv. Studieforberedelse Studie- og erhvervsvejledning Samarbejde med universiteter Uden for skoletid 14. Og mere til Et dansk kulturcenter Det danske og frisiske mindretal En skole i et grænseland i Europa 15. En dynamisk skole i det danske mindretal Identifikation og medejerskab En dynamisk og kontinuerlig proces En dansk mindretalsskole Under de enkelte afsnit og underafsnit gives der en beskrivelse af ambitioner, målsætninger, rammer og idégrundlag. Der er ikke hensigten i det følgende at give nogen udtømmende eller endegyldig beskrivelse. Eftersom det foreliggende værdigrundlag og skoleprofil er konciperet som en rammebeskrivelse, vil det endelige indhold i afsnittene blive fastlagt på baggrund af den kontinuerlige dialog med skolens kollegium, forældre og elever. 3

4 1. Vision Fællesskolen med gymnasial overbygning i Slesvig (i henhold til slesvig-holstensk skolelovgivning en Integrierte Gesamtschule og fra 2010 en Gemeinschaftsschule ) tilstræber: at være en skole, der i kraft af sin faglige og pædagogiske profil, de skolerettede aktiviteter samt tilbud og arrangementer uden for regulær skoletid vil kunne blive en eksemplarisk dansk mindretalsskole at skabe optimale rammer for læring og elevernes personlige dannelse under hensyntagen til individuelle forudsætninger at give eleverne mulighed for såvel forankring i det danske mindretal i den dansk-tyske grænseregion som et europæisk og internationalt udblik, så de bliver optimalt rustet til en verden præget af tiltagende internationalt samarbejde og globalisering at uddanne eleverne til myndige borgere, der kan påtage sig et aktivt medansvar for det danske mindretal og samfundets udvikling som helhed. Nøglebegreber Nøglebegreber i skolens værdigrundlag og pædagogiske profil er: Dannelse & læring Viden & kundskaber Færdigheder Dannelse Læring Faglighed Åndsfrihed & samfundsforståelse Ligeværdighed & rummelighed Selvstændighed & fællesskab Åndsfrihed & mangfoldighed Demokrati & samfundsforståelse Hensyn til et bæredygtigt miljø Forankring & udblik Forankring Indsigt Udblik Internationale relationer Europæisk & globalt udblik Mindretalsforståelse & interkulturelle kompetencer Dansk sprog Dansk kultur Forankring i Sydslesvig & den dansk-tyske grænseregion Mindretalsforståelse Interkulturelle kompetencer 4

5 2. Mission Skolen har en klar overordnet mission som uddannelsesinstitution og dansk mindretalsskole: Dannelse, viden, indsigt og færdigheder & eksaminer. Skolen er som alle andre skoler i Danmark, Tyskland og Sydslesvig et dannelses-, lærings- og kundskabssted, hvor eleverne skal kunne udvikle sig personligt og tilegne sig viden, indsigt og færdigheder, herunder såvel individuelle og sociale som faglige og metodiske kompetencer. På skolen kan eleverne i fællesskoleafdelingen tage hovedskole- og realeksamen hhv. tilsvarende. Gymnasieoverbygningen fører eleverne frem til en studentereksamen og skaber dermed forudsætningerne for, at de efterfølgende vil kunne påbegynde en videregående uddannelse. Studentereksamenen er anerkendt i Danmark og Tyskland. Forankring i mindretallet og grænselandet Skolen er tillige et sted, hvor eleverne skal kunne tilegne sig viden om og indsigt i det at være del af og tilhøre et historisk forankret mindretal, hvis tilhørsland ligger på den anden side af grænsen. Det betinger kendskab til mindretallets baggrund og forståelse for forholdene i Danmark. Myndige samfundsborgere i et åbent demokratisk samfund Samtidig skal eleverne kunne fungere som myndige samfundsborgere på lige fod med flertalsbefolkningen i det åbne, demokratiske samfund. De skal derfor også dannes som stats- og samfundsborgere i Tyskland. Dette indebærer komparationer, der formidler forskelle og ligheder mellem de to samfund. Navigation på tværs af kulturer og grænser Dette vil bidrage til, at eleverne dygtiggøres på en måde, så de naturligt og selvbevidst kan navigere i og på tværs af kulturerne/grænserne og samtidig forholde sig aktivt til det at have et personligt udgangspunkt i et mindretal, der er rodfæstet i Sydslesvig, men tillige har et utvetydigt tilhørsforhold til Danmark og i kraft af mindretalstilværelsen samtidig er knyttet til Tyskland. Europæisk og internationalt udblik Skolen vil ydermere skulle dygtiggøre eleverne til at kunne finde sig tilrette i en verden, der er præget af en tiltagende og gennemgribende globalisering, som gør sig gældende på alle områder. De unge vokser ind i en verden, hvor det at bevæge, tænke, uddanne og arbejde i en international sammenhæng vil blive et krav og et grundvilkår. Dette har betydning for alle i samfundet, uanset uddannelse, fremtidsforventninger eller tilhørsforhold til et mindretal. Netop de danske mindretalsskoler har en særlig opgave, der ligger i kulturmødet i grænselandet. Samtidig har de særligt gode forudsætninger og muligheder for at kunne ruste eleverne til denne nye virkelighed og de muligheder, globaliseringen byder på. 5

6 3. Udgangspunkt Formålsparagraffen Udgangspunktet for skolens virke er Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. s formålsparagraf. Heri fastslås det, at: (1) Foreningens opgave er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. (2) Foreningens opgave søges løst især ved hjælp af børnehaver, almendannende skoler samt gennem undervisning af voksne. (3) Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. (4) Sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. (5) Skolesystemet organiseres og skolearbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at skolerne som anerkendte skoler ( staatlich anerkannt ) er berettiget til at give karakterer, gennemføre oprykningsbeslutninger og afholde eksamina efter de for tilsvarende offentlige skoler gældende bestemmelser med de samme kvalifikationer og retsvirkninger, som kan opnås i tilsvarende offentlige skoler i Slesvig-Holsten. Skolens opgave Med særligt henblik på skolernes opgave fastslås det i forlængelse af formålsparagraffen og gældende lovgivning i vedtægterne, at: (1) Det er skolens opgave i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. (2) Skolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (3) Skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk og tysk kultur og bidrage til forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglige liv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (4) I gymnasiets overbygning gives en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier. 6

7 4. Målsætninger På denne baggrund fastlægges disse målsætninger for Skolens virke: Faglige, personlige og sociale kompetencer. Eleverne skal i løbet af skolegangen tilegne sig faglige, metodiske, personlige og sociale kompetencer inden for en lang række områder honorere de faglige krav, der stilles i henhold til de til enhver tid gældende læse- og læreplaner på alle niveauer dannes og udvikles som personligheder, der tager et aktivt ansvar for egen læring og for medleven i fællesskabet kunne fungere sammen med andre, tage hensyn til andres behov og være villige til at påtage sig et ansvar i forhold til helheden. Aktive borgere i et demokratisk samfund Skolen skal dygtiggøre eleverne til at påtage sig et ansvar for og være borgere i et demokratisk samfund. Bevidstgørelse om dansk forankring og tilhørsforhold Skolen skal medvirke til at skabe bevidsthed om, at eleverne tilhører et nationalt dansk mindretal, der er historisk forankret i Sydslesvig, men i kraft af placeringen er knyttet til både Tyskland og Danmark og til dansk kultur. Skolen skal formidle og bevidstgøre eleverne om samhørighed med det danske mindretal og det danske folk. Eleverne skal samtidig dygtiggøres til at leve i det tyske samfund. Kendskab til danske og tyske forhold: interkulturelle kompetencer Netop i et grænseland og et nationalt mindretal, hvor flere forskellige kulturer og sprog mødes, er det væsentligt, at eleverne opnår indgående kendskab til både det land og samfund, de lever i, og forholdene i den stat, de i kraft af mindretalstilhørsforholdet er knyttet til. Dette betinger omfattende viden og færdigheder inden for såvel dansk som tysk sprog, kultur og samfundsforhold. Derfor lægges der særlig vægt på, at eleverne tilegner sig interkulturelle kompetencer. Dette indebærer tillige evnen til at se og forholde sig til sproglig og kulturelt betingede ligheder og forskelle. Borgere i en globaliseret verden Eleverne skal derudover rustes med kompetencer til at agere og leve som aktive borgere i en globaliseret verden. Således anses det som givet, at en stor del af eleverne i løbet af deres voksne liv vil komme til at flytte sig fysisk på tværs af grænserne i forbindelse med deres videregående uddannelse og arbejde. Mange elever vil komme til at leve en tilværelse præget af flerkulturel påvirkning og internationalisering. I denne forbindelse vil de faglige, metodiske og sociale kompetencer, den personlige forankring i mindretallet og tilegnelsen af interkulturelle kompetencer, evnen til at se udfordringerne positivt og som mulighed frem for som risici være af stor betydning for eleverne. Grundlaget er et optimistisk og positivt menneske- og tilværelsessyn, der tager afsæt i den enkeltes interesser, evner og muligheder. 7

8 5. Værdier Skolen lægger i sit virke vægt på disse kulturelle, etiske og samfundsværdier: Kulturelle værdier På det kulturelle område står dansk kultur, mentalitet og traditioner som centrale værdier. Det gælder danske kulturelle værdier i almindelighed, der i tidens løb er blevet udviklet og har præget det danske samfund. Det gælder tillige de særlige udtryksformer, som er blevet udviklet i det danske mindretal i Sydslesvig. Det danske sprog står som midt- og omdrejningspunkt for disse værdier. Alle undervisere er, uagtet faglig profil, samtidig sproglærere. Som sådan vil underviserne være sig bevidste om den sproglige og kulturelle dimension i deres undervisning og omgang med eleverne. Den eksplicitte værdsættelse af dansk sprog og kultur er ikke udtryk for en ringeagt over for andre sprog og kulturer. Alle sprog og kulturer er ligeværdige. I kraft af, at skolen er en dansk mindretalsskole, er det imidlertid klart, at dansk sprog og kultur nyder førsteprioritet på skolen. Dette udelukker dog ikke, at der i forbindelse med pædagogiske tiltag f.eks. for at styrke det internationale samarbejde iværksættes særlige forløb, hvor flere fag undervises på et andet sprog. Etiske værdier I etisk henseende bygger skolen sit virke på den vestlige civilisations værdier. Hertil hører bl.a. respekten for og agtelsen af det enkelte menneskes værdighed. Dette indebærer tillige tolerance og åbenhed over for andre holdninger og at vise gensidig omsorg for hinanden. Skolen respekterer religions- og trosfriheden hos den enkelte. I kraft af, at skolen er en integreret del af det danske folkeliv i Sydslesvig, samarbejder skolen med den danske kirke i Sydslesvig. Samfundsværdier Et åbent og demokratisk samfund med respekt for det enkelte menneske, social ansvarlighed og bæredygtighed er ledetråden og det fundamentale værdigrundlag på det samfundsmæssige område. Dertil hører tillige respekt, forståelse for og sikring af mindretals synspunkter, herunder en anerkendelse af den merværdi, der er knyttet til og udspringer af mindretal. 6. Midler Målsætningerne og værdierne tilstræbes integreret i det kontinuerlige pædagogiske arbejde på skolen. Det vil ske ved, at de inddrages i den daglige undervisning i de sammenhænge, hvor det måtte være nærliggende og relevant. Desuden vil der med jævne mellemrum i forbindelse med tema-/emnedage og særlige projektforløb blive sat fokus på målsætninger og værdier. For at underviserne sættes i stand til at inddrage mindretals- og grænselandsspecifikke aspekter i deres undervisning, er der behov for løbende efteruddannelse. I forbindelse med faglig-pædagogiske forløb vil der være mulighed for at fokusere på disse særlige indsatsområder. Målsætninger og værdier vil desuden blive inddraget som væsentlige elementer i de overordnede pædagogiske udviklings- og indsatsplaner, som jævnligt bliver udarbejdet. 8

9 7. Pædagogisk profil Skolen er en fællesskole med gymnasial overbygning. Den er på samme tid en skole i Slesvig og for hele det sydlige Sydslesvig. På skolen kan eleverne opnå tre kompetencegivende beviser for deres skolegang: Hovedskolebeviset efter 9. årgang, realeksamen ( mittlerer Abschluss ) efter 10. årgang og studentereksamen efter 13. årgang. Fællesskole og gymnasieoverbygning Fællesskoledelen på klassetrin [fælleskolen] og den treårige gymnasieoverbygning (gymnasiet) udgør tilsammen én skole med forskellige specialer. I faglig henseende vil der ske en progression igennem hele forløbet. I pædagogisk henseende indebærer dette tillige, at underviserne indgår i et nært samarbejde såvel synkront som diakront præget af gensidig interesse og dialog om indhold, progression og fokuspunkter. Samarbejdet udvikles løbende med henblik på at skabe et godt og frugtbart pædagogisk miljø. Undervisningen skal på de forskellige niveauer udgøre en faglig og pædagogisk helhed med gensidigt forpligtende samarbejde i lærerteams og koordineret af afdelings- og studieledere. Målsætningen er, at Skolen fremstår og agerer som en uddannelsesmæssig enhed med en fælles profil og forpligtende målsætning. Den er fællesskole for eleverne i Slesvig-området. Samtidig er der udstationeret fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg, der ligeledes indgår i fællesskoledistriktet. 9

10 Som gymnasium har skolen et betydeligt større skoledistrikt, der dækker hele det sydlige Sydslesvig. Således fortsætter afgangselever fra fællesskolerne i Sønder Brarup (betinget af bopæl), Egernførde og Husum deres skolegang på skolen. I fællesskolen skal der tages hensyn til bogligt stærke og svage elever. Alle elever er ligeværdige, og skolen er til for alle uansat individuelle begavelser. Dette tilgodeses i fællesskolen dels ved differentieret undervisning i udelte klasser, dels ved grundniveau og udvidet niveau i en række fag. Målsætningen er, at alle elever vil kunne udfolde og danne sig optimalt ud fra egne individuelle forudsætninger, evner og interesser. Dette betegnes ved begreberne integration og differentiering. I gymnasiet stilles der faglige krav til eleverne, som retter sig efter de i lovgivningen og læreplanerne fastlagte bestemmelser desangående. I løbet af gymnasiet skal eleverne opnå personlige, sociale, metodiske og faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. 10

11 Fagligt visionær skole Skolen tilstræber at være en fagligt visionær undervisningsinstitution med en klar og synlig profil inden for alle faggrupper: de naturvidenskabelige, sproglige, musisk-æstetiske og samfundsvidenskabelige fag. Dertil kommer muligheden for tværgående samarbejde mellem faggrupperne. I denne forbindelse tilstræbes det, at det regulære undervisningstilbud suppleres med tilbud om frivillige aktiviteter såsom læse-, studie- eller projektgrupper, musik, deltagelse i videnskabskonkurrencer, idrætsaktiviteter etc. Profilgymnasiet I Slesvig-Holsten blev der 2008 gennemføret en gymnasiereform, som resulterede i, at gymnasieoverbygningen omformes til et profilgymnasium. Alle gymnasieoverbygninger i delstaten skal som udgangspunkt udbyde mindst to (nemlig den sproglige og naturvidenskabelige) af fem mulige profiler, som eleverne dernæst vælger sig ind på: en sproglig profil en naturvidenskabelig profil en samfundsvidenskabelig profil en musisk-æstetisk profil en idrætsprofil. Som følge heraf vil skolen med afsæt i ressourcesituationen, elev- og forældreønsker samt Dansk Skoleforening for Sydslesvigs overordnede gymnasiepolitik og beslutninger desangående konkret fastlægge de profiler, der vil blive udbudt. Det tilstræbes, at der med udgangspunkt i elevgrundlaget kontinuerligt tilbydes mindst tre faglige profiler, som eleverne kan vælge sig ind på ud fra interesser og præferencer. Fokusområder inden for læring Hele skolen arbejder ud fra fire overordnede faglige fokusområder inden for læring: Sprog og kultur Økonomi og samfund Natur og teknik Kunst og musik Fokusområderne er ikke adskilte, men har betydelige fællesmængder, der lægger op til tværgående og tværfagligt samarbejde. Der vil blive arbejdet med disse fokusområder i forbindelse med temauger, særlige arrangementer for hele eller dele af skolen, ekskursioner og projektarbejde. Fokusområderne udmøntes i den konkrete undervisning således, at der som regel indgår både en regional og international perspektivering. 11

12 Undervisningsformer Arkitekturen på skolen er udformet, så der skabes de bedst mulige fysiske rammer om undervisningen. Undervisnings- og faglokaler, videncenter og fællesarealer samt udendørsarealer gør det muligt at vælge en varieret undervisningsform. Her afveksler traditionel klasseundervisning med individuelle studier, par- og gruppearbejde. Dertil kommer muligheden for forelæsninger og selvstændigt arbejde. IT i undervisningen Informationsteknologien er et grundvilkår i det moderne samfund. IT-kundskaber er i dag påkrævet inden for stort set samtlige arbejdsområder. IT er en integreret del af al undervisning på skolen. ITundervisningen skal bl.a. ruste eleverne til at udnytte og samtidig forholde sig både praktisk og kritisk over for det fortsat voksende tilbud af informationsteknologier. På skolen er der skabt forudsætninger for, at eleverne løbende i og uden for undervisningen kan beskæftige sig med IT. Der er adgang til informationssøgning via Internettet i hele bygningen. Dette understøttes af videncenterets tilbud. IT-strategi IT udvikler sig hurtigt. Der sker løbende store fremskridt inden for IT-området, der medfører ny teknologi og nye muligheder. Samtidig forældes og udgår elementer, der ikke længere er tidssvarende. For at sikre, at skolen løbende holdes ajour med udviklingen, vil der blive udviklet en dynamisk IT-strategi på det pædagogiske område. I dette arbejde indgår ITundervisere, ledelse og teknisk personale. Desuden er det nærliggende at inddrage Skoleforeningens IT-konsulent i arbejdet. Aktuelle emner I det moderne, globaliserede samfund opstår der pludselige og uventede begivenheder, som har betydning for alle mennesker. Dertil hører f.eks. politiske begivenheder, krig og konflikt eller naturkatastrofer. Eleverne vil blive konfronteret med dette via medierne og vil i undtagelsessituationer have behov for forklaring, drøftelse og mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse. For at imødekomme dette skaber skolen mulighed for med meget kort varsel at aflyse den planlagte undervisning og i stedet at gennemføre arrangementer, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder af vidtrækkende betydning. Klausurer og semesterprøver Selv om A.P. Møller Skolen er dansk og i sit virke er inspireret af danske pædagogisk traditioner og fornyelser, er skolegangen struktureret i overensstemmelse med den slesvigholstenske skolelov. Gymnasieoverbygningen er således opdelt i semestre med hver sit overordnede tema for undervisningen. De retlige rammer stiller bl.a. krav om, at der i gymnasieoverbygningen afholdes regelmæssige, fastlagte skriftlige prøver de såkaldte klausurer. Undervisningen vil i høj grad være orienteret omkring disse prøver, der igen træner eleverne i den prøveform, som de vil skulle gennemføre ved studentereksamenen. Heldagsskole med lektiecafé I henhold til den slesvig-holstenske skolelovgivning vil alle fællesskoler ( Gemeinschaftsschulen ) som udgangspunkt skulle tilrettelægges som heldagsskoler ( offene Ganztagsschulen ). På denne baggrund vil Skolen udarbejde et pædagogisk koncept for, hvorledes der efter regulær undervisning vil kunne tilbydes supplerende aktiviteter. Dette vil kunne omfatte særlige tiltag for elever med 12

13 særlige behov for støtte, stimulation eller udfordringer, frivillige tilbud inden for musik og kunst, idrætsaktiviteter i samarbejde med foreninger mv. Ledelsen udarbejder herunder sammen med Pædagogisk Råd konkrete forslag til, hvorledes der på faste tidspunkter kan udbydes en lektiecafé på skolen. Lektiecaféen vil henvende sig til både fællesskolen og gymnasiet. Lærer- og teamarbejde Skolen lægger stor vægt på lærer- og teamarbejde. Dette gælder både samarbejde blandt lærerne på de enkelte årgange og inden for faglige, tværfaglige og fællesfaglige områder på tværs af årgangene. Faglighed og kvalitetssikring Skolen lægger vægt på stor faglighed og kvalitet i undervisningen. Dette vil bl.a. resultere i løbende opkvalificering og evaluering af undervisningen. Traditioner Skolen er ny. Der findes ikke noget, der hedder: sådan plejer vi at gøre. Derfor vil skolekulturen først opstå og udvikles over en årrække med udgangspunkt i undervisernes, forældrenes og elevernes idéer, tilskyndelser og forestillinger og som følge af gjorte erfaringer i den daglige praksis. Ikke desto mindre er der fra starten blevet lagt vægt på at etablere traditioner, som medvirker til at præge og forme skolens pædagogiske profil. Dette er bl.a. morgensang mindst en gang om ugen, jævnlige fællesmøder for hele skolen, advents- /julearrangement i domkirken, Lucia-optog, kor, koncerter, idrætsarrangementer m.m. Lejrskoleophold, studieture og ekskursioner er ligeledes vigtige faste og tilbagevendende aktiviteter. Desuden vil der i samspil med samarbejdsrådet kunne tilbydes foredragsaftener og andre arrangementer for forældre og elever ved skolen. Der lægges op til dannelsen af en elevforening, der arrangerer fester for hhv. fællesskolen og gymnasiet. Eleverne vil derudover også i andre sammenhæng aktivt bidrage til at udforme en levende kultur på skolen Ungdomskultur Skolen er en institution, hvor børn bliver til unge, og hvor unge udvikler sig til voksne. Aldersmæssigt er der en stor spredning fra de yngste elever på år til de ældste på år. I løbet af deres gang på skolen vil eleverne udvikle sig personligt og socialt. I denne forbindelse vil de ikke mindst indgå i og udvikle deres egen ungdomskultur. Selv om skolen er og fremstår som en helhed, vil der grundet den individuelle udvikling og modenhed være stor forskel på de elever, der går i gymnasiet, og elever i fællesskolen. Gymnasieeleverne er ældre, mere modne og vil have andre interesser, referencerammer og behov end elever i fællesskolen. Dette vil få betydning for såvel læring som de pædagogiske tilgange og aktiviteter. Forskellene mellem eleverne i fællesskolen og gymnasiet anerkendes bl.a. i selve bygningen, hvor undervisningslokalerne er placeret adskilt på hver sin etage. Samtidig er fællesfaciliteterne placeret i stueetagen. Lige så vigtigt det er, at fællesskoleeleverne har mulighed for at udfolde sig, er det, at også gymnasieeleverne har mulighed for at få tilgodeset deres interesser. Det er således af væsentlig 13

14 betydning, at gymnasieeleverne får mulighed for at opleve, at de kan udvikle og forme ungdomskulturen på stedet. Elevernes indflydelse på undervisningen I fællesskolens årgang skal der arbejdes med muligheder for, at eleverne med udgangspunkt i læseplanerne i en dialog med de pågældende lærere kan give udtryk for deres interesser med henblik på undervisningens indhold og udformning. I årgang skal der med udgangspunkt i læreplanerne gives eleverne mulighed for at medvirke i planlægning og evaluering af undervisningen. Elevernes ansvar Det forventes, at eleverne påtager sig et aktivt ansvar for læring, uddannelse og udvikling. Det forventes herunder, at eleverne: møder til tiden overholder aftaler er velforberedte er motiverede, aktive og positive i undervisningen har styr på lektier og medbringer bøger og andet undervisningsmateriale afleverer skriftlige opgaver til tiden følger påbud og henstillinger fra skolens medarbejdere. Når eleverne forsømmer undervisningen, er det den enkelte elevs eget ansvar at orientere sig om og indhente det gennemgåede stof og lektier. Eleverne forventes at passe godt på udleveret materiale og på skolens bygninger, lokaler og inventar. Ulovligt fravær er ikke tilladt. Eleverne lærer kun noget, når de deltager i undervisningen. Det er en blandt flere personlige kompetencer, at eleverne passer og tager et aktivt medansvar for deres skolegang. Den enkelte elevs fravær registreres løbende, og skolen følger administrativt op over for elev og forældre. Det forventes, at eleverne viser respekt og tager hensyn til hinanden og alle medarbejdere på skolen. Mobning, nedsættende eller racistiske ytringer, udelukkelse af fællesskabet, truende adfærd, hærværk eller deslige er ikke accepteret. Dialog mellem skole og hjem Det er vigtigt, at der pågår en løbende dialog mellem skolen og elevernes hjem. Dette sker bl.a. ved kontakten mellem den enkelte lærer og hjemmet, regelmæssige konsultationer og forældremøder. Det forventes, at forældrene følger med i deres børns skolegang, og at de aktivt bakker op om skolens krav og forventninger til eleverne, herunder om fremmøde, forberedelse og orden i egne bøger og undervisningsmateriale i øvrigt. Myndige elever Elever, som er fyldt 18 år, er myndige. I disse tilfælde vil kontakten til hjemmet være betinget af den myndige elevs samtykke. I øvrigt gælder de bestemmelser, der er fastlagt i lovgivningen. Samarbejde mellem skole, forældre og elever Samarbejdet mellem skolen, forældrene og eleverne er bl.a. organiseret i samarbejdsrådet. Dets opgaver og funktion fremgår af det regelsæt, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget. Samtidig vælger forældrene medlemmer af Fællesrådet ved Skoleforeningen. Skolen lægger vægt 14

15 på, at forældrene og eleverne tager et aktivt medejerskab til skolen og engagerer sig i en række konkrete sammenhæng. Årgangsforældreråd Det tilstræbes, at der vælges årgangsforældreråd i fællesskoleårgangene. Demokrati og medbestemmelse Skolen skal medvirke til læring og dannelse. Eleverne skal dygtiggøres til at leve og fungerer som aktive borgere i et demokratisk samfund. Derfor vil de inden for de givne rammer få mulighed for medbestemmelse og at tage et aktivt ansvar for egen skolegang. I denne forbindelse vil eleverne opnå forståelse for, at medborgerskab i et samfund og medvirken i en institution betinges af rettigheder og pligter. På skolen medvirker eleverne bl.a. via elevrådet og medlemskab af samarbejdsrådet i udformningen og den løbende udvikling af den pædagogiske profil. Med jævne mellemrum vil der blive gennemført forløb, hvor eleverne får mulighed for at udarbejde deres ønsker og visioner for en god skole. Disse tanker og forestillinger vil indgå i den løbende udviklingsproces og blive gjort til genstand for dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Social ansvarlighed Skolen lægger vægt, at eleverne dannes til hele mennesker. Den nødvendige faglige læringssituation kobles med de personlige og sociale kompetencer, som den enkelte elev forventes at tilegne sig i løbet af skoletiden. Der skal gives frirum til og mulighed for sociale aktiviteter både i skolen i forbindelse med sociale arrangementer og i en bredere sammenhæng med henblik på social ansvarlighed. Dette vil kunne ske i form af frivilligt socialt engagement eller arbejdsgrupper med lærerdeltagelse. Bæredygtigt miljø Skolen lægger vægt på hensynet til et bæredygtigt miljø. Eleverne skal bevidstgøres om betydningen af miljørigtig adfærd. Dette sker på grundlag af Skoleforeningens miljø- og energipolitik. 8. Undervisnings- og arbejdsmiljø Skolen tilstræber at være et sted, hvor elever og medarbejdere trives. Derfor prioriterer skolen et godt og kreativt undervisnings- og arbejdsmiljø fysisk, psykisk og æstetisk. Fysisk miljø Det fysiske miljø på skolen er præget af, at der er tale om nye bygninger med veludstyrede, moderne rammer. De fysiske rammer er tilrettelagt og indrettet til undervisningsbrug både i klasseundervisning, gruppearbejde og selvstudier. De er dimensioneret, så der er plads og det nødvendige frirum til alle de personer, der har deres daglige gang på skolen. Der er ved planlægning og bygningen af skolen taget højde for de behov, hensyn og sikkerhedskrav, der gør sig gældende med henblik på en skole af denne dimension. Det samme gælder akustik og indeklima. Der er samtidig lagt vægt på æstetisk smukke rammer med åbne arealer, gennemsigtighed og dagslys i bygningen. De bygningsmæssige rammer vil blive fyldt med liv i skolens hverdag og af de aktiviteter, der pågår i og uden for undervisningen. 15

16 Faglokaler for både fællesskolen og gymnasiet er placeret i stueetagen, hvor der også befinder sig en række fællesfaciliteter. Fællesskoledelen og gymnasieoverbygningen er placeret på forskellige plan i bygningen. Dermed tages der ud over de læringsmæssige og pædagogiske forskelle tillige hensyn til forskelle i alder, modenhed og behov hos eleverne. Udendørsarealerne er en vigtig del af skolens fysiske miljø. De kan bruges til både leg og læring. Arealerne står til rådighed for leg, spil, bevægelse og andre elevstyrede aktiviteter i pauserne og uden for undervisningen, men inddrages i øvrigt aktivt i det løbende pædagogiske arbejde. Undervisningsmiljø Skolen skal bidrage til at skabe sikre og trygge rammer for undervisning og læring. Dette indebærer, at undervisere og elever respekterer hinanden, optræder høfligt og kommunikerer med hinanden på en måde og en tone, der fremmer gensidig respekt, forståelse og læring. Arbejdsmiljø Skolens medarbejdere udgøres af ledere, undervisere i fællesskolen og gymnasiet, sekretærer og teknisk-administrativt personale. Alle medarbejdergrupper er ligeværdige med hver deres funktion og opgaver. Tilsammen udgør de et fællesskab. Det forventes, at alle udviser venlighed, imødekommenhed, respekt og samarbejdsvilje over for hinanden. Skolen skal være en tryg og sikker institution for alle elever og medarbejdere, der skal kunne være glade for at have deres daglige gang på skolen. Skolen tolererer hverken mobning, chikaner eller fysiske overgreb. Medarbejderne på skolen vil være særligt opmærksomme på, at elevernes trives og vil foranledige konkret opfølgning, såfremt der skulle vise sig tegn på et negativt psykisk miljø for den enkelte elev. Medarbejderstaben skal have et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kreativitet, arbejdsglæde og kollegialitet. Derfor vil der løbende blive gjort en indsats for teamdannelse, samarbejde og fællesskab. Det psykiske arbejdsmiljø er ledelsens ansvar, men vil kun kunne sikres, udvikles og løbende forbedres i en konstruktiv dialog og aktivt samarbejde med alle implicerede parter. Derfor vil der være opmærksomhed omkring fænomener såsom stress, kollegialt samarbejde, gensidig støtte og hjælp, god kommunikation samt åbenhed og gennemskuelighed. Information En stor skole med mange elever, undervisere og andre medarbejdere og med mange forskellige aktiviteter har behov for klar, præcis og fyldestgørende information. Skolen lægger vægt på god praksis med hensyn til information og kommunikation, så elever og medarbejdere har mulighed for løbende at orientere sig om nyheder, igangværende, forestående og påtænkte aktiviteter. Skolen benytter sig af flere forskellige kommunikationskanaler: Lærer elev Ledelse elever Ledelse medarbejdere Kollegial kommunikation Skole hjem Offentligheden En del af den løbende kommunikation og information vil blive givet skriftlig, andre dele i mundtlig form. Det første vil ske i form af skriftlige meddelelser, ugebreve, årsplaner og lignende. Det andet vil kunne ske på afdelings-, årgangs- og fællesmøder eller anden vis. Den skriftlige kommunikation vil desuden blive opsat på særlige opslags- og formidlet ved hjælp af elektroniske 16

17 kommunikationstavler. Dertil kommer udnyttelsen af informationsteknologien. Således vil relevante informationer hurtigst muligt blive gjort tilgængelige på skolens hjemmeside på Internettet. Modtagelse af nye elever Skolen modtager elever med forskellig baggrund og forskellige personlige forudsætninger. I fællesskolens 7. årgang kommer eleverne fra de danske skoler i Slesvig-området. Her forberedes modtagelsen i samarbejde med de pågældende skoler. I fællesskolens 9. årgang støder der elever til fra de udstationerede fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg. I 11. årgang modtager skolen elever fra fællesskolerne i Egernførde og Husum samt på sigt fra fællesskolen i Sønder Brarup. Skolen modtager ligeledes elever fra Bredsted. Dertil kommer skoleskift pga. tilflytning. Det er vigtigt, at alle elever føler sig velkomne på skolen. Det er et fælles ansvar for skole, elever og forældrene at virke sammen for, at alle elever oplever individuel interesse, anerkendelse og inddragelse i skolen. Dette skal bidrage til, at alle elever på alle niveauer såvel nytilkomne som gamle føler medejerskab og fælles ansvar for skolen. For at lette og fremme modtagelse og integration af nye elever vil der for fællesskolen og gymnasiet blive nedsat et særligt introduktionsudvalg med deltagelse af elever, undervisere og ledelse, der løbende udarbejder handleplaner for, hvorledes der kan sikres en god og gnidningsfri overgang til skolen. Modtagelse af nye lærere Skolen ønsker fagligt dygtige, engagerede og motiverede undervisere. Uden en velfungerende lærerstab vil selv de bedste fysiske rammer ikke kunne skabe en god skole. Der vil løbende være en udskiftning i lærerstaben. Nogle medarbejdere vil forlade skolen, nye medarbejdere vil komme til. I opbygningsfasen vil kollegiet blive udbygget gradvist, indtil skolen omfatter alle klassetrin fra 7. til 13. årgang. Nye medarbejdere skal føle, at de er velkomne, og at kolleger og skole lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor nye medarbejdere inddrages i det kollegiale samvær. Det kræver, at der foreligger et permanent beredskab med information, vejledning og hjælp til nye kolleger. Det er ledelsens ansvar at skabe forudsætningerne for, at nye medarbejdere får en optimal start på skolen. Derfor skal der i samarbejde med Pædagogisk Råd udarbejdes en modtagelsespakke til nye medarbejdere med information om skolen, læse- og læreplaner, regler og retningslinjer, særlige forhold, karakterskala og andre forhold af betydning, herunder det kollegiale fællesskab. Desuden vil der blive givet information om Slesvig og det danske mindretal. Endvidere tilstræbes det, at der før skoleårets start gennemføres et arrangement for nyansatte undervisere med introduktion til skolen og de særlige forhold, der knytter sig til denne. Derudover deltager nyansatte i Skoleforeningens kurser for samme. Der udpeges kollegiale mentorer, der kan bistå de nye medarbejdere i de første måneder, give råd og vejledning samt svar på de spørgsmål, der nødvendigvis vil opstå undervejs. Desuden inddrages nye medarbejdere i faggruppernes planlægning af undervisning, tværgående projekter og påtænkte arrangementer og aktiviteter i det kommende skoleår. Rollemodeller Undervisere og andre ansatte er i deres adfærd og handlinger rollemodeller for eleverne. Det gælder opførsel, sprogbrug og måden at reagere på i forskellige situationer. Medarbejderne behandler eleverne med respekt. Eleverne skal omvendt vise respekt over for, tage hensyn til og følge påbud fra underviserne. På enhver undervisningsinstitution vil der være et særligt tillidsforhold mellem elever og undervisere, der opstår som følge af løbende og langvarig personlig kontakt i eller i tilknytning til undervisningen. I visse henseender er der tale om et afhængighedsforhold, eftersom underviserne udøver myndighed i forhold til eleverne. Eleverne skal kunne stole på underviserne og være sikre 17

18 på, at vist tillid ikke misbruges. Fortrolige oplysninger vil blive behandlet med den nødvendige omhu i henhold til gældende lovgivning. Skolen understøtter underviserne i varetagelsen af deres arbejde, herunder udøvelsen af tillidsfunktioner i forhold til eleverne. 9. Regler Sund fornuft Skolen skal ikke være en detailregelstyret bureaukratisk institution. Som udgangspunkt gælder målsætningen om, at enhver, der har sin daglige gang på skolen, skal opføre sig og handle således, at ens adfærd kan gøres til almen lov. Dette indebærer tolerance, gensidig respekt og hensyntagen til hinanden. Det er således den sunde fornuft og selvstændige tænkning, der sætter regler og normer. Enhver skole har ikke desto mindre brug for et klart og gennemskueligt regelsæt. Dette sikrer, at medarbejdere, elever og forældre kan finde sig til rette i skolens hverdag. Samtidig ligger der heri en skoling og læring i forhold til, at samfundet som helhed er præget og styres af normer og regler. Der kan og skal ikke på forhånd fastlægges regler for alle forhold. I de tilfælde, hvor der er behov for en præcisering af gældende regler eller med kort varsel at fastlægge en regel, er det ledelsen, der træffer den endelige afgørelse. Det ligger inden for samarbejdsrådets opgaveområde at drøfte og fastsætte principper for skolens virksomhed. Dette sker inden for de retslige rammer og de generelle mål og rammer, som er fastlagt af Skoleforeningen. Nedenfor anføres en række områder, hvor der vil blive udarbejdet regelsæt. Alle regler vil være tilgængelige på skolens hjemmeside på Internettet. Desuden fremstilles der forud for hvert skoleårs begyndelse et antal trykte udgaver af regelsættet, som tilgår nye elever og forældre ved skolen. Miljø- og energipolitik Skolen lægger jf. vægt på, at der tages hensyn til miljøet, og at der handles miljørigtigt. Derfor vil der blive lagt vægt på, at eleverne opnår forståelse for miljøet, samspillet mellem individ og natur samt hensyn til energiforbrug og ressourcer i øvrigt. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at bygningen og de fysiske rammer for skolen er i overensstemmelse med miljørigtige krav, herunder sparsommeligt forbrug af energi og ved brug af solfangere til delvis opvarmning og el-produktion. Konkret gælder de regler for miljøpolitik, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget, og som samarbejdsrådet på denne baggrund træffer beslutning om. Miljø- og energipolitikken anbefaler bl.a., at: de enkelte samarbejdsråd udarbejder principper for, hvordan børnehavernes og skolernes aktiviteter bedst kan foregå ud fra overvejelser om, hvad der gavner miljøet. Samarbejdsrådene udarbejder derfor principper for og forslag til f.eks. Affaldssortering Reducering af forbruget af vand, varme og elektricitet, Fremme af sundhed Varesortiment i kiosker og boder ud fra et sundheds- og naturresursemæssigt aspekt Miljøbevidst indkøb, anvendelse og bortskaffelse af varer 18

19 Misbrugspolitik Skolen er et røg-, alkohol- og narkotikafrit område. Konkret gælder de rammeregler, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig har vedtaget, og som yderligere vil blive præciseret af skolens samarbejdsråd. Ordensregler Der udarbejdes efter behov et sæt bindende og forpligtende ordensregler. Eleverne får via elevrådet mulighed for at medvirke ved udarbejdelsen af disse. Reglerne skal være en kodeks for individuel adfærd i fællesskabet. 10. Ledelse & organisation Skolens ledelsesgruppe består af rektor, vicerektor og afdelingslederen for fællesskolen. Rektor har det overordnede ansvar for skolens virke. Rektor, vicerektor og afdelingslederen for fællesskolen har primære ledelsesfunktioner, herunder personaleledelsesansvar. Desuden udpeges der funktionsledere benævnt studieledere med ansvar for de tre årgange i overbygningen. Studielederne indgår sammen med ledelsesgruppen i skolens pædagogiske ledelse. Synlig ledelse Skolens ledelse skal være synlig og nærværende. Skolen har en klar ledelsesstruktur, hvor opgaver, funktioner, ansvar og kompetencer er fastlagt. Der vil ske en løbende opfølgning på, hvorledes strukturen og ansvarsvaretagelse fungerer i praksis. Ledelsesorganisation Organisationen af skolens ledelse og ansvarsområder fremgår af følgende organigram: 19

20 Studielederne i gymnasiet er funktionsledere med ledelsesbemyndigelse over for de lærerteams, der er knyttet til profilerne. Studielederne udpeges for en treårig periode med mulighed for forlængelse. De er ledere for rullende årgange. Det vil konkret sige, at de følger en årgang fra begyndelsen af 11. årgang og afslutter deres funktion, når årgangen tager studentereksamen. Studielederfunktionen indeholder studievejledningsopgaver. Som sådan er der tale om egentlige årgangsledere med ledelsesbemyndigelse. Desuden varetager studielederne tværgående opgaver og funktioner. Desuden knyttes en række funktionsudøvende medarbejdere til ledelsen, herunder skemalægning, information og Internet. Dertil kommer funktioner i forhold til bogsamling og videncenteret (skolebibliotekarer). I fællesskolen pågår der et nært samarbejde mellem faglærerne, herunder om udarbejdelsen af halvårs- og årsplaner for undervisningen. Til hver årgang er der knyttet et antal (som regel to) lærere, der fungerer som klasselærere. Afdelingslederen har bl.a. personaleledelsesansvar for underviserne i fællesskolen. I gymnasiet er lærerteams knyttet til de udbudte profiler og omfatter undervisere i de forskellige fag. Der etableres et lærerteam i hver profilklasse. Såfremt der oprettes to klasser med samme profil, etableres der i hver klasse et separat lærerteam. I hvert team udpeges der en teamleder, der samtidig er som klasselærer for profilklassen og tovholder/koordinator i forhold til underviserne i den pågældende profil. En underviser vil som regel være tilknyttet flere lærerteams. Faggrupperne udpeger en-to fagsekretærer, der koordinerer tværgående særfaglige tiltag, herunder administration af delbudgetter, indkøb af undervisningsmateriale, skolebaseret efteruddannelse mv. Planlægningsmøder Ledelsen har ansvar for, at der i ugen før hvert skoleårs start indkaldes til planlægnings- og koordineringsmøder for alle undervisere. Indsats- og udviklingsplaner Ledelsen har ansvar for, at der i dialog, samarbejde med og efter drøftelse i det Pædagogiske Råd og samarbejdsrådet udarbejdes flerårige pædagogiske indsats- og udviklingsplaner for skolen. Årsplaner Ved hvert skoleårs begyndelse forelægger alle undervisere semester-/årsplaner for den planlagte undervisning for ledelsen. Heri indgår aftaler om, påtænkte og planlagte tværgående aktiviteter i lærerteams. 20

21 11. Pædagogisk Råd Opgaver Pædagogisk Råds opgaver er fastlagt i Dansk Skoleforening for Sydslesvigs regelsæt desangående. Deraf fremgår bl.a.: Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Løse vikarer har ret, men ikke pligt til at deltage i rådets møder. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skoledirektionen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Fokus på pædagogik Det Pædagogiske Råd har således fokus på pædagogiske opgaver og udfordringer. Det arrangerer bl.a. temamøder, pædagogiske dage, beskæftiger sig med strategisk pædagogisk udvikling samt tager stilling til forslag om skolebaseret efteruddannelse. Pædagogisk Råds møder fungerer samtidig som samlende pædagogiske fokuspunkter på skolen med mulighed for udvikling og fremadrettet visionær debat. Udvalg Ved siden af Pædagogisk Råd nedsættes der efter behov udvalg, hvor repræsentanter for eleverne ligeledes medvirker. I udvalgene indgår således mindst en ledelsesrepræsentant, repræsentanter for underviserne og elevrepræsentanter. Som faste udvalg nedsættes der et aktivitetsudvalg, skoleudviklingsudvalg, kommunikationsudvalg og introduktionsudvalg. 21

22 12. Samarbejde med andre skoler A.P. Møller Skolen er en integreret del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig og dens aktiviteter. Fællesskolerne og Duborg-Skolen Skolen indgår i et aktivt samarbejde med mindretallets ældste gymnasium Duborg-Skolen i Flensborg, der tillige er fællesskole, og med de andre danske fællesskoler i Flensborg, Læk, Sønder Brarup, Husum og Egernførde. Skolen har desuden udstationeret fællesskoleklasser på Ejderskolen i Rendsborg. Dette samarbejde vil kunne foregå på ledelses- og underviserniveau samt mellem elevråd og samarbejdsråd. På underviserniveau vil samarbejdet f.eks. omfatte koordineringsmøder mellem undervisere i fællesskolernes ældste årgange og i gymnasiet med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Samarbejdet med Duborg-Skolen vil konkret kunne omfatte lærer-/teamsamarbejde mellem de to skoler og samarbejde omkring en række forhold af betydning for begge skoler. Desuden vil der kunne etableres faste rammer for elevmøder i gymnasiet, herunder f.eks. årlige idrætskonkurrencer såsom roning og fodbold, projektarbejde, korstævner, fælles temauger, elevinitiativer etc. Et sådant systematisk samarbejde med Duborg-Skolen og de andre fællesskoler vil samtidig kunne bidrage til at fastholde og styrke elevernes bevidsthed om, at de indgår i og er del af et større fællesskab i mindretallet. De andre danske mindretalsskoler Skolen tilstræber et godt og konstruktivt samarbejde med alle de danske mindretalsskoler i Sydslesvig, herunder især uddannelsesinstitutionerne i skolens nærområde og skoledistrikt. Skolebesøg Dette samarbejde vil tillige kunne pågå ved, at elever fra skolen i Slesvig efter nærmere aftale, men fast hvert skoleår aflægger besøg i de ældste klasser i deres hjemskoledistrikter for der at fortælle om deres egne erfaringer med overgangen til og skolegangen i fællesskolen og gymnasiet. Disse informationsbesøg vil således rette sig til grundskolerne, der er fødekanaler til fællesskolen, og til fællesskolerne i Sønder Brarup, Egernførde og Husum, der afgiver elever til gymnasiet. I forbindelse med overgangen til fællesskolen og gymnasiet vil der hvert foråret blive afholdt et arrangement, hvor elever og forældre ved de afleverende skoler får mulighed for i slutningen af 6. hhv. 10. klasse at besøge Skolen og møde de elever, de vil komme til at gå i årgang med. Gymnasier i Danmark og Slesvig-Holsten Skolen samarbejder med gymnasieverdenen i Danmark og i Slesvig-Holsten, herunder de sønderjyske gymnasier og gymnasierne i Slesvig-området. Internationale kontakter Skolen prioriterer internationale kontakter højt. Derfor tilstræbes det, at skolen knytter kontakter og indgår samarbejds-/partnerskabsaftaler med gymnasier i andre lande både i og udenfor Europa. Skolen vil især forsøge at etablere samarbejdsflader med gymnasier i andre mindretal og andre grænselande. Dette samarbejde vil på sigt også kunne indebære elev- og lærerudvekslingsprogrammer. 22

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil 2010 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere