Når skolen udvikler sig indefra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når skolen udvikler sig indefra"

Transkript

1

2 Lars Peter Bech Kjeldsen Når skolen udvikler sig indefra Organisationsudvikling i et informationsog kommunikationsteknologisk perspektiv Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

3 Når skolen udvikler sig indefra Organisationsudvikling i et informationsog kommunikationsteknologisk perspektiv Forfatter: Lars Peter Bech Kjeldsen Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Omslag og tryk: DPU-repro 1. udgave, 1. oplag ISBN Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Emdrupvej 101, 2400 København NV T: F:

4 Indhold Forord... 7 FØRSTE DEL... 9 Indledning Hvorfor arbejde med den lærende organisation? Hvorfor arbejde med informations- og kommunikationsteknologi? Metodeovervejelser Kapitel 1 En case om udvikling og kvalificering Valg af case Præsentation af Skolen Lille IT Kort introduktion af aktionsforskningsprojektets forløb og metode Første fase: Opstart Anden fase: Kontrakten Tredje fase: Diagnose Fjerde fase: Handling Femte fase: Evaluering Sjette fase: Tilbagetrækning ANDEN DEL Kapitel 2 Aktionsforskning Aktionsforskning Dilemmaer i forskningsprocessen Aktionsforskningsdesign

5 Kapitel 3 Den Lærende Organisation Den Lærende Organisation som metafor for læring og styring i moderne institutioner Den Lærende Organisation som netværk af information eller interaktion?. 61 Teorien bag Den Lærende Organisation Argyris bud Senges Bud Nogle få refleksioner over erkendelse og motivation Kapitel 4 Trædesten Hvordan identificeres trædesten? Analysemodellen: Pentanen Planlægningsarbejde kan føre til forstyrrelse af den organisatoriske balance TREDJE DEL Kapitel 5 Skolens udvikling bygger på fem trædesten Medarbejderbeskrivelse: Fordomme om anvendelse af IT Første trædesten Ledelsens beslutning Analysen af første trædesten Anden trædesten funktionsteamet Lille IT Status på første fase i aktionsforskningsprojektet Medarbejderne IT-tekniske færdigheder Lærernes holdninger til, viden om og handlinger i forhold til IT Skolens IT-tekniske status Projektets strukturelle og økonomiske rammer Status på anden fase i aktionsforskningsprojektet Teamsamarbejdet i Lille IT Teamet opbygger fælles identitet Status på tredje fase i aktionsforskningsprojektet Analysen af anden trædesten Tredje trædesten IT-konferencen Den indledende kommunikation handlede om tillid Lille IT gør status over konferencens brugbarhed Tre nye konferencer oprettes Analysen af tredje trædesten Fjerde trædesten hold i hånd -ordningen

6 Lærernes evaluering af hold i hånd -ordningen Analysen af fjerde trædesten Hold i hånd -ordningen gav superbrugerne mulighed for at udfolde deres funktion som adgangsporte til IT Femte trædesten IT-handleplansarbejdet Hvad kan en IT-handleplan indeholde? Hvordan kan en IT-handleplan udarbejdes? Hvordan kan en IT-handleplan se ud? Hvordan kan en IT-handleplan evalueres? Analysen af femte trædesten FJERDE DEL Kapitel 6 En forandret organisation gennem en planlagt udviklingsproces Status ved projektets afslutning En planlagt forandringsproces Kapitel 7 Hvilken organisatorisk læring kan IT støtte? Kapitel 8 Den Lærende Organisation og Skolen Appendiks I Appendiks II Appendiks III Appendiks IV Appendiks V Appendiks VI Appendiks VII Appendiks VIII Resumé Litteraturliste

7 Forord Denne bog henvender sig til ledere og den stadig stigende del af skolers og uddannelsesinstitutioners medarbejdere, der i forskellige sammenhænge har til opgave at skabe intern udvikling, samt til konsulenter, studerende og andre, der på et praktisk og teoretisk niveau interesserer sig for organisatoriske forandrings- og læreprocesser. Bogen beskriver organisatoriske læreprocesser på flere niveauer, herunder rammer og forhold, der understøtter disse. Som et mere originalt bidrag, til den generelle diskussion omkring organisatoriske læreprocesser, introducerer den en grundlæggende idé om, at et fokus på trædesten kan virke som forandringsagent i en intern udviklingsproces. Bogen har et særligt fokus på informationsteknologiens betydning for personlige og organisatoriske læreprocesser. Udgangspunktet for manuskriptet er en Ph.d.-afhandling, hvorom bedømmelsesudvalget i sin konklusion bl.a. skrev: Afhandlingen udmærker sig ved sin grundige beskrivelse og analyse af en konkret implementering af teorierne bag den lærende organisation den bringer... forskningen et skridt videre mod en forståelse af, hvorledes en skoleudvikling kan støttes gennem implementering af et sammenhængende metode- og teorisystem, og afhandlingen tegner dermed nogle perspektiver for skoleudvikling med støtte i implementering af informationsteknologi. Manuskriptet er ændret mange steder med henblik på målgruppen for denne bog. Bogens væsentligste erfaringsbaserede og forskningsforankrede argument er hentet fra et treårigt udviklingsprojekt, som Århus Kommunale Skolevæsen iværksatte i 1997 under titlen skolen som lærende organisation. Bogen er bygget op i fire dele. Første del diskuterer, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at arbejde med teorien bag Den Lærende Organisation når man vil udvikle skolen. Hvorfor det er en god idé, at implementere IT i skolen, samt hvordan IT kan støtte en udviklingsproces. Anden del belyser og diskuterer de teorier og metoder, der ligger til grund for de læreprocesser, der er anvendt i skoleudviklingsprojektet. Tredje del beskriver de konkrete erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt, og belyser i et teoretisk perspektiv 7

8 de enkelte aktiviteters betydning for skolens samlede udviklingsproces. Fjerde del rummer en belysning og diskussion af den konkrete udvikling, der fandt sted på Skolen samt nogle generelle anbefalinger i forbindelse med organisationsudvikling. Sidst i bogen er der et omfattende appendiks, der dels rummer nogle bagvedliggende teoretiske diskussioner og overvejelser, dels et spørgeskema, der blev anvendt under aktionsforskningsprojektet, og de dertil hørende metodiske overvejelser. Opdelingen af bogen i de fire dele giver læseren mulighed for vælge tilgang til bogen. Praktikeren, der i første omgang er interesseret i nogle håndtag til at støtte en lokal udviklingsproces, kan med fordel springe anden del og appendiks over. Mens teoretikeren, der ønsker at fordybe sig i de bagvedliggende teoretiske diskussioner, kan have stor glæde af disse afsnit. Jeg vil rette en tak til nogle af de mennesker, der har gjort denne bog mulig. Bogens data bygger på et aktionsforskningsprojekt, der fandt sted i perioden på en folkeskole i udkanten af Århus, Skolen. En tak til alle Skolens medarbejdere, og især de fire medlemmer af teamet Lille IT, der ligesom skolen er holdt anonyme i bogen. De har haft stor indflydelse på såvel aktionsforskningsprojektet som mine tanker, mens arbejdet stod på. En speciel tak til viceinspektør Peter Sabroe og funktionslærer Eva Bo Jensen for delvis læsning af manus og gode kommentarer, og viseinspektør Ole Maigaard med hvem jeg i forbindelse med analysen af data har drøftet matematiske modeller og beregningsmetoder. Tak til ph.d.-studerende Steffen Elmose for de stunder, hvor vi drøftede forskningsrelaterede problemstillinger, og til Mette Nørgaard, Danmarks Pædagogiske Bibliotek for hendes hjælp i forbindelse med fremskaffelse af litteratur. En særlig tak til min hustru Lotte og mine børn Casper, Rune, Malthe og Thea. De har været forstående i de perioder, hvor jeg har været særlig fraværende i det daglige på grund af arbejdet med denne bog. Lars Peter Bech Kjeldsen, november

9 FØRSTE DEL Et afsæt for forandring 9

10 10

11 Indledning Denne bog handler om udvikling og informationsteknologi. Den forsøger at belyse og besvare spørgsmål som: Hvorfor er det nødvendigt at udvikle skolen? Hvorfor er det nødvendigt at implementere informationsteknologi i skolen? Hvorfor er det nødvendigt for skolens fremtid, at udvikling af teknologisk kompetence og skolekultur sker samtidig? Hvilken rolle bør medarbejderne indtage i en udviklingsproces? Hvilken rolle bør ledelsen indtage? Hvorfor gør spørgsmål som disse en betydningsfuld forskel i en udviklingsproces? Findes der trædesten i udviklingsprocesser, der er mere værdifulde end andre? Data er hentet fra et aktionsforskningsprojekt, der har været praktisk og teoretisk orienteret mod at implementere informationsteknologi i en folkeskole støttet af de udviklings- og læringsprincipper, teorien bag Den Lærende Organisation tilbyder. Aktionsforskningens mål var at udvikle en skole (den konkrete skole er i bogen anonymiseret og bliver benævnt Skolen), et funktionsteam og den enkelte medarbejder ud fra en idé om, at udvikling af en organisation begynder med det enkelte menneske og vedkommendes mulighed for at være aktør i egen tilværelse. En udviklingsforståelse, der kan formuleres som en grundlæggende idé om, at udvikling af en organisation fordrer, at enkelte medarbejdere eller team i organisationen udvikler sig og begynder at handle anderledes gennem nye erkendelser og kompetencer. Som jeg vil argumentere for på de kommende sider, er den enkelte skole i stigende omfang blevet base for udviklingsarbejder. Det har betydet på den ene side fokus på lederrollen og lærerrollen og på den anden side et fokus på organisationsudvikling, der som resultat af en decentralisering i højere grad er blevet et internt anliggende for den enkelte skole. Der tales om et paradigmeskift i skoleudviklingen, der kræver nytænkning og nyorientering, hvilket også gør sig gældende på informations- og kommunikationsområdet. Aktionsforskningsprojektet, der i mere pragmatiske vendinger kan beskrives som et skoleudviklingsprojekt, udspiller sig på denne arena, og bogen kan 11

12 ses som et forsøg på at synliggøre, hvorledes udvikling kan foregå, når mennesker iagttager, reflekterer og implementerer strukturændringer. Naturligvis kan udvikling udeblive, hvilket fx sker, når medarbejderne afviser strukturændringerne og fortsat handler ud fra allerede etablerede rutiner. Det er derfor interessant at undersøge hvilke faktorer, der i særlig grad bidrager til, at medarbejdere i uddannelsesinstitutioner modtager og realiserer strukturændringer. Konkret blev der identificeret fem trædesten, der synes, at have særlig betydning for udviklingsforløbet: Ledelsens beslutning om deltagelse og engagement i aktionsforskningsprojektet Nedsættelse af et funktionsteam Oprettelse af en intern IT-konference Etablering af en Hold i hånd -ordning Et IT-handleplansarbejde I aktionsforskningsprojektet blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved idéen om indførelse af informationsteknologi i skolens hverdag, hvilket skyldtes lovens krav om samme og medarbejdernes opfattelse af, at dette krav måtte honoreres. Opmærksomheden lå på udviklingsprocessen, der qua sine vidtgående perspektiver anvendelse af informationsteknologi i processen samt indførelse af nye læreprocesser kunne medføre vanskeligheder. Skolen ønskede en markant forandring i strukturerne og måden at forstå sig selv på, og processen involverede mange medarbejdere og forhold, hvilket havde den konsekvens, at det undertiden var vanskeligt at identificere årsager og virkninger. Samtidig hindrede denne mangfoldighed den medarbejdergruppe, der primært var involveret i udviklingsprocessen, i umiddelbart at forudse ledelsens og medarbejdernes reaktioner på de aktiviteter, de satte i gang. Derfor blev der udarbejdet tre statusundersøgelser og iværksat en intens procesevaluering. I bogens tredje del bliver der gjort en del ud af, at reflektere disse aktiviteters betydning for udviklingsprojektet. Et af de værktøjer, der viste sig at være hensigtsmæssigt i bestræbelserne på at styre implementeringsprocessen, var et IT-baseret konferencesystem. Foranlediget heraf vil bogens sidste del omhandle, hvorledes IT som kommunikationsmiddel vil kunne bidrage konstruktivt i organisationsudviklingsprocesser. 12

13 Hvorfor arbejde med den lærende organisation? Arbejdslivet ændrer sig i takt med, at der stilles nye krav til medarbejderne. I folkeskolen sætter ændringerne sig igennem ved, at medarbejderne i stigende grad er underlagt et krav om fleksibilitet og omstilling. Et krav, der fx manifesterer sig gennem de 8 punkter i Folkeskolen år 2000 (Krag et al., 1998). Eller i ønsket om at skabe en indholdsmæssig sammenhæng mellem arbejdet i dagtilbud og skole, som det kommer til udtryk i Folkeskoleloven kap. 1, 1 (Uvm., se Blaksten & Forsberg, 1994). Eller ved, at ansvaret for skolens udvikling med folkeskoleloven af 1993 er blev uddelegeret til skolen selv. I mit arbejde som pædagogisk konsulent i årene erfarede jeg nogle virkninger af de nye krav. Der var en stigende tendens til, at teamdannelse på skolerne medførte systemiske styringsproblemer. Især belyser én bestemt arbejdsopgave fra min konsulenttid dette forhold. Jeg deltog i et skoleudviklingsprojekt, hvor skolens lærere, ledelse (på baggrund af et forarbejde i pædagogisk råd og skolens forretningsudvalg) og skolens bestyrelse havde bestemt, at der skulle indføres årgangsteam 1 på skolen. Møderne i årgangsteamene skulle afløse halvdelen af det eksisterende pædagogiske råds møder, idet det pædagogiske råds møder af ledelsen efterhånden blev betragtet som uhensigtsmæssige størrelser i relation til at løse problemer, der opstod inden for skolens daglige rutiner. Inden jeg kom ind i billedet, havde ordningen varet et halvt år og var ved at bryde sammen. Frustrationerne viste sig i udsagn som: Hvad skal vi tale om på årgangsmøderne?, Hvor mange møder skal vi holde?, Vi flytter os ikke ud af stedet? og Vi er nødt til at være sammen både primær 2 og sekundær lærerne hver gang! Jeg tolkede vanskelighederne som udsprunget af mangel på styring af møderne mht. deres indhold, deres form, og spørgsmålet om hvem der skulle deltage i møderne. Gennem mange år havde skolens ledelse og medarbejdere været vant til en bestemt procedure omkring pædagogisk råds møder. Det var blevet en tradition i forbindelse med det pædagogiske råds møder, at formanden for skolens samarbejdsudvalg lavede en mødeplan, at der blev skrevet referat af møderne, at der var en mødeleder, at der forelå en dagsorden inden hvert møde osv. Med andre ord at der eksisterede en struk- 1 Årgangsteam vil her sige, at lærerne fra en bestemt årgang fx 6. klassetrin dannede en teamstruktur. 2 Primær lærerne (typisk underviserne i dansk og matematik) skulle mødes 8 gange om året, og de sekundære lærere var kun med hver anden gang (fx sprog og idræt). 13

14 tur i kulturen for, hvorledes medarbejderne afviklede det pædagogiske råds møder. Med indførelse af årgangsteam forsvandt denne struktur, og lærerne og ledelsen havde ikke formået at indføre nye strukturer. Eksemplet kan teoretisk anskues ved, at den systemiske aktivitet ændres i takt med, at de organisationelle strukturer forandres. Høgh Olsen (1993, p. 166) inddeler den systemiske aktivitet i to strukturkategorier: Sociale strukturer regulerer de formelle og uformelle samspilsregler og ansvarskoder, der hersker i gruppen. Instrumentale strukturer fastsætter systemets metoder og problemløsningsstrategier. Strukturkategorierne indgår i en værensbestemmelse i organisationer, der er under forandring. Høgh Olsen beskriver denne forandring ved at indføre begreberne limiterede og ekspansive strukturer. Det er antagelsen, at ændringen i værensbetingelserne i samfundet gør, at strukturerne i virksomhederne flytter sig fra at kunne karakteriseres som limiterede til at være mere ekspansive. Det limiterede er det stærkt strukturerede, lukkede og grænsesættende, der søger orden og forudsigelighed, fx udtrykt ved det pædagogiske råds møder i eksemplet ovenfor. Det limiterede er rationelt og realistisk, har endelige mål og faste terminer for disses indfrielse. Fællesskabets regler, de gensidige forpligtigelser og den systemiske stabilitet, er i højsædet under denne struktur. Det ekspansive er det svagt strukturerede, åbne og grænseløse, der søger evig udvikling og forandring, fx udtrykt ved årgangsteamene i eksemplet ovenfor. Det ekspansive er utopisk, har uendelige mål og ingen terminer for disses indfrielse. Den individuelle frihed og den systemiske fleksibilitet er i højsædet under denne struktur. Ved at anvende Høgh-Olsens strukturkategorier på det ovenstående skoleeksempel mener jeg at kunne sige, at indførelse af team og de deraf følgende frustrationer i forhold til at indføre de nye strukturer kan beskrives som et skift i strukturerne fra limiterede til mere ekspansive. En forklaring på skolens problem kunne være, at ledelsen med indførelse af de nye strukturer ikke havde formået at definere en ny ansvars- og arbejdsfordeling i årgangsteamene. I relation til de instrumentale strukturer var det endnu ikke aftalt i årgangsteamene, hvordan de enkelte medlemmer skulle samarbejde og om hvilket indhold. De sociale strukturer som udtryk for koder i den nye struk- 14

15 tur var endnu ikke på plads. Udsagnet: Vi flytter os ikke ud af stedet peger på, at medlemmerne endnu ikke havde en kode for teamets funktion. Eksemplet giver mig anledning til at rejse problemstillingen om, hvad en skoles medarbejdere i forbindelse med skoleudvikling kan gøre for at imødegå de problemer, der opstår, når organisationen bevæger sig fra overvejende limiterede til mere ekspansive strukturer? Bogen vil belyse aspekter af denne problemstilling ved at undersøge, hvorledes arbejdet med Den Lærende Organisation kan mediere denne omstillingsproces således, at medarbejderne bliver aktører frem for tilskuere til strukturændringerne. Som vi skal se senere er teamet Lille IT fra aktionsforskningsprojektet, som bestod af tre IT-resursepersoner, og hvis opgave det bl.a. var at være pædagogiske ledere for lærergruppens bestræbelse på at opnå pædagogiske IT-kvalifikationer, et eksempel på en selvforvaltende gruppe. Selvforvaltningens rationalitet Tilstedeværelsen af selvforvaltende grupper og selvstyrende team i skolen afføder problemstillinger omkring selvforvaltningens indre mening og rationalitet. Med udgangspunkt i arbejdets grundformer (Schmid, 1993), relationen mellem produktionsform og forbrugsform og begreber som autonom styring og heteronom styring siger Schmid: Selvforvaltning handler grundlæggende om genoprettelse af arbejdets enhed, om genforening af arbejdets komponenter, som i samfundet er opdelt og fjernet fra hinanden: produktionens adskillelse fra konsumptionen, arbejdets adskillelse fra behovet, åndsarbejdets adskillelse fra håndens arbejde, osv. (Ibid., p. 130). Det er hans opfattelse, at selvforvaltningen har nogle begrænsninger i og med, at den ikke af egen kraft kan løse sine behov for ledelse, styring, disciplinering, solidaritet og forandring. Dette standpunkt er jeg enig i. Jeg har bl.a. set eksempler i min konsulenttid på denne begrænsning ved selvforvaltningen. Der skal andet og mere til end et ledelsesmæssigt krav om selvforvaltende grupper. Bregn & Hvid (1993) har lavet en oversigt over forskellige målsætninger i organisationer. Disse kan alle siges at have det tilfælles, på trods af deres konkret forskellige indhold, at de er reaktioner på selvforvaltningens grundlæggende problem. Rationalet bag metoderne til fastholdelse af medarbejdernes engagement i produktionsprocessen har været ønsket om større udbytte for organisationerne, fx gennem motivationsmæssige mål: Øget indsats fra de ansatte som følge af større identifikation og commitment i forhold til virksomheden. Større samarbejdsvilje og fleksibilitet blandt andet 15

16 ved ændringer af arbejdsgange, indførelse af ny teknologi m.v. Økonomiske holdninger til ressourceforbrug, begrænsninger af spild m.v. (Bregn & Hvid, 1993, p. 79). Bregn peger dog på, at organisationernes udbytte har været af svingende karakter. Typisk har organisationer ved initiativernes igangsættelse kunnet måle en forøget produktion, men denne er på sigt aftaget for i mange tilfælde at være landet på status quo. Selv om denne bog omhandler en offentlig institution, der ikke på traditionel vis er bundet til kravet om større profit for virksomheden, som det er tilfældet i ovenstående, er der dog en vis lighed. På Skolen er målet ikke profit, men et ønske fra ledelsens side om at kunne udfylde lovens rammer omkring indførelse af IT på skolen, hvilket på sin vis kan sidestilles med erhvervslivets lederes ønske om positive tal på bundlinien. Skolen skal ikke kunne præstere et økonomisk overskud for at sikre sin eksistens. Den skal producere læring og viden, der er tidssvarende, for at kunne honorere kravet fra skolens interessenter: Politikere, forældre, erhvervslivet m.v. Den Lærende Organisation skiller sig ud fra de ovenstående metoder (uddybes kapitel 3) ved at være andet og mere end blot en målsætning i traditionel forstand. Den er et organisationskulturelt tiltag, der tilbyder organisationen et styringsværktøj gennem involvering af medarbejdernes egne målsætninger. Den kræver en udvikling af kulturen, der omfatter strukturændringer, som jeg mener kan være med til at løse problemerne med selvforvaltningens indre rationalitet. Forandringerne kræver at medarbejderne selvstændiggøres Ifølge Bévort (1995) er medarbejderne i kraft af deres organisationelle medlemskab underlagt de strukturelle ændringer, der qua den samfundsmæssige udvikling finder sted i virksomhederne. Strukturelle ændringer, der indebærer et systemskifte i virksomhederne. Et skifte, der kan karakteriseres ved, at ledelsesparadigmet ændrer sig fra et gammelt til et nyt. Det gamle ledelsesparadigme byggede på en hierarkisk organisationsstruktur, en funktionel differentiering og en top-down kommandovej. Paradigmet afkrævede medarbejderne: instrumentelle kvalifikationer, udførelse efter instruks og individualitet. Det nye bygger på en flad organisationsstruktur, selvstyrende enheder, projektorganisering og dialogledelse. Det er Bévort s opfattelse, at det stiller krav til medarbejderne om mellemmenneskelig kompetence, selvstyret udførelse og samspilsorientering. Sammenhol- 16

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Karriereudviklingssamtalen

Karriereudviklingssamtalen Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen 1 Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2 Værdier på spil? Værdier

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere