Når skolen udvikler sig indefra
|
|
- Sven Møller
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Lars Peter Bech Kjeldsen Når skolen udvikler sig indefra Organisationsudvikling i et informationsog kommunikationsteknologisk perspektiv Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
3 Når skolen udvikler sig indefra Organisationsudvikling i et informationsog kommunikationsteknologisk perspektiv Forfatter: Lars Peter Bech Kjeldsen Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Omslag og tryk: DPU-repro 1. udgave, 1. oplag ISBN Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Emdrupvej 101, 2400 København NV T: F:
4 Indhold Forord... 7 FØRSTE DEL... 9 Indledning Hvorfor arbejde med den lærende organisation? Hvorfor arbejde med informations- og kommunikationsteknologi? Metodeovervejelser Kapitel 1 En case om udvikling og kvalificering Valg af case Præsentation af Skolen Lille IT Kort introduktion af aktionsforskningsprojektets forløb og metode Første fase: Opstart Anden fase: Kontrakten Tredje fase: Diagnose Fjerde fase: Handling Femte fase: Evaluering Sjette fase: Tilbagetrækning ANDEN DEL Kapitel 2 Aktionsforskning Aktionsforskning Dilemmaer i forskningsprocessen Aktionsforskningsdesign
5 Kapitel 3 Den Lærende Organisation Den Lærende Organisation som metafor for læring og styring i moderne institutioner Den Lærende Organisation som netværk af information eller interaktion?. 61 Teorien bag Den Lærende Organisation Argyris bud Senges Bud Nogle få refleksioner over erkendelse og motivation Kapitel 4 Trædesten Hvordan identificeres trædesten? Analysemodellen: Pentanen Planlægningsarbejde kan føre til forstyrrelse af den organisatoriske balance TREDJE DEL Kapitel 5 Skolens udvikling bygger på fem trædesten Medarbejderbeskrivelse: Fordomme om anvendelse af IT Første trædesten Ledelsens beslutning Analysen af første trædesten Anden trædesten funktionsteamet Lille IT Status på første fase i aktionsforskningsprojektet Medarbejderne IT-tekniske færdigheder Lærernes holdninger til, viden om og handlinger i forhold til IT Skolens IT-tekniske status Projektets strukturelle og økonomiske rammer Status på anden fase i aktionsforskningsprojektet Teamsamarbejdet i Lille IT Teamet opbygger fælles identitet Status på tredje fase i aktionsforskningsprojektet Analysen af anden trædesten Tredje trædesten IT-konferencen Den indledende kommunikation handlede om tillid Lille IT gør status over konferencens brugbarhed Tre nye konferencer oprettes Analysen af tredje trædesten Fjerde trædesten hold i hånd -ordningen
6 Lærernes evaluering af hold i hånd -ordningen Analysen af fjerde trædesten Hold i hånd -ordningen gav superbrugerne mulighed for at udfolde deres funktion som adgangsporte til IT Femte trædesten IT-handleplansarbejdet Hvad kan en IT-handleplan indeholde? Hvordan kan en IT-handleplan udarbejdes? Hvordan kan en IT-handleplan se ud? Hvordan kan en IT-handleplan evalueres? Analysen af femte trædesten FJERDE DEL Kapitel 6 En forandret organisation gennem en planlagt udviklingsproces Status ved projektets afslutning En planlagt forandringsproces Kapitel 7 Hvilken organisatorisk læring kan IT støtte? Kapitel 8 Den Lærende Organisation og Skolen Appendiks I Appendiks II Appendiks III Appendiks IV Appendiks V Appendiks VI Appendiks VII Appendiks VIII Resumé Litteraturliste
7 Forord Denne bog henvender sig til ledere og den stadig stigende del af skolers og uddannelsesinstitutioners medarbejdere, der i forskellige sammenhænge har til opgave at skabe intern udvikling, samt til konsulenter, studerende og andre, der på et praktisk og teoretisk niveau interesserer sig for organisatoriske forandrings- og læreprocesser. Bogen beskriver organisatoriske læreprocesser på flere niveauer, herunder rammer og forhold, der understøtter disse. Som et mere originalt bidrag, til den generelle diskussion omkring organisatoriske læreprocesser, introducerer den en grundlæggende idé om, at et fokus på trædesten kan virke som forandringsagent i en intern udviklingsproces. Bogen har et særligt fokus på informationsteknologiens betydning for personlige og organisatoriske læreprocesser. Udgangspunktet for manuskriptet er en Ph.d.-afhandling, hvorom bedømmelsesudvalget i sin konklusion bl.a. skrev: Afhandlingen udmærker sig ved sin grundige beskrivelse og analyse af en konkret implementering af teorierne bag den lærende organisation den bringer... forskningen et skridt videre mod en forståelse af, hvorledes en skoleudvikling kan støttes gennem implementering af et sammenhængende metode- og teorisystem, og afhandlingen tegner dermed nogle perspektiver for skoleudvikling med støtte i implementering af informationsteknologi. Manuskriptet er ændret mange steder med henblik på målgruppen for denne bog. Bogens væsentligste erfaringsbaserede og forskningsforankrede argument er hentet fra et treårigt udviklingsprojekt, som Århus Kommunale Skolevæsen iværksatte i 1997 under titlen skolen som lærende organisation. Bogen er bygget op i fire dele. Første del diskuterer, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at arbejde med teorien bag Den Lærende Organisation når man vil udvikle skolen. Hvorfor det er en god idé, at implementere IT i skolen, samt hvordan IT kan støtte en udviklingsproces. Anden del belyser og diskuterer de teorier og metoder, der ligger til grund for de læreprocesser, der er anvendt i skoleudviklingsprojektet. Tredje del beskriver de konkrete erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt, og belyser i et teoretisk perspektiv 7
8 de enkelte aktiviteters betydning for skolens samlede udviklingsproces. Fjerde del rummer en belysning og diskussion af den konkrete udvikling, der fandt sted på Skolen samt nogle generelle anbefalinger i forbindelse med organisationsudvikling. Sidst i bogen er der et omfattende appendiks, der dels rummer nogle bagvedliggende teoretiske diskussioner og overvejelser, dels et spørgeskema, der blev anvendt under aktionsforskningsprojektet, og de dertil hørende metodiske overvejelser. Opdelingen af bogen i de fire dele giver læseren mulighed for vælge tilgang til bogen. Praktikeren, der i første omgang er interesseret i nogle håndtag til at støtte en lokal udviklingsproces, kan med fordel springe anden del og appendiks over. Mens teoretikeren, der ønsker at fordybe sig i de bagvedliggende teoretiske diskussioner, kan have stor glæde af disse afsnit. Jeg vil rette en tak til nogle af de mennesker, der har gjort denne bog mulig. Bogens data bygger på et aktionsforskningsprojekt, der fandt sted i perioden på en folkeskole i udkanten af Århus, Skolen. En tak til alle Skolens medarbejdere, og især de fire medlemmer af teamet Lille IT, der ligesom skolen er holdt anonyme i bogen. De har haft stor indflydelse på såvel aktionsforskningsprojektet som mine tanker, mens arbejdet stod på. En speciel tak til viceinspektør Peter Sabroe og funktionslærer Eva Bo Jensen for delvis læsning af manus og gode kommentarer, og viseinspektør Ole Maigaard med hvem jeg i forbindelse med analysen af data har drøftet matematiske modeller og beregningsmetoder. Tak til ph.d.-studerende Steffen Elmose for de stunder, hvor vi drøftede forskningsrelaterede problemstillinger, og til Mette Nørgaard, Danmarks Pædagogiske Bibliotek for hendes hjælp i forbindelse med fremskaffelse af litteratur. En særlig tak til min hustru Lotte og mine børn Casper, Rune, Malthe og Thea. De har været forstående i de perioder, hvor jeg har været særlig fraværende i det daglige på grund af arbejdet med denne bog. Lars Peter Bech Kjeldsen, november
9 FØRSTE DEL Et afsæt for forandring 9
10 10
11 Indledning Denne bog handler om udvikling og informationsteknologi. Den forsøger at belyse og besvare spørgsmål som: Hvorfor er det nødvendigt at udvikle skolen? Hvorfor er det nødvendigt at implementere informationsteknologi i skolen? Hvorfor er det nødvendigt for skolens fremtid, at udvikling af teknologisk kompetence og skolekultur sker samtidig? Hvilken rolle bør medarbejderne indtage i en udviklingsproces? Hvilken rolle bør ledelsen indtage? Hvorfor gør spørgsmål som disse en betydningsfuld forskel i en udviklingsproces? Findes der trædesten i udviklingsprocesser, der er mere værdifulde end andre? Data er hentet fra et aktionsforskningsprojekt, der har været praktisk og teoretisk orienteret mod at implementere informationsteknologi i en folkeskole støttet af de udviklings- og læringsprincipper, teorien bag Den Lærende Organisation tilbyder. Aktionsforskningens mål var at udvikle en skole (den konkrete skole er i bogen anonymiseret og bliver benævnt Skolen), et funktionsteam og den enkelte medarbejder ud fra en idé om, at udvikling af en organisation begynder med det enkelte menneske og vedkommendes mulighed for at være aktør i egen tilværelse. En udviklingsforståelse, der kan formuleres som en grundlæggende idé om, at udvikling af en organisation fordrer, at enkelte medarbejdere eller team i organisationen udvikler sig og begynder at handle anderledes gennem nye erkendelser og kompetencer. Som jeg vil argumentere for på de kommende sider, er den enkelte skole i stigende omfang blevet base for udviklingsarbejder. Det har betydet på den ene side fokus på lederrollen og lærerrollen og på den anden side et fokus på organisationsudvikling, der som resultat af en decentralisering i højere grad er blevet et internt anliggende for den enkelte skole. Der tales om et paradigmeskift i skoleudviklingen, der kræver nytænkning og nyorientering, hvilket også gør sig gældende på informations- og kommunikationsområdet. Aktionsforskningsprojektet, der i mere pragmatiske vendinger kan beskrives som et skoleudviklingsprojekt, udspiller sig på denne arena, og bogen kan 11
12 ses som et forsøg på at synliggøre, hvorledes udvikling kan foregå, når mennesker iagttager, reflekterer og implementerer strukturændringer. Naturligvis kan udvikling udeblive, hvilket fx sker, når medarbejderne afviser strukturændringerne og fortsat handler ud fra allerede etablerede rutiner. Det er derfor interessant at undersøge hvilke faktorer, der i særlig grad bidrager til, at medarbejdere i uddannelsesinstitutioner modtager og realiserer strukturændringer. Konkret blev der identificeret fem trædesten, der synes, at have særlig betydning for udviklingsforløbet: Ledelsens beslutning om deltagelse og engagement i aktionsforskningsprojektet Nedsættelse af et funktionsteam Oprettelse af en intern IT-konference Etablering af en Hold i hånd -ordning Et IT-handleplansarbejde I aktionsforskningsprojektet blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved idéen om indførelse af informationsteknologi i skolens hverdag, hvilket skyldtes lovens krav om samme og medarbejdernes opfattelse af, at dette krav måtte honoreres. Opmærksomheden lå på udviklingsprocessen, der qua sine vidtgående perspektiver anvendelse af informationsteknologi i processen samt indførelse af nye læreprocesser kunne medføre vanskeligheder. Skolen ønskede en markant forandring i strukturerne og måden at forstå sig selv på, og processen involverede mange medarbejdere og forhold, hvilket havde den konsekvens, at det undertiden var vanskeligt at identificere årsager og virkninger. Samtidig hindrede denne mangfoldighed den medarbejdergruppe, der primært var involveret i udviklingsprocessen, i umiddelbart at forudse ledelsens og medarbejdernes reaktioner på de aktiviteter, de satte i gang. Derfor blev der udarbejdet tre statusundersøgelser og iværksat en intens procesevaluering. I bogens tredje del bliver der gjort en del ud af, at reflektere disse aktiviteters betydning for udviklingsprojektet. Et af de værktøjer, der viste sig at være hensigtsmæssigt i bestræbelserne på at styre implementeringsprocessen, var et IT-baseret konferencesystem. Foranlediget heraf vil bogens sidste del omhandle, hvorledes IT som kommunikationsmiddel vil kunne bidrage konstruktivt i organisationsudviklingsprocesser. 12
13 Hvorfor arbejde med den lærende organisation? Arbejdslivet ændrer sig i takt med, at der stilles nye krav til medarbejderne. I folkeskolen sætter ændringerne sig igennem ved, at medarbejderne i stigende grad er underlagt et krav om fleksibilitet og omstilling. Et krav, der fx manifesterer sig gennem de 8 punkter i Folkeskolen år 2000 (Krag et al., 1998). Eller i ønsket om at skabe en indholdsmæssig sammenhæng mellem arbejdet i dagtilbud og skole, som det kommer til udtryk i Folkeskoleloven kap. 1, 1 (Uvm., se Blaksten & Forsberg, 1994). Eller ved, at ansvaret for skolens udvikling med folkeskoleloven af 1993 er blev uddelegeret til skolen selv. I mit arbejde som pædagogisk konsulent i årene erfarede jeg nogle virkninger af de nye krav. Der var en stigende tendens til, at teamdannelse på skolerne medførte systemiske styringsproblemer. Især belyser én bestemt arbejdsopgave fra min konsulenttid dette forhold. Jeg deltog i et skoleudviklingsprojekt, hvor skolens lærere, ledelse (på baggrund af et forarbejde i pædagogisk råd og skolens forretningsudvalg) og skolens bestyrelse havde bestemt, at der skulle indføres årgangsteam 1 på skolen. Møderne i årgangsteamene skulle afløse halvdelen af det eksisterende pædagogiske råds møder, idet det pædagogiske råds møder af ledelsen efterhånden blev betragtet som uhensigtsmæssige størrelser i relation til at løse problemer, der opstod inden for skolens daglige rutiner. Inden jeg kom ind i billedet, havde ordningen varet et halvt år og var ved at bryde sammen. Frustrationerne viste sig i udsagn som: Hvad skal vi tale om på årgangsmøderne?, Hvor mange møder skal vi holde?, Vi flytter os ikke ud af stedet? og Vi er nødt til at være sammen både primær 2 og sekundær lærerne hver gang! Jeg tolkede vanskelighederne som udsprunget af mangel på styring af møderne mht. deres indhold, deres form, og spørgsmålet om hvem der skulle deltage i møderne. Gennem mange år havde skolens ledelse og medarbejdere været vant til en bestemt procedure omkring pædagogisk råds møder. Det var blevet en tradition i forbindelse med det pædagogiske råds møder, at formanden for skolens samarbejdsudvalg lavede en mødeplan, at der blev skrevet referat af møderne, at der var en mødeleder, at der forelå en dagsorden inden hvert møde osv. Med andre ord at der eksisterede en struk- 1 Årgangsteam vil her sige, at lærerne fra en bestemt årgang fx 6. klassetrin dannede en teamstruktur. 2 Primær lærerne (typisk underviserne i dansk og matematik) skulle mødes 8 gange om året, og de sekundære lærere var kun med hver anden gang (fx sprog og idræt). 13
14 tur i kulturen for, hvorledes medarbejderne afviklede det pædagogiske råds møder. Med indførelse af årgangsteam forsvandt denne struktur, og lærerne og ledelsen havde ikke formået at indføre nye strukturer. Eksemplet kan teoretisk anskues ved, at den systemiske aktivitet ændres i takt med, at de organisationelle strukturer forandres. Høgh Olsen (1993, p. 166) inddeler den systemiske aktivitet i to strukturkategorier: Sociale strukturer regulerer de formelle og uformelle samspilsregler og ansvarskoder, der hersker i gruppen. Instrumentale strukturer fastsætter systemets metoder og problemløsningsstrategier. Strukturkategorierne indgår i en værensbestemmelse i organisationer, der er under forandring. Høgh Olsen beskriver denne forandring ved at indføre begreberne limiterede og ekspansive strukturer. Det er antagelsen, at ændringen i værensbetingelserne i samfundet gør, at strukturerne i virksomhederne flytter sig fra at kunne karakteriseres som limiterede til at være mere ekspansive. Det limiterede er det stærkt strukturerede, lukkede og grænsesættende, der søger orden og forudsigelighed, fx udtrykt ved det pædagogiske råds møder i eksemplet ovenfor. Det limiterede er rationelt og realistisk, har endelige mål og faste terminer for disses indfrielse. Fællesskabets regler, de gensidige forpligtigelser og den systemiske stabilitet, er i højsædet under denne struktur. Det ekspansive er det svagt strukturerede, åbne og grænseløse, der søger evig udvikling og forandring, fx udtrykt ved årgangsteamene i eksemplet ovenfor. Det ekspansive er utopisk, har uendelige mål og ingen terminer for disses indfrielse. Den individuelle frihed og den systemiske fleksibilitet er i højsædet under denne struktur. Ved at anvende Høgh-Olsens strukturkategorier på det ovenstående skoleeksempel mener jeg at kunne sige, at indførelse af team og de deraf følgende frustrationer i forhold til at indføre de nye strukturer kan beskrives som et skift i strukturerne fra limiterede til mere ekspansive. En forklaring på skolens problem kunne være, at ledelsen med indførelse af de nye strukturer ikke havde formået at definere en ny ansvars- og arbejdsfordeling i årgangsteamene. I relation til de instrumentale strukturer var det endnu ikke aftalt i årgangsteamene, hvordan de enkelte medlemmer skulle samarbejde og om hvilket indhold. De sociale strukturer som udtryk for koder i den nye struk- 14
15 tur var endnu ikke på plads. Udsagnet: Vi flytter os ikke ud af stedet peger på, at medlemmerne endnu ikke havde en kode for teamets funktion. Eksemplet giver mig anledning til at rejse problemstillingen om, hvad en skoles medarbejdere i forbindelse med skoleudvikling kan gøre for at imødegå de problemer, der opstår, når organisationen bevæger sig fra overvejende limiterede til mere ekspansive strukturer? Bogen vil belyse aspekter af denne problemstilling ved at undersøge, hvorledes arbejdet med Den Lærende Organisation kan mediere denne omstillingsproces således, at medarbejderne bliver aktører frem for tilskuere til strukturændringerne. Som vi skal se senere er teamet Lille IT fra aktionsforskningsprojektet, som bestod af tre IT-resursepersoner, og hvis opgave det bl.a. var at være pædagogiske ledere for lærergruppens bestræbelse på at opnå pædagogiske IT-kvalifikationer, et eksempel på en selvforvaltende gruppe. Selvforvaltningens rationalitet Tilstedeværelsen af selvforvaltende grupper og selvstyrende team i skolen afføder problemstillinger omkring selvforvaltningens indre mening og rationalitet. Med udgangspunkt i arbejdets grundformer (Schmid, 1993), relationen mellem produktionsform og forbrugsform og begreber som autonom styring og heteronom styring siger Schmid: Selvforvaltning handler grundlæggende om genoprettelse af arbejdets enhed, om genforening af arbejdets komponenter, som i samfundet er opdelt og fjernet fra hinanden: produktionens adskillelse fra konsumptionen, arbejdets adskillelse fra behovet, åndsarbejdets adskillelse fra håndens arbejde, osv. (Ibid., p. 130). Det er hans opfattelse, at selvforvaltningen har nogle begrænsninger i og med, at den ikke af egen kraft kan løse sine behov for ledelse, styring, disciplinering, solidaritet og forandring. Dette standpunkt er jeg enig i. Jeg har bl.a. set eksempler i min konsulenttid på denne begrænsning ved selvforvaltningen. Der skal andet og mere til end et ledelsesmæssigt krav om selvforvaltende grupper. Bregn & Hvid (1993) har lavet en oversigt over forskellige målsætninger i organisationer. Disse kan alle siges at have det tilfælles, på trods af deres konkret forskellige indhold, at de er reaktioner på selvforvaltningens grundlæggende problem. Rationalet bag metoderne til fastholdelse af medarbejdernes engagement i produktionsprocessen har været ønsket om større udbytte for organisationerne, fx gennem motivationsmæssige mål: Øget indsats fra de ansatte som følge af større identifikation og commitment i forhold til virksomheden. Større samarbejdsvilje og fleksibilitet blandt andet 15
16 ved ændringer af arbejdsgange, indførelse af ny teknologi m.v. Økonomiske holdninger til ressourceforbrug, begrænsninger af spild m.v. (Bregn & Hvid, 1993, p. 79). Bregn peger dog på, at organisationernes udbytte har været af svingende karakter. Typisk har organisationer ved initiativernes igangsættelse kunnet måle en forøget produktion, men denne er på sigt aftaget for i mange tilfælde at være landet på status quo. Selv om denne bog omhandler en offentlig institution, der ikke på traditionel vis er bundet til kravet om større profit for virksomheden, som det er tilfældet i ovenstående, er der dog en vis lighed. På Skolen er målet ikke profit, men et ønske fra ledelsens side om at kunne udfylde lovens rammer omkring indførelse af IT på skolen, hvilket på sin vis kan sidestilles med erhvervslivets lederes ønske om positive tal på bundlinien. Skolen skal ikke kunne præstere et økonomisk overskud for at sikre sin eksistens. Den skal producere læring og viden, der er tidssvarende, for at kunne honorere kravet fra skolens interessenter: Politikere, forældre, erhvervslivet m.v. Den Lærende Organisation skiller sig ud fra de ovenstående metoder (uddybes kapitel 3) ved at være andet og mere end blot en målsætning i traditionel forstand. Den er et organisationskulturelt tiltag, der tilbyder organisationen et styringsværktøj gennem involvering af medarbejdernes egne målsætninger. Den kræver en udvikling af kulturen, der omfatter strukturændringer, som jeg mener kan være med til at løse problemerne med selvforvaltningens indre rationalitet. Forandringerne kræver at medarbejderne selvstændiggøres Ifølge Bévort (1995) er medarbejderne i kraft af deres organisationelle medlemskab underlagt de strukturelle ændringer, der qua den samfundsmæssige udvikling finder sted i virksomhederne. Strukturelle ændringer, der indebærer et systemskifte i virksomhederne. Et skifte, der kan karakteriseres ved, at ledelsesparadigmet ændrer sig fra et gammelt til et nyt. Det gamle ledelsesparadigme byggede på en hierarkisk organisationsstruktur, en funktionel differentiering og en top-down kommandovej. Paradigmet afkrævede medarbejderne: instrumentelle kvalifikationer, udførelse efter instruks og individualitet. Det nye bygger på en flad organisationsstruktur, selvstyrende enheder, projektorganisering og dialogledelse. Det er Bévort s opfattelse, at det stiller krav til medarbejderne om mellemmenneskelig kompetence, selvstyret udførelse og samspilsorientering. Sammenhol- 16
Den trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Mellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Ledelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Skoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Det gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Projektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Professionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Organisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Inkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Organisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Udviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Sundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Sundhedspædagogik i børnehaven
Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Feedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Tryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten
Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten
Uddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Håndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Karriereudviklingssamtalen
Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens
Relationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Udvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Gentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole
1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse
Ledelse i en inkluderende skole
Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Fælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk
profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...
Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model
Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen
1 Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2 Værdier på spil? Værdier
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Ergoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Inspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4