Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie ved Aalborg Universitet September 2012

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie September 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Almen Historie. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i Almen Historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og censorkorps Kandidatuddannelsen i Almen Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i Almen Historie forudsætter en 1- eller 2-faglig bacheloruddannelse i Historie. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Cand.mag. i Historie og Master of Arts (MA) in History. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i Almen Historie er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelsen i Almen Historie er: - at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen om historiske kulturer og samfundsforhold, vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger sine teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, - at den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiefaglige problemstillinger, at anvende videregående elementer af teori og metode og at formidle viden om historien, - at den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse), - at den studerende kvalificerer sig til at arbejde selvstændigt med historiefaget, herunder informationsforvaltning, kulturarvsformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i den offentlige og private sektor. 1/24

2 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen i Almen Historie rummer følgende muligheder for specialisering: 1) Anvendt Historie med toning i Kulturarvsformidling eller Informationsforvaltning, 2) Historie og 3) Selvvalgt Specialisering, sidstnævnte efter studienævnets godkendelse. Studienævnet beslutter hvert år på baggrund af antallet af ansøgere, om en given specialisering oprettes. En kandidatspecialisering gennemføres kun, hvis tilstrækkeligt mange studerende søger optagelse på den. Hver specialisering består af konstituerende fagelementer på mindst 90 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS, og valgfag på mindst ECTS inden for de historiefaglige discipliner eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse. Uddannelsens struktur Anvendt Historie Toning i Kulturarvsformidling Anvendt Historie Toning i Informationsforvaltning Historie. sem. Modul L Speciale. sem. Modul L Speciale. sem. Modul L Speciale 9. sem. Modul K 9. sem. Modul K 9. sem. Modul K 8. sem. Modul D1, E, F1 8. sem. Modul D2, E, F2 8. sem. Modul I, J 7. sem. Modul A, B, C1 7. sem. Modul A, B, C2 7. sem. Modul B, G, H sem. 1-faglig eller 2-faglig bacheloruddannelse i Historie sem. 1-faglig eller 2-faglig bacheloruddannelse i Historie sem. 1-faglig eller 2-faglig bacheloruddannelse i Historie Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse (uddannelsens kompetenceprofil) Formålet med kandidatuddannelsen i Almen Historie er, at den studerende efter endt uddannelse: - kan demonstrere viden om historiske kulturer og samfundsforhold, der på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau, - kan forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger, - kan mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kandidatuddannelsens specialiseringer, - kan vurdere og vælge blandt specialiseringernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller, - kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller, - kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret og til at færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, 2/24

3 - selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, - selvstændigt kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i Almen Historie giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen i Almen Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 28 timers arbejde. Kandidatuddannelsen i Almen Historie Specialisering i Anvendt Historie Sememester 7. Modul A: Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker Toning i Kulturarvsformidling UV- ECTS 1 15 EK- ECTS 2 15 Modul A: Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker Toning i Informationsforvaltning UV- ECTS 15 EK- ECTS 15 Modul B: Skriftlig historieformidling 5 5 Modul B: Skriftlig historieformidling 5 5 Modul C1: Museal kultur inklusive skitse til projekt 8. Modul D1: Museal kommunikation Modul C2: Arkivsystemer og -processer Modul D2: Arkiver og informationsstrukturer Modul E: Kulturhistoriske formidlingspraksisser Modul E: Kulturhistoriske formidlingspraksisser Modul F1: Projekt i kulturarvsformidling 9. Modul K: Valgfrit modul - studiepraktik (V). Modul L: Kandidatspeciale K= Konstituerende fag V= Valgfag Modul F2: Projekt i informationsforvaltning Modul K: Valgfrit modul - studiepraktik (V) Modul L: Kandidatspeciale UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. 2 EK-ECTS = Eksamens-ECTS. 3/24

4 Kandidatuddannelsen i Almen Historie Specialisering i Historie og Selvvalgt Specialisering Modul G: Projekt Seme- Historie me- ster 7. Modul B: Skriftlig historieformidling UV- ECTS EK- ECTS Selvvalgt Specialisering Selvvalgt specialisering efter studienævnets godkendelse UV- ECTS EK- ECTS Modul H: Periode 8. Modul I: Projekt Modul J: Kildeanalyse Selvvalgt specialisering efter studienævnets godkendelse Modul K: Valgfrit modul studieophold i udlandet (V). Modul L: Kandidatspeciale K= Konstituerende fag V= Valgfag Modul K: Valgfrit modul (V) Modul L: Kandidatspeciale Modul A: Kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker Den studerende kan gøre rede for kulturarvsbegrebets forskellige og skiftende betydninger og reflektere over lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer og praksisser inden for museums- og arkivområdet. Kurset indeholder en introduktion til begrebet kulturarv, dets historie og aktuelle betydninger. Der gives en historisk gennemgang af centrale offentlige arkivalske og museale kulturarvsinstitutioner og introduceres til de lovgivningsmæssige rammer for udøvelse af kulturarvs- og informationsforvaltningspolitikker på internationalt, statsligt, regionalt og kommunalt plan og for håndhævelse og beskyttelse af national kulturarv. I undervisningen fokuseres på kulturarvsbegrebets skiftende historiske betydninger og anvendelser i specifikke kontekster, herunder specielt hvordan immateriel og materiel kulturarv er blevet anvendt af forskellige aktører i en lokal, national og/eller global kontekst. Herudover fokuserer undervisningen på, hvordan forskellige forståelser af indsamling og bevaring har været medbestemmende for udvikling af internationale, statslige, regionale og kommunale forvaltningsmæssige lovgivninger og praksisser. Pensum er på ca sider. Vægt: 15 ECTS. Undervisningen foregår som en kombination af seminarer, oplæg fra studerende og øvelser. - gøre rede for udviklingen af kulturarvsbegrebet, - gøre rede for og demonstrere forståelse for principper og historie bag arkivdannelse og museale samlinger, 3 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. 4 EK-ECTS = Eksamens-ECTS. 4/24

5 - gøre rede for og reflektere over sammenhænge mellem lovgivning og praksisser på kulturarvs- og informationsforvaltningsområdet, - foretage en analyse af et eller flere eksempler på brug af kulturarv, - formidle resultatet af analysen. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan gøre detaljeret rede for udviklingen af kulturarvsbegrebet og demonstrere indsigt i, hvordan begrebet er blevet anvendt af forskellige aktører i skiftende historiske kontekster. Den studerende kan gøre detaljeret rede for lovgivningen på kulturarvs- og informationsforvaltningsområdet og reflektere over sammenhænge mellem lovgivning og de forvaltningsmæssige praksisser i offentlige institutioner, der er underlagt denne lovgivning. Den studerende kan foretage en teoretisk reflekteret og nuanceret analyse af et eller flere eksempler på brug af kulturarv. Den studerende kan formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for betydninger af kulturarvsbegrebet og demonstrere viden om, hvordan begrebet er blevet anvendt af aktører i historien. Den studerende kan gøre rede for lovgivning og praksisser på kulturarvs- og informationsforvaltningsområdet. Den studerende kan foretage og formidle en analyse af et eller flere eksempler på brug af kulturarv. Skriftlig, bunden, individuel 7-dagesprøve (ugeopgave) inden for en arkiv- eller museumshistorisk problematik. Prøven tager udgangspunkt i det fælles pensum og evt. supplerende materiale, der vedlægges opgaveformuleringen. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider, eksklusive evt. bilag. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul B: Skriftlig historieformidling Den studerende kan analysere forskellige skriftlige kommunikationsstrategier og omsætte dem i praksis. Gennem udvalgte eksempler introduceres nogle af historieskrivningens forskelligartede genrer. Genrernes bagvedliggende kommunikationsstrategier i form af formål, målgruppe, opbygning og kvalitetskriterier gennemgås, og forskellige sproglige virkemidlers styrker og svagheder diskuteres i forhold til at formidle historisk viden til henholdsvis faghistorikere og ikke-specialister. Kurset indeholder desuden en række praktiske skriveøvelser, hvor den studerende skærper sin egen sprogbehandling og træner professionsrelaterede skriftlige formidlingsopgaver såsom pressemeddelelser, webkommunikation, præsentationsfoldere, kronikker, debatindlæg, leksikonopslag, populærvidenskabelige artikler, videnskabelige artikler og anmeldelser mv. Pensum er på ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Seminarer og praktiske øvelser. 5/24

6 - analysere sig frem til forskellige skriftlige formidlingsformers bagvedliggende kommunikationsstrategier og reflektere over deres styrker og svagheder, - udvikle en selvstændig kommunikationsstrategi for skriftlig historieformidling og omsætte dem i praksis. For at bestå skal den studerende kunne gøre rede for forskellige skriftlige formidlingsformers bagvedliggende kommunikationsstrategier, deres styrker og svagheder, udvikle en selvstændig kommunikationsstrategi for skriftlig historieformidling og omsætte den i praksis. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået.. Vægt: 5 ECTS. Modul C1: Museal kultur: Museernes historie, forpligtelser og brugere. Skitse til projekt Den studerende kan demonstrere indsigt i museumsinstitutionens historiske udvikling og i forskellige former for håndtering af museale hovedopgaver, samt anvende gængse værktøjer til musealt indsamlings- og registreringsarbejde. Den studerende kan desuden skitsere og argumentere for et projekt i kulturarvsformidling. Kurset består af tre dele. Første del er orienteret mod museet som fænomen og diskuterer museernes lovfæstede forpligtelser til at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle. Museumshistorie, fra renæssancens kunstkamre til morgendagens interaktive museum, forskellige typer af museer og samlinger, museale genstandsforståelser, klassifikationssystemer og principper præsenteres og diskuteres, ligesom museernes og deres samlingers funktioner analyseres i et historisk og sociologisk perspektiv. Kursets anden del introducerer mere praktisk og hands-on til museal informationsindsamling, museale registreringsværktøjer og databaser. I kursets tredje del vælger den studerende et eksempel på materiel eller skriftlig kulturarv, der gøres til genstand for et praktisk projekt i kulturarvsformidling. Projektet gennemføres i det følgende semester. I dette semester udarbejdes projektskitse, der begrundes teoretisk-metodisk i forhold til kulturbegreb og begreb om kulturarv. Hvad skal formidles, til hvem, hvorfor og hvordan? Projektskitsen kan udarbejdes i gruppe eller individuelt. Pensum er på ca sider. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende, museumsbesøg og praktiske øvelser. - demonstrere viden om og forståelse for museumsinstitutionens historiske udvikling, - reflektere over principper og historie bag centrale museale opgaver og diskutere dem i forhold til den samfundsmæssige kontekst, 6/24

7 - kritisk vurdere og anvende gængse registrerings- og informationssøgningsværktøjer i forbindelse med museale hovedopgaver, - udforme og argumentere for skitse til projekt i kulturarvsformidling. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for museumsinstitutionens historiske udvikling. Den studerende kan reflektere over principper og historie bag centrale museale opgaver og diskutere dem i forhold til den samfundsmæssige kontekst. Den studerende kan kritisk vurdere og anvende gængse registrerings- og informationssøgningsværktøjer i forbindelse med museale hovedopgaver. Den studerende kan udforme og argumentere for skitse til projekt i kulturarvsformidling. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for museumsinstitutionens historiske udvikling. Den studerende kan gøre rede for centrale museale opgaver og sætte dem i en samfundsmæssig kontekst. Den studerende kan anvende gængse registrerings- og informationssøgningsværktøjer i forbindelse med museale hovedopgaver. Den studerende kan udforme skitse til projekt i kulturarvsformidling. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en synopsis om museal kultur og en skitse til projekt om kulturarvsformidling. Hvis synopsis og projektskitse er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Synopsis og projektskitse kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Synopsens omfang: Max. 5 normalsider plus litteraturliste for 1 studerende, 8 normalsider plus litteraturliste for 2 studerende og normalsider plus litteraturliste for 3 studerende. Projektskitsens omfang: Max. 3 normalsider for 1 studerende, 5 sider for 2 studerende og 7 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i synopsis og projektskitse og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation lægges vægt på evne til formidling til én eller flere brugergrupper. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul C2: Arkivsystemer og -processer Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for digital og analog arkivdannelse, bevaring og kassation, samt anvende teorier og metoder inden for området. Undervisningen i modul C2, D2 og E udgør et sammenhængende hele, hvor udgangspunktet er den arkivalske livscyklus. Modul C2 indeholder en række grundbegreber: Hvad er et arkiv, og hvad er forskellen på administrative og historiske dokumenter? Sagsbegrebet, proveniensprincippet og forskellige nationale praksisser bruges til at illustrere, hvordan forskellige praksisser giver forskellige muligheder for at genfinde informationer, rekonstruere viden og konstruere ny viden. Det grundlæggende spørgsmål er: Hvilken viden har værdi for hvem - internt i organisationen og eksternt i forhold til brugere, kunder og borgere? Hvad skal bevares, hvorfor og 7/24

8 hvordan? Lovgivning og standarder for offentlige og private arkiver gennemgås med henblik på at diskutere principielle spørgsmål og overvejelser over, hvorfor noget skal gemmes og hvordan. Ethvert dokument er bærer af en mening, der understøttes af den struktur, dokumentet i sin tilblivelse indgår i. Denne viden om konteksten skal fastholdes, når et dokument ender i en ny struktur i et administrativt eller historisk arkiv, ellers går den viden eller mening, dokumentet oprindelig var bærer af, tabt undervejs. Bevaring og kassation er en central proces både i administrative arkiver, hvor der løbende kasseres samtidig med, at viden skal fastholdes og videregives, og i den historiske arkivfunktion, der skal sikre struktur og viden om det, der skal bevares for eftertiden, og muliggøre tilgængelighed og formidling inden for og på tværs af landegrænser. Pensum er på ca sider. Seminarer, hvor stoffet relateres til konkrete cases fra såvel offentlige som private arkiver. - demonstrere viden om og forståelse for centrale grundbegreber, teorier, metoder og praksisser inden for arkivdannelse, bevaring og kassation, - demonstrere viden om og forståelse for lovgivning og standarder for offentlige og private arkiver, - kritisk vurdere og tage stilling til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger, - relatere beskrivelser af en konkret arkivfaglig praksis til den relevante kontekst. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for centrale grundbegreber, teorier, metoder og praksisser inden for arkivdannelse, bevaring og kassation, Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for lovgivning og standarder for offentlige og private arkiver, Den studerende kan kritisk vurdere og tage stilling til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger. Den studerende kan relatere beskrivelser af en konkret arkivfaglig praksis til den relevante kontekst. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for centrale grundbegreber, teorier, metoder og praksisser inden for arkivdannelse, bevaring og kassation, Den studerende kan gøre rede for lovgivning og standarder for offentlige og private arkiver, Den studerende kan tage stilling til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger. Den studerende kan relatere beskrivelser af en konkret arkivfaglig praksis til konteksten. Mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig synopsis. Hvis synopsen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Synopsen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Omfang af synopsis: Max. 5 normalsider plus litteraturliste for 1 studerende, 8 normalsider plus litteraturliste for 2 studerende og normalsider plus litteraturliste for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 20 minutter for 1 studerende, 30 minutter for 2 studerende og 40 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation af synopsis og 2) en eksamination. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 8/24

9 Modul D1: Museal kommunikation: Udstilling og formidling Den studerende kan identificere og analysere forskellige former for museale udstillinger og diskutere valgte udstillingsformer i forhold til bestemte målgrupper. Det overordnede fokus for dette kursus er museet og dets udstillinger. Den studerende lærer at læse museale udstillinger ud fra forskellige optikker. Forskellige kommunikationsformer og medier, der kan bringes i anvendelse i en udstillingssammenhæng både i forhold til selve udstillingen og i forhold til information om udstillinger og institutioner mv., præsenteres og diskuteres. Desuden diskuteres forskellige former for museal kommunikation i krydsfeltet mellem oplevelsesøkonomi og samfundsmæssig dannelse, og hvordan dette forhold forløses i praksis. Pensum er på ca sider. Forelæsninger, oplæg fra studerende og øvelser. - læse museale udstillinger ud fra forskellige optikker, - identificere og analysere forskellige kommunikationsformer og medier, der kan bringes i anvendelse i en udstillingssammenhæng, i forhold til bestemte målgrupper, - diskutere forskellige former for museal kommunikation i krydsfeltet mellem oplevelsesøkonomi og samfundsmæssig dannelse og kritisk vurdere, hvordan dette forhold forløses i praksis. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan læse museale udstillinger ud fra forskellige optikker. Den studerende kan identificere og analysere forskellige kommunikationsformer og medier, der kan bringes i anvendelse i en udstillingssammenhæng, i forhold til bestemte målgrupper, Den studerende kan diskutere forskellige former for museal kommunikation i krydsfeltet mellem oplevelsesøkonomi og samfundsmæssig dannelse og kritisk vurdere, hvordan dette forhold forløses i praksis. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan identificere forskellige kommunikationsformer og medier, der kan bringes i anvendelse i en udstillingssammenhæng, i forhold til bestemte målgrupper. Den studerende kan demonstrere viden om forskellige former for museal kommunikation i krydsfeltet mellem oplevelsesøkonomi og samfundsmæssig dannelse. Skriftlig, bunden 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul D2: Arkiver og informationsstrukturer Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse, samt anvende teorier og metoder inden for området. 9/24

10 Forudsætninger for deltagelse Det forudsættes, at den studerende har gennemført modul C2: Arkivsystemer og -processer. Undervisningens omdrejningspunkt er relationer mellem registrering og tilgængeliggørelse, dvs. hvordan registreres/gemmes information på en måde, som sikrer hurtig genfinding og udnyttelse af den information, et dokument indeholder? Hvordan beskrives og registreres dokumenter på en måde, der sikrer bevaring af informationer i deres kontekst og dermed giver mulighed for effektiv, sikker og kvalificeret udnyttelse af den information, dokumentet indeholder? Hvad er administrationers og arkivers rolle i denne proces? Arkivbeskrivelser, metadata, tilgængeliggørelse af e-arkivalier og retrodigitaliserede arkiver er centrale elementer i kurset. Desuden introduceres til design af informationsarkitektur. Teorier og metoder relateres til håndtering af både digitale og analoge arkivalier. Pensum er på ca sider. Seminarer, hvor søgningers forudsætninger og validitet problematiseres og afprøves både i traditionelt arkivregi, i andre organisationer/administrationer og i andre faglige sammenhænge. - demonstrere viden om og forståelse for centrale teorier, metoder og praksisser inden for informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse, - kritisk vurdere og tage stilling til konkrete beslutninger om registrering og tilgængeliggørelse. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for centrale teorier, metoder og praksisser inden for informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse. Den studerende kan kritisk vurdere og tage stilling til konkrete beslutninger om registrering og tilgængeliggørelse. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for centrale teorier, metoder og praksisser inden for informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse. Den studerende kan tage stilling til konkrete beslutninger om registrering og tilgængeliggørelse. Skriftlig, bunden 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul E: Kulturhistoriske formidlingspraksisser Den studerende kan analysere og udvikle strategier for formidling og kommunikation af museal og arkivalsk kulturarv. /24

11 Kurset indeholder for det første en række tematisk og kronologisk forskellige eksempler på formidling af kulturarv, som den praktiseres på museer og arkiver i Danmark og i udlandet. Eksemplerne diskuteres med udgangspunkt i teorier om kulturarvsformidling, både generelle teorier om, hvilke elementer der indgår i formidling med forskelligt sigte (læring, underholdning, oplevelse), og mere specifikke teorier om og overvejelser over formidling af væsensforskellige dele af kulturarven (eksempelvis den militære kulturarv eller industriens bygninger og boliger). I kurset diskuteres også, hvordan potentialerne i digitalisering og digital formidling af såvel arkivmateriale som materiel kulturarv kan realiseres. For det andet introduceres metoder til at indsamle viden om og analysere publikums- og brugeradfærd. Praktiske øvelser i analyse af brugeradfærd og i at kommunikere med og/eller formidle til grupper af brugere (publikum) indgår i denne del af kurset. Pensum er på ca sider. Seminarer, hvor det teoretiske og metodiske stof diskuteres, og praktiske øvelser, hvor forskellige kulturarvspraksisser analyseres. - analysere formidling af materiel og skriftlig kulturarv med udgangspunkt i teorier om kulturarvsformidling, - anvende metoder til at indsamle viden om og analysere brugeradfærd, - udvikle kommunikationsstrategier for formidling af materiel og skriftlig kulturarv til en eller flere brugergrupper. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan analysere formidling af materiel og skriftlig kulturarv med udgangspunkt i teorier om kulturarvsformidling. Den studerende kan anvende metoder til at indsamle viden om og analysere brugeradfærd. Den studerende kan udvikle kommunikationsstrategier for formidling af materiel og skriftlig kulturarv til en eller flere brugergrupper. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for teorier om kulturarvsformidling. Den studerende kan gøre rede for metoder til at indsamle viden om og analysere brugeradfærd. Den studerende kan gøre rede for kommunikationsstrategier for formidling af materiel og skriftlig kulturarv til en eller flere brugergrupper. Mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig synopsis. Hvis synopsen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Synopsen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Omfang af synopsis: Max. 5 normalsider plus litteraturliste for 1 studerende, 8 normalsider plus litteraturliste for 2 studerende og normalsider plus litteraturliste for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 20 minutter for 1 studerende, 30 minutter for 2 studerende og 40 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation af synopsis og 2) en eksamination. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 11/24

12 Modul F1: Projekt i kulturarvsformidling Den studerende kan gennemføre et praktisk projekt i kulturarvsformidling. I dette semester gennemføres projektet i kulturarvsformidling, skitseret i modul C. Fokus er på, hvordan projektet konkret skal udformes med baggrund i de foregående modulers teoretiske og metodiske overvejelser. Projektet kan have form af en udstilling, en foredragsrække, digital formidling, en film, én eller flere kronikker el.lign. Pensum udgøres af den litteratur, der omhandler den kultur/kulturarv, som gøres til genstand for formidling, samt litteratur om tidligere formidlinger af dette eller lignende historiske genstandsfelter ( sider). Projektskrivning under vejledning. Arbejdet med projektet præsenteres og diskuteres på workshops/statusseminarer. - igangsætte og gennemføre et projekt i kulturarvsformidling inden for en given tidsramme, - kritisk vurdere og vælge den tolkning af fortiden (kulturen/kulturarven), der er gjort til genstand for formidling, - diskutere og argumentere for projektets betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden, - formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan igangsætte og gennemføre et teoretisk og metodisk reflekteret projekt i kulturarvsformidling inden for en given tidsramme. Den studerende kan kritisk vurdere og vælge den tolkning af fortiden, der er gjort til genstand for formidling. Den studerende kan diskutere og argumentere for projektets betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden, Den studerende kan formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget, på en klar og præcis måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gennemføre et projekt i kulturarvsformidling inden for en given tidsramme. Den studerende kan gøre rede for den tolkning af fortiden, der er gjort til genstand for formidling, og for projektets betydning i forhold til sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold i nutiden, Den studerende kan formidle til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget. Mundtlig fremlæggelse af kulturarvsformidlingsprojektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en dokumentation af projektet og en skriftlig rapport, som skal indeholde en redegørelse for de teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger bag. Hvis projektet er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projekt kan også udarbejdes individuelt med individuel eksamination. Omfang af den skriftlige redegørelse for teori og metode: Max. normalsider for 1 studerende, 15 sider for 2 studerende og 20 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 45 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende og 60 minutter for 3 studerende. 12/24

13 Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i kulturarvsformidlingsprojektet og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation lægges vægt på evne til formidling til én eller flere brugergrupper. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul F2: Projekt i informationsforvaltning Den studerende kan gennemføre et projekt i informationsforvaltning. Forudsætninger for deltagelse Det forudsættes, at den studerende har gennemført modul C1, D1 og E. Projektet kan fokusere på et eller flere af følgende genstandsfelter: a) Arkivsystemer og processer. Den studerende skal i projektet undersøge praksis og beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt og privat regi. Praksis sammenholdes med såvel arkivlovgivning, standarder el.lign. som målsætninger og strategiske overvejelser over, hvilke typer af information der har værdi for hvem, både internt i organisationen og eksternt. b) Arkiver og informationsstrukturer. Den studerende skal arbejde med en problematik inden for registrering, søgeord og informationsarkitektur. I projektet undersøges, hvordan registreringspraksis påvirker muligheder for at søge i arkivalier, såvel administrative som historiske. Bl.a. undersøges brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser, og der gives en kritisk vurdering af søgemulighederne og konsekvenserne heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning. c) Kulturhistoriske formidlingspraksisser. Den studerende skal i projektet afsøge potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarven, både digitaliserede dokumenter mv. og originale e-arkiver. Der udarbejdes forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samlinger. Forslaget skal begrundes i teoretiske refleksioner og eventuelle erfaringer fra praksis. Projektets genstandsfelt må ikke være sammenfaldende med synopsisopgaven i modul E. Pensum udgøres af den litteratur, den studerende anvender i projektet ( sider). Projektskrivning under vejledning. Arbejdet med projektet præsenteres og diskuteres på workshops/statusseminarer. a) Arkivsystemer og processer - beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi, - diskutere praksis i forhold til relevant arkivlovgivning, standarder mv., samt målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, - udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye løsningsmodeller, - igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. b) Arkiver og informationsstrukturer 13/24

14 - beskrive og analysere informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse i offentligt eller privat regi, - diskutere registreringspraksis i forhold til søgemuligheder og konsekvenser heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning, - udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye løsningsmodeller, - igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. c) Kulturhistoriske formidlingspraksisser - beskrive og analysere potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarv, - diskutere formidlingspraksis i forhold til målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, - udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye formidlingsformer, - igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. opfyldelse til karakteren 12: a) Arkivsystemer og processer Den studerende kan beskrive og analysere arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi, Den studerende kan diskutere praksis i forhold til relevant arkivlovgivning, standarder mv., samt målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, Den studerende kan udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye løsningsmodeller, Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. b) Arkiver og informationsstrukturer Den studerende kan beskrive og analysere informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse i offentligt eller privat regi, Den studerende kan diskutere registreringspraksis i forhold til søgemuligheder og konsekvenser heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning, Den studerende kan udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye løsningsmodeller, Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. c) Kulturhistoriske formidlingspraksisser Den studerende kan beskrive og analysere potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarv, Den studerende kan diskutere formidlingspraksis i forhold til målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, Den studerende kan udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye formidlingsformer, Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. opfyldelse til karakteren 02: a) Arkivsystemer og processer Den studerende kan beskrive arkivdannelse, bevaring og kassation i offentligt eller privat regi, Den studerende kan gøre rede for praksis i forhold til relevant arkivlovgivning, standarder mv., samt målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, Den studerende kan udarbejde begrundet forslag til nye løsningsmodeller, Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. b) Arkiver og informationsstrukturer Den studerende kan beskrive informationshåndtering, registrering og tilgængeliggørelse i offentligt eller privat regi, Den studerende kan gøre rede for registreringspraksis i forhold til søgemuligheder og konsekvenser heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning, Den studerende kan udarbejde begrundet forslag til nye løsningsmodeller, Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. c) Kulturhistoriske formidlingspraksisser Den studerende kan beskrive potentialer i digital tilgængeliggørelse af kulturarv, Den studerende kan gøre rede for formidlingspraksis i forhold til målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen, Den studerende kan udarbejde begrundet forslag til nye formidlingsformer, 14/24

15 Den studerende kan igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul G: Projekt (Historie) Den studerende kan selvstændigt formulere en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling og gennemføre en analyse. Den studerende tilknyttes forskningsenheden CEPS Kulturmøder i historien eller CHI Samtidshistorisk forskningsenhed. Det faglige indhold i projektet aftales med vejlederen fra den valgte forskningsenhed. Arbejdet med projektet munder ud i en videnskabelig artikel. Pensum udgøres af den litteratur, den studerende anvender i arbejdet med projektet (ca sider). Vægt: 15 ECTS. Projektet drøftes løbende med vejlederen. Derudover skal den studerende arbejde selvstændigt. - selvstændigt formulere og afgrænse en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling, - kritisk vurdere og vælge analysemodel og gennemføre en analyse, - formidle resultatet af analysen i form af en videnskabelig artikel. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere detaljeret og nuanceret for formulering og afgrænsning af en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling. Den studerende kan kritisk vurdere og vælge analysemodel og anvende den i analysen. Den studerende kan formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan argumentere for formulering og afgrænsning af en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk problemstilling. Den studerende kan vælge analysemodel og anvende den i analysen. Den studerende kan formidle resultatet af analysen. 15/24

16 Peer-review af artiklen i form af en mundtlig evaluering. Hvis artiklen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Artiklen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Artiklens omfang: Max. 15 normalsider for 1 studerende, 20 sider for 2 studerende og 25 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 45 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende og 60 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i artiklen og 2) en eksamination. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul H: Periode (Historie) Den studerende kan selvstændigt reflektere over og analysere et eller flere centrale værker. Den studerende følger undervisningsudbud i før-moderne eller moderne historie med henblik på udarbejdelse af en anmeldelse af et eller flere centrale værker inden for udbuddets tematik. Pensum er på ca sider. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende. Anmeldelsen drøftes løbende med vejlederen fra den relevante forskningsenhed (CEPS eller CHI). Derudover skal den studerende arbejde selvstændigt med anmeldelsen. - selvstændigt reflektere over og gennemføre en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk analyse af et eller flere centrale værker, - formidle resultatet af analysen i form af en videnskabelig anmeldelse. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan selvstændigt reflektere over og gennemføre en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk analyse af et eller flere centrale værker. Den studerende kan formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan reflektere over og gennemføre en historiografisk og/eller videnskabsteoretisk analyse af et eller flere centrale værker. Den studerende kan formidle resultatet af analysen. 16/24

17 Skriftlig anmeldelse, der udarbejdes individuelt. Anmeldelsens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul I: Projekt (Historie) Den studerende kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og gennemføre en analyse, der tilvejebringer ny viden. Den studerende følger undervisningsudbud i før-moderne eller moderne historie. Det faglige indhold i projektet aftales med vejlederen fra den valgte forskningsenhed (CEPS eller CHI). Arbejdet med projektet munder ud i en videnskabelig artikel, der publiceres i et forskningstidsskrift eller på hjemmesiden for CEPS eller CHI. Pensum udgøres af den litteratur, den studerende anvender i arbejdet med projektet ( sider). Projektet kan være et forstudie til kandidatspecialet. Vægt: 20 ECTS. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende. Projektet drøftes løbende med vejlederen. Derudover skal den studerende arbejde selvstændigt. - selvstændigt formulere og afgrænse en historisk problemstilling, - kritisk vurdere og vælge analysemodel og gennemføre en analyse, der tilvejebringer ny viden, - formidle resultatet af analysen i form af en videnskabelig artikel. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere detaljeret og nuanceret for formulering og afgrænsning af en historisk problemstilling. Den studerende kan kritisk vurdere og vælge analysemodel og gennemføre en analyse, der tilvejebringer ny viden. Den studerende kan formidle resultatet af analysen på en klar og præcis måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan argumentere for formulering og afgrænsning af en historisk problemstilling. Den studerende kan vælge analysemodel og anvende den i analysen. Den studerende kan formidle resultatet af analysen. Peer-review af artiklen i form af en mundtlig evaluering. Hvis artiklen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Artiklen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Artiklens omfang: Max. 15 normalsider for 1 studerende, 20 sider for 2 studerende og 25 normalsider for 3 studerende. 17/24

18 Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 45 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende og 60 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i artiklen og 2) en eksamination. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 20 ECTS. Modul J: Kildeanalyse (Historie) Den studerende kan vurdere, vælge og anvende kilder i forhold til en given problemstilling. Formålet med dette modul er at støtte den studerendes arbejde med kilderne i modul L. Der lægges vægt på diskussion af kildegrundlag, -typer, -udvælgelse og -udnyttelse. Pensum er på sider. Workshop. - kritisk vurdere og vælge kildetyper og konkrete kilder til belysning af en problemstilling, - anvende og tolke kilderne i forhold til problemstillingen. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan kritisk vurdere og vælge kildetyper og konkrete kilder til belysning af en problemstilling, Den studerende kan anvende og tolke kilderne i forhold til problemstillingen. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan vælge kildetyper og konkrete kilder til belysning af en problemstilling, Den studerende kan anvende kilder i forhold til problemstillingen. Skriftlig 7-dagesprøve (ugeopgave), der besvares individuelt. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul K: Valgfrit modul studiepraktik/studieophold i udlandet Den studerende kan demonstrere kompetence til at indgå i faglige, tværfaglige og/eller professionelle sammenhænge uden for Historiestudiet, Aalborg Universitet. 18/24

19 Den studerende kan vælge mellem: - Studiepraktikophold i Danmark eller i udlandet. - Studieophold ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet. Den studerende har også mulighed for at følge et valgfrit semester eller modul på en anden kandidatuddannelse. Studiepraktikophold og studieophold i Danmark eller udlandet skal forhåndsgodkendes af Studienævnet for Historie. Studienævnet skal også forhåndsgodkende valgfrit semester eller modul på en anden kandidatuddannelse, hvis dette er på mere end ECTS. På kandidatspecialiseringen i Anvendt Historie med toning i Kulturarvsformidling tilrettelægges studiepraktik i samarbejde med et museum eller en anden offentlig eller privat kulturformidlingsvirksomhed. Studiepraktikken kan eventuelt kombineres med valgfag ( ECTS). På kandidatspecialiseringen i Anvendt Historie med toning i Informationsforvaltning tilrettelægges studiepraktik i samarbejde med et arkiv eller en anden offentlig eller privat virksomhed med arkivfunktion. Studiepraktikken kan eventuelt kombineres med valgfag ( ECTS). Studerende på kandidatspecialiseringen i Historie tilskyndes til at tage studieophold i udlandet, eventuelt kombineret med valgfag ( ECTS). Vægt: 30 ECTS. Studiepraktik Den studerende kan demonstrere viden, færdigheder og kompetencer til at indgå i faglige, tværfaglige og professionelle sammenhænge. I studiepraktikperioden arbejder den studerende med den relevante kandidatspecialiserings teorier og metoder i praksis. Det nærmere indhold i studiepraktikken aftales mellem praktikstedet og Studienævnet for Historie. Aftalen i form af en kontrakt underskrives af en repræsentant for praktikstedet/praktikvejlederen og en af studienævnet udpeget studiepraktikkoordinator. I tilknytning til studiepraktikken udarbejder den studerende en skriftlig synopsis. - mestre kandidatspecialiseringens videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet, - vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye løsningsmodeller, - formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, - selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, - selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan mestre kandidatspecialiseringens videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Den studerende kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye løsningsmodeller. 19/24

20 Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Den studerende kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Den studerende kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan gøre rede for kandidatspecialiseringens videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Den studerende kan vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille løsningsmodeller. Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden til både fagfæller og ikke-specialister. Den studerende kan gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde. Den studerende kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en skriftlig synopsis. Hvis synopsen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Synopsen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Synopsens omfang: Max. 5 normalsider plus litteraturliste for 1 studerende, 8 normalsider plus litteraturliste for 2 studerende og normalsider plus litteraturliste for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende og 60 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i synopsen og 2) en eksamination. Hvis studiepraktikken ikke bestås ved den mundtlige prøve, afholdes skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som den mundtlige prøve. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 20 eller 30 ECTS. Modul L: Kandidatspeciale Den studerende kan tilrettelægge og gennemføre et selvstændigt videnskabeligt arbejde med et større historiefagligt materiale under anvendelse af relevante teoridannelser og metoder. Kandidatspecialets emne skal ligge i forlængelse af den studerendes kandidatspecialisering. Specialstudiet munder ud i en specialeafhandling, der er et selvstændigt, afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historiefaglig problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, eller den kan have tyngdepunkt i en selvstændig kritisk behandling af forskningslitteraturen. Vægt: 30 ECTS. Specialeafhandlingen skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge og gennemføre specialestudiet, dvs. selvstændigt vælge emne, problemstilling, analysemodel, kildemateriale mv. og gennemføre analysen. Den studerende kan efter at have gennemført kandidatspecialet: 20/24