Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom"

Transkript

1 274 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Antaget: 4. juli 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS et al. Ernæring og aldring. København: Ernæringsrådet, 2002: Bates CJ, Benton D, Biesalski HK et al. Nutrition and aging: a consensus statement. J Nutr Health Aging 2002;6: Beck AM, Ovesen L. Vurdering af ældre indlagte patienters ernæringsmæssige risiko hvilket kropsmasseindeks og grad af vægttab bør anvendes? Ugeskr Læger 1999;161: Inelmen EM, Sergi G, Coin F et al. Can obesity be a risk factor in elderly people? Obes Rev 2003;4: Beck AM, Kofod J. Måltidsservice på plejecentre. Fødevarerapport 2003;04. København: Schultz Bogtryk, Beck AM, Ovesen L. Body mass index, weight loss and energy intake of old Danish nursing home residents and home-care clients. Scand J Caring Sci 2002;16: Pedersen AN, Ovesen L, Schroll M et al. Body composition of 80-years old men and women and its relation to muscle strength, physical activity and functional ability. J Nutr Health Aging 2002;6: Kjøller M, Rasmussen NK. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Milne AC, Potter J, Avenall A. Protein and energy supplementation in elderly people at risk from malnutrition (Cochrane Review). The Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software. 10. Stratton RJ, Elia M. A critical, systematic analysis of the use of oral nutritional supports in the community. Clin Nutr 1999;18: Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Peter Lange, sygeplejerske Eva Brøndum, sygeplejerske Sophie Bolton & fysioterapeut Gerd Martinez H:S Hvidovre Hospital, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Resumé Introduktion: Selv om der er evidens for, at rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er gavnlig, og den anbefales i alle internationale retningslinjer, er denne behandling ikke særlig udbredt i Danmark. I denne artikel rapporterer vi om resultater fra et rehabiliteringsprogram på H:S Hvidovre Hospital for patienter med svær KOL. Materiale og metoder: Rehabiliteringsprogrammet strakte sig over syv uger og omfattede individuelt tilrettelagt konditionstræning og undervisning i KOL-sygdommen, omfattende medicinsk behandling, afspændingsøvelser, diætetisk og ergoterapeutisk vejledning. Vi undersøgte patientens udholdenhed ved hjælp af en gangtest (shuttle walking test) og målte deres helbredsbetingede livskvalitet ved hjælp af et anerkendt spørgeskema (St. Georges Respiratory Questionnaire (SGRQ)) før og efter gennemgangen af rehabiliteringsprogrammet. Resultater: De 100 første patienter, som gennemførte programmet, bestod af 66 kvinder og 34 mænd. Den gennemsnitlige forcerede volumen i det første sekund (FEV 1) var 32% af forventet værdi. I gennemsnit øgede patienterne deres gangtid fra 2,9 min til 4,8 min, svarende til 65%. Den gennemsnitlige forbedring i SGRQ-score var på 3,1. Bortset fra, at patienterne opnåede de største forbedringer, hvis de deltog om foråret, sommeren eller om efteråret (sammenlignet med om vinteren), kunne vi ikke identificere nogle signifikante prædiktorer for succes af rehabiliteringen. Diskussion: Vore resultater bekræfter at et»lavteknologisk«og billigt rehabiliteringsprogram er et godt tilbud til patienter med svær KOL og signifikant kan bedre funktionsniveauet og den helbredsbetingede livskvalitet. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan med rette betegnes som en folkesygdom. Det skønnes, at mindst danskere har symptomgivende KOL [1]. Sygdommen er karakteriseret ved irreversibel nedsættelse af lungefunktionen. I avanceret stadium er KOL-patienter præget af tiltagende og efterhånden invaliderende åndenød som det vigtigste symptom. Der er i dag international konsensus om, at et rehabiliteringsprogram er en vigtig bestanddel af KOL-behandlingen [2-4]. Dette er i tråd med erkendelsen af, at den medikamentelle behandling af sygdommen ofte er utilstrækkelig. Med tiltagende sværhedsgrad af KOL nedsættes funktionsniveauet. Efterhånden medfører den tiltagende åndenød angst for at bevæge sig, hvilket medvirker til, at patienterne får en meget stillesiddende livsform. Dette fører på længere sigt til dårlig kondi og udvikling af muskelatrofi, som forværrer åndenøden yderligere. Der opstår således en»ond cirkel«med dårlig kondi, åndenød, angst og social isolation som de vigtigste komponenter. Rehabilitering griber ind i denne onde cirkel ved hjælp af fysisk træning, psykologisk støtte og etablering af netværk mellem KOL-patienterne [5]. I Danmark er det kun på ganske få hospitaler, man tilbyder rehabilitering til KOL-patienter, og der føres ikke nogen optegnelser over de forbedringer, som de enkelte KOL-patienter opnår under deltagelsen i et rehabiliteringsprogram. Efter et studiebesøg på et engelsk hospital i 2002 har vi etableret et rehabiliteringsprogram for patienter med svær KOL på Lungemedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital. Vi har etableret en database, hvor vi har registreret ændringer i patienternes fysiske formåen og i den helbredsbetingede livskvalitet. I denne artikel gennemgår vi resultaterne for de første 100 patienter, som gennemførte rehabiliteringsprogrammet.

2 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Materiale og metoder Rehabiliteringsprogrammet strakte sig over syv uger og omfattede følgende komponenter: Individuelt doseret fysisk træning bestående af aerob træning af store muskelgrupper på et niveau svarende til ca. 85% af den maksimale arbejdskapacitet (gang og cykling). Patienterne trænede to gange ugentlig i hold a ti personer på hospitalet under supervision af en fysioterapeut. Desuden gangtrænede de hver dag i hjemmet og førte resultaterne ind i en træningsdagbog. Undervisning i sygdommens karakter og sygdomsårsager. Uddannelse af patienterne i den medicinske behandling af sygdommen. Gennemgang af vejrtræknings- og afspændingsteknikker. Ergoterapeutisk vejledning. Diætetisk vejledning. Psykosocial støtte. En detaljeret beskrivelse af den fysiske træning findes i en nylig udgivet manual fra Danmarks Lungeforening [6]. Forud for indgang i rehabiliteringsprogrammet blev patienten indkaldt til en ambulant undersøgelse og informeret om principperne i træningsprogrammet. Ved hjælp af en specielt designede gangtest blev der gennemført måling af den maksimale iltoptagelse, og træningsintensiteten blev fastlagt, så patienten skulle gangtræne med en intensitet, som svarer til ca. 85% af den maksimale iltoptagelse [7, 8]. Til sidst gennemførtes en udholdenhedsgangtest med netop denne intensitet. Gangtiden, det vil sige den tid, som patienten kunne gå med den givne hastighed, blev målt med et stopur denne tid (Tid 1) dannede udgangspunkt for konditionstræningen. Alle patienter blev tilskyndet til at gangtræne hver dag og bruge et stopur og en træningsdagbog (Figur 1). Udgangspunktet for træningsvarigheden var den tid, som blev registreret i forbindelse med udholdenhedstesten (Tid 1). Patienten skulle gå med samme hastighed som under udholdenhedstesten og Figur 1. Træningsdagbog anvendt i rehabiliteringsprorammet. Ugedag Dato Gangtid Borg Ugedag Dato Gangtid Borg Ugedag Dato Gangtid Borg Borg-skala for åndenød 0 Ingen 0,5 Meget, meget let (netop mærkbar) 1 Meget let 2 Let 3 Moderat 4 Noget svær 5 Svær 6 7 Meget svær 8 9 Næsten uudholdelig 10 Uudholdelig Træningsråd Tag altid behovsmedicinen med dig på gåturen Lad være med at gå efter et stort måltid Prøv gradvis at øge gangtiden og udfyld dagbogen hver dag Lad være med at gå, hvis du har det dårligt Gå kontinuerligt med den korrekte hastighed Lad være med at presse dig så meget, at du er ved at falde Gå indtil du mindst føler moderat åndenød

3 276 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Tabel 1. Karakteristika for de første 100 patienter som gennemførte lungerehabiliteringen på H:S Hvidovre Hospital. Kvinder, n = 66 Mænd, n = 34 Alle, n = 100 (standardafvigelse (standardafvigelse (standardafvigelse Karakteristika eller procent) eller procent) eller procent) Alder, år ,8 (7,4) 67,3 (6,8) 69,0 (7,3) FEV 1 i % af forventet ,6 (9,5) 32,3 (13,2) 31,8 (10,8) FEV 1/FVC ,5 (11,6) 41,3 (11,2) 44,6 (11,7) MRC-dyspnø-score ,8 (0,7) 3,9 (0,8) 3,8 (0,7) Antal pakkeår ,6 (14,4) 42,2 (6,8) 34,5 (15,8) Andel rygere (23%) 10 (29%) 25 (25%) Body mass index, kg/m ,6 (4,6) 24,5 (5,2) 24,6 (4,8) SGRQ symptom score (18) 55 (16) 55 (17) SGRQ impact score (16) 44 (15) 45 (16) SGRQ activity score (15) 79 (12) 80 (14) SGRQ total score (12) 56 (12) 57 (13) Iltbehandling hjemme, antal (9%) 2 (6%) 8 (8%) Forstøverapparat hjemme, antal (38%) 15 (44%) 40 (40%) Oral prednisolonbehandling, antal (17%) 14 (41%) 25 (25%) Hjemmehjælp, antal (32%) 10 (30%) 31 (31%) FEV 1: Den gennemsnitlige forcerede volumen i det første sekund FVC: Den gennemsnitlige forcerede vitalkapacitet MRC: Medical Research Council SGRQ: Saint George Respiratory Questionnaire Tabel 2. Gangafstand før træning, ganghastighed under træning og gangtider før og efter gennemførelsen af rehabiliteringsprogrammet. Kvinder, n = 66 Mænd, n = 34 Alle, n = 100 (standardafvigelse (standardafvigelse (standardafvigelse Karakteristika eller procent) eller procent) eller procent) Gangafstand ved den (102) 199 (107) 210 (103) initiale gangtest, m Den anbefalede ganghastighed ,4 (0,9) 3,4 (0,9) 3,4 (0,9) under træningen, km pr. time Tid 1: gangtid ved udholdenheds ,9 (1,4) 2,7 (1,3) 2,9 (1,4) testen inden rehabilitering, min Tid 2: gangtid ved udholdenheds ,4 (3,4) 5,8 (5,6) 4,8 (4,3) testen efter rehabilitering, min Procentuel forbedring i gangtiden, % blev instrueret i, at gåturen for hver dag skulle vare lidt længere (patienten målte gangtiden med stopuret og registrerede graden af åndenød i henhold til den åndenødskala som er trykt på dagbogen (Borg-skala) (Figur 1). Træningssessionerne på hospitalet bestod af opvarmning, gangtræning og cykeltræning. De blev primært brugt til at lære patienterne den rigtige ganghastighed, og til at lære dem at tackle den åndenød, som opstod i forbindelse med træningen. Efter afsluttet træningsprogram gennemførtes udholdenhedstesten igen, og den gangtid, som nu blev målt (Tid 2), blev sammenlignet med tiden, som patienten præsterede ved den initiale vurdering (Tid 1). Både før og efter rehabiliteringen udfyldte patienten et livskvalitetskema (St George Respiratory Questionnaire (SGRQ)), som er specielt designet til måling af den helbredsrelaterede livskvalitet hos patienter med kronisk lungesygdom [9]. Skemaet består af 76 spørgsmål fordelt på tre domæner: symptomer (symptoms), sygdommens indflydelse på dagligdagen (impact) og de aktiviteter, som patienten kan deltage i (activity). Der udregnes et score for hver af de tre domæner og et totalt score, hvor 100 er den værst tænkelige livskvalitet, og 0 er den bedst mulige livskvalitet. I forbindelse med en af de to ugentlige fællestræningssessioner blev der givet undervisning i grupper. Undervisningen blev givet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en diætist. Der blev i forbindelse med undervisningen udleveret omfattende materiale om KOL og undervisningen blev gennemført på en måde, som inviterede til diskussion mellem deltagerne indbyrdes og mellem deltagerne og underviseren. Udvælgelse af patienter til lungerehabilitering De første patienter, som gennemførte programmet, blev først og fremmest henvist fra Lungemedicinsk Kliniks ambulatorium og sengeafsnit, men efterhånden som kendskabet til tilbuddet voksede, blev patienterne i stigende grad henvist fra praktiserende læger og fra nabosygehusene. Udvælgelseskriterierne var følgende: 1) moderat til svær KOL med gennemsnitlig forceret volumen i det første sekund (FEV 1) under 60% af forventet værdi, 2) åndenød, som var mindst grad 3 på Medical Research Councils (MRC) dyspnøskala (svarende til åndenød ved gang i jævnt terræn sammen med jævnaldrende), og 3) motiveret patient, som var indstillet på at træne hver dag og komme på sygehuset to gange ugentlig til træning og undervisning.

4 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Følgende patienter kunne ikke deltage: 1) patienter med begrænsninger i gangfunktion på grund af sygdom i bevægeapparatet, hjertesygdom eller svimmelhed. Det skulle således være lungesygdommen, som begrænsede funktionsniveauet, 2) patienter, som havde terminal kræftsygdom eller demens, som umuliggjorde deltagelse i programmet, og 3) patienter, som behøvede liggende transport til hospitalet. Ellers var der ikke begrænsninger med hensyn til sværhedsgraden af KOL, f.eks. kunne patienter, som blev behandlet med ilt i hjemmet, godt deltage. Ved statistisk analyse er der benyttet dobbeltsidig χ 2 -test og variansanalyse med et signifikansniveau på 0,05. Resultater Karakteristika for de første 100 patienter, som gennemførte lungerehabiliterings-programmet, fremgår af (Tabel 1). FEV 1 i procent af forventet værdi lå på ca. 32. Det vil sige, at det drejer sig om patienter med svær KOL. De fleste af patienterne var holdt op med at ryge inden indgangen i rehabiliteringen. Kun 8% af patienterne fik behandling med ilt i hjemmet, mens 40% brugte et forstøverapparat. Den initiale SGRQscore lå på 57, hvilket er udtryk for ringe livskvalitet. I alt havde 46% af patienterne brug for transport til hospitalet. Signifikant flere mænd end kvinder var i vedvarende peroral prednisolonbehandling (p<0,05), men ellers var der ikke nogle signifikante forskelle på de to køn. I Tabel 2 vises resultater af gangtræningen. Den anbefalede ganghastighed, svarende til 85% af den maksimale iltoptagelse, var ens for de to køn. I gennemsnit forbedrede mænd deres gangtid med 115%, mens forbedringen for kvinder kun var på 52%. Der var en signifikant forskel på de to køn (p<0,05). Derimod var forbedring i den helbredsbetingede livskvalitet mere udtalt for kvinder, men forskellen var ikke statistisk signifikant (Tabel 3). Ikke overraskende observerede vi primært en bedring inden for de to domæner af SGRQ, som beskrev aktiviteter og symptomer. Der var ingen sikker sammenhæng mellem forbedringen i gangtesten og forbedringen i livskvaliteten der var således patienter, som fik en udtalt forbedring i livskvaliteten uden at have bedret deres gangtest væsentligt (og omvendt). Vi undersøgte, om man med bestemte patientkarakteristika kunne forudsige effekt af rehabilitering på livskvalitet og gangtid. Selv om ingen af de valgte variabler havde en signifikant prædiktiv værdi med hensyn til respons på rehabilitering, så det ud til, at behandling med ilt i hjemmet var relateret til dårlig respons på rehabilitering. Den del af livskvaliteten hos iltbrugerne, som beskriver aktiviteter (activity-domænet), blev forbedret signifikant under træningen (scoredifference på 4,3), men samtidig oplevede patienterne en yderligere reduktion i livskvaliteten inden for de to andre domæner. Rygere bedrede deres gangtider på linje med ikkerygere, men de opnåede ikke nogen bedring i livskvaliteten. Tabel 3. Bedring i helbredsbetinget livskvalitet bedømt ved Saint George Respiratory Questionnaire (SGRQ) før og efter rehabiliteringen. Kvinder Mænd Alle Karakteristika n = 66 n = 34 n = 100 Bedring i SGRQ symptom score 6,3 2,5 5,0 Bedring i SGRQ impact score 2,5 0,6 1,5 Bedring i SGRQ activity score 5,0 3,0 4,3 Bedring i SGRQ total score 4,0 0,9 3,1 Tabel 4. Bedring i gangtid relateret til forskellige patientkarakteristika. Bedring i livskvalitet Saint George Respiratory Bedring i Karakteristika Questionnaire (SGRQ)-totalscore gangtid, min Ryger Nej (n = 75) 4,3 2 Ja (n = 25) 0,5 2 Prednisolonbehandling Nej (n = 75) 2,5 3,1 Ja (n = 25) 4,1 1,6 Forstøver i hjemmet Nej (n = 60) 1,9 1,8 Ja (n = 40) 2,9 2,3 Ilt i hjemmet Ja (n = 92) 1,8 0,13 Nej (n = 8) 3,2 2,1 Alder <70 år (n = 49) 3,9 2,8 70 år (n = 51) 3,9 1,2 Lungefunktion FEV 1% af forventet 3,3 2,5 <35% (n = 64) FEV 1% af forventet 2,3 1,4 35% (n = 36) Kropsvægt Body mass index (BMI) 4,1 2,9 <20 (n = 13) BMI 20 (n = 87) 2,8 1,9 Boligform Bor alene (n = 55) 1,7 1,5 Samboende (n = 45) 4,5 2,6 Tidspunkt for træning November-marts (n = 43) 0,8 1,7 April-oktober (n = 57) 4,6 2,2 Der var en tendens til, at personer, som havde en samlever, responderede bedre, både hvad angår livskvalitet og gangtid, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Da patienter med KOL langt oftere har exacerbationer om vinteren end om sommeren, undersøgte vi, om årstiden for rehabilitering spillede nogen rolle for resultatet. Af Tabel 4 fremgår det, at der var en signifikant forskel, især hvad angår forbedringen i livskvalitet (p=0,05), således at de patienter, som blev trænet i de kolde vintermåneder, opnåede de dårligste resultater. Faktorer som alder, niveau af lungefunktionen, body mass index (BMI), vedligeholdelsesbehandling med prednisolon

5 278 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 eller behandling med en forstøver i hjemmet spillede ikke nogen sikker rolle for effekten af rehabilitering. Der var meget stor variation mellem patienterne med hensyn til ændringer i livskvalitet og gangtid under rehabiliteringsprogrammet. Der var 30 patienter, som ikke forbedrede gangtiden, og 41, som ikke forbedrede den helbredsbetingede livskvalitet. I alt 16 personer forbedrede hverken deres gangtid eller deres livskvalitet og blev derfor defineret som nonrespondere på rehabilitering, mens der var 60 patienter, som oplevede klar bedring, det vil sige mere end fordobling af gangtiden og en stigning i total SGRQ på over fire enheder. Der var ikke noget signifikant karakteristikum, som klart adskilte nonrespondere fra respondere, selv om forekomst af hjemmeilt var 13% i nonrespondergruppen og 5,7% i gruppen af respondere. Diskussion Patienter med svær KOL har til trods for optimal medicinsk behandling ofte en dårlig livskvalitet og mange hospitalsindlæggelser. Prognosen for disse patienter er alvorlig [10]. De patienter, som blev henvist til vores rehabiliteringsprogram, havde svær KOL og var i forvejen i omfattende medicinsk behandling, som for hele 25% vedkommende omfattede prednisolon givet oralt. Vores rehabiliteringsprogram er relativt kortvarigt og»lavteknologisk«. De gennemsnitlige forbedringer i udholdenhedsgangtesten, som blev registreret under rehabiliteringen, var på ca. 65%. Det vil sige, at patienterne kunne gå betydelig længere med den ret høje ganghastighed, som svarer til ca. 85% af deres maksimale kondital. I praksis går man noget langsommere, når man færdes ude, og den bedring i konditionen, som blev opnået, kan oversættes til en betydelig øgning af patienternes»aktionsradius«. Vores program og denne artikel er ikke en egentlig videnskabelig undersøgelse, men mere en statusrapport. Der indgår ikke nogen kontrolgruppe, og vi har ikke oplysninger om ændringer i medicinering under rehabiliteringen. De fleste patienter var i forvejen maksimalt medicineret, men det kan ikke udelukkes, at f.eks. forbedret inhalationsteknik, som deltagerne blev undervist i, kunne have bidraget til de observerede forbedringer i funktionsniveau og livskvalitet. Imidlertid tyder resultaterne af tidligere undersøgelser på, at det er den fysiske træning, som spiller en afgørende rolle [5]. Derfor var træningen rygraden i vores program. Vore principper for træning bygger på, at det er vigtigt, at forbedringen skal kunne måles af patienten selv. Deltagerne registrerer gangtider i træningsdagbogen, så de kan følge med i eventuelle fremskridt. Derfor er træningsdagbogen et vigtigt redskab. Det ultimative mål er, at patienten ændrer sin livsstil og fortsætter med træningen også efter at rehabiliteringsprogrammet er afsluttet. Det er svært at forudsige, hvor længe forbedringen holder sig. Vi har planlagt at genundersøge deltagerne efter 3,6 mdr. og 12 mdr. Forbedring i totalscore af SGRQ på ca. 3 svarer nogenlunde til den effekt, som ses i studier af langtidsvirkende bronkodilatatorer og inhalationssteroider [11-13]. Både med hensyn til forbedringen i gangtid og i livskvalitet dækker de gennemsnitlige tal over en række patienter med markante forbedringer og en gruppe på 16%, som ikke forbedrede sig. Responsraten var således 84%, hvis man medtager alle patienter, som forbedrede enten gangtiden eller livskvaliteten. Hvis man stiller højere krav (en fordobling af gangtiden og en klinisk signifikant bedring i SGRQ-score (>4 enheder) falder responsraten til 60%. Disse responsrater ligger på nogenlunde samme niveau som responsrater i udenlandske undersøgelser [14]. Vi kunne ikke finde nogle sikre signifikante prædiktorer for dårlig respons, og det er specielt værd at bemærke, at hverken høj alder eller lav lungefunktion formindskede effekten af rehabilitering. Generelt har vi det indtryk, at alle patienter, som gennemførte programmet, var meget glade for at have deltaget. Det kan derfor godt være, at den måde, som vi bedømte responsraten på, er lidt uretfærdig over for programmet. Også de patienter, som løb ind i en eksacerbation under rehabiliteringsprogrammet er medtaget i opgørelsen. Endvidere kan man hverken med gangtesten eller spørgeskemaet registrere glæden ved at være sammen med andre mennesker i samme vanskelige situation og have mulighed for at diskutere dette. Årstidsvariationer for effekter af rehabilitering var ret slående. Dette stemmer godt overens med vores viden om, at KOL-patienter især har eksacerbationer i løbet af årets koldeste måneder, og at eksacerbationer har en stor negativ virkning på livskvaliteten [15]. Vi har derfor valgt at øge antallet af forårs- og sommerhold og reducere antallet at vinterhold. Vores program er relativt billigt. Det omfatter 16 besøg på sygehuset inklusive den initiale og den afsluttende vurdering. I lønudgifter til personale koster det ca kr. pr. rehabiliteringsforløb. En detaljeret manual, som beskriver vores program:»praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med KOL«, omfattende cd er med gangtesten kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Lungeforening på SummaryPeter based and recommended Lange, Eva in Brøndum, all international Sophie guidelines, Bolton & Gerd it is not Martinez:Rehabilitation widespread in Denmark. of In patients this paper with we chronic report the obstructive results of a rehabilitation pulmonary diseaseugeskr programme for Læger patients 2005;166: with severe 274-9Introduction: COPD introduced Although at Hvidovre rehabilitation Hospital. of patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD) is evidence- Materials ing a shuttle and walking methods: test and The their rehabilitation health-related programme quality of lasted life with for seven the St. weeks. George s It included Respiratory individually Questionnaire prescribed (SGRQ) aerobic both training before and plus after education participation about medication, in the programme. relaxation techniques, nutrition and other topics of relevance to patients with COPD. We measured the patients endurance us- Results: The first 100 patients who completed the programme consisted of 66 women and 34 men. Their mean FEV1 was 32% of the predicted value. The average improvement in the endurance shuttle walking test was from 2.9 minutes to 4.8 minutes, corresponding to 65%. The average improvementation. in the SGRQ score was 3.1. The patients who participated during the spring, summer and autumn experienced greater improvement compared than those who participated during the winter, but otherwise we could not identify any significant predictors of a favorable response to rehabili- Discussion: Our results confirm that a low-budget rehabilitation programme can significantly improve the functional capability and health status of patients with severe COPD. Korrespondance: Peter Lange, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. Antaget: 17. august 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Juel K, Døssing M. Kronisk obstruktiv lungesygdom København: Statens institut for Folkesundhed, European Respiratory Society Consensus Statement. Optimal assessment and management of COPD. Eur Respir J 1995;8: American Thoracic Society Statement. Standards for the diagnosis and care of patients with COPD. Am J Respir Crit Care Med 1995;152:S77-S British Thoracic Society Statement. Pulmonary rehabilitation. Thorax 2001; 56: Lacasse Y, Wrong E, Guyatt GH et al. Meta-analysis of respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 1996;348: Fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. København: Dansk Lungemedicinsk Selskab, Singh SJ, Morgan MDL, Scott S et al. Development of shuttle walking test of disability in patients with chronic airway obstruction. Thorax 1992;47:

6 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Singh SJ, Morgan MDL, Hardman AE et al. Comparison of oxygen uptake during conventional treadmill test and the shuttle walking test in chronic airflow limitaion. Eur Respir J 1994;7: Jones PW, Quirk FH, Baveystock CM et al. The self-complete measure of health status for chronic airflow limitation. Am Rev Respir Dis 1992;145: Eriksen N, Hansen EF, Munch EP et al. Kronisk obstruktiv lungesygdom indlæggelse, forløb og prognose. Ugeskr Læger 2003;165: Calverley P, Pauwels R, Vestbo J et al. Combining salmeterol and fluticasone in the treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 2003; 361: Szafranski W, Cukier A, Ramirez A et al. Efficacy and safety of budesonide/ formoterol in the management of chronic obstructive pulmonary disease. Eur Respir J 2003;21: Donohue JF, van Noord JA, Bateman ED et al. A 6-month, placebo-controlled study comparing lung function and health status changes in COPD patients treated with tiotropium or salmeterol. Chest 2002;122: Troosters T, Gosselink R, Decramer M. Exercise training in COPD: How to distinguish responders from nonresponders. J Cardiopulmonary Rehabil 2001;21: Seemungal T, Donaldson G, Paul E et al. Effect of exacerbation on quality of life in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med 1998;157: Kvindens ønske hvor stor betydning har det for kejsersnitfrekvensen? ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Ole Bredahl Rasmussen Sygehus Viborg, Kvindeafdelingen Resumé Introduktion: Formålet med studiet var at undersøge, i hvor høj grad kvindens ønske som indikation for kejsersnit bidrager til den samlede kejsersnitfrekvens. Materiale og metoder: Data fra alle fødsler i Viborg fra den 1. januar 1998 til og med den 30. juni 2003 er anvendt, idet udkomme var kejsersnit før fødsel. Der er undersøgt tre grupper af fødende: førstegangsfødende med et barn i hovedstilling uge eller senere, fleregangsfødende uden tidligere kejsersnit med et barn i hovedstilling uge eller senere og fleregangsfødende med tidligere kejsersnit og et barn i hovedstilling uge eller senere. Perioden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 2000 er sammenlignet med perioden fra den 1. juli 2000 til den 30. juni Resultater: Hyppigheden af kejsersnit før fødsel var uændret blandt førstegangsfødende i de to perioder. Der var en signifikant stigning i hyppigheden i de to grupper af fleregangsfødende især i gruppen af gravide, der tidligere havde født ved kejsersnit. Ved uændret hyppighed af kejsersnit før fødsel ville der have været 71 kejsersnit færre i anden periode. Diskussion: Langt størstedelen af de gravide ønsker at føde selv. Kvindernes ønske om kejsersnit kan formodes at være steget i hyppighed, men stigningen har i Viborg højst andraget 1,3% af samtlige gravide. Kvindens ønske må opfattes som en mulig kritik af fødselshjælpen ved tidligere fødselsforløb. Andre faktorer med betydning for kejsersnitfrekvensen ændrer sig i disse år, blandt andet indstillingen hos lægerne. Der er behov for konsensus om definitionen af kvindens ønske som indikation for kejsersnit og valide tal for omfanget, så der ikke påstås mytologiske højder blandt professionelle eller i befolkningen. I takt med at risikoen ved et planlagt kejsersnit er mindsket, er vaginal fødsel og planlagt kejsersnit kommet i en konkurrencesituation. Diskussionen i 1990 erne med udgangspunkt bl.a. i changing childbirth [1] understregede behovet for at undgå formynderi over for de gravide og fødende og for at forbedre informationerne til kvinderne, så de i højere grad kunne få mulighed for at træffe et informeret valg. Denne udvikling er gået hånd i hånd med et ønske blandt professionelle om at styrke den evidensbaserede medicin. Imidlertid er der på denne baggrund opstået uklarhed om, hvilken rolle fødselshjælperen skal have i forhold til den gravide og fødende. Dette kommer i særlig grad til udtryk i forbindelse med, at den gravide fremsætter ønske om kejsersnit før fødsel [2, 3]. Vi har igennem de senere år set en stigning i kejsersnitfrekvensen også i Danmark, og vi har set forskellige forsøg på at finde en forklaring på dette. Således fremhæves det i en nylig analyse af kejsersnitfrekvensen i Danmark, at»antallet af kejsersnit udført med hovedindikationen maternal request eller kvindens ønske stiger kraftigt og er formentlig en af hovedårsagerne til det stigende antal kejsersnit«[4]. Det er vanskeligt at dokumentere denne påstand, idet der ikke er enighed om, hvad begrebet»kvindens ønske«dækker over som indikation for kejsersnit. Der er ingen tvivl om, at patientens ønske spiller en rolle for valg af behandling. Dette er formentlig tilfældet inden for alle specialer. Man kan også formode, at kvindens ønske til alle tider har haft en indflydelse på indikationen for kejsersnit. Man har imidlertid ikke tidligere erkendt eller anerkendt dette som et selvstændigt begreb. I stedet for har man evt. brugt psykiatriske diagnoser som begrundelse for indgreb, hvor der ikke var egentlig medicinsk indikation. Dette er naturligvis gjort i et forsøg på at hjælpe patienten, men omfanget af denne praksis er ikke kendt, og det er derfor vanskeligt at udtale sig med sikkerhed

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30 09 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version

Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version Supplerende artikel til Den rigtige Borg skala til vurdering af dyspnø bragt i Fysioterapeuten nr. side -. Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Af Fysioterapeuterne Janne Hastrup og Lene Hove, Ergo-

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Lungeskolen. ved Fredericia- og Kolding sygehuse, Fredericia matriklen Slutrapport

Lungeskolen. ved Fredericia- og Kolding sygehuse, Fredericia matriklen Slutrapport Lungeskolen ved Fredericia- og Kolding sygehuse, Fredericia matriklen Slutrapport Udarbejdet af: Projektsygeplejerske Bente Grøn Overlæge Gudrun Steffensen Februar 2006 1234 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport Det Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport Version 2.4 August 2012 2 Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Postadresse:

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

"Lær at tackle kroniske smerter"

Lær at tackle kroniske smerter "Lær at tackle kroniske smerter" Foreløbig evaluering af udbytte lige efter kurset og 5 måneder senere Rapport baseret på spørgeskemadata fra kursusdeltagere i Slagelse, Thisted, Aabenraa og Aarhus v.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere