Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom"

Transkript

1 274 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Antaget: 4. juli 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS et al. Ernæring og aldring. København: Ernæringsrådet, 2002: Bates CJ, Benton D, Biesalski HK et al. Nutrition and aging: a consensus statement. J Nutr Health Aging 2002;6: Beck AM, Ovesen L. Vurdering af ældre indlagte patienters ernæringsmæssige risiko hvilket kropsmasseindeks og grad af vægttab bør anvendes? Ugeskr Læger 1999;161: Inelmen EM, Sergi G, Coin F et al. Can obesity be a risk factor in elderly people? Obes Rev 2003;4: Beck AM, Kofod J. Måltidsservice på plejecentre. Fødevarerapport 2003;04. København: Schultz Bogtryk, Beck AM, Ovesen L. Body mass index, weight loss and energy intake of old Danish nursing home residents and home-care clients. Scand J Caring Sci 2002;16: Pedersen AN, Ovesen L, Schroll M et al. Body composition of 80-years old men and women and its relation to muscle strength, physical activity and functional ability. J Nutr Health Aging 2002;6: Kjøller M, Rasmussen NK. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Milne AC, Potter J, Avenall A. Protein and energy supplementation in elderly people at risk from malnutrition (Cochrane Review). The Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software. 10. Stratton RJ, Elia M. A critical, systematic analysis of the use of oral nutritional supports in the community. Clin Nutr 1999;18: Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Peter Lange, sygeplejerske Eva Brøndum, sygeplejerske Sophie Bolton & fysioterapeut Gerd Martinez H:S Hvidovre Hospital, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Resumé Introduktion: Selv om der er evidens for, at rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er gavnlig, og den anbefales i alle internationale retningslinjer, er denne behandling ikke særlig udbredt i Danmark. I denne artikel rapporterer vi om resultater fra et rehabiliteringsprogram på H:S Hvidovre Hospital for patienter med svær KOL. Materiale og metoder: Rehabiliteringsprogrammet strakte sig over syv uger og omfattede individuelt tilrettelagt konditionstræning og undervisning i KOL-sygdommen, omfattende medicinsk behandling, afspændingsøvelser, diætetisk og ergoterapeutisk vejledning. Vi undersøgte patientens udholdenhed ved hjælp af en gangtest (shuttle walking test) og målte deres helbredsbetingede livskvalitet ved hjælp af et anerkendt spørgeskema (St. Georges Respiratory Questionnaire (SGRQ)) før og efter gennemgangen af rehabiliteringsprogrammet. Resultater: De 100 første patienter, som gennemførte programmet, bestod af 66 kvinder og 34 mænd. Den gennemsnitlige forcerede volumen i det første sekund (FEV 1) var 32% af forventet værdi. I gennemsnit øgede patienterne deres gangtid fra 2,9 min til 4,8 min, svarende til 65%. Den gennemsnitlige forbedring i SGRQ-score var på 3,1. Bortset fra, at patienterne opnåede de største forbedringer, hvis de deltog om foråret, sommeren eller om efteråret (sammenlignet med om vinteren), kunne vi ikke identificere nogle signifikante prædiktorer for succes af rehabiliteringen. Diskussion: Vore resultater bekræfter at et»lavteknologisk«og billigt rehabiliteringsprogram er et godt tilbud til patienter med svær KOL og signifikant kan bedre funktionsniveauet og den helbredsbetingede livskvalitet. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan med rette betegnes som en folkesygdom. Det skønnes, at mindst danskere har symptomgivende KOL [1]. Sygdommen er karakteriseret ved irreversibel nedsættelse af lungefunktionen. I avanceret stadium er KOL-patienter præget af tiltagende og efterhånden invaliderende åndenød som det vigtigste symptom. Der er i dag international konsensus om, at et rehabiliteringsprogram er en vigtig bestanddel af KOL-behandlingen [2-4]. Dette er i tråd med erkendelsen af, at den medikamentelle behandling af sygdommen ofte er utilstrækkelig. Med tiltagende sværhedsgrad af KOL nedsættes funktionsniveauet. Efterhånden medfører den tiltagende åndenød angst for at bevæge sig, hvilket medvirker til, at patienterne får en meget stillesiddende livsform. Dette fører på længere sigt til dårlig kondi og udvikling af muskelatrofi, som forværrer åndenøden yderligere. Der opstår således en»ond cirkel«med dårlig kondi, åndenød, angst og social isolation som de vigtigste komponenter. Rehabilitering griber ind i denne onde cirkel ved hjælp af fysisk træning, psykologisk støtte og etablering af netværk mellem KOL-patienterne [5]. I Danmark er det kun på ganske få hospitaler, man tilbyder rehabilitering til KOL-patienter, og der føres ikke nogen optegnelser over de forbedringer, som de enkelte KOL-patienter opnår under deltagelsen i et rehabiliteringsprogram. Efter et studiebesøg på et engelsk hospital i 2002 har vi etableret et rehabiliteringsprogram for patienter med svær KOL på Lungemedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital. Vi har etableret en database, hvor vi har registreret ændringer i patienternes fysiske formåen og i den helbredsbetingede livskvalitet. I denne artikel gennemgår vi resultaterne for de første 100 patienter, som gennemførte rehabiliteringsprogrammet.

2 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Materiale og metoder Rehabiliteringsprogrammet strakte sig over syv uger og omfattede følgende komponenter: Individuelt doseret fysisk træning bestående af aerob træning af store muskelgrupper på et niveau svarende til ca. 85% af den maksimale arbejdskapacitet (gang og cykling). Patienterne trænede to gange ugentlig i hold a ti personer på hospitalet under supervision af en fysioterapeut. Desuden gangtrænede de hver dag i hjemmet og førte resultaterne ind i en træningsdagbog. Undervisning i sygdommens karakter og sygdomsårsager. Uddannelse af patienterne i den medicinske behandling af sygdommen. Gennemgang af vejrtræknings- og afspændingsteknikker. Ergoterapeutisk vejledning. Diætetisk vejledning. Psykosocial støtte. En detaljeret beskrivelse af den fysiske træning findes i en nylig udgivet manual fra Danmarks Lungeforening [6]. Forud for indgang i rehabiliteringsprogrammet blev patienten indkaldt til en ambulant undersøgelse og informeret om principperne i træningsprogrammet. Ved hjælp af en specielt designede gangtest blev der gennemført måling af den maksimale iltoptagelse, og træningsintensiteten blev fastlagt, så patienten skulle gangtræne med en intensitet, som svarer til ca. 85% af den maksimale iltoptagelse [7, 8]. Til sidst gennemførtes en udholdenhedsgangtest med netop denne intensitet. Gangtiden, det vil sige den tid, som patienten kunne gå med den givne hastighed, blev målt med et stopur denne tid (Tid 1) dannede udgangspunkt for konditionstræningen. Alle patienter blev tilskyndet til at gangtræne hver dag og bruge et stopur og en træningsdagbog (Figur 1). Udgangspunktet for træningsvarigheden var den tid, som blev registreret i forbindelse med udholdenhedstesten (Tid 1). Patienten skulle gå med samme hastighed som under udholdenhedstesten og Figur 1. Træningsdagbog anvendt i rehabiliteringsprorammet. Ugedag Dato Gangtid Borg Ugedag Dato Gangtid Borg Ugedag Dato Gangtid Borg Borg-skala for åndenød 0 Ingen 0,5 Meget, meget let (netop mærkbar) 1 Meget let 2 Let 3 Moderat 4 Noget svær 5 Svær 6 7 Meget svær 8 9 Næsten uudholdelig 10 Uudholdelig Træningsråd Tag altid behovsmedicinen med dig på gåturen Lad være med at gå efter et stort måltid Prøv gradvis at øge gangtiden og udfyld dagbogen hver dag Lad være med at gå, hvis du har det dårligt Gå kontinuerligt med den korrekte hastighed Lad være med at presse dig så meget, at du er ved at falde Gå indtil du mindst føler moderat åndenød

3 276 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Tabel 1. Karakteristika for de første 100 patienter som gennemførte lungerehabiliteringen på H:S Hvidovre Hospital. Kvinder, n = 66 Mænd, n = 34 Alle, n = 100 (standardafvigelse (standardafvigelse (standardafvigelse Karakteristika eller procent) eller procent) eller procent) Alder, år ,8 (7,4) 67,3 (6,8) 69,0 (7,3) FEV 1 i % af forventet ,6 (9,5) 32,3 (13,2) 31,8 (10,8) FEV 1/FVC ,5 (11,6) 41,3 (11,2) 44,6 (11,7) MRC-dyspnø-score ,8 (0,7) 3,9 (0,8) 3,8 (0,7) Antal pakkeår ,6 (14,4) 42,2 (6,8) 34,5 (15,8) Andel rygere (23%) 10 (29%) 25 (25%) Body mass index, kg/m ,6 (4,6) 24,5 (5,2) 24,6 (4,8) SGRQ symptom score (18) 55 (16) 55 (17) SGRQ impact score (16) 44 (15) 45 (16) SGRQ activity score (15) 79 (12) 80 (14) SGRQ total score (12) 56 (12) 57 (13) Iltbehandling hjemme, antal (9%) 2 (6%) 8 (8%) Forstøverapparat hjemme, antal (38%) 15 (44%) 40 (40%) Oral prednisolonbehandling, antal (17%) 14 (41%) 25 (25%) Hjemmehjælp, antal (32%) 10 (30%) 31 (31%) FEV 1: Den gennemsnitlige forcerede volumen i det første sekund FVC: Den gennemsnitlige forcerede vitalkapacitet MRC: Medical Research Council SGRQ: Saint George Respiratory Questionnaire Tabel 2. Gangafstand før træning, ganghastighed under træning og gangtider før og efter gennemførelsen af rehabiliteringsprogrammet. Kvinder, n = 66 Mænd, n = 34 Alle, n = 100 (standardafvigelse (standardafvigelse (standardafvigelse Karakteristika eller procent) eller procent) eller procent) Gangafstand ved den (102) 199 (107) 210 (103) initiale gangtest, m Den anbefalede ganghastighed ,4 (0,9) 3,4 (0,9) 3,4 (0,9) under træningen, km pr. time Tid 1: gangtid ved udholdenheds ,9 (1,4) 2,7 (1,3) 2,9 (1,4) testen inden rehabilitering, min Tid 2: gangtid ved udholdenheds ,4 (3,4) 5,8 (5,6) 4,8 (4,3) testen efter rehabilitering, min Procentuel forbedring i gangtiden, % blev instrueret i, at gåturen for hver dag skulle vare lidt længere (patienten målte gangtiden med stopuret og registrerede graden af åndenød i henhold til den åndenødskala som er trykt på dagbogen (Borg-skala) (Figur 1). Træningssessionerne på hospitalet bestod af opvarmning, gangtræning og cykeltræning. De blev primært brugt til at lære patienterne den rigtige ganghastighed, og til at lære dem at tackle den åndenød, som opstod i forbindelse med træningen. Efter afsluttet træningsprogram gennemførtes udholdenhedstesten igen, og den gangtid, som nu blev målt (Tid 2), blev sammenlignet med tiden, som patienten præsterede ved den initiale vurdering (Tid 1). Både før og efter rehabiliteringen udfyldte patienten et livskvalitetskema (St George Respiratory Questionnaire (SGRQ)), som er specielt designet til måling af den helbredsrelaterede livskvalitet hos patienter med kronisk lungesygdom [9]. Skemaet består af 76 spørgsmål fordelt på tre domæner: symptomer (symptoms), sygdommens indflydelse på dagligdagen (impact) og de aktiviteter, som patienten kan deltage i (activity). Der udregnes et score for hver af de tre domæner og et totalt score, hvor 100 er den værst tænkelige livskvalitet, og 0 er den bedst mulige livskvalitet. I forbindelse med en af de to ugentlige fællestræningssessioner blev der givet undervisning i grupper. Undervisningen blev givet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en diætist. Der blev i forbindelse med undervisningen udleveret omfattende materiale om KOL og undervisningen blev gennemført på en måde, som inviterede til diskussion mellem deltagerne indbyrdes og mellem deltagerne og underviseren. Udvælgelse af patienter til lungerehabilitering De første patienter, som gennemførte programmet, blev først og fremmest henvist fra Lungemedicinsk Kliniks ambulatorium og sengeafsnit, men efterhånden som kendskabet til tilbuddet voksede, blev patienterne i stigende grad henvist fra praktiserende læger og fra nabosygehusene. Udvælgelseskriterierne var følgende: 1) moderat til svær KOL med gennemsnitlig forceret volumen i det første sekund (FEV 1) under 60% af forventet værdi, 2) åndenød, som var mindst grad 3 på Medical Research Councils (MRC) dyspnøskala (svarende til åndenød ved gang i jævnt terræn sammen med jævnaldrende), og 3) motiveret patient, som var indstillet på at træne hver dag og komme på sygehuset to gange ugentlig til træning og undervisning.

4 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Følgende patienter kunne ikke deltage: 1) patienter med begrænsninger i gangfunktion på grund af sygdom i bevægeapparatet, hjertesygdom eller svimmelhed. Det skulle således være lungesygdommen, som begrænsede funktionsniveauet, 2) patienter, som havde terminal kræftsygdom eller demens, som umuliggjorde deltagelse i programmet, og 3) patienter, som behøvede liggende transport til hospitalet. Ellers var der ikke begrænsninger med hensyn til sværhedsgraden af KOL, f.eks. kunne patienter, som blev behandlet med ilt i hjemmet, godt deltage. Ved statistisk analyse er der benyttet dobbeltsidig χ 2 -test og variansanalyse med et signifikansniveau på 0,05. Resultater Karakteristika for de første 100 patienter, som gennemførte lungerehabiliterings-programmet, fremgår af (Tabel 1). FEV 1 i procent af forventet værdi lå på ca. 32. Det vil sige, at det drejer sig om patienter med svær KOL. De fleste af patienterne var holdt op med at ryge inden indgangen i rehabiliteringen. Kun 8% af patienterne fik behandling med ilt i hjemmet, mens 40% brugte et forstøverapparat. Den initiale SGRQscore lå på 57, hvilket er udtryk for ringe livskvalitet. I alt havde 46% af patienterne brug for transport til hospitalet. Signifikant flere mænd end kvinder var i vedvarende peroral prednisolonbehandling (p<0,05), men ellers var der ikke nogle signifikante forskelle på de to køn. I Tabel 2 vises resultater af gangtræningen. Den anbefalede ganghastighed, svarende til 85% af den maksimale iltoptagelse, var ens for de to køn. I gennemsnit forbedrede mænd deres gangtid med 115%, mens forbedringen for kvinder kun var på 52%. Der var en signifikant forskel på de to køn (p<0,05). Derimod var forbedring i den helbredsbetingede livskvalitet mere udtalt for kvinder, men forskellen var ikke statistisk signifikant (Tabel 3). Ikke overraskende observerede vi primært en bedring inden for de to domæner af SGRQ, som beskrev aktiviteter og symptomer. Der var ingen sikker sammenhæng mellem forbedringen i gangtesten og forbedringen i livskvaliteten der var således patienter, som fik en udtalt forbedring i livskvaliteten uden at have bedret deres gangtest væsentligt (og omvendt). Vi undersøgte, om man med bestemte patientkarakteristika kunne forudsige effekt af rehabilitering på livskvalitet og gangtid. Selv om ingen af de valgte variabler havde en signifikant prædiktiv værdi med hensyn til respons på rehabilitering, så det ud til, at behandling med ilt i hjemmet var relateret til dårlig respons på rehabilitering. Den del af livskvaliteten hos iltbrugerne, som beskriver aktiviteter (activity-domænet), blev forbedret signifikant under træningen (scoredifference på 4,3), men samtidig oplevede patienterne en yderligere reduktion i livskvaliteten inden for de to andre domæner. Rygere bedrede deres gangtider på linje med ikkerygere, men de opnåede ikke nogen bedring i livskvaliteten. Tabel 3. Bedring i helbredsbetinget livskvalitet bedømt ved Saint George Respiratory Questionnaire (SGRQ) før og efter rehabiliteringen. Kvinder Mænd Alle Karakteristika n = 66 n = 34 n = 100 Bedring i SGRQ symptom score 6,3 2,5 5,0 Bedring i SGRQ impact score 2,5 0,6 1,5 Bedring i SGRQ activity score 5,0 3,0 4,3 Bedring i SGRQ total score 4,0 0,9 3,1 Tabel 4. Bedring i gangtid relateret til forskellige patientkarakteristika. Bedring i livskvalitet Saint George Respiratory Bedring i Karakteristika Questionnaire (SGRQ)-totalscore gangtid, min Ryger Nej (n = 75) 4,3 2 Ja (n = 25) 0,5 2 Prednisolonbehandling Nej (n = 75) 2,5 3,1 Ja (n = 25) 4,1 1,6 Forstøver i hjemmet Nej (n = 60) 1,9 1,8 Ja (n = 40) 2,9 2,3 Ilt i hjemmet Ja (n = 92) 1,8 0,13 Nej (n = 8) 3,2 2,1 Alder <70 år (n = 49) 3,9 2,8 70 år (n = 51) 3,9 1,2 Lungefunktion FEV 1% af forventet 3,3 2,5 <35% (n = 64) FEV 1% af forventet 2,3 1,4 35% (n = 36) Kropsvægt Body mass index (BMI) 4,1 2,9 <20 (n = 13) BMI 20 (n = 87) 2,8 1,9 Boligform Bor alene (n = 55) 1,7 1,5 Samboende (n = 45) 4,5 2,6 Tidspunkt for træning November-marts (n = 43) 0,8 1,7 April-oktober (n = 57) 4,6 2,2 Der var en tendens til, at personer, som havde en samlever, responderede bedre, både hvad angår livskvalitet og gangtid, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Da patienter med KOL langt oftere har exacerbationer om vinteren end om sommeren, undersøgte vi, om årstiden for rehabilitering spillede nogen rolle for resultatet. Af Tabel 4 fremgår det, at der var en signifikant forskel, især hvad angår forbedringen i livskvalitet (p=0,05), således at de patienter, som blev trænet i de kolde vintermåneder, opnåede de dårligste resultater. Faktorer som alder, niveau af lungefunktionen, body mass index (BMI), vedligeholdelsesbehandling med prednisolon

5 278 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 eller behandling med en forstøver i hjemmet spillede ikke nogen sikker rolle for effekten af rehabilitering. Der var meget stor variation mellem patienterne med hensyn til ændringer i livskvalitet og gangtid under rehabiliteringsprogrammet. Der var 30 patienter, som ikke forbedrede gangtiden, og 41, som ikke forbedrede den helbredsbetingede livskvalitet. I alt 16 personer forbedrede hverken deres gangtid eller deres livskvalitet og blev derfor defineret som nonrespondere på rehabilitering, mens der var 60 patienter, som oplevede klar bedring, det vil sige mere end fordobling af gangtiden og en stigning i total SGRQ på over fire enheder. Der var ikke noget signifikant karakteristikum, som klart adskilte nonrespondere fra respondere, selv om forekomst af hjemmeilt var 13% i nonrespondergruppen og 5,7% i gruppen af respondere. Diskussion Patienter med svær KOL har til trods for optimal medicinsk behandling ofte en dårlig livskvalitet og mange hospitalsindlæggelser. Prognosen for disse patienter er alvorlig [10]. De patienter, som blev henvist til vores rehabiliteringsprogram, havde svær KOL og var i forvejen i omfattende medicinsk behandling, som for hele 25% vedkommende omfattede prednisolon givet oralt. Vores rehabiliteringsprogram er relativt kortvarigt og»lavteknologisk«. De gennemsnitlige forbedringer i udholdenhedsgangtesten, som blev registreret under rehabiliteringen, var på ca. 65%. Det vil sige, at patienterne kunne gå betydelig længere med den ret høje ganghastighed, som svarer til ca. 85% af deres maksimale kondital. I praksis går man noget langsommere, når man færdes ude, og den bedring i konditionen, som blev opnået, kan oversættes til en betydelig øgning af patienternes»aktionsradius«. Vores program og denne artikel er ikke en egentlig videnskabelig undersøgelse, men mere en statusrapport. Der indgår ikke nogen kontrolgruppe, og vi har ikke oplysninger om ændringer i medicinering under rehabiliteringen. De fleste patienter var i forvejen maksimalt medicineret, men det kan ikke udelukkes, at f.eks. forbedret inhalationsteknik, som deltagerne blev undervist i, kunne have bidraget til de observerede forbedringer i funktionsniveau og livskvalitet. Imidlertid tyder resultaterne af tidligere undersøgelser på, at det er den fysiske træning, som spiller en afgørende rolle [5]. Derfor var træningen rygraden i vores program. Vore principper for træning bygger på, at det er vigtigt, at forbedringen skal kunne måles af patienten selv. Deltagerne registrerer gangtider i træningsdagbogen, så de kan følge med i eventuelle fremskridt. Derfor er træningsdagbogen et vigtigt redskab. Det ultimative mål er, at patienten ændrer sin livsstil og fortsætter med træningen også efter at rehabiliteringsprogrammet er afsluttet. Det er svært at forudsige, hvor længe forbedringen holder sig. Vi har planlagt at genundersøge deltagerne efter 3,6 mdr. og 12 mdr. Forbedring i totalscore af SGRQ på ca. 3 svarer nogenlunde til den effekt, som ses i studier af langtidsvirkende bronkodilatatorer og inhalationssteroider [11-13]. Både med hensyn til forbedringen i gangtid og i livskvalitet dækker de gennemsnitlige tal over en række patienter med markante forbedringer og en gruppe på 16%, som ikke forbedrede sig. Responsraten var således 84%, hvis man medtager alle patienter, som forbedrede enten gangtiden eller livskvaliteten. Hvis man stiller højere krav (en fordobling af gangtiden og en klinisk signifikant bedring i SGRQ-score (>4 enheder) falder responsraten til 60%. Disse responsrater ligger på nogenlunde samme niveau som responsrater i udenlandske undersøgelser [14]. Vi kunne ikke finde nogle sikre signifikante prædiktorer for dårlig respons, og det er specielt værd at bemærke, at hverken høj alder eller lav lungefunktion formindskede effekten af rehabilitering. Generelt har vi det indtryk, at alle patienter, som gennemførte programmet, var meget glade for at have deltaget. Det kan derfor godt være, at den måde, som vi bedømte responsraten på, er lidt uretfærdig over for programmet. Også de patienter, som løb ind i en eksacerbation under rehabiliteringsprogrammet er medtaget i opgørelsen. Endvidere kan man hverken med gangtesten eller spørgeskemaet registrere glæden ved at være sammen med andre mennesker i samme vanskelige situation og have mulighed for at diskutere dette. Årstidsvariationer for effekter af rehabilitering var ret slående. Dette stemmer godt overens med vores viden om, at KOL-patienter især har eksacerbationer i løbet af årets koldeste måneder, og at eksacerbationer har en stor negativ virkning på livskvaliteten [15]. Vi har derfor valgt at øge antallet af forårs- og sommerhold og reducere antallet at vinterhold. Vores program er relativt billigt. Det omfatter 16 besøg på sygehuset inklusive den initiale og den afsluttende vurdering. I lønudgifter til personale koster det ca kr. pr. rehabiliteringsforløb. En detaljeret manual, som beskriver vores program:»praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med KOL«, omfattende cd er med gangtesten kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Lungeforening på SummaryPeter based and recommended Lange, Eva in Brøndum, all international Sophie guidelines, Bolton & Gerd it is not Martinez:Rehabilitation widespread in Denmark. of In patients this paper with we chronic report the obstructive results of a rehabilitation pulmonary diseaseugeskr programme for Læger patients 2005;166: with severe 274-9Introduction: COPD introduced Although at Hvidovre rehabilitation Hospital. of patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD) is evidence- Materials ing a shuttle and walking methods: test and The their rehabilitation health-related programme quality of lasted life with for seven the St. weeks. George s It included Respiratory individually Questionnaire prescribed (SGRQ) aerobic both training before and plus after education participation about medication, in the programme. relaxation techniques, nutrition and other topics of relevance to patients with COPD. We measured the patients endurance us- Results: The first 100 patients who completed the programme consisted of 66 women and 34 men. Their mean FEV1 was 32% of the predicted value. The average improvement in the endurance shuttle walking test was from 2.9 minutes to 4.8 minutes, corresponding to 65%. The average improvementation. in the SGRQ score was 3.1. The patients who participated during the spring, summer and autumn experienced greater improvement compared than those who participated during the winter, but otherwise we could not identify any significant predictors of a favorable response to rehabili- Discussion: Our results confirm that a low-budget rehabilitation programme can significantly improve the functional capability and health status of patients with severe COPD. Korrespondance: Peter Lange, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. Antaget: 17. august 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Juel K, Døssing M. Kronisk obstruktiv lungesygdom København: Statens institut for Folkesundhed, European Respiratory Society Consensus Statement. Optimal assessment and management of COPD. Eur Respir J 1995;8: American Thoracic Society Statement. Standards for the diagnosis and care of patients with COPD. Am J Respir Crit Care Med 1995;152:S77-S British Thoracic Society Statement. Pulmonary rehabilitation. Thorax 2001; 56: Lacasse Y, Wrong E, Guyatt GH et al. Meta-analysis of respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 1996;348: Fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. København: Dansk Lungemedicinsk Selskab, Singh SJ, Morgan MDL, Scott S et al. Development of shuttle walking test of disability in patients with chronic airway obstruction. Thorax 1992;47:

6 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR Singh SJ, Morgan MDL, Hardman AE et al. Comparison of oxygen uptake during conventional treadmill test and the shuttle walking test in chronic airflow limitaion. Eur Respir J 1994;7: Jones PW, Quirk FH, Baveystock CM et al. The self-complete measure of health status for chronic airflow limitation. Am Rev Respir Dis 1992;145: Eriksen N, Hansen EF, Munch EP et al. Kronisk obstruktiv lungesygdom indlæggelse, forløb og prognose. Ugeskr Læger 2003;165: Calverley P, Pauwels R, Vestbo J et al. Combining salmeterol and fluticasone in the treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 2003; 361: Szafranski W, Cukier A, Ramirez A et al. Efficacy and safety of budesonide/ formoterol in the management of chronic obstructive pulmonary disease. Eur Respir J 2003;21: Donohue JF, van Noord JA, Bateman ED et al. A 6-month, placebo-controlled study comparing lung function and health status changes in COPD patients treated with tiotropium or salmeterol. Chest 2002;122: Troosters T, Gosselink R, Decramer M. Exercise training in COPD: How to distinguish responders from nonresponders. J Cardiopulmonary Rehabil 2001;21: Seemungal T, Donaldson G, Paul E et al. Effect of exacerbation on quality of life in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med 1998;157: Kvindens ønske hvor stor betydning har det for kejsersnitfrekvensen? ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Ole Bredahl Rasmussen Sygehus Viborg, Kvindeafdelingen Resumé Introduktion: Formålet med studiet var at undersøge, i hvor høj grad kvindens ønske som indikation for kejsersnit bidrager til den samlede kejsersnitfrekvens. Materiale og metoder: Data fra alle fødsler i Viborg fra den 1. januar 1998 til og med den 30. juni 2003 er anvendt, idet udkomme var kejsersnit før fødsel. Der er undersøgt tre grupper af fødende: førstegangsfødende med et barn i hovedstilling uge eller senere, fleregangsfødende uden tidligere kejsersnit med et barn i hovedstilling uge eller senere og fleregangsfødende med tidligere kejsersnit og et barn i hovedstilling uge eller senere. Perioden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 2000 er sammenlignet med perioden fra den 1. juli 2000 til den 30. juni Resultater: Hyppigheden af kejsersnit før fødsel var uændret blandt førstegangsfødende i de to perioder. Der var en signifikant stigning i hyppigheden i de to grupper af fleregangsfødende især i gruppen af gravide, der tidligere havde født ved kejsersnit. Ved uændret hyppighed af kejsersnit før fødsel ville der have været 71 kejsersnit færre i anden periode. Diskussion: Langt størstedelen af de gravide ønsker at føde selv. Kvindernes ønske om kejsersnit kan formodes at være steget i hyppighed, men stigningen har i Viborg højst andraget 1,3% af samtlige gravide. Kvindens ønske må opfattes som en mulig kritik af fødselshjælpen ved tidligere fødselsforløb. Andre faktorer med betydning for kejsersnitfrekvensen ændrer sig i disse år, blandt andet indstillingen hos lægerne. Der er behov for konsensus om definitionen af kvindens ønske som indikation for kejsersnit og valide tal for omfanget, så der ikke påstås mytologiske højder blandt professionelle eller i befolkningen. I takt med at risikoen ved et planlagt kejsersnit er mindsket, er vaginal fødsel og planlagt kejsersnit kommet i en konkurrencesituation. Diskussionen i 1990 erne med udgangspunkt bl.a. i changing childbirth [1] understregede behovet for at undgå formynderi over for de gravide og fødende og for at forbedre informationerne til kvinderne, så de i højere grad kunne få mulighed for at træffe et informeret valg. Denne udvikling er gået hånd i hånd med et ønske blandt professionelle om at styrke den evidensbaserede medicin. Imidlertid er der på denne baggrund opstået uklarhed om, hvilken rolle fødselshjælperen skal have i forhold til den gravide og fødende. Dette kommer i særlig grad til udtryk i forbindelse med, at den gravide fremsætter ønske om kejsersnit før fødsel [2, 3]. Vi har igennem de senere år set en stigning i kejsersnitfrekvensen også i Danmark, og vi har set forskellige forsøg på at finde en forklaring på dette. Således fremhæves det i en nylig analyse af kejsersnitfrekvensen i Danmark, at»antallet af kejsersnit udført med hovedindikationen maternal request eller kvindens ønske stiger kraftigt og er formentlig en af hovedårsagerne til det stigende antal kejsersnit«[4]. Det er vanskeligt at dokumentere denne påstand, idet der ikke er enighed om, hvad begrebet»kvindens ønske«dækker over som indikation for kejsersnit. Der er ingen tvivl om, at patientens ønske spiller en rolle for valg af behandling. Dette er formentlig tilfældet inden for alle specialer. Man kan også formode, at kvindens ønske til alle tider har haft en indflydelse på indikationen for kejsersnit. Man har imidlertid ikke tidligere erkendt eller anerkendt dette som et selvstændigt begreb. I stedet for har man evt. brugt psykiatriske diagnoser som begrundelse for indgreb, hvor der ikke var egentlig medicinsk indikation. Dette er naturligvis gjort i et forsøg på at hjælpe patienten, men omfanget af denne praksis er ikke kendt, og det er derfor vanskeligt at udtale sig med sikkerhed

Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance

Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio-

Læs mere

fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Peter Lange (formand) Eva Brøndum Klaus Phanareth Thomas Ringbæk D

Læs mere

Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse

Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse Side 1 Fag og Forskning oktober 2008 Faglig artikel Af fysioterapeut Karina Poulsen, Odense Universitetshospital : fafo.fysio.dk Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Implementering af rehabilitering af KOL-patienter. i primærsektoren i Gladsaxe Kommune

Implementering af rehabilitering af KOL-patienter. i primærsektoren i Gladsaxe Kommune 1/6 Projektbeskrivelse Implementering af rehabilitering af KOL-patienter i primærsektoren i Gladsaxe Kommune Projektgruppe: Lill Moll Nielsen, speciallæge i almen medicin (1) Inge Lise Clement, daglig

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30 09 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen KOL behandling i Harlev Lægehus Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund vejleder Morten Bondo Christensen 1 Introduktion Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Konditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning?

Konditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? Konditionstræning Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? 1 Hvad er konditionstræning? (aerob trænining) Dynamisk arbejde med store

Læs mere

Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification

Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification Morten H. Jensen, Simon L. Cichosz, Birthe Dinesen, Ole K. Hejlesen

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Denne midtvejsevaluering består af 2 dele. Dels det nedenfor følgende statusnotat, udarbejdet af

Denne midtvejsevaluering består af 2 dele. Dels det nedenfor følgende statusnotat, udarbejdet af GLADSAXE KOMMUNE Enhedsplejen Søborg Omsorgscentret Kildegården Midtvejsevaluering af KOL-rehabiliteringsprojekt på Kildegården September 2004 november 2005 Notat Dato: 29.11.2005 Af: Fysioterapeut Birgitte

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere