Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Transkript

1 Årsplan 2003 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

2 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Ressourcer Kort resume af, hvad der skete sidste år Fakta om lokalområdet p. 6 Geografisk struktur Den kommunale målsætning for større børn og unge p. 7 Kort beskrivelse Klubbens egen målsætning p. 8 Beskrivelse af medlemmerne, deres behov og det daglige samvær i klubben De vigtigste pædagogiske retningslinier Målsætning for hele klubben og den enkelte afdeling Det pædagogiske arbejde p. 10 Klubben og omverdenen tendenser i tiden Principper for valg af midler og metoder Medlemmernes involvering i klubbens arbejde Planlægning af aktiviteter, fælles rammer og fælles projekter Beskrivelse af aktiviteter og struktur i klubbens enkelte afdelinger Beskrivelse af traditioner, de store og særlige aktiviteter i det kommende år Tidsplan for aktiviteter som er fastlagt Klubbens deltagelse i det forebyggende arbejde Beskrivelse af udviklingsarbejde, visioner og perspektiver Hvad er vigtigst i det kommende år Ledelses- og beslutningsstruktur p. 18 Principper for ledelsesarbejdet Ledelses- og beslutningsstruktur Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Hvad ledelsen prioriterer i det kommende år Bestyrelsen p. 19 Bestyrelsens opgaver Hvad vil vi arbejde med Forældrearbejdet p. 20 Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Struktur og indhold for den enkelte afdeling Arrangementer for forældre (og medlemmer) Hvordan informerer om arbejdet Hvad skal udvikles Personalet p. 21 Personalets liv i klubben organisation, møder og fagligt engagement Kvalitet af og i arbejdet (hvad kan vi blive bedre til ) Principper for personaleudvikling og personalepolitik (personalesamtaler) Principper for ny ansættelse / opslag / ansættelsesudvalg Samarbejdet med eksterne partnere p. 23 Klubbens intentioner i forhold til at være aktiv i lokalområdet Skitsering af samarbejdspartnere Klubbens prioritering af det eksterne arbejde Hvordan fastholdes og udvikles det eksterne samarbejde Mulige samarbejdspartnere, der ikke er kontakt til Klubbens økonomiske forhold p. 24 Økonomiske nøgletal (budget og forbrug) Principper for prioritering af budgettet Bygningsvedligeholdelse Hvorledes evalueres årsplanen p. 24 Klubben Søborg Årsplan 2002 side 2

3 Forord Klubbens årsplan skal betragtes dels som en status over klubbens arbejde i det forløbne år, dels som starten på et nyt forløb med nødvendig tilpasning til det kommende års hastigt skiftende virkelighed. Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse efter drøftelser på medarbejder- og bestyrelsesmøder på baggrund af medarbejdergruppens udviklingsprojekter, baseret blandt andet på teambuilding. Den er en revideret udgave af tidligere år, hvor der er taget hensyn til det igangværende arbejde omkring udarbejdelse af ny kommunal målsætning for klubberne i Gladsaxe. Hvem er målgruppen Målgruppen er udover medlemmer og forældre klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt politikere. Formålet med planen Ideen med årsplanen er, at sende klare signaler til forældre, omverden og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben. Læsevejledning Årsplanen er delt op således, at den afhængig af den enkeltes interesse kan læses helt eller delvist. Efter en beskrivelse af lokalområdet gennemgås målsætningen med klubben, det pædagogiske arbejde og ledelsesog beslutningsstruktur, herunder medlemmernes deltagelse i beslutningerne. Derefter gennemgås enkelte områder som bestyrelsen, forældrearbejdet, personalets sammensætning, samarbejdet med eksterne partnere og klubbens økonomiske forhold. For hvert område er anført hvilke arbejdsopgaver, der søges stillet og løst i det kommende år. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 3

4 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsonsallé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttes det, at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften; og var lukket i skoleferierne og på skolefridage, da klubben var under Skole- og Fritidsforvaltningen. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af Ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne. Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 200 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer i ungdomsklubben. Den ugentlige timetal er på 387 timer, som er fordelt på følgende måde: 9 medarbejdere på fuld tid, 4 medarbejdere på deltid, 3 timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover styres rengøringen af GKR, der har 1 rengøringsassistent på fuldtid. Fritidsklubben er åben mandag til fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Tiden mellem kl og anvendes til aktiviteter for juniorklubbens medlemmer. Klubben skal holde 6 faste lukkedage i 2002 bliver det: januar samt juleferie fra 22. December Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 4

5 Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der diskotek / computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over minibusser, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Kort resume af hvad der skete sidste år Året 2002 har været meget præget af udvidelse af medarbejdergruppen samt sammensætningen af en ny ledelse, idet klubben har fået ny souschef. Som følge af arbejdet med indkøring af nye medarbejdere er mange af de fastsatte mål ikke nået i tilstrækkelig omfang, hvorfor disse sammen med opgaver afledt af den nye personalesammensætning fastholdt i den nye årsplan. Arbejdet i aldersteam er blevet en naturlig del af hverdagen, men som følge af nyt personale har det været nødvendigt, at arbejde med ideen bag aldersteam.. Ledelsesmæssigt har året været præget af udskiftninger og nyansættelser, hvor tidligere kulturer og rutiner ofte har måtte genopfriskes eller revideres. Forældrearbejde i bestyrelsen har i årets løb været lidt for løst, men er sidste på året strammet op, således at der er indarbejdet faste rutiner for formøder mellem formand og leder og aktive bestyrelsesmøder. Forældrearbejdet har været aktivt omkring fritids- og juniorklubbens forældre, hvor der har været afholdt orienteringsmøder med de nye forældre og emneaftner med debat for juniorforældrene, bl.a. omkring rammerne for fester, alkohol og tid i klubben. Det eksterne samarbejde har været trægt, men er i løbet af året gradvis blevet udvidet til at omfatte Marienlyst skole, idet klubben har opbygget en mindre specialgruppe med medlemmer herfra. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 5

6 Fakta om lokalområdet Geografisk struktur Klubben ligger i den ældre del af Søborg by i området fra Søborg torv til Gladsaxevej, medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Socialøkonomiske forhold Ud af kommunens ca boliger, ligger de 27 pct. i Søborg området. Boligtyperne hér fordeler sig med 22 pct.. parcelhuse, 12 pct. række- og kædehuse samt 66 pct. lejligheder. Der er i kommunen ca personer over 15 år; heraf i Søborg området. Af disse er i arbejde, 225 er arbejdsløse og er udenfor arbejdsmarkedet (bl.a. pensionister). Af de er lønmodtagere med højere indkomst, lønmodtagere med mellem indkomst og med indkomst på grundniveau. Befolkningskarakteren. I perioden fra til , har alderssammensætningen været rimelig konstant, med et svagt fald fra personer til personer. Aldersgruppen 3-6 år er svagt faldende til 826 i 2002, mens aldersgruppen 7-16 år stiger til 1814 og aldersgruppen år falder til 1316 personer. Familietyperne fordeler sig med 3574 enlige uden børn, 374 enlige med børn, 1777 par uden børn, 1513 par med børn. Af de bosatte i Søborg området, er der en gennemsnitlig fra- og tilflytning på ca. 17 pct. om året. Antallet af flytninger inden for kommunens grænser, og flytning til/fra andre kommuner er lige stort. Boligkarakter Søborg er opstået i forbindelse med udstykning af gårdene i Buddinge efter århundredskiftet. Den største del af Søborg er udpeget til at være bevaringsværdige bebyggelser og bymiljøer, således at kvarteret skal bevares som det er i dag; dog uden at der er tale om fredninger. Langs Søborg Hovedgade er det etageejendomme der dominerer, mens det er mindre og større villaer der ligger på sidegaderne til hovedgaden. Trekanten nord for hovedgaden (omkranset af Niels Finsens Alle) er oprindeligt anvendt til blandet håndværk/mindre industri, hvor mester havde bolig sammen med værkstedet. Søborg Hovedgade Syd samt visse dele af den ældre bebyggelse i Søborg er i nogle tilfælde dårligt vedligeholdt. Disse områder er omfattet af kommunens planer om byfornyelse. Da Søborg er fuldt udbygget, er der meget få fri områder. Mod øst støder Søborg op til den nordligste del af Utterslev Mose, og midt i området ligger den mindre Wergelandsparken. Søborg Torv er ombygget, således at det i fremtiden kommer til at fremtræde som et grønt byrum. I forbindelse med skoler og andre børneinstitutioner er der legepladser og mindre sportspladser, og i forbindelse med de større sammenhængende boligbebyggelser Marielystområdet er der store grønne områder imellem boligblokkene. Endelig støder Søborg op til Gladsaxe Idrætspark. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 6

7 Søborgs butikker er koncentreret omkring Søborg Torv, og langs med Søborg Hovedgade Syd. Iflg. Kommuneplan 2001 skal handelen opretholdes på Søborg Hovedgade Syd ved at fastlægge anvendelsen til centerformål/overordnet center. Den kommunale målsætning for større børn og unge Kort beskrivelse Gladsaxe Kommunes målsætning med fritids- og ungdomsklub virksomheden er vedlagt som bilag 1. Målsætningen er opdelt i en fritidsklub og en ungdomsklub del, der beskriver målene med de to klubdele. Fritidsklubbernes målsætning understreger at klubberne er et tilbud efter skoletid, der giver mulighed for at afprøve mange interesser uden at skifte miljø og samtidig er et aktiv i lokalområdet. Der er ikke kontrolleret fremmøde, da klubberne ikke er et pasningstilbud, men i stedet stiller krav til børnene om at kunne vælge. Som en naturlig del af børnenes udvikling mod selvstændighed animeres de til at bruge det etablerede fritids- og foreningsliv. Klubberne har en særlig forpligtelse til at samarbejde med SFO erne, således at der sikres en god og tryg overgang til klublivet, samtidig udvikles arbejdet med særlig opmærksomhed på kulturelt svage og socialt udsatte, så de får interesse i at indgå i demokratiske beslutningsprocesser. I forhold til fritidsklubben er ungdomsklubbens opgaver direkte at involvere de unge i klubbens liv, at være en integreret del af den forebyggende indsats og sikre en særlig støtte for de udsatte unge. Ungdomsklubben skal derfor især sætte fokus på processen og skabe rum for udvikling af de unge mod øget selvforståelse og evne til at mestre demokratisk deltagelse i samfundet. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 7

8 Klubbens egen målsætning Beskrivelse af medlemmerne, deres behov og det daglige samvær i klubben Klubbens medlemmer er generelt bange for ukendte oplevelser og meget afhængige af hinanden i venskabsgrupperinger, som ofte står i vejen for deres individuelle interesser. Dette gælder primært i 6. og 7. klasse, men også 5. klasserne er meget fastlåst i grupper. Der er derfor mange individuelle behov, som ikke kommer til udtryk, idet der i grupperingerne altid er en eller flere, der sætter dagsordenen. En del af medlemmerne har svært ved at give udtryk for deres ønsker og behov. Det er ganske få medlemmer de i forvejen selvstændige og stærke personligheder der prøver at få indflydelse på deres egen hverdag i klubben. For de yngste er behovet dels pasning, dels aktivitetsmuligheder, mens det for de ældste gradvis ændre sig mod et behov for friere samvær med hinanden i en ramme, hvor den enkelte medarbejder mere fungerer som en supervisor. Det daglige samvær indeholder som konsekvens af dette momenter af pasning og omsorg, aktivering og reel involvering i personlige problemstillinger for det enkelte medlem. De vigtigste pædagogiske retningslinier Det pædagogiske arbejde i klubben er baseret på følgende værdier: tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager ansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 8

9 Målsætning for hele klubben og den enkelte afdeling Det er klubbens mål, give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, selvom det er på forskellige områder der ønskes indflydelse afhængig af alder og interesser. Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. For fritidsklubben er det en særlig målsætning at forsøge at få en mere tæt greb omkring: bedre integrering af medlemmerne fra Marienlyst Skole nærvær og engagement hos medarbejderne bedre til at se det enkelte barn udbygge forældrekontakten I juniorklubben arbejdes der med de samlede aktivitetsrammer i forhold til aldersgruppen, der er kendetegnet ved udviklingsmæssigt at bevæge sig fra barn til voksen med stadig større krav til videre rammer. Arbejdet er koncentreret omkring følgende hovedområder: skabe sammenhæng mellem dag og aften tilbyde alderssvarende udfordringer skabe plads til at være junior Ungdomsklubben er præget af få aktive medlemmer, der via deres status sætter dagsordenen og har en klar opfattelse af at resten af klubben skal indordne sig under deres betingelser. Arbejdet koncentreres derfor omkring: at skabe medlemsfora, hvor alle har mulighed for indflydelse på hverdagen at fastholde de enkelte medlemmer i interessegrupper omkring specifikke aktiviteter (f.eks. klatring og golf) at give medlemmerne en større indsigt i klubbens aktivitetsmuligheder i forhold til ressourcer og arbejdsmetoder. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 9

10 Det pædagogiske arbejde Klubben og omverdenen - tendenser i tiden I forhold til tidligere er medlemmernes forventning til klubben ændret, således at de i langt højere grad forventer, at blive underholdt. Denne tendens er måske en naturlig følge af den stigende institutionalisering af børn og unges hverdag, men den stiller nye krav til klubben og dens medarbejdere om i langt højere grad, at kunne motivere medlemmerne til deltagelse. En anden afgørende tendens er, at børn og unge i området gradvis har fået en opfattelse af, at man kan deltage uden selv at yde en indsats. Medlemmerne er god til at fremsætte ønsker og ideer, men ofte på et uforpligtende grundlag, der alene tager udgangspunkt i deres egne individuelle behov. Principper for valg af midler og metode Klubbens arbejdsform forudsættes at indeholde følgende nøglebegreber; gennem samtale, handling og væren styrke dialogen mellem børn og medarbejder medlemsmøder, forum for informationer, ønsker og beslutninger interesse- og ad hoc grupper nedsat af medlemmer med personale som konsulenter vi er medlemmernes netværk vi skal være lydhøre, snuppe medlemmernes ønsker og ideer aldrig være idé dræbere, men spørge ind, når de kommer med ideer Medlemmernes involvering i klubbens arbejde Det er en grundidé, at medlemmerne deltager i hele aktivitetsforløbet fra idé gennem planlægning til afvikling og oprydning (evaluering). Dette er naturligvis ofte en teoretisk tilnærmelse, men tjener som princip for klubbens arbejde. I en lang række projekter involveres medlemmerne, således at de får en opfattelse af, at klubbens muligheder ikke kommer af sig selv, men at det er nødvendigt at gøre en fælles indsats for at opnå forbedringer. Arbejdet med medlemmernes involvering i klubben tager udgangspunkt i projektet Medlems demokrati unges selvbestemmelse, som klubben startede i (se bilag 2). I det daglige arbejde med medlemsindflydelse er der paradokser, som der skal arbejdet med: Dialogen føres i hverdagen således, at medarbejderne ofte overruler medlemmerne ved at sætte meget individuelle grænser (forbud / påbud). Medlemmerne har derfor grund til at føle sig tilsidesat. I den mere individuelle samtale skabes der ofte væsentlig mere rum til medlemmernes individualitet. Det er dog vigtigt, at sætte grænser.. normgrænser.. der kan skabe tryghed. Faste rammer er tryghed, men det er vigtigt at lade medlemmerne mærke, at de i mange situationer selv har indflydelse på at være med til at skabe rammerne. Medlemmerne udtrykker at det er vanskeligt at komme igennem beslutningsprocessen. Det er vigtigt at lytte til dem og tage dem alvorligt ved at gøre dem bevidst om, at de har mulighed for indflydelse også selv om forretningsgangen kan være svær at forstå. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 10

11 Beslutningerne kan ikke gennemføres fra det ene øjeblik til det andet, ligegyldigt om de idékassen på hjemmesiden, om det er noget som skal op på et p-møde eller der skal indkaldes til et medlemsmøde. Arbejdet omkring medlemmernes indflydelse koncentreret fortsat omkring nøgleområderne: frygt for at tage stilling uvilje mod at tage ansvar nedsætte responstiden fra medlemsinitiativ til personale feedback diskutere graden af medarbejdernes indgreb i medlemmernes autonomi nedarve social interaktivitet og demokratisk tradition fra UK udvikle klubånd personalet skal kunne hoppe ud af rollen i aktiviteterne Udvikling af større engagement hos medlemmerne ved: interessegrupper og indsigt i klubbens økonomi medlemmerne i interessegrupperne får et beløb, som de selv kan disponere over. medlemmerne skal have større mulighed for at sætte ting i gang. Konkret skal arbejdet med medlemsindflydelse koncentreres omkring: opbygning af aktivitetsgrupper medlemsmøder i aldersgrupper og aktivitetsgrupper klubråd Planlægning af aktiviteter, fælles rammer og fælles projekter Det principelle planlægningsforløb for klubben består af følgende faser: medlemsmøder medarbejdermøde én gang om ugen for fritids- og juniorklub én gang om måneden for ungdomsklubben (der samles ideer og forslag til aktiviteter og program) én gang om ugen for alle der arbejder i fritidsklubben én gang om måneden for hele personalegruppen (forslagene fra medlemsmøderne samles i et konkret program) Beskrivelse af aktiviteter og struktur i klubbens enkelte afdelinger Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o.lign. kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 11

12 For de enkelte afdelinger skal der i året arbejdes med i højere grad at indarbejde de overordnede mål og værdier i aktiviteterne, dette arbejde ligger i de enkelte aldersteam, men også ved en fælles gennemgang og diskussion af samtlige aktiviteter. Fritidsklubben: I løbet af en sæson ændrer klubbens aktivitetstilbud sig i forhold til medlemmerne, idet en del af foråret går med at forberede modtagelsen af de nye medlemmer fra SFO erne, en del af efteråret med at vænne de nye medlemmer til klubbens liv og vinteren og det tidlige forår til egentlige klubaktiviteter, hvor medlemmerne selv tager aktiv del i planlægning og afvikling. Når nye medlemmer skal til at starte i klubben deltager ledelsen i forældremøder på SFO erne, samtidig med at der holdes introduktionsmøder i klubben. Efter medlemmerne er startet forsøger vi at holde en meget tæt kontakt til de enkelte medlemmer, dels i hverdagen dels gennem fællesmøder. Samtidig opretholdes i overgangsfasen et afkrydsningssystem, således at vi har føling med, at alle nye medlemmer kommer i klubben. Det er målet, at medlemmerne gradvis bliver trygge ved selv at foretage aktive valg mellem de forskellige aktiviteter, men i starten bliver de vist rundt i klubbens tilbud. Dette gøres konkret ved at vi tilbyder en række af aktiviteter, der planlægges således at alle nye medlemmer kan deltage i dem. De faste tilbud omfatter værksted (syning og hobby), diskotek, computere, sportsaktiviteter, ture og udflugter. Der udsendes et mere specifikt program, men det er ideen at sikre alsidighed. Juniorklubben: Når medlemmerne har gået nogle år i fritidsklubben opstår der langsom et behov for også at kunne komme om aftenen. Klubben har derfor udviklet en juniorklub for og 8. Klasse, hvor der for 7. klasse er mulighed for at komme både i dag- og aftentimerne og 8. klasse primært om aftenen. Tilbuddet skal samtidig sikre, at der bliver en mere glidende overgang fra fritidsklub til ungdomsklub, som kun tilbyder aktiviteter om aftenen. Juniorklubbens faste aktiviteter er i nogen grad de samme som for fritidsklubben, men suppleres med aftentilbuddet, der har et væsentligt større moment af hygge og intens samvær. Det forventes samtidig at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involvere dem mere i beslutningsprocessen, dels for at komme et skridt videre i arbejdet med medlemsindflydelse og dels for at opfylde vores mål at juniorklubben er en blid overgang mellem fritidsklubben og ungdomsklubben, så man føler sig tryg ved at bruger sin ungdomsklub efter sommerferien Ungdomsklubben: Aktiviteterne i aftenklubben er helt baseret på medlemmernes ønsker og aktive medvirken, hvorfor medlemsmøder og daglig dialog er afgørende for en spændende klub. Det vigtigste i ungdomsklubben er hygge, men samtidig indeholder programmet en lang række konkrete aktiviteter, der er koncentreret omkring de enkelte medlemmers interesser. Det er således i aftenklubben, at der opstår mere seriøse klubbands, grupper omkring specielle interesser og ikke mindst Sexualisterne, der er en gruppe af unge, opstået udfra ideen om formidling fra ung til ung. Denne gruppe har bestået i flere år og har efterhånden samlet en indgående viden omkring denne formidlingsform. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 12

13 Beskrivelse af traditioner, de store og særlige aktiviteter i det kommende år Klubbernes dag: Afholdes d. 24. maj, hvor vi møder op med vores dyrehold, klubbands og madbod. Samarbejdet med kommunens øvrige klubber er meget givtigt for alle parter, og vi deltager med glæde. Fødselsdagsfest: Klubbens egen fødselsdag er en tilbagevendende begivenhed den første lørdag i september måned. Det er en fest ud over det sædvanlige. Aktiviteter der er en fast del af klubben lige nu: miniplayback sejlklub skøjtehal sport, ude som inde kaniner diskotek computercafé Kvartalsinddeling af aktiviteter: bowling syning hobbyaktiviteter sexualister medlemsmøder ture musik teater musical kolonier natur skiture overnatninger Aktiviteterne har tradition for at falde på forskellige tidspunkter af året: Januar, februar, marts: april, maj, juni: juli, august, september: oktober, november og december: ålborgfestival miniplayback nye projekter teater medlemsweekend musical sejlklub modtagelse af nye forberedelse af sommerture klubbernes dag indkøring af nye medlemmer forældremøder sommerkolonier sommerfest sejlklub jul overnatninger teater Weekendture. Vi tager hvert år på weekendture med forskelligt indhold for de forskellige aldersgrupper. Indholdet afhænger af årstiden og medlemmernes interesser og ønsker Kolonier. Vi tage på sommerkolonier hvert år, med forskelligt indhold. Den ene er en kanotur for både medlemmer og forældre til Sverige. Indholdet på de andre kolonier er medlemmerne med til at beslutte. Sommerferien. I midten af juni udsender vi et program for aktiviteterne i sommerferien. Fremmødet er lavere i denne periode, da medlemmerne både tager på ferie og deltager i de andre aktiviteter. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 13

14 Klubbens deltagelse i det forebyggende arbejde Klubben deltager på lige fod med de øvrige klubber og institutioner i SSP arbejdet i Gladsaxe kommune. Dette arbejde bygger på kriminalpræventivt samarbejde mellem institutioner, skole og politi. Alkoholpolitik Klubbens alkoholpolitik er udarbejdet udfra hovedregler: Alkohol og arbejde hører ikke sammen i dagligdagen. Af hensyn til såvel medlemmer, forældre, den enkelte medarbejder, kolleger og opgaveløsningen bør indtagelse af alkohol i arbejdstiden være en undtagelse. Når man er på arbejde, skal man passe børn man skal kunne køre en bil. I hverdagen indtages ikke alkohol, ved undtagelser (større begivenheder) kan der maximalt indtages èn genstand, samtidig med at begivenheden skal slås stort op synliggøres for husets brugere. Ved møder, fester, kolonier og lignende bør der vises mådehold (eksemplets magt), samtidig med at reglen om at man skal kunne køre bil gælder uanset tidspunkt og uanset om andre midlertidigt har ansvaret for arrangementet. For klubbens medlemmer gælder specielt: Alkohol må ikke indtages i klubben, dog må der til fester serveres lyst øl, men kun til medlemmer over 15 år. På weekendture må der efter særlige regler drikkes øl, men kun med forældregodkendelse og kun for medlemmer over 15 år. Rygepolitik. Medarbejderne må ikke ryge i klubben i dagtimerne. Rygning er henvist til medarbejderrummet, efter nærmere aftaler med de øvrige medarbejdere eller til området udenfor klubben. Medlemmerne må ikke ryge i fritidsklubben. Den regel gælder også for ungdomsklubbens medlemmer der er på besøg eller står for aktiviteter i fritidsklubtiden. I ungdomsklubben må der ryges i stuen. Der må ikke ryges på værkstederne. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 14

15 IT-politik Klubben har samtidig med, at vi blev koblet fast på nettet, udarbejdet et sæt etiske regler for brug af Internettet. Disse regler har været diskuteret i medarbejdergruppen, bestyrelsen og med medlemmerne. De ligger til grund for det daglige brug af nettet. Sider på Internettet med pornografisk materiale stemmer ikke overens med klubbens pædagogiske holdninger. Det samme gælder sider med racistisk, voldeligt eller kønsdiskriminerende indhold. Derfor, er det ikke tilladt: at anvende klubbens computere til at opsøge steder på Internettet, med det beskrevne indhold at medbringe disketter, CD-ROM eller DVD i klubben med det beskrevne indhold at videresende eller printe materiale med det beskrevne indhold fra klubbens computere. Derfor kan det forventes, at en klubmedarbejder griber ind hvis det skønnes, at klubbens computere bruges i strid med ovennævnte. Ud over klubbens etiske Internet regler, forventes det at du følger nedenstående NET-ETIKETTE. Net-etikette er enkle sikkerhedsregler for dig som er aktiv bruger af Internettet. Følger du disse gør du det vanskeligere for andre at misbruge information om dig fra Internettet. 1. Giv aldrig dit telefonnummer, din adresse, navnet på din skolen eller klubben ud. 2. Send ikke billeder af dig selv, bankoplysninger, personnummer eller andre følsomme oplysninger over Internettet. 3. Tænk dig om inden du aftaler at møde nogen du har mødt på Internettet. Aftal at mødes et offentligt sted, og vær aldrig alene. Det er ikke sikkert at den du skal møde er den han/ hun udgiver sig for. 4. Bliv ikke på chatten hvis nogen siger eller skriver noget som gør dig trist, ked af det eller bange. Forlad chatten! 5. Skulle du få en mail som du synes er fræk, grov eller ækel, så skal du aldrig svare på den! 6. Lad ikke som om du er en anden end den du er. Du kan komme ud for situationer du helst ikke burde komme i. Vær dig selv! 7. Hvis nogen gir dig et tilbud som virker for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis også det. Lad være med at tage imod det! 8. Hvis du bliver usikker eller i tvivl, så spørg dine forældre, din lærer eller en klubmedarbejder. Følger du disse regler burde du kunne surfe trygt på nettet! Klubben Søborg Årsplan 2002 side 15

16 Beskrivelse af udviklingsarbejde, visioner og perspektiver Udviklingsarbejdet i det kommende år vil dreje sig om følgende hovedemner: udvikling af teamstrukturen udvikling af evalueringsværktøjer, der fremmer refleksion udvikling af struktur for medlemsindflydelsen udvikling af forældresamarbejdet, især for nye forældre. Udvikling af teamarbejdet, der er startet i samarbejde med eksterne konsulenter skal udbygges i det kommende år. De enkelte aldersteam skal finde frem til en fast arbejdsform, hvor der i forhold til de udviklingsmæssige forskelle udarbejdes overordnede pædagogiske målsætninger for de enkelte aldersgrupper. De enkelte aktivitetsteam - motorisk, musisk og manuel skal udvide dialogen om indholdet indenfor hvert område og det forventes at hvert aktivitetsteam får mere greb om deres aktivitetsform og indhold gennem dialogen med hinanden. Der skal udvikles ekspertteams bestående af personer med specifikke viden omkring sorg, misbrug, kriminalitet og anden etnisk baggrund. Denne viden kan anvendes i situationer hvor medlemmer er i akut krise og der er behov for speciel viden. Det er tanken, at der i disse ekspertteams er en fra hvert aldersteam. Der skal arbejdes videre med holdninger og forventninger til hinanden i en ramme af kollegiale-teamsamtaler, der indeholder evaluering, ris/ros, konstruktiv kritik og en åbenhed for at modtage denne. Det enkelte team skal finde en arbejdsmetode, der sikrer at det kan opfylde de aftalte arbejdsopgaver, samtidig med er teamet er den enkelte medarbejders platform at arbejde udfra. Målet er at opnå bedre fællesplanlægning og at fremme det pædagogiske arbejde i forhold til medlemmer og aktiviteter (kvalitativ/kvantitativ) samt nytænkning og lyst til dette. Udvikling af evalueringsværktøj, der fremmer refleksion skal anvendes for at sammenholde og evaluere den praktiske hverdag med vores målsætning er intentionen at fremme refleksionen ved at lære at anvende evalueringsværktøjer. Vi kan opnå meget ved overvejelse om hvordan vi taler til hinanden og til medlemmerne og drage nytte af større åbenhed. At benytte simpel samstemning af forventninger til hinanden og samarbejdet hinanden imellem, samt imellem i de enkelte teams kan være til stor nytte i det daglige. På sigt vil dette bidrage til mere konstruktiv brug af den enkeltes evne til refleksion i et sikkert forum med kolleger. Dette sikres ved at prioritere tid til kursusdage om personlige udvikling og kommunikation for hele personalegruppen på personalemøder, arbejde med temaer og lære om kollegial supervision, stresshåndtering samt andre emner der fremmer kendskabet til egne reaktionsmåder og dermed fremme den konstruktive dialog og refleksion i personalegruppen. Udvikling af struktur for medlemsindflydelsen skal indeholde fælles rammer og mål for medlemsindflydelse. Den enkelte medarbejder skal have en sikker fornemmelse af, at kunne give plads til indflydelse uden, at være bange for at ramme egne eller andres kompetence grænser. Medlemsmøder i mindre fora og interessegrupper indenfor specifikke aktiviteter skal gøre medlemmerne bevidste om, at de har mulighed for indflydelse. Dette skal fører til et valg af klubråd. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 16

17 Arbejdet med at udvikle medlemsmøder og interessegrupper skal sikres fast plads i klubbens planlægning, således at der udarbejdes konkrete planer for indholdet af de enkelte møder, samt for oprettelse og fortsættelse af interessegrupper. Udvikling af forældresamarbejdet, især for nye forældre skal specielt fokusere på, at oplyse nye medlemmers forældre om den store frihedsgrad børnene og forældrene selv eksponeres til når børnene starter i fritidsklubben. Vi fortsætter arbejdet med at udvikle forældresamarbejdet, på en langt mere struktureret måde således at de nye føler sig bedre imødekommet. Det er planen, at arrangere månedlige forældredage hvor forældre kan komme på besøg og deltage i klubbens liv. Hvad er vigtigst i det kommende år? I det kommende år skal arbejdet med den enkelte medarbejders kompetence i teamstrukturen prioriteres, således at det fremmer arbejdsmiljøet, samtidig med at det giver en mere sikker planlægning og højere grad af målrettethed i hverdagen. Målene med at styrke den enkeltes kompetence er: skabe bedre information om hinandens ansvarsområder skabe bedre kommunikation i hverdagen. skabe mere åbenhed for samarbejde, samstemme forventninger til samarbejdet. skabe plads til at udvise interesse og ansvar over for hinandens ansvarsområder skabe plads til at dyrke det spontane med medlemmerne Klubben Søborg Årsplan 2002 side 17

18 Ledelses- og beslutningsstruktur Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til at aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer. Ledelses- og beslutningsstruktur I forhold til medarbejderne er har den samlede medarbejdergruppe indflydelse på klubbens drift gennem det fælles månedlige medarbejdermøde. Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Medlemmerne indgår direkte aktivt i aktivitetsplanlægning, således at de samles i interessegrupper, der på sigt gøres selvstyrende. I forhold til den overordnede styring er det stadig tanken, at samle medlemmernes indflydelse i klubbens klubråd og bestyrelse. Medarbejderne og medlemmerne har en ligeværdig mulighed for, at få indflydelse på beslutningerne, men der er ikke åbnet mulighed for at der kan deltage medlemmer i medarbejdermøderne, da der på disse bl.a. diskuteres enkelte medlemmer. Hvad skal ledelsen prioritere i det kommende år? Ledelsen vil i det kommende år prioritere at arbejde med krav, forventninger og retningslinier til arbejdsformen i huset. Der skal udarbejdes mere konkrete fordelinger af arbejds- og ansvarsområder, da der er startet mange nye medarbejdere. I forhold til medlemmerne indflydelse vil ledelsen prioritere, at der arbejdes med medlemsdemokrati indenfor fælles rammer, hvor den enkelte medarbejders initiativ og engagement styrkes, således at den enkelte overtager ansvaret for at processen ikke løber længere end klubbens samlede kompetence giver mulighed for. Der skal udarbejdes et konkret grundlag for introduktionsforløb for nye medarbejdere, hvor der tages hensyn til den nye medarbejders forventede funktion i den samlede personalegruppe, det enkelte aldersteam og i husets helhed. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 18

19 Bestyrelsen Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Forældrerepræsentanter: Medlemmer: Medarbejdere: Nina Ansbjerg (ikke valgt) Sune Kirk Rønne Pia H. Olsen (ikke valgt) Kasper No Lise Velin (ikke valgt) Klaus Gregorius Bestyrelsens opgaver Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning, ansættelse af medarbejdere, skal det nye år handle meget om ændring af klubben i forbindelse med udbygning af klubbens aktivitetsareal. Hvad vil vi arbejde med? synliggøre bestyrelsens arbejde lave indslag i bladet om emner der tages op i bestyrelsen. deltage i forældremøder støtte og inspirere personalet Klubben Søborg Årsplan 2002 side 19

20 Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en fortsat dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i september når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Arrangementer for forældre (og medlemmer) Den første lørdag i september (i år d. 6.9.) arrangeres en årlig sommerfest for klubbens medlemmer, forældre og familie - en dag for hele klubben en festlig tradition, hvor vejret altid er godt. Som en del af den fortsatte planlægning arrangeres skitur og kanotur, hvor også forældrene kan deltage en god mulighed for at komme ud og demonstrere sine færdigheder. Klubbens støtteforening, som står for vores busdrift, har generalforsamling på klubbens fødselsdag. Alle medlemmer, forældre og venner af klubben kan være medlemmer af støtteforeningen, der danner en solidt fundament under klubbens bus. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet. Hvad skal udvikles? Som en del at klubbens udviklingsprojekter vil klubben arbejde med muligheden for at forældrene til de mindste medlemmer, 4. kl. og 5. kl. kan komme én gang månedligt på uformelt besøg i klubbens åbningstid og mærke klubbens puls. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 20

21 Personalet Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen og som centrum. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejdergruppen er opdelt i teams, der er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering. Disse aldersteam fungerer som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til den enkelte afdeling. Opdelingen i teams er under udvikling, men foreløbigt er aftalt følgende ansvarsområder: - have føling af medlemsfremmøde - have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben - have fokus på de anonyme medlemmers interesser - sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer - sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen - sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og evt. klubråd I de konkrete aktiviteter arbejder medarbejderne i teams, der i forhold til indhold og form er opdelt i følgende kategorier: motorisk musisk manuel natur musik grov-værksted sejlklub teater sy-værksted sport diskotek kaniner klatring computer / blad køkken Medarbejderne er placeret i team i forhold til deres interesser under hensyn til den bedst mulige dækning af alle aldersgrupper: FK-team: JK-team: UK-team: Motorisk: Musisk: Manuelt: Pernille, Ole, Janne, Søren, (Lotte) og praktikant Sune, Laila, Brian, Karina, Linda og praktikant Kasper, Ole FN, Dennis, Lars, Louise og Frederik Brian, Dennis Kasper, Ole, Lotte, Frederik Laila, Søren, Sune, Janne, Karina, Pernille og Ole FN I forhold til beslutningsprocessen i klubben er medarbejdergruppen helt centralt placeret, idet der udover ugentlige koordineringsmøder blandt dag-personalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Det månedlige møde fungerer som MED-møde, hvor der træffes fælles aftaler og beslutninger, samtidig med at mødet danner grundlag for udviklingen af både medarbejdergruppen og klubbens samlede helhed. Medarbejdergruppens faglige engagement er meget kompetent, idet der stilles meget høje pædagogiske krav til hinanden, samtidig med at der i konkrete situationer arbejdes meget målrettet. Kvalitet af og i arbejdet (hvad kan vi blive bedre til?) Klubben Søborg Årsplan 2002 side 21

22 Den brede faglighed i medarbejdergruppen giver en stor styrke i den praktiske aktivitetsafvikling, således at medlemmerne får mulighed for professionel støtte, samtidig med at det er muligt at sikre en høj pædagogisk standard. Denne deling i medarbejdergruppens kvalifikationer har den ulempe, at det kan være vanskeligt, at finde balancen mellem specifik aktivitetsafvikling og egentlig pædagogisk udvikling for det enkelte medlem. I den kommende planperiode vil det derfor fortsat være nødvendigt i langt højere grad at sikre forståelse for aktivitetsafvikling og styring i en udviklingssammenhæng. Ansvaret for disse ændringer er placeret i ledelsen. Problemområder der skal arbejdes med i det kommende år: i højere grad formulere realistiske mål, der er så konkrete, at de er mulige at evaluere og supervisere arbejde med medlemsindflydelse, hvor medlemmerne kan få reel indflydelse, samt følelsen af at deltage i beslutninger, der er vigtige for dem selv. arbejde med udbygning af ekspertise på enkelt områder i den samlede personalegruppe. Principper for personaleudvikling og personalepolitik (personalesamtaler) Det er et afgørende princip, at personalet udvikler sig sammen i medarbejdergruppen, og er godt rustet til at følge forandringer. Dette kræver et godt socialt og fagligt samarbejde, en fælles pædagogisk holdning og fleksibilitet i det faglige arbejde. Personaleudviklingen foregår i et samspil mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, således at der dels fastlægges udviklingsmål i forbindelse med medarbejdersamtalerne, der afvikles mindst én gang om året, dels er mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan definere uddannelsesønsker. Udover at følge Gladsaxe Kommunes personalepolitik, er klubbens politik baseret på at skabe et så udviklende miljø for den enkelte medarbejder som muligt. Samtidig er det en vigtige faktor, at fastholde den enkelte medarbejders sikkerhed i ansættelsen og dermed motivere til at yde en aktiv indsats i hverdagen. Ved de årlige medarbejdersamtaler fastlægges udover uddannelsesmål også konkrete arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder i forhold til det kommende år. Disse opgaver forsøges fastlagt således at den enkelte medarbejder kan anvende sine personlige kvalifikationer, samtidig med at disse kan udvikles. Ved nyansættelse sørger ledelsen for at gennemføre et introduktionsforløb, der udover fastlæggelse af arbejdsopgaver og uddannelsesmål indeholder opfølgende supervision som et supplement til arbejdet i det enkelte team som medarbejderen tilknyttes. Principper for ny ansættelse / opslag / ansættelsesudvalg Så vidt muligt anvendes stillingsopslag i relevant fagblad for alle faste stillinger, dog kan der ansættes timelønnede medarbejdere i forhold til konkrete projekter og aftenarbejde uden opslag. Ved ansættelse af faste medarbejdere tilstræbes det, at der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af personalerepræsentanter, ledelsen og evt. repræsentanter fra bestyrelsen. Medlemmerne deltager i ansættelsen ved at medlemsrepræsentanter i bestyrelsen foretager rundvisning og deltager i den konkrete vurdering af den enkelte ansøger. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 22

23 Samarbejdet med eksterne partnere Klubbens intentioner og overvejelser i forhold til at være aktivt deltagende i lokalområdet og perspektiverne på dette Klubben ønsker at være en aktiv samarbejdspartner for områdets institutioner og foreninger, sådan at den opfattes som en del af det lokale liv og samtidig kan virke støttende i forhold til de øvriges aktiviteter. Ved at udbygge samarbejdet vil klubben i højere grad blive i stand til at opfylde målsætningen om at animere medlemmerne til at deltage i det lokale foreningsliv. Skitsering af samarbejdspartnerne, hvem er de, hvad samarbejdes om evt. særlige formål i samarbejdet Klubbens umiddelbare samarbejdspartnere er de øvrige institutioner, skolen og foreningerne i området. Formålet med samarbejdet er, at skabe et sikkert net omkring børn og unge i området. Det tætte samarbejde er en vigtig faktor i arbejdet med områdets børn, unge og forældre idet det giver mulighed for i videst muligt omfang at fastholde ensartede holdninger i arbejdet, således at det kommunale tilbud opfattes som sammenhængende. Ved at fortsætte den nuværende linie vil det være muligt, at opnå en endnu større forståelse for hinanden i lokalområdet. Samarbejdet med områdets foreninger indeholder muligheder for at skabe en bedre sammenhæng i områdets samlede fritidstilbud, således at overudbud undgås. I øjeblikket samarbejder klubben primært med Søborg Skole og de tilknyttede SFO erne (5 eren og Søslangen). Dette samarbejde er udbygget til at omfatte SFO erne omkring Marienlyst Skole. Der afholdes faste møder om overflytning til klubben dels mellem medarbejderne og dels med forældrene til de nye medlemmer. I hverdagen deltager vi i SSP-netværksmøder med nærpolitiet og de øvrige skoler og klubber i området, samt samarbejder med Gadeaktion Gladsaxe. Fagligt samarbejder klubben med BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) og i aktivitetssammenhæng med Landsforeningen Ungdomsringen, hvor især sexualisterne og musikfestivalen i Ålborg har været store aktiver. Klubben har i flere år modtaget studerende fra Skovtofte Socialpædagogiske seminarium. Den studerende er i klubben enten som øvelsespraktikant i 3 mdr., eller som lønnet praktikant i 6 mdr. Når klubben har en studerende er der tilknyttet en vejleder, der afsætter ugentlig vejledningstid. Den studerende indgår i personalegruppen på lige fod med de øvrige. Klubbens prioritering af det eksterne arbejde Det eksterne samarbejde har i de senere år været prioriteret for lavt, idet klubben har brugt mange ressourcer på at udvikle medarbejdergruppen. Udover en generel opprioritering i forhold til lokalområdets institutioner og foreninger vil det i det kommende år være vigtigt, at få udarbejdet en egentlig uddannelsesplan for vores praktikanter. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 23