Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008"

Transkript

1 Jens Mammen Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008 Udvikling af faget Psykologi og dets rammer. Fra fænomenologi til pluralisme. Fra Helge Larsen til Helge Sander (Revideret 25. september 2009) Som alle nu ved, startede Psykologisk Instituts historie i København i foråret Alle det nye instituts videno skabelige medarbejdere, som ankom til Arhus ved starten af efterårssemestret 1968, havde indtil da været tilknyttet Psykologisk laboratorium i København, enten som færdiguddannede eller som ældre magisterstuderende. Både Boje Katzenelson og Knud-Erik Sabroe, var blandt de færdiguddannede, og som de eneste, der har holdt ud på instituttet til i dag, var Thomas Nielsen og jeg studerende. Vi fik først o vores magistergrad i maj 1969 i Arhus. Hele foråret 1968 havde vi i København deltaget i den såkaldte århusgruppe, som under ledelse af Gerhard Nielsen, der skulle blive Psykologisk Instituts første professor og leder, havde planlagt, hvordan vi skulle starte et helt nyt institut, som allerede fra dag et skulle kunne tage imod sine nye studerende. Det var en stor udforqring, ikke mindst fordi vi havde høje. idealer om det nye instituts virksomhed, men til gengæld kun få positive erfaringer at trække på fra København, bortset fra vores egen succes i det netop gennemførte studenteroprør. Begge dele med- TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

2 virkede til en opløftet og optimistisk stemning. Vi følte os som pionerer. De psykologistuderendes oprør i foråret~1968 I år er det jo også studenteroprørets 40-års jubilæum, og i den anledning har der været sagt og skrevet en del. Da det også i høj grad er Psykologisk Instituts historie og forhistorie, vil jeg gerne som en af de centrale aktører sige lidt om det. Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt at skelne mellem begivenhederne i foråret 1968 og så alt det, der siden fulgte i kølvandet på universiteterne, og som ofte i mytologien bliver blandet sammen med det første. For mig at se var der stor forskel. Det er også et gennemgående synspunkt i en bog,., og det der fulgte" af de to historikere Thomas Ekman Jørgensen og Steven L. B. Jensen, som udkom i maj i år på Gyldendal. 1 Det, som giver denne fremstilling større autoritet end dem, jeg hidtil har læst, er at den bygger på originalt materiale fra møder m.v.. herunder som den første på lydoptagelser fra de vigtigste møder. Jeg har selv liggende et stort materiale med oplæg og referater m.v., som jeg aldrig har fået gjort tilgængeligt for eftertiden. Men så vidt jeg kan se, vil det kun understøtte og uddybe Jørgensens og Jensens konklusioner. Det, der var særegentved studenteroprøret i foråret 1968 J og som bl.a. gør det så forskelligt fra, hvad der fulgte, var at det ikke var et lille mindretal bestående af psykologistuderende, som gjorde oprør mod en stærk majoritet, men tværtimod en stærk majoritet i det politiske, organisatoriske og administrative system, som gjorde oprør mod et lille svagt 1 Se Jørgensen & Jensen (2008b). 42. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

3 mindretal af professorer. Studenterne var bare gnisten eller katalysatoren, der skulle til for at sætte processen i gang. Fra 1969 og frem var det en ganske anden situation. Sagen var, at især Københavns Universitet i slutningen af 1960'erne var vokset fra de traditionelle ledelsesmæssige rammer, hvor nogle få professorer helt alene havde ansvaret for al ledelse og administration af et kæmpemæssigt foretagende med såkaldt yngre lærere, dvs. ikke-professorer, som godt kunne være over 60 år, studerende og andet personale uden reel indflydelse og medansvar. 2 Der var derfor blevet nedsat et universitetsadministrationsudvalg, som tidligt i 1968 kom med sin anden betænkning, der imidlertid skuffede alle andre end universiteternes professorer ved at anbefale, at alt stort set skulle være som hidtil. Fra 1968 til 1971 sad der en borgerlig RVK-regering under ledelse af den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard og med en radikal undervisningsminister Helge Larsen, som var ansvarlig for både forskning og undervisning, og han var også klart skuffet. Det samme var arbejdsmarkedets organisationer både på arbejdsgiver- og lønmodtagerside. De kunne bedre identificere sig med udvalgets mindretalsudtalelser forfattet af Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, der som den eneste havde udtrykt et behov for 'gennemgribende reformer. Dette var det generelle politiske klima, som gav vind i sejlene til de reformønsker, som de psykologistuderende fremførte mest markant af alle. Reformarbejdet havde her været i gang siden 1965 og havde bl.a. medført en velfungerende organisering af de studerende med talsmænd på alle hold. Men situationen på psykologifaget var måske 2 Se f.eks. Jørgensen & Jensen (2008b, s ). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

4 også mere provokerende end de fleste andre steder. Fagligt var den københavnske psykologi domineret afto professorers krampagtige fastholden i et snævert og forvrøvlet fagligt fundament, den såkaldte københavnerfænomenologi, som al forskning og undervisning, herunder naturligvis eksamensbesvarelser, skulle bekende sig til. Orienteringen mod international psykologi i al dens mangfoldighed og mod psykologiens samfundsmæssige anvendelser havde meget vanskelige vilkår. 3 Dertil kom)' at undervfsningsformerne var gammeldags og uengagerende. 4 Men som noget helt afgørende og ofte overset herskede der administrativt kaos, som gjorde enhver planlagt forandring umulig, selv hvis viljen have været der. Professorerne og en enkelt administrativ ansat kunne overhovedet ikke magte opgavens, og jeg husker, hvordan et af de studerendes krav var)' at Psykologisk Laboratorium burde oprette et arkiv og en journal, så vores breve ikke hele tiden blev væk. Det fremhæves ofte, at inspirationen til det danske studenteroprør kom fratiisvarende i udlandet, og det spillede nok også en vis rolle. Men der var rigelig inspiration inden for landets egne grænser, og i alle tilfælde var det danske studenteroprør meget tidligt ude og byggede på 3 Der blev fra studenterside rejst en skarp kritik af ensidigheden og utilstrækkeligheden i københavnerfænomenologien. Se f.eks. Mammen (1968a;b) og Jørgensen & Jensen (2008, s ). Mange af indlæggene er samlet i Brun (1975). Se også fremstillingen hos Karpatschof (2000) og Mammen (2009, s ). 4 Fra studenterside var der blevet fremsat adskillige konkret udarbejdede forslag til forbedring af studiet og undervisningsformerne, f.eks. Bjerg m.fl. (1967); Mammen (1967a;b). Carl Weltzer havde været en drivende kraft i mange af disse initiativer. Men de havde stort set kun haft virkning i forhold til de studerende. 5 Se f.eks. Bjerg & Mammen (1968). 44. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

5 flere års lokalt forarbejde. Oprørets første markante manifestation var den 21. marts 1968 med begivenheder, som mange allerede kender. Dem skal jeg ikke dvæle ved her 6, blot fremhæve at det forløb, som førte til vedtagelsen af de vidtgående reformer, var præget af intense forhandlinger med mange parter, herunder også de såkaldt yngre lærere, der med de nye aftaler opnåede formel indflydelse på og ansvar for universiteternes ledelse på lige fod med professorerne. I virkeligheden og på langt sigt nok en vigtigere forandring end studenternes nye indflydelse. Det synes jeg også ofte overses. Det er rigtigt, at det månedlange forhandlingsforløb blev afsluttet med en magtdemonstration i form af en - i øvrig helt fredelig - besættelse af Psykologisk Laboratorium fra den 20. til 25. april. Men da var alt i virkeligheden på plads, især takket være rektor Mog~ns Fog, og der manglede bare det lille skub, som skulle søsætte skuden. Allerede den 29. april kom på fint glittet papir og med undervisningsministerens velsignelse "Aftale om studienævn for psykologistudiet ved Københavns Universitee~ som forme;;tlig er uden sidestykke på verdensplan. Det var da også karakteristisk for forløbet, at det strømmede ind med sympatitilkendegivelser. Færdige psykologer kom ind og arrangerede alternativ undervisning. Der kom støtteerklæringer fra faglige organisationer og fra selve AS, forløberen for AC, hvor formanden general H. C. Engell endda også var formand for Officersforeningen. Når selv hæren kunne se... at der trængtes til demokratiske reformer, så var der nok noget om det. 7 6 Se f.eks. Jørgensen & Jensen (2008a; 2008b, s ) og Nissen (1991/2004, s ). 7 Knud-Erik Sabroe og Eggert Petersen, nu pensionerede viden- TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

6 Studienævnet er sammensat af lige mange lærere og studenter. Nævnet træffer sine afgørelser ved simpel stemmeflerhed. Hvert medlem har en stemme. Studienævnets kompetence omfatter alle forhold under professorernes reelle myndighedsområde, for så vidt disses ansvar som tjenestemænd ikke anfægtes derved. Kompetenceområdet er specificeret i et bilag til denne aftale. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Aftalen kan opsiges skriftligt af enhver afparterne med 3 måneders varsel. Efter et prøveår tages aftalen op til revision. Det reelle indhold af undervisningen i de enkelte fag er et anliggende mellem hold og lærer. Kun i tvivlstilfælde skal studienævnet konsulteres herom. Det er værd at citere de første fem punkter i aftalen fra 29. april 1968: Der er dog to forbehold, så studienævnet ikke skal tro, at d~ bestemmer alting. Efter de fem punkter står der nemlig: Hver af parterne i studienævnet kan kræve, at spørgsmål i forbindelse med omtalte forhold tages op til drøftelse, og der kan fremsendes en indstilling herom til fakultetet. Fakultetets kompetence var der tilsyneladende ikke rokket ved i aftalen. 8 Og lidt nede i bilagsteksten, som er trykt på samme side, står der: S skabelige medarbejdere ved Psykologisk Institut, mener vist som tidligere søofficerer, at flåden på dette punkt endda var længere fremme end hæren. Se Mammen (196Sc). 46. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

7 Studienævnets magt var altså trods alt begrænset både "oppefra" og "nedefra". I 1970 kom så den første egentlige styrelseslov for universiteterne, som i forhold til aftalen især begrænsede de studerendes indflydelse på forskningen. Ligestillingen mellem professorer og andre lærere blev der imidlertid ikke pillet ved. 9 Studenter oprøret foråret 1968 var som at plukke en moden frugt. Men succesen skyldtes også, at vi som studerende var velorienterede og kendte betingelserne, og at vi formåede at formulere os og vælge strategi, som passede til betingelserne. Der var et lille mindretal, som ønskede en strategi med tre trin: Konfrontation - Nederlag - Bevidsthed. Men vi, som førte an, var ikke i tvivl om, at det gjaldt om at vælge realistiske delmål og aktionsformer, som kunne føre til delsejre og dermed være motivere~de for nye aktioner og mål, etc. Og de~ lykkedes. Det gjaldt også om at formulere brede udgangspunkter, som kunne få alle med, og undgå radikalisering. Jørgensen & Jensen refererer fra stormødet den 21. marts, at en deltager spørger, om man skal være venstreorienteret for at lave oprør. Jørgensen & Jensen skriver: "Responsen fra salen er stor latter. Det er tydeligvis ikke en væsentlig forudsætning for at ville gøre oprør på universitetet i marts Men oprø~et var heller ikke lykkedes,' hvis vore "modparter" eller i virkeligheden "medspillere': ikke havde været rektor Mogens Fog og undervisningsminister Helge Larsen. Mogens Fog sympatiserede grundlæggende med de studerende og sørgede f.eks. via sin kontakt med den 9 Det var først i den næste udgave af Styrelsesloven i 1973, at det teknisk-administrative personale også blev repræsenteret. 10 Jørgensen & Jensen (2008b, s. 108). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM 2008 '47

8 daværende politidirektør i København Eivind Larsen for, at politiet holdt sig langt væk fra begivenhederne, i modsætning til, hvad der skete andre steder i verden. Og Helge Larsen var på linie med Fog og vidste, at han havde politisk opbakning til det. Hvis vi foretager en nærliggende sammenligning med, hvad vi har i dag, er det således dybt uretfærdigt, at det netop var Helge Larsen, der senere skulle få tilnavnet "Onde Helgen, Polfoto Her er et billede fra april 1968 af Mogens Fog sammen med psykologistuderende.h I kan måske genkende jeres tidligere institutleder,12 og nogle af jer kan nok også genkende min kone Anne Bjerg 13 og to af PI's tidligere viden 11 Billedet er fra Nissen (1991/2004, s. 362), genoptryk i Jørgensen & Jensen (2008a). 12 Jeg var fra den 1. februar 2001 og til 31. juli 2006 institutleder for Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 13 Anne Bjerg var de psykologistuderendes repræsentant i universitetets centrale studenterråd og medlem af præsidiet i Danske Studerendes Fællesråd og dermed de psykologistuderendes talsmand i disse organer. 48 PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 AR

9 skabelige medarbejdere Knud Kielgast og Steen Folke Larsen. Ham med piben og ryggen til er endnu en tidligere videnskabelig medarbejder Carl Weltzer 14, som i øvrigt var den mest centrale person i oprøret. Det var bl.a. ham, der natten til den 21. marts malede de berømte ord på muren om "Bryd professorvældet.medb~stemmelse nul/. Bemærk i øvrigt de nydelige unge mennesker. Foråret 1968 er før langt hår og hippie look vandt frem på universitetet. o. Psykologi i Arhus den første tid o Men tilbage til Arhus, hvor vi altså står i efteråret 1968 med store idealer og fulde af optimisme og selvtillid oven på velgjort arbejde og nu ikke i studenternes rolle mere, men som lærere. Idealerne drejer sig om fælles indflydelse og ansvar for alle lærerne og medinddrageise af de nye studerende. De drejer sig om nye undervisningsformer med bl.a. gruppeundervisning. Og de drejer sig om faglig pluralisme og orientering mod intern?tional psykologi og i højere grad end i '''''-, København orientering mod psykologiens anvendelser. Det gik også fint i begyndelsen, somjeg tror, at de som var med, husker tilbage på med glæde. Men efter nogle år blev det hele lidt vanskeligere. Vi blev rendt over ende af et meget stort antal studerende uden mandskabsmæssigt at kunne håndtere det tilfredsstillende. Og pluralismen blev suppleret med debatter om skoler og standpunkter, hvor bølgerne af og til gik højt. 1S Men i det mindste interesserede man sig for hinandens arbejde ud fra et fælles ansvar for faget, selv 14 Carl Weltzer, Anne Bjerg ogjeg selv vari flere år medlemmer afde Psykologistuderendes Fagråd. 15 Se Poulsen (1978); Katzenelson (2005). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

10 om det af og til fik stærke udtryk. Det hører imidlertid med til et levende akademisk miljø. Og det havde vi! Og studenterne tog livligt del i debatterne. Og så nød vi i mange år godt af at være på universitetets bedste fakultet 16, hvor man i kraft af den decentrale struktur havde mulighed for at respektere fagenes autonomi og forskellighed, samtidig med et fremragende samarbejde. Det har været altafgørende for os. o Psykologi i Arhus i dag Med den tid, jeg har til rådighed i dag, må jeg springe op til nutiden, 40 år efter instituttets start. På mange måder er de grundlæggende idealer de samme som i 1968, men de får et andet udtryk, fordi forholdet til det omgivende samfund i mellemtiden er vendt 180 grader. Dengang var situationen enkel, fordi vi oplevede, at det omkringliggende samfund var på vores side i forsvaret for de akademiske idealer og imod faglig ~ogmatik og professorernes magt baseret på formel autoritet og ikke på argumenter og fri diskussion. I dag er der stort set enighed på universiteterne om disse idealer, men til gengæld trues de nu på livet af det politiske system. Det samfund, som dengang beskyttede os, viser sig nu at ville styre og kontrollere os til døde. Derfor ser vi nu, at universitetsbefolkningen gri 16 Fra starten ved Aarhus Universitet i 1968 har Psykologi været en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sammen med Økonomi, Jura og Statskundskab. Som det eneste fakultet var man her indtil Universitetsloven i 1993 organiseret i fire fagråd, hver med en kompetence nærmest svarende til et selvstændigt fakultet. Efter 1993 har man uformelt forsøgt at videreføre dele af denne tradition. 50. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

11 ber tilbage til de grundlæggende friheder og principper, som definerede de moderne universiteters fødsel i begyndelsen af 1800-tallet. Wilhelm von Humboldts idealer for et universitet som uafhængigt af politiske, økonomiske og religiøse kræfter, med kollegialt selvstyre og med tæt sammenhæng mellem forskning og undervisning 17 dukker hyppigt op. Man kunne ligefrem ønske sig, at den klassiske lære om magtens tredeling formuleret omkring 1748 af Montesquieu med uafhængigheden mellem den lovgiven-' de, dømmende og udøvende magt ikke blot blev suppleret med pressen som den fjerde uafhængige magt, som det ofte siges, men med videnskaben som den femte og måske kunsten som den sjette. Inden for den sidstnævnte har man i hvert fald udviklet et begreb, nemlig armslængdeprincippet, som betyder, at kulturministeren, selvom han betaler for musikken, ikke skal bestemme, hvad den spiller. Princippet har vist ikke fundet vej til forskningsministeriet. Man kvæler det eneste sted i samfundet, hvor der skulle være mulighed for langsigtet og risikovillig forskning, bl.a. ved at fjerne basismidler til fri anvendelse. I kender alle situationen, så jeg skal ikke vade i den. Den er måske bedst og kort beskrevet af den danske nobelpristager i fysik Ben Mottelson, da han udtalte, at under det nuværende system havde H. C. Ørsted ikke opdaget elektromagnetismen, men havde måttet arbejde på en forbedring af stearinlyset. En anden nobelpristager Jens Chr. Skou mener, at han ville være blevet fyret under de nuværende forhold. Det er min fornemmelse, at man af og til i forståelsen af forholdet mellem universitet og fag glemmer nogle afgørende ting, som hænger sammen med, at det netop er 17 Se f.eks. Fink m.fl. (2003) og Kristensen m.fl. (red.)(2007). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

12 videnskab og ikke sko eller pølser, som vi producerer. Universitetet er vores arbejdsplads, og vi skal naturligvis som en del af arbejdsmarkedet være loyale over for vores aro bejdsgiver. Men det at opfylde Arhus Universitets overordnede mål, herunder den såkaldte udviklingskontrakt med universitetets arbejdsgiver, ministeriet, kan aldrig gøre det ud for vores kontrakt med samfundet eller være et mål for os i sig selv, men kun et- ganske vist nødvendigt - middel til at realisere vores egentlige mål, som er afledt af vores værdier som videnskabeligt arbejdende psykologer. Og disse værdier relaterer sig til den internationale psykologi og dens problemer, til vores forpligtelse over for den danske psykologiske profession og vores forpligtelse som frie o og kritiske intellektuelle i samfundet. Arhus Universitet har en stor plads i vores hoveder, men ikke nødvendigvis førstepladsen i vores hjerter, og--sådan bør det også være på de andre fag, hvis de videnskabelige medarbejdere skal tages alvorligt som uafhængige og ansvarligt arbejdende forskere. Vi må aldrig glemme, at i forhold til vores fag så ledes vi af amatører, både inden for og uden for universitetet. Det kan lyde provokerende. Men hvorfor lyder det ikke provokerende, hvis det er en musiker betalt af kulturministeriet, der siger det? Et nyt oprør? Jeg skal ikke træde frem som gammel oprører og spørge om, hvorfor vi ikke også gør oprør i dag. Betingelserne kan slet ikke sammenlignes. Det er tusind gange sværere i dag. Men et eller andet bør der ske, selvom vi prøver at holde 52 PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

13 skansen. Vi forsvarer vor~s pluralisme, og indtil videre modstår vi heldigvis et pres om at specialisere os i de dele af faget, som vi er bedst til, for at opnå point i bevillingskapløbet. Tværtimod prøver vi at styrke de dele, hvor vi står svagt, fordi vi har en forpligtelse til at levere forskning og forskningsbaseret undervisning til en bred profession. Og vi opretholder også en spredning i det teoretiske og metodiske grundlag, der gør, at de studerende får et godt indtryk af fagets omfang og brudlinier. Men alle arbejder' under et sådant tidspres for at sikre sig bevillinger og overlevelsespoint ibudgetteringsregnskaberne, at der ikke som tidligere er tid og energi til at interessere sig for hinandens arbejder. Der hersker en stemning af "hvis jeg ikke kritiserer dig, så kritiserer du ikke mig, og så får vi begge mere tid til at ansøge og producere". Det betyder, at der på det rent faglige plan er fredeligere end tidligere. Men den gensidige kritiske ansvarlighed, som over for samfundet legitimerer, at vi får lov at have vores forskningsfrihed, fordufter og erstattes med ligegyldighed og selvbeskyttelse. Der er tale om en ond cirkel. Den øgede eksterne kontrol betyder, at. vi ikke har tid til gensidig kollegial kritik og dermed til fællesskabets egenkontrol, hvilket så igen berettiger omverdens kontrol. Jeg har lovet institutlederen ikke at komme med konkrete eksempler på denne festdag for instituttet. I dag er også de studerende meget mere tidsmæssigt pressede, end VI var i sin tid før og omkring Så det vil nok være uretfærdigt at spørge, hvorfor de ikke, som vi gjorde, også før studenteroprørets frisætning, af og til formulerer kritik og diskussion af lærernes forskning. Jeg håber ikke, at det er fordi modet mangler. De studerende er TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

14 engagerede og ansvarlige samfundsborgere og deltager på mange niveauer i organisationer og græsrodsbevægelser osv., og de er levende optaget af deres fremtidige gerning. Jeg vil bare opfordre dem til også at interessere sig for og deltage lidt mere i diskussionen af den universitetspolitik., der definerer vilkårene for de næste generationer af studerende. Dem har vi et fælles ansvar for. De studerende har et blad fsyklen med hovedvægt på aktuelle og institutinterne forhold. Men det ville være godt, hvis der også var et forum, hvor det lidt større perspektiv kunne få plads. De' studerende på humaniora organiserede for nogen tid siden en humboldt-bevægelse til forsvar for det klassiske:. universitets værdier. Men om det er sådan, der skal gøres, ved jeg ikke. Jeg ved ikke helt, hvad der skal til, for at vi kan forbedre forholdene for forskning og undervisning på universiteterne og på vores eget fag. Måske skulle man snakke lidt mere på tværs af fag og universiteter. Måske er detsådan, som man også har indset i moderne psykoterapi, at indsigt og motivation i sig selv ikke er nok til at ændre på forholdene. Der skal også være vilje, beslutsomhed og handlekraft, lidt kurage! Takl Og tillykke med jubilæet! Referencer Bjerg, Anne, Ruth Hansen, Jens Mamrnen, Arne Friemuth Petersen, Else Ryding, Carl Weltzer... Søren Willert (1967). Fremtidens psykologistudium - et oplæg til debat. Dansk Psykolognyt, 15. februar 1967, 21(4), Bjerg, Anne & Jens Mammen (1968). Derfor må den professorale 54. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

15 < idehistorie, flaskehals brydes. Information, 26. marts 1968, s. 8. Brun, Mogens (red.) (1975). Fænomenologi til debat. Danmarks Lærerhøjskole og Københavns Universitet. Fink, Hans m.fl. (2003). Universitet og videnskab. Universitetets videnskabsteori og etik. København: Hans Reitzel. Hylleberg, Svend (2008). Er universiteterne på vej ud? Kronik i Jyllands-Posten den 19. august Jørgensen, Thomas Ekman & Steven L. B. Jensen (2008a) og det der fulgte. Information, 1Z april 2008, Sektion 2 (bogtillæg), s Jørgensen, Thomas Ekman & Steven L. B. Jensen (2008b) og det der fulgte. Studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser. København: Gyldendal. Karpatschof, Benny (2000). Fra fænomenologidebat til studenteroprør - en revurdering af Københavnerfænomenologien 30 år efter. Psyke & Logos (temanummer: Psykologiens historie i Danmark), 21(1) Katzenelson, Boje (2005). Psykologisk Institut. I: I. Christensen (red.). Aarhus Universitet Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Kristensen, Jens Erik m.fl. (red.)(2007). Ideer om et universitet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Mammen, Jens (1967a). Laborantkurset til revision. Dansk Psykolognyt, 15. april 1967, 21(8), Mammen, Jens (1967b). Elevstyret undervisning. Dansk Psyko 16gnyt, 15. november 196'7, 21(22), 372. Mammen, Jens (1968a). Uklarheder i fænomenologien. Dansk Psykolognyt, 15. februar 1968, 22(4), Optrykt i: Brun (red.) (1975, s ). Mammen, Jens (1968b). Det er emnelærens metodik, som kritiseres. Dansk Psykolognyt, 15. maj 1968, 22(10), Optrykt i: Brun (red.) (1975, s ). Mammen, Jens (lq68c). Vort studienævn contra filosofisk fakultet. Dansk Psykolognyt, 15. maj 1968,22(10), 164. Mammen, Jens (2009). Findes der en særlig dansk psykologi? Afskedsforelæsning den 7. november Psyke & Logos, 30(1), (summary, ) De tre publikationer Mammen (1%8a;b; 2009) kan frit downloades fra hjemmesiden TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

16 Nissen, Henrik S. (1991/2004); Landet blev by Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Bind 14. (Redaktion: Olaf Olsen). København: Gyldendal & Politiken. Politiken den 4. september 2008, forsiden ("Regeringen løsner grebet om universiteterne") og s. 2. Poulsen, Henrik (1978). Psykologisk Institut, I: G. AIbeck (red.): Aarhus Universitet, Århus: Aarhus Universitetsforlag, s PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

17

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Dias 1. Dias 2 ! "#$%&'( +æ%((,

Dias 1. Dias 2 ! #$%&'( +æ%((, Dias 1 ø Dias 2! "#$%&'( "#'()æ "#*( +æ%((, Dias 3 -.$( æ) +) /0)) 1& ) 1960 ernes universiteter var præget af stærkt stigende studentertal. Fra 9.000 i 1960 til 32.000 i 1970. Et af svarene på denne stigning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968

Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968 Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968 27. Nordisk Historikermøde. Runde bord 13: The Transformation of the Nordic Universities in the 1960s and 1970s a reexamination

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studienævnet ved Institut for Antropologi

Studienævnet ved Institut for Antropologi K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til medlemmerne af studienævnet M Ø D E I N D K A L D E L S E 26. AUGUST 2016 Forum Studienævnet

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Vedtægter for Danske Universiteter

Vedtægter for Danske Universiteter 21. september 2010 J.nr. 2008-1000-03 SB/HR Vedtægter for Danske Universiteter Præambel Viden er det centrale råstof for værdiskabelse og opbygning af velfærd og social og kulturel sammenhæng i samfundet.

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING Rektorsekretariatet Dokument dato: 29.06.2017 Dokumentansvarlig: Signe Hernvig Senest revideret: 29.06.2017 Senest revideret af: Signe Hernvig Dato for næste revision: Godkendt dato: 28.06.2017 Godkendt

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04)

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Statut for Center for Militære Studier NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Center for Militære Studier", forkortet CMS. Den engelske

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.aau.dk Anne Tonboe Sekretariatschef Tlf. 9635 9495 at@adm.aau.dk 30. maj 2005 AT/lt J.nr. 2005-003/01-0002

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

UddannelsesFagUdvalgsmøde på masteruddannelserne

UddannelsesFagUdvalgsmøde på masteruddannelserne 16. møde den 2. oktober 2014 kl. 14.00-16.00 Lokale D118 MasterUddannelsesFagUdvalgsmøde Deltagere: Jeanette Magne Jensen (uddannelsesleder) Frans Ørsted Andersen Anne Larson Kristine Mariager-Anderson

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 8. september 2004 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens

Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar 2011 Kære Jens Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere