Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008"

Transkript

1 Jens Mammen Tale til Psykologisk Instituts 40 års jubilæum den 5. september 2008 Udvikling af faget Psykologi og dets rammer. Fra fænomenologi til pluralisme. Fra Helge Larsen til Helge Sander (Revideret 25. september 2009) Som alle nu ved, startede Psykologisk Instituts historie i København i foråret Alle det nye instituts videno skabelige medarbejdere, som ankom til Arhus ved starten af efterårssemestret 1968, havde indtil da været tilknyttet Psykologisk laboratorium i København, enten som færdiguddannede eller som ældre magisterstuderende. Både Boje Katzenelson og Knud-Erik Sabroe, var blandt de færdiguddannede, og som de eneste, der har holdt ud på instituttet til i dag, var Thomas Nielsen og jeg studerende. Vi fik først o vores magistergrad i maj 1969 i Arhus. Hele foråret 1968 havde vi i København deltaget i den såkaldte århusgruppe, som under ledelse af Gerhard Nielsen, der skulle blive Psykologisk Instituts første professor og leder, havde planlagt, hvordan vi skulle starte et helt nyt institut, som allerede fra dag et skulle kunne tage imod sine nye studerende. Det var en stor udforqring, ikke mindst fordi vi havde høje. idealer om det nye instituts virksomhed, men til gengæld kun få positive erfaringer at trække på fra København, bortset fra vores egen succes i det netop gennemførte studenteroprør. Begge dele med- TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

2 virkede til en opløftet og optimistisk stemning. Vi følte os som pionerer. De psykologistuderendes oprør i foråret~1968 I år er det jo også studenteroprørets 40-års jubilæum, og i den anledning har der været sagt og skrevet en del. Da det også i høj grad er Psykologisk Instituts historie og forhistorie, vil jeg gerne som en af de centrale aktører sige lidt om det. Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt at skelne mellem begivenhederne i foråret 1968 og så alt det, der siden fulgte i kølvandet på universiteterne, og som ofte i mytologien bliver blandet sammen med det første. For mig at se var der stor forskel. Det er også et gennemgående synspunkt i en bog,., og det der fulgte" af de to historikere Thomas Ekman Jørgensen og Steven L. B. Jensen, som udkom i maj i år på Gyldendal. 1 Det, som giver denne fremstilling større autoritet end dem, jeg hidtil har læst, er at den bygger på originalt materiale fra møder m.v.. herunder som den første på lydoptagelser fra de vigtigste møder. Jeg har selv liggende et stort materiale med oplæg og referater m.v., som jeg aldrig har fået gjort tilgængeligt for eftertiden. Men så vidt jeg kan se, vil det kun understøtte og uddybe Jørgensens og Jensens konklusioner. Det, der var særegentved studenteroprøret i foråret 1968 J og som bl.a. gør det så forskelligt fra, hvad der fulgte, var at det ikke var et lille mindretal bestående af psykologistuderende, som gjorde oprør mod en stærk majoritet, men tværtimod en stærk majoritet i det politiske, organisatoriske og administrative system, som gjorde oprør mod et lille svagt 1 Se Jørgensen & Jensen (2008b). 42. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

3 mindretal af professorer. Studenterne var bare gnisten eller katalysatoren, der skulle til for at sætte processen i gang. Fra 1969 og frem var det en ganske anden situation. Sagen var, at især Københavns Universitet i slutningen af 1960'erne var vokset fra de traditionelle ledelsesmæssige rammer, hvor nogle få professorer helt alene havde ansvaret for al ledelse og administration af et kæmpemæssigt foretagende med såkaldt yngre lærere, dvs. ikke-professorer, som godt kunne være over 60 år, studerende og andet personale uden reel indflydelse og medansvar. 2 Der var derfor blevet nedsat et universitetsadministrationsudvalg, som tidligt i 1968 kom med sin anden betænkning, der imidlertid skuffede alle andre end universiteternes professorer ved at anbefale, at alt stort set skulle være som hidtil. Fra 1968 til 1971 sad der en borgerlig RVK-regering under ledelse af den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard og med en radikal undervisningsminister Helge Larsen, som var ansvarlig for både forskning og undervisning, og han var også klart skuffet. Det samme var arbejdsmarkedets organisationer både på arbejdsgiver- og lønmodtagerside. De kunne bedre identificere sig med udvalgets mindretalsudtalelser forfattet af Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, der som den eneste havde udtrykt et behov for 'gennemgribende reformer. Dette var det generelle politiske klima, som gav vind i sejlene til de reformønsker, som de psykologistuderende fremførte mest markant af alle. Reformarbejdet havde her været i gang siden 1965 og havde bl.a. medført en velfungerende organisering af de studerende med talsmænd på alle hold. Men situationen på psykologifaget var måske 2 Se f.eks. Jørgensen & Jensen (2008b, s ). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

4 også mere provokerende end de fleste andre steder. Fagligt var den københavnske psykologi domineret afto professorers krampagtige fastholden i et snævert og forvrøvlet fagligt fundament, den såkaldte københavnerfænomenologi, som al forskning og undervisning, herunder naturligvis eksamensbesvarelser, skulle bekende sig til. Orienteringen mod international psykologi i al dens mangfoldighed og mod psykologiens samfundsmæssige anvendelser havde meget vanskelige vilkår. 3 Dertil kom)' at undervfsningsformerne var gammeldags og uengagerende. 4 Men som noget helt afgørende og ofte overset herskede der administrativt kaos, som gjorde enhver planlagt forandring umulig, selv hvis viljen have været der. Professorerne og en enkelt administrativ ansat kunne overhovedet ikke magte opgavens, og jeg husker, hvordan et af de studerendes krav var)' at Psykologisk Laboratorium burde oprette et arkiv og en journal, så vores breve ikke hele tiden blev væk. Det fremhæves ofte, at inspirationen til det danske studenteroprør kom fratiisvarende i udlandet, og det spillede nok også en vis rolle. Men der var rigelig inspiration inden for landets egne grænser, og i alle tilfælde var det danske studenteroprør meget tidligt ude og byggede på 3 Der blev fra studenterside rejst en skarp kritik af ensidigheden og utilstrækkeligheden i københavnerfænomenologien. Se f.eks. Mammen (1968a;b) og Jørgensen & Jensen (2008, s ). Mange af indlæggene er samlet i Brun (1975). Se også fremstillingen hos Karpatschof (2000) og Mammen (2009, s ). 4 Fra studenterside var der blevet fremsat adskillige konkret udarbejdede forslag til forbedring af studiet og undervisningsformerne, f.eks. Bjerg m.fl. (1967); Mammen (1967a;b). Carl Weltzer havde været en drivende kraft i mange af disse initiativer. Men de havde stort set kun haft virkning i forhold til de studerende. 5 Se f.eks. Bjerg & Mammen (1968). 44. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

5 flere års lokalt forarbejde. Oprørets første markante manifestation var den 21. marts 1968 med begivenheder, som mange allerede kender. Dem skal jeg ikke dvæle ved her 6, blot fremhæve at det forløb, som førte til vedtagelsen af de vidtgående reformer, var præget af intense forhandlinger med mange parter, herunder også de såkaldt yngre lærere, der med de nye aftaler opnåede formel indflydelse på og ansvar for universiteternes ledelse på lige fod med professorerne. I virkeligheden og på langt sigt nok en vigtigere forandring end studenternes nye indflydelse. Det synes jeg også ofte overses. Det er rigtigt, at det månedlange forhandlingsforløb blev afsluttet med en magtdemonstration i form af en - i øvrig helt fredelig - besættelse af Psykologisk Laboratorium fra den 20. til 25. april. Men da var alt i virkeligheden på plads, især takket være rektor Mog~ns Fog, og der manglede bare det lille skub, som skulle søsætte skuden. Allerede den 29. april kom på fint glittet papir og med undervisningsministerens velsignelse "Aftale om studienævn for psykologistudiet ved Københavns Universitee~ som forme;;tlig er uden sidestykke på verdensplan. Det var da også karakteristisk for forløbet, at det strømmede ind med sympatitilkendegivelser. Færdige psykologer kom ind og arrangerede alternativ undervisning. Der kom støtteerklæringer fra faglige organisationer og fra selve AS, forløberen for AC, hvor formanden general H. C. Engell endda også var formand for Officersforeningen. Når selv hæren kunne se... at der trængtes til demokratiske reformer, så var der nok noget om det. 7 6 Se f.eks. Jørgensen & Jensen (2008a; 2008b, s ) og Nissen (1991/2004, s ). 7 Knud-Erik Sabroe og Eggert Petersen, nu pensionerede viden- TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

6 Studienævnet er sammensat af lige mange lærere og studenter. Nævnet træffer sine afgørelser ved simpel stemmeflerhed. Hvert medlem har en stemme. Studienævnets kompetence omfatter alle forhold under professorernes reelle myndighedsområde, for så vidt disses ansvar som tjenestemænd ikke anfægtes derved. Kompetenceområdet er specificeret i et bilag til denne aftale. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Aftalen kan opsiges skriftligt af enhver afparterne med 3 måneders varsel. Efter et prøveår tages aftalen op til revision. Det reelle indhold af undervisningen i de enkelte fag er et anliggende mellem hold og lærer. Kun i tvivlstilfælde skal studienævnet konsulteres herom. Det er værd at citere de første fem punkter i aftalen fra 29. april 1968: Der er dog to forbehold, så studienævnet ikke skal tro, at d~ bestemmer alting. Efter de fem punkter står der nemlig: Hver af parterne i studienævnet kan kræve, at spørgsmål i forbindelse med omtalte forhold tages op til drøftelse, og der kan fremsendes en indstilling herom til fakultetet. Fakultetets kompetence var der tilsyneladende ikke rokket ved i aftalen. 8 Og lidt nede i bilagsteksten, som er trykt på samme side, står der: S skabelige medarbejdere ved Psykologisk Institut, mener vist som tidligere søofficerer, at flåden på dette punkt endda var længere fremme end hæren. Se Mammen (196Sc). 46. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

7 Studienævnets magt var altså trods alt begrænset både "oppefra" og "nedefra". I 1970 kom så den første egentlige styrelseslov for universiteterne, som i forhold til aftalen især begrænsede de studerendes indflydelse på forskningen. Ligestillingen mellem professorer og andre lærere blev der imidlertid ikke pillet ved. 9 Studenter oprøret foråret 1968 var som at plukke en moden frugt. Men succesen skyldtes også, at vi som studerende var velorienterede og kendte betingelserne, og at vi formåede at formulere os og vælge strategi, som passede til betingelserne. Der var et lille mindretal, som ønskede en strategi med tre trin: Konfrontation - Nederlag - Bevidsthed. Men vi, som førte an, var ikke i tvivl om, at det gjaldt om at vælge realistiske delmål og aktionsformer, som kunne føre til delsejre og dermed være motivere~de for nye aktioner og mål, etc. Og de~ lykkedes. Det gjaldt også om at formulere brede udgangspunkter, som kunne få alle med, og undgå radikalisering. Jørgensen & Jensen refererer fra stormødet den 21. marts, at en deltager spørger, om man skal være venstreorienteret for at lave oprør. Jørgensen & Jensen skriver: "Responsen fra salen er stor latter. Det er tydeligvis ikke en væsentlig forudsætning for at ville gøre oprør på universitetet i marts Men oprø~et var heller ikke lykkedes,' hvis vore "modparter" eller i virkeligheden "medspillere': ikke havde været rektor Mogens Fog og undervisningsminister Helge Larsen. Mogens Fog sympatiserede grundlæggende med de studerende og sørgede f.eks. via sin kontakt med den 9 Det var først i den næste udgave af Styrelsesloven i 1973, at det teknisk-administrative personale også blev repræsenteret. 10 Jørgensen & Jensen (2008b, s. 108). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM 2008 '47

8 daværende politidirektør i København Eivind Larsen for, at politiet holdt sig langt væk fra begivenhederne, i modsætning til, hvad der skete andre steder i verden. Og Helge Larsen var på linie med Fog og vidste, at han havde politisk opbakning til det. Hvis vi foretager en nærliggende sammenligning med, hvad vi har i dag, er det således dybt uretfærdigt, at det netop var Helge Larsen, der senere skulle få tilnavnet "Onde Helgen, Polfoto Her er et billede fra april 1968 af Mogens Fog sammen med psykologistuderende.h I kan måske genkende jeres tidligere institutleder,12 og nogle af jer kan nok også genkende min kone Anne Bjerg 13 og to af PI's tidligere viden 11 Billedet er fra Nissen (1991/2004, s. 362), genoptryk i Jørgensen & Jensen (2008a). 12 Jeg var fra den 1. februar 2001 og til 31. juli 2006 institutleder for Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 13 Anne Bjerg var de psykologistuderendes repræsentant i universitetets centrale studenterråd og medlem af præsidiet i Danske Studerendes Fællesråd og dermed de psykologistuderendes talsmand i disse organer. 48 PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 AR

9 skabelige medarbejdere Knud Kielgast og Steen Folke Larsen. Ham med piben og ryggen til er endnu en tidligere videnskabelig medarbejder Carl Weltzer 14, som i øvrigt var den mest centrale person i oprøret. Det var bl.a. ham, der natten til den 21. marts malede de berømte ord på muren om "Bryd professorvældet.medb~stemmelse nul/. Bemærk i øvrigt de nydelige unge mennesker. Foråret 1968 er før langt hår og hippie look vandt frem på universitetet. o. Psykologi i Arhus den første tid o Men tilbage til Arhus, hvor vi altså står i efteråret 1968 med store idealer og fulde af optimisme og selvtillid oven på velgjort arbejde og nu ikke i studenternes rolle mere, men som lærere. Idealerne drejer sig om fælles indflydelse og ansvar for alle lærerne og medinddrageise af de nye studerende. De drejer sig om nye undervisningsformer med bl.a. gruppeundervisning. Og de drejer sig om faglig pluralisme og orientering mod intern?tional psykologi og i højere grad end i '''''-, København orientering mod psykologiens anvendelser. Det gik også fint i begyndelsen, somjeg tror, at de som var med, husker tilbage på med glæde. Men efter nogle år blev det hele lidt vanskeligere. Vi blev rendt over ende af et meget stort antal studerende uden mandskabsmæssigt at kunne håndtere det tilfredsstillende. Og pluralismen blev suppleret med debatter om skoler og standpunkter, hvor bølgerne af og til gik højt. 1S Men i det mindste interesserede man sig for hinandens arbejde ud fra et fælles ansvar for faget, selv 14 Carl Weltzer, Anne Bjerg ogjeg selv vari flere år medlemmer afde Psykologistuderendes Fagråd. 15 Se Poulsen (1978); Katzenelson (2005). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

10 om det af og til fik stærke udtryk. Det hører imidlertid med til et levende akademisk miljø. Og det havde vi! Og studenterne tog livligt del i debatterne. Og så nød vi i mange år godt af at være på universitetets bedste fakultet 16, hvor man i kraft af den decentrale struktur havde mulighed for at respektere fagenes autonomi og forskellighed, samtidig med et fremragende samarbejde. Det har været altafgørende for os. o Psykologi i Arhus i dag Med den tid, jeg har til rådighed i dag, må jeg springe op til nutiden, 40 år efter instituttets start. På mange måder er de grundlæggende idealer de samme som i 1968, men de får et andet udtryk, fordi forholdet til det omgivende samfund i mellemtiden er vendt 180 grader. Dengang var situationen enkel, fordi vi oplevede, at det omkringliggende samfund var på vores side i forsvaret for de akademiske idealer og imod faglig ~ogmatik og professorernes magt baseret på formel autoritet og ikke på argumenter og fri diskussion. I dag er der stort set enighed på universiteterne om disse idealer, men til gengæld trues de nu på livet af det politiske system. Det samfund, som dengang beskyttede os, viser sig nu at ville styre og kontrollere os til døde. Derfor ser vi nu, at universitetsbefolkningen gri 16 Fra starten ved Aarhus Universitet i 1968 har Psykologi været en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sammen med Økonomi, Jura og Statskundskab. Som det eneste fakultet var man her indtil Universitetsloven i 1993 organiseret i fire fagråd, hver med en kompetence nærmest svarende til et selvstændigt fakultet. Efter 1993 har man uformelt forsøgt at videreføre dele af denne tradition. 50. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

11 ber tilbage til de grundlæggende friheder og principper, som definerede de moderne universiteters fødsel i begyndelsen af 1800-tallet. Wilhelm von Humboldts idealer for et universitet som uafhængigt af politiske, økonomiske og religiøse kræfter, med kollegialt selvstyre og med tæt sammenhæng mellem forskning og undervisning 17 dukker hyppigt op. Man kunne ligefrem ønske sig, at den klassiske lære om magtens tredeling formuleret omkring 1748 af Montesquieu med uafhængigheden mellem den lovgiven-' de, dømmende og udøvende magt ikke blot blev suppleret med pressen som den fjerde uafhængige magt, som det ofte siges, men med videnskaben som den femte og måske kunsten som den sjette. Inden for den sidstnævnte har man i hvert fald udviklet et begreb, nemlig armslængdeprincippet, som betyder, at kulturministeren, selvom han betaler for musikken, ikke skal bestemme, hvad den spiller. Princippet har vist ikke fundet vej til forskningsministeriet. Man kvæler det eneste sted i samfundet, hvor der skulle være mulighed for langsigtet og risikovillig forskning, bl.a. ved at fjerne basismidler til fri anvendelse. I kender alle situationen, så jeg skal ikke vade i den. Den er måske bedst og kort beskrevet af den danske nobelpristager i fysik Ben Mottelson, da han udtalte, at under det nuværende system havde H. C. Ørsted ikke opdaget elektromagnetismen, men havde måttet arbejde på en forbedring af stearinlyset. En anden nobelpristager Jens Chr. Skou mener, at han ville være blevet fyret under de nuværende forhold. Det er min fornemmelse, at man af og til i forståelsen af forholdet mellem universitet og fag glemmer nogle afgørende ting, som hænger sammen med, at det netop er 17 Se f.eks. Fink m.fl. (2003) og Kristensen m.fl. (red.)(2007). TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

12 videnskab og ikke sko eller pølser, som vi producerer. Universitetet er vores arbejdsplads, og vi skal naturligvis som en del af arbejdsmarkedet være loyale over for vores aro bejdsgiver. Men det at opfylde Arhus Universitets overordnede mål, herunder den såkaldte udviklingskontrakt med universitetets arbejdsgiver, ministeriet, kan aldrig gøre det ud for vores kontrakt med samfundet eller være et mål for os i sig selv, men kun et- ganske vist nødvendigt - middel til at realisere vores egentlige mål, som er afledt af vores værdier som videnskabeligt arbejdende psykologer. Og disse værdier relaterer sig til den internationale psykologi og dens problemer, til vores forpligtelse over for den danske psykologiske profession og vores forpligtelse som frie o og kritiske intellektuelle i samfundet. Arhus Universitet har en stor plads i vores hoveder, men ikke nødvendigvis førstepladsen i vores hjerter, og--sådan bør det også være på de andre fag, hvis de videnskabelige medarbejdere skal tages alvorligt som uafhængige og ansvarligt arbejdende forskere. Vi må aldrig glemme, at i forhold til vores fag så ledes vi af amatører, både inden for og uden for universitetet. Det kan lyde provokerende. Men hvorfor lyder det ikke provokerende, hvis det er en musiker betalt af kulturministeriet, der siger det? Et nyt oprør? Jeg skal ikke træde frem som gammel oprører og spørge om, hvorfor vi ikke også gør oprør i dag. Betingelserne kan slet ikke sammenlignes. Det er tusind gange sværere i dag. Men et eller andet bør der ske, selvom vi prøver at holde 52 PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

13 skansen. Vi forsvarer vor~s pluralisme, og indtil videre modstår vi heldigvis et pres om at specialisere os i de dele af faget, som vi er bedst til, for at opnå point i bevillingskapløbet. Tværtimod prøver vi at styrke de dele, hvor vi står svagt, fordi vi har en forpligtelse til at levere forskning og forskningsbaseret undervisning til en bred profession. Og vi opretholder også en spredning i det teoretiske og metodiske grundlag, der gør, at de studerende får et godt indtryk af fagets omfang og brudlinier. Men alle arbejder' under et sådant tidspres for at sikre sig bevillinger og overlevelsespoint ibudgetteringsregnskaberne, at der ikke som tidligere er tid og energi til at interessere sig for hinandens arbejder. Der hersker en stemning af "hvis jeg ikke kritiserer dig, så kritiserer du ikke mig, og så får vi begge mere tid til at ansøge og producere". Det betyder, at der på det rent faglige plan er fredeligere end tidligere. Men den gensidige kritiske ansvarlighed, som over for samfundet legitimerer, at vi får lov at have vores forskningsfrihed, fordufter og erstattes med ligegyldighed og selvbeskyttelse. Der er tale om en ond cirkel. Den øgede eksterne kontrol betyder, at. vi ikke har tid til gensidig kollegial kritik og dermed til fællesskabets egenkontrol, hvilket så igen berettiger omverdens kontrol. Jeg har lovet institutlederen ikke at komme med konkrete eksempler på denne festdag for instituttet. I dag er også de studerende meget mere tidsmæssigt pressede, end VI var i sin tid før og omkring Så det vil nok være uretfærdigt at spørge, hvorfor de ikke, som vi gjorde, også før studenteroprørets frisætning, af og til formulerer kritik og diskussion af lærernes forskning. Jeg håber ikke, at det er fordi modet mangler. De studerende er TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

14 engagerede og ansvarlige samfundsborgere og deltager på mange niveauer i organisationer og græsrodsbevægelser osv., og de er levende optaget af deres fremtidige gerning. Jeg vil bare opfordre dem til også at interessere sig for og deltage lidt mere i diskussionen af den universitetspolitik., der definerer vilkårene for de næste generationer af studerende. Dem har vi et fælles ansvar for. De studerende har et blad fsyklen med hovedvægt på aktuelle og institutinterne forhold. Men det ville være godt, hvis der også var et forum, hvor det lidt større perspektiv kunne få plads. De' studerende på humaniora organiserede for nogen tid siden en humboldt-bevægelse til forsvar for det klassiske:. universitets værdier. Men om det er sådan, der skal gøres, ved jeg ikke. Jeg ved ikke helt, hvad der skal til, for at vi kan forbedre forholdene for forskning og undervisning på universiteterne og på vores eget fag. Måske skulle man snakke lidt mere på tværs af fag og universiteter. Måske er detsådan, som man også har indset i moderne psykoterapi, at indsigt og motivation i sig selv ikke er nok til at ændre på forholdene. Der skal også være vilje, beslutsomhed og handlekraft, lidt kurage! Takl Og tillykke med jubilæet! Referencer Bjerg, Anne, Ruth Hansen, Jens Mamrnen, Arne Friemuth Petersen, Else Ryding, Carl Weltzer... Søren Willert (1967). Fremtidens psykologistudium - et oplæg til debat. Dansk Psykolognyt, 15. februar 1967, 21(4), Bjerg, Anne & Jens Mammen (1968). Derfor må den professorale 54. PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

15 < idehistorie, flaskehals brydes. Information, 26. marts 1968, s. 8. Brun, Mogens (red.) (1975). Fænomenologi til debat. Danmarks Lærerhøjskole og Københavns Universitet. Fink, Hans m.fl. (2003). Universitet og videnskab. Universitetets videnskabsteori og etik. København: Hans Reitzel. Hylleberg, Svend (2008). Er universiteterne på vej ud? Kronik i Jyllands-Posten den 19. august Jørgensen, Thomas Ekman & Steven L. B. Jensen (2008a) og det der fulgte. Information, 1Z april 2008, Sektion 2 (bogtillæg), s Jørgensen, Thomas Ekman & Steven L. B. Jensen (2008b) og det der fulgte. Studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser. København: Gyldendal. Karpatschof, Benny (2000). Fra fænomenologidebat til studenteroprør - en revurdering af Københavnerfænomenologien 30 år efter. Psyke & Logos (temanummer: Psykologiens historie i Danmark), 21(1) Katzenelson, Boje (2005). Psykologisk Institut. I: I. Christensen (red.). Aarhus Universitet Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Kristensen, Jens Erik m.fl. (red.)(2007). Ideer om et universitet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Mammen, Jens (1967a). Laborantkurset til revision. Dansk Psykolognyt, 15. april 1967, 21(8), Mammen, Jens (1967b). Elevstyret undervisning. Dansk Psyko 16gnyt, 15. november 196'7, 21(22), 372. Mammen, Jens (1968a). Uklarheder i fænomenologien. Dansk Psykolognyt, 15. februar 1968, 22(4), Optrykt i: Brun (red.) (1975, s ). Mammen, Jens (1968b). Det er emnelærens metodik, som kritiseres. Dansk Psykolognyt, 15. maj 1968, 22(10), Optrykt i: Brun (red.) (1975, s ). Mammen, Jens (lq68c). Vort studienævn contra filosofisk fakultet. Dansk Psykolognyt, 15. maj 1968,22(10), 164. Mammen, Jens (2009). Findes der en særlig dansk psykologi? Afskedsforelæsning den 7. november Psyke & Logos, 30(1), (summary, ) De tre publikationer Mammen (1%8a;b; 2009) kan frit downloades fra hjemmesiden TALE TIL PSYKOLOGISK INSTITUTS 40 ÅRS JUBILÆUM

16 Nissen, Henrik S. (1991/2004); Landet blev by Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Bind 14. (Redaktion: Olaf Olsen). København: Gyldendal & Politiken. Politiken den 4. september 2008, forsiden ("Regeringen løsner grebet om universiteterne") og s. 2. Poulsen, Henrik (1978). Psykologisk Institut, I: G. AIbeck (red.): Aarhus Universitet, Århus: Aarhus Universitetsforlag, s PSYKOLOGISK INSTITUT I 40 ÅR

17

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk Bestyrelsesmøde den 5. januar 2014 i Deltagere: Helle Kristensen, Laila Qvant, Helge Bøgegaard og Søren Kristensen. Invitation til fællesmøde med DN København Bestyrelsen har modtaget en invitation til

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Studenteroprøret i Danmark

Studenteroprøret i Danmark Studenteroprøret i Danmark AF STEVEN L.B. JENSEN OG THOMAS EKMAN JØRGENSEN Beskeden lød:»det BRÆNDER i Studiegården torsdag d. 21 kl. 15 Og SAMME AFTEN kl. 20 i Alexandersalen. Studenter-AKTIONSmøde. Kun

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi

HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi M Ø D E R E F E R A T 18. JUNI 2009 Forum HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi Møde afholdt:

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2015/2016 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Formål 2 Stk. 1. FAPIA er en

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere