Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse"

Transkript

1 Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse Analyse gennemført af aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz og konsulent Bodil Rasmussen, Byggeriets Uddannelser, marts 2010.

2 Indhold Bilag med statistiske udtræk til den kvantitative analyse vedlagt... 4 Baggrund og formål med analysen... 5 Indhold og fokus... 6 Valg af metode... 6 Den kvantitative del af analysen... 6 Den kvalitative del af analysen... 7 Styregruppen... 9 Forankring og formidling af analysen... 9 Sammenfatning af den kvalitative og kvantitative analyse Malernes deltagelse i efteruddannelse Hvad skal man kunne for at blive en god maler? Kursustyper Hvilke efteruddannelser efterspørges her og nu Praktisk tilrettelæggelse af efteruddannelse Lærlinge Manglende kendskab til muligheder for efteruddannelse Behov for videndeling og kompetenceudvikling på virksomheden Forskelle i alder, køn og geografi Anbefalinger til at øge bygningsmaleres deltagelse i efteruddannelse Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Formidlingen skal skabe dialog om mulighederne og medvirke til at skabe behovene Kontakt primært mestrene Skab dialog mellem skoler og virksomheder Brug laugene og fagforeningerne aktivt Fasthold seriøsitet og undgå aflysninger Den kvalitative analyse hvad viser interviewene Krav til kompetencer og efteruddannelsesaktiviteter i malerbranchen Personlige kompetencer Selvstændighed og planlægningsevne

3 Samarbejdsevne Kommunikation og forhandling Teambuilding Byggepladsstyring Mentorvirksomhed Faglige kompetencer Bundarbejdet er i fokus Tapetsering Materialelære Farvelære Facadebehandling Håndtering af hjælperedskaber Miljøbevidsthed Afholdelsesformer og andre rammebetingelser Praktisk pædagogik Seriøsitet Tidspunkt og varighed Eksterne kurser Leverandørkurser Interne kurser Hvad viser tallene Indledende bemærkninger til den kvantitative analyse Overordnede tendenser i statistikken Hvor gennemføres uddannelserne De gennemførte uddannelser under Maler-FKB en Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Valg af kursustype og regionale forskelle Dedikerede malerskoler VEU udbetalinger til AMU Uddannelsesbaggrund for kursusdeltagere inden for BAIs område Aldersfordelingen blandt kursusdeltagere BAI versus Maler

4 Kønsfordeling for kursusdeltagerne BAI versus Maler Arbejdsmarkedsstatus Ældre i malerfaget Kvinder i malerfaget Henvisninger Bilag med statistiske udtræk til den kvantitative analyse vedlagt Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren 4

5 Baggrund og formål med analysen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, BAI, har fået bevilget midler til gennemførelse af analysen Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse, projektnummer , Sags nr.: I undersøgelsen Bygningshåndværkeres brug af AMU Status og muligheder, februar 2006 blev det vist, at blandt andet malernes brug af AMU var meget ringe. Samtidig viste undervisningsministeriets statistik, at antallet af elevuger og kursister ikke udviste vækst inden for FKB Maling og overfladebehandling af bygninger i modsætning til udviklingen inden for BAI s område generelt. På den baggrund fandt Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, at der var behov for at analysere, dels om det nuværende udbud af AMU-kurser for malere er det rigtige, det vil sige om udbuddet svarer til efterspørgslen? Men derudover skulle analysen specielt kunne afdække, i hvilken retning de fremtidige efteruddannelser for malerne bør udvikles på baggrund af udviklingstrends i branchen og de deraf affødte nye kompetencebehov for malere. Da analysen blev igangsat, var det i en periode med generel fremgang i byggeriet. Vi vil se, om, og i hvilken grad dette eventuelt indvirker på udviklingen inden for bygningsmalerfaget. Analysen skal udmunde i en række anbefalinger om, hvilke typer efteruddannelsesmål, der bør udvikles for bygningsmalere fremover, da det skal sikres, at uddannelserne er i overensstemmelse med de behov, som såvel virksomheder som medarbejdere angiver, at de har behov for - nu og på sigt. Samtidig vil vi med analysens resultater sætte fokus på veje til at formidle de muligheder, der faktisk eksisterer for bygningsmalernes efteruddannelse. Rapportens andet sigte vil på denne baggrund være at komme med anbefalinger til en sikring af, at bygningsmalerne vil finde det enkelt at overskue og vælge efteruddannelse, da erhvervets udvikling hænger nøje sammen med malernes kvalifikationer. 5

6 Indhold og fokus Ud fra tilgængelig statistik blandt andet fra undervisningsministeriet skal det afdækkes i hvilket omfang, malere deltager i efteruddannelse og hvilke uddannelser, der især frekventeres. Dette skal ske for blandt andet at få svar på, hvordan uddannelsesfrekvensen har udviklet sig, og hvor vi står i dag. Hvilken del af det eksisterende efteruddannelsestilbud bliver efterspurgt, og er der over tiden sket en ændring i efterspørgslen? For at afdække udviklingstendenser i branchen fremover og de deraf følgende kompetencebehov, skal der iværksættes en kvalitativt orienteret undersøgelse, der består af interviews med virksomhedsejere og ansatte bygningsmalere. I det omfang henholdsvis højkonjunktur og krise inden for byggeriet har betydning for udviklingen inden for malerfaget, vil vi forsøge at belyse det. Da vi gerne vil have fokus på, hvad der skal til, for at bygningsmalere kommer på efteruddannelse, skal den kvalitative analyse også belyse, hvad der giver behov for og lyst til efteruddannelse. Alt analysemateriale bearbejdes og skal udmunde dels i anbefalinger om nye efteruddannelser og dels anbefalinger til veje til at øge bygningsmalernes deltagelse i efteruddannelsen fremover. Valg af metode Den kvantitative del af analysen Den tilgængelige statistik på området vil blive gennemgået, herunder UNI-C Statistik & Analyses statistik for undervisningsministeriet. Det kvantitative afsnit af analysen udbygges med relevante tal og oplysninger, der yderligere kan belyse malerbranchen, herunder tal fra Malerforbundet i Danmark. Således andelen af kvinder, aldersfordeling, og arbejdsmarkedsstatus blandt malerne. 6

7 Derudover er analysen suppleret med inddragelse af resultater af følgende rapporter: LO-Dokumentation 2/2009, De kønsopdelte uddannelsesvalg, samt SFI-rapport Kvinder i Malerfaget, Det nationale forskningscenter for velfærd. Den kvalitative del af analysen Den kvalitative del af analysen er blevet foretaget på baggrund af interview af såvel mestre som faglærte malere. Virksomhederne var blevet udvalgt efter følgende kriterier: 4 små virksomheder, det vil sige op til ca. 5 medarbejdere, beliggende i Hovedstaden, Sjælland, Fyn og Jylland 4 mellemstore virksomheder, det vil sige op til ca. 30 medarbejdere, beliggende i Hovedstaden, Sjælland, Fyn og Jylland 1 Interview med mester - og uafhængigt heraf interview med ca. 3 svende med særligt henblik på dynamik i interviewsituationen. I praksis har interviewene med mester været af op til halvanden times varighed og ca. det samme for 3 bygningsmalersvende. I alt er foretaget 16 interview, hvor interview med bygningsmalerne foregår i 8 fokusgrupper. Virksomheder, der er involveret i uddannelses- eller udviklingsaktiviteter på den ene eller anden måde, for eksempel virksomheder, der tager lærlinge ind, virksomheder, som virker interesserede i uddannelse, virksomheder, som har repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg, eller virksomheder, som er kendt for at være fremme i skoene, eventuelt ved at deltage i udviklingsprojekter eller have ekspanderet eller på anden måde at være blandt de virksomheder, der lægges mærke til. Sidstnævnte kriterium skal sikre, at der ikke bliver for stort fokus på barrierer i forhold til efteruddannelse, da der i forvejen eksisterer en lang række undersøgelser, der belyser disse. 1 Dog viste sig, at den ene virksomhed havde over 50 ansatte og må karakteriseres som en meget stor, mellemstor malervirksomhed. Den viste sig dog perspektivrig at have med i undersøgelsen, da den på flere punkter adskilte sig fra de øvrige virksomheder, hvilket fremgår af analysen. 7

8 Gennemførelse af den kvalitative del af undersøgelse vil blive foretaget af aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, som har deltaget i flere af BAIs analyser, således blandt andet Bygningshåndværkeres brug af AMU Status og muligheder, fra februar Danske Malermestre har været behjælpelige med at finde navne og adresser på små og mellemstore virksomheder med henblik på, at Steen Elsborg kunne planlægge og tilrettelægge de enkelte interview. Den samlede undersøgelse skal blandt andet kunne dække de følgende spørgsmål: - Er der forskel på mellemstore og små virksomheders kursusdeltagelse? - Hvem tager initiativ til at tilmelde sig et kursus? - I hvilket omfang implementeres ny viden i virksomheden opnået gennem kurser? Gør virksomhederne sig overvejelser om, hvordan de tager ny viden til sig?. - Tilskynder virksomhederne de nyudlærte til videre- og efteruddannelse? - Hvordan sælges et kursus bedst? - Har virksomheder og medarbejdere opmærksomhed på, at efter- og videreuddannelse er nødvendig? - Kan eksistensen af Malerfagets Kompetencefond påvirke interessen for efteruddannelse fremover? - Er der behov for større opmærksomhed eller mere kvalificering inden for miljø som følge af eksempelvis miljøcertificering (forsikringshensyn), personlig sikkerhed som følge af f.eks. nedslidningsskader (mest udbredt for kvinder), energirigtig adfærd, planlægning af arbejdsmiljø og indsatser, der nedbringer sygefravær? - Hvorfor er der ikke stor kursusaktivitet i Hovedstaden er det på grund af forskellen mellem land og by er ansættelsen i Hovedstaden f.eks. mere flygtig, hvorfor der så ikke satses på uddannelse? - Hvad motiverer til og giver lyst til efteruddannelse? Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der med undersøgelsen kan peges fremad, således at den udmunder i anbefalinger, som branchen kan tage til sig. 8

9 Den kvantitative del af analysen er udført af konsulenter i Byggeriets Uddannelser, mens aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz som nævnt har gennemført interviewundersøgelsen og analysearbejdet i denne forbindelse. Der er naturligvis sket en sparring mellem den eksterne konsulent og BU i forbindelse med de respektive analyser og afrapporteringen. Styregruppen Til arbejdet var knyttet en styregruppe udpeget af Malerfaget faglige Fællesudvalg. Følgende personer deltog i Styregruppen: - Hans-Henrik Sønnersgaard, MFF, Malerfaget faglige Fællesudvalg - Niels Håkonsen, Danske Malermestre - Søren Kjærsgaard, Malerforbundet i Danmark - Bodil Rasmussen, Byggeriets Uddannelser I den sidste fase af analysen har også aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz deltaget i styregruppens møder. Forankring og formidling af analysen Der er ikke midler til som en del af denne analyse at samle branchen eller de virksomheder og malersvende, der har deltaget i undersøgelsen til en konference med henblik på at forankre og formidle analysens resultater og konklusioner, men organisationerne i Styregruppen har et ønske om, at dette kan ske blandt andet med henblik på at skabe gehør for en større grad af uddannelsesplanlægning også i små og mellemstore virksomheder. Styregruppen har således planer om at præsentere analysens resultater i forbindelse med fremtidige møder for branchen. Under alle omstændigheder er analysearbejdet afsluttet med denne rapport, der vil blive oploadet til samt på branchens hjemmesider. Ligeledes er det besluttet, at de deltagende virksomheder og svende skal have et 9

10 tilbud om at få rapporten fremsendt direkte. De vil samtidig få et tilbud om individuel rådgivning i forbindelse med efteruddannelse, såfremt dette bliver efterspurgt. Det er endvidere hensigten at afsnittet med tabellerne fra UNI-C Statistik & Analyse efterfølgende bliver opdateret med tallene for 4. kvartal af Disse tal har der desværre ikke været mulighed for at inddrage med den givne frist for indlevering af rapporten til undervisningsministeriet. Sammenfatning af den kvalitative og kvantitative analyse Malernes deltagelse i efteruddannelse Det, der oprindeligt igangsatte denne analyse, var at malerne ikke syntes så aktive på efteruddannelsesområdet. Som det fremgår af det statistiske afsnit, er malerne set ud fra a-kassens VEU-udbetalinger og årligt antal kursister på arbejdsmarkedsuddannelser faktisk rimeligt aktive i forhold til gruppens antal. Statistikken viser, at malerområdet har haft en fremgang målt i antal elever den er blot ikke nær så stor som den fremgang, der har været for BAI som helhed. Målt i antallet af elevuger har malerfaget fra 2004 og frem haft en større fremgang procentuelt end BAI som helhed, hvilket skyldes et stort antal længerevarende kurser inden for malerområdet. Det er væsentligt at bemærke, at mens andelen af faglærte udgør 52 % for BAI i de to seneste år, så er andelen af faglærte inden for malernes område hele 72 %. Flertallet af personer, der deltager i efteruddannelse inden for Maler-FKB en, har altså en grunduddannelse, hvilket muligvis er årsag til, at fremgangen i antal kursister ikke er så stor som inden for BAI generelt. Det er også væsentligt at fremhæve, at selvom malerne er faglærte, så er det ikke sådan, at det afholder malerne fra at søge efteruddannelse kort tid efter, at de er udlærte. Malere i alderen fra 25 til 39 er de mest aktive kursusgængere og er også mere aktive end de 10

11 tilsvarende aldersgrupper for BAI som helhed. Andelen af beskæftigede malere på efteruddannelse er ligeledes høj og er gennem årene steget til 90 %. Et område, hvor malerne afviger fra BAI s gennemsnit, er på fordelingen mellem mænd og kvinder. Hvor BAI s andel af kvinder, der deltager på uddannelserne, er på et stabilt lavt niveau - omkring 5 % - så er andelen af kvinder, der deltager på kurser inden for malerfaget de senere år steget til mere end 50 % og i 2009 endda til 56 %. De kvindelige malere udgør ganske vist 42 % i aldersgruppen de årige, og 48 % i aldersgruppen de årige. På den baggrund kan vi konkludere, at de kvindelige malere deltager hyppigere i efteruddannelse end mændene. Interviewundersøgelsen viser, at der i de små og mellemstore virksomheder findes motivation for øgede efteruddannelsesaktiviteter blandt såvel mestre som svende. Hvad skal man kunne for at blive en god maler? Interviewene afslører, at et godt bundarbejde er alfa og omega for en maler det er det helt grundlæggende. Det er en stadig udfordring og også en forudsætning for, at et givent malerarbejde bliver godt. Desuden skal maleren have viden om materialer og være god til at håndtere maskiner for at kunne vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder. En god maler skal kunne planlægge sit arbejde, og maleren skal være god til at kommunikere og samarbejde med andre. Det gælder såvel med andre håndværkere, eksterne partnere og kunder og beboere, ligesom evnen til forhandling bliver fremhævet. Disse emner er alle vigtige, for at maleren kan begå sig på en byggeplads, hvor maleren kommer til sidst i rækken af håndværkere, og er den gruppe, der har ansvar for, at eksempelvis nye lokaler præsenterer sig godt. Forhandlingsevne kommer gang på gang i brug overfor andre håndværkere, da samarbejdet på en byggeplads dels skal sikre en hensigtsmæssig byggeproces og dels skal sikre, at samarbejdet glider uden konflikter. I interviewene fremgår det, at respekten for 11

12 hinanden og de forskellige faggrupper, dialogen og det psykiske arbejdsmiljø er vigtige faktorer, som malerne skal evne at bidrage til. Kursustyper Når vi ser på de kurser, malerne faktisk deltager i, så er ca. 40 % af kursernei malerfaglige kurser, ca. 40 % er ikke direkte malerfaglige kurser. Dette er kurser såsom Konflikthåndtering, Videndeling og læring i virksomheden, Ledelses- og samarbejdsteknik, Salgsteknik, Kundeservice, Samarbejde i grupper i virksomheden, Byggepladslogistik og sjakbajs. Endelig udgør certifikatkurserne ca. 20 %. De relevante certifikatkurser for malere er Epoxy, Rulle- og Bukkestillads og Systemstillads. Denne fordelingen stemmer godt overens med den kompetenceprofil, malerne skal have. I interviewundersøgelsen er der ingen tendens til, at malerfaglige fag tæller højere end de tværgående eller de såkaldte bløde fag. Hvilke efteruddannelser efterspørges her og nu Det ventes, at der fremover vil komme mere fokus på tapetsering. I dag er der ikke mange, der beskæftiger sig med tapetsering virksomhederne har typisk en ældre maler gående, der er rigtig god til det, men da der synes at være en trend med dyre tapeter, der vinder frem, vurderes det, at flere malere fremover bør kunne dette håndværk. Der er i virksomhederne også fokus på anvendelse af nye materialer, teknikker og redskaber, f.eks. indenfor sprøjtespartling og sprøjtemaling, fugearbejde, loftsmaling, vådrumsarbejde m.v. Endvidere efterspørges farvelære, facadebehandling og anvendelse af hjælperedskaber. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med materialer, teknikker og redskaber er fokus på sikker anvendelse af disse samt på miljørigtige materialer, arbejdsmiljø, hensigtsmæssig anvendelse af redskaber. Disse kurser kan dog ikke stå alene. Der er i virksomhederne stort fokus på, at der mangler videndeling og erfaringsudveksling, ligesom der efterspørges muligheder for at 12

13 kombinere dette med efteruddannelsesaktiviteter. Der efterspørges aktiviteter, der kan skabe sammenhold og korpsånd. Praktisk tilrettelæggelse af efteruddannelse Som nævnt efterlader interviewene det billede, at der er motivation for øgede efteruddannelsesaktiviteter. Men det er nødvendigt at tage udgangspunkt i de konkrete udfordringer og i den konkrete virkelighed, som malerne befinder sig i. Da malerne skal kunne håndtere såvel de rent faglige problemstillinger ligeså vel som de personlige kompetencer som planlægning, kommunikation og forhandling, skal der tages højde for dette ved sammensætning og tilrettelæggelse af kurser. Den praktiske tilrettelæggelse af uddannelse skal sammenkæde det rent faglige, det praktiske og teoretiske indhold samtidig med, at det også skal sammenholdes med det planlægningsmæssige og kommunikative på en byggeplads. Efteruddannelsen skal kort sagt være problemorienteret. Blandt andet fremhæves det som afgørende og vigtigt, at et kursus giver lejlighed til at arbejde med hænderne. Kurset i Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater er som udgangspunkt et teoretisk kursus, men malerne efterspørger at blive aktiveret, f.eks. ved selv at stå og blande. Det er ved at arbejde med tingene, at læring og erkendelse opstår. Malerne har god gavn af leverandørkurser, f.eks. til håndtering af nye maskiner og materialer. Mestre og svende kunne ønske, at leverandørkurserne i højere grad indgik i et AMU-forløb, hvor man havde lejlighed til også praktisk at arbejde med de nye materialer. Der er en positiv indstilling til efteruddannelse, dels af hensyn til at kvalificere malerne inden for områder, hvor der er et kompetencebehov, og dels for at fastholde arbejdskraften. I interviewene fremkommer det billede, at efteruddannelse bidrager til at forbedre arbejdets kvalitet, samtidig med at efteruddannelse forbedrer arbejdsklimaet og arbejdstilfredsheden. 13

14 Lærlinge Egentlig skelner mestrene ikke mellem efteruddannelse og grunduddannelse. Mange mestre forsøger at give lærlingene udfordringer. Faktisk får vi gennem interviewene indtryk af, at der er fokus på, at såvel mestrene som svendene tager ansvar for oplæring og for lærlingens læringsmiljø. I den forbindelse efterspørges for eksempel kurser i praktikvejledning. Manglende kendskab til muligheder for efteruddannelse Det synes at være typisk, at mestrene ikke har overblik over efteruddannelsesmulighederne i AMU eller har kendskab til Malerfagets Kompetencefond. Mange kender derfor heller ikke overenskomstkravet om 14 dages ret til selvvalgt efteruddannelse dette krav gælder også for lærlinge. Der er enighed om - såvel blandt svende som mestre - at det er mester, der tager initiativ til efteruddannelse. Det, der bliver efterspurgt, er en plakat, som man kan have hængende - noget som skaber blikfang, og som fortæller om muligheder for efteruddannelse. Igennem interviewene får vi ikke indtryk af, at skolerne er i dialog med de små og mellemstore virksomheder om efteruddannelsesmulighederne. Undtagelsen er den store mellemstore virksomhed, der har jævnlig kontakt til en AMU-udbyder. Behov for videndeling og kompetenceudvikling på virksomheden Mange af svendene efterspørger møder på virksomheden for at møde kolleger og være med til erfaringsudveksling og videndeling. Ofte arbejder svendene i mindre team, hvis ikke helt alene og har meget sjældent mulighed for at mødes, ja kender måske knap sine kolleger. Møderne i dag er helt tilfældige. Svendene kunne godt tænke sig at deltage i kompetenceudviklende møder på virksomheden, for eksempel med deltagelse fra leverandører eller med erhvervsskoler for eksempel en dag om måneden. Der bliver ikke typisk talt efteruddannelse, når mester og malersvend mødes i dag. 14

15 Organisationerne Malerforbundet i Danmark og Danske Malermestre har i forbindelse med styregruppens møder udtrykt interesse for at have tættere kontakt blandt andet til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg også med henblik på at informere om efteruddannelse. Vi vil i den forbindelse tillade os at henvise til rapportens afsnit om anbefalinger. Forskelle i alder, køn og geografi Der kan i interviewundersøgelsen ikke konstateres forskelle virksomhederne imellem med hensyn til geografi, alder eller køn. Men der kan konstateres forskelle afhængig af, om det handler om en lille og mellemstor og en stor, mellemstor virksomhed. Mestre og svende i de små og mellemstore virksomheder udtrykker ønske om, at der afsættes en dag i virksomheden, som kan bruges til kompetenceudvikling, mens den ene store virksomhed, der er besøgt gerne ser, at svendene kommer på skole. Såvel mestre og svende er enige om, at efteruddannelse skal ligge i arbejdstiden. Det viser sig, at de yngste malere faktisk har meget stor lyst til efteruddannelse, at de er nysgerrige og gerne vil noget mere. Dette fremgår af interviewene, og statistikken viser, at det faktisk også forholder sig sådan. De yngre aldersgrupper helt fra 25 år, hvor mange netop er blevet udlært som malere, deltager ifølge statistikken lige så ivrigt i efteruddannelse som malere i 30 erne. Af statistikken kan vi se, at malere over 60 år deltager mere i efteruddannelse end gennemsnittet for andre bygningsarbejdere inden for BAI. De ældre malere fremtræder ikke i interviewene som en gruppe med særlige behov, men snarere som en gruppe med særlige faglige kompetencer. I modsætning til andre håndværksfag er malerfaget et fag med mange kvinder. Kvinderne træder frem i statistikken, fordi de er mange, og fordi de i høj grad deltager i efteruddannelse. Af statistikken fremgår det også, at kvinder ikke er mere berørte af ledighed end mænd. I den kvalitative analyse fremtræder kvinder ikke som en gruppe, der kræver særlige hensyn eller opmærksomhed. Kvinder er fuldt integrerede i malerfaget. 15

16 Kvinder kan måske have nogle andre jobområder end mænd. I afsnittets kvantitative analyse fremgår, at der kan være en vis kønsdeling, således at kvindelige malere oftere arbejder hos private kunder end mænd Af statistikken kan det ses, at kvinder vælger Anvendelse af ældre maleteknikker og dekorative maleteknikker i højere grad end mænd, mens mænd vælger Anvendelse af bygge- og anlægstegninger og Logistik på byggepladsen. Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren 16

17 Anbefalinger til at øge bygningsmaleres deltagelse i efteruddannelse Den kvalitative undersøgelse peger på et stort potentiale for at øge efteruddannelsesaktiviteterne i malerbranchen. Tre forhold synes overordnet afgørende: Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Formidlingen af efteruddanelsesmulighederne skal skabe dialog om mulighederne og dermed samtidig medvirke til at skabe behovene Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Det er helt afgørende for motivationen til at deltage i efteruddannelsesaktiviteter, at indholdet tager afsæt i de problemer, som mestre og svende oplever i det daglige arbejdsliv. Kurserne skal sættes sammen, så de indholdsmæssigt rammer de nuværende og kommende arbejdsopgaver og dertil knyttede kompetencebehov. Interviewene peger meget tydeligt på, at de kompetencemæssige udfordringer i malerbranchen i høj grad er at finde inden for det personlige område. Samtidigt peger interviewene på, at man i tilrettelæggelsen af kurser, der kan udvikle de personlige kompetencer, skal sætte forløb sammen, der skaber et miks af personlig og faglig kompetenceudvikling, så mestre og svende motiveres til at deltage i dem gennem en oplevelse af, at det er kurser, der kan gøre en reel forskel i det daglige arbejdsliv og at der ikke er tale om rene pædagog-kurser. Den indholdsmæssige anbefaling er således at skabe problemorienterede kurser, hvor der både fokuseres på udvikling af de personlige og faglige kompetencer. Indholdet i sådanne kurser er nærmere beskrevet i afsnittet, der beskriver den kvalitative analyse. De særlig vigtige overskrifter i den forbindelse er: 17

18 Selvstændighed og planlægningsevne Samarbejdsevne Kommunikation og forhandling Teambuilding Bundarbejde Tapetsering Nye materialer og redskaber Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Det er helt afgørende for øget motivation til efteruddannelse i malerbranchen, at der samtidig med det rigtige indhold skabes de rigtige afholdelsesformer. Interviewene peger på, at der er forskel på behovene blandt de små, mellemstore og store virksomheder. Noget kunne tyde på, at det nuværende udbud primært dækker de store virksomheders behov for eksterne stringent emneopdelte kurser og i mindre grad er gearet til de små og mellemstores virksomheders ønsker om interne problemorienterede kurser. Svendene peger på den interne dialog som afgørende vigtig for fastholdelsen og udviklingen af kvaliteten i faget og både mestre og svende erkender, at den i de små og mellemstore virksomheder alt for ofte ikke gennemføres systematisk og med udbytte. I forhold til kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser er det således anbefalingen at satse på at udvikle et tilbud til virksomhederne om tilbagevendende møder, der skabes på arbejdspladserne og tager afsæt i de oplevede udfordringer i dagligdagens arbejdsliv. Interne kurser, hvor underviserne skaber samspil mellem organisations- og kompetenceudvikling, så kurserne både løfter den enkelte deltager og læringsmiljøet på arbejdspladsen. Og man kan fint samle to eller tre mindre virksomheder til et hold, hvor man i løbet af kursusdagene såvel arbejder samlet som opdelt i virksomhedsgrupper. 18

19 I forhold til gennemførelsen er det afgørende for motivationen, at kurserne tilrettelægges ud fra en problemorienteret og erfaringsbaseret pædagogik, der i stedet for at være baseret på teoretisk belæring, fokuserer på at skabe læring gennem erkendelse. Dette gælder også for de eksterne kurser. Indholdet er nærmere præciseret i afsnittet, der beskriver den kvalitative analyse. Formidlingen skal skabe dialog om mulighederne og medvirke til at skabe behovene Det er en grundlæggende forudsætning for øget aktivitet, at der skabes mere viden om mulighederne i feltet. Det er helt afgørende at komme i dialog med mestre og svende i de små og mellemstore virksomheder om de mange muligheder og de gode økonomiske betingelser. Det er også på den måde, at man bedst udvikler og sælger kursusaktiviteter. Til trods for, at vi i undersøgelsen har interviewet mestre og svende fra virksomheder, der i forvejen er kendt for et vist engagement i uddannelsesmæssige sammenhænge, så har det været slående, at kun mesteren i den største af virksomhederne kendte til mulighederne før interviewet. Kontakt primært mestrene Svendene regner med, at initiativet til deltagelse i efteruddannelse kommer fra mester: Jeg regner med, at min mester kan fortælle mig det. Jeg har spurgt ham tit, hvor kurserne var Som oftest er det også på initiativ af mestrene, at malerne tager på kursus: 19

20 Vi hiver dem ikke ind til en samtale, og spørger: hvad kunne I godt tænke jer. Jeg hiver dem ind til det, jeg synes er relevant ( ) Det er sjældent de selv kommer, men når de gør, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg vil sige, at i 90 % af tilfældene er det mig, der kommer med det, og så er de jo glade (mester, mellemstor virksomhed) Mestrene i de små og mellemstore virksomheder vil helt generelt gerne have mere viden om, hvilke kurser der findes: Vi får en brochure fra skolen, og det er sådan set det. Det er jo klart, de bliver nødt til at gøre et eller andet, mere end hvad de gør nu ( ) Man skal altså have mere end det, de tilbyder, det er sådan noget marmorering og sådan noget. Sådan noget medarbejderkurser, det synes jeg ikke jeg kan huske, jeg har fået. (Mester, mellemstor virksomhed) Et sådant godt samarbejde eksisterer mellem den største af de interviewede virksomheder og den nærliggende AMU-udbyder. Virksomheden oplever, at de bruger hinanden som strategiske samarbejdspartnere: De kan godt ringe til mig og spørge om jeg har to til et kursus. De ringer også hvis de har en potentiel lærling ( ) Vi bruger dem meget, og de ringer også til os, hvis det er (Mester, mellemstor virksomhed) Det vil være afgørende vigtigt, at man på den ene eller anden måde finder ud af at etablere en direkte dialog til de små og mellemstore mestre, og det udgør en anbefaling, at man afsøger alle muligheder for at sætte efteruddannelse på dagsordenen. Skab dialog mellem skoler og virksomheder Ofte udsender AMU-udbyderne skriftligt informationsmateriale til virksomhederne, men interviewene peger på, at det i de små og mellemstore virksomheder i travlheden mange gange ender i en glemt bunke på skrivebordet. Både mestre og svende peger på, at der bør skabes øget dialog mellem skoler og virksomheder for at få budskaberne igennem. 20

Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse

Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse Analyse gennemført af aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg

Læs mere

AMU medvirker til en bedre byggeproces

AMU medvirker til en bedre byggeproces AMU medvirker til en bedre byggeproces Elsborg & Schantz Innovative læringsrum Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) det handler om at blive involveret og engageret i processen! Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest FVU-plan, 2010-11: VUC Vest På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk

DISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk EVALUERING Kursusdage i Det Midtjyske Netværk December 2003 Indhold Deltagerne 3 1. kursusforløb 3 2. kursusforløb 4 Ressourceforbruget 5 Deltagernes evaluering 5 Tovholders erfaring 7 Rekruttering...

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere