Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse"

Transkript

1 Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse Analyse gennemført af aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz og konsulent Bodil Rasmussen, Byggeriets Uddannelser, marts 2010.

2 Indhold Bilag med statistiske udtræk til den kvantitative analyse vedlagt... 4 Baggrund og formål med analysen... 5 Indhold og fokus... 6 Valg af metode... 6 Den kvantitative del af analysen... 6 Den kvalitative del af analysen... 7 Styregruppen... 9 Forankring og formidling af analysen... 9 Sammenfatning af den kvalitative og kvantitative analyse Malernes deltagelse i efteruddannelse Hvad skal man kunne for at blive en god maler? Kursustyper Hvilke efteruddannelser efterspørges her og nu Praktisk tilrettelæggelse af efteruddannelse Lærlinge Manglende kendskab til muligheder for efteruddannelse Behov for videndeling og kompetenceudvikling på virksomheden Forskelle i alder, køn og geografi Anbefalinger til at øge bygningsmaleres deltagelse i efteruddannelse Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Formidlingen skal skabe dialog om mulighederne og medvirke til at skabe behovene Kontakt primært mestrene Skab dialog mellem skoler og virksomheder Brug laugene og fagforeningerne aktivt Fasthold seriøsitet og undgå aflysninger Den kvalitative analyse hvad viser interviewene Krav til kompetencer og efteruddannelsesaktiviteter i malerbranchen Personlige kompetencer Selvstændighed og planlægningsevne

3 Samarbejdsevne Kommunikation og forhandling Teambuilding Byggepladsstyring Mentorvirksomhed Faglige kompetencer Bundarbejdet er i fokus Tapetsering Materialelære Farvelære Facadebehandling Håndtering af hjælperedskaber Miljøbevidsthed Afholdelsesformer og andre rammebetingelser Praktisk pædagogik Seriøsitet Tidspunkt og varighed Eksterne kurser Leverandørkurser Interne kurser Hvad viser tallene Indledende bemærkninger til den kvantitative analyse Overordnede tendenser i statistikken Hvor gennemføres uddannelserne De gennemførte uddannelser under Maler-FKB en Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Valg af kursustype og regionale forskelle Dedikerede malerskoler VEU udbetalinger til AMU Uddannelsesbaggrund for kursusdeltagere inden for BAIs område Aldersfordelingen blandt kursusdeltagere BAI versus Maler

4 Kønsfordeling for kursusdeltagerne BAI versus Maler Arbejdsmarkedsstatus Ældre i malerfaget Kvinder i malerfaget Henvisninger Bilag med statistiske udtræk til den kvantitative analyse vedlagt Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren 4

5 Baggrund og formål med analysen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, BAI, har fået bevilget midler til gennemførelse af analysen Udviklingstendenser i bygningsmalerfaget Bygningsmaleres behov for efteruddannelse, projektnummer , Sags nr.: I undersøgelsen Bygningshåndværkeres brug af AMU Status og muligheder, februar 2006 blev det vist, at blandt andet malernes brug af AMU var meget ringe. Samtidig viste undervisningsministeriets statistik, at antallet af elevuger og kursister ikke udviste vækst inden for FKB Maling og overfladebehandling af bygninger i modsætning til udviklingen inden for BAI s område generelt. På den baggrund fandt Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, at der var behov for at analysere, dels om det nuværende udbud af AMU-kurser for malere er det rigtige, det vil sige om udbuddet svarer til efterspørgslen? Men derudover skulle analysen specielt kunne afdække, i hvilken retning de fremtidige efteruddannelser for malerne bør udvikles på baggrund af udviklingstrends i branchen og de deraf affødte nye kompetencebehov for malere. Da analysen blev igangsat, var det i en periode med generel fremgang i byggeriet. Vi vil se, om, og i hvilken grad dette eventuelt indvirker på udviklingen inden for bygningsmalerfaget. Analysen skal udmunde i en række anbefalinger om, hvilke typer efteruddannelsesmål, der bør udvikles for bygningsmalere fremover, da det skal sikres, at uddannelserne er i overensstemmelse med de behov, som såvel virksomheder som medarbejdere angiver, at de har behov for - nu og på sigt. Samtidig vil vi med analysens resultater sætte fokus på veje til at formidle de muligheder, der faktisk eksisterer for bygningsmalernes efteruddannelse. Rapportens andet sigte vil på denne baggrund være at komme med anbefalinger til en sikring af, at bygningsmalerne vil finde det enkelt at overskue og vælge efteruddannelse, da erhvervets udvikling hænger nøje sammen med malernes kvalifikationer. 5

6 Indhold og fokus Ud fra tilgængelig statistik blandt andet fra undervisningsministeriet skal det afdækkes i hvilket omfang, malere deltager i efteruddannelse og hvilke uddannelser, der især frekventeres. Dette skal ske for blandt andet at få svar på, hvordan uddannelsesfrekvensen har udviklet sig, og hvor vi står i dag. Hvilken del af det eksisterende efteruddannelsestilbud bliver efterspurgt, og er der over tiden sket en ændring i efterspørgslen? For at afdække udviklingstendenser i branchen fremover og de deraf følgende kompetencebehov, skal der iværksættes en kvalitativt orienteret undersøgelse, der består af interviews med virksomhedsejere og ansatte bygningsmalere. I det omfang henholdsvis højkonjunktur og krise inden for byggeriet har betydning for udviklingen inden for malerfaget, vil vi forsøge at belyse det. Da vi gerne vil have fokus på, hvad der skal til, for at bygningsmalere kommer på efteruddannelse, skal den kvalitative analyse også belyse, hvad der giver behov for og lyst til efteruddannelse. Alt analysemateriale bearbejdes og skal udmunde dels i anbefalinger om nye efteruddannelser og dels anbefalinger til veje til at øge bygningsmalernes deltagelse i efteruddannelsen fremover. Valg af metode Den kvantitative del af analysen Den tilgængelige statistik på området vil blive gennemgået, herunder UNI-C Statistik & Analyses statistik for undervisningsministeriet. Det kvantitative afsnit af analysen udbygges med relevante tal og oplysninger, der yderligere kan belyse malerbranchen, herunder tal fra Malerforbundet i Danmark. Således andelen af kvinder, aldersfordeling, og arbejdsmarkedsstatus blandt malerne. 6

7 Derudover er analysen suppleret med inddragelse af resultater af følgende rapporter: LO-Dokumentation 2/2009, De kønsopdelte uddannelsesvalg, samt SFI-rapport Kvinder i Malerfaget, Det nationale forskningscenter for velfærd. Den kvalitative del af analysen Den kvalitative del af analysen er blevet foretaget på baggrund af interview af såvel mestre som faglærte malere. Virksomhederne var blevet udvalgt efter følgende kriterier: 4 små virksomheder, det vil sige op til ca. 5 medarbejdere, beliggende i Hovedstaden, Sjælland, Fyn og Jylland 4 mellemstore virksomheder, det vil sige op til ca. 30 medarbejdere, beliggende i Hovedstaden, Sjælland, Fyn og Jylland 1 Interview med mester - og uafhængigt heraf interview med ca. 3 svende med særligt henblik på dynamik i interviewsituationen. I praksis har interviewene med mester været af op til halvanden times varighed og ca. det samme for 3 bygningsmalersvende. I alt er foretaget 16 interview, hvor interview med bygningsmalerne foregår i 8 fokusgrupper. Virksomheder, der er involveret i uddannelses- eller udviklingsaktiviteter på den ene eller anden måde, for eksempel virksomheder, der tager lærlinge ind, virksomheder, som virker interesserede i uddannelse, virksomheder, som har repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg, eller virksomheder, som er kendt for at være fremme i skoene, eventuelt ved at deltage i udviklingsprojekter eller have ekspanderet eller på anden måde at være blandt de virksomheder, der lægges mærke til. Sidstnævnte kriterium skal sikre, at der ikke bliver for stort fokus på barrierer i forhold til efteruddannelse, da der i forvejen eksisterer en lang række undersøgelser, der belyser disse. 1 Dog viste sig, at den ene virksomhed havde over 50 ansatte og må karakteriseres som en meget stor, mellemstor malervirksomhed. Den viste sig dog perspektivrig at have med i undersøgelsen, da den på flere punkter adskilte sig fra de øvrige virksomheder, hvilket fremgår af analysen. 7

8 Gennemførelse af den kvalitative del af undersøgelse vil blive foretaget af aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, som har deltaget i flere af BAIs analyser, således blandt andet Bygningshåndværkeres brug af AMU Status og muligheder, fra februar Danske Malermestre har været behjælpelige med at finde navne og adresser på små og mellemstore virksomheder med henblik på, at Steen Elsborg kunne planlægge og tilrettelægge de enkelte interview. Den samlede undersøgelse skal blandt andet kunne dække de følgende spørgsmål: - Er der forskel på mellemstore og små virksomheders kursusdeltagelse? - Hvem tager initiativ til at tilmelde sig et kursus? - I hvilket omfang implementeres ny viden i virksomheden opnået gennem kurser? Gør virksomhederne sig overvejelser om, hvordan de tager ny viden til sig?. - Tilskynder virksomhederne de nyudlærte til videre- og efteruddannelse? - Hvordan sælges et kursus bedst? - Har virksomheder og medarbejdere opmærksomhed på, at efter- og videreuddannelse er nødvendig? - Kan eksistensen af Malerfagets Kompetencefond påvirke interessen for efteruddannelse fremover? - Er der behov for større opmærksomhed eller mere kvalificering inden for miljø som følge af eksempelvis miljøcertificering (forsikringshensyn), personlig sikkerhed som følge af f.eks. nedslidningsskader (mest udbredt for kvinder), energirigtig adfærd, planlægning af arbejdsmiljø og indsatser, der nedbringer sygefravær? - Hvorfor er der ikke stor kursusaktivitet i Hovedstaden er det på grund af forskellen mellem land og by er ansættelsen i Hovedstaden f.eks. mere flygtig, hvorfor der så ikke satses på uddannelse? - Hvad motiverer til og giver lyst til efteruddannelse? Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der med undersøgelsen kan peges fremad, således at den udmunder i anbefalinger, som branchen kan tage til sig. 8

9 Den kvantitative del af analysen er udført af konsulenter i Byggeriets Uddannelser, mens aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz som nævnt har gennemført interviewundersøgelsen og analysearbejdet i denne forbindelse. Der er naturligvis sket en sparring mellem den eksterne konsulent og BU i forbindelse med de respektive analyser og afrapporteringen. Styregruppen Til arbejdet var knyttet en styregruppe udpeget af Malerfaget faglige Fællesudvalg. Følgende personer deltog i Styregruppen: - Hans-Henrik Sønnersgaard, MFF, Malerfaget faglige Fællesudvalg - Niels Håkonsen, Danske Malermestre - Søren Kjærsgaard, Malerforbundet i Danmark - Bodil Rasmussen, Byggeriets Uddannelser I den sidste fase af analysen har også aktionsforsker og konsulent Steen Elsborg, Partner, Elsborg & Schantz deltaget i styregruppens møder. Forankring og formidling af analysen Der er ikke midler til som en del af denne analyse at samle branchen eller de virksomheder og malersvende, der har deltaget i undersøgelsen til en konference med henblik på at forankre og formidle analysens resultater og konklusioner, men organisationerne i Styregruppen har et ønske om, at dette kan ske blandt andet med henblik på at skabe gehør for en større grad af uddannelsesplanlægning også i små og mellemstore virksomheder. Styregruppen har således planer om at præsentere analysens resultater i forbindelse med fremtidige møder for branchen. Under alle omstændigheder er analysearbejdet afsluttet med denne rapport, der vil blive oploadet til samt på branchens hjemmesider. Ligeledes er det besluttet, at de deltagende virksomheder og svende skal have et 9

10 tilbud om at få rapporten fremsendt direkte. De vil samtidig få et tilbud om individuel rådgivning i forbindelse med efteruddannelse, såfremt dette bliver efterspurgt. Det er endvidere hensigten at afsnittet med tabellerne fra UNI-C Statistik & Analyse efterfølgende bliver opdateret med tallene for 4. kvartal af Disse tal har der desværre ikke været mulighed for at inddrage med den givne frist for indlevering af rapporten til undervisningsministeriet. Sammenfatning af den kvalitative og kvantitative analyse Malernes deltagelse i efteruddannelse Det, der oprindeligt igangsatte denne analyse, var at malerne ikke syntes så aktive på efteruddannelsesområdet. Som det fremgår af det statistiske afsnit, er malerne set ud fra a-kassens VEU-udbetalinger og årligt antal kursister på arbejdsmarkedsuddannelser faktisk rimeligt aktive i forhold til gruppens antal. Statistikken viser, at malerområdet har haft en fremgang målt i antal elever den er blot ikke nær så stor som den fremgang, der har været for BAI som helhed. Målt i antallet af elevuger har malerfaget fra 2004 og frem haft en større fremgang procentuelt end BAI som helhed, hvilket skyldes et stort antal længerevarende kurser inden for malerområdet. Det er væsentligt at bemærke, at mens andelen af faglærte udgør 52 % for BAI i de to seneste år, så er andelen af faglærte inden for malernes område hele 72 %. Flertallet af personer, der deltager i efteruddannelse inden for Maler-FKB en, har altså en grunduddannelse, hvilket muligvis er årsag til, at fremgangen i antal kursister ikke er så stor som inden for BAI generelt. Det er også væsentligt at fremhæve, at selvom malerne er faglærte, så er det ikke sådan, at det afholder malerne fra at søge efteruddannelse kort tid efter, at de er udlærte. Malere i alderen fra 25 til 39 er de mest aktive kursusgængere og er også mere aktive end de 10

11 tilsvarende aldersgrupper for BAI som helhed. Andelen af beskæftigede malere på efteruddannelse er ligeledes høj og er gennem årene steget til 90 %. Et område, hvor malerne afviger fra BAI s gennemsnit, er på fordelingen mellem mænd og kvinder. Hvor BAI s andel af kvinder, der deltager på uddannelserne, er på et stabilt lavt niveau - omkring 5 % - så er andelen af kvinder, der deltager på kurser inden for malerfaget de senere år steget til mere end 50 % og i 2009 endda til 56 %. De kvindelige malere udgør ganske vist 42 % i aldersgruppen de årige, og 48 % i aldersgruppen de årige. På den baggrund kan vi konkludere, at de kvindelige malere deltager hyppigere i efteruddannelse end mændene. Interviewundersøgelsen viser, at der i de små og mellemstore virksomheder findes motivation for øgede efteruddannelsesaktiviteter blandt såvel mestre som svende. Hvad skal man kunne for at blive en god maler? Interviewene afslører, at et godt bundarbejde er alfa og omega for en maler det er det helt grundlæggende. Det er en stadig udfordring og også en forudsætning for, at et givent malerarbejde bliver godt. Desuden skal maleren have viden om materialer og være god til at håndtere maskiner for at kunne vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder. En god maler skal kunne planlægge sit arbejde, og maleren skal være god til at kommunikere og samarbejde med andre. Det gælder såvel med andre håndværkere, eksterne partnere og kunder og beboere, ligesom evnen til forhandling bliver fremhævet. Disse emner er alle vigtige, for at maleren kan begå sig på en byggeplads, hvor maleren kommer til sidst i rækken af håndværkere, og er den gruppe, der har ansvar for, at eksempelvis nye lokaler præsenterer sig godt. Forhandlingsevne kommer gang på gang i brug overfor andre håndværkere, da samarbejdet på en byggeplads dels skal sikre en hensigtsmæssig byggeproces og dels skal sikre, at samarbejdet glider uden konflikter. I interviewene fremgår det, at respekten for 11

12 hinanden og de forskellige faggrupper, dialogen og det psykiske arbejdsmiljø er vigtige faktorer, som malerne skal evne at bidrage til. Kursustyper Når vi ser på de kurser, malerne faktisk deltager i, så er ca. 40 % af kursernei malerfaglige kurser, ca. 40 % er ikke direkte malerfaglige kurser. Dette er kurser såsom Konflikthåndtering, Videndeling og læring i virksomheden, Ledelses- og samarbejdsteknik, Salgsteknik, Kundeservice, Samarbejde i grupper i virksomheden, Byggepladslogistik og sjakbajs. Endelig udgør certifikatkurserne ca. 20 %. De relevante certifikatkurser for malere er Epoxy, Rulle- og Bukkestillads og Systemstillads. Denne fordelingen stemmer godt overens med den kompetenceprofil, malerne skal have. I interviewundersøgelsen er der ingen tendens til, at malerfaglige fag tæller højere end de tværgående eller de såkaldte bløde fag. Hvilke efteruddannelser efterspørges her og nu Det ventes, at der fremover vil komme mere fokus på tapetsering. I dag er der ikke mange, der beskæftiger sig med tapetsering virksomhederne har typisk en ældre maler gående, der er rigtig god til det, men da der synes at være en trend med dyre tapeter, der vinder frem, vurderes det, at flere malere fremover bør kunne dette håndværk. Der er i virksomhederne også fokus på anvendelse af nye materialer, teknikker og redskaber, f.eks. indenfor sprøjtespartling og sprøjtemaling, fugearbejde, loftsmaling, vådrumsarbejde m.v. Endvidere efterspørges farvelære, facadebehandling og anvendelse af hjælperedskaber. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med materialer, teknikker og redskaber er fokus på sikker anvendelse af disse samt på miljørigtige materialer, arbejdsmiljø, hensigtsmæssig anvendelse af redskaber. Disse kurser kan dog ikke stå alene. Der er i virksomhederne stort fokus på, at der mangler videndeling og erfaringsudveksling, ligesom der efterspørges muligheder for at 12

13 kombinere dette med efteruddannelsesaktiviteter. Der efterspørges aktiviteter, der kan skabe sammenhold og korpsånd. Praktisk tilrettelæggelse af efteruddannelse Som nævnt efterlader interviewene det billede, at der er motivation for øgede efteruddannelsesaktiviteter. Men det er nødvendigt at tage udgangspunkt i de konkrete udfordringer og i den konkrete virkelighed, som malerne befinder sig i. Da malerne skal kunne håndtere såvel de rent faglige problemstillinger ligeså vel som de personlige kompetencer som planlægning, kommunikation og forhandling, skal der tages højde for dette ved sammensætning og tilrettelæggelse af kurser. Den praktiske tilrettelæggelse af uddannelse skal sammenkæde det rent faglige, det praktiske og teoretiske indhold samtidig med, at det også skal sammenholdes med det planlægningsmæssige og kommunikative på en byggeplads. Efteruddannelsen skal kort sagt være problemorienteret. Blandt andet fremhæves det som afgørende og vigtigt, at et kursus giver lejlighed til at arbejde med hænderne. Kurset i Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater er som udgangspunkt et teoretisk kursus, men malerne efterspørger at blive aktiveret, f.eks. ved selv at stå og blande. Det er ved at arbejde med tingene, at læring og erkendelse opstår. Malerne har god gavn af leverandørkurser, f.eks. til håndtering af nye maskiner og materialer. Mestre og svende kunne ønske, at leverandørkurserne i højere grad indgik i et AMU-forløb, hvor man havde lejlighed til også praktisk at arbejde med de nye materialer. Der er en positiv indstilling til efteruddannelse, dels af hensyn til at kvalificere malerne inden for områder, hvor der er et kompetencebehov, og dels for at fastholde arbejdskraften. I interviewene fremkommer det billede, at efteruddannelse bidrager til at forbedre arbejdets kvalitet, samtidig med at efteruddannelse forbedrer arbejdsklimaet og arbejdstilfredsheden. 13

14 Lærlinge Egentlig skelner mestrene ikke mellem efteruddannelse og grunduddannelse. Mange mestre forsøger at give lærlingene udfordringer. Faktisk får vi gennem interviewene indtryk af, at der er fokus på, at såvel mestrene som svendene tager ansvar for oplæring og for lærlingens læringsmiljø. I den forbindelse efterspørges for eksempel kurser i praktikvejledning. Manglende kendskab til muligheder for efteruddannelse Det synes at være typisk, at mestrene ikke har overblik over efteruddannelsesmulighederne i AMU eller har kendskab til Malerfagets Kompetencefond. Mange kender derfor heller ikke overenskomstkravet om 14 dages ret til selvvalgt efteruddannelse dette krav gælder også for lærlinge. Der er enighed om - såvel blandt svende som mestre - at det er mester, der tager initiativ til efteruddannelse. Det, der bliver efterspurgt, er en plakat, som man kan have hængende - noget som skaber blikfang, og som fortæller om muligheder for efteruddannelse. Igennem interviewene får vi ikke indtryk af, at skolerne er i dialog med de små og mellemstore virksomheder om efteruddannelsesmulighederne. Undtagelsen er den store mellemstore virksomhed, der har jævnlig kontakt til en AMU-udbyder. Behov for videndeling og kompetenceudvikling på virksomheden Mange af svendene efterspørger møder på virksomheden for at møde kolleger og være med til erfaringsudveksling og videndeling. Ofte arbejder svendene i mindre team, hvis ikke helt alene og har meget sjældent mulighed for at mødes, ja kender måske knap sine kolleger. Møderne i dag er helt tilfældige. Svendene kunne godt tænke sig at deltage i kompetenceudviklende møder på virksomheden, for eksempel med deltagelse fra leverandører eller med erhvervsskoler for eksempel en dag om måneden. Der bliver ikke typisk talt efteruddannelse, når mester og malersvend mødes i dag. 14

15 Organisationerne Malerforbundet i Danmark og Danske Malermestre har i forbindelse med styregruppens møder udtrykt interesse for at have tættere kontakt blandt andet til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg også med henblik på at informere om efteruddannelse. Vi vil i den forbindelse tillade os at henvise til rapportens afsnit om anbefalinger. Forskelle i alder, køn og geografi Der kan i interviewundersøgelsen ikke konstateres forskelle virksomhederne imellem med hensyn til geografi, alder eller køn. Men der kan konstateres forskelle afhængig af, om det handler om en lille og mellemstor og en stor, mellemstor virksomhed. Mestre og svende i de små og mellemstore virksomheder udtrykker ønske om, at der afsættes en dag i virksomheden, som kan bruges til kompetenceudvikling, mens den ene store virksomhed, der er besøgt gerne ser, at svendene kommer på skole. Såvel mestre og svende er enige om, at efteruddannelse skal ligge i arbejdstiden. Det viser sig, at de yngste malere faktisk har meget stor lyst til efteruddannelse, at de er nysgerrige og gerne vil noget mere. Dette fremgår af interviewene, og statistikken viser, at det faktisk også forholder sig sådan. De yngre aldersgrupper helt fra 25 år, hvor mange netop er blevet udlært som malere, deltager ifølge statistikken lige så ivrigt i efteruddannelse som malere i 30 erne. Af statistikken kan vi se, at malere over 60 år deltager mere i efteruddannelse end gennemsnittet for andre bygningsarbejdere inden for BAI. De ældre malere fremtræder ikke i interviewene som en gruppe med særlige behov, men snarere som en gruppe med særlige faglige kompetencer. I modsætning til andre håndværksfag er malerfaget et fag med mange kvinder. Kvinderne træder frem i statistikken, fordi de er mange, og fordi de i høj grad deltager i efteruddannelse. Af statistikken fremgår det også, at kvinder ikke er mere berørte af ledighed end mænd. I den kvalitative analyse fremtræder kvinder ikke som en gruppe, der kræver særlige hensyn eller opmærksomhed. Kvinder er fuldt integrerede i malerfaget. 15

16 Kvinder kan måske have nogle andre jobområder end mænd. I afsnittets kvantitative analyse fremgår, at der kan være en vis kønsdeling, således at kvindelige malere oftere arbejder hos private kunder end mænd Af statistikken kan det ses, at kvinder vælger Anvendelse af ældre maleteknikker og dekorative maleteknikker i højere grad end mænd, mens mænd vælger Anvendelse af bygge- og anlægstegninger og Logistik på byggepladsen. Foto venligst udlånt af fagbladet Maleren 16

17 Anbefalinger til at øge bygningsmaleres deltagelse i efteruddannelse Den kvalitative undersøgelse peger på et stort potentiale for at øge efteruddannelsesaktiviteterne i malerbranchen. Tre forhold synes overordnet afgørende: Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Formidlingen af efteruddanelsesmulighederne skal skabe dialog om mulighederne og dermed samtidig medvirke til at skabe behovene Kurserne skal indholdsmæssigt tage fat i dagligdagens problemstillinger Det er helt afgørende for motivationen til at deltage i efteruddannelsesaktiviteter, at indholdet tager afsæt i de problemer, som mestre og svende oplever i det daglige arbejdsliv. Kurserne skal sættes sammen, så de indholdsmæssigt rammer de nuværende og kommende arbejdsopgaver og dertil knyttede kompetencebehov. Interviewene peger meget tydeligt på, at de kompetencemæssige udfordringer i malerbranchen i høj grad er at finde inden for det personlige område. Samtidigt peger interviewene på, at man i tilrettelæggelsen af kurser, der kan udvikle de personlige kompetencer, skal sætte forløb sammen, der skaber et miks af personlig og faglig kompetenceudvikling, så mestre og svende motiveres til at deltage i dem gennem en oplevelse af, at det er kurser, der kan gøre en reel forskel i det daglige arbejdsliv og at der ikke er tale om rene pædagog-kurser. Den indholdsmæssige anbefaling er således at skabe problemorienterede kurser, hvor der både fokuseres på udvikling af de personlige og faglige kompetencer. Indholdet i sådanne kurser er nærmere beskrevet i afsnittet, der beskriver den kvalitative analyse. De særlig vigtige overskrifter i den forbindelse er: 17

18 Selvstændighed og planlægningsevne Samarbejdsevne Kommunikation og forhandling Teambuilding Bundarbejde Tapetsering Nye materialer og redskaber Kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser skal tilrettelægges i forhold til de små og mellemstore virksomheder Det er helt afgørende for øget motivation til efteruddannelse i malerbranchen, at der samtidig med det rigtige indhold skabes de rigtige afholdelsesformer. Interviewene peger på, at der er forskel på behovene blandt de små, mellemstore og store virksomheder. Noget kunne tyde på, at det nuværende udbud primært dækker de store virksomheders behov for eksterne stringent emneopdelte kurser og i mindre grad er gearet til de små og mellemstores virksomheders ønsker om interne problemorienterede kurser. Svendene peger på den interne dialog som afgørende vigtig for fastholdelsen og udviklingen af kvaliteten i faget og både mestre og svende erkender, at den i de små og mellemstore virksomheder alt for ofte ikke gennemføres systematisk og med udbytte. I forhold til kursernes afholdelsesformer og rammebetingelser er det således anbefalingen at satse på at udvikle et tilbud til virksomhederne om tilbagevendende møder, der skabes på arbejdspladserne og tager afsæt i de oplevede udfordringer i dagligdagens arbejdsliv. Interne kurser, hvor underviserne skaber samspil mellem organisations- og kompetenceudvikling, så kurserne både løfter den enkelte deltager og læringsmiljøet på arbejdspladsen. Og man kan fint samle to eller tre mindre virksomheder til et hold, hvor man i løbet af kursusdagene såvel arbejder samlet som opdelt i virksomhedsgrupper. 18

19 I forhold til gennemførelsen er det afgørende for motivationen, at kurserne tilrettelægges ud fra en problemorienteret og erfaringsbaseret pædagogik, der i stedet for at være baseret på teoretisk belæring, fokuserer på at skabe læring gennem erkendelse. Dette gælder også for de eksterne kurser. Indholdet er nærmere præciseret i afsnittet, der beskriver den kvalitative analyse. Formidlingen skal skabe dialog om mulighederne og medvirke til at skabe behovene Det er en grundlæggende forudsætning for øget aktivitet, at der skabes mere viden om mulighederne i feltet. Det er helt afgørende at komme i dialog med mestre og svende i de små og mellemstore virksomheder om de mange muligheder og de gode økonomiske betingelser. Det er også på den måde, at man bedst udvikler og sælger kursusaktiviteter. Til trods for, at vi i undersøgelsen har interviewet mestre og svende fra virksomheder, der i forvejen er kendt for et vist engagement i uddannelsesmæssige sammenhænge, så har det været slående, at kun mesteren i den største af virksomhederne kendte til mulighederne før interviewet. Kontakt primært mestrene Svendene regner med, at initiativet til deltagelse i efteruddannelse kommer fra mester: Jeg regner med, at min mester kan fortælle mig det. Jeg har spurgt ham tit, hvor kurserne var Som oftest er det også på initiativ af mestrene, at malerne tager på kursus: 19

20 Vi hiver dem ikke ind til en samtale, og spørger: hvad kunne I godt tænke jer. Jeg hiver dem ind til det, jeg synes er relevant ( ) Det er sjældent de selv kommer, men når de gør, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg vil sige, at i 90 % af tilfældene er det mig, der kommer med det, og så er de jo glade (mester, mellemstor virksomhed) Mestrene i de små og mellemstore virksomheder vil helt generelt gerne have mere viden om, hvilke kurser der findes: Vi får en brochure fra skolen, og det er sådan set det. Det er jo klart, de bliver nødt til at gøre et eller andet, mere end hvad de gør nu ( ) Man skal altså have mere end det, de tilbyder, det er sådan noget marmorering og sådan noget. Sådan noget medarbejderkurser, det synes jeg ikke jeg kan huske, jeg har fået. (Mester, mellemstor virksomhed) Et sådant godt samarbejde eksisterer mellem den største af de interviewede virksomheder og den nærliggende AMU-udbyder. Virksomheden oplever, at de bruger hinanden som strategiske samarbejdspartnere: De kan godt ringe til mig og spørge om jeg har to til et kursus. De ringer også hvis de har en potentiel lærling ( ) Vi bruger dem meget, og de ringer også til os, hvis det er (Mester, mellemstor virksomhed) Det vil være afgørende vigtigt, at man på den ene eller anden måde finder ud af at etablere en direkte dialog til de små og mellemstore mestre, og det udgør en anbefaling, at man afsøger alle muligheder for at sætte efteruddannelse på dagsordenen. Skab dialog mellem skoler og virksomheder Ofte udsender AMU-udbyderne skriftligt informationsmateriale til virksomhederne, men interviewene peger på, at det i de små og mellemstore virksomheder i travlheden mange gange ender i en glemt bunke på skrivebordet. Både mestre og svende peger på, at der bør skabes øget dialog mellem skoler og virksomheder for at få budskaberne igennem. 20

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering K o m m u n i k at i o n i t e a m s P e r s o n l i g u d v i k l i n g t i l a r b e j d e o g u d da n n e l s e V i d e n d e l i n g Kommunikation og konflikthåndtering A r b e j d s m a r k e d s

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord Jobsøgning - set fra en headhunters skrivebord Hvad er vigtigst for jobsucces? Kapabiliteter: Kapabiliteter: Færdigheder Intelligens Personlighed Motivation 1. Intelligens 2. Personlighed 3. Motivation

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser Lisbeth Olander Rasmussen Chefkonsulent, Learnmark Erhverv lor@learnmark.dk Strategiske overvejelser udgangspunkt efteråret

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Evaluering: Showcase og nyhedsbreve De ansøgte midler skal primært bruges til fortsat udvikling af dialog

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Workshop 508 Arbejdsmiljøprofessionelles kompetencer i Danmark og EU SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Anders Kabel, SAM Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i DK Gennemført i slutningen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere