KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
|
|
- Line Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik
2 2 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
3 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Forside-/bagsidefoto Ursula Bach Foto side 2-3, 12-13, 14 (it-undervisning), 15, 16 og 17: Ulrich Jakobsson Foto side 4-5: Thomas Rousing, Copenhagenmediacenter.com Foto side 6-7: Claus Randrup, Copenhagenmediacenter.com Foto side 8 og 18-19: Christian Lindgren, Copenhagenmediacenter.com Foto side 9 og 14 (pige på bibliotek): Adam Mørk Foto side 10-11: Ty Stange, Copenhagenmediacenter.com 3
4 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK København er tre gange blevet kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt disse er, at københavnerne er venlige og tolerante, at byen har et aktivt kulturliv, og at der er balance mellem offentlig styring og frihed for den enkelte. København skal fortsat være en attraktiv by, men den skal også kunne udfordre status quo og ændre sig, så fremtidens udfordringer kan imødeses. København er i en positiv udvikling, og antallet af københavnere stiger. Det betyder, at der skal findes plads og økonomi til flere brugere af kultur- og fritidslivet. Kultur- og fritidslivet i København skal favne aktuelle udfordringer og ønsker samt inspirere til nye måder at bruge og udvikle byen på. Fordi byen udvikles bedst i fællesskab, skal brugere og interessenter mødes med interesse og respekt. Københavns Kommune arbejder med disse kvaliteter under begrebet Storbykultur. Kultur- og Fritidspolitikken for spiller op mod disse visioner om København som en eksperimenterende, mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende. Kultur- og Fritidspolitikken er en overordnet ramme for de kultur- og fritidspolitiske tiltag i Københavns Kommune. Den udfolder sig i praksis på 3 niveauer: En vision, der er fælles for hele København og samles under begrebet Storbykultur. Principper, der er afsæt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet. Indsatsområder, der vil være særlig fokus på de kommende år. Det er her, politikken omsættes til handling. Det betyder også, at det i høj grad er i arbejdet med indsatsområderne, at interessenter kan genfinde sig selv og egne visioner. For at realisere de politiske visioner og imødese fremtidens udfordringer, skal udmøntningen af politikken ske med særligt fokus på god økonomistyring, så flest muligt får gavn af nye faciliteter, og på at der i udnyttelsen tænkes på tværs af brugergrupper. De mange nye københavnere skaber behov for, at der afsættes flere ressourcer, og at de eksisterende bruges effektivt, så flest muligt får bedst mulig gavn af investering i både anlæg og aktiviteter. Mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturog Fritidsforvaltningen er politikken en forventningsafstemning om, hvilken vej kultur- og fritidsområdet i København skal udvikle sig. 4
5 KØBENHAVNS KOMMUNE 5
6 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Visionen Storbykultur Københavns Kommunes ambition er at være en attraktiv storby med livskvalitet og kant. København skal være en by, hvor ikke alt er planlagt og besluttet på forhånd. En by, der tør tænke nyt og gå nye veje, så byen udfolder sit potentiale, uden at miste sin egenart. Det handler bl.a. om at træffe nogle bevidste valg om, hvad i den bestående by der skal bevares, når byen udvikles. København er en storby, hvor man skal kunne opleve både det sublime og undergrundskulturen. Borgerne er et aktiv, der er med til at udvikle byen, og der skal være plads til græsrødderne, iværksætterne og de professionelle. Der skal være plads til det eksperimenterende og ukontrollerbare. Kommunens rammer skal hele tiden afspejle borgernes behov. Københavnerne skal mødes med en åben dialog, der giver lyst og mod til at sætte sig selv i spil i kultur- og fritidslivet. Samtidig skal byen bibeholde storbyens puls som et sted, hvor der er et overflødighedshorn af kultur- og fritidstilbud. Det er her, Danmark smelter sammen med Skandinavien, Europa og resten af verden. 6
7 KØBENHAVNS KOMMUNE 7
8 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Principper Principperne er grundliggende værdier, som Kultur- og Fritidsudvalget skal understøtte. 1. Kulturens egenværdi Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, der er båret af lyst og glæde ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kultur- og fritidslivet har sidegevinster som f. eks. udvikling af fællesskab på tværs af sociale skel, sundhed, livslang læring, udvikling af kreative kompetencer og entreprenørskab. 2. Demokrati Kultur- og fritidslivet i København er båret af demokrati. Der er gennemsigtighed, og københavnerne skal kunne komme til orde og være medbestemmende, have medindflydelse og være medskabende. Der skal være tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægning og udførelse af kultur- og fritidsaktiviteter. Brugerne og borgerengagement er en kvalitet i sig selv både lokalt og når det vedrører byen på tværs. Information skal være forståelig og tilgængelig, og det skal være nemt at orientere sig på tværs af institutioner og forskellige platforme. Det frivillige foreningsliv skal understøttes som arnested for fællesskab og ansvar, og brugerinddragelse skal have en særlig plads i det københavnske kulturliv. 8
9 KØBENHAVNS KOMMUNE 3. Kvalitet Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Når det gælder kultur, går Københavns Kommune altid efter det bedste med henblik på indimellem at nå det sublime. Kultur- og fritidspolitikken sætter rammerne for de politiske Initiativer. I politikken er der et særligt fokus på børn og unge og socialt udsatte grupper. De mange nye københavnere er en gevinst for byen, og der skal skabes plads til, at de også kan blive en del af et aktivt kultur- og fritidsliv. Det betyder også, at når de politiske mål skal realiseres, er der fokus på økonomisk bæredygtighed, at flest mulige får gavn af nye faciliteter, og at der i udnyttelsen tænkes på tværs af brugergrupper. Kultur- og fritidslivet udfolder sig i gode arkitektoniske rammer og med internationalt udsyn. Alt samarbejde stimulerer Københavns kultur- og fritidsliv, der herigennem skal levere nye og overraskende tilbud og muligheder. Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst og idræt giver unikke idræts- og kulturoplevelser og bidrager til et samlet løft i kvaliteten af kultur- og idrætsarrangementer. En særlig kvalitet ved det københavnske kultur- og fritidsliv er ambitionen om, at alle skal inddrages. En bred palet af muligheder gør, at der er tilbud til alle. Her er det en særlig ambition at understøtte inddragelsen af københavnere i udviklingen af byens kultur- og fritidsliv, fordi alt samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kulturog fritidsliv til at levere nye og overraskende oplevelser. 9
10 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Ytringsfrihed København hylder ytringsfriheden, og alle skal offentligt kunne give udtryk for deres meninger om kultur- og fritidslivet, uanset om meningerne afviger fra den herskende holdning. I København er der højt til loftet, og en åben debat ses som understøttende for demokratiske beslutninger. Ytringsfriheden skal ikke kun forstås som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også som muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk. Den kunstneriske ytringsfrihed giver mulighed for at afprøve udtryksformer og indhold, som ikke er set eller hørt før. 5. Decentralisering En stor del af kultur- og fritidslivet er lokalt forankret, og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København, såsom biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse. Decentraliseringen giver borgere mulighed for selv at engagere sig i deres lokalområde og andre områder, de finder interessante. Herved understøttes princippet om demokratisering ved at flytte beslutningskompetencen tættere på brugerne. 10
11 KØBENHAVNS KOMMUNE København er en hel by. Det betyder også, at større arrangementer søges spredt over hele byen og over hele året. Det skal ske i dialog mellem kommunen og interessenterne. Et særligt fokusområde er, at ressourcesvage københavnere får den relevante støtte, der gør, at de også kan blive kulturskabere. 6. Rummelighed og lige adgang Alle københavnere skal have mulighed for at bruge byens kultur- og fritidstilbud. Dette gælder uanset seksualitet, religion, etnicitet, alder, handicap og sociale forhold. Københavns Kommune skal understøtte lige adgang til de kommunale kulturog fritidstilbud. Den lige adgang skal følges op i både indretning af byggeri samt af fokuseret støtte til borgere med særlige udfordringer. 11
12 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Indsatsområder Indsatsområderne skal sætte retning for de kulturog fritidspolitiske indsatser i de kommende 4 år. Faciliteter En forudsætning for et levende kultur- og fritidsliv er rammer at udfolde sig i. Kultur- og fritidsfaciliteter har en særlig evne til at engagere københavnerne i byrummet. Uanset om der er tale om udendørs- eller indendørsfaciliteter, vil borgernes brug af faciliteterne bidrage til, at de opholder sig længere i byrummet. I takt med at der kommer flere københavnere til byen, øges efterspørgslen på byens faciliteter yderligere. For at imødekomme behovet for et levende kultur- og fritidsliv, er det en forudsætning, at der reserveres arealer til kultur- og fritidsaktiviteter i nye byområder, at byggeriet finansieres, og at kommunens forvaltninger arbejder sammen for at skabe de faciliteter, der favner bredest muligt, og som løser facilitetsbehovet lokalt. Derudover er det en forudsætning, at eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter renoveres, så københavnerne fortsat har lyst til at bruge dem. Faciliteterne skal være tilgængelige for alle og robuste i forhold til en mere intensiv brug med udvidet åbningstid og selvbetjent adgang. Når Københavns Kommune bygger, skal der tænkes på tværs af sektorerne, så vi skaber faciliteter, der kan bruges af mange brugergrupper, og på den måde økonomiserer med plads og anlægsomkostninger. Både nye og eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter skal derfor ligeledes fokusere på at kunne bruges på tværs af generationer - fra de helt unge til de ældre borgere. I den tætte storby er havnen en måde at udvide byen på og imødekomme behovet for mere plads. Det gælder både tidligere industriområder og vandet. Her kan også tænkes i midlertidige anlæg, hvor kultur- og fritidslivet kan bidrage med aktivitet og nytænkning. Der skal være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv. Det understøttes f.eks. gennem brug af midlertidig anvendelse af arealer og bygninger, der er ledige i kortere eller længere perioder, samt ved indretning af kreative zoner til brug for kreative erhverv. Samtidig skal de bedste af de midlertidige faciliteter bevares, når der byudvikles, blandt andet for at sikre plads til det eksperimenterende vækstlag. Det kan ske ved, at eksisterende bygninger genoprettes, og de særlige kulturelle aktiviteter fastholdes. Alternativt skal aktørerne i videst muligt omfang tænkes ind i nybyggerierne. I ambitionen om en kreativ og levende by med plads til alle skal der konstant tænkes i nye spor. Mulighederne bliver større, når der tænkes utraditionelt. Det gælder særligt alternative faciliteter som bunkers, kældre, nedlagte industriejendomme, tekniske anlæg, der ikke er i drift, og arealer på vand. Denne type facilitetsprojekter kan ofte realiseres på tværs af traditionelle skel mellem f.eks. boligforeninger, private virksomheder, staten og de forskellige kommunale forvaltninger. Disse løsninger er svar på aktuelle behov og kan samtidig bruges til at skabe en bedre udvikling af byens rum ved at bruge eksperimenter som læring. Byens muligheder skal spænde vidt. Her skal være højt til loftet og albuerum i enhver forstand. Der skal være plads til alle, både under tag og i det åbne rum. Den digitale udvikling har banet vejen for selvbetjent adgang. Hvor det er muligt, skal der være adgang til kultur- og fritidsfaciliteter både i dag- og aftentimerne. Tilbuddet skal udvides og udvikles. Det skal være nemt og tilgængeligt både at booke og bruge byens kultur- og fritidsfaciliteter døgnet rundt. Faciliteterne skal udformes, så de også giver adgang for borgere med funktionsnedsættelser. 12
13 KØBENHAVNS KOMMUNE 13
14 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Styrk borgerne Københavnerne skal være godt rustede til at bruge byen, og alle steder, hvor det giver mening, skal der være selvbetjent adgang. Kommunen vil give målrettet service, hvor de borgere, der har mest brug for det, hjælpes, mens andre får gode rammer for at kunne betjene sig selv med borgerservice, bibliotekstilbud, faciliteter og meget andet. Bibliotekerne sætter fokus på hjælp til selvhjælp, og borgerne mødes med tillid til, at de selv kan og vil. Borgerservice udvikles løbende, i takt med at københavnernes digitale evner øges. Det understøttes af råd og vejledning til selvhjælp. De frivillige foreninger skal bakkes op i deres arbejde, og det skal være nemt at være frivillig. Bibliotekerne er en integreret del af byen, og deres særlige muligheder kan udfoldes yderligere. Det kan f.eks. være i forhold til særlige sociale rådgivningstilbud, enten som en del af Borgerservice, eller som målrettede tilbud på udvalgte tidspunkter. Kultur- og fritidstilbuddene skal understøtte lige adgang og skal kunne rumme alle. Både for deltagere og arrangører skal det være let og tilgængeligt at deltage i kultur- og fritidslivet. Den digitalt tilgængelige by Mange københavnere er digitale indfødte, og vi skal bruge denne viden og nysgerrighed til at udvikle det bedste indenfor digitale tilbud. Den digitale teknologi skal sættes i spil til fordel for københavnerne og herved give let adgang til de københavnske tilbud. Vi skal udvikle det digitale tilbud, så borgerne nemmere får overblik, og tilbuddene skal have et indhold, der kan tilpasses den enkelte borgers behov. Det digitale tilbud skal fortsat give adgang til kommunens egne tilbud, samtidig med at de fungerer som platform for andre aktører. De digitale data og de muligheder, teknologien giver, skal sættes mest muligt i spil. Det skal være nemt at få adgang til de oplysninger og den viden, der ligger digitalt i Københavns Kommune. 14
15 KØBENHAVNS KOMMUNE Det historiske København København investerer millioner i museer og arkiv. Blandt målene er samspil med byens store statslige og selvejende kulturinstitutioner, samt kommunens kulturinstitutioner i en stærk museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed langt bedre adgang til at bruge og forstå både kulturarv og den nyeste kunst. Tilsammen danner det en baggrund for nye aktiviteter og giver vores by en særlig fortælling - både for københavnere og turister. Den internationale by København er en international storby, en storby i Europa og en del af regionen Greater Copenhagen. Greater Copenhagen vil i fremtiden promovere hele hovedstadsregionen som et attraktivt midtpunkt i Nordeuropa. Dette understøttes af kultursamarbejdet med andre kommuner, som er med til at sikre, at initiativer i hele regionen er afstemte og gensidigt forstærker hinanden. København arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Med International House har byen allerede åbnet for let adgang til byens services for expats og hjælp til at blive integreret i byens kultur- og fritidsliv. Byens gæster Det skal være attraktivt at besøge hovedstaden København som turist. Som hovedstad er København et naturligt bindeled mellem Danmark og resten af verden. København huser store internationale koncertnavne, kunstudstillinger i verdensklasse og internationale idrætsbegivenheder. Kort sagt kan København noget helt særlig, fordi byen er hele Danmarks hovedstad. Der sker ting i hovedstaden, som ikke sker andre steder. Det er ambitionen, at turister ikke kun skal besøge København pga. shopping muligheder eller klassiske turistattraktioner, men at turister også kan opleve det skæve København og det pulserende københavnerliv. København vil formidle både den klassiske og den skæve kultur. Det mangfoldige København skal være synligt for verden. Det betyder at byens kulturog fritidsinstitutioner i højere grad skal bidrage til udvikling af nye turisttilbud. Turister skal tilbydes let adgang til information og service på flere fysiske og digitale kanaler. København møder turisterne der, hvor de er. 15
16 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Foreningerne og aftenskoleliv København skal fortsat rumme et bredt og attraktivt foreningsliv og et alsidigt aftenskoletilbud til byens borgere. Folkeoplysningsområdet er en af de samlende kræfter i udviklingen af tilbud og muligheder. De københavnske foreninger spiller en central rolle i byen. De samler mennesker, og fremmer demokratiet og mødet på tværs af generationer og kulturelle skel. Blandt foreningernes særlige kvaliteter er også, at de ofte har et solidt arbejde med børn, og at mange af dem er gået konstruktivt ind i arbejdet med at fremme kultur og fritid i forbindelse med den nye folkeskolereform. Samtidig er foreningslivet, som vi kender det i dag, under forandring. Flere fællesskaber baserer sig på frivillige kræfter, men uden krav om formelt medlemskab. På trods af fleksible rammer er der mange steder solide fællesskaber, som bygger på fælles interesser og muligheden for at udvikle større projekter eller igangsætte spontane aktiviteter. Her giver mulighederne på de sociale medier nem adgang til hurtig organisering af aktiviteter for dem, der har tid og lyst, nu og her. Forandringerne kalder på et tilbagevendende fokus på, hvordan man mest hensigtsmæssigt støtter foreningslivet i forandringsprocessen. Foreningslivet skal tilpasses storbyen, og der skal med analyser, brugermøder og andre indsatser fokuseres på, hvordan man bedst sørger for, at foreningerne fortsat trives og spiller en central rolle i byens kultur- og fritidsliv. Aftenskolerne er et vigtigt fritidstilbud for mange københavnere. Kommunen vil samarbejde med aftenskolerne om at sikre, at de i takt med udviklingen kan omstille sig til også i fremtiden at skabe attraktive tilbud for byens borgere. 16
17 KØBENHAVNS KOMMUNE Det hele barneliv læring, trivsel og alle med Kultur- og fritidslivet er en aktiv og central medspiller i implementeringen af folkeskolereformen Den åbne skole. Her kan kultur- og fritidslivet aktivere endnu flere børns generelle udvikling, trivsel og lyst til medborgerskab. Kulturog fritidslivet styrker børns bevægelsesglæde, kreativitet, almene dannelse og læringsparathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasselokalet, f.eks. i byens parker og grønne områder. Der skal derfor arbejdes målrettet på et mangfoldigt kultur- og foreningsliv, som børn har mod på og lyst til at deltage i. For at understøtte Åben Skole-samarbejdet er det nødvendigt med endnu mere samtænkning på facilitetssiden skolerne skal bryde grænser og mure ned og åbne skolebygningerne for det omgivende samfund. Vækstlaget Der er en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. Dette er både med til at sikre den kunstneriske ytringsfrihed, skabe nye kreative og kulturelle oplevelser og sikre, at fødekæden i kulturlivet ikke brydes. Vækstlaget er tæt koblet til de kreative erhverv. De kreative aktører er vigtige for København som attraktiv og spændende storby. De er med til at sikre byens fortsatte udvikling. København skaber byen, hvor de krøllede hjerner gerne vil bo. Her er albuerum og højt til loftet. Her er et godt miljø til kreative tanker og til at afprøve nye ideer i. De krøllede hjerner skaber vækst i byen f.eks. inden for film og mad samt inden for computerspil og interaktive medier. København skal opmuntre til og give nem adgang til at eksperimentere med metoder, ideer og nye produkter og oplevelser. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget. 17
18 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Samarbejde om hele byen Vi får den bedst mulige by på alle parametre, når de kommunale forvaltninger samarbejder. På facilitetsområdet skal borgernes behov og ønsker tænkes ind hele vejen rundt i både nybyggeri og ved renovering, så skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne og biblioteker og kulturhuse tænkes sammen med behov på andre kommunale serviceområder. Faciliteterne skal udformes og anvendes, så der både er taget højde for skolernes og fritidslivets behov. Fællesskaberne på tværs skal udfoldes både i planlægning af byggeri og i den daglige organisering af tilbuddene. Ofte er det netop samarbejde på tværs, der skaber nye forbindelser på tværs af byen forbindelser, der understøtter, at København er en åben by med storbykultur, livskvalitet og kant. Samarbejdet skal både foregå internt blandt kommunens forvaltninger, med københavnerne og med eksterne samt private aktører, herunder også fonde. Kultur- og fritidsområdet går i særlig grad på tværs af byen og spiller ind i de andre kommunale politikområder. Der skal derfor også samarbejdes om politikker i andre forvaltninger, f.eks. Nyd Livet Københavner og Fællesskab København. Erfaringerne fra samarbejdet mellem skole, idræt og kultur skal udvikles og afprøves i nye retninger. En mulighed er f.eks. at etablere idrætshaller og sale, der kan anvendes til bløde bevægelsesformer og er placeret i tilknytning til kommunens plejehjem. Der kan også ses på mulighederne for og værdien af at etablere kulturog idrætsfaciliteter i sammenhæng med tilbud til socialt udsatte
19 KØBENHAVNS KOMMUNE 19
20 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereKøbenhavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik BLIVER LAYOUTET
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 BLIVER LAYOUTET Indholdsfortegnelse Indledning Vision 1. Fællesskaber 2. Det folkelige og det sublime 3. Bevægelse og idræt 4. Kulturen i naturen
Læs mereKøbenhavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Foto: Thomas Petri Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V www.kk.dk Forsidefoto og
Læs mereKultur- og Fritidspolitik UDKAST
1 / 26 Kultur- og Fritidspolitik 2020 23 UDKAST Indhold 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn og unge Kultur 3 / 12 Indledning Et mangfoldigt og
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereKøbenhavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade 1. 1602 København V. www.kk.dk. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2011-2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Nyropsgade 1 1602 København V www.kk.dk Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen Layout
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereNOTAT. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Kernefortælling og fokusindsatser i Kultur og Fritidsforvaltningen Byen er hele tiden i udvikling og får sin puls fra københavnerne
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereForord. Pia Allerslev
Forord UDKAST De seneste 10 år har budt på markante ændringer i det københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er kommunaliserede. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mere