Referat Økonomiudvalget tirsdag den 21. august Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Økonomiudvalget tirsdag den 21. august 2012. Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget tirsdag den 21. august 2012 Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering Lukket - ØU - Orientering ØU - Tema: Digitalisering af borgerservice ØU - Godkendelse af vedtægtsændring - Hvalsø Boligselskab ØU - Statusredegørelse vedrørende fundraising ØU - Post Doc projekt, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre ØU - Budget 2013, 2. budgetstatus ØU - Anvendelse af frigjorte kommunale bygninger ØU - Arealoverdragelse (mageskifte) på Stationsvej i Kr. Hyllinge ØU - Kostpolitik for Lejre Kommune SSÆ - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 med høringssvar BU - Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri BU - Visionen for det fælles skolevæsen. Behandling efter dialogmøde BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken SSÆ - Godkendelse af udbudsmodel for hjælpemiddelområdet SSÆ - Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v med høringssvar Lukket - SSÆ - Udbudsmateriale for drift af genbrugshjælpemiddeldepot i Lejre Kommune...58

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 12/15 Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Sag nr. 4 udgår. Dagsordenen blev i øvrigt godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 12/16 Resumé: A. På Økonomiudvalgets møde den 19. juni 2012 bad økonomiudvalget om at der blev udarbejdet et notat om personaleforbrug til vedligeholdelse af fællesarealer for grundejerforeninger. Der ønskes en vurdering af hvor mange personaleressourcer Center for Vej og Trafik har sparet, og hvad de sparede personaleressourcer bruges til. Notatet er vedlagt. B. Garanti for KommuneKreditlån til Allerslev Huse Vandværk I/S, nedsættelse af renten. Lejre Kommune har fra 2002 garanteret for et 4% obligationslån med en hovedstol på kr. Løbetiden er 15 år og udløber i Restgælden er ved omlægningen ultimo ,91 kr. Allerslev Huse Vandværk I/S vil omlægge lånet til en fast rente på ca. 2,14% p.a. i resten af løbetiden. Der forventes en besparelse på ca kr. Afdragsprofilen ændres ikke. Selskabet kan ikke godkende ændringen med mindre kommunen accepterer ændringen af lånevilkårene. Kommunens risiko bliver mindre. Der er givet en administrativ tilkendegivelse af, at kommunen vedstår garantien efter omlægningen. C. Garanti for KommuneKreditlån til Osager Vandværk, nedsættelse af renten. Osager Vandværk omlægger 2 lån som Lejre Kommune har garanteret for i 2004 og Lån garanteret for i 2004 er et 4% obligationslån med en hovedstol på kr. Løbetiden er 20 år og det udløber i juni Restgælden er ved omlægningen ultimo ,05 kr. Det omlægges til et lån med en fast rente på 1,98 % p.a. i resten af løbetiden. Lån garanteret for i 2005 er et 4% obligationslån med en hovedstol på kr. Løbetiden er 20 år og udløber i december Restgælden er ved omlægningen ultimo ,39 kr. Det omlægges til et lån med en fast rente på ca. 2,02% p.a. i resten af løbetiden. Afdragsprofilen ændres ikke. Selskabet kan ikke godkende ændringerne med mindre kommunen accepterer ændringerne af lånevilkårene. Kommunens risiko bliver mindre. Der er givet en administrativ tilkendegivelse af, at kommunen vedstår garantierne efter omlægningerne. Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Post/Orientering: D. Brev vedr. investeringer i afrikanske statsobligationer Der har i den offentlige debat og i medierne på det seneste været fokus bl.a. på investeringer i statsobligationer fra en række lande, hvor menneskerettighederne og demokrati tilsidesættes. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt brev af 11. juni 2012 til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd. Vedlagt. E. Afslutning af samarbejdet om den sociale udligning: Middelfart Kommune har på vegne af koordinationsgruppen udarbejdet notat af 11. juni Vedlagt

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 F. Pressemeddelelse 40 kommuner sætter punktum for udligningsarbejdet: Vedlagt G. Ledelsesinformation: Ledelsesinformation juni 2012 Ledelsesinformation hjemmepleje juli 2012 H. Økonomi budgetmappe 2013: Der er nyt information i mapperne: 04. KL og ministerier Fagudvalgenes budgetoplæg 06. Investeringsoversigt og anlægsønsker 07. Spørgsmål og svar til budget Høring 09. Budgetstatus I. Økonomi Budgetopfølgning Kassekreditreglen: Opgjort pr. måned 30. april 2012 Opgjort pr. måned 31. maj 2012 Opgjort pr. måned 30. juni 2012 Opgjort pr. måned 31. juli 2012 J. Økonomi Budgetopfølgning Kassebeholdningen pr. måned: Opgjort pr. måned 30. april 2012 Opgjort pr. måned 31. maj 2012 Opgjort pr. måned 30. juni 2012 Opgjort pr. måned 31. juli 2012 K. Økonomi Budgetopfølgning Forbrugsrapporter: Forbrugsrapport juni 2012 Forbrugsrapport juli 2012 Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik:

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Notat om opsigelse af vedligeholdelsesaftaler med grundejerforeninger 2. Brev vedr. investeringer i afrikanske statsobligationer 3. Pressemeddelelse - 40 kommuner sætter punktum for udligningsarbejdet. 4. Afslutning af samarbejdet om den sociale udligning.

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 3. Lukket - ØU - Orientering Sagsnr.: 12/16 Beslutning Økonomiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning.

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 4. ØU - Tema: Digitalisering af borgerservice Sagsnr.: 12/15983 Resumé: På Økonomiudvalgets møde den 22. maj 2012 blev der i forbindelse med behandling af sag om Økonomiudvalgets budgetramme efterspurgt en temadrøftelse om borgerservice, når vi indfører digitalisering. Der forelægges derfor en sag om perspektiver og dilemmaer ved digitalisering af borgerservice til politisk drøftelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at perspektiverne, udfordringerne og dilemmaerne ved digitalisering af borgerservice drøftes. Beslutning Økonomiudvalget den : Sagen udgik. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget efterspurgte på mødet den 22. maj 2012 i forbindelse med behandling af sag om Økonomiudvalgets budgetramme en temadrøftelse om borgerservice, når vi indfører digitalisering. I Lejre Kommune er borgerservicen fordelt på centrene med Borgerservice i Servicecenter Hvalsø som den primære indgang for borgerhenvendelserne. Digitalisering af borgerservice er et centralt indsatsområde i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og i den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Det er således en fælles målsætning at 80% af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger sker digitalt ligesom 80% af alle breve fra offentlige myndigheder sendes digitalt i Målsætningen følges op af business cases, hvor beregninger viser, at der på tværs af den offentlige sektor fra 2015 kan frigøres et betydeligt potentiale på op imod 1,5-2,0 mia. kr. på landsplan. Beregningerne lægges til grund for effektiviserings- og sparekrav i Moderniseringsaftalen og Lov- og Cirkulæreprogrammet, der i 2013 omfatter Digital Post og Digital Selvbetjening. Der er således en fælleskommunal forpligtelse og en håndfast økonomisk tilskyndelse til at arbejde målrettet med en øget digital borgerbetjening der kan løfte kommunikationen med borgerne væk fra analoge kommunikationsformer og over i digitale kommunikationsformer. Udviklingen mod en øget digital borgerbetjening i Lejre Kommune indeholder en række udfordringer, som bl.a.: - Hvordan hjælper vi borgerne til at blive digitale også dem, som måske ikke selv har ønsket det? - Hvordan sikrer vi, at der fortsat kan ydes god borgerservice til de borgere, der ikke kan benytte de digitale services, og samtidig tilskynder alle andre borgere? Og hvordan kan vores kommunikation og tilgang til borgerne afspejle dette dilemma? - Hvordan håndterer vi sparekrav som følge af digitalisering, når øgede digitaliseringsindsatser giver behov for indføring og vejledning og viser sig i form af flere fysiske borgerhenvendelser?

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 - Hvordan får vi realiseret spare- og effektiviseringskrav og samtidigt skabt incitament til en videreudbygning af de digitale services? Udfordringerne vil på mødet blive nærmere belyst ved hjælp af eksempler, tendenser i udviklingen af borgerhenvendelser i Lejre Kommune i tælleugerne i 2011 og 2012, landsdækkende opgørelser over borgernes digitale kompetencer samt analyse af borgersegmenter (personas) og deres motivation for digitale services. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 5. ØU - Godkendelse af vedtægtsændring - Hvalsø Boligselskab Sagsnr.: 12/15609 Resumé: Hvalsø Boligselskab har fremsendt ændring af 22 i selskabets vedtægter til kommunens godkendelse. Regnskabsperioden ændres fra 1. januar -31. december til 1. oktober 30. september. Regnskabet for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2012 vil være på 9 måneder. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at vedtægtsændringen godkendes, 2. at godkendelse af vedtægter og vedtægtsændringer, jfr. almenboliglovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf, delegeres til koncerndirektionen, når normalvedtægten ikke fraviges. Beslutning Økonomiudvalget den : At vedtægtsændringen godkendes under forudsætning af at en eventuel huslejeregulering vedr. regnskabsåret 1. oktober 2012 til 30. september 2013 behandles på budgetmødet i september 2012, og at en eventuel huslejeregulering først får virkning fra 1. januar at tiltrådt Sagsfremstilling: Boligselskabets repræsentantskab har den 21. maj 2012 godkendt ændring af vedtægternes 22. Vedtægtsændringer skal ifølge Almenboliglovens 12 stk. 5 og driftsbekendtgørelsens 111 følge normalvedtægten. Kommunalbestyrelsen skal påse, at vedtægterne opfylder lovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf. Hvalsø Boligselskabs nye vedtægts 22 er affattet således: Regnskabsåret for boligselskabet og dens afdelinger går fra 1. oktober til 30. september. Stk. 2 Årsregnskabet består af særskilte regnskaber for boligselskabet og dens enkelte afdelinger. Begrundelsen for ændringen er selskabets ønske om bedre service, at holde omkostningerne nede, samt lovgivningens skærpelse af tidsfristen for indlevering af regnskaber til Landsbyggefonden. Ved at ændre regnskabsperioden skal budgetmøder afholdes inden den 30. juni. Det vil sige, at budgettet med fordel er aflagt inden sommerferien. I normalvedtægten er ikke fastsat regler om hvilke dato der skal være omdrejningspunkt for regnskabsåret. Vedtægtsændringen strider derfor ikke mod normalvedtægten. Administrationens vurdering:

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 Regnskab for perioden 1. januar til 30. september 2012 vil indeholde 9 måneders husleje og øvrige driftsudgifter men kun ½ års ydelse på lån. Regnskaberne vil udvise et teknisk overskud. Ændringen af skæringstidspunktet betyder at tidspunktet for dialogmødet mellem økonomiudvalget og selskabets bestyrelse skal fremrykkes for at drøftelserne vil være relevante. Det kan betyde, at dialogmøderne for de 2 boligselskaber ikke kan holdes samme dag. Beslutningskompetencen i sager vedrørende ændringer af boligorganisationers vedtægter er i dag tillagt Kommunalbestyrelsen. Det anbefales at ændre denne praksis således at koncerndirektionen får bemyndigelse til at godkende vedtægter og vedtægtsændringer, når normalvedtægten ikke fraviges. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Reviderede vedtægter

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Statusredegørelse vedrørende fundraising Sagsnr.: 12/9788 Resumé: Den målrettede fundraising-indsats i Lejre Kommune har været i gang i 1½ år og det er tid til en status på det hidtidige arbejdet og drøftelse af indsatsens videre forløb. Fundraising-indsatsen omfatter bl.a. organisatoriske tanker, en række konkrete aktiviteter, overvejelser om elektronisk understøttelse at indsatsen, involvering af ekstern ekspertbistand og planer for den videre indsats. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at fundraising-projektet videreføres. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I forbindelse med arbejdet med at realisere målene i budgetaftalen fra 2011 vedrørende fundraising er der igangsat et fundraising-projekt i Lejre Kommune. Projektets strategi, afholdte aktiviteter, fremtidige aktiviteter og udfordringer er beskrevet i det vedhæftede bilag. Strategien for fundraising-arbejdet er at etablere et solidt fundament for fundraising i Lejre Kommune. Strategien omfatter en prioritering af udvalgte områder som ydes særlig fundraising-støtte. Projektets aktiviteter omfatter indtil videre følgende: Indledende afdækning af markedet for kommunal fundraising Etablering af et fundraising-netværk i administrationen Udarbejdelse af oversigt over projekter der allerede modtager fondsmidler Organisering af fundraising-arbejdet Uddannelse af egne fundraisere Fundraisernes adgang til UpFrontNet Kursus om EU-fundraising Budgetgennemgang Projekt Hvalsø som centerby Kommunikationsindsats Af fremtidige aktiviteter planlægges bl.a. Produktion af et større antal konkrete fondsansøgninger Ekstern konsulentbistand til større fondsansøgninger indenfor udvalgte områder Kommunikations- og rådgivningsindsats overfor virksomhederne.

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 11 Udfordringerne i projektet omhandler primært muligheden for at afsætte de nødvendige ressourcer til fundraising-opgaverne, som er omfattende og kræver mange forskellige kompetencer. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Projektet har i 2012 haft et budget til etablering på kr. og har et driftsbudget på kr. for 2012 og overslagsår. Projektet har indtil videre haft et forbrug på kr. Herudover er kr. af midlerne disponeret til fundraising-indsatsen i inklusionsprojektet. Forbruget dækker bl.a. over udgifter til afholdelse af uddannelse, budgetgennemgang og dertil hørende rapport, samt konsulentbistand. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Status på fundraising-indsatsen - bilag til ØU.doc 2. Rapport fra Up Front Europe - gennemgang af budget 2012.pdf 3. Organisering af fundraising-indsatsen.ppt 4. Fundraising-oversigt pr. 8. august 2012

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Post Doc projekt, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre Sagsnr.: 12/1759 Resumé: Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre har fremsendt ansøgning om tilskud til et Post Doc projekt, som med afsæt i ideerne og tankerne bag projektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. februar 2012, at der ydes et begrænset tilskud under forudsætning af, at Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre tilvejebringer den resterende, lokale medfinansiering, og at mindst halvdelen af den lokale finansiering betales af lokale producenter og virksomheder. Kommunalbestyrelsen vedtog endvidere, at det er en forudsætning for at yde tilskuddet, at tilskuddet kan gives inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Der er indhentet en udtalelse fra Statsforvaltningen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at tilskuddet udbetales, når der er modtaget dokumentation for den lokale medfinansiering fra producenter og virksomheder. Udbetaling af tilskud for 2013 dog forudsat, at beløbet afsættes i budget 2013, 2. at tilskuddet til Producentforeningen tydeligt øremærkes til det beskrevne post doc projekt. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Flemming Jensen (V) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal af Kommunalbestyrelsen bestående A, B, C, F, Fokus og I tiltrådte Økonomiudvalgets indstilling. Venstre kan ikke tiltræde indstillingen fra Økonomiudvalget, idet partiet ikke ønsker at støtte private virksomheder. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen behandlede den 14. februar 2012 en ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et Post Doc projekt, som

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 13 med afsæt i ideerne og tankerne bag projektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Det samlede budget for projektet er kr., hvoraf halvdelen finansieres af Aalborg Universitet og halvdelen skal finansieres lokalt. Kommunalbestyrelsen vedtog, 1. at der ydes tilskud på kr. for 2012 under forudsætning af, at Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre tilvejebringer den resterende, lokale medfinansiering, og at mindst halvdelen af den lokale medfinansiering, dvs kr. pr. år betales af lokale producenter og virksomheder, og 2. at der ydes tilskud på kr. for 2013 under tilsvarende forudsætninger og med forbehold for, at der afsættes et beløb i budget 2013 til dækning af tilskuddet. Kommunalbestyrelsen vedtog endvidere, at det er en forudsætning for at yde tilskuddet, at tilskuddet kan gives inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Administrationen har indhentet en udtalelse fra Statsforvaltningen om lovligheden af tilskuddet. Derudover er Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre kontaktet med henblik på at få nødvendig dokumentation for lokal medfinansiering. Udtalelser: Administrationen har indhentet udtalelse fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vurderer, efter gennemgang af en række relevante hensyn, samlet set og således som sagen foreligger oplyst for Statsforvaltningen, at Lejre Kommune i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne vil kunne yde den anførte støtte til post doc projektet. Omkring støtte til foreninger anfører Statsforvaltningen, at kommuner kan yde støtte til private foreningers varetagelse af kommunale opgaver. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, vil kunne varetages af kommunen selv. En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en kommunal aktivitet, som varetages i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet. Støtten må således øremærkes til de aktiviteter, som kommunen kan støtte. Statsforvaltningen gør opmærksom på, at Statsforvaltningen ikke har forholdt sig konkret til foreningen, der har søgt om støtten (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre), og Statsforvaltningen henviser derfor til det anførte vedrørende foreninger, herunder spørgsmålet om øremærkning af støtte. Udtalelsen fra Statsforvaltningen er i sin helhed vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det på baggrund af Statsforvaltningens udtalelse vil være lovligt at støtte det ansøgte forskningsprojekt, såfremt støtten øremærkes til formålet. Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre har til formål

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 14 at formidle generel information om økologisk jordbrugsproduktion at producere information om økologisk jordbrug som understøtter formidlingsaktiviteterne blandt producentforeningens medlemmer at sikre de bestemmelser der gælder for økologisk jordbrugsproduktion overholdes og udvikles mod fremtidens landbrug. Producentforeningens formål er således umiddelbart i god tråd med Lejre Kommunes intentioner for projektet den Økologiske Kommune. Det kan dog ikke udelukkes, at foreningen vil kunne have aktiviteter, herunder kommercielle aktiviteter, der ikke vil kunne varetages af Lejre Kommune. Som følge heraf anbefaler administrationen, at tilskuddet til Producentforeningen tydeligt øremærkes til det beskrevne post doc projekt. Det bør således præciseres i tilsagnet, at tilskuddet kun må anvendes til det bekrevne post doc projekt, og at det skal tilbagebetales i det omfang, det ikke fuldt ud måtte blive anvendt til projektet. Efter afslutning af projektet skal der fremsendes redegørelse og dokumentation for tilskuddets anvendelse. Det bemærkes, at producentforeningen endnu ikke har fremsendt dokumentation for, at mindst halvdelen af den lokale medfinansiering, dvs kr. pr. år betales af lokale producenter og virksomheder. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Med vedtagelsen af budget 2012 blev der for 2012 afsat en pulje på kr. til bæredygtige tiltag. Det fremgår af budgetaftalen, at midlerne primært skal understøtte økologisamarbejdet, som Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte før sommerferien. Tilskuddet på kr. i 2012 vil kunne finansieres af den afsatte pulje, mens tilskud på kr. for 2013 forudsætter, at beløbet afsættes i budget Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ansøgning fra producentforeningen med bilag 2. Brev til Statsforvaltningen vedr. støtte til post doc 3. Udtalelse fra Statsforvaltningen

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Budget 2013, 2. budgetstatus Sagsnr.: 12/12403 Resumé: I sagen beskrives ændringer til budget siden budgetstatus pr. 6. juli. Ændringerne omfatter udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet, udmøntning af de statslige bidrag til moderniseringsaftalen samt tekniske korrektioner. Ændringerne betyder, at status for budget 2013 nu er et likviditetsoverskud på 23,8 mio. kr. i Overskuddet falder betydeligt i overslagsårene, prognosen for 2016 viser således et overskud på kun 8,4 mio. kr. De indarbejdede ændringer til budget 2013 rykker ikke væsentligt ved serviceudgifterne, der ligger 6,1 mio. kr. under servicerammen udmeldt af KL. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Udmøntning af Lov- og cirkulæreprogram indarbejdes i budget med 0,002 mio. kr. i 2013, 0,674 mio. kr. i 2014, og 1,138 mio. kr. i 2015 og frem, 2. at Udmøntning af moderniseringsaftalen indarbejdes i budget med -0,139 mio. kr. i 2013 og -0,203 mio. kr. i 2014 og frem, 3. at der etableres en sparekravs-pulje på -3,565 mio. kr. i 2013, stigende til -5,140 mio. kr. i 2014, og -5,764 mio. kr. i 2015 og frem, 4. at de øvrige korrektioner, som fremgår af bilag 3 indarbejdes i budget Samlet set indebærer de øvrige korrektioner ændringer på -3,717 mio. kr. i 2013, -3,204 mio. kr. i 2014, -2,764 mio. kr. i 2015 og -2,3 mio. kr. i 2016, 5. at Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt administrationen skal udarbejde ansøgning til Økonomi og Indenrigsministeriet om tilskud til skattenedsættelse i Beslutning Økonomiudvalget den : at tiltrådt. Direktionen fremlægger forslag til udmøntning af sparekravspuljen i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling. Stillingtagen til ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om tilskud til skattenedsættelse forelægges Økonomiudvalget ved 1. behandling af budget 2013 den 5. september Sagsfremstilling: I henhold til Økonomiudvalgets beslutning om den politiske budgetproces , vedtaget den 13. december 2011, skal administrationen i august 2012 fremlægge sag med eventuelle tilretninger til budget I forhold til administrationens seneste status på budget 2013 (jf. notatet Budgetstatus 2013 pr. 6. juli 2012 ) er der på nogle områder sket ændringer, som bevirker, at budget 2013 bør justeres. I denne sag fremlægges korrektioner, som vedrører:

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Udmøntning af Lov- og cirkulæreprogram 2. Udmøntning af de statslige bidrag til moderniseringsaftalen for Øvrige korrektioner I forlængelse af korrektionerne opgøres en ny budgetbalance (balance I) og balance vedr. servicerammen (balance II). Derudover beskrives regler i forbindelse med eventuel ansøgning om skattenedsættelse i 2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ad. 1 Udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogram Lov og cirkulæreprogrammet beskriver de lovændringer, der er vedtaget i løbet af seneste Folketingssamling (2011/2012) og de økonomiske konsekvenser for kommunerne, der følger af disse lovændringer. Lov- og cirkulæreprogrammet følger af bilag 1. For Lejre Kommune skønner staten, at lovændringerne vil medføre mindreudgifter på 1,979 mio. kr. i I budgetstatus pr. 6. juli 2012 er det forudsat, at denne beregnede besparelse fra lov- og cirkulæreprogrammet kan gennemføres i Lejre Kommune. Den konkrete vurdering, der efterfølgende er gennemført, viser imidlertid, at dette ikke er realistisk. Fordeling af lov- og cirkulæremidlerne i Lejre Kommune er sket efter de vedtagne principper om, at sager på +/ kr. hhv. tilfalder eller finansieres af kommunekassen. For større beløb har administrationen foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt de økonomiske konsekvenser af de enkelte lovændringer kan realiseres. På den baggrund er det vurderingen, at lovændringerne samlet set ikke resulterer i besparelser (jf. tabel 1). I 2013 er der således et sparekrav på 1,981 mio. kr., som det ikke umiddelbart er muligt at realisere i Lejre Kommune i budget Tabel 1. Udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogram kr Opnået besparelse som følge af lov- og cirkulæreprogram 2011/2012 2,1 674, , ,2 Manglende udmøntning af lov-og cirkulæreprogram 2011/ , , , ,8 I alt , , , ,6 Ad. 2 Udmøntning af de statslige bidrag til moderniseringsaftalen Som følge af Økonomiaftalen 2013 har staten og kommunerne hver især forpligtiget sig til at bidrage med forslag til effektiviseringer/besparelser i kommunerne for samlet 750 mio. kr. i 2013 og Staten har til budget 2013 leveret bidrag for i alt 358 mio. kr. svarende til 1,7 mio. kr. i Lejre Kommune. Bidragene omhandler en lang række forskellige områder, og varierer betydeligt i størrelse og omfang. De statslige bidrag til moderniseringsaftalen fremgår af bilag 2. Lejre Kommunes bidrag til at opfylde moderniseringsaftalen udmøntes i form af driftsbesparelser ved køb af hjælpemidler frem for leasing. Driftsbesparelsen er 2,5 mio. kr. årligt. Dette forudsætter dog, at kommunen foretager en anlægsinvestering i størrelsesordenen 7 mio. kr. til hjælpemidler.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Administrationen har foretaget en umiddelbar vurdering af, hvorvidt de statslige forslag kan realiseres i Lejre Kommune. Af besparelserne på 1,7 mio. kr. skønnes det på nuværende tidspunkt, at kr. kan realiseres i I 2014 og frem skønnes det, at kr. af statens forslag på 2,963 mio. kr. kan gennemføres (jf. tabel 2). Tabel 2. Udmøntning af statslige bidrag til moderniseringsaftalen kr Skønnet besparelse som følge af de statslige bidrag til moderniserings-aftalen -139,0-203,1-203,1-203,1 Manglende udmøntning af de statslige bidrag til moderniserings-aftalen , , , ,1 I alt , , , ,2 Samlet set udgør den manglende udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet og statens bidrag til moderniseringsaftalen 3,565 mio. kr. i 2013, stigende til 5,140 mio. kr. i 2014, 5,764 mio. kr. i 2015 og Administrationen foreslår, at der oprettes en sparekravs-pulje i 2013 og frem til at imødegå disse udfordringer. For at opnå reelle mindreudgifter i Lejre Kommune, er der behov for at tænke effektiviseringsmuligheder på tværs i organisationen, frem for at gennemføre beregnede økonomiske konsekvenser af lovændringer og statslige moderniseringsforslag. Puljen skal beløbsmæssigt svare til den manglende udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet samt statens bidrag til moderniseringsaftalen. Som en del af arbejdet med at udmønte besparelseskravet vil muligheden for at gennemføre de statslige bidrag til moderniseringsaftalen blive undersøgt nærmere. Ad. 3 Øvrige korrektioner Siden budgetrammeudmeldingen forelagt i april er der sket visse ændringer i forudsætningerne for budget Dette skyldes dels politiske beslutninger i perioden marts-juni, herunder Forventet regnskab , dels ændrede udmeldinger og prognoser fra KL. De øvrige korrektioner er på i alt -3,717 mio. kr., dvs. at udgiftsbudgettet reduceres. Heraf vedrører de +0,7 mio. kr. serviceudgifter, mens -4,4 mio. kr. ligger udenfor servicerammen. Korrektionerne fordelt på udvalg fremgår af tabel 2 nedenfor. En samlet tabel med samtlige øvrige korrektioner fremgår af bilag 3. Tabel 3. Øvrige korrektioner siden budgetstatus pr. 6.juli 2012 I kr ØU UKF UBU UTM UJA USSÆ I alt Hovedparten af korrektionerne vedrører omplaceringer mellem bevillinger, men der er enkelte korrektioner, der enten opskriver eller reducerer det samlede budget. Den væsentligste korrektion vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering (-4,9 mio. kr.). Her reduceres budgettet, således at kommunens budget på området svarer til KL s udmelding pr. juli 2012 om forventet udgiftsniveau til aktivitetsbestemt medfinansiering i Lejre

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 18 Kommune i Derudover vedrører de væsentligste korrektioner genberegning af besparelsespotentiale ifm. indførelse af det fælles medicinkort (0,4 mio. kr.) samt afdrag af overskud vedr. renovation for private husholdninger (0,3 mio. kr.). Budgetbalance I Såfremt de ovenfor beskrevne korrektioner indarbejdes i budget bliver budgetbalance I i ,8 mio. kr., altså et likviditetsoverskud. I overslagsårene falder overskuddet til 12,7 mio. kr. i 2014, 10,2 i 2015 og 8,4 mio. kr. i Det skal bemærkes, at dette overskud er under forudsætning af, at de fremlagte besparelsesforslag gennemføres, og at anlægsniveauet i perioden er på godt 50 mio. kr. årligt. Det forholdsvis store fald fra 2013 til 2014 skyldes, at kommunerne i 2013 får udbetalt et éngangstilskud fra staten som kompensation for det likviditetstab, de vil opleve i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Budgetbalance I fordelt på udvalg kan ses i bilag 4. Tabel 4. Budgetbalance I, , pr. 16. august 2012 Budgetforslag 2013 Budgetforslag 2014 Budgetforslag 2015 Budgetforslag 2016 A. Drift i alt B. Anlæg i alt C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på Kommunens lån UDGIFTER i alt F. INDTÆGTER i alt BUDGETBALANCE, Likviditetsunderskud (+), -overskud (-) Budgetbalance II I Økonomiaftalen 2013 er servicerammen for kommunerne under ét aftalt til 231,6 mia. kr. KL har beregnet en vejledende serviceudgiftsramme pr. kommune, rammen for Lejre Kommune angives her til 1.069,2 mio. kr. Hvis de ovenfor nævnte korrektioner indarbejdes i budget , hvis de fremlagte besparelsesforslag gennemføres, og hvis der gennemføres besparelser svarende til beløbet i en sparekravspulje, vil de forventede serviceudgifter i 2013 være 1.063,0 mio. kr. Den udmeldte serviceramme fra KL vil da ikke være overskredet. En overskridelse af servicerammen for kommunerne under ét vil udløse sanktioner fra staten. I 2013 udløses sanktionerne hvis enten budget 2013 eller regnskab 2013 ligger over niveauet for Økonomiaftalen I beregningen af den enkelte kommunes serviceramme er der ingen korrektion for udligningsreformen. Lejre Kommunes serviceramme er altså ikke hævet i forhold til den gevinst, som kommunen har haft som følge af udligningsreformen. Tabel 5. Serviceramme 2013 Mio. kr. (2013 pl) Budgetforslag 2013 Serviceramme udmeldt af KL 1.069,2 Forventede serviceudgifter 1.063,0

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 19 Difference (uudnyttet ramme) 6,1 Mulighed for tilskud til skattenedsættelse Som led i Økonomiaftalen 2013 er der etableret en tilskudsordning på 250 mio. kr. for kommuner, der gennemfører en skattenedsættelse i De kommuner, der ønsker tilskud til skattenedsættelser, skal ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om en andel af puljen senest den 5. september De kommuner, der nedsætter skatten i 2013 vil modtage et tilskud fra puljen svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i Hvis der samlet er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr., vil ministeriet fastsætte en grænse for, hvor stor en skattenedsættelse, der kan ydes tilskud til for den enkelte kommune. Betingelsen for at få del i tilskuddet er, at kommunen i 2012 skal have et beskatningsniveau over landsgennemsnittet på 24,91 pct. Beskatningsniveauet for Lejre Kommune er i ,5 pct., og Lejre Kommune lever dermed op til betingelserne for tilskudsordningen. Det skal bemærkes, at hvis en kommune nedsætter skatten i 2013, men i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Udtalelser: Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering: Administrationen har foretaget en vurdering af, hvorvidt de økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet er realistiske i Lejre Kommune, og ligeledes hvorvidt de statslige bidrag til moderniseringsaftalen resulterer i mindreudgifter i Lejre Kommune. Det er administrationens vurdering, at de beregnede besparelser fra staten ikke er realistiske for Lejre Kommune. Administrationen foreslår derfor, at der i 2013 og frem oprettes en effektiviseringspulje til at imødegå udfordringerne. En tværgående pulje giver mulighed for at tænke effektiviseringsmuligheder på tværs i organisationen, frem for at gennemføre de specifikke statslige forslag. Det aktuelle statusbillede viser, at der i budget 2013 er et likviditetsoverskud på 23,8 mio. kr. Overskuddet faldet dog betydeligt i overslagsårene, nemlig til 12,7 mio. kr. i 2014, 10,2 mio. kr. i 2015 og 8,4 mio. kr. i For at opretholde en sund økonomi i Lejre Kommune også i de kommende år, er det væsentligt, at der i budget er fokus på en stram økonomisk styring. Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 20 Budgetforslag 2013 indeholder nettodriftsudgifter for 1.377,9 mio. kr. og anlægsudgifter for 50,7 mio. kr. Budgetforslaget resulterer i en kasseopbygning på 23,8 mio. kr. i Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag 1: Lov- og cirkulæreprogram 2011/ Bilag 2: Statslige bidrag til moderniseringsaftalen, budget Bilag 3: Øvrige korrektioner, 2. budgetstatus, budget Bilag 4: Budgetbalance 2013, pr. 15. august Bilag 5: Likviditet som følge af Udbetaling Danmark

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Anvendelse af frigjorte kommunale bygninger Sagsnr.: 11/25284 Resumé: På baggrund af temadrøftelse i Økonomiudvalget den 24. april 2012 har administrationen undersøgt begrænsninger og muligheder for anvendelse af en række frigjorte kommunale ejendomme. Administrationen foreslår en endelig løsning for fremtidig anvendelse af de frigjorte kommunale bygninger, som er afledt af Skoleplan 2011 og Samling af administrationen på to rådhuse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den frigjorte del af bygning 1 på Skolevang 2 i Sonnerup anvendes til Dagplejens administration. 2. at administrationen bemyndiges til at iværksætte de foreslåede bygningsændringer i bygning 1 på Skolevang At der meddeles anlægsbevilling på kr. til bygningsændringerne i bygning 1 på Skolevang at anlægsbevillingen finansieres af provenuet fra salg af skolebygningen på Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge. 5. at udgifter til flytning af Dagplejens administration finansieres af provenuet fra salg af skolebygningen på Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge. 6. at fremtidig anvendelse af bygning 2 på Skolevang 2 i Sonnerup afventer den politiske behandling af Dagtilbudsplan at fremtidig anvendelse af bygning 4 på Alfarvejen 13 i Osted afventer politisk behandling af Budget at bygning 4, Bogøvej 9 i Kirke Såby anvendes til placering af PPR og i nødvendigt omfang som eksterne mødefaciliteter for Familiehuset m.m. 9. at administrationen undersøger ombygningsbehovet for bygning 4 på Bogøvej 9 og fremlægger konkret forslag med tilhørende finansieringsforslag. 10. at bygning 5 på Alfarvejen 41D i Osted anvendes som flygtningebolig for én familie, når der er fundet anden placering til PPR. 11. at der gives en tillægsbevilling som en anlægsbevilling på kr. til ombygning af Alfarvejen 41D. 12. at anlægsbevillingen lånefinansieres. 13. at børnehaven Birken kan disponere over de tidligere musiklokaler i bygning 6 på Hornsherredvej 446, Sæby, Kirke Hyllinge, med undtagelse af et enkelt lokale, som reserveres til placering af teknikrum til ny kedelcentral. 14. at bygning 7, Lyndby Rådhus, udbydes til salg til en af Kommunalbestyrelsen fastsat mindstepris, når der er truffet beslutning om placering af administrative funktioner som følge af sagen vedrørende Samling af administrationen på to rådhuse. 15. at administrationen indhenter ny vurdering af Lyndby Rådhus hos ejendomsmægler og fremlægger resultat af vurderingen sammen med sagen om Samling af administrationen på to rådhuse i efteråret At Lyndby Rådhus anvendes til placering af administrative funktioner indtil bygningen sælges.

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at bygning 8 på Hovedvejen 10D forsøges udlejet på markedsvilkår til en produktionsskole eller lignende. 18. at bygning 9, SFO Lageret, i Lejre udbydes til salg snarest muligt. Beslutning Økonomiudvalget den : 1. at anbefales 2. at anbefales 3. at anbefales 4. at det anbefales, at finansieringen af anlægsbevillingen til bygningsændringer i bygning 1 på Skolevang 2 afklares i Forventet Regnskab at det anbefales, at udgifter til flytning af Dagplejens administration afklares i Forventet regnskab at anbefales 7. at det anbefales, at fremtidig anvendelse af bygning 3 på Alfarvejen 13 i Osted afventer politisk behandling af Budget at anbefales 9. at anbefales 10. at anbefales 11. at anbefales 12. at anbefales 13. at anbefales 14. at udgår 15. at anbefales 16. at anbefales 17. at anbefales Økonomiudvalget ønsker undersøgt, om det er muligt at foretage en ejerlejlighedsopdeling af Glim Skole, således at hal og idrætsfaciliteter kan fortsætte i kommunalt regi efter salg af den øvrige del af skolebygningerne (bygning 8) 18. at anbefales Der indledes en dialog med skytteforeningen, som har lokaler på Lageret. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling med bemærkninger blev tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationen har med afsæt i temadrøftelse i Økonomiudvalget den 24. april 2012 afdækket muligheder for anvendelse af frigjorte kommunale ejendomme i Lejre Kommune. Nærværende sagsfremstilling tager udgangspunkt i nedenstående beslutninger og vedrører kun i begrænset omfang øvrige potentielt frigjorte bygninger. Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. april 2011 vedrørende "Skoleplan Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune" at lukke Glim Skole og Sæby-Gershøj Skole, idet undervisningen flyttes til henholdsvis Allerslev Skole og Kirke Hyllinge Skole. Det blev samtidig besluttet, at Kirke Sonnerup skole lukkes, idet undervisningen flyttes til

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 23 Bramsnæsvigskolen, og at skolebygningerne i Kirke Sonnerup fremover skal huse specialskolen Firkløverskolen. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 31. oktober 2011 Økonomiudvalgets anbefaling om, at der træffes principbeslutning om at udbyde ledige ejendomme til salg ved offentligt udbud med en mindstepris, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Såfremt ejendommen ikke sælges til fast mindstepris udlejes ejendommen på markedsvilkår. Oplægget til Dagtilbudsplan er medtaget i nærværende sagsfremstilling. Konkret anvendelse af potentiel frigjorte bygninger efter Dagtilbudsplanen er dog ikke medtaget i nærværende sag, da sagen afventer politisk behandling i september I alt ni bygninger er berørt i nærværende sagsfremstilling, jf. kortbilag 1. Bygning 1, Skolevang 2, Sonnerup Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2012, at Firkløverskolen placeres på Kirke Sonnerup skole samt dele af Firkløverskolens nuværende bygning på Skolevang 2 i Sonnerup. Bygning 1 på Skolevang 2 rummer som følge heraf 135 m2 frigjorte lokaler pr. 1. august Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup Bygning 2 på Skolevang 2 er placeret på samme matrikel som netop nævnte bygning, jf. bilag 2. Bygningen er frigjort pr. 1. august, da det tidligere SFO Hjørnet er fraflyttet bygningen. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Firkløverskolens tidligere bygning på Alfarvejen 13 i Osted er frigjort pr. 1. august 2012 i forbindelse med sammenlægningen af Firkløverskolen. Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Firkløverskolens tidligere bygning på Bogøvej 9 i Såby er frigjort pr. 1. august 2012 i forbindelse med sammenlægningen af Firkløverskolen. I henhold til lokalplanen kan bygningen kun anvendes til skoleformål. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Bygningen frigives potentielt, da Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), som i dag er placeret i bygningen, efterspørger anden placering. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Musiklokaler for det tidligere Sæby-Gershøj skole har været placeret i lokaler i børnehaven Birkens bygning. Lokalerne er frigivet pr. 1. juli 2012 i forbindelse med skolesammenlægningen. Bygning 7, Lyndby Rådhus, Lyndby Gade 19, Lyndby Lyndby Rådhus huser i dag Center for Social & Familie samt Dagplejens administration. Kommunalbestyrelsen traf den 27. februar 2012 principbeslutning om, at administrationen samles på rådhuset i Hvalsø og rådhuset i Allerslev, jf. sag 12/539. Når administrationen er samlet på de to rådhuse, og der er fundet anden placering til Dagplejens administration, frigives Lyndby Rådhus. Initiativgruppen Lyndby Landsbyhus har af flere omgange henvendt sig til administrationen med anmodning om at anvende Lyndby Rådhus til landsbyhus. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Osted Bygningen, der tidligere har huset Glim Skole, er frigjort pr. 1. august Hallen, som er en integreret del af skolebygningen jf. bilag 3, anvendes dog stadig af idrætsudøvere

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 24 og af Langvad gymnastikforening. Yderligere anvender dagplejen i Osted en pavillon på matriklen til legestue et par gange om ugen. Det fremgår af Lokalplanen nr. 1 for Glim Skole, at området kun må anvendes til offentlige formål, skole, bibliotek og andre offentlige formål, som efter Kommunalbestyrelsens skøn finder naturlig plads i området. Anvendes Glim skole til andre formål end skole vil det kræve en lokalplansændring. En initiativgruppe ønsker at oprette en produktionsskole i Lejre Kommune og er interesseret i at leje den frigjorte bygning på Glim skole. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 8. maj 2012 vedrørende placering af Allerslev SFO, at SFO 2 og 3 indrettes i Linden, jf. sag 11/ Det betyder, at SFO en Lagerets nuværende bygning på Smedegården 19 i Lejre frigives inden udgangen af Det blev ikke besluttet på mødet, hvad der skal ske med Osted/Lejre Skytteforening, som har skydebane ved SFO Lageret. I henhold til lokalplan nr. 36 for Lejre, må området kun anvendes til boligformål samt til offentlige formål og fælles formål, såsom børneinstitution, ungdomsgård, forsamlingshus og lignende. Bygningen består i dag af SFO en Lageret samt skydebane for Osted/Lejre Skytteforening. Udtalelser: Administrationen har indhentet udtalelser fra en række af de kommunale interessenter, som er berørt af nærværende sag. Bygning 1, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Dagplejens administration er i dag placeret på Lyndby Rådhus, men udtaler at en placering i den ene fløj på Skolevang 2 kan fungere som permanent placering for Dagplejens administration, jf. bilag 4. Firkløverskolen ønsker, at der ved placering af andre kommunale funktioner i Firkløverskolens bygning på Skolevang 2 i Sonnerup etableres separat indgang og alarm. Bygning 2, Skolevang 2012 Dagplejens administration har i vinteren 2011 udtalt, at de ønsker etablering af heldagslegestue for Kirke Sonnerup i træbygningen på Skolevang 2, som alternativ til legestuens nuværende lokalelån i Aktivitetshuset på Skolevang 1 i Sonnerup. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Osted Bylaug har i efteråret 2011 fremsendt notet til administrationen med anmodning om at anvende Firkløverskolens tidligere bygning i Osted som kultur- og medborgerhus vederlagsfrit, jf. bilag 5. Bygning 4, Bogøvej 9, Såby PPR skriver notat, jf. bilag 6 som blev forelagt Økonomiudvalget den 24. januar 2012, jf. sag 11/25284, at PPRs nuværende fysiske rammer på Alfarvejen 41D i Osted ikke opfylder PPRs behov. PPR har behov for fire kontorer samt en række mindre grupperum og mødelokaler til PPRs udekørende konsulenter samt til kurser for forældregrupper, som i dag gennemføres i lånte lokaler på Lejre Kommunes skoler. PPR ønsker placering mere geografisk centralt i kommunen for at mindske afstanden til samarbejdspartnere, herunder Center for Social & Familie. PPR har på administrationens anmodning forholdt sig til eventuelt placering på Bogøvej 9 i Såby og Alfarvejen 13 i Osted og vurderer jf. bilag 6, at begge bygninger er egnede til placering af PPR.

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 25 Familiehuset i Ejby udtalte i efteråret 2011, at de har brug for flere mødefaciliteter. Grundet Familiehusets samarbejdsrelationer med PPR, Sundhedsplejen og socialrådgiverne ønskes mødelokalerne placeret i umiddelbar nærhed til disse enheder. Familiehuset har intet ønske om konkret placering. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Børnehaven Birken i Sæby-Gershøj har i foråret 2012 anmodet om at disponere over de frigjorte lokaler i Birkens bygning, som tidligere har været musiklokale og sundhedspleje for Sæby-Gershøj Skole, er frigivet i forbindelse med skolesammenlægningen. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Osted Ledende halinspektør i Lejre Kommune udtaler, at det reelle antal brugere og aktivitetsniveau i hallen på Glim skole er begrænset, og at det vil være muligt at flytte brugerne og budgettet til andre lokaliteter, såfremt bygningen på Hovedvejen 10D i Osted sælges. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre Osted/Lejre Skytteforening, som har skydebane ved SFO Lageret, har fremsendt høringsvar i forbindelse med høring om skolebyggeri ved Allerslev skole, jf. bilag 7. Osted/Lejre Skytteforening foreslår, at der i forbindelse med tilbygning til Allerslev skole bygges kælderlokaler som kan anvendes til indretning af skydebane. Administrationens vurdering: Administrationen har alene vurderet på de bygninger, som frigives i forbindelse med Skoleplan 2011 og Samling af administrationen. Bygningernes placering fremgår af kortet i bilag 1. Bygning 1 og bygning 2 er placeret på samme matrikel og fremgår af bilag 2. Administrationen anbefaler følgende løsninger for de berørte bygninger: Bygning 1, Firkløverskolen, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Det er besluttet, at Firkløverskolen fortsat anvender en del deres nuværende bygning på Skolevang 2. Det er administrationens vurdering, at de resterende 135 m2 i bygningen kan anvendes til Dagplejens administration. Administrationen vurderer at Dagplejens administration og Firkløverskolen kan dele hovedindgang samt nuværende alarmsystem. Bygning 2, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Administrationen vurderer, at den tidligere bygning for klubben FC Hjørnet kan anvendes til heldagslegestue, jf. forslag til Dagtilbudsplan I dag låner legestuen lokaler i Aktivitetscenteret på Skolevang 1. Forslagets gennemførelse afhænger dog af den politiske behandling af Dagtilbudsplan Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Det er administrationens vurdering, at Firkløverskolens nuværende bygning på Alfarvejen 13 i Osted kan anvendes af Osted Bylaug til kultur- og medborgerhus i henhold til budgetønske for 2013 på kultur- og fritidsområdet. Forslagets gennemførelse afhænger af den politiske behandling af Budget Bygning 4, Bogøvej 9, Kirke Såby Administrationen vurderer, at bygningen kan anvendes til placering af PPR og som eksterne mødefaciliteter for Familiehuset. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Administrationen vurderer, at PPRs nuværende bygning på Alfarvejen 41D i Osted kan omdannes til flygtningebolig for én eller to familier. Der er på nuværende tidspunkt

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 26 mangel på flygtningeboliger i Lejre Kommune jf. sag 12/8170, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 19. juni Det er dog en forudsætning af PPR, som på nuværende tidspunkt er placeret i bygningen, placeres andetsteds, jf. ovenfor. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge De tidligere musiklokaler for Sæby-Gershøj skole er placeret i børnehaven Birkens bygning. Musiklokalerne er frigivet i forbindelse med skolesammenlægningen. Det er administrationens vurdering, at lokalerne kan anvendes af børnehaven Birken fra august I Dagtilbudsplanen er der forslag om at etablere legestue i disse lokaler, dog først fra Administrationen vurderer, at et enkelt lokale i bygningen bør allokeres til placering af teknikrum til en ny kedelcentral til den kommunale del af bygninger på matriklen, herunder Sæby-Gershøj Svømmebad, Multisalen og børnehaven Birken. Bygning 7, Lyndby Rådhus, Lyndby Gade 19, Kirke Hyllinge: Det er administrationens vurdering, at ejendommen kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2011, når der er fundet anden placering til Dagplejens administration og Center for Social & Familie, som i dag er placeret på rådhuset i Lyndby. Såfremt Dagplejens administration placeres i en anden bygningen, kan de frigjorte kontorer på Lyndby rådhus anvendes som midlertidige kontorarbejdspladser for rådhuspersonalet i forbindelse med eventuel renovering af Allerslev Rådhus og Hvalsø Rådhus, jf. projekt Samling af administrationen på to rådhuse. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Roskilde: Administrationen vurderer, at det tidligere Glim Skole kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober Det er administrationens vurdering, at et salg af det tidligere Glim skole er forbundet med en række udfordringer. Udbydes Glim skole til salg, skal der findes andre idrætsfaciliteter for Glimhallens nuværende brugere og dagplejens legestue. Sælges Glim skole vil salget således også omfatte idrætsarealet med pavillon samt Glimhallen. Som følge af Lejre Kommunes nuværende overskudskapacitet af bygninger og det nuværende boligmarked, vurderer administrationen at udlejning af det tidligere Glim skole på markedsvilkår i en kort eller kortere periode kan være en mulighed. En produktionsskole har henvendt sig til Lejre Kommune med anmodning om at leje det tidligere Glim skole. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre: Det er administrationens vurdering, at ejendommen og skydebanen kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober Det er administrationens vurdering, at bygningen kan sættes til salg allerede nu med henblik på overdragelse til eventuelle købere, når SFO Lageret er lagt sammen med Allerslev SFO og SFO Linden med udgangen af Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke findes alternative lokaler til Osted/Lejre Skytteforening, som i dag råder over skydebanen ved Lageret på Smedegården 19. Såfremt bygningen ikke kan sælges, vurder administrationen at SFO-bygningen bør nedrives som følge af manglende anvendelse og bygningsmæssig dårlig stand. Handicappolitik:

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 27 Økonomi og finansiering: Bygning 1, Skolevang 2, Sonnerup Såfremt den frigjorte del af Firkløverskolens bygning på Skolevang 2 i Kirke Sonnerup anvendes til Dagplejens administration, og en opdeling af bygningen er nødvendig, estimeres etablering af indvendig dør at koste kr. Forudsat at alarmsystemet kan zoneopdeles estimeres omkostninger til opdeling af alarmsystemet at koste 5000 kr. Der må ligeledes påregnes udgifter til flyttefirma m.m. Udgifterne er på nuværende tidspunk ikke kendt af administrationen. Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup: Udgifter og finansiering af etablering af heldagslegestue afdækkes i forbindelse med Dagtilbudsplan , som behandles i løbet af efteråret Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Udgifterne til etablering af kultur- og medborgerhus indgår i den politiske behandling af Budget Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Såfremt bygningen anvendes som kontorfaciliteter for andre kommunale enheder vil der muligvis være en række udgifter forbundet med etablering af netværksstik m.m. De konkrete udgifter kendes ikke af administrationen, da de afhænger af bygningens anvendelse og placering den fysiske placering af funktioner i de enkelte lokaler. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Anvendes bygningen på Alfarvejen 41D i Osted til en eller to flygtningeboliger, kan udgiften til erhvervelse og indretning af ejendommen til udlejning til beboelse ske i henhold til integrationsloven. I henhold til lånebekendtgørelsen har kommunen automatisk låneadgang til at erhverve og indrette boliger til flygtninge. Omdannelse til én flygtningebolig estimeres at koste Omdannelse til to flygtningeboliger estimeres at koste kr. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Der er ingen udgifter forbundet med at lade børnehaven Birken råde over de frigjorte musiklokaler i samme bygning som børnehaven selv. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at den nuværende overskudskapacitet af kommunale ejendomme i Lejre Kommune er forbundet med en række udgifter til energi, udvendig vedligeholdelse og alarmsystemer. Udgifterne afholdes indtil videre af bevillingen til ejendomsvedligeholdelse, så længe bygningerne står tomme. Det drejer sig konkret om følgende bygninger: Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Bygning 8, Hovedvejen 10, Osted De økonomiske konsekvenser og den specifikke fordeling af udgifter mellem de enkelte bevillinger behandles i efteråret Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 28 Bilag: 1. Bilag 1 2. Bilag 2 3. Bilag 3 4. Bilag 4 5. Bilag 5 6. Bilag 6 7. Bilag 7

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Arealoverdragelse (mageskifte) på Stationsvej i Kr. Hyllinge Sagsnr.: 12/12492 Resumé: Ejeren af Stationsvej 11 i Kirke Hyllinge har opført en carport på vejareal. På samme adresse ligger en matrikel, som er vejareal. Der søges om arealoverdragelse (mageskifte) mellem ejer af Stationsvej 11 og Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der sker arealoverdragelse mellem Lejre Kommune og ejeren af Stationsvej 11 i Kirke Hyllinge i henhold til vedlagte bilag. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationen ved Center for Byg & Miljø behandlede i foråret 2012 en ansøgning om om- og tilbygning af ejendommen Stationsvej nr. 11 (matrikel nr. 13 i) i Kirke Hyllinge. Administrationen konstaterer under sagsbehandlingen, at der var opført en carport på ejendommen, uden der var søgt tilladelse hertil. I den efterfølgende dialog med ejeren af Stationsvej 11 bliver det klart, at carporten er opført ud over skellet mod Stationsvej i et grønt område, der grænser ind mod Stationsvej 14, som er kommunalt ejet. Da det samtidigt viser sig, at der til Stationsvej nr. 11 også hører matrikel nr. 13 ao, som er vejareal (fortov og vej), foreslår ejeren af Stationsvej 11, at denne overdrager matriklen 13 ao til Lejre Kommune mod at Lejre Kommune overdrager den del af Stationsvej, hvor carporten er opført, til nr.11. Se vedhæftede bilag. Ansøger er indstillet på at betale omkostningerne til en landinspektør, da han ønsker at bevare carporten, som er helt ny (opført i 2012). Hvis skellet ændres, vil der kunne gives tilladelse til carporten fra byggemyndighederne. Udtalelser: Forslaget har været forelagt vejmyndigheden, der bekræfter, at matrikel nr. 13 ao er 48 m² vejareal, som indgår som en del af Løvkjærgårdsvej og er identisk med den del af Stationsvej, der ønskes arealoverført.

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 30 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en arealoverførsel (mageskifte) mellem de to arealer umiddelbart virker som en fornuftig løsning, da det i praksis vil være en berigtigelse af de faktiske forhold. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er ingen udgifter for Lejre Kommune forbundet med arealoverdragelsen, da ejeren af Stationsvej 11 betaler landinspektøren. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. pdf Stationsvej 11 Krike Hyllinge.pdf

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Kostpolitik for Lejre Kommune Sagsnr.: 12/2385 Resumé: Administrationen har udarbejdet udkast til kostpolitik for Lejre Kommune. Udkastet er udarbejdet på baggrund af Lejrestrategien samt Lejre Den Økologiske Kommune, hvor ét af delprojekterne Økologisk bespisning i Lejre Kommune har til formål at fremme udbuddet af økologiske råvarer i de offentlige køkkener. Økonomiudvalget har på sit møde den 19. juni 2012 besluttet, at udkast til Kostpolitik for Lejre Kommune sendes i høring i fagudvalgene med henblik på en endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Kostpolitikken indeholder, at 75% af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i 2016, og at en række centrale værdier formuleret fra Lejrestrategien og Den Økologiske Kommune tænkes ind ved implementeringen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udkast til Kostpolitik for Lejre Kommune godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Flemming Damgaard Larsen (V) og Henning Nielsen (V) er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Udvalget anbefaler, at kostpolitikken sendes i høring hos Ældreråd, Handicaprådet og Bruger-pårørenderåd. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Laila Torp Madsen (V) er positiv overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Thomas Stokholm (V)

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 32 Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Ole Reinholdt (V) er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales, med tilføjelse fra Lena Holm Jensen (V) og Flemming Damgaard Larsen (V), idet de er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler koncerndirektionens indstilling. Flemming Jensen (V), Grethe N. Saaby (C) og Jan Vedel Heine (I) kan ikke anbefale indstillingen, idet implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af A, B og F tiltrådte Økonomiudvalgets indstilling. Et mindretal bestående af C, I og V kan ikke tiltræde Økonomiudvalgets indstilling, idet implementering at yderligere økologitiltag skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: En enig kommunalbestyrelse besluttede i april 2011, at Lejre Kommune skal deltage i projekt Den Økologiske Kommune, der med afsæt i 10 delprojekter bl.a. skal skabe flere økologiske landbrugsarealer samt øge forbruget af økologiske og gerne lokalt producerede fødevarer med henblik på at skabe lokal grøn vækst og tiltrække flere borgere til kommunen. I Lejrestrategien fremgår, at kommunen ønsker en ernæringsrigtig og økologisk kostpolitik, der dækker alle kommunale institutioner. Udkast til kostpolitik i Lejre Kommune er et foreløbigt resultat af delprojektet Økologisk bespisning i Lejre Kommune, som er ét af ti delprojekter i det samlede projekt og som er startet op med en målsætning om at få flere økologiske råvarer i de offentlige køkkener. Økologiske råvarer er en garanti for mad uden sprøjtemiddelrester, madsminke og GMO. Produktionen sikrer endvidere et stadig fokus på forbedret dyrevelfærd, sikring af

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 33 grundvand samt en rigere og renere natur, jf. 10 gode grunde til økologi som er vedhæftet. Delprojekt Økologisk bespisning i Lejre Kommune ledes i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Københavns Madhus og Lejre Kommune. Hvorfor økologisk bespisning i Lejre Kommune Delprojektet bidrager til formålet for Lejre Den Økologiske Kommune af flere grunde: Omlægning af de lokale offentlige køkkener til økologi er et konkret eksempel på et nyt afsætningspotentiale for lokale landmænd. Øgede lokale afsætningsmuligheder vil medføre større interesse for lokal omlægning til økologisk drift. Iflg. direktør for Økologisk Landsforening ville en omlægning af de offentlige køkkener til 60 % økologi give fundamentet for at min ha. kan omlægges til økologisk drift. Omlægning af Lejre Kommunes offentlige køkkener vil skabe overensstemmelse mellem formålet for Lejre Den Økologiske Kommune og konkrete målsætninger i kommunens kerneydelser og dermed skabe endnu en trædesten på vejen mod visionen om Lejre som Sjællands spisekammer. Samlet set vil en omlægning af de offentlige køkkener i Lejre Kommune virke som drivkraft for såvel fremdriften af Lejre den Økologiske Kommune som udvikling og vækst i landbruget i Lejre. Kostpolitik for Lejre Kommune Med Kostpolitik for Lejre Kommune viser kommunen, at det offentlige ønsker at gå foran og vise nye veje til udvikling til gavn for hele kommunen. Formålet med kostpolitikken er at tilbyde Lejres borgere attraktive måltider samt at fremme en mere alsidig landbrugsproduktion uden brug af sprøjtegifte til gavn for natur, drikkevand, biodiversitet og lokal grøn vækst. Målsætning I politikken lægges op til, at Kommunalbestyrelsen har som mål, at mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i Denne andel skal nås indenfor samme kostbudget som i dag. I Fødevareministerens økologipolitiske udspil fra november 2011 er formuleret en målsætning om, at alle offentlige køkkener har mindst økologisk spisemærke i sølv i Sølvspisemærket svarer til en økologiandel på 60 90% af det samlede råvareindkøb. Et nationalt netværk af grønne kommuner i Danmark de såkaldte Green Cities har fælles mål om en økologiandel på minimum 75%. Udover et konkret måltal bygger politikken på en række værdier, der kan tænkes ind ved implementeringen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en klar politisk stillingtagen til kosten ikke bare betyder mere økologi i de offentlige måltider, men også en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning samt mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere.

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 34 Værdier bag kostpolitikken bygger endvidere på væsentlige værdier bag Lejrestrategien og Den Økologiske Kommune f.eks. fokus på fællesskab, det lokale potentiale og sundhed. Den videre proces og implementering Økonomiudvalget har den 19. juni 2012 indstillet, at udkast til kostpolitik sendes i høring i alle fagudvalg, således at den kan behandles samlet i Kommunalbestyrelsen. Høringen kan i det enkelte fagudvalg involvere relevante interessenter. Efterfølgende skal kostpolitikken gennemføres ved konkrete handlinger i de enkelte køkkener. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at Kostpolitik for Lejre Kommune er væsentlig for gennemførsel af omlægning til økologisk bespisning. Kostpolitikken vil definere en retning og en ramme for selve implementeringen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Sagen har ikke umiddelbart en økonomisk konsekvens, men der vil være udgifter forbundet med en omlægning af de offentlige køkkener. Københavns Madhus vurderer, at en økologisk omlægning af offentlige køkkener i Lejre Kommune vil koste ca. 1,9 mio. kr. over to-tre år. Heraf ansøges en statslig pulje om 1,4 mio. kr., og Lejres egenfinansiering vil således blive ca kr. årligt i omlægningsperioden. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. KM_Økologi i Lejre_ pdf gode grunde- i love øko version.pdf 3. Udkast kostpolitik for Lejre Kommune

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 med høringssvar Sagsnr.: 11/20265 Resumé: Hermed forelægges årlig evaluering af sagsbehandlingsfristerne samt forslag til ændringer af eksisterende sagsbehandlingsfrister til politisk behandling. Evaluering samt forslag til ændringer har været i høring i Handicapråd og Ældreråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvar fra henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet vedr. resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister 2012 tages til efterretning, 2. at resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 tages til efterretning, 3. at administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget anbefaler de indstillinger der vedrører udvalgets område. Afbud: Thomas Stokholm (V) Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget kan ikke anbefale, at sagsbehandlingsfristerne for 85, 107 og 108 forlænges. De nuværende sagsbehandlingsfrister anbefales fastholdt, idet det forventes, at 95% af sagerne behandles inden for fristen i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af 28.november 2011 vedrørende vejledende principper for fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister. Det forudsættes, at begrundelsen for eventuelle forlængelser er dokumenteret. Koncerndirektionens øvrige indstillinger anbefales. Udvalget ønsker at få forelagt en sag, hvor Lejre Kommunes definition på sagsbehandlingsfrister i lyset af lovgivningens rammer fastsættes. Flemmings Damgaard Larsen (V) er ikke enig i sagsbehandlingsfristen for 104 og 103, men anbefaler 8 uger. Flemming Damgaard Larsen (V) er ikke enig i sagsbehandlingsfristen for 97 og 98, men anbefaler 5 uger. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den :

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 36 Udvalget anbefaler de indstillinger der vedrører udvalgets område. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Flemming Jensen (V) tager forbehold. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune er jf. 3 i Retssikkerhedsloven forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Ved Kommunalbestyrelsens første godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område i 2008 blev det besluttet at fristerne skulle evalueres en gang årligt. Administrationen har derfor i lighed med 2011 gennemført en evaluering i Ved evalueringen i 2012 er påbegyndt omlægning til ny model for evalueringen af sagsbehandlingsfristerne. Målet er, at evalueringen på sigt kan indeholde målinger på samtlige sagsområder. På baggrund af årets evaluering og input fra de sagsansvarlige enheder har administrationen udarbejdet forslag til ændringer af eksisterende sagsbehandlingsfrister. Overordnet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister 2012: Evalueringen omfatter i år 53 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Til sammenligning blev der målt på 23 sagsområder ved evaluering i Samlet er der registreret 1354 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 96,7 % af de registrerede sager er blevet behandlet indenfor den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97 %. Resultat af evalueringen gennemgås nærmere i vedlagte bilag.

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 37 I forbindelse med evaluering er der kun tilkendegivet ændringsforslag inden for sagsområder, der er dækket af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Baggrund for ændringsforslag er de sagsbehandlende medarbejderes egen vurdering af realistisk sagsbehandlingstid set i sammenhæng med kompleksitet og kvalitetskrav inden for det enkelte sagsområde. Sagsområde Nuværende frist Foreslået ændring Aktivitets- og 20 uger 16 uger samværstilbud, jf. Serviceloven 104 Beskyttet beskæftigelse, jf. 20 uger 16 uger Serviceloven 103 Støtte kontaktperson 5 uger 10 uger ordning, jf. Serviceloven 85 Kontaktperson til 10 uger 8 uger døvblinde, jf. Serviceloven 98 Ledsagerordning, jf. 12 uger 8 uger Serviceloven 97 Længerevarende botilbud 6 uger 26 uger (pensionister), jf. Serviceloven 108 Længerevarende botilbud 4 uger 26 uger (ikke-pensionister), jf. Serviceloven 108 Midlertidigt botilbud, jf. 6 uger 26 uger Serviceloven 107 Udarbejdelse af handleplaner, jf. Serviceloven uger for simple. 16 uger for komplekse. 4 uger for alle sager Udtalelser: Evaluering og forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet udtaler: Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående sagsbehandlingsfrister på det sociale område Ved sammenligning med andre kommuner af samme størrelse har Lejre Kommune allerede væsentligt længere sagsbehandlingsfrister på handicapområdet. Handicaprådet kan derfor ikke støtte op om, at fristerne på handicapområdet forlænges yderligere. Handicaprådet erklærer sig enig i de kommentarer, som DH-Lejre har fremsendt. Kommentarerne er vedlagt som supplerende kommentarer til rådets høringssvar. Ældrerådet udtaler: Ved gennemgang af sagsbehandlingsfristerne på det sociale område noterer Ældrerådet sig, at man har undladt at evaluere sagsbehandlingstiderne på de områder som overgår til Udbetaling Danmark i 2013 Det er Ældrerådets mening, at sagsbehandlingsfristerne på disse områder er relevante, så længe sagsbehandlingen foregår i Lejre Kommunes regi.

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 38 I forbindelse med sagsbehandlinger, hvor en væsentlig andel af sagerne (mellem 11,4 % og 100 %) har overskredet den fastsatte maksimale sagsbehandlingsfrist, finder Ældrerådet det kritisabelt, at der kun i få tilfælde foreligger en relevant begrundelse for overskridelsen af sagsbehandlingstiden. Ældrerådet mener, at det kan være på kant med borgernes retssikkerhed, at der inden for visse områder kan være op til 66 % af sagerne, som ikke behandles inden for den fastlagte frist, uden der foreligger en begrundelse, ligesom vi mener, at problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden eller at sagsbehandler på opgave ophørte og at der var en kort vakant periode på opgaven må være problemer som løses i de relevante afdelinger, uden gener for borgerne. I forvaltningens forslag til nye sagsbehandlingsfrister bemærker vi os, at fristerne i forbindelse med 85, 107 og 108 foreslås væsentligt forøget tag f.eks. ved 107 hvor der er tale om midlertidige botilbud - en sagsbehandlingstid på op til 26 uger på et midlertidigt tilbud synes urimelig lang. Ældrerådet bemærker sig dog også, at der på adskillige områder foreslås nedsættelse af sagsbehandlingsfristerne, hvilket vi naturligvis påskønner. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne på det sociale område til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen tager høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet samt supplerende høringssvar fra DH-Lejre til efterretning. Administrationen har følgende bemærkninger. Spørgsmål om hjælp skal behandles hurtigst muligt. Der vil dog altid vil være en andel af ansøgningerne, hvor det ikke er muligt at overholde den politisk besluttede sagsbehandlingstid på grund af særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være at sagen afventer indhentning af oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere eller tilfælde, hvor sagsbehandlingen afventer yderligere oplysninger fra borger. Disse årsager har ikke været specifikt genstandsfelt for evalueringen og er kun beskrevet i de tilfælde, hvor sagsbehandlere af egen drift har kommenteret på datamaterialet. Det er aldrig tilfredsstillende for nogen parter, når en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes på grund af problemer med nye versioner af it-systemer eller lignende. Dog vil der ikke være tale om et brud på borgerens retssikkerhed, såfremt borgeren i de tilfælde, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan opfyldes, oplyses herom og om hvornår der kan forventes en afgørelse. Administrationen anbefaler de foreslåede ændringer for sagsbehandlingsfrister, idet det vurderes, at de er realistiske set i sammenhæng med at den enkelte sagsbehandler skal kunne sikre den nødvendige kvalitet og inddragelse af borger og pårørende i sagsbehandlingen. Det kan eksempelvis være i sager hvor borger er boplaceret midlertidigt og sagsbehandleren i samarbejde med den enkelte borger og eventuelt pårørende skal vurdere om borgeren eksempelvis skal på et længerevarende botilbud (SEL 108) eller bo i egen bolig med støtte (SEL 85). Her er det vigtigt, at der er den fornødne tid til at afsøge behov, ønsker og handlemuligheder. Samtidig skal det understreges, at sagsbehandlingen altid skal ske på en måde, så borgerens individuelle forhold og behov inddrages, fx når der er akut brug for bo-ophold eller socialpædagogisk støtte i egen bolig i forbindelse med udskrivning fra behandlingspsykiatri. Administrationen har fravalgt at evaluere på de 13 sagsområder, der overgår til Udbetaling Danmark pr En del af disse områder blev evalueret sidste år, hvilket ikke gav anledning til nærmere opfølgning.

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 39 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Supplerende høringssvar fra DH-Lejre vedr. sagsbehandlingsfrister på det sociale område

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri Sagsnr.: 11/11369 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2011, at der skulle arbejdes videre med planlægningen af skolebyggeriet på Allerslev Skole og bemyndigede administrationen til at vælge en rådgiver, der skulle udarbejde udbudsmateriale. Rådgiverfirmaet White har i samarbejde med administrationen udarbejdet et udbudsmateriale til byggeprojektet. Byggeprojektet er i hovedentreprise udsendt i indbudt licitation og 5 entreprenørfirmaer er indbudt til at give tilbud. Licitationen afholdes den 13. august Resultatet vil foreligge på mødet i Udvalg for Børn & Ungdom den 14. august Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til finansiering af byggeriet og frigive anlægssummen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri 2. at anlægsbevillingen finansieres delvis af det på investeringsoversigten for 2012 afsatte rådighedsbeløb på 11,0 mio. kr. til Skoleanlæg Allerslev, afledt af ny skoleplan 3. at anlægsbevillingen finansieres delvis af det på investeringsoversigten for 2012 afsatte rådighedsbeløb på 5,1 mio. kr. til Anlægspulje til brug for initiativer på børne- og ungeområdet 4. at anlægsbevillingen finansieres delvis af restbeløb på 0,4 mio. kr. fra det overførte rådighedsbeløb fra 2011 vedr. Ændringer og forbedringer af skolelokaler/faglokaler 5. at tidligere meddelte anlægsbevillinger på samlet set 1,5 mio. kr vedr. Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning og planlægning overføres til Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri 6. at administrationen bemyndiges til at vælge entreprenør Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Brev af 14. august 2012 vedrørende afholdt licitation den 13. august 2012 er vedhæftet som bilag. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 41 Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2011 blev det besluttet at administrationen kunne igangsætte udarbejdelsen af et byggeprojekt for udvidelsen af Allerslev Skole, således at SFO 1 flyttes til skolen, og SFO 2 og 3 samles enten på Linden eller på Lageret. På Udvalget for Børn og Ungdoms møde den 8. maj 2012 besluttede udvalget, at SFO 2 og 3 skal samles på Linden, når SFO 1 flyttes op på Allerslev Skole. Samtidig besluttede udvalget, at byggeprojektet skulle udarbejdes i henhold til nedenstående principper/beskrivelser og sendes i udbud. Udbuddet er et samlet udbud for både skolen og Linden. Hermed følger et resume af projektets indhold: Udbygning til Indskoling/SFO For at udvide indskolingens kapacitet lægges der 6 nye stamlokaler i en tilbygning i skolens nordøstlige hjørne. Stamlokalerne er grupperet to og to og ligger i forbindelse med et fællesareal, der giver plads for gruppearbejdspladser og opholdsmuligheder. I forbindelse med integreringen af SFO og indskoling er der lagt vægt på at etablere et SFO-basisområde, som kan rumme de nødvendige funktioner. Basisområdet er lagt med adgang til gårdsplads og det er centralt beliggende i indskolingen. Der er lagt vægt på at skabe et fleksibelt miljø, hvor alle kvadratmeter udnyttes så effektivt som muligt til både leg og læring. Faglokaler I forbindelse med ombygningen skabes der en sammenhængende stribe af værksteder i indskolingens nordside. Striben vil i første omgang rumme træ-, tekstil og grov værksted. Værkstederne ligger ideelt med henblik på at styrke de kreative aktiviteter i SFO-tiden. Hjemkundskabslokalet bevares i den nuværende placering, men bliver renoveret. Fællesarealer Fællesarealerne vil i forbindelse med ombygningen få en bearbejdning, hvorved der etableres mindre opholds nicher- og zoner. I forbindelse med at faglokalerne åbnes op vil disse arealer komme til at få en stor betydning som aktive og bidragende arealer til undervisning og SFO. På torvet og andre udvalgte steder vil der endvidere blive etableret ovenlys, som gør rummene mere attraktive at opholde sig i. Administration og personale Der etableres nyt personalerum, hvor der i dag er håndarbejde. Denne placering giver mulighed for indretning af garderobe, ophold og lærerforberedelse. Administration indrettes i de rum, hvor der i dag er lærerværelse. Denne placering giver god mulighed for at etablere en reception, der åbner op mod hovedindgangen. Udearealer

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 42 I forbindelse med om- og tilbygning af indskolingen forbedres udearealerne, så disse både kan tilgodese indskoling og SFO. Landskabsarkitekten vurderer den afsatte ramme som værende lille set i forhold til de behov, der skal tilgodeses. Der er nedsat en arbejdsgruppe på skolen, som skal give input til processen med planlægningen af udearealerne. Linden På Linden etableres SFO 2 og 3. Linden opdateres til de ældre elever. Der ændres på nogle af lokalernes sammenhænge med etablering af dobbeltdøre. Endvidere fjernes garderober og skabe i gangene, og der males, hvor det trænger. Der etableres flere computerarbejdspladser og i kælderen indrettes til musikværksted. Arbejdet med at opdatere gymnastiksalen udelades til fordel for gennemførelse af planerne for udearealerne på Allerslev Skole. Tidsplanen for byggeriet Arkitektfirmaet har i samarbejde med skolens parter og byggestyregruppen udarbejdet et udbudsmateriale til byggeprojektet. Byggeprojektet har været sendt i udbud og licitationen afholdes den 13. august entreprenørfirmaer er indbudt til at give tilbud. På mødet i Udvalget for Børn & Ungdom den 14. august 2012 vil foreligge resultatet af licitationen og indstilling om gennemførsel af anlægsprojektet. Byggeriet forventes igangsat i oktober 2012, og forventes færdigt til overtagelse primo juni Udfordringer i den kommende proces Den efterfølgende myndighedsbehandling kan afdække et behov for yderligere ventilation, i det område, der både skal rumme indskoling og SFO. Dette er der ikke taget højde for i den fremlagte plan. I forhold til de pædagogiske aktiviteter, der skal kunne foregå i udeområderne, er den afsatte økonomi til dette delprojekt i den fremlagte plan ikke tilstrækkelig. Der er på skoleledelsens foranledning udarbejdet en helhedsplan for brug af udenoms arealerne for hele skolen. Denne skal danne baggrund for en trinvis udvikling af arealerne. Midlertidige foranstaltninger: I det kommende skoleår bliver børnehaveklasserne undervist på Linden, samtidig med, at man på skolen indretter natur/teknik lokalet til klasseundervisning. SFO 1 aktiviteterne forbliver på Linden indtil august Lagerets aktiviteter, SFO 2 og 3 forventes først at blive flyttet i efteråret Administrationens vurdering: Udarbejdelsen af det endelige projekt er foregået i et tæt samarbejde med skolens parter og byggestyregruppen. Undervejs har Udvalget for børn og ungdom behandlet principperne for byggeprojektet, og udvalget tilsluttede sig principperne for byggeriet, og for at SFO 2 og 3 samles på Linden, når SFO 1 flyttes til skolen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ved Kommunalbestyrelsens behandling af byggeprojektet den 28. november 2011, blev det samlede projekt ud fra de anførte forudsætninger estimere til 18 mio. kr. Der blev i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling ikke taget stilling til finansieringen.

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 43 I 2011 er i alt frigivet 1,5 mio. kr. til planlægning og projektering af anlægsprojektet. Der er således behov for at finansieres de resterende 16,5 mio. kr. I Budget 2012 er der på investeringsoversigten og anlægsbudgettet afsat følgende rådighedsbeløb på skoleområdet; 11 mio. kr. til skoleanlæg Allerslev afledt af ny skoleplan. 3 mio. kr. til vedligeholdelse- og renoveringsprojekt på folkeskolerne. 5,1 mio. kr. til anlægspulje til at gennemføre initiativer på børne- og ungeområdet. 3,282 mio. kr. til ændring og forbedring af skolelokaler / faglokaler. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilke skolelokaler/faglokaler, der skal renoveres. Det er planen, at der i løbet af efteråret 2012 udarbejdes en plan, så anlægsprojekterne vil understøtte realiseringen af den nye skolevision. Der forventes at være behov for at renovering af skolelokaler på Kirke Hyllinge skole og faglokaler på de resterende skoler. 0,45 mio. kr., resten af den overførte anlægsbevilling fra 2011 til forbedring af skolelokaler / faglokaler. Bevillingen var oprindelig på 3,9 mio. kr. Fra 2011 blev der til 2012 overført 2,4 mio. Af de overførte midler er der i 2012 frigivet 1,95 mio. kr. til indretning til Firkløverskolen på Kirke Sonnerup Skole, og til ombygning på Grønhøjgaard til garderober og toiletter i forbindelse med sammenlægningen af Kirke Sonnerup SFO og Grønhøjgaard SFO. Finansieringen af de 18 mio. kan sammensættes af følgende: 1,5 mio. kr. allerede frigivet fra bevillingen til faglokaler mio. bevillingen til skoleanlæg på Allerslev Skole 5,1 mio. bevilling til at gennemføre initiativer på børne- og ungeområdet 0,4 mio. rest af bevillingen til faglokaler fra 2011 I skoleplanen var udbygningen af Allerslev Skole budgetteret til 11,8 mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. (Lukket bilag)

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Visionen for det fælles skolevæsen. Behandling efter dialogmøde Sagsnr.: 10/24607 Resumé: Formålet med udarbejdelsen af en vision for skolevæsenet, er at skabe fælles opbakning til det nye fælles skolevæsen blandt alle interessenter. På den baggrund kan indsatsområder og handlingsplaner iværksættes og lykkes. Forslag til en fælles vision for skolerne i Lejre fremlægges i 3. udkast til behandling i Udvalget for Børn og Ungdom. På dialogmødet mellem Skolebestyrelserne og Udvalget i juni måned blev 2. udkast til vision drøftet. På baggrund af dialogmødets drøftelse er der udarbejdet et 3. udkast. Efter behandling af dette 3. udkast i Udvalget kan visionen indstilles til behandling i Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derefter beslutte at sende forslaget i høring på skolerne, og på baggrund af høringssvarene udforme en endelig vision for skolerne i Lejre Kommune, der besluttes i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for børn og ungdom indstiller visionen: Suveræne skoler i Lejre Kommune til behandling i Kommunalbestyrelsen. 2. at Udvalget for Børn og Ungdom indstiller til Kommunalbestyrelsen, at visionen sendes i høring i perioden fra 28. august 2012 til 18. september 2012 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Ud fra beslutningen i Skoleplanen fremgik det, at der skulle gennemføres en proces, hvor interessenterne kunne uddybe og udfolde visionen for det fælles skolevæsen. Visionen skal beskrive den fælles ramme og retning for skolerne i Lejre Kommune.

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 45 Den 4. januar 2012 gennemførte Center for Skoletilbud et visionsseminar, hvor skolernes bestyrelser, lokaludvalg og Kommunalbestyrelsen deltog. Seminarets arbejdsmateriale blev overdraget til en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, skoleledere og forældre. Redaktionsgruppen har bearbejdet materialet og har udarbejdet udkastet til en vision for det fælles skolevæsen. På Udvalget for Børn og ungdoms møde i juni blev det andet oplæg til vision for skolerne i Lejre Kommune behandlet. Ligeledes blev dette oplæg behandlet i udvalgets dialogmøde med skolernes bestyrelsesformænd og skoleledere. Ud fra disse drøftelser er der udarbejdet et tredje udkast til vision, dette udkast er udarbejdet i samarbejde med grafiker og kommunens kommunikationsafdeling. Visionen: Suveræne skoler i Lejre Kommune er udarbejdet med fokus på de værdier og hovedtemaer, som arbejdsmaterialet fra den 4. januar tydeligst angav. Visionen beskrives i følgende temaer: Berigende fællesskaber skaber grundlaget for læring og overskud. en inkluderende folkeskole ambitiøs og meningsfuld læring udfordring af de ældste elever digitale frontløbere sundhed kompetente og ambitiøse ansatte fleksible og inspirerende læringsmiljøer et stærkt fællesskab med forældrene Skolen herfra min verden går. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes Skoler. Nogle indsatsområder vil blive fælles indsatsområder for alle skoler i kommunen, nogle vil blive udvalgt på den enkelte skole. Efter behandling i udvalget kan visionen indstilles overfor Kommunalbestyrelsen, og det kan indstilles at Kommunalbestyrelsen behandler visionen og sender forslaget i høring på skolerne. På baggrund af høringssvarene kan en vision endelig udarbejdes og besluttes i Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: Visionen er rammesættende for de initiativer, der skal prioriteres, og som skal have et særligt fokus på skolerne i de nærmeste år. Visionen vil derfor være grundlaget for de mange initiativer, der skal tages i forlængelse af vedtagelsen af skoleplanen. Det gælder både beslutninger om indsatser på kommunalt plan og på de enkelte skoler. Folkeskolelovens formål, regler og rammer gælder overordnet visionen. På alle kommunens skoler er man allerede nu i gang med at arbejde efter nogle af visionens beskrivelser, og på alle kommunens skoler vil der her efterfølgende skulle tages stilling til, i hvilken grad skolen vurderer at leve op til visionen. Ud fra skolernes status, vil der blive valgt fælles og individuelle indsatsområder. Dette tredje udkast til visionen er i lighed med tidligere bearbejdet i samarbejde med en grafiker. Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Skolevision2012_Layout_150712_opslag.pdf 2. Skolevision2012_Layout_150712_enkeltsider.pdf

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken Sagsnr.: 12/9333 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 25. juni 2012 at Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken sammenlægges pr. 1. august 2012, med forbehold for at Civilstyrelsen godkender nedlæggelsen af den selvejende institution Kr. Såby Børnehave. Civilstyrelsen har godkendt nedlæggelsen af Kr. Såby Børnehave og sagen genoptages med henblik på at frigive kr. til at afholde udgifter på ca kr. i forbindelse med overdragelse af Kr. Såby Børnehave til Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på kr. til overdragelse af ejendommen Kr. Såby Børnehave beliggende på Magnolievej 22, 4060 Kr. Såby, 2. at anlægsbevillingen finansieres af budgetusikkerhedspuljen. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Bestyrelsen i den selvejende institution Kr. Såby Børnehave fremsendte den 17. januar 2012 en underskrevet erklæring, hvori bestyrelsen anmodede om at den selvejende institution Kr. Såby Børnehave blev nedlagt og overgik til kommunal drift. Kommunalbestyrelsen imødekom på deres møde den 27. februar 2012 at Lejre kommune ønsker at fortsætte driften. Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 25. juni 2012 at Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken sammenlægges pr. 1. august 2012.

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 48 Det fremgår af vedtægterne for institutionen, at institutionens formue ved dennes nedlæggelse skal opgøres og anvendes til et andet lignede socialt eller sundhedsmæssigt formål, for børn og unge. I forbindelse med forberedelsen til nedlæggelsen af institutionen, blev der afholdt et møde mellem repræsentanter fra bestyrelsen Kr. Såby Børnehave, og Lejre kommune. På mødet blev det aftalt, at ejendom, samt inventar overdrages kommunen. Administrationens beregninger viser, at der formentlig er en friværdi på kr. Lejre kommune har løbende vedligeholdt ejendommen, dækket driftsunderskud, opsat nyt køkken i forbindelse med etablering af madordning, samt udbygget institutionen. Repræsentanter fra Forældrebestyrelsen fra Kr. Såby Børnehave oplyste på mødet at de er enige i opgørelsen, og ønsker at beløbet på de kr. kommer børnene i Kr. Såby til gode, og anvendes til et socialt og sundhedsmæssigt sigte. De ønsker at de kr. indsættes i en fond som bestyrelsen i den sammenlagte institution kan råde over. Derudover forventes udgifter på kr. til at afholde udgifter til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af bygningen. Overdragelsen af ejendom og inventar kan nu finde sted, da Civilstyrelsen har godkendt fondens nedlæggelse. Administrationens vurdering: Administrationen har været i løbende dialog med bestyrelsen om overdragelse af ejendom og inventar. Overdragelsen af ejendom og inventar kan nu finde sted da Civilstyrelsen har godkendt fondens nedlæggelse. Administrationen anbefaler at der afsættes kr. hvoraf kr. afsættes i en pulje, som administreres af Lejre kommune men disponeres af forældrebestyrelsen i den sammenlagte institution. Resten af beløbet går til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overtagelse af ejendommen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: I budget 2012 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. i en budgetusikkerhedspulje. Det forventes at de samlede udgifter beløber sig til kr. dette beløb vil kunne afholdes fra budgetusikkerhedspuljen. Der vil blive afsat kr. efter overdragelse af ejendom i en pulje som skal anvendes til sociale formål som udflugter eller lignende ud over fastlagt budget i den nye sammenlagte institution. Derudover forventes udgifter på kr. til at afholde udgifter til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af bygningen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Godkendelse af udbudsmodel for hjælpemiddelområdet Sagsnr.: 12/4385 Resumé: Sagen blev udsat på Udvalget for Social, Sundhed & Ældres møde den 12. april 2012, da KL rapporten fra Greve Kommune endnu ikke var modtaget. Genbrugshjælpemidler skal udbydes således, at aftalen med den nye leverandør træder i kraft pr. 1. januar Ved udbud af indkøb af hjælpemidler, kan Lejre Kommune tilknytte sig den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i Fælles Udbud Sjælland (FUS) regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler for eksempel plejesenge. Der er tilføjet et nyt afsnit i sagsfremstillingen siden Udvalget for Social, Sundhed og Ældres behandling af sagen samt nye indstillinger, punkt 8 og 9. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den overordnede ramme for tidsplanen godkendes 2. at der godkendes en model, hvor depotdrift af genbrugelige hjælpemidler sættes i udbud 3. at det godkendes, at Lejre Kommune ejer hjælpemidlerne 4. at det godkendes, at Lejre Kommune tilknytter sig til fællesudbuddet FUS for indkøb af genbrugelige hjælpemidler 5. at der godkendes en tillægsbevilling i 2012 på 7,5 mio. kr. til køb af hjælpemidlerne af Zealand Care, som afdrages efter vilkår for intern leasing 6. at det godkendes, at der i 2013 afsættes kr. til implementeringsressourcer til Visitation & Bestiller fra bevillingsområdet hjælpemidler og tilskud m.v. 7. at der fra 2013 overføres kr. fra bevillingsområdet Hjælpemidler til hhv. Fællesudgifter og Servicepersonale vedr. løn og drift for medarbejder til afhentning og udbringning etc. af hjælpemidler, Koncerndirektionen indstiller yderligere: 8. at der bevilliges en anlægsbevilling i budget 2013 på 7,5 mio. kr., og 9. at finansieringen af denne indgår i investeringsoversigten 2013 i budget Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne pkt. 1-4 og pkt. 6-7 godkendes Indstillingen pkt. 5 anbefales og oversendes til Kommunalbestyrelsen. Afbud: Richard Bentzen Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler 8. og 9. at. Flemming Jensen (V) anbefaler 5. at i indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 50 Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af A, B, C, F og I tiltræder Økonomiudvalgets indstilling. Venstre kan ikke tiltræde Økonomiudvalgets flertalsindstilling, idet Venstre går ind for 5. i indstilling fra Udvalget fra Social, Sundhed og Ældre. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Den nuværende kontrakt med Zealand Care udløber den 31. december Ved kontraktens udløb er Lejre Kommune kontraktmæssigt forpligtet til at tilbagekøbe de genbrugshjælpemidler der er udlånt til borgerne. Administrationen har indhentet en estimeret beregning fra Zealand Care. Her fremgår det, at tilbagekøbsprisen udgør ca. 7 mio. kr. i Eftersom udgiften til genbrugshjælpemidler er stødt stigende, vil en tilbagekøbspris i efteråret 2012, formentlig ligge over det angivet skøn. Der er en helt klar tendens til at kommunerne vælger at eje de genanvendelige hjælpemidler selv, således at det udelukkende er depotdriften der konkurrenceudsættes. Siden begyndelsen af 2010 har følgende K-17 kommuner hjemtaget ejerskabet over de genanvendelige hjælpemidler: Næstved Kommune Sorø Kommune Vordingborg Kommune Stevns Kommune Odsherred Kommune Køge Kommune Kalundborg Kommune Faxe Kommune Greve Kommune Disse har dannet en nogenlunde ensartet struktur, hvor en privat leverandør varetager depotdrift og kommunen ejer genbrugshjælpemidler. Udgifterne for tilbagekøb af genbrugshjælpemidler anslås til kr. i Der er udarbejdet en tidsplan for udbudsrunden og processen. Tidsplanen er tilrettelagt således, at de lovpligtige tidsfrister for annoncering m.v. kan overholdes. Vedlagte bilag til sagen: Tidsplan for udbudsprocessen Ved udbud af indkøb af hjælpemidler, kan Lejre Kommune tilknytte sig til den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om de hjælpemidler, der købes i forbindelse med APVhjælpemidler ex. plejesenge etc.

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 51 Der er for 2010/2011 arbejdet med egen kørsel af mindre hjælpemidler og APVhjælpemidler i egen drift. I det kommende udbud vil dette være en del af aftalen med leverandøren, idet Lejre Kommune ville kunne indhente en lang større økonomisk gevinst. Desuden er der andre gevinster i form af bedre og hurtigere service til borgerne i Lejre Kommune, samt hurtigere muligheder for afhentning og reparationer af et hjælpemiddel. De kørsler der omhandler de tunge hjælpemidler vil bliver konkretiseret i udbuddet, f.eks. de tunge hjælpemidler der ved forflytning kræver 2 medarbejdere. Derudover ville det kræver et helt andet transportmiddel med lift m.m. Ved overgangen til evt. ny leverandør og/eller overgang fra leje til ejemodel betyder det, at der må afsættes ca. et ½ års-værk i Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første år efter overgangen. Eftersom det er gældende uanset udbudsmodel som vælges, vil dette ikke influere på valg af model. Det gælder ressourcer til hele logistikken og udarbejdelse af procedure og instruks for området, samt indsætning og registrering af hjælpemidler i omsorgssystemet etc. I andre kommuner har man i samarbejde med leverandøren indkørt registrering af hjælpemidlerne tilknyttet kommunernes omsorgssystem. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler en model, hvor depotdrift sættes i udbud og hvor Lejre Kommune ejer hjælpemidlerne, hvilket er det mest fordelagtige økonomisk. Administrationen anbefaler, at kørsel af hjælpemidler fremover bliver efter den model, der er afprøvet i 2010 og 2011 i Lejre Kommune. Kørsel af hjælpemidler bør organiseres på den mest fordelagtige måde både økonomisk og effektivt. Det har vist sig, at denne model skaber større fleksibilitet i hurtigere leveringer af hjælpemidler, afhentning og reparationer af hjælpemidler og enkelte serviceydelser til borgerne i Lejre Kommune. De kørsler der omhandler de tunge hjælpemidler vil bliver konkretiseret i udbuddet. F.eks. kræver de tunge hjælpemidler ved forflytning ofte 2 medarbejdere. Dette ville ikke kunne svarer sig økonomisk i eget regi og kræver en anden form for transportbil. Administrationen anbefaler, at for indkøb af hjælpemidler kan Lejre Kommune tilknytte sig til den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler ex. plejesenge etc. Administrationen anbefaler ved overgangen til evt. ny leverandør og/eller overgang fra leje til ejemodel, at der må afsættes ressourcer til Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første halvår i Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er indhentet en estimeret beregning fra Zealand Care. Her fremgår det, at tilbagekøbsprisen udgør ca. 7 mio. kr. i Eftersom udgiften til genbrugshjælpemidler løbende er stigende, vil en tilbagekøbspris i efteråret 2012, formentlig ligge over det angivet skøn. Denne udgift skulle gerne indhentes i bevillingen for hjælpemiddelsområdet over de næstkommende 2 år, da udgift til depotdrift hos privat leverandør mv. contra fortsat leje af hjælpemidler hos Zealand Care, skønnes at generere færre omkostninger. Bevillingen for hjælpemidler er uden overførselsadgang, hvorfor et evt. mer- eller

54 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 52 mindreforbrug umiddelbart påvirker kassen. Beløbets størrelse betyder, at området ser sig nødsaget til at søge tillægsbevilling i Leje omkostning Kørsels omkostning Service omkostning Udlån indtægt Brutto omkostning: Indtægt fra udlån: Netto omkostning: Antal brugere pr. dec Antal hjælpemidler pr dec. Vedr. udbuddet af indkøb af hjælpemidler kan Lejre Kommune tilknytte sig det allerede igangværende fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler ex. plejesenge etc. Mange af disse indkøb gøres nu inden for budgetrammen. Fortsat ansættelse af medarbejder til afhentning og udbringning etc. af hjælpemidler i eget regi, hvor der overføres i alt kr. fra bevillingen Hjælpemidler og tilskud m.v., med lønbudget på kr. til Plejecentre og aflastningsboliger, servicepersonale og med driftsbudget vedr. transport m.v. på kr. til Fællesudgifter. Under alle omstændigheder vil overgangen til evt. ny leverandør og/ eller overgang fra leje til ejemodel betyde, at der må afsættes ½ års værk i Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første år 2013 efter overgangen. Eftersom det er gældende uanset udbudsmodel som vælges, vil dette ikke influere på valg af model. Disse udgifter estimeres til kr., og overføres til konto 6 bevilling Budgetramme Center for Velfærd & Omsorg fra bevillingen Hjælpemidler og tilskud m.v. som engangsudgift i Tilføjet sagsfremstillingen den 16. august 2012: Den nuværende kontrakt med Zealand Care udløber den 31. december 2012 er kommunen kontraktmæssigt forpligtet til at tilbagekøbe de genbrugshjælpemidler, der er udlånt til borgerne. En estimeret beregning fra Zealand Care viser en skønnet tilbagekøbspris på 7,5 mio. kr. Da dette er en større udgift som giver en væsentlig forskydning i driftsudgiftsniveau, er beløbet søgt henført til anlæg. Bevillingen kan ikke afholde 7,5 mio. kr. inden for budget i 2013, men det skønnes muligt at afdrage beløbet over 3 år ( ). I 2011 var der større forbrug end budget på bevillingen, og da der p.t. kun er estimater for udgifterne er det ikke p.t. muligt at vurdere bevillingens budgetbehov fremadrettet. Der er endnu ikke taget politisk stilling til finansieringsmodel. Scenarier for finansiering af de 7,5 mio. kr.:

55 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 53 Intern leasing af 7,5 mio. kr. med afdrag over 3 år ( ) fra driftsbevilling, hvor efter reelt kassetræk i 2013 bliver 5 mio. kr.. Den interne leasing sker ved at driftsbevilling i Budgetforslag 2013 i de 3 år reduceres med 2,5 mio. kr., således at der i oprindelig budget sker en reduktion af serviceramme. Anlægsramme udvides i 2013 med 7,5 mio. kr. Intern leasing af 7,5 mio. kr. med afdrag over 3 år ( ) fra driftsbevilling, hvor efter reelt kassetræk i 2013 bliver 5 mio. kr.. Den interne leasing sker ved at der i de nævnte års første kvartalsregnskab sker en reduktion af korrigeret driftsbudget og dermed servicerammen. Dvs. at servicerammeniveau bibeholdes ved oprindelig budget, men reduceres i korrigeret budget Reelt kassetræk på 7,5 mio. kr. til anlægsbevilling for tilbagekøb af genbrugshjælpemidlerne. Varig budgetreduktion af driftsbevilling på 2,5 mio. kr. fra 2013, som fx. kan imødegå budgetudfordring med moderniseringsaftalen eller andre budgetudfordringer Finansiering på 7,5 mio. kr., indarbejdes i investeringsoversigten for Varig budgetreduktion af driftsbevilling på 2,5 mio. kr. fra 2013, udgør det kommunale bidrag til gensidighedsaftalen. Det skal bemærkes, at der i budgetudkast er forudsat følgende: a. Det kommunale bidrag til gensidighedsaftalen er indregnet med en besparelse på 2,5 mio.kr., b. Der er ikke anvist finansiering af tilbagekøbsprisen på 7,5 mio.kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

56 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v med høringssvar Sagsnr.: 12/432 Resumé: Ifølge Servicelovens 151 c er kommunalbestyrelserne pr. 1. januar 2012 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle tilbud efter Servicelovens 83, som omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken skal danne rammen for den kommunale myndigheds indsats med tilsyn og opfølgning på den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Med denne sag præsenteres forslag til tilsynspolitik for Lejre Kommune med høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den nye tilsynspolitik for Servicelovens 83 Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem godkendes. 2. at Handicaprådet og Ældrerådet inddrages i brugertilfredshedsundersøgelserne fremadrettet i Lejre Kommune. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed og Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Folketinget vedtog den 24. maj 2011, at kommunalbestyrelserne fra 2012 skal have udarbejdet og offentliggjort en tilsynspolitik i forhold til hjemmeboende borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp.

57 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 55 Tilsynspolitikken skal omfatte retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med både kommunale og private leverandører samt med hjælpens udførelse, og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne. Der skal i tilsynspolitikken indgå, hvordan der følges op på, at hjælpen til borgere svarer til borgernes aktuelle behov, og hvordan den løbende tilbagemelding fra leverandører af ydelserne til den kommunale myndighed skal foregå. Samtidig skal det fremgå, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder de allerede eksisterende lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning. Der sker allerede i dag en systematisk opfølgning for hjemmeboende borgere i Lejre Kommune. Dette sker blandt andet ved de løbende revurderinger af borgernes ydelser for personlig pleje og praktisk bistand. Af bilag 1 til sagen fremgår forslag til tilsynspolitik for 2012 for hjemmeboende borgere. Som det er foreskrevet i lovgivningen samler tilsynspolitikken de forskellige indsatser, der allerede i dag finder sted i forhold til opfølgning på indsatsen for hjemmeboende borgere. For Visitation & Bestiller udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med en repræsentant fra KL og andre kommuner, som varetages når der laves revurderinger på de ydelser borgeren er tildelt. Visitatorerne er ude ved borgeren i denne anledning og derfor bliver det ikke et stort ekstra forbrug for at udfører denne opgave. Den kvantitative del af spørgeskemaundersøgelsen handler om kontrol af den leverede tid. Den tid kan i dag hentes hos de kommunale leverandører via tidsregistrering på PDA og i omsorgssystemet. De private leverandører, der leverer praktisk hjælp og personlig pleje, anvender ikke PDA i dag, så her vil kontrollen være i form af spørgsmål til borgeren. I den fremtidige kontrol vil der i kontrakterne med de private leverandører blive formuleret et krav om brug af den elektroniske omsorgsjournal, til de leverandører der leverer personlig pleje i Lejre Kommune og desuden vil der være krav om anvendelse af disponering. Ældrerådet og Handicaprådet orienteres efterfølgende om den besluttede tilsynspolitik og efterfølgende vil tilsynspolitikken offentliggøres på Lejre Kommunes hjemmeside. Lejre Kommunes tilsynspolitik for området meldes ud til leverandørerne, når der afholdes leverandørmøde løbende over første kvartal Bilag vedlagt sagen: Forslag til tilsynspolitik for Udtalelser: Lejre Kommunes Handicapråd har indgivet følgende høringssvar 18. juni 2012: Handicaprådet bemærker, at det er yderst fornuftigt med faste rammer for tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet Handicaprådet indstiller til, at der sikres, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med tilsynet og at pårørende inddrages særligt for de borgere med kognitive vanskeligheder. DH Lejre har supplerende kommentarer vedr. tilsynspolitikken: At politikken sprogligt tilpasses den konkrete organisation, og at pårørende og andre, der ønsker påtale nogle forhold omkring leverandørens kvalitet har muligheden for, at henvende sig til

58 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 56 Lejre Kommune og at der efterfølgende bliver fulgt op på evt. henvendelser. Der indstilles til, at handicaprådet inddrages omkring brugertilfredshedsundersøgelserne. Lejre Kommunes Ældreråd har indgivet følgende høringsvar den 19. juni 2012: Ældrerådet tager tilsynspolitikken til efterretning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der føres tilsyn med at de kommunale opgaver bevilget efter Servicelovens 83 og 84, leveres i overensstemmelse med Lejre Kommunes serviceniveau og kvalitetsmål. Dette sker i dialog med borgeren, hvor den måles på den oplevede kvalitet af den leverede hjælp. Administrationen anbefaler, at orientere Ældrerådet og Handicaprådet om den besluttede tilsynspolitik og efterfølgende vil tilsynspolitikken offentliggøres på Lejre Kommunes hjemmeside. Desuden information om, at pårørende og andre, der ønsker at påtale nogle forhold omkring leverandørens kvalitet, har mulighed for at henvende sig til Lejre Kommune, og at der efterfølgende bliver fulgt op på alle henvendelser. Visitatorerne der udfører opgaven er opmærksomme på, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med tilsynet, samt at pårørende inddrages særligt for de borger med kognitive vanskeligheder. Det sidste gøres allerede i praksis i forbindelse med revurderingen af borgernes ydelser for personlig pleje og praktisk hjælp. Administrationen har tilpasset tilsynspolitikken sprogligt i forhold til den konkrete organisation. Administrationen anbefaler, at inddrage Handicaprådet og Ældrerådet i brugertilfredshedsundersøgelserne fremadrettet i Lejre Kommune. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Tilsynet vil blive udført samtidigt med den årlige revurdering. Det vil dog være en ekstra arbejdsopgave dels ude ved borgerne og dels ved registrering i skema specialark i omsorgssystemet. Desuden vil der årligt skulle leveres en rapport som opfølgning på tilsynet. Sagen vil ikke have nogen budgetmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Udkast til Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune 2. Høringssvar fra Ældrerådet af Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune.doc 3. Handicaprådets høringssvar vedr. Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp.docx 4. Supplerende høringssvar fra DH-Lejre - tilsynspolitik 83_godk.doc

59 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 57

60 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - SSÆ - Udbudsmateriale for drift af genbrugshjælpemiddeldepot i Lejre Kommune Sagsnr.: 12/12925 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V)

61 Bilag: 2.1. Notat om opsigelse af vedligeholdelsesaftaler med grundejerforeninger Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66639/12

62 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Henrik Bech Hjortbøl Center for Veje & Trafik D E Opsigelse af vedligeholdelsesaftaler med grundejerforeninger Dato: 9. juli 2012 J.nr.: 12/12950 Efter kommunesammenlægningen var der både behov for samt politisk ønske om harmonisering på mange områder herunder også på vedligeholdelsen af kommunens grønne arealer. Center for Veje & Trafik igangsatte i den forbindelse projekt Grøn Pleje i 2009, med henblik på registrering af kommunale grønne arealer samt udarbejdelse af plejeplaner således, at man fik fastlagt et ensartet serviceniveau i hele Lejre Kommune. Som følge af ovenstående men også med baggrund i løbende krav om effektivisering, har Center for Veje & Trafik bl.a. taget fat i gamle vedligeholdelsesaftaler, indgået i de tre tidligere kommuner, og forsøgt at klarlægge indhold samt omfang af disse som et led i harmoniseringsprocessen. Det viser sig at man flere steder, i de tre gamle kommuner, har indgået aftaler med grundejerforeninger om vedligeholdelse af grundejerforeningernes grønne områder uden beregning. Ønsket om harmonisering og manglende hjemmel i lovgivningen til at opretholde disse aftaler herunder opfyldelse af lighedsprincippet, har medført at Center for Veje & Trafik har kontaktet de respektive grundejerforeninger, med henblik på at opsige disse aftaler. Følgende aftaler er blevet opsagt: Grundejerforeningen Kristiansminde: Græsslåning hver 14. dag på areal samt anden vedligeholdelse af beplantning. Arbejdsforbrug ca. 24 timer pr. år = årlig omkostning på kr (prisniveau 2012).

63 Grundejerforeningen Oldvejsparken: Græsslåning på arealet hver 14. dag samt anden vedligeholdelse omkring legeredskaber. Arbejdsforbrug ca. 24 timer pr. år = årlig omkostning på kr (prisniveau 2012). Grundejerforeningen Bigården: Græsslåning af sti hver 14. dag. Arbejdsforbrug ca. 8 timer pr. år = årlig omkostning på kr (prisniveau 2012). Grundejerforeningen Lyngkærgaard: Græsslåning af sti hver 14. dag. Arbejdsforbrug ca. 8 timer pr. år = årlig omkostning på kr (prisniveau 2012). Ved at ovennævnte vedligeholdelsesaftaler nu er opsagt, har det årligt frigjort i alt 64 arbejdstimer, i alt kr. i prisniveau Disse frigjorte ressourcer er dels allokeret til pleje og vedligeholdelse af kommunale grønne arealer samt medvirket til at Vej & Park, i kraft af nylig investering i ukrudtsdamper, i 2. halvår af 2012 kan optimere indsatsen for at bekæmpe ukrudt langs kommunens fortove og kantstene. Center for Veje & Trafik er desuden bekendt med 5 andre vedligeholdelsesaftaler, hvor modtageren af vedligeholdelsen, i modsætning til ovenstående aftaler, i dag betaler for denne ydelse i henhold til aftalen. Af førnævnte årsager, arbejdes der også på at disse aftaler opsiges gerne inden udgangen af Det er dog tidskrævende at opsige disse vedligeholdelsesaftaler, idet hver enkelt opsigelse afstedkommer megen kommunikation og dialog med de enkelte grundejerforeninger. Kommunens opsigelse af vedligeholdelsesaftaler skal udelukkende ses på baggrund af ønsket om harmonisering og overholdelse af gældende lovgivning, og ikke pga. den økonomiske besparelse/det økonomiske råderum det giver. Sidegevinsten er dog, at vi kan yde en lidt større indsats på områder, der i forvejen er meget tiltrængte. Side 2 af 2

64 Bilag: 2.2. Brev vedr. investeringer i afrikanske statsobligationer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66290/12

65

66 Bilag: 2.3. Pressemeddelelse - 40 kommuner sætter punktum for udligningsarbejdet. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66281/12

67 Pressemeddelelse Samarbejde mellem 40 kommuner om den sociale udligning ophører 39 kommuner, som undervejs blev til 40, har i mere end 3 år samarbejdet om for at få indført et mere retvisende socialt udligningssystem. På lange stræk har vi mødt stor lydhørhed for vores synspunkter hos de skiftende Indenrigsministre, som har accepteret mange af vores kritikpunkter. Trods forsøg på at trætte samarbejdet med udskydelse på udskydelse samt et regeringsskifte oveni hatten, har vi nu fået gennemført en ændring af udligningssystemet, som samlet set er et skridt i den rigtige retning. At dette lykkedes er først og fremmest et resultat af, at kommunerne formåede at stå samlet gennem hele processen. Men selv om de 40 kommuner alt i alt har opnået 329 mio. kr. mere i tilskud for så vidt angår de socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier, så er det samlede billede stadig, at der er rigtig mange midler, der fordeles forkert. Justeringerne kradser kun lidt i overfladen og løser på ingen måde problemerne omkring opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov. Indenrigsminister Margrethe Vesterager meldte tidligt ud, at det muliges kunst var en mindre justering af udligningssystemet. Og det er præcist hvad vi har fået! Vi må konstatere, at der ikke har været politisk opbakning til at tage fat om de mere fundamentale problemstillinger omkring udligningen. Det gælder både i forhold til genberegningen af de enkelte vægte, men især i forhold til fastsættelsen af vægtningen mellem det socioøkonomiske og demografiske udgiftsbehov. Ved enden af dagen og vejen har de politiske hensyn fået lov at overtrumfe den faglige/saglige vurdering af den korrekte vægtning mellem det sociale og demografiske udgiftsbehov. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende hverken fagligt eller politisk. Og det lider både udkantskommuner og omegnskommuner til storbyerne under. Vi må erkende, at vi ikke er kommet i mål med at opnå et fair og forståeligt udligningssystem. De 40 kommuner er kommet meget forskelligt ud på resultatsiden. Det har ændret danmarkskortet og dermed forudsætningerne bag samarbejdet. De 40 kommuner har på den baggrund besluttet, at samarbejdet ophører i sin nuværende form og lukkes ned. Det er fortsat lige relevant at debattere udligning, og den kommende tid må vise, hvordan et eventuelt samarbejde om den stadig relevante dagsorden kan formes. For yderligere oplysninger, kontakt: Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune, tlf: Kirsten Jensen, Hillerød Kommune, tlf: Mogens Gade, Jammerbugt Kommune, tlf: Erik Lund, Allerød Kommune, tlf: Henning Jensen-Nyhuus, tlf: Curt Sørensen, Svendborg Kommune, tlf Kirstine Bille, Syddjurs Kommune, tlf: Gylling Haahr, Varde Kommune, tlf:

68 Bilag: 2.4. Afslutning af samarbejdet om den sociale udligning. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66282/12

69 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade Middelfart Telefon Direkte Fax Dato: 11. juni 2012 Sagsnr.: Notat Vedr. afslutning af samarbejdet om den sociale udligning Gode kampfæller i udligningssagen. Vi har nu i mere end 2 år samarbejdet om for at få en mere retvisende socialudligning. Vi har argumenteret, løbet trapper, kontaktet beslutningstagere og meget mere. På lange stræk har vi mødt stor lydhørhed for vores synspunkter og Ministeren har da også accepteret mange af vores kritikpunkter, især der hvor vi har været meget konkrete i forhold til enkeltkriterier. Vi har til trods for regeringsskifte og forsøg på at trætte samarbejdet med udskydelse på udskydelse fået gennemført en ændring af udligningssystemet, som samlet set flytter tingene i vores retning. At dette lykkedes er først og fremmest et resultat af, at vi formåede at stå samlet hele vejen i processen. Men selv om de 40 kommuner alt i alt har opnået 329 mio. kr. mere i tilskud for så vidt angår de socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier, så er det samlede billede stadig, at der er rigtig mange midler, der fordeles forkert. Ministeren meldte tidligt ud, at det muliges kunst var en mindre justering af udligningssystemet. Og det er præcist hvad vi har fået! Vi må konstatere, at der ikke har været politisk opbakning til at tage fat om de mere fundamentale problemstillinger omkring udligningen. Det gælder både i forhold til genberegningen af de enkelte vægte, men især i forhold til fastsættelsen af vægtningen mellem det socioøkonomiske og demografiske udgiftsbehov. Ved enden af dagen og vejen er vægtningen mellem det sociale og demografiske udgiftsbehov politisk bestemt. Og det lider både udkantskommuner og omegnskommuner til storbyerne under. Vi må også erkende, at vi ikke er kommet i mål med at opnå et fair og forståeligt udligningssystem. Men samtidig må vi forholde os til, at de 40 kommuner kommet meget forskelligt ud på resultatsiden. Det har ændret Danmarkskortet og dermed forudsætningerne bag samarbejdet. Det er koordinationsgruppens vurdering, at udfaldet af den justering, som Regeringen har aftalt med Enhedslisten, har betydning for kommunernes holdning til den fælles dagsorden omkring den socioøkonomiske udligning. Fremadrettet bliver det vanskeligt at skabe fælles fodslag og fælles retning blandt de 40 kommuner.

70 Koordinationsgruppen anbefaler på den baggrund, at samarbejdet ophører i sin nuværende form og lukkes ned, og at vi kommunikerer dette til omverdenen, idet vi pointerer, at den aftalte justering er et lille skridt på vejen, men at justeringen på ingen måder løser problemerne omkring opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov. Det er stadig lige relevant at debattere udligning, og den kommende tid må vise, hvordan et eventuelt samarbejde om den stadig relevante dagsorden kan formuleres. Endnu engang tak for et stærkt holdspil. På vegne af koordinationsgruppen Steen Dahlstrøm 2

71 Bilag: 5.1. Reviderede vedtægter Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 65489/12

72

73

74

75

76

77

78

79

80 Bilag: 6.1. Status på fundraising-indsatsen - bilag til ØU.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66144/12

81 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Camilla Sparre Rügge Koncernsekretariat D E Dato: 8. august 2012 Sagsnr.: 12/9788 Status på fundraising-indsatsen i Lejre Kommune I forbindelse med arbejdet med at realisere målene i budgetaftalen fra 2011 er der igangsat et fundraising-projekt i Lejre Kommune. Projektet er forankret i Koncernsekretariatet og har som formål at skabe grundlag for, at Lejre Kommune i fremtiden vil kunne opnå flere midler fra fonde og puljer til sine projekter. Dette notat giver status efter fundraising-indsatsens første år. Notatet indeholder information om den overordnede strategi for fundraising-indsatsen (afsnit 1), en gennemgang af de aktiviteter fundraising-indsatsen indtil videre har omfattet (afsnit 2), et overblik over de aktiviteter der er planlagt for fundraising-indsatsen det næste 1½ år (afsnit 3), en redegørelse for de største udfordringer som fundraising-indsatsen støder på (afsnit 4) samt en gennemgang af projektets økonomi (afsnit 5). Notatet suppleres af 3 bilag. 1. Overordnet strategi for fundraising-indsatsen Strategien for fundraising-indsatsen er, at etablere et solidt fundament for fundraising i Lejre Kommune, med henblik på at kunne understøtte fundraisingaktiviteterne i forbindelse med allerede vedtagne projekter, så fundraisingperspektivet kan blive en integreret del af projektarbejdet i Lejre Kommune. 2. Aktiviteterne i fundraising-indsatsen Nedenfor følger en status over de afholdte aktiviteter i fundraising-projektet. a) Indledende afdækning af markedet for kommunal fundraising

82 For at få input til tilrettelæggelsen af fundraising-indsatsen blev andre kommuners fundraising-strategier afdækket, og erfaringerne fra bl.a. Vesthimmerland, Holbæk, Fredensborg, Hørsholm og Middelfart blev inddraget i planlægningen. b) Etablering af et fundraising-netværk i administrationen I efteråret 2011 blev det etableret et fundraising-netværk, som består af 14 medarbejdere fra administrationens forskellige centre. Netværket er sammensat af personer med fundraising-erfaring, og personer som stadig har deres første fondsansøgning til gode. Fundraising-netværket havde sit første møde i oktober 2011 og mødes en gang hver 1½ måned. Fundraising-netværket har som sit vigtigste formål, at sikre videndeling mellem de personer i kommunen, der har fundraising-opgaver med henblik på at højne kompetencerne for fundraising. På møderne udveksles erfaringer om projekter/finansieringsmuligheder/best practise i forbindelse med ansøgninger til fonde, og netværkets medlemmer indbyder hinanden til deltagelse og samarbejde i hinandens projekter. Netværket har vist sig af stor betydning, idet der sker en værdifuld udveksling af oplysninger om kommunens projekter, og ofte har drøftelserne på møderne medført at der er blevet afdækket vigtige snitflader mellem projekter forskellige steder i administrationen. Ud over videndeling og erfaringsudveksling tager fundraising-netværket også mere generelle emner op i mindre arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe har f.eks. kigget på behovet og muligheden for at etablere en idé-bank, hvor medarbejderne (og på sigt måske borgerne) vil kunne aflevere gode idéer til kommunens drift (f.eks. om fundraising men også om andre emner). En anden arbejdsgruppe har behandlet spørgsmålet om, hvordan man som fundraiser i kommunen bedst understøtter lokale ildsjæle (f.eks. en idrætsforening eller en institution) med selv at ansøge om fondsmidler. Spørgsmålet omkring Lejre Kommunes muligheder for at få en større andel af EU s landdistriktsmidler har også været behandlet i en arbejdsgruppe. Endelig optræder fundraising-netværkets medlemmer også som kontakt i forhold til decentrale virksomheder og interessenter rundt om i kommunen som kunne være interesseret i at søge fondsmidler til deres egne områder. Kontakten er både pro-aktiv hvor fundraising-netværkets medlemmer tager kontakt til personer i deres netværk for at gøre dem opmærksom på interessante puljer, og dels som en mere reaktiv rolle, hvor de yder rådgivning efter at være blevet kontaktet af virksomheder, foreninger m.m.. c) Udarbejdelse af oversigt over projekter der allerede modtager fondsmidler Side 2 af 7

83 Tidligt i fundraising-projektets forløb stod det klart, at der allerede foregår en del fundraising i Lejre Kommune, men at der savnes et overblik over, hvilke projekter der modtager fondsmidler, hvem der fundraiser, hvilke fonde vi har gode erfaringer med at opnå midler fra etc.. Fundraising-netværket har derfor udarbejdet en sådan oversigt som er vedlagt som bilag I. d) Organisering af fundraising-arbejdet I forbindelse med planlægningen af, hvilke indsatsområder fundraising-indsatsen skulle omfatte afdækkede fundraising-netværket de udfordringer, som i dag gør fundraising svært. To indsatsområder trådte stærkest frem: Behovet for, at projekter, hvor der ansøges om fondsmidler får hjælp til økonomi-opgaverne der er knyttet til fundraising (budgetter, regnskaber, afstemninger, momsregler etc.), og behovet for klarhed omkring roller og ansvarsområder i forbindelse med konkrete fondsansøgninger (f.eks. spørgsmålet om snitfladerne mellem projektleder og den person der søger om fondsmidler, og spørgsmålet om, hvilket niveau i organisationen der kan godkende afsendelse at en fondsansøgning som f.eks. indeholder et krav på 50% medfinansiering). For at kunne imødegå disse udfordringer har fundraising-netværket skitseret snitfladerne mellem de forskellige fundraising-aktører. Processerne og ansvarsområderne mellem de forskellige aktører er endnu ikke fuldt indarbejdet. Oversigten er vedlagt som bilag II. e) Uddannelse af egne fundraisere Alle fundraising-netværkets medlemmer gennemgik i januar 2012 en 2-dages fundraising-uddannelse ved firmaet UpFrontEurope. På kurset fik deltagerne bl.a. en gennemgang af nationale, nordiske og EU støtteordninger og private fonde, og blev introduceret til databaser over støtteordninger. Herudover indeholdt kurset en stor del information om projektplanlægning (interessentanalyser, problemformulering, forandringsstrategi, opstilling af mål- og succesindikatorer, evaluering, formidling, metodebevidsthed, forankringspotentiale og opstilling af retvisende budgetter m.m.). Endelig blev der undervist i ansøgningsteknik og idé-generering. Deltagerne på kurset havde medbragt egne projekt-ideer som blev gennemgået i forhold til idé-udvikling og projekt-optimering, og der blev foretaget match i forhold til relevante puljer og fonde. f) Fundraisernes adgang til UpFrontNet Side 3 af 7

84 Alle medlemmerne af fundraising-netværket har adgang til UpFrontNet, som er en af kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner ofte anvendt adgang til aktuel information om puljer og tilskud. Via abonnementet på UpFrontNet forsynes fundraising-netværkets medlemmer løbende med information om fundraising og projektudvikling, herunder et ugentligt nyhedsbrev der indeholder aktuelle ansøgningsfrister, nye bevillinger og tilskudsordninger, kurser og arrangementer, partnersøgninger m.m.. Herudover indeholder UpFrontNet en tilskudsdatabase på over 450 tilskudsordninger. Fundraising-netværket holder sig løbende ajour med mulighederne for at understøtte fundraising-arbejdet med digitale redskaber. Særligt har Puljeguiden fra Schultz forlag vist sig interessant. Puljeguiden er et IT-system der understøtter fundraising, og som også kommunens virksomheder og foreninger vil kunne få adgang til, og dermed kunne give lokale frivillige og ildsjæle bedre muligheder for selv at søge om fondsmidler. Løsningen er hidtil blevet vurderet som for dyr, men en nylig ændring i prismodellen har på gjort løsningen mere interessant, hvorfor fundraising-netværket afholder møde med Schultz i september måned for at vurdere om løsningen er relevant for Lejre Kommune. g) Kursus om EU-fundraising Projektlederen for fundraising-indsatsen deltog i marts måned 2012 i et 2-dages kursus for EU-fundraising. Formålet med kurset var at få information om temaer og indsatsområder for EU s budget for , så man i fundraisingnetværket kan forberede sig i god til på eventuelle ansøgninger til EU-fonde. Kurset gav også gode muligheder for at netværke med andre kommuners fundraising-ansvarlige. h) Abonnementsordning på konsulentbistand Der er indgået aftale med firmaet UpFrontEurope om ad-hoc konsulentbistand i forbindelse med konkrete fundraising-udfordringer som dukker op, og hvor ekspertbistand vurderes at være nødvendig. Bistanden ydes ved at medlemmerne i fundraising-netværket kontakter UpFrontEurope med henblik på sparring, gennemgang af udkast til konkrete ansøgninger, information om relevante puljer etc., hvorefter rådgivningen afregnes på timebasis. i) Budgetgennemgang Inspireret af andre kommuners erfaringer med fundraising besluttede fundraisingnetværket at få det eksterne konsulentfirma UpFrontEurope til at foretage en gennemgang af budget 2012, for at identificere mulighederne for at søge midler til medfinansiering af posterne i budgettet. Side 4 af 7

85 Budgetgennemgangen mundede ud i en rapport, som er vedlagt som bilag III. Budgetgennemgangen peger på en række områder i budgettet hvor der kan søges om midler fra helt konkrete puljer og fonde, og peger herudover på mulighederne for at opnå store fondsmidler ved sammentænkning af flere af de større projekter som f.eks. projekterne vedrørende Hvalsø bygade, projektet vedr. opførelse af en ny daginstitution i Hvalsø samt projektet vedr. energioptimering af kommunale bygninger. Budgetgennemgangen blev præsenteret for koncernledelsen den 28. februar 2012, med en opfordring til, at centercheferne undersøgte rapportens anbefalinger for netop deres center med henblik på igangsættelse af fundraisingaktiviteter. Som et direkte resultat af budgetgennemgange blev arbejdet med at forsøge at opnå fundraising til projektet omkring Hvalsø bygade (se nedenfor) igangsat. j) Projekt Hvalsø som centerby På baggrund af anbefalingerne i budgetgennemgangen er der etableret kontakt til fonden Realdania med henblik på at få gjort fonden interesseret i et evt. samarbejde omkring Hvalsø-by-projektet. Der afholdes i den anledning møde mellem Realdania og repræsentanter fra administrationen den 4. september k) Kommunikationsindsats Hvis målet om øget fundraising i Lejre Kommune skal nås er det afgørende at kendskabet til fundraising udbredes til alle medarbejdere og borgere i Lejre Kommune, således at fundraising-aktiviteterne ikke alene udspringer fra fundraising-netværket, men fra alle steder i kommunen, og at alle ved, hvor man i kommunen kan henvende sig, hvis man har en god idé til et projekt man kan søge fondsmidler til. Fundraising-netværket arbejder derfor p.t. på information til henholdsvis hjemmeside og Medarbejderportal, ligesom kommunikations- og rådgivningsindsatsen i forhold til f.eks. virksomheder, der ønsker hjælp til fundraising er ved at blive planlagt. 3. Fremtidige aktiviteter for fundraising-indsatsen Fundraising-netværket er nu så konsolideret, at indsatsområderne for 2. halvår af 2012 og hele 2013 kan være af mere konkret karaktér. Indsatsområderne omfatter: Side 5 af 7

86 a) Produktion af et større antal konkrete fondsansøgninger end vi gør i dag både ansøgninger der produceres i administrationen og i virksomhederne, b) ekstern konsulentbistand til større fondsansøgninger indenfor udvalgte områder, med henblik på at få udarbejdet ansøgninger med høj sandsynlighed for succes, samtidig med at fundraiserne kan indhente erfaring som kan bruges ved egne ansøgninger. Inklusionsområdet og udvikling af Hvalsø som centerby er allerede udvalgt til at være særlige indsatsområder, men andre områder kunne f.eks. også være trivsel og udvikling af aktivitetscentre, og c) kommunikations- og rådgivningsindsats i forhold til virksomhederne. 4. Udfordringer for fundraising-indsatsen Den største udfordring for fundraising-indsatsen er spørgsmålet om organisationens mulighed for at absorbere de midler som ville kunne hentes fra eksterne midler. Mulighederne for at supplere kommunens egne budgetter med midler udefra giver mulighed for at igangsætte projekter som måske ikke havde været mulige uden eksterne midler. Dette stiller høje krav til prioriteringer af f.eks. egne budgetmidler og medarbejderressourcer hvordan skal nye projekter finansieret af eksterne midler f.eks. prioriteres i forhold til egne gamle projekter som alene afholdes af midler fra kommunens egne budgetter og som måske har været planlagt et stykke tid. Herudover er det en udfordring at sikre den fornødne tid til selve fundraisingarbejdet. Fundraising-netværket er sammensat af medarbejdere der i forvejen besidder centrale funktioner i forhold til eksisterende projekter, og det er en udfordring for fundraising-arbejdet at sikre den fornødne tid til fundraising. Opgaver som afsøgning af området for relevante fonde, gennemgang af ansøgningsbetingelser, udformning af ansøgning, tilrettelæggelse af et projekt så det kan danne grundlag for en fondsansøgning er alle meget tidskrævende aktiviteter, som fundraiserne forsøger at finde tid til ved siden af deres andre opgaver. Herudover kommer informations- og rådgivningsindsatsen i forhold til virksomhedsniveauet også tager lang tid. En øget indsats i forhold til fundraising kræver således, at hele organisationen arbejder målrettet med styring og prioritering af projekter og ressourcer for på denne måde at kunne forudsige og håndtere den såkaldte absorbtionskapacitet i organisationen i forhold til igangsættelse af nye projekter eksternt finansieret eller ej. Side 6 af 7

87 5. Projektets økonomi Fundraising-projektet blev etableret i forlængelse af etableringen af borgerrådgiver-funktionen. Projektet har i 2012 haft et budget til etablering på kr. og har et driftsbudget på kr. for 2012 og overslagsår. Projektet har haft følgende omkostninger i 2012: Aktivitet Forbrug i kr. Uddannelse af fundraising-netværkets medlemmer samt abonnement på fondsoversigt Gennemgang af budget 2012 inkl. rapport dages kursus for fundraiser-projektlederen Workshop for fundraising-netværket Ad hoc konsulentbistand I alt forbrug Herudover har projektet disponeret over kr. af midlerne til en særlig fundraising-indsats i inklusionsprojektet. Driftsbudgettet anvendes til abonnement på fondsoversigt /systemunderstøttelse, løbende uddannelse af fundraising-netværkets medlemmer og andre der står for fundraising i kommunen samt ekstern konsulentbistand i forbindelse med konkrete fondsansøgninger. BILAG: I) Fundraising-oversigt over projekter som der er opnået midler til II) Overblik over aktørerne i fundraising-arbejdet i Lejre Kommune III) Rapport fra UpFrontEurope gennemgang af budget 2012 Side 7 af 7

88 Bilag: 6.2. Rapport fra Up Front Europe - gennemgang af budget 2012.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 46160/12

89 UP FRONT EUROPE Tendruovej 20 C DK-8543 Hornslet Tel.: Hornslet d Gennemgang af Lejre Kommunes budget m.h.p. identifikation af supplerende funding muligheder 1. Baggrund Der er indgået en aftale mellem Up Front Europe og Lejre Kommune om at foretage en gennemgang af Kommunens budget med henblik på identifikation af potentielle fundraising muligheder til gearing af allerede budgetlagte investeringer og udviklingsaktiviteter. Der har således været afholdt møde med repræsentanter fra de forskellige forvaltningsområder, hvor budgettet er blevet gennemgået og hvor også supplerende ønsker om udviklingsaktiviteter kort er blevet præsenteret. Derudover har der været afholdt et 2-dags fundraising-kursus med 16 medarbejdere fra Lejre Kommune. Medarbejderne var blevet bedt om at medbringe potentielle udviklingsprojekter, som de pt. arbejder med og flere af disse inputs er medtaget i rapporten. Lejre Kommune er den første danske kommune, der iværksætter en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Målet er at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur, klima og drikkevand. Denne omsiggribende strategi har selvfølgelig også indgået i overvejelserne. Endelig lancerede Lejre Kommune sin strategi i januar 2012, hvilken også har indgået i overvejelserne over Lejre Kommunens fremtidige fundraising potentialer. 2. Sammendrag af konklusioner og anbefalinger Som det fremgår af nedenstående gennemgang, har Lejre Kommune budgetlagt ganske mange spændende nye initiativer, som det bør være muligt at supplere med yderligere ekstern medfinansiering. De 4 investeringer der for alvor tiltrækker sig opmærksomhed er følgende: 20 mio. kr. til bygning af ny daginstitution 10 mio. kr. til energioptimering af kommunale bygninger 7 mio. kr. til renovering af Hvalsø hovedgade 3 mio. kr. til indkøb af velfærdsteknologi Herudover er der et stort potentiale indenfor følgende områder: Affald, biogas, biobrændsel repræsenterer et stort potentiale set i lyset af de mange landmænd. EU s Landdistriktsprogram - der skal Lejre Kommune være med fra

90 Fokusering på energibesparelser og bæredygtighed - Lejre Kommune skal melde sig ind i netværket Gate 21 som giver mulighed for at blive partnere i store projekter indenfor feltet. Up Front Europe anbefaler at der udvikles en større helhedsorienteret vision og udviklingsstrategi for Hvalsø som Centerby, hvor forskellige projekter tænkes sammen med henblik på at skabe en større synergi og markant øge de afsatte kommunale midler. Med det rette koncept for et sådant projekt vurderer Up Front Europe, at det er muligt at hjemtage millionbeløb i størrelsesordenen mio. kr. Lejre som Økologisk Kommune rummer et stort potentiale. Med ansættelse af en ny medarbejder på området bør der kunne udvikles mange spændende funding-egnede projekter. Fortælleforum, børnekultur, festivaler, Musikskole, Biblioteker hvor der er masser af penge at søge i Region Sjælland, Kulturregionen, Nordisk Råd, Kulturministeriet, private fonde m.fl. Herudover anbefaler Up Front Europe, at der også satses på at fundraise til en del af de mindre projekter. 3. Pengene hænger ikke på træerne de ligger i fonde og puljer Ifølge en opgørelse fra KREVI i 2007 ligger der ca. 2,3 mia. kr. i statslige og ministerielle puljer. Udover de statslige puljer ligger der også mange penge i de større private fonde. Nyhedsbrevet Mandag Morgen angav i november 2011, at de danske fonde sidder inde med en egenkapital på 400 mia. kr. - heraf uddelte de 2 % af egenkapitalen i 2010 svarende til ca. 8 mia. kr. Endelig er der i EU mange penge til udviklingsprojekter også i de danske kommuner. En mindre del af disse administreres i Vækstforum Region Sjælland, 432 mill. kr. der kombineres med regionale midler og interregionale EU-midler. Dertil kommer ca. 10 mia. Euro i perioden der kan gives til mange typer af projekter og hvoraf Danmark formodentlig hjemtager ca. 3-5%. De helt store penge ligger i dag indenfor områder som: Intelligent energi, CO2 neutral renovering af bygninger, energivenlige transportløsninger m.m. Velfærdsteknologier, grøn vækst, øko-innovation m.m. Kultur og oplevelsesøkonomi, medier, IT, design m.m. Byudvikling, byplanlægning m.m. Sundhedsfremmende initiativer, forebyggelse af sygefravær og stress, rehabilitering m.m. Beskæftigelsesfremme, udvidelse af arbejdsstyrken og erhvervsudvikling. Kvalitetsforbedringer af de kommunale omsorgsfunktioner. 2

91 Internationalt samarbejde/kommune samarbejde. 3.1 Drift versus udviklingsprojekter Vigtigt er det dog at fastslå, at der kun i ganske få tilfælde vil kunne gives tilskud til ordinær drift, men derimod til udviklingsprojekter og ekstraordinære indsatser der ligger udover de kommunale lovbundne kerneydelser. For at komme i betragtning skal der altså foreligge gode, konkrete, perspektivrige og innovative projektkoncepter der anviser nye veje og som gerne udkonkurrerer eksisterende driftsformer, så ting kan gøres bedre og/eller billigere. I den forstand vil der altså i et vist omfang kunne tænkes i udvikling af nye driftsløsninger. Forståelsen for hvad der kendetegner et godt projektkoncept er således af vital betydning for Lejre Kommunes chancer for at udnytte sine potentialer for ekstern medfinansiering fuldt ud. 3.2 Lejre-strategien Kommunalbestyrelsen i Lejre lancerede i januar 2012 en strategi for udviklingen af Lejre Kommune. Det vil være oplagt at anvende fundraising til understøttelse af realiseringen af denne strategi. De kommende fire år er der lagt op til, at Lejre Kommune skal udvikle sig ved at fokusere på følgende initiativer og temaer: Et sundt samfund - der er karakteriseret ved berigende fællesskaber med nærvær, udfordringer og omsorg til alle. Det vil Lejre Kommune skabe ved at fokusere på en aktiv fritid for store og små, fokusere på rettidig omhu, når livet er svært samt at skabe de bedste rammer for, at børnene får en god start på livet. Et sundt miljø - Lejre Kommune vil sammen med kommunens borgere og besøgende gøre Lejre Kommune til hovedstadens økologiske forhave med fremsynede energiløsninger, naturoplevelser og landets største udvalg af økologiske fødevarer. En sund økonomi - Lejre Kommune vil investere i langsigtede løsninger, der bygger på samarbejde, synergi og gode relationer. Der sættes fokus på udvikling af byerne, vækst i erhvervslivet, god infrastruktur og en moderne administration. 4. Lejre Kommune som fundraising aktør Når man arbejder med fundraising er det vigtigt at foretage en analyse af, på, hvilke områder Lejre Kommune vil kunne have henholdsvis udfordringer, potentialer og/eller barrierer i forbindelse med fundraising. Denne viden kan gøre arbejdet med fundraising lettere idet man kan målrette sine ansøgninger i større grad. Udfordringer Udpræget landbrugsområde og ikke meget erhvervsliv Pendlerkommune Mange ældre medborgere 3

92 Potentialer Samarbejde med andre kommuner og videninstitutioner eks. RUC Aktivering af 3. og 4. netværk i nye velfærdsløsninger Grøn vækst (økologi og sunde fødevarer, affald, biogas, biobrændsel) Velfærdsteknologi Internationalisering/Fehmarn Bælt Region Digitalisering af administration og borgerservice Attraktiv bosætningskommune Relativt god økonomi Barrierer Manglende tradition for fundraising Motivation og overskud blandt medarbejderne Kommunens størrelse og fåtallige problemer 5. Up Front Europe s gennemgang af Lejre Kommunes budget for Budget 2012 er blevet gennemgået med henblik på identifikation af de vigtigste potentielle ansøgningsmuligheder. 5.1 Byudvikling Der er afsat ca. 7 mio. kr. i budgettet for til renovering af Hvalsø Bygade. - Ønske om p-pladser v. stationen. Til dette projekt kunne det være relevant at søge Fonden Real Dania, Lokale og Anlægsfonden samt Byfornyelsesmidler i Indenrigsministeriet. 5.2 Veje og Grønne områder Der er afsat 6,5 mio. kr. til anlæg af cykelstier. Det kunne her være relevant at ansøge Cykelhandlingsplanen og Trafiksikkerhedspuljen i Transportministeriet endnu ikke udmeldt for Vedligeholdelse af grønne områder er i budgettet reduceret med i forhold til Her kunne man eventuelt tænke kreativt med henblik på udvikling af nye løsningsmuligheder i samarbejde med Jobcenteret eller i forhold til nye teknologiske løsninger. Der er afsat 0,5 mio. kr. til en tilgængelighedspulje. Her kunne der suppleres op med 25% fra Tilgængelighedspuljen i Erhvervs- og Byggestyrelsen med formodet frist Miljø Der er afsat 10 mio. kr. til energioptimering af kommunale bygninger. Det kunne her være relevant at søge Intelligent Energy programmet i maj 2012 og/eller Fornyelsesfonden i marts (http://www.centraldenmark.eu/6741) Projekter vedrørende naturbeskyttelse, vandløb, stier, åer: Her råder Naturstyrelsen over en række ordninger: 4

93 Projekter vedrørende tilgængelighed til naturen i bred forstand. Mange muligheder for tilskud eksempelvis fra Nordea fonden, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden. Affald, biogas, biobrændsel et stort potentiale for Lejre Kommune. Søg EU Intelligent Energy 5. maj 2012 eller Green Labs senest d : DK/NyTeknologi/greenlabs/Sider/greenlabs.aspx 5.4 Børn og unge Der er vedtaget en ny skoleplan som omfatter 3 lukkede skoler, egen specialskole og behov for medarbejderudviklings aktiviteter m.m. Lokale- og Anlægsfonden søger kommuner der sammen med det lokale foreningsliv vil anvende lukkede skoler til fritids- og idrætsformål. Det kunne det være en mulighed for Lejre. Der kunne kombineres med midler fra Real Dania Kampagnen: Byggeriets Ildsjæle /planloese-skolelukninger Der er afsat midler til teambuilding mellem lærere og for elever på de sammenlagte skoler. Disse midler vil kunne suppleres med midler fra eks. Nordplus Junior, Comenius og Kommunekredits Uddannelsesfond. Inklusions aktiviteter pædagogisk udvikling. Der vil komme mange midler i Undervisningsministeriet til pædagogisk udvikling i skolerne. Derudover kan der peges på Egmont Fonden, der netop har fokus på hvorledes man fastholder børns motivation for læring. Disse kan med fordel kombineres med en Uddannelses PhD se nedenfor. 4-kløverskolen/specialskole: Hvordan kan man udvikle en ny spændende inklusionspædagogik eks. i samarbejde med UCC: Karen-Ditte Nielsen Projektkonsulent og fundraiser, Mobil Søge PhD til uddannelsesforskning (http://www.au.dk/forskudd/uddforsk/forside/) Der er afsat ,- kr. til indkøb af white-boards. Disse kan evt. medfinansiere yderligere udvikling og anskaffelser på IT-området i forbindelse med den kommende IT-pulje på skoleområdet. Også Fornyelsesfonden kan gå hen og blive interessant. Projekter vedrørende udendørs undervisningslokaler på skolerne. Her kan der eventuelt søges midler fra Friluftsrådet, Nordea Fonden. Flere skoler kan med fordel søge EU s Comenius program eller Nordplus Junior til elevog lærerudvekslinger, pædagogisk udvikling samt efteruddannelse af lærere. 5.5 Børn og Unge På dagtilbudsområdet er der en ny dagtilbudsplan undervejs, der sandsynligvis vil omfatte lukning af flere institutioner samt anlæg af en ny større institution til erstatning (Budgetteret ca mio. kr). Dertil kommer ny ledelsesmodel og behov for teambuilding og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Det bør overvejes ganske nøje hvorvidt den nye institution vil kunne udvikles til fremtidens model institution med særlige intelligente it-løsninger, bæredygtighed ude og inde, naturanlæg, samspil med øvrige aktører i lokalsamfundet eks. i tilknytning til et større idrætsanlæg eller lignende. Med det helt rigtige koncept (eks. indtænke institutionen i et 5

94 samlet byudviklingsprojekt for Hvalsø) vil man måske kunne tiltrække Fonden Real Dania eller andre store fonde. Budgetlagte medarbejder- og ledelsesudviklingsaktiviteter, pædagogiske udviklingsaktiviteter m.m. vil kunne medfinansieres via Nordplus Junior, Comenius og Kommunekredits Uddannelsesfond og evt. Forebyggelsesfonden p.g.a. større sygefravær i dette område end andre. Anlægsønsker som utraditionelle legepladser, naturbaserede støttepunkter for institutionernes aktiviteter m.m. vil sandsynligvis kunne medfinansieres via Friluftsrådets Tipsmidler. Tilskud til private klubber partnerskaber med den frivillige sektor. En øget udlicitering til foreninger/idrætsforeninger bør overvejes, da der vil kunne spares midler i forhold til kommunes drift af egne institutioner og det vil være spændende med en øget forskellighed/branding på institutionsområdet. 5.6 Fritid og Kultur Tadre Mølle muligheder hos Fonden Real Dania og andre private fonde. Der er afsat 6 mio. kr. til en kunststofbane. Foreningerne skal hjælpes med at ansøge om tilskud hertil, så kommunen kan spare nogle af pengene eller optimere anlægget yderligere. Der er afsat ,- kr. til en skaterbane i budgettet. Der kan søges om supplerende medfinansiering fra Lokale- og Anlægsfonden samt evt. andre private fonde. Eventuelt tænke det sammen med renovering af Hvalsø Hovedgade m.m. Ungdomsskolen. Der kan søges eksterne midler til gennemførelse af en række nye aktivitetsorienterede projekter målrettet de unge: Tuborg Fonden, EU-Aktive Unge, DUF s Initiativpulje, Trygfonden m.fl. Fortælleforum, børnekultur, festivaler, Musikskole, Biblioteker: Masser af penge at søge i Region Sjælland, Kulturregionen, Nordisk Råd, Kulturministeriet, private fonde m.fl. Der er afsat ,- kr. i budgettet til Oplevelseskommunen. Der kan videreudvikles på ideen og antageligvis søges supplerende medfinansiering til særlige tiltag. 5.7 Sundhed Der er afsat ,- kr. i budgettet til generelle sundhedsfremmende aktiviteter. Der vil kunne søges tilskud til en større samlet sundhedskampagne målrettet borgerne ala Tab 2 tons. Alternativt fokuser på Aktiv aldring det er temaet for årets EU-år, hvor der bliver gode tilskudsmuligheder. Alkohol kampagne målrettet børn og unge på produktionshøjskoler og erhvervsskoler. Søg i Socialministeriet senest d. 10. februar 2012: 5.8 Ældre 6

95 Aktiv og Sund har tidligere fået 6 mio. kr. fra Helsefonden. Det bør overvejes at udvikle et nyt ældreprojekt hvor der kan søges medfinansiering fra EU s Folkesundhedsprogram med frist d. 9. marts (http://ec.europa.eu/eahc/health/projects.html) eller fra EUåret for aktiv aldring i Socialministeriet: Der er afsat 3 mio. kr. i budgettet til indkøb af velfærdsteknologi i ældre sektoren identificer konkrete spændende udviklingsprojekter søg Fornyelsesfonden inden fredag den 16. marts. (http://www.fornyelsesfonden.dk/aktuelt/352219) For så vidt arbejdet med ældre vil det være en god idé at aktivere de frivillige sociale foreninger yderligere. Til et sådant arbejde kan man eksempelvis søge Socialministeriet eller Velux Fonden. 9?OpenDocument 5.9 Social og Psykiatri Der er afsat ,- kr. i budgettet til frivilligt socialt arbejde. Her kan der søges supplerende finansiering til opdyrkning af området fra Socialministeriet: Tips og Lotto midler, PUF-puljen ell. tilskud til etablering af Frivillig Center d. 9. maj 2012: Etablering af en ny type for socialøkonomisk virksomhed med udsatte grupper så som sindslidende og unge ledige kontanthjælpsmodtagere mellem 16 og 30 år. Kunne være i form af et vandrehjem evt. placeret i Hvalsø og indtænkt i det større byudviklingsprojekt. Projekt vedrørende etablering af et Socialpsykiatrisk Værested. Det vil være muligt at søge PUF midlerne i Socialministeriet d : Smerteskolen for Fibromyalgi det vil være muligt at søge Helsefonden d eller : Arbejdsmarked og Job Vedrørende unge ledige i alderen år er det pt. et stort indsatsområde for regeringen, så der vil kunne skaffes ekstern medfinansiering til målrettede udviklingsprojekter indenfor dette område, - eks. via Arbejdsmarkedsstyrelsen, EU s Socialfond via Region Sjælland m.fl. Ellers ikke de store problemer indenfor arbejdsmarked- og jobområdet. Budgetgennemgangen viser, at området allerede i dag er vant til at hente mange penge hjem som oftest i samarbejde med nabokommunerne. Mulighed: At hjælpe små og mellemstore virksomheder med at søge midler hjem fra Forebyggelsesfonden i form af Forebyggelsespakker : Økonomi 7

96 Der er afsat 2,5 mio. kr. i budgettet til digitalisering og 1 mio. kr. til IT-investeringer. Måske muligheder i Fornyelsesfonden eller EU s CIP IKT program med frist d. 15. maj 2012: 6. Opsamling på budget screening Som det fremgår af ovenstående gennemgang, har Lejre Kommune budgetlagt ganske mange spændende nye initiativer, som det bør være muligt at supplere med yderligere ekstern medf i- nansiering. De 4 investeringer der for alvor tiltrækker sig opmærksom er følgende: 20 mio. kr. til bygning af ny daginstitution 10 mio. kr. til energioptimering af kommunale bygninger 7 mio. kr. til renovering af Hvalsø hovedgade 3 mio. kr. til indkøb af velfærdsteknologi 6.1 Anlæg af fremtidens daginstitution formodet tilskud mill. kr. Det bør overvejes ganske nøje, hvorvidt anlæg af den nye daginstitution kan indtænkes i en samlet helhedsplan for udvikling af Hvalsø som Centerby. Placeres institutionen i tilknytning til andre eksisterende eller nye fritids-, idræts- eller borgerrettede faciliteter vil der kunne skabes en god synergi effekt. Institutionen bør designes, så den er multifleksibel og vil kunne anvendes af mange forskellige grupperinger også i aftentimerne. Der kan tænkes i et samlet byggeri indeholdende eks. sundhedscenter, ældreaktivitetscenter, vandrehjem, værested, frivillig center m.m. Dertil kommer at der skal udvikles på at skabe en nytænkende energimæssigt bæredygtig institution, en inkluderende institution, en moderne fremtidssikret IT-institution, arkitektonisk nyskabende kort sagt: Det er Fremtidens daginstitution I skal kreere. Specielt vil jeg foreslå at fokusere på bæredygtigt byggeri, således at I måske kan blive et demonstrationsprojekt for en ny byggeteknologi udvalgt og støttet af Real Dania læs mere her: Man kan også komme i kontakt med spændende leverandører indenfor bæredygtigt byggeri via Real Dania s nye site herfor: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania igangsatte i 2009 et projekt for udvikling af landets daginstitutioner. Målet var at få udviklet et modelprogram, som kunne inspirere bygherrer i alle landets kommuner til at tænke i nye baner, når de byggede daginstitutioner. Modelprogrammet skulle baseres på den nyeste viden om brugerbehov og godt byggeri og gennem metoder til brugerinvolvering. Læs mere om modelprogrammet her: 6.2 Energioptimering af kommunale ejendomme kræver megen nytækning! Lokale energiinvesteringer i mindre skala kan via IEE programmet søges af lokale myndigheder til energieffektiviseringer i forbindelse med renovering af offentlige ejendomme. Problemet er dog at man skal op i en noget større investeringsramme end de 10 mio. kr. Lejre har afsat min. i 3 mio.. 8

97 Ansøgningsfrist d. 5. maj Alternativt skal man tænke i mere nytænkende løsninger i forbindelse med Green Labs, EUDP, Fornyelsesfonden ell. lign. Programmer: DK/NyTeknologi/greenlabs/Sider/greenlabs.aspx Endelig kan det foreslås snarest at kontakte Gate 21 m.h.p. at deltage i det kommunale samarbejde her i forhold til at søge EU midler til energi forbedringer i offentlige bygninger. ommunalebygninger/ 6.3 Helhedsplan for byudvikling i Hvalsø incl. renovering af hovedgaden formodet tilskud mill. kr. De 7 mio. kr. der er budgetlagt til at renovere hovedgaden skal tænkes ind i en samlet helhedsplan/udviklingsplan for Hvalsø der indbefatter hovedgade, bymidte, anlæg af markedsplads til afsætning af økologiske produkter, nedlæggelse af utidssvarende daginstitutioner, bygning af ny institution, rum for ungdomsaktiviteter (skate m.m.) kløverstier ud fra bymidten, utraditionelle Lar-løsninger på regnvandsproblemer samt øvrige klimatilpasningstiltag... Se eksempel fra Kokkedal, der har fået 100 mio. kr. fra Real Dania til Fonden Real Dania har sådanne byudviklings projekter som eet af sine helt store indsatsområder og disse vil kunne suppleres med Byfornyelsesmidler, Lokale- og Anlægsfonden og evt. andre fondsmidler. Real Dania har eks. lige bevilget 40 mio. kr. til renovering af Hobro bymidte: Til udvikling af den samlede helhedsplan/forprojekt kunne man forsøge at få involveret Real Dania som de eksempelvis er blevet her i Bording: Dertil kommer muligheden for at søge midler til Områdefornyelse i Socialministeriet med formodet frist i september 2012: 6.4 Velfærdsteknologi formodet tilskud 1 mio. kr. 16. marts 2012 Indkøb af innovativ velfærdsteknologi indenfor uddannelse, sundhed, børnepasning og ældre/handicap området. Fornyelsesfonden kan ikke give tilskud til det konkrete køb, men derimod tilskud til ekstern konsulentbistand med henblik på afdækning af de rigtige løsninger og besparelsespotentialet ved anskaffelsen + udarbejdelse af funktionsbeskrivelse i forbindelse med udbud. Konsulentbistand dækkes med op til 85% og intern løn med 50%. Ved planlagt indkøb for mellem 2 og 5 millioner er max. tilskuddet på 1 mio. kr. Er teknologien endnu ikke fuldt udviklet er der også mulighed for at kommunen stiller sig til rådighed som testcenter for et givet produkt men i så fald er det den pågældende virksomhed der skal stå som ansøger til Fornyelsesfonden. 9

98 7. Konklusion og anbefaling af fundraising strategi Der bør med den rette fokusering, idérigdom, arbejdsomhed, mod og innovationslyst kunne rejses ganske mange eksterne midler til Lejre Kommune med udgangspunkt i de aktiviteter man dels har budgetlagt og dels ønsker at gennemføre. Det anbefales specielt at videreudvikle en større vision og udviklingsstrategi for Hvalsø som Center by, hvor de afsatte kommunale midler til forskellige af de tidligere nævnte formål kan spille sammen m.h.p. opnåelse af synergi og optimal gearing af midlerne. Med de rette koncepter vurderes det at være muligt at hjemtage endog ganske store millionbeløb i størrelsesordenen mill. kr. Helt konkret anbefales det snarest at tage kontakt til Fonden Real Dania med henblik på at lodde deres interesse for at medvirke i et større samlet udviklingsprojekt for Hvalsø. Inviter gerne en konsulent fra fonden til at komme og besigtige forholdene. Derudover bør der selvfølgelig også satses på at fundraise til en del af de mindre projekter, som omtalt ovenfor. På lidt længere sigt bør Lejre Kommune involvere sig i EU s Landdistriktsprogram Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår der pt. løber i perioden Lejre Kommune har ikke oprettet en Lokal Aktions gruppe (LAG) under dette program, hvilket forekommer lidt mærkeligt. Der er en hel del penge at hente til lokal udvikling i bred forstand i dette program. Kommunens opmærksomhed henledes derfor på muligheden for at komme med i det nye program Læs mere her: I forhold til en fortsat fokusering på energi besparelser og bæredygtighed foreslås det at Lejre Kommune melder sig ind i netværket Gate 21. Her har man mulighed for at deltage i regelmæssige idéudviklings-sessioner med mulighed for at blive efterfølgende partnere i store projekter indenfor feltet. Læs mere her: Lejre som Økologisk Kommune bør ligeledes fremover kunne generere mange spændende projekter med gode muligheder for at hjemtage ekstern finansiering. 7.1 Forslag til strategi og handlingsplan for fundraising i Lejre Kommune Udarbejde en målrettet fundraisingpolitik for kommunen med fastlæggelse af et økonomisk mål for indsatsen med udgangspunkt i identificerede udviklingsstrategier og indsatsområder på 3-5 års sigt. Målet er at hjemtage min. 10 mill. kr. i ekstern medfinansiering årligt. Det bør tillige overvejes at udarbejde en international politik for Lejre Kommune med henblik på at geare kommunen til deltagelse i større EU samarbejdsprogrammer. Om muligt afsætning af en udviklingspulje til evt. medfinansiering af særligt perspektivrige projekter. Udarbejde smidige og transparente procedurer og arbejdsgange i forhold til fundraising på såvel decentralt som centralt niveau. i. Beslutningsgange: Fagudvalg, direktion, kommunalbestyrelse? ii. Der tilknyttes en økonomimedarbejder på alle ansøgninger der skal sikre at projektets økonomi er gennemtænkt, at der er taget højde for moms- 10

99 problematikker, og at der i tilfælde af bevilling sker en korrekt økonomisk sagsbehandling af tilskuddet. Videreuddannelse af 1-2 centrale nøglemedarbejdere i fundraising på Up Front Europe s fundraising-uddannelse med start Etablere fundraising netværk med udgangspunkt i de nyuddannede fundraisere suppleret med øvrige repræsentanter fra interesserede områder/decentrale enheder. Løbende opkvalificering og erfa-udveksling i netværket. Institutions abonnement på Gennemføre årlige idéudviklings-sessioner gerne i forbindelse med de indkomne budgetforslag fra fag-områderne. Her screenes de indkomne ønsker for funding potentiale og der lægges en samlet plan for det kommende budgetårs fundraising prioriteringer. Opkvalificere ledere i frontinstitutionerne til øget opmærksomhed omkring deres fundraising potentialer eksempelvis i form af et 1 dags kursus. Herefter løbende formidling af tilskudsmuligheder til disse samt årlige fundraising møder med fundraising-netværket. Samle de frivillige sociale foreninger, idræts- og ungdomsforeninger, landsby- og borgerforeninger, natur- og miljøforeninger m.fl. til et fyraftensmøde omkring deres fundraising potentialer. Etablere vidensbank på intranettet med oversigt over oplagte puljer, bevilgede og ansøgte projekter, værktøjer, fundraising barometer, fundraising politikker, fundraising procedurer m.m. Synliggørelse af fundraising arbejdet overfor presse, politikere og borgere. Lotte Jensen 11

100 Bilag: 6.3. Organisering af fundraising-indsatsen.ppt Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66145/12

101 Fundraising-arbejdets aktører Fundraising-netværk Sikrer det overordnede tværgående fokus på fundraising i kommunen Oparbejder ekspert-kendskab til fonde og puljer indenfor sit eget område Har kontakt til projektledere, ildsjæle m.fl. Sparringspartner og rådgiver for projektledere, ildsjæl m.m.. når disse igangsætter projekter Deltager i møder en gang hver anden måned Leverer input til fundraising-oversigten, hjemmesideinformation m.m.. Afholder / deltager i informationsmøder hvor der informeres om fundraising Projektledere, ildsjæle m.fl. Får ideer til projekter Udarbejder projektbeskrivelser, afdækker fondsbetingelser m.m. Ansøger om fondsmidler fra puljer og fonde Afrapporterer på projekter, hvor der er modtaget fondsmidler Ildsjæle Projektledere Fundraisinginteresserede Fundraisere Fundraisere Fundraisere Ildsjæle Projektledere Fundraisinginteresserede Fundraisere Fundraisere Fundraisere Økonomifunktion Koordinering af fundraising-arbejdet Koordinerer den tværgående fundraising-indsats Vedligeholder fundraising-oversigten Vedligeholder site på hjemmeside og medarbejderportal Afrapporteringer til administrativ og politisk ledelse Fundraising-koordinator Til hvert fundraising-projekt skal der være tilknyttet en økonomikonsulent, som skal bistå med bl.a. Budgetlægning Løbende budgetopfølgning under implementering af projektet Udbud, momsregler, regler om kommunal medfinansiering m.m. Læse budgetvejledninger med regnskabskrav fra puljer og fonde Kendskab til finansieringsplaner Økonomi-konsulent fra Servicecenter Allerslev Økonomi-konsulent fra Servicecenter Hvalsø

102 Bilag: 6.4. Fundraising-oversigt pr. 8. august 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 66150/12

103 Fundraising-oversigten (oversigt over projekter i Lejre Kommune, hvortil der er opnået ekstern finansiering fra fonde eller puljer) (opgjort den 8. august 2012) Nr. Område Projekt-overskrift Projektbeskrivelse Projektleder / fundraiser 1 Byg & Miljø Nyt vådområde Etablering af vådområde til kvælstoffjernelse ved Tempelkrogen. Modtaget støtte til forundersøgelse. Fondens navn Tidspunkt Beløb Eskild Lund Naturerhvervsstyrelsen kr. 2 Byg & Miljø Vandløbsrestaurering Restaurering af Ledreborg Å, faunapassage ved styrt Anne-Marie Kristensen Fiskeplejemidlerne kr. 3 Byg & Miljø Vandløbsrestaurering Restaurering af Ledreborg Å, faunapassage ved Dellinge Mølle Anne-Marie Kristensen Den Europæiske Fiskerifond kr. 4 Byg & Miljø Sjællandsprogrammet Natur- og miljøprojekter under 200 mio puljen i forbindelse med Søren Grøntved Grøn Vækst Christiansen Landdistriktsmidlerne kr. 5 Byg & Miljø Vandløbsrestaurering Restaurering af Ledreborg Å 6 Byg & Miljø Sjællandsprogrammet Anne-Marie Kristensen Natur- og miljøprojekter under 200 mio puljen i forbindelse med Søren Grøntved Grøn Vækst Christiansen Fisketegnsmidlerne Landdistriktsmidlerne kr. 7 Byg & Miljø Omlægning til økologi Økologisk landbrug i Lejre Kommune - omlægning betaler sig Tina Unger Økologifremmeordningen kr. 8 Byg & Miljø Økologiske haver Dyrk din have økologisk - lær naturens principper Tina Unger Vestergaard Company A/S kr. 9 Byg & Miljø Rent vand Rent vand i en økologisk kommune Tina Unger 10 Byg & Miljø Skjoldungelandet Etablering af Skjoldungestien, naturpleje, fritlæggelse af oldtidshøje Søren Grøntved Christiansen SAS og Coca Cola foundation Arbejdsmarkedets feriefond kr kr. Center for Velfærd 11 & Omsorg UROX night Afprøvning af nyt hjælpemiddel til mænd der er generet af natlig vandladning. Produktet er endnu ikke kommet i handlen. Vibeke Reiter Projektet er kørt i samarbejde med UROLogic Aps. Fornyelsesfonden Producenten får fondsmidlerne Center for Velfærd 12 & Omsorg Smerteskolen Smerteskolen i Lejre Kommune er et rent ergoterapeutisk tilbud til mennesker med diagnosen fibromyalgi. Tilbuddet er bygget op som et undervisningsforløb over 8 uger. Der undervises to dage a 2 timer hver uge, og afsluttes med en pårørendedag på 4 timer. Gitte Hansen/ Rikke Engell / Helle Martinsen Sundhedsministeriets pulje: "Forstærket indsats overfor kronisk syge" kr. Center for Velfærd 13 & Omsorg 14 HR&Udvikling Hjerneskade-projekt Kommune og civilsamfund Formålet er at oprette et Neuro-team, for at forbedre koordinering af de enkelte borgerforløb, at borgeren opnår et højere funktionsniveau, at vidensniveauet øges hos det involverede personale, at undersøge effekten af fire forskellige interventioner samt at udvikle og forbedre samarbejdet med kommune, region, andre organisationer og frivillige. Projektet er kørt i samarbejde med flere andre kommuner. At tilvejebringe erfaringsbaseret viden om nye måder at dele ansvar mellem kommunalt ansatte og frivillige på. Der er gennemført fire delprojekter, som har bidraget med forslag til et videre arbejde med inddragelse af frivillige i Lejre Kommune. Pia Munk Lundgren/ Trine Nee Simonsen/ Rikke Engell puljen til styrket genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade kr. Line Steenberg Momsfondet kr. 15 HR&Udvikling Lean Igangsætning af Lean-projekt med henblik på at effektivisere kommunens arbejdsgange. Etablering af Lean-netværk, Leanuddannelse og egentlige Lean-projekter Karin Poulsen Kommunekredits uddannelsesfond kr. 16 HR&Udvikling 17 Jobcenter Lejre 18 Jobcenter Lejre 19 Jobcenter Lejre 20 Jobcenter Lejre 21 Jobcenter Lejre 22 Jobcenter Lejre 23 Jobcenter Lejre Ledelsesudvikling og netværk Helhedsorienteret indsats mod forsikrede langtidsledige Beskæftigelses-/ uddannelseindsats overfor unge sygemeldte år, der modtager sygedagpenge Etablering og udvikling af mentorkorps i forhold til specielt virksomhedscentrene i Lejre Kommune Fremme samarbejde med praktiserende læger Beskæftigelsespolitisk konference Læse, skrive og regnekurser for unge under 30 år Læse, skrive og regnekurser for unge over 30 år 24 Jobcenter Lejre På rette vej - i job Implementering af ledelsesgrundlag så det kan anvendes i den daglige ledelse i kommunen. Etablering af tværgående leder-netværk. Særlig fokus på dagpengemodtagere der står for at miste dagpengerettet og specifikt på borgere der er berttiget til arbejdsløshedsunderstøttelse og har 6 måneder tilbage på dagpenge. Sygemeldte unge får en særlig intensiv sagsbehandling ud over lovkrav med fokus på behov og opkvalificering samt en analyse af målgruppen af unge sygedagpengemodtagere. Uddannelse af mentorer på de 10 virksomhedscentre i Lejre Kommune ved 3 mentornetværksmøder hvor undervisningen tager udgangspunkt i kommunikation, læring, konflikthåndtering, kulturforståelse samt vidensdeling. Fremme jobcentret, a-kasserne og de faglige organisationers samarbejde med de praktiserende læger. Temamøde med de praktiserende læger, hvor samarbejde omkring de syge, handicappede og borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet drøftes og udvikles. Afholdelse af beskæftigelsespolitisk konference i tilknytning til udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Projktet er kørt i samarbejde med det lokale Beskæftigelsesråd i Roskilde Kommune og Høje Tåstrup Kommune Ekstra indsats af jobcenter Lejre i opkvalificering af unge under 30 år (FVU, Forberende Voksenuddannelse) Ekstra indsats af jobcenter Lejre i opkvalificering af unge over 30 år (FVU, Forberende Voksenuddannelse) Kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmostagere i matchgruppe 2. Projektet er kørt i samarbejde med Erhvevsstyrelsen sammen med alle jobcentre og uddannelsesinstitutioner og Region Sjælland Karin Poulsen Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Kommunekredits uddannelsesfond Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 25 Jobcenter Lejre Startklar Styrket samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om årige. Projektet er kørt i Jobcenter Roskilde, UU-roskilde, ungdomsskole og produktionsskole Lone Lykke Marker Pulje under den Nationale Ungeenhed kr. 26 Jobcenter Lejre 27 Jobcenter Lejre Styrket indsats for at nedbringe sygefravær Brug for alle - Indsats til udsatte kontanthjælpsmodtager e i matchgruppe 3 Sygedagpengemodtagere som har udsigt til, at ydelsen ophører, og som ikke umiddelbart kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan få en ekstra, målrettet og helhedsorienteret hjælp i form af en sporskifteplan og - indsats. Der tages tre initiativer overfor målgruppen såsom indledende samtaler, tværgående vurderinger og udarbejdelse af indsatsplan Lone Lykke Marker Lone Lykke Marker Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr kr. 1

104 28 Jobcenter Lejre Særlige indsatser Understøtter projektet Brug for alle i form af styrkelse af virksomhedskontakt og mentorstøtte til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Lone Lykke Marker Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr. 29 Jobcenter Lejre Fastholdelse af nydanskere Understøtter projektet Brug for alle i form af kompetenceudvikling af de tværgående teams og jobcentermedarbejderne. Lone Lykke Marker Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr. 30 Jobcenter Lejre Nydanske kvinders vej til beskæftigelses 31 Jobcenter Lejre Snak gør det ikke alene 32 Jobcenter Lejre 33 Jobcenter Lejre Direktørskolen Understøtter projektet Brug for alle i form af kompetenceudvikling af de tværgående teams og jobcentermedarbejderne samt mentorstøtte til nydanske kvinder Give redskaber til medarbejderne i Jobcenter Lejre til forebyggelse af stress. Ansættelse af Hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed virksomhedskonsulente i job og i virksomhedsrettede aktivering. r i jobcenter Lejre Formålet er at give ledige nydanskere der ønsker at starte egen virksomhed et 9 ugers iværksætterkursus og evt. 4 ugers afprøvning i en virksomhed. Jobcentrene i Roskilde, Ringsted og Slagelse Lone Lykke Marker Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr. Lone Lykke Marker Forbyggelsesfonden kr. Lone Lykke Marker Pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen kr. Lone Lykke Marker EU-socialfond 2012 Endnu ikke beskrevet 34 Jobcenter Lejre Nye veje - nye job Formål er at bygge bro mellem jobcentrene og uddannelsesinstitutioner for gennem et godt og konstruktivt samarbejde at styrke den regionale indsats overfor ledige Lone Lykke Marker EU-socialfond Endnu ikke beskrevet 35 Kultur & Fritid Fluks ungekulturfestival Sammen med 7 andre kommuner Trine Lindhardt-Roux Eksternt finansieret kr. 36 Skoleområdet Playbuilding 37 Skoleområdet Sikker i trafikken 38 Skoleområdet En verden ude for Playbuilding for sammenlægningsklasser for at styrke de sociale relationer. 50. stk. cykelhjelm til udlån til elever, når de skal på cykeltur med klassen. Opsætning og etablering af computere og internet på lokal landsbyskole i Thailand. Til fremme for IKT på den lokale skole, samt gensidig kulturel forståelse for børnene i Ejby og børnene på skolen i Thailand. 39 Skoleområdet Beplantning Træer til beplantning af areal på Grønhøjgård (skolens SFO) 40 Skoleområdet Elevudveksling 41 Social & Familie Huset Horseager Formålet er at oprette netværk og udveksling af elever mellem lokale folkeskoler i Letland, Bosnien, Italien og Ejby Etablering af værested med undervisning og aktiviteter. Projektmidlerne går til aktiviteter med brugerne, samt arbejde med de unge. Formålet er at skabe et særligt rum til de unge, hvor de kan skabe sig et fællesskab og få støtte til at gennemgå en udvikling som ung og ikke primært som psykisk syg. Jacob Hørlyck Kruse m.fl. på Bramsnæsvigskolen Jacob Hørlyck Kruse m.fl. på Bramsnæsvigskolen Jacob Hørlyck Kruse m.fl. på Bramsnæsvigskolen Jacob Hørlyck Kruse m.fl. på Bramsnæsvigskolen Jacob Hørlyck Kruse m.fl. på Bramsnæsvigskolen Bodil Langkilde Trygfonden kr. Trygfonden kr. Flere fonde bl.a. Lions Club kr. Matasfonden kr. Comenius og Nordic 2012 Endnu ikke beskrevet Socialministeriet Projekt under Psykiatriaftalen : ,00 årligt og 2013: ,00 kr. årligt. 2014: ,00 kr. 2

105 Bilag: 7.1. Ansøgning fra producentforeningen med bilag Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 9630/12

106 From:Peter Østerbye To:Peter Østerbye Subject:VS: Michael Svane - Fra: Sendt: 14. december :46 Til: Mette Touborg (Borgmester - F) Emne: Michael Svane - Kære Mette Jeg har et godt tilbud, (som dyne Larsen kunne have sagt det) som jeg vil høre, om du kunne se Lejre Kommune være med til at financiere. Jeg har fortalt dig lidt om tankerne tidligere, og du sagde, at jeg skulle vende tilbage med et konkret forslag. Som sagt så gjort. Vedhæftet er projektbeskrivelsen og et stillingsopslag som er på vej. De beskriver hvad det er vi vil. I projektbeskrivelsen er der budget så du kan se hvordan financieringen er sat sammen. Projektet er et afsætningsfremmne og formidlingsprojekt med udgangspunkt i den økologiske matrixbedrift i Lejre i samarbejde med AAU. Matrixbedriften er repræsenteret ved interrim foreningen Økologisk Jordbrug i Lejre som det fremgår af projektbeskrivelsen. Jeg kan forstå at GUDP projektet sammen med Københavns Madhus, Økologisk Landsforening og AAU ikke blev bevilget. Det er ikke mindst derfor, at jeg foreslår dig at blive medinvestor i det nye Lejre baserede projekt. Der er to muligheder, som jeg ser det. 1. Lejre kommune påtager sig en del af medfinancieringen, f.eks ,- kr pr. år. 2. Lejre kommune påtager sig den fulde medfinanciering på ,- kr pr. år med forventning om at lægge dette projekt ind i "Region Sjællands Grøn Vækst-program", (200 mill. kr puljen) som medfinancierer efter krone til krone princippet. Det vil gøre ansøgningen til Region Sjælland "tungere", d.v.s. øge chancerne for succes, samtidig med at det modtagne beløb af tilsvarende størrelse vil kunne blive anvendt til andre gode ting i Lejres økokommune sammenhæng.

107 Du må meget gerne ringe hvis der er spørgsmål. Prof. Niels Heine Kristensen fra AAU og undertegnede kommer gerne forbi så vi kan belyse sagen yderligere. Kærlig hilsen Michael Svane

108 Beskrivelse af Post doc projekt. Samarbejdsaftale mellem AAU,FINe og Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre 1 Ny afsætningsmetodik for økologiske landbrugsprodukter. Der mangler viden om hvordan afsætning og et stærkere samarbejde mellem primærproducenter med et lokalt udgangspunkt kan integreres med hinanden. Alt for ofte bliver forskning og udvikling enten skilt fra hinanden, eller fokus bliver på enten afsætningen, forarbejdning eller på samarbejde på primær siden. Analysen af hvor åbningerne er på det eksisterende marked vil blive suppleret af analyser af hvordan nye modeller på afsætningssiden kan være med til at generere helt nye typer af efterspørgsel. De modeller som der vil blive arbejdet med tager deres afsæt i Italien og Spanien, men også fra USA. Den viden som projektet ønsker at producere er helt afhængig af at der pågår en faktuel udvikling som muliggør en sådan produktion af viden. Som det fremgår af baggrundsmaterialet på de efterfølgende sider, så er det tilfældet. Den kontekst af viden og de aktørnetværk som er i bevægelse er repræsenteret ved. Organisatorisk forandring i form af etablering af en økologisk matrixbedrift i Lejre området. Lokalt kommunalt ejerskab gennem Lejre Øko-kommune aktiviteterne. Regional vækst gennem en øget fokus på efterspørgslen fra den offentlige sektor både til Lejre, Roskilde og København. En gunstige markedssituation som mere generelt skaber baggrunden for en efterspørgsels drevet udvikling i det økologiske fødevaremarked. Metodisk læner denne form for videns produktion sig op af aktionsforsknings,- og interventionsforsknings traditioner. Traditioner som AAU har en lang erfaring indenfor. Projektet har potentiale til at bidrage væsentligt til denne type forskning. Teoretisk fordi projektet bidrager til ny public management og markedsforståelser. Metodisk, fordi aktiviteterne, med både den bredde og dybde der ligger bag, giver et aktionsforskningsperspektiv som er lovende i forhold til at producere den ønskede viden. Projektet skal arbejde med nye metoder for udvikling af afsætning med udgangspunkt følgende tre niveauer. Detailsalg, markedssalg herunder samarbejde mellem gårdbutikker. Salg til indkøbsforeninger, bofællesskaber. Leverance til fødevarefællesskaber i København og i Leje. Foodservice samarbejde. Afsætning enten direkte til institutioner eller via foodservice sektoren. Aktuelt er de to første niveauer i rivende udvikling, men hvis niveau tre, etablering af leverandøraftaler på food service sektor vilkår, skal vokse, så er der brug for at tænke nyt, herunder tænke i nye modeller. Udvikling af nye metoder i afsætning på foodservice niveau er vigtigt af tre årsager. Områdets store godser (Ledreborg, Ryegaard, Vallø) lægger først om når der er skabt tillid til at deres store volumen kan afsættes. 1 Vedtægter fremgår af Bilag 2. 1

109 Den effekt som samarbejdspartnerne i Lejre arbejder på lykkes først når alle tre niveauer er i spil samtidig. Fokus på handlemuligheder indenfor Indkøbs,- leverandøraftaler i relation til først og fremmest Roskilde/Lejre kommuner, men også Københavns Madhus, er så stor og så komplekse problemstillinger, at der er brug for forskningsbaseret ophæng. Publikations,- undervisnings og formidlingsaktivitet. Post.doc forløbet skal resultere i. 1. En videnskabelig artikel om året. 2. Deltagelse i planlagte formidlingsaktiviteter knyttet til den økologiske fødevare festival på Roskilde Dyrskue. 3. Vejledning af en Ph.D. i Design af Fødevareudstillinger. En stilling som formodentlig slås op i et samarbejde mellem AAU, Roskilde Dyrskue, Madkulturen og Roskilde Kommune. Forhandlinger forventes afsluttet ultimo Januar Tidsplan. Projektet er på 27 mdr. Start: 1. feb 2012 Slut: 1 maj 2014 Budget. Se bilag 1 2

110 Baggrund Lejre som lokal tilpasset strategi Gennem de sidste to år er der arbejdet med etableringen af en egentlig økologisk matrixbedrift i Lejre. Fra åbningskonferencen 2010 på Ledreborg gods 2, over offentligt møde på Lyngby Landbrugsskole 2011, med i alt 46 deltagende landmænd, til nu en producentforening. Udviklingen af matrixbedriften ledes af VfL. Der udarbejdes i denne sammenhæng et varekatalog baseret på medlemmernes produkter. Et varekatalog som dette projekt tager sit udgangspunkt i. Parallelt med producent samarbejdets etablering, er Lejre kommune & DN 3, gået sammen om projekt Økologisk Kommune. Et tre årligt udviklingsprojekt, fra 1 sept til ultimo Øko-kommune projektet løber under hele forløbet af indeværende projekt. Øko-kommune projektets målsætning er at hæve den økologiske overlægger for Lejre kommune og borgere/forbrugere i samarbejde med ØLF og L&F samt rådgivere fra VfL og Gefion. Det ambitiøse udviklingsarbejde blev søsat i de landsdækkende medier 4 d.28 september Formålet er at øge hastigheden på omlægningen af landbrugsjorden, øge offentligt forbrug af økologiske fødevarer og generelt i forhold til forbrugere, øget fokus på miljøansvarlighed i indkøb og adfærd. Udviklingen i Lejre understøttes af væksten i afsætningen af økologiske landbrugsprodukter i andre sektorer. Den lokale og nære verden indgår i en kontekst af global økonomi. Drivkræfterne i denne globale kontekst vil kort blive præsenteret. Motivationen til at arbejde med nye lokale afsætnings muligheder, har rod i de åbninger som er på vej, men uden den trækkraft som den globale økonomis repræsenterer, vil succes næppe være mulig. Regionale fødevare projektaktiviteter I Roskilde regionen er der et væld af aktiviteter som generelt understøtter udviklingen af ovennævnte aktiviteter i Lejre. De nævnes fordi der her, skabes viden, netværk og aktiviteter som er med til at muliggøre indeværende post.doc projekt. Herom senere i projektbeskrivelsen. Det drejer sig om følgende regionale projektaktiviteter. Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland. Et projekt til samlet 37 mill. Kr. som arbejder med Innovation, oplevelser, og kompetenceudvikling med henblik på at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst og udvikling i hele fødevareerhvervets værdikæde i Region Sjælland. Konkret er målsætninger at; 1. Skabe afsætning regionalt, nationalt og internationalt 2. Sikre et generelt kompetanceløft i hvert enkelt le3d i værdikæden 3. Øge erhvervets innovationsevne og innovationernes succesrate 4. Skabe øget værdi og beskæftigelse i Regionens fødevarevirksomheder Regional Madkultur i Øresund. Et tre årigt Interreg IVA landdistrikts projekt på Slagteriskolen i Roskilde. Projektets mål er; 2 Afrapportering fra Open Space konferensen på Ledreborg Gods 3 DN s annoncerig af Lejre samarbejdet interview med Borgmester Mette Touborg 4 DR s annoncering af Lejre samarbejdet 3

111 1. At synliggøre den lokale madkultur især i yderområderne af Skåne, Sjælland, Lolland-Falster og Møn 2. Fremme udvikling af regionale fødevarer 3. At skabe erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af grænser 4. At gøre kompetenceudvikling og produktudvikling tilgængelig for virksomheder 5. Udvikle events og kendskab til lokale produkter i erhvervsuddannelserne 6. At synliggøre de lokale fødevarevirksomheder 7. At tiltrække flere kunder, gæster, turister til landdistrikterne Madkulturen som national vidensinstitution. Aktivitetsområder er endnu ikke fastlagt, men følgende ligger fast. 1. Visionen: Madkulturens vision er at styrke madkulturen i Danmark.Madkulturen vil løfte diskussionen om bedre fødevarekvalitet og maddannelse til et politisk, folkeligt og konkret niveau. 2. Missionen:Madkulturens mission er at være et innovativt kraftcenter, der sætter dagsordenen og samler tværfaglige kompetencer i en målrettet indsats for at styrke madkulturen i Danmark. Madkulturen vil højne kvaliteten af den mad, vi spiser i det offentlige rum og hjemme ved spisebordet samt fremme udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer. 3. Brandløftet: Madkulturens løfte til omverdenen er: Bedre mad til alle. Brandløftet fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden nemlig at gøre bedre fødevarer, sunde måltider og gode smagsoplevelser tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering. Roskilde Dyrskue og den nye Roskilde Tekniske Skole (Fusionerer med Slagteriskolen) rummer ligeledes en lang række aktiviteter som er værdifulde samarbejdspartnere for Post.doc projektet mål. Generelt om markedssituationen for økologiske fødevarer Økologien erobrer fortsat markedsandele Markedet Salget af økologiske varer stiger i Danmark. Vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det er især mælkeprodukter, æg, havregryn, mel, pasta samt visse typer frugt & grøntsager, som danskerne i stor stil køber som økologiske. Der bliver solgt flere og flere økologiske varer i Danmark. Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel, ligesom vi er den nation i verden, der per indbygger bruger flest penge på økologi. Samlet set udgjorde salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandlen ifølge Danmarks Statistik 7,2 pct. i 2010 mod 4 pct. i Øget fokus på miljø og sundhed i befolkningen koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk. Den markante stigning i omsætningen for økologiske fødevarer i butikkerne og den voksende markedsandel afspejler sig dog ikke i en tilsvarende stigning i den danske produktionen af 4

112 økologiske råvarer. Årsagen er, at importen er stigende. Det er mange grunde hertil, som ikke vil blive uddybet her yderligere her. Økologien eksporteres og hjælper på betalingsballancen Nye øko-eksporttal fra Danmarks Statistik cementerer økologiens succes. Danmarks øko-eksport er tredoblet til 857 mio.kr. fra 2006 til 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især salget af frugt og grønt, æg og mejeriprodukter i Tyskland driver den danske øko-eksport fremad. Det er meget positivt, at økologieksporten fortsætter den flotte udvikling gennem de sidste år, hvor finanskrisen har haft sit tag i Europa. Det er især det tyske marked, der har trukket læsset, blandt andet for mejerierne Med regeringens nye økologi-initiativer forventes den flotte udvikling i 2011 at fortsætte ind i Særligt udviklingen inden for bær, frugt og grøntproduktionen styrkes. Økologien hjælpes på vej i erhvervspolitikken Den ny regeringen har en målsætning om mindst en fordobling af det økologiske areal i Danmark i Målet bakkes op af en handlingsplan Der er samlet set afsat 456 mio. kr. over de næste to år til at fremme økologien. Heraf går 250 mio. kr. til at videreføre eksisterende initiativer som fx omlægningsstøtte, information og markedsføring, økologiforskning og udvikling af biogasløsninger. De resterende 206 mio. kr. er nye midler, der går til en række initiativer, hvoraf nogle allerede har været på vej under den tidligere regering, og nogle er nye initiativer, som den nuværende regering har fået på plads sammen med Enhedslisten. Det drejer sig om: 40 mio. kr. Investeringer i økologiske bedrifter 28 mio. kr. Omstilling af offentlige køkkener til økologi 10 mio. kr. Eksportindsats 10 mio. kr. Investeringer i forarbejdning af økologiske råvarer 5 mio. kr. under Fonden for Økologisk Landbrug til fremme af klima, natur, dyrevelfærd 5 mio. kr. Etableringsstøtte til frugttræer og bærbuske 5 mio. kr. Økologisk sortsudvikling og - afprøvning Økologien er et nyt vækstlokomotiv Økologien stiller krav om ny viden. Ny viden omsættes i form af teknologier som virker tilbage på produktionen. FØJO programmerne har gennem et årti produceret F&U som har været med til at løfte økologien til det nuværende niveau. Med udgangspunkt i Videnssyntesens anbefalinger blev ICROFS programmet skabt, og i forlængelser heraf CORE Organic programmet. Fokus på fødevaresystemer og en global økonomi er nye tiltag. Vækst, robusthed og troværdighed blev kodeordene i det nye Organic RDD program under GUDP. DD delen blev forsøgt styrket. På teknologisiden søges økologien styrket disse år ved en satsning på økologisk biogas. I takt med at udfasningsplanens tids terminer rykker tættere på, skal der satses på nye teknologier. Klima og miljø dagsordener presser på for nye tekniske løsninger. Landbrugssektoren presser på for at være med til de nye bæredygtige løsninger. Meget vil afhænge af resultatet af de igangværende energiforhandlinger. Biogasløsningen er vigtig for næringsstoftilførslen på Sjælland, og dermed også for succesmulighederne for den økologiske matrixbedrift i Lejre. Bilag 1 5

113 Budget - Post Doc projekt (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre) Finansiering Budget Total Lejre AAU 50% 50% **Lønninger: Postdoc Overhead, 20% I alt Betalingsfrister: Tilskud der betales februar Tilskud der betales februar Tilskud der betales februar I alt ** Lønninger er baseret på følgende satser incl. soc.omk. og pension: 12 mdr. a kr ,- 12 mdr. a kr ,- 3 mdr. a kr ,- Bilag 2. Vedtægter for Foreningen Økologisk Jordbrug i Lejre. 6

114 1 Navn Producentforeningens navn er Økologisk jordbrug i Lejre. Herefter benævnt Foreningen. Foreningens hjemsted: Lejre Kommune. Hesselbjerggaard, Buesøvej 12 Kattinge 4000 Roskilde Tel el ; 2 Formål Foreningens formål er: at formidle generel information om økologisk jordbrugsproduktion at producere information om økologisk jordbrug som understøtter formidlingsaktiviteterne blandt producentforeningens medlemmer at sikre de bestemmelser der gælder for økologisk jordbrugsproduktion overholdes og udvikles mod fremtidens landbrug. 3 Medlemmer Foreningens medlemmer er foreløbigt følgende producenter 1. Hesselbjerggaard. Buesøvej 12 Kattinge 4000 Roskilde. V. Gdr. Birgitte Ravn Olesen 2. Hjørnegaard I/S. Hjørnegårdsvej 1 St. Karleby Kirke Hyllinge. V. Gdr. Per Thommassen (Formand) 4 Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Det er generalforsamlingens opgave at analysere, diskutere og udstikke hovedlinier for foreningens virksomhed. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af August måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være fremsendt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret ved generalforsamlingen har de fremmødte medlemmer. Bestyrelsen træffer beslutning om hvem der i øvrigt skal indbydes til generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter generalforsamlingens dagsorden, der mindst skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Beretning ved formanden 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet. Alle økonomiske dispositioner skal godkendes af bestyrelsen. Manglende godkendelse medfører at beslutningen bortfalder. 7

115 Bortset fra vedtægtsændringer, træffes alle beslutninger ved simpelt flertal. Vedtægtsændringer kræver at 2/3 af de fremmødte stemmer. Blanke stemmesedler medregnes ikke. Afstemning sker ved håndsoprækning. Ethvert medlem kan dog begære skriftlig afstemning. Generalforsamlingen kan nedsætte udvalg til løsning af særlige opgaver. 5 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning i bestyrelsen, eller hvis en femtedel af foreningens medlemmer fremsætter ønske herom. Når der er fremsat ønske om en ekstraordinær generalforsamling, er bestyrelsen pligtig at afholde generalforsamlingen senest 1 måned efter, at anmodningen, med angivelse af forslag, der ønskes behandlet, er indsendt til bestyrelsen. På den ekstraordinære generalforsamling behandles kun de forslag, der har givet årsag til indkaldelsen. 6 Hæftelse Foreningen hæfter alene med dennes formue. 7 Bestyrelsen Bestyrelsen sammensættes af 2 personer. For medlemmer er valgperioden 2 år. Det første år vælges 2 bestyrelses-medlemmer dog kun for 1 år, således at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Suppleanter er på valg hvert år. Der vælges 2, 1 er på valg hvert år. Bestyrelsen fastlægger foreningens holdning i principielle spørgsmål. Bestyrelsen behandler og tager beslutning i alle sager vedrørende foreningen. Bestyrelsen fastsætter honorarer og lønninger og foretager bevillinger til foreningens arbejde. Tegningsberettiget er to medlemmer af bestyrelsen hvoraf den ene skal være formanden. Bestyrelsen konstituerer sig med valg af formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen kan etablere et forretningsudvalg, der består af formand og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 af dens medlemmer er til stede. Afgørelser i bestyrelsen sker ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Afstemninger i bestyrelsen skal være skriftlige, hvis blot et medlem forlanger det. Såfremt bestyrelsen beslutter at nedsætte et forretningsudvalg udarbejder bestyrelsen en forretningsorden for dette udvalg. 8 Foreningens daglige virksomhed Formanden varetager foreningens interesser, og foranlediger at de løbende forretninger bliver besørget. Han påser at protokoller og regnskaber er i behørig orden og sørger for, at alle af generalforsamlingen og bestyrelsen trufne beslutninger bringes til udførelse på bedste måde. 8

116 Han indkalder til møderne, leder forhandlingerne samt orienterer fra bestyrelsen om foreningens virksomhed og andre spørgsmål som kan være af interesse for foreningen. Bestyrelsesmøde skal afholdes efter behov, dog min. 2 gange årligt. Næstformanden overtager i formandens fravær alle dennes forretninger og pligter. Han bistår endvidere formanden i alt hvad der angår foreningens virksomhed og interesser. Kassereren har ansvaret for, at der føres kartotek over foreningens medlemmer og disses bidrag. Kassereren drager omsorg for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab for foreningen. Kassereren drager endvidere omsorg for, at regnskabet bliver revideret samt forelægger det på den ordinære generalforsamling. 9 Kontingent Kontingent til foreningen foreslås af bestyrelsen og godkendes af generalforsam-lingen. Ved såvel indmeldelse som udmeldelse af foreningen betales fuld kontingent i indmeldelses- og udmeldelsesåret. 10 Foreningens midler Der føres bogholderi over foreningens løbende indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. Bortset fra nødvendig kontant beholdning, anbringes foreningens midler i penge-institut. 11 Regnskab / revision Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor. 12 Organisationens opløsning Bestemmelse om organisationens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling, der er indvarslet med dette formål og kan kun træffes, hvis mindst ½-delen af de stemmeberettigede er repræsenteret. Beslutning om ophævelse forudsætter endvidere, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer går ind herfor. Er der ikke mødt ½-delen af de stemmeberettigede, sammenkaldes til en ny generalforsamling, der kan træffe beslutning uanset antal fremmødte stemmeberettigede. I øvrigt er proceduren den samme som ved den første generalforsamling. Den sidste generalforsamling nedsætter et likvidationsudvalg, der sammen med den sidst fungerende bestyrelse afvikler foreningens aktiver og passiver. Foreningens formue tilfalder ved opløsning medlemmerne. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 23. februar 2011 Kattinge d Formand Gdr. Per Thomasen 9

117 Position no.. Job vacancy at AAU Copenhagen, Department of Planning. 27 month postdoc opportunity at the University of Aalborg Copenhagen in the field of Regional development of strategies for conversion to organic agriculture and farmer-consumer partnerships The research group Foodscapes, Innovation & Networks (FINe) at AAU Copenhagen has started a regional development program for organic and sustainable food. This project is targeted the cooperation with actors in the municipality of Lejre, and it is a part of an extended cooperation between the municipalities and regions on Sealand and AAU Copenhagen. AAU Copenhagen has a strategy of being one of the leading research institutes in sustainable and culinary food production. This position as Postdoc in regional development of strategies and methods for improving growth of organic agriculture and farmer-consumer partnerships is targeted cooperation with Lejre. The overall aim of the project is to facilitate the development of locally embedded organizations that can help overcome barriers on the market, in the distribution and in the institutional frameworks. The development of matrix farming systems will be an integrated part of this postdoc research. The Postdoc will be part of an active and internationally recognised multidisciplinary research team at AAU Copenhagen and will be collaborating with the affiliated phdstudents, postdocs and senior members on the following key tasks: Conducting research, teaching and supervision Publication of research results in peer reviewed journals Contributing to developing and elaborating the research agenda on local food networks Preparing (inter)national research proposals The postdoc will also be connected to the new master program in Integrated Food Studies, to the PhD courses and summer schools that FINe offers at AAU Copenhagen as teacher and supervisor. Profile: For this Postdoc project we are recruiting a full-time post-doctoral candidate with a degree in one of the social sciences, science technology studies or technical sciences with a strong interest in questions related to food and technology in society. The successful candidate will have a good track record of academic publications, will demonstrate a motivation to work in a multi-disciplinary team in an academic environment and will preferably have experiences from professional work with similar projects. They will be enthusiastic with good communication skills and with strong written and spoken English. The postdoc position will be offered to a qualified candidate as soon as possible, preferably starting 1. February 2012 For more information contact research secretary Dortea Koldborg Jensen or professor Niels Heine Kristensen, See for more information on the research group. Deadline: To apply for this position, please fill in the application form including your resume and list of publication, through the link below, before 30. December 2011 Qualification requirements:

118 Appointment to Postdoc presupposes scientific qualifications at PhD level or similar scientific qualifications. The research potential of each applicant will be emphasized in the overall assessment. Appointment as a Postdoc cannot exceed a period of four years in total at Aalborg University (appointment at Postdoc level cannot exceed a period of eight years in total in Denmark, however max. six years at Assistant Professor level - which includes Postdoc- at the same institution). The application must contain the following: A motivated text wherein the reasons for applying, qualifications in relation to the position, and intentions and visions for the position are stated A current curriculum vitae Education (copies of documentation for degrees obtained) Scientific qualifications. A complete list of publications must be attached with an indication of the works the applicant wishes to be considered. You may attach up to 5 publications Dissemination qualifications, including participation on committees or boards, participation in organisations and the like Teaching qualifications Additional qualifications in relation to the position References/recommendations Personal data. Agreement Appointment and salary according to the agreement between the Ministry of Finance and the Danish Confederation of Professional Associations (AC) on Academics in the State (with the Ministry of Finance Circular of June 13, 2007 on the employment structure at Danish Universities).

119 Bilag: 7.2. Brev til Statsforvaltningen vedr. støtte til post doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 29081/12

120 Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina Unger Center for Byg & Miljø D Vedr. støtte til post doc i nye metoder for afsætning af økologiske E produkter Dato: 28. marts 2012 J.nr.: 12/1759 Lejre Kommune deltager i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i projekt Den økologiske kommune. Samarbejdet omfatter kommunens deltagelse i et samlet projekt bestående af en række delprojekter med økologi som hovedtema. Fælles for alle delprojekter er, at de har fokus på at afdække barrierer og muligheder ved økologi fra drift til bruger og samlet set skal fremme videnopbygning og metodeudvikling indenfor området. I den forbindelse har Lejre Kommune modtaget ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et Post Doc projekt, som med afsæt i idéerne og tankerne bag delprojektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Post Doc projektet foregår i samarbejde med Aalborg Universitet, København. Ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre er vedlagt som bilag. Ansøgningen blev behandlet af kommunalbestyrelsen 27. februar 2012 og kommunalbestyrelsen besluttede, at støtte projektet med kr. under forudsætning af, at Statsforvaltningen vurderer, at tilskuddet kan gives inden for kommunal-fuldmagtsreglerne. Lejre Kommunes vurdering Lejre Kommune deltager i Den økologiske kommune ud fra en overordnet interesse om at beskytte natur og miljø. Lejre Kommune har væsentlige drikkevandsinteresser, der kræver en særlig opmærksomhed omkring jordudnyttelsen omkring kildepladser. Økologisk jordbrug anses som én af flere mulige indsatser af betydning for beskyttelse af grundvandet. Ydermere ser Lejre Kommune væsentlige potentialer i udviklingen af turisme i området og projektet har åbnet nye veje herfor. Videnopbygning og metodeudvikling indenfor nye metoder for samarbejde inden for økologisk jordbrug anses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og specifikt for projekt Den

121 økologiske kommune og hermed en metode til at understøtte Lejre Kommunes interesse i projekt Den økologiske kommune. Aalborg Universitet er garant for den forsknings- og udviklingsmæssige kvalitet, samt at de i projektet opnåede resultater og analyser vil være offentligt tilgængelige og således ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn. Det er Lejre Kommunes vurdering, at der kan ydes støtte til det konkrete forskningsprojekt, idet det er direkte relateret til kommunens lovbestemte opgave med at sikre grundvandsinteresserne i kommunen. Derudover har kommunen en saglig interesse i at udvikle turismeområdet og det er vurderingen, at en bedre viden om økologisk jordbrug kan bidrage til en øget andel af økologiske jordbrug i kommunen og dermed en skærpelse af kommunens profil på dette område. Derudover er det Lejre Kommunes vurdering, at der kan trækkes en direkte parallel til skrivelse af 14. august 1986 fra Indenrigsministeriet hvor ministeriet udtalte, at det var lovligt for en amtskommune at ansætte en konsulent i økologisk landbrug med henblik på at denne kunne yde rådgivning for jordbrugere, som ønskede at overgå til alternativ dyrkning. I Lejre Kommunes tilfælde er der alene tale om støtte til et forskningsprojekt, som fremadrettet vil kunne anvendes som vidensgrundlag for alle jordbrugere, der måtte ønske at overgå til økologisk dyrkning. Resultater og analyser vil blive lagt offentligt ud, således at alle interesserede vil kunne få gavn af projektet. Med venlig hilsen Mette Touborg Borgmester Torben Gaarskær Kommunaldirektør Bilag Ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre Side 2 af 2

122 Bilag: 7.3. Udtalelse fra Statsforvaltningen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 65260/12

123 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Møllebjergvej Hvalsø TILSYNET STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE NYKØBING F JOURNAL NR.: /1082 SAGSBEHANDLER: TILSJL DIREKTE TELEFON: Vedr. Lejre Kommunes henvendelse om støtte til projekt efter kommunalfuldmagtsreglerne j.nr. 12/1759 Lejre Kommune har i brev af 28. marts 2012 henvendt sig til statsforvaltningen om lovligheden af et kommunalt tilskud på kr. til et post doc projekt i nye metoder for afsætning af økologiske produkter. TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR Kommunens oplysninger Det fremgår af henvendelsen, at Lejre Kommune deltager i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i projekt Den økologiske kommune. Samarbejdet omfatter kommunens deltagelse i et samlet projekt bestående af en række delprojekter med økologi som hovedtema. Fælles for alle delprojekter er, at de har fokus på at afdække barrierer og muligheder ved økologi fra drift til bruger og samlet set skal fremme videnopbygning og metodeudvikling indenfor området. I den forbindelse har Lejre Kommune modtaget ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et post doc projekt, som med afsæt i idéerne og tankerne bag delprojektet om økologisk matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Post doc foregår i et samarbejde med Aalborg Universitet, København. Lejre Kommune deltager i Den økologiske kommune ud fra en overordnet interesse om at beskytte natur og miljø. Lejre Kommune har væsentlige drikkevandsinteresser, der kræver særlig opmærksomhed omkring jordudnyttelsen omkring kildepladser. Økologisk jordbrug anses som én af flere mulige indsatser af betydning for beskyttelse af grundvandet. Ydermere ser Lejre Kommune væsentlige potentialer i udviklingen af turisme i området og projektet har åbnet nye veje herfor.

124 Kommunen oplyser, at videnopbygning og metodeudvikling inden for nye metoder for samarbejde inden for økologisk jordbrug anses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og specifikt for projekt Den økologiske kommune og er hermed en metode til at understøtte Lejre Kommunes interesse i Den økologiske kommune. Aalborg Universitet er garant for den forsknings- og udviklingsmæssige kvalitet, samt at de i projektet opnåede resultater og analyser vil være offentligt tilgængelige og således ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn. Det er Lejre Kommunes vurdering, at der kan ydes støtte til det konkrete forskningsprojekt, idet det er direkte relateret til kommunens lovbestemte opgave med at sikre grundvandsinteresserne i kommunen. Derudover har kommunen en saglig interesse i at udvikle turismeområdet, og det er vurderingen, at en bedre viden om økologisk jordbrug kan bidrage til en øget andel af økologiske jordbrug i kommunen og dermed en skærpelse af kommunens profil på dette område. Derudover er det Lejre Kommunes vurdering, at der kan trækkes en direkte parallel til skrivelse af 14. august 1986 fra Indenrigsministeriet, hvor ministeriet udtalte, at det var lovligt for en amtskommune at ansætte en konsulent i økologisk landbrug med henblik på at denne kunne yde rådgivning for jordbrugere, som ønskede at overgå til alternativ dyrkning. I Lejre Kommune er der alene tale om støtte til et forskningsprojekt, som fremadrettet vil kunne anvendes som vidensgrundlag for alle jordbrugere, der måtte ønske at overgå til økologisk dyrkning. Resultater og analyser vil blive lagt offentligt ud, således at alle interesserede vil kunne få gavn af projektet. Statsforvaltningens vurdering Efter de uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse de såkaldte kommunalfuldmagtsregler kan kommuner varetage opgaver, der ikke er reguleret i lov. Kommunalfuldmagtsreglerne viger for den skrevne lovgivning. Hvis der er udstedt regler på et område, er det således væsentligt at vurdere, om der er tale om en udtømmende regulering, idet det i givet fald indebærer, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke gælder for den pågældende opgavevaretagelse. Statsforvaltningen lægger på baggrund af Lejre Kommunes henvendelse om kommunalfuldmagtsreglerne til grund, at den skrevne lovgivning ikke udtømmende regulerer kommuners mulighed for at varetage hensyn til drikkevandsforsyningen/beskyttelse af grundvandet. SIDE 2

125 Kommuner har adgang til i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne bl.a. at varetage miljøhensyn, fremme turisme og generel erhvervsudvikling. En kommune kan også yde støtte til konkret afgrænsede forskningsaktiviteter, hvis det er af væsentlig betydning for kommunens lov- eller ulovbestemte opgaver. Miljøhensyn Det er navnlig miljøhensyn af sygdomsforebyggende karakter fx rent drikkevand hvortil en kommune kan yde støtte. Vi henviser til Indenrigsministeriets udtalelse af 29. august 1997 om kommuners adgang til at erhverve jord med henblik på grundvandsbeskyttelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at specielt miljøforbedringers sygdomsforebyggende karakter udgør en interesse, som en kommune lovligt kan varetage. Ministeriet udtaler bl.a. også, at det er en forudsætning for en kommunes adgang til at varetage opgaver på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne, at den skrevne lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der regulerer kommunens adgang til at varetage de pågældende hensyn (hensynene til miljøet og folkesundheden) f.eks. ved påbud eller forbud. Vi henviser også til Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, 2. udgave, side 17, om miljøhensyn, hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunerne i dag har så omfattende lovbestemte opgaver vedrørende miljøbeskyttelse, at dette i hvert fald i marginalsituationer kan begrunde, at kommuner påtager sig at udføre eller støtte aktiviteter ud fra miljøhensyn, selvom der ikke er lovhjemmel for disse aktiviteter. Man henviser den forbindelse til ovennævnte udtalelse af 29. august 1997 fra Indenrigsministeriet. Karsten Revsbech oplyser i Kommunernes opgaver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 198, bl.a., at: En kommune kan næppe påtage sig en opgave ud fra abstrakte miljøhensyn. Kommunen kan på ulovbestemt grundlag kun anvende sine økonomiske midler til at varetage miljøopgaver, der knytter sig nært til og afrunder lovhjemlede opgaver og/eller løser kommunens egne problemer med bortskaffelse af affald mv. (se sagerne om genanvendelsesvirksomhed og jordrensning omtalt ovenfor i nærværende afsnit), og kan i øvrigt kun anvende økonomiske midler ud fra miljøhensyn i det omfang, reguleringslovgivningen ikke er tilstrækkelig til at nå kommunens miljømæssige mål (og i det omfang miljølovgivningen ikke må fortolkes således, at den udelukker kommunal støtte). Turisme Fremme af turismen i kommunen er over de senere årtier blevet et væsentligt kommunalt formål. Vi henviser til Karsten Revsbech i Kommunernes opgaver, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 55, og Inger SIDE 3

126 Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, Nyt Juridisk Forlag, 2004, side 12 og 185. Generel erhvervsudvikling Lejre Kommune har henvist til Indenrigsministeriets udtalelse af 14. august 1986 om ansættelse af en konsulent i økologisk landbrug med henblik på gratis rådgivning for jordbrugere i amtet. Der er tale om et eksempel på, at en kommune også i et vist omfang kan formidle viden om forhold af produktionsmæssig karakter. Karsten Revsbech anfører (Kommunernes opgaver, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 175), at det ved en kommunes formidling af viden om forhold af produktionsmæssig karakter må være et krav, at disse forhold har en mere almen betydning, fx. for miljø og sundhed. Han henviser til ovennævnte udtalelse fra Indenrigsministeriet, hvorefter en amtskommune lovligt kunne medvirke til at fremme bredere miljøog sundhedsmæssige interesser gennem iværksættelse af generelle foranstaltninger, herunder generelle rådgivningsordninger. Endvidere udtalte ministeriet, at det ikke er nogen betingelse for en sådan rådgivningsvirksomhed, at der opkræves betaling for benyttelsen. Støtten skal afspejle lokale fællesbehov. Forskning Forskningsstøtte falder som udgangspunkt uden for kommunalfuldmagten, da der er tale om en statsopgave. Kommunal støtte til forskning forudsætter derfor lovhjemmel. For så vidt angår forskerparker henvises til erhvervsfremmeloven, hvor der er hjemmel til, at kommuner kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter i form af bl.a. forskerparker. Det antages som modifikation til ovennævnte forbud mod forskningsstøtte at en kommune inden for rammerne af kommunalfuldmagten kan støtte konkrete forskningsaktiviteter i det omfang, det er af væsentlig betydning for kommunens lov- eller ulovbestemte opgaver. Vi henviser til Betænkning nr. 1153/1988, Kommunerne og erhvervspolitikken, side 92, og til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 281f. Almennytte, lokalitetsprincip mv. I følge kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger eller støtte hertil blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Det indebærer bl.a., at kommunen som udgangspunkt kun kan varetage opgaver, som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af SIDE 4

127 kommunens borgere til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelte virksomheder eller grupper heraf. En yderligere afgrænsning af kommunalfuldmagten følger af lokalitetsprincippet, hvorefter kommunen kun kan støtte eller varetage opgaver, som interessemæssigt er knyttet til kommunen. En kommune kan som udgangspunkt kun yde støtte til aktiviteter, der er begrundet i almene interesser hos kommunens egne borgere. En kommune kan ikke støtte eller varetage opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere udenfor kommunen. Der ses således på, om støtten i det væsentligste kommer kommunens borgere til gode. Det er dog generelt antaget, at princippet har mindre vægt ved afgrænsningen af kommunalfuldmagten. Princippet viger, hvis der foreligger væsentlige, relevante modhensyn. Kommuner kan yde støtte til private foreningers varetagelse af kommunale opgaver. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, vil kunne varetages af kommunen selv. En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en kommunal aktivitet, som varetages i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet. Støtten må således øremærkes til de aktiviteter, som kommunen kan støtte. Vurdering Det er statsforvaltningens vurdering, at de ovenfor beskrevne hensyn er relevante ved vurderingen af, om Lejre Kommune kan yde støtte til projektet. Det er vores vurdering, at lovligheden af en støtte må vurderes ud fra de ovenfor beskrevne rammer for lovlig kommunal opgavevaretagelse. Samlet er det, således som sagen foreligger oplyst for statsforvaltningen, vores vurdering, at Lejre Kommune i medfør af det ovenfor beskrevne om kommunalfuldmagtsreglerne vil kunne yde den anførte støtte til post doc projektet. Vi henviser til de konkrete miljøhensyn og hensynet til fremme af turisme, som kommunen har beskrevet. Vi henviser også til hensynet om generel erhvervsudvikling, herunder ministeriets udtalelse fra 1986 om ansættelse af en konsulent i økologisk landbrug. Kommunen vil efter vores vurdering medvirke til at fremme bredere miljø- og sundhedsmæssige interesser gennem iværksættelse af den generelle foranstaltning, forskningsprojektet, som ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn, men vil være tilgængelig for alle. SIDE 5

128 Vi henviser endvidere til, at der er tale om støtte til et konkret forskningsprojekt, der har lokal forankring/udgangspunkt, og som er af væsentlig betydning for kommunens interesse i projekt Den økologiske kommune. Vi vurderer, at lokalitetsprincippet ikke er til hinder for støtten. Vi henviser til kommunens oplyste væsentlige konkrete interesse i projektet, der supplerer og understøtter projektet Den økologiske kommune, herunder at post doc projektet har lokal forankring ved at tage udgangspunkt i den økologiske matrixbedrift i Lejre Kommune. Der ses derfor at være den fornødne interessemæssige tilknytning til kommunen. Statsforvaltningen har ikke forholdt sig til foreningen, der har søgt om støtten (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre), og vi skal derfor henvise til afsnittet ovenfor om støtte til foreninger, herunder spørgsmålet om øremærkning af støtte. Vi foretager os ikke videre på det foreliggende grundlag. Med venlig hilsen Susann Starzet SIDE 6

129 Bilag: 8.1. Bilag 1: Lov- og cirkulæreprogram 2011/2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67689/12

130 Lejre Mio. kr., kr. Korrigeret pulje 2012 Foreløbig pulje 2013 BO 2014 BO 2015 Bemærkning Lejres andel af lov- og cirkulæreprogram (12-pl) (13-pl) (13-pl) (13-pl) III. Lov- og cirkulæreprogram Finansministeriet L 160 om forslag til lov om Offentlig Digital Post (vedtaget den 6. juni Der findes besparelser for halvdelen af beløb i Fra 2014 og 2012) ,3-631, ,6 frem indgår de beregnede besparelser i effektiviseringspulje I alt ,3-631, ,6 Justitsministeriet Lov nr. 158 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og -119,5-145,0-145,0-145,0 Udmøntes færdselsloven I alt -119,5-145,0-145,0-145,0 Social- og Integrationsministeriet Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.) 1) ,0 Kassen Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.) 1) ,1 Kassen Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) 1) * ,9 Kassen Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) ,6 Kassen Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) 1) ,3 Kassen Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) 1) ,7 Udmøntes Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) 1) ,9 Udmøntes

131 Lov nr. 468 af 18. maj 2011 om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet) 1) 65,5 27,5 15,4 14,9 Udmøntes Lov nr. 437 af 21. maj 2012 om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven (Afskaffelse af kommunal vejledningspligt og afskaffelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering) -66, Udmøntes Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension) 1) ,5 102,6 Udmøntes Lov nr. 162 af 28. februar 2012 om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger) -10,1-12,0-12,0-12,0 Kassen Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1) 78,5 242,4 290,0 320,9 Udmøntes Lov nr. 222 af 6. marts 2012 om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættelse) L 107 om forslag til lov om ændring af lov om social service (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til årige ved domsstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge mv.) (vedtaget L 140 om forslag den 22. til maj lov 2012) om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn mv.) (vedtaget den 22. maj 2012) 18,8 24,1 24,1 24,1 Kassen 1,0 1,4 1,4 1,4 Kassen -881, , , ,6 L 141 om forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn, der har behov for særlig støtte) (vedtaget den 22. maj 2012) 14,5 39,0 49,6 49,6 Kassen Vejledning nr. 3 til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Hjælpemidler og boligindretning til anbragte børn med funktionsnedsættelse) 20,2 13,5 13,5 13,5 Kassen Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (Forenkling af kommunalbestyrelsens prisberegning) -107,0-108,4-108,4-108,4 Udmøntes Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven 44,8 67,9 67,9 67,9 Udmøntes I alt -821, , , ,0 Det vurderes, at Det vurderes, at anbringelsesområdet kan opnå samlede merindtægter på 0,3 mio. kr. i 2013 og frem. Resterende beløb indgår i effektivseringspulje Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Lov nr af 18. december 2011 om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.) 524,7 532,4 532,4 Kassen. Konsekvenser af lovændringen er indregnet i udmeldt beløb fra KL vedr. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansering, som Lejre Kommune budgetlægger med. Pengene tilfalder derfor 532,4 kassen Lov nr. 327 af 18. april 2011 om ændring af sundhedsloven (Specialiseret behandling på Øfeldt Centret) - befordring -4,8-4,8-4,8-4,8 Kassen

132 Puljen hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser 9,6 15,4 12,0 12,0 Kassen Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper 1) 14,5 29,4 29,4 29,4 Kassen Pulje til styrkelse af den nære psykiatri 9,6 9,6 9,6 9,6 Kassen Pulje til flere sengepladser i psykiatrien 9,6 19,8 19,8 19,8 Kassen Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis 12,0 12,0 12,0 12,0 Kassen Implementering af rehabiliterings- og palliationsdelen af forløbsprogram for kræft (Kræftplan III) 115,6 156,6 156,6 156,6 Udmøntes Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede 6,3 6,3 6,3 6,3 Kassen Korrektion vedr. kvalitetssikring af den lægefaglige stofmisbrugsbehandling -5,8-2,9-2,9-2,9 Kassen Opfølgning på DUT-aftale vedr. Patientombuddet 1,9 1,0 1,0 - Kassen Bekendtgørelse nr. 521 af 4. juni 2012 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene 30,8 18,8 - - Kassen Tilbagebetaling af kommunal medfinansiering fra satspuljen , Kassen Lov nr af 28. december 2011 om ændring af sundhedsloven (driftsoverenskomst og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret) -71,8-72,8-72,8-72,8 Udmøntes I alt 645,1 720,8 698,6 697,7 Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse nr. 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge 14, Kassen Lov nr. 153 af 28. februar 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen) 23,1-4,3-4,3-4,3 Kassen Lov nr. 154 af 28. februar 2012 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller -10,1-13,5-13,5-13,5 Kassen kronisk Lov nr. 152 lidelse af 28. m.v.) februar 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.) 1, Kassen Bekendtgørelse nr. 787 af 27. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 19, Kassen

133 Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af 1) efterlønsbidrag m.v.) ,9 844,6 Udmøntes Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsebidrag m.v.) 4, Kassen Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om en aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners nedsættelsen, 225- timers reglen og introduktionsydelse m.v.) -134,4-136,4-136,4-136,4 Udmøntes Lov nr. 268 af 27. marts 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og nedsættelse af varighedskrav til ret og pligt tilbud) -22,6-16,9-16,9-16,9 Kassen Lov nr. 269 af 27. marts 2012 om Ændring af lov om sygedagpenge(ændring af frist for anmeldelse af sygefravær samt mere effektiv udsendelse af oplysningsskema) -12,5-25,1-25,1-25,1 Kassen Lov nr. 377 af 28. april 2012 om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister (Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for medhjælp i en privat husstand og personer, som er omfattet af forskerordningen, og indberetning til indkomstregisteret m.v.) 10,1 20,7 20,7 20,7 Kassen Lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af dagpengeperioden og ferie til kontanthjælpsmodtagere) 7,2 3,4 - - Kassen Lov nr 473 af 30. maj 2012, Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. 1,9 3,9 3,4 - Kassen Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge -1, Kassen Lov nr. 476 af 30. maj 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (MIndre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.) -5,3-18,3-18,3-18,3 Kassen Konsekvenser af Ankestyrelsens principafgørelse , Kassen Bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts 2012 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om an aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge -1, Kassen Konsekvenser af Ankestyrelsens afgørelse (pensionsmodregning) 2, Kassen I alt -91,5-186,5 117,6 650,9 Ministeriet for Forsking, Innovation og Videregående uddannelser Udmøntning af afsatte midler under Finanslovens Praksisnær lederuddannelse 69, Kassen

134 I alt 69, Kulturministeriet Lov nr. 444 af 23. maj 2012 om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven (Udvidelse af børneattestordningen) 1,0 1,0 1,0 1,0 Kassen I alt 1,0 1,0 1,0 1,0 Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller 1,0 1,0 1,0 1,0 Kassen Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om Grøn Vækst samleloven samt Bekendtgørelse nr 1208 af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode ,7 337,7 337,7 Udmøntes Bekendtgørelse nr. 358 af 20. april 2012 om ændring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet 0, Kassen Bekendtgørelse nr af 25. november 2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner samt bekendtgørelse nr af 25. november 2011 om ikrafttræden af målsætning og indsatsprogram i Natura 2000-planerne for planperiode ,7 180,7 180,7 Udmøntes Cirkulære nr. 14 af 3. februar 2012 om indberetninger om jordforureninger 1,0 1,0 1,0 1,0 Kassen Bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten ,0 - Kassen I alt 2,4 520,4 519,4 520,4 Transportministeriet L136 om forslag til lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje (Afgifter, gebyrer, internationale vedtagelser, godkendelse af uddannelsessteder m.v.) -1,4-2,4-2,4-2,4 Kassen Lov nr. 285 af 27. marts 2012 om ændring af lov om havne (Udvidelse af forretningsmuligheder mv.) -1,0-1,4-1,4-1,4 Kassen I alt -2,4-3,9-3,9-3,9 I alt, lov- og cirkulæreprogram -317, , , ,6

135 Bilag: 8.2. Bilag 2: Statslige bidrag til moderniseringsaftalen, budget 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67941/12

136 Bilag 2: Statslige bidrag til moderniseringsaftalen 1.1. Skønnet potentiale (2013-pl) Hele landet Lejre 1. Miljø- og trafikområdet Ikrafttræden 2013 (2013 pl) mio. kr. Delegation af projektgodkendelse til forvaltningen (varmeforsyningsanlæg) Konkret udpegning af beskyttede diger (2013-pl) mio. kr (2013 pl) kr (2013-pl) kr. Bemærkninger 1,0 1,0 4,9 4,9 Der har ikke været projektgodkendelser i Ny Lejre Kommunes tid, og der er pt. ikke udsigt til projektgodkendelser. Forslaget kan derfor reelt ikke realiseres. 0,4 0,4 1,8 1,8 Der er ikke udført eller planlagt udført en samlet kortlægning og udpegning af beskyttede diger i Lejre kommune. Forslaget kan derfor ikke realiseres. 1.3 Nemmere genanvendelse af lettere forurenet jord ,3 0,4 1,4 1,8 Forslaget kan realiseres. 1.4 Mere fleksible regler for udslusningsboliger ,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan realiseres. 1.5 Udbetaling af ungdomsboligbidrag ,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 1.6 Ophævelse af regler om indsendelse af vedligeholdelsesgennemgang og ændringer i lejefordeling til kommunen ,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 2.1 I alt miljø og trafik 0 2,8 2,9 13,6 14,1 2. Byggesagsområdet 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Etagebolig- og erhvervsejendomme undtages kravet om teknisk byggesagsbehandling ,0 4,1 9,8 19,6 Der findes næsten intet etageboligbyggeri og kontorbyggeri i Lejre Kommune. Forslaget kan derfor reelt ikke realiseres. 2.2 Klarere regler for bebyggelsesregulerende byggesagsbehandling ,0 2,0 4,9 9,8 Forslaget kan realiseres. 0,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan realiseres. 2.3 Certificeringsordning for transportable konstruktioner Transportable konstruktioner på byggepladser 0,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan realiseres. undtages kravet om byggesagsbehandling Ophævelse af kommunernes godkendelse af 0,4 0,4 1,8 1,8 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 2.5 skillevægsarbejder I alt byggesager 0 4,2 7,2 20,2 34,8

137 3. Transportområdet Ophævelse af krav til opkrævning af administrative 2,9 5,9 14,2 28,4 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres udgifter hos grundejerne for vedligeholdelse 3.1 og istandsættelse af private fællesvej Reglerne for beregning af kommunernes 7,9 15,7 37,9 75,8 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres administrationsbidrag vedr. private fællesveje gøres 3.2 enkle ,6 13,2 31,8 63,6 Forslaget kan muligvis udmøntes, såfremt der indføres brugerbetaling i form af gebyrer på området. 3.3 Forenkling af reglerne om det kommunale administrationstillæg til offentlige veje Mindre administration i forbindelse med fastsættelsen 4,3 8,5 20,5 41,1 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 3.4 af udgiftsfordelingen for vejbelysning I alt transport og fællesveje 0 21,7 43,3 104,4 208,8 4. Trafikområdet 4.1 Kravene om trafiktælling præciseres og gøres nemmere Ophævelse af godkendelseskrav ved udlæg, anlæg og 4.2 ibragtagning af private fællesveje Harmonisering af reglerne for vejsyn for private 4.3 fællesveje Reglerne for fordeling af påbudte arbejder eller udgifter 4.4 forenkles for private fællesveje ,5 5,1 12,2 24,5 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres Forenkling af fordelingsreglerne for udgifter til 4.5 vedligeholdelse og istandsættelse isommerhusområder Større fleksibilitet i tidspunktet for opkrævning af 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 4.6 betaling for vejbelysning Forenkling af fordelingsreglerne for udgifterne til 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 4.7 vedligholdelse og istandsættelse af private fællesveje Fordelingsreglerne for grundejerbidrag til offentlige 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 4.8 veje smidiggøres Præcisering af reglen om hjørnegrundsreduktion vedr. 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 4.9 grundejerbidrag til offentlig veje Ophævelse af kravet til offentliggørelse af 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 4.10 grundejerbidrag til offentlige veje I alt trafik 0 3,7 7,3 17,6 35,2

138 5. Dagtilbud- og ungdomsskoleområdet 5.1 Ophævelse af krav om udarbejdelse af plan for fastsættelse af mål og rammer for 4,0sprogvurdering 19,1 19,1 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 5.2 Afskaffelse af mulighed i ungdomsskoleloven for danskuddannelse for udlændige 0,0 mellem 180,0 og 25 år 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres I alt dagtilbud og ungdomsskole 0 4,0 4,0 19,1 19,1 6. Socialområdet 6.1 Ny model for frit valg af leveradør af hjemmehjælp ,0 132,0 635,7 635,7 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 6.2 Afskaffelse af kravet om en fast kontaktperson ,7 9,7 46,9 46,9 Lejre Kommune har ikke haft fast kontaktperson, derfor kan det ikke realiseres i Lejre Kommune 6.3 Ophævelse af krav om registrering af magtanvendelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres på særlige indberetningsskemaer I alt social 0 141,7 141,7 682,7 682,7 0,0 0,0 0,0 0,0 7. Økonomi- og indenrigsministeriets område 0 Forenkling af reglerne vedrørende ,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fremme frit 7.1 valg 7.2. Afskaffelse af kravet om kvalitetskontrakter ,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 7.3. Afskaffelse af kravet om udbudsstrategi ,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres Afskaffelse af krav om vederlæggelse til medlemmer af ,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 7.4. valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere 7.5. Senere frist for, hvornår vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme i eget hjem ,0 0,0 0,0 0,0 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 7.6. Mulighed for vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg. 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt ØIM 0 3,0 3,0 14,7 14,7 8. Udbudsområdet 8.1 Lempelse af annonceringspligten ,2 10,2 48,9 48,9 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 9. Beskæftigelsesområdet 0 0,0 0,0 0,0 0,0 9.1 Suspension af regler om strafrefusion ,3 20,3 97,8 97,8 Forslaget kan realiseres i Lejre Kommune

139 10. Indkøb 10.1 Effektivisering af indkøb 5. fase ,9 6,9 33,2 33,2 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 10.2 Effektivisering af indkøb 6. fase ,5 65,5 315,6 315,6 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 0 I alt indkøb 0 72,4 72,4 348,8 348,8 11. Digitalisering 11.1 Digital post ,9 23,9 115,2 115,2 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 11.2 Digtial selvbetjening (bølge 1 og 2) ,1 255,4 198,0 1230,5 Forslaget kan ikke umiddelbart realiseres 11.3 Fælles medicinkort ,1 18,3 29,4 88,2 Forslaget kan realiseres i Lejre Kommune 0 I alt indkøb 0 71,1 297,6 342,6 1433,9 Samlet beløb for alle områder i ØA ,5 615, , ,2

140 Bilag: 8.3. Bilag 3: Øvrige korrektioner, 2. budgetstatus, budget 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67963/12

141 Bilag 3: Øvrige korrektioner Politisk udvalg Bevillingsnr. Bevillingsnavn Beskrivelse af årsag til ændring Type udgift Budgetramme, Center for Velfærd ØU og Omsorg FVR , se Serviceudgift ØU Serviccenter Hvalsø FVR regulering af løn for tillidsrep Serviceudgift ØU Center for Social & Familie FVR Afdelingsleder Serviceudgift ØU Forpagtningsafgifter FVR omp. af indtægt vedr. mobilmaster Serviceudgift ØU Fælles funktioner FVT Omplacering lederløn center for Veje og Trafik Serviceudgift ØU Sparekrav, rammebesparelser m.v. Omplacering vedr. leder af Dagplejen Serviceudgift UKF Idrætshaller ØU i alt FVR Halleje fra Kr. Såby Skole til Såby Hallen Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Fællesfaciliteter Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UKF Idrætshaller Godkendt Handleplan Serviceudgift UBU Tandplejen UBU Tandplejen UKF i alt FVR stigende børn i Komm.tandpleje FVR stigende børn i Komm.tandpleje Serviceudgift Serviceudgift UBU Kr. Såby skole FVR Halleje til Såby Hallen Serviceudgift UBU Fællesudgifter dagtilbud m.v. Omplacering leder af Dagplejen Serviceudgift UBU Myretuen og Solsikken 8 vuggestuebørn Serviceudgift

142 UBU Fællesudgifter dagtilbud m.v. 8 vuggestuebørn Serviceudgift UTM Grønne arealer UTM Materialgården UTM Kollektiv trafik UTM Renovation UBU i alt FVR omp. af indtægt vedr. mobilmaster Serviceudgift FVR Omplacering lederløn center for Veje og Trafik Serviceudgift FVR Midler til information kollektiv trafik ej service Budgetdrøftelse maj 2012: afdrag af overskud vedr. privatehusholdninger ved ikke at PL-fremskrive taksterne for Samlet afdrag 3,8 mio. kr. ej service UTM Energiforbrug FVR , se Serviceudgift USSÆ Fælles medicinkort Aktivitetsbestemt USSÆ medfinansiering UTM i alt Jf. gensidighedsaftale 2012 er ændret. Da besparelser er indarbejdet i Lejres budget 2013 og overslagsår skal disse "nulstilles" Aktivitetsbestemt medfinansiering - budgettilretning ifht. KL's udmelding. Serviceudgift ej service USSÆ Bestillerfunktion FVR central visitering Serviceudgift USSÆ Genoptræning - udfører FVR Energiudgifter er ved fejl konteret her de seneste år istedet for under Energibevilling USSÆ i alt Serviceudgift I ALT - heraf serviceudgifter - uden for servicerammen

143 2013 (1.000 kr.) 2014 (1.000 kr.) 2015 (1.000 kr.) 2016 (1.000 kr.)

144 ,4 85,4 85,4 85, ,1 385,1 385,1 385, ,4-85,4-85,4-85, ,1 711,1 711,1 711, , , , ,5

145 Bilag: 8.4. Bilag 4: Budgetbalance 2013, pr. 15. august 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67863/12

146 Bilag 4, 2. budgetstatus, budget kr.(løbende priser) Drift Budgetforslag 2013 (pr. 6. juli 2012) Budgetforslag 2013 (2. budgetstatus) Økonomiudvalget Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job og Arbejdsmarked Udvalget for Social, Sundhed og Ældre* Bedre kvalitet i dagtilbud (jf. Økonomiaftale 2013) Sundhedsfremmende indsats (jf. Økonomiaftale 2013) Udfordringer Løsningsmuligheder Gensidighedsaftale, uudmøntet besparelse (fra 2012) Gensidighedsaftale, løsningsforslag Udmøntning af Lov- og cirkulæreprogram Effektiviseringspulje PL Drift og refusion 0 0 A. Drift i alt Anlæg** 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. Anlæg i alt C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på Kommunens lån UDGIFTER i alt Optagne lån Skatter, tilskud og udligning (inkl. beskæftigelsestilskud) F. INDTÆGTER i alt BUDGETBALANCE, Likviditetsunderskud = (+), likviditetsoverskud = (-)

147 Budgetforslag 2014 Budgetforslag 2015 Budgetforslag

148 Bilag: 8.5. Bilag 5: Likviditet som følge af Udbetaling Danmark Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 68092/12

149 Udbetaling Danmark contra likviditet i Lejre Kommune. Lejre Kommune modtager refusion fra staten og udbetaler til de enkelte borger. Refusionen modtages inden udbetalingen og kommunen har derfor pengene liggende i en periode. De ligger som en del af kommunens kassebeholdning og er med i den gennemsnitlige kassebeholdning. Familieydelser: D.v.s. børnetilskud og underholdsbidrag. Budget 2012 ca. 10 mio. kr. i udgifter og 10 mio. kr. i indtægter. Beløbene modtages den 18. i den første måned hvert kvartal. Udbetalingen til borgerne foretages den 20 i måneden. Vedr. Underholdsbidrag foretages der løbende indbetalinger som bliver udbetalt til berettiget. Likviditetsvirkning: 8 dage a 10 mio. kr. eller kr. i gennemsnit omregnet til 365 dage. Barselsdagpenge Budget 2012 ca. 58 mio.kr. i udgifter og 58 mio. kr. i indtægter. (omsætningen er dog kun 40 mio. kr.) Beløbene modtages den 15 i måneden. De udbetales hver uge (torsdag), hvoraf ca. 50 % udbetales den sidste torsdag i måneden. Når der er 5 torsdage er der 5 udbetalinger. Forudsætning og 3. torsdag 51 % og 4. torsdag 49 %. Likviditetsvirkning: I og med at indbetalingen foregår midt på måneden og hovedparten af udgifterne er forfalder sidst på måneden vil der være ca. 2,4 mio. kr.(58/12/2) mindre i 14 dage hver måned. Den gennemsnitlige likviditet over 365 dage vil falde med 1,2 mio. kr. Folkepension Budget mio. kr. i udgifter og 420 mio. kr. i indtægter. Refusionen modtages den sidste bankdag i måneden og udbetalingerne foretages den første og sidste bankdag om måneden. 33% udbetales den 1. i måneden(forud) og 67 % udbetales den sidste i måneden (bagud). Alle nye pensioner tilkendes bagud. Likviditetsvirkning: 67% af 1/12 af budgettet ligger hele året i kommunens kasse og tæller med i den gennemsnitlige kassebeholdning. 23,5 mio. kr. vil den gennemsnitlige kassebeholdning falde med.

150 Førtidspension: Kommunen har ca. 108 mio. kr. i udgifter og 40 mio. kr. i refusionsindtægter. De 10 mio.kr. af refusionsindtægterne dækker forudbetalte pensioner. Likviditetsvirkning: Kommunen har ca. 30/12 eller 2,5 mio. kr. liggende i den kommunale kassebeholdning. Det vil betyde en nedgang i den gennemsnitlige kassebeholdning på 2,5 mio. kr. Boligstøtte: Der er budgetlagt med ca. 35,5 mio. kr. i udgifter og 24 mio. kr. i indtægt. Refusionen modtaget sidste bankdag i måneden. Udgifterne udbetales den 1. bankdag i måneden. Likviditetsvirkning Kommunen har 2 mio. kr. liggende i 2 dage hver måned. Virkning på den gennemsnitlige kassebeholdning er kr. A-skat Tilbageholdt A-skat vedr. pensioner og barselsdagpenge er ca. 12 mio. kr. pr. måned. Dem har kommunen liggende i 1 dag yderligere. Opsummering: Familieydelse Barselsdagpenge Folkepension Førtidspension Boligstøtte A-skat -0,2 mio. kr. -1,2 mio. kr -23,5 mio. kr -2,5 mio. kr. -0,065 mio. kr. -0,4 mio.kr. Det anslås at den gennemsnitlige kassebeholdning vil blive nedsat med mellem 28 til 30 mio. kr. Følgende forhold er ikke indregnet, idet der mangler oplysninger: 1/12 nedsættes fordi kommunens udgifter til førtidspensionister og boligstøtte ophører? Udgifter til Udbetaling Danmark skal betales?? Der er ikke regnet på kommunens daglige kassebeholdning. Det kan ikke afvises at der først i august og i februar vil værre større behov for et midlertidig kassetræk end i dag. Richard Oddershede

151 Bilag: 9.1. Bilag 1 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67154/12

152 Nørre Hyllinge Biltris Bygning 6 Gershøj Kyndeløse Kirke Hyllinge Sæby Ejby Store Karleby Jenslev Rye Lyndby Nord Rye Bygning 7 Lyndby Herslev Englerup Bygning 1 Kirke Sonnerup Ordrup Bygning 2 Vester Såby Torkilstrup Bygning 4 Kirke Såby Abbetved Gevninge Kattinge Kornerup Gammel Lejre Bygning 9 Glim Bygning 8 Kirke Hvalsø Kisserup Lejre Højby Langvad Gøderup Skov Hastrup Allerslev Huse Særløse Skovholm Bygning 3 Ny Tolstrup Bygning 5 Osted Lindeskovhuse Manderup meter

153 Bilag: 9.2. Bilag 2 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67155/12

154 2 Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Bygning 1 Bygning meter Lejre Kommune Teknik & Miljø Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf , Mail: Skolevang 2 Dato: J.Nr. Mål: 1:500 Init.: kikr

155 Bilag: 9.3. Bilag 3 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67153/12

156 10A 10A Pavillon 10B 10B Hal 10D 10D Skole 10C 10C Lejre Kommune Teknik & Miljø Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf , Mail: meter meter Hovedvejen 10D Dato: J.Nr. Mål: 1:700 Init.: kikr

157 Bilag: 9.4. Bilag 4 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 5215/12

158 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Per Eriksson Dagplejen D E Behovsafdækning for afdelingerne Dato: 6. januar 2012 J.nr.: Hvad skal hver afdelingsfunktion bruge for at udføre det daglige arbejde udover computer, skrivebord og telefon? Er der særlige forhold for arbejdsfunktionen, der skal tages hensyn til - eksempelvis mødelokaler, plads til papirarkiv, kort afstand til printer etc.? Dagplejen kan placeres på et rådhus eller andre lokaler i kommunen. Nedenfor er angivet hvad der bør rådes over eller være adgang til såfremt placering sker andet steds end på et rådhus, hvor der jo normalt er adgang til nogle fælles faciliteter: 3 enkelt- og 3 dobbeltkontorer til i alt 9 personer. PC arbejdsstationer skal have opkobling til kommunens servere. Farveprinter/fotokopieringsmaskine, da vi bl.a. selv trykker pjecer og brochurer Frankeringsmaskine, da vi udsender en hel del post til borgere og de 112 ansatte dagplejere Mødelokale med plads til personer Gang, garderobe og toilet Køkkenfaciliteter med opvask, køleskab, kaffemaskine og service til 20 personer. Arkiv/depot ca. 40 m2 til legetøj, madrasser samt papirvarer mm. Adgang til P-pladser til biler Involverer arbejdsfunktionen borgerkontakt? Hvis ja, hvad genererer borgerkontakten af krav i forhold til venterum, antal af mødelokaler, alarmknap mm., og gælder dette kun i den officielle åbningstid? Det er ganske få forældre og dagplejere, som møder op på rådhuset i Lyndby. Så uanset hvor dagplejen bliver placeret vil der ikke umiddelbart være brug for venterum og alarmknapper på kontorerne.

159 Er der samarbejde på tværs af afdelingerne, der medfører krav om fysisk placering tæt på andre afdelinger? Er der i den forbindelse afdelingsfunktioner uden for rådhusene, som rent fysisk bør placeres i rådhusbygningerne? Dagplejen behøver ikke nødvendigvis at være placeret på et rådhus, hvis der ikke kan skabes plads til os. I det daglige har dagplejen et tæt samarbejde med sundhedsplejen, hvorfor det vil være rart at sidde tæt ved dem. Andet? Dagplejen er af lokalefordelingsgruppen blevet bedt om at vurdere og kommentere forskellige mulige placeringssteder ligesom dagplejen selv har nogle mulige forslag til fremtidig placering af dagplejekontoret. 1. Rådhuset i Lyndby, Lyndby Gade 19 Hvis rådhuset i Lyndby fortsat kommer til at eksistere som en kommunal bygning eller udlånes/lejes ud til en forening, som ønsker at drive et "Landsbyhus" på stedet, så kan det overvejes, at dagplejen fortsat kan have kontor der sammen med andre aktiviteter. Fordele: Vi synes at vores nuværende placering har fungeret glimrende for os, i forhold til at køre ud til tilsyn, der er etableret de arbejdspladser vi har brug for, køkken, toilet, parkeringsforhold og mødelokale, depotplads, så det vil være en billig løsning, hvis rådhuset ikke kan blive solgt. Der vil også være mulighed for at få plads til sundhedsplejerskerne i bygningen, hvis det er interessant for dem Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 2. Firkløverskolen, Bogøvej 9, Kr. Såby Når K1-klassen flytter til Firkløverskolen på Kr. Sonnerup Skole, sommeren 2012, vil de frigivne lokaler med fordel kunne bruges af dagplejekontoret såfremt der indrettes PC arbejdsstationer til 9 medarbejdere med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil her komme til bo uhyre centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Der vil være lokaler nok i den gl. lærerbolig i stueetagen og tagetagen til dagplejens behov. Sundhedsplejerskerne vil der formentlig også kunne blive god plads til hvis tilbygningens lokaler blev set i sammenhæng med den gl. lærerbolig. Det forudsætter selvfølgelig Side 2 af 5

160 at sundhedsplejerskerne kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 3. Hjørnet, Skolevang 2, Kr. Sonnerup Når Kr. Sonnerup Skole og SFO lukkes og flyttes til Bramsnæsvigskolen og hvis Firkløverskolens A-klasse etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil Hjørnets lokaliteter formentlig blive frigjorte helt eller delvist og kan bruges af dagplejekontoret. Der skal dog etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Men der vil kunne etableres de nødvendige lokaler til dagplejen i de lokaler, der ligger til venstre ved hovedindgangen til Hjørnet. Sundhedsplejerskerne og måske PPR vil der formentlig også kunne blive god plads til hvis lokalerne til højre for hovedindgangen ses i sammenhæng med annekshuset. Det forudsætter selvfølgelig at sundhedsplejerskerne og evt. PPR kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 4. Firkløverskolen, Alfarvejen 13, Osted Når Firkløverskolens heldagsskole flyttes og etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil heldagsskolens lokaler blive frigjorte og kan anvendes til andet formål, som kunne være dagplejekontoret. Der skal dog der etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Men der vil kunne etableres de nødvendige lokaler til dagplejen i stueetagen. Sundhedsplejerskerne vil der formentlig også kunne blive plads til hvis lokalerne i tagetagen indrettes med nogle gode kontorlokaler. Det forudsætter selvfølgelig at sundhedsplejerskerne kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Side 3 af 5

161 Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 5. Kirke Sonnerup Skole, Skolevang 1, Kr. Sonnerup Når Firkløverskolen etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil der muligvis blive lokaler frigjorte, som kan anvendes til andet formål, som kunne være dagplejekontoret. Der skal dog der etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Vi kan ikke se en fordel i at blive placeret sammen med en specialskole. Ulempe: Der vil blive store omkostninger ved etablering af de nødvendige kontorlokaler og faciliteter, som vi betragter som en forudsætning for etablering af dagplejekontor på skolen. Herudover bliver det en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 6. Børnehaven Fuglemarken i Kr. Såby. En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i 2012 Fordele: Vi vil være meget centralt beliggende i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn. Der vil være plads til indretning af de kontorpladser vi har brug for, der er køkken og toiletforhold og der er mulighed for et mødelokale. Der vil også være det antal parkeringspladser vi har brug for. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. Side 4 af 5

162 7. Søhus Børnehave, Hvalsø En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i Fordele: Vi vil få et stort hus som vi vil kunne dele med sundhedsplejerskerne, der vil både være plads til indretning af kontorer, depotrum og mødelokale. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 8. Børnehaven Remisen, Hvalsø En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i Fordele: Der vil både være plads til indretning af kontorer, depotrum og mødelokale. Der er køkken og toiletforhold. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. En central placering vil gøre det optimalt for pædagogerne at komme rundt til kommunens dagplejere på tilsyn og vil kunne mindske arbejdstiden og kilometerforbruget på vejene. Det vil samtidig skabe gode muligheder for at have et tæt kollegialt samarbejde, som kan sikre kontinuitet i opgaveløsningen samt fortsat udvikling af dagplejen når vi dagligt mødes og når vi holder vores fælles pædagogiske møder samt personalemøder. For at øge udnyttelsen af sekundære lokaler (køkken, toilet(ter), garderobe, printer og mødelokale) vil der kunne være god driftsøkonomi i at samle funktioner som Sundhedsplejen i nogle kontorer tæt ved dagplejen. Side 5 af 5

163 Bilag: 9.5. Bilag 5 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 5211/12

164

165

166 Bilag: 9.6. Bilag 6 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 2491/12

167 PPR Lejre Kommune Alfarvejen 41D, Osted, 4320 Lejre Telefon: D Vedrørende PPR s flytning. PPRs medarbejdergruppe er pt. på 24 personer fordelt på 7 forskellige faggrupper. Der er i forbindelse med ny organisationsplan inden for Center for Social & Familie overvejelser vedrørende øget antal medarbejdere. Der er behov for individuelle kontorer til: leder, souschef, konsulent og sekretær. Der er behov for grupperum: i varierende størrelse til mellem 2 og10 personer samt et større mødelokale, hvor der er plads til samtlige medarbejdere. Det er vigtigt, at der er passende parkeringsforhold til 24 biler + evt. gæstebiler. Der skal være opbevaringsplads/arkiveringsplads. Journaler opbevares i 10 år efter endt skolegang/flytning. Der skal være plads til administration i forbindelse med kopiering/makulering m.m. Vi har fået tilsendt plantegninger over henholdsvis Gl. lærerbolig ved Kr. Såby Skole og Heldagsklassen, Alfarvejen 13. Begge bygninger er klart bedre end vores eksisterende forhold! I Kirke Såby: Her er fordelen, at PPR bliver mere centralt placeret i kommunen, hvilket får stor betydning for overholdelse af vores kørselsbudget. Vi vil generelt få kortere afstand til skoler og institutioner og kortere afstand til vores nærmeste samarbejdspartnere, sagsbehandlergruppen, der pt. er placeret på rådhuset i Lyndby. Ulempen er, at der er mange små grupperum og huset nogle steder er lidt upraktisk i forhold til mødeaktiviteter med forældre og eksterne samarbejdspartnere, i det mange rum samtidig har karakter af gangareal. Ændring af enkelte ruminddelinger kan blive nødvendigt.

168 I fald løsningen bliver flytning til Kirke Såby, er det nødvendigt at PPR har rådighed over hele huset. Det er derfor ikke muligt at dele huset andre virksomheder/administrative enheder. I Heldagsklassen: Her er fordelen, at der er ideelle parkeringsforhold både for PPR medarbejdere og gæster. Rummene har en god størrelse og man kan med mobile vægge lave nogle gode arbejdspladser. For forældre opleves det som en fordel, at PPR er placeret et neutralt sted, hvor man er mere anonym, end hvis man møder ind på PPR i forbindelse med en skole/daginsitution. Størrelsesforholdene og fysisk placering gør det muligt at bruge huset til kursusvirksomhed f.eks. til stammekurser for forældregrupper/vitre kurser for forældre/elev, lærer. Pt. er PPR i den situation at mødeaktivitet af den karakter må lægges eksternt og kræver megen logistik i forhold til dialogen med skoler og udlån af lokaler. Ulempen er: at vi fortsat er placeret i et yderdistrikt, hvorfor der vil være en del kørsel for nogle faggrupper. Vi kunne godt have ønsket os et større antal lokaler, fordi en del bliver anvendt af ledelse og administration. I forhold til antallet af kvadratmeter er Heldagsklassen, Alfarvejen bedre udnyttet, hvorfor dette er vores 1. prioritet. Den mest optimale løsning ville fortsat være en placering sammen med børnesagsbehandlergruppen, da det vil medføre mindre kørsel og smidigere sagsgange. Med venlig hilsen Vivi Anker og Trine Lundager Side 2 af 2

169 Bilag: 9.7. Bilag 7 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 67120/12

170 Osted/Lejre Skytteforening Tårnbjerggårdsvej 6, 4320 Lejre. Tlf / Lejre, den 1. November Udvalget for børn og ungdom Lejre kommune. Emne: Svar på høring om skolebyggeri ved Allerslev Skole. Skytteforeningens lokaler på Lejrevej 1A. Der er indrettet en skydebane med 8 baner a 15 meter. Hver bane er forsynet med elektrisk skivetræk, og et kuglefang af meget kraftige stålplader. Hver bane er forsynet med et elektrisk drevet hæve-sænkebord og sidevægge som kan afvaskes. Bag skydebordene er der ca. 2 meter plads til skytterne samt til en monteret ventilationspose, der blæser krudtgasser ud i et ventilations-/udsugningsanlæg. Ventilationsanlægget blev monteret i 2005 i forbindelse med en renovering af banen og kostede ca kr. Hver banes hæve-sænkebord koster ca kr. Hvad de øvrige indretningsudgifter kan løbe op i kan foreningen ikke udtale sig om, før der indhentes tilbud. Foreningen skønner at ventilationsanlægget måske kan genanvendes ved eventuel flytning. Der er indrettet et foreningslokale hvor der kan sidde 36 personer. Der er et lille Wc med håndvask samt et køkken. Der er ligeledes et kontor, hvor der er adgang til foreningens box-anlæg, hvor der opbevares våben og ammunition. Udover den indbyggede box har foreningen 2 boxskabe. Alle lokalerne er el-opvarmede og da bygningsstandarden ikke er tidssvarende, bruges der ekstraordinært meget el til opvarmning og drift af ventilationsanlægget. Lokalerne er endvidere forsynet med et alarmanlæg til alarmcentral, hvilket er et krav fra Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med godkendelse af lokalerne til skytteaktiviteter. Politiet er i besiddelse af en fortegnelse over bestyrelsen, og et af bestyrelsesmedlemmerne skal være til stede når lokalerne anvendes.

171 Bemærkninger til byggeriets modeller. Skytteklubben har noteret sig, at Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler model 2, hvilket, ifølge model 2B forandringsoversigt, indebærer at tilbygning kan anvises som alternativ til inddragelse af skytteklub. Skytteklubben går ud fra, at der er tale om tilbygning til Allerslev skole, og under henvisning til skytteforeningens foranstående omtale om indretning og anvendelse af lokalerne, skal skytteforeningen foreslå, at tilbygningen bygges med kælderlokaler, som kan anvendes til indretning af skydebane og endvidere kan anvendes som sikringslokaler samt til øvrige diverse faciliteter. Det skal oplyses, at rigtig mange skytteforeninger anvender klublokaler beliggende i kælderlokaler på skoler og i idrætshaller. Det gælder f.eks. på Tjørnegårdsskolen i Roskilde og på Fløng skole og i idrætshallen i Gundsø. Skytteforeningen står gerne til rådighed for eventuelle yderligere oplysninger, og deltager gerne i eventuelle møder. Med venlig hilsen på skytteforeningens vegne Hans Rubi Klausen Formand

172 Bilag: pdf Stationsvej 11 Krike Hyllinge.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 56788/12

173

174 Bilag: KM_Økologi i Lejre_ pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 49843/12

175 Økologi-notat til Lejre Kommune Dato Lejre Kommune går økologisk også når det gælder kommunens egne gryder. Københavns Madhus anbefalinger til Lejre kommunes politikere: En økologisk omlægning med fokus på at skabe øget kvalitet i de offentlige måltider. Københavns Madhus vurderer på baggrund af tilgængeligt materiale og efter dialog med centrene, at der er basis for at kommunalbestyrelsen tager en overordnet beslutning om at gøre mindst 75 procent af Lejres fødevareforbrug økologisk. Økologimålet indfries inden for de eksisterende driftsøkonomiske rammer via en omlægning af såvel hoveder og gryder. Med en sådan overordnet beslutning vil Lejre kommune ikke alene arbejde for at landbruget og markerne i kommunen gøres økologisk, men kommunen vil med en økologisk omlægning af sine køkkener sørge for, at kommunen som offentlig forbruger også selv handler økologisk. En politisk beslutning om minimum 75 procent økologi i Lejres offentlige måltider betyder, at der skal startes en økologisk omlægningsproces af den mad der produceres og serveres i kommunens institutioner. Dette sker ved at involvere alle kommunens forskellige typer måltider, og omlægningen tilpasses og gennemføres således, at den tager hensyn til de enkelte institutioners særlige forudsætninger og motivation forgangsinstitutioner skal vise vejen for de andre. Med 75 procent økologi vil Lejre opnå samme resultater som f.eks. Albertslund og København. Og kommunen vil være den første landkommune, der bakker op om regeringens ambitiøse nationale økologimål. Københavns Madhus anbefaler, at de enkelte centre i den kommende tid - gerne sammen med os - skaber et mere præcist overblik over de nuværende madtilbud. I særlig grad i forhold til at sikre en sammenhæng mellem økologimål, måltidspolitikker, kosttilbudenes omfang og driftsøkonomien i disse. Det anbefales ligeledes, at det bliver tydeliggjort, hvorledes økologiprojektet om nødvendigt kan medvirke til at løfte kvaliteten af de kommunale måltider (det kan være den kulinariske kvalitet, ernæringskvaliteten eller fagligheden), og at projektet på børneområdet også bruges til at igangsætte eller planlægge yderligere måltidstilbud til Lejres instituitionsbørn i fremtiden.

176 Københavns Madhus anbefaling: At der vedtages en politisk beslutning om, at Lejre senest inden udgangen af 2016 vil gøre 75 procent af sine fødevarer økologiske. At omlægningen sker inden for de eksisterende økonomiske budgetrammer. At man sammen med økologiomlægningen øger frokosttilbuddet i børnehaverne ved at gøre det kvalitativt så godt, at mindst 65 procent af børnehaveforældrene siger ja tak. (dette vil kræve en plan for køkkenforbedringer) At ældreboligerne og de sociale institutioner involveres og forpligtiges via inspiration og uddannelse. At Lejre overvejer muligheden for også at involvere sportshallerne. At der skabes en løsning for hvordan de hjemmeboende ældre også kan tilbydes minimum 40 procent økologisk mad. Københavns Madhus vurderer, at en økologisk omlægning som en engangsinvestering vil koste ca. 1,9 2,2 mio. kr. over to-tre år. Det forventes at Lejres omlægning vil kunne opnå statslig omlægningsstøtte via puljen til økologi fremme. Omlægningen tager minister Mette Gjerskov på ordet og forventes, at få en positiv behandling via en ansøgning til puljen sammen med Københavns Madhus i august Lejre kommune skal forvente selv at skulle investere omkring årligt i omlægningen. Projektet igangsættes snarest og senest 1. januar Omlægningen omhandler De vigtigste initiativer, der bør indgå som en del af omlægningsarbejdet, for at sikre 75 procent økologi er: o At ældremaden og maden på de sociale institutioner bliver en del af omlægningen og gøres 75 procent økologisk. Det er Madhusets anbefaling, at en sådan omlægning skal ske samtidig med at der ses nærmere på den nuværende spisekvalitet til borgerne, og at ændringerne sker med stor respekt for hvad netop borgerne selv værdsætter ved deres måltider. o At det eksisterende madtilbud i daginstitutionerne gøres 90 procent økologisk, og at der udvikles et frokosttilbud til de resterende Side 2

177 børnehaver, der bliver så godt at mindst 65 procent af forældrene siger ja tak til de fælles måltider. Dette gøres fra starten også 90 procent økologisk. Det er Københavns Madhus vurdering, at udvidede frokosttilbud i daginstitutionerne vil kunne realiseres inden for budgetrammen, og at den eksisterende forældrebetaling i en kombination med det statslige børnemadstilskud rækker til 90 procent økologi. En udvidelse vil dog medføre, at der skal investeres i opgradering og anlæg af køkkener, der kan producere frokostmåltiderne lokalt. o At maden til de hjemmeboende pensionister i fremtiden vil blive udbudt med krav om mindst 40 procent økologi eller at man internt i kommunen kan/vil finde en løsning. På sigt vil et øget skolemadstilbud også kunne indgå som et nyt madtilbud til Lejres skoleelever, men dette er ikke en forudsætning for at opnå 75 procent økologi. Idrætsanlæggenes madtilbud og eksisterende fødevareindkøb, og kommunens mødeservering er ikke blevet Madhuset oplyst og er derfor ikke en del af vores analyse. Vi vurderer det samlet set udgør en minimal andel af indkøbsvolumen, og at det i øvrigt bør kunne gøres mindst 75 procent økologisk og gerne inddrages i omlægningen. I nedenstående tabel anslås det samlede fødevareforbrug i kroner, og vi har som det fremgår af bilag A udarbejdet forskellige prognoser for omlægningen. Her af fremgår det, at potentialet i det eksisterende måltidstilbud anslået er mindst 60 procent økologi inden for de eksisterende rammer. Hvis børnemaden udbredes til flere børn vil økologiprocenten kunne blive mindst 75 procent. Fødevareforbrug 2011 Anslået økologisk forbrug i 2011 Omlægningspotentiale ved eksisterende forbrug Forbrug ved udvidet madtilbud i Anslået økologisk forbrug i Fødevareindkøb, pr. år (anslået) Samlet økologiprocent, anslået kr kr kr kr kr. 5 procent 63 procent 74 procent Hvad betyder økologisk omlægning? Når kommunen vælger at gøre sit fødevareforbrug økologisk og ø-mærket, bliver Lejre som offentlig forbruger selv aktiv medvirkende til at sikre sin offensive strategi om at gøre jorden i kommunen økologisk dyrket - med stor betydning for Side 3

178 naturen fra bier til grundvand. Når man som kommune målsætter sig på denne måde, bør beslutningen afspejles ved målopfølgning i forhold til såvel centre som den enkelte institution. Og bør f.eks. også udtrykkes i eventuelle kommende indkøbsaftaler, hvor Madhuset meget gerne medvirker til at sikre lovligheden ved den lokale fødevareforsyning i og fra Lejre. Når en kommune eller et køkken vælger en omlægningsstrategi frem for en omkostningstung konverteringsstrategi, vil økologi samtidig betyde at både mad, måltider og indkøb ændres. Omlægningen af køkkener, indkøb og menuer ændrer på såvel indkøbsvaner, køkkenproduktion som sammensætningen af maden på tallerkenerne, hvor f.eks. de sæsonbestemte grøntsager fylder mere, egenproduktionen øges og madspild reduceres for at finde økonomisk råderum til merudgifterne ved økologiske varer. Disse tiltag falder fint i tråd med de generelle kostanbefalinger. Men det er også en omlægning der passer til et mål om Co2 reduktion og bæredygtighed. Erfaringerne viser, at en succesfuld omlægning kræver en politisk beslutning, der klart bakker op om omlægningen, og investering i en omlægningsproces, hvor køkkenerne kompetenceløftes til at kunne håndtere en økologisk produktion. Erfaringerne fra bl.a. København viser, at en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning ikke blot understøtter indfrielsen af kommunens økologimål, men også medfører mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere. Lejres økologiske potentiale og prognoser for det økologiske mål Omlægningen skal planlægges med udgangspunkt i det konkrete forbrug, de eksisterende madtilbud og kommunens ønsker i forhold til måltiderne. I 2011 købte Lejres institutioner ind for anslået 9,3 mio. kr. og den samlede økologiprocent vurderes til at være omkring 5 procent. Økologiprocenten er højest i daginstitutionerne, hvor den anslået er 30 procent. Københavns Madhus har udarbejdet to prognoser for økologisk omlægning i Lejre, der er vedlagt i bilag A: Model 1: Den første prognose er en moderat model med 63 procent økologi, hvor der omlægges inden for de eksisterende rammer, og hvor det forudsættes, at der hverken tages eller gives yderligere midler til maden. Her er det Madhusets vurdering, at der kan opnås ca. 63 procent økologi inden for de eksisterende rammer, hvis der investeres i omlægning. Dette kræver, at ældremaden i boenhederne og maden på de sociale institutioner gøres 75 procent økologisk. Og at de eksisterende børnemadstilbud gøres 90 procent økologisk. Maden til de hjemmeboende pensionister er målsat til 0 procent økologi. Model 2: Den anden prognose er en udvidet model med mål om 75 procent økologi. Her indarbejdes udvidelse af madtilbuddene til børnehavebørnene, og madtilbuddet gøres så attraktivt at 65 procent af forældrene siger ja tak til børnemaden inden udgangen af Børnemaden vil fortsat være 90 procent Side 4

179 økologisk. Udover maden til de ældre i boenhederne og de sociale institutioner gøres 75 procent økologisk indeholder denne model også at maden til de hjemmeboende pensionister gøres mindst 40 procent økologisk. Indkøbet vil stige til ca. 11,3 mio. kr. og den økologiske andel stiger til 8,3 mio kr. Der er naturligvis flere modeller med mindre ambitiøse målsætninger. Den mest nærliggende vil være at nøjes med børnemaden. Hvis børnemaden gøres 90 procent økologisk med de udvidede tilbud, og hvis f.eks. kun 30 procent af ældremaden og de sociale institutioner bliver økologisk vil Lejres samlede økologiprocent blive ca. 45. En sådan model vil efter Madhusets vurdering ikke nødvendiggøre en større samlet omlægningsindsats og vil dermed naturligvis heller ikke kunne sikre markant tilskud fra staten, ligesom det ikke vil passe med Lejres ambitøse økologimål. Forskellige målsætninger til forskellige institutioner i forskellige modeller: nuværende økologiprocent Økologiprocent model 1 økologiprocent model 2 Børnemad Skolemad Ikke medregnet Ikke medregnet Ikke medregnet Ældremad Kantiner og cafeer ingen Ingen Ingen Sociale institutioner Sportshallerne Ikke medregnet Ikke medregnet Ikke medregnet I alt De enkelte køkkentyper og centerområder muligheder og udfordringer: Udover at Madhuset ser et stort potentiale for omlægning af de eksisterende madtilbud, er det også tydeligt, at der er mulighed for at udvide madtilbuddene på børne- og ungeområdet og dermed øge det samlede økologiske forbrug: Side 5

180 Daginstitutionerne med mere mad til flere børn og mål om 90 procent økologi: Københavns Madhus anbefaler, hvilket er i tråd med kommunens egne overvejelser, at der arbejdes på at udbrede madordningerne i daginstitutionerne til at omfatte flere børn. Implementering af børnemad i flere institutioner kan indarbejdes som en del af økologiomlægningsprojektet, som vil give synergi mellem mere økologi og flere børnemåltider. I dag får alle vuggestuebørn fuld forplejning (morgenmadstilbud, mellemmåltider, mælk og frokost). Budgettet for råvarerne er i vores beregninger anslået til at være 12,50 kr. pr. barn om dagen beregnet på 244 dage på et år. Vi er usikre på, om det er det korrekte beløb, da der i anden forbindelse er oplyst 17,00 kr. Hvis det er de 17 kr der er gældende, er det et flot beløb. Hvis det er 12,50 kr vurderer Madhuset at, det niveau er acceptabelt og identisk med det budgettal, der indgår i Madhusets digitale menuplan for vuggestuebørnene (12,50 kr.). Kombineres dette med Lejres norm for køkkenpersonale er det vurderingen, at der kan opnås guldmærke og 90 procent økologi til vuggestuebørnene. I dag får kun 98 ud af 1152 børnehavebørn den kommunale frokost. Den afsatte budgetramme på 12,50 til råvarer burde være dækkende for, hvad et frokostmåltid koster forudsat at lønmidlerne har et acceptabelt niveau, og rammen er til at kunne sikre et økologisk guldmærke med 90 procent økologi. Når vi ser på både budgettal, og forældrebetalingen på 710 kr. månedligt (i 11 mrd.) er dette på niveau, med budgettet i København. Der er oplyst at ca. halvdelen af børnehaverne serverer mælk og der tilbydes morgenmad til de tidlig indmødte børn. Eftermiddagsmaden er aftalt individuelt i de enkelte institutioner og en del steder er det en del af fælles ordninger. Lejres behov for søskenderabat og fripladser er Københavns Madhus ikke bekendt med. Vi anslår at dette kan dækkes af det årlige statstilskud til børnemaden. Den nuværende status på køkkenerne for børnehaverne i Lejre viser i en screeningsrapport (feb. 2010), at ingen af børnehavekøkkenerne er godkendte til A-køkken, hvor maden produceres fra bunden. Køkkenerne er hovedsaglig godkendt til B-køkken (Smørselv med lune retter, de lune retter tilberedt fra bunden) eller til C-køkken (Modtage færdigtilberedt mad direkte til spisebord). De anlægsudgifter, der er anslået i den nuværende statusrapport, er på ca. 5 mio. kr. og dette er lavet med udgangspunkt i at højne køkkenerne til B-køkken. Københavns Madhus anbefaling er, at man målsætter sig til A-køkken gerne med et perspektiv der rækker ud i fremtiden eller kun dækker et vist antal køkkener. Omkostningerne forbundet med opgradering til A-køkken, forudsætter en nærmere analyse, som vil kunne være en del af omlægningsprojektet. De væsentligste forskelle fra København er: At de eksisterende køkkenforhold i Lejre har en for lille kapacitet til egenproduktion Side 6

181 At der ikke tilbydes mellemmåltider som en del af rammen til børnehavebørnene. Dette kan særligt i de 20 rene børnehaver gøre det svært at få frokostnormeringen til at være attraktiv som en madmorstilling. At vuggestuemaden er en del af rammen og ikke er på valg. I Lejre kommune har man en vurdering om, at frokosten der skal tilbydes børnene i daginstitutionerne hovedsagligt skal bestå af rugbrød med pålæg. I Københavns Madhus vil vi anbefale at dette undersøges nærmere f.eks ved en forældreundersøgelse, da det er vores erfaring, at forældrene som en del af forudsætningen for at stemme ja til børnemaden, ønsker en mere alsidig kost, end det rugbrødet kan give børnene. Ligeledes er det langt lettere at sikre en ernæringsrigtig og varieret mad, hvis denne ikke kun består af rugbrød. De landsdækkende erfaringer fra børnemadsvalget i 2010 var, at forældrene fravalgte frokosttilbuddet, hvis der ikke var lokale køkkener og madmødre (eller fremtidig lovning herfor), og hvis pædagogerne ikke bakkede op om madordningerne. Ønskes et stort ja fra forældrene i forbindelse med efterårets børnemadsvalg, bør der derfor ses på, hvorledes det er muligt at forbedre køkkenfaciliteterne i daginstitutionerne og herunder hvad anlægsudgifterne vil være hertil. Evt. kunne der som en del af økologiomlægningen lægges en plan for, hvorledes madtilbuddene gennem perioden frem til 2016 udvides i takt med at kommunen har råd til opgradering af køkkenerne. Der bør også i den nærmeste fremtid arbejdes med hvilket madtilbud, man ønsker at give de institutioner, der ikke har egne køkkener. Hvordan skal tilbuddet være, skal der laves et udbud til nye private leverandører? I København udbød kommunen denne del af maden og havde et krav om procent økologi. I alt får ca. 20 ud af ca. 550 institutioner i dag denne form for børnemad. Mere børnemad vil primært have til formål at skabe bedre børneliv i institutionerne. Mere børnemad er en satsning på forebyggelse og bedre folkesundhed og madordningerne skal medvirke til at styrke maddannelsen hos den opvoksende generation. Samtidig vil økologisk børnemad bidrage til at øge andelen af økologiske varer i kommunen. Ældremad mindst 60 procent økologi i respekt for både måltidskvalitet og rationel kostøkonomi: I alt er der 680 spisende ældre, der får mad via kommunens tilbud. Hhv. i de lokale boenheder fordelt på 3 plejehjem og som udbringningsmad til hjemmeboende der kun får et dagligt hovedmåltid (disse udgør 275 af de 680). Vi har ikke fået det fulde overblik over budgetforventninger og forbruget. Men ser vi på det oplyste årsbudget til mad for den enkelte ældre beboer i boenhederne, er budgettet væsentligt højere end budgettet i København. I Lejre er råvarebudgettet pr. beboer på årligt på kr.(2.200 kr. pr. mdr.) eller ca. 72 kr. om dagen. I københavn er råvarebudgettet til sammenligning på 45,80 kr. om dagen. Side 7

182 Med et sådant budget burde det være muligt, at realisere ambitionen om at blive økologisk foregangskommune også på ældreområdet. Men mulighederne herfor vil kræve en kortlægning, som vil ske i samarbejde med Centret. Kortlægningen vil tage udgangspunkt i at vurdere fagligheden og de nuværende måltider i forhold til at indfri de politiske mål for kvaliteten. Normeringstallene for køkkenpersonalet ser tilstrækkelige ud, men det vil være Madhusets anbefaling, at der enten prioriteres i køkkenfaglig opkvalificering af eksisterende personale og/eller at der arbejdes på en anden organisering, hvor der vil være tilgang af køkkenfagligt personale. Det er Københavns Madhus erfaring, at en prioritering af køkkenfagligt personale i boenheder kan være en god investering, fordi denne personalegruppe har bedre forudsætninger for at tilberede kulinarisk attraktiv mad, og mad der ernæringsmæssigt er målrettet til de ældre. Og med offentlige anbefalinger der i dag peger på, at mad til ældre beboere på plejecentre og i plejeboliger som standard bør være kost til småtspisende bliver opgaven en del mere udfordrende. Vi kender ikke indtægtssiden for mødeforplejning og personalebespisning. Vi har heller ikke set på forbruget i detaljer, ligesom vi ikke har udarbejdet en analyse af menuer og arbejdstilrettelæggelse. Da Madhuset ikke blot beskæftiger sig med økologi, men også med madkvalitet, måltider og ernæring, har vi i forhold til ældremaden behov for at rejse et spørgsmål, der handler om hvilket madtilbud Lejre ønsker til sine ældre i fremtiden. Og vi vil anbefale, at der i denne sammenhæng også ses på de anbefalinger ældrekommissionen har til den kommunale mad på plejehjemmene. Ældrekommissionen har 4 enkle anbefalinger i forhold til det gode måltid: For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning (ældrekommissionen, februar 2012) Vi ser at en kommende økologisk omlægning, kan indgå som en naturlig del af den fortsatte udvikling. Og mener, at dette skal tænkes ind i forhold til et kommende projekt. Det sociale område en økologisk omlægning til 75 procent økologi på beboernes præmisser Vi har rigtig gode erfaringer med at arbejde med økologi i sociale institutioner og boenheder i København. På dette område vil der også blive foretaget en køkkenfaglig kortlægning for, at vurdere hvilke behov der er for faglig opkvalificering i forhold til at kunne leve op til de politiske målsætninger. Dette skal Side 8

183 ske i fuld respekt for at de spisende (som på plejehjemmene er borgere i eget hjem) og at alle initiativer skal ske i sparring med det pædagogiske personale og de konkrete beboere. Der er 3 sociale institutioner med forskellige madtilbud og et dagtilbud. I alt er der ca. 138 dagligt spisende. Københavns Madhus har kun fået sparsomme oplysninger, men vurderer på baggrund af dem vi har fået, at der er potentiale for at nå 75 procent økologi. Det skal dog tages med forbehold i, at de sociale tilbud er af forskellig karakter, hvilket betyder, at der er forskellige muligheder som vil blive afdækket af en kortlægning. Skolemad et fremtidsprojekt der naturligvis også bliver økologisk Der er pt. ikke en samlet kommunal skolemadsordning i kommunen, og det er ikke blevet Københavns Madhus oplyst, om der forefindes diverse tilbud på de 11 folkeskoler i Lejre. Madhuset har ikke besøgt skolerne og kender ikke de præcise løsninger, men går ud fra at der ikke er tale om stor udbredelse. Hvis der skal iværksættes skolemadsordning i kommunen ud fra samme grunde om sundhed, læring og kvalitetsløft som mht. børnemaden, vil skolemaden være en ekstra driftsudgift for kommunen, da der ikke er statstilskud til skolemaden, og da den ikke forventes at kunne blive fuldt dækket af forældrebetalingen alene. I forbindelse med økologiprojektet indarbejdes ressourcer til at afdække muligheder og interesse for yderligere skolemad, ligesom de eksisterende ordninger undersøges. Ovenstående initiativer er ikke en forudsætning for at kunne iværksætte en økologisk omlægning. Omvendt vil omlægningen kunne bidrage til at sikre såvel undersøgelse af samt implementering af disse mere madekspansive ideer. Sportshaller og sportscafeer behov for kortlægning, nye mål og forpagtningsaftaler før der kan indføres økologi. Konkret vil økologi i hallernes køkkener kræve nye forpagtningsaftaler og at kommunen i forbindelse med et udbud, beslutter sig for hvor langt og hvordan man vil gå til værks. I respekt for både økologimål og at der skal være en attraktiv forretning for forpagterne. Side 9

184 Hvordan hænger omlægningen sammen med de andre politiker på de forskellige områder f.eks. kostpolitik eller andre tiltag, som politikerne har vedtaget? Som udgangspunkt vil en økologisk omlægning i af måltiderne lægge sig op af de officielle anbefalinger for næringsindhold til de forskellige målgrupper. Erfaringen er, at når der foretages en kortlægning af de eksisterende madtilbud i forbindelse med omlægningen, bliver det synligt i hvilken grad institutionerne efterlever anbefalingerne. Hvis de ikke gør det, er det noget omlægningen vil være med til at sikre at de kommer til at gøre. I forhold til kommunens målsætninger vedrørende mad og måltider vil økologiomlægningen kunne medvirke til, at støtte op om de mål der er fastsat i forhold til kulinarisk kvalitet og friske sæsonbetonede råvarer. I alle projekter Københavns Madhus indgår i, arbejder Københavns Madhus med udgangspunkt i Københavns Madhus værdigrundlag, Køkkenløftet (vedlagt som bilag). Oplæg til plan for aktiviteter og proces i forbindelse med omlægning 16. august 2012 er der ansøgningsfrist til den statslige omlægningspulje. I den forbindelse er det Københavns Madhus ambition at indsende en samlet projektansøgning med deltagelse fra ca. 5 kommuner heriblandt Lejre. Under hele projektperioden, der forventes at løbe fra efteråret 2012 til 2016 vil der løbende være sparring med centrene vedrørende mål, målopfyldelse, indkøbsaftaler, udbud mm. Vi forestiller os, at ansøgningen bygger på delprojekter for den enkelte kommune, der udformes i samarbejde med og bygger på den enkelte kommunens særlige forhold både hvad angår maddriften og omlægningsarbejdet. Den enkelte kommunens køkkener skal ikke omlægges af andre de skal omlægge sig selv. Vi skal i fællesskab beskrive et projekt der forankres i centrene og i de enkelte institutioner, men hvor Madhusets viden og kapacitet bruges direkte i omlægningen. Inden august vil Lejre kommune og Københavns Madhus i et tæt samarbejde skulle udarbejde en projektplan for implementeringen af økologien. I den forbindelse skal de mere udviklingsmæssige sider af madtilbuddene indarbejdes således at de spiller sammen med indførelse af økologi. En mere detaljeret tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med ansøgningen. Beskrivelse af, hvordan selve implementeringen foregår I forbindelse med ansøgningen vil der blive udarbejdet en tidsplan der beskriver omlægningens forskellige faser. Side 10

185 Når Københavns Madhus, forhåbentligt har fået positivt svar på ansøgningen vil arbejdet begynde. De første institutioner der vil blive lagt om, vil blive det ud fra en fælles prioritering mellem Lejre kommune og Københavns Madhus. Udgangspunktet for udvælgelsen af institutioner er at omlægge de lavthængende frugter først, så der er nogle til at vise vejen for de andre. Kriterierne for udvælgelsen er, at institutionerne er motiverede og/eller at der ligger et politisk eller centermæssigt ønske om at tage nogle først. I forhold til processen er det desuden vigtigt, at institutionerne omlægges typemæssigt og eventuelt sammen med medarbejdere fra andre kommuner, så fx daginstitutionerne omlægges sammen, så det er muligt at lave fælles uddannelses- og træningsforløb. Projekt og processtyring Projekt og processtyring af kommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganisering sker før, projektet igangsættes, og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i kommunen. Fastlæggelse af madmæssige mål Andre madmæssige mål lægges fast inden projektet startes op for alvor: de kan efter hvad behovet er f.eks. handle om at forbedre ernæringen, have fokus spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Igangsætning af det lokale projekt Inspirationsdage og anden rådgivning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Kortlægning og analyse Når de første institutioner er udvalgt, vil der i samarbejde med den enkelte institution blive udarbejdet en detaljeret kortlægning og analyse af institutionens økonomi, produktion og spild med henblik på, at definere indsatsområder i den enkelte institution. Rådgivning og kurser Tilbud til de enkelte institutioner om kortlægning, kurser, lokal rådgivning, netværkskabelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 10 og 15 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. Indkøb Udarbejdelse af nye indkøbsaftaler, herunder forbrugsprognoser, markedsanalyser, markedsdialog og kravspecifikationer. Dette sker i et samarbejde mellem indkøbschef, centrene og institutionerne. Her opstilles både mål om evt. lokal selvforsyning og råvarekvalitet. Side 11

186 Kommunikation Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, i fagmedier og dagspressen for at skabe interesse, øge faglighed og motivation. Typiske kritiske spørgsmål: Inddragelse af medarbejdere/brugere? I udgangspunktet er økologiomlægnings fokus at løfte faglighed og kompetencer i køkkenerne. Det vil ske i en proces, hvor køkkenpersonalet bliver involveret i planlægningen af processen. Men hvis økologien skal forankres i kommunen er det centralt at det pædagogiske/pleje personalet, ledelserne i institutionerne samt politikere og embedsmænd også involveres, så økologien bliver en integreret del af Lejre kommune. Sker det ikke, er der risiko for, at institutioner, der udskifter køkkenpersonale, vil opleve en tilbagegang i økologi, fordi de nye medarbejdere ikke har forudsætningerne for at arbejde med en økologisk produktion. Københavns Madhus stiller i forbindelse med projektet gerne op til borgermøder mm. der kan medvirke til at øge projektets gennemsigtig. Organisering af økologiopfølgning og kontrol Opfølgning på økologiprocenter vil ske med udgangspunkt i Fødevarestyrelsen Økologiske spisemærke. Det er en gratis ordning, hvor institutionerne indberetter deres råvareforbrug. Resultaterne inddeles i tre kategorier: guld som er over 90 %, sølv som er mellem 60 og 89 % og bronze som er mellem 30 og 59 %. For at kunne være med i denne ordning indebærer det, at kommunens leverandører kan levere fakturarer, der opgør forbruget i henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Der skal indberettes hver tredje måned og arbejdet er begrænset for institutionerne. Hvilke risici er forbundet med en omlægning: Den væsentligste risiko i forbindelse med omlægningen er, at det potentiale der bliver fundet, senere bliver brugt som rationalisering ved at gå tilbage til konventionelle varer. Udover at det eroderer den politiske målsætning, så vil det også miskreditere det arbejde køkkenerne har udført. Erfaringsmæssigt giver det at nå de økologiske målsætninger en ekstrem stolthed i køkkenerne, som fjernes hvis man fjerner det økonomiske grundlag. Hvad hvis de ældre ikke kan lide den økologiske mad? Et af de vigtigste principper for den økologiske omlægning er, at arbejdet tager højde for borgernes madpræferencer og ernæringsmæssige behov. Den mad der vil blive tilbudt er sæsonbaseret og i høj grad baseret på friske råvarer, og de retter der vil blive arbejdet med vil tage udgangspunkt i de ældres præferencer og ernæringsmæssige behov. Selvom det lyder godt, kan det godt være en udfordring fordi de ældre ofte er vænnet til noget andet, men tilbagemeldingerne på spisekvaliteten er oftest meget positiv. Side 12

187 Hvad hvis kun få daginstitutioner vælger madordning? Hvis alle daginstitutioner vælger madordninger til vil de ubetinget udgøre den største gruppe, både i forhold til antal og samlet råvare indkøb. Desuden er det erfaringen, at daginstitutionerne er de nemmeste at omlægge og hermed kan trække kommunen samlet op. Så jo færre daginstitutioner der serverer mad jo højere procent skal de andre institutionsgrupper indfri. Kan vores indkøbsordninger leve op til de ønsker vi har til økologi? De fleste leverandører kan i dag levere økologiske råvarer. Lejre kommune har ikke aktuelt en indkøbsaftale, men Brugsen i Hvalsø som er en af hovedleverandørerne er leveringsdygtig. Desuden er hele ideen med Lejre projektet at økologien i måltiderne skal ske med udgangspunkt i lokalt producerede varer, hvilket Københavns Madhus meget gerne støtter op om. Hvad hvis madmor i daginstitutionerne bare går i netto og køber ikkeøkologisk? Ambitionen er at det køkkenfaglige personale, får styrket deres faglige stolthed, der er med til at sikre at der handles økologisk. Det er ikke kontrollen af om institutionerne lever op til målsætningen, der er det motiverende i projektet, selvom det kan have en inspirerende effekt på nogle. Økonomiske konsekvenser På daginstitutionsområdet er der i den køkkenstatus, der blev lavet i februar 2010, beregnet der skal investeres 5 mio. kr. i anlæg af køkkener så de opgraderes til de førnævnte B-køkken (smør selv med lune retter, de lune retter tilberedes fra bunden). I Madhuset anbefaler vi at man i stedet målsætter sig til A-køkkener (tilberedning af varm og kold frokost, alt tilberedt fra bunden). Dette vil kræve en nærmere analyse. Side 13

188 Bilag: gode grunde- i love øko version.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 49846/12

189 1 Du får mad uden rester af sprøjtegift 2 Du får mad med mere smag 3 Du får rene varer uden sminke 4 Økologiske dyr har bedre leveforhold 5 Økologi er godt for vores grundvand 6 Bevar en rig og ren natur 7 Naturlig mad er sund fornuft 8 Nej tak til gensplejset mad 9 Ø-mærket står for grundig kontrol 10 Økologi er godt for ulande 10 gode GRUNDE TIL AT VÆLGE

190 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 1: Du får mad uden rester af sprøjtegift Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet. Når du spiser økologisk, slipper du derfor for rester af de sprøjtegifte, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Sprøjtegiftene kaldes også pesticider. Ikke-økologisk frugt og grønt Undersøgelser tyder på, at tidlig eksponering for pesticider kan påvirke udviklingen af forplantnings- og hormonsystemet hos mennesker. Rester af sprøjtemidler 53% Ingen sprøjtemidler 47% Sundhedsstyrelsens tidsskrift miljø og sundhed, nr. 3, december Se hele artiklen Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder på > Formidlingsblad > 14. årgang, nr. 3, december Da Fødevarestyrelsen i 2009 (offentliggjort dec. 2010) undersøgte over 1500 prøver af ikke økologisk frugt og grønt, blev der fundet rester af sprøjtegift i 53 procent. 2

191 Sprøjtemidler i danske bær og frugter I 52% af ikke økologiske jordbær er der rester af sprøjtemidler I 37% af ikke økologiske pærer er der rester af sprøjtemidler Kemikalier skader mænds kønsorganer Pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bidrager med stor sandsynlighed til en del af de tilfælde, hvor drenge fødes med misdannet penis, eller hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af professor Richard Sharpe fra The Queen s Medical Research Institute i Storbritannien. Rapporten opsummerer den viden, der i dag findes om sammenhængen mellem kemikalier og mænds evne til forplantning. Kilde: Male Reproductive Health Disorders and the Potential Role of Exposure to Environmental Chemicals her: > Diseases and chemicals > Testicular Dysgenesis Syndrome. I 39 % af ikke økologiske æbler er der rester af sprøjtemidler Undersøgelsen er fra 2009, offentliggjort i december Kilde: Pesticidrester i fødevarer Findes på > Publikationer. Det er ikke kun menneskers sundhed, der kan tage skade af pesticiderne, men også det omgivende miljø, hvor stofferne kan skade andre dyr og planter end dem, de oprindeligt var tiltænkt. Tænk, Forbrugerrådets magasin Du kan undgå pesticider 98 procent af vores indtag af pesticider stammer fra 20 almindelige afgrøder bl.a. hvede, kartofler og æbler. Men du kan undgå pesticider i din mad, hvis du spiser økologisk. Rikke Bille, cand. scient. i miljøkemi og testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Vidste du at mange zoologiske haver vælger at fodre især mindre dyr med overvejende økologisk frugt og grønt, for at sikre deres helbred og fertilitet? Det betyder alt for mig at dyrke grøntsager uden sprøjtemidler Hvis jeg ikke kunne være fri for at sprøjte mine afgrøder, ville jeg slet ikke være landmand. Det betyder alt for mig. I stedet for at sprøjte, dyrker jeg sorter, som er særligt modstandsdygtige, og jeg har andre ugiftige metoder til at forebygge sygdom, skadedyr og ukrudt i markerne. Peter Bay Knudsen, økologisk landmand og gartner, Tåsinge. (Kilde: 3

192 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 2: Mindre vand = mere smag Økologiske grøntsager indeholder generelt mindre vand pr. kg end ikke-økologisk grønt. Smagen er ofte tilsvarende mindre udvandet og mere autentisk. Tørstof (smag) Vand Øko-vindere Syv ud af de ni produkter, der fik Børsens Fødevarepris i 2010, var økologiske. Den overordnede vinder var økologisk Jersey Græskalv. Den stammer fra en produktion, der forener gastronomisk superkvalitet med høje etiske værdier, dyrevelfærd og naturpleje. Kilde: Superguld Økologiske oste har fået utallige priser gennem tiden. Sidst vandt tre danske, økologiske oste fra Knuthenlund Superguld og Guld i World Cheese Awards Kilde: co.uk/content/worldcheeseawards2010/100.html Kokken: Smag og næring hænger sammen Der er en nær sammenhæng mellem mere smag, mere næring og mindre vand i de økologiske råvarer. Når landmanden ikke bruger kemikalier, så er grøntsagerne længere tid om at vokse sig store, og så optager de flere af de naturlige stoffer i jorden, så de bliver både stærkere og mere smagfulde. Henrik Boserup, kok, kogebogsskribent med mere som helst bruger økologiske råvarer. 4

193 Du får mad med mere smag Bedre kvalitet mælk Indholdet af frie fedtsyrer er markant lavere i økologisk mælk end i konventionel mælk. Det betyder, at den økologiske mælk har mindre risiko for at udvikle skarp smag eller lugt. Det viser et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Den bedre mælkekvalitet fra økologiske besætninger formodes bl.a. at hænge sammen med, at de økologiske køer går ude på græs om sommeren. Kilde: Økologiske landmænd er ofte dedikerede nørder, der vil gøre alt for at få den helt rigtige kvalitet frem. Det kan smages! Deres grøntsager, frugt og dyr har de bedste og mest naturlige betingelser. Bl.a. derfor vinder økologiske varer ofte gourmet-priser. Det er tydeligt, at de økologiske æg smager bedst, når vi blindsmager. Ulla Uebel til Politiken.dk/tjek 19. marts Ulla Uebel er civilingenniør og underviser på procesteknolog-uddannelsen, erhvervsakademi sjælland. Hædersdiplomer Da Det Danske Gastronomiske Akademi i marts 2010 uddelte sine årlige æres-diplomer til personer, som har gjort en fremragende indsats for dansk gastronomi, var der fem økologiske virksomheder blandt de i alt otte hædrede producenter af fødevarer. Kilde: 5

194 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 3: Økologisk slik er uden farvestoffer, der gør børn hyperaktive En række farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon gøre børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en undersøgelse, som en gruppe britiske læger har gennemført. Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgelsen, bliver meget brugt i ikkeøkologisk slik, saft og sodavand. (Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211). Kilde: The Lancet, 3. november Øko-varer fri for 321 stoffer Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer: Farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer, aromastoffer osv. De 370 stoffer har hver et E-nummer, som det har fået tildelt af EU. I økologisk mad er kun 49 af disse stoffer tilladt af dem er bandlyst. De 49 stoffer er tilladt i de økologiske varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem. Eksempelvis er pektin, som udvindes af citron- og appelsinskaller, uundværlig, når marmelade skal have en god konsistens. Du får rene varer uden sminke Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler. Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er nemlig meget skrappere end for ikke-økologiske fødevarer. Kilder: Fødevarestyrelsen, > Fødevaresikkerhed > Teknologi, tilsætningsstoffer > Tilsætningsstoffer. EU s Økologiforordning. 6

195 Al mad burde være økologisk I stedet for at de økologiske varer er mærket med et rødt Ø-mærke, burde der være en gul advarselstrekant på de varer, som er fremstillet med sprøjtemidler og alle mulige underlige tilsætningsstoffer. Mik Schack, journalist, kogebogsforfatter og tv-vært Dansk Økologi siger nej til nitrit De danske producenter er enige om ikke at bruge nitrit i deres økologiske produkter, også selv om EU har givet lov til det. Nitrit virker konserverende og giver kødpålæg en rød farve, men stoffet er også under mistanke for at kunne give kræft. Næsten alle pålægsprodukter, som ikke er økologiske, indeholder nitrit, og indtil videre tillader EU også mindre mængder af stoffet i økologisk pålæg. Men den tilladelse bliver altså ikke brugt i Danmark. Det er de økologiske producenter enige om at holde fast ved. Kilde: Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening. Foto: Henrik Damgaard E309 E309 E202 E214 E310 E310 E214 E202 E120 E127 E E311 E E203 E102 E122 E128 E210 E218 E312 E312 E218 E210 E316 E319 E320 E261 E262 E263 E212 E131 E200 E127 E129 E128 Økologi mod E124 E120 E123 E122 overfølsomhed E102 E100 E104 E123 E129 E211 E260 E315 E315 E260 E211 E104 E101 E110 E124 E131 E212 E110 E200 E213 E261 E262 E263 E316 E319 E320 E213 I ikke-økologiske varer er det tilladt at bruge syv gange så mange tilsætningsstoffer, som det er i økologiske. E270 E296 E296 E270 E290 E330 E330 E290 E101 E100 Mange tilsætningsstoffer kan give overfølsomhedsreaktioner med symptomer som børneeksem, nældefeber og hævelse i hud og slimhinder, mere sjældent høfeber og astma. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er sjælden, men omfanget er dårligt dokumenteret. De overfølsomhedsgivende tilsætningsstoffer bruges stort set ikke i økologiske produkter. Det er således en klar fordel ved at spise økologiske frem for konventionelle produkter, at der ikke er risiko for overfølsomhedsreaktioner. Citat fra bogen Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, som er udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden > Publikationer > Bøger. E407 E407 7

196 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 4: Skrabehøns: 9 Fritgående: 9 Økologiske: 6 Burhøns: 13* Øko-køer har udeliv Indendørs, antal høns pr. kvadratmeter: * Indtil 2012 må der være helt op til 16 burhøns pr. kvadratmeter i nogle bure. Alle økologiske køer er ude på græs mindst seks timer om dagen i fem måneder eller mere hver sommer. Blandt de ikke-økologiske køer går udviklingen i retning af, at færre og færre har mulighed for at nyde udelivet på en græsmark om sommeren. I dag er det mere end halvdelen af de ikke-økologiske køer, der aldrig kommer udenfor deres stald. Så tæt bor høns Udendørs, antal høns pr. 100 kvadratmeter: Økologiske: 25 Skrabehøns: Har intet udeareal Burhøns: Har intet udeareal Fritgående: 25 Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på dk og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Dyrenes Beskyttelse anbefaler forbrugerne at købe økologisk svinekød. For økologiske svin har ingen problemer med skuldersår, de har krølle på halen og har mulighed for at udøve naturlig adfærd. Vi arbejder også for, at alle køer skal på græs om sommeren, som de økologiske er det. Det er både sundt og naturligt for dem at være ude. Bent Hindrup Andersen, formand for Husdyrudvalget i Dyrenes Beskyttelse Kyllinger med naturlig vækst En økologisk kylling er af en race, der vokser i et naturligt tempo og med en harmonisk udvikling af kroppen. Den kan gå ud under åben himmel, fra den er omkring tre uger gammel, og den får økologisk foder. Ikke-økologiske kyllinger er af en race, der er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt og få et meget stort brystparti i forhold til benenes størrelse. Derfor går de ofte dårligt den sidste tid inden slagtning. Helt konkret vokser ikke-økologiske kyllinger 50 procent hurtigere end de økologiske, de har kun halvt så meget plads i stalden, og de kommer aldrig ud i det fri. 8 Kilder: Rose Poultry og Dyrenes Beskyttelse

197 Økologiske dyr har bedre leveforhold Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på får grovfoder, som er godt for dyrenes velbefindende og forebygger sygdomme har adgang til udearealer, når årstiden tillader det skal i det hele taget have forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov skal have økologisk foder. Dog må op til 5 procent af foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk indtil år 2012, hvorefter alt foderet skal være økologisk. Læs mere på > Økologi Derfor! og se de præcise regler i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på > Økologi > VejleD Ninger til økologi. Mindre salmonella hos øko-grise Økologiske grise har mindre risiko for at have salmonella i tarmen end grise, der lever hele livet i en stald. Det viser en undersøgelse fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Undersøgelsen bygger på tarmprøver fra grise, hvoraf en tredjedel var økologiske. 11 procent af de grise, der aldrig havde været udenfor stalden, havde salmonella i tarmen. For de økologiske var tallet syv procent. Kilde: > Publikationer > Notat: Sammenligning af salmonellaforekomst Ret til at rode En økologisk so skal bo i en hytte på en mark mindst fem måneder hver sommer, og de fleste gør det hele året. Herude føder soen sine unger de små grise. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, som de elsker. De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre eller fire uger gamle. Hos økologerne sker adskillelsen først, når grisene er syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård. Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på og Danish Meat Association se > Husdyrproduktion > Viden om... > Produktion af grise. 9

198 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 5: Økologi er godt for vores grundvand Vores fælles vand er truet Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider. Mellem 15 og 20 procent af det danske grundvand er nu forurenet af pesticider og har et højere indhold af dem end reglerne tillader. I det danske grundvand er der fundet 83 forskellige pesticider eller delvist nedbrudte kemiske forbindelser derfra. Kilde: DANVA (foreningen for danske vandværker og spildevandsanlæg), Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet. Så når du køber økologiske varer, er du med til at spare vores fælles vand for rester af de giftstoffer, som ikke-økologiske landmænd sprøjter deres marker med. I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent vand i undergrunden. Vi har i mange år været så heldige, at vi bare kan pumpe grundvand op og sende det ud som prima drikkevand i vores haner uden videre rensning. Men de seneste årtier er mere og mere grundvand desværre blevet forurenet med sprøjtemidler. 10

199 196 ton mindre gift I Danmark bliver et areal næsten lige så stort som Lolland-Falster ( hektar) dyrket økologisk. Hvis arealet ikke var blevet dyrket økologisk, ville det hvert år være blevet sprøjtet med omkring 196 ton af de giftstoffer, de ikke-økologiske landmænd bruger. (Tallene er fra 2009). Kilde: Landbrug & Fødevarer: Fakta om erhvervet Sådan passer økologi på grundvandet Ubehagelig overraskelse Selv om myndigheder og forskere i mange år har holdt øje med landbrugets forbrug af pesticider, bliver midlerne ved med at give ubehagelige overraskelser. For eksempel blev det i 2008 opdaget, at en kemisk forbindelse, der stammer fra sprøjtemidlet rimsulfuron, bliver ved med at sive ned fra jordoverfladen - selv tre år efter midlet er blevet brugt til at slå ukrudt ihjel på ikke-økologiske marker med kartofler. Kilde: GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Se pressemeddelelse fra 9. september 2008 på > nyheder. Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtemidler, når du drikker eller spiser økologiske fødevarer: 1 liter økologisk mælk: 200 liter grundvand. 1 økologisk bøf på 250 gram: 750 liter grundvand. 1 økologisk æg på 50 gram: 75 liter grundvand. 1 portion økologisk havregryn på 50 gram: 34 liter grundvand. liter Med økologi er vi med til at sikre, at vi også i fremtiden kan forsyne danskerne med rent urenset drikkevand. 600 Carl-Emil Larsen, direktør for vandværkernes forening DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) 800 Tallene angiver den mængde grundvand, der årligt dannes af regnvand under det landbrugsareal, som er nødvendigt for at producere den enkelte fødevare. Tallene er gennemsnitlige. Kilde: 11

200 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 6: Flere blomster og dyr Sommerfugle trives på øko-landbrug Der er flere sommerfugle på og omkring økologisk dyrkede marker, end der er på andre landbrugsarealer. Det fandt to svenske forskere fra universitetet i Lund ud af i en undersøgelse, de offentliggjorde i Størst forskel fandt de i områder i Sverige, der ligner Danmark. Det vil sige områder præget af ensartede marker i fladt terræn. Her var både antallet af sommerfugle og mængden af forskellige arter dobbelt så stor på de økologiske marker som på de ikke-økologiske. 66 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser viser, at økologisk drift har en positiv effekt på naturen. Undersøgelserne viser blandt andet at: Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, steg blomstringen hos de vilde planter mellem markerne med 70 procent. I levende hegn i Danmark er der i gennemsnit 40 forskellige plantearter. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der kun 22 arter (sandet jord). På økologiske majsmarker i Canada er der blevet talt 2,6 gange flere fugle end på andre majsmarker i området. Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier og flere bi-arter, hvor der ikke sprøjtes med pestcider. Der er talt over dobbelt så mange flagermus over økologiske marker som over andre marker. Find undersøgelserne på Så mange slags vilde planter er der i hegnene på økologiske og ikke-økologiske landbrug på sandet jord. Kilde: Journal of Applied Ecology, december Kan findes via www3.interscience.wiley.com > Life Sciences > Ecology 12

201 Bevar en rig og ren natur Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde planteog dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Sprøjtegift i åer Regn skyller sprøjtemidler fra de ikke-økologiske landbrug ud i vandløb og søer. Når giftstofferne kommer op i en vis mængde, er de til fare for vandplanter, fisk og andre dyr. I 2006 undersøgte Danmarks Miljøundersøgelser fem af Danmarks største åer for rester af 14 forskellige pesticider. Alle 14 blev fundet i større eller mindre omfang. Ingen af åerne var helt fri for sprøjtemidler. Danmarks Naturfredningsforening peger på økologisk jordbrug som den åbenlyse vej til at genskabe et landbrug i balance med natur, miljø og landskab. Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Et renere hav Alle planter har brug for kvælstof som næring, og derfor anvender både økologiske og ikke-økologiske landmænd kvælstofholdig gødning. For økologerne vil det i praksis sige gødning fra husdyr eller planter. Men hvis der kommer for meget kvælstof ud på markerne, fører det til forurening og iltsvind i havet. Af hensyn til vandmiljøet gælder det altså om at spare på kvælstoffet. Økologiske landmænd med malkekvæg udleder kg mindre kvælstof pr. hektar til vandmiljøet, sammenlignet med deres ikke-økologiske kolleger. Det vil sige, at når vi køber økologiske mejeriprodukter i stedet for ikke-økologiske, bliver hav og fjorde renere. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Kilde: DMU Rapport nr. 646, Vandmiljø og Natur Kan findes vis > Udgivelser > Faglige rapporter > Nr

202 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 7: naturlig mad er sund fornuft Mere af det gode Økologisk mælk indeholder flere gavnlige fedtsyrer end anden mælk. Det konkluderer en gruppe forskere fra Newcastle Universitet i England, efter de gennem to år har undersøgt mælk fra 22 forskellige varemærker - 10 økologiske, 12 ikke-økologiske. Forskellen var størst om sommeren, når alle økologiske køer går udendørs og æder frisk græs. Kilder: Dairy Reporter.com og Journal of Dairy Science, nr. 1, 2011 Økologisk produktion sker i samarbejde med naturen. Den økologiske landmand lader sine dyr og planter leve og vokse i naturligt tempo - med anvendelse af naturens egne råstoffer. Der bruges f.eks. ikke kunstgødning og pesticider til at speede op på planternes vækst. Målet er, at dyr og afgrøder skal være så naturlige, sunde og robuste som muligt og derved give de bedste fødevarer. Er økologi sundere? Det mener mange forbrugere. Men sundhed er en meget kompliceret størrelse at måle. Derfor siger vi i Økologisk Landsforening blot : Økologi er mad på naturens egne præmisser. Det er sund fornuft. Flere vitaminer i økologiske æg Der er generelt et højere indhold af jod, E- vitamin, zink og A-vitamin i økologiske æg end i ikke-økologiske. Det viser en analyse fra Livsmedelverket, som i Sverige svarer til den danske Fødevarestyrelse. Livsmedelverket peger på de økologiske høners foder som forklaring. Kilde: 14

203 Du slipper for ESBL-bakterier Når du spiser økologisk svinekød, vil du uhyre sjældent eller aldrig støde på colibakterier af typen ESBL. Derimod blev ESBL-bakterier, som ikke kan slås ned med antibiotika, fundet i hvert tiende danske ikke-økologiske slagtesvin i Den høje forekomst skyldes, at mange ikke-økologiske svin bliver behandlet med antibiotika så ofte, at bakterierne udvikler resistens. Infektioner med ESBL-bakterier fører ofte til forlænget sygehusophold med forøgede menneskelige og økonomiske omkostninger, siger overlæge Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut. I juli 2010 forbød de danske svineproducenters brancheforening sine medlemmer at bruge den type antibiotika, der er årsag til ESBL. Men bakterierne findes stadig i svinebesætningerne og i en del ikke-økologisk svine-, kyllinge- og oksekød. Økologi hører sammen med sundere kost Nye undersøgelser fastslår, at økologiske kantiner i skoler og på arbejdspladser har en sundere kostsammensætning. Skoler med en økologisk madordning serverer mere frugt, grønt og fuldkornsprodukter end ordninger baseret på konventionel kost, og eleverne lærer om sund mad og madlavning. En tilsvarende undersøgelse blandt 526 arbejdskantiner viser, at maden i de økologiske kantiner også er sundere end i almindelige kantiner. Forklaringen er ikke alene flere grove grøntsager og mere frugt. Overgangen til økologi smitter også af på personalets holdninger. De får efteruddannelse, der gør dem mere bevidste om madens ernæringsmæssige sammensætning. Kilder: Organic school food policies are supportive for healthier eating behaviours fra Aalborg Universitet og DTU Fødevareinstituttet. Undgå tilsætningsstoffer og pesticidrester Jeg vurderer økologiske varer som sundere end andre, fordi de indeholder mindre nitrat og væsentligt færre tilsætningsstoffer og pesticidrester. Per Brændgaard Mikkelsen, leder af sundhedscentret SmaaSkridt.dk, ernæringskonsulent og cand.scient. i human ernæring. 15

204 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 8: Derfor nej til gensplejsning Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde. Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede Organismer (GMO). Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er: De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation. De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds. Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen. Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning det er nemlig ofte den eneste medicin, der kan fås. Ikke-økologisk o I Gensplejsning skaber nye problemer Forbruget af sprøjtemidlet Roundup er steget med hele 1900 procent på marker med sojabønner i USA, efter farmerne i 1994 begyndte at dyrke soja, som er modstandsdygtig overfor netop denne sprøjtegift. Det har ført til, at flere arter ukrudt er blevet til superukrudt, som kan tåle at blive sprøjtet med Roundup. Derfor har farmerne også øget forbruget af andre sprøjtemidler, som ukrudtet endnu ikke er blevet modstandsdygtigt overfor. Kilde: Friends of the Earth International: Who benefits from gm crops? Ikke-økologiske dyr får gensplejset foder Ingen gensplejsede afgrøder må bruges i foder til økologiske dyr. alt 16 gensplejsede afgrøder må bruges til foder til ikke-økologiske køer, svin og høns i EU 10 sorter GMO-majs, 3 sorter GMO-raps og 3 sorter GMO-soja. Læs mere på 16

205 Nej tak til gensplejset mad Forskere: Gensplejsning er unødvendigt Der er masser af muligheder for at udvikle nye og bedre afgrøder uden at gøre brug af gensplejsning. Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i Berlingske Tidende. Det forekommer indlysende, at en global indsats burde sikre anvendelsen af allerede optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der gennem årtusinder har bevist deres evne til at sikre fødevareproduktion under praktisk talt alle naturbestemte betingelser, skriver kronikkens forfattere: lektor Niels Jacobsen, professor Sven-Erik Jacobsen og lektor Marten Sørensen. Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene. Hvorimod praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika. Kilder: Plantedirektoratet (www.pdir.dk) og Kilde: Berlingske Tidende 11. juli

206 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 9: Ø-mærket står for grundig kontrol Det røde danske Ø-mærke og EU s økologilogoer er din garanti for økologisk kvalitet. Når du køber en økologisk vare med et af disse mærker, kan du stole på, at de detaljerede regler for økologisk produktion er blevet fulgt hele vejen fra landmandens mark til hylden i butikken. Det holder et grundigt kontrolsystem øje med. Læs mere på > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket. Gode mærker Det danske røde Ø Det danske røde Ø-mærke kan du finde på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret i Danmark, eller som er pakket her i landet. Det sidste kan for eksempel være økologiske appelsiner, der er lagt i plastikposer på en virksomhed i Danmark. EU s grønne logoer for økologi Begge EU s grønne økologilogoer er dokumentation for, at varen er produceret i overensstemmelse med EU s økologiregler. Varen er kontrolleret i et andet land, men ikke af myndighederne i Danmark med mindre den også bærer det røde Ø. 18

207 Kontrol fra jord til bord Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologiske, skal han først søge myndighederne om autorisation som økolog. Desuden skal hans marker igennem to års omlægning. I de to år skal jorden dyrkes efter økologiske regler, men uden at korn, grøntsager og andre afgrøder må sælges som økologiske. Det må de først efter de to år og en godkendelse. Alle økologiske landmænd får mindst én gang om året besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. Det gælder også for de landmænd, som er ved at lægge om til økologi. I Danmark bliver kontrollen udført af Plantedirektoratet, som er en myndighed under Fødevareministeriet. International kontrol I alle lande, som eksporterer økologiske varer til Danmark, er der kontrolsystemer, som svarer til de danske. I de fleste andre lande er det private organer, der står for kontrollen. Men disse er under statsligt opsyn og godkendt af EU. De regler, de kontrolleres efter, er mindst lige så skrappe som EU s økologi-regler lige som de danske regler også er. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v., og EU s økologiforordninger (kan findes via > Mærkning > Økologi). Kilder: > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket Og > Økologi > Vejledninger til økologi. Økologi for sig Ministeriet: Stol på Ø-mærket Forbrugerne kan stole på Ø-mærket, fordi økologisk produktion er underlagt skarp kontrol. Landmændene er klar over, at Ø-mærkets troværdighed er afgørende for, om forbrugerne køber økologiske produkter. Der er et godt samarbejde med erhvervet, hvilket er med til at sikre en effektiv kontrol og dermed skabe tillid til Ø-mærket. En virksomhed, som arbejder med økologiske produkter, skal omhyggeligt sørge for, at de økologiske varer bliver holdt adskilt fra eventuelle ikke-økologiske varer. Ellers kan virksomheden få en bøde og miste retten til at handle med økologi. Mindst én gang om året bliver virksomheder, der producerer økologiske varer, kontrolleret af en repræsentant for myndighederne enten den lokale Fødevareregion eller Plantedirektoratet. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v. (kan findes via > Mærkning > Økologi > Kontrol) og Plantedirektoratet: Økologikontrol (kan findes via > Økologi > Vejledninger til økologi). Ane Frost Førde, chefkonsulent i Plantedirektoratet under Fødevareministeriet. 19

208 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 10: Økologien er klart en af de muligheder for landmænd i Afrika, som rigtigt anvendt kan skabe både øget produktion, øget indtjening og øget bæredygtighed. Christian Friis Bach, tidl. international chef i Folkekirkens Nødhjælp, nu bl.a. rådgiver for EUs klimakommissær. FN-rapport: Økologi er et godt middel mod fattigdom Når bønder i Afrika tager økologiske metoder i brug, får de kontante fordele ud af det. Det er konklusionen i en fælles rapport fra to FN-organer for handel, udvikling og miljø, UNCTAD og UNEP. Blandt andet peger rapporten på disse gevinster: Bønderne sparer de penge, de ellers skulle have brugt til sprøjtemidler og kunstgødning De får større høst og derfor flere varer, som de kan sælge De kan tage højere priser, når de er underlagt økologikontrol De kan tjene penge på forarbejdning af de økologiske produkter Kilde: Organic Agriculture and Food Security in Africa. Kan findes via > Digital Library. Mere frugtbar jord Hvis ikke bønder gør noget aktivt for at bevare jordens frugtbarhed, bliver den hurtigt udpint og fattig på næring til planterne. Men med økologiske metoder kan bønder i ulande øge jordens indhold af næringsrigt organisk stof. Det sker især ved at gøde markerne med kompost fra planterester, husdyrgødning og kvælstofsamlende planter. Det er forklaringen på, at omlægning til økologi meget ofte giver større høst i den tredje verden. Læs mere på > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Økologi & Sult. Økologi kan sikre mad nok til alle Økologisk landbrug er bedre end store industrilandbrug til at sikre mad nok til alle mennesker på jordkloden, fastslår FN s særlige rapportør for retten til mad, Olivier De Schutter. I juni 2010 mødtes Olivier De Schutter i Bruxelles med 25 af verdens førende eksperter i økologisk landbrug. Derefter konkluderede han, at udvikling af økologisk landbrug er den bedste mulighed for udvikling af verdens produktion af fødevarer, samtidig med man beskytter miljøet til lands og til vands samt klimaet. 20

209 Foto: Hans Christian Jacobsen Højere indtægt Økologi er godt for ulande Landbrug med kontrolleret økologisk produktion havde en markant højere indtægt end de landbrug, som kun havde ikke-økologisk produktion. Det skrev forskerne Peter Gibbon og Simon Bolwig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), efter de i 2007 undersøgte en række små familielandbrug i Uganda. Undersøgelsen sammenlignede økonomien hos økologiske og ikke-økologiske producenter af kaffe, kakao og ananas. Kilde: > Publikationer > DIIS Working Papers > 2007 > The economics of certified organic farming in tropical Africa. En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge. Derfor er det til fordel for bønderne, når der er et økologi-mærke på din kaffe, bananer og andre varer fra de varme lande. Læs mere på > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Økologi & Sult. 21

210 22 Kan økologi og økonomi hænge sammen? Ja - og det skal det!

211 Her er et par tips til, hvordan det lykkes: Start med basis økologi Gå efter økologi i dine basisvarer dem vi spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke så meget dyrere i økologisk udgave. Start der, så er du godt på vej. Køb ind på Internet og i fællesskab Ved at købe ind på nettet kan du styre udenom de fristende, men ofte dyre impulskøb. Samtidig sparer du tid og får dine varer bragt til døren. Se f. eks. aarstiderne.com, torvet.dk, nettorvet.dk, oekomanden.dk, osuma.dk og abonnementslisten.dk. Tjek også Århus Fødevarefællesskab (find det på facebook) og kbhff.dk, hvor du kan være med i en stor indkøbsgruppe. Vil du lave din egen indkøbsgruppe, så se f.eks. voresbiks.dk. Skru ned for kød, men køb kvalitet Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til? Tænk lige omvendt. Lad årstiden styre Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson. Brug det, du køber Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild. Du finder masser af forslag til madplaner på Internet og du kan få en ny tilsendt hver uge pr. mail. Brug indkøbsnet Tag din egen indkøbstaske med, når du køber ind. Hvis du sparer fire plastikposer om ugen, giver det ca. 500 kr. om året. Investerer du den gevinst i økologi, kan du fremover købe f.eks. seks liter økologisk minimælk om ugen i stedet for seks liter ikke-økologisk. Lav dine egne færdigretter En af de ting, der kan vælte et ellers stabilt madbudget, er færdigretter og fastfood. Prøv engang imellem at doble eller tredoble portionen, når du laver mad. Frys så ned i portioner til de dage, hvor tingene går lidt stærkt. Brød til under en 10 er Naturens husholdning Bag selv dit brød. Brug f.eks. en nem opskrift med Ordet økologi er sammensat af de langtidshævet dej, der står græske ord oikos, som betyder i køleskab natten over. Så hus og logi, som betyder læren kan du bage gode økobrød til 7,50 kr. pr. stk. om naturens om. Økologi betyder altså læren husholdning. 23

212 Ud at spise? Sæt kursen mod restauranter, cafeer og hoteller med Det Økologiske Spisemærke. Find dem på Økologi arbejder for klimaet Økologisk mælk sparer 10 % CO 2 Fri for energislugende kunstgødning Økologi omdanner CO 2 til liv i jorden I Økologisk Landsforening arbejder forbrugere, landmænd og virksomheder sammen for at skabe nye veje for mere økologi - til gavn for mennesker, dyr og miljø. Læs mere på Øko til ungerne? Økologi i daginstitution og skole? Find tips til madordningen og gratis undervisningsmateriale til forskellige klassetrin på og Øko i din kantine? Hent råd og vejledning på Sidste nyt? Bestil gratis nyhedsmail på og og find os på (søg på økologi). 10 gode grunde til at vælge økologi er finansieret med tilskud under innovationsloven fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udgiver: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf , Redaktion: Marianne Andersen (ansv. red.) Økologisk Landsforening og Per Henrik Hansen, Design: Datagraf. Trykkeri: Datagraf. Bæredygtig tryksag: Brochuren er trykt på Svanemærket papir. 3. udgave, marts NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

213 Bilag: Udkast kostpolitik for Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 49839/12

214 UDKAST Kostpolitik i Lejre Kommune/ Med Kostpolitik i Lejre Kommune viser kommunen, at det offentlige ønsker at gå foran og vise nye veje til udvikling af hele kommunen. Formålet med Lejre Kommunes kostpolitik er at tilbyde Lejres borgere attraktive måltider i de offentlige institutioner, samt at fremme en mere alsidig landbrugsproduktion uden brug af sprøjtegifte til gavn for natur, drikkevand og lokal grøn vækst. Lejre Kommune ønsker endvidere gennem en kostpolitik at inspirere og motivere borgere i al almindelighed til at anvende økologiske fødevarer og i særdeleshed inspirere og motivere børn/unge i skole, SFO og daginstitutioner og ældre på ældrecentrene til at spise økologisk. Økologiske råvarer er en garanti for mad uden sprøjtemiddelrester, madsminke og genmodificerede organismer (GMO). Produktionen sikrer endvidere et stadig fokus på forbedret dyrevelfærd, sikring af grundvand samt en rigere og renere natur. Politikken skal omsættes til handling i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation. Den interne projektgruppe for Lejre Den Økologiske Kommune er ansvarlig for koordineringen og opfølgning af implementeringen. Målsætning Kommunalbestyrelsen har som mål: At mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i Værdier Udover et konkret måltal bygger Lejre Kommunes kostpolitik på en bred vifte af værdier, der i forskellig grad skal tænkes ind ved implementeringen af politikken: Det attraktive måltid Kulinarisk kvalitet Lokale, friske, klimavenlige og økologiske råvarer Mad på stedet lokalt produceret mad Sundhed for alle - med særligt fokus på den sociale ulighed Gode arbejdsforhold i køkkenerne Respekt for maden undgå madspild På baggrund af disse værdier vil Lejre Kommune arbejde for: At Lejre Kommunes offentlige måltider er attraktive for kommunens borgere, At fremme udbuddet af friske, økologiske og gerne lokalt producerede og dermed klimavenlige råvarer/måltider i offentlige køkkener i Lejre Kommune, At fremme en alsidig lokal økologisk landbrugsproduktion At fremme forståelse for mad og måltider fra jord til bord til jord. At fremme lokal grøn vækst til gavn for borgere, erhverv og turisme. Det gør vi Lejre Kommune vil:

215 understøtte en omlægningsproces til økologi med fokus på dialog og åbenhed for individuelle løsninger, som så vidt muligt tager udgangspunkt i de enkelte institutioners traditioner og erfaringer, understøtte videreuddannelse af medarbejdere, der til daglig er ansvarlige for maden i offentlige køkkener i Lejre Kommune, således at de kan omlægge måltiderne til økologiske råvarer indenfor det eksisterende budget, gradvist opgradere køkkener i børnehaver, der ønsker at indføre frokostordning, arbejde for at køkkenfaciliteter i nye daginstitutioner i Lejre Kommune understøtter Kostpolitik for Lejre Kommune, give inspiration og viden om økologi, hvor kommunen ikke er direkte økonomisk ansvarlig for måltidet, eller hvor en madordning er fravalgt, Det vil vi gerne måles på Politik for økologisk mad i offentlige køkkener i Lejre Kommune skal midtvejsevalueres i sommeren 2014 med henblik på at vurdere om målsætningen om 75 % økologi kan nås i 2016.

216 Bilag: Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 57921/12

217 NOTAT Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks Kirke Hyllinge T F H Roar Andersen D E Dato 21. maj 2012 J.nr.: 11/20265 Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 Samlet er der registreret 1354 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 96,7 % af de registrerede sager er blevet behandlet indenfor den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97 %. I forbindelse med evalueringen er sagsbehandlingsfristerne i første omgang blevet gennemgået for at fjerne sagsområder i oversigten, hvor der ikke er tale om en decideret ansøgninger fra borgere. Det kan være procedurer eller sagsbehandling som administrationen jf. lovgivning skal gøre på eget initiativ fx udarbejdelse af jobplan og vurdering af om borger står til rådighed for arbejdsmarkedet ved ledighed. Der er derfor en række sagsområder, hvor der helt naturligt ikke sker ansøgning. Disse er fjernet fra oversigten over sagsbehandlingsfrister fremadrettet. Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i A. For sagsområder med stort sagsflow med mere end 10 afgørelser månedligt gennemføres stikprøve i februar måned. B. For sagsområder med lavt sagsflow med mindre end 10 sager månedligt gennemføres måling af samtlige afgørelser (i 2012 dog kun 1. kvartal). Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evaluering. Ligeledes har administrationen fravalgt at evaluere på de 13 sagsområder, der overgår til Udbetaling Danmark pr Måling foretages enten ved løbende manuel registrering af tilgang og afslutning af sager eller data-udtræk fra it-systemer på de områder, hvor det kan lade sig gøre.

218 Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder. I forbindelse med vedtagelse af ny model for evaluering af sagsbehandlingsfrister og ambitionen om fuld gennemsigtighed blev der taget forbehold for tekniske og praktiske forhold, der kan vanskeliggøre en evaluering fuld skala på enkelte sagsområder. Ved evalueringen i år har det heller ikke været muligt at hente data fra en række sagsområder, hvilket blandt andet skyldes systembegrænsninger og hensyn til medarbejdernes mulighed for at løse borgerrettede opgaver indenfor de fastsatte ressourcemæssige rammer. Der er således data for 53 af i alt 134 sagsområder. Til sammenligning blev der målt på 23 ved evaluering i Der vil i 2012 blive set på mulighederne for systematisk registrering af tilgang og afslutning af sager. Resultat af evaluering: Nedenfor er oversigt over sagsområder med høj andel af sager med sagsbehandlingstid udover sagsbehandlingsfrist samt forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister. Samlet resultat af evaluering fremgår af bilag Notat samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Oversigt over sagsområder med høj andel af sager med sagsbehandlingstid udover vedtagen sagsbehandlingsfrist: Sagsområde Lovhjemmel Frist Afdeling Enkeludgifter Sygebehandli ng Sygebehandli ng, medicin 81, Lov aktiv socialpolitik 36, Lov om integration af udlændinge i Danmark 82, Lov aktiv socialpolitik 4 uger 4 uger 4 uger Andel overskredet i % Borgerse rvice 37,5 % Borgerse rvice 33,3 % Borgerse rvice 66,7 % Bemærkning I alt 8 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 22 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 29 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 6 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 25 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. Side 2 af 6

219 Udvidet helbredstillæg Udvidet helbredstillæg 18, 4 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 14a stk. 4 i Lov om social pension 2 uger 2 uger Borgers ervice 100 % Borgerse rvice 57,1 % I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 15 arbejdsdage. Som årsag er angivet problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden. I alt 7 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 12 arbejdsdage. Som årsag er angivet problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden. Kvittere for modtagelsen af en underretning Ansøgning om pleje- eller ældrebolig Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsneds ætttelse. Aftale om refusion af sygedagpeng e ved langvarig eller kronisk sygdom 155, Lov om social service 6 hverdage (lovpligtig t) CSF (børn) 11,4 % 17, Lov om boliger for ældre og personer med handicap 4 uger CVO 25 % 114, Lov om social service 20 uger CVO 33,3 % 56, Lov om sygedagpeng e 4 uger Jobcente r 35,7 % I alt 35 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data på gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 12 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 18 arbejdsdage. Som årsag er angivet at man i 2 sager har afventet visitation (betalingstilsagn) fra anden kommune. I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 143 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 14 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data vedr. gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Som årsag er angivet, at sagsbehandler på opgave ophørte og at der var en kort vakant periode på Side 3 af 6

220 opgaven. Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4, Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. 8 uger Jobcente r 33,3 % I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data vedr. gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Som årsag er angivet, at en enkelt sag blev sat i bero pga. borgers sygeforløb. Sag genoptaget ved raskmelding. Sagsområder med forslag om ændring af sagsbehandlingsfrist: Forslag ny sagsbehan Sagsområde Lovhjemmel Frist Afdeling dlingsfrist Aktivitets- og samværstilbu d (pensionister). Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede Beskyttet beskæftigelse. Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 104 i Lov om social service 20 uger CSF 16 uger 103, Lov om social service 20 uger CSF 16 uger 85, Lov om social service 5 uger CSF 10 uger Bemærkning Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Side 4 af 6

221 Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister). Socialpædago gisk støtte til handicappede borgere, så de kan opnå en selvstændig tilværelse Kontaktperson til døvblinde. Ledsagelse og støtte til kommunikatio n til døvblinde Ledsagerordni ng. Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske Længerevare nde botilbud (ikke pensionister) Længerevare nde botilbud (pensionister). Mulighed for længerevaren de at bo i et botilbud med socialpædago gisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. 85, Lov om social service 5 uger CSF 10 uger 98, Lov om social service 10 uger CSF 8 uger 97, Lov om social service 12 uger CSF 8 uger 108, Lov om social service 4 uger CSF 26 uger 108, Lov om social service 6 uger CSF 26 uger. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Side 5 af 6

222 Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister). Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædago gisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne. En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 107, Lov om social service 6 uger CSF 26 uger 141, Lov om social service 4 uger for simple sager. 16 uger for kompleks e sager CSF 4 uger for alle sager. Sletter: 16 uger for komplekse sager Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Side 6 af 6

223 Bilag: Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 42925/12

224 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Folkepension, ansøgning 13 Varmetillæg 14,2 Borgerserv ice 2 uger Borgerserv ice 2 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om social pension x x x x Lov om social pension 4 uger , Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Udvidet helbredstillæg 14a stk. 4 Forskudsvis udbetaling af særlige bidrag i anledning af fødsel, dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse 15 Førtidspensionsansøgning 17 Varme tillæg 17.1 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 13 uger jf uger Gennemsnitlig sagsbehandlingsti d 12 arbejdsdage. Ny version af Acadre og Office pakken 2010 har voldt problemer i Lov om social evalueringsperiod pension 4 uger , ,14 en. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Lov om social pension x x x x Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr. 2013

225 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Personligt tillæg kan ydes til førpensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg Helbredstillæg 18, 1-3 Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Udvidet helbredstillæg 18, 4 Enkeltudgifter 35 Sygebehandling 36 Flytning 39 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 4 uger 4 uger 4 uger Gennemsnitlig sagsbehandlingsti Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 4 uger d 15 arbejdsdage. Ny version af Acadre og Office pakken 2010 har voldt problemer i evalueringsperiod 100 en. Lov om integration af udlændinge i Danmark 4 uger Lov om integration af Gennemsnitlig udlændinge i sagsbehandlingsti Danmark 4 uger ,33 d 29 arbejdsdage. Lov om integration af udlændinge i Danmark 1. kvartal

226 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Borgerserv Lov om Delpension 5 ice 4 uger delpension 1. kvartal Hjælp til personer med kortvarige Borgerserv Lov aktiv Indgår ikke i ophold i udlandet 5 ice 2 uger socialpolitik x x x x evaluering Borgerserv Lov om Dagpenge ved sygdom 6 ice 4 uger sygedagpenge 4 uger , ,71 Borgerserv Lov aktiv Særlig boligstøtte til revalidender 64 a ice 4 uger socialpolitik 1. kvartal Barsel 7 Ledighedsydelse særlig ydelse til borgere, der venter på tilbud om fleksjob 74 Fravær ved adoption 8 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 4 uger 2 uger 4 uger Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Lov aktiv socialpolitik 4 uger Lov om ret til orlov og Overgår til dagpenge ved Udbetaling barsel x x x x Danmark pr Forslag - ny frist Enkeludgifter 81 Borgerserv ice 4 uger Gennemsnitlig Lov aktiv socialpolitik 4 uger ,875 3 sagsbehandlingsti 37,5 d 22 arbejdsdage. Sygebehandling, medicin 82 Særlig hjælp vedr. børn i samvær 83 Hjælp til flytning 85 Efterlevelseshjælp 85 a Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger Gennemsnitlig Lov aktiv socialpolitik 4 uger , sagsbehandlingsti 66,67 d 25 arbejdsdage. Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov aktiv socialpolitik 4 uger Lov aktiv socialpolitik x x x x Indgår ikke i evaluering

227 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Lov om ret til orlov og Borgerserv dagpenge ved Indgår ikke i Orlov 9 ice 4 uger barsel x x x x evaluering Tilbagebetaling i forskellige Borgerserv Lov aktiv situationer ice 4 uger socialpolitik 4 uger Tilskud vedr. særlige grupper af børn, f.eks. flerbørns adoptionstilskud Kontanthjælp/engangshjælp/ Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Forskudsvis udbetaling af børnebidrag 10 a 10 c 11, 25 a og & 16 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 2 uger Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Lov aktiv socialpolitik 4 uger ,17 Lov om børnetilskud og forskudsvis Overgår til udbetaling af Udbetaling børnebidrag x x x x Danmark pr Forslag - ny frist Personligt tillæg og helbredstillæg. Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg. Opsat pension c 15 a 15f Ordinært, ekstra og særligt børnetilskud 2-5 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 2 uger Lov om social pension 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om social pension x x x x Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr. 2013

228 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr edet Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Gnm. tid Lov om 40, 41, Borgerserv individuel Boligsikring 42, 42a ice 2 uger boligstøtte x x x x Boligydelse til pensionister 40, 42 Beboerindskudslån 54, 55 Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger Lov om individuel boligstøtte x x x x Overskrede t i procent Lov om individuel boligstøtte 4 uger ,4 0 0 Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Lov om repatriering, herunder hjælp til betaling af boligudgifter og reintegrationsbistand 7, 8 og 10 Borgerserv ice 13 uger Dækning af nødvendige merudgifter. Økonomisk dækning af udgifter direkte afledt af et varigt handicap 100 CSF 20 uger Behandling af stofmisbrugere 101 CSF 2 uger Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 CSF 4 uger Beskyttet beskæftigelse. Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. 103 CSF 20 uger Lov om repatriering 1. kvartal 2 x x 0 0 Lov om social service 4 uger Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 16 uger Aktivitets- og samværstilbud (ikke pensionister) del af erhvervsplan 104 CSF 4 uger Aktivitets- og samværstilbud (pensionister). Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede 104 CSF 20 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering 16 uger

229 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister). Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, Lov om social ledsagelse og praktisk hjælp. 107 CSF 6 uger service x x x x Længerevarende botilbud (ikke Lov om social pensionister) 108 CSF 4 uger service x x x x Længerevarende botilbud (pensionister). Mulighed for længerevarende at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk Lov om social hjælp. 108 CSF 6 uger service x x x x Lov om integration af udlændinge i Boligplacering 12 CSF 2 uger Danmark x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist 26 uger 26 uger 26 uger. Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne. En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 141 CSF 4 uger for simple sager. 16 uger for komplek se sager Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 4 uger for alle sager. Sletter: 16 uger for komplekse sager Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 85 CSF 5 uger Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 10 uger

230 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister). Socialpædagogisk støtte til handicappede borgere, så de kan Lov om social opnå en selvstændig tilværelse 85 CSF 5 uger service x x x x Kontant tilskud til personlig og Lov om social praktisk hjælp 95 CSF 2 uger service x x x x Personlig hjælperordning (BPA). Borgeren skal kunne være arbejdsleder. Hjælpen kan dække hele døgnet og omhandler alle opgaver i hverdagen 96 CSF 12 uger Lov om social service x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist 10 uger Ledsagerordning. Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske 97 CSF 12 uger Kontaktperson til døvblinde. Ledsagelse og støtte til kommunikation til døvblinde 98 CSF 10 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (ikke pensionister). (Huset Horseager) 99 CSF 3 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (pensionister). Opsøgende arbejde og mulighed for støtte til kontakt med f.eks. myndigheder. (Huset Horseager) 99 CSF 10 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service 1. kvartal Lov om social service 1. kvartal 3 x x 0 0 Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering 8 uger 8 uger

231 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Midlertidigt bo tilbud, f.eks. kvindekrisecentre og forsorgshjem. 109 og 110 CSF Ingen sagsbeh andling sfrist på 109 og 110, idet borgern e typisk selv lader sig indskriv e på enten et krisecen ter eller et forsorgs hjem. Udarbejdelse af handleplan 140 CSF (børn) 13 uger Godkendelse af plejefamilier for 142 stk. børn 1 CSF (børn) 8 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Godkendelse af netværksfamilier, egne værelser m.v. for børn Godkendelse af opholdssteder for børn 142 stk. 2 og 4 CSF (børn) 6 uger 142, stk. 5 CSF (børn) 8 uger 6 hverdag e (lovpligt igt) Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 CSF (børn) Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service 1. kvartal 35 x 4 11,43 Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

232 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Fastsætt es ved beslutni ng om Fastsættelse af betaling for anbring døgnophold 159 CSF (børn) else Fastsættelse af betaling for døgnog udslusningsophold udover det 18 år efter CSF (børn) Fastsætt es ved beslutni ng om iværksæ ttelse af foransta ltning udover det 18 år Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om integration af udlændinge i Danmark x x x x Hjælp ved forsørgelsessvigt 33 CSF (børn) 4 uger Lov om integration af udlændinge i Særlig hjælp vedr. børn 37 CSF (børn) 4 uger Danmark x x x x Dækning af tabt Lov om social arbejdsfortjeneste 42 CSF (børn) 4 uger service x x x x Tilskud til friplads af socialpædagogiske hensyn 43 CSF (børn) 4 uger Dagtilbudsloven x x x x Ledsagelse til unge mellem Lov om social år 45 CSF (børn) 4 uger service x x x x Lov om social Udarbejdelse af undersøgelse 50 CSF (børn) 13 uger service x x x x 52 stk. 3 Lov om social Hjemme-hos-bistand nr. 2 CSF (børn) 8 uger service x x x x Overskrede t i procent Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

233 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Anden hjælp der har til formål at 52, stk. 3 Lov om social yde rådgivning, behandling m.v. nr. 10 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Familiebehandling døgntilbud nr. 4 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Aflastning nr. 5 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Personlig rådgiver nr. 6 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Praktiktilbud nr. 9 CSF (børn) 8 uger service x x x x Frivillig anbringelse udenfor 52, stk. 3 Lov om social hjemmet nr.8 CSF (børn) 8 uger service x x x x Lov om social Støtte til kost- eller efterskole 52, stk. 4 CSF (børn) 8 uger service x x x x Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil Lov om social kontakt 52, stk. 5 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk Lov om social Fast kontaktperson 3,nr 7 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk. 3 Lov om social Familiebehandling - dagtilbud nr. 3 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk.3 Lov om social Konsulentbistand nr.1 CSF (børn) 8 uger service x x x x Tilbud til de over 18-årige om Lov om social efterværn 76 CSF (børn) 4 uger service x x x x Hjælp til forsørgelse af Lov aktiv forældreløse børn 84 CSF (børn) 4 uger socialpolitik x x x x Realitetsbehandling af Lov om social pensionsansøgning 17, 18 CSF (børn) 2 uger pension x x x x Dækning af merudgifter ved handicappet barn 41 CSF(børn) 4 uger Lov om social service x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

234 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsnedsætttelse. 114 CVO 20 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om social service 4 uger ,33 Bemærkning Forslag - ny frist Støtte til boligindretning/ boligskift. Hjælpen omfatter støtte til tilpasning af boligen, herunder evt. tilbygning for at gøre boligen bedre egnet for personer med funktionsnedsættelser. I særlige tilfælde kan hjælp ydes til boligskift. 116 CVO Støtte til individuel befordring. Mulighed for særlig tilrettelagt individuel kørsel bemærk Som for kvalitetsstandard. 117 CVO 9 uger Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 CVO 2 uger Pasning af døende i eget hjem. Plejeorlov. 119 CVO 1 uge Sygeplejeartikler og lign til døende. Bevilling af ernæringsdrikke og sygeplejeartikler mv. 122 CVO 1 uge Lov om social service 4 uger % 0 Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

235 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Ansøgning om pleje- eller ældrebolig 17 CVO 4 uger Hjælp eller støtte til nødvendige 83, stk,1 praktiske opgaver i hjemmet nr.2 CVO 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 83, stk. 2 CVO 2 uger 83, stk.1 Personlig hjælp og pleje nr.1 CVO 2 uge Aflastning til pårørende, når den handicappede bor sammen med de pårørende 84 CVO 16 uger Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende 84 CVO 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 86, stk. 2 CVO 2 uger Tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget sygdom, der ikke er i tilknytning til hospitalsindlæggelse 86, stk.1 CVO 2 uger I alt 12 sager i evalueringsperiod en, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfr isten er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingsti d 18 arbejdsdage. Som årsag er angivet at man i 2 sager har afventet visitation Lov om boliger (betalingstilsagn) for ældre og fra anden personer med kommune. handicap 4 uger , ,00 Lov om social service 4 uger 58 x x x Ingen data Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social service 4 uger 75 x x x Ingen data Lov om social service 1. kvartal 0 x x x Ingen data Lov om social service 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

236 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser niveau, 2. niveau, 3. niveau, 4. niveau (se nederst) Niveau 1 CVO CVO 1. niveau = 0-1 arbejds dag, 2. niveau = 9 uger, 3. niveau = 20 uger, 4. niveau = 32 uger 0-1 arbejds dag Niveau 2 CVO 9 uger Niveau 3 CVO 20 uger Niveau 4 CVO 32 uger Lov om social service 4 uger ,6815 x x Lov om social service 4 uger 2,44% Lov om social service 4 uger 2,91% Lov om social service 4 uger 4,76% Lov om social service 4 uger 0,00%

237 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær Lov om aktiv beskæftigelse efter fastholdelses beskæftigelsesi af ordinært job 100 Jobcenter 8 uger Ansøgning om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14 Jobcenter 8 uger Forhøjelse af pension 14 Jobcenter 13 uger jf. 24 Særlig tillæg (bistandsplejetillæg) 16 Jobcenter 8 uger Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Jobcenter 8 uger Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Jobcenter 8 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent ndsats 1. kvartal Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. 1. kvartal Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Lov om aktiv beskæftigelsesi Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering ndsats 1. kvartal Lov om kompensation Én sag sat i bero til pga. sygeforløb. handicappede i Sag genoptaget erhverv mv. 1. kvartal 3 x 1 33,33 ved raskmelding. Forslag - ny frist

238 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning Lov aktiv som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Jobcenter 26 uger socialpolitik 1. kvartal 5 x 0 0 Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Jobcenter 26 uger Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56 Jobcenter 4 uger Forlængelse af revalideringsperioden 56 Jobcenter 8 uger Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Jobcenter 26 uger Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Jobcenter 26 uger Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne Jobcenter 26 uger Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Jobcenter 4 uger Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Jobcenter 8 uger Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Jobcenter 26 uger Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Jobcenter 13 uger Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Sagsbehandler på opgave ophørte. Kort vakant Lov om periode på sygedagpenge 1. kvartal 14 x 5 35,71 opgaven. Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 1 x 0 0 Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 4 x 0 0 Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 1 x 0 0 Forslag - ny frist

239 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Ansøgning om tilskud til Lov om aktiv virksomheder ved beskæftigelsesi partnerskabsaftale 81 a Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Jobcenter 4 uger Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved afskedigelse 102 Jobcenter 2 uger Integrationskontrakt 19 Jobcenter 4 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om integration af udlændinge i Danmark x x x x Lov om aktiv beskæftigelsesi Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Jobcenter 4 uger ndsats 1. kvartal Tilskud til virksomheder, der Lov om aktiv indgår uddannelsesaftale med 98c + d beskæftigelsesi voksne +e + f + g Jobcenter 4 uger ndsats 1. kvartal 3 x 0 0 Optagelse til venteliste til Pladsanvi dagtilbud for børn 23 sningen 1 uge Dagtilbudsloven 4 uger , Tilskud til friplads af økonomiske Pladsanvi hensyn 43 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 4 uger ,8 0 0 Pladsanvi Tilskud til privat pasning 80 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 1. kvartal ,5 0 0 Pladsanvi Tilskud til pasning af egne børn 86 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 1. kvartal Bemærkning Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

240 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Godkendelse af private botilbud 144 Servicecen ter Hvalsø 10 uger Lov om social service 1. kvartal

241 Bilag: Supplerende høringssvar fra DH-Lejre vedr. sagsbehandlingsfrister på det sociale område Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 53757/12

242 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Supplerende Kommentar Til høring i handicaprådet vedr. sagsbehandlingsfrister Generelt Handicaporganisationerne i DH-Lejre ser frem til at kommunalbestyrelsen årligt følger og kontrollerer fristerne på det sociale område. Målet må være at få så korte og så realistiske frister som muligt. Indenfor handicapområdet ser det ud til at man stadig kun har statistik for hjælpemiddelområdet. På øvrige områder er baggrunden for fristerne et skøn, og vi må desværre konstatere at denne tilgang bevirker at handicapområdet typisk skønnes til de længste sagsbehandlingstider i kommunen. Det kunne måske forklares med kompleksitet, men når fristerne i Lejre er længere end i andre kommuner som vel må forventes at have samme kompleksitet - kan vi frygte at det tyder på en lav prioritering af betjeningen af borgere med handicap i Lejre. Vi vil derfor foreslå at man politisk nu strammer fristerne på handicapområdet op, så borgere med handicap får bedre service. Der er ingen sanktioner for kommunen, hvis fristen overskrides. Lovgivningen forpligter kommunen til at afgøre sagerne hurtigst muligt. Der skal ved prioriteringen af sager også tages hensyn til hvor stor betydning den ansøgte hjælp har for borgerens livsførelse. Borgere med handicap er typisk meget udsatte og begrænset i deres livsførelse uden den ansøgte støtte. Vi har svært ved at se at de lange frister tager hensyn til de berørte borgere og deres familier. Vi står helt uforstående over for at fristerne nu ønskes forlænget på handicapområdet - uden konkret begrundelse. Det grænser til forskelsbehandling, hvis eventuelle besparelser på administration udelukkende sker på handicapområdet. Til de enkelte frister Til orientering har vi lavet en sammenligning fra internettet af forskellige kommuner omkring de paragraffer i Serviceloven, som nu foreslår ændret i Lejre: Lejre Forslag Holbæk Faxe Ringsted 2011 Lejre Pædagogisk støtte i 5 uger 10 uger 6 uger 3 uger 3 uger hjemmet 97 Ledsager 12 uger 8 uger 5 uger 12 uger 4 uger 98 Kontaktperson, 10 uger 8 uger 5 uger 10 uger 3 uger døvblinde 103 Beskyttet 20 uger 16 uger 4 uger 3 uger 4 uger beskæftigelse 104 Aktivitets- og 20 uger 16 uger 4 uger 3 uger 4 uger samværstilbud 107 Midlertidigt botilbud 6 uger 26 uger 16 uger 4 uger 2 uger 108 Længerevarende botilbud 6 uger 26 uger 16 uger 16 uger 4 uger

243 Pædagogiske støtte-personer ( 85) bruges typisk af borgere med sindslidelser og psykiske og kognitive handicaps, der har brug hjælp til basale behov i hverdagen. De og deres pårørende er i en udsat og belastet position i ventetiden. Fristen i Lejre foreslås nu fordoblet fra 5 til 10 uger! Ingen af de sammenlignende kommuner har frister på over 6 uger. Vi savner begrundelse for hvorfor det skal tage så lang tid fremover. Til sammenligning tager det 2 uger at få afgørelse om hjemmehjælp. Ansøgninger om botilbud til voksne ( 107 og 108). foreslås helt uden begrundelse fremover at tage ½ år (!) i Lejre mod 6 uger i dag. I de sammenlignende kommuner tager det maksimalt 16 uger. At vente ½ år på en afgørelse, hvad enten det er fordi man har brug for et døgnbehandlingstilbud eller fordi man ikke kan bo for sig selv af andre årsager, er helt uholdbart for alle berørte og deres familier. En sådan generel stigning og forskel til andre kommuner - bør begrundes reelt. At sætte ventetiden op for afgørelser på ovennævnte områder vil typisk belaste de berørte, herunder deres familier og netværk, i alvorlig grad med konsekvens for såvel deres familiemæssige, sociale, sundhedsmæssige og arbejdsmæssige situation. Det hjælper ikke på billedet, at nogle frister samtidig foreslås sat ned. Fristerne var i forvejen alt for lange: Nye frister på 16 uger for aktivitets- og samværstilbud, samt beskyttet beskæftigelse ( 103 og 104) er således stadig alt for længe at skulle vente. Her har sammenlignende kommuner maksimalt 4 uger. Hvad forestiller man sig borgeren og de pårørende stiller op i de 4 måneder, de venter på en afgørelse? At døvblinde fremover kun skal vente 8 uger på afgørelse om kontaktperson ( 98), samt at mennesker med brug for ledsager ( 97) kun skal vente 8 uger fremover, er også uholdbart, når det drejer sig om mobilitet og inklusion i samfundslivet. Betyder fristen at man kan være isoleret i sit hjem i 8 uger, mens man venter på svar på sin ansøgning? Fristerne på hjælpemiddelområdet er stadig alt for lange for de mere komplekse sager henholdsvis 20 og 32 uger - og bør følges nøje fremover og sættes ned. Endelig er det uklart hvorfor der optræder to frister for aflastning/afløsning 84, henholdsvis 2 uger og 16 uger? Godkendt af bestyrelsen

244 Bilag: Skolevision2012_Layout_150712_opslag.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 60724/12

245 Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012

246 Berigende fællesskaber Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale så ud, og hvilken lugt det havde? - Få minder fra barndommen er lige så stærke som minderne fra ens skoletid, fordi årene i folkeskolen betyder så meget for vores vej til voksenlivet. Man kan sige, at skoletiden er en af de væsentligste byggesten, som i voksenlivet bliver til Dér hvor jeg kommer fra. Lejre Kommunes skoler skal være blandt de allerbedste intet mindre. Vi har ambitioner og planer for, hvordan alle Lejres skoler skal være suveræne skoler, der til stadighed udvikler sig og lever op til fremtidens krav. Det kan du læse om i denne vision for skolerne i Lejre. Formålet med visionen er at få en fælles retning for udvikling af det nye samlede skolevæsen i Lejre Kommune. Visionen er vores pejlemærke, når vi prioriterer indsatser og aktiviteter for skolerne. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes skoler. Medarbejdere, elever og forældre skal Derfor er det vigtigt, at vi sætter en retning kunne se sig selv i beskrivelserne af skolernes for skolernes udvikling, så de også i fremtiden fremtidige udvikling, for det er dem, der skal Lejre Kommune. kan ruste vores børn og unge bedst muligt til leve visionen ud i praksis. deres videre færd i livet. God læselyst! Det ligger os meget på sinde, at visionen er skabt af de mennesker, der har viden, indsigt og indflydelse på området. Derfor er den blevet til med udgangspunkt i et visionsseminar for skolernes bestyrelser, skolernes lokaludvalg samt Kommunalbestyrelsen og er efterfølgende udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, forældre, SFO og skole -ledere. På de følgende sider kan du læse, hvilke områder og initiativer vi har valgt at sætte fokus på. Tag med rundt i temaerne og se, hvordan de forskellige dele af visionen folder sig ud. Ud fra visionen skal de kommende års indsatsområder på skolerne prioriteres. Visionen skal være tidssvarende, og vil løbende skulle revideres, så den fortsat kan fungere som vores pejlemærke for udviklingen af skolerne i Vores vision for skolerne i Lejre Kommune er grundlaget for at skabe berigende fællesskaber med masser af udfordringer, inspiration og læring: Børnene er sammen i de bedste rammer, hvor der er fokus på trivsel, læring og udvikling. Skolernes mål er tidssvarende og ambitiøse. De udvikles og nås igennem et stort engagement hos alle skolens parter. Skolens pædagogiske medarbejdere møder børnene ud fra de forudsætninger de har både i og uden for skolen. Skolerne er attraktive og giver passende udfordringer for alle børn. Anerkendende relationer er skolernes kendetegn. I skolen er der fokus på fællesskabet og rum til udfordring, udfoldelse og udvikling. Skolerne udvikler og understøtter børnene. Alle børn skal erfare, at deres potentialer stimuleres, så de oplever anerkendelse og kan mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. Skolerne prioriterer sundhed og giver børnene et solidt grundlag for at vælge en sund livsstil. borgere i et komplekst samfund med skiftende krav og udfordringer. Skolerne er kommunalt forankrede og bruger omgivelsernes muligheder og får ressourcer til igennem det nære at øge lysten til det fjerne. De unge går videre fra skolerne i Lejre Kommune, med viden og kompetencer, der giver mod på og lyst til fortsat læring. I tillid til eget værd og evner opbygger de personligt overskud, og derved kan de klare fremtidige udfordringer alene og sammen med andre. På de følgende sider går vi tættere på visionens temaer og sætter ord på, hvordan vi vil skabe suveræne skoler i Lejre. skaber grundlaget for læring og overskud Asta Rasmussen Formand, Udvalget for Børn & Ungdom Skolerne er nyskabende og fremsynede. Børnene udvikler redskaber og kompetencer til at være 2 3

247 Vi vil skabe en inkluderende folkeskole Vi vil sikre ambitiøs og meningsfuld læring Det enkelte barn er unikt og møder skolen tilbud inddrager og udnytter vi i udviklingen af med forskellige forudsætninger. I folkeskolen det fælles skolevæsen - således at målet om skal der være plads til alle, og der skal være et den inkluderende skole kan blive til glæde for stærkt fællesskab, hvor alle børn mødes med alle børn. respekt og opmærksomhed. Både i undervisningstiden, SFO en og i de Børnene i Lejre Kommune skal fra første faglige og sociale sammenhænge er det et skoledag møde trygge og nære læringsmiljøer, mål, at børnene udfordres passende i forhold der passer til barnets udvikling og alder. Det er til børnenes forskellige niveauer både fagligt vores mål, at det enkelte barn udvikler kompetencer til at kunne indgå i positive og aner udfordringer, som de kan nå, når de står på og personligt. Børnene skal netop møde de kendende relationer til andre, og kan påtage tæer. Vi tror på, at barnet på den måde udvikler sig sig ansvar for både det nære og det store bedst. fællesskab. Barnets kompetencer og viden inddrages Gennem dialog inddrages børn og forældre for at se nye veje og muligheder i undervisningen. I SFO ens særlige børnekultur i et samarbejde om at sætte mål for det en får kelte barn både socialt og fagligt. barnet en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Det giver en Når børn har brug for helt særlige tilbud, øget bevidsthed, som en grundlæggende imødekommer vi behovet i et tæt samarbejde kompetence, der er vigtig for barnets mellem specialtilbud, PPR og skolen. Den indsigt og de erfaringer, vi får i de videre udvikling. specielle Børn bliver bedst motiverede til at lære, når Vi prioriterer at skabe tid og plads til, at børn de forstår, hvorfor de skal lære, og når de får kan afprøve de færdigheder, de har opnået. mulighed for at anvende det, de har lært i Anerkendelsen af, at barnets lærte færdigheder giver mening at bruge i praksis, er es praksis: Undervisningen skal give mening. sentiel for barnets læring og motivation for at Derfor vil vi ruste vores børn ved at udfordre dem, så de vil kunne mærke og kende lære mere. formålet med læringen, og så de erfarer hvilke Vi skaber på denne måde grundlaget for, grundlæggende færdigheder, de skal have i at børnene får både faglige og sociale udfordringer og oplever dagen som relevant og brug for at løse en opgave. fyldt med læring, lyst og glæde. Vi vil stimulere vores børn og unge til at udvikle deres potentiale inden for alle skolens fag samt på tværs af fagene det vil bidrage til børnenes alsidige udvikling. De ambitiøse mål er kendetegnende for skolerne i Lejre, hvor forskellige undervisningsformer komplementerer hinanden, og giver børnene en bred vifte af kompetencer. 4 5

248 Vi vil udfordre de ældste elever Vi vil gøre undervisningen på de ældste klassetrin overraskende og nyskabende, og vi vil vigtige og udfordrende valg i livet. I de mange I skolen bliver de unge klædt på til at håndtere udfordre den enkelte unge både fagligt og personlige valg der tages i skolen, er de voksne personligt. tæt på. Voksne der igennem anerkendelse og respekt for de unges forskellighed vejleder og De unge skal opleve læringsfællesskaber i den lærer de unge til at kunne træffe valget. lille enhed i klassen, i samarbejdet mellem skolerne i Lejre Kommune og udover kommune og landegrænser i arbejdet med den med en høj faglighed, med kreativitet, lyst og Vores mål er, at de unge forlader folkeskolen internationale dimension. nysgerrighed til at lære mere, samt at de har kompetencer til at håndtere de mange komplekse udfordringer de møder igennem livet. Et bredt favntag af digitale muligheder skal bruges i de projekter, de unge arbejder med. Der lægges vægt på, at de ældste elever lærer at strukturere deres arbejde, opbygge netværk og klare udfordringer, så de personligt og i fællesskab med andre kan opbygge overskud. 6 7

249 Vi vil have digitale frontløbere Vi vil satse på sundhed I skolen er IT en naturlig del af børnenes hverdag og et værktøj de bruger fra en tidlig alder. Børnene er derfor trygge ved at anvende digitale medier og får en god forståelse for de digitale mediers muligheder og begrænsninger. Vi vil lægge vægt på, at børnene får viden og færdigheder i at bruge digitale løsninger i hverdagen. Børnene skal tidligt blive bevidste om at forholde sig kritisk til det, de møder og få en forståelse for, hvordan man begår sig i de digitale medier. Skolens rammer og tekniske muligheder skal give børnene gode muligheder for at benytte forskellige kommunikationsformer og digitale medier til at udvikle faglig viden og færdigheder i både undervisning og fritid. IT indgår i undervisningen og kommunikationen i skolen, og er et væsentligt bidrag til dannelsen af børn, unge og medarbejdere i skolen. Skolerne i Lejre vil prioritere sundhed, fordi det har en positiv indflydelse på børns indlæring sunde børn der trives, er afgørende for den gode læring. Derfor vil vi sørge for, at skolebørnene i Lejre får den nødvendige viden om sundhed foruden de rette rammer, der skal sikre, at sundhed kan blive en del af hverdagen. Sund og gerne økologisk kost er nøgleord foruden motion, leg og bevægelse. Sundhed skal på dagsordenen, i undervisning og fritid og gennem hele barnets skoletid. At prioritere sundhed har betydning for børns læring og har betydning for livet. At være i stand til at kunne vælge det sunde liv, vil danne et solidt grundlag for børnenes indstilling til livsstil og trivsel. 8 9

250 Vi vil investere i kompetente og ambitiøse ansatte Skolernes pædagogiske medarbejdere er Lejres Kommunes skoler skal ledes af visionære og kompetente ledere, der går forrest i krumtappen i arbejdet med at gøre visionen til virkelighed. Derfor vil vi investere i medarbejdernes muligheder for at være medskabere af ud i livet. De udviser høj professionalisme i arbejdet med at leve skolernes mål og vision suveræne skoler i Lejre. det pædagogiske udviklingsarbejde og evner at skabe synlighed og retning for alle interessenter i den lokale skole. De arbejder bevi En inkluderende og ambitiøs folkeskole med høj faglighed i alle folkeskolens fag kræver dst med dialogen mellem skolens parter og dygtige, engagerede og inspirerende lærere, holder et højt informationsniveau. som vedligeholder og udvikler deres kompetencer, så de følger med tidens tendenser og De ansatte er rollemodeller for børnene og udfordringer. Vi vil derfor skabe stimulerende de unge på skolerne. Derfor skal samarbejdet læringsmiljøer for medarbejderne i det fælles mellem skolernes pædagogiske medarbejdere skolevæsen, hvor efteruddannelse og udvikling er en prioriteret del af den ansattes være en kultur, hvor helheden er i centrum, være præget af åbenhed og respekt. Der skal skoleår. og hvor dét at have forskellige kompetencer bliver betragtet som en styrke. Skolen skal kunne udfordre børnene, så de bliver i stand til at møde den komplekse Det gode arbejdsmiljø, hvor medarbejderne verden, de skal begå sig i. Medarbejdernes inddrages er en af grundpillerne for suveræne fornemmeste opgave er at kunne skabe passende udfordringer for det enkelte barn på skoler i Lejre! tværs af alder og individuelle behov

251 Vi vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer Skolernes fysiske rammer skal understøtte en levende og lærende skole. Rammerne skal være fleksible, så der er plads til at arbejde i basisklasser, men også på tværs af klasser og klassetrin. Der skal være plads til forskellige undervisningsformer, og de fysiske rammer skal kunne tilpasses de løbende ændringer i elevernes alderssammensætning. De fysiske rammer både ude og inde skal være inspirerende og indbyde til nytænkning, moderne læringsformer, fællesskab og fritid. Lejre Kommunes fantastiske naturlige rammer udnyttes også i undervisningen, ligesom de kulturelle seværdigheder inddrages. Vi vil indrette vores skoler ud fra overbevisningen om, at: Et godt sted at være er et godt sted at lære

252 Vi vil have et stærkt fællesskab med forældrene Skolen - herfra min verden går Forældrene er de vigtigste personer og rollemodeller i børnenes liv, og de er afgørende for børnenes trivsel. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene bygger på gensidig respekt og dialog med barnet i centrum. Vi vil pleje og videreudvikle dette gode samarbejde og skabe stærke fællesskaber med forældrene. Vi vil støtte alle forældre i, at de gennem egne ord og handlinger viser, at de prioriterer børnenes læreprocesser og støtter børnene i deres udvikling gennem folkeskoletiden. Ved at forældrene engagerer sig og bidrager positivt til skolens liv og aktiviteter oplever børnene, at deres skoletid er betydningsfuld. Skolen er en del af det hele tilbud, hvor børnene bor. Ungdomsskolen, foreningsog kulturlivet går med i arbejdet for at løse skolens opgave, hvor det er naturligt. Skolen er en af de væsentligste ting i det, der i voksenlivet bliver til der hvor jeg kommer fra. Vi har i de foregående temaer beskrevet, at de suveræne skoler i Lejre skal være kendetegnet ved, at der bliver taget hånd om det enkelte individ i berigende og kreative læringsmiljøer. Vi vil motivere og sørge for, at børnene oplever indholdet og miljøerne i skolen som meningsfyldte og nyskabende, så de forlader skolen med gejst og lyst til at kaste sig ud i nye og spændende eventyr både fagligt og personligt. Det er vores vision, at børnene i Lejre Kommune om mange år ser tilbage på deres skoletid med gode minder om fællesskabet, lærerige udfordringer og succesoplevelser

253 Tal om skolen! Der er 8 skoler i Lejre kommune Kirke Hyllinge Skole Trællerupskolen madpakker indtager børnene pr. skoleår 8% af kommunens borgere går i folkeskole Eleverne tager til sammen 10 millioner skridt om dagen på skolerne Bramsnæsvigskolen Allerslev Skole Firkløverskolen Kirke Såby Skole Hvalsø Skole Osted Skole En cykeltur alle skolerne rundt giver 54 kilometer i benene Skolebørnene i lejre Kommune drikker tilsammen liter vand om året mens de er i skole Ét skolebarn har efter 9. klasse modtaget lektioners undervisning Skolernes accesspoints har 1,75 millioner drifttimer om året Udgivet juli 2012 af: Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T: E: Redaktion: Grafisk design: Fotos: Lejre Kommune Søren Steensen Jesper Michelsen, Jacob Hørlyck Kruse, Bjørn Thomsen, Bo Nymann

254 Bilag: Skolevision2012_Layout_150712_enkeltsider.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 60723/12

255 Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012

256 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale så ud, og hvilken lugt det havde? - Få minder fra barndommen er lige så stærke som minderne fra ens skoletid, fordi årene i folkeskolen betyder så meget for vores vej til voksenlivet. Man kan sige, at skoletiden er en af de væsentligste byggesten, som i voksenlivet bliver til Dér hvor jeg kommer fra. Lejre Kommunes skoler skal være blandt de allerbedste intet mindre. Vi har ambitioner og planer for, hvordan alle Lejres skoler skal være suveræne skoler, der til stadighed udvikler sig og lever op til fremtidens krav. Det kan du læse om i denne vision for skolerne i Lejre. Formålet med visionen er at få en fælles retning for udvikling af det nye samlede skolevæsen i Lejre Kommune. Visionen er vores pejlemærke, når vi prioriterer indsatser og aktiviteter for skolerne. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes skoler. Medarbejdere, elever og forældre skal Derfor er det vigtigt, at vi sætter en retning kunne se sig selv i beskrivelserne af skolernes for skolernes udvikling, så de også i fremtiden fremtidige udvikling, for det er dem, der skal Lejre Kommune. kan ruste vores børn og unge bedst muligt til leve visionen ud i praksis. deres videre færd i livet. God læselyst! Det ligger os meget på sinde, at visionen er skabt af de mennesker, der har viden, indsigt og indflydelse på området. Derfor er den blevet til med udgangspunkt i et visionsseminar for skolernes bestyrelser, skolernes lokaludvalg samt Kommunalbestyrelsen og er efterfølgende udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, forældre, SFO og skole -ledere. På de følgende sider kan du læse, hvilke områder og initiativer vi har valgt at sætte fokus på. Tag med rundt i temaerne og se, hvordan de forskellige dele af visionen folder sig ud. Ud fra visionen skal de kommende års indsatsområder på skolerne prioriteres. Visionen skal være tidssvarende, og vil løbende skulle revideres, så den fortsat kan fungere som vores pejlemærke for udviklingen af skolerne i Asta Rasmussen Formand, Udvalget for Børn & Ungdom 2

257 Berigende fællesskaber Vores vision for skolerne i Lejre Kommune er grundlaget for at skabe berigende fællesskaber med masser af udfordringer, inspiration og læring: Børnene er sammen i de bedste rammer, hvor der er fokus på trivsel, læring og udvikling. Skolernes mål er tidssvarende og ambitiøse. De udvikles og nås igennem et stort engagement hos alle skolens parter. Skolens pædagogiske medarbejdere møder børnene ud fra de forudsætninger de har både i og uden for skolen. Skolerne er attraktive og giver passende udfordringer for alle børn. Anerkendende relationer er skolernes kendetegn. I skolen er der fokus på fællesskabet og rum til udfordring, udfoldelse og udvikling. borgere i et komplekst samfund med skiftende krav og udfordringer. Skolerne er kommunalt forankrede og bruger omgivelsernes muligheder og får ressourcer til igennem det nære at øge lysten til det fjerne. De unge går videre fra skolerne i Lejre Kommune, med viden og kompetencer, der giver mod på og lyst til fortsat læring. I tillid til eget værd og evner opbygger de personligt overskud, og derved kan de klare fremtidige udfordringer alene og sammen med andre. På de følgende sider går vi tættere på visionens temaer og sætter ord på, hvordan vi vil skabe suveræne skoler i Lejre. skaber grundlaget for læring og overskud Skolerne udvikler og understøtter børnene. Alle børn skal erfare, at deres potentialer stimuleres, så de oplever anerkendelse og kan mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. Skolerne prioriterer sundhed og giver børnene et solidt grundlag for at vælge en sund livsstil. Skolerne er nyskabende og fremsynede. Børnene udvikler redskaber og kompetencer til at være 3

258 Vi vil skabe en inkluderende folkeskole Det enkelte barn er unikt og møder skolen tilbud inddrager og udnytter vi i udviklingen af med forskellige forudsætninger. I folkeskolen det fælles skolevæsen - således at målet om skal der være plads til alle, og der skal være et den inkluderende skole kan blive til glæde for stærkt fællesskab, hvor alle børn mødes med alle børn. respekt og opmærksomhed. Både i undervisningstiden, SFO en og i de Børnene i Lejre Kommune skal fra første faglige og sociale sammenhænge er det et skoledag møde trygge og nære læringsmiljøer, mål, at børnene udfordres passende i forhold der passer til barnets udvikling og alder. Det er til børnenes forskellige niveauer både fagligt vores mål, at det enkelte barn udvikler kompetencer til at kunne indgå i positive og aner udfordringer, som de kan nå, når de står på og personligt. Børnene skal netop møde de kendende relationer til andre, og kan påtage tæer. Vi tror på, at barnet på den måde udvikler sig sig ansvar for både det nære og det store bedst. fællesskab. Barnets kompetencer og viden inddrages Gennem dialog inddrages børn og forældre for at se nye veje og muligheder i undervisningen. I SFO ens særlige børnekultur i et samarbejde om at sætte mål for det en får kelte barn både socialt og fagligt. barnet en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Det giver en Når børn har brug for helt særlige tilbud, øget bevidsthed, som en grundlæggende imødekommer vi behovet i et tæt samarbejde kompetence, der er vigtig for barnets mellem specialtilbud, PPR og skolen. Den indsigt og de erfaringer, vi får i de videre udvikling. specielle 4

259 Vi vil sikre ambitiøs og meningsfuld læring Børn bliver bedst motiverede til at lære, når Vi prioriterer at skabe tid og plads til, at børn de forstår, hvorfor de skal lære, og når de får kan afprøve de færdigheder, de har opnået. mulighed for at anvende det, de har lært i Anerkendelsen af, at barnets lærte færdigheder giver mening at bruge i praksis, er es praksis: Undervisningen skal give mening. sentiel for barnets læring og motivation for at Derfor vil vi ruste vores børn ved at udfordre dem, så de vil kunne mærke og kende lære mere. formålet med læringen, og så de erfarer hvilke Vi skaber på denne måde grundlaget for, grundlæggende færdigheder, de skal have i at børnene får både faglige og sociale udfordringer og oplever dagen som relevant og brug for at løse en opgave. fyldt med læring, lyst og glæde. Vi vil stimulere vores børn og unge til at udvikle deres potentiale inden for alle skolens fag samt på tværs af fagene det vil bidrage til børnenes alsidige udvikling. De ambitiøse mål er kendetegnende for skolerne i Lejre, hvor forskellige undervisningsformer komplementerer hinanden, og giver børnene en bred vifte af kompetencer. 5

260 Vi vil udfordre de ældste elever Vi vil gøre undervisningen på de ældste klassetrin overraskende og nyskabende, og vi vil vigtige og udfordrende valg i livet. I de mange I skolen bliver de unge klædt på til at håndtere udfordre den enkelte unge både fagligt og personlige valg der tages i skolen, er de voksne personligt. tæt på. Voksne der igennem anerkendelse og respekt for de unges forskellighed vejleder og De unge skal opleve læringsfællesskaber i den lærer de unge til at kunne træffe valget. lille enhed i klassen, i samarbejdet mellem skolerne i Lejre Kommune og udover kommune og landegrænser i arbejdet med den med en høj faglighed, med kreativitet, lyst og Vores mål er, at de unge forlader folkeskolen internationale dimension. nysgerrighed til at lære mere, samt at de har kompetencer til at håndtere de mange komplekse udfordringer de møder igennem livet. Et bredt favntag af digitale muligheder skal bruges i de projekter, de unge arbejder med. Der lægges vægt på, at de ældste elever lærer at strukturere deres arbejde, opbygge netværk og klare udfordringer, så de personligt og i fællesskab med andre kan opbygge overskud. 6

261 7

262 Vi vil have digitale frontløbere I skolen er IT en naturlig del af børnenes hverdag og et værktøj de bruger fra en tidlig alder. Børnene er derfor trygge ved at anvende digitale medier og får en god forståelse for de digitale mediers muligheder og begrænsninger. Vi vil lægge vægt på, at børnene får viden og færdigheder i at bruge digitale løsninger i hverdagen. Børnene skal tidligt blive bevidste om at forholde sig kritisk til det, de møder og få en forståelse for, hvordan man begår sig i de digitale medier. Skolens rammer og tekniske muligheder skal give børnene gode muligheder for at benytte forskellige kommunikationsformer og digitale medier til at udvikle faglig viden og færdigheder i både undervisning og fritid. IT indgår i undervisningen og kommunikationen i skolen, og er et væsentligt bidrag til dannelsen af børn, unge og medarbejdere i skolen. 8

263 Vi vil satse på sundhed Skolerne i Lejre vil prioritere sundhed, fordi det har en positiv indflydelse på børns indlæring sunde børn der trives, er afgørende for den gode læring. Derfor vil vi sørge for, at skolebørnene i Lejre får den nødvendige viden om sundhed foruden de rette rammer, der skal sikre, at sundhed kan blive en del af hverdagen. Sund og gerne økologisk kost er nøgleord foruden motion, leg og bevægelse. Sundhed skal på dagsordenen, i undervisning og fritid og gennem hele barnets skoletid. At prioritere sundhed har betydning for børns læring og har betydning for livet. At være i stand til at kunne vælge det sunde liv, vil danne et solidt grundlag for børnenes indstilling til livsstil og trivsel. 9

264 10

265 Vi vil investere i kompetente og ambitiøse ansatte Skolernes pædagogiske medarbejdere er Lejres Kommunes skoler skal ledes af visionære og kompetente ledere, der går forrest i krumtappen i arbejdet med at gøre visionen til virkelighed. Derfor vil vi investere i medarbejdernes muligheder for at være medskabere af ud i livet. De udviser høj professionalisme i arbejdet med at leve skolernes mål og vision suveræne skoler i Lejre. det pædagogiske udviklingsarbejde og evner at skabe synlighed og retning for alle interessenter i den lokale skole. De arbejder bevi En inkluderende og ambitiøs folkeskole med høj faglighed i alle folkeskolens fag kræver dst med dialogen mellem skolens parter og dygtige, engagerede og inspirerende lærere, holder et højt informationsniveau. som vedligeholder og udvikler deres kompetencer, så de følger med tidens tendenser og De ansatte er rollemodeller for børnene og udfordringer. Vi vil derfor skabe stimulerende de unge på skolerne. Derfor skal samarbejdet læringsmiljøer for medarbejderne i det fælles mellem skolernes pædagogiske medarbejdere skolevæsen, hvor efteruddannelse og udvikling er en prioriteret del af den ansattes være en kultur, hvor helheden er i centrum, være præget af åbenhed og respekt. Der skal skoleår. og hvor dét at have forskellige kompetencer bliver betragtet som en styrke. Skolen skal kunne udfordre børnene, så de bliver i stand til at møde den komplekse Det gode arbejdsmiljø, hvor medarbejderne verden, de skal begå sig i. Medarbejdernes inddrages er en af grundpillerne for suveræne fornemmeste opgave er at kunne skabe passende udfordringer for det enkelte barn på skoler i Lejre! tværs af alder og individuelle behov. 11

266 Vi vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer Skolernes fysiske rammer skal understøtte en levende og lærende skole. Rammerne skal være fleksible, så der er plads til at arbejde i basisklasser, men også på tværs af klasser og klassetrin. Der skal være plads til forskellige undervisningsformer, og de fysiske rammer skal kunne tilpasses de løbende ændringer i elevernes alderssammensætning. De fysiske rammer både ude og inde skal være inspirerende og indbyde til nytænkning, moderne læringsformer, fællesskab og fritid. Lejre Kommunes fantastiske naturlige rammer udnyttes også i undervisningen, ligesom de kulturelle seværdigheder inddrages. Vi vil indrette vores skoler ud fra overbevisningen om, at: Et godt sted at være er et godt sted at lære. 12

267 13

268 Vi vil have et stærkt fællesskab med forældrene Forældrene er de vigtigste personer og rollemodeller i børnenes liv, og de er afgørende for børnenes trivsel. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene bygger på gensidig respekt og dialog med barnet i centrum. Vi vil pleje og videreudvikle dette gode samarbejde og skabe stærke fællesskaber med forældrene. Vi vil støtte alle forældre i, at de gennem egne ord og handlinger viser, at de prioriterer børnenes læreprocesser og støtter børnene i deres udvikling gennem folkeskoletiden. Ved at forældrene engagerer sig og bidrager positivt til skolens liv og aktiviteter oplever børnene, at deres skoletid er betydningsfuld. 14

269 Skolen - herfra min verden går Skolen er en del af det hele tilbud, hvor børnene bor. Ungdomsskolen, foreningsog kulturlivet går med i arbejdet for at løse skolens opgave, hvor det er naturligt. Skolen er en af de væsentligste ting i det, der i voksenlivet bliver til der hvor jeg kommer fra. Vi har i de foregående temaer beskrevet, at de suveræne skoler i Lejre skal være kendetegnet ved, at der bliver taget hånd om det enkelte individ i berigende og kreative læringsmiljøer. Vi vil motivere og sørge for, at børnene oplever indholdet og miljøerne i skolen som meningsfyldte og nyskabende, så de forlader skolen med gejst og lyst til at kaste sig ud i nye og spændende eventyr både fagligt og personligt. Det er vores vision, at børnene i Lejre Kommune om mange år ser tilbage på deres skoletid med gode minder om fællesskabet, lærerige udfordringer og succesoplevelser. 15

270 Tal om skolen! Der er 8 skoler i Lejre kommune Kirke Hyllinge Skole Trællerupskolen madpakker indtager børnene pr. skoleår 8% af kommunens borgere går i folkeskole Eleverne tager til sammen 10 millioner skridt om dagen på skolerne Bramsnæsvigskolen Allerslev Skole Firkløverskolen Kirke Såby Skole Hvalsø Skole Osted Skole En cykeltur alle skolerne rundt giver 54 kilometer i benene Skolebørnene i lejre Kommune drikker tilsammen liter vand om året mens de er i skole Ét skolebarn har efter 9. klasse modtaget lektioners undervisning Skolernes accesspoints har 1,75 millioner drifttimer om året Udgivet juli 2012 af: Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T: E: Redaktion: Grafisk design: Fotos: Lejre Kommune Søren Steensen Jesper Michelsen, Jacob Hørlyck Kruse, Bjørn Thomsen, Bo Nymann

271 Bilag: Udkast til Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 58615/12

272 Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune 5. juli 2012 Lovgivning Ifølge Servicelovens 151 c er kommunalbestyrelserne pr. 1. januar 2012 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle tilbud efter Servicelovens omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken skal danne rammen for Visitation & Bestillers indsats med tilsyn og opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formål At føre tilsyn med at de kommunale opgaver bevilget efter Servicelovens 83 og 84, leveres i overensstemmelse med Lejre Kommunes serviceniveau og kvalitetsmål At der i dialog med borgerne måles på den oplevede kvalitet af den leverede hjælp At der ved besøg kontrolleres på den leverede hjælp og om der bliver leveret det der er bevilget og leveres det i henhold til Lejres Kommunes serviceniveau. Løbende tilsyn hos den enkelte borger Det direkte tilsyn med kvaliteten af den udførte hjemmehjælp og borgernes tilfredshed med den udførte hjemmehjælp bliver løbende vurderet af visitatorer fra Visitation & Bestiller. Ydelserne bliver som minimum revurderet hver 3. år Visitatorerne vil få en tættere tilknytning til de kommunale hjemmehjælpsgrupper, hvor visitatorerne deltager i dialogmøder, hvor både ledere, sygeplejersker og hjælpere er repræsenteret. Dette sker for at sikre en optimeret dialog om de leverede ydelser til borgeren I de tilfælde hvor borger har særlige kognitive vanskeligheder inddrages pårørende Ved udarbejdelse af spørgeguide til samtale med borger om oplevet kvalitet medtages Lejre Kommunes kvalitetsmål, der står beskrevet i

273 kvalitetsstandarderne for 83 Både kommunale og private leverandører, har pligt til øjeblikkeligt at kontakte borgerens visitator, når der er en ændring i borgerens tilstand, som betyder, at hjælpen skal justeres Private leverandører skal, for at opnå leverandørkontrakt med Lejre Kommune, godkendes af Lejre Kommune. Der foreligger en fast procedure for dette, hvor der bl.a. stilles krav til organisering, økonomi, personaleforhold, mv. Der stilles samme betingelser til den kommunale leverandør, hvilket skaber yderligere fokus på kvalitet og god opfølgning Der vil løbende blive afholdt borgerrelaterede dialogmøder mellem Visitation & Bestiller, den private leverandører og den kommunale leverandør (gruppelederne for Frit Valgs området), for at sikre, at alle leverandører lever op til deres kontraktforpligtelser, leverandørkrav samt de politisk besluttede kvalitetsstandarder. Brugertilfredshedsundersøgelser En tilbagevendende kvantitativ brugertilfredshedsundersøgelse udgør et centralt redskab i relation til at arbejde kontinuerligt med kvalitetsforbedringer i serviceydelserne på hjemmeplejens område. Hensigten med undersøgelsen er tillige at sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk fastlagte serviceniveau og borgernes forventninger hertil Lejre Kommune gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse som minimum en gang i hver byrådsperiode. Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres blandt modtagere af personlig og praktisk hjælp, indkøb og madservice fordelt på den kommunale og private leverandører Brugertilfredshedsundersøgelsen afdækker følgende temaer: kvaliteten af den praktiske hjælp, kvaliteten af den personlige pleje, kvaliteten af maden for henholdsvis hjemmeboende borgere og personalets imødekommenhed.

274 Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet af Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 53703/12

275 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Lejre Kommune Gevninge den 19. juni 2012 Høringssvar vedr.: Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune Ældrerådet har gennemgået Lejre Kommunes politik for området, og tager denne til efterretning. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.:

276 Bilag: Handicaprådets høringssvar vedr. Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:05 Adgang: Åben Bilagsnr: 53760/12

277 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp Dato: 18. juni 2012 J.nr.: 12/432 Handicaprådet bemærker, at det er yderst fornuftigt med faste rammer for tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet. Det gælder både i forhold til kommunale og private udbydere. Handicaprådet henstiller til, at det sikres, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med undersøgelsen. Her tænkes særligt på borgere med kognitive problemer, som har behov for støtte til at besvare spørgsmålene, hvad enten det foregår ved interview eller spørgeskema. Det bør overvejes, om der skal være pårørende tilstede under interview, som kan bidrage til vurderingen af den service borgeren modtager.

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 21. august 2012. Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 21. august 2012. Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev Referat tirsdag den 21. august 2012 Kl. 15:05 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Orientering...2 3. Lukket - ØU - Orientering...5 4. ØU - Tema: Digitalisering

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid...1

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014 Referat tirsdag den 24. juni 2014 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Udbud af kommunalt ejet jord...2 3. Person - ØU - Ansættelse af ny

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 2 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Investeringsoversigt 2015-2018 Investeringsoversigt 2015-2018 rummer, jf. tabel 1 herunder, anlægsinvesteringer for godt 280 mio. kr.

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. januar 2012. Kl. 15:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. januar 2012. Kl. 15:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. januar 2012 Kl. 15:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsordenen...1 2. ØU - Orientering...2 3. ØU - Resumé af møde mellem

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT)

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT) BESLUTNINGSPROTOKOL Fraværende: Klaus Bondam og Majbritt Mamsen forlod mødet kl. 15.40 efter behandlingen af sag nr. 6. 22. J.nr. 272050 Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag)

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Sagsnr.: 13/79775 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen på sit møde

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 09:00 Fraværende: Ingen. REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. 2. behandling af budget 2011-14 746 2. Stillingtagen til medvirken

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at Pkt. 110 Mageskifte Sagsnr. 50884 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om Roskilde Kommune vil indgå på et mageskifte med Den selvejende Institution Viby Friskole, hvorefter skolen

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. april 2009

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. april 2009 Referat fra møde i onsdag den 22. april 2009 Mødet fandt sted hos Missionsforbundets Børn og Unge, Missionskirken, Hovedvejen 219, Osted, kl. 19.00. Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 10 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 23. juni 2004 16:00 mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Dagplejehus i

Læs mere

Byrådet. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 11. september 2012. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 11. september 2012. Mødetidspunkt: 18:00 Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso (F),

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 6. august 2013 Mødested: Det Gl. Rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte Staun,

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 37. Bemærkninger til referat fra sidste møde...1 38. Nyt fra formanden...2 39. Nyt

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. Møde slut: 17:30. Fraværende: Ingen. Indholdsfortegnelse Side 1. Rørbæk Omsorgshjem 196 2. Lokalt botilbud til unge med behov

Læs mere

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 27 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kanalstrategi Fællessekretariat, Borgerservice og IT-Stab Strategi for omstilling, effektivisering og innovation

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere