Knogler af pattedyr og fugl fra Seden Syd (OBM 9882)

Transkript

1 Knogler af pattedyr og fugl fra Seden Syd (OBM 9882) OBM 9882 Seden Syd Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte dyreknogler fra OBM 9882 Seden Syd (FHM 4296/185) indsamlet i årene Jacob Kveiborg KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr

2 Knogler af pattedyr og fugl fra Seden Syd (OBM 9882) En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte dyreknogler fra OBM 9882 Seden Syd (FHM 4296/185) indsamlet i årene Jacob Kveiborg, mag.art. Indledning Det gennemgåede zoologiske materiale er indsamlet under de arkæologiske undersøgelser af jernalderbopladsen Seden Syd foretaget i årene under ledelse af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen og daværende stud. mag. Karen Green Therkelsen. Formålet med den arkæozoologiske undersøgelse er at give et retvisende billede af de tilstedeværende arter og den relative fordeling af disse. Bopladsen formodes at være en specialiseret værksteds-, fiske- og handelsplads med massive bebyggelsespor i form af langhuse, hegnsforløb, brønde, gruber og bevarede kulturlag over et ca m 2 stort område. Hovedparten af bebyggelsessporene kan henføres til sen yngre romersk og ældre germansk jernalder (4. og 5. århundrede e.kr.). På grund af ekstraordinært gode bevaringsforhold for organisk materiale er der bevaret et meget stort og alsidigt knoglemateriale. Knoglematerialet er omfattende og andrager skønsmæssigt 200 kg. Knoglerne er fremkommet ved moderne udgravningsmetoder og systematisk vandsoldning af gruber, kulturlag og brøndenes opfyldningslag 2 (Mogens Bo Henriksen; skriftlig meddelelse). Metode Materialet blev indleveret af Odense Bys Museer under foråret 2006, og er bearbejdet af Moesgård Museums konserverings- og naturvidenskabelige afdeling i perioden fra august januar 2007 vha. den komparative knoglesamling på AZA, Gottorp slot, Slesvig. 3 Materialet er undersøgt i henhold til Kulturarvsstyrelsens retningslinjer af 7. juni 2005 for gennemgang af zoologisk materiale fra KUAS- og bygherrebetalte udgravninger. Materialet har derfor ikke været underlagt en egentlig analyse, hvorfor ) OBM 9882 Helsted Sydøst/Seden Syd, Seden sogn, Åsum herred, Odense Amt. Stednr.: UTM: / Zone: 32 2) Alle kulturlag er gravet i m 2 -felter og fylden er vandsoldet i 3 mm net. Gruber og brønde er gravet stratigrafisk og vandsoldet (3 mm net). 3 Tak til Moesgård Museums samarbejdspartnere ved Archäologischen Landesmuseum in der Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf for adgang til den komparative samling ved AZA (Archäeologisch-Zoologische Arbeitsgruppe) samt for gæstfrihed og udvist assistance.

3 der ikke foreligger oplysninger vedrørende knoglernes ontogenetiske alder, snit- og bearbejdningsspor, elementrepræsentation, patologiske forandringer, dyrenes køn osv. Som et resultat af de begrænsede økonomiske rammer, materialets størrelse taget i betragtning, er denne rapport begrænset til knogler af pattedyr (Mammalia) og fugl (Aves). Knogler af fisk (Pisces), bløddyr (Mollusca) samt padder (Amphibia) og krybdyr (Reptilia) er ikke forsøgt artsbestemt. 4 Alene knogler af fisk andrager skønsmæssigt flere tusinde fragmenter. Det gennemgåede materiale udgør ca. halvdelen af de indsamlede knogler fra udgravningskampagnerne i årene Materialet fra flg. flyttekasser er undersøgt: ZOO 063, ZOO 071, ZOO , ZOO samt ZOO 081. Knoglerne er tilfældigt udvalgt, og formodes at udgøre et repræsentativt udsnit af det samlede materiale. De enkelte knoglefragmenter er forsøgt artsbestemt på fund- og anlægsniveau, og materialet er kvantificeret i form af antal fragmenter (NISP: Number of Identified Specimens). Hvad angår knogler af pattedyr er kun de til art identificerede knogler medtaget i rapporten. Undtagelser herfra er samlebetegnelserne svin (Sus scrofa) og får/ged (Caprinae). Det betyder, at fragmenter, som ikke har kunnet bestemmes til at være fra enten vilde eller tamme dyr, ikke figurerer. Det gælder eksempelvis fragmenter af kronhjort/kvæg eller rådyr/får/ged. At samlegruppen svin er medtaget på trods af at der ikke skelnes mellem vild- og tamsvin, skyldes at vildsvinet ikke med sikkerhed er påvist i materialet, som det er tilfældet med kronhjort og rådyr. 5 Materialet generelt Materialet er yderst velbevaret og omfatter adskillige tusinde fragmenter. Den store mængde fragmenter skyldes dels en meget høj grad af fragmentering og en systematisk vådsoldning af fyldjorden, hvorved selv meget små fragmenter er blevet indsamlet, fragmenter som ved en manuel indsamling af materialet med stor sandsynlighed ville være forsvundet. Den høje fragmenteringsgrad har betydet, at kun en delmængde af de indsamlede knogler har kunnet bestemmes på artsniveau på trods af gode bevaringsforhold (jf. figur 1). De ubestemte fragmenter omfatter hovedsageligt små ukarakteristiske rørbensfragmenter, ribben og til dels ryghvirvler. Omvendt har hovedparten af tandfragmenterne, tå-, fod- og håndrodsknogler kunnet bestemmes. I alt fragmenter af pattedyr og fugl kunnet bestemmes til art eller lavest mulige taxonomiske niveau. Af disse udgør pattedyr 90% (3.821), mens fugl udgør de resterende 10% (427 fragmenter). En samlet oversigt over de artsbestemte knogler kan ses i tabel 1. Oplysninger om de enkelte fund er hentet i registreringsdatabasen (ArkData) hos Arkæologifunktionen på Odense Bys Museer. Kun en meget lille del af materialet udviser tegn på patologiske forandringer eller bearbejdning i forbindelse med redskabsfremstilling. Bearbejdede knogler er dog som sådan udskilt af materialet og derfor ikke omtalt i denne rapport. 4) Knogler af padder og krybdyr er optalt til fragmenter (jf. tabel 1). 5) Det skal pointeres, at knogler af svin ikke har været underlagt en detaljeret undersøgelse med henblik på at adskille vilde og tamme individer. Subjektivt bedømt er der dog tale om forholdsvis små individer. 2

4 Figur 1: Et eksempel på den generelle fragmenteringsgrad i materialet (OBM9882x2749). Flg. arter er repræsenteret i materialet. Pattedyr (Mammalia): Fugle (Aves): Husdyr: Gråstrubet lappedykker Får (Ovis aries) (Podiceps grisegena) Hest (Equus caballus) Skarv (Phalacrocorax carbo) Hund (Canis familiaris) Fiskehejre (Ardea cinera) Kat (Felis catus) Pibesvane (Cygnus colombianus) Kvæg (Bos taurus) Sang-/knopsvane (C. cygnus/c. olor) Svin (Sus domesticus) Grågås/tamgås (Anser anser) Svømmeand (Anas sp.) Havørn (Haliaeetus albicilla) Vildtlevende dyr: Vagtel (Coturnix coturnix) Hare (Lepus europaeus) Agerhøne? (Perdix perdix) Kronhjort (Cervus elaphus) Lomvie (Uria aalge) Rådyr (Capreolus capreolus) Grønspætte (Picus viridis) Hermelin (Mustela erminea) Stor tårnskade? (Lanius excubitor) Mår (Martes sp.) Stær (Sturnus vulgaris) Ræv (Vulpes vulpes) Skovskade (Garrulus glendarius) Muldvarp (Talpa europaea) Husskade (Pica pica) Dværgspidsmus? (Sorex minutus) Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) Alm. spidsmus (Sorex araneus) Allike (Corvus monedula) Husmus (Mus musculus) Råge (Corvus frugilegus) Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) Ravn (Corvus corax) Sydmarkmus/markmus (Microtus sp.) Spætmejse (Sitta europaea) Mosegris (Arvicola terrestris) Gråspurv? (Passer domesticus) 3

5 Af ovenstående liste fremgår det, at 19 pattedyr og 22 fugle har kunnet bestemmes til slægt eller art. Hertil kommer en række knogler, som ikke har kunnet bestemmes nærmere end til familie eller underfamilie. Det gælder især knogler af små og mellemstore spurvefugle (Passeriformes) eksempelvis værlinger (Emberizidae) og drosselfugle (Turdinae). De 41 slægts- eller artsbestemte dyr er derfor et minimumsantal. Ud over knogler af dyr er der fundet 2 fragmenter af menneske (Homo sapiens sapiens). Resultater Groft set kan de identificerede arter opdeles i tre grupper baseret på menneskets forskelligartede udnyttelse af dyrene. De største og væsentligste grupper er husdyr og jagtvildt. Hertil kommer en gruppe af smådyr, dvs. dyr som enten profiterer af menneskets tilstedeværelse (kommensaler) eller dyr, som er naturligt tilstede eksempelvis på grund af deres underjordiske aktivitet. Disse dyr har sandsynligvis ikke udgjort en egentlig subsistensøkonomisk ressource. I det følgende vil de enkelte grupper blive beskrevet hver for sig. Husdyrene Husdyr udgør 85% af det samlede antal artsbestemte knoglefragmenter. I alt 3624 fragmenter har kunnet henføres til enten kvæg, får, svin, hest, hund eller kat. Værd at bemærke er, at der blandt de 427 bestemte fugleknogler ikke med sikkerhed foreligger fragmenter af tamfugl. Tamfuglen introduceres i Danmark omkring kr. f., hvorfor fraværet af sådanne i materialet synes at skyldes et bevidst valg. En mulig forklaring skal evt. søges i den overordnede fordeling af knogler af fugl beskrevet nedenfor. Svinet er med 1691 fragmenter (47%) det hyppigst forekommende husdyr på pladsen. Kvæg udgør 26%, får/ged 23%, mens hest, hund og kat udgør hhv. 3, 1 og 0,1% af det samlede antal knogler fra husdyr (figur 2). Den klare overvægt af svin synes reel, artsbestemmelsen kan dog være en smule skævvredet til fordel for svin, da knogler fra samlegrupperne kvæg/kronhjort, får/ged/rådyr ikke er medtaget i rapporten, på trods af at hovedpar- % kvæg får/ged svin hest hund/kat Figur 2: Fordelingen af husdyr på baggrund af det samlede antal artsbestemte fragmenter. 4

6 brønde gruber kulturlag Figur 3: Fordelingen af knogler fra husdyr i brønde, gruber og kulturlag baseret på antal artsbestemte fragmenter. ) svin, ) får/ged, ) kvæg, ) hest, ) hund/kat ten af sådanne knogler må formodes at være fra kvæg eller får/ged. Hvad angår knogler af får og ged er kun fåret med sikkerhed tilstede i materialet, hvorfor geden ikke synes at have spillet nogen større rolle. En ikke nærmere bestemt andel af knogler fra svin, kvæg, får/ged og hest er forsynet med snit- eller hugspor. Hovedparten af det gennemgåede materiale (97%) er indsamlet fra kulturlag, brønde og gruber. Da de enkelte anlægstyper brugsmæssigt og opbygningsmæssigt adskiller sig fra hinanden skal det kort undersøges, hvorvidt artsfordelingen i de tre anlægskategorier adskiller sig fra hinanden. Materialet fra kulturlag, brønde og gruber udgør hhv. 47, 34 og 16% af det samlede antal artsbestemte fragmenter af husdyr. Som det fremgår af figur 3 synes den overordnede fordeling af knogler i de tre anlægstyper nogenlunde ensartet. Der er dog visse forskelle at spore. Således er der fragmentmæssigt flere svin og færre får/ged i brøndene end i kulturlag og gruber. Samtidig er der en tendens til et større indslag af hhv. kvæg og får/ged i gruber og kulturlag. Hvorvidt de beskrevne forskelle og ligheder er signifikante og hvorvidt de kan knyttes til forskelligartede aktiviteter kan ikke udredes på baggrund af den foreliggende gennemgang af materialet. Dette kræver en detaljeret analyse af materialets sammensætning. Enkelte fund afskiller sig ud fra det generelle billede. Det gælder eksempelvis et stort fund af brændte svineknogler fra x4267 (brønd OP). Det beregnede antal fragmenter i dette fund andrager ca I alt 166 af disse er artsbestemte, og stammer alle fra svin. Fundet udgør sandsynligvis en samlet nedlæggelse af minimum 4 subadulte individer. Jagtvildtet Gruppen af jagtvildt består at to undergrupper: Dels pattedyr som rådyr, kronhjort, hare, ræv m.m. og dels fugle.kronhjort er det bedst repræsenterede af pattedyrene. Det samlede antal knogler af vildtlevende pattedyr er dog meget begrænset. Udover knogler af kronhjort forekommer kun enkelte fragmenter af rådyr, hare, ræv og mårdyr (jf. tabel 1). Jagt på vildtlevende 6) Det samlede antal fragmenter er beregnet ud fra gennemsnitsvægten af fragmenterne i en delmængde af fundet. 5

7 pattedyr synes på denne baggrund meget sparsom, hvilket er i overensstemmelse med det generelle billede af jagtens betydning i jernalderen. Anderledes ser det ud med udnyttelsen af fugle. Som skrevet udgør fugle 10% af det samlede antal artsbestemte fragmenter. 7 (For en detaljeret artsliste se tabel 2.) Af disse er mere end 80% bestemt som skarv. 8 Skarvens massive tilstedeværelse, samt snitspor på visse knogler, vidner om en specialiseret udnyttelse og fangst af kystfugle. Man kan tænke sig, at skarven har været jagtet som decideret spisefugl i en nærliggende koloni eller muligvis som en præventiv foranstaltning knyttet til kystfiskeriet. Skarverne kan æde ca. 400 gram fisk om dagen, og en større flok kan derfor gøre et voldsomt indhug i fisk fanget med net. Andre fugle vidner som skarven om en tæt tilknytning til kysten, eller andre vandholdige miljøer. Det gælder lomvien, fiskehejre, havørn, svane, gås, and og gråstrubet lappedykker. Ingen af disse arter har dog været udnyttet i samme grad som skarven. De øvrige fugle i materialet udgøres hovedsageligt af spurvefugle. Blandt andet kragefugle (Corvidae) er velrepræsenterede og udgør 8% af det samlede antal knogler af fugl. Seks af de i Danmark forekommende kragefugle er repræsenteret. Det gælder skovskade, husskade, nøddekrige, allike, råge og ravn. Kragen er ikke påvist med sikkerhed. En række knogler har dog grundet store morfologiske ligheder ikke kunnet bestemmes nærmere end til råge/krage, hvorfor kragen kan være til stede i materialet. Mange kragefugle udnytter gerne menneskelige efterladenskaber såsom bopladsaffald. Rågens tilstedeværelse i materialet kan dog evt. også tolkes som et biprodukt til skarvjagten. Fra Vorsø i Horsens Fjord kendes således eksempler på kolonifællesskab mellem råger, skarver og fiskehejrer. Blandt de resterende fugle forekommer blandt andet agerfugl og vagtel. Den mulige tilstedeværelse af agerfugl synes kontroversiel. Agerfuglen menes indvandret til Jylland i løbet af jernalderen. Fra Fyn kendes den først fra middelalderen og dens tilstedeværelse forbindes med udsætning, da den ikke menes at kunne krydse bælterne uden hjælp. 10 En egentlig bestand af agerfugl på Fyn i jernalderen kan derfor ikke påvises med baggrund i en enkelt knogle. Tilstedeværelsen af knogler af agerfugl, vagtel og stær vidner ligesom de mange knogler af kragefugle såsom råge, ravn, husskade og allike om et åbent eng- og kulturlandskab. Nøddekrige, skovskade, spætmejse og grønspætte tyder dog ligeledes på mere skovdækkede arealer i den umiddelbare nærhed af bopladsen. Samlet set synes de mange fuglearter derfor at give indtryk af en udnyttelse af en række forskellige biotoper. Blandt andet kyst og andre vådområder, skov samt åbne eng- og kulturarealer. Smådyrene Gruppen af smådyr dækker over små insektædere og gnavere samt padder og krybdyr. Fælles for den ellers brogede gruppe af dyr er, at deres tilstedeværelse i materialet ikke nødvendigvis skal ses som en del af det subsistensøkonomiske grundlag på bopladsen. Insektæderne er kun sparsomt til stede i materialet i form af knogler fra muldvarp, alm. spidsmus samt muligvis dværgspidsmus. Gnaverne er langt bedre repræsenterede. De udgør i alt 4% af det samlede artsbestemte materiale. Studs- ) Ribben, ryghvirvler samt tå- og fingerknogler (pånær Ph. 1) er ikke forsøgt artsbestemt. 8) Det vides endnu ikke hvorvidt der er tale om knogler af storskarv (Phalacrocorax carbo carbo), mellemskarv (Phalacrocorax c. sinensis) eller om begge arter er til stede. ) Jf. Meltofte, H. og Fjeldså, J (red.) 2002: Fuglene i Danmark. 2. udgave. Gyldendal. s ) Jf. Aaris-Sørensen, K. 1998: Danmarks forhistoriske dyreverden. 3. udgave. Gyldendal. s

8 musene (Cricetidae) udgør langt størsteparten. Dette skyldes hovedsageligt, at lemmeknoglerne fra små studsmus (markmus m.fl.) og ægte mus (Muridae) såsom husmus og halsbåndmus m.fl. er svære at artsbestemme, hvorimod knogler af den store studsmus, mosegris, er letgenkendelige. En stor gruppe små lemmeknogler har derfor ikke kunnet artsbestemmes. En optælling af underkæber, som ubesværet lader sig adskille i hhv, studsmus og ægte mus viser, at studsmusene er til stede ved 34, mens de ægte mus er til stede ved 24 underkæber. Trods et beskedent antal kæber synes studsmusen derfor hyppigst. Fordelingen mellem husmus og halsbåndsmus samt mellem markmus og mosegris er forholdsvis ensartet. Padder er også velrepræsenterede i materialet. I alt 184 fragmenter er udskilt fra de øvrige knogler. Som nævnt er det uvist hvorvidt knogler af mus, muldvarp og padder indgår som del af subsistensøkonomien. Desuden er der for en stor del tale om arter som graver underjordiske gangsystemer og reder. Det er derfor uvist hvorvidt de tilstedeværende smådyr skal ses som del af den oprindelige fauna, eller hvorvidt der er tale om forstyrrende elementer. Kun detaljerede analyser og dateringer vil kunne give svar på dette spørgsmål. Afsluttende bemærkninger Den zooarkæologiske gennemgang af knogler fra Seden Syd viser, at områdets beboere i det 4. og 5. århundrede efter Kr. f. udnyttede et bredt udvalg af pattedyr og fugl fra forskelligartede biotoper. Kysten blev især udnyttet til indsamling af fisk og til jagt på skarver. Husdyrene udgør som på de øvrige pladser i jernalderens samfund den langt overvejende andel af knoglematerialet. På Seden Syd bopladsen synes svinet antalsmæssigt at have indtaget en særstilling blandt husdyrene. Indslaget af svin synes markant højere end på andre af samtidens bo- og specialpladser. 11 En mulig forklaring på dette kan ligge i valg af udgravningsmetode samt i bopladsens geografiske placering. 12 Det vurderes at materialet fra Seden Syd er af høj forskningsmæssig værdi. Den systematiske vådsoldning og indsamling giver en sjælden mulighed for at få et repræsentativt indblik i jernalderfolkets komplekse udnyttelse af den tilstedeværende fauna. Yderligere undersøgelser vil derfor kunne tilføre ny viden om jernalderens subsistensøkonomi både på lokalt og overregionalt niveau. Fremhæves skal især den store mængde knogler af fisk og skarv som giver indsigt i udnyttelsen af det maritime miljø på overgangen mellem ældre og yngre jernalder. 11) Hatting, T. 1994: The animal Bones from the Refuse Layer at Lundeborg. I: P.O. Nielsen, K. Randsborg og H. Thrane (red.): The archaeology of Gudme and Lundeborg. Akademisk Forlag, Kbh. s Cardell, A. 2000: Osteologisk analyse af dyreknoglerne fra Hørup. I: S. A. Sørensen (red.): Hørup: en sjællandsk værkstedsplads fra romersk jernalder. Museet Færgegården. s ) En lang række undersøgelser viser, at manuel indsamling af knogler skævvrider sammensætningen af materiale til fordel for de største dyr. I manuelt indsamlede materiale vil dyr som kvæg og hest derfor ofte være overrepræsenterede. En gennemgang af knoglemateriale fra jernalderen tyder på, at artsfordelingen ændrer sig markant alt efter bopladsens geografiske placering. 7

9 Tabel 1: Fordelingen af knogler pr. x-nr. Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 11 JX kulturlag JX kulturlag DC kulturlag MP grube LY grube MT grube NP grube LN grube EYJ 111/388 kulturlag OS EWW 109/396 kulturlag OS EWN 109/388 kulturlag OS ETF 107/385 kulturlag OS ETD 107/383 kulturlag OS EWM 109/387 kulturlag OS EWH 109/383 kulturlag OS EWO 109/389 kulturlag OS ETG 107/386 kulturlag OS ETH 107/387 kulturlag OS EWN 109/388 kulturlag OS ETJ 107/388 kulturlag OS EWW 109/396 kulturlag OS EWX 109/397 kulturlag OS EWL 109/386 kulturlag OS OS overflade kulturlag OS BPN 109/391 grube EQS 104/398 kulturlag OS BPP overflade brønd WU 109/396 grube ESN 106/393 kulturlag OS ESF 106/386 kulturlag OS EWU 109/395 kulturlag OS EWY 109/398 kulturlag OS WU 109/398 grube WU 109/396 grube WR grube EWP 109/390 kulturlag OS EWQ 109/391 kulturlag OS EWP 109/390 kulturlag OS BPN 107/390 grube EQR 104/397 kulturlag OS EQR 104/397 kulturlag OS BPN 107/386 grube EQF 104/386 kulturlag OS EQE 104/385 kulturlag OS EQP 103/392 kulturlag OS BQC 103/392 stolpehul ESE 106/385 kulturlag OS OO 105/372 brønd OO BQD afrensning grube WZ 104/394 brønd WZ OO 105/367 brønd OO WZ 104/395 brønd WZ ESC 106/383 kulturlag OS ESG 106/387 kulturlag OS OO 104/370 brønd OO WU 109/397 grube BQD syd grube OO 104/372 brønd OO WZ 104/396 brønd WZ WR 107/390 grube OO 104/370 brønd OO OO 104/370 brønd OO OO 104/371 brønd OO BQD nord grube BQD nord grube BQD nord grube BPP sydøst brønd BPP nordøst brønd WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ OO 104/368 brønd OO OO 105/371 brønd OO BPP sydvest brønd OO 104/370 brønd OO EPK 103/386 kulturlag OS OO 105/371 brønd OO EPH 103/384 kulturlag OS BPP sydvest brønd Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 8

10 Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 2012 BPP nordvest brønd OO 107/370 brønd OO WU 110/396 grube WU 110/397 grube WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ OO 107/368 brønd OO EPS 103/394 kulturlag OS WU 110/397 grube EPM 103/388 kulturlag OS EPM 103/388 kulturlag OS BQD balk grube EPN 103/389 kulturlag OS WU 107/398 grube OO 107/371 brønd OO BQH 103/391 stolpehul WZ 104/395 brønd WZ OO 107/369 brønd OO EXM 110/388 kulturlag OS OS overflade kulturlag OS BQD balk grube BQD syd grube BQD nord grube OO 105/369 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/370 brønd OO OO 105/368 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/368 brønd OO OO 102/369 brønd OO OO 103/368 brønd OO OO 103/369 brønd OO OO 105/370 brønd OO OO 105/370 brønd OO OO 103/370 brønd OO OO 103/368 brønd OO OO 103/368 brønd OO OO 105/369 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 103/370 brønd OO løsfund EXL 110/387 kulturlag OS EXK 110/386 kulturlag OS BQL grube WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/395 brønd WZ WZ 104/394 brønd WZ EXJ 110/385 kulturlag OS EXK 110/386 kulturlag OS EXH 110/384 kulturlag OS EXG 110/383 kulturlag OS EXG 110/383 kulturlag OS OO 103/368 brønd OO BQL 110/389 grube OO 103/368 brønd OO OO 103/369 brønd OO OO 103/369 brønd OO OO 103/370 brønd OO OO 103/370 brønd OO OO 103/368 brønd OO OO enkeltfund brønd OO OO 103/369 brønd OO OO 103/368 brønd OO OO 104/370 brønd OO ESD 106/384 kulturlag OS OO 105/368 brønd OO BRL grav BSV grube BTA brønd BTA brønd BTR brønd BTR brønd BTA brønd BTA brønd BTA brønd BTU brønd Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 9

11 Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 2471 BTU brønd BTU brønd BTU brønd BTU brønd BTU brønd BTR brønd BTA brønd BSS grube BTA brønd BRB grube BTW brønd BTW brønd BTW brønd BTU brønd BTW brønd BTW brønd BTW brønd BTU brønd BSU grube EZR 113/373 kulturlag OS EZT 113/375 kulturlag OS EZS 113/374 kulturlag OS EZT 113/375 kulturlag OS EZR 113/373 kulturlag OS EZQ 113/372 kulturlag OS EZW 113/377 kulturlag OS EZU 113/376 kulturlag OS EZP 113/371 kulturlag OS EZQ 113/372 kulturlag OS EZZ 113/380 kulturlag OS EZR 113/373 kulturlag OS EZQ 113/372 kulturlag OS EZZ 113/380 kulturlag OS EZR 113/373 kulturlag OS EZR 113/373 kulturlag OS FAB 113/382 kulturlag OS FAQ 114/381 kulturlag OS FAR 114/382 kulturlag OS FAA 113/381 kulturlag OS FAR 114/382 kulturlag OS FAB 113/382 kulturlag OS FAO 114/379 kulturlag OS EZA 112/380 kulturlag OS EZZ 113/380 kulturlag OS EZY 113/379 kulturlag OS FAA 113/381 kulturlag OS EZY 113/379 kulturlag OS EZZ 113/380 kulturlag OS FAN 114/378 kulturlag OS FAB 113/382 kulturlag OS FAO 114/379 kulturlag OS FAO 114/379 kulturlag OS EZX 113/378 kulturlag OS FAM 114/377 kulturlag OS FAP 114/380 kulturlag OS FAN 114/378 kulturlag OS FAL 114/376 kulturlag OS FAM 114/377 kulturlag OS FAH 114/373 kulturlag OS FAK 114/375 kulturlag OS FAL 114/376 kulturlag OS FAA 113/381 kulturlag OS FAJ 114/374 kulturlag OS FAJ 114/374 kulturlag OS FAF 114/371 kulturlag OS FAR 114/382 kulturlag OS løsfund FAG 114/372 kulturlag OS løsfund FAE 114/370 kulturlag OS FAE 114/370 kulturlag OS FAF 114/371 kulturlag OS EZA 112/380 kulturlag OS EZA 112/380 kulturlag OS EYZ 112/379 kulturlag OS EZB 112/381 kulturlag OS EYY 112/378 kulturlag OS EZA 112/380 kulturlag OS EYW 112/376 kulturlag OS EYW 112/376 kulturlag OS EYX 112/377 kulturlag OS EYU 112/375 kulturlag OS EYT 112/374 kulturlag OS Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 10

12 Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 2926 EYT 112/374 kulturlag OS EYS 112/373 kulturlag OS løsfund EYR 112/372 kulturlag OS EYR 112/372 kulturlag OS EYQ 112/371 kulturlag OS CAS stolpehul CAT stolpehul COM grube COE grube CGO grube CKW stolpehul BYX brønd CNO brønd CBZ stolpehul CRU stolpehul DAS lag 1 stolpehul CKB grube CGL grube CJA stolpehul CDU grube DBO grube CEB grube CXK grube CYR stolpehul DMS Flade stolpehul BYX brønd CDU grube CDU grube DBA syd grube DBA syd grube DSE brønd DSE brønd DCG grube DAS stolpehul DVZ stolpehul DSE brønd DUR brønd FBA 115/375 kulturlag OS FAY 115/373 kulturlag OS FAX 115/372 kulturlag OS FAW 115/371 kulturlag OS OO øst, lag 1 brønd OO DXS stolpehul EMQ 99/383 kulturlag OS EMQ 99/383 kulturlag OS EOL 102/380 kulturlag OS ENE 100/380 kulturlag OS EOM 102/381 kulturlag OS OP øst brønd OP EYG 111/386 kulturlag OS ETC 107/382 kulturlag OS EPC 103/379 kulturlag OS EMR 99/384 kulturlag OS FBG 115/381 kulturlag OS EMA 98/383 kulturlag OS EQA 104/381 kulturlag OS EMB 98/384 kulturlag OS EPZ 104/380 kulturlag OS EOK 102/379 kulturlag OS EON 102/382 kulturlag OS EMO 99/381 kulturlag OS EOA 101/384 kulturlag OS END 100/379 kulturlag OS OO øst, lag 2 brønd OO FBT 116/378 kulturlag OS ENG 100/382 kulturlag OS EUA 108/378 kulturlag OS ENF 100/381 kulturlag OS DXT stolpehul FBB 115/376 kulturlag OS ENX 101/381 kulturlag OS ENY 101/382 kulturlag OS DYA stolpehul DYC stolpehul OO øst, lag 3 brønd OO DYL stolpehul EYJ 111/388 kulturlag OS EOC 101/388 kulturlag OS ENM 100/387 kulturlag OS OO øst, lag 8 brønd OO EYH 111/387 kulturlag OS OO Nedskred brønd OO Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 11

13 Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 4157 OO Nedskred brønd OO EZH 112/387 kulturlag OS DZA 98/388 stolpehul DZG løsfund grube DZG 101/391 grube DZF stolpehul DYD 100/387 grubehus? DZP stolpehul DZS 98-99/391 stolpehul DZW 98/392 stolpehul DZG 100/393 grube OP brønd OP EAJ stolpehul EAH stolpehul EAH stolpehul OP NV lag 4 brønd OP OP NV lag 2/5/6 brønd OP OP NV lag 2 brønd OP OP NV lag 7 brønd OP ELH 97/379 kulturlag OS ELX 98/380 kulturlag OS EAN stolpehul OP SV lag 5 brønd OP ELA 96/378 kulturlag OS ELC 96/380 kulturlag OS DXY 97/381 moderne? EHY 90/370 kulturlag OS EAO stolpehul EKR 94/380 kulturlag OS EJB 90/373 kulturlag OS EHS 89/373 kulturlag OS EHQ 89/371 kulturlag OS EJA 90/372 kulturlag OS EHZ 90/371 kulturlag OS EHR 89/372 kulturlag OS EJC 90/374 kulturlag OS EHP 89/370 kulturlag OS EHS 89/373 kulturlag OS DXO SØ, lag 2 grube EJC 90/374 kulturlag OS EJW 92/374 kulturlag OS EKD 93/374 kulturlag OS EJN 91/375 kulturlag OS EKE 93/375 kulturlag OS EKN 94/376 kulturlag OS EJP 91/377 kulturlag OS EKP 94/378 kulturlag OS EKA 92/378 kulturlag OS DXO SØ, lag 3+4 grube DXO NV, lag 1 grube EJK 91/372 kulturlag OS EAT lag 1 brønd EJC 90/374 kulturlag OS E B B / E B Y / EBZ brønd DXO NV, lag 5 grube DXO NV, lag 5 grube EJX 92/375 kulturlag OS EAT lag 1-3 brønd EKO 94/377 kulturlag OS AAC lag 1 grube EBB snit 2 brønd EBB snit 4 brønd EBB snit 1 brønd EBB lag 2 brønd EJO 91/376 kulturlag OS AAC øst, lag 7+8 grube EBB lag 2 brønd EBB lag 2 brønd EBB lag 4 brønd AAC øst, lag 4 grube AAC øst, lag 13 grube EBB lag 3 brønd EBB snit 5 brønd OP vest brønd OP AAL SV grube AYF vest, lag11+12 brønd ARP SV brønd BLP Profil brønd ARP Profil brønd ECH Afrensning grube Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 12

14 Pattedyr (Mammalia) Fugle (Aves) Kvæg (B. taurus) Får/ged (Caprinae) Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Hest (E. caballus) Svin (S. scrofa) Hund (C. familiaris) Kat (Felis sp.) Kronhjort (C. elaphus) Rådyr (C. capreolus) Hare (L. europaeus) Ræv (V. vulpes) Mårdyr (Mustelidae) Muldvarp (T. europaea) Spidsmus (Soricidae) Mosegris (A. terrestris) Øvr. Studsmus (Cricetidae) Ægte mus (Muridae) Menneske (H. s. sapiens) Pattedyr i alt Lappedykkere (Podicipediformes) Skarver (Phalacrocoracidae) Hejrer (Ardeidae) Andefugle (Anatidae) Rovfugle (Falconiformes) Hønsefugle (Galliformes) Alkefugle (Alcidae) Spætter (Picidae) X-nr Anlæg Lag/m² Anlægstype 5549 ARP nord, lag 11 brønd FEC 400/221 kulturlag ANH 5716 FCX 397/229 kulturlag ANH 5722 FEU 401/226 kulturlag 0 0 ANH 5772 ECM SV grube FCZ 397/231 kulturlag ANH 5854 EFW stolpehul ECM SV grube FEL 400/229 kulturlag ANH 5964 EFP 398/230? FDW 399/228 kulturlag ANH 6031 FEE 400/223 kulturlag ANH 6127 ARP SV, lag 1 brønd FCU 397/227 kulturlag ANH 6168 FCQ 396/229 kulturlag ANH 6170 ECJ Lag 2 grube FDQ 399/223 kulturlag ANH 6290 ARP NØ brønd AYF lag brønd OO Niv. 2 brønd OO OO 104/369 brønd OO OO 104/368 brønd OO WZ 104/395 brønd WZ EJA 90/372 kulturlag OS NISP pr. art Kragefugle (Corvidae) Øvr. Spurvefugle (Passeriformes) Fugl i alt Padder (Amphibia) Krybdyr (Reptilia) 13

15 Tabel 2: Oversigt over identificerede fugle x-nr A-nr. ID Art (DK) Art (Latin) knogleelement Antal bemærkninger 1698 EWN a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post EWW b Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus EWW c Skarv Phalacrocorax carbo mandibula EWW a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post EWL a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum EWL b Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus EWU a Skarv Phalacrocorax carbo radius EWU b Skarv Phalacrocorax carbo sternum 1 snitspor 1796 BPN a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum EQR a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid BPN a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid EQE a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid BQD a Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus WZ a Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO a Skarv Phalacrocorax carbo radius WZ e Skarv Phalacrocorax carbo coracoid WZ g Skarv Phalacrocorax carbo femur WZ a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum WZ c Skarv Phalacrocorax carbo scapula WZ f Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus WZ b Skarv Phalacrocorax carbo ulna WZ d Skarv? Phalacrocorax carbo radius 2 (1 ildpåvirket) 1887 ESC b Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus ESC a Skarv? Phalacrocorax carbo phalanx post WZ b Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant WZ a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO c Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus 1 muligt snitspor 1927 OO b Skarv Phalacrocorax carbo mandibula OO d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO e Skarv? Phalacrocorax carbo sternum OO f Skarv? Phalacrocorax carbo tarsometatarsus 1 brændt 1927 OO a Spurvefugl Passeriformes coracoid 1 str: finke 1928 OO d Nøddekrige Nucifraga caryocatactes coracoid OO b Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant OO c Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO a Skarv Phalacrocorax carbo radius BQD d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post BQD b Skarv Phalacrocorax carbo radius BQD c Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus BQD a Skarv Phalacrocorax carbo ulna BPP a Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus OO f Agerfugl Perdix perdix tarsometatarsus OO b Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus 1 gnav 1957 OO e Skarv Phalacrocorax carbo phalanx ant OO d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO c Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus OO a Spurvefugl Passeriformes ulna 1 str: vipstjært/gulspurv m.fl OO b Skarv Phalacrocorax carbo humerus OO a Skarv Phalacrocorax carbo radius BPP b Skarv Phalacrocorax carbo scapula BPP a Skarv? Phalacrocorax carbo coracoid EPH a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post BPP a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid BPP b Skarv Phalacrocorax carbo humerus BPP c Skarv Phalacrocorax carbo radius 1 muligt snitspor 2049 WZ a Skarv Phalacrocorax carbo femur WZ a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid EXM a Skarv Phalacrocorax carbo coxae BQD a Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale BQD c Skarv Phalacrocorax carbo radius BQD b Skarv Phalacrocorax carbo scapula BQD e Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus BQD d Skarv Phalacrocorax carbo ulna BQD a Skarv Phalacrocorax carbo fibula OO b Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant OO a Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO d Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale OO a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum OO b Skarv Phalacrocorax carbo radius OO c Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus OO e Svane Cygnus sp. carpale OO d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO a Skarv Phalacrocorax carbo premaxilla 1 14

16 x-nr A-nr. ID Art (DK) Art (Latin) knogleelement Antal bemærkninger 2164 OO b Skarv Phalacrocorax carbo sternum OO c Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO a Havørn Haliaeetus albicilla carpometacarpus OO c Skarv Phalacrocorax carbo fibula OO e Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO b Skarv Phalacrocorax carbo sternum OO a Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO a Skarv? Phalacrocorax carbo ulna OO b Væverfugl Passeridae mandibula 1 gråspurv/skovspurv 2199 OO a Skarv Phalacrocorax carbo humerus OO a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid OO d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx ant OO c Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO b Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus OO a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid 4 1 med muligt snitspor 2214 OO b Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant OO c Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO b Skarv Phalacrocorax carbo quadratum OO b Skarv Phalacrocorax carbo humerus OO a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post OO a Skarv Phalacrocorax carbo radius OO c Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus OO b Skarv Phalacrocorax carbo coracoid OO d Skarv Phalacrocorax carbo mandibula OO e Skarv Phalacrocorax carbo radius OO a Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO f Skarv? Phalacrocorax carbo phalanx post OO b Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus OO a Svane Cygnus sp. coracoid OO a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant løsfund a Svane Cygnus sp. tibiotarsus EXK a Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale WZ a Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone femur WZ a Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus WZ a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum EXJ a Skarv Phalacrocorax carbo femur EXJ b Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus EXG a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum OO a Vagtel Coturnix coturnix coracoid OO a Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus OO a Vagtel? Coturnix coturnix femur OO a Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum OO b Skarv Phalacrocorax carbo ulna OO b Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus OO a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid 2 gnav 2329 OO c Skarv Phalacrocorax carbo scapula OO a Vagtel? Coturnix coturnix humerus OO a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid 2 1 med muligt snitspor 2341 OO b Skarv Phalacrocorax carbo mandibula EZS a Skarv Phalacrocorax carbo coracoid EZR b Skarv Phalacrocorax carbo humerus EZR c Skarv Phalacrocorax carbo radius EZR d Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus EZR a Værling Emberizidae ulna 1 gulspurv/snespurv 2608 EZQ e Råge corvus frugilegus scapula EZQ f Råge Corvus frugilegus sternum EZQ c Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone coracoid EZQ d Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone femur EZQ b Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone humerus EZQ a Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone ulna EZP a Grønspætte Picus viridis carpometacarpus EZZ a Husskade? Pica pica humerus EZZ c Skarv Phalacrocorax carbo coracoid 1 muligt snitspor 2646 EZZ b Skarv Phalacrocorax carbo femur EZZ d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post FAB a Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus FAQ a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx 1 ant FAA g Andefugl Anas sp. humerus 1 str: krikand/atlingand 2673 FAA f grågås/tamgås Anser anser synsacrum 1 på str. m. domest. han 2673 FAA h Gråspurv? Passer domesticus ulna FAA c Skarv Phalacrocorax carbo femur FAA e Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale FAA a Skarv Phalacrocorax carbo quadratum 2 15

17 x-nr A-nr. ID Art (DK) Art (Latin) knogleelement Antal bemærkninger 2673 FAA d Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus FAA b Skarv Phalacrocorax carbo ulna 1 gnav 2680 FAR k Kragefugl Corvidae tibiotarsus 1 skovskade/nøddekrige 2680 FAR j Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone ulna FAR d Skarv Phalacrocorax carbo coxae FAR e Skarv Phalacrocorax carbo femur FAR g Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post FAR b Skarv Phalacrocorax carbo scapula FAR c Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus FAR a Skovskade Garrulus glendarius humerus FAR m Spurvefugl Passeriformes carpometacarpus 1 drosselstørrelse 2680 FAR n Spurvefugl Passeriformes carpometacarpus 1 spurvestørrelse 2680 FAR i Svane Cygnus sp. humerus 1 sangsvane (C. cygnus)? 2682 FAB e Fiskehejre Ardea cinera carpometacarpus FAB d Havørn Haliaeetus albicilla humerus FAB g Kragefugl Corvidae ulna 1 skovskade/nøddekrige 2682 FAB l Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus FAB k Skarv Phalacrocorax carbo fibula FAB o Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale FAB c Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post FAB a Skarv Phalacrocorax carbo scapula 1 muligt snitspor 2682 FAB b Skarv Phalacrocorax carbo sternum FAB j Skarv Phalacrocorax carbo ulna 1 snitspor 2682 FAB f Skovskade Garrulus glendarius carpometacarpus FAB h Spurvefugl Passeriformes tibiotarsus 1 drosselstørrelse 2682 FAB i Spurvefugl Passeriformes ulna 1 spurvestørrelse 2683 FAO a Fiskehejre Ardea cinera phalanx 1 ant FAO d Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus FAO b Skarv Phalacrocorax carbo femur FAO c Skarv Phalacrocorax carbo ulna FAO e Svane Cygnus sp. humerus EZY a Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena phalanx 1 ant EZY b Skarv Phalacrocorax carbo humerus EZY d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post EZY c Skarv Phalacrocorax carbo ulna EZX a Skarv Phalacrocorax carbo humerus EZX b Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post FAM c Skarv Phalacrocorax carbo mandibula FAM b Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale FAM a Skarv Phalacrocorax carbo synsacrum FAM d Spurvefugl Passeriformes ulna 1 spurvestørrelse 2740 FAP f Andefugl Anatidae carpometacarpus 1 lille dyk-/svømmeand 2740 FAP i Andefugl Anas sp. phalanx 1 ant. 1 krikand/atlingand 2740 FAP g Lomvie Uria aalge coracoid 1 muligt snitspor 2740 FAP c Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus FAP k Skarv Phalacrocorax carbo coracoid FAP a Skarv Phalacrocorax carbo humerus FAP d Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post FAP j Skarv Phalacrocorax carbo sternum FAP b Skarv Phalacrocorax carbo ulna FAP e Spurvefugl Passeriformes carpometacarpus 1 spurvestørrelse. art uspec FAP h Spurvefugl Passeriformes ulna 1 art uspec FAN b Skarv Phalacrocorax carbo coracoid FAN a Skarv Phalacrocorax carbo metatarsus FAL a Skarv Phalacrocorax carbo scapula FAH b Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone humerus 2 1 med muligt snitspor 2778 FAH c Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone phalanx 1 ant FAH a Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus FAJ a Spurvefugl Passeriformes carpometacarpus 1 spurvestørrelse 2822 FAG b Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone carpometacarpus FAG a Skarv Phalacrocorax carbo metatarsale FAE a Skarv Phalacrocorax carbo radius FAE b Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus FAF a Skarv Phalacrocorax carbo mandibula FAF b Skarv Phalacrocorax carbo sternum 1 snitspor 2862 FAF c Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post EYZ a Skarv Phalacrocorax carbo phalanx post. 1 muligt snitspor 2880 EYZ b Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus 1 muligt snitspor 2882 WZ a Skarv Phalacrocorax carbo tibiotarsus EYX a Drossel? Turdidade tarsometatarsus EYR a Skarv Phalacrocorax carbo tarsometatarsus EYR a Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone coracoid OO a Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone humerus OO j Råge/krage Corvus frugilegus/c. corone palanx post OO f Skarv Phalacrocorax carbo carpometacarpus OO e Skarv Phalacrocorax carbo coracoid 3 16