Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem.
|
|
- Bjørn Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring og omtrent to km nord-nordøst for stationsbyen Vrå. Undergrunden består af moræne- og smeltevandssand, vest og syd for Vrejlev Kloster findes kløfter med smeltevandstørv, der er tilløb til Rakkeby Å mod vest og Vrejlev Bæk mod syd. Jordbunden er de fleste steder i sognets sydlige del af lettere beskaffenhed, sandet muld. Kulturmiljømorådet omfatter det nærmeste indsigtsområde til klosteret og klosterkirken. Tid 1200-tallet og frem. Karakteristik Vrejlev Kloster Hvornår Vrejlev Kloster er grundlagt, vides ikke med sikkerhed, men det er sket i tidsrummet mellem 1215 og 1253/1254, da det vides i 703
2 funktion på sidstnævnte tidspunkt, og 1268 betænkes klosteret i et testamente. Vrejlev Kloster var et nonnekloster for præmonstratenser-ordenen med Børglum Kloster som hovedkloster. Vrejlev Kloster J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave Klosterbygningerne, beliggende syd for kirken, bestod oprindelig af to store, fritliggende grundmurede huse, oprindelig med kamtakkede gavle. Klosterets grundplan afviger fra det normale firfløjede klosteranlæg, da klosterets vestfløj ligger syd for sydfløjen. Sydfløjen, nonnefløjen, fra 1400-tallet fremstår som en teglhængt bygning i to stokværk opført af munkesten. Vinkelret på nonnefløjen og siden 1760, hvor begge bygninger forlænges, sammenbygget med denne ligger vestfløjen, der i klostertiden fungerede som klosterets økonomibygning bl.a. med køkken samt opholdssted for lægfolk tilknyttet klosteret. Også denne bygning er i to stokværk, teglhængt, og opført på ældre kældre. Fløjen blev efter brand i 1914 genopbygget og ombygget 1918 med tårn og udløberfløj mod vest. Vrejlev Kloster set fra nordøst. Nonnefløjen var i det øverste stokværk indrettet med tolv celler til nonnerne. I den nedre etage fandtes bl.a. deres spisesal. Bygningen blev fredet i I nyere tid har fløjen tjent som kornmagasin, mejeri, smedie og beboelse. 704
3 Mellem nord- og sydfløj har der ikke stået egentlige bygninger, men smalle korsgangsfløje har været opført mod øst og vest mellem kirke og sydfløj. Fundamenter til korsgangsfløjene er påvist ved udgravning, og ved bygningsarkæologiske undersøgelser er de ligeledes påvist. Kirke, sydfløj og korsgangsfløjene indrammede en lukket klostergård, næsten kvadratisk og ca. 40 m på hver led. Klostergården tjente også som nonnernes kirkegård. Den til klosteret hørende ladegård antages at have ligget syd for klosteret og i forbindelse med vestfløjen. En synsforretning foretaget ca nævner 15 bygninger, blandt disse en lade på 19 fag opført i bindingsværk og med stentag, en kostald 15 fag lang ligeledes i bindingsværk og stråtægt samt en smedie. Desuden omtales to mølledamme og fem fiskedamme hørende til klosteret. Yderligere en indhegnet liden have med nogen træer udi. Gårdspladsen set fra nordøst. Adgangen til klosteret har oprindeligt været fra syd gennem ladegården. Langs vestsiden af vestfløjen har en vej ført til kirken. I nyere tid er en asfalteret vej ført henover klostergården. Vejen er i dag blind. Det har afstedkommet planer om, ved et mageskifte mellem Vrejlev Kirkes Menighedsråd og Vrejlev Klosters nuværende ejer, at nedlægge vejstykket og føre en ny vej nord om kirken. Samtidig er der planer om delvist at genskabe klostergården. Ved reformationen overgik Vrejlev Kloster til kronen, der sørgede for de resterende nonners underhold, mad og klæder frem til omkring 10. Kronen afhændede klosteret i 1575, og samme år blev fem af klosterets gårde lagt sammen til en ny hovedgård, Rønnovsholm. Fire gårde og 14 husmandsbrug udstykkedes i 1905 fra hovedgårdens jorder, ligesom plantagen Poulstruplund blev solgt fra. Avlsgården genopførtes i 1906 efter en brand og er fra 1932 til i dag blevet gennemgribende ombygget og moderniseret. Vrejlev Kloster drives i dag som landbrug med planteavl, bælgfrugter, grovfoder, kartofler, korn og 300 stk. malkekvæg, desuden traditionel skovdrift. I en periode, sluttende 1990, var her også fasanopdræt. Ager 180 ha, eng 25 ha, skov 40 ha, forpagtet jord 187 ha, samlet areal ialt 432 ha. 705
4 Klosterkirken Klosterkirken menes at være bygget omkring 1160, ikke som kirke for et nonnekloster, men som kirke for et konvent af præmonstratenser-korherrer. Kirken er viet til Sct. Nikolaus, skytshelgen for søflok, handelsrejsende og børn. Vrejlev Klosterkirke set fra syd. Kirken var nordfløjen i det nonnekloster, der oprettedes, efter munkene flyttede fra Vrejlev til Børglum. Den var oprindeligt opført i granitkvadre som en romansk, treskibet basilika med kor og apsis. Kirken fremstår i dag som en gotisk, toskibet hallekirke efter en stor ombygning før 1500, hvor det oprindelige 15 meter lange kor blev ændret til en forlængelse af selve kirkerummet. Samtidig blev det sydlige sideskib revet ned, og kirken fik sit nuværende meget langstrakte udseende med tårnet placeret skævt i forhold til midtaksen. Betydelige dele af den oprindelige kvaderstensbygning er bevaret i kirkens nordmur og vestgavl samt i en dobbeltarkade i sydmuren til det nu forsvundne sydskib. Bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med en større restaurering i 1987 viste, at kirken har haft en række vinduer placeret lavere end de nuværende. Desuden fremkom der spor, som tydede på, at kirken på et tidspunkt havde været hærget af en brand. Det kan være efter denne brand, at det sydlige sideskib blev revet ned, og nordskibets mur samtidig forhøjedes, næsten svarende til midterskibets, med granitkvadre vekslende med felter opmuret med munkesten. Et gravkapel, det Holstein-Juelske, i kirkens nordøstre hjørne indeholder kister med de jordiske rester af et par tidligere ejere med gemalinder af Vrejlev Kloster. I 1874 købte en kreds af beboere kirken af den daværende ejer, og i 1916 overgik kirken til selveje. Bevaringstilstand Kulturmiljøets struktur er delvis bevaret. Vrejlev Kloster Klosterets oprindelige funktion forsvandt med reformationen. Siden 706
5 reformationen har driften primært udmøntet sig i landbrug. I nyere tid, fra 1905 og frem, også skovbrug. Hovedgården har været ude for funktionstømning ved nedlæggelse af møllerivirksomhed og frasalg af plantage samt jord, desuden er i perioden inddraget arealer fra hovedgårdens jorder til byudvikling i Poulstrup. Tiltag til hovedgårdens drift er skovrejsning af betydelige arealer i perioden Hertil må også nævnes hovedgårdens forpagtede arealer, 187 ha, der er større end egne dyrkede jorder, 180 ha. Hovedgårdens bygningsstruktur er ikke ændret afgørende mellem 1820 og 1885, men efter branden i 1906 blev der opført nye ladebygninger. Mellem og igen i 1990 er avlsbygningerne blevet udbygget mod syd. Hverken nonnefløj, klosterets oprindelige sydfløj eller vestfløjen fremstår i oprindelig stand, hvor ombygninger og brand er medvirkende hertil. Dette til trods må bevaringstilstanden betragtes som god. Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke er bevaret i den form, kirken fik efter ombygningen i middelalderen. Bygningen tjener stadig samme formål som oprindeligt, som gudshus, dog med en indholdsmæssig ændring efter reformationen. Efter restaureringen i 1987 og løbende vedligeholdelse må bevaringstilstanden betegnes som god. Nye avlsbygninger ved Vrejlev Kloster. Sårbarhed og virkemidler Vrejlev Kloster Et uheldigt tiltag er vejen mellem kirken og nonnefløjen hen over den tidligere klostergård. Der bør fremtidigt undgås monstrøse og skæmmende alvsbygninger tæt på hoved- og nonnefløj. En virkning i positiv retning vil være en retablering af klostergården. Hovedbygningen med tårn og udløberfløj samt nonnefløjen er beskyttet mod uheldige tiltag ved fredningen af 1918, der i 1982 blev udvidet. Desuden er oprettet en bevaringsdeklaration. Et karakteristisk træk er hovedfløjen bastanthed og det massive tårn ved sydgavlen. 707
6 Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke og de nærmeste omgivelser skulle være sikret mod uheldige tiltag, dels ved den særlige lovgivning omkring folkekirker, og dels ved en såkaldt Provst Exner-fredning. Karakteristisk er kirken i sig selv. Den høje, slanke og set fra øst eller vest skæve bygning virker på en måde imponerende og egentlig ikke som hjemmehørende på stedet. Man kunne have forventet en mere ydmyg fremtoning. Bonitering Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke er hver for sig repræsentative som type, dels som hovedgård, dels som folkekirke. Som gældende for Børglum Kloster er der også her tale om to modpoler, og ind til videre i bogstavelig forstand på hver sin side af vejen, den gejstlige i form af kirken nord for, den verdslige i form af hovedgården syd for vejen over den tidligere klostergård. Kulturmiljøet udviser diversitet, miljø med religiøst præg og hovedgårdsmiljø. Oplevelsesværdien omkring Vrejlev Kloster kunne måske umiddelbart synes beskeden, men kun fantasien sætter grænser, når man står mellem kirken og den tidligere nonnefløj og forestiller sig de manglende og tidligere forbindende klosterbygninger. Kontekst/sammenhænge Vrejlev Kloster og Vrejlev Kirke har en klar sammenhæng med Børglum Kloster og visse sammenhænge med Dronninglund (Hundslund) Kloster. Vrejlev og Børglum Klostre blev begge bygget af samme munkeorden, præmonstratenserne. Vrejlev Kloster var søsterkloster til Børglum. Sammenhængen til Dronninglund Kloster ligger i, at begge steder er en tidligere klosterkirke overgået til folkekirke. Desuden er der begge steder bevaret en klosterfløj i forbindelse med kirken. Anvendt kildemateriale Andersen, M.: Om Børglum og Vrejlev Klostre. Vendsyssel Årbog Danske Slotte og Herregårde. Bd. 10. Kbh Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark (Syddansk Universitet). Fredede bygninger Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet. Geologisk jordartskort 1: IV NV, Vrå. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Jørgensen, Jens Anker og Thomsen, Bente: Gyldendals bog om danske klostre Kraks større gårde og skove og La Cour, J. C. B.: Danske gårde. Bd Lorenzen, Vilh.: De danske klostres bygningshistorie. Bd. VI Quistorff, Helge V.: Slotte og herregårde i Nordjylland Riemann, Peter: Vrejlev Klosters historie. Hjørring Trap, J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København VHM beretningsarkiv. J.nr. 097/1984. Vrejlev Kloster. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 708
Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29
Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereBirkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereLerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser
Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereTilstandsvurdering MARIBO BIRGITTINER- KLOSTER HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 04-11-2015 CHA MARIBO BIRGITTINER- KLOSTER Fr.nr.4523:7 HISTORIE Maribo birgittinerkloster stiftedes i 1416. Klosteret bestod af den centrale klosterkirke og nord herfor et søsterkloster
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereGårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage
Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereVitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm
Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Kulturmiljø nr. 76 Tema Forhistorisk tid, miljøer med religiøst præg, Emner Stenalderboplads. Kloster, hovedgård, tingsted Sted/topografi
Læs mereTolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTRET MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 6/10 2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen, Troels Ø. Jørgensen. Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereBindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.
Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereGødsholmvej 1, Appenæs
Gødsholmvej 1, Appenæs Besigtiget 3.5.2018 af Anja Andersen, Susanne Outzen og Stig Håkansson v. tilstedeværelse af ejer og dennes rådgiver. Kulturmiljøet Huset skønnes at være opført i 1800-tallet, men
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18
Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SINDINGGÅRD HERNING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2013-7.82.07/657-0001 Kommune: Herning Kommune Adresse:
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TRESUREN AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Vægterpladsen
Læs mereANDUVNINGSFYR 1747-1837
ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereTidstavle Gudum kirke
Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT JØRGENS HOSPITAL KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRoskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård
Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene
Læs mereHJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER
HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er udarbejdet
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereNøragergaard. en bygnings historie. Af Bente Springborg
Af Bente Springborg Nøragergaard en bygnings historie Nøragergaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1404. Gården, der ligger i Nørager bys sydøstlige udkant, Durup
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereRyegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereTORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereVogn Bjørnager Højen Eskær
Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets
Læs mereTilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER
Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mereSANKT CLARA KLOSTRETS KÆLDER ODENSE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT CLARA KLOSTRETS KÆLDER ODENSE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.03.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.02/461-0001 Kommune: Odense Kommune
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereDRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/810-0001 Kommune: Brønderslev
Læs mereBeretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :
Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE 61-65 KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MELLEMGADE 52 AALBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/851-0001 Kommune: Aalborg Kommune Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereLoge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016
Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereMESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/440-0001 Kommune: Kerteminde Kommune Adresse:
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereNÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereSankt Peders Stræde 8
Sankt Peders Stræde 8 (RK-Rosk.udv-1) Indkørslen fra Sankt Peders Stræde 8, 2012, Roskilde Kloster Roskilde Kloster Roskilde Klosters hovedbygning er oprindeligt bygget omkring 1550-1565 som en herregård,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 7B MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.10.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord Kommune Adresse:
Læs mereTilstandsvurdering SKOVGÅRD
Tilstandsvurdering 17-02-2016 JFR SKOVGÅRD Fr.nr. 1917:35 HISTORIE Senmiddelalderligt firkantet borgbanke fra formodentligt ca. år 1500 med stensatte sider og delvis tørlagt grav. Borgbanken har ensidet
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KIRKEGÅRDSGADE 3 AALBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/851-0001 Kommune: Aalborg Kommune Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Læs mereMårup Kirke (skov nr. 50)
Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har
Læs mereAfstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km
Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereOPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R OPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FUGLSANGSGADE 12-14 OG KIRKEGADE 5 MARIAGERGJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10. 2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FAVRHOLM HILLERØD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.01.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/219-0001 Kommune: Hillerød Kommune Adresse: Roskildevej
Læs mereVEDBYGÅRD SORØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R VEDBYGÅRD SORØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.12.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/340-0001 Kommune: Sorø Kommune Kommune Adresse: Hovsøvej
Læs mereAAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE
AAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.08.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010-7.82.07/326-0001 Kommune: Kalundborg Kommune Adresse: Aagaardsvej 11B, Gørlev Betegnelse:
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereBØRGLUM KLOSTER HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BØRGLUM KLOSTER HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860/0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT LAURENTIUS TÅRN, RÅDHUSTÅRNET ROSKILDE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 5.10.2011 Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/265-0001 Kommune:
Læs mereAggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.
Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige
Læs mereBygningsbeskrivelse Boltinggård Gods
Bygningsbeskrivelse Boltinggård Gods Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Boltinggård Gods 18 I 06 I 2013 Forord Boltinggaard Gods er en hovedgård,
Læs mere