Ansøgning om frikommunestatus

Transkript

1 Click here to enter text. Ansøgning om frikommunestatus «edocaddresscivilcode» Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K frikommuner@im.dk Ansøgning om frikommunestatus Aalborg Kommune ansøger hermed om at få status som frikommune. Et enigt Aalborg byråd besluttede på sit møde den 28. februar 2011 at ansøge om, at kommunen får status som frikommune. Aalborg Kommune ser frikommuneforsøget som et kærkomment initiativ til at følge op på de afbureaukratiseringsinitiativer, regeringen hidtil har sat i værk. Intentionerne, som de er beskrevet i Indenrigs- og Sundhedsministerens brev af 22. december 2010, lægger op til at også mere vidtgående afbureaukratiseringsforsøg kan afprøves. Det er intentioner, som Aalborg Kommune fuldt ud kan tilslutte sig. 7. marts 2011 Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: LBJ Cvr nr.: Det er Aalborg Kommunes opfattelse, at der er for mange statslige bindinger, der lægger hindringer i vejen for, at kommunerne for alvor kan optimere ressourceanvendelsen. At få afprøvet bæredygtigheden af forskellige regelforenklingsforsøg, men også mere vidtgående styringsmæssige initiativer er efter Aalborg kommunes opfattelse påkrævet og kommunen er meget interesseret i at medvirke i frikommuneforsøget med egne initiativer. Kommunernes situation, hvor der på den ene side opleves en fortsat stigende efterspørgsel efter kommunale ydelser og hvor der på den anden side ikke er udsigt til stigende økonomisk råderum gør sådanne initiativer endnu mere påkrævet. Det er Aalborg Kommunes håb og intention, at de nedenfor beskrevne forsøg såfremt kommunen opnår status som frikommune vil vise sig bæredygtige og have en mærkbar effekt ikke kun for Aalborg Kommune, men til gavn for alle kommuner i landet. Aalborg Kommune har som udgangspunkt valgt at pege på tre områder, hvor kommunen finder, at der er et stort behov for afbureaukratisering. Det er beskæftigelsesområdet, folkeoplysningsområdet og den fysiske planlægning. Aalborg Kommune vil eventuelt senere supplere med yderligere forslag. Beskæftigelsesområdet. Jobcenter Aalborg er meget interesseret i at nedbringe tiden, der går med administration og bureaukrati på beskæftigelsesområdet. Derfor har Jobcenter Aalborg også deltaget aktivt i Beskæftigelsesministeriets forskellige afbureaukratiseringskampagner og senest stillet forslag i forbindelse med kampagnen Væk med bøvlet. Desuden har Beskæftigelsesudvalget i oktober måned 2010 besluttet, at indsende 3 ansøgninger om udfordringsret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Aalborg Byråd Boulevarden Aalborg

2 Formål og indhold i frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet. Det er oplagt, at beskæftigelsesområdet indgår i et frikommuneforsøg, idet målinger har vist, at der går 45 minutter af hver time med kontrol og administration. Baggrunden herfor er blandt andet at hele beskæftigelsesområdet er meget regel- og procesreguleret med rettigheder og pligter for såvel de ledige som for kommunerne. Lovgivningen er kendetegnet ved, at indsatsen og kravene til de ledige i de forskellige målgrupper er fuldstændig ens, idet hovedtanken er, at alle skal have den samme indsats. Der er ofte tale om en minimumslovgivning, hvor kommunerne som minimum er forpligtiget til en bestemt indsats, men har mulighed for at give en indsats udover minimum, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt. Opfyldelse af minimumskravene i lovgivningen er ofte så krævende, at der ikke er personaleressourcer til en indsats, som ligger udover minimumsindsatsen. Der er en forventning om, at følgende forudsætninger kan opfyldes i et frikommuneforsøg: at Aalborg Kommune får frihed til selv at tilrettelægge den første kontakt/den indledende samtale og herefter sammen med de ledige kan aftale det videre samtale- og aktiveringsforløb at alle ledige løbende vil have ret til en samtale hvis de ønsker det I anden fase af ansøgningsprocessen vil Aalborg Kommune uddybe og beskrive de overordnede rammer for prioriteringer af indsatsen. Ud over de umiddelbare forslag vil Aalborg Kommune undervejs i forsøgsperioden konkretisere andre afbureaukratiserings- og forsøgstiltag baseret på tidligere stillede forslag eksempelvis i relation til den lovbestemte opdeling af indsatserne mellem jobcenteret og den sociale indsats, som i det daglige afføder megen ressourcekrævende koordinering henover snitflader. Forventede resultater. Det forventes, at tidsforbruget til administration og kontrol reduceres og at der dermed flyttes tid fra meningsløse samtaler og aktivering til en tættere dialog og kontakt med de ledige, samtidig med at indsatsen i højere grad målrettes den lediges og virksomhedernes behov. At den forbedrede beskæftigelsesindsats fører til at flere ledige hjælpes hurtigere ud af forsørgelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Samt at flere ledige udtrykker tilfredshed med tilrettelæggelsen af samtale- og aktiveringsforløbet. Målgruppe. Samtlige ledige i Aalborg Kommune - forsikrede ledige, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og revalidender dvs. målgruppe 1,2,3 og 4 i henhold til 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Folkeoplysningsområdet. Indenfor fritidsområdet peges på en række dispensationsansøgninger i forhold til nedenstående kapitler og i Folkeoplysningsloven og bekendtgørelser. Generelt om de beskrevne initiativer: 2/6

3 Formål: Formålet med Aalborg Kommunes ansøgning om Frikommunestatus i forhold til væsentlige dele af Folkeoplysningsloven er begrundet i følgende: At afprøve mulighederne for generel afbureaukratisering og administrativ forenkling på væsentlige områder af lovgivningen - for både foreninger/borgere og den kommunale administration At skabe en mere fleksibel og tidssvarende "ramme" for området - ikke blot i forhold til folkeoplysende foreningsarbejde men generelt i forhold til aktiviteter og initiativer inden for fritidsområdet. Økonomi: Frikommuneforsøget afvikles inden for eksisterende økonomiske rammer. De enkelte initiativer: Aftenskoleområdet: Folkeoplysningsloven kapitel 4-8 og 11 samt Folkeoplysningsbekendtgørelsen kapitel 8-17 Aflæggelse af regnskab Dispensation for ovennævnte paragraffer vil gøre det muligt, at udarbejde et helt nyt tilskudssystem på aftenskoleområdet herunder administrative lettelser. Bekendtgørelse nr. 535 af 15 maj 2003 om løn og ansættelsesvilkår mv. på aftenskoleområdet. Dispensation for Dispensation for ovennævnte paragraffer vil bl.a. gøre det muligt at løn differentiere i forhold til undervisere inden for aftenskoleområdet.(undervisning i nærmere bestemte fag kan aflønnes med en højere løn end andre fag - underviserens baggrund/uddannelse kan udløse en højere løn herunder tiltrække kvalificeret medarbejdere) Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 (folkeoplysningsbekendtgørelsen). Dispensation for kap og 20. Dispensation for ovennævnte paragraffer vil gøre det muligt at afskaffe "de mellemkommunale refusioner" Der er vigtigt at understrege at en dispensation for netop disse paragraffer kræver at ministeriet er indstillet på at indgå i "forsøg" i forhold til en bloktilskudsudligningsmodel. Afskaffelse af de mellemkommunale refusioner vil betyde en væsentlig administrativ lettelse. Foreningsområdet/aftenskoleområdet: Folkeoplysningsloven kapitel 2-4 stk. 4 og 1 stk. 1 og 5 i lov nr af 27 dec Dispensation for ovennævnte paragraffer vil gøre det muligt at kommunen udarbejder egen procedure for indhentelse af erklæring om indhentelse af børneattest. Folkeoplysningsloven - kapitel 6-22 stk. 4 og 5 Dispensation for ovennævnte vil gøre det muligt at differentier i forhold til foreningers betaling for brug af kommunale faciliteter. Man kan forestille sig, at der i forbindelse med nybygning eller omfattende renoveringer af kommunale lokaler bliver indgået specielle aftaler med de foreninger der skal anvende sådanne lokaler om, at de skal betale en højere leje en andre foreninger Der kan være tale om en form for undtagelsesbestemmelse som træder i kraft når en forenings ønsker til lokaler kan tilgodeses med en forhøjet egen forrentning 3/6

4 Sådanne aftaler skal naturligvis indgås i tæt dialog med de respektive foreninger.. Folkeoplysningsloven kapitel 7-23 til 28 Dispensation for ovennævnte paragraffer vil åbne op for et mere fleksibelt system i forhold til tilskud til foreningers brug af private lokaler. Det vil være muligt, at udarbejde lokaletilskudsmodeller hvor der f.eks. ydes forskelligt tilskud til foreningernes udgifter til husleje og foreningernes udgifter til lys vand og varme. Konkret kan man forestille sig en model, hvor lokaletilskuddet samlet set for hele foreningsområdet udgør min. 65 % - for aftenskoler min. 75 %. Folkeoplysningsloven - kapitel 8-29 til 32 Dispensation for ovennævnte paragraffer vil gøre det muligt for fritidsområdet at udarbejde egne retningslinjer for foreningernes aflæggelse af regnskab. Det vil blive muligt at digitalisere foreningernes indsendelse af regnskaber. Dette er ikke muligt med gældende lovgivning, da der stilles krav om at regnskabet skal være underskrevet at samtlige bestyrelsesmedlemmer. Foreningsområdet: Folkeoplysningsloven kapitel Dispensation for ovennævnte paragraf vil gøre det muligt at afvikle distriktsforeningsbegrebet. Administrationen i forbindelse med distriktsforeninger er tidskrævende og besværlig specielt for distriktsforeningerne Dispensation for denne paragraf vil medføre krav om økonomisk kompensation fra distriktsforeningerne (paraplyorganisationer). Dette krav kan evt. imødekommes gennem en fastlåsning af det nuværende tilskud fra regionens kommuner. Den fysiske planlægning. Hovedtemaet for denne del af ansøgningen om at få status som frikommune, er at arbejde for en afbureaukratisering af planlægningen på en række konkrete områder, hvor kommunen mener, at der ved optimering og justering af arbejdsgange og processer vil skabes en merværdi for både borgere, embedsfolk og politikkere i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Nedenfor er angivet en række overordnede forsøgsbeskrivelser, som angiver nogle konkrete områder, hvor vi umiddelbart ser de største muligheder. Generelt set er formålene og målgrupperne for de enkelte forsøgsbeskrivelser de samme dog med lidt forskellige nuancer. Udgangspunktet for at dyrke de eksisterende arbejdsgange og processer er at skabe en forbedret service for kunderne (såvel interne som eksterne) i form af en hurtigere sagsbehandling og en mere smidig planlægningsproces. Samtidig vil det give mulighed for at lave en mere målrettet sagsbehandling og planlægning, der i langt højere grad end i dag er i stand til at agere i markedet. Overordnede forsøgsbeskrivelser Sætte overlæggeren for lokalplanpligten højere I dag laves enten en byggetilladelse, eller en stor og forkromet planproces efterfulgt af en byggetilladelse. Der må findes en mellemform, der muliggør byggerier med tidsbegrænsede tilladelser, hvor planlægningshensyn er indarbejdet i tilladelsen, ligesom kommunerne i dag gør med fx landzonetilladelser. Så behøver man ikke forkromede planprocesser og man kan agere hurtigt i markedet. 4/6

5 I områder hvor der ikke er lokalplan, men hvor et projekt er lidt i gråzonen i forhold til lokalplanpligten, kunne man overveje at lade udfaldet af en screening (som forholder sig fagligt til projektet, områdets karakter og påvirkningen heraf mv.) være udslagsgivende for, om der skal laves lokalplan, eller om der kan gives en byggetilladelse. I sådanne tilfælde kunne man overveje, om byggetilladelsen skulle udvides, så den medtager nogle af de mere planlægningsorienterede forhold, som vi kender fra landzonetilladelserne. I dag er det sådan, at et projekt enten kan gennemføres med en byggetilladelse eller efter en meget tung og dyr lokalplanproces. Hvis man kunne finde en mellemform, hvor de sager som kræver en planlægningsmæssig stillingtagen, kunne løses i en reguleringsplan for den enkelte ejendom og give en byggetilladelse med planlægningsvilkår i støttet af den eksisterende kommuneplanlægning for området kan man opnå samme resultat for mindre bureaukrati. Man bør tidsbegrænse en sådan tilladelse, så bygherren skal realisere projektet inden X år, hvorefter det bortfalder. På den måde kan byudviklingen gøres mere fleksibel i forhold til markedet. Lade lokalplaner overskrive kommuneplanen Hvorfor gennemføre kommuneplanprocesser når få, nærmest bagatelagtige ændringer er eneste årsag. Lad os fokusere debatten omkring lokalplanen, og konsekvensrette kommuneplanens detaljer administrativt bagefter. Der laves mange lokalplaner med kommuneplantillæg, hvor kravet om kommuneplantillæg alene skyldes mindre justeringer i f.eks. bebyggelsesprocent eller anvendelsesbestemmelser indenfor samme miljøklasse. Med andre ord kommuneplantillæg hvor områdets karakter stadig skal være den samme, men hvor små detaljer skal rettes ind. Man kunne overveje at lade lokalplanen overskrive kommuneplanen på visse punkter og indenfor en bagatelgrænse som er fagligt og demokratisk forsvarlig. Altså vende rammestyringsprincippet på hovedet I 2010 var 40 % af vores lokalplaner ledsaget af et kommuneplantillæg, og langt de fleste er af typen som ovenfor skitseret. Kommunen har indtryk af, at mange af landets kommuner laver de fleste af deres lokalplaner som projektlokalplaner, hvor det egentligt er byggeprojektet, man politisk siger ja tak til og så rettes planlægningen ind efter projektet. Forslaget er en naturlig konsekvens af denne praksis. Udvide adgangen til at dispensere fra en lokalplan Nogle lokalplaner laves som følge af juristeri og har ingen konsekvens for et områdes karakter eller miljøprofil. Lad os bryde dogmet og gøre det muligt i visse tilfælde at give dispensationer fra lokalplanernes anvendelsesbestemmelser. Nogle gange laves en lokalplan, fordi der mangler en anvendelsesbestemmelse i en lokalplan (f.eks klinikker i et område der kan bruges til kontorer). I mange tilfælde vil det være miljømæssigt forsvarligt og vil ikke ændre områdets karakter, selv om man skulle finde på at dispensere efter planens anvendelsesbestemmelser. Men vi må jo ikke dispensere fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser, så vi laver en lokalplan i stedet for. Det er en meget tung og dyr proces at sende en lokalplan som fortrop for en mindre ændring, som næppe er synlig i et område. Man kunne overveje at give en bredere dispensationsadgang mod at den offentlige høring i denne fase bliver udvidet i forhold til planlovens nuværende dispensationsregler. Måske kunne man lave en screening, hvor man fagligt forholder sig til projektet (f.eks. efter bæredygtighedskriterier eller ud fra de beskrivelser, som den eksisterende planlægning giver for områdets karakter) og denne screening kunne sendes i høring sammen med projektet. Så kunne man give dispensation, hvis sådan en udvidet offentlig høring ikke giver væsentlige indsigelser, og således kun gennemføre en ny lokalplan, hvis der er optræk til ballade eller der fremkommer forhold, som 5/6

6 skal belyses nærmere i en egentlig planproces. Vi ville slippe for mange bagatellokalplaner på denne måde. Planer som primært tager sigte på juridisk rene linjer. Tidsbegrænsning for lokalplaner og reguleringsplaner samt mulighed for at ophæve gamle lokalplaner En tidsbegrænsning på visse lokalplaner og reguleringsplaner (jf. afsnittet Sætte overlæggeren for lokalplanpligten højere ) kan gøre planlægningen mere dynamisk og medvirke til, at de planer der udarbejdes også bliver virkeliggjort. Ligeledes vil det have stor værdi at kunne rydde op i forældede lokalplaner/byplanvedtægter, der binder et areal til en given anvendelse uden reel mulighed for at blive realiseret. Kommunen oplever at en del af de projektlokalplaner, der udarbejdes ikke bliver virkeliggjort. Men når lokalplanen er vedtaget er området låst til det konkrete projekt, hvilket giver problemer, når der kommer en ny ejer med nye idéer. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt, at der kunne indføjes en tidsbegrænsning i lokalplanen, hvor projektet skulle være startet op eller realiseret. Det vil dels forpligte ejeren mere i forbindelse med overvejelserne omkring at opstarte udarbejdelse af en lokalplan, og dels vil det være et mere dynamisk redskab for kommunen i de tilfælde, hvor en plan ikke bliver virkeliggjort, og planen umiddelbart efter tidsfristen ville bortfalde (eller evt. udstede ny tidsfrist). Samme overvejelser kunne være aktuelle at benytte i forbindelse med de reguleringsplaner, som vi har præsenteret i afsnittet Sætte overlæggeren for lokalplanpligten højere. Som det er i dag, kan vi i byzone kun ophæve en lokalplan med en ny lokalplan. Flere steder i kommunen er vi ude for gamle lokalplaner/byplanvedtægter, der udlægger arealer til en anvendelse på baggrund af et konkret projekt, som det ikke er sandsynligt vil kunne virkeliggøres. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at åbne mulighed for at kunne ophæve disse gamle planer uden at tilvejebringe en ny lokalplan. Dette kunne eksempelvis gøres med kommuneplanen, hvor det så var kommuneplanens rammer, der i stedet regulerede det pågældende areal. Det gælder for alle de beskrevne forsøg i ansøgningen, at de løber i hele frikommuneforsøgets periode. Aalborg Kommunes kontaktperson vedrørende ansøgningen er Lars Busk Jørgensen, lbuj@aalborg.dk., tlf Venlig hilsen Henning G. Jensen Borgmester Jens Kristian Munk Kommunaldirektør 6/6