Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland"

Transkript

1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udarbejdet af Niels Anker, Poul Sørensen, Morten Hørmann, COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon Telefax November 21

3 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Baggrund Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 8 2 Konklusioner Konklusioner 9 3 Social- og sundhedsområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 17 4 Faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent 96 5 Lærer- og pædagogområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering 12

4 2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 12 6 Faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent Bilag Metode og datagrundlag Sygefravær Deltidsbeskæftigelse Refereret litteratur 14.

5 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 1 Indledning 1.1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Det overordnede formål med analysen er at bidrage med viden om sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen efter velfærdsuddannede i Nordjylland. Udover resultaterne af fremskrivningerne indeholder rapporten tillige beregninger af, hvilke effekter en række udvalgte tiltag vil have på en eventuel risiko for mangel på arbejdskraft. Målet er at give Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, de nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner samt øvrige relevante aktører øget viden om regionens fremtidige behov for en veluddannet arbejdsstyrke på velfærdsområdet frem til 225. Det er således et mål, at kunne forbedre mulighederne for at handle proaktivt i forhold den forventede mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Analysen er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland og Det Rådgivende udvalg for Velfærdsuddannelser og Velfærdsteknologi. Analysen er gennemført i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland med deltagelse fra University College Nordjylland, SOSU Nord, Beskæftigelsesrådet og de nordjyske kommuner. Styregruppen har bestået af ledelsesrepræsentanter herfra og har været med til at kvalificere undersøgelsens indhold, design og udførelse gennem hele processen. Analysen og rapporten er udarbejdet af COWI. Baggrund 1.2 Baggrund Baggrunden for projektet er bl.a., at Nordjylland risikerer at mangle arbejdskraft fra 219. Det fremgår af Analyserapport 21 fra Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor der foretages en basal fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling under antagelse om en konstant erhvervsfrekvens svarende til 27-niveau og en befolkningsudvikling svarende til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Sammenholdes denne udvikling i arbejdsstyrken med en konstant efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 27-niveau, vil efterspørgslen efter arbejdskraft overstige udbuddet allerede fra år 219.

6 4 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland I den beregning er der ikke taget højde for, om arbejdsstyrkens kvalifikationer passer til de kvalifikationer, der efterspørges. I dag har omkring en tredjedel af befolkningen i Region Nordjylland i alderen år ingen kompetencegivende uddannelse. Da udviklingen går i retning af øget efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse, indebærer det risiko for, at der i fremtiden vil blive udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft i regionen, hvis der ikke sker ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Særlig stor udfordring, hvad angår de velfærdsuddannede Udfordringen er særlig stor, hvad angår de velfærdsuddannede, hvor der allerede i dag er mangel på en række faggrupper, og hvor den demografiske udvikling vil betyde et pres på både udbuds- og efterspørgselssiden. Dels vil stigningen i antallet af ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet alt andet lige forværre den nuværende mangelsituation, dels vil det større antal ældre betyde øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og dermed efter velfærdsuddannet personale. Det er imidlertid svært at spå om, hvor stor manglen på velfærdsuddannede vil blive i de kommende år, og hvilke faggrupper der vil blive ramt særligt hårdt. På denne baggrund er Sektoren for Regional Udvikling i Region Nordjylland, HR-afdelingen i Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland gået sammen om at finansiere denne analyse, der belyser behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Faggrupper Fremskrivningerne er udarbejdet og har til formål at bidrage med viden om sammenhængene mellem udbud og efterspørgsel efter følgende velfærdsuddannede faggrupper: Social- og sundhedsområdet: Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent. Lærer- og pædagogområdet: Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent..

7 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5 Kontekst Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt udarbejdede i år 2 de to rapporter "Mangel på arbejdskraft - myte eller realitet" og "Rekruttering i Nordjyllands Amt ". På grund af de seneste 1 års befolkningsudvikling, udviklingen i uddannelsessøgende samt arbejdsmarkedsudviklingen i regionen udgør disse to rapporter ikke længere et tilstrækkeligt grundlag for den regionale HRudvikling, og den foreliggende fremskrivning af behovet for velfærdsuddannede skal således ses som en videreførelse og fornyelse af amtets tidligere arbejde på området. Fremskrivningerne giver et billede af, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel for disse faggrupper kan ændre sig over tid - samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag vil kunne have på eventuelle ubalancer. Forbehold Tekniske fremskrivninger af denne type er forbundet med usikkerhed. En række faktorer kan således både påvirke og modvirke tendenser til ubalancer inden for de enkelte fag- og uddannelsesgrupper. Finansministeriet (29) giver følgende eksempler på dette: Uddannelsesvalget blandt unge samt dimensioneringen på uddannelser med flere ansøgere end pladser Gennemførelsestid og frafald i uddannelsessystemet Ændret tilgang til beskæftigelse inden for et givet fag, herunder bl.a. tilgang af udenlandsk arbejdskraft og skift til eller fra privat beskæftigelse Etablering af merituddannelser og øget brug af realkompetencevurdering i forhold til grunduddannelser Tilbagetrækningen blandt ældre medarbejdere Fastholdelsen af medarbejdere mere generelt Arbejdstiden for de nuværende medarbejdere Muligheden for at ansætte personer fra beslægtede faggrupper med relevante kompetencer, hvor rekrutteringssituationen er bedre Ændret opgavefordeling blandt faggrupperne At der indføres arbejdskraftbesparende ny teknologi eller gennemføres andre forbedringer af arbejdsgangene At efterspørgslen som følge af løbende prioriteringer eller ændrede befolkningsudsigter vokser i en anden takt end forudsat. COWI har søgt at indhente viden om forventede tendenser i disse og andre relevante faktorer. Metode og datagrundlag I forbindelse med projektet har vi foretaget en gennemgang af udvalgt litteratur og statistik, interviewet udvalgte nøglepersoner med særligt kendskab til området, foretaget analyser af den historiske udvikling på grundlag af en database baseret på individbaserede data fra Danmarks Statistik samt gennemført to workshops med nøglepersoner inden for området. Den indhentede viden er blevet anvendt på flere måder: dels ved fastlæggelsen af de beregningstekniske forudsætninger for fremskrivningen, dels ved vurderingen af effekten af tiltagene og dels i forbindelse med vurderingen af resultaterne af fremskrivningerne, effekten af tiltagene og områder, hvor der er behov for en indsats.

8 6 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Resultaterne Fremskrivningerne må dog ikke opfattes som prognoser for den mest sandsynlige udvikling i Nordjylland, men som beregningstekniske redskaber, der viser, hvordan udbud og efterspørgsel ville udvikle sig frem til 225 under de anvendte forudsætninger, såfremt udbud og efterspørgsel var uafhængige af hinanden. Fremskrivningerne kan dermed give et billede af nogle tendenser, der kan belyse, hvor der kan opstå overskud eller mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvor sådanne tendenser kan blive forstærket, hvis de anvendte forudsætninger bliver til virkelighed, samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag må forventes at have. Set i det lys er en væsentlig del af formålet med fremskrivningerne at skabe grundlaget for en indsats, der kan sikre, at de fremskrevne ubalancer ikke bliver morgendagens realiteter. 1.3 Metode og datagrundlag Den anvendte metode, datagrundlaget for fremskrivningerne og beregningerne af effekten af udvalgte tiltag er beskrevet udførligt i kapitel 7. Scenarier Fremskrivning af efterspørgslen - fire scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet. Branchescenariet: Brugergruppescenariet: Uddannelsesscenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for branchen. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen inden for branchen undervisning. Udviklingen i branchen er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 1. Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe, som den pågældende uddannelse hører ind under. For sygeplejersker svarer det f.eks. til udviklingen i efterspørgslen efter personer med 1 Se evt. mere om LINE-modellen i afsnittet om metode og datagrundlag i bilaget sidst i rapporten..

9 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7 mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 2. Nulvækst-scenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Fremskrivning af udbuddet Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland Befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper, der har fuldført de pågældende uddannelser Udviklingen i tilgangen til uddannelserne Befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken De forventede effekter af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen således, at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227. Effekter af udvalgte tiltag Vurdering af effekterne af udvalgte tiltag rettet imod at reducere risikoen for mangel på arbejdskraft For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på arbejdskraft, præsenteres beregninger af, hvor stor en del af underskuddet der må forventes at kunne dækkes af de følgende tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i Dette scenarie er beskrevet yderligere i kapitel 4 og 6 og i afsnit 7.1 i bilaget.

10 8 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Beregningerne af effekterne af disse tiltag er foretaget som en 'alt andet lige analyse', hvor der varieres på en parameter af gangen. Tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget: På grundlag af data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper der arbejder inden for faget henholdsvis har forladt faget. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at tilbagerekruttere 25 % af dem, der har forladt faget. Reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %: Ved hjælp af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er omfanget af sygefravær blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland blevet beregnet. Dette sygefravær antages af beregningstekniske årsager at være repræsentativt for alle i faggruppen. På det grundlag er der foretaget beregninger af, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at reducere sygefraværet med 25 %. Reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %: Det Fælleskommunale Løndatakontor har leveret information om omfanget af deltidsarbejde - i form af beskæftigelsesgrader - blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsesgraderne i de enkelte faggrupper antages af beregningstekniske årsager at være repræsentative for alle i faggruppen. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man reducerer omfanget af deltidsarbejde i faggruppen med 25 %. Øget tilgang til uddannelserne: Med udgangspunkt i indsamlede uddannelsesdata - herunder tilgangen til uddannelserne i 29 - er det beregnet, hvad en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % i årene fremover vil betyde for udviklingen i arbejdsstyrken for de enkelte faggrupper. Det vil sige, at der går minimum et par år, før effekten heraf slår igennem på arbejdsstyrken. Udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. På grundlag af de beregnede erhvervsfrekvenser for de enkelte faggrupper i de relevante aldersgrupper er der foretaget beregninger af, hvad effekten vil være såfremt lønmodtagerne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - fra 215 og gradvist indfaset med et halvt år pr. kalenderår frem til 221. Rapportens opbygning 1.4 Rapportens opbygning Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i det følgende kapitel (kapitel 2). Derefter beskrives de overordnede udviklingstendenser inden for social- og sundhedsområdet i kapitel 3. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af fremskrivningerne af faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet. Lærer- og pædagogområdet behandles i kapitel 5, hvor de overordnede udviklingstendenser inden for området beskrives. Kapitel 6 præsenterer derefter resultaterne af fremskrivningerne for faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet. Kapitel 7 indeholder rapportens bilagsmateriale - herunder en grundig beskrivelse af datagrundlaget og den anvendte metode..

11 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 9 2 Konklusioner Dette afsnit indeholder analysens overordnede konklusioner. Det vil sige de overordnede resultater af fremskrivningen af behovet for velfærdsuddannede, mulige effekter af tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft samt konklusioner vedrørende de faktorer, som kan påvirke fremskrivningen. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne af analysen ikke kan opfattes som prognoser, men er udtryk for beregningstekniske fremskrivninger baseret på en række centrale forudsætninger om udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Større balanceproblemer på få områder 2.1 Konklusioner Ifølge fremskrivningerne vil manglen på arbejdskraft i perioden frem til 225 være koncentreret om nogle få fagområder. Inden for social- og sundhedsområdet drejer det sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter - samt muligvis sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere - dog med risiko for mangel. Manglen vil for de fleste faggruppers vedkommende især sætte ind på lidt længere sigt. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser og opbremsningen i ansættelser inden for flere områder af den offentlige sektor. Disse forhold betyder samlet set, at rekrutteringsmulighederne er bedre på kort sigt, end de ellers ville have været. For de øvrige faggrupper i analysen tyder resultaterne ikke på, at der - med de forudsætninger, der er lagt til grund for fremskrivningerne - vil være rekrutteringsproblemer efter 213. Tværtimod kan der vise sig at blive overskud af arbejdskraft i flere faggrupper 3. Det er især tilfældet med hensyn til ergo- og fysioterapeuter, læge- og sundhedsservicesekretærer, pædagoger og muligvis pædagogiske assistenter. 3 I denne rapport anvendes udtrykkene mangel på arbejdskraft og underskud af arbejdskraft som udtryk for det forhold, at efterspørgslen efter den pågældende faggruppe er større end udbuddet. Overskud af arbejdskraft vil sige, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den pågældende faggruppe er mindre end udbuddet.

12 1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Mulig virkning af tiltag I forbindelse med analysen er der foretaget beregninger af effekten af en række tiltag rettet imod at reducere manglen på arbejdskraft inden for de faggrupper, hvor der er risiko for dette. Det drejer sig om tiltag, der skal: sikre tilbagerekrutteringen af 25 % af de personer, der har forladt faget reducere sygefraværet i faggruppen med 25 % reducere omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøge tilgangen til uddannelserne med 25 % udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Tiltagene vil have forskellig effekt på manglen på arbejdskraft i de forskellige faggrupper, men generelt ses størst effekt af en reduktion af deltidsarbejdet og en øget uddannelsesaktivitet. Herudover vil tilbagerekruttering af uddannede, der har forladt faget også have en relativ stor effekt for manglen på tandklinikassistenter, social- og sundhedshjælpere, bioanalytikere og socialrådgivere. En udskydelse af tilbagetrækningsalderen vil have relativ stor effekt på risikoen for mangel på sundhedsplejersker, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Udbuddet af uddannelsesmuligheder er vigtigt Flere udefrakommende faktorer kan påvirke balancen på arbejdsmarkedet for velfærdsuddannede. Især social- og sundhedsområdet er præget af en lang række fagspecialer med hver sine uddannelser. Ændringer i arbejdsdelingen mellem fagene og ændringer udbuddet af uddannelser kan få stor betydning for den fremtidige balance på dette arbejdsmarked. Blandt andet udbydes uddannelserne som jordemoder og radiograf i Nordjylland, og det er medvirkende til, at der ikke ventes at blive mangel på arbejdskraft for disse faggrupper. Til gengæld udbydes bioanalytiker-uddannelsen ikke i regionen, hvilket medvirker til, at der ventes mangel på bioanalytikere. Tilstedeværelsen af en uddannelse i regionen har således en positiv effekt på udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse og dermed på, om der opstår mangel på den type af arbejdskraft. Fremtidig konkurrence med det øvrige arbejdsmarked Den fokus, der her sættes på udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft til velfærdsområdet, er ikke mindst aktuel set i lyset af risikoen for, at den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft i løbet af en årrække vil overstige udbuddet. Det betyder blandt andet, at en øget uddannelsesaktivitet på velfærdsuddannelserne - eventuelt i kombination med andre tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft - vil skulle ske på et arbejdsmarked, hvor der generelt ventes mangel på arbejdskraft. I den sidste del af fremskrivningsperioden taler meget derfor for, at arbejdsgiverne på velfærdsområdet vil være i hård konkurrence med arbejdsgiverne på blandt andet det private arbejdsmarked om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft..

13 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Social- og sundhedsområdet Efterspørgslen efter arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige på længere sigt som følge af behov for service til det stigende antal ældre, øget behandlingsbehov for borgere med kroniske lidelser, generelt stigende levealder med videre. Mangel på arbejdskraft Fremskrivningen tyder på, at der i alt andet lige - vil mangle mellem 8 og 1.9 social- og sundhedshjælpere, især fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. Forøgelse af tilgangen til uddannelsen, reduktion af omfanget af deltidsarbejde, udskydelse af tilbagetrækningsalderen og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag kan der risikere at mangle social- og sundhedshjælpere i fremtiden. For bioanalytikere tyder fremskrivningen på, at der vil opstå voksende mangel på medarbejdere - en mangel, der i 225 svarer til omkring 15 medarbejdere, blandt andet fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet. Tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde samt en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kan reducere manglen på bioanalytikere. Flere initiativer vil være nødvendige, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag tyder fremskrivningen på, at der alligevel vil være mangel på bioanalytikere i Nordjylland i fremtiden. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i Nordjylland. For sygeplejersker ventes den aktuelle mangel forøget med mellem 35 og 85 medarbejdere i 225, især som følge af en generelt øget efterspørgsel, kombineret med en svagt faldende arbejdsstyrke. En reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en øget tilgang til uddannelserne og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv hvis alle de analyserede tiltag iværksættes, vil der være risiko for mangel på sygeplejersker. For tandklinikassistenter tyder fremskrivningen på, at manglen vil være størst i årene omkring 215, hvor der ventes at mangle mellem 4 og 9 medarbejdere. Specielt en reduktion af deltidsarbejdet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget, og en øget tilgang til uddannelserne vil kunne reducere manglen. For social- og sundhedsassistenterne tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for mangel i slutningen af fremskrivningsperioden. De analyserede tiltag vil dog efter alt at dømme kunne afhjælpe en eventuel mangel. For socialrådgiverne tyder fremskrivningen ligeledes på, at der kan være risiko for mangel. I et af de analyserede scenarier opstår der således underskud af socialrådgivere fra omkring 212. Fremskrivningen giver dog ikke helt entydige resultater. Et andet scenarie indebærer således overskud af socialrådgivere i hele fremskrivningsperioden. I tilfælde af mangel tyder analyserne på, at det vil være muligt at øge udbuddet af arbejdskraft tilstrækkeligt til at undgå manglen ved en kombination af tiltag, der blandt omfatter en reduktion i omfanget af deltidsarbejde og en øget tilgang til uddannelsen.

14 12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Overskud af arbejdskraft For ergoterapeuter tyder fremskrivningen på et overskud af arbejdskraft i størrelsesordenen 2-25 personer i slutningen af fremskrivningsperioden, og for fysioterapeuter peger fremskrivningen på et overskud på omkring 375 personer. For fysioterapeuterne gælder, at optaget på uddannelsen er øget de senere år, hvilket medvirker til et stort udbud af arbejdskraft. For lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer ventes overskud af arbejdskraft på 2-35 personer. Effekten af digitalisering af arbejdsgange (Elektronisk Patientjournal) kan påvirke efterspørgslen yderligere. Små fagområder For en række mindre faggrupper vil det være mere usikkert at pege på entydige udviklingstendenser. Ernærings- og sundhedsuddannede, jordemødre og radiografer vil alle muligvis få et overskud af arbejdskraft, hvorimod sundhedsplejersker vil have et lille underskud af arbejdskraft i en del af perioden Pædagoger og lærere Specielt på lærerområdet, og for den første del af perioden også på pædagogområdet vil det faldende børnetal mindske behovet for lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter 4. Strukturelle tilpasninger inden for skole- og børneinstitutionsområdet må også forventes at spille en rolle i de kommende år. I mange kommuner kan ændringer i børnefamiliernes bosætningsmønster kombineret med faldende børnetal betyde, at man vil nedlægge skoler og børnehaver og dermed mindske medarbejderbehovet yderligere. Balance mellem udbud og efterspørgsel Overskud af arbejdskraft For folkeskolelærernes vedkommende indebærer kombinationen af de senere års fald i tilgangen til uddannelserne fra 22 til 28 og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af alder imidlertid også et fald i udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Fremskrivningen tyder således på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel med risiko for et lille underskud af folkeskolelærere frem til omkring 22. Herefter tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af folkeskolelærere. Analyserne tyder på, at det vil være muligt at undgå mangel på folkeskolelærere ved iværksættelse af nogle af de analyserede tiltag. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. For pædagogernes vedkommende tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af pædagoger i hele perioden. Det hænger sammen med kombinationen af en nogenlunde konstant arbejdsstyrke - og antagelsen om faldende efterspørgsel efter pædagoger i løbet af perioden. I et af scenarierne afløses faldet i beskæftigelsen dog af en stigende efterspørgsel fra omkring 218. I dette scenarie er overskuddet relativt begrænset svarende til 5-6 % af arbejdsstyrken i det meste af perioden. 4 For pædagogernes vedkommende er behovet for arbejdskraft ikke alene bestemt af udviklingen i antallet af børn under 7 år. Behovet for socialpædagoger afhænger f.eks. også af udviklingen i antallet af udviklingshæmmede, der forventes at vokse i de kommende år - se nærmere i afsnit 6.2..

15 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 13 Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse. Der er derfor ikke erfaringsgrundlag for at vurdere uddannelsens gennemslag på arbejdsmarkedet. Resultaterne bygger således på data vedrørende den pædagogiske grunduddannelse PGU og skal tages med et vist forbehold. I det omfang de er gyldige for den pædagogiske assistentuddannelse, tyder de ikke på rekrutteringsproblemer for denne faggruppe. Her kan det spille en rolle, at uddannelsen kommer på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft på børne- og ungeområdet ventes at falde.

16 14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 Social- og sundhedsområdet Dette kapitel beskriver de overordnede udviklingstendenser for social- og sundhedsområdet. Samtidig nævnes særlige tendenser for udvalgte faggrupper 3.1 Udviklingen i de 'objektive behov' Efterspørgslen efter service og ydelser inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige de kommende år. Årsagerne er relativt kendte 5. Udviklingen i de objektive behov skyldes flere forhold: Dels vil der være en generel stigning i antallet af ældre de kommende år, hvilket ventes at medføre større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for velfærdsområdet. Dels vil de ældres levealder stige - de ældre vil blive ældre. Dels vil en mere effektiv sundhedssektor betyde, at flere borgere nu overlever med kroniske og behandlingskrævende lidelser, der tidligere var dødelige. Sundhedsområdet Sundhedsområdet venter stigende efterspørgsel efter medarbejdere som følge af det voksende antal ældre og den stigende levealder blandt ældre. Effekten for beskæftigelsen af udviklingen i behandlingsmulighederne er vanskelig at forudsige med sikkerhed. Flere og bedre behandlingsmuligheder vil automatisk blive efterspurgt, men vil samtidig medvirke til en effektivisering af sundhedsindsatsen på længere sigt. Det sociale område Udviklingen i beskæftigelsen på det sociale område ventes i højere grad at følge befolkningsudviklingen. De kommende år, frem til ca. 22, vil antallet af børn under fem år, falde med ca. 6 % i forhold til 21. Til gengæld vil antallet af ældre stige betydeligt. I forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft er det udviklingen i de 'ældste' ældre, som især er interessant; det vil sige den gruppe af ældre, som især er plejekrævende. KL udtrykker problemstillingen på følgende måde: "Flere ældre vil fremover være sunde og raske nok til at klare sig selv, men med det stigende antal ældre og nye opgaver til kommunerne på blandt andet 5 Bl.a. Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd og Region Nordjylland (29), Hvidbog om: Mangel på sundhedspersonale i Region Nordjylland og initiativer, der kan understøtte at flere medarbejdere i Region Nordjylland går op i tid.

17 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 15 forebyggelsesområdet må det forventes, at behovet for sygeplejersker og plejepersonale vil vokse" Strukturer og organisering Omfanget af deltidsstillinger og antallet af institutioner og institutionsstrukturen er nogle af de strukturelle forhold, som kan have betydning for behovet for arbejdskraft på sundhedsområdet. Kommunalreformen har medvirket til at sætte fokus på institutionsstrukturen i kommunerne, og også ændringer i faglige krav og ønsker om effektivisering mv. medvirker til sætte fokus på antallet af institutioner. Heltids- og deltidsbeskæftigelse Heltids- og deltidsbeskæftigelse I det omfang der er risiko for mangel på arbejdskraft, kan der eventuelt ligge et vist potentiale i at reducere omfanget af deltidsarbejde. Både på sundhedsområdet, inden for sociale institutioner og på plejeområdet er deltidsstillinger udbredte. Der er flere årsager hertil. En vigtig årsag er, at mange medarbejdergrupper skal levere offentlig service til borgerne på bestemte tidspunkter af døgnet. Det gælder både børnepasning og ældrepleje, men også på sygehusene. Der har derfor været tradition for, at man har oprettet stillinger, som netop har dækket denne type af spidsbelastningssituationer. En anden vigtig årsag er, at mange arbejdsområder er organiseret i vagter, det vil sige med arbejdstider, som er placeret over hele døgnet. Flere af de nøglepersoner, som er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt, peger på, at aften- og natarbejde opfattes som så belastende, at medarbejderne ønsker nedsat arbejdstid for at kompensere for belastningen. Endelig peger flere af de interviewede nøglepersoner på, at traditioner har stor betydning: områderne har gennem mange år haft et stort antal deltidsstillinger og tiltrækker derfor også medarbejdere, som ønsker at arbejde på nedsat tid. Der er igangsat en række tiltag for at øge antallet af fuldtidsansættelser. Det sker både ud fra fagpolitiske og personalepolitiske ønsker. Den fagpolitiske indsats har bl.a. resulteret i, at det i overenskomsten for social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er bestemt, at alle nyansatte medarbejdere skal tilbydes en fuldtidsstilling. En del offentlige arbejdsgivere har desuden et personalepolitisk mål om at tilbyde medarbejderne heltidsstillinger. Vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde Ifølge de interviewede nøglepersoner er der tendens til, at flere medarbejdere arbejder i heltidsstillinger, og at antallet af deltidsansatte mindskes. Der er dog også tegn på, at det er vanskeligt at reducere antallet af deltidsansatte i stort omfang. Det skyldes for det første, at deltidsansatte giver en stor fleksibilitet, som arbejdsgiverne ikke ønsker at give afkald på. For det andet giver stramme budgetter en tendens til, at der oprettes stillinger, som præcist passer til det ak- 6 Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd.

18 16 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland tuelle budget/normering. Endelig er der fortsat mange medarbejdere, som ønsker at arbejde på deltid. Der er derfor en udbredt opfattelse af, at det på kort sigt vil blive vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde markant. Samtidig forventes fremtidige rekrutteringsvanskeligheder imidlertid at kunne sætte en ændring i gang på dette område. Institutionernes størrelse Andet Især på det sociale område findes der fortsat mange mindre institutioner, og vurderingen er, at medarbejderbehovet samlet set er større i en institutionsstruktur præget af mindre institutioner. Det ekstra medarbejderbehov er især knyttet til ledelsesfunktioner, diverse service-funktioner (køkken mv.), og også i et vist omfang til kernefunktionerne. Blandt andet er det vanskeligere at oprette fuldtidsstillinger på små institutioner med en mindre medarbejderstab. Interviewene viser, at både Region Nordjylland og regionens kommuner er opmærksomme på dette. Det forventes derfor, at kommunerne vil kunne opnå en bedre udnyttelse af personalet ved at investere i nye og mere tidssvarende institutioner - både i kraft af stordriftsfordele og i kraft af de muligheder som moderne faciliteter giver for mere rationel drift. Når Region Nordjylland i løbet af en årrække tager et nyt storsygehus i brug, forventes det ligeledes, at der vil være gevinster at hente i form af mere rationel drift og bedre udnyttelse af personalet. Der er dog ingen af de interviewede, som på forhånd kan vurdere omfanget af disse gevinster. Serviceniveau 3.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi Det offentlige serviceniveau på social- og sundhedsområdet har løbende ændret sig. Blandt andet fortæller flere kommunale ledere, at man tidligere bevilgede praktisk hjælp til ældre, som i dag slet ikke hjælpes. Også på en række andre områder er der løbende sket ændringer i serviceniveau og serviceformer, som alt andet lige har mindsket personaleforbruget. Især i løbet af 21 er det offentlige serviceniveau for alvor kommet i søgelyset. Regeringens genopretningsplan har betydet, at regioner og kommuner forventes at skulle finde ekstraordinært store besparelser på deres budgetter for 211. Det vil formentlig betyde, at der i et vist omfang vil ske en reduktion af det offentlige serviceniveau på især det sociale område - herunder ikke mindst inden for ældreplejen og på institutioner - bl.a. i kraft af nedlæggelse af stillinger. På trods af de aktuelle besparelser giver flere kommuner udtryk for, at man forventer, at det offentlige serviceniveau på sundheds- og plejeområdet vil blive reduceret yderligere. Det gælder især for de områder, som betegnes praktisk hjælp (ældreplejen). Derimod ventes der at blive anvendt flere ressourcer til det stigende antal borgere med kroniske lidelser..

19 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 17 Udviklingen kan betyde, at et stigende antal borgere vil vælge at tilkøbe serviceydelser hos private leverandører, der ligeledes beskæftiger arbejdskraft med en velfærdsuddannelse. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Desuden er der i stigende omfang forventninger til, at teknologien kan løse en del af det fremtidige behov for arbejdskraft. Velfærdsteknologi er fortsat et relativt nyt fænomen i den offentlige sektor, og de hidtidige erfaringer har mest drejet sig om håndholdte computere (PDA'er). Der forskes dog meget på området, og der udføres en del praktiske forsøg med indførelse af den nye teknologi. Velfærdsteknologi kan opdeles i to overordnede områder: Telemedicin Robotteknologi. Telemedicin omhandler muligheden for via teleudstyr at overvåge patienter, som ellers skulle møde på et sygehus til regelmæssig kontrol. Det kan eksempelvis være monitorering af lungefunktion, blodtryk, blodsukker mv. Det arbejdskraftbesparende potentiale ligger især i at man derved undgår, at patienter, som i øvrigt er velfungerende, skal møde til regelmæssig kontrol på sygehuset, med deraf følgende arbejdsopgaver som modtagelse, kontrol, samtale, journalisering mv. Robotteknologi omhandler teknologi til praktisk hjælp (robotter til rengøring/støvsugning), teknologi til personlig pleje og omsorg (vask, toiletbesøg, sengevending mv.) og terapeutisk teknologi til eksempelvis demensramte (sælen Paro). Det arbejdskraftbesparende potentiale er særdeles vanskeligt at vurdere, fordi man kun har begrænsede erfaringer. Ingeniørforeningen IDA og Rambøll Management har dog i 27 vurderet, at der på landsplan kan spares ca. 7 medarbejdere ved konsekvent indførelse af registreringsværktøjer (PDAer), indførelse af video- og telemedicin og udstyr til patienters egenkontrol 7. Ubekendte faktorer 3.4 De ubekendte faktorer Ud over de ovenstående elementer har en lang række andre faktorer betydning for behovet for arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Måden, man driver sygehuse på i fremtiden, har stor betydning for, hvilke opgaver der skal varetages på sygehusene, og hvilke der skal varetages i den kommunale plejesektor. De senere år har tendensen været, at sygehusene har mindsket indlæggelsestiderne for patienter og dermed udskrevet dem til videre pleje i kommunalt regi. Tendensen til accelereret behandling ventes at fortsætte de kommende år, og det betyder, at man forventer, at patienter i de fleste tilfælde er indlagt i kortere perioder end tidligere. 7 Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren. 27

20 18 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Det betyder, at færre basale plejefunktioner vil blive varetaget på sygehusene i fremtiden. Kommunerne vil derfor i stigende grad få ansvaret for at levere pleje til borgere, som udskrives fra sygehuse. Det kan betyde, at sygehusene i mindre grad vil efterspørge især social- og sundhedshjælpere og i højere grad vil lægge vægt på personale med en plejefaglig baggrund. Til gengæld vil det kunne betyde øget behov for personale i kommunerne, som kan varetage disse plejeopgaver 8. Det er fortsat usikkert, hvilken betydning konsekvent brug af Elektroniske Patientjournaler (EPJ) vil få for det administrative arbejde på sygehusene. Det forventes, at en fælles landsdækkende EPJ vil reducere behovet for lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer på sygehusene, men det er fortsat uvist, hvornår man har et EPJ system, som vil medføre egentlige ændringer i behovet for administrative medarbejdere. 8 Dansk Sundhedsinstitut. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. 21..

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft 2013-2023

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 Pixi-udgave KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 REGION MIDTJYLLAND, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OG KKR MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I REGION HOVEDSTADEN

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I REGION HOVEDSTADEN OKTOBER 2013 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I REGION HOVEDSTADEN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor

Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor Dato: 9. december 2009 Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor 1. Sammenfatning og hovedresultater Finansministeriet har i december 2009

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland

Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland Delanalyse 5 Perspektiver og indsatser Marts 2009 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2013/2014 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2013/2014 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet Indstilling Emne Til Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2013/2014 i Region Midtjylland KKR Midtjylland samt regionsrådet Den 8. marts 2013 Aarhus Kommune Resume Undervisningsministeriet

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017 Sønderjyllands Amt Dato: 21. september 2006 Uddannelses- og socialforvaltningen J.nr.: 06/2059 Uddannelsesafdelingen John Hyrup Jensen Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Hovedkonklusioner og vurderinger af balancen mellem behovet for arbejdskraft i Region Syddanmark og det forventede udbud

Hovedkonklusioner og vurderinger af balancen mellem behovet for arbejdskraft i Region Syddanmark og det forventede udbud Område: Human Resources Afdeling: Overenskomst og Løn Journal nr.: 13/31237 Dato: 5. juni 2014 Udarbejdet af: Lisbeth Hoffmann Thomsen E-mail: Lisbeth.Hoffmann.Thomsen@rsyd.dk Telefon: 76631836 Arbejdskraftanalyse

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber Sundheds- og Ældreministeriet De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN Dansk Selskab for Almen Medicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (DLFA) og Danske

Læs mere

Lærerprognose august 2007

Lærerprognose august 2007 Lærerprognose august 2007 Af Tine Høtbjerg Henriksen og Kim Dehn Det seneste faldende optag til læreruddannelsen betyder, at der fra 2012 er risiko for forøget lærermangel. Det viser den lærerprognose,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen. Bilag til oplæg om mangfoldighedspolitik/strategi Udvalgt statistik om kønsfordeling, etnicitet og aldersfordeling på basis- og lederstillinger samt optag på uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Behov for nyt personale på FOAs områder frem til 2019

Behov for nyt personale på FOAs områder frem til 2019 FOA Kampagne og Analyse 25. marts 2010 Behov for nyt personale FOAs områder frem til 2019 FOA har beregnet, hvor meget nyt personale, kommuner og regioner har brug for at hente ind FOAs fagområder de næste

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere