Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland"

Transkript

1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udarbejdet af Niels Anker, Poul Sørensen, Morten Hørmann, COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon Telefax November 21

3 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Baggrund Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 8 2 Konklusioner Konklusioner 9 3 Social- og sundhedsområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 17 4 Faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent 96 5 Lærer- og pædagogområdet Udviklingen i de 'objektive behov' Strukturer og organisering 12

4 2 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi De ubekendte faktorer 12 6 Faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent Bilag Metode og datagrundlag Sygefravær Deltidsbeskæftigelse Refereret litteratur 14.

5 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 1 Indledning 1.1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Det overordnede formål med analysen er at bidrage med viden om sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen efter velfærdsuddannede i Nordjylland. Udover resultaterne af fremskrivningerne indeholder rapporten tillige beregninger af, hvilke effekter en række udvalgte tiltag vil have på en eventuel risiko for mangel på arbejdskraft. Målet er at give Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, de nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner samt øvrige relevante aktører øget viden om regionens fremtidige behov for en veluddannet arbejdsstyrke på velfærdsområdet frem til 225. Det er således et mål, at kunne forbedre mulighederne for at handle proaktivt i forhold den forventede mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Analysen er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland og Det Rådgivende udvalg for Velfærdsuddannelser og Velfærdsteknologi. Analysen er gennemført i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland med deltagelse fra University College Nordjylland, SOSU Nord, Beskæftigelsesrådet og de nordjyske kommuner. Styregruppen har bestået af ledelsesrepræsentanter herfra og har været med til at kvalificere undersøgelsens indhold, design og udførelse gennem hele processen. Analysen og rapporten er udarbejdet af COWI. Baggrund 1.2 Baggrund Baggrunden for projektet er bl.a., at Nordjylland risikerer at mangle arbejdskraft fra 219. Det fremgår af Analyserapport 21 fra Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor der foretages en basal fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling under antagelse om en konstant erhvervsfrekvens svarende til 27-niveau og en befolkningsudvikling svarende til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Sammenholdes denne udvikling i arbejdsstyrken med en konstant efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 27-niveau, vil efterspørgslen efter arbejdskraft overstige udbuddet allerede fra år 219.

6 4 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland I den beregning er der ikke taget højde for, om arbejdsstyrkens kvalifikationer passer til de kvalifikationer, der efterspørges. I dag har omkring en tredjedel af befolkningen i Region Nordjylland i alderen år ingen kompetencegivende uddannelse. Da udviklingen går i retning af øget efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse, indebærer det risiko for, at der i fremtiden vil blive udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft i regionen, hvis der ikke sker ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Særlig stor udfordring, hvad angår de velfærdsuddannede Udfordringen er særlig stor, hvad angår de velfærdsuddannede, hvor der allerede i dag er mangel på en række faggrupper, og hvor den demografiske udvikling vil betyde et pres på både udbuds- og efterspørgselssiden. Dels vil stigningen i antallet af ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet alt andet lige forværre den nuværende mangelsituation, dels vil det større antal ældre betyde øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og dermed efter velfærdsuddannet personale. Det er imidlertid svært at spå om, hvor stor manglen på velfærdsuddannede vil blive i de kommende år, og hvilke faggrupper der vil blive ramt særligt hårdt. På denne baggrund er Sektoren for Regional Udvikling i Region Nordjylland, HR-afdelingen i Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland gået sammen om at finansiere denne analyse, der belyser behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland frem til 225. Faggrupper Fremskrivningerne er udarbejdet og har til formål at bidrage med viden om sammenhængene mellem udbud og efterspørgsel efter følgende velfærdsuddannede faggrupper: Social- og sundhedsområdet: Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed (prof. bach.) Fysioterapeut Jordemoder Lægesekretær og sundhedsservicesekretær Radiograf Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Socialrådgiver Sundhedsplejerske Sygeplejerske Tandklinikassistent. Lærer- og pædagogområdet: Folkeskolelærer Pædagog Pædagogisk assistent..

7 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 5 Kontekst Nordjyllands Amt, Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt samt Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt udarbejdede i år 2 de to rapporter "Mangel på arbejdskraft - myte eller realitet" og "Rekruttering i Nordjyllands Amt ". På grund af de seneste 1 års befolkningsudvikling, udviklingen i uddannelsessøgende samt arbejdsmarkedsudviklingen i regionen udgør disse to rapporter ikke længere et tilstrækkeligt grundlag for den regionale HRudvikling, og den foreliggende fremskrivning af behovet for velfærdsuddannede skal således ses som en videreførelse og fornyelse af amtets tidligere arbejde på området. Fremskrivningerne giver et billede af, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel for disse faggrupper kan ændre sig over tid - samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag vil kunne have på eventuelle ubalancer. Forbehold Tekniske fremskrivninger af denne type er forbundet med usikkerhed. En række faktorer kan således både påvirke og modvirke tendenser til ubalancer inden for de enkelte fag- og uddannelsesgrupper. Finansministeriet (29) giver følgende eksempler på dette: Uddannelsesvalget blandt unge samt dimensioneringen på uddannelser med flere ansøgere end pladser Gennemførelsestid og frafald i uddannelsessystemet Ændret tilgang til beskæftigelse inden for et givet fag, herunder bl.a. tilgang af udenlandsk arbejdskraft og skift til eller fra privat beskæftigelse Etablering af merituddannelser og øget brug af realkompetencevurdering i forhold til grunduddannelser Tilbagetrækningen blandt ældre medarbejdere Fastholdelsen af medarbejdere mere generelt Arbejdstiden for de nuværende medarbejdere Muligheden for at ansætte personer fra beslægtede faggrupper med relevante kompetencer, hvor rekrutteringssituationen er bedre Ændret opgavefordeling blandt faggrupperne At der indføres arbejdskraftbesparende ny teknologi eller gennemføres andre forbedringer af arbejdsgangene At efterspørgslen som følge af løbende prioriteringer eller ændrede befolkningsudsigter vokser i en anden takt end forudsat. COWI har søgt at indhente viden om forventede tendenser i disse og andre relevante faktorer. Metode og datagrundlag I forbindelse med projektet har vi foretaget en gennemgang af udvalgt litteratur og statistik, interviewet udvalgte nøglepersoner med særligt kendskab til området, foretaget analyser af den historiske udvikling på grundlag af en database baseret på individbaserede data fra Danmarks Statistik samt gennemført to workshops med nøglepersoner inden for området. Den indhentede viden er blevet anvendt på flere måder: dels ved fastlæggelsen af de beregningstekniske forudsætninger for fremskrivningen, dels ved vurderingen af effekten af tiltagene og dels i forbindelse med vurderingen af resultaterne af fremskrivningerne, effekten af tiltagene og områder, hvor der er behov for en indsats.

8 6 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Resultaterne Fremskrivningerne må dog ikke opfattes som prognoser for den mest sandsynlige udvikling i Nordjylland, men som beregningstekniske redskaber, der viser, hvordan udbud og efterspørgsel ville udvikle sig frem til 225 under de anvendte forudsætninger, såfremt udbud og efterspørgsel var uafhængige af hinanden. Fremskrivningerne kan dermed give et billede af nogle tendenser, der kan belyse, hvor der kan opstå overskud eller mangel på arbejdskraft i fremtiden, og hvor sådanne tendenser kan blive forstærket, hvis de anvendte forudsætninger bliver til virkelighed, samt hvilken effekt en række udvalgte tiltag må forventes at have. Set i det lys er en væsentlig del af formålet med fremskrivningerne at skabe grundlaget for en indsats, der kan sikre, at de fremskrevne ubalancer ikke bliver morgendagens realiteter. 1.3 Metode og datagrundlag Den anvendte metode, datagrundlaget for fremskrivningerne og beregningerne af effekten af udvalgte tiltag er beskrevet udførligt i kapitel 7. Scenarier Fremskrivning af efterspørgslen - fire scenarier Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft frem til 225 er naturligt forbundet med usikkerhed. Antallet af arbejdspladser i undersøgelsens faggrupper vil både afhænge af politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer. For at få et bedre billede af usikkerheden er der i fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier: Brugergruppescenariet Branchescenariet Uddannelsesscenariet Nulvækstscenariet. Branchescenariet: Brugergruppescenariet: Uddannelsesscenariet: Brugergruppescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af personer i den relevante brugergruppe. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Branchescenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at udviklingen i efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil følge udviklingen i antallet af beskæftigede inden for branchen. For folkeskolelærere vil det f.eks. sige udviklingen inden for branchen undervisning. Udviklingen i branchen er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 1. Uddannelsesscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til udviklingen i den overordnede uddannelsesgruppe, som den pågældende uddannelse hører ind under. For sygeplejersker svarer det f.eks. til udviklingen i efterspørgslen efter personer med 1 Se evt. mere om LINE-modellen i afsnittet om metode og datagrundlag i bilaget sidst i rapporten..

9 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 7 mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Udviklingen i de overordnede uddannelsesgrupper er fremskrevet på grundlag af regionernes og beskæftigelsesregionernes regionale analysemodel LINE 2. Nulvækst-scenariet Nulvækstscenariet tager udgangspunkt i en antagelse om, at efterspørgslen efter den analyserede faggruppe vil svare til efterspørgslen i 28. Scenariet tager således udgangspunkt i en forudsætning om nulvækst i efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Fremskrivning af udbuddet Fremskrivning af udbuddet: Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse bygger på: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Nordjylland Befolkningens uddannelsesfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper, der har fuldført de pågældende uddannelser Udviklingen i tilgangen til uddannelserne Befolkningens erhvervsfrekvenser, dvs. andelen af befolkningen i etårsaldersgrupper med de pågældende uddannelser, der indgår i arbejdsstyrken De forventede effekter af Velfærdsforligets aftale om udsættelse af efterløns- og folkepensionsalderen således, at efterlønsalderen øges fra 6 til 62 år over fire år fra 219 til 222, og folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år over fire år fra 224 til 227. Effekter af udvalgte tiltag Vurdering af effekterne af udvalgte tiltag rettet imod at reducere risikoen for mangel på arbejdskraft For de faggrupper, hvor fremskrivningen tyder på, at der kan være risiko for mangel på arbejdskraft, præsenteres beregninger af, hvor stor en del af underskuddet der må forventes at kunne dækkes af de følgende tiltag: tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 % reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i Dette scenarie er beskrevet yderligere i kapitel 4 og 6 og i afsnit 7.1 i bilaget.

10 8 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Beregningerne af effekterne af disse tiltag er foretaget som en 'alt andet lige analyse', hvor der varieres på en parameter af gangen. Tilbagerekruttering af 25 % af de personer, der har forladt faget: På grundlag af data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper der arbejder inden for faget henholdsvis har forladt faget. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at tilbagerekruttere 25 % af dem, der har forladt faget. Reduktion af sygefraværet i faggruppen med 25 %: Ved hjælp af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er omfanget af sygefravær blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland blevet beregnet. Dette sygefravær antages af beregningstekniske årsager at være repræsentativt for alle i faggruppen. På det grundlag er der foretaget beregninger af, hvor meget det vil betyde, hvis man er i stand til at reducere sygefraværet med 25 %. Reduktion af omfanget af deltidsarbejde med 25 %: Det Fælleskommunale Løndatakontor har leveret information om omfanget af deltidsarbejde - i form af beskæftigelsesgrader - blandt beskæftigede i de enkelte faggrupper inden for Region og kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsesgraderne i de enkelte faggrupper antages af beregningstekniske årsager at være repræsentative for alle i faggruppen. På det grundlag er det beregnet, hvor meget det vil betyde, hvis man reducerer omfanget af deltidsarbejde i faggruppen med 25 %. Øget tilgang til uddannelserne: Med udgangspunkt i indsamlede uddannelsesdata - herunder tilgangen til uddannelserne i 29 - er det beregnet, hvad en forøgelse af tilgangen til uddannelserne med 25 % i årene fremover vil betyde for udviklingen i arbejdsstyrken for de enkelte faggrupper. Det vil sige, at der går minimum et par år, før effekten heraf slår igennem på arbejdsstyrken. Udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. På grundlag af de beregnede erhvervsfrekvenser for de enkelte faggrupper i de relevante aldersgrupper er der foretaget beregninger af, hvad effekten vil være såfremt lønmodtagerne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med tre år - fra 215 og gradvist indfaset med et halvt år pr. kalenderår frem til 221. Rapportens opbygning 1.4 Rapportens opbygning Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i det følgende kapitel (kapitel 2). Derefter beskrives de overordnede udviklingstendenser inden for social- og sundhedsområdet i kapitel 3. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af fremskrivningerne af faggrupperne inden for social- og sundhedsområdet. Lærer- og pædagogområdet behandles i kapitel 5, hvor de overordnede udviklingstendenser inden for området beskrives. Kapitel 6 præsenterer derefter resultaterne af fremskrivningerne for faggrupperne inden for lærer- og pædagogområdet. Kapitel 7 indeholder rapportens bilagsmateriale - herunder en grundig beskrivelse af datagrundlaget og den anvendte metode..

11 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 9 2 Konklusioner Dette afsnit indeholder analysens overordnede konklusioner. Det vil sige de overordnede resultater af fremskrivningen af behovet for velfærdsuddannede, mulige effekter af tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft samt konklusioner vedrørende de faktorer, som kan påvirke fremskrivningen. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne af analysen ikke kan opfattes som prognoser, men er udtryk for beregningstekniske fremskrivninger baseret på en række centrale forudsætninger om udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Større balanceproblemer på få områder 2.1 Konklusioner Ifølge fremskrivningerne vil manglen på arbejdskraft i perioden frem til 225 være koncentreret om nogle få fagområder. Inden for social- og sundhedsområdet drejer det sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter - samt muligvis sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel efter folkeskolelærere - dog med risiko for mangel. Manglen vil for de fleste faggruppers vedkommende især sætte ind på lidt længere sigt. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser og opbremsningen i ansættelser inden for flere områder af den offentlige sektor. Disse forhold betyder samlet set, at rekrutteringsmulighederne er bedre på kort sigt, end de ellers ville have været. For de øvrige faggrupper i analysen tyder resultaterne ikke på, at der - med de forudsætninger, der er lagt til grund for fremskrivningerne - vil være rekrutteringsproblemer efter 213. Tværtimod kan der vise sig at blive overskud af arbejdskraft i flere faggrupper 3. Det er især tilfældet med hensyn til ergo- og fysioterapeuter, læge- og sundhedsservicesekretærer, pædagoger og muligvis pædagogiske assistenter. 3 I denne rapport anvendes udtrykkene mangel på arbejdskraft og underskud af arbejdskraft som udtryk for det forhold, at efterspørgslen efter den pågældende faggruppe er større end udbuddet. Overskud af arbejdskraft vil sige, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den pågældende faggruppe er mindre end udbuddet.

12 1 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Mulig virkning af tiltag I forbindelse med analysen er der foretaget beregninger af effekten af en række tiltag rettet imod at reducere manglen på arbejdskraft inden for de faggrupper, hvor der er risiko for dette. Det drejer sig om tiltag, der skal: sikre tilbagerekrutteringen af 25 % af de personer, der har forladt faget reducere sygefraværet i faggruppen med 25 % reducere omfanget af deltidsarbejde med 25 % forøge tilgangen til uddannelserne med 25 % udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med 3 år - indfaset over en seks-årig periode begyndende i 215. Tiltagene vil have forskellig effekt på manglen på arbejdskraft i de forskellige faggrupper, men generelt ses størst effekt af en reduktion af deltidsarbejdet og en øget uddannelsesaktivitet. Herudover vil tilbagerekruttering af uddannede, der har forladt faget også have en relativ stor effekt for manglen på tandklinikassistenter, social- og sundhedshjælpere, bioanalytikere og socialrådgivere. En udskydelse af tilbagetrækningsalderen vil have relativ stor effekt på risikoen for mangel på sundhedsplejersker, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Udbuddet af uddannelsesmuligheder er vigtigt Flere udefrakommende faktorer kan påvirke balancen på arbejdsmarkedet for velfærdsuddannede. Især social- og sundhedsområdet er præget af en lang række fagspecialer med hver sine uddannelser. Ændringer i arbejdsdelingen mellem fagene og ændringer udbuddet af uddannelser kan få stor betydning for den fremtidige balance på dette arbejdsmarked. Blandt andet udbydes uddannelserne som jordemoder og radiograf i Nordjylland, og det er medvirkende til, at der ikke ventes at blive mangel på arbejdskraft for disse faggrupper. Til gengæld udbydes bioanalytiker-uddannelsen ikke i regionen, hvilket medvirker til, at der ventes mangel på bioanalytikere. Tilstedeværelsen af en uddannelse i regionen har således en positiv effekt på udbuddet af arbejdskraft med den pågældende uddannelse og dermed på, om der opstår mangel på den type af arbejdskraft. Fremtidig konkurrence med det øvrige arbejdsmarked Den fokus, der her sættes på udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft til velfærdsområdet, er ikke mindst aktuel set i lyset af risikoen for, at den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft i løbet af en årrække vil overstige udbuddet. Det betyder blandt andet, at en øget uddannelsesaktivitet på velfærdsuddannelserne - eventuelt i kombination med andre tiltag for at reducere manglen på arbejdskraft - vil skulle ske på et arbejdsmarked, hvor der generelt ventes mangel på arbejdskraft. I den sidste del af fremskrivningsperioden taler meget derfor for, at arbejdsgiverne på velfærdsområdet vil være i hård konkurrence med arbejdsgiverne på blandt andet det private arbejdsmarked om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft..

13 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Social- og sundhedsområdet Efterspørgslen efter arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige på længere sigt som følge af behov for service til det stigende antal ældre, øget behandlingsbehov for borgere med kroniske lidelser, generelt stigende levealder med videre. Mangel på arbejdskraft Fremskrivningen tyder på, at der i alt andet lige - vil mangle mellem 8 og 1.9 social- og sundhedshjælpere, især fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. Forøgelse af tilgangen til uddannelsen, reduktion af omfanget af deltidsarbejde, udskydelse af tilbagetrækningsalderen og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag kan der risikere at mangle social- og sundhedshjælpere i fremtiden. For bioanalytikere tyder fremskrivningen på, at der vil opstå voksende mangel på medarbejdere - en mangel, der i 225 svarer til omkring 15 medarbejdere, blandt andet fordi en stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet. Tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget og en reduktion af omfanget af deltidsarbejde samt en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kan reducere manglen på bioanalytikere. Flere initiativer vil være nødvendige, men selv ved iværksættelse af alle de analyserede tiltag tyder fremskrivningen på, at der alligevel vil være mangel på bioanalytikere i Nordjylland i fremtiden. Det skal ses i lyset af, at uddannelsen ikke udbydes i Nordjylland. For sygeplejersker ventes den aktuelle mangel forøget med mellem 35 og 85 medarbejdere i 225, især som følge af en generelt øget efterspørgsel, kombineret med en svagt faldende arbejdsstyrke. En reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en øget tilgang til uddannelserne og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet vil kunne reducere manglen, men selv hvis alle de analyserede tiltag iværksættes, vil der være risiko for mangel på sygeplejersker. For tandklinikassistenter tyder fremskrivningen på, at manglen vil være størst i årene omkring 215, hvor der ventes at mangle mellem 4 og 9 medarbejdere. Specielt en reduktion af deltidsarbejdet, tilbagerekruttering af en del af de der har forladt faget, og en øget tilgang til uddannelserne vil kunne reducere manglen. For social- og sundhedsassistenterne tyder fremskrivningen på, at der kan være risiko for mangel i slutningen af fremskrivningsperioden. De analyserede tiltag vil dog efter alt at dømme kunne afhjælpe en eventuel mangel. For socialrådgiverne tyder fremskrivningen ligeledes på, at der kan være risiko for mangel. I et af de analyserede scenarier opstår der således underskud af socialrådgivere fra omkring 212. Fremskrivningen giver dog ikke helt entydige resultater. Et andet scenarie indebærer således overskud af socialrådgivere i hele fremskrivningsperioden. I tilfælde af mangel tyder analyserne på, at det vil være muligt at øge udbuddet af arbejdskraft tilstrækkeligt til at undgå manglen ved en kombination af tiltag, der blandt omfatter en reduktion i omfanget af deltidsarbejde og en øget tilgang til uddannelsen.

14 12 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Overskud af arbejdskraft For ergoterapeuter tyder fremskrivningen på et overskud af arbejdskraft i størrelsesordenen 2-25 personer i slutningen af fremskrivningsperioden, og for fysioterapeuter peger fremskrivningen på et overskud på omkring 375 personer. For fysioterapeuterne gælder, at optaget på uddannelsen er øget de senere år, hvilket medvirker til et stort udbud af arbejdskraft. For lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer ventes overskud af arbejdskraft på 2-35 personer. Effekten af digitalisering af arbejdsgange (Elektronisk Patientjournal) kan påvirke efterspørgslen yderligere. Små fagområder For en række mindre faggrupper vil det være mere usikkert at pege på entydige udviklingstendenser. Ernærings- og sundhedsuddannede, jordemødre og radiografer vil alle muligvis få et overskud af arbejdskraft, hvorimod sundhedsplejersker vil have et lille underskud af arbejdskraft i en del af perioden Pædagoger og lærere Specielt på lærerområdet, og for den første del af perioden også på pædagogområdet vil det faldende børnetal mindske behovet for lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter 4. Strukturelle tilpasninger inden for skole- og børneinstitutionsområdet må også forventes at spille en rolle i de kommende år. I mange kommuner kan ændringer i børnefamiliernes bosætningsmønster kombineret med faldende børnetal betyde, at man vil nedlægge skoler og børnehaver og dermed mindske medarbejderbehovet yderligere. Balance mellem udbud og efterspørgsel Overskud af arbejdskraft For folkeskolelærernes vedkommende indebærer kombinationen af de senere års fald i tilgangen til uddannelserne fra 22 til 28 og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af alder imidlertid også et fald i udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Fremskrivningen tyder således på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel med risiko for et lille underskud af folkeskolelærere frem til omkring 22. Herefter tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af folkeskolelærere. Analyserne tyder på, at det vil være muligt at undgå mangel på folkeskolelærere ved iværksættelse af nogle af de analyserede tiltag. Specielt vil en reduktion af omfanget af deltidsarbejde, en forøgelse af tilgangen til uddannelsen med 25 % og tilbagerekruttering af en del af de, der har forladt faget have effekt. For pædagogernes vedkommende tyder fremskrivningen på, at der vil blive overskud af pædagoger i hele perioden. Det hænger sammen med kombinationen af en nogenlunde konstant arbejdsstyrke - og antagelsen om faldende efterspørgsel efter pædagoger i løbet af perioden. I et af scenarierne afløses faldet i beskæftigelsen dog af en stigende efterspørgsel fra omkring 218. I dette scenarie er overskuddet relativt begrænset svarende til 5-6 % af arbejdsstyrken i det meste af perioden. 4 For pædagogernes vedkommende er behovet for arbejdskraft ikke alene bestemt af udviklingen i antallet af børn under 7 år. Behovet for socialpædagoger afhænger f.eks. også af udviklingen i antallet af udviklingshæmmede, der forventes at vokse i de kommende år - se nærmere i afsnit 6.2..

15 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 13 Den pædagogiske assistentuddannelse er en ny uddannelse. Der er derfor ikke erfaringsgrundlag for at vurdere uddannelsens gennemslag på arbejdsmarkedet. Resultaterne bygger således på data vedrørende den pædagogiske grunduddannelse PGU og skal tages med et vist forbehold. I det omfang de er gyldige for den pædagogiske assistentuddannelse, tyder de ikke på rekrutteringsproblemer for denne faggruppe. Her kan det spille en rolle, at uddannelsen kommer på et tidspunkt, hvor den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft på børne- og ungeområdet ventes at falde.

16 14 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 3 Social- og sundhedsområdet Dette kapitel beskriver de overordnede udviklingstendenser for social- og sundhedsområdet. Samtidig nævnes særlige tendenser for udvalgte faggrupper 3.1 Udviklingen i de 'objektive behov' Efterspørgslen efter service og ydelser inden for social- og sundhedsområdet ventes at stige de kommende år. Årsagerne er relativt kendte 5. Udviklingen i de objektive behov skyldes flere forhold: Dels vil der være en generel stigning i antallet af ældre de kommende år, hvilket ventes at medføre større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for velfærdsområdet. Dels vil de ældres levealder stige - de ældre vil blive ældre. Dels vil en mere effektiv sundhedssektor betyde, at flere borgere nu overlever med kroniske og behandlingskrævende lidelser, der tidligere var dødelige. Sundhedsområdet Sundhedsområdet venter stigende efterspørgsel efter medarbejdere som følge af det voksende antal ældre og den stigende levealder blandt ældre. Effekten for beskæftigelsen af udviklingen i behandlingsmulighederne er vanskelig at forudsige med sikkerhed. Flere og bedre behandlingsmuligheder vil automatisk blive efterspurgt, men vil samtidig medvirke til en effektivisering af sundhedsindsatsen på længere sigt. Det sociale område Udviklingen i beskæftigelsen på det sociale område ventes i højere grad at følge befolkningsudviklingen. De kommende år, frem til ca. 22, vil antallet af børn under fem år, falde med ca. 6 % i forhold til 21. Til gengæld vil antallet af ældre stige betydeligt. I forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft er det udviklingen i de 'ældste' ældre, som især er interessant; det vil sige den gruppe af ældre, som især er plejekrævende. KL udtrykker problemstillingen på følgende måde: "Flere ældre vil fremover være sunde og raske nok til at klare sig selv, men med det stigende antal ældre og nye opgaver til kommunerne på blandt andet 5 Bl.a. Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd og Region Nordjylland (29), Hvidbog om: Mangel på sundhedspersonale i Region Nordjylland og initiativer, der kan understøtte at flere medarbejdere i Region Nordjylland går op i tid.

17 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 15 forebyggelsesområdet må det forventes, at behovet for sygeplejersker og plejepersonale vil vokse" Strukturer og organisering Omfanget af deltidsstillinger og antallet af institutioner og institutionsstrukturen er nogle af de strukturelle forhold, som kan have betydning for behovet for arbejdskraft på sundhedsområdet. Kommunalreformen har medvirket til at sætte fokus på institutionsstrukturen i kommunerne, og også ændringer i faglige krav og ønsker om effektivisering mv. medvirker til sætte fokus på antallet af institutioner. Heltids- og deltidsbeskæftigelse Heltids- og deltidsbeskæftigelse I det omfang der er risiko for mangel på arbejdskraft, kan der eventuelt ligge et vist potentiale i at reducere omfanget af deltidsarbejde. Både på sundhedsområdet, inden for sociale institutioner og på plejeområdet er deltidsstillinger udbredte. Der er flere årsager hertil. En vigtig årsag er, at mange medarbejdergrupper skal levere offentlig service til borgerne på bestemte tidspunkter af døgnet. Det gælder både børnepasning og ældrepleje, men også på sygehusene. Der har derfor været tradition for, at man har oprettet stillinger, som netop har dækket denne type af spidsbelastningssituationer. En anden vigtig årsag er, at mange arbejdsområder er organiseret i vagter, det vil sige med arbejdstider, som er placeret over hele døgnet. Flere af de nøglepersoner, som er blevet interviewet i forbindelse med dette projekt, peger på, at aften- og natarbejde opfattes som så belastende, at medarbejderne ønsker nedsat arbejdstid for at kompensere for belastningen. Endelig peger flere af de interviewede nøglepersoner på, at traditioner har stor betydning: områderne har gennem mange år haft et stort antal deltidsstillinger og tiltrækker derfor også medarbejdere, som ønsker at arbejde på nedsat tid. Der er igangsat en række tiltag for at øge antallet af fuldtidsansættelser. Det sker både ud fra fagpolitiske og personalepolitiske ønsker. Den fagpolitiske indsats har bl.a. resulteret i, at det i overenskomsten for social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er bestemt, at alle nyansatte medarbejdere skal tilbydes en fuldtidsstilling. En del offentlige arbejdsgivere har desuden et personalepolitisk mål om at tilbyde medarbejderne heltidsstillinger. Vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde Ifølge de interviewede nøglepersoner er der tendens til, at flere medarbejdere arbejder i heltidsstillinger, og at antallet af deltidsansatte mindskes. Der er dog også tegn på, at det er vanskeligt at reducere antallet af deltidsansatte i stort omfang. Det skyldes for det første, at deltidsansatte giver en stor fleksibilitet, som arbejdsgiverne ikke ønsker at give afkald på. For det andet giver stramme budgetter en tendens til, at der oprettes stillinger, som præcist passer til det ak- 6 Kommunernes Landsforening, (21), KL' s og kommunernes strategi for arbejdskraft. Hvor er arbejdskraften til fremtidens velfærd.

18 16 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland tuelle budget/normering. Endelig er der fortsat mange medarbejdere, som ønsker at arbejde på deltid. Der er derfor en udbredt opfattelse af, at det på kort sigt vil blive vanskeligt at reducere omfanget af deltidsarbejde markant. Samtidig forventes fremtidige rekrutteringsvanskeligheder imidlertid at kunne sætte en ændring i gang på dette område. Institutionernes størrelse Andet Især på det sociale område findes der fortsat mange mindre institutioner, og vurderingen er, at medarbejderbehovet samlet set er større i en institutionsstruktur præget af mindre institutioner. Det ekstra medarbejderbehov er især knyttet til ledelsesfunktioner, diverse service-funktioner (køkken mv.), og også i et vist omfang til kernefunktionerne. Blandt andet er det vanskeligere at oprette fuldtidsstillinger på små institutioner med en mindre medarbejderstab. Interviewene viser, at både Region Nordjylland og regionens kommuner er opmærksomme på dette. Det forventes derfor, at kommunerne vil kunne opnå en bedre udnyttelse af personalet ved at investere i nye og mere tidssvarende institutioner - både i kraft af stordriftsfordele og i kraft af de muligheder som moderne faciliteter giver for mere rationel drift. Når Region Nordjylland i løbet af en årrække tager et nyt storsygehus i brug, forventes det ligeledes, at der vil være gevinster at hente i form af mere rationel drift og bedre udnyttelse af personalet. Der er dog ingen af de interviewede, som på forhånd kan vurdere omfanget af disse gevinster. Serviceniveau 3.3 Serviceniveau og effektivitet/ny teknologi Det offentlige serviceniveau på social- og sundhedsområdet har løbende ændret sig. Blandt andet fortæller flere kommunale ledere, at man tidligere bevilgede praktisk hjælp til ældre, som i dag slet ikke hjælpes. Også på en række andre områder er der løbende sket ændringer i serviceniveau og serviceformer, som alt andet lige har mindsket personaleforbruget. Især i løbet af 21 er det offentlige serviceniveau for alvor kommet i søgelyset. Regeringens genopretningsplan har betydet, at regioner og kommuner forventes at skulle finde ekstraordinært store besparelser på deres budgetter for 211. Det vil formentlig betyde, at der i et vist omfang vil ske en reduktion af det offentlige serviceniveau på især det sociale område - herunder ikke mindst inden for ældreplejen og på institutioner - bl.a. i kraft af nedlæggelse af stillinger. På trods af de aktuelle besparelser giver flere kommuner udtryk for, at man forventer, at det offentlige serviceniveau på sundheds- og plejeområdet vil blive reduceret yderligere. Det gælder især for de områder, som betegnes praktisk hjælp (ældreplejen). Derimod ventes der at blive anvendt flere ressourcer til det stigende antal borgere med kroniske lidelser..

19 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 17 Udviklingen kan betyde, at et stigende antal borgere vil vælge at tilkøbe serviceydelser hos private leverandører, der ligeledes beskæftiger arbejdskraft med en velfærdsuddannelse. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Desuden er der i stigende omfang forventninger til, at teknologien kan løse en del af det fremtidige behov for arbejdskraft. Velfærdsteknologi er fortsat et relativt nyt fænomen i den offentlige sektor, og de hidtidige erfaringer har mest drejet sig om håndholdte computere (PDA'er). Der forskes dog meget på området, og der udføres en del praktiske forsøg med indførelse af den nye teknologi. Velfærdsteknologi kan opdeles i to overordnede områder: Telemedicin Robotteknologi. Telemedicin omhandler muligheden for via teleudstyr at overvåge patienter, som ellers skulle møde på et sygehus til regelmæssig kontrol. Det kan eksempelvis være monitorering af lungefunktion, blodtryk, blodsukker mv. Det arbejdskraftbesparende potentiale ligger især i at man derved undgår, at patienter, som i øvrigt er velfungerende, skal møde til regelmæssig kontrol på sygehuset, med deraf følgende arbejdsopgaver som modtagelse, kontrol, samtale, journalisering mv. Robotteknologi omhandler teknologi til praktisk hjælp (robotter til rengøring/støvsugning), teknologi til personlig pleje og omsorg (vask, toiletbesøg, sengevending mv.) og terapeutisk teknologi til eksempelvis demensramte (sælen Paro). Det arbejdskraftbesparende potentiale er særdeles vanskeligt at vurdere, fordi man kun har begrænsede erfaringer. Ingeniørforeningen IDA og Rambøll Management har dog i 27 vurderet, at der på landsplan kan spares ca. 7 medarbejdere ved konsekvent indførelse af registreringsværktøjer (PDAer), indførelse af video- og telemedicin og udstyr til patienters egenkontrol 7. Ubekendte faktorer 3.4 De ubekendte faktorer Ud over de ovenstående elementer har en lang række andre faktorer betydning for behovet for arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Måden, man driver sygehuse på i fremtiden, har stor betydning for, hvilke opgaver der skal varetages på sygehusene, og hvilke der skal varetages i den kommunale plejesektor. De senere år har tendensen været, at sygehusene har mindsket indlæggelsestiderne for patienter og dermed udskrevet dem til videre pleje i kommunalt regi. Tendensen til accelereret behandling ventes at fortsætte de kommende år, og det betyder, at man forventer, at patienter i de fleste tilfælde er indlagt i kortere perioder end tidligere. 7 Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren. 27

20 18 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Det betyder, at færre basale plejefunktioner vil blive varetaget på sygehusene i fremtiden. Kommunerne vil derfor i stigende grad få ansvaret for at levere pleje til borgere, som udskrives fra sygehuse. Det kan betyde, at sygehusene i mindre grad vil efterspørge især social- og sundhedshjælpere og i højere grad vil lægge vægt på personale med en plejefaglig baggrund. Til gengæld vil det kunne betyde øget behov for personale i kommunerne, som kan varetage disse plejeopgaver 8. Det er fortsat usikkert, hvilken betydning konsekvent brug af Elektroniske Patientjournaler (EPJ) vil få for det administrative arbejde på sygehusene. Det forventes, at en fælles landsdækkende EPJ vil reducere behovet for lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer på sygehusene, men det er fortsat uvist, hvornår man har et EPJ system, som vil medføre egentlige ændringer i behovet for administrative medarbejdere. 8 Dansk Sundhedsinstitut. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. 21..

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 REGION MIDTJYLLAND, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OG KKR MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Den nordjyske arbejdsstyrke Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Forord Arbejdsstyrken i Nordjylland har været faldende igennem de seneste år. Dette har givet anledning til bekymring

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Spørgsmål og svar om ældreplejen Agenda 2006: FOA og ældreplejen Ældrepleje i fokus Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden, da Danmarks Radio i maj 2006

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor Med henblik på at indgå i den samlede afrapportering af resultaterne fra projektet om arbejdstidsaftaler på det kommunale område mellem KL

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Disposition (Typer af) resultater fra ekspertudvalget vedr. infrastruktur og arbejdskraft

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001 Indhold Side

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource

Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde januar 2007 1 Social- og sundhedsassistenter kan løse flere opgaver på sygehusene Jeg

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere