Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune"

Transkript

1 Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune

2 - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3 STYRING...5 RAMMERNE FOR SAMARBEJDE...5 AFRAPPORTERING TIL BYRÅDET...5 DIALOG MED BORGERNE...5 MÅLGRUPPE...5 POLITISKE MÅLSÆTNINGER...6 KVALITETSSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN TIDLIG INDSATS I FORHOLD TIL BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE....9 Specialpædagogisk støtte...9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...10 Familieafdeling INDDRAGELSE AF FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER OG BARNET ELLER DEN UNGE INDDRAGELSE AF FAMILIE OG NETVÆRK SAGSBEHANDLING, OPFØLGNING OG EVALUERING AF RESULTATERNE AF INDSATSEN SAGSBEHANDLING OG INDSATS I FORHOLD TIL UNGE, DER ER FYLDT 15 ÅR

3 - 3 Byrådets børne-, unge- og familiesyn Indledning Randers Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik udtrykker det samlede Byråds værdier og mål sammenfattet i det kommunale serviceniveau. Den sammenhængende børne- og ungepolitik omfatter alle børn og unge uanset køn, etnisk, social baggrund og handicap. Den har samtidig sit udspring i anbringelsesreformen og fokuserer dermed primært på børn og unge med behov for særlig støtte. Børn og unge i Randers Kommune Alle børn og unge i Randers Kommune har krav på en tryg opvækst. Byrådet lægger stor vægt på, at indsatsen fra kommunale myndigheder rettes mod, at det enkelte barn og den enkelte unge får ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Vi anerkender forældrenes ansvar og betydning for børnenes udvikling og trivsel. Enhver indsats fra de kommunale myndigheder skal ses som et supplement til forældrenes varetagelse af denne rolle og ikke som erstatning. Indsatsen skal rettes mod at give lige muligheder, og hjælpen vil derfor være forskellig og afhængige af det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Barnet og den unge i fokus Byrådets udgangspunkt er altid barnets tarv. Vi lægger vægt på, at kommunens generelle tilbud herunder især institutions- og skolemiljø rummer alle børn. Muligheder for rummelighed fastlægges ud fra, hvad der er rigtigt for det enkelte barn eller den enkelte unge og skal ses i sammenhæng med barnets omgivelser. Barnets eller den unges tarv går således i enhver henseende forud for systemets ønsker eller behov. Familiens ressourcer er grundlaget Byrådet er grundlæggende af den opfattelse, at alle familier og det enkelte barn eller den enkelte unge besidder nogle ressourcer. I Randers Kommune vil vi til enhver tid understøtte og bygge på eksisterende ressourcer. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for barrierer. Politisk handlegrundlag Det er Byrådets opfattelse, at tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnets og den unges hverdag inden for eller tæt på hvad der ville blive opfattet som normalsystemet i forhold til barnets eller den unges alder og udviklingstrin. Det er Byrådets holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. 3

4 - 4 Byrådet forventer, at der fra alle sider udvises opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. For medarbejdere direkte beskæftiget med børn og unge er der pligt til skærpet opmærksomhed. Byrådet forventer, at alle er opmærksomme på og griber aktivt ind, hvis et barn udsættes for mobning fra kammeraters eller andres side. Byrådet forventer, at barnets eller den unges problemer altid forstås og undersøges i den sammenhæng, problemerne optræder herunder netværk, familie, skole og kammerater. Byrådet ønsker alene kommunal indgriben, når det er nødvendigt, men en bekymring skal give anledning til ekstra opmærksomhed og rettidig indgriben uden hensyntagen til faglige eller organisatoriske afgrænsninger. Byrådet forventer, at der arbejdes ud fra princippet om mindst mulig indgriben og fastholdelse af udsatte børn og unge i lokalområdet herunder vægt på tilbud, der kan forebygge anbringelse. Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen tage udgangspunkt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og netværket. Barnets og den unges egen forståelse og ønsker er centrale ved valg af handling. Organisering af den kommunale myndighed og dennes samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere, der skal understøtte fokus på barnet eller den unge. Byrådet forventer, at Randers Kommune til stadighed sammensætter en tilbudsvifte, der gør det muligt at levere tilbud målrettet det enkelte barns eller den enkelte unges behov. I direkte forlængelse heraf forventer kommunalbestyrelsen, at alle ydelser omfatter det rigtige tilbud i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt. Byrådet forventer dokumentation for inddragelse af barnet og forældre forud for valg af indsats. Det vil desuden være et krav, at den valgte indsats efter en afgrænset periode evalueres. Byrådet forventer, at valg af indsats og metode er baseret på viden om indsatsens virkning og effekt, og at der fast følges op på indsatsen i sagerne. Der vil her være særligt opmærksomhed rettet mod at evaluere effekten af de mere indgribende indsatser, herunder anbringelser og de større forebyggende foranstaltninger. Arbejdet med sårbare børn og unge i Randers kommune har høj prioritet. Det er derfor også Byrådets holdning, at det er væsentligt at kunne tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaven. Det indebærer også, at Byrådet ønsker at medvirke til at skabe arbejdsvilkår, der kan være med til at gøre det til et attraktivt område at arbejde med. 4

5 - 5 Styring Byrådet ønsker, at prioriteringen af børn og unge i kommunen er understøttet af en effektiv økonomisk styring, sådan at der i den enkelte sag vil indgå overvejelser om forholdet mellem tilbuddets kvalitet og pris. Dette betyder, at der forud for valg af indsats blandt andet skal ses på de ressourcer, der er til stede i barnets netværk og nærmiljø. Rammerne for samarbejde Det er Byrådets opfattelse, at et tæt samarbejde mellem institutioner, skoler og forvaltningen er forudsætningen for at indsatserne i de enkelte sager har en effekt. Der skal derfor etableres en fast praksis for dialog mellem de parter der er involveret i en sag, hvor indsatsens omfang og effekt evalueres. Der skal desuden 1-2 gange om året afholdes et møde hvor forvaltningens ledelse og lederne af de eksterne institutioner i fællesskab drøfter samarbejdet omkring sager med sårbare børn og unge. Afrapportering til Byrådet Byrådet ønsker at der sættes fokus på de sårbare børn og unges vilkår. I den forbindelse er det af stor betydning, at Byrådet mindst 1 gang om året orienteres om forvaltningens arbejde med de sårbare børn og unge og deres familier, herunder ikke mindst det igangsatte arbejde med omlægning af indsatserne fra anbringelser til forebyggende foranstaltninger. Der skal desuden hvert kvartal finde en orientering sted i Børn- og Skoleudvalget. I denne afrapportering skal indgå statistiske nøgletal omhandlende ventetider, udviklingen i antallet af anbringelser mv. Det skal indgå i afrapporteringen til Børne- og Skoleudvalget om der er overensstemmelse mellem de initiativer der ønskes iværksat og de ressourcer der er til rådighed. Dialog med borgerne Det er væsentligt, at de borgere der bliver involveret i en sag, også bliver betragtet som reelle samarbejdspartnere og som de væsentligste interessenter i sagen. Derfor ønsker Byrådet også, at de bliver brugt som reelle samarbejdspartnere i den løbende evaluering omkring den måde hvorpå Randers kommune håndterer sagerne. Der vil derfor hvert år blive udvalgt et antal børn og unge og deres familier, som skal være med til at drøfte hvordan borgeren oplever den kommunale sagsbehandling, om de iværksatte indsatser er relevante og effektfulde, om der er forslag til forbedring mv. Konklusionerne af denne dialog skal indgå i den årlige afrapportering til Byrådet. Målgruppe Den Sammenhængende Børne- og ungepolitik i Randers Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge, og politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form af specifikke forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 5

6 - 6 Byrådet har valgt at tage udgangspunkt i fire hovedkategorier: 1. Børn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv, eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side. Risikobørn omfatter børn og unge, hvor problemerne i væsentlig grad relaterer sig til barnets eller den unges varigt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevne. 2. Børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. 3. Børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. 4. Børn og unge, der har svære problemer, f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. Politiske målsætninger Byrådets målsætninger understøtter værdier og kommunalbestyrelsens børne-, ungeog familiesyn. Der er i særlig grad lagt vægt på forebyggende og tidlig indsats synliggjort i forhold gruppen af børn og unge i Randers Kommune. Byrådet forventer, en tidligere og forebyggende indsats i forhold til risikobørn, hvor dagtilbud, skole- og fritidstilbud specialpædagogisk indsats og Sundhedsplejen er centrale i forhold til den generelle og særlige indsats. Byrådet ønsker, at Sundhedsplejen, Familierådgivere og PPR skal være centrale aktører i arbejdet med de sårbare børn og indgå i et tæt samarbejde med daginstitutioner, skoler og ungdomsskole. Byrådet forventer, at der ved visitering af truede børn og unge lægges stor vægt på tilbud i nærmiljøet, der kan forebygge anbringelse. I håndteringen af børn med svære problemer er det særligt påkrævet med et tæt tværfagligt samarbejde. Det er samtidig væsentligt, at sagsgangen skal være klar og gennemsigtig for de involverede partere herunder især barnet eller den unge og familien. For at sikre det tværfaglige samarbejde, helhedsorienteringen og den tidlige indsats for børn og unge er der opstillet 3 pejlemærker for Børn- og skoleforvaltningens arbejde. Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tværfaglighed 6

7 - 7 Dette betyder at; Den særlige indsats overfor børn og unge med særlige behov, skal bygge på et tværfagligt og tværsektorialt samarbejde og indsatsen skal koordineres, så den bliver sammenhængende og helhedsorienteret. Det tværsektoriale samarbejde er med til at binde indsatsen overfor udsatte børn og unge sammen på tværs af sektorer og faggrænser, sikre tidlig indgriben, rummelighed og i så stort omfang som muligt, at bevare udsatte børn og unges kontakt til de almindelige tilbud. Den tværsektoriale tænkning skal både være i den konkrete opgaveløsning og i de generelle indsatser, således også ved overgange mellem de enkelte tilbud i børne- og ungdomsalderen. Forståelse og accept af faglighed, sådan alle kompetencer inddrages i arbejdet med børn og unge. Medarbejdere fra fagområderne skal forankres i lokalområderne, da kendskabet til de lokale tilbud og den lokale kultur er afgørende for den mindst indgribende indsats og fastholdelse af udsatte børn og unge i lokalområdet. Specialpædagoger Familiekonsulenter Familien Barnet/den unge Familierådgiver Psykologer/talehørekonsulenter Sundhedsplejersker Skoler, ungdomsskole og daginstitutioner 7

8 - 8 Kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen Byrådet skal fastlægge nogle standarder for sagsbehandlingen inden for 5 udvalgte områder. 1 Formålet med standarderne er blandt andet, at skabe opmærksomhed om og ledelsesmæssig ansvarlighed i forhold til indholdet af sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge, samt tilrettelæggelsen af arbejdet i kommunen. Når den politiske og administrative ledelse tager stilling til standarderne, kan der sikres en mere ensartet behandling af sagerne i kommunen, hvorved borgernes retssikkerhed styrkes. Standarderne skal indeholde 5 forskellige temaer: 1. Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. 2. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge. 3. Inddragelse af familie og netværk. 4. Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. 5. Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Byrådet skal mindst hvert andet år følge op på standarderne for sagsbehandlingen og vurdere, hvorvidt standarderne skal revideres. For hvert af de 5 områder skal Byrådet påse, at der iværksættes initiativer med henblik på at understøtte indsatsen på de 5 områder. 1 Vejledning om særlig støtte til børn og unge Lov om Social Service Vejledning 2006, s

9 Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Specialpædagogisk støtte Politisk målsætning Metode, indsats og initiativer til realisering af den politiske målsætning Hensigten er, at en tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnet Den specialpædagogiske indsats skal ses i sammenhæng med daginstitutionens pædagogiske arbejde De pædagogiske metoder sigter mod at arbejde relations- og ressourceorienteret ved at have fokus på barnets/ den unges kompetencer, da det er en væsentlig forudsætning for barnets/den unges udvikling at blive mødt af anerkendende og reflekterende voksne, som kan være i nærvær med barnet/den unge og tage ansvaret for samspillet. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så det tager udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Barnets behov defineres udfra dets alder, udvikling og livsvilkår. Mål Det enkelte barn, uanset barnets helt særlige behov skal have mulighed for at udvikle egne potentialer, samt at blive socialt integreret. Forud for indstilling til en særlig indsats skal barnet drøftes på institutionens koordineringskonference. Forældrene medinddrages i processen vedr. indstilling til specialpædagogisk bistand. Der skal udarbejdes en forudsætningsanalyse på barnet, som sikrer at institutionen har et helhedsbillede af barnet. Indstillingen til specialpædagogisk støtte vurderes i tværgående støttefunktion i samarbejde med PPR, institutioner, sundhedsplejen m.v. Evaluering Forældrene vil senest 3 uger, efter de er blevet orienteret om problematikken vedrørende deres barn blive indkaldt til et møde, hvor de orienteres om handlemuligheder og evt. iværksættelse af en indsats. Den specialpædagogiske indsats evalueres i forhold til de opstillede mål i indstilling mindst 2 gange om året eller ved indsatsens ophør. Evalueringen sker i samarbejde med institution, forældre, specialpædagog og tværfaglige samarbejdspartnere. 9

10 - 10 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Det er hensigten at barnet eller den unges problemer altid forstås og undersøges i den sammenhæng problemerne optræder herunder netværk, familie, skole og kammerater. Der skal arbejdes på at støtte udviklingen af de inkluderende institutioner og skoler ved, at PPR samarbejder tæt med barnet / den unge og de nære voksne om at tilrettelægge undervisning og fritidsforhold på en måde, at banet / den unge kan bevare sin tilknytning til nærmiljøet. Det er væsentligt at bevare opmærksomheden på barnets / den unges tilknytning til nærmiljøet som et vigtigt mål så længe dette er i barnets / den unges interesse set i forhold til mulighederne for positiv udvikling og trivsel hos barnet / den unge. Mål Der tages udgangspunkt i et ressource- og relationssyn ved at holde fokus på kompetencerne hos barnet / den unge og hos de børn og voksne, barnet / den unge indgår i nære relationer til. Kompetencer, der igennem et anerkendende og reflekterende samarbejde kan støtte barnet / den unge i dets udvikling. Der sikres en tidlig indsats i forhold til alle småbørn, således store sprog, tale og kommunikationsvanskeligheder afdækkes så tidligt som muligt. Målet er at barnet så vidt muligt har modtaget et tilbud om undervisning / støtte så tidligt, at det når at udvikle et alderssvarende sprog til skolestarten. Der tilbydes Åben Rådgivning til forældre til børn med pludseligt opståede vanskeligheder. Inden der tages beslutning om indstilling til pædagogisk psykologisk vurdering skal barnets problematik have været drøftet på tværfaglig konference med deltagelse af PPR, institution/skole, familierådgiver mv. Unge, der indstilles til PPR, i forløb efter folkeskolen, betjenes af PPR, hvis ikke der er tilknyttet psykologisk rådgivning til uddannelsesinstitutionen. Forældrene vil senest 3 uger, efter de er blevet orienteret om problematikken vedrørende deres barn, blive indkaldt til et møde, hvor de orienteres om handlemuligheder og evt. iværksættelse af en indsats. 10

11 - 11 Evaluering Indsatsen evalueres i forhold til de opstillede mål i indstillingen mindst en gang om året eller ved indsatsens ophør. Evalueringen sker i samarbejde med institution, forældre, tværfaglige samarbejdspartnere mv. Familieafdeling Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Hensigten er, at en tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnet. De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætninger er følgende: Initiativer til sikring af at Børn- og skoleforvaltningen modtager de rette underretninger fra normalsystemet om børn med behov for særlig støtte: Dette sikres ved, at pjecen Sådan gør vi når børn og unge ikke trives findes på samtlige skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagplejen, daginstitutioner, klubber og øvrige dagtilbud. Pjecen informerer om underretningsforpligtigelse, formkravene i forbindelse med underretninger, regler for tavshedspligt og oplysningsforpligtigelsen. Dette sikres ved, at familieafdelingen står til rådighed med vejledning i forbindelse med underretninger. Metoder til sikring af, at der umiddelbart efter modtagelsen af en underretning indledes et tværfagligt og/eller tværsektorielt samarbejde i forhold til det konkrete barn: Henvendelse til Familieafdelingen kan ske via: Direkte personlig henvendelse fra bruger og/eller familie. Åben anonym rådgivning. Orientering fra samarbejdspartnere. Underretning. Underretninger kan kræve akut handling, men som hovedregel gælder: Underretninger fra private: Underretningen kan være anonym Familieafdelingen kvitterer skriftligt for henvendelser, der ikke er anonyme, inden 6 dage Underretninger fra offentligt ansatte: Underretningen skal være skriftlig Familieafdelingen kvitterer skriftligt for henvendelsen in- 11

12 - 12 den 6 dage. Tværkommunale underretninger Familieafdelingen kvitterer skriftligt for henvendelser, inden 6 dage. Ved kvitteringen varsles der, at familierådgiveren efter at have indhentet samtykke af forældremyndighedsindehaveren, vil anmode fraflytningskommunen om at få tilsendt yderligere sagsakter herunder specifikt 50 undersøgelse og handleplan. Metoder til sikring af, at der umiddelbart efter modtagelsen af en underretning indledes en udredning og vurdering af barnets behov. Alle henvendelser til Familieafdelingen vurderes af Visitationsteamet, der har kompetence til at vurdere, om en sag skal oprettes eller afvises. Vurderingen tager sit udgangspunkt i graden af bekymring hos: Personen, der henvender sig. Visitationsteamet. Vurderingen udmønter sig i et af følgende udfald: Henvendelsen afvises af Familieafdelingen, og der henvises eventuelt til anden hjælp. Henvendelsen behandles af Visitationsteamet. Henvendelsen videresendes til Familieteam. (forebyggende arbejde) Henvendelsen videresendes til Børn og unge-gruppen. (anbringelser) Vurderer Visitationsteamet, at sagen skal behandles af Familieafdelingen oprettes en sag. En sag kan visiteres til: Familieteamet. (forebyggende arbejde) Børn- og ungegruppen. (anbringelser) Visitationsteamet. Der må maksimalt gå 14 dage fra henvendelsen rettes til Familieafdelingen til at indledende kontakt i form af et telefonopkald eller et brev er taget til barnet/familien af en rådgiver. Der må maksimalt gå yderligere 14 dage før end barnet/familien bliver personligt kontaktet af barnets/familiens rådgiver vedrørende en drøftelse af sagen og sagens videre forløb. 12

13 - 13 Mål Evaluering Det er et mål for den tidlige indsats, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er modtaget ikke-anonyme underretninger er afsendt en kvitteringsskrivelse inden for 6 dage. Ved sagsgennemgange og sagsrevisioner påses, at der foreligger dokumentation for, at der er blevet sendt kvitteringsskrivelser til alle ikke-anonyme underretttere inden 6 dage efter modtagelsen af en underretning. Det påses samtidigt, at fristerne for kontakt til barnets/den unge og forældremyndigheden overholdes, og det beskrives, hvorfor frister eventuelt overskrides. 13

14 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge. Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Det er hensigten at barnet eller den unges problemer altid forstås og undersøges i den sammenhæng problemerne optræder herunder netværk, familie, skole og kammerater. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet forudsætter, at familierådgiveren har personlig kontakt til både forældremyndighedsindehaveren og barnet. Inddragelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker i følgende faser: - Ved sagens opstart. - Ved undersøgelse i henhold til Ved udfærdigelse af handleplan. - Ved iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen. - Ved opfølgning og revision af handleplanen - Ved ophør af foranstaltningen. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker ved: - Samtale med barnet. - Samtale med forældremyndighedsindehaveren - Hjemmebesøg. - Løbende afholdelse af møder med forældremyndighedsindehaveren og barnet. - Skriftlig dokumentation. - Aktiv opmærksomhed på forældremyndighedens ret til aktindsigt. - Skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år. Beskrivelse af børnesamtalen: Samtalen med barnet er familierådgiverens personlige samtale med barnet om barnets opfattelse af og holdning til problemstillingen. Samtalen med barnet skal gennemføres under hensyntagen til barnets alder og modenhed. Samtalen med barnet skal ske et sted, hvor barnet føler tryghed. 14

15 - 15 Barnet har ret til en bisidder ved samtalen med familierådgiveren. Ifølge servicelovens 50, stk. 1 er Børn- og skoleforvaltningen forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det må antages, at en familie, et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Der kan ikke iværksættes nogen form for hjælpeforanstaltninger efter servicelovens 52 uden en forudgående udarbejdelse af en 50-undersøgelse. Forud for en 50-undersøgelse indhentes skriftlig eller mundtlig samtykke fra forældremyndighedsindehaver samt den unge, der er fyldt 15 år. Samtykkeerklæringen er nødvendig for at kunne indhente og eventuelt videregive oplysninger fra kilder uden for den kommunale forvaltning. Allerede kendte oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. retssikkerhedslovens 11. Under forudsætning af forældremyndighedsindehaverens og barnets accept inddrages familien og netværket herefter i de efterfølgende sagsbehandlingsfaser: Udarbejdelse af handleplan. Det gælder at: - Handleplaner rettet mod barnet og familien skal udarbejdes i forhold til forebyggende foranstaltninger. - Handleplaner rettet mod barnet skal udarbejdes i forhold til anbringelser. - Handleplaner rettet mod forældremyndighedsindehaver skal tilbydes udarbejdet i forhold til anbringelsessager. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde mellem sagsbehandler/barnet/den unge og familien. Mål Iværksættelse af handleplan. Opfølgning og revision af handleplan. Ophør herunder evt. efterværn. Det er mål for inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet, at der med virkning fra 1. januar 2007 i alle nye oprettede sager foreligger dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er et mål, at dokumentation for en samtale med barnet eller 15

16 - 16 den unge laves som et særskilt bilag til sagen. Evaluering Det er herudover et mål, at forældremyndighedsindehaverens og barnets opfattelse af problemstillingen og holdningen til løsningsmulighederne skal fremgå af alle 50 undersøgelser og handleplaner med virkning fra 1. januar Det påses ved sagsgennemgange og sagsrevisioner, at der i alle sager oprettet efter 1. januar 2007 foreligger dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge. Herunder om dokumentation for samtalen med barnet eller den unge foreligger som særskilt bilag i sagen. Det påses ved sagsgennemgange og sagsrevisioner, at forældremyndighedsindehaverens og barnets/den unges opfattelse af problemstillingen og holdning til løsningsmulighederne fremgår af alle 50-undersøgelser og handleplaner udarbejdet efter 1. januar

17 Inddragelse af familie og netværk. Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Det er hensigten at indsatsen skal tage udgangspunkt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og netværket. Den sagsbehandlingsmæssige indgang til at inddrage familie og netværk er den problem- og ressourceafdækning, som finder sted i 50 undersøgelsen. Familierådgiveren afdækker i samtaler med forældremyndighedsindehaveren og det berørte barn hvilke muligheder og eventuelle barrierer, der findes i familien og netværket. Konkrete metoder til at inddrage netværk er: Afholde møder, hvor familie og det private netværk deltager. Afholde møder, hvor familien, det private netværk og det professionelle netværk deltager. Bistå forældremyndighedsindehaveren med at indgå faste, konkrete aftaler om, hvorledes familiens/netværkets ressourcer kan komme barnet til gode. Sikre bevillingsmæssig dækning, hvis familien/netværkets indsats har karakter af decideret hjælpeforanstaltning i henhold til serviceloven. Enhver inddragelse af familie- og netværk tager afsæt i forældremyndighedsindehaverens og barnets forståelse af problemets karakter og indforståethed med inddragelsen. Herudover består fremgangsmåden ved inddragelse i: Hjælp til formidling af forældremyndighedsindehaverens og barnets og myndighedens problemforståelse overfor familie/netværk i den udstrækning, at forældremyndighedsindehaver og barnet tilkendegiver behov herfor. Hjælp til indgåelse af og/eller vedligeholdelse af faste aftaler om konkrete handlinger/indsatser, som forældremyndighedsindehaveren og barnet er indforstået med ydes af familien/netværket. Familierådgiveren bistår familien med at formidle forståelsen og kontakten til netværket og koordinerer i fornødent omfang indsatsen fra netværket. 17

18 - 18 Mål Evaluering Et gennemgående krav til fremgangsmåden ved alle former for inddragelse er, at familierådgiveren møder forældremyndighedsindehaveren, barnet og familien/netværket med åbenhed, nysgerrighed og respekt og sikrer sig faglig vejledning og/eller supervision til at udøve og vedligeholde inddragelsen. Det er et mål for inddragelse af familie og netværk, at det med virkning fra 1. januar 2007 i alle nyoprettede sager foreligger dokumentation for, at der er taget stilling til om familie og netværk skal inddrages. Det er endvidere et mål, at der med virkning fra 1. januar 2007 i alle nye anbringelsessager (herunder genanbringelser) foreligger dokumentation for, at der er taget stilling til, hvorvidt en slægts- eller netværksanbringelse vil være en relevant foranstaltning. Det påses ved sagsgennemgange og sagsrevisioner, at der i alle nyoprettede sager efter 1. januar 2007 foreligger dokumentation for stillingtagen til inddragelse af familie og netværk. Det påses ved sagsgennemgange og sagsrevisioner, at der i alle nye anbringelsessager (herunder genanbringelser) foreligger dokumentation for stillingtagen til, hvorvidt en slægts- eller netværksanbringelse vil være en relevant foranstaltning. 18

19 Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Det er hensigten, at der foreligger dokumentation for inddragelse af barnet og forældre forud for valg af indsats. Det vil desuden være et krav, at den valgte indsats efter en afgrænset periode evalueres. Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages opfølgning: Det sikres, at familierådgiveren har de fornødne redskaber i kraft af skabelon for 50 undersøgelse og skabelon for handleplan. Det sikres, at der udarbejdes effektmåling med udgangspunkt i de opstillede delmål i handleplanen. Det sikres, at der føres tilsyn med anbragte børn. Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages evaluering: I Randers Kommune evalueres på: Effekten af de iværksatte foranstaltninger herunder resultater, forandringer og barnets udbytte af indsats. Udgangspunktet for effektmåling er individniveauet den enkelte sag og det er sagsbehandlerne, der sikrer data til effektmåling. Der er udarbejdet et hjælpeværktøj - effektmålingsskema i form af et regneark. Der udarbejdes et effektmålingsskema til hver enkelt indsats, der iværksættes pr. barn. Udfyldelse af effektmålingsskemaet starter, når sagsbehandleren har udarbejdet en handleplan på baggrund af en 50 undersøgelse, og der er truffet beslutning om, hvilken eller hvilke indsatser der skal iværksættes. Formulering og revision og af delmål. Børn- og Skoleforvaltningen laver effektmåling med udgangspunkt i det enkelte barn/den unge og de mål, der er opstillet i handleplanen. Baggrunden er, at man ved at opstille mål, der senere i forløbet skal følges op på, kan måle effekten af indsatsen i forhold til specifikke mål. Kravet til denne form for effektmåling er, at de opstillede mål er konkrete og operationaliserede og dermed mulige at måle på. I handleplanen opstilles mål for det enkelte barn i forhold til de seks kategorier, der er afdækket i 50-undersøgelsen og hvor 19

20 - 20 sagsbehandleren vurderer relevante udviklingsområder for det enkelte barn. Effektmålingen tager udgangspunkt i disse operationaliserede mål samt eventuelle mål i kategorien med særlige fokusområder. 1. Udvikling og adfærd. Følelsesmæssige kompetencer. Sociale kompetencer. Motoriske kompetencer. 2. Familieforhold. Støtte, omsorg og opdragelse. Social og økonomiske forhold. 3. Daginstitutions/Skoleforhold. Intellektuelle/faglige niveau. Sociale niveau. 4. Sundhedsforhold. Barnets vækst og udvikling. Barnets almene sundhedstilstand. 5. Fritidsforhold og venskaber. Stabile fritidsinteresser. Positive venskaber. 6. Andre relevante forhold. Det anføres ud for hvert delmål, hvornår opfølgning skal foretages. Nogle delmål forventes opfyldt inden for en kortere tidshorisont end andre. På samme vis kan enkelte delmål være afhængig af opfyldelse af andre delmål. Opfølgning og vurdering Der følges op på delmålene på det i skemaet angivne tidspunkt. Ved opfølgningen vurderer sagsbehandleren målopfyldelsesgraden af de enkelte delmål i forhold til en fastlagt skala. Vurderingen består af en skala fra 1-6, hvor 1 står for, at delmålet er helt opfyldt og 6 står for at delmålet ikke er opfyldt: 1) Helt opfyldt, Definition: Målet er % opfyldt. En særdeles tilfredsstillende og fuldstændig målopfyldelse. 2) I høj grad, Definition: Målet er % opfyldt. En tilfredsstillende målopfyldelse, hvor målet er tæt på fuldstændig opfyldt. 20

Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december 2006. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungeudvalget Oktober 2007 INDLEDNING Silkeborg Kommunes overordnede sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de værdier og holdninger, der skal

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Når børn og unge har behov for støtte

Når børn og unge har behov for støtte Når børn og unge har behov for støtte Randers Kommunes sektorpolitik for familie- og handicapområdet Randers Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tidlig indsats... 8 Inddragelse af barnet eller

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007 Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børn- og ungesager. Standarden indeholder følgende: Organisationsplanen for BUR

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. En sammenhængende børnepolitik for udsatte børn og unge kan skabe den røde tråd i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden.

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Bilag til den sammenhængende Børne- og ungepolitik for Nordfyns kommune. Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Politisk målsætning for unge der er fyldt 15 år Fald i antallet af anbringelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik 2

Sammenhængende børnepolitik 2 ESBJERG KOMMUNE Indledning... 3 Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn... 3 Målgruppe... 5 Politiske mål... 5 Operationalisering af de politiske mål... 8 Konsekvenser af de politiske mål...11 Økonomi...12

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Sagsnummer: 480-2013-58842 Dokumentnummer: 480-2013-276898 Afdeling: Børn og Familieafdelingen Udarbejdet af: Cer/Kmo og Hej Indledning. For at give det nye

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov Sagsbehandlingspraksis Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov ns indhold Henvendelse og vurdering af henvendelse I Ballerup Kommune varetages sagsbehandlingen

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Hvorfor en sammenhængende børnepolitik for børn og unge Folketinget har vedtaget en ændring af Lov om social service, som betyder, at kommunerne

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik 2007 2010 En sammenhængende børnepolitik 2007 2010 Anbringelsesreformen, som er vedtaget af Folketinget til ikrafttræden 1. januar 2006, bestemmer, at enhver kommune skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere