Planlægning for tilgængelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning for tilgængelighed"

Transkript

1 Hanstholm Planlægning for tilgængelighed Mål Det er målet, at nye infrastrukturinvesteringer skal sikre optimale vækstmuligheder for Fyn, samtidigt med at investeringerne skal fremtidssikres i forhold til transportveje til det europæiske marked og sammenhængen til den overordnede infrastruktur. Hirtshals Aarhus Frederikshavn Grenå Ringsted Gøteborg København Malmø Indledning Infrastruktur og mobilitet er et centralt indsatsområde for Fyn i de kommende år. En tidssvarende og velfungerende infrastruktur er afgørende for erhvervsliv, arbejdsmarked, byudvikling og bosætning. Og det er afgørende for sammenhængskraften internt på Fyn og for adgangen til og fra Fyn. Der er mange projekter på tegnebordet også forbindelser som leder transporten uden om Fyn og som forudsætter store statslige investeringer, som Fyn risikerer at gå glip af. Det er derfor helt centralt at Fyn står sammen og får skabt det rette grundlag og de indsatser, der giver mest vækst og udvikling på Fyn. Det betyder at Fyn skal stå klar med analyser, beslutninger, indflydelse, planer, projekter og samarbejde på rette tid og sted. Det fynske samarbejde om tilgængelighed og infrastruktur skal derfor opstille de mål og foreslå de konkrete handlinger og projekter, der skal gennemføres for at sikre størst mulig udnyttelse af de erhvervs- og turistmæssige, uddannelse- og bosætningsmæssige udviklingspotentialer på Fyn. Udviklingen i trafikken, pendlingen samt adgangen til arbejdspladser Trafikken er steget på Fyn fra 2000 til Stigningen er mest markant på motorvejsnettet omkring Odense og Nyborg og på Storebæltsbroen. Der forventes en meget høj vækst i trafikken på den fynske motorvej Udvikling i pendlingsafstande i perioden viser at fynboerne pendler længere. Flertallet af fynboerne har dog stadig korte pendlingsafstande. Fynboerne pendler i overvejende grad ud til Sydjylland. Videnindsamlingen peger på nødvendigheden af ikke alene at forbedre erhvervslivets produktivitet, men også samfundets produktivitet. En velfungerende infrastruktur og god adgang til arbejdspladser er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling, og investeringer i større og flere veje vil fortsat være nødvendigt. Men det er ikke det eneste redskab, der skal tages i brug. Det bliver nødvendigt, blandt andet i kraft af de voksende trafikmængder, at tænke i andre, og mere dynamiske løsninger end blot at udvide infrastrukturen. Det kan være ved at udnytte den ledige kapacitet i biler, busser, tog og lastbiler bedre gennem for eksempel samkørselsordninger der, hvor belastningen er størst, og teletaxaløsninger og samtransport der, hvor behovet er mindre. Indsatsområder Der er udvalgt fire indsatsområder til nærmere belysning, blandt andet på baggrund af videnindsamlingen og konferencen Fyns Fremtid 1. Indsatsområderne illustrerer den betydning, infrastruktur og mobilitet har for samfundslivet, men også i forhold til de mange aktører, der er involveret og dermed det samarbejde, der er nødvendigt. Rødby Gedser Heiligenhafen Rostock Danmarks overordnede infrastruktur i følge Transportministeriet. 24

2 1. Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Statslige anlægsinvesteringer er afgørende for grundstrukturerne for Fyns opkobling nationalt og internationalt, men er i udgangspunktet bestemt af staten. Det er derfor helt afgørende for Fyn at opnå indflydelse på den statslige prioritering, både gennem dialog og samarbejde, men også gennem nærmere analyser af anlæggene og disses betydning for Fyn. 2. Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner er af betydning på flere planer. De skal ses i sammenhæng med den statslige infrastruktur, øge tilgængeligheden uden for hovedkorridorerne og binde hele Fyn sammen internt. De har betydning i forhold til pendlere, uddannelsessøgende, virksomheder, turister mv. 3. Kollektiv trafikbetjening af ungdomsuddannelsesinstitutionerne på Fyn Infrastrukturen (veje og jernbaner) er grundlaget for at sikre tilgængelighed gennem bl.a. den kollektive transport. En god kollektiv trafikbetjening kan være med til at opfylde den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % af vores unge skal have en ungdomsuddannelse. 4. Digital infrastruktur på Fyn Infrastruktur er mere end veje og jernbaner. Hurtigere og mere udbredte muligheder for elektronisk kommunikation er en vigtig kilde til vækst, bl.a. gennem forøgelse af produktivitet og forbedring af lokaliseringsmuligheder. De fire indsatsområder og de konkrete anbefalinger vil blive belyst i de følgende fire opslag. Anbefalinger På tværs af de fire indsatsområder anbefales det, at det fælles fynske politiske infrastruktur- og trafikpolitiske samarbejde fastholdes og styrkes, at samarbejdet understøttes gennem etablering af et Fynssekretariat med vægt på følgende opgaver: At holde de fynske kommuner velorienterede om overordnede, nationale og regionale trafikog infrastrukturspørgsmål At udarbejde materiale til fælles politisk drøftelse og fælles stillingtagen med hen blik på varetagelsen af fælles fynske interesser i den nationale og regionale infrastrukturdebat. At tilvejebringe grundlaget herfor gennem videnindsamling, analysearbejde og informationsvirksomhed At understøtte løsningen af opgaver inden for de prioriterede indsatsområder Forslag til aktører: Kommunaldirektørforum. Med hensyn til sekretariatsfunktionens opbygning og forankring henvises til afsnittet om politisk lederskab. Middelfart Assens Nordfyn Arbejdspladser på Fyn, 2011 Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Svendborg Sorte tal = adgang til arbejdspladser indenfor en afstand af 30 minutter. Grønne tal = adgang til arbejdspladser indenfor en afstand af 60 minutter, Blå tal = antal arbejdspladser i kommunen. Kilde: Kontur Fyn 2011, Region Syddanmark Kerteminde Nyborg Langeland

3 Indsatsområde 1 Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Mål Fyn skal arbejde for, at nye infrastrukturinvesteringer sikrer optimale vækstmuligheder for Fyn, samtidigt med at de er fremtidssikret i forhold til eksisterende og potentielle vækstcentre i udlandet og sammenhængen til den overordnede nationale og internationale infrastruktur. Fyn skal skabe et grundlag for dialog og samarbejde, som kan bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området. Indsatsområdet skal Udfordringer I forhold til de fremtidige infrastrukturforhold er der en række forhold, som gør det vanskeligt at komme med entydige anbefalinger eller konklusioner for Fyn, bl.a. fordi Region Syddanmark er en sammensat region med forskellige præferencer Radikalt nye forbindelser kan skabe og ændre eksisterende trafikstrømme på uforudset måde Statslige anlægsinvesteringer på infrastrukturområdet kan ske ud fra forskellige kriterier. Der bør overvejes både nationale, regionale og subregionale aspekter af spørgsmålet. Landstrafikmodellen Landstrafikmodellen er en landsdækkende trafikmodel, som skal bruges til at beregne på trafikfremskrivninger og belastninger i Modellen tager afsæt i de infrastrukturudbygninger, der er planlagt frem til Den ser kun på de trafikale konsekvenser, og medtager ikke dynamiske effekter. Modellen er fortsat under udvikling. Først med en version 1.0, som forventes klar efteråret 2012, kan der foretages samlede beregninger af f.eks. trafikspring og mere detaljerede effekter af trængsel og overflytning af trafik mellem vej- og bane ved anlæg af nye infrastrukturanlæg. Den endelige udgave ventes tidligst klar i bidrage til overblik over hvilke udfordringer og muligheder, forskellige overordnede nationale infrastrukturanlæg skaber for Fyn bidrage til grundlaget for en efterfølgende fælles fynsk planstrategi og til en politisk priori tering af infrastrukturinvesteringer skitsere mulige elementer i en handlingsplan for den videre arbejdsproces Landstrafikmodellen udvikles for at kvalificere grundlaget for de store beslutninger, der skal tages om infrastrukturudbygninger efter Indsigt, forudsætninger, resultater og konsekvenser vil være en forudsætning for den fynske politiske indflydelse på, hvordan modelberegningerne udlægges og benyttes. Indledning I disse år skal der træffes en række statslige beslutninger på infrastrukturområdet, som vil få stor betydning for Danmarks og Fyns fremtid. Erhvervsudvikling, bosætning og infrastruktur/ tilgængelighed er tre væsentlige aspekter i at skabe vækst og udvikling, og i forhold til at sikre udvikling og investeringer på Fyn, er det helt cen tralt at Fyn står sammen og er enige om hvad der skal prioriteres. 26

4 Kortlægning 12 statslige infrastrukturprojekter er gennemgået enkeltvis, i forhold til at kortlægge en række faktuelle forhold omkring pris, status mm. Desuden er de muligheder og udfordringer, de enkelte projekter repræsenterer for Fyn opregnet. De belyste projekter er: 5 Aarhus Aalborg København 1. Udvidelse af E20 med et tredje spor fra Middelfart til Odense 2. Parallelforbindelse over Lillebælt 3. Timemodellen mellem de større byer i Danmark 4. Odense letbane 5. Ny hærvejsmotorvej 6. Fast forbindelse Fyn - Als 7. Opgradering af Rute 9 mellem Svendborg og Maribo 8. Fast forbindelse over Kattegat 9. Sydlig Lillebæltsforbindelse 10. Kort nordlig Lillebæltsforbindelse 11. Bogense-Juelsmindeforbindelse 12. Fast forbindelse over Femern De rapporter, der foreligger på de enkelte projekter, er (bortset fra udvidelsen af E20, som der er vedtaget anlægslov for) alle screeningsrapporter, som ikke udgør beslutningsgrundlag. Der vil derfor på baggrund af blandt andet Landstrafikmodellens beregninger komme en række mere dybdegående analyser, forventeligt inden for det næste 1-1½ år. Anbefalinger Etablering af et Fynssekretariat til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål, jf. forrige opslag. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af oplæg til handlingsplan for samarbejdet, herunder fælles beslutning om det ønskelige videngrundlag. Aktør: Kommunaldirektørforum. Udarbejdelse af en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer med vægt på de overordnede, nationale forbindelser og international tilgængelighed, som beskrevet i dette afsnit. Platformen danner grundlag for den fynske interessevaretagelse på transportog infrastrukturområdet samt som grundlag for prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner jf. næste opslag. Aktører: De fynske borgmestre, Kommunaldirektørforum, erhvervsorganisationer, Fynbus, rådgivere m.fl

5 Indsatsområde 2 Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Mål Der skal skabes et grundlag for tværkommunale samarbejder, der kan målrette kommuners og statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur, som gavner Fyn mest. Inden for indsatsområdet vil vi konkret arbejde for: Infrastrukturen og tilgængeligheden skal styrkes overalt på Fyn med udgangspunkt i transportkorridorerne for vej og bane henover Fyn Afdække mulige indsatser på tværs af kommunegrænser med henblik på at sikre et sammenhængende infrastrukturnet Skitsere mulige elementer i en handlingsplan Indledning Den interne fysiske sammenhængskraft på Fyn og øerne har stor betydning i forhold til at kunne agere som samlet byregion. Der er behov for at se på, hvordan sammenhængen kan forbedres, så alle dele af Fyn og øerne får optimal opkobling til det overordnede infrastrukturnet (Europaveje, jernbane, lufthavne). Udfordringer Statens prioriteringer i forhold til mindre projekter involverer ikke kommunerne i beslutningsfasen Forskellige interesser (og dermed prioriteringer) og hensyn i kommunerne Kortlægning De deltagende kommuner på Fyn har hver især meldt en række projekter ind (se tekstboks), som set fra deres kommune bør prioriteres, og som ud fra en egen vurdering kan opnå fordele ved et tværkommunalt samarbejde. Listen repræsenterer en række eksempler på potentielle samarbejder, og er derfor ikke udtømmende. For at sikre de rette investeringer er det vigtigt at de samfundsøkonomiske effekter belyses. Det kan således anbefales at projekterne prioriteres ud fra et fokus på deres rentabilitet. Inden for de enkelte temaer er der forskellige tendenser, der er karakteristiske for projekterne: Vejprojekter: Bedre forbindelser til det overordnede infrastrukturnet Øget tilgængelighed til Odense Stiprojekter: Færdiggørelse af eksisterende cykelstier, Rekreative stier som turismeattraktion og/ eller øget tilgængelighed til rekreative områder Kollektiv trafik: Forbedring af den kollektive trafik, herunder bedre samarbejde og optimering af den kollektive trafik på Fyn Optimering af den kollektives trafiks vilkår Færgeforbindelser: Optimering af eksisterende ruter Nyt projekt, færgerute mellem vestfynske og sønderjyske byer samt forbindelse til Tyskland Havne: Udnyttelse af Lindholm Havn 28

6 Vejprojekter: Svendborg-Faaborg - Forbedring af Rute 44 Odense-Faaborg - Forbedring af rute 43 Tilgængelighed til motorvej ved Odense omkring Dalum Assens-Middelfart - Forbedring af statsvejen Ring 3 Vest om Odense - opkobling af Nordfyn på E20 Kertemindevej - udvides på strækning fra 2 til 4 spor afvikling af trafikken til og fra Kerteminde Tilslutningsanlæg ved Nyt OUH Langeskov Tarup/Davinde og syd om Odense Otteruplandevejen - Søndersø/Morud Bogense motorvejen (+ Skitserede projekter ved en fast forbindelse FaaborgBøjden) Stiprojekter: Ideprojekt: Samarbejde om sammenhængende cykelstinet på tværs af kommunegrænser Cykelsti langs Odensevej/Nyborgvej Cykelsti mellem Kerteminde og Nyborg Færgeforbindelser og havne: Færgeforbindelser mellem Ærø og hhv. Rudkøbing, Svendborg, Faaborg og Fynshav Færgeforbindelse mellem Tyskland, Sønderjylland og Syd-Vestfyn (hurtigfærge til passagerer og cyklister) Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og varetagelse af interesser i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål, jf. de forrige opslag. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af oplæg til handlingsplan for samarbejdet, herunder fælles beslutning om det ønskelige videngrundlag, Aktør: Kommunaldirektørforum. Udarbejdelse af en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer som grundlag for den fynske interessevaretagelse på transport- og infrastrukturområdet: I denne sammenhæng med vægt på prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner. Aktører: De fynske borgmestre, Kommunaldirektørforum, erhvervsorganisationer, Fynbus, rådgivere mfl. Bogense Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Assens Kollektiv trafik: Kollektiv trafik og letbanen i Odense Kollektiv trafik - Bedre koordinering på Fyn Busbaner i Odense som fordel i forhold til de regionale forbindelser Faaborg Svendborg Lufthavn: Beldringe - lufthavnens fremtid er et fælles fynsk anliggende i relation til både erhvervsudvikling og fritidsog turismeflyvninger Diverse: Odense-Faaborg - Rute/vejhenvisning fra motorvejen til Kerteminde og Ring 3 øst Den overordnede vejstruktur på Fyn 29

7 Indsatsområde 3 Kollektiv trafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser Mål Alle unge på Fyn skal have let tilgængelighed til ungdomsuddannelser. Tilgængelighed handler om at koble stederne A og B. Det kan være ved bringe personer fra A til B gennem bedre den kollektiv trafik, men også om at bringe undervisningen fra B til A enten ved at skabe et nyt udbud eller ved at benytte den digitale infrastruktur til at bringe undervisere og elever sammen i en ikke-geografisk sammenhæng. Indledning En af betingelserne for at virksomhederne kan vækste er, at arbejdskraften har de rette kompetencer. Dette kan medvirke til produktivitetsstigninger, øget brug af ny teknologi, innovation osv. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse. Det offentlige skal sørge for rammerne om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk samt økonomisk. Dette har medført en formulering af en overordnet uddannelsespolitisk målsætning for uddannelsesområdet om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Udfordringer Uddannelsesniveauet er lavt på Fyn, hvilket virker begrænsende på Fyns udviklingsmuligheder De fynske kommuner ligger langt fra at kunne opfylde målsætningen om at 95 % af en årgang skal have mindst en ungdomsuddan nelse. Kommunerne har ikke direkte indflydelse på hverken den geografiske struktur af ungdomsuddannelserne eller på deres anvendelse af digitale undervisningsformer. Ansvaret for den kollektive trafik er delt mellem kommuner og regioner, der hver især har både sammenfaldende og forskellige hensyn at tage. Et samarbejde er nødvendigt for at optimere udnyttelsen af ressourcerne Anvendelse af digital infrastruktur i undervisningen kræver store hastigheder på nettet samt investeringer på skolerne. Kortlægning Fyn har i dag et uddannelsesefterslæb i forhold til hele landet. Fyn har således markant færre med en lang videregående uddannelse (8,1 %) end hele landet (11,6%), jvf. figur 1. Til gengæld har Fyn flere med en mellemlang videregående uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse end hele landet. På ungdomsuddannelsesområdet ser det endvidere ikke ud til, at Fyn de første mange år kan nå 95 %-målsætningen, idet der dog er store variationer i de fynske kommuner, jvf. figur 2. I 2012 har 14 % af de årige på Fyn over 90 minutters transporttid hver vej til den nærmeste erhvervsuddannelse, og 10 % har over 90 minut Grundskole Gymn. Udd. Erhv. Udd. Hele landet KVU MVU LVU Fyn Figur 1. Arbejdsstyrkens (20-64 årige) uddannelsesniveau, 2011 ters transporttid til den nærmeste gymnasiale uddannelse. Det kan også illustreres ved, at store geografiske områder på Fyn ikke har en mulighed for at komme til en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse inden for en time hver vej, jvf. figur 3a og 3b. Løsningsmodeller Tager man udgangspunkt i, at uddannelsesinstitutionerne og de unge skal mødes, kan man forestille sig, at uddannelsesinstitutionerne kommer ud til de unge, de unge kommer til uddannelsesinstitutionerne eller at forbindelsen gøres bedre. Dette kan eksemplificeres i følgende muligheder: 1. Større geografisk spredning af uddannelsesinstitutioner, f.eks. mulighed for at få en teknisk erhvervsuddannelse uden for Odense og Svendborg (uddannelserne flytter nærmere til de unge). 2. Samling af decentralt beliggende uddannelsesinstitutioner, f.eks. som det skete ved 30

8 flytning af Vestfynsk Handelsskole til Glamsbjerg, hvor der ligger et alment gymnasium (uddannelsesinstitutionerne samles, så den kollektive trafik kan opbygges mere hensigtsmæssigt). 3. Oprettelse af hverdagskollegium, hvor de unge bor de 5 hverdage, og hvor de overvåges og får support af voksne (de unge flytter nærmere uddannelsesinstitutionerne). 4. Øget anvendelse af de digitale medier, f.eks. parallelundervisning (undervisningen bliver mindre afhængig af infrastrukturen på vej og skinner, men mere afhængig af den elektroniske infrastruktur). 5. En fælles planlægning af busbetjeningen til ungdomsuddannelserne inden for en uændret økonomisk ramme (tilgængeligheden forbedres mellem de to parter ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de unge). Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, Middelfart Søndersø Middelfart Odense Glamsbjerg Faaborg HHX regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål. Aktører: Kommunaldirektørforum Etablering af et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, regionen og det regionale trafikselskab om udvikling af en tilpasset og målrettet strategi for øget tilgængelighed til og fastholdelse i de fynske ungdomsuddannelser, jf. de ovenfor beskrevne løsningsmodeller. Aktører: De nævnte parter samt sekretariats funktionen. Odense Nyborg Glamsbjerg Ringe Oure Svendborg Svendborg STX Merkantil HF Teksnisk 90,1 til 91,7 (3) HTX Øvrige 89,5 til 90,1 (2) 0-30 minutter 0-30 minutter 88.9 til 89,5 (1) minutter 88,3 til 88,9 (3) minutter 87,7 til 88,3 (1) Over 90 minutter Figur 2. Andelen, der forlod 9. klasse i 2010, som ventes at have fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse (uden forudgående ungdomsuddannelse) 25 år senere Nyborg minutter Marstal Figur 3a. Rejsetider til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, minutter Over 90 minutter Figur 3b. Rejsetider til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, 2012 Kilde til de tre figurer: Region Syddanmark: Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler 31

9 Indsatsområde 4 Forbedret digital infrastruktur på Fyn Mål Vi skal arbejde for at Statens mål om 100 Mbit/s i 2020 opnås hurtigere på Fyn Fyn skal være 100 % mobildækket 2015 Indledning Mere viden, højere hastighed og øget produktivitet: Hurtigere og bedre muligheder for elektronisk kommunikation er en vigtig kilde til vækst, også fremover. Fordi det øger produktiviteten, især inden for videnservice, og dermed skaber grundlag for en større produktion af bedre viden. Produktiviteten vil også stige, fordi bedre digital infrastruktur gør det muligt i højere grad at arbejde hjemmefra og holde videomøder i høj kvalitet med f.eks. forretningsforbindelser. Det vil spare transporttid og frigive tid til mere produktivt arbejde, har Fynsprojektets videnopsamling påvist. Digital tilgængelighed får dermed også stigende betydning for måden at indrette byer og byregioner på. Fordi flere vil få mulighed for at arbejde hjemme fra eller mødes virtuelt, vil det i endnu højere grad blive vigtigt at udvikle gode bymiljøer tæt på bosætningsstederne, da grænsen mellem arbejde og fritid for videnarbejderne bliver mere flydende. Dette aspekt indgår også i anbefalingerne om en fælles fynsk bosætningsstrategi. Vækst er bredbånd Informationsteknologi spiller en stadig større rolle for produktivitet og vækst i Danmark. Og adgang til højhastighedsbredbånd er fundamentet for, at der kan drages fuldt udbytte af de nye digitale muligheder. Regeringen lancerede på den baggrund den 1. juni 2010 en målsætning for højhastighedsbredbånd i Danmark: Alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i [Erhvervs- og Vækstministeriet] Digitaliseringen er et væsentligt bidrag til den nødvendige modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020 og bygger på et forpligtende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. [Digitaliseringsstyrelsen] Udfordringer Kortlægningen af den eksisterende fibernetdækning er mangelfuld og vanskeligt gennemførlig Der savnes en fælles strategi for udbredelsen af fibernet Opstilling af mobilmaster foregår som enkeltsagsbehandling, efter varierende retningslinjer og uden hverken en samlet fynsk eller samordnende kommunal masteplanlægning Kortlægning Fibernet 100 Mbit/s Der er en meget stor spredning i dækningsgraden på Fyn, jf. figur 1. Nogle sogne har ingen dækning overhovedet, eksempelvis på Ærø og Langeland, mens andre, særligt omkring Svendborg har en dækning på %. Den gennemsnitlige dækning på Fyn ligger formodentligt under 50 %. Der findes altså sorte huller på Fyn, hvor den digitale tilgængelighed set som 100 Mbit/s fibernet er særdeles mangelfuld, og der er et stort potentiale for forbedringer i dækningen. Mobilt bredbånd, 5-15 Mbit/s Med hensyn til det mobile bredbånd er billedet som det fremgår af fig. 2. Langt størstedelen af landets sogne har dækningsgrader på %, med nogle sogne lidt lavere og nogle lidt højere. På Fyn varierer dækningen fra omkring 5 % til ca. 60 %. Intet sogn er uden dækning; - og intet sogn har dækning over 60 %. Ærø og dele af Odense adskiller sig lidt fra de øvrige med en forholdsvis god dækning. Med en gennemsnitlig dækningsgrad på omkring 15 % er der også her store forbedringsmuligheder. Vækstpotentialer En stigning i bredbåndshastigheden er anslået til at kunne bidrage med ca. 7 % af bruttonationalproduktet, svarende til ca. 170 mia. kr. årligt. Øget hjemmearbejde skønnes på landsplan at kunne spare omkring 8,7 mio. timer årligt i transporttid, der i stedet kan bruges til produktion og øget velfærd. Det er lidt vanskeligere at dokumentere vækstpotentialet i bedre mobilt bredbånd, da der ikke umiddelbart findes samfundsøkonomiske analyser på området. Det er vurderet, at digital ældrepleje ud over de sociale gevinster kan give besparelser på omkring 200 mio. kr. pr. år på landsplan, samt reduktion i personalets sygefravær. Når kortlægningen bliver mere nøjagtig, kan der vise sig yderligere vækstpotentialer, for eksempel ved at fibernet bliver en faktor i placeringen af nye bolig- eller erhvervsområder, hvilket ikke er muligt med den nuværende kortlægning. 32

10 Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål vil også kunne medvirke til at styrke samarbejde om at fremme den digitale infrastruktur på Fyn. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af en fælles digitaliseringsstrategi med henblik på samarbejde om: - Detaljering af den eksisterende kortlægn ing, forbedre det samlede vidensgrundlag og skærpe dialogen med teleselskaberne, ledningsejere og øvrige aktører på området, samt - Udarbejdelse og implementering af en handleplan for udbredelsen af et 100 Mbit/s fibernet inden Udarbejdelse af en fælles masteplan, så administrationsgrundlaget er ensartet af hensyn til blandt andet landskabsbevar else. Aktører: Erhvervs- og Vækstministeriet, Region, Kommuner, Teleselskaber, ledningsejere, rådgivere mfl. Nyborg kommune har en masteplan som kan danne reference for dette samarbejde. Fig. 1: Udbredelsen af fibernet på Fyn og i Sønderjylland 2011, fordelt på sogne. Kilde: Bredbåndskortlægning ISSN: Version af 8. marts Udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet. Fig. 2: Udbredelsen af mobilt bredbånd på Fyn og i Sønderjylland, fordelt på sogne. Kilde: Bredbåndskortlægning ISSN: Version af 8. marts Udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet. 33

11 Planlægning for Bosætning Mål / Vision Fyn skal være det naturlige sted at bo for alle, der drømmer om et liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en dynamisk, global verden. Befolkningsprognoser viser, at fortsætter den nuværende udvikling, vil, - ikke mindst sammenlignet med Hovedstaden, Det østjyske bybånd og Trekantområdet. Nogle steder på Fyn vil udviklingen endog være negativ. Det er vigtigt, at Fyn tiltrækker nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen, ligesom det er en forudsætning for at skabe dynamik i erhvervsudviklingen og finansiere velfærden på Fyn. Samarbejde Fyn skal arbejde tæt sammen om en bosætningsstrategi, og Fyn skal fremstå som en enhed udadtil på trods af interne forskelligheder. Det er der flere årsager til. For det første er begrebet Fyn kendt af de fleste. Begrebet udløser hos næsten alle associationer om en ø, vand, smuk natur, frodighed og idylliske byer. Dette image skal bruges som udgangspunkt, men det skal også videreudvikles. Fyn har også image- og kendskabsproblemer i forhold til bosætning hos folk med meget løs tilknytning til øen. Det skal der også arbejdes med. For det andet udgør Fyn et slags skæbnefællesskab, som både deler en række herlighedsværdier og en række problemer. Herlighedsværdierne har rødder i naturen, kulturhistorien, bymiljøerne og bygningskulturen, mens de fælles udfordringer har udgangspunkt i mangel på arbejdspladser, en skæv befolkningssammensætning og et lavt beskatningsgrundlag. Flytte hjemmefra? Byernes konkurrence øges væsentligt i disse år. Det skyldes bl.a. den øgede mobilitet og centraliseringen af erhvervsudviklingen. Det moderne menneske lever i stigende grad et regionalt liv, hvor arbejde og bolig ikke nødvendigvis er lokaliseret inden for den samme egn. Men danskerne er generelt ikke særlig geografisk mobile. De fleste flytter kun i forbindelse med et nyt job eller, når der sker livsændringer; man flytter hjemmefra, flytter sammen, får børn, skilsmisse, pension mv. Derfor handler det om at fange folk i disse situationer. Men hvordan får man folk til at vælge Fyn som bosted, når folk finder et job på Fyn eller i en af naboregionerne? En lang, lang række faktorer spiller ind på den enkeltes beslutning. Nogle fokuserer på pris, størrelse, nærhed til arbejde, nærhed til skole og butikker, skatter og takster og andre objektive kriterier. Andre vælger med hjertet, hvor følelser, der knytter sig til byen, bydelen og boligen spiller en stor rolle. Forskellige livsstile På Fyn er der plads til alle: Tilsammen udgør vi et mangfoldigt boligmarked, hvor alle livsstilgrupper kan finde et godt sted at bo. Det er et vigtigt mål, at der arbejdes strategisk med de forskellige alders- og livsstilsgrupper, med afsæt i deres forskellige boligpræferencer, i forhold til at kvalificere den fynske planlægning for boliger. I det følgende er der optegnet 5 forskellige livsstile [Bosætningsstrategi Sydfyn 2006, SBI og OPUS], der anses for karakteristiske for beboerne på Fyn og de potentielle tilflyttere. Dem bør der arbejdes videre med på Fyn, selv om de naturligvis ikke kan være dækkende for alle nuværende og kommende borgere. De lokale Omfatter en stor del af den eksisterende befolkning, som har dybe rødder i området familie, vennekreds, traditioner, beskæftigelse osv. Gruppen omfatter også de tilflyttere, som vender tilbage efter at have forladt området som følge af arbejde, uddannelse eller andet. Gruppen er ofte præget af traditionelle værdier. De føler sig stærkt knyttet til Fyn gennem familiebånd, venskaber og /eller samhørighed med bestemte lokaliteter, naturen, lokalsamfundet etc. Som tilflyttere vil de ofte slå sig ned i det lokalområde, de oprindelig stammer fra, eller et område, der ligner det. De lokale lægger vægt på lokale traditioner og aktiviteter, der knytter sig til lokalsamfundet eller byen, de bor i. Det gælder også i forhold til fritidsog kulturlivet, hvor de ofte er engageret i lokale sports- og kulturaktiviteter. De opsøgende Omfatter bosiddende og tilflyttere, der søger til Fyn for at bo i et autentisk miljø gerne med en interessant historie og gerne i et ældre hus, som de kan sætte deres præg på gennem om- og tilbygninger, og gerne i et levende lokalsamfund, som de kan udfolde sig i og påvirke. 34

12 De opsøgende vil ofte engagere sig i det lokale kultur- og fritidsliv og evt. søge at påvirke det i en mere moderne retning, og de vil ofte kombinere deres lokale engagement med et bredere samfundsmæssigt engagement og et globalt livssyn. De kreative Omfatter bosiddende og tilflyttere, der arbejder inden for kreative og kunstneriske fag, herunder musik, malerkunst, arkitektur, reklame, IT, journalister m.v. men også uddannelse, forskning, udvikling, management m.v. De kreative og kunstneriske lægger vægt på at bo og arbejde i inspirerende omgivelser, både hvad angår natur og bymiljøer. De nye, kreative inden for udvikling og andre videnbaserede erhverv vil ofte efterspørge varierede og tolerante bymiljøer med plads til forskellige livsformer. De har udflydende grænser mellem arbejde og fritid, de arbejder ofte hjemme, og er ofte på rejse. De frie og selvkørende Omfatter økonomisk uafhængige bosiddende og tilflyttere, som søger de sydfynske herlighedsværdier, og som gerne pendler langt. Gruppen lægger stor vægt på frihed og uafhængighed og føler normalt ikke tilknytning til lokalsamfundet. Mange har for travlt med egne virksomheder til at dyrke særlige aktiviteter i fritiden. De går ofte efter de store kulturelle oplevelser, og det spiller en mindre rolle, hvor disse oplevelser findes. De tager lige så gerne til København eller Berlin for at få en kunstnerisk oplevelse, som de tager til Svendborg eller Odense. Til gengæld lægger de stor vægt på en unik bolig af høj kvalitet, helst med en eksklusiv beliggenhed ved vandet eller midt i naturen. De karriereorienterede Omfatter bosiddende og tilflyttere, der satser hårdt på arbejdet og karrieren, og som lægger vægt på både at have et udviklende arbejde, der hele tiden byder på nye udfordringer og gode karrieremuligheder, gerne men ikke nødvendigvis i kombination med et velfungerende familieliv og en funktionel og velbeliggende bolig i et område med offentlig service af høj kvalitet og bekvem adgang til arbejdet. De karriereorienterede dyrker ofte sport, spiser ude og går til kulturelle begivenheder, men det sker normalt ikke i foreningsregi, og ofte har det relationer til arbejdet i form af netværkspleje o. lign. Tilknytningen til lokalområdet er ofte svag. 3 indsatsområder På de følgende sider præsenteres 3 indsatsområder, der danner grundlag for konkrete indsatser i form af projekter og andre initiativer. De 3 indsatsområder er: Boliger Natur og fritid Kultur og oplevelser Indsatsområderne er valgt på baggrund af områder, hvor Fyn har særlige styrkepositioner i forvejen og noget at bygge videre på. Det er desuden områder, som vurderes at have potentialer for tværkommunalt samarbejde. Andre indsatser Som det fremgår af ovenstående er faktorer som arbejdspladser og infrastruktur særdeles væsentlige i forbindelse med tiltrækning af tilflyttere. Det er således afgørende, at der sættes gang i initiativer inden for erhvervsudvikling og infrastruktur, der kan understøtte en bosætningsstrategi. Men inden for f.eks. natur og grønne områder er der også direkte koblinger mellem bosætning og turisme. Nærhed til natur og grønne områder scorer typisk i den absolutte top, når man spørger til folks ønsker til bolig- og boligområde. Turister efterspørger også natur. For mere end 80 % af de udenlandske turister i Danmark er naturen et væsentligt motiv for at besøge landet. Derfor arbejder vi ud fra tanken, at det som er godt for borgerne, også er godt for turisterne. Og omvendt. Udover de nævnte indsatsområder vil det også være relevant med indsatser, der retter sig mod bestemte grupper som eksempelvis ældre, højt uddannede eller særlige livsstilstyper. 35

13 Indsatsområde 1 Boliger Mål at tiltrække opmærksomhed på fynske bolig- og bosætningskvaliteter at få flere investorer på banen i det fynske boligmarked at udvikle nye bebyggelser i høj kvalitet baseret på specielle temaer og ud fra de enkelte egnes særlige forudsætninger og potentialer Bolig og livsstile Forskellige livsstile vil som hovedregel have forskellige boligpræferencer. De lokale vil bosætte sig i samme slags miljøer, som de har oplevet i barndommen, og hvor de føler sig trygge og tilpas. Det kan være alle slags bomiljøer i større og mindre bysamfund. De opsøgende vil fortrinsvis foretrække de mindre, overskuelige bysamfund og lokalmiljøer gerne i ældre byggerier, som de selv kan sætte deres præg på. De kreative/kunstneriske bor gerne i særlige miljøer, og gerne i boliger, som ikke ligner naboens. For de moderne kreative gælder, at de gerne bor i nye boliger i de større bymiljøer, eller i tilknytning til dem. De frie og selvkørende lægger afgørende vægt på boligens placering og kvalitet. Det kan være et nedlagt landbrug, en gammel herregård, en stor villa med udsigt eller tilsvarende liebhaverboliger. Boliger på Fyn Samlet set kan Fyn tilbyde attraktive boliger til alle livsstile. Alt fra nye etageboliger i storbymiljøet i Odense, over parcelhuse og liebhaverboliger i kystbyerne til stråtækte huse i autentiske landsbymiljøer. Og alt sammen til priser, der sagtens kan konkurrere med tilsvarende områder i Danmark. Boligområderne holder desuden høj standard. I Region Syddanmarks Byanalyse fra 2009 scorede man boligområderne i de større fynske byer på parametrene: Fredelig og børnevenlig indretning, grønne fællesarealer, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelig kvalitet. Her scorede de fynske byer i gennemsnit 4,1 ud af 5. Til sammenligning scorede de sydjyske byer 3,6. Samlet set mangler der ikke boliger på Fyn, selvom efterspørgslen på boliger varierer meget fra sted til sted. Der er således mange boliger til salg på Fyn - ikke mindst for tiden med global finanskrise. Bedre til at sælge Der er derfor ikke umiddelbart noget galt med boligudbuddet. Men potentielle tilflyttere skal også kende til det fynske boligudbud. Og her kniber det måske. I seneste omdømmeanalyse fra 2011 svarer 2 ud af 3, som hverken bor eller arbejder på Fyn, at de slet ikke kender Fyn eller ikke særlig godt. Dette afspejler sig i, at knap halvdelen af disse ikke har lyst til at bo på Fyn. Anbefalingen må derfor være, at vi bliver bedre til at fortælle om de fynske boligtilbud og bomiljøer. Fremtidens boligmarked Fremtidsforskerne peger på en række forhold, som vil få betydningen for fremtidens boligmarked: Befolkningsudvikling og familiestruktur Velstandsudvikling og mobilitet Kommunikationsteknologiens udvikling Udviklingen i familiestørrelser går i retning af flere singler og par uden børn. Det skyldes både det stigende antal ældre, men også de unge, som venter med at få børn til f.eks. uddannelsen er afsluttet. Velstandsstigningen og udviklingen mod flere små husstande er en væsentlig drivkraft i boligbyggeriet. Flere vil få økonomisk mulighed for at realisere deres boligdrømme. Det øger behovet for flere og bedre boliger, som kan ske via nybyggeri, tilbygning og forbedringer. Boligefterspørgslen forventes i korte træk at gå mod: Stigende boligstandard og stigende individualisering, hvor boligen udtrykker beboernes livsstil Øget vægt på trygheden i hjemmebasen i en usikker og uoverskuelig verden Flere ejerboliger og færre lejeboliger, hvor også en betydelig del af de ældre foretrækker ejerboligen Øget efterspørgsel på attraktive fritidsboliger og sommerhuse, som eventuelt kombineres med en mindre bybolig Stigende krav til boligens beliggenhed og kvarterets attraktivitet, som ejerne - modsat boligen - ikke selv kan ændre eller forbedre Tryghed og velfungerende rammer om børnene, og den nødvendige lokale service som f.eks. pasningsordninger, skole og trafiksikkerhed Høj mobilitet og stigende pendling, som giver stor frihed til at vælge, hvor boligen skal ligge, og øger konkurrencen mellem kommunerne om at have det mest attraktive boligtilbud Bykonkurrence og byudvikling Ikke mindst det sidste er interessant. Alle kommuner har gang i boligudviklingsprojekter. Figuren viser et udsnit heraf. Nogle er langt i udviklingen og fuldt byggemodnet, andre i idéfasen. Nogle er store, andre små. Nogle er byomdannelse, andre projekter på bar mark. Fælles for alle boligudviklingsprojekterne er, at de forsøger at skabe attraktive boliger for nuværende 36

14 beboere og potentielle tilflyttere. De fleste har særlige fokus og henvender sig til forskellige målgrupper. Der er etageboliger til unge og ældre tæt på bymidte, traditionelle parcelhuse til børnefamilier tæt ved motorvej, eksperimenterende byggeri med fokus på bæredygtighed og attraktive grunde med skov og havudsigt til de velhavende. De forsøger alle at imødekomme nogle af de forventninger til fremtidens boliger, som nævnes ovenfor. Hvis de skal blive en succes, er det nødvendigt, at borgere og investorer får kendskab til projekterne. Og her kunne der være potentialer i at lave en fælles udstillingsplatform. I stedet for at hver kommune har sit eget lille supermarked, kunne man lave et stort varehus, der kunne vise investorer og potentielle tilflyttere, hvad Fyn kan byde på af boligudbud og -projekter. Man skal naturligvis ikke være blind for, at områderne ligger i konkurrence med hinanden. Det ser vi som en god ting. Kommunerne på Fyn skal nemlig være meget bedre til at fortælle omverdenen om de varer, som de har på hylderne. I en sådan konkurrence vil nogle områder opleve udvikling, mens andre områder vil opleve stilstand eller afvikling. Det rejser problemstillinger som tomme, faldefærdige huse og faldende servicegrundlag. Sådanne problemstillinger findes allerede nogle steder på Fyn og skal naturligvis adresseres i en samlet strategi. Anbefalinger Fynsk bosætningsstrategi Med udgangspunkt i de opstillede livsstilsgrupper laves en nuanceret analyse af hvilke bosætningsparametre, der kan tiltrække / fastholde grupperne, hvornår deres mobilitetsfaser ligger og hvilke konkrete tiltag, der kan anvendes i forhold til tiltrækning og fastholdelse. Analysen suppleres med en aktuel geografisk kortlægning af særlige tiltrækningsparametre i de fynske byer og egne. På baggrund af analyse og kortlægning indkredses, hvilke livsstilsgrupper, de enkelte fynske byer og egne har særlige forudsætninger for at tiltrække, og der udarbejdes en handlingsplan for, hvilke fælles fynske planlægningsmæssige tiltag, der skal ske i forhold til fremme og fokusering af bosætningen på Fyn. Bosætningsstrategien tager udgangspunkt i de strategier, der allerede er lavet, f.eks. regionens byanalyser, Bosætningsstrategi Sydfyn 2006 m.fl. I bosætningsstrategien kan bl.a. indgå følgende kon-krete samarbejdsprojekter: Fælles hjemmeside over boligudbud og - projekter Der laves en hjemmeside, der skaber overblik over boligområder under udvikling. Områderne beskrives med skarpe profiler. Primært henvendt til investorer og professionelle. Et overblik over de grunde og jord, som de enkelte kommuner har til salg, lægges også på hjemme-siden. Primært henvendt til borgere, bosættere og private interessenter. Formålet er at sætte fokus på, at der sker noget på Fyn, og boligudbuddet og udviklingen af kvalitetsboliger. Udvikling af potentiale-landsbyer Et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne målretter en plan-og udviklingsprojektindsats mod svage/ truede landsbyer med potentiale, fx én i hver af de deltagende kommuner, hvor der etableres samarbejde direkte med beboere og bylaug om mobilisering af lokale ressourcer og konkrete, (små, billige) forbedringer som fx fjernelse af boligruiner, oprydning og etablering af en enkelt byggegrund, oprens-ning af gadekær, trampestier til nærmeste skov osv. Fælles fynsk boligudstilling Der planlægges og opføres én samlet bebyggelse i hver kommune af høj arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. Det kan både være bebyggelser på bar mark eller byomdannelsesprojekter. Der vælges temaer for de enkelte bebyggelser. Byggerierne skal indgå i udstillingssammenhæng (i stil med Blangstedgård i Odense 1988) med titlen det 21. århundredes boligbyggeri. Byggerierne markedsføres over hele Danmark. Formålet er at tiltrække opmærksomhed fra arkitekter, investorer og bosættere og vise mangfoldigheden og kvaliteten af fynske boliger. Udstillingen kan desuden være platform for branding af Fyn. Planlagte Under planlægning Større aktuelle boligprojekter i kommunerne. 37

15 Indsatsområde 2 Natur og fritid Mål at fremme tilgængeligheden til naturområder og friluftsaktiviteter i det åbne land at prioritere og gøre en særlig indsats for flere og bedre bynære naturområder og friluftsaktiviteter at fastholde og fremme tiltag og projekter, som styrker Fyns grønne profil Natur og livsstile Glæde over natur, landskaber og kulturmiljøer er ikke forbeholdt bestemte livsstilsgrupper, men forskellige livsstile har forskellige måder at bruge naturen på. For de lokale er naturen en værdifuld integreret del af det samlede lokalmiljø. Sejlads, jagt og fiskeri er typiske fritidsaktiviteter. For de opsøgende er natur, landskaber og ikke mindst historien og kulturarven helt afgørende elementer i det simple liv, hvorfor de gerne bosætter sig i tæt kontakt med naturen. De kreative/kunstneriske har naturen som en vigtig inspirationskilde og afstresningsfaktor i fritiden. Vandreture, naturstudier, udflugter, løb og cykling kan være typiske fritidsaktiviteter. De karriereorienterede dyrker naturen aktivt, når de kan komme af sted med det. Det vil ofte være i forbindelse med sportsudøvelse, herunder daglige løbeture. Gruppen lægger stor vægt på at bo i nærheden af lettilgængelige naturområder. Attraktive boligområder Mange kender flosklen fra ejendomsmæglererhvervet om, at de tre vigtigste faktorer for en attraktiv bolig er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det har nok en iboende sandhed. Mere end 2/3 af danskerne anser naturen som en vigtig del af hverdagslivet. En endnu større andel ser det som noget, der giver bedre levevilkår og livskvalitet. I Region Syddanmarks Byanalyse 2009 mente 61 % af Region Syddanmarks borgerpanel, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. På andenpladsen, med 36 %, blev nærheden til indkøbsmuligheder og servicetilbud vurderet til at være den vigtigste bosætningsparameter. Naturen er meget benyttet. 75 % af den voksne befolkning har været på tur i naturen/landskabet inden for de sidste 14 dage. Skovene og kysterne er de mest besøgte områder, mens naturtyper som mark, sø og eng har en del færre besøg. sprojekter gør ved huspriserne. Der er en klar sammenhæng. F.eks. vil ny bynær skov, ligesom nærhed til vand, hæve huspriserne markant. Natur på Fyn Landskaber og natur på Fyn udgør et vigtigt potentiale i en bosætningsstrategi, idet Fyn har nogle af landets mest naturskønne områder. Herudover er der gode muligheder for et godt friluftsliv. Med de lange kyststrækninger som Fyn har, er der gode muligheder for adgang til badestrand, kystfiskeri, småbådssejlads mv. Men også de ikke kystnære, meget kuperede landskaber og natur på Fyn indbyder til oplevelser i form af f.eks. vandring, cykling, ridning og kulturhistoriske oplevelser (de mange smukke herregårde, fortidsminder mv.). De frie og selvkørende søger herlighedsværdierne - og bosætter sig gerne midt i dem men har ikke behov for at bruge naturen i det daglige. Der er i de sidste 10 år lavet mange undersøgelser af, hvad bl.a. skovrejsning og naturgenopretning- 38

16 Vi har den opfattelse, at Fyn allerede har alt, hvad der er nødvendigt for at tiltrække og fastholde bosættere det er bare ikke alle, som har opdaget det. Derfor skal vi blive meget bedre til at sætte fokus på naturen som en ressource. Bedre adgang Mulighederne for friluftsliv og potentialerne for bosætning begrænses dog af, at der mange steder er dårlig tilgængelighed til og mulighed for at benytte de forskellige naturområder. Mange af områderne er samtidigt forholdsvis små, og kun få af dem er offentligt ejede. I tillæg fjernes sti- og vejadgange i det åbne land, hvilket medfører, at de tilbageværende stier danner et usammenhængende net, stort set uden mulighed for rundture eller længere stiforløb. Generelt viser flere undersøgelser, at folk ønsker flere naturområder og skove. Det anbefales derfor, at der sættes mere fokus på bynær natur for at skabe gode og attraktive boog væresteder for mennesker, men også dyr og planter. Samtidig spiller den grønne ressource en væsentlig rolle i forhold til branding, højere huspriser, som buffer mod klimaændringer og oversvømmelser, til sikring af rent drikkevand, til fremme af sundhed mv. Især i de større byer er der efterspørgsel på adgang til nærliggende skovområder og gode muligheder for friluftsliv. De fleste daglige friluftsaktiviteter finder sted inden for 2,5 km fra boligen, men størstedelen af de større sammenhængende skovog naturområder på Fyn ligger mere end 2 km fra byerne, hvilket besværliggør en daglig benyttelse. Vi kan gennem den fysiske planlægning medvirke for at fremme adgangen til natur og landskaber, hvilket både er relevant i forhold til at tiltrække flere borgere til Fyn, men også i forhold til turister. Mere bynær natur Fyn kan tilbyde hele spektret af naturtyper, men ofte skal man køre fra byen og ud i landskabet for at opleve den. At en by kan ligge som en ø i et landbrugshav er et kendt fænomen. At åbne op og skabe kontakt til landskabet omkring kan med relativt få midler skabe et helt nyt og unikt boligområde eller bydel. Byer Områder med adgang og rundtur under 2 km Øvrige områder Karakteristisk for danskernes mange naturbesøg er, at de foregår relativt tæt på folks bopæl. Således finder over 2/3 af naturgæsternes besøg sted inden for en radius af 10 km fra startstedet. Områder inden for 2 km fra by over indbyggere Større sammenhængende skov- og naturområder, Fyns Amt 39

17 Samarbejde om natur Landskaber og natur går på tværs af kommunegrænser, hvilket helt naturligt forudsætter fælles tænkning af såvel beskyttelseshensyn som anvendelse. Flere kommuner på Fyn har allerede erkendt at der må samarbejdes med nabo-kommunerne om fælles friluftsprojekter. En fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelse, herunder også en fælles friluftspolitik giver derfor god mening. Ved at arbejde sammen på tværs af kommunegrænser og lave en fælles målrettet indsats mod at udvikle naturen og de rekreative muligheder ved byerne, kan Fyn blive kendt som landsdelen, hvor der reelt foregår en større konkret målrettet indsats for at øge borgernes velvære og i den sammenhæng bosætningen, til glæde og gavn for hele udviklingen på Fyn. Rammerne for en fælles natur- og landskabsplanlægning kan ligeledes være baggrund for planlægning af større anlæg, som har betydning over kommunegrænser f.eks. for rekreative anlæg, telemaster, vindmøller, biogasanlæg og større landbrug, friluftsliv og grønne styrkepositioner. Flere bynære skovrejsningsområder, f.eks. vest for Odense eller vest for Assens Flere større sammenhængende naturbesøgsområder, som supplement til Svanninge Bakker og Langesø-områderne, f.eks. ved Fynshoved eller Brende Ådal Flere primitive stisløjfer rundt om de mindre byer på Fyn (over indbyggere), der skaber mulighed for kortere og længere rundture. Kan forbinde bynære skove og naturområder. Planlægning for rekreative besøgsområder eller udnyttelse af råstofgrave, f.eks. råstofområder ved Svindinge på Østfyn Udbygning af eksisterende besøgsområder/udflugtsmål, og forbindelse af større besøgsområder med stiforbindelse, f.eks. ved Svanninge Bakker Kortlagt havkajakrute rundt om Fyn, med billige overnatningsmuligheder i f.eks. shelterhytter, der kan kombineres med en vandresti på Fyn. Længere sammenhængende vandresti, f.eks. en sti hele vejen rundt om Fyn. Kyststien, som en forlængelse af Øhavsstien. Evt. kombineret med fælles faciliteter for kajak og lystfiskere Forslag til input til en fælles fynsk Natur- og friluftsstrategi 40

18 Anbefalinger: Fælles fynsk natur- og friluftsstrategi Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelser, herunder en strategi for friluftsprojekter. Formålet med en fælles fynsk strategi er at lave en langsigtet, målrettet planlægning, hvor natur, friluftsliv og bosætning går op i en højere enhed. Strategien skal bl.a. arbejde for følgende: styrket adgang til natur, skov, kyst for borgerne, flere bynære rekreative områder og stisløjfer, fremme af mulighed for maritim- og kystsport, flere længere vandrestiruter, flere større rekreative besøgsområder, flere muligheder for kombination for oplevelse af natur, landskab og kultur, mere information og markedsføring af de fynske friluftsmuligheder. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af en fynsk strategi for turisme og friluftsliv og forslag til strategi for integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn under temaet Planlægning for erhvervsudvikling. 41

19 Indsatsområde 3 Kultur og oplevelser Mål at de historier, som de lokale områder og deres kulturarv rummer genopdages og fortælles at fremme tilgængeligheden til kultur, kulturarven og oplevelser, herunder også den bynære at fastholde og fremme tiltag og projekter, som styrker Fyns profil som eventyrets ø at gøre informationerne tilgængelige digitalt Kultur og livsstile De forskellige livsstilsgrupper lægger forskellig vægt på hvilke kulturoplevelser, der efterspørges. De lokale og de opsøgende vil i stort omfang engagere sig i traditionelle, lokale kultur- og fritidsaktiviteter og dermed i det lokale foreningsliv. Især de lokale vil ofte være trofaste tilskuere til de lokale sportsheltes præstationer. De kreative/kunstneriske vil ofte være mere selektive og opsøgende, og deltager gerne i mere udbredte netværk, der dækker deres behov og interesser. De vil i højere grad gøre brug af de større byers tilbud i form af musik, teater, kunstudstillinger, biograf osv. De frie og selvkørende vil være endnu mere selektive, og vil ofte gå efter de store kultur- og sportsbegivenheder uanset hver de finder sted. Lokalpatriotismen er ikke fremherskende. De karriereorienterede vil som hovedregel også være ivrige forbrugere af kultur- og fritidsaktiviteter, men ikke nødvendigvis i foreningsregi og ikke nødvendigvis efter et fast mønster. Mange i gruppen vil desuden være ivrige men ikke trofaste - tilskuere til større sports- og kulturbegivenheder. Tendenser Moderne borgere stiller stigende krav til oplevelsesmuligheder og faciliteter i deres by. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for deres indbyggere og tilflyttere kræver derfor en løbende stillingtagen til, om udbuddet er tilstrækkeligt og tidssvarende. Ligeledes er det nødvendigt at holde sig for øje at alderssammensætningen i vores samfund går mod flere singler og seniorer og færre børnefamilier. Dette giver både nye krav og nye muligheder. Oplevelser på Fyn Udbuddet af attraktioner, seværdigheder, events samt kulturelle og historiske ressourcer opgøres i Hvidbog for region Syddanmark, Syddansk Turisme til at spænde vidt og har potentiale til at tiltrække flere forskellige målgrupper. Ofte indeholder de større byer det største udbud. Men samtidig indeholder flere af de gamle købstæder og søfartsbyer mange tilbud i forhold til deres størrelse qua deres historiske tyngde samt længerevarende opbygning af kulturelle tilbud. Af hvidbogen fremgår det, at 13 af regionens 25 topattraktioner er lokaliseret på Fyn, mens kun 4 eksempelvis findes i Trekantsområdet. Og attraktionerne spænder vidt; fra Odense Zoo til Johannes Larsen Museet. Alle ni kommuner har desuden arrangementer af regional betydning og kulturelle tilbud ifølge Region Syddanmarks Byanalyse fra Af publikationen Fyns tilstand fremgår det, at udviklingen i besøg på attraktioner på Fyn har været rimelig stabil i perioden Udviklingen har været sammenlignelig med resten af Danmark, bort set fra Nordjylland, der har oplevet vækst. Vi vurderer, at Fyn har gode muligheder inden for kultur og oplevelser, men at synligheden og tilgængeligheden er svag. Trækplaster for Fyn Flere undersøgelser, bl.a. OPUS, peger på at Odense mangler et stort kulturelt mødested med bynærbeliggenhed, sammenlignet med Århus og København. Odense vurderes i OPUS til sammen med Fyn samlet at kunne byde ind på at blive et reelt alternativ til Århus og København. Her kan særligt vekselvirkningen mellem Odenses rå og pulserende liv mod den fynske idyl være et godt udgangspunkt. Et trækplaster for Fyn, der nævnes af mange, er det autentiske miljø, herunder kulturmiljøerne historien, de gamle købstæder, herregårdene, landsbyerne med den gamle bygningskultur. Disse ting bidrager i høj grad til det fynske områdes særlige identitet, og det er afgørende at vi værner om dem, så de sikres for eftertiden, og samtidig udnytter dem positivt som attraktioner i forhold til beboere, turister og potentielle tilflyttere. De smukke og trygge miljøer, den rolige livsrytme, hvor fortid og nutid mødes er attraktive for mange ikke mindst familier med mindre børn og ældre. Fyn er kendetegnet ved at have rigtig mange kulturarvselementer, her i blandt flere slotte og herregårde. Fyn er også kendt som øen, hvor H.C. Andersen kom fra eventyrernes ø. Alligevel er der ifølge omdømmeanalysen ikke mange der mener, at der gode muligheder for kunst- og kulturoplevelser på højt niveau. Fyn bør være bedre til at fremhæve, understrege og styrke de allerede eksisterende oplevelsesmuligheder 42

20 gennem en fælles planlægningsindsats. Rigtig mange steder er der nemlig gode muligheder ved blot at fokusere på de eksisterende elementer. Samarbejde Udviklingen af kultur og oplevelser bør ske på tværs af kommunegrænserne. Som tidligere nævnt bruges de kulturelle tilbud ikke kun af de lokale, men på kryds og tværs af kommunegrænserne, herunder også landsdelsgrænserne. Det vil derfor være nødvendigt at samarbejde for at kunne tilbyde en tidstypisk vifte af oplevelser, herunder særligt større tilbud. Kulturministeriet og Kulturregion Fyn har indgået en kulturaftale i perioden Denne aftale har blandt andet til formål at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet samt styrke samarbejdet på tvær af kommunegrænserne. Kultursamarbejdet bygger på en fælles vision om at styrke det fynske kulturliv og styrke adgangen til kulturlivet. Det vil derfor være helt naturligt at arbejde videre med denne vision gennem den fysiske og strategiske planlægning. Kulturaftalen har flere fokuspunkter, hvor en af de mest oplagte og relevante i denne sammenhæng er ønsket om at gøre kulturen mere tilgængelig på Fyn. Det er ønsket om, at der skal være kulturoplevelser i de forskellige lokalsamfund. Samtidig skal adgangen til den rige og mangfoldige kulturarv i det åbne landskab tydeliggøres. Derudover vil det være oplagt at arbejde med fokusområdet at forbedre de tværkommunale samarbejder. Anbefalinger Fælles fynsk kultur og oplevelsesstrategi Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for hvordan kultur, kulturarven og oplevelser kan styrkes samtidig med det gøres mere synligt og tilgængeligt. Strategien skal bl.a. arbejde for følgende: kortlægge den fynske kulturarv, både i det åbne land og i byerne muliggøre sammenhængende oplevelse af natur, landskab og kultur via udarbejdelse af konkrete historieruter koble historier til de kortlagte lokaliteter og ruter, således at disse kan læses/opleves. Det kan eksempelvis ske gennem fysiske hæfter og apps. mere information og markedsføring af de fynske muligheder. Fokus og opmærksomhed kan for eksempel skabes vha. events og enkeltstående aktiviteter, der levendegør ruterne og de forskellige elementer omkring ruterne Formålet med en fælles strategi er at synliggøre alle de eksisterende tilbud, samt arbejde hen mod en sammenhæng mellem flere af tilbuddene, som kan manifestere Fyn som en relevant modspiller til bl.a. Århus og København. Fynsprojektet har taget initiativ til et samarbejde med Kulturregion Fyn om realiseringen af de ovenstående elementer. Samarbejdet har udmøntet sig i projektet Kultur og natur i bevægelse historien undervejs, som Fynsprojektet har indsendt som ansøgning til de midler Region Syddanmark vil støtte Fynsprojektet med. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af en fynsk strategi for turisme og friluftsliv under temaet Planlægning for erhvervsudvikling. Keramikmuseet Grimmerhus Middelfart Museum Ditlevsdal Bisonfarm Terrariet Vissenbjerg Attraktioner på Fyn Harridslevgaard Hørvævsmuseet på Krengerup Vestfyns Hjemstavnsgaaard Odense Zoo Den Fynske Landsby Møntmestergården H.C. Andersens Hus Brands Danmarks Jernbanemuseum Møntmestergården Fyns Kunstmuseum Jernalderlandsbyen Carl Nielsen Museet Fåborg Museum Egeskov Slot Veteranmuseum Naturama Svendborg Museum Marstal Søfartsmuseum Ærø Museum Valdemar Slot Johannes Larsen Museet Landsbyskibet Fjord & Bælt Nyborg Slot Mads Lerches Gård Langelands Museum Tranekær Slot Herregården Skovgården Langelandsfortet 43

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

HVIDBOG. Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i

HVIDBOG. Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i HVIDBOG Behandling af høringssvar og forslag til ændringer i Strategi Fyn Hvidbog. Dette notat indeholder forslag til ændringer til Strategi Fyn som følge af kommunalbestyrelsernes behandling i foråret

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

konklusioner borgerne

konklusioner borgerne Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012

KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012 KONFERENCEN FYNS FREMTID 1 22. MAJ 2012 De planstrategiske temaer - oplæg til gruppearbejder v. stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune Fra fase 1: De fynske udfordringer Analyserne peger på behov

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Referat 4. februar 2014 Klokken 9:00 11:00 Rådhuset i Bogense Nordfyns Kommune

Referat 4. februar 2014 Klokken 9:00 11:00 Rådhuset i Bogense Nordfyns Kommune Referat 4. februar 2014 Klokken 9:00 11:00 Rådhuset i Bogense Nordfyns Kommune Sekretariat: Fynssekretariatet Jacob Pedersen jacpe@odense.dk tlf. nr. 40290393 1 Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Oktober 2006. Bosætningsstrategi Sydfyn

Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Oktober 2006. Bosætningsstrategi Sydfyn Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Oktober 2006 Bosætningsstrategi Sydfyn I Udarbejdet af Sven Allan Jensen København aps i samarbejde med en følgegruppe bestående af: Christian Tønnesen, Michael

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere