Virksomhedsplan Elsesminde Odense Produktions Højskole, 1

Transkript

1 1

2 2

3 Virksomhedsplan for Elsesminde Odense Produktions-Højskole Indhold/disposition: I. Indledning II. Skolens mission III. Skolens værdigrundlag. IV. Beskrivelse af skolens aktiviteter pr Organisation og ledelsesstruktur. 2. Elevens forløb. 3. Mød eleven med et læringsmiljø. 4. Afklaring, dokumentation og opfølgning. 5. Øvrige undervisningstilbud. 6. Medarbejderudvikling. 7. Kommunikation og markedsføring. 8. Samarbejdspartnere. V. Vision for de næste 3 til 5 år. VI. Handlingsplan for de næste 3 til 5 år. 3

4 4

5 I. Indledning. Elsesmindes virksomhedsplan for 2010 til 2013 viser hvad skolen er i dag og de visioner og mål vi har for skolens fremtidige udvikling. Virksomhedsplanen skal hjælpe bestyrelsen og medarbejdergruppen til at arbejde målrettet og meningsfuldt frem mod det værdigrundlag vi har, den mission vi har og efter de visioner og mål vi på skolen har sat os for fremtiden. Vi har valgt at lave en virksomhedsplan for 3 år i erkendelsen af at 1 år går hurtigt. Vi mener det er nødvendigt for vores skole at have en lidt længere planlægning. Undervejs i de to år vil der ske justeringer i planen, hvilket vi løbende vil kunne synliggøre på vores hjemmeside. Vi håber med denne virksomhedsplan, at vi også kan give samarbejdspartnere og andre interesserede indblik i hvem vi er, hvem vi vil være og hvad vi vil arbejde på at udvikle os til. Formand for bestyrelsen Forstander Hans- Jürgen Pahlke Vibeke Nørby Moridsen Billede: Illustrationsværkstedet 5

6 II. Skolens mission. Formålet med at gå på Elsesminde Odense Produktions-Højskole er, at de unge får lyst til at vælge, starte og gennemføre en uddannelse eller fastholde et job - og at de udvikler de nødvendige kompetencer. Det sker ved at: Modtage undervisning. Deltage i en produktion. Være med i et fællesskab. Få vejledning. Elsesminde tilslutter sig Produktionsskolernes nyformulerede mission. Produktionsskolen tilbyder unge en anden start på ungdomsuddannelse. Produktionsskolen som en praksisnær skoleform giver de unge mulighed for at lære på en anden måde. På produktionsskolen kan unge få en (eller dele af en) formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse. Produktionsskolens særlige læringsmiljø. Fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan sælges. Afklaring og træning af faglige, sociale og personlige kompetencer. Tilegnelse af kundskaber og viden, som er forankret i den danske folkeoplysningstradition og den danske demokratiopfattelse. Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler: Formål og virksomhed. 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en uddannelse eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for- og evne til - aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 6

7 III. Elsesmindes Værdigrundlag. IV Beskrivelse af skolens aktiviteter I 2009 deltog alle medarbejdere på Elsesminde i en proces, der ledte til formulering af vores fælles værdigrundlag. Rummelighed, troværdighed og respekt. Rummelighed betyder for os: At vi er åbne overfor mødet med andre og deres ideer, uden at gå på kompromis med egne værdier. At vi giver plads til alle, der har gavn af Elsesminde, og som kan indgå i et forpligtende fællesskab. At vi giver plads til at lave fejl og vi giver tid og rum til at tale om Billede: fejl Illustrationsværkstedet der opstår. Troværdighed betyder for os: At vi kan stole på hinanden og føle os trygge i det vi er og gør. At vi udviser loyalitet og fortrolighed overfor hinanden. At vi i alle situationer evner at sige til og fra. Respekt betyder for os: At vi værdsætter hinanden for det vi er, og det vi hver især bidrager med. At vi giver plads til forskellighed og møder hinanden med tolerance og rummelighed. At vi accepterer andres værdier. At vi respekterer beslutninger og handler derefter. Billede: Medie grafisk 1. Organisations- og ledelsesstruktur. Vedtægter. Elsesminde Odense Produktions-Højskole er en selvejende institution med egen bestyrelse. Der henvises til skolens vedtægter, som er vedtaget af bestyrelsen den 11. december Teamstruktur. For at sikre at både elever og medarbejdere oplever overskuelighed og nærhed i hverdagen og samtidig tager ejerskab for den daglige virksomhed, er skolen delt op i teams. Der er fire teams: Administrationen, Kulturgården, Håndværkergården og Bybondegården. De tre undervisningsteams har følgende bemanding: Værkstedslærere, teamsekretærer, vejledere og læringsvejledere. Årsplanlægning. Årets rytme skal tilrettelægges således, at medarbejderne får de optimale rammer at arbejde ud fra. Derfor fastlægges rammerne for det kommende års planlægning inden planlægningsseminaret i efteråret. Ansvarsområder. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed med ansvar over for Undervisningsministeriet. Forstanderen har det pædagogiske, økonomiske og administrative ansvar og varetager den daglige ledelse med ansvar over for bestyrelsen. Viceforstanderen er stedfortræder for forstanderen under dennes fravær. Viceforstanderen varetager med ledelsesansvar over for forstanderen det daglige ansvar for skolens økonomi og bygninger samt funktionen som sikkerhedschef. Driftschefen for Fyns Laksefisk varetager med ledelsesansvar overfor forstanderen den daglige ledelse af skolens klække- og opdrætscenter for fynsk havørred-opdræt, han er også ansvarlig for skolens energistyring. Teamansvar. Den daglige beslutnings- og samarbejdsstruktur er etableret som en teamstruktur, hvor kompetence og ansvar for den daglige virksomhed er lagt ud til de enkelte teams. 7

8 2. Elevens forløb. Indskrivning af elever. For at blive optaget på Elsesminde skal elever målgruppevurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvorefter alle får en samtale med en af skolens vejledere inden indskrivning. Der foretages en ensartet indskrivning af nye elever, dels for at sikre den enkelte elev en god opstart, dels for at sikre kommunikationsgangen til Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre, der måtte være involveret i elevens start på skolen. Der er løbende indtag. Inden eleven indskrives vurderes det fra Elsesmindes side, om eleven på det givne tidspunkt kan profitere af et forløb på skolen. Ligeledes afdækkes det, om der evt. er behov for ekstra støtte. Introduktion af nye elever i teams. Målene for introduktionen i teams er: At give eleven en god, relevant og tryg start på sit produktionsskoleforløb. At eleven kender skolens, teamets og værkstedets hverdag, regler, rammer, forventninger, muligheder og krav. At der udleveres relevant materiale - såsom ugeskema og årskalender samt skolens regelsæt så eleven er bekendt hermed. At starte uddannelse og erhvervsvejledning. At starte forløbsplanen. Forløbsplan. Alle elever, som indskrives på skolen, får udarbejdet en forløbsplan, der bruges som arbejdsredskab i vejledningsarbejdet til gavn for eleven. Forløbsplanen indeholder: Elevens egen tilkendegivelse af sit personlige formål med opholdet, herunder beskrivelse af hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer, der forventes opnået. Langsigtede mål med hensyn til uddannelses- og erhvervsvalg. Ønske og valg af værksted. Beskrivelse af, hvordan forløbet forventes at bidrage til opfyldelse af mål og delmål. Angivelse af næste vejledningssamtale. Deltagelse i undervisning i grundlæggende færdigheder. Deltagelse i praktikforløb. Evt. deltagelse i specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Evt. deltagelse i undervisning, uddannelse og kurser udenfor skolen herunder Kombinationsforløb, Pro- Erhverv og EGU (Erhvervsgrunduddannelsen). Løbende aftaler. RKA (realkompetence afklaring). Afsluttende samtale og materiale til skolebevis. Forløbsplanen udarbejdes af vejlederen og værkstedslæreren i samarbejde med eleven. Startsamtalen med vejleder er første trin, og så bruges forløbsplanen ellers løbende som arbejdsredskab i elevens tid på skolen. Billede: Illustrationsværkstedet 8

9 Ugeskema og årskalender. Alle skolens elever skal være velorienterede om hverdagen på værkstedet/teamskolen. De skal have mulighed for at tilrettelægge deres tid ud fra en oversigt over, hvilke arrangementer m.m. de skal deltage i på Elsesminde. Værkstedslærerne udarbejder et ugeskema, der giver et indtryk af ugens gang/struktur på eget værksted. Ugeskemaet afleveres sammen med aktivitets- og handleplanen til forstanderen. Elev årskalender og uge skema hænger synligt på værkstederne. Værkstedslæreren har ansvaret for, at eleverne får gennemgået begge dele, så der ikke opstår misforståelser. Undervisning og produktion. Alle elever skal tilbydes undervisning, der er baseret på produktion og praktisk arbejde på skolens værksteder. Der skal ud over værkstedsundervisningen, som omfatter praktisk opgaveløsning og produktion, finde integreret undervisning sted på værkstederne. Praktisk arbejde / produktion. Værkstedsundervisningen skal bidrage til, at eleverne motiveres til at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Værkstedsundervisningen skal tage udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser. Det skal reelt sikres: At værkstedsundervisningen og den integrerede undervisning fremmer faglig læring, personlig og social udvikling. At værkstedsundervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev opnår en løbende og sammenhængende læringsproces, der i videst mulig omfang foregår i et forpligtende arbejdsmæssigt fællesskab. At værkstedstilbuddet så vidt muligt har relation til erhvervskompetencegivende uddannelser. At den integrerede undervisning knyttes sammen med det praktiske arbejde og opgaveløsning og den tilhørende teori. At tilrettelæggelsen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen sikrer, at eleverne møder situationer, der kan fremme deres teoretiske indsigt inden for det pågældende fagområde. Alle værksteder har skal - og kan - opgaver, men varierende fra værksted til værksted, hvor nogle værksteder har mange skal opgaver og nogle næsten ingen. Alle værksteder har identificeret de væsentligste opgaver på værkstedet, således at der forefindes opgaver man kan løse, når man kommer lige ind fra gaden. Der er ligeledes opgaver for den avancerede begynder, den rimeligt kompetente, den kyndige og eksperten. Denne perlerække af opgaver er vedhæftet værkstedets aktivitets og handleplan. Produktionsmængden og variationen i produktionen skal i princippet tilpasses elevtallet og elevsammensætningen på det enkelte værksted. Introduktion og undervisning om sikkerhed, sundhed, energi og miljø. Det er målet, at bevidsthed om og undervisning i sikkerhed, sundhed, energi og miljø skal være en naturlig del af hver teamskoles hverdag - såvel på det enkelte værksted som i fællesskabet. Der orienteres på værkstederne om skolens sikkerheds-, energi- og miljøpolitik vedrørende: Sikkerhed og sundhed på værkstederne. Røgfrie produktions-, undervisnings- og mødelokaler. Valg af miljørigtig produktion. Valg af miljørigtige materialer. Det nødvendige energiforbrug i forhold til produktion og anden aktivitet. Hygiejne. Rengøring med miljørigtige rengøringsmidler. Affaldssortering og genbrug. Det er vigtigt: At ulykker undgås, og at eleverne får sund kost samtidig med, at de oplever en sammenhæng mellem energiforbrug, produktion og anden aktivitet. At der opnås forståelse for tankerne om genbrug og valg af miljørigtige materialer. At affaldet fra både produktion og måltiderne sorteres. I alle værkstedernes aktivitets- og handlingsplan står der beskrevet hvorledes værkstedet forholder sig til sundhed, hvilke mål, handlinger og succeskriterier de har. Værkstedet vælger selv hvilke aspekter af sundhed som fx kost, motion, døgnrytme, adfærd, overvægt, rygning, misbrug, de arbejder med. 9

10 Afledt undervisning / rådgivning. Skolens tilbud skal omfatte afledt undervisning, der udspringer af spørgsmål, som opstår i forbindelse med arbejdet på værkstedet, bl.a. undervisning der medvirker til at styrke elevernes livskvalitet, herunder læring om kost, krop og kulturvaner og de sundhedsskadelige følger af rygning m.m. Teamundervisning, teamproduktioner og teamarrangementer. De enkelte teams har ansvar for at tilrettelægge eventuelle relevante fællesproduktioner, undervisning og arrangementer. Elevers særlige behov for undervisning og socialpædagogisk- eller anden bistand. Alle elever, som har et særligt behov, der hindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal sikres den nødvendige hjælp. Skolen skal henvise til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til eleverne med behov for dette indenfor lovgivningsmæssige rammer. 3. Mød eleven med et læringsmiljø. Undervisning og læring på Elsesminde har til formål at eleven gennem fællesskab, vejledning og undervisning, opnår lyst til at lære og får kendskab til egen læringsstil, samt opnår forståelse for egne evner og muligheder. Målet er: At eleven opnår lyst til at lære. At eleven opnår forståelse for det brede læringsbegreb. At vejledningen til videre læring tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes livssituation. At eleven via screeningsresultater udfordres mest hensigtsmæssigt. At eleven får et kompetenceløft i dansk, matematik og IT. At eleven gennem praksiserfaring opnår forståelse for egne evner og muligheder. For at styrke vores læringsmiljø på Elsesminde arbejder vi på en profil og en praksis for skolen hvor: Vi holder fast i produktionsskolepædagogikken med produktion, undervisning, vejledning og fællesskab. Vi skaber rum for læring ved at skærme mod uro, så der er tryghed om eleverne. Den unge møder andre unge med det til fælles, at alle er vurderet egnet til at indgå i det forpligtende arbejderfællesskab, vi har på Elsesminde. Vi tager klar afstand fra rusmidler og afskærmer eleverne på Elsesminde fra indtagelse igennem en aktiv indsats med forbud og oplysning. Vi tager afstand fra vold og arbejder med, at der er god omgangstone og hensigtsmæssig opførsel. Vi tager højde for den enkeltes læringsstil. Vi viser og appellerer til sund livsstil. Vi prioriterer, at hvert team har en læringsvejleder, som i samarbejdet med teamet kvalificerer det pædagogiske arbejde 4. Afklaring, dokumentation og opfølgning. Realkompetenceafklaring (RKA). Inden for de første uger af elevens ophold på skolen foretages der en indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de tre typer kompetencer beskrives elevens styrkesider samt udviklingspunkter, og der arbejdes med dem. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. Succeskriterierne er: At eleven deltager aktivt i undervisningen. At eleven opnår kendskab til egne læringsstile. At eleven opnår et fagligt kompetenceløft. At eleven opnår et personligt kompetenceløft. At eleven vejledes til videre læring. At eleven gennem almen- og værkstedsundervisning opnår praksiserfaring. 10

11 Skolebevis, udtalelse og opfølgning. Skolebeviset indeholder som minimum en bekræftelse på, hvad eleven har deltaget i under skoleopholdet. Eleven skal samtidig have oplyst, at han/hun har mulighed for at få udarbejdet en skriftlig udtalelse, som udarbejdes af værkstedslæreren, efter en samtale med eleven. Denne personlige udtalelse renskrives af elevadministrationen for at sikre et ensartet layout, hvorefter værkstedslæreren underskriver udtalelsen, inden den sendes til eleven. Afvigelse fra skolens regelsæt. Elever, der akut-udskrives pga. overtrædelse af skolens regelsæt f.eks.. vold, misbrug eller tyveri, kan kun udskrives af forstanderen efter indstilling fra værkstedslæreren og vejlederen. UU-vejlederen og evt. sagsbehandlere underrettes om forløbet. Hvis eleven senere ønsker optagelse på skolen, skal eleven vurderes af skolens vejleder inden evt. indskrivning. Registrering og vurdering af, hvad eleven udskrives til efter opholdet på skolen. Skolen foretager en registrering af, hvad hver enkelt elev udskrives til, samt hvorvidt eleven fortsat er i uddannelse/arbejde 4 mdr. efter udskrivning. Samtidig udarbejdes der en statistik vedr. fremmødet. Registreringen opgøres værkstedsvis og samlet for hele skolen. Opgørelsen præsenteres: Hver måned for alle på skolen. Hvert kvartal for bestyrelsen sammen med kvartalsregnskabet. Tilskuddet udløses først, når det kan dokumenteres, at eleven har været i gang med den pågældende aktivitet i 4 mdr. Alle elever underskriver ved indskrivningen en erklæring om, at Elsesminde må indhente oplysninger om elevens aktivitet på den pågældende uddannelsesinstitution eller arbejdsplads efter et ophold på Elsesminde. Ved udskrivningen skal vejlederen gennemføre en samtale med hver enkelt elev og blandt andet oplyse, at skolen efter 4 mdr. vil kontakte uddannelsesinstitutionen / arbejdspladsen om, hvorvidt eleven fortsat er i den pågældende aktivitet. Der etableres en administrativ registrering samt en opfølgning af den enkelte elev i op til 4 mdr. efter, at eleven er udskrevet fra Elsesminde. Registreringen etableres eventuelt i samarbejde med UU med mulighed for en udbygning ud over de 4 mdr. som et led i en bedre kvalitetsvurdering af produktionsskoleopholdet og skolens samarbejdsrelationer med erhvervslivet, erhvervsskolerne og kommunen. 5. Øvrige undervisningstilbud, praktikophold. Pro-Erhverv og kombinationsforløb. Pro-Erhverv og kombinationsforløb er et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler om uddannelsesforløb og udvidet vejledning m.h.p. at øge uddannelsessvage elevers muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Pro-Erhverv forløbet indeholder 2 dele: Hvert halvår indsendes opgørelsen til ministeriet. En udviklingsdel omhandlende vejlednings- og lærersamarbejde på tværs af skoleformerne. Opgørelsen indskrives i skolens årsberetning. Opfølgning på udskrevne elever. Folketinget har med virkning fra 1. januar 2003 vedtaget en ændring af lov om produktionsskoler, der betyder, at en del af statens tilskud er betinget af den enkelte skoles udskrivningseffekt vedr. udskrivning til kompetencegivende uddannelse eller erhverv. En uddannelsesdel, hvor eleverne deltager i undervisning både på produktionsskolen og på en erhvervsskole efter en nærmere aftalt model, f.eks. i hele uger eller som 3+2 dages modellen. Alle værksteder kan deltage i Pro-Erhverv samarbejdet, som koordineres af skolens Pro-Erhverv vejleder. Vi vil i samarbejde med erhvervsskolerne sikre, at de elever, der kan have gavn af et kombinationsforløb, indgår i et sådant. Vi vil aktivt indgå i udviklingen og kvalificeringen af kombinationsforløbet. Alle elever på skolen skal efter 3 mdr. tilbydes kombinationsforløb. 11

12 Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er en 1½ -3-årig kompetencegivende ungdomsuddannelse, der gennemføres efter Lov om Erhvervsgrunduddannelse. I januar 2003 fik produktionsskolerne tillagt kompetence til at udvikle og gennemføre uddannelsen for unge under 25 år som en forlængelse af et produktionsskoleophold. Loven er imidlertid blevet ændret 15. aug. 2007, så målgruppen nu er op til 30 år, ligesom der ikke længere er krav om et forudgående produktionsskoleophold. Uddannelsen udbydes af Odense Kommune som har uddelegeret opgaven til Elsesminde. Målgruppen er unge under 30 år, der ikke i øjeblikket ser sig i stand til at honorere de krav, der stilles på en ordinær ungdomsuddannelse. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde med en eller flere erhvervsskoler i et forløb vekslende mellem teoretisk undervisning (mellem 20 og 40 uger) og praktik i en privat eller offentlig virksomhed. Der udarbejdes en særlig uddannelsesplan for hver elev, der deltager i uddannelsen. Efter gennemført uddannelse modtager eleven et uddannelsesbevis, hvoraf det fremgår hvilke dele af uddannelsen, der er meritgivende til fortsat uddannelse. Uddannelsen berettiger til optagelse i A-kassen efter tilfredsstillende gennemførelse. Praktik i private og offentlige virksomheder samt på uddannelsesinstitutioner. Alle elever skal så vidt muligt i praktik som et led i deres pædagogiske udvikling, dette for at være parat til uddannelse og indtræden på arbejdsmarkedet. Hvert værksted udarbejder en plan, der sikrer, at alle værkstedets elever kommer i praktik og afgør selv, om praktikken afvikles enkeltvis eller i hold. Valg af praktikfag skal så vidt muligt matche elevens forløbsog uddannelsesplan. Eleverne gennemfører praktikforløb på op til 4 uger for hvert halve år. 6. Medarbejderudvikling. Elsesminde ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere, hvor den enkelte har mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere skal bidrage til skolens fortsatte udvikling, således at de matcher de stigende krav, der kommer fra skolens elever samt fra centrale myndigheder og samarbejdspartnere. Yderligere har kompetenceudviklingen som formål at bidrage til skolens integritet og medarbejdertrivsel. Kompetenceudviklingen af Elsesmindes medarbejdere sker: For alle medarbejdere og bidrager herved til en fælles viden og fælles holdningsbasis. Teamvis i relation til det enkelte teams behov. Grupper af medarbejdere. Individuelt når den enkelte medarbejder har behov for særskilt opkvalificering i forhold til egne opgaver eller udviklingsmål. Kompetenceudvikling for hele skolen. SISU vil for hvert år prioritere hvilke fælles kompetenceforløb den samlede medarbejderstab skal deltage i. Kompetenceudvikling i teamet. De enkelte teams har kompetence til - og ansvar for - afvikling af kompetenceudviklingen i teamet, hvilket der er afsat økonomi til inden for nøgletallene. I teamets aktivitets- og handleplan gøres der rede for, hvordan den skal foregå. Opkvalificering og kompetenceudvikling af grupper af medarbejdere. I tråd med handlingsplanen prioriteres kompetenceudviklingen for relevante grupper af medarbejdere. Billeder: Illustrationsværkstedet 12

13 Kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder. Et element i Medarbejderudviklingssamtalen er kompetenceudvikling for den enkelte og en plan for, hvad skolen og medarbejderen har behov for. Midler til individuel kompetenceudvikling bevilges af nærmeste leder i samråd med lederteamet efter ansøgning og tildeles efter virksomhedsplanens principper. Udover løbende dialog afholdes der samtale efter 2 mdr. ansættelse og en årlig medarbejderudviklingssamtale, som kan udløse opfølgningsmøder, så medarbejderen trives ved at udføre et godt arbejde. Nærmeste leder har ansvar for en løbende dialog med medarbejderen, så opgaver og ressourcer harmonerer. At Elsesminde deltager i arrangementer som f.eks. Havnen, Fjordens Dag. At Elsesminde har et tæt samarbejde med UUO omkring den enkelte unge ved start, i forløbet og ved udskrivningen. Der orienteres via nyhedsbreve og deltagelse i udviklingsarbejder og alm. drøftelser. At Fyns Laksefisk samarbejder med de 10 fynske kommuner med Odense Kommune som en central aktør, om udsætning af havørred-yngel i de fynske vande. Der er et tæt samarbejde med erhvervsskolerne om bl.a. Pro-Erhverv med deltagelse i både styregruppe og arbejdsgrupper. 7. Kommunikation og Markedsføring Kommunikationen på Elsesminde også medarbejdere imellem - er primært mundtlig og kropslig i det daglige pædagogiske arbejde. Der er også skriftlig kommunikation i form af forløbsplan, breve og mails. Vi har dog mange skriftlige retningsliner, aftaler, planer mv. som er tilgængelige digitalt. Skolen tilstræber en digitalisering af det skriftlige materiale, hvorfor vi også modtager ansøgninger til opslåede stillinger digitalt. Medarbejdere kommunikerer også via mails internt og eksternt. Markedsføring. Det er primært via vores daglige arbejde med eleverne, vi markedsfører os, idet elever, kolleger, samarbejdspartnere og gæster ser det, vi laver, og fortæller om det i deres netværk. Vi vil gerne gøre opmærksom på skolens tilbud og de samarbejdsmuligheder vi tilbyder via hjemmesiderne, foldere, annoncering, nyhedsbreve, deltagelse i arrangementer, konferencer, møder mv. I vores formidling via tekst, billeder og merchandise vil vi tilstræbe ensartethed, tydelighed, seriøsitet, målgrupperelevans og at være up-to-date. 8. Samarbejdspartnere og forankringen i Odense kommune. Skolen har et tæt samarbejde med Odense Kommune bl.a. i forbindelse med: At Elsesminde er en aktiv part i modelkommuneforsøget. Ungdomsuddannelse til alle samt Odense Kommunes ungestrategi. At Elsesminde er udførerdelen på Odense Kommunes EGU-tilbud. 13

14 14 Billede: Illustrationsværkstedet

15 V. Visioner for Elsesminde Odense Produktions- Højskole for de næste 3-5 år. En god skole. En god arbejdsplads. Vi adskiller os positivt. Visionen er: At vi med viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt, socialt og fagligt. At produktionsskolen prioriteres som en af velfærdssamfundets skoleformer, således at der kommer flere unge i uddannelse. At vi med viden og ressourcer kan etablere en attraktiv, nytænkende arbejdsplads med høj kvalitet, trivsel og sundhed. Målgruppe. At vi lever op til gældende lov og har et bredt udsnit af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Skoleformen fremtidens skole pædagogikken. At vi udvikler pædagogikken og indsatserne på Elsesminde, så alle elever på hele skolen profiterer af et ophold her. Og at samfundet og lokalsamfundet anerkender os, lader sig inspirere af os og ønsker at samarbejde med os. At: Vi videreudvikler erhvervsgrunduddannelsen (EGU) som et tilbud til unge i målgruppen, ifølge samarbejdsaftale med Odense Kommune. Vi styrker indsatserne for et personligt, socialt og fagligt kompetenceløft, således at eleverne opnår øget selvtillid og selvværd, samt almen dannelse og lyst til læring. Eleverne altid får et relevant læringstilbud - også ved værkstedslærerens fravær. Vi styrker den pædagogiske indsats i produktionsskolesystemet. Teams får pædagogisk supervision udefra. Vi styrker den fagligt teoretiske undervisning på værkstederne. Almen undervisning er en stor og integreret del af skolen - med et reelt kompetenceløft i dansk, matematik og IT for elever med behov for det. Vi videreudvikler realkompetenceafklaring (RKA), så den bliver et naturligt og brugbart redskab for elever og medarbejdere. Vi implementerer elevplan, så det bliver et meningsfuldt redskab i den pædagogiske praksis. Alle elever får et brugbart og anerkendt skolebevis med relevante bilag. Kombinationsforløb og praktik er kvalificerende dele af skoleforløbet for eleverne på Elsesminde, når de er parate. Vejledningen styrkes og indgår i et tæt samarbejde - både omkring uddannelse og sociale vilkår og i et tæt samarbejde med undervisningen på skolen. Optimere netværks- og forældresamarbejdet med respekt for elevernes ønsker og behov. Vi kan handle hurtigt med relevant støtte i forhold til misbrug, psykologiske og sociale problemstillinger i tæt samarbejde med professionelle inden for de enkelte områder. Undervisningen er fagligt tidssvarende og matcher ungdomsuddannelserne. Vi indgår i produktionsskolernes lærlingeprojekt. Vi har et velfungerende og nytænkende elevdemokrati, som matcher produktionsskoleformen Vi laver en plan for de næste 3 5 år over, hvordan de unge får et kompetenceløft, så de kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et job - eller få et mere funktionelt liv. Planen laves gerne i et samarbejde med ungdomsskolen og skoleafdelingen i Odense Kommune og pædagogiske forskningen. Elsesminde er en sund og miljøbevidst skole. Produktionerne og ydelserne. At der produceres indenfor følgende områder: Drama/teater, Musik, Førstehjælp og Motion/sundhed, Kunst, Kontor og service, to Mediehold, der bl.a. vedligeholder skolens hjemmesider og er ansvarlig for al PR - evt. som et lille team i teamet med sekretærlignende funktioner. Metal, Træ, Bygge og anlæg, Ejendomsservice, Auto og Mad/køkken. Dyr og økologi, Laks, Natur- og miljø kompagniet inkl. Butikken, Anlægsgartner, Tekstil og design, Grøn pædagog, Café og service. Det tilstræbes at der optages lærlinge på skolen. Medarbejdere: 15

16 Alle har personlige og pædagogiske kompetencer til at kunne forestå relevant aktivitet med et hold produktionsskolelever. Alle medarbejdere har en eller anden form for elevkontakt. Medarbejderne er gearet pædagogisk og menneskeligt til samtidens produktionsskoleelever. Der er ejerskab overfor det fælles værdigrundlag. Alle kan med høj og tydelig røst fortælle om Elsesminde og om sig selv. Der er en bevidsthed om god sundhedstilstand - som minimerer sygefravær. Kompetenceudvikling. Der er årligt MUS og TUS (teamudviklingssamtaler). Alle har et pædagogisk grundkursus eller tilsvarende. Alle får løbende opgradering på det pædagogiske og faglige område, så medarbejderens faglige niveau matcher samfundets og ungdomsuddannelsernes krav. Medarbejderne skal minimum være lige så værdifulde, når de forlader skolen, som da de blev ansat. (Der arbejdes med kompetenceregnskab). Fremtidens arbejdsplads. Elsesminde er en god og attraktiv arbejdsplads, hvor alle med tilfredshed yder et godt stykke arbejde. Arbejdspladsen er nytænkende i forhold til arbejdsforhold og er til inspiration for andre. Der arbejdes løbende på en udvikling af politikker, organisation, ledelse, demokrati, tillidsmandssamarbejdet, m.m. Medarbejderne på Elsesminde har en høj arbejdsmoral i sammenhæng med en generel høj livskvalitet. Elsesminde er en unik arbejdsplads, som udskiller sig positivt. Ledelse. En ledelse, som ydmygt og med høj kvalitet og moral arbejder for skolens mission på baggrund af skolens værdier, vision, mål, og samfundets love, behov og tidsånd. En ledelse, som vægter tæt kommunikation. En ledelse, som deler forskellige ansvarsområder imellem sig. En ledelse, som arbejder for øget selvstændighed i teams. En ledelse der samarbejder med mange - internt og eksternt. En ledelse der opfattes som samarbejdspartner, igangsætter, støtte, rammesætter og udvikler. Organisation. En teamorganisation med mest mulig ansvar og selvstændighed. Der arbejdes i de enkelte teams efter skolens fælles mission, værdigrundlag og vision. Skolen må gerne blive større, blot det sker i et afbalanceret tempo og med respekt for mission, værdigrundlag, vision og mål. Et team må ikke blive større, end at der fortsat er nærhed for eleverne og medarbejdere. Økonomi. Skolens egenkapital skal være intakt, så skolen kan finansiere en periode med nedgang i elevtallet, og en evt. tilpasning af medarbejderstaben kan forløbe under ordnede forhold. Egenkapitalen skal være på minimum 25 % af den samlede årsindtægt. Ved øget omsætning kan ekstra anlægsudgifter afholdes, efter en procentvis fremskrivning af egenkapitalen. Skolen skal være selvfinansierende i drifts-, renoverings-, og anlægsopgaver. Kultur. En kultur med rod i vores værdigrundlag, så den enkelte og fællesskaberne trives og arbejder kvalitetsbevidst. Markedsføring og kommunikation. At vi har en markedsføring som stemmer overens med vores værdigrundlag og vores mission. At vi altid er troværdige. At vi ofte (medarbejdere og elever) er ude at vise, hvad vi står for og fortæller om vores arbejde, indsats og holdninger. At vi er synlige. At vi etablerer gode og tydelige forretningsgange ved bestilling af varer/produkter. At vi arbejder på en stærkere profil. At skolens hjemmeside, bliver opdateret med en ny profil, og at vi benytter Twitter, Facebook, YouTube m.v. At vi modtager mange besøg, hvor man kan se vores daglige arbejde og præsentere skolen på en ensartet måde - og benytter samme navn om skolen. 16

17 At vi får succeshistorier fortalt, bl.a. via optræden med musik og teater. At vi har en tidssvarende formidling både i det direkte møde og via skrift og andre formidlingsformer. At vi synliggør vores produktioner, dvs. at der altid er navn på vore produkter, både på de materielle og når vi optræder eller lignende. At vore produkter, som præsenterer skolen, er af høj kvalitet og materiale og også er up-to-date. Skolens arealer, bygninger og inventar. Skolens bygninger skal indenfor de næste 5 år vedligeholdes og renoveres, således at de fremstår indbydende og attraktive. Det tilstræbes at alt skal være istandsat. Der laves en renoveringsplan. Ligeledes skal der være et ungdomsmiljø, så eleverne vil bruge stedet til aktiviteter i fritiden. Medarbejderne skal have funktionsrigtige værksteder, som er indbydende og lyse. Det tilstræbes at værkstederne indrettes således, at maskiner og inventar er up-to-date. Det er ligeledes hensigten, at vi har et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, faglige organisationer og erhvervslivet på forskellige fronter. Endelig er det målet, at vi er anerkendt og bliver brugt af vore samarbejdspartnere. Alternative aktiviteter. At der eftermiddag og aften er aktivitet for unge i vores målgruppe, som fx klub og undervisning. Aktiviteterne må gerne foregå i et samarbejde med ungdomsskole og private fritids- eller job aktører. Vi kunne starte med et arrangement en aften for samarbejdspartnere med mad, foredrag og underholdning, en lille tale, som tak for godt samarbejde og vise, at vi kan bruges på andre tider og med et andet indhold. Der kunne etableres højskoleaktiviteter om aftenen i et samarbejde med lokalområdet i Sanderum med det sigte, at blive lokalområdets mødested, kulturhus og aktivitetssted. En positiv plet som alle i Sanderum kender, bruger og ønsker at værne om. Det er ønsket at tilbyde - i samarbejde med Odense Kommune - et bosted til støtte for elever. Vores læringsrum skal være moderne, så de kan være til inspiration for andre. Der etableres undervisningsfaciliteter for elever og besøgende på Fyns Laksefisk - til brug for alle. Skolens udearealer skal renoveres, således at de fremstår indbydende og er lette at vedligeholde og appellerer til bevægelse. Samarbejdsrelationer. Vi ønsker et endnu tættere samarbejde med Odense Kommune, så denne helt naturligt henvender sig til os som de første. Vi skal fortsætte samarbejdet med de mange enkelte afdelinger i Odense Kommune. Det er målet, at vi finder frem til, hvor, med hvad og hvordan vi bedst samarbejder med erhvervsskoler og uddannelsessteder. Vi skal have et samarbejde med den offentlige og private fritidssektor med kendskab til og samarbejde med - alle, der har en kontakt med unge. 17

18 VI. Mål og handlingsplan for Elsesminde. Mål og handlingsplan er en overordnet fastsættelse af ønskede mål og en plan over de handlinger der skal føre til opfyldelse af målene. Mål og handlingsplan ligger på skolens fællesdrev og er tilgængelig for alle medarbejdere. Den afstikker mål ud fra visionen og for hvert mål beskrives der: Hvad målet betyder, hvem der er ansvarlig for at efterleve og udmønte målet, samt hvem der er deltagende i aktiviteten, og hvornår aktiviteten skal foregå. Nogle mål opfyldes gennem en løbende aktivitet, andre realiseres indenfor en deadline. Følgende er en overordnet oversigt over de store initiativer har følgende nye initiativer: Teamelevråd. Diverse indsatser i forhold til pædagogik og vejledning startes. Diverse indsatser for sund og miljøbevidst skole: kost, bevægelse, livsstil, materialer, energi og affaldssortering. Renovering og vedligeholdelse af bygninger efter flerårsplan. Opgradering og renovering af værksteder efter flerårsplan. Opgradering og renovering af maskiner og inventar efter flerårsplan har følgende nye initiativer: Skoleelevråd. Ejendomsservice matcher i højere grad uddannelsen til ejendoms- og servicefunktionær. Nyt værksted kunst og håndværk. Caféserviceproduktion på Bybondegården. Sundhedspolitik. Kompetenceregnskab. TUS (teamudviklingssamtaler). Politikker, visioner, aftaler og projekter offentliggøres på hjemmesiden. Gennemgang, af skolen (værksteder, procedurer, formidlinger) så markedsføringen er troværdig. Tydeligere forretningsgang (på skolen) ved eksterne bestillinger af ydelser/varer. Ny hjemmeside. Klarhed og retningsliner for besøg og rundvisninger på Elsesminde. Ungdomsmiljø med aktiviteter om eftermiddagen. Det skal undersøges om vi skal afholde Skt. Hans aften. Et arrangement for samarbejdspartnere. Forumteater på folkeskoler og efterskole. 2011/12 har følgende nye initiativer: Etablering af bosted. Basar. Nyt værksted Let auto. Nyt værksted Anlægsgartner. Modernisering af læringsrummene på de enkelte teams. Indbydende ude arealer, som inviterer til bevægelse. 2013/14 har følgende nye initiativer: Tidssvarende undervisnings- og besøgsfaciliteter på Fyns Laksefisk. 18

19 19

20 20