Sagsnr Ref. CCJ/HSE/pmj Den 28. maj 2004

Transkript

1 Sagsnr Ref. CCJ/HSE/pmj Den 28. maj 2004 %LODJ$ )RUV JPHGDUEHMGVPDUNHGVFHQWUHRJIRUPLGOLQJVHQ KHGHU±IUHPWLGHQVEHVN IWLJHOVHVV\VWHP" Formidlingsenheder og arbejdsmarkedscentre er relativt nye forsøgsenheder, der kan blive vigtige brikker i et fremtidigt beskæftigelsessystem. LO har derfor valgt at kortlægge de første erfaringer i dette notat. En gennemgang af de eksisterende arbejdsmarkedscentre og formidlingsenheder giver umiddelbart flere spørgsmål end svar. Der synes eksempelvis at være overlap mellem de to centertyper hvilket ikke nødvendigvis er et onde. De har hver deres styrker. Formidlingsenhederne sætter de svageste ledige på dagsordenen og har givet området en selvstændig platform udenfor kommunen. Arbejdsmarkedscentrene giver mulighed for bedre samarbejde mellem AF og kommunen. Det kan eksempelvis komme personer på sygedagpenge til gode, da de i dag risikerer at blive kastebolde mellem de to systemer. Formålet for de to forsøg er dog orienteret i hver sin retning. Formidlingsenhederne er rettet mod særlige grupper af ledige, hvor arbejdsmarkedscentrene er rettet mod systemer og systemforandring. Der er således ikke en indbygget modsætning i de to forsøg. Arbejdsmarkedscenter Kalundborg er fx en videreudvikling af Formidlingsenheden i Kalundborg, oprettet af Kalundborg og Gørlev kommuner, og det samme er tilfældet for Arbejdsmarkedscenter Vestlolland. Dette er dog de eneste tilfælde af sammenfald foreløbigt, men flere er på vej. Perspektiverne i udviklingen af arbejdsmarkedscentrene og formidlingsenhederne ses af nedenstående figur. Da forsøgene meget vel kan være vejen eller målet for det enstrengede system, er det vigtigt, at fagbevægelsen holder snor i den lokale udvikling af disse centre og herunder ikke mindst garanterer fagbevægelsen indflydelse. )LJXU7UDSSHPRGHORYHUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHVV\VWHPHW Enstrenget systemet Arbejdsmarkedscenter Formidlingsenhed Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

2 Som det ses af trappemodellen er arbejdsmarkedscentrene tænkt som foregangsmodeller for, hvordan den fremtidige beskæftigelsespolitik skal organiseres. Og det er kun hypotetisk, at man kan vende tilbage til udgangspunktet inden samarbejdsforsøgene. De nye forsøg med centre og enheder rejser en række spørgsmål i forhold til, hvordan den lokale beskæftigelsespolitik løses, hvorfor dette notat vil have fokus herpå, herunder parternes indflydelse. Notatet tager udgangspunkt i baggrunden for forsøgene og forholdet mellem formidlingsenhederne og arbejdsmarkedscentrene. Oversigtstabel over forskelle og ligheder mellem formidlingsenheder og arbejdsmarkedscentre findes i ELODJ. I ELODJ er vedlagt en oversigt over de 7 godkendte arbejdsmarkedscentre. $QEHIDOLQJHU Notatet peger på et fravær af en systematisk stillingstagen fra fagbevægelsens side med hensyn til indflydelseskanaler og grad, hvilket påpeger et behov for retningslinjer for den regionale håndtering af indflydelsen. I det omfang man ikke er involveret i de eksisterende centre bør dette ske hurtigst muligt. Retningslinjerne for LO s deltagelse i forsøgene er dog udmeldt for længe siden. De er at finde i: Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i RAR (LO-DK, maj 2003) og Udmøntning af Flere i arbejde i kommunerne (LO-DK, maj 2003). Heraf fremgår det: Der skal knyttes en politisk styregruppe til forsøgsprojekter med arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter fra både koordinationsudvalg og RAR. De overordnede prioriteringer, som RAR og kommunalbestyrelserne har foretaget for beskæftigelsesindsatsen, føres med over som et rammevilkår for projekterne. Det skal være en klar præmis, at samarbejdsprojekterne skal medføre bedre effekter af indsatsen. Sammensætningen og finansieringen af personale fra AF og kommunen skal afspejle ledighedssammensætningen. Herudover bør de ansvarlige være opmærksomme på: Hvilken styringsrolle kommunerne har i forsøget. Hvordan snitfladen går mellem det regionale og lokale arbejdsmarked. Hvem der har ansvaret, hvis opgaver lægges ud til andre aktører. At medlemmer af styregrupperne dækker viden fra både det lokale og regionale arbejdsmarked. %DJJUXQG Med førtidspensionsreformen fra 1999, som trådte i kraft 1. januar 2003, blev det vedtaget at oprette en række formidlingsenheder til varetagelse af beskæftigelsesindsatsen overfor personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Ultimo 2003 var der oprettet 28 formidlingsenheder spredt over hele landet. 2

3 I 2002 blev der med beskæftigelsesreformen Flere i arbejde afsat 30 mio. kr. i en pulje til forsøg på forbedret samarbejde mellem AF og kommunerne, og interessen for puljemidlerne var stor. Der var således 24 ansøgninger til puljen. På nuværende tidspunkt er der oprettet syv arbejdsmarkedscentre. Yderligere fem er dog under forhandling. )RUPLGOLQJVHQKHGHUQH Formålet med formidlingsenhederne er at gøre personer med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet bedre i stand til at udnytte deres ressourcer gennem et arbejde, samt at vejlede og støtte virksomhederne i forbindelse med ansættelse af disse personer. Helt præcist er målgruppen defineret til kontanthjælpsmodtagere, ledige med behov for fleksog skånejob, arbejdsprøvning eller virksomhedsrevalidering, ledige med særlige behov, samt evt. beskæftigede med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Målgruppen for formidlingsenhederne er således bred. Målgruppen dækker både forsikrede og ikke-forsikrede personer, og er delvis overlappende med målgruppen for arbejdsmarkedscentrene. Forsøget med formidlingsenheder er funderet i den nu forældede Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvori der står, at kommunen selv kan oprette en formidlingsenhed eller kan indgå aftale om, at formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud helt eller delvist overlades til private virksomheder eller organisationer. Loven sikrer endvidere parternes indflydelse gennem forankring i koordinationsudvalget. $UEHMGVPDUNHGVFHQWUHQH Målgruppen for arbejdsmarkedscentrene er ikke defineret nærmere, men skal dog gå på tværs af kommune og AF. De syv indtil nu oprettede arbejdsmarkedscentre omfatter en bred målgruppe af ledige. Kun et af de indtil nu syv centre inkluderer alle ledige (Ringkøbing). I seks af de syv centre henvises ledige med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet til kommunens socialpolitiske afdeling. Eksempelvis er ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, som kun i begrænset omfang kan indgå i egentlige arbejdsrelationer ikke omfattet af Kalundborgs arbejdsmarkedscenter. I Århus arbejdsmarkedscenter er ledige med væsentlige helbredsproblemer eller andre personlige problemer ikke omfattet af Arbejdsmarkedscentret, og i Esbjerg visiteres kontanthjælpsmodtagerne først til arbejdsmarkedscentret, når de er arbejdsmarkedsparate. Enkelte steder er det endvidere sådan, at målgrupper som fx ledige på starthjælp, sygedagpenge eller introduktionsydelse ikke er inddraget fra starten af, men først bliver en del af forsøget senere. Ingen ledige tilbagesendes til AF, dette sker kun til kommunerne. På baggrund af forsøgsbeskrivelsen skal det dog bemærkes, at Arbejdsmarkedscentrenes primære fokus er på systemet og indsatsområder og ikke på persongrupper. Indsatsområderne er fx fælles visitation, fælles aktiveringsindsats og fælles brug af andre aktører. Det faktum, at de allersvageste ledige ikke er omfattet af arbejdsmarkedscentrene betyder generelt, at der fortsat er tale om et tostrenget system, idet det stadig vil være kommunerne alene, som står for den socialpolitiske indsats for de svageste ledige. 3

4 Der eksisterer ingen præcise tal for, hvor mange ledige, som kommer til at have kontakt med arbejdsmarkedscentrene i stedet for henholdsvis kommunen eller AF. I Kalundborg er forventningen på omkring ledige på årsbasis, mens dette tal i Esbjerg forventes at være på omkring ledige på årsbasis. De andre forventes at falde her imellem. 2YHUODSPHOOHPDUEHMGVPDUNHGVFHQWUHQHRJIRUPLGOLQJVFHQWUHQH Det kan være vanskeligt at se forskellen mellem et arbejdsmarkedscenter og en formidlingsenhed. Forholdet mellem formidlingsenhederne og arbejdsmarkedscentrene kan dog forstås som overlappende, idet de to institutioner kan eksisterer sideløbende i en enhed men ikke nødvendigvis gør det. Det er muligt for en formidlingsenhed at udvikle sig til et arbejdsmarkedscenter ved at gå sammen med AF om fælles målgrupper og dermed også omfatte forsikrede ledige. Det omvendte er også muligt, hvor et arbejdsmarkedscenter omfatter målgrupperne for formidlingsenheden. Arbejdsmarkedscentrene kan således være en udvidelse af en formidlingsenhed, men kan også være et overlap. Alle ledige, som indgår i målgruppen for formidlingsenhederne, behøver dog ikke at indgå i arbejdsmarkedscentrenes målgruppe, MIQHGHQIRU. )LJXU6DPPHQK QJHQPHOOHP)RUPLGOLQJVHQKHGHU$UEHMGVPDUNHGVFHQWUHRJ $) Arbejdsmarkedscenter Formidlingsenhed (Kommunen) AF Af de foreløbig syv arbejdsmarkedscentre, som der er indgået kontrakt om, er det overlappende forhold mellem formidlingsenhederne og arbejdsmarkedscentrene brugt i to tilfælde - i Arbejdsmarkedscenter Kalundborg og ved Arbejdsmarkedscenter Vestlolland. 2SODQG Formidlingsenhederne og arbejdsmarkedscentrene er dog forskelligt organiseret. Formidlingsenhederne har konkret taget mange former, men flertallet af enhederne er kommunalt organiseret. Hvorvidt dette dækker en enkelt kommune eller tværkommunalt samarbejde, afhænger i størstedelen af tilfældene af placeringen af koordinationsudvalget, idet forankringen ofte er sket her. Hvor formidlingsenhederne kan dække et mindre område for fx en lille kommune, er der stillet krav om, at arbejdsmarkedscentrene skal dække et opland på minimum personer. Dette kan både være en stor eller mellemstor kommune eller flere kommuner. Af de syv godkendte arbejdsmarkedscentre er det dog kun de fire, som opfylder oplandskravet, idet det konkrete opland for de syv arbejdsmarkedscentre ligger på mellem og indbyggere og dækker mellem en og tre kommuner. Forskellene i for- 4

5 søgskonteksten må således forventes at give et varieret billede af mulighederne for fællesmodeller mellem AF og kommunerne i fremtiden, dvs. hvordan samarbejdet mellem kommune og AF vil virke i en stor og en mindre kommune, og hvordan det vil fungere i samarbejde med en enkelt kommune og med flere kommuner. 6W\ULQJ Styringen af arbejdsmarkedscentrene foregår typisk i en ledelsesgruppe bestående af en leder ansat til netop forsøgsprojektet, en leder fra kommunen samt en leder fra AF. Ledelsesteamet har reference til AF-regionschefen og socialdirektøren typisk og har ofte forankring i en styregruppe med varierende repræsentation. Medarbejderstaben består af kommunale medarbejdere og AF-ansatte. Medarbejderfordelingen er generelt ligelig, dog med en lille overvægt af kommunale medarbejdere. Dette er særligt tilfældet i Ringkøbing, hvor de 36 ud af 44 medarbejdere er fra kommunen. Ringkøbing har dog, som allerede nævnt, som det eneste arbejdsmarkedscenter alle grupper af ledige med. Medarbejderne bevarer stadig deres oprindelige ansættelsesforhold i arbejdsmarkedscentrene, og medarbejderne træffer typisk kun endelige beslutninger indenfor deres tidligere områder. Således er det kun de kommunale medarbejdere, som træffer endelige beslutninger om kontanthjælpsmodtagere, og kun AF-medarbejdere som tager endelige beslutninger omkring de forsikrede ledige. Hvorvidt forsøget dermed formår at ændre på beslutningsrutinerne i de to systemer, som intentionen er, er som følge heraf et åbent spørgsmål. I forhold til denne blandede styring er formidlingsenhederne rent kommunalt eller privat ledet, afhængig af organiseringen. Koordinationsudvalget har dog typisk, som tidligere nævnt, en central placering i forhold til enheden. Antallet af medarbejdere er typisk på mellem 5 og 10 medarbejdere. 3DUWHUQHVLQGIO\GHOVH Fagbevægelsens placering i organiseringen af formidlingsenhederne og arbejdsmarkedscentrene varierer de enkelte institutioner imellem, men foregår dog i høj grad gennem de samme kanaler. I forbindelse med formidlingsenhederne er fagbevægelsen inddraget gennem Koordinationsudvalget, som følgegruppe eller som samarbejdspart i formidlingsarbejdet. Med hensyn til arbejdsmarkedscentrene er parterne involveret i følgegrupper af forskellig art, dette være sig en bestyrelse, en styregruppe, en følgegruppe eller som centerråd. I Kalundborg og Greve er fagbevægelsens indflydelse både direkte og indirekte 1 gennem arbejdsmarkedsrådet, i Odense er den direkte og indirekte gennem det regionale a-kasseudvalget og i Ringkøbing, Esbjerg og Nakskov er den indirekte gennem arbejdsmarkedsrådet, mens parterne ikke er involveret i Århus. For de forsikrede lediges vedkommende er fagbevægelsens indflydelse således blevet stækket. Til gengæld er den vokset i forhold til de ikke-forsikrede ledige. 1 Direkte indflydelse er i tilfælde, hvor LO eller forbund har en selvstændig repræsentant. Indirekte indflydelse er, hvor LO eller forbund er repræsenteret gennem enten RAR eller koordinationsudvalget. 5

6 At der ikke er direkte indflydelse alle steder, samt ingen indflydelse et enkelt sted, må dog samlet betegnes som tab af indflydelse, - særligt hvis det bliver gældende som den fremtidige model. )LQDQVLHULQJ Finansieringsmæssigt er formidlingsenhederne projekter, hvortil der kan søges penge til etablering og drift, mens arbejdsmarkedscentrene er finansieret gennem forsøgsmidler. Til arbejdsmarkedscentrene er den samlede økonomisk støtte 30 mio. kr., mens der til formidlingsenhederne i årene 2001 til 2006 er afsat 217 mio. kr. Til de syv foreløbig godkendte arbejdsmarkedscentre har Arbejdsmarkedsstyrelsen bevilliget 22,2 mio. kr. Midlerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er hovedsageligt til ekstraomkostninger ved etableringen af centrene, dvs. husleje til eventuelt nye lokaler, løn til projektlederen osv. Udover forsøgsmidlerne tilføjer AF og kommunen typisk de driftsmidler, som de ellers ville have haft brugt på indsatsen samt evt. drift fra formidlingsenheden. Da midlerne til Arbejdsmarkedscentrene er beregnet til etablisering, vil det være de traditionelle driftsmidler fra kommunen og AF, som skal finansiere Arbejdsmarkedscentret efter ophør af projektmidlerne. For formidlingsenhederne gælder det tilsvarende. (YDOXHULQJ Evalueringen af forsøget med arbejdsmarkedscentrene skal fortages eksternt gennem observationer, interviews samt afrapportering og dataopsamling fra arbejdsmarkedscentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler et nyt målesystem, til måling af den beskæftigelsespolitiske effekt som vil blive brugt til den kvantitative dataopsamling. For formidlingsenhederne sker evalueringen modsat arbejdsmarkedscentrene internt. Hvert halve år sendes en opgørelse over indsatsområder og resultatkrav samt en statusindberetning om effekter, erfaringer og brugertilfredsheden til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som enhederne selv udarbejder. Endvidere skal formidlingsenhederne senest efter knap to år indsende en samlet evaluering..rqnoxvlrq Formidlingsenheder og arbejdsmarkedscentre har efterhånden nået et antal og stadie, hvor det giver mening at prøve at danne sig et overblik over udviklingen. Dette er dog ikke en enkel manøvre. Der er, trods gennemgangen her, således stadig en række spørgsmål tilbage. For det første er det uklart, hvor meget arbejde, der er efterladt til det øvrige AF og kommune. Tømmer man med andre ord de kontorer i AF og kommunen der tidligere har beskæftiget sig med beskæftigelsespolitik? Eller creamer man opgaven, således at de svageste ledige fortsat er i kommunalt regi og at der dermed ikke kan være tale om et enstrenget system? I Esbjerg og Kalundborg er det eksempelvis kun de arbejdsmarkedsparate ledige fra kommunen, som henvises til arbejdsmarkedscentret. For det andet er det stadig AF-medarbejdere, som tager sig af de forsikrede ledige, og kommunale medarbejdere, som tager sig af de ikke-forsikrede ledige. Derved vil effekten af sammentænkningen af de to systemer måske kun vise vægten af de to grupper med hensyn til de gængse effekter - men med ekstra ressourcer. 6

7 For det tredje bør man interessere sig for, hvor dominerende kommunerne vil blive i konstruktionen. Der er i den grad forskel på hvilken indflydelse, som parterne har gennem RAR og koordinationsudvalgene. Nogle af de nye centre kan ligne en blanding af regional/lokal forankring og placerer sig dermed mellem parternes RAR-/koordinationsudvalgsrepræsentanter. Generelt er forsøgene med arbejdsmarkedscentrene dog først kommet i gang fra ultimo 2003 og for nogles vedkommende først primo Det er derfor endnu for tidligt at komme med nogen endelig udmeldinger om effekterne af forsøgene. Men der er al mulig grund til at følge udviklingen i de nye centerkonstruktioner. De kan meget vel blive fremtidens svar på det enstrengede system. 7

8 %LODJ2YHUVLJWRYHUFHQWUDOHIDNWRUHUIRUGHOWSnIRUPLGOLQJVHQKHGHU RJDUEHMGVPDUNHGVFHQWUH )RUPLGOLQJVHQKHGHU $UEHMGVPDUNHGVFHQWUH Formål Målgrupper Organisering Styring Finansiering Parts-indflydelse At gøre personer med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet bedre i stand til at udnytte deres ressourcer gennem et arbejde At være bindeled mellem myndigheder, arbejdspladser og andre aktører i jobformidlingen At vejlede og støtte virksomhederne under etableringen af forløbet af ansættelsesforholdende. - Kontanthjælpsmodtagere. - Ledige med behov for fleks- og skånejob, arbejdsprøvning eller virksomheds-revalidering - Ledige med særlige behov, fx etniske minoriteter, handicappede. - Evt. beskæftigede med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet Meget varierende. Ofte en kommunal eller tværkommunal enhed, men kan også være en selvstændig enhed. Enkelte enheder er oprettet i samarbejde med AF, fx Kalundborg og Kolding. Styregruppe samt evt. følgegruppe. Styregruppen er ofte forankret i koordinationsudvalget, men kan også være en sammensætning af private og offentlige parter afhængig af organisering. 2 årige projekter med mulighed for tilskud fra Beskæftigelsesministeriet til etablerings- og driftsudgifter. I 2003 var der afsat 66,8 mio. kr. på finansloven. - Via koordinationsudvalg. - Som samarbejdspartner i formidlingsindsatsen fx a-kasser, fagforeninger og LO-sektioner. - Evt. del af styregruppe. - At skabe og indsamle viden og erfaringer med samarbejde mellem AF og kommunerne, så et fremtidigt system kan designes, dvs. løbende opsamling af viden om samarbejde, effekter, tilrettelægning og barriere. - At udvikle et fremtidigt system, hvor der sættes fokus på effekt og kvalitet i den beskæftigelsespolitiske indsats. De 4 godkendte AMC har endvidere alle som formål at opnå en bedre visitation og dermed få flere vurderet som arbejdsmarkedsparate. - Tværgående målgrupper ift. kommuner og AF - Ikke kun målgrupper, men også fælles indsatsområder, fx visitation, kontaktforløb, aktivering, virksomhedsservice og andre aktører. Et fælles hus med medarbejdere fra både kommune og AF. Kommunen skal enten være en stor eller mellemstor, eller også skal flere kommuner involveres, sådan at befolkningsgrundlaget er min Konkret varierer oplandet mellem og indbyggere som opland. Forankringen er sket i en enkelt kommune, men andre kan inddrages. Ledelsesgruppe bestående af 3 personer: en projektansat leder, en AF-leder samt en kommunal leder. Styregruppe bestående af kommune, AF samt evt. RAR og arbejdsmarkedets parter. Evt. koordinationsudvalg som rådgivende ift. det rummelige arbejdsmarked. I 2003 er der afsat 30 mio. kr. til etablering af 8 arbejdsmarkedscentre, og det samme er tilfældet for i flere tilfælde som politisk styregruppe, enten direkte som LO og DA eller indirekte gennem repræsentanter for RAR. - Et enkelt sted ingen inddragelse nævnt, dog er RAR-formanden AF s kontakt-person. - Evt. Koordinationsudvalget som rådgivende 8

9 Udbredelse Lovgivning 21 formidlingsenheder, fordelt med 12 i Jylland, 6 på Sjælland, 2 på Lolland og 1 på Fyn. Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsespolitik 18. Foreløbig 4 arbejdsmarkedscentre, men 4 mere forventes oprettet inden for overskuelig tid. Forsøg iværksat på baggrund af 116 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9

10 %LODJ2YHUVLJWRYHUJRGNHQGWHDUEHMGVPDUNHGVFHQWUH.DOXQGERUJ$UEHMGVPDUNHGVFHQWHU.DOXQGERUJ $NW UHU: Kalundborg kommune, Gørlev kommune, AF-Vestsjælland )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: omkring pr. år. 0nOJUXSSHU: 1. Virksomheder i området med behov for rekruttering af arbejdskraft. 2. Arbejdsmarkedsparate ledige - både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere uden problemer ud over ledighed og med opdaterede kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. 3. Arbejdsmarkedsparate ledige som via en begrænset indsats kan genskabe tilknytning til arbejdsmarkedet. 4. Mindre arbejdsmarkedsparate ledige, som vurderes gradvist at kunne tilknyttes arbejdsmarkedet via særlige målrettede beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. 5. Ikke arbejdsmarkedsparate ledige som kun i begrænset omfang kan indgå i egentlige arbejdsrelationer, og som har behov for socialpædagogiske behandlings-, støtte- og omsorgstilbud. Målgruppe 5 vil hovedsageligt blive henvist til kommunale projekter og tilbud.,qgvdwvrpunghu: Fælles visitation, fælles kontaktforløb, fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt, andre aktører og fælles viden om nedbrydning af barriere på arbejdsmarkedet. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er indbyggere. Forsøget er en videreudvikling af formidlingsenheden i Kalundborg kommune. AF og formidlingsenheden har også før forsøget boet i samme hus, men på hver sin etage. Medarbejderstaben består af 5 fra AF, 12 fra Kalundborg kommune og 1 fra Gørlev kommune. Ledelsen er en projektansat leder. En styregruppe bestående af Kalundborgs kommunes socialchef og AF s regionschef formulerer det konkrete indhold i opgavebeskrivelsen og varetager støtte- og tilsynsopgaver. Endvidere nedsættes et centerråd med 2 DA-medlemmer, 2 LO-medlemmer, 2 RAR-medlemmer, 2 fra Kalundborg kommune og 1 fra andre deltagende kommuner, som skal være rådgivende. Koordinationsudvalget er rådgivende med hensyn til det rummelige arbejdsmarked. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Centerlederen refererer til AF s arbejdsmarkedschef. Medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold. RAR prioriterer og dimensionerer indsatsen i forhold til de forsikrede ledige, som fastlægges ved vedtagelsen af den årlige resultatkontrakt. I forhold til de ikke-forsikrede ledige foretages prioritering og dimensionering af indsatsen af de involverede kommuners socialudvalg. Koordinationsudvalget er rådgivende vedr. initiativer på det rummelige arbejdsmarked, men har ingen bemyndigelse i forhold til indsatsen på det ordinære arbejdsmarked. NRQRPL: bevillingen fra AMS er på kr. AF har endvidere skudt midler til den normale drift af AF-Kalundborg i projektet og kommunerne har overført ressourcerne fra formidlingsenheden. 10

11 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Direkte og indirekte indflydelse gennem centerrådet med repræsentanter for LO og RAR, samt rådgivende indflydelse gennem koordinationsudvalget. *UHYH&HQWHUIRUMRE±RJ(UKYHUYVVHUYLFH $NW UHU: Greve kommune og AF-Roskilde (Solrød kommune forventes omfattet senere) )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: 0nOJUXSSHU: 1. Virksomheder i lokalområdet og nærmeste omegn. 2. Arbejdsmarkedsparate forsikrede og ikke-forsikrede. 3. Ledige som forventes i arbejde efter en kort indsats. 4. Ledige, som forventes i arbejde efter en intensiv indsats, skal have tilbud indenfor mulighederne i det rummelige arbejdsmarked herunder integrationslovborgere, sygedagpengemodtagere og sent udviklede. 5. Ansatte i de lokale virksomheder, der har mulighed for fastholdelse indenfor mulighederne i det rummelige arbejdsmarked. Ledige, som kræver en særlig indsats eller behandling, er ikke en del af målgrupperne fra starten, men vil gradvist blev en målgruppe for centret.,qgvdwvrpunghu: Fælles indgang og visitation, fælles kontaktforløb, fælles virksomhedskontakt og andre aktører. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er indbyggere. Medarbejderstaben består af 11 fra AF, 11 fra Greve kommune, 2 fra Erhvervscentret og 2 finansieret af projektet. Ledelsen er et lederteam bestående af en leder fra henholdsvis Erhvervscentret, Arbejdsmarkedsafdelingen i Greve kommune og AF-Greve. Der etableres en styre- og visionsgruppe med formål at drøfte tilrettelæggelse og opfølgning af projektet. Denne består af repræsentanter fra LO, DA, RAR, Greve kommune, Solrød kommune, Koordinationsudvalget og Erhvervsudvalget. Endvidere indgår regionschefen og Socialdirektøren. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Er ikke beskrevet. NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Direkte og indirekte indflydelse gennem styregruppen som LO og som repræsentanter for RAR og Koordinationsudvalget. cukxv-re9hvw $NW UHU: Århus kommune og AF-Århus. )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: Pr var der tilmeldt ca ledige til centret hvor af de ca. 20 pct. var arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 0nOJUXSSHU: 1. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere med ledighed som hovedproblem. 2. Nyledige. 3. Ledige under ungeindsatsen. 11

12 Senere udvides målgrupperne til også at omfatte grupper af sygedagpengemodtagere, revalidender, ledige på starthjælp og introduktionsydelse.,qgvdwvrpunghu: Fælles visitation, fælles kontaktforløb, Fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt og fælles brug af andre aktører. Endvidere er fokus rettet mod at få ledige under ungeindsatsen i gang med en kompetencegivende uddannelse. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er indbyggere i Socialdistrikt Vest. Medarbejderstaben består af 32 medarbejdere med en ligelig fordeling mellem AF og kommunen. Ledelsen er en projektansat leder, som vil være ansat i AF-Århus, med to afdelingsledere fra henholdsvis AF-Århus og Århus kommune. Der har ikke tidligere været et AF-kontor i området, hvorfor Arbejdsmarkedscentret således vil blive en geografisk udvidelse af AF. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Afdelingslederne har det personalemæssige ansvar, mens projektlederen har det faglige og koordinerende ansvar for projektets udvikling og gennemførelse. Projektlederen refererer til AF-Århus. Medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold. NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. Udover personaleomkostninger skyder AF og kommunen hver kr. i projektet, hvilket svarer til de forventede besparelser på husleje, el, vand m.m. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Parterne er ikke inddraget på nogen måde. RAR har ikke ønsket inddragelse men bliver løbende informeret. 5LQJN ELQJ5LQJN ELQJ)MRUG $NW UHU: Ringkøbing kommune og AF-Ringkøbing. )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: på årsbasis forventes omkring ledige at være i kontakt med arbejdsmarkedscentret, heraf er de ca fra kommunen. 0nOJUXSSHU: 1. Forsikrede ledige. 2. Kontanthjælpsmodtagere. 3. Revalidender. 4. Sygedagpengemodtagere. 5. Førtidspensionsansøgere. 6. Flygtninge/indvandrere. 7. Fleks- og skånejobbere. 8. Ungdommens vejledning.,qgvdwvrpunghu: Fælles visitation, fælles kontaktforløb, fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt og andre aktører. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er indbyggere. Medarbejderstaben består af 8 fra AF og 36 fra Ringkøbing kommune. Ledelsen er en projektansat centerleder med reference til en direktion bestående af Ringkøbing kommunes socialchef og AF-chefen for Syd (Herning-Ringkøbing). Direktionen har til opgave at følge op på centrets drift og udviklingsmål. Der etableres en politisk styregruppe, hvis opgave er at godkende cent- 12

13 rets årlige virksomhedsplan samt opfølgning på indsatsen. Styregruppen består af 3 fra RAR, 2 fra koordinationsudvalget og 2 fra Byrådet i Ringkøbing. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold, og ansættelsesbeføjelserne ligger således entydig hos den arbejdsgiver, hvorunder medarbejderen hører. Centerlederen refererer til direktionen. Ringkøbing kommune og AF-Ringkøbing bemærker endvidere i en skrivelse til Beskæftigelsesministeriet, at lovgivningen stiller grænser for en-strengetheden, idet reglerne om myndighedsudøvelse medfører, at kun kommunens medarbejdere kan tage beslutninger angående kontanthjælpsmodtagere, og omvendt for AF s medarbejdere. Aktørerne foreslå således, at man gennem en forsøgsparagraf tilsidesætter disse regler. NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. Herudover skuder AF driften af deres Ringkøbing-kontor i projektet, hvilket også gør sig gældende for kommunen. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Indirekte indflydelse gennem styregruppen som repræsentanter for RAR og koordinationsudvalget. 2GHQVH$UEHMGVPDUNHGVFHQWHU1RUG VW $NW UHU: Odense kommune og AF-Fyn. )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: Pr. medio februar 2004 er der tilmeldt ledige til arbejdsmarkedscentret, hvoraf de knap 40 pct. er kontanthjælpsmodtagere. 0nOJUXSSHU: 1. Arbejdsmarkedsparate ledige uden problemer udover ledighed og med opdaterede kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. 2. Arbejdsmarkedsparate ledige, som via en begrænset indsats kan genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. 3. Mindre arbejdsmarkedsparate ledige, som vurderes gradvist at kunne tilknyttes arbejdsmarkedet via særlige målrettede foranstaltninger. 4. Ikke arbejdsmarkedsparate ledige, som kun i begrænset omfang kan indgå i egentlige arbejdsrelationer, og som har behov for socialpædagogiske tilbud. Særlig fokus vil være på unge under 25 år samt etniske minoriteter. De primære målgrupper er de to første. De to sidste målgrupper vil blive visiteret videre til kommunen. Efter evt. opkvalificering kan de revisiteres til arbejdsmarkedscentret.,qgvdwvrpunghu: Fælles visitation, fælles kontaktforløb, fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt og fælles brug af andre aktører. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er ca indbyggere. Medarbejderstaben består af 15 medarbejdere med en ligelig fordeling mellem AF og kommunen. Endvidere ansættes en projektmedarbejder, samt en medarbejdere finansieret af Integrationsministeriet til koordination af den etniske indsats. Ledelsen består af en projektansat leder, som refererer til AF-regionschefen og sektorchefen for Odense Kommunes aktiverings- og kontanthjælpssektor. Der nedsættes endvidere en følgegruppe bestående af AF-regionschefen, chefen for job- og bistandsafdelingen i Odense Kommune, 1 repræsentant fra henholdsvis LO og DA samt formanden for A-kasserådet på Fyn. 13

14 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold. NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. AF og kommunen skyder endvidere personaleomkostninger i projektet. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Direkte indflydelse gennem LO repræsentant i følgegruppen samt indirekte gennem A-kasserådet. Endvidere sker der kvartalvis afrapportering til arbejdsmarkedsrådet og koordinationsudvalget. (VEMHUJ$UEHMGVPDUNHGVFHQWHU(VEMHUJ $NW UHU: Esbjerg kommune og AF-Ribe Amt. )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: ca ledige på årsbasis. 0nOJUXSSHU: 1. Ledige der modtager dagpenge eller ydelser efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring. 2. Personer der modtagere kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene pga. ledighed. 3. Personer der modtager kontanthjælp eller starthjælp ikke alene pga. ledighed. 4. Personer med begrænsning i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af nr Personer, der modtager dagpenge under sygdom og som skal have tilbud, som led i afklaring af den enkelte arbejdsevne. 6. Personer under 65 år/67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelses på normale vilkår. 7. Personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af min. 18. mdr. varighed, som kan berettige til optagelse i en a-kasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring indenfor det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. Målgruppe 3 opkvalificeres i det kommunale system og kan evt. revisiteres til arbejdsmarkedscentret. Alle kontakthjælpsmodtagere henvender sig på kommunen som normalt, hvorefter kommunen henviser de arbejdsmarkedsparate til arbejdsmarkedscentret.,qgvdwvrpunghu: Fælles visitation, fælles kontaktforløb, fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt, fælles brug af andre aktører og fælles kompetenceudvikling. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er indbyggere. Medarbejderstaben består af 15 medarbejdere fra AF og af 10 medarbejdere fra Esbjerg kommune. Endvidere ansættes en projektmedarbejdere til servicering og support af de forskellige arbejdsgrupper. Ledelsen er delt i to, hvor den ene del er en administrativ ledelse, som består af AF s sekretariatschef samt arbejdsmarkedschefen for Esbjerg kommune. De vil forestå evt. organisatoriske eller lovmæssige problemstillinger, som ikke kan løses af den daglige ledelse. Den daglige ledelse består af to faglige ledere fra AF og fra kommunen. De har det personalemæssige ansvar for de medarbejdere, som de normalt har været ledere for. 14

15 Der etableres en politisk styregruppe af 2 fra RAR, en fra Koordinationsudvalget samt en politiker fra Social udvalget i Esbjerg kommune. Styregruppe vil arbejde ud fra et kommissorium. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold. NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. Udover personaleomkostninger skyder AF og kommunen de driftsmidler, som de ellers ville have brugt på indsatsen, i projektet. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Indirekte indflydelse gennem 2 repræsentanter fra RAR samt 1 repræsentant fra Koordinationsudvalget i den politiske styregruppe. 1DNVNRY$UEHMGVPDUNHGVFHQWHU9HVWOROODQG $NW UHU: Nakskov kommune, Ravnsborg kommune, Rudbjerg kommune og RAR-Storstrøm/AF-Storstrøm. )RUYHQWHWDQWDOOHGLJH: ledige på årsplan. 0nOJUXSSHU: 1. Ansatte i virksomheder, der har mulighed for fastholdelse indenfor mulighederne af det rummelige arbejdsmarked. 2. Beskæftigede og unge, der skal vejledes i forhold til jobskifte og fremtidig erhvervsog uddannelsesvalg. 3. Ledige forsikrede og ikke-forsikrede, hvor det er arbejdsmarkedsrelevant (omfatter de i loven nævnte 8 målgrupper). Ekstra fokus vil være på personer med anden etnisk baggrund end dansk, ledige i alderen år uden kompetencegivende uddannelse, ledige kvinder i alderen år uden kompetencegivende uddannelse, og ledige seniorer med en forældet uddannelse og erhvervserfaring inden for et snævert fagområde i tilbagegang. Ledige, hvor det vurderes at være arbejdsmarkedsirrelevant med en tilknytning til arbejdsmarkedscentret, henvises til hjemstedskommunen. Revisitation til arbejdsmarkedscentret vil ske når relevant.,qgvdwvrpunghu: Afmelding/tilmelding, fælles visitation, fælles kontaktforløb, fælles aktiveringsindsats, fælles virksomhedskontakt, fælles brug af andre aktører samt vejledning. 2UJDQLVDWLRQRJVW\ULQJ: Opland for centret er ca indbyggere. Forsøget er en videreudvikling af formidlingsenheden Jobvækst på Vestlolland. Medarbejderstaben består af medarbejdere med en fordeling på 3-5 kommunale medarbejder, 8 medarbejdere fra AF, samt 5 medarbejdere fra formidlingsenheden. Ledelsen består af en ansat leder samt en bestyrelse bestående af 1 repræsentant fra de tre kommuner, 3 repræsenter fra RAR-Storstrøm/AF-Storstrøm, en lønmodtagerrepræsentant, en arbejdsgiverrepræsentant samt en fra DSI. De tre sidste er kun tilforordnede. Hvorvidt koordinationsudvalget for Vestlolland skal inddrages, er under overvejelse. 0\QGLJKHGVIRUGHOLQJHQ: Medarbejderne er fælles om alle myndighedsopgaver, men medarbejderne bevarer deres tidligere ansættelsesforhold. 15

16 NRQRPL: Bevillingen fra AMS er på kr. over 2 år. Herudover skyder AF (AF- Nakskov) hele sin drift i projektet, og kommunerne sine midler fra formidlingsenheden Jobvækst i projektet. 3DUWHUQHVSODFHULQJ: Indirekte indflydelse gennem bestyrelsen ved repræsentanter fra RAR. Endvidere overvejes indirekte indflydelse gennem Koordinationsudvalget. De 5 arbejdsmarkedscentre, som yderligere er under forhandling, forventes at ligge i Aalborg, Horsens, Helsingør, Herlev-Gladsaxe og i Skive med omegnskommuner. 16