Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
|
|
- Flemming Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog i Norden, 1995, s URL: nordpub.org Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 0 Arets bog Ulla Borestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmån och svenskar Af Else Bojsen Det nordiske sprogsamarbejde hviler på det vi kalder det nordiske sprogfællesskab. Dette fællesskab er etableret gennem sprogene dansk, norsk og svensk, som forudsættes indbyrdes forståelige, og som bruges som hjælpesprog i den nordiske kommunikation af de nordboer der ikke har disse sprog som deres modersmål. Man kan da sige at det nordiske sprogsamarbejde bygger på det skandinaviske sprogfællesskab. Men hvad nu hvis det viser sig at det skandinaviske sprogfællesskab er en and, at vi slet ikke har et egentligt sprogfællesskab i Skandinavien? Er gulvtæppet så trukket væk under det nordiske sprogsamarbejde? Det er jo en kendsgerning at det på visse punkter står skralt til med den internordiske sprogforståelse i dag. Ifølge de gængse fordomme udpeges moderne dansk talesprog som den største skurk i spillet, mens svenskernes selvbevidste storebrorattitude og den deraf følgende uvilje mod at gøre sig umage for at forstå anses for at være mindre skurkagtig, men dog skurkagtig. Norsk bokmål tegner sig for den mest heltelignende rolle, mens nynorsk er mindst lige så slemt som svensk for danskerne. Fordommene siger også at skolen i mange år har været for efterladende med hensyn til nabosprogsundervisningen, og at nutidens unge savner det mest elementære sproglige beredskab i nabosprogene. Til gengæld er de ganske fortrolige med engelsk. Har vi et skandinavisk sprogfællesskab? Det er dette spørgsmål der er den igangsættende og drivende kraft i Ulla Borestam Uhlmanns disputats. Spørgsmålet er af vital betydning for alle der deltager i det nordiske sprogsamar- 100
3 bejde, og det er en af bogens store fortjenester at selve begrebet det skandinaviske sprogfællesskab analyseres og diskuteres. Forfatteren følger i sin analyse af spørgsmålet om det skandinaviske sprogfællesskab Joshua A. Fishmans tredeling af selve begrebet sprogfællesskab i sproglig lighed, interaktion og symbolsk integration. Tidligere forskning i nordisk sprogforståelse gennemgås inden for denne tredeling, og det vises at hvis man bruger den (mangelfulde) internordiske sprogforståelse (der jo er baseret på den sproglige lighed) som kriterium, kan man næppe betragte Skandinavien som et sprogfællesskab. Ligheden mellem sprogene er i hvert fald ikke et tilstrækkeligt grundlag for sprogforståelsen. De to andre aspekter spiller en nok så afgørende rolle for at vi kan tale om et skandinavisk sprogfællesskab. Den hidtidige forskning har vist at sprogforståelsen aktivt befordres af kontakt, hvad enten denne kontakt sker direkte eller via medierne. Sprogfællesskabet skabes da i mødet mellem mennesker, ikke i mødet mellem sprog, som forfatteren udtrykker det (interaktionsaspektet). Hvad angår den ideologiske side af sagen kan man sige at hvor det sproglige beredskab slipper op, sætter den menneskelige beredvillighed ind. En sådan beredvillighed udspringer af samhørigbedsfølelsen og er en vigtig forudsætning for at kommunikationen kan foregå via modersmålene (den symbolske integration). Ulla Borestams svar på spørgsmålet om vi har et skandinavisk sprogfællesskab, er vel nærmest et betinget ja. Som hun ser det, er sprogfællesskabet ikke noget der eksisterer "i fix og fast mening", men noget som skabes og genskabes i mødet mellem mennesker. Hvordan det kan foregå i virkeligheden, er afhandlingens hovedemne. Skandinaver i samtale Den hidtidige forskning inden for nabosprogsforståelse bygger på forståelsestester, spørgeskemaundersøgelser og interviews. Grundlaget for Ulla Borestams undersøgelser er 15 timers videooptagelser af samtaler mellem unge "nordjobbende" danskere, nordmænd og svenskere, seks af hver, 18 i alt. Gennemsnitsalder: 22 år. De filmede samtaler foregår i København, Oslo og Stockholm og er arrangeret dels i grupper på tre personer 101
4 med hvert sit modersmål, dels i "dyader" med forskellige sprogkombinationer og med nationalsprog. Målet er at uddybe det billede vi har af den intemordiske sprogforståelse, og til dette mål kan filmteknikken bidrage ved at opfange bl.a. gestus og ansigtsudtryk, og den valgte genre, samtalen, ved at være den naturligste ramme for skabelsen af et kommunikationsfællesskab. Man kan synes at materialet er for småt til at opfylde målet, men hovedsagen har for forfatteren været at se og høre hvad der foregår når unge skandinaver snakker med hinanden. Med udgangspunkt i det faktum at nabosprogskommunikationen er kendetegnet ved visse diskrepanser på især det sproglige plan, men sikkert også med hensyn til attituder, kundskaber og erfaringer, drejer undersøgelsen sig om hvordan informanteme betjener sig af to mulige måder til at overvinde vanskelighederne. Den ene måde er at finde frem til en sproglig mindste fællesnævner (som kunne være engelsk), den anden er at håndtere problemerne interaktionelt således at man anstrenger sig betydeligt mere end ellers for at komme til en fælles forståelse som alle parter kan være tilfredse med. Analysen af materialet omfatter således to dele: en rent sproglig analyse og en interaktionsanalyse. Herved anvendes og kombineres begrebsapparater fra to forskellige forskningsdiscipliner, nemlig dels fra den socialpsykologiske forskning med særligt henblik på akkomodationsteorien, dels fra den samtaleanalytiske forskning med særligt henblik på problematiske samtalerlmiskommunikation og de dertil hørende reparationsmekanismer. Forfatterens egen fremhævelse af at afhandlingen handler om mødet mellem mennesker og ikke om mødet mellem sprog, understreges således af interessen for at studere informantemes udnyttelse af netop almenmenneskelige kommunikative ressourcer. Den sproglige analyse Ifølge akkomodationsteorien er vi mennesker tilbøjelige til at nærme os hinanden ved hjælp af sproglige og andre kommunikative midler, i hvert fald når samtaleklimaet er positivt. Man må hyle med de ulve man er iblandt, og mange skandinaver har oplevet hvordan et særligt blandingssprog, "skandinavisk", er 102
5 opstået i bestræbelserne for at få kommunikationen til at glide mellem nordboer, og hvordan man selv tyr til de gloser man kender fra nabosprogene. For andre, især de unge, er det naturligt at søge tilflugt til engelsk i kommunikationen med fremmedsprogede, inklusive folk med et andet skandinavisk sprog. Indslag af engelsk er endda ikke sjældne i den nationalsproglige kommunikation blandt unge, men i sådanne tilfælde er det jo snarere livsstilshensyn end forståelseshensyn der ligger bag. Blandt Ulla Borestams informanter var tendensen til at søge en sproglig mindste fællesnævner svag: Kun knap en procent (500 sekvenser) af den samlede ordmasse i samtalerne udgøres af nabosprogsindslag, og de engelske indslag er forsvindende få (29 eksempler i alt). Man må spørge sig hvorfor denne nærliggende strategi til at "neutralisere diskrepanserne" er så lidet benyttet af informanterne. For så vidt angår brugen af engelsk, ligger der en væsentlig forklaring i informanternes hele situation: Som "nordjobbere" deltog de i et eksperiment som de vidste havde til formål at undersøge bl.a. nabosprogsforståelse. I den sammenhæng er engelsk jo nærmest tabu. Men hvad angår at tilpasse sig sprogligt ved hjælp af nabosprogene, må den svage indsats bunde i manglende færdigheder i nabosprogene. Det er i denne sammenhæng karakteristisk at de norske informanter tilpassede deres sprog mest (efter svensk) som dem der - med Ulla Borestams forklaring - hjemmefra er mest vant til at tilpasse deres sprog. Måske er deres aktive nabosproglige beredskab også større end danskernes og svenskernes. Deres ofte dokumenterede overlegenhed på nabosprogsforståelsens område kunne tyde på det. Ulla Borestams ræsonnementer over resultaterne afspejler hendes nuancerede og menneskevenlige forståelse af den konkrete kommunikation mellem de unge skandinaver. Hun pointerer således at en overdreven akkomodation kan give lytteren en følelse af at blive karikeret og den talende en følelse af underkastelse. Og hun fremhæver at den svage tendens til sproglig akkomodation kunne være udtryk for det optimale niveau. Med fare for at virke som en elefant i en porcelænsbutik vil jeg dog mene at informanterne ville have akkomoderet meget mere hvis deres nabosproglige beredskab havde været mere solidt. 103
6 Interaktionsanalysen Samtalerne mellem de unge informanter foregik altså hovedsagelig sådan at de hver især talte deres modersmål. Men gennem interaktionsanalysen karakteriseres samtalerne som problematiske, hvad forekomsten af reparationsinitiativer, andre foranstaltninger til at undgå misforståelser og regulære misforståelser indikerer. I sammenligning med nationale samtaler er reparationsinitiativer mere end tre gange så hyppige i de undersøgte interskandinaviske samtaler. Man tager initiativ til at reparere når man beder den talende om at gentage det sagte eller forkla-. re det nærmere eller bekræfte ens forståelse. De mange reparationsinitiativer i materialet er sammen med en usædvanlig hyppig brug af forklarende gestus udtryk for den store koncentration og de store anstrengelser informanterne lagde for dagen. Og man må konstatere at de interaktive strategier blev benyttet i langt højere grad end sprogtilnærmelse blandt disse unge skandinaver. Men også reparationsstrategien har sine sociale omkostninger. Hvor ofte kan en samtale tåle at blive afbrudt af reparationsinitiativer? IBla Borestam regner med at vi kun har set toppen af isbjerget. I flere tilfælde har hun konstateret at misforståelsernes antal stiger i takt med at reparationsinitiativerne bliver færre i samtalens løb. Undersøgelsen viser i øvrigt overraskende at danskere og svenskere havde endnu større problemer med at forstå visse nordmænd end med at forstå hinanden, idet deres reparationsinitiativer mest var rettet mod norsktalende. Derimod viser materialet ingen nævneværdig forskel kvantitativt mellem nationale og interskandinaviske samtaler mht. misforståelser. Men misforståelserne er af forskellig art. I de nationale samtaler kan misforståelserne skyldes at man taler forbi hinanden (fx på grund af manglende koncentration), mens de i de interskandinaviske samtaler oftest har sproglige årsager. Sprogfællesskab og sprogforståelse - myte eller virkelighed? Ulla Borestams atbandling viser os et modificeret billede af det nordiske sprogfællesskab. Det autentiske materiale demonstrerer at den sproglige afstand mellem danskere og svenskere er så stor at de ikke kan siges at være fuldgyldige medlemmer af 104
7 sprogfællesskabet. Men som det også fremgår, var de unge danskere og svenskere lige villige til at anstrenge sig i de skandinaviske samtaler. I dette hårde arbejde blev de hjulpet af nordmændene, som også i denne undersøgelse viste sig som "de bedste i verden" i disciplinen nordisk sprogforståelse. De unge mennesker syntes selv at deres samtaler var forløbet bedre end de havde ventet. Med Ulla Borestams egen slutformulering har vi set "atten kedja kan vara så stark som sin starkaste Hink". Det er klart at materialet ved sin lidenhed kun kan vise os nogle tendenser. Men jeg mener nok at disse tendenser er værd at gribe fat i og bruge som en del af grundlaget for det fremtidige nordiske sprogsamarbejde. Det siges vel ikke direkte i afhandlingen at det nordiske sprogsamarbejde mere hviler på de ideologiske aspekter af begrebet sprogfællesskab end på den sproglige lighed. Men er det ikke det det gør? Er det ikke mest af alt samhørigbedsfølelsen og den nordiske identitet det hele kommer an på? Er det politisk korrekt at slå på sådanne strenge i dag? Er der politisk vilje til at styrke den nordiske nabosprogsforståelse? Jeg synes det er tankevækkende at de 18 unge skandinaver satte så mange kræfter ind på at forstå hinanden. Tænk hvis deres ideologisk betingede beredvillighed havde været støttet af et praktisk sprogligt beredskab! Ja, tænk! 105
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereSprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s. 109-114 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereSTRATEGIPLAN 2014-2018
STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs mereAsymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog
14-7-2009 1 Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog Charlotte Gooskens 9. Oktober 2008 Oversigt 14-7-2009 2 1. baggrund 2. måling af sprogforståelse 3. forklarende faktorer 4. asymmetrisk
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereNogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier
Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereI dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.
Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereAt bygge bro til et andet menneske Vejret
At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mere# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget
Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereIntroduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats
Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDanske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog
Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereVisitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017
Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereHvordan går det egentlig med nabosprogsundervisningen?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Hvordan går det egentlig med nabosprogsundervisningen? Henrik Møller Sprog i Norden, 2002, s. 59-72 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereNordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mereUndersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,
Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mere