D-vitamin behov og mangel i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D-vitamin behov og mangel i Danmark"

Transkript

1 D-vitamin behov og mangel i Danmark Steen Ahrenkiel, civ. ing., læge, Poul Møllers Vej 7, 2000 Frederiksberg F. D-vitamin er på mode som mirakelstof, der kan både forebygge og helbrede mange sygdomme. Tidligere har det som fedtopløseligt vitamin været anset for giftigt i selv ret små doser. De fleste læger mener stadig, at et tilskud på 100 µg D-vitamin dagligt er en skadelig monsterdosis, skønt alle er enige om, at huden kan syntetisere langt mere ved få minutters middagssol om sommeren. Moderne D-vitamin forskere mener derfor, at en tilskudsdosis af denne størrelse er passende i det moderne vestlige samfund med påklædning, indendørs arbejde, bilkørsel og beboelse på høje bredder. Fortidsmennesker i Afrika fik på denne måde dagligt tilført ca. 500 µg D-vitamin dagligt syntetiseret af UV-B fra sollys i deres hud. Pladshensyn forhindrer en gennemgang af samtlige tidsskrift-artiklers undersøgelser om betydningen af D-vitamin status og nytten af tilskud af D-vitamin. Rent faktisk er der meget få overbevisende resultater, fordi en masse undersøgelser, hvor der er anvendt alt for små mængder, totalt forvirrer billedet. Her kan der f.eks. henvises til IARC s ekstremt negative rapport Vitamin D and Cancer [17] på 465 sider (se senere). Indledning D-vitamin [Figur 1] er et livsvigtigt, hormonlignende vitamin, der ikke kun styrer knoglestofskiftet, men også har mange andre delvis uafklarede funktioner. D-vitamin formodes at have gavnlig effekt på bl.a. følgende funktioner og sygdomme: Knoglestofskiftet (osteoporose, knoglebrud); paradentose; muskulatur, balance og faldtendens; forskellige former for kræft; hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk; immunforsvaret, bakterie- og virus-infektioner f.eks. tuberkulose; diabetes; multipel sclerose; psykiske lidelser: depression (vinterdepression?), skizofreni og autisme m.m. Vesterlandsk kultur med beklædning, meget indendørs ophold og nu også bilruder forhindrer solen i at danne D-vitamin selv i sommersæsonen. Helt galt står det til med muslimsk kvindebeklædning [5]. En stor del af de lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med [4], har derfor valgt at berige diverse fødevarer (især mejeriprodukter) for på den måde at tilføre befolkningen det livgivende vitamin. Men altså ikke Danmark! Desværre er det videnskabelige grundlag for fastsættelsen af den anbefalede daglige dosis af D-vitamin på 5 µg (nu 7,5 µg) totalt latterligt. Ifølge [1] er mængden Den altdominerende kilde til D-vitamin er normalt syntese i huden forårsaget af solens UV-B stråler [Figur 2]. Det menneskelige stofskifte er på denne måde gennem over 5 millioner år tilpasset en dermal syntese på ca. 500 µg D-vitamin i døgnet (ifølge [1, 2] over 250 µg). Alene en halv times helkropssol [3] giver µg. Hudsyntesen kræver, at solen står højt på himlen. I Danmark betyder det, at den kun foregår i sommerhalvåret og kun omkring middagstid [3], men hverken morgen, aften eller i vinterhalvåret. Solens D-vitamin syntese i huden er stort set selvregulerende [1], idet der samtidigt foregår en nedbrydning, der øges, når D-vitamin mængden øges. D-vitamin indholdet i almindelig kost er meget lavt [4], dvs. under 5 µg dagligt, hvilket er helt utilstrækkeligt til at dække behovet. Vitamin D3 = Cholecalciferol Figur 1: Kemisk er D-vitamin afledt af cholesterol, det er således et steroid pro-hormon. Det er egentlig ikke et vitamin, idet 99% oprindeligt dannedes ved UV-B syntese i huden, således at tilførsel udefra var helt overflødig. 28 BioZoom nr

2 2 µg 500 µg 250 µg 0 µg FIGUR 2: Den daglige D-vitamin syntese i huden er blever så kraftigt kulturbestemt, at den for mange er nær nul. Det gælder også billister. for voksne fastsat som halvdelen af D-vitamin indholdet i den mængde torskelevertran, der for 100 år siden forhindrede børn i at få Engelsk Syge, Rakitis. I forhold til behovet har almindelig kost et nulindhold af D-vitamin, hvilket også gælder alle multivitamin tabletter, der følger anbefalingerne. Fordi Sundhedsmyndighederne her i landet end ikke har påbudt fødevare-berigelse, er D-vitamin manglen i Danmark endnu større end i udlandet. Dog har moden med soldyrkelse hjulpet nogle. Nul-anbefalingen udgør således 5µg/500µg = 1 % af stofskifte-tilpasningen, hvor over 100 µg dagligt (inkl. hudens syntese) dvs. over 20 % er nødvendigt for et optimalt stofskifte. Desværre har Sundhedsmyndighedernes nul-dosering medført, at næsten alle de forsøg, der er blevet gennemført for at undersøge D-vitamins gavnlige indflydelse på diverse sygdomme, er totalt værdiløse. I mange af undersøgelserne er der således ikke taget hensyn til årstidsvariationen, rejser sydpå, solarier og lignende, der har langt større indflydelse på D-vitamin status end de i forsøgene givne tilskud. Det er således ikke nødvendigvis middelhavskosten, der er skyld i sydeuropæerne længere levetid, og det er ikke nødvendigvis fiskeolien, der er årsag til færre hjerte-kar-sygdomme og mindre af de europæiske kræftformer hos de grønlandske fangere. Nedenfor er forklaret, at dette lige så vel kan forklares med forskelle i D-vitamin status. Ligeledes er det muligt, at mange lægevidenskabelige undersøgelser er misvisende, fordi der ikke er taget hensyn til D-vitamin status. Nedenfor er forklaret, at dette er en mulig løsning på Selen-gåden. Måling af D-vitamin status Det menneskelige D-vitamin stofskifte er naturligvis uhyre indviklet [6], men der er almindelig enighed om, at en god indikator for D-vitamin status hos den enkelte person er P-25(OH)D dvs. blodplasmaets indhold af 25-hydroxyvitamin-D. Et meget stort problem er, at forskellige analysemetoder giver op til 100 % forskellige resultater af P-25(OH)D indholdet ved analyse af samme blodprøve. Der er desværre også problemer indenfor samme metode, idet en fortynding af en prøve med fx vand ikke giver resultater, der er overensstemmende med den kendte fortynding. Den absolutte værdi af P-25(OH)D i forskellige undersøgelser kan derfor kun sammenlignes, hvis der er anvendt samme analysemetode, men der kan også være problemer med forskellige koncentrationer i en given undersøgelse. Specielt giver grænser for P-25(OH)D ingen mening, hvis analysemetoden ikke er anført. I nedenstående er der ikke forsøgt at korrigere for eventuelle analysefejl. Nødvendig D-vitamin mængde Fastlæggelsen af den nødvendige/optimale D-vitamin mængde (og specielt vigtighed/konsekvens heraf) er der mindre enighed om. Man kunne f. eks. bruge et af følgende principper: (1) Naturlig indtagelse gennem føden. Føden har aldrig været en primær kilde til D-vitaminer, bortset fra visse nordlige fanger-kulturer, hvor fed fisk har udgjort en stor del af kosten. I dagens Danmark BioZoom nr

3 dækker kostens bidrag kun 1-5 % af D-vitamin behovet, så metoden må forkastes. (2) Naturlig tilførsel. Solens UV-B stråler syntetiserer µg D-vitamin i huden dagligt hos the naked ape i troperne. Hudfarve og alder ændrer ikke dette forhold. Hos mørkhudede (meget melanin i huden) og gamle foregår syntesen ganske vist væsentlig langsommere end hos unge lyshudede (henholdsvis op til 10 og 6 gange langsommere), men talrige undersøgelser har vist, at i troperne er slutresultatet for P-25(OH)D uafhængig af dette forhold, fordi der både er sol og tid nok [3]. Fedme forrykker derimod resultatet. Selv om produktionen af 25(OH)D i huden er identisk, så bliver P-25(OH) D (dvs. blodkoncentrationen) alligevel væsentlig lavere hos fede personer, idet en stor del af det dannede 25(OH) D især deponeres i fedtvævet i både hud og indvolde [7], selv om 25(OH)D også deponeres i andet væv. Denne lavere P-25(OH)D værdi giver sig udtryk i målelige ændringer i blodet hos fede [7] af de vigtige hormoner m.m., der afhænger af D-vitamin. Hudens D-vitamin syntese i troperne fastlægger den naturlige tilførsel af D-vitamin, men er behovet mindre? Naturen har ikke fundet genveje til D-vitamin. Da mennesket flyttede mod højere breddegrader (mindre sol), begyndte evolutionen straks at favorisere lys hud, der kunne udnytte den mindre UV-B stråling bedre. Genet for den meget lysfølsomme hud hos rødhårede er således oprindeligt opformeret i Norge, men er allerede i vikingetiden eksporteret til Irland. (3) P-25(OH)D status i plasma. Måling af P-25(OH)D er som nævnt en god indikator for D-vitamin status, men P-25(OH)D mængden varierer naturligvis efter tilførslen, dvs. den vokser efter UV-B bestråling, og metoden siger intet om depoterne af D-vitamin i vævet [7]. Hertil kommer problemet med at fastlægge referenceværdier, hvor værdien afhænger af analysemetoden. Førende amerikanske forskere som Vieth, Holick og Heaney er stort set enige om et interval på nmol/l med ca. 125 nmol/l som det optimale [8]. Førende danske læger [9], der er vant til, at en tilsyneladende rask patient kan have en afsindig lav D-vitamin status, er betydeligt mere konservative, og taler først om let D-vitamin mangel ved værdier under 50 nmol/l. Dette til trods for at værdier op til 100 nmol/l fortsat ændrer visse fysiologiske ligevægte [1, 8]. (4) Det klinisk optimale. Den eneste fornuftige måde at bestemme grænserne for P-25(OH)D er ved at studere de kliniske effekter, og intervallet på nmol/l er bestemt på denne måde, idet man har valgt, at selv den mest følsomme parameter skal tilfredsstilles [1]. Til gengæld er der ikke gennemført relevante undersøgelser over D-vitamins betydning til forebyggelse og behandling af sygdomme, idet der pga. af alle Sundhedsmyndigheders NUL-anbefalinger (5 µg) aldrig har været anvendt tilstrækkelig høje doseringer ( µg) i de kliniske forsøg. Alligevel viser nogle af de gennemførte undersøgelser såvel indenfor kræft som indenfor hjerte-kar-sygdomme, at personer med P-25(OH)D over 75 nmol/l bliver signifikant mindre syge end personer med under, dvs. at den optimale sygdomsforebyggelse nås væsentligt over 75 nmol/l. Danskernes D-vitamin status Elitegruppen dvs. raske, danske bloddonorer (alder år, snit 43 år) har en D-vitamin status, der fremgår af figurerne 3A og 3B; målt i Århus år 2001 [4, 9]. Figur 3A viser, at 64 % har P-25(OH)D under 90 nmol/l (30 % under 70 nmol/l) sent om sommeren. Figur 3B viser, at 76 % har P-25(OH)D under 90 nmol/l (54 % under 70 nmol/l, 33 % under 50 nmol/l) sent på vinteren. I elitegruppen findes mangel på D-vitamin både sommer og vinter, under 8 % når op på den optimale P-25(OH)D værdi på 125 nmol/l selv om sommeren, men manglen er værst om vinteren. Årstidsvariationen er alligevel forbløffende lille i elitegruppen. Om sommeren er værdierne relativt lave, fordi folk kører bil, bruger tøj mod solen og opholder sig indendørs. Om vinteren er værdierne relativt høje, fordi mange tager på sol-rejser til syden og andre anvender solarium. Patientgrupper viser katastrofal mangel [10]. Ud af 280 undersøgte havde 40 (14 %) under 12 nmol/l; 107 (38 %) under 25 nmol/l; 223 (80 %) under 50 nmol/l. Ud af disse 280 var kun 23 indvandrere. Mørkhudede med indvandrerbaggrund har størst mangel (værst hos tilslørede kvinder), men det er også slemt hos ældre og invalide danskere m.fl., der ikke kommer meget ud [5, 10]. Den kulturelle tilsløring af muslimske kvinder (ikke påbudt i koranen) er helbredsmæssigt katastrofal. Således er P-25(OH)D for tilslørede arabiske kvinder 7 nmol/l i DK og 9 nmol/l i Saudi Arabien [5]. Så det er indlysende, at disse kvinder ikke orker ret meget, for de er også fysisk stærkt svækkede! Relevant tilskuds dosis Hovedparten af de lande, som vi normalt sammenligner os med, beriger deres fødevarer med D-vitamin [4], men berigelsen er generelt helt utilstrækkelig. I verdens førende ernærings-tidsskrift havde 15 af Verdens førende D-vitamin forskere i 2007 en redaktionel leder [11] om, at man skulle begynde at anvende adækvate doser af D-vitamin. I artiklen står direkte, at et tilskud på 10 µg (Multivitaminer har indeholdt 5µg i DK) er en latterlig narredosis, der ikke giver resultater. Striden om størrelsen af vitamin D tilskuddet skyldes især, at forskerne ikke har opdaget, at P-25(OH)D i blodet nok afhænger af logaritmen til dosis af D-vitamin (tilført som tilskud eller sollys). Det fremgår tydeligt af Figur 2, side 849 i [1]. Koordinatsystemet på figuren er semilogaritmisk og viser en ret linje indenfor det fysiologiske interval, men forfatteren R. Vieth, der el- 30 BioZoom nr

4 FIGUR 3A: D-vitamin status i dansk elitegruppe. SENT SOMMER Antal personer (ialt 183) Antal personer (ialt 203) Absolut minimum. Minimum. Optimal. P-25(OH)D i nmol/l FIGUR 3B: D-vitamin status i dansk elitegruppe. SENT VINTER Absolut minimum. Minimum. Optimal. P-25(OH)D i nmol/l Figur 3: D-vitamin status hos raske danske bloddonorer (Elitegruppe). 3A: 99 mænd kvinder = 203 ialt. Målt sent sommer i Århus. 3B: 87 mænd kvinder = 189 ialt. Målt sent vinter i Århus. Ikke de samme personer sommer og vinter. lers er en ørn til tal, har alligevel ikke opdaget denne simple sammenhæng. Forskerne diskuterer derimod, om proportionalitetsfaktoren ( slope ) mellem vitamin D og forhøjelsen af P-25(OH)D er 2 (som det ses ved lille forøgelse af P-25(OH)D), eller den er 0,5 (som det ses ved en stor forøgelse af P-25(OH)D). Muligvis er forskellene betinget af forskellig 25(OH)D opmagasinering i kropsvævet. En anden undersøgelse [12] angiver at påvise linearitet, den anfører ikke forsøgsresultaterne (men tal behandlet efter ligninger) og er foretaget på en bredde svarende til Napoli, hvilket man dog har forsøgt at tage hensyn til. En tredje undersøgelse [13] finder et knæk ved 35 µg dagligt. Her foreslås et generelt tilskud på 115 µg til alle eller et differentieret tilskud på 125 µg til personer med P-25(OH)D under 55 nmol/l og 95 µg dagligt til personer med over 55 nmol/l. En faktor af stor betydning for D-vitamin tilskuddet er halveringstiden for P-25(OH)D i organismen. Halveringstiden er beregnet til en måned, men dette til trods angives den i [1] til 1-2 måneder, og sandsynligvis afhænger den både af udgangsværdien for P-25(OH)D samt mængden af 25(OH)D i vævsdepoterne, således at der slet ikke eksisterer en fast halveringstid. Under alle omstændigheder er halveringstiden så kort, at sommerens solskabte D-vitamin ikke rækker til hele vinterperioden i lande på høje bredder som Danmark. Især Sundhedsmyndighederne, men også konservative læger i Danmark er rædselsslagne for at give D-vitamin tilskud store nok til at hjælpe de alvorligt trængende. Et tilskud på fx 100 µg dagligt ville gavne de fleste og ingen skade, men det betegner man som unødvendig intervention. Tilsvarende kan opremses: Jod-manglen var stor i Danmark gennem mere end 50 år; en del måtte opereres for struma og nogle døde af det. På medicinerstudiet lærte vi, at vi skulle købe jod-beriget bordsalt i Sverige, da det var forbudt i DK. Først for nyligt har Sundhedsmyndighederne fået lovgivet om jod-berigelse af alt salt til ernæring i Danmark. Folsyre (folinsyre) synes også at være et mangelstof (selv med multivitaminer), hvilket især går ud over fostre. Selentilskud fedter man også med. En virkningsfuld dosis for cancer prævention kræver minimum 150 µg dagligt (anbefalet dosis er 40 µg). E-vitamin anbefalingen burde måske også fordobles (skønnet ud fra selen og E-vitamin synergi). Ingen forgiftnings risiko D-vitamin har fejlagtigt ry for at være særlig giftigt i overdosis som fedtopløseligt vitamin, hvor overskuddet ikke kan udskilles gennem nyrerne. Tværtimod er det vidtgående ugiftigt. Tropesolen giver et nøgent menneske en daglig dosis på µg, og en lyshudet dansker i sommerklæder, der opholder sig en halv time i middags sommersolen, kan syntetisere op til 250 µg D-vitamin i huden. En daglig dosis gennem 8 uger på 1250 µg [14] gav således ingen målelige bivirkninger hos nogen af de 14 forsøgspersoner. Hvis man antager, at daglig dosis er 100 µg, og sætter maksimal dosis til 250 µg, så giver det en sikkerhedsmargin på 500 %. To uafhængige forsøg [12, 14] med doser på 250 µg dagligt gav således P-25(OH)D værdier på 213 og 220 nmol/l, hvilket er under de P-25(OH)D værdier, der er målt blandt visse påklædte udendørs-arbejdere. Ved sammenligning med vand, hvor dagligt indtag er 2 liter, og 5 liter er maksimal dosis, så ville man næppe ustraffet kunne drikke 25 liter vand dagligt gennem to måneder. I det perspektiv er vand altså langt giftigere end D-vitamin. Reviews over risikoen for forgiftning [1, 15] viser, at lejlighedsvis indsprøjtning af enorme engangsdoser ofte giver bivirkninger, hvilket vel ikke kan undre, men aldrig dødsfald. D-vitamin ødelægger forskning D-vitamin glemmes altid i medicinske undersøgelser, fordi det hverken spises eller indsprøjtes, men opstår pga. solens UV-B lys. Yderligere er alle D-vitaminets kliniske effekter endnu så ukendte, at de ikke indgår i overvejelserne. Medens føde, væske og medicin indgår som en naturlig del af de fleste patientjournaler, så ville de fleste læger nok undre sig, hvis man begyndte at notere solskin. Men det ville nok være yderst relevant. BioZoom nr

5 (1) Levnedsmiddelforskning: middelhavskost. Fordi man ikke har kunnet finde andre årsager til lang levetid, færre hjerte-kar-sygdomme og mindre kræft i Sydeuropa, så har man udråbt middelhavskosten til at være specielt sund. Hvis man nu i stedet antager, at sydeuropæernes længere levetid skyldes, at de syntetiserer mere D-vitamin, dels fordi solen står højere på himlen en større del af året, og dels fordi de ældre har (eller har haft) en større udekultur, så kunne D-vitamin være årsagen. Rent faktisk kunne den højt besungne middelhavskost måske være junkfood. Hvis man slår efter, så observerer man ganske vist, at sydeuropæerne tilsyneladende ikke har bedre D-vitamin status end nordboerne, og dermed falder den hypotese? Det passer ikke. D-vitamin status måles på byboer, og det er landboerne, der får glæde af solen. Desuden har kulturen ændret sig så meget, at en stor del af de personer, der nu tæller i statistikken, kommer fra landet. (2) Levnedsmiddelforskning: Fiskeolie. En del af begrundelsen for fiskeoliens lyksaligheder var oprindeligt de grønlandske fangeres sundhedstilstand med meget lav forekomst af de europæiske kræftformer og lav forekomst af hjerte-kar-sygdomme (mængder af fedt til trods). Årsagen til dette behøver imidlertid ikke være omega-3 fedtsyrer i fiskeolien, men kan skyldes de rigelige mængder af både D-vitamin og Selen, som grønlænderne fik fra deres havdyrskost. (3) D-vitamin og selen synergi. Da Clark et al. i 1996 offentliggjorde sin Selen-artikel i JAMA [16] om, at et kosttilskud på 200 µg Selen dagligt halverede antallet af kræfttilfælde, ville jubelen ingen ende tage. Desværre gav samtlige efterfølgende undersøgelser langt mindre positive resultater. Dette skabte Selen-gåden. For selv om de efterfølgende undersøgelser ikke var af samme kvalitet som Clark s, syntes resultatet tydeligt. Men hvad var forskellen? Det har verden spekuleret på lige siden. Svaret er formodentlig en synergetisk effekt mellem Selen og D-vitamin. Clark s patienter havde nemlig oceaner af D-vitamin hele året rundt. De boede på landet i det sydligste USA, de var meget udendørs, faktisk havde de alle fået så meget sol, at de havde fået hudkræft af det. I modsætning hertil led de fleste af deltagerne i alle de øvrige kostundersøgelser af stærk mangel på D-vitamin. De boede nordligere, og de kom ikke meget udendørs. Afslutning Denne oversigt gennemgår D-vitamin status og eventuelt tilskud, medens gavnligheden af D-vitamin ikke er berørt. Interesserede læsere henvises til IARCs rapport Vitamin D and Cancer [17] på 465 sider, hvor der er en meget grundig gennemgang af D-vitamin problematikken i almindelighed og gavnligheden specielt med hensyn til cancer. Rapporten er ekstremt negativ overfor betydningen af D-vitamin og (med god grund) værdien af de eksisterende undersøgelser. Hovedsynspunkterne i rapporten er, (1) at gavnligheden af tilskud af D-vitamin ikke er tydeligt bevist, samt (2) at når alle undersøgelser viser en sammenhæng mellem høj D-vitamin status og lang levetid med få sygdomme, så er det ikke et resultat af D-vitamin, men et resultat af sund levevis, der giver høj D-vitamin status. Rapporten erkender dog D-vitamins betydning for visse typer cancer samt for hjerte-karsygdomme. IARC-rapporten nærmest forhindrer, at der i fremtiden bliver foretaget forskning med relevant høje tilskud af D-vitamin, fordi man i rapporten begår alle de ovenfor nævnte traditionelle fejltagelser og kun anbefaler D-vitamin tilskud i så små doser, at det nærmer sig nul-dosering. Jeg kan ikke lide banan, for jeg har aldrig smagt det. Jenny Helander, M.Sc. takkes for bidrag til artiklen. Referencer [1] Vieth R. Vitamin D supplementation. 25-hydroxyvitamin D concentrations and safety. Am J Clin Nutr 1999; 69: [2] Holick MF. Sunlight D ilemma risk of skin cancer or bone disease and multiple weakness. Lancet 2001; 357:2-4. [3] Holick MF, Environmental factors that influence the cutaneous production of vitamin D. Am J Clin Nutr 1995; 61(suppl):638S-645S. [4] Mejborn H et al. DanmarksFødevareog Veterinærforskning, Afdeling for Ernæring: D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres Udredning/d-vitrapport.pdf [5] Glerup H et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Int Med 2000; 247: [6] Engelsk Wikipedia: Vitamin_D, der bruger to enheder: 2,5 nmol/l = 1 ng/ml. [7] Wortsman et al. Decreased bioavailability of vitamin D in obesity. Am J Clin Nutr 2000; 72: [8] Bischoff-Ferrari HA et al. Estimation of optimal serum concentrations of 25-hydroxyvitamin D for multiple health outcomes. Am J Clin Nutr 2006; 84: [9] Mosekilde L. Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark. Ugeskr Læger 2005; 167: [10] Schultz E. D-vitamin-mangel i almen praksis? Ugeskr Læger 2008; 170: BioZoom nr

6 [11] Editorial: Vieth R et al. The urgent need to recommend an intake of vitamin D that is effective. Am J Clin Nutr 2007; 85: [12] Heaney et al. Human serum 25-hydroxycholecalciferol response to extended oral dosing with cholecalciferol. Am J Clin Nutr 2003; 77: [13] Aloia et al. Vitamin D intake to attain a desired serum 25-hydroxyvitamin D concentration. Am J Clin Nutr 2008; 87: [14] Barger-Lux MJ et al. Vitamin D and its Major Metabolites: Serum Levels after Graded Oral Dosing in Healthy Men. Osteoporos Int 1998; 8: [15] Hathcock JN et al. Risk assessment for vitamin D. Am J Clin Nutr 2007; 85:6-18. [16] Clark LC et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. JAMA 1996; 274(24): [17] IARC working groups reports. Vitamin D and Cancer BioZoom nr

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Klub Æblebørn. Juni Måned Guld Tema. Hej. Velkommen til Guld-temaet i Klub Æblebørn her i juni måned.

Klub Æblebørn. Juni Måned Guld Tema. Hej. Velkommen til Guld-temaet i Klub Æblebørn her i juni måned. Klub Æblebørn Juni Måned Guld Tema Hej. Velkommen til Guld-temaet i Klub Æblebørn her i juni måned. Ferien lurer lige om hjørnet og det er jo ikke så tosset. Men først en spændende juni måned. Jeg skal

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Forskningstræningsopgave Hold 25 Marts 2015 Udarbejdet af Mette Kirkegaard Thøgersen & Rikke Bladsgaard Zartov Vejleder Jette Ahrensberg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16)

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16) OFELIA Osteoporosis Fracture Liaison Aarhus Kære studiedeltager. Århus, 201 Tak fordi du vil hjælpe os med at blive klogere på sammenhængen mellem knoglebrud og knogleskørhed, også kaldet osteoporose.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK

ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK ZINZINO BALANCE PRODUKTKATALOG DANSK INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BALANCE 2. UDLEV DIT POTENTIALE TIL FULDE 3. BALANCETEST 5. EN SYNERGISK FORMEL 6. FORDELENE VED BALANCEOIL 7. PRODUKTER 10. LAV DIN EGEN BALANCEMIX

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere