Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) BILAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) BILAG"

Transkript

1 Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) BILAG Liste over økonomiske fordele (ydelser, nedsat betaling eller skat, tilskud og fradrag), der er aldersbetingede fra 50 år og opefter. Økonomiske fordele Beskrivelse Alderskriterier og begrundelse Ydes afhængig af indtægt og/eller formue Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Folkepension Folkepension består af et grundbeløb, pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, kan ansøge om et personligt tillæg. Folkepensionsalderen er 65 år. Folkepensionsalderen forhøjes gradvist til 67 år i perioden Begrundelse Skal sikre personer over pensionsalderen et forsørgelsesgrundlag. For så vidt angå personligt tillæg gælder, at folkepensionister ikke kan få supplerende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Folkepensionens grundbeløb nedsættes, når pensionistens indkomst ved personligt arbejde overstiger visse grænser. Pensionstillæg og supplerende pensionsydelse nedsættes afhængig af pensionistens og en evt. ægtefælles/samlevers samlede indkomst udover social pension. Det er en betingelse for at få den supplerende pensionsydelse, at den likvide formue ikke overstiger kr. (2014-sats). Personligt tillæg ydes efter en konkret vurdering, hvor pensionistens indkomst og formue indgår. Boligydelse Børnetilskud til pensionister Boligstøtte kan efter boligstøtteloven ydes som boligsikring eller boligydelse. Boligydelse ydes til folkepensionister (og førtidspensionister efter gammel ordning) og er mere gunstig end boligsikring. Folkepensionister (og førtidspensionister efter gammel ordning) kan udover det ordinære børnetilskud få et særligt børnetilskud. Alderskriterier Et indirekte alderskriterium via betingelse om ret til folkepension. Begrundelse Skal give folkepensionister mulighed for at betale rimelige boligudgifter efter overgang til pension, herunder mulighed for at forblive i deres bolig. Alderskriterier Et indirekte alderskriterium via betingelse om ret til folkepension. Skal sikre folkepensionistfamilier med børn under 18 år et rimeligt leveniveau. Boligydelsen nedsættes afhængig af husstandens samlede indkomst m.v. samt et tillæg for formue. Formuetillægget beregnes som en procent af formuen over en vis grænse. Det særlige børnetilskud nedsættes, når indtægten udover social pension overstiger det beløb, hvor pensionstillægget bortfalder.

2 4 Varmetillæg Kan ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning (tilkendt før 2003). Varmetillæg kan ydes til de egentlige opvarmningsudgifter, dvs. køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Varmetillæg beregnes som en andel af varmeudgiften. Det er kun den del af varmeudgiften, der ligger over et minimumsbeløb og under et maksimumsbeløb, der kan udløse tilskud. Et indirekte alderskriterium via betingelse om ret til folkepension. Skal bidrage til, at pensionister med ingen eller beskedne supplerende indkomster kan betale deres varmeudgifter. Varmetillæg nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter ud over social pension. Formue har ingen betydning. Helbredstillæg Kan ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning (tilkendt før 2003). Det almindelige helbredstillæg gives til betaling af pensionistens egne udgifter til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, som Regionsrådet også yder tilskud til. Et indirekte alderskriterium via betingelse om ret til folkepension. Skal bidrage til at sikre, at pensionister med nødvendige udgifter til medicin m.v. har råd til af afholde denne udgift. Helbredstillæg nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter ud over social pension. Det er en betingelse, at den likvide formue ikke overstiger kr. (2014-sats). Rabat og nedsat betaling for ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens 108 Det udvidede helbredstillæg kan gives til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, som der ikke ydes tilskud til efter sundhedsloven, hvis kommunen vurderer, at udgiften eller behandlingen er nødvendig. Betaling for boligen efter servicelovens 108 fastsættes på baggrund af boligens omkostninger og beboerens indtægt. Gælder for voksne, der modtager pension, herunder social pension. Indtægtsafhængig, jf. kolonne 1. Formue har ingen betydning. For enlige pensionister nedsættes den opgjorte indkomst med kr. (2014-sats) i forbindelse med beregningen af boligbetalingen. Skal bidrage til at sikre, at borgeren har en rimelig levestandard. Der er en rabatordning for gifte og samlevende pensionister, som bor i samme botilbud. Kommunen nedsætter parrets boligbetaling med en rabat på 25 %. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver kr. (2014-sats), som den samlede indkomst overstiger den sociale pension. Har en beboer i et botilbud efter servicelovens

3 5 108 pligt til at forsørge børn eller ægtefælle, der ikke har ophold i botilbuddet eller et tilsvarende botilbud efter serviceloven, beregnes boligbetalingen efter særlige regler. Reintegrationsbistand Reintegrationsbistand kan ydes til visse ældre og eller uarbejdsdygtige udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven. Udover at være omfattet af repatrieringsloven er det en betingelse for at modtage reintegrationsbistand, at den pågældende Det er en betingelse, at udlændingen ikke er i besiddelse af midler til at forsørge sig selv. Reintegrationsbistand er en pensionslignende ydelse, som udbetales som en løbende månedlig ydelse i 5 år. I stedet for udbetaling i 5 år kan udlændingen anmode om at modtage en mindre løbende månedlig ydelse livslangt svarende til 80 pct. af den 5-årige månedlige ydelse. Bistandens størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, hvor der tages udgangspunkt leveomkostningerne i de enkelte lande og på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vellykket repatriering. 1) har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år, 2) er fyldt 55 år eller opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne forsørge sig selv og 3) ikke har midler til at forsørge sig selv. Reintegrationsbistanden udgør kr. pr. måned i 5 år ved repatriering til lande i gruppe 1 (fx Bosnien-Hercegovina, Libanon, Serbien og Tyrkiet), og kr. pr. måned i 5 år ved repatriering til lande i gruppe 2 (fx Israel, Japan og USA). Herudover kan der ydes supplerende reintegrationsbistand til en udlænding, der er berettiget til at modtage reintegrationsbistand, og som er meddelt opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli Den supplerende reintegrationsbistand udgør enten kr. i fem år eller 800 kr. som en livslang månedlig ydelse. Forsvarsministeriet Forhøjet tjenestemandspension til militært ansatte tjenestemænd og Beredskabsstyrelsens officerer Tjenestemandspensionen til en pensioneret tjenestemand beregnes på baggrund af den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin og den optjente pensionsalder. Militære tjenestemænd i forsvaret har en pligtig afgangsalder på 60 år, men pensionsalderen Forudsætningen for, at den militære tjenestemand kan får beregnet sin pensionsalder til det 70. år, er, at tjenestemanden har opnået den pligtige afgangsalder for stillingen, dvs år. Forhøjelsen af tjenestemandspensionen til militære tjenestemænd er uafhængig af indtægt og formue.

4 6 fastsættes på grundlag af den pensionsalder, som tjenestemanden ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år jf. tjenestemandspensionslovens 17. Skal kompensere for, at den militære tjenestemand på grund af den pligtige afgangsalder ikke kan fortsætte i stillingen og optjene pensionsalder som øvrige tjenestemænd. Militære tjenestemænd, der afskediges på grund af opnået pligtig afgangsalder, kan således tillægges en forhøjet tjenestemandspension svarende til op til 10 ekstra pensionsår. På baggrund af CFU forliget 2013 forhøjes den pligtige afgangsalder for militære tjenestemænd fra 2019 og frem gradvist op til 62 år. CFU forliget fastlagde, at den pligtige afgangsalder er folkepensionsalderen minus 5 år og det er p.t. 62 år. Derfor er der etableret en overgangsordning, hvor der langsomt trappes op fra 60 til 62 for de, der er født i perioden 1. januar december TJM født før 1959 bevarer den pligtige afgangsalder på 60 år. Ordningen kan forventes udfaset, såfremt beslutning om at ophøre med tjenestemandsansættelse af det militære personel gennemføres jf. Aftale på forsvarsområdet Denne aldersbetingede fordel gælder også for Beredskabsstyrelsens officerer. Forhøjet tjenestemandspension til civilt ansatte omfattet af civilarbejderloven med en tidligere fastsat pligtig afgangsalder Ansatte under civilarbejderloven er at betragte som en lukket gruppe. Dette betyder, at medarbejdere der er ansat efter den ikke kan bliver omfattet. Gruppen blev lukket da man ved ansættelsesformcirkulærets ikrafttræden i 2000 begrænsede civile statslige tjenestemandsansættelser. Tjenestemandspensionen til en pensioneret medarbejder omfattet af civilarbejderloven beregnes på baggrund af den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin og den optjente pensionsalder. De medarbejdere, der er omfattet af civilarbejderloven og tidligere har haft en pligtig afgangsalder, kan vælge at blive pensioneret ved tidspunktet for deres tidligere pligtige afgangsalder. Pensionsalderen fastsættes imidlertid på grundlag af den pensionsalder, som medarbejderen ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år jf. tjenestemandspensionslovens 17, 1.og 17, 2. Forudsætningen for, at den ansatte kan får beregnet sin pensionsalder til det 70. år, er, at den ansatte har opnået den tidligere fastsatte pligtige afgangsalder for stillingen og er omfattet af civilarbejderloven. Skal kompensere for tidligere ansættelseskrav om en pligtig afgangsalder (som nås ved det 60. år, hvor den ansatte afskediges efter ansøgning ). Ordningen sikrer, at den ansatte optjener pension svarende til, at den ansatte havde været ansat til sit 70. år, som frem til 2008 var pensionsalderen for øvrige medarbejdere omfattet af en tjenestemandspension. Forhøjelsen af tjenestemandspensionen er uafhængig af indtægt og formue.

5 7 Den pligtige afgangsalder er ophørt for gruppen, men fortsætter som personlige ordninger, hvormed den ansatte kan vælge at lade sig pensionere som 60 årig eller senere. Skatteministeriet Nedslag i ejendomsværdiskatten (Ejendomsværdiskattelovens 8) Nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 procent, dog maksimalt kr. Er der tale om en fritidsbolig, kan nedslaget maksimalt udgøre kr. Opnåelse af folkepensionsalderen. Bidrager til, at pensionister med beskeden indkomst kan bo i egen bolig. Nedslaget nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til kr. Formue har ingen betydning. Begrænsning af årlig stigning i ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskattelovens 9) Ejendomsværdiskatten kan ikke stige med mere end 500 kr. fra år til år (dog altid med 20 pct. minus 900 kr.). Folkepensionister, førtidspensionister over 60 år, efterlønsmodtagere samt modtagere af fleksydelse. Indkomst og formue har ingen betydning. Skattefrihed for elevstøtte til højskoleophold (Ligningslovens 7, nr. 24) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er skattefri. Sikrer, at en kraftig stigning i ejendomsvurderingen ikke resulterer i en tilsvarende stigning i ejendomsværdiskatten fra det ene år til det andet. Folkepensionister, førtidspensionister og personer, som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Indkomst og formue har ingen betydning. De nævnte tilskud var indtil 1991 skattepligtige, hvilket blev fundet uhensigtsmæssigt, idet tilskuddet alene dækker merudgifter ved højskoleopholdet. Skattefrihed for vederlag, som udbetales for pasning af syge børn (Ligningslovens 7 Æ) Vederlag for pasning af syge børn er skattefrit op til kr. (2014) i et indkomstår. Personer over 60 år. Bedre muligheder for forældre til at få passet deres børn, når børnene er syge. Ressourcer hos den ældre del af befolkningen nyttiggøres til Indkomst og formue har ingen betydning.

6 8 Skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem (Ligningslovens 7 Å) Fribolig for forældre og bedsteforældre (Ligningslovens 12 A) Vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem er skattefrit op til kr. (2014) i et indkomstår. Ejeren af en ejerbolig skal betale ejendomsværdiskat, når forældre eller bedsteforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Ejeren beskattes altså på samme måde, som hvis han eller hun selv havde boet der. Hvis forældrene eller svigerforældrene m.fl. betaler en leje, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, skal ejeren medregne det overskydende beløb i sin indkomst. Normalt skulle ejeren beskattes af hele den leje, som boligen ville kunne indbringe ved udlejning til en uafhængig person (markedslejen), når boligen stilles til rådighed vederlagsfrit. gavn for både ældre og familierne. Kontakten mellem generationerne fremmes. Opnåelse af folkepensionsalderen. Folkepensionister kan tjene lidt ekstra ved at give en hånd med i dagligdagen hos travle familier uden at skulle bekymre sig om skattepligt eller tab af indkomstafhængige overførselsindkomster. Forældre/bedsteforældre skal være førtidspensionister, efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere eller folkepensionister. Det er en betingelse, at friboligen, der stilles til rådighed, ligger i tilknytning til en bolig, som ejeren eller dennes ægtefælle bor i. Der er børn, som ønsker at tage sig af deres ældre forældre eller bedsteforældre ved at stille en gratis eller billig bolig til rådighed for dem. Reglen betyder, at børnene ikke beskattes af den del af friboligen, som de ikke modtager betaling for. Indkomst og formue har ingen betydning. Indkomst og formue har ingen betydning. Seniornedslag (Seniornedslagsloven) Skattenedslag på op til ca kr. Fuldtidsbeskæftigede personer født i Fastholde fuldtidsbeskæftigede seniorer fra visse årgange på arbejdsmarkedet frem til de bliver 65 år. Den gennemsnitlige løn for de tre år, hvor senioren fylder 57, 58 og 59 år, skal have været mindre end ca kr., afhængigt af fødselsåret. Samtidig skal senioren tjene et minimumsbeløb hvert år, fra den pågældende fylder 60 år til og med det år, senioren fylder 64 år. Minimumsbeløbet udgør ca kr. i Skattebegunstiget pensionsopsparing (Pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven) Fradrag for pensionsindbetalinger og lempelig beskatning af afkastet. Alle kan foretage skattebegunstiget pensionsopsparing i form af livsvarig alderspension, rate- Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger beskattes progressivt.

7 9 Indkomstbeskatning eller lempelig afgift af udbetalingerne ved udbetaling efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen. pension og aldersopsparing/aldersforsikring. Den lempelige afkastbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven gælder uanset opsparerens alder. Udbetaling før opnåelse af pensionsudbetalingsalderen beskattes hårdere end udbetaling efter opnåelsen af denne alder. Pensionsudbetalingsalderen er som hovedregel 5 år før folkepensionsalderen. Beskæftigelsesministeriet Pensionsopsparing er skattebegunstiget for at tilskynde borgerne til at spare op til egenforsørgelse i alderdommen. Seniorjob Ledige medlemmer af en a-kasse, hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen og som vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når man når efterlønsalderen, har ret til et seniorjob til overenskomstmæssig løn i bopælskommunen indtil efterlønsalderen. Indirekte alderskriterium 5 år før efterlønsalderen. Sikre et forsørgelsesgrundlag for ledige seniorer, der vil kunne gå på efterløn inden for 5 år. Nej, dog ledige hvis dagpengeperiode er udløbet. Efterløn Frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen for medlemmer, der har indbetalt til efterlønsordningen og i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn. Efterlønsalderen er 60 år. - Efterlønsalderen er dog 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra Indtægter ved arbejde m.v. og pensionsformue medfører fradrag i efterlønnen.

8 1 0 den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, 9) For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Skattefri præmie Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret til at gå på efterløn i henhold til et efterlønsbevis, har mulighed for at optjene en skattefri præmie ved at udskyde overgangen til efterløn og blive på arbejdsmarkedet. Størrelsen af den skattefri præmie afhænger af, hvor meget medlemmet har arbejdet efter, at optjeningen af skattefri præmie begyndte og indtil medlemmet når folkepensionsalderen. Efterlønnen blev indført i Der var to formål med efterlønnen: 1) At give ældre, udslidte medarbejdere en mulighed for at holde op med at arbejde allerede som 60-årige. 2) At give unge større mulighed for at få et job. Personer, der har nået efterlønsalderen og ikke har nået folkepensionsalderen. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse til at udskyde tidspunktet for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn. Fleksydelse Efterlønsordning for personer i fleksjob. Fleksydelsesalderen er 60 år. Fleksydelsesalderen er dog 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og Der optjenes en præmieportion, hver gang man har haft 481 timers arbejde svarende til et kvartals (13 uger) arbejde med 37 timer om ugen. Pensioner og andre indtægter fradrages i fleksydelsen.

9 1 1 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3. 9) For personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension Delpension Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor arbejdstiden nedsættes til mellem 12 og 30 timer ved samtidig modtagelse af delpension. Ordningen er under afvikling. Personer i fleksjob skal have samme muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som personer ansat i ordinær beskæftigelse år. Fra 2014 stiger delpensionsalderen gradvist til 63 år. Man skal være født før 1. januar I delpension foretages der fradrag for pensionsopsparinger. Finansministeriet Alderspension til tjenestemænd Alderspension uden førtidspensionsfradrag til tjenestemænd, såfremt pension først sker ved folkepensionsalderen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Gratis influenzavaccination Kan ydes til tjenestemænd, der har nået pensionsudbetalingsalderen. Hvis en tjenestemand går på alderspension før folkepensionsalderen, foretages der er et livsvarigt fradrag i pensioen. Fuld alderspension opnås derfor kun ved fratræden ved folkepensionsalderen eller senere. Ældre over 65 år og førtidspensionister blev i perioden d. 1. oktober til d. 31. december 2013 tilbudt gratis influenzavaccination. Delpensionsordningen var en mulighed for at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet ved at kombinere deltidsbeskæftigelse og delpension. Ved delpensionens indførelse var det ikke muligt at arbejde efter overgang til efterløn. Pensionsudbetalingsalderen er 60 år for alle tjenestemænd, der er ansat inden 1. januar For tjenestemænd, der er ansat 1. januar 2007 eller senere, stiger pensionsudbetalingsalderen gradvis til 62 år over årene Det ligger i alderspensions natur, at den først kommer til udbetaling i en fremskreden alder Folkepensionsalderen. Jo tidligere tjenestemanden går på pension, jo større er statens udgift, da pensionen skal udbetales i flere år. Personer over 65 år og et indirekte alderskriterium via betingelse om ret til førtidspension. Nej. Nej. Den gratis influenzavaccination tilbydes uafhængigt af indkomst- og formueforhold. Immunforsvaret svækkes naturligt med alderen. Derfor har man som ældre øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza - også selvom du er rask og aldrig har haft influenza før. Der er større

10 1 2 risiko for at få følgesygdomme som lungebetændelse, og du kan blive mere afkræftet, fordi det tager længere tid at komme på højkant igen. Befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (kapitel 53 i sundhedsloven) Folke- og førtidspensionister har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra egen læge, praktiserende speciallæge, sygehus og genoptræning efter endt sygehusbehandling. Det anslås, at der hvert år dør personer af influenza, og heraf er de fleste 65 år og derover. Risikoen er størst, hvis man samtidig har en sygdom som f.eks. hjerte- eller lungesygdom eller diabetes, men også ældre, der ellers er sunde og raske er i øget risiko. Alderskriterier Ordningerne er ikke direkte aldersbetingede men, henset til aldersfordelingen i den indbefattede gruppe i praksis målrettet den ældre del af befolkningen. Alle ydelser af befordring efter sundhedsloven er uafhængige af patienternes indkomst- og formueforhold. Omsorgstandpleje ( 131 i sundhedsloven) Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige voksentandplejetilbud. Sundhedsstyrelsens vejledning "Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje" fra 2006 angiver principper for kommunernes planlægning af omsorgstandplejen. Afgrænsningen er dels begrundet i pensionisters generelt set (i sammenligning med den arbejdsdygtige befolkning) mere beskedne økonomiske forhold og dermed forringede mulighed for at betale for befordring. Og dels i deres generelt set (i sammenligning med den arbejdsdygtige befolkning) svagere fysiske helbredstilstand, hvilket giver flere besøg i sundhedsvæsenet (og dermed større befordringsudgifter end andre) samt vanskeliggør, at de selv kan forestå befordring. Alderskriterier Kriterierne for at være omfattet af omsorgstandplejen er ikke direkte aldersbetingede. Ordningen er dog set i lyset af aldersfordelingen i den omfattede gruppe hovedsageligt målrettet den ældre del af befolkningen. Begrundelse Ordningen og dens afgrænsning er begrundet i behovet for at sikre, at alle borgere har adgang til tandpleje også i de tilfælde, hvor de ikke har mulighed for at anvende det almindelige praksistandplejetilbud til voksne. Alle personer omfattet af omsorgstandplejen har et egenbetalingsloft (grundbeløb pr. 1. januar 2005 på 390 kr. kr. årligt svarende til 475 kr. pr. 1. januar 2014), som er uafhængigt af patienternes indkomst- og formueforhold. Således er målgruppen for omsorgstandpleje oprindeligt defineret som personer, der bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, hvis selvhjulpne kapacitet er

11 1 3 så begrænset, at de reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere. Ud over den oprindeligt definerede målgruppe består målgruppen i dag også af udviklingshæmmede og sindslidende patienter uden særlige odontologiske problemer, men som ikke i tilstrækkeligt omfang selv er i stand til at benytte eksisterende tandplejetilbud i praksistandplejen. Fødevareministeriet Lystfiskertegn Trafikministeriet Fritagelse for betaling af lystfiskertegn for personer, der har ret til at oppebære folkepension. Folkepensionsalderen. Fritagelsen for folkepensionister blev indført i den oprindelige lov om fisketegn m.v. som et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen. Det fremgår af udvalgsbetænkningen, at det er sket ud fra en rimelighedsbetragtning. Nej.

12 1 4 Rabat på billetter til rejser med kollektiv trafik, jf. note 1 Trafikselskaberne og togoperatørerne yder i mange tilfælde rabat til pensionister og førtidspensionister på rejser med bus, tog og metro. Rabatordningerne er forskelligt udformet alt efter hvilket takstområde, der betragtes. Udformningen varierer med hensyn til størrelsen på rabatten, hvilken rejsehjemmel, der gives rabat på(periodekort, klippekort, rejsekort eller kontantbillet) og om rabatten kun ydes i særlige tidsrum. Gælder for alle over 64+ og for dokumenterede pensionister og førtidspensionister. Rabatterne medvirker til at udjævne trafikbelastningen og øge den samlede brug af den kollektive trafik. Desuden bidrager de til at sikre mobilitet for alle pensionister, også dem uden bil, så de kan forblive aktive, besøge familie og venner, deltage i arrangementer mv. Rabatterne er uafhængige af økonomiske forhold. I henhold til lov om trafikselskaber ligger takstkompetencen hos de lokale trafikselskaber. Dermed er det de lokale trafikselskaber og derigennem kommunerne og regioner, der beslutter taksterne og udformningen af rabatordningerne. DSB og Arriva er i gennem deres respektive kontrakter med Transportministeriet forpligtet til at yde minimum 25 % rabat på rejse-kort og kontantbillet. Kulturministeriet Nedsættelse af licensbetaling Justitsministeriet Nedsættelse af bøder til personer med særlig lav indtægt. Trafikstyrelsen forhandler pt. kontrakt med fjernbusserne, men forventningen er at fjernbusserne bliver forpligtet til at yde minimum 25 % rabat. DR Licens kan bevilge visse folkepensionister og førtidspensionister nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100 efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bøder for visse overtrædelser af færdselsloven til personer med særlig lav indtægt kan nedsættes til det halve beløb, dog mindst 500 kr. Alderskriterier Der er ikke tale om en rent aldersbetinget ydelse, da nedsættelsen kun gives til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister og da også førtidspensionister uanset alder kan få nedsat licensbetalingen, forudsat de opfylder betingelsen om en tillægsprocent på 100. Begrundelse Muligheden for licensnedsættelse bidrager til at lette udgifterne for den pågældende gruppe Muligheden for bødenedsættelse er ikke aldersbetinget, men kan også få betydning for personer over 50 år med særlig lav indtægt. Mulighed for nedsættelse af licensbetalingen forudsætter en personlig tillægsprocent på 100, hvilket forudsætter at den pågældende pensionist ikke har indtægter (ud over pensionen), der overstiger årligt (enlige) hhv årligt (gifte/samlevende). Formueforhold har ingen betydning. Ved beregning af en persons indtægt skal der ikke tages hensyn til en eventuel formue, herunder likvid formue.

13 1 5 En indtægt, der er væsentligt mindre end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget, anses som særlig lav. Der skal foreligge konkrete oplysninger om den pågældendes indtægt, for at der kan ske nedsættelse af bøden. Det påhviler den pågældende selv at fremlægge den fornødne dokumentation herfor. At bøder ikke har en sådan størrelse, at man som følge af sine indtægtsforhold ikke vil være i stand til at betale dem, og at bøder af samme størrelse alt andet lige er økonomisk mere byrdefulde for personer med meget lave indtægter end for mere økonomisk velstillede personer. Nedsat gebyr for udstedelse af pas. Der gælder tilsvarende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med en særlig lav betalingsevne på en række andre områder, f.eks. ved overtrædelse af straffeloven, våbenloven og narkotikalovgivningen. Gebyret for udstedelse af pas er almindeligvis på 600 kr. For personer der har nået folkepensionsalderen opkræves et gebyr på 350 kr. 1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar ) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni ) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december ) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni ) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni Nej. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres. Nedsat gebyr for udstedelse af fremmedpas og rejsedokument for flygtninge. Gebyret for udstedelse af fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge er almindeligvis på 626 kr. For personer, der har nået folkepensionsalderen, opkræves et gebyr på 376 kr. Forarbejderne til den pågældende bestemmelse i pasloven indeholder ingen begrundelse for den aldersbetingede gebyrdifferentiering. Se ovenfor vedrørende pas. Det fremgår af udlændingelovens 44, stk. 2, at der for udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens 4 a og 4 b. Nej.

14 1 6 Nedsat gebyr for fornyelse af kørekort. Gebyret for fornyelse af kørekort er almindeligvis på 120 kr. Gælder for personer der er fyldt 70 år. Nej. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 50 kr. Gebyret er fastsat under hensyntagen til den persongruppe, det retter sig imod, herunder at hovedparten af de pågældende ikke længere befinder sig på arbejdsmarkedet, og dermed ofte har en lavere indkomst end personer, som fortsat oppebærer en lønindtægt. Hertil kommer, at personer over 70 år oftere skal have fornyet deres kørekort, end personer under 70 år. Note 1: Periodekort Klippekort Rejsekort Kontantbillet Hovedstaden pct. rabat, dog spærring i myldretid Movia Vest pct. Rabat Movia Syd 50 pct. rabat FynBus 50 pct. Rabat 25 pct. rabat Bornholm 50 pct. Rabat 50 pct. rabat 50 pct. Rabat Sydtrafik 33 pct. Rabat Midttrafik pct. Rabat 8-25 pct. rabat 25 pct. rabat 8-25 pct. rabat NT 50 pct. Rabat 50 pct. rabat 50 pct. rabat DSB/Arriva Mindst 25 pct. rabat pct. rabat Fjernbusruter Mindst 25 pct. rabat

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Førtidspensionsfradrag

Førtidspensionsfradrag Cirkulære om Førtidspensionsfradrag 2014 Cirkulære af 20. maj 2014 Modst.nr. 029-14 J.nr. 2013-7002-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære 1. Indledning... 5 2. Førtidspensionering... 5 3. Førtidspensionsfradrag...

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 11, SAU alm. del Bilag 21, SOU alm. del Bilag 21 Offentligt Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Læs mere

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf.

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

SNART PÅ pension. joep.dk

SNART PÅ pension. joep.dk SNART PÅ pension JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 6 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere