Pension og skattereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pension og skattereformen"

Transkript

1 Handelshøjskolen Århus Universitet Pension og skattereformen Pensionsrådgivning i et skattemæssigt perspektiv Afhandling HD Finansiel Rådgivning 3. maj 2010 Opgaveskrivere Mette Madsen og Lisa Skovmøller Vejleder Jens Larsen Side 1 af 95

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Kildekritik Struktur Skattereformen Baggrund for skattereformen Generelle ændringer ifm. skattereformen Ændringer på pensionsområdet efter skattereformen Pensionsordninger før skattereformen Kapitalpensioner før skattereformen Ratepension før skattereformen Livrente før skattereformen Ligheder mellem kapital-, ratepension og livrente før skattereformen Skattereformens ændringer på pensionsordninger Kapitalpension Ratepension Livrente Delkonklusion beskrivende del Pensionsrådgivning Lønmodtagere Virksomhedsejere Selvstændige Delkonklusion pensionsrådgivning Optimalt opsparingsmiljø Lønmodtagere Pension Frie midler Side 2 af 95

3 8.1.3 Optimalt opsparingsmiljø lønmodtagere Virksomhedsejere Effektiv skat i selskaber kontra pension Optimalt opsparingsmiljø virksomhedsejere Selvstændige Effektiv skat i VSO kontra pension Optimalt opsparingsmiljø selvstændige Ophørspension for erhvervsdrivende Arveplanlægning for erhvervsdrivende Delkonklusion optimalt opsparingsmiljø Problematikker i nedsparingsperioden Sociale ydelser Indbetaling på pensionsordninger Udbetaling af pensionsordninger Udligningsskat Konsekvenser ved udligningsskatten Lønmodtagere Virksomhedsejere Selvstændige Omgåelse af udligningsskatten Delkonklusion problematikker i nedsparingsperioden Optimal nedsparing Lønmodtagere Nedsparing i huset Virksomhedsejere Selvstændige Delkonklusion optimal nedsparing Rådgivning af lønmodtagere Rådgivning af virksomhedsejere Rådgivning af selvstændige Konklusion Litteraturliste Side 3 af 95

4 1. Executive summary Many people do not have a specific retirement or pension plan. This means that they do not have any idea of what their financial situation will be like, when they reach their pension age. Many are convinced that their non-contributory pension scheme will be sufficient. The truth might be that it will only be adequate. Pension saving should not be left to chance, it should be planed. It is important to adjust the pension scheme regularly through the period of saving. This will make it easier to optimize the complete pension fortune, when your retirement is near. Our problem statement should shed light on pension advising in a tax related perspective. Pension schemes are subjects to Danish law, and have after May 2009 gone through a reform. The so called tax reform has caused a greater need for advisement when pension schemes are planned. This report will shed light on advising after the tax reform. We will answer the question; How do we henceforward give the most optimum advising to our clients, with regard for the tax reform?. In our analysis we studied the difference between rules of pension schemes before and after the tax reform. In continuation of this we analyzed the optimum saving divided among three client groups. We divided the clients into groups, in order to advise them correctly. Saving and pension rules are differentiated depending on the client s form of pay. If the client has his own company, the rules of pension schemes are different then the rules for an ordinary salary earner. Dissaving is a great part of pension advising. Our analysis therefore continued with a statement of the problems of the poverty trap and the tax reform. In conclusion we summed up the advising, that optimizes the clients pension fortunes after the tax reform. In the light of our analysis we can conclude that the tax reform has influenced all three client groups with regard to saving and dissaving. Our analysis showed that all client groups should make pension schemes before saving in the bank or in companies. Side 4 af 95

5 2. Indledning De fleste har gennem livet drømme, der bliver realiseret gennem opsparing. Ofte spares der op til en bestemt bil, rejse, hus eller lignende. Når drømmen er blevet til virkelighed, spares der op til den næste drøm. Men når den 3. alder nås er der ofte ikke det samme rådighedsbeløb at spare op af. Derfor er det vigtigt at spare op til den 3. alder gennem hele livet. Der skal nemlig spares op til både dagligdagen og drømmene i den 3. alder. Mange har ikke en decideret opsparingsplan for deres økonomiske situation i den 3. alder. Dette kan betyde en række uafklarede spørgsmål. Er det muligt at blive boende i huset? Er der råd til at realisere drømmene? Hvornår er det muligt at stoppe på arbejdsmarkedet? En opsparingsplan kan indeholde mange ting. Mange forudsætter at arbejdsgiverpensionen, der kører automatisk, er tilstrækkelig. Nogle indbetaler dog på egne pensionsopsparinger udover dette. Andre vælger at spare op til den 3. alder ved at nedbringe deres gæld eller vælge alternative opsparingsmiljøer end pensionsmiljøet. Det allervigtigste er blot, at der foretages opsparing til den 3. alder, der kan supplere folkepensionen. Det er op til den enkelte at definere sit individuelle behov og tilrettelægge pensionsopsparingen ud fra dette behov. Pensionsopsparingen bør altså ikke overlades til tilfældighederne, men derimod planlægges og løbende revideres. Det optimale er løbende at følge op på pensionsopsparingen. En justering kan nemlig være nødvendig, når der sker ændringer i eksempelvis familieforhold eller lovgivningsmæssige forhold. Dette giver både overblik og tryghed. Opsparingsplanen danner grobund for, at opsparingen og senere hen nedsparingen bliver optimeret på den mest hensigtsmæssige måde. 2.1 Problemstilling Pensionsprodukterne er underlagt lovgivningsmæssige forhold, der gør produkterne og ikke mindst opsparingsplanen foranderlig. Dette stiller store krav til rådgivning om Side 5 af 95

6 pension, da eksempelvis skattemæssige lovændringer får indflydelse på såvel opsparingsdelen, som nedsparingsdelen. I maj 2009 vedtog folketinget en skattereform. Den såkaldte forårspakke 2.0 skaber et nyt behov for økonomisk rådgivning. Det er blevet værd at overveje nøje, om den nuværende opsparing også fremadrettet er placeret optimalt. Især på pensionsområdet har skattereformen haft stor indflydelse. Med skattereformen er der sket en forenkling af pensionsbeskatningslovens rammer for kapital- og ratepension. Optimeringen omkring indskud på pension er derimod blevet mere kompliceret som følge af fradragsloftet, overgangsreglerne mv.. Det skattemæssige perspektiv er essentielt i både op- og nedsparingsperioden. Det optimale er at betragte økonomien med en holistisk indgangsvinkel, der optimerer ud fra husstandens pensioner, frie midler, friværdi mv. under ét. Her er det ikke uvæsentligt om rådgivningen omfatter en lønmodtager, virksomhedsejer eller en selvstændig erhvervsdrivende. Efter skattereformen vil pensionsrådgivning set i et skattemæssigt perspektiv udgøre en nødvendig del af en kompetent kunderådgivning. I rådgivningssituationer er det derfor vigtigt at vurdere, om pensionsopsparingen skal justeres, hvis skattereformens ændringer påvirker kunden. 2.2 Problemformulering Vi ønsker med baggrund i ovenstående problemstilling at belyse skattereformens indvirkning på de forskellige kundegrupper indenfor pension, og hermed besvare spørgsmålet: Hvorledes yder vi fremover den optimale rådgivning af vores kunder med henblik på pension, under hensyntagen til skattereformen? Side 6 af 95

7 Vi vil søge at besvare dette via nedenstående spørgsmål: Hvad er baggrunden for skattereformen? Hvilke ændringer har skattereformen medført på pensionsprodukterne? Hvordan vil optimeringen omkring opsparing og nedsparing være fremover? Hvorledes kan vi belyse en optimal rådgivning med ovennævnte forhold taget i betragtning? 2.3 Afgrænsning Behov spiller en betydelig rolle i pensionens opsparingsfase såvel som i nedsparingsfasen. Med afsæt i et skattemæssigt perspektiv for opgaven, lægger vi dog primært vægten på at optimere nedsparingen ift. den størst mulige nettoudbetaling. Vi tager herunder ikke hensyn til behov for specifikke udbetalingsforløb. Vi har ydermere afgrænset os fra at analysere på forsikringer ifm. pension, idet fokus vil ligge på pensionens skattemæssige perspektiv ved opsparing og nedsparing. Vi har i analysens beregningseksempler forudsat, at kunderne er ugifte. Vi afgrænser os fra at analysere på skattemæssige muligheder og problemstillinger vedrørende ægtefæller og pension, skat, fradrag mv. herunder medarbejdende ægtefælle i VSO en. Beregningerne er simplificerede, idet der ikke er medregnet personfradrag i nettobetragtningerne. Dette forvrider ikke billedet af forskellen på de tre kundegrupper, idet personfradraget gælder for samtlige kundegrupper. Ratepension er efter skattereformen fradragsmæssigt synonym med ophørende livrente. Vi har i opgaven hovedsageligt brugt betegnelsen ratepension. Det er indforstået, at samme regler er gældende for ophørende livrente og rateforsikring. Vi har valgt at bygge opgavens regneeksempler udelukkende på rate- og kapitalpension i pengeinstitutter. Vi er opmærksomme på at vores nuværende ansættelsesforhold i et pengeinstitut kan synes at mindske opgavens objektivitet på dette punkt. Vi afgrænser os ikke desto mindre fra pensionsforsikring i livselskaber på baggrund af, at Side 7 af 95

8 pengeinstitutter som udgangspunkt har færre omkostninger forbundet med pensionsindskuddet. Den primære forskel er, at der ikke betales for depotsikring på rateog kapitalpensioner i et pengeinstitut. Dette er normalvist tilfældet i livselskaber, hvor der ydermere betales årlige administrationsomkostninger 1. Vi regner udelukkende 15 A ophørspension på ratepension, og ikke på rateforsikring eller livrente. 15 B sportspension har vi afgrænset os fra at behandle i opgaven. Vi mener ikke, at den er relevant for opgavens primære problembehandling. Vi regner ikke på livsvarige eller ophørende livrenter i analysen. Opgavens problembehandling vil udelukkende omhandle supplerende 2 opsparing på rate- og kapitalpension set ift. alternative opsparingsmiljøer. Opgavens mål er at belyse den optimale rådgivning til kunder, der som udgangspunkt kan dække opsparingsbehovet i pensionsmiljøet med kapital- og ratepension. Det er hermed ikke nødvendigt for løsningen af opgavens problem at medtage livrenten. Udbetalingen fra livrenter afhænger af kundens alder, køn og evt. helbredstilstand. Vi vil ikke kunne opstille en generel forudsætning for livsvarig livrente, der gør, at problembehandlingen på dette pensionsprodukt bliver sammenlignelig med de resterende beregningseksemplers. I analysen fokuserer vi kun på frie midler og friværdi i fast ejendom ved lønmodtagere. Det er gennem hele opgaven indforstået, at virksomhedsejere og selvstændige som udgangspunkt har samme muligheder som lønmodtagere for opsparing samt nedsparing, herunder i frie midler og friværdi. De erhvervsrelaterede kundegrupper har ikke desto mindre alternative opsparingsmuligheder. Vi har derfor ved disse kundegrupper valgt at fokusere på alternative opsparingsmiljøer samt nedsparingen i disse. Investeringsdelen, herunder risikoprofil og placeringsmuligheder, vil kun kort blive berørt. Vi har udeladt at analysere på opsparingens investering på trods af, at denne har betydning for opsparingens endelige værdi. Vi har valgt at sætte et skattemæssigt 1 Kilde: Livs- og pensionsforsikring s. 90 og 188 samt Personforsikring s Med supplerende menes individuelle pensionsindbetalinger ud over kundernes evt. pensionsordning via sit ansættelsesforhold. Side 8 af 95

9 perspektiv på opgaven, og vi er hermed mest interesserede i at vurdere nettoafkast, som vi udleder fra en standardiseret gennemsnitlig forventning til forrentning i samtlige opsparingsmiljøer. Vi forudsætter, at investeringen af de frie midler ikke indeholder aktier. Vi har afgrænset os fra lønmodtageres beskatning af aktier, grundet skattereformens få ændringer på området for denne kundegruppe. Vi har derfor simplificeret regneeksemplerne på frie midler til kun at være baseret på obligationsinvesteringer. I forlængelse heraf har vi forudsat, at afkastet på frie midler er fuldt ud skattepligtigt grundet lovforslaget L Vi antager, at bruttoafkastet ved en kombination af danske og udenlandske obligationer kan matche et afkast på en vækstorienteret puljeinvestering, der indeholder obligationer såvel som aktier. Regulering i andre offentlige ydelser end folkepensionen er ikke analyseret i opgaven. Vi har afgrænset os fra dette ud fra en antagelse om, at emnet vil bidrage med ringe analytisk værdi for opgaven, da fokus vil ligge på generelt selvforsørgende kunder. Problematikken omkring modregning i efterlønnen har vi ligeledes valgt at afgrænse os fra. Vi antager, at den kan undgås ved at opfylde 2-års reglen og ved samtidig at vente med at starte udbetaling på arbejdsgiverbetalte pensionsordninger til folkepensionsalderen er opnået. Derudover har skattereformen ikke ændret efterlønsproblematikken, og vi finder derfor ikke problemstillingen relevant for opgavens fokus på skattereformen. 2.4 Metodevalg Opgaven omhandler pensionsrådgivning til forskellige kundegrupper. Vi har opdelt kundegrupperne i 3: Lønmodtagere, virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende. Lønmodtageren er karakteriseret ved at være i et ansættelsesforhold. Lønmodtageren beskattes efter personskatteloven. Virksomhedsejeren er hovedaktionær i eksempelvis et ApS, A/S eller holdingselskab. Selskabet er en selvstændig juridisk enhed, og beskattes efter selskabsloven. 3 Kilde: d Side 9 af 95

10 Virksomhedsejeren er ligeledes en selvstændig enhed, og beskattes som lønmodtageren efter personskatteloven. Den selvstændige erhvervsdrivende driver enkeltmandsvirksomhed eller evt. I/S. Den selvstændige beskattes af virksomhedens indkomst i virksomhedsskatteordningen, herefter benævnt VSO. Definitionen på den selvstændige erhvervsdrivende er med udgangspunkt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt Vi benævner i opgaven kundegrupperne virksomhedsejere og selvstændige under fællesbetegnelsen erhvervsdrivende. Opgaven indledes med en beskrivende del, der omhandler reglerne for kapital- og ratepension samt livrente, både før og efter skattereformen. Herefter vil vi analysere på ændringernes betydning for de enkelte kundegrupper, og med afsæt heri analysere optimal opsparing og nedsparing. I forlængelse af nedsparing vil vi også analysere problematikker i nedsparingsperioden. I den sidste del af opgaven vil vi perspektivere rådgivningen af de enkelte kundegrupper på baggrund af analysen. Gennem hele opgaven vil vi løbende henvise til beregninger i regneark. I bilagene ligger sammendrag af disse beregninger. Derudover vil der være vedlagt en cd-rom med analysens bagvedliggende beregninger Kildekritik Vores kilder igennem opgaven er dels hjemmesider, artikler, lærebøger, samt internt materiale fra Sydbank. I vores litteraturliste vil der være en uddybende liste over samtlige kilder. Vi vurderer at alle kilderne er tidssvarende og relevante. Vi har forholdt os kritisk til samtlige kilder. Finansinvest vurderes som et fagligt og videnskabeligt tidsskrift, hvorfor denne kilde er meget valid. Vi vurderer at det også er gældende for og publikationen særlig 4 Kilde: d Side 10 af 95

11 indlån fra finansrådets medlemsnet. Modsat er sider som og artikler fra diverse aviser mere populistiske. Vi har brugt flere kilder fra Sydbank. Vi er opmærksomme på, at vi på trods af at materialet kommer fra vores arbejdsplads, stadig skal forholde os kritisk til kildens værdi. Vi vurderer kilden som subjektiv, men troværdig. 2.5 Struktur Opgavens struktur bygger på en beskrivende, analyserende og perspektiverende del. Den beskrivende del giver læseren baggrunden for skattereformen. Efterfølgende giver opgaven et indblik i reglerne for pension før og efter skattereformen. Den analyserende del belyser indledningsvist den generelle pensionsrådgivning af de forskellige kundegrupper. I forlængelse heraf analyserer vi på kundegruppernes fremadrettede optimale opsparing samt nedsparing. Opgaven byder afslutningsvis på en perspektiverende del, der opsummerer vores fremtidige pensionsrådgivning set i lyset af skattereformen. Gennem hele opgaven har Mette haft ansvaret for analysen omkring lønmodtagerne og de dertil hørende beregninger. Mette har derudover skrevet om skattereformen, pensionsrådgivning før skattereformen samt problematikker i nedsparingsperioden. Mette har hermed ansvaret for afsnit; 3, 4, 7.1, 8.1, 9 på nær afsnit og , 10.1 og 11. Lisa har haft ansvaret for analyserne omkring virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende og de dertil hørende beregninger. Derudover har Lisa skrevet om skattereformens ændringer på pensionsordninger samt det engelske resume. Lisa har hermed ansvaret for afsnit; 1, 5, 7.2 og 7.3, , og , 10.2 og 10.3, 12 og 13. Vi har gennem hele opgaven skrevet indledninger og konklusioner på samtlige afsnit sammen. Vi har gennem skriveprocessen løbende sparet med hinanden, for at opnå en rød tråd i opgaven. Side 11 af 95

12 3. Skattereformen Skattereformen blev fremsat d. 22. april 2009 med i alt 13 nye lovforslag. De 13 lovforslag indeholdt forskellige forslag til at højne danskernes incitament til at arbejde. Baggrunden for skattereformen var primært at mindske skat på arbejde, samt på længere sigt at reducere de økonomiske udfordringer i Danmark Baggrund for skattereformen Lavere skat på arbejde har i længere tid været på dagsordenen. Mangel på arbejdskraft har påvirket de danske virksomheders konkurrenceevne og fremtidsudsigter negativt. Især de seneste års mangel på arbejdskraft gør, at der er behov for en skattereform netop nu. Ønsket om lavere skat på arbejde udspringer af den høje marginalskat i Danmark. Det skal ift. tidligere bedre kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. I år 2009 betalte ca danskere topskat 6, hvilket betød omkring 62,8 % 7 i marginal indkomstskat for topskatteydere. Hertil kan ligges moms og afgifter, når pengene skal forbruges. Dette betyder, at den indirekte skat på arbejde marginalt ender på ca. 72 % 8. Sagt med andre ord får lønmodtageren 28 kroner og staten tager 72 kr., når indtægten forhøjes med 100 kroner. I forlængelse af dette opstår problematikker omkring sort arbejde, manglende incitament til at dygtiggøre sig, svækket global konkurrenceevne på højtuddannet arbejdskraft og lignende. Udover at løse problematikkerne søger skattereformen at indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig og enkel måde. De negative virkninger, som det hidtidige skattesystem gav anledning til, ønskes reduceret med skattereformen. Virkningerne har bl.a. været skævheder og arbitragemuligheder i 5 Den primære udfordring på lang sigt er udsigterne til faldende arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket bl.a. bunder i samfundets demografiske udvikling. Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s Kilde: d Se bilag 1 Skattetrappe lønmodtagere 8 Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s. 28 Side 12 af 95

13 skattesystemet. Disse skævheder og muligheder betød at en række økonomiske handlinger blev foretaget udelukkende på dette grundlag. Skattereformen har ydermere til formål at reducere danskernes gældsbyrde og øge motivationen til opsparing. En analyse fra den amerikanske centralbank viser, at Danmark er et af de lande, hvor husholdningerne har den største gældsbyrde. Når danskerne optager gæld, opnår de fradrag for renterne. De opnår herved en skattefordel, som er én af årsagerne til den store gældsbyrde. 3.2 Generelle ændringer ifm. skattereformen De realiserede lovforslag omhandler bl.a. ændringer på indkomstbeskatning, forskellige fradrag, personalegoder, værdipapir, oprettelses-, ind- og udbetalingsregler på pension samt energi- og miljøafgifter 9. De forskellige ændringer påvirker alle danskere i større eller mindre grad. Den lavere skat på indkomst vil påvirke alle. Virkningen er dog forskellig alt efter hvilket indkomstniveau, den enkelte er placeret i. Den lavere skat kommer til udtryk ved en reducering af topskattegrænsen, at mellemskatten afskaffes, at satsen for bundskat sættes ned og at beskæftigelsesfradraget forhøjes gradvist. Topbeskattede danskere betalte tidligere omkring 62,8 % i marginal indkomstskat. Fremover skal topskatteydere kun betale 56 % 10 i marginal indkomstskat. Den indirekte skat efter moms og afgifter vil dog være over 65 % 11. Fremadrettet vil der udelukkende være to statslige skatter, bundskat og topskat, hvor der tidligere var bundskat, sundhedsbidrag, mellemskat og topskat. Dette vil forenkle det danske skattesystem. En stor del af danskernes opsparing er placeret i boligen eller i en pensionsopsparing. Disse opsparingsformer er umiddelbart illikvide, hvilket gør det svært at imødekomme 9 Kilde: d Se bilag 2 Skattetrappe 2010 lønmodtagere 11 Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s. 7 Side 13 af 95

14 kriser, der skaber behov for likviditet. Værdien af rentefradraget bliver reduceret fra år I dag er fradragsværdien gennemsnitligt på 33,5 %. Reduceringen vil medføre, at fradragsværdien i år 2019 vil ende på gennemsnitligt 25,5 % 12. Der er indført et bundfradrag på kr. for ugifte og kr. for gifte 13. Bundfradraget medfører, at ægtefæller med et afdragsfrit 5,5 % fastforrentet obligationslån inkl. bidrag kun kan have en gæld på omkring 1,8 mio. kr. og stadig opnå den høje fradragsværdi på deres renteudgifter. Hvis kunderne derimod har et 1-årigt afdragsfrit rentetilpasningslån med en rente på 2,2 % inkl. bidrag, kan de være gældsat op til omkring 4,5 mio. kr. 14. Tanken er, at lavere skatteværdi af rentefradraget vil medføre større opsparing og reducere danskernes lyst til at stifte gæld i deres hus. I forlængelse af dette er der også indført et bundfradrag på kr. pr. person for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Bundfradraget fungerer således, at de første kr. af den positive nettokapitalindkomst altid vil blive beskattet med bundskat. Hensigten med bundfradraget er, at kunderne opnår en lempeligere beskatning af fri opsparing ift. tidligere. 3.3 Ændringer på pensionsområdet efter skattereformen På pensionsområdet blev der med skattereformen foretaget adskillige ændringer. Fradragsloft på ratepension og ophørende livrente på kr. Ændring af oprettelsesregler på både rate- og kapitalpension. Ændring af ind- og udbetalingsregler på rate- og kapitalpension. Alle SP-ordninger skal ophæves. 12 Kilde: d Der er dog ved indførslen af lavere fradrag på renteudgifter indarbejdet en garanti til husejerne. Garantien består af, at kunderne frem til år 2019 hvert år får mulighed for at få beregnet konsekvenserne ved skattereformen. Hvis kunden bliver dårligere stillet med skattereformen, vil de blive kompenseret kr. / 0,055 = kr., kr. / 0,022 = kr. Side 14 af 95

15 Skattereformen haft således haft stor indflydelse på pensionsområdet. Overordnet er der sket en forenkling i reglerne for pension. Fradragsloftet på kr. for indbetalinger på ratepension og ophørende livrente vil påvirke mange. Fradragsloftet er gældende fra år 2010, og er samlet set for indskud både gennem arbejdsgiveradministrerede, arbejdsgiverbetalte og private ordninger. Formålet med dette fradragsloft er bl.a. at forenkle reglerne omkring indskud på ratepensioner og ophørende livrenter. Derudover har fradragsloftet også til hensigt, at få flere til at spare op i frie midler. Det blev i sommeren 2009 muligt at hæve sin SP-opsparing. Det er efterfølgende blevet pålagt alle, at de senest 30. april 2010 skal have deres SP-opsparing ophævet. Alt i alt har det været regeringens formål med skattereformen at lempe skatten for alle samfundslag, øge incitamentet til arbejde, mindske mulighederne for skattearbitrage samt forenkle skattesystemet. Der er ikke desto mindre sket enkelte ændringer, der har gjort særlige områder mere komplicerede. De vil blive analyseret senere i opgaven. 4. Pensionsordninger før skattereformen Som det fremgik af ovenstående afsnit har skattereformen ændret væsentligt på pensionsområdet. Vi vil i dette afsnit belyse de overordnede regler for pensionsopsparing før skattereformen trådte i kraft 1. januar Enkelte af disse regler er stadig gældende i år 2010, men vi har valgt overordnet at gengive reglerne før skattereformen som værende fortidige 15. I det efterfølgende afsnit 5 vil vi præcisere de konkrete ændringer efter skattereformen. 4.1 Kapitalpensioner før skattereformen Kapitalpensioner kunne oprettes af alle, der endnu ikke havde nået efterlønsalderen. Ordningen kunne oprettes privat og i et ansættelsesforhold, med både arbejdsgiveren og 15 I opgavens beskrivende del har vi beskrevet regelsættene for kapital- og ratepension, som er hentet fra finansrådets publikation Særlig indlån. Side 15 af 95

16 kunden som indbetaler 16. Hvert år var det muligt at indskyde et maksimum beløb, der samlet dækkede over alle private- og arbejdsgiverordninger. Maksimum beløbet indeksreguleredes hvert år efter pensionsbeskatningslovens 16 17, og var i år kr. efter AM-bidrag. Kunden havde mulighed for frit at ændre indbetalingerne fra år til år. Indskuddet på kapitalpensionen var fradragsberettiget til og med mellemskatten dvs. ca. mellem 38,5 % - 44,5 % 18. Indskuddet skulle kunne indeholdes i kundens personlige indkomst, da fradraget ikke kunne overføres til ægtefællen eller fremføres til efterfølgende indkomstår. Kapitalpensioner oprettet før 1. maj kunne udbetales når kunden var fyldt 60 år. Ordninger, der var oprettet efter skæringsdatoen, kunne tidligst udbetales ved opnået efterlønsalder. Efterlønsalderen afhang af kundens fødselsdato, men lå mellem år. Udbetalingen kunne senest ske, når kunden fyldte 70 år. Når pensionen blev udbetalt i en af ovenstående situationer, skulle der betales 40 % i afgift. Pensionen blev udbetalt i én stor sum, men det var fra juni 2004 muligt at få deludbetalinger fra ordningen. Når først der var udbetalt fra en kapitalpension, var det ikke muligt at foretage indbetaling med fradragsret igen. 4.2 Ratepension før skattereformen Reglerne for ratepension før skattereformen var de mest komplekse af de forskellige pensionsordninger. Ratepensioner kunne oprettes af alle, der endnu ikke havde nået efterlønsalderen. Ordningen kunne oprettes privat og i et ansættelsesforhold, med både arbejdsgiveren og kunden som indbetaler. Ordningen var underlagt 5-årsreglen, der bandt udbetalingen i 5 år fra oprettelse. Der gjaldt ingen beløbsgrænser for indbetalinger på ratepensionen så længe kunden ikke havde nået efterlønsalderen. Alt efter beløbets størrelse var der forskellige muligheder for, hvordan pengene skulle indbetales og 16 På private ordninger indbetaler kunden. På arbejdsgiverordninger indbetaler kunden alene eller arbejdsgiver alene, eller hvor begge indbetaler samme. Alle ordningerne administreres af arbejdsgiver. 17 Kilde: d Se bilag 3 Skattetrappe 2009 lønmodtagere pensionsmidler 19 Som følge af velfærdsreformen fra juni Side 16 af 95

17 fradrages 20. Det afhang af, om der var tale om et engangsindskud eller en løbende indbetaling. Indskuddet på ratepensionen var fradragsberettiget i kundens personlige indkomst til og med topskatten, dvs. mellem 38,5 % - 59,5 % 21. Indskuddet behøvede ikke at kunne indeholdes i kundens personlige indkomst, da fradraget kunne overføres til ægtefællen 22. Hvis kunden var ugift, og ikke kunne videregive fradraget, var der mulighed for at fordele fradraget over de næste 10 år. Ifm. oprettelse af en ratepension i privat regi var der særlige muligheder for indbetalinger og fradrag på ratepensionen. På en privat ordning var det uden videre muligt at indskyde og fradrage op til opfyldningsfradraget på kr. i år Hvis kunden ønskede at indskyde mere end dette beløb, var der forskellige muligheder. Hvis kunden indbetalte løbende over opfyldningsfradraget skulle indbetalingens længde aftales i kontrakten. Hvis kunden ønskede at indbetale i eller over 10 år, blev indbetalingen fratrukket i den personlige indkomst fuldt ud hvert år. Hvis indbetalingen i perioden ikke opfyldte aftalen i min. 10 år, ville der ske efterbeskatning 23. Hvis kunden ønskede at indbetale over opfyldningsfradraget i mindre end 10 år, blev fradragsretten fordelt over 10 år med 1/10 hvert år. Hvis fradragsbeløbet var mindre end opfyldningsfradraget, havde kunden ret til at fratrække op til opfyldningsfradraget. Der kunne dog ikke fratrækkes et beløb, der oversteg den reelle indbetaling. Hvis kunden derimod indbetalte til pension gennem sin arbejdsgiver, var der større frihed med hensyn til fastsættelse af de årlige indbetalinger og periodens længde. Ved arbejdsgiverordninger kunne kunden få fuld fradragsret for indskuddet i det aktuelle indkomstår. På denne måde undgik kunden også efterbeskatning, hvis indbetalingerne blev nedsat eller ophørte inden 10 år efter oprettelse af en ordning, hvor der blev indbetalt mere end opfyldningsfradraget. 20 Se bilag 4 Fradragsregler pension Se bilag 3 Skattetrappe 2009 lønmodtagere pensionsmidler. 22 Fradraget for indskud på ratepension kunne overføres mellem ægtefæller. Topskatten blev beskattet ved den ægtefælle, der havde den højeste indkomst, og hermed benyttede fradraget. 23 Efterbeskatningen bestod af 6 % pr. år siden det første fradragsår. Side 17 af 95

18 Hvis kunden ønskede at indbetale på en ratepension efter opnået efterlønsalder, var der kun mulighed for dette i form af en tillægskonto til en allerede oprettet ordning. Tillægskontoen var ikke underlagt de samme oprettelsesregler som hovedkontoen, hvis de var oprettet i samme pengeinstitut. Dette betød at tillægsordningen ikke var bundet i 5 år. Når kunden nåede efterlønsalderen, blev der beregnet en 60-års-værdi for den enkelte ratepension. Den såkaldte tillægsværdi udgjorde en sum, der udledtes på baggrund af kontoens indestående ved det fyldte 60 år samt fremtidige aftalte indbetalinger. Halvdelen af summen var det beløb, som kunden fremover havde lov til at indskyde, som tillæg til moderkontoen. Hvis der efter kundens fyldte 60 år skete ændringer i de fremtidige aftalte indbetalinger, blev 60-års-værdien genberegnet. For selvstændige erhvervsdrivende var der mulighed for at oprette en 30 %-ordning. De kunne indskyde op til 30 % af årets overskud før renter 24 i deres virksomhed på en ratepension og få fradrag for indbetalingen i samme indkomstår. Hvis der blev indbetalt mere, ville fradraget blive overført til det efterfølgende indkomstår. På denne måde kunne de selvstændiges indskud på ratepension variere fra år til år, alt efter hvordan virksomheden præsterede. Beløbet blev betegnet som de selvstændiges opfyldningsfradrag, hvorfor det personlige opfyldningsfradrag ikke kunne benyttes samtidig. Ved siden af 30 %-ordningen kunne de selvstændige indgå 10-årige aftaler og lave engangsindskud. For erhvervsdrivende, der havde drevet virksomhed i mindst 10 år af de foregående 15 år, var det muligt at oprette en ophørspension. Dette var en pension med særlige vilkår, en såkaldt 15 A ordning. Den blev brugt ifm. salg af virksomheden. Én af oprettelsesreglerne var, at virksomhedens drift ikke overvejende måtte have omfattet udlejning af fast ejendom eller besiddelse af værdipapirer. Beløbet der blev indskudt på ordningen måtte ikke overstige den skattemæssige fortjeneste ved salg af virksomheden, og der kunne i år 2009 maks. indskydes kr.. Fradraget for indskuddet blev givet fuldt ud i det enkelte indbetalingsår. Oprettelse af ordningen kunne tidligst ske 5 år inden opnåede efterlønsalder %-grundlaget udregnes af revisor, idet der også skal tages højde for kursreguleringer mv. Side 18 af 95

19 Der var ikke nogen maksimumalder for oprettelse. Derudover kunne ordningen blive stående så længe kunden ønskede dette. I princippet kunne kunden dø med ordningen og gøre den til en del af arveplanlægningen 25. Den generelle regel for udbetaling af ratepension var i rater over mindst 10 år. Udbetalingen kunne starte når kunden havde opnået efterlønsalder, dog tidligst 5 år efter ratepensionen var oprettet grundet 5-årsreglen. Der kunne ikke startes udbetaling i et kalenderår, hvor der var sket indbetaling. Ratepensionen skulle være færdigudbetalt i det kalenderår, hvor det var 25 år siden at kundens efterlønsalder var opnået. Dette var ikke gældende for ophørspension. Ratepensionens udbetaling blev tillagt den personlige indkomst, hvor der skulle betales mellem 38,5 % og 59 % i skat. 4.3 Livrente før skattereformen Livrenten mindede på enkelte måder om ratepensionen. Ideen bag ordningen var dog anderledes. Livrenten kunne ikke oprettes i pengeinstitutter, men kun i pensionskasser, liv- og forsikringsselskaber. Livrenten startede udbetaling på udløbsdatoen, og fortsatte herefter udbetaling, så længe den pensionsberettigede kunde var i live. Det var således kunder, som levede længere end det forventede gennemsnit, der havde størst udbytte af livrenten. Livrentens udbetaling fastsættes ud fra den indbetalte præmie samt livselskabets forventning til kundens gennemsnitlige levealder 26. Hvis kunden faldt bort inden udbetalingen startede eller efter få års udbetaling, ville den resterende opsparede værdi blive i selskabet i stedet for at gå til kundens arvinger. Pengene blev i begge tilfælde brugt til at opretholde udbetalingerne til de kunder, der 25 Hvis en kunde i levende live skulle have ordningen udbetalt og kunden betalte topskat, skulle der betales 59 % i marginalskat. Herefter skulle arvinger betale 15 % i arveafgift af det udbetalte beløb, der måtte være tilbage efter kundens død. Hvis kunden derimod ikke fik pengene udbetalt i levende live, skulle arvingerne kun betale 40 % i afgift og herefter 15 % i arveafgift. Der var altså en skattebesparelse ved at lade pengene stå på pensionsordningen, hvis kunden ikke havde behov for dem d Side 19 af 95

20 levede længere end gennemsnittet. Det var muligt at tilknytte en ægtefælledækning, der ved kundens død blev udbetalt til ægtefællen, indtil dennes død. Der kunne endvidere tilknyttes garantier. Garantien var modsat ægtefælledækningen tidsbegrænset. Ægtefælledækningen eller garantien kom først til udbetaling i året for afdødes aftalte udbetaling. Udbetalingstidspunktet kunne tidligst være ved opnået efterlønsalder, og fortsatte livsvarigt. Der var også mulighed for ophørende livrente. Den ophørende livrente blev udbetalt i eksempelvis 10 år. Indbetalings- og fradragsregler på livrenten var de samme som for ratepensionen. Den ophørende livrente var helt sammenlignelig med ratepensionen, bortset fra oprettelsestidspunktet. Livrenter kunne oprettes efter det fyldte 60 år, og havde hermed en fordel ift. rate- og kapitalpensioner. Ydermere var livrenten ikke underlagt en bindingsperiode ved nyoprettelse. Modsat ratepensionen kunne der startes udbetaling straks efter oprettelse. 15 A ophørspension kunne også tegnes som livrente. Her var der ligeledes ingen bindingsperiode. 4.4 Ligheder mellem kapital-, ratepension og livrente før skattereformen I ovenstående har vi belyst reglerne for de enkelte pensionsopsparinger. Vi vil nu belyse lighederne mellem dem. Alle pensionsordninger var kreditorbeskyttede. Dog kunne der være undtagelser ved konkurser. Såfremt kunden havde indbetalt forholdsmæssige store beløb inden for de seneste 3 år fra fristdagen for konkursen, kunne konkursboet kræve det for meget indbetalte retur. Beskatning af afkastet i pensionsmiljøet var 15 %. Ved år med negativt afkast blev PAL-skatteværdien på tabet fremført til næste år og trukket fra i beregningsgrundlaget for PAL-skatten. Side 20 af 95

21 Kunderne kunne bestemme en eller flere begunstigede til ordningerne i tilfælde af død. Pensionsordningerne blev herved kanaliseret uden om dødsboet, og ville ikke tilfalde dødsboets evt. kreditorer. De efterladte fik også midlerne hurtigere, når disse gik uden om boet. Fordelen ved begunstigelse var endvidere, at kunden selv udvalgte personen, der skulle sikres i tilfælde af dennes død. Der gjaldt særlige regler for hvilke personer, der kunne begunstiges 27 : Nærmeste pårørende var nedenstående personer i prioriteret rækkefølge. o Ægtefælle o Samlever, hvis begunstigelsen fulgte reglerne efter 1. januar o Livsarvinger o Arvinger iht. testamente o Arvinger iht. arveloven Fraskilt ægtefælle. Samlever og dennes livsarvinger. Adoptivbørn. Stedbørn og deres livsarvinger. Der var flere forskellige muligheder for at samle sine pensionsordninger. Hvis kunden havde flere pensionsordninger af samme skattekode, kunne disse sammenlægges. Selvom den ene pensionsordning var i et tidligere ansættelsesforhold, var der som regel mulighed for at ændre ordningen til en privat ordning. Derudover var det i særlige tilfælde muligt at ændre eller lægge ordninger sammen, selvom de ikke var samme skattekode. Hvis der var tale om en kapitalpension (skattekode 3), kunne denne ændres til en ratepension (skattekode 2) eller livrente (skattekode 1) og en ratepension til en livrente, men aldrig den modsatte vej. Kunderne kunne således gå fra skattekode 3 mod 1. I tilfælde af skilsmisse beholdt kunderne hver sine opsparinger. Der kunne være tilfælde, hvor indbetalingen til den ene ægtefælles pension, eksempelvis grundet 27 Kilde: Særlig indlån Ratepension, afsnit 9.3. Side 21 af 95

22 fradraget, var lagt større end den anden ægtefælle. I disse tilfælde kunne pensionerne blive delt mere ligeligt. Ved deling blev der taget udgangspunkt i kundernes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund. Dvs. den part med den højeste stilling og/eller uddannelsesniveau fik forholdsvis mere af den samlede pensionsopsparing. Udover udbetaling i den 3. alder kunne opsparingerne blive udbetalt ved død eller varig nedsat arbejdsevne. Kapitalpensionen kunne udbetales før tid ved livstruende sygdomme eller ved børnepasningsorlov. I alle tilfældene skulle der betales samme afgift eller skat, som ved udbetaling i den 3. alder. Hvis pensionen blev udbetalt før opnået efterlønsalder og ikke grundet ovenstående tilfælde, betalte kunden 60 % i afgift. 5. Skattereformens ændringer på pensionsordninger Vi vil i dette afsnit præcisere ændringerne på pensionsområdet set i lyset af skattereformen 28. De tidligere ligheder mellem de forskellige pensionsordninger er fortsat gældende. Overordnet er der tale om en forenkling af reglerne for kapital- og ratepension. Forskellen til de tidligere regler på pension er størst på ratepensionen. Ændringerne er med hensyn til oprettelsesregler, ind- og udbetalingsregler, men også på fradragsfordelingsregler. Efter skattereformen opdeles livrenter fradragsmæssigt i ophørende og livsvarige, hvor den ophørende fremover klassificeres under fradragsloftet sammen med ratepensionen. Den livsvarige livrente er nu det eneste alternativ til pensionsopsparing over kr. årligt med fradrag i topskatten. 5.1 Kapitalpension Kapitalpensionen er med skattereformen ændret ift. oprettelsesregler, og kan pr. 1. januar 2010 oprettes senest 15 år efter opnået efterlønsalder 29. For kunder, der i dag 28 De ændrede regler er beskrevet på baggrund af Tillæg til Særlig Indlån. 29 Velfærdsreformen, som blev vedtaget i år 2006, indebærer at efterlønsalderen fra år 2019 til år 2022 løbende bliver reguleret fra 60 år op til 62 år. Folkepensionsalderen hæves samtidig i perioden 2024 til Side 22 af 95

23 er mellem 60 år og 74 år, betyder dette nye muligheder. I forlængelse af denne lempelse er der ydermere vedtaget en ændring ift. indskud med ret til fradrag. Pr. 1. januar 2010 kan der foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpension, på trods af, at der tidligere er sket hel eller delvis udbetaling på kapitalpensionen. Der er dog siden vedtagelsen af skattereformen fremsat lovforslaget L 208, der vil fremover vil forhindre ovennævnte, såfremt det bliver vedtaget 30. Med skattereformen er kapitalpensionens udbetalingsalder pr. 31. maj 2009 ændret til senest 15 år efter opnået efterlønsalder. Dette har været en fordel for kunder, der har nærmet sig 70 år i 2009, og som har haft store kurstab og hermed lave depotværdier. Endnu en ændring er, at kapitalpensioner pr. 1. juli 2009 kan 41 overføres til en ratepension efter opnået efterlønsalder. Generelt har skattereformen medført en lempelse i reglerne for kapitalpension, som er blevet mere fleksibel hvad angår såvel opsparing som nedsparing. Maks. indskud er uændret kr. efter AM-bidrag i år Indskuddet giver fremover kun fradrag i bundskatten, da mellemskatten er fjernet med skattereformen. Reelt er der tale om en fradragsværdi på kun 37,3 % 31 i en gennemsnitskommune. Hvis dette holdes op mod en afgift på 40 % ved udbetaling, har kapitalpensionen umiddelbart mistet sin attraktivitet. Vi vil senere i opgaven vurdere, om dette er tilfældet. 5.2 Ratepension Reglerne for ratepension er ændret radikalt med skattereformen. Generelt er der tale om en lempelse, idet oprettelses-, indbetalings- og udbetalingsreglerne er gjort mere fleksible og enkle. Det er reelt kun fradragsmæssigt, at der er sket en begrænsning i form af fradragsloftet på kr. for årlig indbetaling. Formålet med fradragsloftet er at målrette skattebegunstigelsen af pensionsopsparingen til reel forsørgelse i den fra 65 år til 67 år. Kilde: d , se også bilag 5 velfærdsreformen. 30 Kilde: d Se bilag 6 Skattetrappe 2010 lønmodtagere pensionsmidler Side 23 af 95

24 alder. Fradragsloftet sikrer hermed, at pensionsindbetalingerne med skattearbitrage til formål, bliver reduceret. Fradragsloftet omfatter ratepension, rateforsikring og ophørende livrente med eller uden garanti. Alle tre opsparingsformer skal fra år 2010 ses under ét, og der skelnes desuden ikke fradragsmæssigt mellem private- og arbejdsgiverordninger mere. Arbejdsgiverordninger går dog forud for privatordninger. Loftet er personligt, og det kan således ikke overføres mellem ægtefæller. Hvis loftet overskrides er der 3 muligheder med hensyn til det overskydende beløb, der er indbetalt på ratepensionen. 1. Beløbet kan tilbagebetales uden afgift 2. Beløbet kan overføres til en livsvarig livrente 3. Beløbet kan blive stående på ordningen uden fradrag, og udbetales skattefrit efter krone-til-kroneprincippet. Sidstnævnte løsning er ikke fordelagtig, idet der løbende skal betales PAL-skat af afkastet. Ved udbetaling bliver det akkumulerede afkast også beskattet som personlig indkomst. Der vil således være tale om en dobbeltbeskatning. Oprettelse af nye ordninger kræver kendskab til eksisterende aftaler, idet bestående aftaler vil reducere fradragsloftet, hvis de ikke er bragt fuldt til fradrag. Der er udfærdiget overgangsregler omkring problematikken. Overgangsreglerne kan overordnet deles op i 3 kategorier. Arbejdsgiver rateordninger Private rateordninger oprettet før 22. april 2009 Private rateordninger oprettet i perioden 22. april december 2009 På arbejdsgiverordninger skelnes der ikke mellem aftaler der er indgået før eller efter 22. april Dette bunder i, at arbejdsgiverordninger også før skattereformen var fleksible mht. samspillet mellem indbetalingsaftalen og fradraget. Kunderne har på arbejdsgiverordningerne fået fuldt fradrag for indskud i samme år, som de har indskudt. Side 24 af 95

25 Overgangsreglerne omfatter hermed kun fremtidige indbetalinger, der ved overskridelse af fradragsloftet skal behandles i henhold til de tidligere nævnte 3 muligheder. På private ordninger skelnes der mellem gamle aftaler og aftaler, der er indgået i overgangsperioden fra 22. april 2009 til 30. december Der skelnes, idet overgangsperioden ikke skulle give mulighed for at spekulere i en omgåelse af reglerne. De gamle 10-årige aftaler, der ikke er opfyldt endnu, kan efter skattereformen nedsættes eller slettes uden efterbeskatning. Hvis den 10-årige aftale er oprettet i overgangsperioden, kan den dog ikke nedsættes eller slettes indenfor den 10-årige periode uden efterbeskatning. Aftaler under 10 år og engangsindskud differentieres ligeledes ift. oprettelsesdatoen. Gamle aftaler om indbetaling under 10 år, hvor sidste indbetaling falder senere end år 2009, er underlagt fradragsloftet. For at opnå fuldt fradrag fremover, skal disse aftaler opdeles, så beløb over kr. indsættes på livsvarig livrente. Gamle engangsindskud, der ikke er bragt til fuldt fradrag i år 2009, opdeles i fradragsfordelingsbeløb over og under kr.. Hvis fradragsfordelingsbeløbet overstiger kr. har kunden uændret fradrag, indtil indskuddet er bragt til fuldt fradrag. Kunden kan ikke indskyde yderligere på ratepension med fradrag, før fradragsfordelingsperioden på det tidligere indskud er overstået. Hvis fradragsfordelingsbeløbet er under kr., kan kunden vælge at fradrage op til kr. eller fortsætte med 1/10-fradrag eller opfyldningsfradrag. Aftaler om indbetaling under 10 år og engangsindskud, der er indgået i overgangsperioden, mister fremtidige fradragsfordelingsbeløb medmindre 9/10-dele af indskuddet i år 2009 overføres til en livsvarig livrente. For aftaler under 10 år gælder det fremover, at disse skal opdeles, så indbetalinger over kr. indbetales på livsvarig livrente. Selvstændige erhvervsdrivende undgår fradragsloftet frem til De kan således i perioden stadig benytte sig af 30 %-reglen, hvor 30 % af årets overskud før renter kan indsættes på ratepension med fuldt fradrag i samme år. De selvstændige erhvervsdrivende har ydermere mulighed for at indsætte kr. på en Side 25 af 95

26 arbejdsgiverratepension, hvis de samtidig er lønmodtager i en anden virksomhed. Pensionsordninger, der indgår i kollektive overenskomster der er indgået før 22. april 2009, bliver først omfattet når overenskomstperioden udløber. Det er dog en betingelse, at der i overenskomsten er specificeret en pensionsindbetaling til ratepension, og ikke kun til pension generelt. En væsentlig lempelse ligger i ophævelse af tillægsmuligheden på ratepension. Ophævelsen er en konsekvens af, at aldersgrænsen for oprettelse af ratepension pr. 1. juli 2009 er ændret til 15 år efter opnået efterlønsalder. Dette skaber nye muligheder for kunder over 60 år. Med ophævelsen af tillægsmuligheden er ratepensioner blevet langt mere fleksible. Det er ikke kun ift. oprettelsen, men også ift. mulighed for udbetaling. Pr. 1. juli 2009 ophørte den såkaldte 5-års regel, der tidligere begrænsede udbetaling efter oprettelse af en ratepension. Reglen vil stadig gælde ophørspension 15 A, hvis denne er oprettet som ratepension eller rateforsikring Livrente De livsvarige livrenter er fradragsmæssigt uændrede efter skattereformen, idet indskud på denne opsparingsform stadig er ubegrænsede. Dette gør den livsvarige livrente til den eneste mulighed for at opnå fradrag i topskatten ud over kr. i årligt indskud på ratepension 33. Den livsvarige livrente henvender sig dog til en mere snæver målgruppe ift. ratepensionen. Dette er grundet den livsvarige livrentes specielle opbygning og udbetaling. Det solidariske princip ved død kan afskrække mange fra at tegne livsvarige livrenter i deres rå form. Produktet har efter skattereformen gennemgået en produktmæssig forandring, og de fleste liv- og forsikringsselskaber udbyder nu livsvarige livrenter med depotsikring. Den markante forskel til den tidligere livsvarige livrente i sin rå form er, at kunden ved død 32 Ophørspension kan også oprettes som livrente. 33 Ophørspension 15 A er dog også holdt uden for fradragsloftet, men kan kun oprettes af erhvervsdrivende. Side 26 af 95

27 kan begunstige en, der får den opsparede værdi, nøjagtig som ved en ratepension. Den begunstigede skal således ikke længere vente med at få livrentens værdi. Depotsikringen udgøres af en ratepension, der tegnes sammen med den livsvarige livrente. Hvis kunden i forvejen har opbrugt sit loft på kr. vil depotsikringen blive tegnet som en skattekode 3, kapitalpension. Præmien til depotsikringen vil variere afhængigt af kundens køn, alder samt vilkår for oprettelse af livrenten. Hvis præmien for depotsikringen er tilstrækkelig stor, gør det livrenten omkostningstung. Ydermere kan fradragsværdien ved indskuddet ske at blive reduceret. Hvis depotsikringens præmie er tegnet som skattekode 3, giver den kun fradrag i bundskatten. På trods af omkostningerne kan den livsvarige livrente med depotsikring stadig være den rigtige løsning for mange kunder. Den henvender sig til kunder, der kan udnytte fradraget i topskatten og/eller tænker i arveplanlægning eller nødvendig opsparing til den 3. alder. 6. Delkonklusion beskrivende del Baggrunden for skattereformen var et overordnet ønske om at øge danskernes incitament til at arbejde. Udfordringen ved det hidtidige skattesystem var især den marginale indkomstskat på ca. 62,8 %. Dette problem har regeringen forsøgt at løse med skattereformens ændringer på indkomstbeskatningen. Grænsen for topskat er hævet, og marginalskatten er nedsat til ca. 56 %. Et yderligere formål med skattereformen var, at reducere skævheder og arbitragemuligheder. Hensigten var også at reducere danskernes gældsbyrde og øge motivationen til opsparing i frie midler. Dette betyder, at rentefradraget fremover bliver reduceret gradvist. Der blev endvidere indført et bundfradrag for afkastbeskatning af frie midler, der tidligere var topbeskattede. På pensionsområdet blev der indført en række ændringer, hvor fradragsloftet på ratepensioner og ophørende livrenter må siges at være den mest markante. Side 27 af 95

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 200 Bilag 16 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 20. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter Side 1 af 6 En pensionsordning med løbende udbetalinger omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland 1 Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen 2016 vedrørende

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Telia pensionsordning. Pension

Telia pensionsordning. Pension Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt Skatteudvalget L 200 - Bilag 11 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

FÅ EKSTRA. plus på kontoen I DIN ALDERDOM. PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

FÅ EKSTRA. plus på kontoen I DIN ALDERDOM. PlusPension giver dig opsparing for alle pengene FÅ EKSTRA plus på kontoen I DIN ALDERDOM PlusPension giver dig opsparing for alle pengene PLUSPENSION hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Forslag Vedtagelse af ny lov om pensionsbeskatning, herunder særligt ændring af aldersopsparingen, medfører, at

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL. 17.00 Pkt. 4.1 Redegørelse for gennemførelse af nye, forbedrede pensionsordninger efter pensionsvalget i 2006, fremsat af Hans Hagen Redegørelse,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret. Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.

Læs mere