Forslag til Finanslovsforhandlinger for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Finanslovsforhandlinger for 2015"

Transkript

1 Forslag til Finanslovsforhandlinger for 2015 Gunde/BAT den 15. august 2014 Indledning Fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet skal vi hermed præsentere et par forslag, som kan indgå i de kommende finanslovsforhandlinger. Forslagene ligger indenfor emnerne social dumping, bolig-job, energirenovering og arbejdsmiljø. I BAT håber vi, at disse forslag vil komme i spil under de kommende måneders forhandlinger. I BAT står vi naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer, oplysninger og drøftelser i forhold til nedenstående forslag. A: Social Dumping 1) Hæv de øremærkede bevillinger til Skat, Arbejdstilsynet og Politiet De ekstra bevillinger på Finanslovene for 2012 og 2013 til Skat, AT og Politiet, som videreførtes i finansloven for 2014 og 3 år frem har virket. De ekstra midler til de tre myndigheder, har givet et kolossalt kontrolløft, og antallet af sager taler sit eget tydelige sprog. Myndighedssamarbejdet er desuden blevet styrket, hvilket i sig selv også har haft en positiv effekt. Med de efterreguleringer som Skat har foretaget, så er det ikke længere en udgift, men derimod en indtægt for staten. Desuden er der den præventive effekt af øget kontrol, som man må formode, er den største effekt af den øgede indsats. I forsommeren ændrede Skat det såkaldte Styresignal i forhold til arbejdsudleje og arme-ben. En ændring som vi i BAT er særdeles meget imod, finder helt uforståelig og som giver ekstra arbejde til Skats medarbejdere i forhold til bekæmpelsen af social dumping. Det gør det fordi de nu skal vurdere hvert enkelt tilfælde af arbejdsudleje. Før placerede man blot arbejdsgiveransvaret ét sted! Alene af den grund er det kun ret og rimeligt at flere penge øremærkes til Skat, hvis regeringen og et flertal i Folketinget ønsker at bevare indsatsniveauet overfor social dumping. BAT foreslår ekstra 50 millioner kr. årligt til AT, Skat og Politiet. 2) Indfør Kædeansvar. Med Håndhævelsesdirektivet er det besluttet, at der i Danmark, indenfor bygge- og anlægsbranchen, skal indføres et kædeansvar. Indførelsen af dette kædeansvar bør efter BAT s bedste overbevisning ske inden, at vi måske får en anden regering. Håndhævelsesdirektivets krav til et kædeansvar er ikke særlig vidtgående, og det er et minimumsdirektiv. Imidlertid er EU s retstilstand på området meget mere vidtgående end direktivets minimumsbestemmelser. I Wolff og Müller dommen har EU Domstolen tilkendegivet, at det tyske kædeansvar ikke er i strid med 1

2 traktatgrundlaget. Den tyske kædeansvarsordning er den mest vidtgående af de 8 modeller, der er i de 8 EU-lande, som har kædeansvar. Derfor skal vi gå efter den tyske model, når vi alligevel skal indføre kædeansvar i Danmark. Baggrund og model for kædeansvar Igennem de seneste 15 år har vi oplevet, at mange lønmodtagere indenfor byggeog anlægsbranchen snydes for deres løn, pension, feriepenge, SH og overtidsbetaling af den virksomhed, de er ansat i. Typisk er disse virksomheder et enkelt led i en værdikæde af underentrepriser, som udgår fra hovedentreprenøren og i nogle tilfælde helt ned til arme/ben -virksomheder. Også det offentlige snydes for penge. Moms og indkomstskat er de to mest tydelige, og derfor indførte Folketinget også en lovgivning, som gav os den omvendte moms. Man kan således sige, at den omvendte moms er et forudgående kædeansvar. Også i overenskomsterne, med eksempelvis Dansk Byggeri, er der et kædeansvar for ikke afholdte feriepenge. Hvis en virksomhed ikke har udbetalt feriepenge, så kan forbundet hente dem i virksomhedens organisation, i dette tilfælde Dansk Byggeri. Her er der altså tale om, at medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeri indgår i et kollektivt kædeansvar i forhold til den enkelte virksomheds feriepengeforpligtigelse. For at imødekomme, at nogle virksomheder systematisk kan snyde med løn og med betalinger til det offentlige, bør der indføres et kædeansvar, således at det øverste led i en entreprisekæde (hovedentreprenøren), kan holdes ansvarlig for eventuelle underentreprenørers forsømmelser. Det er ikke et ukendt fænomen i byggeriet, at det øverste led i en entreprisekæde, hovedentreprenøren, har ansvaret overfor kunden i forhold til, at byggeriet eller opgaven leveres til tiden, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris. Der har man allerede påtaget sig ansvaret for eventuelle underentreprenørers svigt, forsømmelser og dårligt udført arbejde. For at få ryddet op i en branche, som bliver mere og mere betændt, hvor snyd, svindel og bedrag er blevet systematiseret, skal der straks indføres et kædeansvar inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Hvem kan gøres ansvarlig? I BAT mener vi, at de, der kan gøres ansvarlige i forhold til et kædeansvar, skal være juridiske personer, der er registreret som en virksomhed. Hvis en virksomhed entrerer med en anden virksomhed til at udføre en opgave i en underentreprise, så skal opdragsgiveren kunne holdes ansvarlig for underentreprenørens forsømmelser. BAT mener således ikke, at private husejere skal kunne holdes ansvarlige i forhold til denne lovgivning. De vil typisk ikke have mulighed for at have viden og indsigt i overenskomstmæssige forhold, og derfor være en udenforstående 3. part i forhold til det ansvar, som de skulle kunne idømmes. 2

3 Man skal kunne rette sit krav til ethvert led i kæden i opadgående retning. For at forenkle tingene mest muligt vil det imidlertid være absolut bedst, om kædeansvaret også kan rettes imod det øverste led i kæden umiddelbart, uanset hvor i kæden en manglende løn eller skat er forekommet. Hovedentreprenøren må tage ansvaret for hele kæden. Hvad kan man gøres ansvarlig for? Overfor det offentlige må det naturligvis være op til det offentlige selv at beslutte - men skat, moms, eventuelle bøder i forhold til Arbejdstilsynet eller andre må være de væsentligste elementer. Hvad angår arbejdstagerne, så skal det være den aftalte løn og de betalinger, som kan sidestilles med løn, og som udregnes på baggrund af den aftalte timeløn. Det er pension, feriepenge og SH, men det kan også være sygedagpenge, barsel eller andet, som er indeholdt i overenskomsten, og som derfor vil være gældende for de overenskomstdækkede virksomheder. Bod tilkendt for brud på overenskomsten, skal også indeholdes i kædeansvaret. Et krav om kædeansvar skal kunne gøres gældende fra det tidspunkt, hvor lønnen skulle være udbetalt, eller hvor skat, moms m.v. skulle være indbetalt til de offentlige myndigheder. I mange tilfælde, når det gælder manglende løn, vil det dog som regel komme an på en afgørelse i det fagretlige system. Her opgøres størrelsen af den enkelte arbejdstagers tilgodehavende. Det er selvfølgelig i de tilfælde, hvor der er sket et brud på overenskomsten. Ved sådanne tilfælde kan der godt gå over et år, før der ligger en kendelse fra eksempelvis Arbejdsretten. Derfor skal der være en lang tidsfrist for, hvornår et krav kan rejses. En hovedentreprenør, som er idømt kædeansvar, kan naturligvis gøre regres imod andre led i kæden og naturligvis især imod den underentreprenør, som har forårsaget udløsningen af kædeansvaret. Det er vigtigt, at en ordning gøres så let og lidt bureaukratisk som mulig, og dybest set handler det jo om en forudgående sorteringsmekanisme. Desuden at de virksomheder, der opererer inden for bygge- og anlægsbranchen, og som påtager sig opgaverne som hovedentreprenører, også påtager sig ansvaret for, at hele opgaven løses efter de gældende regler, love og aftaler. 3) Check alle udstationerende virksomheders eksistens og aktivitet i hjemlandet og dermed deres ret til at udstationere. En lang række udenlandske byggevirksomheder forsøger bevidst at sløre deres oprindelse, registrering, aktivitetsniveau og ageren i øvrigt. Det sker både overfor myndighederne her i landet, hvor arbejdet udføres, og i deres hjemlande. Det er ikke ualmindeligt at se en rumæner være ansat af et cypriotisk firma, som ejes af et irsk vikarbureau, men hvor rumæneren arbejder i Danmark. Sådan en udstationeringskonstruktion, hvor den enkelte arbejdstager ikke har tilknytning til det 3

4 lands arbejdsmarked, som hans virksomhed kommer fra, er ulovlige. Men når 4 landes myndigheder skal inddrages i opklarings- og kontrolarbejdet, så bliver det svært rigtig svært. Denne form for aktivitet og opfindsomhed har kun til formål at sløre og forvirre for at snyde alt og alle! Det viser sig også, at en række udenlandske virksomheder ikke er reelle virksomheder. Desuden er der en klar bestyrket mistanke om, at en række af de virksomheder, der på overfladen ser ud til at have formalia i orden (RUT, NIP og Regon numre med mere), alligevel ikke kvalificerer sig til at kunne udstationere, fordi de ikke har aktivitet i hjemlandet og ofte er oprettet med det ene formål at eksportere arbejdskraft til andre lande. Sådanne virksomheder kaldes på engelsk pay-roll companies, fordi de ikke har andre opgaver end at udbetale løn! Vi må derfor kræve, at de danske myndigheder får de nødvendige ressourcer og redskaber til lynhurtigt at kunne konstatere, om en virksomhed reelt set kan siges at eksistere og derfor må drive virksomhed, og om den må have lov til at udstationere sin arbejdskraft i forhold til udstationeringsbestemmelserne vedrørende kravet om aktivitet i hjemlandet. Det skal allerhelst ske inden en opgave påbegyndes. Kvik-skranken for udenlandske virksomheder (Servicedirektivet) bør derfor gøres obligatorisk for alle udstationerende virksomheder at henvende sig til inden de påbegynder en opgave. De danske myndigheder skal så indenfor en kort tidsfrist skaffe sig oplysninger om denne virksomheds reelle eksistens, aktivitet og ret til at kunne udstationere. I dag løber alle efter problemerne. En forlods kontrol vil spare meget bureaukrati og administrativt bøvl, fordi vi så kun lukker de lovlige ind! Hjælp til arbejdsmarkedets parter i forhold til oplysninger fra andre lande I BAT ønsker vi adgang til at kunne kontrollere de udstationerendes eksistens. Vi tegner mange overenskomster med virksomheder, som åbenbart kun eksisterer i den blå luft. Vi har altså overenskomstmæssige forpligtigelser overfor virksomheder, som vi ikke ved hvem reelt set er, og vi har heller ikke mulighed for at finde ud af det! I dag er denne kontrol meget vanskelig, hvilket ikke mindst skyldes, at myndighederne i de udstationerende virksomheders hjemlande kun meget modvilligt og i et ufatteligt langsomt tempo medvirker til at afdække de faktiske forhold i byggebranchen. Det er simpelthen uanstændigt, at når vi har skabt et frit marked i Europa for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, at nogle lande så med søvngængeragtig sikkerhed ikke har styr på egne virksomheder, og heller ikke ønsker at få det! I BAT har vi gentagne gange forsøgt at komme i dialog med den myndighed i Polen, ZUS, som er central i forhold til at kunne dokumentere, om virksomheden eksisterer og må udstationere. Det er imidlertid helt umuligt, og det er det ikke kun for os. Vi ved, at mange EU-landes myndigheder heller ikke får svar på henvendelser til ZUS. ZUS er under det polske Finansministerium, og det kunne 4

5 være en nærliggende tanke, at man fra den polske regerings side simpelthen ser igennem fingrene med de mange ulovlige udstationeringer og falske virksomhedskonstruktioner. Håndhævelsesdirektivet hjælper myndighederne i Danmark med at få oplysninger. Direktivet betyder nemlig, at man kan få oplysninger indenfor 48 timer, fra et andet lands myndigheder. I BAT ser vi gerne, at danske myndigheder er helt klar til denne opgave og allerede nu, får lavet det helt rigtige set-up for samarbejdet med udenlandske myndigheder og dermed kontrol af udenlandske virksomheder. I den forbindelse er det også vigtigt at nævne, at vi i bygningsarbejderforbundene i BAT har store vanskeligheder med at få dokumentation fra andre lande i forhold til indbetaling af feriepenge, pension, den 13. månedsløn med meget mere, når vi har faglige sager og brud på overenskomsten. Disse problemer er blevet yderligere aktualiseret på metrobyggeriet. Arbejdsmarkedets parter skal derfor have myndighedshjælp til at få verificeret de oplysninger, som vi modtager fra udenlandske virksomheder og for udenlandske medarbejdere 4) Skab fokus på de danske virksomheder der oprettes, men som kun benytter udenlandsk arbejdskraft. Vi ser oftere og oftere at udlændinge etablerer danske virksomheder, men hvor de alene har udlændinge ansat. Det er blandt tilfældet for Budomex (kendt fra Aarhus Havn) og Komal (kendt fra Helsingør). Det foregår på denne måde, fordi de dermed kan flyve under RUT-radaren! Vi ved fra Skat og Arbejdstilsynet, at de ønsker et større kontrolfokus på denne type virksomheder, fordi de mistænker dem for omfattende snyd og svindel. Imidlertid indeholdes denne type virksomhed ikke i regeringens prioriteringer overfor social dumping. Det skal derfor ændres, så permanente bevillinger til Skat og AT også skal fokusere på denne type virksomheder. B: BoligJobordningen kan sikre positiv beskæftigelseseffekt efter borgere har brugt den nuværende BoligJobordning, der har skabt jobs pr. år i 2012 og 2013 og forventes at gøre det samme i år. Disse jobs forsvinder imidlertid med ordningens bortfald fra 2015, hvorved den samlede jobeffekt umiddelbart bliver negativ. Den spæde fremgang vi trodsalt kan spore i byggeriet risikerer at forsvinde som dug for solen, hvis ordningen bortfalder. BAT-kartellet forslår, at opretholde ordningen enten i sin nuværende form eller justeret i en mere strategisk retning. Konkret peger BAT på følgende mulige justeringer, der ideelt bør ses som tillæg til den nuværende ordning: 1) BoligJobordningen målrettes energirenovering. Incitamentet til at reducere boligernes energiforbrug kan øges ved at målrette den fradragsberettigede renoveringsdel i BoligJobordningen til bl.a. energiforbedrende løsninger. Som konsekvens heraf, vil dem der benytter ordningen med stor sandsynlighed 5

6 igangsætte større energiforbedrende projekter. Dette forudsætter dog, at fradraget øges til kr. og at man kan opnå fradrag både for arbejdsløn og materialer, når der er tale om energirenoveringer. I kombination med energirenoveringer, kan fradraget benyttes til også at dække omkostninger til afsluttende malerarbejde. 2) BoligJobordningen målrettes renovering i forbindelse med huskøb. Købere af huse vil også kunne opnå det forhøjede fradrag ( kr.) til arbejdsløn, såfremt de vælger at renovere huset i forbindelse med købet. Det vil sætte mere gang hushandlerne, hvilket vil give øget aktivitet og beskæftigelse, idet der sættes gang i flyttekæderne. 3) BoligJobordningen målrettes renoveringer i udkantsområderne. Såfremt Bolig- Jobordningen udformes på en måde, så renovering af boliger i udkants-danmark også kan opnå det forhøjede fradrag ( kr.) til arbejdsløn, kan det have en positiv effekt på at tiltrække og fastholde indbyggere i disse områder. 4) BoligJobordningen målrettes den enkelte lejer i alment boligbyggeri ved brug af den kollektive råderet. I dag kan den enkelte lejer benytte BoligJobordningen i forbindelse med benyttelse af den individuelle råderet, men det vil være mere fordelagtigt for lejerne af benytte den kollektive råderet, idet boligselskabet kan opnå lån til lavere rente. 5) Energistyrelsen præsenterede tidligere på året BedreBolig besparelsen betaler sig. Ordningen er en one stop shop model, hvor boligejere kan få rådgivning og vejledning såvel som en konkret renoveringsopgave løst ved kun at henvende sig hos én leverandør. Indledningsvis laver leverandøren et energicheck af huset for at synliggøre det besparelsespotentiale, der er i det pågældende hus. Efterfølgende vælger boligejeren om han/hun vil gennemføre de foreslåede projekter eller om han/hun kun vil have gennemgangen. Det er også muligt kun at vælge at gennemføre dele af de foreslåede projekter. BedreBolig ordningen har ikke haft et særlig stort gennemslag endnu og for at skubbe ordningen i gang vil BAT foreslå, at udgiften til den indledende gennemgang kan trækkes fra i skat på lige fod med det håndværkerfradrag, som allerede findes. Som det er nu, så er det kun det efterfølgende renoveringsprojekt, som er fradragsberettiget op til kr. pr. person over 18 år i husstanden. Selv hvis håndværkerfradraget ophører med udgangen af 2014 som planlagt, så er administrationen allerede etableret, så rammerne, for at gøre en sådan indledende gennemgang skattefradragsberettiget, er allerede til stede. C: Arbejdsmiljø 1)Arbejdsmiljøuddannelse indeholdt i sikkerhedskortet I BAT er vi særdeles godt tilfredse med, at Regeringen, Enhedslisten og SF aftalte et sikkerheds ID-kort til bygge- og anlægsarbejdere. Imidlertid var der en tidsel i buketten. Der var ingen obligatorisk sikkerhedsuddannelse knyttet op på kortet. Fra BAT har vi gentagne gange tilkendegivet, at vi er klar til at se på behovet for en sikkerhedsuddannelse i forhold til hvem der trænger mest, og hvem der kan få merit. I BAT vurderer vi, at behovet for en sikkerhedsuddannelse gælder lige godt ansatte i byggeriet og at det vil koste lige knap 16 millioner kr. årligt. 6

7 Målgruppen for Byggeriets Sikkerhedskort er alle, der udfører erhvervsmæssig aktivitet på arbejdspladser i bygge- og anlæg i Danmark. Kort udstedes til personer med ansættelse i byggeriet, når pågældende indfrier ordningens uddannelseskrav. Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen Beskæftigede (bopæl) efter branche (DB07), område og tid F Bygge og anlæg Hele landet Kilde: Til sikkerhedskortet hører en obligatorisk uddannelse i sikkerhed af en dags varighed. Aktuelt beskæftigede i branchen vil få merit, så uddannelseskravet først indfases over tid. 1. Målgruppe for uddannelsen Målgruppen for uddannelsen fastsættes her til alle nyansatte i bygge- og anlægsbranchen, dvs. personer der ikke tidligere har været ansat i byggeriet. Uddannelsen ikke skal fornys ved jobskift, da gruppen opgøres i forhold til ansættelse i branchen og ikke i den enkelte byggevirksomhed. Uddannelseskravet foreslås at gælde fremadrettet, altså fra et tidspunkt der fastsættes i lovgivningen om byggeriets sikkerhedskort, fx 1. januar Der gives altså merit til alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen ved dokumentation for beskæftigelse før den fastsatte skæringsdato. Målgruppens størrelse Målgruppe opgøres som antallet af nyansatte i bygge- og anlægsbranchen, dvs. nytilkomne, der ikke har været i branchen i de seneste tre år: Bruttomålgruppe 1 : Meritgruppe, anslået: Netto-målgruppe ( ) = personer pr. år Den anslås således, at ca personer årligt skal gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen af en dags varighed. Et nettotal for målgruppen findes ved, at der fra bruttotallet trækkes en meritgruppe på personer. Netto-målgruppe ( ) = personer pr. år. 1 Gruppen er opgjort som nyansatte i branchen i Dertil vil komme et mindre antal beskæftigede i andre brancher, herunder leverandører af byggematerialer og materiel til byggeri. 7

8 Forklaring Meritgruppen består af personer, der får merit for uddannelsen, fordi de opnår tilsvarende kompetencer via andre uddannelser, bl.a. lærlingeuddannelse, kontraktuddannelser (konkrete serier af AMU-kurser), AMU-kurser og bygningskonstruktøruddannelsen. Om der skal gives merit, kan afgøres ved en vurdering af uddannelsesmål i diverse uddannelser inden for byggeriet. Vurderingen foretages af de respektive faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg samt relevante myndigheder. I praksis forventes det, at følgende grupper kan få merit: Lærlinge i byggefagene og studerende under uddannelse relateret til byggeri, herunder bygningskonstruktører, bygningsingeniører og arkitekter Personer, der har gennemført AMU-kurser om byggeri af to ugers varighed eller mere Alle, der har gennemført sikkerhedskoordinatoruddannelsen eller arbejdsmiljøuddannelsen Meritgruppens størrelse 2 : Merit-gruppe 1: Lærlinge i 2012 Byggeriets Uddannelser (DB-3F-området): Malerfaget (bygningsmalere): VVS-faget: El-faget: Sum Ledige vil i visse tilfælde have begrænset adgang til arbejdsmiljøkurset. VEU-reglerne for ledige stiller krav om 14 dages beskæftigelse, før der er adgang til et AMU-kursus. Lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse indtræder ved fire måneders ledighed Oplysning fra det faglige udvalg for malerfaget. 5 https://evu.dk/sites/default/files/1%20oversigt%20tilgang_februar_0.pdf 6 Anslået. Der blev i 2012 indgået uddannelsesaftaler på el-området. Det anslås her, at halvdelen vedrører byggeriet. https://evu.dk/sites/default/files/2_tilgang_3.pdf 8

9 Merit-gruppe 2: Igangsatte korte forløb mv. i 2012 Korte uddannelsesaftaler (Byggeriets Uddannelser): Ny mesterlæreaftaler (Byggeriets Uddannelser): Korte uddannelsesaftaler + nye mesterlæreaftaler i øvrige BA-fag (Anden) AMU-uddannelse inden for byggeområdet Sum Merit-gruppe 3. Optag på bygningskonstruktøruddannelsen i minus ca. 65 % med EUD 350 Sum Merit-gruppe 4. Længerevarende uddannelser Bygningsingeniører, ukendt Arkitekter, ukendt Sum 4 0 Merit-gruppe 5. Sikkerhedskoordinatoruddannelsen eller arbejdsmiljøuddannelsen 874 sikkerhedskoordinatorer blev uddannet i 2012, men hovedparten antages inkluderet i gruppe Skønsmæssigt blev ca. 900 personer i bygge & anlæg uddannet via arbejdsmiljøuddannelsen i 2012, og ca. 75 % skønnes inkluderet i gruppe Sum Sum Samlet merit, overslag Samme kilde 9 Det anslås, at andelen af korte uddannelsesaftaler og nye mesterlæreaftaler for de øvrige byggefag udgør 30 % af forekomsten af årets ordinære uddannelsesaftaler for lærlingeuddannelsen. 10 Tilgangen af personer til bygge- og anlægsbranchen med mindst 2 ugers AMU-uddannelse udgjorde 360 med fuldtidsdeltagelse [årselever] i 2011 ifølge AE-rådet. Tallet er eksklusive lærlinge på en erhvervsfaglig byggeuddannelse og svende med afsluttet erhvervsfaglig byggeuddannelse. Hvis vi antager, at 25 % af 360 vil være medregnet i kategorien korte uddannelsesaftaler reduceres de 360 til 270 årselever. Antallet af elevuger ved 270 årselever er 270 x 45 = Potentielt vil :2 = personer således opfylde forudsætningen om minimum 2 uger ugers AMU. Hvis vi antager, at en tredjedel af disse reelt kan få merit, vil ca personer være omfattet af meritgruppe 2. 9

10 Omkostninger til gennemførelse af uddannelsen. 11 En kursusdag koster 1.285,48 kr. Det betyder at der årligt skal bruges kr. når 2012 er udgangsåret. Pris for arbejdsmiljøkursus af en dags varighed Uddannelsesudgifter pr. deltager 12 : 464,48 VEU-godtgørelse 2012 (3.204 per uge 13 :5 dage) 641 Befordring: ukendt 14 Deltagerbetaling pr. dag 1 11 Ordningens udgifter skal ses i lyset af de store udgifter, som social dumping og arbejdsskader i bygge- og anlægsbranchen påfører samfund, virksomheder og de ansatte. Til ordningen hører også en række virksomheds- og samfundsøkonomiske indtægter. Virksomhedsøkonomiske fordele omfatter besparelser som følge af bygherrer og arbejdsgivers brug af kortet, fx ved adgangskontrol til byggepladser samt besparelser som følge af lavere forekomst af arbejdsulykker. Samfundsøkonomiske fordele omfatter reducerede udgifter til arbejdsulykker i byggeriet og øgede skatteindtægter samt besparelser ved Arbejdstilsynets tilsyn af kompetencer, da Arbejdstilsynet ved en simpel skanning af BS-kortet får adgang til information om den gennemførte uddannelse. 12 Vurderet på baggrund af tilsvarende uddannelse, jf. Eksemplet er beregnet ud fra AMU-kurset Impl. af arb.miljøpolitik i bygge- og anlægsvirks., der er et kursus i takstgruppe 3 (Teori og teori med øvelser). Til sammenligning var satsen for to dage var i 2008 kr i henhold til økonomiske konsekvensberegninger for en generel arbejdsmiljøuddannelse for bygge- og anlægsbranchen Tilskud til befordring ydes til den del, der ligger ud over 24 kilometer. Satsen er i 2013 kr. 1,07 pr. kilometer. Da kurset forventes at blive udbudt over hele landet, vil udgifterne til befordring være relativt beskedne. 2. Handlingsplan for et asbestfrit Danmark Asbest har været forbudt i Danmark siden 1986, men findes alligevel i mange offentlige og private bygninger. Asbest er kilde til sygdom og dødsfald. Fagfolk, der møder asbest, findes især i byggeriet, men også ansatte på bl.a. genbrugsstationer og kraftværker risikerer at møde asbest. Arbejdstilsynets asbestguide er et godt værktøj, men det viser ikke konkret, hvor der er asbest. Europa-Parlamentet har i 2013 opfordret EU- Kommissionen og de europæiske regeringer til at iværksætte initiativer, bl.a. om kortlægning og sikker fjernelse af asbest. 1. Danmark var blandt de første, der forbød asbest. Nu er tiden inde til at kortlægge og fjerne asbest til gavn for nuværende og kommende generationer. En national handleplan for et asbestfrit Danmark skal holde i mange år. Mens udarbejdelse af handleplanen kan ske relativt hurtigt, vil udmøntningen af handleplanen kunne ske trinvist over en årrække. Udmøntningen af planen kan over tid tilpasses det økonomiske råderum. Der er behov for en handleplan for et asbestfrit Danmark. 14 Handleplanen om asbest kan med fordel vedtages politisk. 2. Handleplanen kan udvikles på baggrund af en indstilling fra Arbejdstilsynet og byggeriets organisationer. Det anbefales, at der indledes trepartsdrøftelser om en asbesthandleplan med fokus på kortlægning af asbest og sikker fjernelse af asbest i byggeriet. Kortlægning af asbest er vigtig. Konkret viden om, hvor asbesten er, er vigtig for 10

11 beskyttelsen, ikke mindst for bygningsarbejdere, der uforvarende og lejlighedsvist risikerer at møde asbest, herunder unge og nyansatte. Sikker fjernelse af asbest. Et asbestfrit Danmark nås ikke på kort tid, men en plan for fjernelse af asbest er en god og nødvendig begyndelse. Handleplanen skal sikre, at der sker en prioritering af indsatsen for fjernelse af asbest, og der kan med fordel skelnes mellem forskellige typer byggeri: - Offentlige bygninger, herunder skoler og offentligt støttet byggeri - Erhvervsbygninger, herunder bygninger til udlejning - Privat boligbyggeri Det foreslås, at der afsættes kr. 15 mio. til at udarbejde en national handlingsplan for et asbestfrit Danmark og til at igangsætte arbejdet med at udmønte handleplanen. (PCBhandlingsplanen kostede så vidt vi husker ca. kr. 10 millioner, mens der til opfølgende initiativer er afsat kr. 5 mio.) 3. Projekt Femern Bælt forbindelsen Et sikkert og sundt byggeri Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har efter dialog med bygherren Femern Bælt A/S udviklet et projekt, der skal sikre, at Femern Bælt-forbindelsen bliver så sikkert og sundt som muligt. Målet er et udvikle en samlet best practice -model mhp. at undgå dødsulykker og som minimerer risikoen for arbejdsulykker og nedslidning. Projektet designes, så erfaringer fra arbejdet på Femern Bælt kan overføres til andre i bygge- og anlægsbranchen. Projektet består af dels et pilotprojekt og et hovedprojekt. Pilotprojektet, der skal gennemføres inden den egentlige Femern-forbindelse anlægges, foregår på de forberedende anlægsarbejder ved Rødby Havn. Pilotprojektet var i september 2013 budgetteret til kr. 6,5 mio. Det anbefales, at der afsættes midler til pilotprojektet, der gennemføres ved NFA og med følgegruppe sammensat af byggeriets organisationer. 11

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping STOP SOCIAL DUMPING 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping SF har 14 forslag til at stoppe den sociale dumping med til finanslovsforhandlinger. Forslagene er fordelt på tre områder: Transportområdet,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015

3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015 3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015 For 3F er den fortsatte kamp imod social dumping afgørende for at forsvare den danske model på arbejdsmarkedet og medlemmernes løn- og

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015 Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Positiv udvikling i malerfaget (side 2) Der har generelt været en positiv udvikling i malerfaget i første halvdel af. Således havde 39 % af virksomhederne stigende

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Ved kontrahering med en dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft ansat bør du som minimum overveje følgende 5 punkter. 1) Der

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

2014-17 BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER

2014-17 BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER BYGGEGRUPPENS OVERENSKOMSTER 2014-17 Bygge- og Anlægsoverenskomsten Murer- og Murerarbejdsmand s overenskomsten Bygningsoverenskomsten Gulvoverenskomsten Industrioverenskomsten Asfaltoverenskomsten Træ-

Læs mere

Urafstemning. Overenskomstfornyelsen 2007 BYGGEGRUPPEN

Urafstemning. Overenskomstfornyelsen 2007 BYGGEGRUPPEN Urafstemning Overenskomstfornyelsen 2007 BYGGEGRUPPEN Mange gode facetter i de nye overenskomster Side 2 Forventningerne har næppe nogensinde været så store som op til dette forårs overenskomstforhandlinger.

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0032, afsagt den 13. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for Rezart Bau GmbH, Berlin (konsulent Erling Olsen)

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere