Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?"

Transkript

1 Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder har implikationer for samfundene i begge lande. Forskning danner således grundlaget for rådgivning til offentligheden, til betjening af myndigheder og til rådgivning af erhvervslivet. Alle disse behov kræver, at Arktisk forskning formidles både bredere og dybere end tilfældet er i dag. Vi ser her på forskningsbaseret rådgivning ud fra vores erfaring fra forskningsinstitutionernes perspektiv og det har ikke i udarbejdelsen af dette oplæg været muligt i større omfang at indhente aftagernes synspunkter. Vi vil her fokusere på det fremadrettede perspektiv, hvor vi blandt andet ser en mulighed for at styrke universiteternes rådgivningsarbejde for myndigheder og erhvervsliv. Efter indlejring af store dele af sektorforskningsområdet i de danske universiteter og gradvis overførsel af andre til Grønland ligger en del af den løbende myndighedsbetjening i dag ved universiteterne. Det gennemgående billede er, at universiteterne har videreført myndighedsbetjening indenfor de områder, som deres indlejrede sektorforskningsinstitutioner traditionelt har stået for, men at der er potentiale for at opdyrke nye områder og inddrage nye kompetencer, som ligger ved universiteterne i deres myndighedsbetjening. Det ser ud som om, der på det samfundsvidenskabelige område og indenfor landbrug og fødevarer er et potentiale for at opdyrke nye områder af myndighedsbetjening, mens der på det biologiske, geologiske og miljøområdet er klare og veldefinerede samarbejdsrelationer (f.eks. Geocenter Danmark og DCE). På formidlingsområdet er der er stort behov, for at forskningsresultater og aktuelle forskningstemaer får en hurtigere og bredere synlighed i samfundet. Fra mange sider efterlyses desuden en portal, som gør det muligt for borgere, offentlige institutioner og erhvervslivet, at finde relevante forskningsresultater. Væsentlige aktører På den grønlandske aftagerside er hovedaktørerne Nalakkersuisut (Regeringen) og dertil hørende departementer, Inatsisartut (Landstinget), kommunerne, KANUKOKA og i et vist omfang de selvstyreejede virksomheder. Hertil kommer den medicinske forskning i samarbejde med Dronning Ingrids Hospital og rådgivning af virksomheder der for eksempel ønsker at få tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer hvor private virksomheder selv rekvirerer den rådgivning, de har brug for på kommercielle vilkår. På dansk aftagerside er det primært ministerier og store virksomheder. På den udførende side er der institutioner i Grønland, som Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet),og Asiaq samt institutioner der har afdelinger både i Grønland og Danmark som Artek (samarbejde med DTU) og GEUS mens den udførende side i Danmark består af de 1

2 tilbageværende sektorforskningsinstitutioner, universiteterne, i et vist omfang professionshøjskolerne samt forskningshospitalerne. Omfanget af rådgivningsaktiviteterne Den nuværende rådgivningsindsats er systematiseret på institutionsniveau for så vidt angår bl.a. GEUS, Naturinstituttet og DCE, der har aftaler med Selvstyret og de relevante ministerier i Danmark. Der findes ikke i dag en samlet oversigt over omfanget af rådgivning og formidling på Arktisområdet, men nedenstående gennemgang giver nogle eksempler: Forvaltningen af natur og miljø såvel som fangst og fiskeri i Grønland foretages af Selvstyret. På natur-og miljøområdet er Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) den vigtigste rådgiver i samarbejde med en række universiteter, der udfører forskning i Grønland herunder særligt DCE/AU på miljøområdet og DTU AQUA på fiskeriområdet. Det er et samarbejde der har udviklet sig gennem mange år og gennem fælles forskning og rådgivning og er i stadig udvikling med opbygning af kompetencer i Grønland. Ikke mindst med på baggrund af udfordringen fra globale klimaforandringer vil der også fremover være et stort behov for forskningsbaseret rådgivning og formidling fra danske universiteter som bidrag til grundlaget for debat og beslutninger om udnyttelse af levende og mineralske ressourcer og klimatilpasninger. Til Miljøministeriet og Energiministeriet udfører universiteterne også en vigtig rådgivning om arktiske spørgsmål på natur og miljøområdet. Det drejer sig ikke mindst om danske bidrag i internationale fora som faglige arbejdsgrupper i Arktisk Råd og faglige arbejdsgrupper knyttet til konventioner om bl.a. biodiversitet og forurening. Industriaktiviteter i Arktis vil i stigende grad få brug for forskningsbaseret rådgivning på natur- og miljøområdet for at kunne udvikle og dokumentere langsigtede bæredygtige løsninger på miljøproblemer. Arktisk Råd har peget på behovet for en mere integreret økosystem baseret forvaltning for at kunne håndtere fremtidens hurtige forandringer i Arktis. Det stiller store krav til både forskningsbaseret viden og formidling af denne viden, så den demokratiske proces kan foregå på et så godt fundament af viden som muligt. Konkret er der behov for at konsolidere og udbygge den igangværende økosystem-baserede overvågning af de arktiske økosystemer i Grønland, herunder overvågningen af deres biodiversitet og de mulige faktorer som betinger ændringer i denne og for at kunne rådgive om forvaltningen af den levende natur. Grønland deltager i den cirkumpolare biodiversitets-overvågning i Arktis. Arktisk Råd har nedsat arbejdsgruppen Circumpolar Biodiversity Monitoring Program (CBMP), som har til opgave at koordinere og udvikle fælles protokoller for overvågningen og vurderinger af den arktiske biodiversitets status og trends i de marine, kystnære, terrestriske, limniske miljøer. Der er behov for at udbygge kompetencer og netværk indenfor overvågningen i disse miljøer for derigennem at sikre bred geografisk dækning i overvågningen. Grønland/Danmark udfører en (AMAP) kontaminant overvågning i Grønland med fokus på de langtransporterede kontaminanter. Desuden udføres supplerende forskningsprojekter bl.a med 2

3 fokus på mulige effekter på dyr og betydningen af human eksponering ved indtagelse. Der er behov for udbygge denne forskning og rådgivning især med undersøgelser af effekter af nye langtransporterede kontaminanter. Et spørgsmål der ikke mindst har stor betydning for den grønlandske befolkning og for Rigsfælleskabets ageren på den internationale arena for at begrænse udledningen. Grønland (forvaltning, befolkning, industri) har et stort behov for rådgivning og formidling i relation til miljøeffekter af råstofefterforskning og råstofudnyttelse. Der udføres bl.a. forskning og rådgivning i relation til undervandsstøj fra seismik, udledning af forurenende stoffer ved minedrift og olieefterforskning samt naturplanlægning og biodiversitetsbeskyttelse i forbindelse med aktiviteterne. Der er behov for en lang række baggrundsundersøgelser for at kortlægge de områder i det grønlandske territorie der er mest værdifulde for biodiversiteten og hvilken sårbarhed de forskellige arktiske habitater har overfor forskellige industrielle påvirkninger. På andre områder bliver der lavet aftaler om enkeltområder, som eksempelvis uddannelsesområdet, hvor bla. Københavns Universitet (SAMF) har udført en række rådgivningsopgaver, oprindelig foranlediget af Landsstyrets Uddannelsesplan fra Formålet var at evaluere feltet, således at EU kunne følge med i, hvad der skete på området. Inden for området planlægning og socioøkonomi er der tale om få individuelle forskere med direkte kontakt og tillid i systemet, som formidler forskningsbaseret rådgivning til Selvstyre og Kommuner i Grønland. Her er dog oftere tale om udredninger (der beskriver, hvad der sker), end om forskningsbaseret rådgivning (der analyserer hvorfor). Når det gælder individuelle forskere er den uvildige forskningsbaserede rådgivning sjældent struktureret/formaliseret, men via kortvarig tilknytning til forsknings- og udredningsinstitutioner. Der ydes en del (forskningsbaseret) rådgivning i den offentlige sektor, som ikke er offentligt tilgængelig, idet Selvstyret og kommunerne i Grønland benytter eksterne konsulenter. I den private sektor er der stor variation i niveauet af forskningsbaseret rådgivning. Majors indenfor olie og mineindustri har ofte egne forskere og/eller kontakt til forskningsnetværk, der formidler forskningsbaseret rådgivning (dog sjældent Grønland specifikt). SMV er anvender i højere grad virksomhedsnetværk til udveksling/rådgivning og/eller opsøger eksterne specialister/konsulenter indenfor eksempelvis erhverv og jura. Forskningsbaseret rådgivning indenfor området har mest fokus på økonomi (drifts-, virksomheds- og nationaløkonomi). Forskningsbaseret rådgivning baseret på sektorspecifikke undersøgelser har i enkle tilfælde omhandlet fysisk planlægning (mobilitet og trafikplanlægning). Forskningsbaseret rådgivning forekommer sjældent i forhold til demografi og socio-økonomiske konsekvensanalyser og økonomisk planlægning i tilknytning hertil. Dermed er der potentiale for yderligere forskningsbaseret rådgivning på en lang række områder i forbindelse med strategier for samfundsudvikling, fysisk planlægning, strukturering af processer, aktørinddragelse mm. Forskningsspørgsmål på området planlægning og socio-økonomi formuleres sjældent i samarbejde med lokale aktører. Dette udfordrer formidlingen af resultater. Der udføres Grønlands-specifik forskning om socio-økonomi og planlægning, der ikke formidles direkte til relevante modtagere/beslutningstagere. Forskning foregår både i Grønland og Danmark. Niveauet for forskningen på dette område er svingende, formidlingen ligeledes. 3

4 På økonomiforsknings-området er det generelt en udfordring, at mangel på data betyder, at der er meget få muligheder for empirisk analysearbejde (på de områder hvor der er data er der kvalitetsproblemer, og der er generelt et problem med "small samples"). Det er også her det største behov er - der vides meget lidt om f.eks. effekter af forskellige former for politik, adfærdsreaktioner m.m. Der er udviklet forskningsbaserede rådgivningsværktøjer - blandt andet en model til vurdering af de offentlige finansers udvikling under hensyntagen til den demografiske udvikling m.m. Denne model er nu på et stadie, hvor den regelmæssigt bliver brugt. Der er en omfattende international forskning om "ressourcerige økonomier", som bliver brugt i diskussion og analyser af problemstillinger knyttet til økonomisk udvikling. På andre områder trækkes der på forskning om "små økonomier" m.m. På lovgivningsområdet udføres der Arktisk-specifik forskning inden for retsvidenskaben og politologien m.v. Forskning foregår på mange universiteter, herunder de danske universiteter. Der er ikke en sådan forskning i Grønland. Forskningsspørgsmål formuleres sjældent i samarbejde med lokale aktører. Dette udfordrer formidling af resultaterne. Der ydes en del juridisk rådgivning til den offentlige sektor, herunder til selvstyret i Grønland. Det gælder primært i form af advokaters og universitetsforskeres udarbejdelse af responsa for Selvstyret men også i form af rådgivende ingeniørfirmaer, der trækker på juridisk ekspertise, enten fra advokater eller fra universiteterne. Forskningsbaseret rådgivning indenfor området har bl.a. fokus på konkrete konflikter om ansvar for skader, fordelingen af kompetencerne mellem Danmark og Grønland, behovet for lovændringer, der gør det muligt at tiltræde internationale konventioner m.v. Der ydes også forskningsbaseret rådgivning vedrørende kontraktudformning til de selskaber, der agerer i Arktis. En sådan rådgivning vil typisk være fortrolig. Der eksisterer ikke formidlingsfaciliteter Der er et potentiale for yderligere forskningsbaseret rådgivning, herunder til Grønland - den grønlandske lovgivning og retsanvendelse er præget af de ressourcemæssige udfordringer, som det nye selvstyre indebærer. Formidling Et stort tema i forbindelse med formidlingen af Arktis-forskningen er, hvordan den samfundsrelevante forskning kan blive synliggjort og bragt i spil i en grønlandsk kontekst. En bedre og mere synlig formidling af den nuværende forskning (men også formidlingen af eksempelvis studenterprojekter) efterlyses i høj grad fra flere grønlandske aktører. Samtidig er det også et spørgsmål, hvordan der kan skabes overblik og hvordan det kan gøres lettere at finde frem til den relevante forskning. Tre spørgsmål dominerer: Hvordan formidles forskningens indhold og resultaterne til den brede offentlighed? Hvordan formidles det, hvilke aktiviteter, der foregår og hvor? Hvordan kan det gøres mere synligt, at en del af det arbejde, som indgår i de store synteser eksempelvis IPCC-rapporterne er resultater, der kommer fra universiteterne, og dermed 4

5 synliggøre at universiteterne faktisk løser en række samfundsrelevante opgaver? Fremtidens behov Samlet set tegner sig et billede af en række behov i koordineringen og udbygningen af rådgivning og formidling på Arktisområdet: I takt med Selvstyrets gradvise hjemtagning af områder, vil der i fremtiden være et behov for kompetenceopbygning i Grønland, sådan som man har set det med GEUS og Naturinstituttet, der med tilstedeværelsen i Nuuk er gode eksempler på, hvordan man gradvist kan overføre kompetencer og opbygge fagmiljøer. Med udsigten til opbygningen af et Geological Surveys Greenland, er der desuden på det geologiske område behov for at definere, hvordan samarbejdet yderligere kan udbygges. I forlængelse heraf er der behov for en oversigt over områder, der endnu ikke er hjemtaget, og som potentielt vil komme til at kræve kompetenceopbygning i fremtiden. Der er ligeledes et behov for et bedre overblik over rådgivningsarbejdet. En mulig løsning på dette kunne være en fællesnordisk portal, hvor de enkelte forskere selv melder ind med deres projekter. En mulig model kunne være at benytte sig af eksisterende og kendt infrastruktur det kunne eksempelvis være gennem UArctic eller eventuelt gennem mere bredt offentligt kendte fora som Artic Journal. Dette overbliksarbejde bør foregår i et samarbejde mellem aftagere og producenter af rådgivningen. En form for fælles portal kunne desuden bidrage til at skabe et overblik over de områder, hvor der i dag ikke bliver leveret rådgivning, og dermed vise potentialet for udbygning af rådgivningsindsatsen. Endelig kunne en portal være med til at synliggøre for interesserede forskere på tværs af Arktis, hvilke projekter der er i gang og dermed også medvirke til matchmaking på området. Også på formidlingsområdet er der et behov for øget systematisering. Der er i dag ikke et tilstrækkeligt antal kanaler for forskningsformidlingen og/eller de eksisterende kanaler kan udnyttes bedre. Det betyder, at den forskning der foregår, langt fra altid når ud til samfundet. Flere grønlandske politikere og erhvervsfolk har efterlyst, at den forskning der er relevant for dem, bliver gjort mere synlig med det formål at få bragt resultaterne i spil i forhold til samfundsudviklingen. 5

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2013-17 Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Ilulissat, 4. juni 2012 1 Oplæg til workshop Indledning Vision 125 sigter på at etablere et arktisk teknologisk universitetscenter

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK

Læs mere

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 25. juli 2011 EM 2011/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyret nedsatte i 1993 Landbrugsrådet med det formål, at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Arctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen

Arctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen Arctic Winter Games 2016 Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland - Arctic Winter Games 2016 som case Maliina Abelsen Oplæggets fire dele:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere?

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? eller Hvad er strafferammen for samarbejde med lægeindustrien? Michael Larsen Professor, overlæge,

Læs mere

KIC Project on Raw Materials

KIC Project on Raw Materials KIC Workshop, Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, Greenland, May 1, 2013 KIC Project on Raw Materials Life expectancy HDI Education and training Sustainable Exploitation of Raw Materials in the Arctic

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Omrids af et forsknings- og praksisfelts nyere historie E-mail: khn@ivs.au.dk præsen TATION Universitetsloven af 2003 Den snævre formidlingsforpligtelse

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

klima og energi minister

klima og energi minister Handlinger Lobby Miljøministeriet til ikke at ændre standarderne for støj og visuel forurening i planloven. Koordiner med ministerierne for finans og økonomisk udvikling mod tilskynd at EU ændrer VVM /

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016 Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier 8. februar 2016 Fokus på Arktis Råstofudvinding (minedrift og offshore olie/gasproduktion) Fokus på Arktis Råstofudvinding

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere