Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG
|
|
- Oliver Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederne MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 TILLÆG 95. ÅRGANG KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING - I ET ORGANISATIONSTEORETISK PERSPEKTIV
2 Organisationsteori HA-almen 3. Semester Aalborg Universitet Projektperiode: 1/ / Projektgruppe: Hold 1 Gruppe 2 Vejleder: Karsten Niss Abstract Flere virksomheder går i dag med tanker om at outsource til udlandet for at øge vækst og nedbringe omkostninger. Fra 2006 til 2011 er der sket en stigning af outsourcende virksomheder indenfor IT-opgaver, support og kundeservice samt administration. Ser vi kun på opgaver indenfor support og kundeservice, er tallet af outsourcende virksomheder steget med 23 % på 5 år (Center for Ledelse, 2011). Denne artikel undersøger, hvad du som leder af en virksomhed skal være opmærksom på, når du overvejer at outsource til udlandet. Artiklen benytter organisationsteori fra henholdsvis Edgar Schein, Geert Hofstede og Joanne Martin som et værktøj til at redegøre for hvilke faktorer, du skal tage højde for, når du har intentioner om at outsource. Det konkluderes i artiklen, at det er vigtigt, at virksomheder, der ønsker at outsource til udlandet lægger vægt på først at få synliggjort virksomhedens interne kultur for derefter at se, hvordan denne kultur passer overens med det land, som virksomheden ønsker at outsource til, eller hvordan kulturen eventuelt skal tilpasses til det pågældende land. Det konstateres ligeledes, at individiver, der indgår i en outsourcing, kan komme ud for en kulturtilpasning, som følger faser beskrevet af Geert Hofstede. Deltagere: Hanne Asp Mai Qvist Jørgensen Jesper Olesen Kasper Grøndahl Pedersen Oplagstal: 7 Sideantal (2400 anslag): 10,1 Bilagsantal: 0 Afsluttet den: 03/ Mikkel Nørhave Pallisgaard
3 Indledning Virksomheder vælger at outsource til udlandet. Hovedsageligt skyldes outsourcing økonomiske besparelser (Center for Ledelse, 2011), men hvilke organisatoriske konsekvenser kan en sådan outsourcing have? Disse konsekvenser kan belyses ved hjælp af organisationsteorien, som dækker over alt fra organisationens omgivelser, til ledelse og organisationsstruktur. Op gennem 1980erne og 90erne begyndte organisationsforskere for alvor at interessere sig for kultur i organisationer. Denne interesse opstod som konsekvens af japanernes succes på det vestlige marked i 70erne, og man tildelte en stor del af grunden for denne succes til den japanske virksomhedskultur (Jacobsen, et al., 2008 s. 111). Organisationskulturen er i dag blevet en stor del af organisationsteorien, og kulturen menes at have direkte indflydelse på organisationers succes (Jacobsen, et al., 2008 s. 111). Specielt i forbindelse med outsourcing bliver overvejelser om organisationskulturen vigtig, da der på tværs af landegrænser er stor forskel på både individer og samfund, hvilket ultimativt påvirker de organisationer, der er placeret i disse omgivelser. Ordet outsourcing bliver brugt i mange sammenhænge, men det er ofte misvisende, og en indledende definition er derfor påkrævet. I denne artikel vil ordet outsourcing referere til det at flytte en virksomhed eller dele af denne - fra et land til et andet, hvor der flytter et antal medarbejdere med. Når vi ser på, hvad organisationskultur er, kigger vi ofte på oplevelser, tanker og meninger, som er fælles for flere personer i en bestemt social sammenhæng (Jacobsen, et al., 2008 p. 116). Kulturen i din virksomhed er et system af fælles værdier, symboler og meninger. Samtidig er de fælles værdier og opfattelser noget, der skal give retningslinjer for, hvordan de ansatte i din virksomhed skal agere. Empiriske studier har påvist, at organisationskultur kan anvendes som et middel til at styre din virksomhed (Jacobsen, et al., 2008 p. 112), og derfor må det antages, at kulturen bliver et vigtigt element, når du outsourcer din virksomhed til udlandet. Den kultur, som er til stede i din virksomhed, kan definere en passende adfærd, når der skal udføres opgaver i virksomheden (Jacobsen, et al., 2008 p. 112). Kultur vil derfor virke på samme måde som en formel struktur, og netop derfor kan organisationskulturen anvendes som styringsmiddel alene. I andre tilfælde har empiriske studier dog 3
4 konstateret, at organisationskulturen alene kan gøre det besværligt for din virksomhed, forstået på den måde, at man som leder har haft nogle ønsker og forventninger, som på baggrund af kulturen gav et helt andet resultat. Så selvom organisationskulturen i nogle tilfælde kan give en bedre effektiv struktur, vil der på andre tidspunkter være nogle dysfunktionelle sider, som du specielt skal holde øje med ved outsourcing. giver en bedre effektivitet, kan der i andre tilfælde udvikle sig kulturer, som er med til at svække effekten af formelle styringsmekanismer (Jacobsen, et al., 2008 p. 114). Det betyder blot, at du skal være opmærksom på, hvilken kultur du ønsker at danne, når du outsourcer din virksomhed til udlandet, da vi antager, at du som leder helst vil undgå, at der opstår dysfunktionelle sider. 4 På det tidspunkt du outsourcer din virksomhed, vil to forskellige kulturer blive slået sammen og allerede her, viser det sig, at mange virksomheder fejler i at forene de to kulturer til én fælles organisationskultur (Jacobsen, et al., 2008 p. 114). En leder har et ønske om at danne én fælles kultur i sin virksomhed, da det gør det lettere som leder at foretage sig nye tiltag, men i det tilfælde, hvor du som leder vil danne denne fælles kultur, kan der opstå nogle komplikationer. For det første kan de ansatte sætte spørgsmålstegn ved denne nye kulturdannelse, da de kan opfatte det som hjernevask og skjult undertrykkelse, da det forventes, at alle ansatte har den samme holdning og mening inden for virksomhedens rammer (Jacobsen, et al., 2008 p. 115). For det andet kan nye tiltag opfattes som en kritik af det nuværende arbejde i virksomheden, og derfor vil de ansatte sætte spørgsmålstegn til virksomhedens eksistens. Så samtidig med at organisationskulturen kan anvendes som et styringsmiddel, hvor nye tiltag
5 Organisationskultur For, at du kan undgå de dysfunktionelle sider af organisationskulturen, er det vigtigt at være bevist om, hvordan kulturen er i din virksomhed. Mange organisationer eksisterer med flere forskellige kulturer, fordelt mellem afdelinger, aldersgrupper, køn osv. (Jacobsen, et al., 2008 s. 136). Disse såkaldte subkulturer kan forårsage problemer i forbindelse med organisationens sammenhold, og ikke mindst, når du som leder, vil forsøge at gennemtrumfe ændringer i din virksomhed. En bevidsthed om eventuelle subkulturer kan derfor hjælpe til at gøre ændringer i din virksomhed lettere. Joanne Martin har formuleret 3 forskellige perspektiver, du som leder kan lægge på din organisation: 1. Integrationsmodellen - samme kultur overalt 2. Differentieringsmodellen - forskellige kulturer i afdelinger 3. Fragmenteringsmodellen kultur mellem afdelinger Den førstnævnte, integrationsmodellen, giver et indblik i hvilken kulturel sammenhæng, der er mellem alle medlemmer i organisationen (Jacobsen, et al., 2008 s. 126). Figur 1 Tre modeller for organisationskultur (Kilde: (Jacobsen, et al., 2008 s. 129)) 5
6 6 Den defineres som værende et kulturelt fællesskab præget af kollektiv konsensus (Jacobsen, et al., 2008 s. 127), som kort fortalt betyder, at det er en kultur, som alle i organisationen er enige i. Denne model kan derfor være med til at give et godt indblik i hvilken fælles kultur, der finder sted i organisationen. Differentieringsmodellen viser, at der findes flere forskellige grupper af kulturer i en organisation. Hver gruppe udviser konsensus for deres kultur, men selvom disse såkaldte subkulturer opstår, kan de sagtens arbejde i den samme organisation. Du skal dog være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan opstå rivalisering og magtkampe mellem disse subkulturer, hvilket du sandsynligvis helst vil undgå. Dette perspektiv kan ligeledes synliggøre en fælles kultur, men i forskellige grupper. Det er dog en model, som kan gå længere ind i organisationen og tydeliggøre hvilke kulturelle sammenhænge, der er udover den integrerede kultur i hele organisationen. Den fragmenterede model er lidt anderledes i forhold til de to førstnævnte perspektiver, da fragmenteringsmodellen ikke kan vise noget om hvilke kulturelle sammenhænge, der er i grupper. Den fortæller derimod noget om kulturelle manifestationer, som er uklare (Jacobsen, et al., 2008 s. 127). Der kan altså være nogle kulturelle grupper, hvor det ikke helt kan slås fast, hvilken kultur den tilhører. Disse grupper kan derfor også være meget skiftende i dens kulturelle betydning, hvorfor der kan opstå en form for ustabil konsensus. Hvilken model er så at foretrække? Umiddelbart virker den første model mest overskuelig, men det kan give nogle komplikationer, hvis du kun benytter dig af denne model og overser de underliggende subkulturer. For at forstå din virksomheds kultur bedst muligt anbefales det, at alle tre modeller tages i brug på samme tid (Jacobsen, et al., 2008 s. 127). Disse tre modeller er nemlig komplementære til hinanden, hvilket betyder, at de supplerer hinanden til at forstå kulturen i din virksomhed. Integrationsmodellen kan fortælle noget om de fælles kulturelementer, der er gældende for alle i virksomheden. Dette kan differentieringsmodellen ikke sige noget om, men den kan til gengæld fortælle, om der er tegn på subkulturer. Fragmenteringsmodellen kan ligeledes ikke sige noget om subkulturer, men den kan i stedet fortælle, om der er uklare kulturelementer og tvetydighed i meningsdannelsen. Så på denne måde understøtter de tre modeller hinanden i den samlede forståelse for kulturen i din virksomhed.
7 Organisationskulturelt perspektiv Du har nu set hvorledes, du kan betragte din organisation i form af forskellige perspektiver. Men hvordan afgør du, om der er subkulturer? Edgar Schein opdeler organisationskulturen i 3 kulturelle niveauer, nemlig: - Grundlæggende antagelser, er antagelser, som det enkelte individ har båret rundt på siden personen blev født. Det er de meninger og holdninger, en person har om noget specifikt. Denne holdning eller mening kan der ikke laves om på (Jacobsen, et al., 2008 pp ). - Værdier og normer, hvor værdier er de positive kendetegn ved virksomheden, som kommer frem, når der træffes beslutninger, og når fremtidsplanerne for virksomheden skal lægges (Jacobsen, et al., 2008 pp ). Normerne er de regler, som ikke står nogen steder, men som den enkelte person tager som en selvfølge. Det kan med andre ord beskrives som ordensregler inden for socialisering med andre, hvilket det forventes, at den enkelte person følger (Jacobsen, et al., 2008 pp ). - Artefakter, der kan beskrives som det visuelle, eksempelvis den indretning, der er i virksomheden eller virksomhedens logo mv. Dette kan være med til at sige noget om kulturen. Virksomhedens indretning samt logo kan opfattes som symboler, der kan fungere som forskellige funktioner i virksomheden. De kan bl.a. være med til at give en beskrivelse af organisationskulturen, samtidig med, at de kan påvirke den måde medarbejderne opfører sig på i virksomheden. Det kan også forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem medarbejderne, samt at de kan være med til at fremhæve andre personers opfattelse af organisationen. Symboler er med til at bygge virksomheden op til at være den, som andre mennesker ser den som. Grundlæggende antagelser, artefakter samt værdier og normer beskriver tilsammen kulturen i en organisation (Jacobsen, et al., 2008 p. 118). Det er vigtigt at have værdier, normer og grundlæggende antagelser for øje, inden du outsourcer. Du kan eksempelvis finde ud af om værdier og normer i din virksomhed, passer overens med værdier og normer i samfundet. Værdier er som nævnt tidligere de positive ting, som der lægges vægt på i en organisation, og der kan derfor argumenteres for, at de fleste kan stå inde for disse værdier, da det ofte er noget de ansatte er stolte af. Normerne er de regler, som ikke står nogen steder, men som den enkelte person tager som en 7
8 selvfølge. Det må altså her ses som vigtigt, at en medarbejder som udefrakommende sætter sig ind i normerne i den kultur, han eller hun kommer ind i, da det for den nuværende kultur anses som en selvfølge. Undersøgelsen og modellen giver et indblik i magtdistancen og individualismen i organisationer i Vi går ud fra, at du som leder i din virksomhed ønsker at skabe et godt førstehåndsindtryk i et land. Her kommer artefakter ind. Ifølge teorien kan artefakter være med til at sige noget om kulturen i din virksomhed, samtidig med, at den kan påvirke måden, som dine medarbejdere samarbejder og opfører sig på. Artefakter kan altså hjælpe dig med at danne den ønskede virksomhedskultur, når din virksomhed starter i et nyt land. De kulturelle forskelle din virksomhed kan altså være alt fra artefakter til normer, værdier og grundlæggende antagelser. Inden for disse opdelinger findes der mange forskellige kulturfaktorer, som alle skal undersøges og tages højde for. Vigtige kulturfaktorer i forbindelse med outsourcing kunne være magtdistance og individualisme. Netop disse faktorer blev undersøgt af virksomheden IBM i afdelinger i over 40 lande, og brugt af Geert Hofstede til at konkludere sammenhængene i figur 2. Figur 2 Oversigt over 40 landes placering i Hofstedes Magtdistance/Individualisme-model (Kilde: (Hatch, 1997 s. 208) 8
9 forskellige lande (Hofstede, et al., 2010 s. 116). Magtdistance beskriver afstanden i organisationens magtstruktur, eksempelvis fra den almindelige medarbejder til chefen, hvor individualisme ARG: Argentina AUL: Australia AYT: Austria BEL: Belgium BRA: Brazil CAN: Canada CHL: Chile COL: Columbia DEN: Denmark FIN: Finland FRA: France GBR: Great Britain GER: Germany GRE: Greece HOK: Hong Kong IND: India IRA: Iran IRE: Ireland ISR: Israel ITA: Italy JAP: Japan MEX: Mexico NET: Netherlands NOR: Norway NZL: New Zealand PAK: Pakistan PER: Peru PHI: Philippines POR: Portugal SAF: South Africa SIN: Singapore SPA: Spain SWE: Sweden SWI: Switzerland TAI: Taiwan THA: Thailand TUR: Turkey USA: United States VEN: Venezuela YUG: Yugoslavia Forklaringer til Figur 2 beskriver individets indflydelse i organisationen. Ud over magtdistance og individualisme, undersøgte Hofstede også andre kulturelle faktorer, og eftersom IBM var og er et multinationalt selskab med samme overordnede mål, mente han, at undersøgelsen kunne tydeliggøre kulturelle forskelle på tværs af de undersøgte lande, samt være garant for andre organisationer i de pågældende lande (Hatch, 1997 s. 206). I figur 2 ses, at der er forskel på magtdistancen og individualismen i forskellige lande. Det ses, at de to faktorer til dels følges ad, således at lande med stor magtdistance har lav individualisme og omvendt. I Danmark har vi en lille magtdistance, samt en høj individualisme. Dette betyder, at der ikke er så langt hierarkisk fra toppen til bunden af en organisation, samt at de danske medarbejdere er vant til at tage ansvar. I de asiatiske lande, f.eks. Indien er der, ifølge Hofstede, derimod højere magtdistance og lavere individualisme i organisationer. Disse forskelle i magtdistance og individualisme påvirker, eller er afstedkommet af, en anderledes hierarkisk opbygget organisation, hvilket betyder forskellige arbejdsgange i de forskellige kulturer. Ifølge Geert Hofstedes model om magtdistance og individualisme (figur 2), kan man se hvilke lande, som har samme niveau af magtdistance og individualisme. Det ses flere steder, at de lande, der er placeret i samme klynge i figuren, ligger tæt geografisk. Eksempelvis er Danmark i klynge med de andre nordeuropæiske lande, som vi ofte sammenligner os med. Der findes ligeledes en klynge med sydeuropæiske lande, og en klynge med asiatiske og sydamerikanske lande. 9
10 Hofstedes figur er et godt eksempel på, hvad du som leder skal overveje i forhold til de kulturelle faktorer i forbindelse med outsourcing. Hvis du f.eks. outsourcer til Indien, kan Hofstedes figur bruges til at undersøge forskelle i magtdistance og individualisme, og derved give dig en ide om de udfordringer, der venter. I princippet skal du have en figur for alle relevante kulturelle faktorer, for på den måde at være bevist om alle forskelle landene imellem. Ud fra Hofstedes figur kan man ligeledes aflæse, at en outsourcing til Sverige ikke vil give de samme kulturelle problemer, i forhold til magtdistance og individualisme. eller mindre danske forhold, ellers skal den danske virksomhed opbygge en organisation efter indiske værdier og normer, og dermed bibeholde den indiske magtdistance og individualitet. Uanset hvad du som leder vælger at gøre i denne situation, kan det få konsekvenser for den enkelte medarbejder, når han eller hun skal tilpasse sig den nye kultur i virksomheden. Forestil dig, at du outsourcer dele af jeres produktionsafdeling til Asien, hvor de i modellen, er placeret i en helt anden ende af skalaen. Med høj distance, i hvad angår magt og lav individualisme, forestiller vi os derfor, at dine kommende asiatiske medarbejder ikke forventer nogen form for indflydelse i, hvordan virksomheden fungerer. De arbejder ikke for at stige i graderne og få mere magt. Hvis en leder vælger at outsource sin produktion eller andre dele af sin organisation, er det vigtigt at være opmærksom på både individualister og magtdistance. En organisation kan ikke bare flytte en afdeling til eksempelvis Indien og forvente, at de arbejder efter danske forhold fra dag ét. De indiske medarbejdere skal enten omstruktureres til mere 10
11 Kulturtilpasning I forbindelse med, at du flytter din produktion til udlandet, vil der som oftest være nogle ansatte fra virksomheden, som tager til det land, produktionen flyttes til, for at kickstarte den nye afdeling. Der vil derfor både være danskere og udenlandske medarbejdere i din virksomhed, efter du har outsourcet. De danske ansatte vil få nogle forskellige indtryk af den nye kultur, hvilket kan være med til at påvirke deres følelser, holdninger og væremåde, og de vil under opholdet i den nye kultur gennemløbe nogle faser. Her tages der udgangspunkt i Kulturtilpasningskurven, som er udarbejdet af Geert Hofstede: Figur 3 Kulturtilpasningskurven (Kilde: (Hofstede, et al., 2010 s. 395)) Som det kan ses i figur 3, gennemløbes fire faser i kulturtilpasningskurven: Fase 1: Opstemthed Fast 2: Kulturchok Fase 3: Kulturindlæring Fase 4: Stabil tilstand I starten vil den ansatte opleve en Opstemthed, og vedkommende vil finde opholdet spændende, da der hele tiden opstår nye indtryk. I fasen Kulturchok indser personen, at han eller hun påbegynder et nyt liv indenfor et ukendt miljø. Kulturindlæring opstår, når tilflytteren begynder at indordne sig efter det nye miljø samt den nye kultur, der er i samfundet, og kaldes derfor ofte kulturtilpasning. I mellem fase 2 (Kulturchok) og fase 3 (Kulturindlæring) kan der opstå konflikter omkring, hvordan den enkelte person kommer videre i sit ophold, altså om personen kommer videre, på en sådan måde, at han eller hun begynder at tilpasse sig kulturen i det pågældende land, eller om han eller hun må stoppe sit ophold og rejse hjem. Den sidste fase er Stabil tilstand, hvor personen gør op med sig selv, hvordan han eller hun har det på nuværende tidspunkt; føler han eller hun sig stadig som den fremmede, eller er personen blevet integreret 11
12 i det nye samfund. Den enkelte fase kan opleves enten som værende positiv eller negativ, hvor følelserne også spiller ind - har personens forhold til den kultur, der er i landet udviklet sig til det bedre, eller er følelsen forværret eller uændret. Nogle personer må afbryde deres ophold og tage tilbage til deres hjemland, mens andre fuldfører deres ophold. Når den ansatte kommer tilbage til sit eget land, kan denne person gå igennem endnu et nyt kulturchok, eftersom de har vænnet sig til det tidligere lands kultur. Det kan derfor betragtes som, at personen føler sig som en fremmed i sit eget land. Herudover afhænger fasernes længde af opholdets varighed. Eksempelvis for en person, der skal til udlandet og arbejde for en mindre periode, kan hans eller hendes kulturchok minimeres, da de som mål kan se frem til at skulle hjem igen (Hofstede mfl., 2010, s ). For personer, der har været udsendt før, vil der også opstå et nyt kulturchok, da kulturer er forskellige fra land til land. Det enkelte individ begynder derfor forfra med kulturtilpasningen. den danske kultur, kan der argumenteres for, at de udenlandske medarbejdere vil opleve et kulturchok, og de kan få svært ved at tilpasse sig den danske kultur, da kulturen i f.eks. Indien er meget anderledes end den danske kultur. I det store hele vil den danske medarbejder nok uanset hvad opleve et større kulturchok frem for den udenlandske medarbejder, da størstedelen af de ansatte ikke vil være danskere. Indordner din virksomhed sig ikke efter den udenlandske kultur, vil der sandsynligvis udvikle sig subkulturer med helt andre værdier og normer. Vi mener derfor at kunne argumentere for, at du skal tilpasse din virksomhed til de udenlandske værdier og normer, når du vælger at outsource til udlandet. Der skal ikke nødvendigvis omstruktureres i den forstand, at den danske kultur forsvinder helt, men det er op til dig som leder at finde en kultur, der på den bedste måde giver plads til alle i din virksomhed. Det kan diskuteres, om den udenlandske medarbejder ligeledes vil gennemløbe disse 4 faser i kulturtilpasningskurven, selvom de bliver ansat i en virksomhed i deres eget land, og det afhænger af, i hvilken grad du som leder vælger at omstrukturere til de udenlandske værdier og normer. Vælger du mere eller mindre at bibeholde 12
13 Konklusion Vi har i denne artikel belyst vigtigheden af organisationskulturen som helhed, og ikke mindst i forbindelse med outsourcing af din virksomhed. Joanne Martin har igennem hendes virksomhedsperspektiver ydet et bidrag til forståelse af organisationens samlede kultur samt subkulturer. Disse subkulturer er vigtige at være opmærksomme på, da du derved kan tage de nødvendige forbehold i din dagligdag som leder. Vi har belyst, hvor vigtigt det er, at være opmærksom på hvilke kulturelle faktorer, der danner basis for eventuelle subkulturer i din virksomhed, og vha. Geert Hofstedes undersøgelse vist, at der imellem lande er stor forskel på to vigtige faktorer, nemlig individualisme og magtdistance. En outsourcing til f.eks. Asien vil give anledning til store forskelle i kulturopfattelsen blandt medarbejderne. For at outsourcing skal lykkes på længere sigt, er det vigtigt, at du som leder forsøger at forene medarbejdernes kulturelle forståelse på så mange områder som muligt. Dvs. at der på sigt bliver færre synlige kulturelle faktorer, når du bruger differentieringsmodellen, og flere i den integrerede model. Denne forening vil gøre det lettere for dig at lede, da forståelsen for organisationen, driften af denne samt dagligdagen er den samme. Denne forening er vigtig for at holde din virksomhed i live. Opnår du ikke en kultur, som er bedst for alle dine medarbejdere, kan der opstå subkulturer, som direkte kan give problemer, når dine medarbejdere skal arbejde sammen i virksomheden. Der findes ikke en opskrift på, hvordan du bedst muligt tilpasser kulturen til din virksomhed. Denne artikel har givet dig nogle værktøjer til, at du selv kan danne et billede af de kulturer, der allerede findes i din virksomhed, og samtidig kan artiklen bruges som et redskab til at udarbejde en fælles kultur, som kan være behjælpelige, når du outsourcer din virksomhed. Litteraturliste Center for Ledelse ring. [Online] [Citeret: ] Hatch, Mary Jo Organization Theory. s.l. : Oxford University Press, ISBN: Hofstede, Geert, Hofstede, Gert Jan og Minkov, Michael Kulturer og organisationer i en grænseoverskridende verden. 3. udgave. s.l. : Handelshøjskolens forlag, Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan Hvordan organisationer fungerer. 2. udgave. København : Hans Reitzels Forlag, ISBN:
AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereFinancial Times April 2012. Forretning i Kina
Financial Times April 2012 Forretning i Kina Danske løsninger i Kina - Kan man være for lille? Ved Carsten Boyer Thøgersen Tidl. generalkonsul og kontorchef i Udenrigsministeriet DTU Risø Campus Den 24.
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereOdin Teatret. Performances and Tours 1964-2004
1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDI s globale eksportanalyse af vandteknologi
FN's Verdensmål og dansk 20 03 17 vandteknologi s globale eksportanalyse af vandteknologi Struktureret udvælgelse af danske vandteknologimarkeder Anders Kjøller, Manager s afdeling for international virksomhedsrådgivning
Læs mereVelfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?
Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private
Læs mereHVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark
HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark Dennis Nørmark Antropolog Forfatter, konsulent, foredragsholder, selvstændig Tidligere konceptualiserende chefkonsulent og partner i flere
Læs mereSOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol
SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse
Læs mereKvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud
Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereTotal Retail 2016: De siger, de vil have en revolution Oktober 2016
www.pwc.dk Total Retail 2016: De siger, de vil have en revolution Oktober 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Lande, der er med i undersøgelsen i 2016 Belgium UK Denmark Poland Canada Germany Russia France
Læs mereFREMTIDEN OG FJERNVARME
FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereUdenlandske vandringer. External migration
Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of
Læs mereTil kamp for et DYGTIGERE DANMARK
Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereFinansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen
Læs mereQIAsymphony RGQ-protokolark
QIAsymphony RGQ-protokolark Indstillinger til kørsel af artus CT/NG QS- RGQ-kittet (Rotor-Gene Q-software.) Kontroller, om der er nye reviderede udgaver af elektronisk mærkning på www.qiagen.com/products/artusctngqsrgqkitce.aspx,
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG
ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000
Læs mereDu garanterer og forpligter dig til fuldt ud, at overholde nedenstående regler på alle tidspunkter, når produkter bruges i blanding:
TANK MIX S VILKÅR FOR BRUG OG ANSVARSAFSKRIVELSE Læs venligst disse vilkår omhyggeligt før brug, klik derefter på knappen "Jeg accepterer" nederst på siden for at angive, at du accepterer disse betingelser
Læs mereBeskyttelse af økonomiske forpligtelser: Adfærd og forventninger i Danmark
Beskyttelse af økonomiske forpligtelser: Adfærd og forventninger i Danmark Juni, 2007 Cardif Laurence PESSEZ / Nathalie MEDIONI Kontakt TNS Sofres : Corporate & Management Department Muriel HUMBERTJEAN
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997
Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereRekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef
JOB- OG KRAVPROFIL John Reynolds Hellerup, den 13. november 2013 Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY
Læs mereRød, blå eller lilla?
Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15
Læs mereLedelse og relationer
Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative
Læs mereTREND REPORT NORDISKE KONCERNER STÆRKT REPRÆSENTERET BLANDT VERDENS STØRSTE
TREND REPORT NORDISKE KONCERNER STÆRKT REPRÆSENTERET BLANDT VERDENS STØRSTE Sekretariat Adm. direktør og chefredaktør: Johan Wessman Analytikere: Jenny Andersson (barsel) Thea Wiborg Chefanalytiker Britt
Læs merePEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark
PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Støtter bæredygtig forvaltning af skove for mere information:
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998
Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereTalentudvikling Nationale og internationale perspektiver
Dansk elitesport ifølge Idan og SPLISSstudiet. Analyse- og forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm Århus d. 19. maj 2016 Talentudvikling Nationale og internationale perspektiver Foto: Pathfinder77 Foto:
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereDe næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia
De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereInfrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne
Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereEksporten i 2009 og 2010
Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder
Læs merePRODUKTION & SALGSSELSKABER
Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereRekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN
JOB- OG KRAVPROFIL Jens Jacobsen Hellerup, den 6. februar 2014 Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereViceuddannelsesleder til afdelingen Ringsted & Roskilde SOSU Sjælland
Job og Kravprofil Mia Hvilshøj Dal Hellerup, den 5. maj 2017 Viceuddannelsesleder til afdelingen Ringsted & Roskilde SOSU Sjælland AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereØkonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mere- Private
3.5 Antal andels- og private mejerivirksomheder med og uden direkte indvejning Number of co-operatives and private dairies with and without deliveries from dairy farm Med direkte indvejning Delivery from
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereKommunikationsmedarbejder Fors A/S
JOB- OG KRAVPROFIL Mia Hvilshøj Dal og John Reynolds Hellerup, den 16. februar 2016 Kommunikationsmedarbejder Fors A/S AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMA RK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt
Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt 3. november 2016 Sofie Münster Spørgsmålet om, hvorfor nogle børn har succes, mens andre hægtes af, har interesseret forskere
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mere2. års elever i en efterskolekultur
2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard
Læs mereaf digital forvaltning - et regionalt perspektiv
Hvordan Udvikling kommer vi videre med digital forvaltning? af digital forvaltning - et regionalt perspektiv? Markedschef Morten Østergaard, Dafolo A/S Agenda Fyrtårnet klar - Men hvor er skibene? Hvordan
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs mereEn fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt
Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereTalentudvikling Nationale og internationale perspektiver
Dansk elitesport ifølge Idan og SPLISSstudiet. Analyse- og forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm Århus d. 19. maj 2016 Talentudvikling Nationale og internationale perspektiver Foto: Pathfinder77 Foto:
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt Jacob Bræstrup Betydningen af DBO er for erhvervslivet 2 Fælles interesser Vores indtryk er: at opfattelsen ude i verden er, at danske virksomheder
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs merePræsentation af Dynamics AX 2012. Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess
Præsentation af Dynamics AX 2012 Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess Hvem er Claus Andersen Dynamics AX, Product Manager IT erfaring siden 1979 ERP implementering siden 1990 AX-erfaring siden
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere- I pct. af ugen før ,6 100,3 100,2 100,5 100,3 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 104,3 104,1 105,1 105,0 110,4 112,1
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 43/17-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.0 stk. Notering = uændret Der ventes heller
Læs mereAlt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt
Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Gør værkstedet bedre Udstødningsgas og svejserøg, støv fra slibning og skæring, oliespild og slanger der roder på værkstedsgulve -
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereInternational konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Dansk Miljøteknologis opfordrer miljøministeren
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.
Læs mereTROVIS 6600 Automatik System Til bygningsautomation
TROVIS 6600 Automatik System Til bygningsautomation Grafisk Projekteringsværktøj BACnet er en forkortelse for Building Automation and Control networks. Oprettelse af BACnet objekter ifbm. system-integration
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereRustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen
4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at
Læs mere