Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG"

Transkript

1 Lederne MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 TILLÆG 95. ÅRGANG KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING - I ET ORGANISATIONSTEORETISK PERSPEKTIV

2 Organisationsteori HA-almen 3. Semester Aalborg Universitet Projektperiode: 1/ / Projektgruppe: Hold 1 Gruppe 2 Vejleder: Karsten Niss Abstract Flere virksomheder går i dag med tanker om at outsource til udlandet for at øge vækst og nedbringe omkostninger. Fra 2006 til 2011 er der sket en stigning af outsourcende virksomheder indenfor IT-opgaver, support og kundeservice samt administration. Ser vi kun på opgaver indenfor support og kundeservice, er tallet af outsourcende virksomheder steget med 23 % på 5 år (Center for Ledelse, 2011). Denne artikel undersøger, hvad du som leder af en virksomhed skal være opmærksom på, når du overvejer at outsource til udlandet. Artiklen benytter organisationsteori fra henholdsvis Edgar Schein, Geert Hofstede og Joanne Martin som et værktøj til at redegøre for hvilke faktorer, du skal tage højde for, når du har intentioner om at outsource. Det konkluderes i artiklen, at det er vigtigt, at virksomheder, der ønsker at outsource til udlandet lægger vægt på først at få synliggjort virksomhedens interne kultur for derefter at se, hvordan denne kultur passer overens med det land, som virksomheden ønsker at outsource til, eller hvordan kulturen eventuelt skal tilpasses til det pågældende land. Det konstateres ligeledes, at individiver, der indgår i en outsourcing, kan komme ud for en kulturtilpasning, som følger faser beskrevet af Geert Hofstede. Deltagere: Hanne Asp Mai Qvist Jørgensen Jesper Olesen Kasper Grøndahl Pedersen Oplagstal: 7 Sideantal (2400 anslag): 10,1 Bilagsantal: 0 Afsluttet den: 03/ Mikkel Nørhave Pallisgaard

3 Indledning Virksomheder vælger at outsource til udlandet. Hovedsageligt skyldes outsourcing økonomiske besparelser (Center for Ledelse, 2011), men hvilke organisatoriske konsekvenser kan en sådan outsourcing have? Disse konsekvenser kan belyses ved hjælp af organisationsteorien, som dækker over alt fra organisationens omgivelser, til ledelse og organisationsstruktur. Op gennem 1980erne og 90erne begyndte organisationsforskere for alvor at interessere sig for kultur i organisationer. Denne interesse opstod som konsekvens af japanernes succes på det vestlige marked i 70erne, og man tildelte en stor del af grunden for denne succes til den japanske virksomhedskultur (Jacobsen, et al., 2008 s. 111). Organisationskulturen er i dag blevet en stor del af organisationsteorien, og kulturen menes at have direkte indflydelse på organisationers succes (Jacobsen, et al., 2008 s. 111). Specielt i forbindelse med outsourcing bliver overvejelser om organisationskulturen vigtig, da der på tværs af landegrænser er stor forskel på både individer og samfund, hvilket ultimativt påvirker de organisationer, der er placeret i disse omgivelser. Ordet outsourcing bliver brugt i mange sammenhænge, men det er ofte misvisende, og en indledende definition er derfor påkrævet. I denne artikel vil ordet outsourcing referere til det at flytte en virksomhed eller dele af denne - fra et land til et andet, hvor der flytter et antal medarbejdere med. Når vi ser på, hvad organisationskultur er, kigger vi ofte på oplevelser, tanker og meninger, som er fælles for flere personer i en bestemt social sammenhæng (Jacobsen, et al., 2008 p. 116). Kulturen i din virksomhed er et system af fælles værdier, symboler og meninger. Samtidig er de fælles værdier og opfattelser noget, der skal give retningslinjer for, hvordan de ansatte i din virksomhed skal agere. Empiriske studier har påvist, at organisationskultur kan anvendes som et middel til at styre din virksomhed (Jacobsen, et al., 2008 p. 112), og derfor må det antages, at kulturen bliver et vigtigt element, når du outsourcer din virksomhed til udlandet. Den kultur, som er til stede i din virksomhed, kan definere en passende adfærd, når der skal udføres opgaver i virksomheden (Jacobsen, et al., 2008 p. 112). Kultur vil derfor virke på samme måde som en formel struktur, og netop derfor kan organisationskulturen anvendes som styringsmiddel alene. I andre tilfælde har empiriske studier dog 3

4 konstateret, at organisationskulturen alene kan gøre det besværligt for din virksomhed, forstået på den måde, at man som leder har haft nogle ønsker og forventninger, som på baggrund af kulturen gav et helt andet resultat. Så selvom organisationskulturen i nogle tilfælde kan give en bedre effektiv struktur, vil der på andre tidspunkter være nogle dysfunktionelle sider, som du specielt skal holde øje med ved outsourcing. giver en bedre effektivitet, kan der i andre tilfælde udvikle sig kulturer, som er med til at svække effekten af formelle styringsmekanismer (Jacobsen, et al., 2008 p. 114). Det betyder blot, at du skal være opmærksom på, hvilken kultur du ønsker at danne, når du outsourcer din virksomhed til udlandet, da vi antager, at du som leder helst vil undgå, at der opstår dysfunktionelle sider. 4 På det tidspunkt du outsourcer din virksomhed, vil to forskellige kulturer blive slået sammen og allerede her, viser det sig, at mange virksomheder fejler i at forene de to kulturer til én fælles organisationskultur (Jacobsen, et al., 2008 p. 114). En leder har et ønske om at danne én fælles kultur i sin virksomhed, da det gør det lettere som leder at foretage sig nye tiltag, men i det tilfælde, hvor du som leder vil danne denne fælles kultur, kan der opstå nogle komplikationer. For det første kan de ansatte sætte spørgsmålstegn ved denne nye kulturdannelse, da de kan opfatte det som hjernevask og skjult undertrykkelse, da det forventes, at alle ansatte har den samme holdning og mening inden for virksomhedens rammer (Jacobsen, et al., 2008 p. 115). For det andet kan nye tiltag opfattes som en kritik af det nuværende arbejde i virksomheden, og derfor vil de ansatte sætte spørgsmålstegn til virksomhedens eksistens. Så samtidig med at organisationskulturen kan anvendes som et styringsmiddel, hvor nye tiltag

5 Organisationskultur For, at du kan undgå de dysfunktionelle sider af organisationskulturen, er det vigtigt at være bevist om, hvordan kulturen er i din virksomhed. Mange organisationer eksisterer med flere forskellige kulturer, fordelt mellem afdelinger, aldersgrupper, køn osv. (Jacobsen, et al., 2008 s. 136). Disse såkaldte subkulturer kan forårsage problemer i forbindelse med organisationens sammenhold, og ikke mindst, når du som leder, vil forsøge at gennemtrumfe ændringer i din virksomhed. En bevidsthed om eventuelle subkulturer kan derfor hjælpe til at gøre ændringer i din virksomhed lettere. Joanne Martin har formuleret 3 forskellige perspektiver, du som leder kan lægge på din organisation: 1. Integrationsmodellen - samme kultur overalt 2. Differentieringsmodellen - forskellige kulturer i afdelinger 3. Fragmenteringsmodellen kultur mellem afdelinger Den førstnævnte, integrationsmodellen, giver et indblik i hvilken kulturel sammenhæng, der er mellem alle medlemmer i organisationen (Jacobsen, et al., 2008 s. 126). Figur 1 Tre modeller for organisationskultur (Kilde: (Jacobsen, et al., 2008 s. 129)) 5

6 6 Den defineres som værende et kulturelt fællesskab præget af kollektiv konsensus (Jacobsen, et al., 2008 s. 127), som kort fortalt betyder, at det er en kultur, som alle i organisationen er enige i. Denne model kan derfor være med til at give et godt indblik i hvilken fælles kultur, der finder sted i organisationen. Differentieringsmodellen viser, at der findes flere forskellige grupper af kulturer i en organisation. Hver gruppe udviser konsensus for deres kultur, men selvom disse såkaldte subkulturer opstår, kan de sagtens arbejde i den samme organisation. Du skal dog være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan opstå rivalisering og magtkampe mellem disse subkulturer, hvilket du sandsynligvis helst vil undgå. Dette perspektiv kan ligeledes synliggøre en fælles kultur, men i forskellige grupper. Det er dog en model, som kan gå længere ind i organisationen og tydeliggøre hvilke kulturelle sammenhænge, der er udover den integrerede kultur i hele organisationen. Den fragmenterede model er lidt anderledes i forhold til de to førstnævnte perspektiver, da fragmenteringsmodellen ikke kan vise noget om hvilke kulturelle sammenhænge, der er i grupper. Den fortæller derimod noget om kulturelle manifestationer, som er uklare (Jacobsen, et al., 2008 s. 127). Der kan altså være nogle kulturelle grupper, hvor det ikke helt kan slås fast, hvilken kultur den tilhører. Disse grupper kan derfor også være meget skiftende i dens kulturelle betydning, hvorfor der kan opstå en form for ustabil konsensus. Hvilken model er så at foretrække? Umiddelbart virker den første model mest overskuelig, men det kan give nogle komplikationer, hvis du kun benytter dig af denne model og overser de underliggende subkulturer. For at forstå din virksomheds kultur bedst muligt anbefales det, at alle tre modeller tages i brug på samme tid (Jacobsen, et al., 2008 s. 127). Disse tre modeller er nemlig komplementære til hinanden, hvilket betyder, at de supplerer hinanden til at forstå kulturen i din virksomhed. Integrationsmodellen kan fortælle noget om de fælles kulturelementer, der er gældende for alle i virksomheden. Dette kan differentieringsmodellen ikke sige noget om, men den kan til gengæld fortælle, om der er tegn på subkulturer. Fragmenteringsmodellen kan ligeledes ikke sige noget om subkulturer, men den kan i stedet fortælle, om der er uklare kulturelementer og tvetydighed i meningsdannelsen. Så på denne måde understøtter de tre modeller hinanden i den samlede forståelse for kulturen i din virksomhed.

7 Organisationskulturelt perspektiv Du har nu set hvorledes, du kan betragte din organisation i form af forskellige perspektiver. Men hvordan afgør du, om der er subkulturer? Edgar Schein opdeler organisationskulturen i 3 kulturelle niveauer, nemlig: - Grundlæggende antagelser, er antagelser, som det enkelte individ har båret rundt på siden personen blev født. Det er de meninger og holdninger, en person har om noget specifikt. Denne holdning eller mening kan der ikke laves om på (Jacobsen, et al., 2008 pp ). - Værdier og normer, hvor værdier er de positive kendetegn ved virksomheden, som kommer frem, når der træffes beslutninger, og når fremtidsplanerne for virksomheden skal lægges (Jacobsen, et al., 2008 pp ). Normerne er de regler, som ikke står nogen steder, men som den enkelte person tager som en selvfølge. Det kan med andre ord beskrives som ordensregler inden for socialisering med andre, hvilket det forventes, at den enkelte person følger (Jacobsen, et al., 2008 pp ). - Artefakter, der kan beskrives som det visuelle, eksempelvis den indretning, der er i virksomheden eller virksomhedens logo mv. Dette kan være med til at sige noget om kulturen. Virksomhedens indretning samt logo kan opfattes som symboler, der kan fungere som forskellige funktioner i virksomheden. De kan bl.a. være med til at give en beskrivelse af organisationskulturen, samtidig med, at de kan påvirke den måde medarbejderne opfører sig på i virksomheden. Det kan også forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem medarbejderne, samt at de kan være med til at fremhæve andre personers opfattelse af organisationen. Symboler er med til at bygge virksomheden op til at være den, som andre mennesker ser den som. Grundlæggende antagelser, artefakter samt værdier og normer beskriver tilsammen kulturen i en organisation (Jacobsen, et al., 2008 p. 118). Det er vigtigt at have værdier, normer og grundlæggende antagelser for øje, inden du outsourcer. Du kan eksempelvis finde ud af om værdier og normer i din virksomhed, passer overens med værdier og normer i samfundet. Værdier er som nævnt tidligere de positive ting, som der lægges vægt på i en organisation, og der kan derfor argumenteres for, at de fleste kan stå inde for disse værdier, da det ofte er noget de ansatte er stolte af. Normerne er de regler, som ikke står nogen steder, men som den enkelte person tager som en 7

8 selvfølge. Det må altså her ses som vigtigt, at en medarbejder som udefrakommende sætter sig ind i normerne i den kultur, han eller hun kommer ind i, da det for den nuværende kultur anses som en selvfølge. Undersøgelsen og modellen giver et indblik i magtdistancen og individualismen i organisationer i Vi går ud fra, at du som leder i din virksomhed ønsker at skabe et godt førstehåndsindtryk i et land. Her kommer artefakter ind. Ifølge teorien kan artefakter være med til at sige noget om kulturen i din virksomhed, samtidig med, at den kan påvirke måden, som dine medarbejdere samarbejder og opfører sig på. Artefakter kan altså hjælpe dig med at danne den ønskede virksomhedskultur, når din virksomhed starter i et nyt land. De kulturelle forskelle din virksomhed kan altså være alt fra artefakter til normer, værdier og grundlæggende antagelser. Inden for disse opdelinger findes der mange forskellige kulturfaktorer, som alle skal undersøges og tages højde for. Vigtige kulturfaktorer i forbindelse med outsourcing kunne være magtdistance og individualisme. Netop disse faktorer blev undersøgt af virksomheden IBM i afdelinger i over 40 lande, og brugt af Geert Hofstede til at konkludere sammenhængene i figur 2. Figur 2 Oversigt over 40 landes placering i Hofstedes Magtdistance/Individualisme-model (Kilde: (Hatch, 1997 s. 208) 8

9 forskellige lande (Hofstede, et al., 2010 s. 116). Magtdistance beskriver afstanden i organisationens magtstruktur, eksempelvis fra den almindelige medarbejder til chefen, hvor individualisme ARG: Argentina AUL: Australia AYT: Austria BEL: Belgium BRA: Brazil CAN: Canada CHL: Chile COL: Columbia DEN: Denmark FIN: Finland FRA: France GBR: Great Britain GER: Germany GRE: Greece HOK: Hong Kong IND: India IRA: Iran IRE: Ireland ISR: Israel ITA: Italy JAP: Japan MEX: Mexico NET: Netherlands NOR: Norway NZL: New Zealand PAK: Pakistan PER: Peru PHI: Philippines POR: Portugal SAF: South Africa SIN: Singapore SPA: Spain SWE: Sweden SWI: Switzerland TAI: Taiwan THA: Thailand TUR: Turkey USA: United States VEN: Venezuela YUG: Yugoslavia Forklaringer til Figur 2 beskriver individets indflydelse i organisationen. Ud over magtdistance og individualisme, undersøgte Hofstede også andre kulturelle faktorer, og eftersom IBM var og er et multinationalt selskab med samme overordnede mål, mente han, at undersøgelsen kunne tydeliggøre kulturelle forskelle på tværs af de undersøgte lande, samt være garant for andre organisationer i de pågældende lande (Hatch, 1997 s. 206). I figur 2 ses, at der er forskel på magtdistancen og individualismen i forskellige lande. Det ses, at de to faktorer til dels følges ad, således at lande med stor magtdistance har lav individualisme og omvendt. I Danmark har vi en lille magtdistance, samt en høj individualisme. Dette betyder, at der ikke er så langt hierarkisk fra toppen til bunden af en organisation, samt at de danske medarbejdere er vant til at tage ansvar. I de asiatiske lande, f.eks. Indien er der, ifølge Hofstede, derimod højere magtdistance og lavere individualisme i organisationer. Disse forskelle i magtdistance og individualisme påvirker, eller er afstedkommet af, en anderledes hierarkisk opbygget organisation, hvilket betyder forskellige arbejdsgange i de forskellige kulturer. Ifølge Geert Hofstedes model om magtdistance og individualisme (figur 2), kan man se hvilke lande, som har samme niveau af magtdistance og individualisme. Det ses flere steder, at de lande, der er placeret i samme klynge i figuren, ligger tæt geografisk. Eksempelvis er Danmark i klynge med de andre nordeuropæiske lande, som vi ofte sammenligner os med. Der findes ligeledes en klynge med sydeuropæiske lande, og en klynge med asiatiske og sydamerikanske lande. 9

10 Hofstedes figur er et godt eksempel på, hvad du som leder skal overveje i forhold til de kulturelle faktorer i forbindelse med outsourcing. Hvis du f.eks. outsourcer til Indien, kan Hofstedes figur bruges til at undersøge forskelle i magtdistance og individualisme, og derved give dig en ide om de udfordringer, der venter. I princippet skal du have en figur for alle relevante kulturelle faktorer, for på den måde at være bevist om alle forskelle landene imellem. Ud fra Hofstedes figur kan man ligeledes aflæse, at en outsourcing til Sverige ikke vil give de samme kulturelle problemer, i forhold til magtdistance og individualisme. eller mindre danske forhold, ellers skal den danske virksomhed opbygge en organisation efter indiske værdier og normer, og dermed bibeholde den indiske magtdistance og individualitet. Uanset hvad du som leder vælger at gøre i denne situation, kan det få konsekvenser for den enkelte medarbejder, når han eller hun skal tilpasse sig den nye kultur i virksomheden. Forestil dig, at du outsourcer dele af jeres produktionsafdeling til Asien, hvor de i modellen, er placeret i en helt anden ende af skalaen. Med høj distance, i hvad angår magt og lav individualisme, forestiller vi os derfor, at dine kommende asiatiske medarbejder ikke forventer nogen form for indflydelse i, hvordan virksomheden fungerer. De arbejder ikke for at stige i graderne og få mere magt. Hvis en leder vælger at outsource sin produktion eller andre dele af sin organisation, er det vigtigt at være opmærksom på både individualister og magtdistance. En organisation kan ikke bare flytte en afdeling til eksempelvis Indien og forvente, at de arbejder efter danske forhold fra dag ét. De indiske medarbejdere skal enten omstruktureres til mere 10

11 Kulturtilpasning I forbindelse med, at du flytter din produktion til udlandet, vil der som oftest være nogle ansatte fra virksomheden, som tager til det land, produktionen flyttes til, for at kickstarte den nye afdeling. Der vil derfor både være danskere og udenlandske medarbejdere i din virksomhed, efter du har outsourcet. De danske ansatte vil få nogle forskellige indtryk af den nye kultur, hvilket kan være med til at påvirke deres følelser, holdninger og væremåde, og de vil under opholdet i den nye kultur gennemløbe nogle faser. Her tages der udgangspunkt i Kulturtilpasningskurven, som er udarbejdet af Geert Hofstede: Figur 3 Kulturtilpasningskurven (Kilde: (Hofstede, et al., 2010 s. 395)) Som det kan ses i figur 3, gennemløbes fire faser i kulturtilpasningskurven: Fase 1: Opstemthed Fast 2: Kulturchok Fase 3: Kulturindlæring Fase 4: Stabil tilstand I starten vil den ansatte opleve en Opstemthed, og vedkommende vil finde opholdet spændende, da der hele tiden opstår nye indtryk. I fasen Kulturchok indser personen, at han eller hun påbegynder et nyt liv indenfor et ukendt miljø. Kulturindlæring opstår, når tilflytteren begynder at indordne sig efter det nye miljø samt den nye kultur, der er i samfundet, og kaldes derfor ofte kulturtilpasning. I mellem fase 2 (Kulturchok) og fase 3 (Kulturindlæring) kan der opstå konflikter omkring, hvordan den enkelte person kommer videre i sit ophold, altså om personen kommer videre, på en sådan måde, at han eller hun begynder at tilpasse sig kulturen i det pågældende land, eller om han eller hun må stoppe sit ophold og rejse hjem. Den sidste fase er Stabil tilstand, hvor personen gør op med sig selv, hvordan han eller hun har det på nuværende tidspunkt; føler han eller hun sig stadig som den fremmede, eller er personen blevet integreret 11

12 i det nye samfund. Den enkelte fase kan opleves enten som værende positiv eller negativ, hvor følelserne også spiller ind - har personens forhold til den kultur, der er i landet udviklet sig til det bedre, eller er følelsen forværret eller uændret. Nogle personer må afbryde deres ophold og tage tilbage til deres hjemland, mens andre fuldfører deres ophold. Når den ansatte kommer tilbage til sit eget land, kan denne person gå igennem endnu et nyt kulturchok, eftersom de har vænnet sig til det tidligere lands kultur. Det kan derfor betragtes som, at personen føler sig som en fremmed i sit eget land. Herudover afhænger fasernes længde af opholdets varighed. Eksempelvis for en person, der skal til udlandet og arbejde for en mindre periode, kan hans eller hendes kulturchok minimeres, da de som mål kan se frem til at skulle hjem igen (Hofstede mfl., 2010, s ). For personer, der har været udsendt før, vil der også opstå et nyt kulturchok, da kulturer er forskellige fra land til land. Det enkelte individ begynder derfor forfra med kulturtilpasningen. den danske kultur, kan der argumenteres for, at de udenlandske medarbejdere vil opleve et kulturchok, og de kan få svært ved at tilpasse sig den danske kultur, da kulturen i f.eks. Indien er meget anderledes end den danske kultur. I det store hele vil den danske medarbejder nok uanset hvad opleve et større kulturchok frem for den udenlandske medarbejder, da størstedelen af de ansatte ikke vil være danskere. Indordner din virksomhed sig ikke efter den udenlandske kultur, vil der sandsynligvis udvikle sig subkulturer med helt andre værdier og normer. Vi mener derfor at kunne argumentere for, at du skal tilpasse din virksomhed til de udenlandske værdier og normer, når du vælger at outsource til udlandet. Der skal ikke nødvendigvis omstruktureres i den forstand, at den danske kultur forsvinder helt, men det er op til dig som leder at finde en kultur, der på den bedste måde giver plads til alle i din virksomhed. Det kan diskuteres, om den udenlandske medarbejder ligeledes vil gennemløbe disse 4 faser i kulturtilpasningskurven, selvom de bliver ansat i en virksomhed i deres eget land, og det afhænger af, i hvilken grad du som leder vælger at omstrukturere til de udenlandske værdier og normer. Vælger du mere eller mindre at bibeholde 12

13 Konklusion Vi har i denne artikel belyst vigtigheden af organisationskulturen som helhed, og ikke mindst i forbindelse med outsourcing af din virksomhed. Joanne Martin har igennem hendes virksomhedsperspektiver ydet et bidrag til forståelse af organisationens samlede kultur samt subkulturer. Disse subkulturer er vigtige at være opmærksomme på, da du derved kan tage de nødvendige forbehold i din dagligdag som leder. Vi har belyst, hvor vigtigt det er, at være opmærksom på hvilke kulturelle faktorer, der danner basis for eventuelle subkulturer i din virksomhed, og vha. Geert Hofstedes undersøgelse vist, at der imellem lande er stor forskel på to vigtige faktorer, nemlig individualisme og magtdistance. En outsourcing til f.eks. Asien vil give anledning til store forskelle i kulturopfattelsen blandt medarbejderne. For at outsourcing skal lykkes på længere sigt, er det vigtigt, at du som leder forsøger at forene medarbejdernes kulturelle forståelse på så mange områder som muligt. Dvs. at der på sigt bliver færre synlige kulturelle faktorer, når du bruger differentieringsmodellen, og flere i den integrerede model. Denne forening vil gøre det lettere for dig at lede, da forståelsen for organisationen, driften af denne samt dagligdagen er den samme. Denne forening er vigtig for at holde din virksomhed i live. Opnår du ikke en kultur, som er bedst for alle dine medarbejdere, kan der opstå subkulturer, som direkte kan give problemer, når dine medarbejdere skal arbejde sammen i virksomheden. Der findes ikke en opskrift på, hvordan du bedst muligt tilpasser kulturen til din virksomhed. Denne artikel har givet dig nogle værktøjer til, at du selv kan danne et billede af de kulturer, der allerede findes i din virksomhed, og samtidig kan artiklen bruges som et redskab til at udarbejde en fælles kultur, som kan være behjælpelige, når du outsourcer din virksomhed. Litteraturliste Center for Ledelse ring. [Online] [Citeret: ] Hatch, Mary Jo Organization Theory. s.l. : Oxford University Press, ISBN: Hofstede, Geert, Hofstede, Gert Jan og Minkov, Michael Kulturer og organisationer i en grænseoverskridende verden. 3. udgave. s.l. : Handelshøjskolens forlag, Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan Hvordan organisationer fungerer. 2. udgave. København : Hans Reitzels Forlag, ISBN:

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Financial Times April 2012. Forretning i Kina

Financial Times April 2012. Forretning i Kina Financial Times April 2012 Forretning i Kina Danske løsninger i Kina - Kan man være for lille? Ved Carsten Boyer Thøgersen Tidl. generalkonsul og kontorchef i Udenrigsministeriet DTU Risø Campus Den 24.

Læs mere

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004 1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Beskyttelse af økonomiske forpligtelser: Adfærd og forventninger i Danmark

Beskyttelse af økonomiske forpligtelser: Adfærd og forventninger i Danmark Beskyttelse af økonomiske forpligtelser: Adfærd og forventninger i Danmark Juni, 2007 Cardif Laurence PESSEZ / Nathalie MEDIONI Kontakt TNS Sofres : Corporate & Management Department Muriel HUMBERTJEAN

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

TREND REPORT NORDISKE KONCERNER STÆRKT REPRÆSENTERET BLANDT VERDENS STØRSTE

TREND REPORT NORDISKE KONCERNER STÆRKT REPRÆSENTERET BLANDT VERDENS STØRSTE TREND REPORT NORDISKE KONCERNER STÆRKT REPRÆSENTERET BLANDT VERDENS STØRSTE Sekretariat Adm. direktør og chefredaktør: Johan Wessman Analytikere: Jenny Andersson (barsel) Thea Wiborg Chefanalytiker Britt

Læs mere

Du garanterer og forpligter dig til fuldt ud, at overholde nedenstående regler på alle tidspunkter, når produkter bruges i blanding:

Du garanterer og forpligter dig til fuldt ud, at overholde nedenstående regler på alle tidspunkter, når produkter bruges i blanding: TANK MIX S VILKÅR FOR BRUG OG ANSVARSAFSKRIVELSE Læs venligst disse vilkår omhyggeligt før brug, klik derefter på knappen "Jeg accepterer" nederst på siden for at angive, at du accepterer disse betingelser

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Støtter bæredygtig forvaltning af skove for mere information:

Læs mere

Eksporten i 2009 og 2010

Eksporten i 2009 og 2010 Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef JOB- OG KRAVPROFIL John Reynolds Hellerup, den 13. november 2013 Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN JOB- OG KRAVPROFIL Jens Jacobsen Hellerup, den 6. februar 2014 Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Gør værkstedet bedre Udstødningsgas og svejserøg, støv fra slibning og skæring, oliespild og slanger der roder på værkstedsgulve -

Læs mere

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 VELKOMMEN ANNE BIRKELUND, DANSK ERHVERV DAGENS AGENDA 17.00 Ankomst og velkomst / Anne Birkelund, Dansk Erhverv 17.10 Trust Barometer

Læs mere

Præsentation af Dynamics AX 2012. Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess

Præsentation af Dynamics AX 2012. Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess Præsentation af Dynamics AX 2012 Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess Hvem er Claus Andersen Dynamics AX, Product Manager IT erfaring siden 1979 ERP implementering siden 1990 AX-erfaring siden

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

TROVIS 6600 Automatik System Til bygningsautomation

TROVIS 6600 Automatik System Til bygningsautomation TROVIS 6600 Automatik System Til bygningsautomation Grafisk Projekteringsværktøj BACnet er en forkortelse for Building Automation and Control networks. Oprettelse af BACnet objekter ifbm. system-integration

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Danmarks top 8-placeringer ved VM i svømning i OL-discipliner rank Country 2003 rank(2015) Country 2015 1 United States 38 2 China 25 3 Great Britain

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Konsekvenser ved den internationale fusion

Konsekvenser ved den internationale fusion Konsekvenser ved den internationale fusion Dansk Vindkrafts kommende fusion med Japansk Industri medfører en organisationsforandring, der har strukturelle og kulturelle konsekvenser for virksomheden og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Handelsskolen

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Kommunikationsmedarbejder Fors A/S

Kommunikationsmedarbejder Fors A/S JOB- OG KRAVPROFIL Mia Hvilshøj Dal og John Reynolds Hellerup, den 16. februar 2016 Kommunikationsmedarbejder Fors A/S AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMA RK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

lloyd s cover to cover

lloyd s cover to cover lloyd s cover to cover Derfor skal du placere din forsikring hos Lloyd s of London lloyds.com/history INDHOLDSFORTEGNELSE Her hører international forsikring hjemme 1 Vi byder verden velkommen 2 Forandringens

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

af digital forvaltning - et regionalt perspektiv

af digital forvaltning - et regionalt perspektiv Hvordan Udvikling kommer vi videre med digital forvaltning? af digital forvaltning - et regionalt perspektiv? Markedschef Morten Østergaard, Dafolo A/S Agenda Fyrtårnet klar - Men hvor er skibene? Hvordan

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Dansk Miljøteknologis opfordrer miljøministeren

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Globalisering. Hans Martens Chief Executive European Policy Centre

Globalisering. Hans Martens Chief Executive European Policy Centre Globalisering Hans Martens Chief Executive European Policy Centre Vil globaliseringen fortsætte? Nationalisme vs. internationalisering Globaliseringen har skabt nogen basis for nationalisme mest gennem

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

MUNTERS SERVICE GUIDE. Service, vedligehold & opgradering. Din pålidelige Servicepartner

MUNTERS SERVICE GUIDE. Service, vedligehold & opgradering. Din pålidelige Servicepartner MUNTERS Din pålidelige Servicepartner SERVICE GUIDE Service, vedligehold & opgradering VELKOMMEN TIL MUNTERS SERVICE MUNTERS SERVICE PRODUKTER Installation, opstart & indregulering Vedligeholdelsesprogram:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Status for universiteternes selvstyre Universitetsloven af 2003 og dens

Læs mere

Gælder kun kort tid! Få del i vores jubilæumstilbud

Gælder kun kort tid! Få del i vores jubilæumstilbud 2001-2015 www.format-4.com Gælder kun kort tid! Få del i vores jubilæumstilbud Velkommen Velkommen til vores jubilæumsår 2015! Det føles som om det var i går, vi fik ideen til Premium mærket Format-4.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af beredskabsdirektør til Vestsjællands Brandvæsen

Rekruttering og udvælgelse af beredskabsdirektør til Vestsjællands Brandvæsen JOB- OG KRAVPROFIL John Reynolds & Nina Allin Hellerup, den 1. februar 2016 Rekruttering og udvælgelse af beredskabsdirektør til Vestsjællands Brandvæsen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA

Læs mere

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen Notat Christian Kofoed-Enevoldsen, John Reynolds og Nina Allin Hellerup, 19. august 2015 Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL CHINA DENMARK ESTONIA

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jens Marcussen København den 9. september 2013 Overtandlæge til Frederikssund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA

Læs mere

Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag: 160.349

Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag: 160.349 Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag: 160.349 Titel: Scantool Groups ledelsesmæssige udfordringer på det russiske marked Projektperiode: 12.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Integration af internationale medarbejdere i SKIF

Integration af internationale medarbejdere i SKIF Integration af internationale medarbejdere i SKIF - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Anslag: 23.003 = 9,6 sider 8. semester, læring i multikulturelle kontekster, juni 2011

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN. Bjørn Nygaard, idethandling

Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN. Bjørn Nygaard, idethandling Teksam årsdag 2015 MØDET MELLEM FORSKELLIGE KULTURER PÅ ARBEJDSPLADSEN Bjørn Nygaard, idethandling Bjørn Nygaard Undervist i at styrke samarbejdet hos Dansk Metal og på mange virksomheder Studeret kulturmøder

Læs mere

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen Jesper Lund Aarhus, den 2. maj 2013 Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hvad kan Greater Copenhagen bruges til?

Hvad kan Greater Copenhagen bruges til? Hvad kan Greater Copenhagen bruges til? 9/11 2015 Janna Sundewall, CEO GK i Danmark per 1/1 2016 Kort om Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau 150 ansatte i København, Stockholm og Oslo

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23.

Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23. Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23. september 2015 Hvilke lande bærer den globale vækst mod 2020? Frem

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc. Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere