FOKUS PÅ DANSK LÆGEMIDDELFORSKNING DERFOR!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS PÅ DANSK LÆGEMIDDELFORSKNING DERFOR!"

Transkript

1 Farma-biotek Forord 1/32 FOKUS PÅ DANSK LÆGEMIDDELFORSKNING DERFOR! Pharmadanmark beskriver i dette tillæg dansk lægemiddelforskning og dens betydning for det danske samfund. Hensigten er ikke, at tillægget skal bruges til at hvile på laurbærrene, selv om Danmark faktisk ligger flot internationalt på en lang række parametre. Tillægget skal derimod ses som en påmindelse om, at den danske styrkeposition bestemt ikke er en given ting, men derimod kræver betydelige offentlige investeringer, bl.a. i uddannelse og forskning. I dette indstik tager vi udgangspunkt i den omfattende rapport Kortlægning af dansk lægemiddelforskning, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen for nylig har udgivet. Rapporten er den første samlede kortlægning af dansk lægemiddelforskning og ser bl.a. på omfanget af offentlig og privat lægemiddelforskning, dansk forsknings publicering og gennemslagskraft i forhold til udlandet, organiseringen af forskningen og forskningens profil altså dens faglige fokus. Kortlægningen viser bl.a., at den danske lægemiddelforskning er af høj international kvalitet. Således er danske forskere på lægemiddelområdet de næstmest citerede i OECD-landene kun overgået af lægemiddelforskere fra Schweiz. Hvad angår udtag af patenter, er Danmark et af de mest patentaktive OECD-lande målt i forhold til indbyggertal. Kortlægningen dokumenterer også, at dansk forskning er internationalt orienteret. Rapporten leverer med andre ord håndfast bevis for, at dansk lægemiddelforskning er i verdensklasse, og i Pharmadanmark glæder vi os over, at vores medlemmer har en stor andel i den succes. Cirka akademikere er beskæftiget i dansk farma- og biotekindu- stri, og af dem har godt en naturvidenskabelig baggrund. Pharmadanmark har knap medlemmer ansat i industrien. Pharmadanmark repræsenterer altså to ud af hver tre akademikere med en naturvidenskabelig baggrund. Det betyder også, at vi har en særlig forpligtigelse til at gøre opmærksom på, at den danske styrkeposition risikerer at smuldre væk i de kommende år, fordi farma- og biotekindustrien langt fra har optimale vilkår at arbejde under. Vi spørger derfor i indstikket, hvad skal der til for at sikre, at Danmark fortsat er i eliten om fx 10 eller 20 år? Hvilke problemer er der, og hvordan løses de? Overordnet set handler det om, hvorvidt virksomhederne på lægemiddelområdet har de rigtige rammevilkår at arbejde under, så Danmark får udnyttet sit store potentiale. Det er vigtigt både for samfundet generelt og for Pharmadanmarks medlemmer, som fortsat gerne skulle have spændende og attraktive jobmuligheder. Vi håber, at dette indstik vil medvirke til at øge kendskabet til en unik branche og forståelsen for, at den kræver opmærksomhed og god behandling for at trives og udvikles. Arne Kurdahl, adm. direktør, Pharmadanmark

2

3 Farma-biotek Indholdsfortegnelse 3/ FORORD LEDER DEL 1. STYRKEPOSITIONEN DANSK FARMA OG BIOTEK I VERDENSKLASSE TRÆKDYR FOR DANMARKS EKSPORT, VIDEN OG KOMPETENCER DEL 2. UDFORDRINGERNE DEN OFFENTLIGE LÆGEMIDDELFORSKNING HAR MISTET MOMENTUM KOMPETENCERNE SKAL STYRKES FOR DANSKE PH.D.-STUDERENDE OUTSOURCING DET ER KOMMET FOR AT BLIVE DEL 3. FREMTIDEN FREMTIDEN ER BIOLOGISK DANMARK. HVIS DU GERNE VIL HAVE DET HELE

4 4/32 Leder Farma-biotek LÆGEMIDDELFORSKNING: DANSK STYRKEPOSITION, MEN HVOR LÆNGE? Historien om dansk lægemiddelforskning er på mange måder en succeshistorie, og i Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport Kortlægning af dansk lægemiddelforskning dokumenteres succeshistorien. Man kunne naturligvis vælge at læne sig mageligt tilbage og blot glædes over, at dansk lægemiddelforskning har erobret en international styrkeposition. Men rapporten indikerer desværre indirekte, at Danmark ikke får det fulde udbytte af sit potentiale og tværtimod risikerer at miste terræn. Den internationale konkurrence er så stærk, at styrkepositionen risikerer at smuldre. Såvel regeringen som oppositionen har lanceret vækststrategier, som skal fremtidssikre Danmark. Regeringens Vækstforum taler om at satse på uddannelse og forskning og anbefaler at fastholde og udbygge de nuværende styrkepositioner inden for fødevareproduktion, lægemidler. Socialdemokraterne og SF taler i deres samlede økonomiske udspil En fair løsning om en ny erhvervspolitik med fokus på danske styrkepositioner inden for blandt andet medicin og velfærdsteknologi. Det er glædeligt, hvis disse strategier faktisk ender med at munde ud i konkret politisk handling der er i høj grad brug for det. Det er nu, at det offentlige for alvor skal investere i forskning, så fødekæden fra universiteter til lægemiddel- og biotekindustri forbliver sund en fødekæde som både består af veluddannet arbejdskraft i international topklasse og god forskning, som kan udnyttes kommercielt. De store lægemiddelvirksomheder har in-

5 Farma-biotek Leder 5/32 På baggrund af rapporten kan det undre og bekymre, at politikerne ikke i højere grad respekterer potentialet i den innovative lægemiddelog biotekindustri og giver den optimale rammevilkår at arbejde under. Antje Marquardsen, formand for Pharmdanmark vesteret massivt i at opbygge stærke forskningsmiljøer på universiteterne nu bør det offentlige så følge disse private donationer op med en udbygning af grundinvesteringerne i universiteterne. Til gode rammevilkår for lægemiddelvirksomhederne hører også, at de har et hjemmemarked for deres innovative produkter. Hjemmemarkedet er ikke i sig selv af afgørende betydning, men man kan stille spørgsmål til, om det betydelige fokus på prisen for en behandling og den høje danske egenbetaling den højeste blandt europæiske lande er et udtryk for et højt ambitionsniveau med hensyn til brug af innovativ medicin, eller om det snarere arbejder den modsatte vej. På baggrund af rapporten kan det undre og bekymre, at politikerne ikke i højere grad respekterer potentialet i den innovative lægemiddel- og biotekindustri og giver den optimale rammevilkår at arbejde under. Hertil hører mulighed for finansiering af unge iværksætterfirmaer, bedre afskrivningsmuligheder for spirende vækstvirksomheder og øget fokus på at skabe de nødvendige stærke innovative miljøer på landets universiteter. Det manglende fokus ses bl.a. af, at de samlede private forskningsudgifter inden for lægemiddelområdet er steget med over 50 procent på under ti år. De offentlige udgifter til lægemiddelforskning er derimod kun steget 10 procent på seks år. Der sættes med andre ord ikke i tilstrækkelig grad handling bag de politiske udmeldinger om, at de naturvidenskabelige områder herunder lægemiddelområdet er strategisk vigtigt for Danmark. Det er mere end ærgerligt, for de ringe rammevilkår betyder, at mange potentielt værdifulde ideer og virksomheder ikke får mulighed for at udvikle sig, og at internationale investeringer placeres i udlandet, hvor vilkårene ofte er bedre end herhjemme. Midt i diskussionen om udflytning og Danmarks mulighed for at klare sig i konkurrencen med de nye vækstlande viser lægemiddelområdet styrken i en vækststrategi, der baserer sig på forskning og udvikling. Hvis Danmark vitterligt ønsker udvikling af landets farma- og biotek, skal politikerne lade handling følge ord. Potentialet og mulighederne er der i rigt mål. Antje Marquardsen, formand for Pharmdanmark

6 6/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek EN DANSK VINDERIN Danmarks lægemiddelvirksomheder har ska erhvervselite. Lægemidler er i dag Danmark motor i samfundsøkonomien. Danmark har kompetencer, kvalitet og pondus i verdensklasse, når det gælder lægemidler. Det er en position, der ikke bare giver industrien stærk konkurrencekraft globalt, men også er ekstremt værdifuld for det danske samfund og den danske økonomi. Styrkepositionen kan aflæses i stribevis af internationale statistikker, som måler og beskriver erhvervsvirksomheders og industriers konkurrencekraft, kompetencer og dynamik. Danmark scorer meget højt på langt de fleste. Uanset om det gælder de danske lægemiddelvirksomheders niveau for investeringer i forskning og udvikling, dan-

7 Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 7/32 DUSTRI abt og erobret en position i den globale ks suverænt vigtigste handelsvare og en ske lægemiddelforskeres publikationer eller deres patentansøgninger. På den samfundsøkonomiske bundlinje kan de danske lægemiddelvirksomheders formåen aflæses i meget konkrete og vigtige nøgletal: Lægemidler er nu i særklasse Danmarks vigtigste eksportvare. Og lægemiddelindustriens vækst og udvikling har i mange henseender været trækdyr for Danmarks overgang fra industrisamfund til videnssamfund. Farma- og biotekindustriens styrker og unikke kompetencer og deres betydning for det danske samfund skitseres på de følgende sider.

8 8/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek DANSK FARMA OG BIOTEK I VERDENSKLASSE Danmark ligger globalt i front, når det drejer sig om mængden og kvaliteten af lægemiddelforskning. Danmark kan noget helt særligt, når det drejer sig om lægemidler. I danske virksomheders laboratorier og på offentlige forskningsinstitutioner leverer ekstremt dygtige, højt specialiserede mennesker dag efter dag en indsats, der samlet set anbringer Danmark i en meget lille, eksklusiv klub af lande, der udgør den absolutte førertrop, når det gælder dynamik, kvalitet og effektivitet. Når det drejer sig om forskning i og udvikling af medicin, er Danmark simpelthen i verdensklasse. Den danske position er bemærkelsesværdig, fordi lægemiddelindustrien af mange iagttagere spås en stærk vækst i de kommende årtier. Danmark har med andre ord formået at anbringe sig i spidsen for en branche, som globalt set har et enormt udviklings- og forretningspotentiale. Den danske styrkeposition kan aflæses på en lang række af de parametre, Forsknings- og Innovationsstyrelsen benchmarker dansk farma- og biotekindustri på i rapporten Kortlægning af dansk lægemiddelforskning fra 2010 fra de danske farma- og biotekvirksomheders investeringer i forskning og udvikling, til de danske forskeres publikationer og patentansøgninger. På alle disse parametre har Danmark gennem årtiers faglig foretagsomhed, specialisering og dynamik opnået en unik position i verden. En af de mest tankevækkende illustrationer af den usædvanlige danske position viser sig, når man ser på OECD-landenes investeringer i forskning og udvikling (FoU) og samtidig zoomer ind på, hvor stor en andel af denne FoU lægemiddelindustrien tegner sig for. På dette punkt overgås Danmark kun af Schweiz. De to lande er karakteriseret ved at have et erhvervsliv, som investerer stort i forskning og udvikling, herunder en farmaceutisk industri, som bidrager med over en fjerdedel af de samlede FoU-udgifter i landet. Erhvervslivet i for eksempel Finland, Japan og Sverige har generelt højere forskningsudgifter, men den farmaceutiske industris andel af erhvervslivets samlede FoU er langt mindre end i Danmark. Lande som Slovenien og Ungarn skiller sig ud på den anden akse. Deres lægemiddelindustri udgør en meget stor del af virksomhedernes forskningsudgifter, men i forhold til landenes samlede økonomi er erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling beskedne. AKTUEL OG RELEVANT FORSKNING Den danske biotek- og lægemiddelindustris position understreges af en opgørelse, som EU-Kommissionen laver hvert år over de virksomheder i EU, som bruger flest penge på forskning: Danmark har 47 virksomheder med på listen og en tredjedel af dem kommer fra farma- og biotekindustrien. Ingen andre af de 12 EU-lande, som er med i opgørelsen, kan mønstre en højere andel af lægemiddelvirksomheder. Og opgørelsens 15 danske farma- og biotekvirksomheder tegner sig for mere end halvdelen af de penge, som de 47 danske virksomheder på listen tilsammen bruger på forskning, nemlig 55 pct. Også på dette punkt er det kun i Schweiz, at den farmaceutiske industri har en mere dominerende position. De generelle statistikker over landenes og virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling siger

9 FIGUR 1. Erhvervslivets udgifter til egen FoU i procent af BNP samt den farmaceutiske industris andel af erhvervslivets samlede FoU. OECD-lande m.fl., nyeste opgørelsesår ( ) I pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 FINLAND SYDKOREA JAPAN TAIWAN TYSKLAND ØSTRIG SINGAPORE SVERIGE USA FRANKRIG ISLAND BELGIEN DANMARK SCHWEIZ AUSTRALIEN CANADA UK TJEKKIET 1,0 NORGE SLOVENIEN IRLAND RUSLAND SPANIEN ITALIEN 0,5 MEXICO UNGARN PORTUGAL GRÆKENLAND POLEN RUMÆNIEN SLOVAKIET 0, I pct. af samlede FoU Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators Tabel 24 BERD as a percentage of GDP og 42.a. Percentage of BERD performed in the pharmaceutical industry. Ingen OECD-branchedata for Chile, Luxembourg, New Zealand, Tyrkiet, Israel, Kina og Sydafrika. TABEL 1. De 1000 mest forskningsintensive virksomheder hhv. i og uden for EU opdelt på land og sektor. Antal virksomheder i udvalgte lande (hovedkontorsplacering) Antal heraf heraf Pharma og virksomheder Pharmaceuticals Biotechnology biotek andel Top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder i EU Danmark % Spanien % Belgien % Irland % UK % Sverige % Nederlandene % Frankrig % Italien % Luxembourg % Tyskland % Finland % Østrig % Top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder uden for EU 4 Indien % Canada % Schweiz % USA % Japan % Korea % Kina % Norge % Kilde: EU-kommissionens 2009 EU R&D Investment Scoreboard. November Data for ). Novo Nordisk, Lundbeck, AlK-Abello og Zealand Pharma. 3). Genmab, Novozymes, Topotarget, Lifecycle Pharma, Neurosearch, Santaris Pharma, Dako, Symphogen, Pharmexa (nu Affitech), Bavarian Nordic og Exiqon. 4). De resterende 96 virksomheder fra top-1000 listen over forskningsintensive virksomheder uden for EU, som ikke er inkluderet i dette tabeludsnit, fordeler sig bredt på en række lande. 5). De 12 EUlande på listen tegner sig tilsammen for 980 af de 1000 mest forskningsintensive virksomheder, mens de resterende 20 virksomheder fordeler sig på øvrige 15 EU-lande. Disse er ikke inkluderet i tabellen.

10 FIGUR 2. Udvikling i antal publicerede patentansøgninger pr indbyggere, udvalgte lande Belgien Danmark Holland Schweiz Sverige USA 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Kilde: Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen. FIGUR 3. Citationsindeks for udvalgte lande (OECD = 1), Schweiz 1.19 Danmark USA Storbritannien Nederlandene Norge Sverige Finland Kilde: PubMed/Scopus, juni 2010 i Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning Danmarks Biblioteksskole.

11 Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 11/32 naturligvis ikke noget om kvaliteten af det arbejde, forskerne udfører. Og principielt kunne det jo tænkes, at der blev forsket på livet løs, uden at der kom nævneværdige resultater ud af anstrengelserne. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Også når det gælder forskningens output er Danmark i den globale superliga: Næstefter Schweiz er Danmark det OECD-land, der kan opvise flest videnskabelige publikationer per indbygger. Der er med andre ord et meget højt videnskabeligt output fra den forsknings- og udviklingsindsats, det danske samfund bedriver i både den private og den offentlige sektor. En endnu bedre illustration af, om de danske forskere bidrager med resultater af værdi, viser sig, når man ser på, hvor ofte danske forskeres publikationer bliver citeret i andre videnskabelige publikationer. Når andre forskere citerer og refererer forskningsresultater, er det fordi den pågældende forskning bliver betragtet som aktuel og relevant af fagfæller såkaldte peers der selvfølgelig er de mest sagkyndige og kræsne dommere, der kan tænkes, fordi de selv har dyb faglig indsigt i det pågældende område. Også på dette punkt opgørelser over, hvor ofte forskerne fra udvalgte OECD-lande er blevet citeret af deres kolleger ligger Danmark nr. to, igen efter Schweiz. Danmark klarer sig endda marginalt bedre end USA, hvis forskningsindsats på området traditionelt har været globalt toneangivende. I PATENTKAPLØBETS FØRERTROP Den danske farma- og biotekindustri er ikke bare i front, når det drejer sig om at forske og udvikle og skabe ny viden. Også når det drejer sig om at skabe nye og konkrete produkter af den nye viden, er Danmark med i den globale førertrop. Det ses, når man kigger på et andet uomgængeligt parameter inden for lægemiddelforskning, når det drejer sig om vurderinger af effekten og kvaliteten af et lands forskningsindsats: Antallet af ansøgte og udtagne patenter. Mens citationsindekset siger meget om kvaliteten af den offentlige forskningsindsats, er patentantallet en god indikation af, om landets private forskning er med helt fremme. Opgørelser fra den danske Patent- og Varemærkestyrelse viser, at Danmark hører til blandt de lande, der er allermest aktive hvad angår ansøgninger om patenter. Det er kun Schweiz, Island og Luxembourg, der ansøgte om flere patenter end Danmark i I samme år var Danmark det land i OECD, der fik udstedt tredjeflest patenter efter Schweiz og Luxembourg. Det er værd at bemærke, at udviklingen har været stabil, så Danmarks styrkeposition er ikke opstået natten over. I 10 år har Danmark været med helt fremme, kun overgået af Schweiz. GODE TIL AT SAMARBEJDE Den danske styrkeposition i den globale farma- og biotekindustri kan imidlertid ikke blot måles i investeringskroner, antal publikationer, citater og patenter, men også i måden, hvorpå danske lægemiddelvirksomheder og -forskere arbejder. Helt afgørende i denne sammenhæng er ikke mindst danskernes evne til og tradition for at samarbejde med udlandet. At Danmark er et lille land, har nødvendiggjort samarbejde med udlandet, hvor man ofte finder meget store og stærke forskningsmiljøer. Kompetence i forhold til at samarbejde er helt central for en industri, der er så gennemført global i sin organisering, og som i stigende grad er præget af samarbejde på tværs af landegrænser. Farma- og biotekindustriens tiltagende globalisering harmonerer på en fundamental kulturel parameter fint med en dansk tradition for åbenhed, når det drejer sig om lægemiddelforskning: 71 pct. af de danske publikationer på lægemiddelområdet har mindst én udenlandsk medforfatter. Næsten tre fjerdedele af lægemiddelforskernes publikationer er altså blevet til i et samarbejde med forskere i andre lande. Det gælder kun for 55 pct. af alle øvrige videnskabelige publikationer. Og de danske forskeres samarbejde med udenlandske kolleger spænder vidt og omfatter en meget lang række andre lande. USA er det land, danskerne hyppigst samarbejder med, mens Storbritannien og Sverige kommer på de næste pladser. Samlet tegner der sig et billede af en industri, der med forsknings- og udviklingskompetencer på højeste niveau og gennem årtiers foretagsomhed og specialisering har skabt en global styrkeposition for Danmark. Oven i købet i en branche, hvor vækst- og forretningspotentialet hører til blandt de mest lovende.

12 12/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek TRÆKDYR FOR DANMARKS EKSPORT, VIDEN OG KOMPETENCER I mere end et århundrede var bacon den vigtigste danske eksportvare. I dag er det lægemidler. Farma- og bioteklindustriens viden, kompetencer og økonomiske dynamik har været en afgørende motor for, at Danmark har bevæget sig fra industrisamfund til videnssamfund. Engang var mundheldet hvis det er godt for landbruget, er det godt for Danmark den bedste måde at beskrive, hvad der drev dansk eksport og dermed dansk økonomi. I dag kan man roligt erstatte landbrug med farma : Hvis det er godt for den danske lægemiddelindustris ca. 200 virksomheder, er det endog rigtig godt for det danske samfund og dansk økonomi. På en lang række områder har branchen gennem de seneste to-tre årtier ageret trækdyr for Danmark når det gjaldt eksport, økonomi, beskæftigelse og viden. Et af de mest synlige og markante udtryk for lægemidlernes betydning for den danske samfundsøkonomi er eksporten: Igennem de seneste årtier har salget af danske lægemiddelprodukter til udlandet tegnet en urokkeligt stabil opadgående kurve. De sidste to år har de været Danmarks klart vigtigste eksportvare. Lægemiddeleksporten slog i 2010 alle rekorder, da den med en vækst på 22,5 pct. på bare et år rundede en værdi på 52 milliarder kroner. Det er næsten 12 milliarder kroner mere end Danmarks samlede olieeksport. Og næsten dobbelt så meget som kødeksporten og fordums berømteste danske handelsvare: bacon som i 2010 tjente knapt 28,5 milliarder kroner hjem til Danmark. Lægemidler udgjorde 10 procent af den samlede danske vareeksport i MARKANT OG STABIL VÆKST Det er imidlertid ikke kun de opadgående eksportkurver, der er værd at hæfte sig ved, når man skal vurdere lægemiddelindustriens betydning for dansk økonomi. Mindst lige så central er den stabilitet, som kurverne udviser. Lægemiddeleksporten er ikke bare vokset nonstop siden slutningen af 1980 erne, den har konstant og stabilt trukket betalingsbalancen op og den har været nærmest upåvirket af den labilitet og de mange konjunkturudsving, der nærmest som en økonomisk naturlov rammer eksporten med jævne mellemrum. Eksporten af medicin er med andre ord ikke bare et trækdyr, men også en stærk stabiliserende faktor for den danske eksport. Hvad sidste års rekordeksport ikke mindst dokumenterer: På trods af global recession og finanskrise fik lægemiddeleksporten sit hidtil bedste år. Lande som Danmark, hvor lægemiddelindustrien fylder godt i samfundsøkonomien, er med andre ord bedre rustede og knapt så følsomme i perioder, hvor økonomisk afmatning ellers rammer eksporten. Forklaringen på lægemiddeleksportens ufølsomhed over for konjunkturudsving er den enkle, at medicin i økonomisk forstand er et andet slags gode end langt de fleste andre handelsvarer. Diabetes-patienten i Tyskland skal groft sagt have sin insulin fra Novo Nordisk, og den depressionsramte brite sine antidepressiva fra Lundbeck uanset finanskrise og reduceret købekraft. Forbrugere og sundhedssystemer finder andre steder at spare end på medicinforbruget. VIDENSINTENSIVT ERHVERV Globalt set tyder alle data på, at markedet for lægemidler vil vokse endog meget markant i de kommende årtier. Forklaringen er ikke mindst det generelle vækstboom, der skabes i de såkaldte emerging markets, ikke mindst i lande som Brasilien, Indien og Kina.

13 FIGUR 4. Udviklingen inden for de i 2010 største danske eksportområder Medicinske og farmaceutiske produkter Rå mineralolier og produkter deraf Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Mio. Kød og kødvarer Kilde: Danmarks statistik FIGUR 5. Medicinens bidrag til betalingsbalancen Betalingsbalancen - overskud på løbende poster Mio Medicinens handelsbalance løbende overskud Kilde: Danmarks statistik

14 14/32 Del 1. Styrkepositionen Farma-biotek Denne vækst vil indebære, at en helt ny middelklasse på mange hundrede millioner mennesker vil udvikle en livsstil og udvikle sygdomsmønstre som vil indebære markant øget efterspørgsel efter medicin. Ikke mindst på en række af de områder, hvor toneangivende danske lægemiddelvirksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck er stærk positioneret, f.eks. diabetes og depression. Lande, der kontinuerligt formår at fastholde og stimulere en dynamisk lægemiddelindustri på disse nye afgørende sygdomsområder i verden, vil med andre ord kunne sikre sig kolossalt gode vækst- og udviklingsmuligheder i flere årtier fremover. Lægemiddelindustriens betydning som trækdyr for dansk økonomi kan imidlertid ikke kun aflæses i eksport- og handelstallene. Industrien er også en af de stærkeste drivkræfter i Danmarks bevægelse fra industri- til videnssamfund. Ikke bare er antallet af direkte ansatte i industrien vokset med 33 pct. fra til i perioden fra 1999 til Det dominerende træk i denne udvikling er, at de nye jobs er stadig mere vidensintensive og specialiserede. Det er med andre ord de akademiske jobs, der er i centrum for industriens vækst i Danmark. Siden 1999 er der sket mere Lægemiddelindustriens nøgletal ansatte i industrien jobs, inklusive ansatte i underbrancher. DKK 3.4 mia. årligt indkomstskat for direkte ansatte i industrien. DKK 13.6 mia. årligt indkomstskat for alle jobs i industrien inklusive underbrancher. DKK 2.1 mia. årligt virksomhedsskat fra lægemiddelindustrien. DKK 1.2 million årlig værditilvækst per ansat (2,6 gange gennemsnittet). Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik end en fordobling af antallet af ph.d.er og bacheloruddannede, der er beskæftiget i lægemiddelindustrien. Antallet af kandidatuddannede er steget med 64 pct. Bachelorerne overtager de job, som tidligere blev varetaget af ikke-akademisk arbejdskraft, og en ph.d.-grad er i stigende grad nødvendig for at få et job inden for forskning og udvikling i industrien. Udviklingen går entydigt i retning af øgede krav til uddannelsesniveauet hos de ansatte. UNIK AKADEMISK SAMMENSÆTNING Ud af de ca , der har deres daglige arbejde på en af de danske farma- og lægemiddelvirksomheders hjemlige adresser, har 27 pct. en kandidatuddannelse eller en decideret forskeruddannelse. I 1999 var andelen af kandidat- og forskeruddannede i lægemiddelindustrien 21 pct. Industrien bliver med andre ord stadig mere vidensintensiv og trækker dermed Danmark i samme retning. Andelen af danskere med en lang videregående uddannelse er ca. 6 pct. Kobler man disse beskæftigelsesmæssige statistikker med lægemiddelindustriens måske fremmeste karakteristika de massive og kontinuerlige investeringer i forskning og udvikling tegner der sig et billede af en industri, der fungerer som en af de absolut vigtigste motorer for Danmarks erhvervsøkonomiske, videns- og kompetencemæssige udvikling. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Danmark har en helt unik sammensætning af akademikere i lægemiddelindustrien. Andelen af farmaceuter er således eksceptionelt højt knap en tredjedel af de højtuddannede og er næsten på linje med antallet af farmaceuter i den meget større franske lægemiddelindustri. Andelen af farmaceuter i dansk lægemiddelinustri kan blandt andet forklares med det historisk tætte samarbejde med Farmaceutisk Fakultet (FARMA) ved Københavns Universitet og industrien. DANMARKS STÆRKE FARMA-BIOTEKKLYNGE Evnen til at udvikle eller tiltrække den absolut bedste viden og de skarpeste kompetencer bliver stadig mere afgørende konkurrenceparametre for landene i den globale vidensøkonomi. Og knapt et århundrede efter grundlæggelsen af en række af de dominerende danske medicinalvirksomheder Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma kan det konstateres, at netop

15 Farma-biotek Del 1. Styrkepositionen 15/32 disse virksomheders hjemmebane, Øresund Regionen, har opnået en position som attraktivt kompetencemiljø eller klynge inden for farma og biotek. Gennem specifikke projekter som Medicon Valley og den historisk skabte position som hjemsted for førende virksomheder på området, er det lykkedes at skabe et unikt miljø at søge til, lokalisere sig og investere i for aktører i industrien. En sådan position som dynamisk vækstklynge skaber ikke bare anseelse og profil internationalt, den er i allerhøjeste grad målbar på den samfundsøkonomiske bundlinje. Opgørelser fra OECD viser, at Medicon Valley udgør det måske stærkeste danske trumfkort i konkurrencen med de dominerende udenlandske metropoler. Den er den mest specialiserede danske erhvervsklynge og samtidig det erhvervsområde, der er stærkest til at tiltrække beskæftigelse fra andre byer. Det er erhvervspositioner som denne, Danmark skal leve af i fremtiden. Det vil sige brancher og industrier, der leverer høj og stabil indtjening og vækst til samfundsøkonomien, fungerer som videns- og kompetencemæssig dynamo, er stærkt positioneret i den globale konkurrence og som oven i købet er geografisk stærkt funderet i Danmark. De danske lægemiddelvirksomheder har på et århundrede udviklet sig til en vinderindustri og gjort sig til en af Danmarks erhvervsdynamoer. Udfordringen bliver at fastholde og udvikle denne position. TABEL 2. Antal primært beskæftigede i virksomheder inden for lægemiddelområdet fordelt på uddannelseslængde. Afgrænset til de CVR-numre, der indgår i hele tidsserien. Antal personer Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Lange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Grundskole Forskeruddannelser Almengymnasiale uddannelser Bachelorer Erhvervsgymnasiale uddannelser Uoplyst I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

16 16/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek UDFOR- DRINGER Hvis ikke Danmark forholder sig åbent og o der i disse år viser sig stadig mere tydeligt biotekindustri, kan vores styrke- og verden Danmarks styrkeposition inden for lægemidler er ikke naturgiven. Den er tværtimod erobret gradvist og målrettet gennem knapt hundrede år af en række stærke, fremsynede virksomheder i et unikt samarbejde med offentlige forsknings- og undervisingsmiljøer. Samme målrettethed og præcision vil være afgørende og nødvendig i de kommende år, hvis positionen skal fastholdes. I disse år bliver det nemlig stadig mere klart, at den danske model inden for lægemidler møder en række alvorlige udfordringer. Flere af udfordringerne er indenlandske og selvskabte. De drejer sig om svækkede vidensmæssige rammebetingelser for industrien ikke mindst den voksende og stadig mere bekymrende ubalance mellem den offentligt finansierede og den privatfinansierede forskning samt et voksende dansk efterslæb, når det drejer sig om ud-

17 Farma-biotek Del 2. Udfordringer 17/32 NE ffensivt til de udfordringer, for den danske lægemiddel- og sklasseposition glide os af hænde. dannelse af højtspecialiserede kandidater og forskere. Andre udfordringer for den danske position er et resultat af den globale markedsudvikling og nye arbejdsdeling i lægemiddelindustrien. Det drejer sig ikke mindst om de nye måder, lægemiddelproduktionen organiseres på. Virksomhedernes traditionelle værdikæder brydes op i disse år og alt fra fysisk produktion til de helt fundamentale kliniske forsøg outsources og flyttes dermed ud af såvel den enkelte virksomhed som af Danmark. Disse forskellige hjemlige og globale udfordringer, der uddybes på de følgende sider, må adresseres nu, hvis Danmark skal bevare muligheden for selv at præge og forme sin strategi på lægemiddelområdet. Og dermed gøre sig håb om at bevare sin styrkeposition.

18 18/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek DEN OFFENTLIGE LÆGEMIDDELFORSKNING HAR MISTET MOMENTUM Industrien er i stigende grad motoren for lægemiddelforskningen i Danmark. Men både grundforskning og uddannelse lider, når forskningsbyrden fordeles skævt mellem de private virksomheder og de offentlige forskningsmiljøer. Gabet er stort mellem de midler og den energi, som henholdsvis de private virksomheder og universiteterne lægger i lægemiddelforskningen i Danmark. Mens virksomhederne på bare ti år har øget deres udgifter til forskning med hele 60 procent, finansierer de offentlige kasser en stadig mere marginal del af den danske lægemiddelforskning. I takt med at industrien er blevet den afgørende drivkraft i forskningen herhjemme, stiger bekymringen for, om Danmark i fremtiden kan fastholde sin position som vinderindustri på lægemiddelområdet: I Danmark er vi helt afhængige af, at universiteterne har en god og solid grundforskning, der danner basis for de nye industrier og nye produkter, som vi skal leve af om 20 eller 30 år. Når vi nedprioriterer den offentlige forskningsindsats, ødelægger vi samtidig vores egne muligheder for vækst. Efter min mening er det katastrofalt, når det offentlige Danmark ikke investerer tilstrækkeligt i forskning, siger Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør for udvikling i Lundbeck A/S. På Københavns Universitet peger også professor og direktør Kristian Helin ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på, at de store videnskabelige landvindinger hentes ved den frie og famlende grundforskning, og at dén nødvendigvis er udgangspunkt for en stærk branche. Virksomhedernes forskning står på skuldrene af viden fra de akademiske miljøer. Hvis vi fortsat vil have en bevidsthedsudvidende forskning, er det selvfølgelig ønskværdigt, at der foregår mere på universiteterne, siger han. Den ujævne fordeling mellem private og offentlige investeringer er dokumenteret i rapporten Kortlægning af dansk lægemiddelforskning. Her estimeres det blandt andet, at der hvert år bliver forsket i lægemidler for i alt godt ni milliarder kroner i Danmark. Men mens 90 procent af pengene bliver spyttet i kassen af de private virksomheder, betaler offentlige midler kun 10 procent. En smule anderledes ser det ud, når forskningen opgøres i såkaldte årsværk, det vil sige antal fuldtidsstillinger, forskningen beskæftiger. Her tegner de private virksomheder sig for 80 procent af forskningstimerne, mens de resterende 20 procent foregår i de offentlige miljøer. OMBYTTEDE ROLLER Den skæve fordeling forklares til dels af det faktum, at store virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck hører hjemme i Danmark og driver deres aktiviteter her. Men ubalancen forstærkes af den styring, som de offentlige midler er underlagt. Den har i adskillige år drejet universiteternes forskere væk fra deres sædvanlige gebet som grundforskningens bannerførere og guidet dem mod en ny rolle i den kommercielle forsknings tjeneste, forklarer Kristian Helin. De offentlige midler bliver i vid udstrækning ledt ind på strategiske programmer, hvor der er foruddefinerede politiske mål for, hvad forskningen skal opnå. Politikerne giver korte tre-årige bevillinger, som er designet til at høste gevinsten på områder, hvor vi allerede har en styrkeposition. Det giver meget lidt plads til opdyrkning af nye forskningsområder og til den bevidstudvidelse, som grundforskningen står for.

19 Farma-biotek Del 2. Udfordringer 19/32 Dog profiterer universiteterne stadig af langsigtede bevillinger på op til ti år, hvor formålet er at give vigtig ny viden chancen for at spire. Men lige som industrien er afhængig af den akademiske forsknings banebrydende arbejde, er de frie miljøer i dag uløseligt forbundet med virksomhederne, der investerer mange penge i forskningen gennem store fonde, som det for eksempel sker ved Novo Nordisk Fondens metabolismecenter på Københavns Universitet. Det giver en paradoksal situation, hvor industrien og universiteterne har byttet roller. De private virksomheder giver ikke bare kunstigt åndedræt til vores akademiske miljøer. De står faktisk for, at der overhovedet sker noget nyt i dansk forskning. Derfor er det helt afgørende, at de to store medicinalvirksomheder Novo Nordisk og Lundbeck bliver ved at være i landet og støtter op om miljøet, siger Kristian Helin. SVÆR REKRUTTERING Den dag er endnu langt væk, hvor lægemiddelgiganterne forlader Danmark. De store virksomheder er netop ejet af fonde, og derfor er de bundet til landet og til stadige investeringer i forskningen på universiteterne. Men i kølvandet på den ujævne fordeling mellem de private og offentlige midler følger endnu et problem, som allerede har drevet Peter Høngaard Andersen og Lundbeck til at flytte en del af virksomhedens aktiviteter over grænsen. For når pengene er små på de store uddannelsessteder, halter også rekrutteringen af arbejdskraft til den videnstunge branche: Vi har for eksempel søgt efter kandidater, som er specialiseret i at forstå immunsystemet i hjernen, men vi kunne simpelthen ingen finde til trods for, at immunologi traditionelt har været et stærkt område i dansk forskning. Nu har vi lagt forskningen i USA, siger Peter Høngaard Andersen. På bundlinjen står ifølge koncerndirektøren, at smertegrænsen er nået. Balancen må genoprettes mellem industrien og universiteterne, hvis dansk lægemiddelforskning fortsat skal klare sig i verdenseliten. Som virksomhed har vi en forpligtelse til at facilitere uddannelsen af næste generations forskere og investere i fremtiden via forskning. Men vi kan ikke klare opgaven alene, og hvis der ikke er villighed fra det offentlige til at deltage, må vi overveje, hvor meget forskning vi vil have i Danmark fremover, siger Peter Høngaard Andersen. TABEL 3. Samlede FoU-udgifter og FoU-årsværk i danmark 2008 inden for lægemiddelforskning Millioner kr., FoU-årsværk & procent FoU - udgifter, mio. kr. Offentlig 875 Privat i alt Privat andel 90% FoU-årsværk Offentlig Privat i alt Privat andel 80% Kilder: Første kolonne: Danmarks Statistiks ordinære opgørelse af virksomhedernes egne FoU-udgifter. Anden kolonne: Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse vedr. offentlige institutioners lægemiddelforskning i 2009 samt særkørsel fra Danmarks Statistik for forskningsudgifter og -årsværk (egen FoU) for lægemiddelvirksomheder under LIF og Dansk Biotek.

20 20/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek KOMPETENCERNE SKAL STYRKES FOR DANSKE PH.D.-STUDERENDE I 2014 er Danmark på niveau med Finlands niveau i 2006, når det handler om optaget af ph.d.-studerende. De danske ambitioner for uddannelsen af ph.d.er er næppe tilstrækkelige til at sikre en lægemiddelforskning i verdensklasse. Danmark har sat blus på produktionen af ph.d.-studerende, og frem mod 2014 vil dobbelt så mange kandidater som i 2007 fortsætte deres karriere på universitetet som ph.d.-studerende. Men selv om indsatsen er øget markant, er risikoen stor for, at Danmark sakker bagud i det internationale kapløb om at producere de bedste forskere, både hvad angår antal og kvalitet. Lægemiddelindustrien fungerer i en global sammenhæng, og når vi ser os omkring, er det ph.d.er, som er de dominerende i industrierne i USA, England og andre steder. Derfor er det utroligt vigtigt, at også danske virksomheder er i stand til at rekruttere ph.d.er i tilstrækkeligt omfang, siger Sven Frøkjær, professor og dekan på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Han sekunderes af Børge Diderichsen, forskningschef hos Novo Nordisk: Sammenligner vi de danske universiteters samlede produktion af top-kvalificerede ph.d.ere med de rigtig gode universiteter i udlandet, mener jeg ikke, at Danmark kan stå distancen. Det har vi ellers formået hidtil inden for de fleste områder, siger han. DANMARK PÅ 2006-NIVEAU Danmarks beherskede position på ph.d.-området fremgår af prognosen Forskningskapacitet: Udbud og efterspørgsel efter forskeruddannede, som Videnskabsministeriet publicerede i Tallene viser, at Danmark i 2006 producerede markant færre ph.d.er end lande som Finland, Tyskland, Sverige og England. Samme år sikrede nye politiske målsætninger dog en fordobling af optaget af ph.d.-studerende. Særlig styr- ket blev områder som naturvidenskab og sundhedsvidenskab, der har afgørende betydning for lægemiddelområdet. Men trods det markant øgede optag vil Danmark i 2014 stadig kun ligge på niveau med Finlands 2006-tilstande og sakke 20 procent efter Sverige i antallet af nyuddannede ph.d.er. Målsætningerne giver dermed ingen garanti for, at Danmark i 2014 vil være et af de lande, der uddanner allerflest ph.d.ere, advarer notatet. Sven Frøkjær peger på, at arbejdsløsheden for nyudklækkede ph.d.er i dag er lig nul, og at afsætningen næppe bliver mindre fremover: Med internationaliseringen stiger konkurrencen fra andre lande, og hvis vi ikke vil trænges ud af deres ph.d.er, må vi uddanne vores egne. FORSKNINGSTIDEN SVINDER Andre bekymringer fylder dog mere i industrien end antallet af de nye ph.d.er. Børge Diderichsen understreger, at Novo Nordisk stadig rekrutterer en del danske forskere, og at niveauet for mange ph.d.-kandidater er højt. Men der lurer en bekymrende tendens til, at det samlede uddannelsesforløb svækkes. På kandidatniveau er både semestrene og specialetiden forkortet. Nogle nye ph.d.er har et spinkelt udgangspunkt for at forstå, hvad forskning er, fordi de ikke har tilbragt ret meget tid i laboratoriet. Samtidig er selve ph.d.-studiet kortere end i udlandet og indeholder en del forpligtelser for eksempel i forhold til undervisning. Alt i alt arbejder de danske ph.d.er simpelthen i kortere tid med det eksperimentelle stof, siger Børge Diderichsen.

21 Farma-biotek Del 2. Udfordringer 21/32 På Københavns Universitet skriver både dekan Sven Frøkjær og professor og leder af ph.d.-skolen Flemming Steen Jørgensen under på, at de politiske målsætninger hurtigt løber fra de midler, som skal indfri drømmene. Man har primært sagt, at vi skal producere flere ph.d.er, men uden at have hele finansieringen på plads. Vejlederne sukker over, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i systemet til blandt andet kemikalier og laboratorieudstyr, siger Flemming Steen Jørgensen, mens Sven Frøkjær peger på, at midlerne til vigtige ophold i udlandet, hvor stipendiaterne knytter bånd til andre forskningsmiljøer, er under pres. KRÆVER REGERINGSMÆSSIGE TILTAG Danmarks position i lægemiddelforskningens top er ingen given ting. Den skal fastholdes med en ekstra indsats, som ikke er virkeligheden på de danske universiteter ifølge professorerne: Jeg så for eksempel gerne, at undervisningsforpligtelsen blev reduceret, og at vi lavede pakker, hvor et ph.d.-stipendium blev givet sammen med ét år som post.doc. i udlandet. På den måde øger vi tiden med reel forskning og sørger for, at uddannelsen bliver mere internationaliseret, siger Flemming Steen Jørgensen, men konstaterer samtidigt: Universiteternes budgetter er så stramme, at det kræver regeringsmæssige tiltag, hvis vi skal gennemføre en indsats, som sikrer, at den danske lægemiddelbranche beholder sin førerposition i fremtiden. Lægemiddelindustriens sult efter højt uddannede forskere understreger også behovet for, at danske universiteter formår at tiltrække udenlandske talenter. Farmaceutisk Fakultet (FARMA) havde sidste år det højeste antal indskrevne ph.d.-studerende nogensinde hele procent har udenlandsk statsborgerskab. FIGUR 6. Antal nyuddannede ph.d.er pr. 1. million indbyggere (2006) Forventet antal fuldførte ph.d.er i Danmark i 2014 til sammenligning med 2006-tallet 0 Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Norge Sverige England USA Kilde: OECD og egne beregninger.

22 22/32 Del 2. Udfordringer Farma-biotek OUTSOURCING OG UDFLYTNING DET ER KOMMET FOR AT BLIVE Danske lægemiddelvirksomheder outsourcer i stigende grad opgaver og funktioner, som tidligere var en integreret del af den enkelte virksomhed. Og for små biotekvirksomheder er outsourcing blevet en nødvendig strategi for at overleve. Et enormt opbrud ændrer i disse år måden, som lægemiddelindustrien i årtier har opereret på. Forskning, udvikling og produktion splittes op, flyttes væk og organiseres på nye måder nye steder på kloden. Indtil for blot 10 år siden foregik stort set alt fra den tidligste forskning, udvikling, databearbejdning, analyser af kliniske forsøg og produktion af lægemidler nærmest under samme tag hos de store lægemiddelvirksomheder. Hele værdikæden var samlet i én virksomhed i ét land. Men tiden er groft sagt løbet fra denne model. I dag kan det ikke længere betale sig at køre hele processen inden for én virksomhed eller én organisation eller i ét land. Og gradvist er kæden blevet splittet op, og flere enkeltprocesser flyttet. En lignende udvikling skete allerede for mange år siden i it-branchen. VÆRDIKÆDEN SPLITTES OP Den fysiske produktion af lægemidler var den første i rækken af processer, som det var oplagt at flytte til lande med lavere lønomkostninger end for eksempel Danmark. De senere års udflytning inden for lægemidler har imidlertid vist, at udlandet kan mere end blot producere billigt. De kan også bidrage aktivt til de mest fundamentale dele af lægemiddelvirksomhedernes virke: Forskningen og udviklingen. Denne del af de danske lægemiddelvirksomheders aktivitet har indtil for få år siden som noget helt selvindlysende ligget i Danmark. Hos Lundbeck foregår dataanalyse og de andre videnstunge arbejdsopgaver endnu primært i Danmark, men en del af den helt basale kemi og testning på dyr er flyttet til Kina, og den del af forskningsindsatsen, som ikke berører mere elementære laboratorieøvelser, flyttes ud i partnerskaber uden for virksomheden. Hos Novo Nordisk er en del af de videnskabelige stillinger flyttet til Indien og Kina. VIRTUEL BIOTEK OUTSOURCER Anvendelsen af outsourcing har været og er stadig en integreret del af både etablerede og små nystartede danske biotekvirksomheder. Nogle få biotekvirksomheder er lykkes med at opbygge en organisation med integration af hele værdikæden for eksempel Genentech i San Francisco, men der findes ikke et tilsvarende dansk eksempel. Andre mindre virksomheder har det som en klar strategi at integrere outsourcing på lægemiddelprojekterne, når disse nærmer sig kapitaltunge investeringer, for eksempel større kliniske undersøgelser. Denne strategi er yderligere blevet forfinet siden finanskrisen, hvor virksomhederne tvunget af blandt andet kapitalmangel har udviklet en virtuel forretningsmodel. Her er et væsentligt succeskriterium at holde bemandingen på et absolut minimum. Det sker med udpræget outsourcing. DANMARK MÅ SKABE SIG EN KLAR POSITION For farma-biotekindustrien er der indlysende grunde til at flytte større eller mindre dele af deres aktiviteter ud af Danmark og organisere sig på nye måder, ikke mindst økonomisk. Skal de danske lægemiddelvirksomheder bevare deres vitalitet og cutting edge økonomisk, kompetence- og udviklingsmæssigt må de langt hen ad vejen selv presse på for at skabe nye globale værdikæder. For det danske vidensmiljø på lægemiddelområdet indebærer industriens nye globale organisationsmønstre en voldsom udfordring. Vil Danmark for eksempel kunne tiltrække tilstrækkeligt med kompetencer fra udlandet, hvis for store dele af forskningen og udviklingen innovationsarbejdet er flyttet til udlandet?

23 Hvor er knasterne for forskeruddannelserne? Med det ringe antal post.doc.-stillinger, vi har i dag, er der skabt en flaskehals for de ph.d.er, vi uddanner. Vi mister dynamiske forskere, fordi vi mangler stillinger, hvor de kan fortsætte en akademisk karriere. Sven Frøkjær, dekan på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet For hele samfundet er det vigtigt, at det samlede uddannelsesniveau løftes, herunder at der uddannes flere ph.d.-kandidater, der også bidrager væsentligt til den danske forskningsindsats. Men en sådan forøgelse bør ikke finde sted, uden at der samtidig sikres gode karrieremuligheder for en del af de færdige ph.d. kandidater for eksempel som post.doc., og at der skabes karrierestillinger med hovedvægt på forskning især inden for sundhedsområdet. Børge Diderichsen, forskningschef, Novo Nordisk Én ting er at skabe flere ph.d.er. Noget andet er at sørge for, at de får en uddannelse og modtager vejledning i et miljø af højt kvalificerede forskere, som er stærkt nok til at bære det antal ph.d.er, som politikerne beslutter skal uddannes. Jeg så gerne, at en fjerdedel af ph.d.-kandidaterne fik mulighed for at fortsætte i post.doc.-stillinger, så man på én gang skabte et optimalt miljø for ph.d.erne og forskere med flere års erfaring, som vi efterfølgende kan ansætte i industrien. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Novo Nordisk

24 Hvordan sikrer Danmark den rette finansiering til forskningen i fremtiden? Man skal ikke droppe den strategiske forskning, men man skal sørge for at have en god balance mellem den fri forskning og den strategiske. Det er decideret usundt for dansk forskning, hvis man forsøger at dreje den endnu mod det strategiske. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Novo Nordisk Strategiske midler er et udmærket redskab i begrænset omfang og til at skabe resultater på kort sigt, men de er uegnede til langsigtede satsninger. Når man bevilliger penge til forskning, bør det ske med bevillinger, der løber over mindst fem år, for det er sådan, vi virkelig styrker den langsigtede visionære forskning, som industrien skal leve af i fremtiden. Peter Høngaard Andersen, koncerndirektør for udvikling, Lundbeck A/S: Der er ingen vej uden om større basisbevillinger til universiteterne. Der er allerede sket en stigning i de offentlige forskningskroner på mellem 30 og 40 procent. Er det realistisk, at vi øger med yderligere 50 procent? Naturligvis, for det drejer sig om, hvilket samfund vi vil have. Følger vi den gamle floskel om, at vores eneste ressource er vores hjerner, bliver vi nødt til at sætte pengene af. Kristian Helin, professor og direktør, BRIC, Københavns Universitet

25 Farma-biotek Del 2. Udfordringer 25/32 NYE MARKEDER FLYTTER DE KLINISKE FORSØG Dansk klinisk forskning er og har været i verdensklasse, men er ved at miste sin position. Danmark udkonkurreres af billigere lande, som kan levere samme kvalitet og større volumen Men der ligger også sunde forretningsmæssige overvejelser bag virksomhedernes farvel til Danmark. Kliniske forsøg lægges i stigende omfang i andre lande end Danmark. De seneste opgørelser viser, at der er sket et regulært skred på bare tre år: Fra 2007 til 2010 er antallet af kliniske studier i Danmark faldet med hele 27 pct. Det sker, selv om Danmark har mange års kompetence og erfaring i disse forsøg. En væsentlig forklaring på dette skal findes i den særlige dynamik i lægemiddelmarkedet. Der er god ræson og enorme forretningsmæssige potentialer i at flytte fokus fra Europa til andre verdensdele. De såkaldte BRIC-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er således blevet langt mere interessante rent markedsmæssigt end for eksempel det europæiske marked. Landene har nogle af de højeste vækstrater i verden. Og med stigende velstand følger sygdomserkendelsen og livsstilssygdomme. For at kunne gøre sig gældende på de nye markeder gennemfører medicinalvirksomhederne mange af de kliniske forsøg i disse lande. Hovedparten af Novo Nordisks kliniske forsøg foregår i udlandet det samme gælder for H. Lundbeck A/S. Ved at gennemføre kliniske forsøg i BRIC-landene skaber medicinalvirksomhederne meget brugbare kontakter til de lokale læger og myndigheder, som har afgørende betydning for, om et lægemiddel ender med at blive godkendt og anvendt, fortæller Steffen Thirstrup, institutleder for Institut for Rationel Farmakologi. LANDENE KRÆVER ENGAGEMENT Samtidig kræver myndighederne i mange af de nye vækstlande, at medicinalvirksomhederne skal engagere sig aktivt i de pågældende lande for at få lov til at bedrive forskning og produktudvikling i dem: Der er en klar forventning i de forskellige lande om, at når lægemidler skal udvikles, skal det foregå i de lande, hvor de senere skal introduceres, siger farmaceut René Holm, afdelingsleder hos H. Lundbeck A/S. Endelig har medicinalvirksomhederne også en videnskabelig interesse i at komme i kontakt med nye patientgrupper, som ikke før har modtaget behandling: Patienter i de nye markeder har ofte ikke fået behandling tidligere. Det betyder, at det videnskabeligt er mere interessant for medicinalvirksomhederne at teste produkter, hvor man ikke skal tage højde for effekter fra andre præparater, siger Steffen Thirstrup. FORSLAG TIL AT BREMSE UDVIKLINGEN Erkendelse af, at klinisk forskning og udvikling er på vej væk fra Danmark, førte sidste år til dannelsen af Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS). Rådet skulle komme med forslag, som kunne vende den triste udvikling. Forslagene lød bl.a. på, at det skal være lettere for danskere at deltage i medicinske forsøg, at medicinalindustrien skal have lettere ved at få godkendt deres forsøg, samt at lægerne på hospitalerne skal have afsat mere tid til at forske. Under alle omstændigheder udgør det en særlig udfordring, at patientgrundlaget i udlandet ofte er meget større end i Danmark. Et enkelt hospital i Kina kan for eksempel mønstre en patientgruppe svarende til hele Danmarks. Især de sene fase 3-studier kræver et meget stort patientgrundlag.

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere