what s coming? TEKO-analysen 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "what s coming? TEKO-analysen 2009"

Transkript

1 what s coming? TEKO-analysen 2009

2 02 TEKO-analysen 2009 Som producent af brugerdreven uddannelse kaster TEKO sig hvert andet år ud i en analyse af branchen for at skabe overblik over fremtidige medarbejderog kompetencebehov.

3 Vi vil sikre, at virksomhederne gennem TEKOs uddannelser får de medarbejdere, der er behov for nu og fremover. TEKO-analysen giver hver gang stor inspiration til opdatering og udvikling af uddannelserne. I efteråret 2009 er 32 virksomheder besøgt og interviewet om fremadrettede strategier inden for markeds- og produktudvikling samt organisation og kompetencebehov. I en tid med økonomisk krise og svære udfordringer har det været positivt at opleve virksomhedernes imødekommenhed. De har beredvilligt delt tid og tanker med TEKO. Metode TEKO-analysen er lavet med afsæt i kvalitative interviews tilsat lige dele kreativitet og videnskabelighed. Analyse og kvalitet er sikret via et nært samspil med Copenhagen Business School. De 32 interviews er alle lavet efter samme skabelon, hvor der i virksomhedernes øverste ledelse er spurgt ind til strategi, organisering, innovation, videns- og kompetenceudvikling samt fremtidsscenarier. Efterfølgende er interviewene analyseret og hovedtendenserne trukket ud. Disse beskrives i denne rapport. TEKOs brancheanalyser har altid fokus på både teori og praksis. Den videnskabelige del af analysen er igen i år udarbejdet sammen med Center for Applied Market Science (CAMS), Copenhagen Business School, for at få eksterne øjne på både planlægning, proces og analyse. Vi har valgt den kvalitative tilgang for at sætte fokus på hver enkelt virksomheds vision og ideer og høre om deres syn på fremtiden. At få det at vide kræver mere end et spørgeskema, og derfor gik vi efter en kvalificeret samtale samt en individuel tolkning og analyse. Interviewene er udført med udgangspunkt i fem overordnede spørgsmål. Interviewerne blev bedt om at gå på opdagelse og være åbne overfor emner, som fyldte ude i den enkelte virksomhed også hvis det gik i en anden retning, end spørgeskemaet lagde op til. På en fernisering præsenteredes interviewernes resultater, så alle fik et fælles billede af, hvad der rører sig i hver enkelt virksomhed. Det blev tydeligt, hvad der var specielt ved det enkelte interview hvad der stak ud. Formen gav mulighed for at iagttage, hvad virksomhederne IKKE havde sagt og som man set udefra måske bør se nøjere på. I en analysefase er det oftest én person, som arbejder materialet igennem med en lommeregner. Her har mange mennesker diskuteret, hvad der er blevet sagt og ikke sagt ude i virksomhederne. Det skal præciseres, at alle iagttagelser er behandlet med fortrolighed. Det, som virksomhederne har delt med os, forbliver inden for en lukket kreds. Vi er opmærksomme på, at undersøgelsen ikke har statistisk validitet. Dertil er interview-antallet for lavt. Men for kvalitative interviews gælder andre parametre end for kvantitative, og i den forstand lever interviewene op til kravene, fordi de giver et nuanceret billede af, hvad der er interessant. Vi gik ikke på jagt efter sandheden, men har forsøgt at leve os ind i den kreative myretue, som branchen er - og har udledt konklusionerne af det vi så og oplevede.

4 04 Indgang nummer 01: Er designerne skrevet ind i strategien? Livsstilsbranchen er kreativ business og designeren mere end nogensinde den kuglepen, som skriver sorte tal på bundlinjen. Iøjnefaldende nok er det ofte kun de business-uddannede, som holder kuglepennen og er det nu klogt?? Kan man sætte design på formel? Direktionerne vil i hvert fald gerne og har blikket skarpt rettet mod de kreative processer, som skal styres bedst muligt. Designeren skal sikre, at det kreative er salgbart, og det er tydeligt, at virksomhederne i stigende grad professionaliserer design. Blandt andet er de store brands meget bevidste om systematisk at evaluere, hvordan et design har fungeret. Det handler om at industrialisere mode, og dermed stilles en række specifikke krav til designeren fra både små og store virksomheder. En administrerende direktør fortæller, at virksomhedens direktion har været med til at gennemgå alle kollektioner. Det understreger, hvor vigtigt de kreatives arbejde er, men rejser samtidig spørgsmålet, om der mangler tillid til designernes faglighed? Mangler designere kompetencer i en grad, at direktionerne for store virksomheder er nødt til at prioritere tid i kalenderen til at gennemgå kollektioner og indkøb? En anden virksomhed forklarer, at de tror, fremtidens designer skal have en højere grad af ledelseskompetence. En profil som kan tage dialogen med de kreative samtidig med, at forretningen sikres. I de 32 interviews har 13 ledere en handels-/økonomisk baggrund, 10 er brancheuddannede oftest med en merkantil overbygning, 5 har en designfaglig uddannelse bag sig. De øvrige har andre uddannelser. Lederne oplever, at de har en relevant ud-

5 dannelse. Flere business-uddannede beskriver, at de ser deres forretningsmæssige modvægt som en styrke i en virksomhed med mange kreative medarbejdere. De vurderer, at de selv kan bidrage kreativt, og en af dem forklarer fx, at hans forretningsmæssige baggrund ikke betyder, at jeg holder mig tilbage med at komme med vilde forslag. Modsat giver en anden udtryk for, at han i nogle situationer mangler en mere designfaglig viden. Gang på gang understreger lederne, at dygtige kreative medarbejdere er afgørende for virksomhedens succes. Dette er markant tydeligere end i TEKO-analysen Det står klart, at design nu er centralt for alle virksomheder. Ikke blot i forhold til slutproduktet, men som en væsentlig faglighed, der skal have liv i hele værdikæden. Der er dog to retninger her. Nogle prioriterer design højt som de kommende års indsatsområde. De designdrevne virksomheder slår fast, at de vedbliver at være netop designdrevne og lægger afstand til for megen strategi og formalisering. Men de fleste virksomheder fremhæver, at der skal mere økonomisk pondus ind. Eksempelvis forklarer en HR-direktør, at han oplever branchen som svag på viden, og han mener, at der bør ansættes flere med en akademisk økonomisk uddannelse. Han erkender samtidig, at virksomheden gør for lidt for at stimulere kreativitet og arbejde struktureret med design. Interessant er det, at denne direktør på et andet tidspunkt fortæller, at virksomheden aktuelt arbejder med at genopdage sin egen uniqueness, som er forsvundet i takt med, at andre har kopieret brandets stil. Dette er et af flere eksempler på, at man er i tvivl om, hvordan man strategisk anvender de kreatives faglighed og derfor griber til sin egen uddannelsesmæssige værktøjskasse. Sat på spidsen siger denne virksomhed jo: Vi er blevet overhalet af konkurrenterne rent kreativt lad os ansætte flere med analytiske/ økonomiske kompetencer for at genvinde det tabte. I de mange interviews efterlyses gang på gang nye kompetencer hos designerne, som skal følge med i den teknologiske udvikling, have stor indsigt i materialer og forarbejdning, være innovative, have forståelse for markedet og følge med i, hvad der sker globalt, kunne tænke på tværs, have en god indsigt i alle arbejdsgange og tage et meget stort ansvar for det færdige produkt. Samtidig efterlyser virksomhederne større sikkerhed bag designerens beslutninger; En mere analytisk tilgang som sikrer, at der træffes de rette valg, og at argumentationen herfor er i orden. Det stiller samtidig krav til designerens kommunikationsevner. En møbelvirksomhed forklarer, at de øgede krav til designerne bunder i, at møbelproducenterne nu vil sælge og markedsføre og derfor fokuserer mindre og mindre på produktion. Dermed mister møbelproducenterne kompetencer de mister viden om at lave møbler. Hvem ved det så det må designeren gøre, og derfor vokser kravene til hans/hendes kompetencer. Beklædningsvirksomhederne har gennemlevet denne proces for år tilbage og er derfor et andet sted i processen, hvor fokus på design nu fylder i alle værdikædens led. Deres øgede forventninger til designeren handler dels om, at de nu forventer designfaglighed i alle led, dels er det tilsyneladende utydeligt for dem, hvilken faglighed designeren byder ind med. Udefra set virker det som om, at branchen har erkendt, at design er vigtigt men at man er uklar på, hvad man skal gøre ved det. Derfor siger man til sig selv: Det er nok designerne, som skal kunne noget mere hvorefter man går i gang med at opliste et væld af kompetencer, som designerne skal ryste op med. TEKO-uddannede designere har allerede flere af de efterspurgte kompetencer qua deres værdikæde-baserede uddannelse. Senest er videnskabsteori blevet en del af pensum, ligesom den industrielle designuddannelse nu formelt er en professionsbachelor. Men designerne får tilsyneladende ikke foldet deres potentiale ud. Det ser ud, som om designerne skal udvikle deres selvbevidsthed, for faget er så attraktivt, at designerne vel bør sidde med, hvor de strategiske beslutninger træffes? Ikke mindst set i lyset af at designernes værktøjskasse sjældent åbnes, når virksomhederne taler om strategi. Fx nævner blot to virksomheder brugerdreven design. I stedet siger man mere uddannelse mere design. Design har tydeligvis et udviklingspotentiale, men bør i højere grad sættes på dagsordenen i virksomhederne, så designerne bidrager strategisk. Designfaget skal bringe sig selv i spil og have et sprog med sig, som gør det tydeligt for business-lederne, hvad designerne gør og hvorfor de gør det. Hvad går TEKO på podiet med? Øget professionalisering af designfaget, så design og strategi spiller tæt sammen. Der skal findes en model, som ikke slukker lyset i designeren men sikrer solid businessforståelse og fortsat professionalisering af faget Udvikling af ledelseskompetencer målrettet de kreative fag Optimering af designfagets ledelsessprog, så det bliver tydeligt for lederne, hvad faget bibringer forretningen Større grad af bevidsthed blandt designerne om egen værdi Det sagde de: Traditionelt er en engros kollektion på 200 styles med effektivt salg på 50. Fremover skal der mere fokus på, hvilke styles der kan sælges. Kollektionen skal således reduceres til ca. 120 styles. Det skal designeren forstå og agere efter. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys Det er utrolig vigtigt at ramme rigtigt med design. For brugeren er udtrykket meget vigtigere i dag end tidligere. Stefan Dinér, Nordic Commercial Director, Fristads & Co. Vi skal have gode designere, som evt. er specialister på et område. Materialeviden og designbevidsthed er vigtigt at besidde. Peter Bonnén, Direktør, Muuto Designeren skal følge med i den teknologiske udvikling og have stor indsigt i materialer og forarbejdning. Thomas Graversen, Direktør/indehaver, Fredericia Furniture Udfordringen er at kunne stimulere designerne til at lave ordentlige produkter. Men de skal også være mere dristige og turde noget med materialerne. Peter Kampmann, Administrerende direktør, Paustian Det er primært designerne, vi forventer innovation fra. At de nytænker produkter, der er anderledes, og samtidig matcher den design- og brandprofil, vi arbejder ud fra. Steen Fogh Rasmussen, Administrerende direktør, Kabooki Fremover bliver der brug for design management i bred forstand. Det bliver vigtigt at kunne snakke med designerne og samtidig have kommerciel forståelse. Lars Østergaard Olsen, Managing Director, Lightyears A/S Der er en god synergi mellem mode- og møbeldesign. Moden har en puls og energi, som kan have positiv afsmitning på møbelbranchen. Rolf Hay

6 Indgang nummer 02: Kreativ ledelse UHA for en udfordring Måske er det ikke blot designerne, som skal kompetenceudvikles. Det skal ledelserne måske også? Det interessante ved en analyse kan sagtens være, hvad der ikke siges. 06 Fair nok at der efterspørges mere uddannelse til designerne. Men kan der også ligge et behov for at styrke samarbejdet mellem ledelse og kreative? Kan det være, at der er en konflikt i, at økonomer leder kreative? Ledelse af vidensmedarbejdere er i sig selv en stor udfordring, og ledelse af kreative vidensmedarbejdere er måske endnu sværere, fordi kreativitet og design er noget, alle mener, de kan komme med kvalificerede udsagn om. Enhver har jo lov til at udtale sig, om noget er smukt eller ej. Om det er godt design eller ej. Samtidig agerer designere og ledere i en branche fuld af følelser. På samme måde som nyudnævnte sportsdirektører kan have lyst til at blande sig i holdopstillingen på et professionelt fodboldhold, vil mange lege med om snit og farver. De økonomisk uddannede fristes let til at blande sig i noget, der forudsætter og kræver designfaglige kompetencer. En læge kan konstatere, om patienten har halsbetændelse eller ej. Ingen vil anfægte hans faglige vurdering og vil blot indtage den medicin, han udskriver. Men en designers vurdering står til diskussion, og det betyder, at hverken designer eller leder stiller spørgsmål, når ledelsen sætter spørgsmålstegn ved designerens faglige vurderinger. Forventningen er, at de kreative følger de business-uddannede lederes præmisser ved gang på gang at efterlyse, at kreativitet skal gå hånd i hånd med systematik. Dermed kan der blive lagt op til kreative generalister i en udvandet model. Vi lever i et videnssamfund, hvor specialister er centrale. Men jo mere vi specialiserer, jo vigtigere bliver det, at lederne er dygtige til at lede og fordele arbejdet, så de rette kompetencer kommer i spil på rette tid. Det stiller nye og store krav til lederne, og måske er der her en væsentlig udfordring i at sikre, at business og design får skabt et fælles ledelsessprog og finder en ro i, at hver faglighed har sin berettigelse. Der er ingen tvivl om, at branchen har brug for generalister på nogle pladser, og at det er afgørende, at designere har en udpræget produktions- og business-forståelse. Men man skal være opmærksom på at dosere i rette mængde og sikre, at designerens kreative kernekompetence ikke udvandes.

7 Hvad vi ser her, er et paradigmeskifte. Virksomhederne har gennemgået en proces, hvor man for år tilbage var meget fokuserede på at få produktionen til at fungere til senere at have fokus på markedet. Men man skal have fokus på andet end pris, hvis man vil klare sig fremover, og derfor tager man nu skridtet videre fx ved at give kunderne en oplevelse. Mange virksomheder er bevidste om, at kunderne vil have design, men man har måske ikke fuldt ud forståelsen for, hvordan det iscenesættes. Her har designerne en vigtig rolle, og derfor er det vigtigt med professionelle ledere, som sikrer, at designkompetencerne spiller tydeligt sammen med virksomhedernes øvrige specialister og skaber de oplevelser og innovationer, som forbrugerne efterspørger, og samfundet har brug for. Interviewene afspejler ledelser, som natuligt fokuserer meget på processer alt skal gøres billigt og effektivt. Men fremtidens marked kræver fokus på outputtet det gode output. Der benyttes ofte en industrivirksomhedslogik, hvor man styrer på processer og derfor ikke får de kreative kompetencer i spil, som understøtter udvikling af fremtidsrettede oplevelser og designs. Traditionel ledelse kan ikke bruges på vidensarbejdere, og en udfordring for branchen og branchens skole må derfor være at udvikle redskaber, som understøtter kreativ ledelse. Design og business skal videreudvikles på en måde, så det fælles samarbejde giver et plus. Løsningen er ikke at blande det hele, for denne branches DNA er at mestre begge dele. Lige nu skal knapperne justeres lidt, så DNA et passer naturligt ind i videnssamfundet. En anden iagttagelse i interviewene er, at en påfaldende stor andel af virksomhederne giver udtryk for optimisme og tiltro til fremtiden. De bekymrede kan tælles på en hånd. Man kan være bekymret på de andres vegne, men selv har man typisk valgt en optimistisk tilgang. Det er jo positivt den rette fighterånd. Hvis det reelt er det, der er tale om? For vi kan samtidig konstatere, at rigtig mange tror, der vil komme virksomhedslukninger. Her peger man typisk på mellemgruppen. De store kan klare sig og De små er hurtige og innovative er forklaringen på, at mellemgruppen er i fare uden at nogen rigtig kan fremkomme med eksempler, der underbygger tesen. Er det sådan, det hænger sammen eller handler det i stedet om ledelsesmæssig usikkerhed? At der er en ægte forvirring omkring, hvem der er fremtidens vindere og tabere? Når man ikke kender svarene, griber man ofte til myter, og umiddelbart ser det ud til, at udnævnelse af mellemgruppen som mere udsat end de små og store virksomheder ikke har noget på sig og dermed måske netop er en myte. Svaret på krisen har fra mange været forenkling, decentralisering, effektivisering og specialisering. Man har levet med krisen, men stadig ved man jo ikke, hvad der sker på den anden side af den. Især beklædningsvirksomhederne har været igennem så mange omlægninger, tilpasninger og ændringer, at det hele måske bunder i, at Vi har været igennem det her før. Samtidig er branchen kendetegnet ved, at man er optimistisk og tænker videre, ligesom ledelserne naturligvis er bevidste om at sende positive meldinger ind i organisationerne. Er de optimistiske toner reelle? Er der overvejelser, vi ikke blev præsenteret for? Foregår der en romantisering, som betyder, at man overser skyer, som truer ude i horisonten? Var det, vi hørte, melodien på en branche i vildrede? Eller en naturlig men måske kortsigtet? - reaktion fra en branche som ved, at det hele plejer at ordne sig? Hvad går TEKO på podiet med? Redskaber til kreativ ledelse. Lederne skal skabe rammen rummet skal overlades til de kreative Fokus på hvordan man styrker kreativiteten i miljøet Fashion Management Det sagde de: En betydelig knast er, at mange fortrænger krisen, som vil vare år og først være overstået, når der kommer gang i innovationen. Lige nu er folk nærmest lammede. Derfor skal man vende hele skuden og praktisere mere blød ledelse end tidligere. Man skal organisere virksomhederne som små laboratorier, der prøver at finde de vises sten, for ellers vil Danmark om 10 år ikke være andet end en turistnation, hvor vi med hvide handsker servicerer folk østfra. Hvis vi skal slå dem, er vi nødt til at fortsætte med at praktisere vores skandinaviske lederskab og gøre det meget stærkere og rigere på dets egne præmisser. Professor Ole Fogh Kirkeby, Copenhagen Business School, Kilde: Jyllands-Posten Det er nemt og billigt at starte op i vores branche, og derfor har for mange startet egen virksomhed. Der sker nu en sortering en centralisering med færre aktører. Kun de store kan satse. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys Vi har tilladt os store marginaler. Nu skal vi redefinere præmissen og prioritere. Undgå ressourcespild og evne at effektivisere i alle led og systemer. Vi styrker platformen og bruger mere energi, hvor pengene er. Der er ikke længere lukkede døre mellem brands, men fælles standardiserede processer. Vi vurderer og prioriterer vores nuværende 20 lande og markeder og bruger energien, hvor penge kan tjenes. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys De store gamle designvirksomheder vil formentlig rykke sig. Nogle af de traditionelle virksomheder har rykket sig lidt, og der vil blive flere nye mindre designvirksomheder. Peter Bonnén, Direktør, Muuto Den største udfordring lige nu er at sikre, at alle led i værdikæden er stærke. Omsætningen skal være stigende, vi skal turde satse og ikke acceptere svage led i værdikæden. Vi skal tænke innovativt og huske på, at it is a peoples game at positiv ledelse skaber resultaterne. Lisbeth Holm Højgaard, Direktør, Bestseller/Vero Moda Medarbejdere med indsigt og kompetencer inden for miljøpolitik og miljølovgivning. At kunne navigere på de bonede gulve. Politisk tæft. Forhandlingsteknik. Relationsopbygning. Netværk. Kaospilot-tankegang. Før var teknologi det nye rock n roll, så kom CSR som det nye rock n roll. Det nye lige nu er politik. Peter Ingwersen, Founder, Noir Traditionel segmentering er ude feel age er inde! Søren Schriver, Administrerende direktør, Hummel

8 Indgang nummer 03: Sover vi skønhedssøvn, imens de andre innoverer? Branchen eksperimenterer men kan vi følge med alle mulige andre brancher, når det gælder innovation? Innovation er en svær disciplin, som vi i 2007-analysen oplevede meget usikkerhed omkring. Denne gang ser vi, at nogle i højere grad eksperimenterer, og virksomhederne kredser omkring kreative kompetencer i alle led. Man er afhængig af medarbejdernes evner til at sortere ideer, sætte sig i brugerens sted og kunne samarbejde omkring kreative og dermed innovative løsninger. 08

9

10 0 Det er jo virksomheder, som har arbejdet med kreativitet i mange år, og fx de ældre medarbejderes evne til at mikse fagligt håndværk med kreative løsninger (se senere i dette afsnit) er et eksempel på, at branchen har en værdifuld vuggegave med sig. Men kravene stiger, og det virker lidt som om, at virksomhederne lægger det i innovation, som de selv har lyst til. Der er tankevækkende få med en klar holdning til, hvordan man kan arbejde innovativt, om end vi ser en begyndende innovationssystematik tage form: En beskriver, hvordan man opsamler viden gennem forhandlerne, en anden har ansat en erhvervs- ph.d., som forsker i luksus, og flere fortæller, at de arbejder bevidst med deres eget mod til at afprøve nyt og arbejde utraditionelt. Montana forklarer, at man bevidst arbejder mere målrettet med innovation: Vi har brug for kombinationen mellem teknik og kreativitet. Der bliver mindre plads til den meget specialiserede medarbejder. For at få hastighed og flow skal vi have brede medarbejdere, der kan håndtere flere processer. Flere fremhæver, at det er vigtigt med en balance mellem de kreative, teknikere og generalister. De store kæder fortæller, hvordan de holder øje med konkurrenterne, og her er det værd at notere sig, at de har et nøje blik på små virksomheder, som skiller sig særligt ud og gør det godt. I 2007 var det vores oplevelse, at virksomhederne slet ikke innoverede. Så grelt er det ikke denne gang noget gærer rundt omkring. MEN vi vil sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det er nok?? I disse år er der fra politisk side meget stor fokus på innovation, og der er afsat rigtig mange midler til, at Danmark og Europa finder globaliserings-fodfæste. Det betyder, at mange (andre!) brancher arbejder målrettet med innovation på højt teknologisk og forskningsmæssigt niveau. Det ser ud som om, at nogle af disse brancher i den grad giver mode- og livsstilsbranchen baghjul netop nu. Det er vel lige meget, for de laver jo noget helt andet, kan man indvende. Ja. Det gør de. Men det er vel netop innovationens kerne at skabe nyt på tværs af traditionelle skel. Og det føles som om, at det giver ekko, når det handler om samarbejde og eksperimenter med andre brancher. Nej ej ej lyder det. Hvis man har en stærk kreativ selvforståelse, tager man måske ikke modeordet innovation alvorligt for alt det der med nye ideer, det kan man jo bare. Derfor kan der lige nu være en risiko for, at branchen hviler på laurbærrene. De andre brancher skeler til de dynamiske, internationale og kreative livsstilsvirksomheder og lader sig inspirere til fuld fart frem. Og hvad gør vi imens? Er vi så optagede af at navigere sikkert igennem krisen, at det bliver nogle andre brancher, som tager de lange innovationsskridt? Det ser ud til, at der lurer en udfordring netop her I nær familie med innovation er globalisering og dermed produktion rundt omkring i verden. Jo mere man får lavet ude, des vigtigere er det, hvad man ved herhjemme, og temaet faglig knowhow er centralt. Materialeviden og teknisk indsigt er væsentligt, men denne gang dukker et nyt faresignal op: Ældre medarbejdere pensioneres nu, og med dem forsvinder væsentlig knowhow, som ikke kan erstattes af kinesere. Den viden, som man automatisk oparbejdede, da produktionen var i Danmark, opstår ikke mere, og det er en udfordring, som bringes op rigtig mange gange. Det ser ud, som om branchen netop nu står ansigt til ansigt med et generationsskifte, hvor der siges farvel til rigtig meget faglighed og knowhow. Nogle løser problemet ved at fokusere meget på nytænkning og udvikling. Andre står med et problem, som de finder vanskeligt at løse. De fortæller om folk med teknologikompetencer, som har passeret pensionsalderen, men stadig trækkes ind som konsulenter, fordi deres viden ikke er herhjemme og heller ikke kan findes i produktionslandene, da det ikke er viden alene, men derimod kombinationen af viden og kreativitet som er nødvendig for at løse udfordringerne. Branchen har et godt og velfungerende samspil med sine leverandører, men der er enighed om, at det ikke er tilstrækkeligt, og at det er vigtigt fremadrettet at sikre virksomhederne teknisk viden på højt niveau. Flere virksomheder fortæller desuden, at de har brug for viden om udviklingen inden for metervarer farver, nyheder og nye muligheder. De gør klart, at den øgede outsourcing ikke betyder, at man outsourcer produktkendskabet tværtimod. Virksomhederne fremhæver, at det er afgørende for dem, at medarbejderne ved noget om materialer og at niveauet gerne må blive højere, end det er pt. Konkret efterlyses stærkere kompetencer blandt indkøberne, en kloning af indkøbere og konstruktører samt indsigt i både traditionelle og nye materialer via fagligt stærke teknikere. Flere beskriver, at de jævnligt er i tvivl om egen og virksom-

11 hedens evne til at sige til og fra på et kvalificeret grundlag og at vurdere mulige løsninger. Det er en tanke værd, om man har outsourcet for meget, så man nu mangler den specialviden, som sikrer, at man fx kan skelne mellem den gode og den mindre gode metervare? Miljøaspektet og CSR fylder ikke meget og det virker som om, at det skal det heller ikke. Danske virksomheder har i en årrække haft fokus på etik og ordentlighed og har igennem en lang periode kommunikeret forventninger og krav til producenter og leverandører i en grad, så det nu er en integreret del af systemer og samarbejde. Verden vil være klimagrøn, og danske virksomheder er fint med her. Hvad går TEKO på podiet med? Supportering af virksomhederne til at blive mere innovative Udvikling af viden til rådighed for virksomhederne via videncentrene Understøttelse af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Finde frem til best practice-eksempler inden for innovation Hente inspiration fra andre brancher Det sagde de: Vi tør lidt mere. Bevæger os ud til kanten og afprøver hvad der er teknisk muligt. Udviklingen er krumtappen, og det kræver mod. Svend Aage Færch Nielsen, Administrerende direktør, Egetæpper Vi ansætter personale med høj teknisk viden. Det er vigtigt, at medarbejdernes tekniske niveau er meget højt, da det er det, vi markedsfører os på. Kurt Sommer, Direktør, ELKA Rainwear A/S Jeg synes fx, at indkøberne ved ALT for lidt om materialer og kvaliteter. Så pyt med bedre engelsk og IT, for de taber respekt hos vores samarbejdspartnere, hvis de ikke kender noget til kvaliteterne og materialerne. Det svarer til at bygge et hus uden at vide noget om fundamentet. Vi er jo købmænd; en kommerciel virksomhed ikke en uddannelsesinstitution. Vi kan ikke sidde og skulle lære dem noget så basalt. Vi har ikke tid til at være pædagogiske. Knud Hjort-Madsen, CEO, FRANSA COMPANY Der kommer til at mangle tekniske og faglige kompetencer herhjemme, og man kan blive betænkelig ved, at mange kompetencer, der kræver specialviden, forsvinder, når den sidste generation af fx maskinmekanikere ikke længere er på arbejdsmarkedet. Så må man sætte sin lid til, at uddannelses- og kompetenceniveauet i de nye produktionslande gradvist øges og som producent være sig bevidst om, at uddannelsesindsatsen i stor udstrækning hviler på virksomheden selv. Jesper Klausen, Direktør for indkøb og produktion, Spectre Vi arbejder meget med CMT-produktion - det er en måde at styre produktkvaliteten på. Man kan nemt blive snydt mht. til produktkvalitet, hvis man ikke har de fornødne kompetencer. Bjørn Bruun, Kreativ direktør, Bruuns Bazaar Kreativitet er et must at have tæt på forbrugeren. Det kan man ikke flytte til Fjernøsten. Stefan Dinér, Nordic Commercial Director, Fristads & Co. Vi har et struktureret system for innovation. Det er meget mere formaliseret i dag end for 5 år siden, måske fordi vi er blevet så store, så mange virksomheder, så vi har fokuseret på at dele gode ideer. Stefan Dinér, Nordic Commercial Director, Fristads & Co. Man kan sammenligne branchens udvikling med omstillingen fra hestevognsfremstilling til bilindustrien. Man kan forfine og forny sin måde at arbejde på nok så meget, men følger produktudvikling ikke nye behov med større hestekraft, er du spillet af banen. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys Vi vil gerne gøre op med den klassiske organisationsstruktur og skabe noget mere fleksibelt. Jeg tror på, at vi i fremtiden alene har gode, tværgående projektledere, som kan skabe åbne, innovative fora. Jacob Holm, President & CEO, Fritz Hansen De innovative processer er blevet systematiseret % af kollektionen udvikles i et tidligt rul, så man har god tid til at arbejde hurtigt med de sidste %. Viggo Mølholm, CEO, BoConcept Innovation er et sjovt udtryk, for alle skal jo være innovative. Det er en forudsætning for at være i modeindustrien. Bjørn Bruun, Kreativ direktør, Bruuns Bazaar

12 12 Indgang nummer 4: Efteruddannelse af medarbejdere: Hve Ved TEKO-analysen 2007 oplevede vi samvittighed over ikke at prioritere eft Den dårlige samvittighed er man denn efteruddannelse ikke et tema. Som en interviewer udtrykker det: Når vi spurgte til efteruddannelse, blev man helt fjern i blikket. Det var, som om man tænkte kan vi ikke bare få et hurtigt fix. Lad det være sagt med det samme: Nej. Videnssamfund, generation Z-medarbejdere og en politisk forventning om livslang læring lægger IKKE op til efteruddannelse som hurtige fix, der skal overstås, så medarbejderen kan komme tilbage på job i en fart og præstere. Derfor lytter vi med lidt undring til efterlysningen af designere med et hav af kompetencer. Efterlysningen af indkøbere og konstruktører med flere kvalifikationer. Efterlysningen af viden om nye materialer og teknologier. Men bortset fra hos nogle få og oftest store virksomheder prioriteres kompetenceudviklingen af medarbejdere meget lavt. I interviewene tales meget om fremtidige kompetencebehov, og vi møder udsagn som: Vi har brug for personale med et højt teknisk niveau, fx tekstilingeniører, behov for faglig specialisering inden for forretningsudvikling og Generelt har branchen behov for et højere uddannelsesniveau. Når virksomhederne skal fortælle om efteruddannelse, hører vi at: Vi prioriterer det ikke særlig højt, men der er nok et behov for det, Vi tager på messer, og Vi bruger sidemandsoplæring og eksisterende kursustilbud. Vi har ikke tradition for, at folk kommer på kurser. Flere giver udtryk for, at det er op til de ansatte selv at følge op på kompetencerne og være opdaterede og velinformerede. Efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere nævnes stort set aldrig som en del af virksomhedens strategi, og det er primært de meget store og enkelte mellemstore virksomheder, som har en klar kurs her. En direktør fortæller om efteruddannelse, at Det er vi ikke tilstrækkeligt gode til, men at man i forbindelse med den aktuelle finanskrise har været nødt til at sende medarbejderne på arbejdsfordeling. Ved et eksternt samarbejde blev det afløst af et kursus omkring værdier, innovation og strategi, som viste sig at blive et meget positivt tiltag, som alle involverede var begejstrede for. Det er interessant, at virksomhederne er meget velargumenterende, når de taler om behovet for, at medarbejderne tilføres stadig flere kompetencer. Men det er som om, at man slet ikke forholder sig til, hvordan de skal blive så dygtige og om det overhovedet er klogt at skabe så mange generalister. Det ser ud som om, at branchen mangler en strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling og at denne strategi ikke foreløbig dukker op på virksomhedernes foranledning. I en tid med globalisering og stor politisk bevågenhed omkring udvikling af videnssamfundet kan det undre, at så internationalt orienteret en

13 m? MIG?? en række virksomheder med dårlig eruddannelse. e gang helt kvit: I dag er branche i den grad holder sig for øjnene. Det er en tanke værd, om ikke TEKO og branchens organisationer og øvrige uddannelsesinstitutioner har en meget vigtig opgave netop her. En opgave som dels handler om at motivere og skabe forståelse for vigtigheden og dels handler om at udvikle modeller, som virksomhederne vil tage til sig. Hvad går TEKO på podiet med? Fortsat udvikling af TEKOs kompetenceudviklingstilbud Samarbejde med brancheorganisationerne om udvikling af efteruddannelse, som tilgodeser virksomhedernes behov både praktisk og kompetenceudviklingsmæssigt Videreudvikling af erfa-grupper Udvikling af fleksible efteruddannelsestilbud Det sagde de: Vi skal bruge folk, der kan se helheder og arbejde i detaljen. Generelt har vi brug for et højt uddannelsesniveau. Gerne kandidater; evt. ph.d ere. Vi kan lide uopfordrede ansøgninger, og det sker, at vi får tilbudt kompetencer, vi ikke vidste, at vi manglede men som vi kan se en ide i at satse på. Jørgen Kjær Jacobsen, Administrerende direktør, Gabriel Generelt bliver det vigtigt at udvikle kompetencer. Vi fokuserer meget på at rekruttere gode medarbejdere og efteruddanne dem, vi har. Du er ude, hvis du ikke er en dygtig medarbejder. Stefan Dinér, Nordic Commercial Director, Fristads & Co. Vi vidensdeler i virksomheden og opfordrer kraftigt til relevant efteruddannelse. Steen Fogh Rasmussen, Administrerende direktør, Kabooki Den største udfordring for branchen lige nu er at blive ligeså dygtig til at gøre det, vi siger, som tyskerne. De er professionelle i hele deres kæde. Vi er langt bedre innovative, men vi skal være i stand til at levere det, vi lover og i samme kvalitet hver gang. Sommetider kasseres vi, fordi vores systemer ikke er gode nok. Vi skal kunne levere på klokkeslættet og analysere, når noget går galt. Det er en kedelig udvikling, ja, men den er kommerciel. Knud Hjort-Madsen, CEO, FRANSA COMPANY Det er vigtigt for os, at en medarbejder kan præge en del af DAY s DNA, således at DAY altid er i udvikling, en slags intelligent evolution Keld Mikkelsen, Administrerende direktør, DAY Birger et Mikkelsen

14 Indgang nummer 05: Retail - nu med web? TEKO-analysen 2007 konstaterede, at retail var højt prioriteret alle vegne. Sådan er det stadig: Vil man op på bøjlerne, skal der styr på afsætningskanalerne. Det er retailization, og hvad vi oplever nu, er et paradigmeskifte fra wholesale til retail på samme måde, som vi tidligere så et skifte fra produktions- til markedsfokus. Retail har nu betydning for hele organisationen og er meget central. Man indarbejder retail-fokus i hele værdikæden, og flere fortæller, at inspiration indhentes via systematiske analyser af de kæder, som klarer sig bedst. Der uddelegeres magt og ansvar til de enkelte brands, men skabes samtidig transparente systemer med fokus på mål, omkostninger, økonomi, forenkling og processer. IC Companys forklarer, at man bench marker for at se, hvordan man skal agere i konkurrencen og i forhold til konkurrenterne. Man kigger efter, hvem der gør det godt, uanset om de er store eller små. Hvem vækster, og hvad er grunden til det? Niels Mikkelsen beskriver det som en naturlig proces: Det er industrilogik, som hænger tæt sammen med, at IC Companys har en metodisk tilgang til at drive mode, hvor hvert værdikædeled standardiseres. Der implementeres en fælles tænkning i hele værdikæden. Ingen er i tvivl om, at retail er et afgørende omdrejningspunkt. Som Fransa forklarer det: Retail er et overlevelsesspørgsmål. Det er en sikring af afsætningskanalen. Virksomheder med solidt greb om retailmarkedet beskriver, at de klarer sig rigtig godt, og som en udtaler: De store internationale kæder har det ikke dårligt, når de kan melde om % fremgang. Flere fortæller, at de deler wholesale og retail op organisatorisk for at få bedre fokus og sikre planlægning og tempo. Som det forklares: Kampen om bøjlerne har betydet nyt genleveringskoncept og distributionsstrategi - vær nr. 1, 2 eller 3, eller du er dømt ude! Retail er nok det eneste område, hvor der i interviewene tales om ledelsesudvikling. Her kommer udsagn om, at det er nødvendigt med positiv ledelse, forventningsafstemning, opfølgninger og feedback på performance for at udvikle butikkerne optimalt. Det stiller nye krav til medarbejderne og øger fokus på gode HRkompetencer internt i virksomhederne. I 2007 omtalte man i lidt forsigtige vendinger detailhandlen som gammeldags denne gang får den synlige smæk. Man beskriver detailisterne som alt for traditionelle og konservative - baseret på det emotionelle og med fokus på relationer frem for at udnytte nutidens mange muligheder, fx de teknologiske. Der efterlyses på alle måder nytænkning i detailleddet. Nogle få virksomheder nævner, at de principielt gerne vil af med forhandleren, hvilket naturligvis er et meget kontroversielt synspunkt. Der er et spændingsfelt mellem disse to parter, som lever af hinanden og ideelt set bør være gode partnere. Men butikken er et filter til slutbrugeren, og det kan være forstyrrende for brand-opbygningen, når butikkerne fx plukker i en kollektion. Det er vores opfattelse, at forhandlerne opleves som besværlige at arbejde med, og vi synes, at det er interessant at sætte dette synspunkt op ved siden af en anden tendens: E-handel. I 2007 så vi de første spæde tiltag omkring e-business, men nu sker der meget mere på den front. En række virksomheder nævner, at e-handel er et kommende indsatsområde, og en del af dem er godt i gang med at indtage og udvikle området. Af samme grund efterlyser man, at TEKO begynder at undervise de studerende i online shopping og IT med afsæt i nethandel. En virksomhed iagttager med interesse Bolia, der kombinerer websalg med showrooms, og det er måske her, man skal finde inspirationen til at udvikle sig sammen med forhandlerne frem for at se dem som et besværligt mellemled? Kan man skabe en win-win-situation til gavn for både virksomheder og forhandlere ved at udvikle kombinationsmodeller, som skaber mersalg? Der er en modsætning i disse år, som begge parter skal forholde sig til: Forbrugerne ønsker oplevelser og service i butikkerne,

15 15 men samtidig har vi med en meget overstimuleret forbrugergruppe at gøre, som sommetider ikke orker mere kontakt. Det er langt fra altid, at kunden gider forholde sig til andre mennesker og i stedet foretrækker at sidde i fred og ro derhjemme ved pc en for at bestille sine egne varer. Tøj vil man se og mærke derfor går man i butikker, mener nogle. Tjah indtil en virksomhed finder formlen på, hvordan forbrugeren oplever web-shopping som let. Så vil mange nyde, at de kan prøve tøjet derhjemme. Virksomheder, som endnu ikke tænker websalg, bør overveje, hvor meget business de allerede nu går glip af. De virksomheder, som er i gang med e-handel, forklarer, at de er startet i erkendelse af, at købsprocessen for mange forbrugere nu starter på internettet, og at det derfor er nødvendigt at være til stede. Tilbagemeldingen er samtidig, at man oplever e-hand-len som værende i en meget positiv udvikling. De unge virksomheder bruger alle web-mediets muligheder. Fx har Normann Copenhagen blogs til debat og formidling. Time to design and you are invited er målrettet særlige målgrupper, fx designentusiaster. På deres hjemmeside har de endvidere forummet We hate, hvor kopivarer synliggøres og debatteres. Har man kopieret et af virksomhedens produkter, kan man være sikker på hurtigt at blive hængt til tørre her. Der er på alle måder gang i world wide web. Hvad går TEKO på podiet med? Udvikling af IT i relation til uddannelserne Styrkelse af uddannelser i online business Styrkelse af uddannelser i web modekommunikation Styrkelse af begrebsforståelse og viden om sammenhænge inden for disse nye områder Det sagde de: Retail har en meget høj prioritet. Vi skal udbygge vores franchisekoncept. Det er salg, der har nærkontakten til markedet. Allan Freivald, Administrerende direktør, SisterS point A/S Fx da Fields åbnede, var der kun konceptbutikker. Det er et problem, for vi har ikke været i stand til at levere en konceptbutik tidligere, men som ansvarlig leder er jeg nødt til at geare virksomheden mod fremtiden. Nu har vi vores egen retail-afdeling i huset og ejer tre butikker, som vi eksperimenterer med. Vi vil egentlig helst have fokus på wholesale, men er nødt til at indrette os efter at kunne retail, ellers er der for meget business, vi afskærer os selv fra. Knud Hjort-Madsen, CEO, FRANSA COMPANY I en branche med store konsolideringer på retail-siden skal man være markedsleder på mindst ÉN ting for at sikre sig plads på hylderne hos de store. I en finansiel krisetid med svagt cashflow har mange specialmærker vendt sig mod lavprishandlen og/eller billigere produkter for at skabe cash og rydde op i lagre. Det betyder, at de gode butikker i specialhandlen ikke længere vil føre disse mærker, da de ikke længere er unikke. Søren Schriver, Administrerende direktør, Hummel Vi har hele værdikæden, for hvor problemet er, skal vi kunne styre. Det handler om industrialiseret mode fælles tænkning i hele værdikæden. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys Det kræver fokus og koncentration. Det kan se ud som et smukt produkt, som sælger sig selv, men det gør det ikke. Vi skal kæmpe os vej ude hos forhandlerne. Bjørn Thygesen, Administrerende direktør, Montana Vi ønsker at gå igennem den frie møbelhandler med det eksklusive sortiment. Bjørn Thygesen, Administrerende direktør, Montana I disse stærke informationstider er blogs ekstremt vigtige. De, der er på blogs, er de rigtige. De er filtre, øjne og stilsættere. Naja Lauf

16 16 Indgang nummer 06: Let s go global - together Mange virksomheder oplever, at det er svært at begå sig udenfor Skandinavien. De kan have en stærk position i Danmark og føle sig nærmest usynlige i udlandet også selv om flere samtidig oplever, at deres status er højere internationalt end herhjemme: Man bliver lettere sat i bås på sin egen bane.

17

18 Virksomhederne sværmer for Europa; flere taler om at udvide - især i det nære Europa. Men det er dyrt at markedsføre sig her, og samtidig møder man mange direkte konkurrenter. Fordelen ved Europa er, at det er sikre markeder, og som en af virksomhederne fastslår: Der er masser at gøre i Europa. Dansk Mode & Textil oplyser, at den danske markedsandel af det tyske beklædningsmarked er under 2 %, så her er et stort potentiale, som måske bør udnyttes netop nu, hvor regeringen har afsat midler til fælles eksportfremstød. I Tyskland er både valuta og forbrugere stabile, og tyskerne kender danske varer, ligesom vi kender den tyske kultur. Her kan markedet udnyttes bedre, og det samme gør sig gældende i andre europæiske lande. Måske skal man slå livsstils-pjalterne sammen og skabe nogle fælles fremstød, hvor man markedsfører nogle nye designere frem for de gamle travere? En interessant inspiration kunne være det nordiske køkken, som i 2004 lancerede et 10-buds manifest for et nyt nordisk køkken, hvor vort fælles madkulturelle arvegods udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. Måske kan andre brancher byde ind og stå sammen om fælles fremstød, som iscenesætter det nordiske og rene? Det kan skabe en fælles markedsføringsplatform og samtidig give mulighed for, at brancherne opbygger en fælles selvforståelse, så man ikke føler sig så lille ude i verden. En anden interessant iagttagelse ved dette års analyse er, at en ny generation er på vej, som bevæger sig hjemmevant både globalt og virtuelt. For dem er New York blot en flybillet væk. For flere af dette års analysevirksomheder er det helt naturligt at have butikker alle vegne og lave alliancer med virksomheder, som ellers ligner konkurrenter. Eksempelvis opfatter en virksomhed som Muuto mere Normann Copenhagen og Hay som samarbejdspartnere end konkurrenter, når det gælder om at profilere dansk design i udlandet. Vi skrev på side 07 om, at branchen måske står i en ledelsesmæssig krise med en ægte forvirring omkring, hvem der bliver fremtidens vindere og tabere. Et af svarene kan måske ligge

19 19 netop her: Ingen ved, hvad der sker, fordi der ligger en enorm kraft i kombinationen af globalisering, internet og kommunikation. Det er i en vis forstand blevet lettere at udvikle virksomhederne internationalt, og måske er der her en interessant mulighed for danske virksomheder. For hvem siger, at man skal stræbe mod at blive en stor virksomhed? For år siden var det livsnødvendigt at have styr på processer, som man i dag let kan outsource. Danske virksomheder har meget styr på netop outsour-cing og derfor måske potentiale til som små fisk at skabe store internationale gennembrud, fordi verden er anderledes. Det danske købmandskab er måske unikt, og hvis vi kombinerer det med andre parametre og brancher, kan vi måske skabe et modtryk til kineserne kommer. Hvad går TEKO på podiet med? I uddannelserne forberede sig på at udnytte den kraft, som globalisering, internet og kommunikation udgør Udbygning af TEKOs eksisterende internationale miljø Fortsat tiltrække internationale studerende og sikre danske studerende kompetenceudvikling og uddannelse i andre lande Styrkelse af den analytiske tilgang til globalisering Det sagde de: Branchen kan drage nytte af fælles fremstød fx i udlandet. Søren Schriver, Administrerende direktør, Hummel Vi vil gøre Skandinavien til en af verdens største design-regioner sammen med andre nye designvirksomheder som Normann Copenhagen og Hay. Vi har en ambition om at skabe gode produkter sammen med gode designere og derved sætte Danmark i fokus som førende leverandører af internationalt design. Peter Bonnén, Direktør, Muuto Der er et stort behov for, at branchen står sammen. Der er alt for mange magtkampe. Der skal være et bedre samarbejde fx om modeugen. Bjørn Bruun, Kreativ direktør, Bruuns Bazaar Måske skal Danmark slet ikke være en stor modenation. Realistisk set kan vi måske kun have 10 stærke internationale brands i forhold til landets størrelse. Vi har jo heller ikke 15 store fodboldhold. Keld Mikkelsen, Administrerende direktør, DAY Birger et Mikkelsen

20 Afgangsshow: De 32 interviews gemte på en skattekiste af viden og tanker om branchen, som den ser ud netop nu. Det mest iøjnefaldende blev præsenteret i de seks foregående kapitler. Tilbage er derfor blot at skrue op for musikken og sende konklusionerne på podiet, så de står tydeligt foran os alle som indsatsområder, TEKO i fællesskab med branchen vil designe, graduere og sende på markedet i det kommende år: 20

21 Tiderne er hårde lige nu, men vi ser en branche, som lægger strategi efter netop det. Mageligheden er væk; man er klar over, at det gælder om at have fokus og være skarp. TEKO skal understøtte bestræbelserne ved at bidrage til mere og mere professionalisering. Her vil vi lægge særlig vægt på at udvikle modeller, som kan holde fast i det enkelte brands DNA samtidig med, at virksomheden professionaliseres. Ledelse af kreative er en stor udfordring, som virksomhederne ikke kan stå alene med. Vi står med en stor fælles udfordring netop nu, hvor nye årgange melder sig på arbejdsmarkedet med et helt nyt sæt værdier omkring arbejdslivet. Samtidig efterspørger markedet kreative løsninger som aldrig før. Kreative løsninger er i sig selv en udfordring. Når de skal udvikles sammen med en ny generation af unge, bliver det ekstra vanskeligt. Det er nødvendigt at udvikle nye ledelsesredskaber målrettet kreative brancher. Tæt beslægtet med ledelse af kreative er designernes manglende gennemslagskraft. TEKOs designere har gennem mange år evnet at agere kommercielt. Det skal de holde fast i, men det kræver, at de følger med den professionalisering, som branchen er i fuld gang med, ved at udvikle et ledelsessprog, som gør dem i stand til at argumentere for deres valg og dermed synliggøre den værdi, som de tilfører virksomheden. I forlængelse heraf kan næste skridt tages: Designerne skal i spil, og direktionerne må stole på designerens faglige vurderinger. Dermed kan virksomhedens kreativitet foldes ud i fuldt flor til gavn for den fortsatte udvikling. En bekymring er, om branchen tager for lemfældigt på ordet innovation. En branche, som har været vant til at sidde forrest i klassen, risikerer at tage for nonchalant på forandringer. Det er lidt som kineserne, der arbejder, mens vi sover. Der er en række andre brancher, der tager innovation dybt alvorligt og eksperimenterer voldsomt meget på tværs af afdelinger, lande og brancher. Det er nødvendigt, at branchen udfordrer sig selv på innovation. Glidningen fra wholesale til retail betyder, at det strategiske retail-arbejde er et must. Der skal viden til for at komme ind på bøjlerne. Det handler ikke længere om at have kendt hinanden i mange år, men i stedet om at kunne vise sin værdi. Det kræver rigtig meget af retail, salg og design. TEKO skal understøtte den fortsatte udvikling af dette galoperende område. Efteruddannelse. Her siger vi ikke mere, end vi allerede har sagt. Vi tænker med og går i gang med at udtænke løsninger, som kan hjælpe motivationen for efteruddannelse på vej. Virksomhederne er motiverede for at arbejde mere med Europa det er vores helt klare indtryk. Men det er en branche, som i forvejen har travlt rent internationalt, så det er en udfordring at få fat omkring nældens rod og tage de fælles initiativer, som nok er nødvendige, hvis danske virksomheder skal håndtere den store udfordring, som venter her. Vi kan dog med fornøjelse notere os, at flere er meget bevidste om, at det vil kunne flytte bjerge at indgå samarbejde på tværs af virksomhederne. Vi tror, at noget er i gære netop her. Tak for jeres tid og tanker. Vi går nu i gang med udviklingen af næste kollektion brugerdreven uddannelse

22 Interviewede virksomheder/personer Bestseller, Vero Moda... BoConcept A/S... Bosweel A/S... Bruuns Bazaar... DAY Birger et Mikkelsen... Egetæpper A/S... Elka Rainwear A/S... Fransa Clothing Company A/S... Fredericia Furniture A/S... Friis & Co... Fritz Hansen A/S... Gabriel A/S... Hay... Hoffi A/S... Hummel A/S... IC Companys A/S... Kabooki A/S... Komplot Design... Kwintet... Lightyears A/S... Montana Møbler A/S... Muuto... Naja Lauf... Noa Noa ApS... Noir Illuminati II... Normann Copenhagen... Onecollection A/S... P. Sinnerup A/S... Paustian A/S... SisterS Point A/S... Spectre A/S... Triumph International A/S... TEKO-analysen er lavet i samarbejde med Center for Applied Market Science, Copenhagen Business School og støttet økonomisk af Dansk Mode & Textil og Den Danske Eksportskoles Fond.

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Opfindsomhed og innovationskultur mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Summerier 1. Jeg vil gerne være opfindsom, men. 2. Jeg vil ikke være opfindsom, fordi. 3.

Læs mere

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 18 Offentligt 28. januar 2008 Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Institutionsstyrelsen har med notatet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Når vi matcher virksomheder og kandidater, møder

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 1 17-05-2010 DAGENS PROGRAM Introduktion til Eksport Tyskland + Holland Spredt gruppe med forskellig erfaring Prøv at gøre det praktisk anvendeligt Individuel

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Årsmøde for svineproducenter på Gefion. 25. februar 2015 F R I I S & P A R T N E R S ApS Virksomhedsrådgivning. Forretningsudvikling. Turnaround. Turn

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne VELKOMMEN til årsdag i DI Videnrådgiverne Program 8.00 Velkomst Søren Holm Johansen, DI Videnrådgiverne Where to play, how to win 8.30 Major themes shaping the Nordic consulting industry in 2014 Director

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen?

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen? ISSN 1901- Nr. 9 2007 Tema: Kompetenceudvikling - målrettet og systematisk Fokus på den enkelte! Der har eksisteret kompetenceudvikling lige så længe, som der har eksisteret mennesker man har bare brugt

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere