MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding og Center for Designforskning Illustrationer: Lisa & Jens/Underwerket Design og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding og Center for Designforskning Illustrationer: Lisa & Jens/Underwerket Design og"

Transkript

1 Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street. Fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening Coco Chanel

2 MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding og Center for Designforskning Illustrationer: Lisa & Jens/Underwerket Design og tilrettelæggelse: Underwerket Produktion: Eks-skolens trykkeri Printed in Denmark 2005

3 MOKO -POTENTIALER I MODEFORSKNING

4 At vi i Danmark i dag betragter mode som en af vores styrkepositioner på designområdet, minder om humlebien, der ikke kan flyve, men gør det alligevel. De sidste 10 år har været en gylden periode for dansk mode. Høj kvalitet og stærke kreative kræfter har i samarbejde med godt købmandskab bragt Beauty to the bottom line i mange danske virksomheder. Derfor udgør Dansk Mode i dag et af vores betydningsfulde eksporterhverv, der placerer Danmark, dansk design og danske designuddannelser på verdenskortet. Målsætningen med Center for Designforskning har fra starten været at skabe en dynamo for forskning og vidensudvikling på designområdet i Danmark og internationalt. Etablering af modekonsortiet MOKO i samarbejde med Kunstindustrimuseet, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding er et godt eksempel på, hvordan dette omsættes til praksis. Med MOKO er der nu skabt en platform for et stærkt samarbejde mellem designforskning, -uddannelse og erhvervsliv. Jeg håber, at vi hermed også har taget hul på endnu et kapitel i en succesfuld historie om den danske modes fortsatte udvikling og succes Brian Mikkelsen, Kulturminister

5 MOKO [ moko] - 1. (fork. af Mode Konsortiet etableret i 2005.) Dansk platform for modeforskning, der har til formål at samle, genere og formidle viden indenfor mode gennem forskning, konferencer, medier og web - for og med modebranchen. MOKO undersøger ikke, om skosnuderne skal være runde eller spidse, men fokuserer i stedet på, hvordan modens økonomiske og kulturelle kredsløb kan optimeres gennem netværk, videndeling og forskning på tværs af offentlige og private vidensinstitutioner indenfor design, beklædning, strategi, marketing og medier. MOKO er organiseret som et samarbejde mellem Kunstindustrimuseet, Center for Designforskning, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole, der alle sorterer under Kulturministeriet.

6 Haren og skildpadden Mode handler om at fortælle den rigtige historie - gennem brand, medier, strategi og med tøjet selv. Forskning handler om at skabe ny viden og flytte diskussionen - gennem undersøgelser, analyser og dokumentation. Mode og forskning er som haren og skildpadden. Haren farer af sted i en verden fuld af magiske øjeblikke. Dens flugt er også dens elegance. Skildpadden putter sig under sit skjold og tøffer af sted. Metodisk og driftsikker. Man kan bygge en verden på skildpaddens skjold. De to dyr er meget forskellige og mødes kun i eventyret, hvor de konfronterer hinanden. Men sådan behøver det ikke at være. For mode er mere end glam, og forskning er mere end sindig og verdensfjern puslen. Det der hører med til historien er, at den danske modebranche er verdensførende indenfor sourcing, en early adopter i vidensøkonomien og del af Danmarks største eksporterhverv. Og det hører med til historien, at den danske designforskning er verdensførende indenfor designspecifik teoriudvikling og opsat på at gå i tæt dialog med brancher og erhvervsliv. Mødet mellem mode og forskning er indlysende og efterspurgt. Spørgsmålet er blot, hvilken dagsorden vi skal sætte. Sammen. Denne rapport er en invitation til samarbejde. Den forsøger at gøre op med fordommene, fortælle den rigtige historie og kortlægge de fælles interesser, så modebranchen og Kulturministeriets forskningsinstitutioner kan stå sammen om etableringen af et dansk modeforskningskonsortium. MOKOs mål er at generere ny viden og løfte den ind i modebranchen for dermed at bidrage til at udvikle og understøtte den danske modes konkurrenceevne. Rapporten samler viden, perspektiver og potentialer fra et bredt udsnit af den danske modebranche. Fra modeimperier i Jylland og på Amager til små og mellemstore modevirksomheder i København, fra ministerielle rapporter til uddannelser og forskningskonferencer, fra patentadvokater, designstrateger og medieeksperter til trendbureauer og Eksportrådet. Det billede, der har tegnet sig gennem interviews og læsning, er behovet for netværk og ny viden. Og behovet for at sætte mode ind i en større sammenhæng, hvor den kan blive taget mere alvorligt - af medierne, af universiteterne, af branchen selv og af de fonde, der søger afkast ved at investere i udvikling i videnstunge brancher. MOKO er allerede en realitet med forskningsprojekter og modekonferencer, og vi er i fuld gang med at udvide og ansætte. MOKO er parat og ivrig efter at yde sit bidrag til at skabe og fortælle den rigtige historie om dansk mode. Thomas Schødt Rasmussen Forskningsleder, DKDS Maria Mackinney Forskningsassistent, CDF

7 INDHOLD Potentialer i modeforskning Hvad vil MOKO? Udvid horisonten I fremtiden bliver viden den største eksport Du store verden Modeforskning og synlighed En ny modekultur Modenbranchens selvopfattelse Den gamle skole Forskning og designuddannelser Bytte, bytte købmand Vidensudveksling er ikke tyveri Den lange bane Perspektiver i modeforskning Penge er ikke kun papir Mode og de immaterielle værdier Få det ud Mode og formidling Det stof drømme er gjort af Hvor skal MOKO hen? Lidt om alt Praktisk, kvadratisk, god

8 Modeforskningens rolle er i fortid og nutid at give indsigt i modens samfundsmæssige og kulturelle betydning - både som industri og forbrugsgode Marie Riegels Melchior, ph.d.-stipendiat, Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet

9 MOKO / Potentialer i modeforskning Potentialer i modeforskning Dansk mode er andet og mere end tøj. Det bliver det i hvert fald nødt til at være, hvis dansk mode for alvor skal gøre sig gældende på det globale modelandkort. Gennem forskning kan Mode Konsortiet (MOKO) give sit bidrag til at styrke dansk mode ved at se på, hvordan mode fungerer i en globaliseret kulturel og socioøkonomisk sammenhæng. Denne rapport handler om, hvordan forskning kan være en medspiller til erhvervslivet, og om hvad det kan betyde for investeringer, eksport, medier og modens selvopfattelse. Når det går så godt, hvordan får man så modebranchen overbevist om, at det kan gå endnu bedre? spurgte Rasmus Ibfelt, uddannet tøjdesigner og direktør i e-types under MOKOs interviewrunde i den danske modebranche. Der er nemlig stor fokus på dansk mode, og generelt tegner det lyst. Det ser man i dagspressen, i FORAs Benchmark-studie af modeog beklædningsindustrien (2004), i CBSrapporten A Mapping of the Danish Fashion Industry (2005), i årsrapporten fra brancheforeningen Dansk Textil & Beklædning, i regeringens satsning på designforskning og i TEKO analysen Men hvordan får modebranchen udfoldet sit fulde potentiale? Danmark har en masse forudsætninger for at gøre mode til en større forretning, end det er i dag og derved placere Danmark tydeligere på det globale modelandkortet. Modeindustrien er præget af optimisme, modemesserne Cph Vision og CIFF oplever stor succes, modeugerne i København når et internationalt niveau, modepressen 13

10 MOKO / Potentialer i modeforskning Vi har brug for mere modeforskning. Der er så meget, der er afhængigt af viden, analyse, research og forståelse Rikke Baumgarten, Baum und Pferdgarten vokser eksplosivt, regeringen har design som satsningsområde, uddannelsesinstitutionerne har fokus på mode, og der forskes i mode som aldrig før. Men som Peter Ingwersen udtrykker det: Modebranchen fungerer jo godt, men hvis den ikke udvikler sig, kommer den aldrig til at gøre en forskel for Danmark. Det, der skal til for at mode kan gøre en forskel for Danmark, er netværk, investeringsvillig kapital og en egentligt vidensplatform for mode. De tre ting hænger sammen. Etableringen af et netværk og en forskningsplatform giver branchen et stærkere fundament, som gør det nemmere at tiltrække de store investeringer, der er nødvendige for at blande sig i de internationale satsninger. Opbygningen af platforme i f.eks. Antwerpen og Tokyo har vist sig at være stærke dynamoer for den belgiske og japanske mode. I Danmark har vi muligheden for at gå skridtet videre og supplere branchens interne koordination og videndeling med målrettet modeforskning. Første skridt for MOKO har været en undersøgelse af og med den danske modebranche, der dækker virksomhedsstruktur, produktion, design, forskning, branding og strategi. Målet har været at præcisere branchens udfordringer og muligheder med henblik på at udpege fremtidige forskningsfelter. Det er helt grundlæggende for MOKO, at vores indsats bliver organiseret omkring projekter, der udvikles i tæt samarbejde med modebranchen. Modeforskning får nemlig først egentlig relevans, når den går i dialog med den verden, hvor moden slår sine folder. Forskning for forskningens skyld er helt uden værdi udenfor de akademiske kredsløb. Der kan være mange grunde til, at modeforskningen traditionelt set ikke har stået stærkere i Danmark. Den danske modehistorie har spillet en anden rolle internationalt end f.eks. den franske - der er en grund til, at Danmark har Margrethe på frimærkerne, og Frankrig har Coco Chanel! Derfor har det heller ikke været naturligt, at der kunne være andre vinkler på mode end dem, der kommer fra de kreative eller forretningsmæssige fronter. Modeforskning kan være en diskussionspartner og give et samlende og dybdegående perspektiv på mode ved at inddrage andre synsvinkler fra f.eks. designforskning, brugerdrevet innovation, kulturhistorie, trendsociologi og antropologi. De nye sammenhænge, det skaber, kan bidrage til at ændre både forståelsen og selvforståelsen af dansk mode. Med den positive udvikling, vi oplever i dansk mode i disse år, er det en helt logisk 14

11

12 MOKO / Potentialer i modeforskning I fremtiden kommer viden til at være vores største eksport Peter Ingwersen, Noir udvikling, at forskningen kommer til at spille en mere central rolle. Og det er ikke kun forskerne selv, der mener det. Både de store og mindre tøjproducenter er enige om, at modeforskning er noget, der kan gavne hele branchen. Det er både kritisk og beklageligt, at der ikke forskes mere i dansk mode. Vi så gerne, at der kom mere seriøsitet ind i branchen, siger Annette Thomsen, der er uddannet tøjdesigner og arbejder som Business Development Manager hos IC Companys. Det samme mener Rikke Baumgarten: Der bliver sagt for få kloge ting om mode, og derfor er der også en mærkelig holdning til mode i Danmark. I udlandet bliver mode taget alvorligt i aviserne og på universiteterne, og den tilgang har man ikke i samme grad i Danmark. Det er som om, det ikke er godt nok at beskæftige sig med mode på et seriøst plan. Hvis man behandlede mode mere seriøst i medierne og akademisk, tror jeg det kunne være med til at samle branchen og ændre den generelle holdningen til mode. Der har manglet en platform for modeforskning, men den er der nu. Vores arbejde er først lige begyndt, og i første omgang handler det om at finde de rigtige spørgsmål. Før giver det ikke mening at forsøge at finde svar. Derfor har vi været vidt omkring i den danske modeverden for at tale med modevirksomheder og andre aktører indenfor medier, marketing, strategi og jura, samt offentlige instanser og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vi har søgt spørgsmålene og ledt efter forskellige perspektiver på branchens ufordringer, styrker og potentialer. Med denne rapport fremlægger vi baggrunden for MOKO og blæser projektet i gang. Udvid horisonten For udenforstående kan modebranchen på en gang virke hæmmet og struttende af selvtillid. Selvtilliden er velfortjent. Der er ønske og vilje til at vokse sig større, blive bedre og erobre den store verden. Men samtidig lader der til at være noget, som holder branchen tilbage. Det koster at vækste. Og det kræver vovemod, sammenhold og internationalt perspektiv, lyder det. For mange tøjproducenter handler det dybest set om at sælge nogle klude, siger Rasmus Ibfelt. Det er denne kræmmermentalitet, der gennemsyrer hele branchen og er med til at forhindre den i at vokse sig større. Man er simpelthen ikke god nok til at tale sammen og bruge hinanden, som de er det i andre brancher. Det er som om, de værger sig ved overhovedet at blive betragtet som en branche. Eller som Annette Thomsen formulerer det: Branchen skal være mere visionær. Vi skal 16

13 MOKO / Potentialer i modeforskning turde noget mere og tro på det vi kan - især indenfor innovation. Så tror jeg, vi kunne løfte dansk mode meget mere. Hvis MOKO kunne hjælpe med til, at vi turde hoppe ud af den andedam, som dansk mode svømmer rundt i, så ville det for alvor blive interessant. Mads Nørgaard er enig: Hvis den danske modebranchen skal lykkes internationalt er det vigtigt, at man finder et fælles fodslag for, hvad man vil, og hvor man vil hen. Der er generelt positive vibrationer omkring dansk mode: Opmærksomheden er der, det designmæssige potentiale er der og viljen til at opbygge viden og netværk er der. Men samtidig er der også en stærk bevidsthed om, at der er noget, der skal ændres, hvis dansk mode skal kunne gøre en forskel for Danmark. Det handler om at udvide horisonten. Modebranchen trænger til at få de internationale briller på. Det er en eksportindustri, men der er stadig et udtalt lokalt perspektiv, og det skaber barrierer, siger Tom Steifel- Kristensen, kreativ direktør i Kopenhagen Fur, og foreslår: Man skal lære at forstå et globalt marked ikke kun i forhold til afsætning men også kulturelt for at lære, hvordan man vinder på andre markeder. Der er jo en verden til forskel på at være god i Holland og god i Italien. Det er to helt forskellige måder at tænke på. At ændre den interne kultur i modebranche er en større proces, hvor branchen som helhed må tage sig selv op til overvejelse. Som Allan Kruse, senior brand strategist i e-types, udtrykker det: Målet for dansk mode må være, at den når udover landets grænser, og det kræver jo at virksomhederne ser sig selv som internationale. Rasmus Ibfelt supplerer: Det er helt afgørende, at modebranchen får en mere international selvbevidsthed. At de ser sig selv som virksomheder, der fungerer på samme vilkår som andre virksomheder i andre brancher, og det er lige fra forskning til strategi. Det nytter ikke at modebranchen ser sig selv som anderledes eller ligefrem finere. Hvis de ikke kan indse det, kommer dansk mode aldrig til at løfte sig. Så bliver det bare godt nok. Du store verden Sådan ser det også ud med internationale øjne. En branche har brug for en platform, hvis den skal overskride nationale grænser. Det er ingen tilfældighed, at det hotteste indenfor marketing lige nu er partnership marketing, siger Jack Renteria, der er Senior Trade Officer i Canada for Udenrigsministeriet. Han fortsætter: Jeg tror virkelig på, at der ligger et stort potentiale i MOKO. Når man snakker med folk i branchen om, hvordan det går med f.eks. oursourcing i Kina, hører man sjældent noget godt. Det er svært at overkomme den kulturelle og sproglige barriere og her ligger der et område for modeforskning. Den danske modebranche har haft stor succes med at omkostningsminimere arbejdstunge produktionsopgaver gennem netværksbaseret outsourcing til Østeuropa og Fjernøsten. Outsourcing har betydet en halvering i antallet af arbejdspladser i den danske mode- og tekstilbranche, men branchens omstilling er mere radikal end det samlede tal antyder. Udflytningen af manuelle produktionsopgaver modsvares nemlig af en markant stigning i antallet af designere og andre vidensarbejdere. Branchen har herved været en early adopter i globaliseringen og i vidensøkonomien. 17

14 Modeforskning er utrolig vigtigt, fordi den er med til at give feltet tyngde og konkretisere de ting, vi sidder og arbejder med. På den måde kan modeforskning også være med til at skabe synlighed. Jo mere synlighed og jo mere sammenhold, der kommer i branchen, jo nemmere tror jeg også det bliver at komme ud over grænserne Louise Bang Jespersen, Eksportrådet

15 MOKO / Potentialer i modeforskning Vi har det med at hive os ned og sige, Hvorfor skulle vi satse så stort? Jamen, hvorfor skulle vi ikke? Uffe Buchard, Style Counsel Modebranchen har vist en vej i bevægelsen fra industriel produktion til post-industriel, vidensbaseret værdiskabelse, hvor de primære aktiviteter er strategi, logistik, teknologi, finansiering, design og markedsføring. Men outsourcing er risikofyldt. For det første er succesfuld outsourcing betinget af kulturel kommunikation. Netværksoperationerne skal fungere optimalt. For det andet har aktørerne ikke adgang til store investeringsfondsmidler, der kunne afbalancere outsourcingens risici og give den danske mode- og tekstilbranche mulighed for at kapitalisere på sin viden og erfaring. MOKO ser denne viden og disse udfordringer som et oplagt felt for forskning. En forskningsbaseret undersøgelse af kulturel kommunikation og outsourcing kan bidrage til at sikre den danske modes forspring og sikre, at outsourcing forbliver en nøgle til fortsat vækst og udvidelse af branchens økonomiske fundament. En ny modekultur MOKOs interviewrunde i modebranchen gav os en klarere ide om, hvilken rolle modeforskningen kan spille i forhold til erhvervslivet og designuddannelserne. Derudover fik vi et billede af en branche, der langt hen ad vejen ikke ser sig selv som et integreret hele og ofte ikke føler, de kan bruge hinanden til noget. Som Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten siger: Jeg føler ikke det store sammenhold i branchen, selvom vi sagtens kunne bruge hinanden til en masse. Mads Nørgaard er enig: Salgsmæssigt går det jo fantastisk godt. Men der er stadig en selvtilstrækkelighed og en kræmmermentalitet, der hæmmer branchen. Et af problemerne er, at branchen er opsplittet i det Allan Kruse kalder movers, der virkelig skal have omsat store mængder tøj og shakers, der ikke omsætter særlig meget men, hvor det er smart at være. De to grupper hænger slet ikke sammen men er nærmest fjender, siger han. Mode handler jo langt hen ad vejen om bund- og toplinier, og derfor kræves der også en vis portion kræmmermentalitet for at få forretningen til at køre. Men hvis det er det eneste, det handler om, er der også grænser for, hvor dansk mode kan bevæge sig hen. Det første skridt må være en større bevidstheden om et fælles mål. Som Peter Ingwersen siger: Den danske modebranche mangler en samlende vision, hvis den skal kunne andet end bare at lave pænt tøj. Og det er nu vi har muligheden, inden gassen går af ballonen. En måde at skabe en fælles vision på er ved at samles omkring en platform, der formulerer og per- 19

16 MOKO / Potentialer i modeforskning Som uddannelsesinstitution vil vi forske i områder, der er med til at understøtte og udvikle uddannelserne og dermed vækstlaget i dansk mode Ulla Ræbild og Holger Jensen, Designskolen Kolding spektiverer det modebranchen arbejder med. En platform skabt af viden, netværk og formidling. Den gamle skole Men hvis dansk mode skal igennem en kulturændring, der kan bringe de to fløje tættere sammen, er det ikke nok med en samlende vision for branchen. Det kræver også, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at udruste de nye designere med de nødvendige kompetencer. En stor del af den kultur, der eksisterer i modebranchen kommer fra uddannelserne. Tingene går jo hånd i hånd. Kunsten er at kunne parre det kreative med det lidt mere firkantede i erhvervslivet. Det behøver ikke være så fragmenteret, som det er i dag, siger Annette Thomsen. I de små firmaer kan oplevelsen være den samme, når man starter egen virksomhed: Et af de problemer vi havde, da vi blev færdiguddannede som designere var, at vi simpelthen troede, vi var Kong Gulerod. Man skal nok forberede de kommende designere lidt bedre på de vilkår, de står overfor, når de er færdige, mener Rikke Baumgarten. MOKO handler også om at forskningsunderbygge uddannelserne. Modeforskningen skal give sit bidrag til at skabe en forskningstradition, der kan virke som lokomotiv for den videndeling og fagudvikling, der skal til for at ændre den danske modekultur. Da det danske evalueringsinstitut, EVA, afsluttede sin gennemgang af designuddannelserne i 2000 var en af de klareste anbefalinger, at designuddannelserne skulle formulere en faglig teori og etablere forskning. Kravet blev senere formaliseret, da et enigt Folketing vedtog en rammeaftale for de kunstneriske uddannelser i Opbygningen af forskning står centralt i aftalen, og Kulturministeriet har sat rundhåndede midler af til at opbygge dansk designforskning. Forskningen skal både medvirke til at udvikle designuddannelsen og højne kvaliteten af dansk mode, mener Ann-Merete Ohrt, lærer ved Beklædningsdesign på Danmarks Designskole. En bedre uddannelse vil højne kvaliteten på længere sigt, men virker også som en bro mellem forskning, samfund og erhverv, forklarer hun. Modeforskningen ved Kulturministeriets institutioner - Kunstindustrimuseet, Center for Designforskning, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole - har sat sig langt ud over design- og modebranchens traditionelle modstand mod at åbne grænserne til tilstødende discipliner. Hvis det er et livsstilsprojekt at drive en designvirksomhed. Og 20

17

18 MOKO / Potentialer i modeforskning Det er simpelthen umoderne at holde tingene tæt ind til kroppen Charlotte Torpegaard, journalist og redaktør hvis det er et af problemerne i den danske design- og modebranche, at virksomheder drives som livsstilsprojekter, så vil det ikke være en begrænsning for MOKO. MOKOs forskning er netværksbaseret og vil trække på alle relevante former for faglig erkendelse - fra de danske beklædningsuddannelser, fra modebranchen, fra Kunstindustrimuseet, fra danske og internationale forskningsmiljøer og fra samfundsvidenskab såvel som humaniora. Det er vores mål, at branchen og andre aktører vil opleve, at MOKO er en engageret og åben dialogpartner. Bytte, bytte købmand Trods virksomhedernes markante forskelle i mål, midler og størrelse, er en ny forståelse ved at krystallisere sig i den danske modebranche. Over årene har der været flere forsøg på at etablere netværksorganisationer, som kunne samle og markedsføre den danske mode. Ingen af disse initiativer har hidtil fået den fornødne flyvehøjde. Tiden har ikke været til det. Men det er ved at ændre sig. Der er en ny vilje til at se fordelene ved at arbejde sammen i den danske modebranche. En vilje til at finde de felter, hvor samarbejde giver fordele for alle. Det samme mener Dieter Kasprzak, direktør for Ecco: Man kan jo sagtens arbejde sammen på tværs af produktkategorier. Bare fordi vi arbejde med sko, betyder det ikke, at man ikke kunne mødes i branchen omkring f.eks. trends. Hver virksomhed arbejder for sig selv og er slet ikke gode nok til at arbejde sammen. Man kan jo sagtens hjælpe hinanden i branchen, også selvom man er konkurrenter. Det handler ikke om at stjæle fra hinanden. I Ecco arbejder vi udelukkende sammen med virksomheder i udlandet, ikke i Danmark, og det er ærgerligt. Det burde være muligt. Det er muligt at etablere en platform blandt de danske virksomheder og de øvrige aktører i modens økonomiske kredsløb. I november 2005 blev netværksorganisationen Danish Fashion Institute (DAFI) dannet. DAFI er en platform, hvor netværker kan dannes og samarbejde fremmes på korte og lange baner og efter specifikke eller generelle interesser. Og når netværkerne findes, så burde det være muligt at sprøjte ny viden ind i dem. Eva Kruse, chef for international kommunikation på Kopenhagen Fur og medstifter af DAFI forklarer: Netværk handler ikke om at stjæle ideer fra hinanden, men tværtimod om at bruge hinanden til at vokse sig større. I vores arbejde med DAFI, får vi helt klart det indtryk, at der er mange i branchen, der virker bange for ordet vidensdeling. De tror, det handler om, at man skal fortælle 22

19 MOKO / Potentialer i modeforskning hinanden forretningshemmeligheder, og det er jo slet ikke det, det handler om. Der er jo masser at viden, der kan tilføres uden, at der går noget fra nogen. Og Rasmus Ibfelt supplerer: Vi skal ikke være bange for konkurrence. Jo flere vi er både inden for mode og design, jo tydeligere er vi på landkortet for resten af verden. Man må tage det ansvar på sig. MOKO tager sin del af ansvaret ved at tage mode alvorligt nok til at lave et forskningsfelt ud af det. Vores mål er netop, gennem tæt samspil med erhvervslivet, at bidrage til branchens udvikling ved at løfte den nødvendige viden ind i netværket. Den offentlige forskning og forskningssamarbejder mellem offentlige og private partnere har i mange år været med til at danne grundlag for danske erhvervssucceser indenfor medicin, palpable computing, nanoteknologi og andre videnstunge områder. Modebranchen er vokset til en gigantisk eksportsucces uden en lignende assistance. MOKO træder altså hverken netværks- eller brancheorganisationerne i bedene, men giver sit særlige bidrag ved at integrere forskning og uddannelse og ved at iværksætte konkrete og målrettede forskningsprojekter. Det er noget både erhvervslivet og designerne efterspørger: MOKO er et glimrende initiativ, fordi der er et reelt potentiale for at gøre en forskel. Der er så meget perspektiv i at udvikle hele feltet for virkelig at komme ud over rampen, siger Uffe Buchard, medejer og kreativ direktør for Style Counsel. Også hos Bestseller er man enig: I Bestseller vil vi gøre, hvad vi kan, for at støtte modeforskning, siger Lisbeth Holm Højgaard. Den lange bane Vidensudvekslingen i modebranchen er nødvendig, hvis opfattelsen af branchen - både internt og eksternet - skal ændres. Og den udveksling kan optimeres gennem forskning, der har sin styrke i indsamling og generering af viden. Som Charlotte Torpegaard, journalist og redaktør, udtrykker det: Der er rige muligheder for dansk mode. Men der mangler hele fundamentet til at komme ud over stepperne. Bølgen skal rides nu, som butiksejer Rasmus Storm siger. Også hos Udenrigsministeriet efterlyser man et mere videnstungt netværk: Netværkstanken er helt central. Vi er overbeviste om, at et projekt som MOKO er utrolig vigtigt og det komplementerer de andre gode projekter, der er i gang i øjeblikket, siger Louise Bang Jespersen, kontorchef fra Danmarks Eksportråd. Og virksomhederne efterlyser videnscentre, Det bekræfter vores interviews og andre rapporter som f.eks. TEKOs analyse af mode- og livsstilsbranchen (2005). Men hvordan har MOKO tænkt sig at nå sine mål? Det siger sig selv, at der skal en længere proces til, hvor alle de tiltag, der laves i øjeblikket sammen kan rykke branchen i den rigtige retning. Der er den lange tangent som modeforskning skal kigge på: Hvad er det f.eks. for en vidensopbygning, vi har behov for? Og så er der en kortere tangent som DAFI kan være med at til at løfte, hvor man organiserer og strukturerer nogle ting og markedsfører branchen. De to aspekter spiller sammen, og den ene kan ikke uden den anden. Vi skal have slået nogle andre takter an. Der skal gøres op 23

20 Der er ingen tvivl om, at der skal være en større udveksling mellem designere, producenter og forskning Dieter Kasprzak, Ecco

21 MOKO / Potentialer i modeforskning med selvtilstrækkeligheden, som Tom Steifel-Kristensen udtrykker det. Mads Nørgaard er enig: Jeg oplever stadig, at der er en modvilje mod at hjælpe hinanden. Men at få sat diskussionen på skinner bliver jo heller ikke gjort på én dag. Det kræver at nogen går i spidsen, og der er et projekt som MOKO et skridt i den rigtige retning. Der er nogen, der skal formulere, hvad det er der foregår. Ved at samle, producere og formidle ny viden kan modeforskning være med til at formulere netop de sammenhænge. MOKO er allerede i gang med at styrke den danske modeforskning gennem ph.d.- forskningsprojekter, konferencer og med denne rapport, der vil danne grundlaget for yderligere stillingsopslag. Vi håber, at modebranchen får øjnene op for de muligheder forskning giver ikke bare for branchen men også for den enkelte virksomhed. En af pionererne på området er e-types, som har ansat en erhvervs-ph.d., der studerer virksomhedens designprocesser. Udover at få udbytte af forskerens resultater, ser virksomheden også på den brandværdi, der ligger i at have en ph.d.-stipendiat: Vi ville gerne have en mere akademisk profil, og det var en af grundene til, at vi fik en erhvervs-ph.d. For man skal ikke undervurdere markedsføringen i at have en ph.d., slet ikke hvis man som os er en af de første kreative virksomheder, der gør det, forklarer Rasmus Ibfelt. Penge er ikke kun papir Den danske modes omsætning og eksport er stor - og vækstpotentialet er større. Alligevel er branchen ikke tilstrækkelig interessant for investorer, og derfor er der også grænser for, hvor meget branchen kan vokse under de nuværende vilkår. I Dansk mode og kulturel identitet Marie Riegels Melchior, cand. mag. i Etnologi, har siden efteråret 2004 været ansat som ph.d.-stipendiat ved Kunstindustrimuseet og Danmarks Designskole. Marie Riegels Melchiors forskningsprojekt handler om dansk modes designmetoder og identitet. Udgangspunktet for undersøgelsen er den globale tendens i modeverden til at opdyrke lokal identitet i det enkelte produkt, for derigennem at tiltrække kunder udenfor landets grænser. Gennem en kulturhistorisk analyse af dansk mode, i perioden fra 1950 til i dag, undersøger Marie Riegel Melchior, hvordan kulturel identitet på forskellige måder er blevet indarbejdet i moden og på hvilken måde kulturel identitet i dag indgår som central identitetsskabende værdi for dansk mode. Målet med projektet er at bidrage til en øget forståelse dels af lokale modemarkeders vilkår i en globaliseret verden dels af traditionsbevidstheden blandt danske modeproducenter og modeforbrugere. Projektet vil desuden være med til at forme Kunstindustrimuseets indsamlingsstrategi for den danske mode. 25

22 MOKO / Potentialer i modeforskning Danmark er investeringsmentaliteten relativt konservativ, og man handler endnu forsigtigt i forhold til en kulturøkonomi baseret på immaterielle værdier på trods af, at det måske netop er der, det store vækstpotentiale kan ligge. Den manglende investeringsvillighed er et strukturelt svaghedspunkt for dansk mode. Som Mads Nørgaard formulerer det: Et af problemerne med investeringer i mode er dels, at det hurtigt bliver så personbåret og dels, at modebranchen er langt mere labil end f.eks. medicinalindustrien. Der skal ske en mentalitetsændring, og her kan mere viden på området og større klarhed gøre en forskel for hele branchen. Problemet med de personbårne og labile virksomheder er ofte, at disse virksomheder ikke magter at vækste ud over bestemte grænser. Det er således ikke kun et spørgsmål om økonomiske midler, men også om at geare - og vælge at geare - virksomheder til at vokse sig store. Mange af modebranchens aktører tvivler på denne tærskel. Men som ph.d.- stipendiat Erik Hansen-Hansen siger: Forskellen på dansk og international mode ligger ikke nødvendigvis i de fysiske produkter men i markedsføringen. MOKO kan ikke lave strategi for enkelte virksomheder. Men modeforskning kan være med til at sikre, at den nødvendige viden er til rådighed, når virksomheder tøver og tænker. Og med netværk og viden kan strategiske valg være mindre skræmmende. Både for modens virksomheder - og for den investeringsvillige kapital. Luksusmode i en global kulturøkonomi Erik Hansen-Hansen, visuel producer og cand.it fra ITC, har siden 2003 været ansat som ph.d.-stipendiat ved Danmarks Designskole. Erik Hansen-Hansens projekt handler om luksusmodens overgang til multinational og global form. Fra slutningen 1980erne til i dag har der været en stigende fokus på immaterielle værdier, branding, fleksibel specialisering, outsourcing og kapitalværdifastsættelse på de finansielle markeder, og det betyder helt andre præmisser for luksusmoden. Projektet rejser spørgsmål inden for områderne mode, mode som betydningsog kulturproduktion, mode og æstetisering, modefotografi, modekommunikation, modebranding, kulturanalyse i nutidsmode, og mode i en tegn- og kulturøkonomi. Erik Hansen-Hansen behandler mode som et netværk af relationer og en af projektets hypoteser er, at luksusmode i stigende grad må opfattes som informationsprodukter, hvor branding og billedkommunikation er mere afgørende end de fysiske tøjprodukter. Ph.d.-projektet forventes at kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af luksusmode i en tidsalder præget af globalisering og netværksøkonomi. 26

23

24 Jo mere viden og historik, der kommer ind i modebranchen, f.eks. fra forskning, jo mere kan man definere sig selv som dansk designer. Man får nogle pejlemærker at orientere sig i forhold til Mads Nørgaard

25 MOKO / Potentialer i modeforskning Få det ud! Hvis Erik Hansen-Hansen har ret og Mode er 80% markedsføring, så kommer medierne til at spille en særlig rolle i forhold til mode. Og Charlotte Torpegaard mener, at medierne kan bruges meget bedre end de bliver i dag: De mindre designere skal blive bedre til at sælge sig selv. Det er et fåtal af de unge designere, der simpelthen ringer til magasinerne og siger: Her er jeg. Vi skal også være bedre til at tro på de danske designere, så det ikke bare lugter af hjemmemarked men virkelig er noget særligt, siger hun. Men også modeforskningen kunne blive bedre til at fodre medierne med ny viden f.eks. indenfor trendsociologien. Det ville være meget kærkomment. Rikke Baumgarten følger samme tankegang: Hvis branchen skal tages alvorligt, bliver man nød til at have en holdning. Og her mener jeg ikke udelukkende en holdning til, om lyseblåt er in i denne sæson. Det er så sjældent, at det handler om noget relevant, når man f.eks. bliver interviewet, siger hun. Prøv at sammenligne et interview med en direktør for en vindmøllefabrik og et med Naja og Karen fra Munthe plus Simonsen, så har du meget forskellige resultater på trods af, at de alle er direktører for en millionvirksomhed. Hvor det første med garanti ville handle om markedsandele og investeringer ville det andet handle om tendenserne i denne sæson. Det kunne være sjovt at bytte spørgsmålene om! Mads Nørgaard savner også, at mode tages mere alvorligt i medierne: Et af de dummeste udtryk der findes er: If it ain t broke, don t fix it. For ting kan altid blive bedre. Men måske er det fordi, der ikke er nogen, der pisker os f.eks. i form af kritisk modejournalistisk, som er hysterisk fraværende i Danmark. Men som rettighedsadvokat, Robin Phillip engang sagde: Hvis dansk mode gerne vil tages alvorligt, skulle den måske starte med at tage sig selv alvorligt. Charlotte Torpegaard er enig: Det er som om, mange medier mener, at mode bare er noget, man tager på og viser sig med, siger hun. Som det er nu, er modejournalistik ofte ikke særligt relevant, og derfor er det måske også svært for mange at forestille sig, at det kan gøres på en anden måde. Man skal have baggrund og perspektiver med - og det kan modeforskning. En kvalificeret modejournalistik med rødder i forskningen er et oplagt sted at sætte ind for at styrke modebranchens selvbevidsthed og vise, hvordan mode skal tages alvorligt. Mode handler jo om os alle sammen, om den måde vi lever på, om kulturel identitet, om global kulturøkonomi og kommunikation. Men hvis modeforskning skal vokse og blive mere synlig, kræver det at modebranchen bruger, investerer og deltager i den. Branchen har efterlyst en platform. Den er der nu. Vi håber, I gør, hvad I kan for, at den kommer til at udfylde sit potentiale så meget som muligt. 29

26 MOKO / Potentialer i modeforskning Det stof drømme er gjort af En skildpadde sa engang til en hare: De tre kilometer der kan jeg klare på slet ingen tid - i forhold til dig. Det vædder jeg på. Tør du vædde med mig? Ha! udbrød haren og slog den på skjoldet, nu syns jeg du taler utrolig fjollet. Du kryber så langsomt som intet andet, Og jeg er den hurtigste løber i landet! - Jean de la Fontaine Ieventyret var det skildpadden der vandt. Historien om haren og skildpadden er en fortælling om forfængelighed og arrogance overfor ydmyg grundighed. Historien om modeforskning har en anden morale. Alle fra LVMH til H&M sælger drømme og historier. Varen er harens forførende flugt. Skildpaddens metodiske lunten kan ikke sælges som det stof, drømme er gjort af. Men den er interessant i et andet perspektiv. Og faktum er jo, at både haren og skildpadden løb sig til udødelighed. I eventyret. I virkelighedens verden skal den danske modebranche både være haren og skildpadden. Skildpadden er en god model for forretnings- og forskningsplaner og for nationale strategier. Man kan bygge en verden på ryggen af en skildpadde. Så selvom modeforskning kan lyde utrolig fjollet, som haren siger, hvis man sidder i modebranchen med speederen i bund og ikke umiddelbart har tid til at vente på den

27 MOKO / Potentialer i modeforskning eftertænksomme skildpadde, så har modebranchen brug for at få sat sit felt ind i en større sammenhæng. For at skabe det nødvendige grundlag, der kan danne et solidt, videnstungt fundament for fremtidens danske mode. MOKO kan ikke skabe nye markeder i Kina eller lave en avanceret strikkemaskine. Men modeforskning kan være med til at give modefeltet tyngde og sammenhæng. For mode er forretning, bundlinier og trends. Men det er også meget mere. Som Coco Chanel sagde, er mode ideer, den måde vi lever på, alt hvad der foregår. Derfor er det helt nødvendigt, at tilføre dansk mode det kulturelle, sociale, økonomiske, politiske og historiske gods, som udgør en stor del af forskningens arbejdsplads. Mode er jo en central del af vores kulturelle identitet og selvforståelse. For at vi selv, men også virksomhederne, bedre skal kunne forstå perspektiverne i den side af mode, kræver det viden og sammenhæng. Vores interviewrunde har afsløret i hvert fald to områder, hvor branchen efterlyser viden og hvor forskning kan gøre en forskel. I første omgang vil MOKO, udover de igangværende forskningsprojekter, koncentrere sig om: 1. Trendsociologi. Både uddannelser og virksomheder har efterlyst en større bevidsthed om trendsociologiske analyseværktøjer og Danmarks Designskole har derfor opslået følgende ph.d.-projekt: Med ændrede produktions- og kommunikationsmetoder, øget velstand og større oplysning står modefeltet overfor nogle nye udfordringer og en anden selvforståelse. Ud fra et behov i modebranchen såvel som i uddannelsesinstitutionerne, ønskes der en undersøgelse af trendsociologien og modehistoriens udvikling gennem de sidste 50 år med særlig fokus på forbrugsvaner, værdidannelser og brandforståelse. 2. Sourcing og kulturel kommunikation. Branchen har været en early adopter i globaliseringen og i vidensøkonomien. Modebranchen har vist en vej i bevægelsen fra industriel produktion til post-industriel, vidensbaseret værdiskabelse, hvor de primære aktiviteter er strategi, logistik, teknologi, finansiering, design og markedsføring. En forskningsbaseret undersøgelse af kulturel kommunikation og outsourcing kan bidrage til at sikre den danske modes forspring og sikre, at outsourcing forbliver en nøgle til fortsat vækst og udvidelse af branchens økonomiske fundament. Resultaterne viser sig måske ikke på bundlinien lige med det samme, men på længere sigt - og det er her skildpadden har sin styrke - vil modeforskning bidrage til større og vedkommende indsigt i vores samfund og kultur. Og alt hvad der har med vores samfund og kulturelle identitet at gøre falder også tilbage på erhvervslivet. Ved at fremme modeforskning er erhvervslivet med til at gøre mode værdiskabende ikke kun i en forretningsmæssig sammenhæng men også i en kulturel og samfundsmæssig betydning. Det er vigtigt for dansk mode, men det er så sandelig også vigtigt for Danmark. 31

28 MOKO / Lidt om alt Lidt om alt Rapporten slutter her, men MOKO er først lige begyndt. Her kan du læse lidt om det hele: Hvor er der foredrag, hvordan kommer du i kontakt med MOKO, hvem har vi interviewet til rapporten, hvilke projekter er ellers i gang indenfor mode, og hvad finder du på moko.dk. Hvem er MOKO? MOKO er et samarbejde mellem Danmarks Designskole (DKDS), Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding (DK) og Center for Designforskning (CDF). Projektgruppen består af: Ann-Merete Ohrt, lærer ved Beklædningsdesign, DKDS Peter Dammand, lærer ved Beklædningsdesign, DKDS Erik Hansen-Hansen, ph.d. stipendiat, DKDS Marie Riegels Melchior, ph.d. stipendiat, DKDS og Kunstindustrimuseet Maria Mackinney, forskningsassistent, CDF Thomas Schødt Rasmussen, forskningsleder, DKDS Holger Jensen, lærer på Institut for Mode og Tekstil, DK Ulla Ræbild, studiekoordinator, DK Lone Dalsgaard André, Institutleder, DK Bodil Busk Laursen, museumsdirektør, Kunstindustrimuseet Thomas Binder, leder for CDF Dorte Friis, forskningskoordinator, CDF Kontakt MOKO Maria Mackinney Thomas Schødt Rasmussen Hvordan er MOKO organiseret? MOKO er organiseret med en styregruppe, en projektleder og et antal projekter. Styregruppen samler repræsentanter fra branchen, DAFI og de deltagende institutioner. Den daglige ledelse og koordination varetages af Danmarks Designskoles forskningsleder, og projekterne vil foregå sideløbende på de deltagende institutioner: I undervisning og forskning, og i samarbejde mellem forskere, undervisere, virksomheder og andre aktører i modens kulturelle og økonomiske landskab. Tid og penge Pr. 1. januar, 2006 er MOKO bemandet med en forskningsleder, to lærere ved Beklædningsdesign på Danmarks Designskole og tre stipendiater. Hertil kommer lærerkræfter ved Designskolen Kolding. Primo 2006 vil der blive opslået en forskerstilling og en gæstedesignerstilling under Center for Designforskning. MOKO vil opsøge samfinansierede projekter og søge penge til yderligere ansættelser i forskningsråd, fonde og ministerielle puljer. I forbindelse med Danmarks Designskoles planer om at flytte til Den Hvide Kødby er der planer om at etablere MOKO i egne lokaler med sekretariat og udstillingsfaciliteter i tilknytning til skolens uddannelse, bibliotek og øvrige forskning og derved imødekomme krav til generel og specifik vidensformidling. 32

29 MOKO / Lidt om alt Hvem har vi talt med? Til denne rapport har vi betragtet modebranchen som andet og mere end tøjproducenter. Her følger en liste med dem, der har deltaget i rapporten udover Center for Designforskning, Kunstindustrimuseet, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding: Rikke Baumgarten, designer, Baum und Pferdgarten Uffe Buchard, medejer og kreativ direktør, Style Counsel Ole Damsbo, partner i Schlüter advokatfirma Helle Hestehave, designer, Baum und Pferdgarten Lisbeth Holm Højgaard, ansvarlig for produktudvikling, indkøb og marketing, Bestseller Rasmus Ibfelt, designer og direktør, e-types Peter Ingwersen, designer og direktør, Noir Louise Bang Jespersen, kontorchef, Eksportrådet Dieter Kasprzak, designer og direktør, Ecco Allan Kruse, senior brand strategist, e-types Eva Kruse, chef for international kommunikation, Kopenhagen Fur og medstifter af DAFI. Mads Nørgaard, direktør og designer Jack Renteria, Senior Trade Officer i Canada, Udenrigsministeriet Tom Steifel-Kristensen, kreativ direktør, Kopenhagen Fur Rasmus Storm, butiksindehaver Annette Thomsen, Business Development Manager, IC Company Charlotte Torpegaard, journalist og redaktør Anders Valentin, partner i Schlüter advokatfirma MOKO foredrag For at vise hvordan viden kan deles på en vedkommende og inspirerende måde, inviterer MOKO i løbet af 2006 til fire fyraftensforedrag på Kunstindustrimuseet, hvor alle der har tid, lyst og lejlighed er meget velkomne til at deltage. Emnerne kommer til at ligge i forlængelse af dem vi har taget op i denne rapport som f.eks.: Hvad kan seriøs og kvalificeret formidling om mode betyde for modebranchen? Og hvilken rolle spiller mode i forhold til vores følelse af kulturel identitet. Det første foredrag kan opleves til MOKOs reception på Kunstindustrimuseet d. 2 februar 2006, kl. 16. MOKO.DK Hold øje med nyheder indenfor modeforskning på moko.dk. Her kan man bl.a. læse artikler og papers med den nyeste modeforskning, se MOKOs foredragsprogram på Kunstindustrimuseet, finde oversigt over aktuelle, internationale modeudstillinger m.m. Man kan også downloade denne rapport som pdf. Med tiden vil man desuden kunne orienteres om internationale konferencer og seminarer. 33

30 MOKO / Lidt om alt Jo flere, jo bedre MOKO er heldigvis ikke de eneste, der arbejder for at styrke dansk mode. Vi gør det primært indenfor forskning på det kunstneriske, sociale og kulturelle felt. Andre gør det indenfor netværk, tænketank, museum og business. Her er et par stykker af dem: Hugo Boss, imagine.. og CBS Hugo Boss har indledt et vidensproducerende samarbejde med forskningscentret imagine.. på CBS (Copenhagen Business School). For Hugo Boss er samarbejdet led i en omstilling til en lærende organisation, med formålet at bedre kommunikere internt såvel som eksternt. Samarbejdet består af en række små og store projekter - fra to CBS studerende, der i fire-en-halv måned var tilknyttet HBI's personaleafdeling, mens de i forbindelse med specialeskrivning foretog en serie interviews for at finde løsningsforslag på problemer indenfor en enkelt produktgruppe, til en Hugo Boss mellemleder, der stod som en af hovedtalerne i CBS-konferencen Encounters in the Global Fashion Business i april 2005, mens tre af hans kolleger var aktive konferencedeltagere. Af større projekter har et medlem af Hugo Boss påbegyndt et D.B.A. forløb på CBS med et projekt om udviklingen af organisationsformer i europæiske mode og luksusindustrier, mens en CBS ph.d. stud erende gør klar til gennem et halvt års feltarbejde at undersøge produktudvikling og innovationsprocesser i Hugo Boss. Samarbejdet mellem Hugo Boss og CBS er kendetegnet ved gensidighed. At det er vidensproducerende betyder på den ene side, at virksomhedens viden gøres tilgængelig for forskning - dette er med til at sikre, at forskning indenfor feltet reflekterer spørgsmål, der er relevante for industrien. På den anden side stilles erfaringer og resultater af forskning til rådighed for virksomheden, og kan således indgå i strategiske overvejelser på alle niveauer. Det vidensproducerende samarbejde foregår primært gennem dialog, seminarer og personlige netværk, mens rapporter og videnskabelige artikler spiller en sekundær rolle. At Hugo Boss har ønsket at samarbejde med netop CBS skyldes skolens internationale orientering samt dens styrke indenfor forskning i kreative industrier og oplevelsesøkonomi, der varetages af forskningscentret imagine.. Her analyseres beklædningsindustrien i sammenhæng med andre brancher, der også er kendetegnet ved en høj grad af æstetisk input i produktudvikling, sofistikeret marketing, og forbundethed med brede kulturelle trends blandt forbrugerne. Til de kreative industrier regnes blandt andet film, musik, computerspil, design og mode, og imagine.. har et omfattende forskningsprogram indenfor mode- og luksusindustrier, der også inkluderer projekter om pels og duftmarketing. 34

31 MOKO / Lidt om alt BornCreative i Eksportrådet Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet står til rådighed med konsulentbistand til dansk mode. Danske designere som helhed skal blive bedre til at tro på, at det kan gavne dem at gå ud over den danske grænse som en samlet helhed frem for alene. Man behøver ikke se hinanden som konkurrenter, forklarer Louise Bang Jespersen, der er kontorchef i Eksportrådet og arbejder med BornCreative programmet, der netop skal prøve at hjælpe små og mellemstore virksomheder i den kreative branche med at udfolde deres potentiale internationalt gennem vejledning og netværk. Det er selvfølgelig vores opgave at kommunikere ud, at der faktisk er en masse måder vi kan hjælpe branche på. Begge parter skal få øje på hinanden. Danish Fashion Institute Danish Fashion Institute (DAFI) er en netværksorganisation, bestående af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner, der har som sit primære sigte at positionere og promovere dansk mode gennem markedsføring, events og PR i Danmark såvel som i udlandet. DAFI søger at styrke branchen gennem et bredt netværk af virksomheder, organisationer og enkeltpersoner i den internationale modebranche via en fælles kommunikationsplatform. DAFI vil promovere dansk mode gennem begivenheder og arrangementer med udgangspunkt i den største begivenhed Copenhagen Fashion Week. DAFI er stiftet som en erhvervsdrivende fond, der drives som et aktieselskab, men har det særlige kendetegn, at fondets indtægter ikke skal gå til en kreds af ejere, men skal anvendes til de formål, der angives i fondens fundats. Se mere på Kopenhagen Fur Et initiativ fra Kopenhagen Fur er Kopenhagen Studio, et internationalt inspirationshus, der bliver en dynamisk, innovativ partner for den internationale pels- og modebranche på Langelinie i København i løbet af Huset vil fungere som trendlaboratorium med workshops og seminarer for hele branchen. Som Tom Steifel-Kristensen forklarer om baggrunden for huset: En af de ting vi regner med at sætte i værk i vores kreative hus er at prøve at lave en tværgående netværksgruppe, der ikke kun skal være modeorienteret men også skal kunne rumme film, arkitektur, medier og reklame. Det har man i andre dele af erhvervslivet, men kreative virksomheder har ikke på samme måde en tradition for f.eks. tænketanke fordi mange er selvstændige og bygget op som iværksætterprojekter. 35

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 18 Offentligt 28. januar 2008 Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Institutionsstyrelsen har med notatet

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Partnere: TEKO. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT)

Partnere: TEKO. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) Partnere: TEKO Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) ULD Userdriven Lifestyle Development. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) ULD Userdriven Lifestyle Development. Udviklingscenter for Møbler

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK FORMAND POUL SØNDERBÆK: DAGENS PROGRAM PROGRAM FOR BESØG 12.40 VELKOMST / FROKOST/

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Hvad er de kreative erhverv?

Hvad er de kreative erhverv? Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio

Læs mere

ELLE Style Awards 2013

ELLE Style Awards 2013 ELLE Style Awards 2013 Tryk play og se trailer af ELLE STYLE AWARD 2013 ELLE Style Awards ELLE Magazine er verdens største modemagasin og udkommer i 43 lande. I år vil Dansk ELLE igen afholde den danske

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 Status, muligheder og udfordringer i MODE- OG TEKSTILBRANCHEN DANSK MODE & TEXTILS VISION DM&T skal være mode- og tekstilbranchens eget og foretrukne videncenter,

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 1 17-05-2010 DAGENS PROGRAM Introduktion til Eksport Tyskland + Holland Spredt gruppe med forskellig erfaring Prøv at gøre det praktisk anvendeligt Individuel

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere