Børne- og Ungdomsudvalget
|
|
- Laurits Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Ungdomsudvalget Protokol kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Anne Jeremiassen var fraværende deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog deltog Derudover deltog: Ulla Agerskov Erik Pedersen Stine Elverkilde Lone Nygaard Jensen deltog under pkt. 1-7 Sigga Birkvad deltog under pkt. 3 Andreas Schlør Madsen Louise Bødker ny skoleleder på Kongevejens skole havde foretræde for udvalget. Side 1 af 22
2 Indholdsfortegnelse 1. Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. 2. Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse 3. Strukturanalyse, genbehandling 4. Politisk vedtaget effektiviseringsanalyse - outsourcing 10. klasse 5. Inklusion og den tværfaglige understøttelse af indsatsen 0-18 år 6. Udvikling i indmeldte på fritidsklubber og ungdomsklubber 7. Meddelelser til udvalgets medlemmer - januar 2015 Side 2 af 22
3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Boråsmodellen. Sagsfremstilling I forbindelse med indfrielse af effektiviseringskravet for 2015 blev det, foruden vedtagelse af en række initiativer for 2015, også vedtaget at igangsætte analyser, der kunne bidrage til opfyldelse af effektiviseringskravet for På Børne- og Ungdomsudvalgets møde i december blev sagen Effektiviseringsindsats 2016 forelagt. I forlængelse heraf forelægger forvaltningen nu den politisk bestilte analyse af "Anvendelse af Borås-modellen - den svenske model og systematisk inddragelse af netværket (UB2 og UB3)" (bilag). Analysen skitserer forvaltningens bud på, hvordan en omlægning af indsatsen på området for udsatte børn og unge efter den svenske model vil kunne gennemføres i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forvaltningen foreslår, at der igangsættes en delvis omlægning af indsatsen til Borås-modellen, og at der følges tæt op på, hvilke resultater der opnås. En delvis omlægning af indsatsen kræver ansættelse af ekstra sagsbehandlerårsværk, kompetenceudvikling og tæt ledelsessparring. Forvaltningen foreslår en model, som kræver yderligere investeringsudgifter i 2015 i form af to ekstra sagsbehandlere samt it-understøttelse, i alt kr. Heraf finansieres de kr. dog af overskydende effektiviseringsprovenu fra effektiviseringsprocessen i I de efterfølgende år er investeringen på kr. pr. år. Den forventede besparelse udgør kr. pr. år fra Nettobesparelsen pr. år beløber sig til kr. fra og med Der er tale om foreløbige beregninger, som vil blive bearbejdet videre. Økonomiske konsekvenser Analysen viser - ifølge foreløbige beregninger - at der kan opnås en nettobesparelse på årligt 0,7 mio. kr. fra og med I 2015 vil der dog være en udgift på 0,245 mio. kr., da der må påregnes tid til implementeringen, før initiativet viser en økonomisk effekt. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Side 3 af 22
4 Indstilling Forvaltningen foreslår, at analysen af Borås-modellen tages til efterretning og indgår i det samlede sæt af forslag der fremlægges for udvalget i april Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Taget til efterretning. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Analyse Borås-modellent Side 4 af 22
5 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Sagsfremstilling Oversendt fra Økonomiudvalg et. Økonomiudvalget godkendte den 14. juni 2014 kommissorium for et pilotprojekt i Lundtofteområdet, med henblik på analyse af mulighederne for en bedre arealudnyttelse af de kommunale bygninger i området. Centralt i analysen har været Medborgerhuset og de aktiviteter, der finder sted i de kommunale ejendomme i ca. 1 km. radius af dette. Pilotprojektet skal ses som et led i forvaltningens arbejde med implementering af kommunens forretningsstrategi for den kommunale ejendomsportefølje - herunder Space Managementstrategien - og bygger endvidere på målene i kommunens frivillighedsstrategi, kulturstrategi og kommunens handicappolitik, hvad angår tilgængelighed til kommunale faciliteter. Det har været en forudsætning for pilotprojektet, at lokalområdets foreninger, borgere og kommunale institutioner blev inddraget i analysen. Der har derfor været gennemført tre workshops med repræsentanter herfor - og er herudover blevet suppleret med en registrering af arealudnyttelsen af de berørte bygninger. Pilotprojektet har fire formål: 1. At komme med konkrete forslag til, hvordan de kommunale arealer og ejendomme i et konkret område i kommunen kan udnyttes bedst muligt. 2. At give Forvaltningen erfaringer med at udarbejde Space Management analyser med inddragelse af lokale samarbejdspartnere og interessenter/brugere, der sikrer lokalt ejerskab til både processen og produktet. 3. At bidrage til tilvejebringelse af nøgletal for arealoptimering, der kan indgå i andre Space Management projekter. 4. At komme med forslag til medfinansiering af det konstaterede moderniseringsog genopretningsbehov på de berørte kommunale bygninger i området gennem en arealoptimering ud fra Space Management principperne, samt frasalg af bygninger, der ikke er brug for og som samtidig ville være forbundet med store renoveringsomkostninger. Økonomiudvalget besluttede 18. september 2014, at etablering af et mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus skulle afvente analysen af Side 5 af 22
6 Lundtofteområdet. Placering af et mikrobibliotek indgår derfor i arbejdet i pilotprojektet. Forvaltningen har arbejdet med projektet i efteråret Arbejdet har bestået i: Afholdelse af tre borgermøder i Lundtofte Medborgerhus Fremskaffelse af data om ejendommene, om brugerne og brugen af ejendommene Udarbejdelse og præsentation af forslag til bedre udnyttelse af de kommunale ejendomme med økonomisk overslag på udgifter og indtægter på baggrund af input fra workshoppene. De ejendomme, der har indgået i analysen, er Lundtofte Skole, Lundtoftehallen, Lundtofte Medborgerhus, Klub Lundtofte, Dagplejen Spiren, S. Willumsens vej 12 og 12 B ("Indvandrerkulturhuset" og "Spurvenes" klubhus), Lundtoftevej 212 ("LTA-huset"), Spejderhuset og Lundtofte Skolestræde 9a-e.("Den hvide længe"). Sideløbende med pilotprojektet har Forvaltningen fået udarbejdet en strukturanalyse omkring skoler og dagtilbud. Pilotprojektet har derfor ikke set på, hvordan de eksisterende ejendomme, der i dag huser fx børnehaver, kan udnyttes bedre, men koncentreret sig om de bygninger i området, der bruges af fritidsbrugere. I bilag 1 fremlægges 4 forslag til en bedre udnyttelse af de kommunale ejendomme i Lundtofteområdet. Forslagene er drøftet med brugerne på det tredje borgermøde, som blev afholdt 2. december I bilag 2 fremlægges 4 forslag til placering af mikrobibliotek i Lundtofte, jf. Økonomiudvalgets beslutning 18. september 2014 om, at etablering af et mikrobibliotek i Lundtofte Medborgerhus skulle afvente analysen af Lundtofteområdet. I bilag tre er samlet præsentationerne fra de tre afholdte borgermøder og de input, der er kommet fra de fremmødte borgere, herunder kommentarer til de forslag, der fremlægges til politisk drøftelse i denne sag. I bilag fire er samlet tællingerne af brugernes benyttelse af de bygninger, der er omfattet af analysen. Nedenfor skitseres kort de fire forslag til arealoptimering (1-4) samt de fire forslag til placering af mikrobibliotek (A-D) i overskriftsform. I alle forslagene 1-4 beholdes Lundtofte Skole og Lundtoftehallen. Arealoptimering i Lundtofte: Forslag 1: Lundtofte Medborgerhus som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Aktiviteterne samles på Lundtofte Skole, i Lundtoftehallen, Lundtofte Medborgerhus (incl. Keramikværkstedet), Klub Lundtofte og Lundtofte Skolestræde 9a-e ("Den Side 6 af 22
7 hvide længe). S. Willumsensvej 12 og 12 b (Indvandrerkulturhuset og MC Spurvene) sælges. Del af Klub Lundtoftes udeareal sælges. Lundtoftevej 212 (LTAhuset) sælges. Spejderhuset, Dagplejen og Klub Lundtoftes sal nedrives og dele af grunden sælges fra. Forslag 2: Lundtofte Medborgerhus og "Den hvide længe" som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Aktiviteterne samles på Lundtofte Skole, i Lundtoftehallen, Lundtofte Medborgerhus (incl. Keramikværkstedet), Klub Lundtofte og Lundtofte Skolestræde 9a-e ("Den hvide længe"). S. Willumsensvej 12 og 12 b (Indvandrerkulturhuset og MC Spurvene) sælges. Lundtoftevej 212 (LTA-huset) sælges. Spejderhuset nedrives. Forslag 3: Lundtofte Medborgerhus og Spejderhuset som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter. Aktiviteterne samles på Lundtofte Skole, i Lundtoftehallen, Lundtofte Medborgerhus (incl. Keramikværkstedet) og Spejderhuset. S. Willumsensvej 12 og 12 b (Indvandrerkulturhuset og MC Spurvene) sælges. Lundtoftevej 212 (LTA-huset) sælges. Klub Lundtofte sælges. Lundtofte Skolestræde 9a-e ("Den hvide længe") nedrives og arealet kan omdannes til parkeringspladser. Forslag 4:Lundtofte Skole som lokalt uddannelses- og kulturcenter Aktiviteterne samles på Lundtofte Skole og i Lundtoftehallen. Lundtofte Medborgerhus og de bygninger, der ligger på matriklen (Keramikværkstedet, Klub Lundtofte, Dagplejen Spiren) sælges. S. Willumsensvej 12 og 12 b (Indvandrerkulturhuset og MC Spurvene) sælges. Lundtoftevej 212 (LTA-huset) sælges. Spejderhuset og Lundtofte Skolestræde 9a-e sælges. Placering af mikrobibliotek: Forslag A: Mikrobiblioteket placeres på Lundtofte Skole. Overslag på udgifter til etablering af mikrobibliotek incl. opfyldelse af tilgængelighedskrav: kr. Forslag B: Mikrobiblioteket placeres i Lundtofte Medborgerhus. Overslag på udgifter til etablering af mikrobibliotek incl. opfyldelse af tilgængelighedskrav: kr. Forslag C: Mikrobiblioteket placeres i Lundtoftehallen. Overslag på udgifter til etablering af mikrobibliotek incl. opfyldelse af tilgængelighedskrav: kr. Forslag D: Mikrobiblioteket placeres i butikslokale i Lundtofteparken. Overslag på udgifter til etablering af mikrobibliotek incl. opfyldelse af tilgængelighedskrav: kr. Hertil kommer en årlig leje. Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget drøfter de forskellige forslag med henblik på at signalere, hvilke forslag Økonomiudvalget vil anbefale at henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Børne-og Ungdomsudvalget arbejder videre med, Side 7 af 22
8 således at Økonomiudvalget efterfølgende på baggrund af fagudvalgenes drøftelser kan tage endelig stilling til sagen. Forvaltningen påpeger, at der i alle de fire forslag 1-4 er en udfordring i forhold til de foreninger, der bruger bygningerne på S. Willumsensvej 12 og 12B, idet de er foreninger, der i mange år har haft enebrugen af bygningerne og derfor ikke ser, at deres aktiviteter nemt kan tænkes ind i en løsning, hvor flere aktiviteter samles i få bygninger. Det kunne derfor overvejes, om der kan tilvejebringes en løsning, der tager højde for disse udfordringer - uden at der gås på kompromis med de overordnede principper om arealoptimering og deling af lokalefaciliteter. Forvaltningen bemærker, at der er udarbejdet lokalplan 207 for Lundtofteområdet, som er en bevarende lokalplan, der indeholder bevarende bestemmelser for de bevaringsværdige huse hørende til det oprindelige landsbysamfund. Lundtofte Medborgerhus er en de bygninger, der i lokalplanen betegnes som bevaringsværdig. Forslagenes realisering kræver derfor justering af de nuværende planbestemmelser for området. Økonomiske konsekvenser Økonomien i de enkelte forslag er i overslagsform skitseret under de enkelte forslag. I forslag 2, 3 og 4 finansieres ombygning og modernisering via salg af de ejendomme, hvor de aktuelle aktiviteter flyttes fra. Forslag 4 kræver en anlægsinvestering eller salg af flere ejendomme - afhængig af hvor omfattende en udbygning og modernisering af Lundtofte Skole, der besluttes. Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår en første drøftelse af de fremlagte scenarier og signalgivning i forhold til hvilket eller hvilke, der skal arbejdes videre med. Kommunalbestyrelsen for så vidt angår den endelige beslutning om valg af scenarie og afledte beslutninger. De planmæssige forhold hører under Byplanudvalget og med slutkompetencen hos Kommunalbestyrelsen. Etablering af mikrobibliotek hører under Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget 1. Drøfter de fire forslag 1-4 jf. bilag 1 omkring bedre udnyttelse af ejendommene med henblik på at tilkendegive, hvilke forslag der skal arbejdes videre med. 2. Oversender spørgsmålet om etablering af mikrobibliotek til Kultur- og Fritidsudvalget. Side 8 af 22
9 Økonomiudvalget den 11. december 2014 Ad 1: Ud fra ønsket om at give området et samlet løft, anbefaler et enigt Økonomiudvalg, at der arbejdes videre med model 4. Muligheden for at inddrage ejendommene på S. Willumsensvej i Lundtoftehallens samlede arealer undersøges. Bygningen Lundtofte Gamle Skole bevares. Øvrige arealer i området herunder den tidligere genbrugsstation kan indgå i planerne. Ad 2: Oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Model 4 anbefalet, idet udvalget ønsker et løft af Lundtofteskolens fysiske rammer. Udvalget ser gerne, at der arbejdes videre med forskellige modeller for en om- og udbygning af skolen, der - set i lyset af strukturanalysen - giver forskellige handlemuligheder i forhold til at styrke den fremtidige udvikling af skolen. Udvalget bemærker, at foruden de tilvejebragte midler ved frasalg foreligger midler til formålet. Udvalget ønsker, at det gode samarbejde med lokale brugere, skoler og berørte parter fortsættes i det videre arbejde. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Bilag 1 Forslag 1-4 Liv i Lundtofte til ØK december 2. Bilag 2 Forslag A-D placering af mikrobibliotek i Lundtofte 3. Bilag 3 præsentationer og input fra borgermøder 4. Bilag 4 Tællinger i Lundtofte 5. Bilag 5 LUKKET BILAG Estimeret økonomi Liv i Lundtofte Side 9 af 22
10 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Strukturanalyse, genbehandling Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget drøftede den 4. december 2014 forskellige forslag til håndtering af de aktuelle og fremtidige kapacitetsudfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. Forslagene var baseret på analyse af: Udviklingen i børne- og elevtallet Kapacitet Anvendelse af arealer og bygninger Driftsøkonomi for skoler og dagtilbud Salg af udvalgte ejendomme LTK's strategier og politikker for området Gældende lovgivning Børne- og Ungdomsudvalget har efterfølgende stillet en række opklarende og perspektiverende spørgsmål til de fremsatte forslag til brug for drøftelse af de enkelte forslag og delelementer heri ved mødet i januar. Svarene herpå fremgår af det vedlagte bilag. Der mangler dog en fuldstændig besvarelse af enkelte spørgsmål, herunder især en beregning vedr. vandreklasser på klassetrin, hvor Brøndum & Fliess har forstået spørgsmålsformuleringen anderledes. Det manglende svar fremsendes efter nytår. Ligeledes vil det i en række tilfælde være nødvendigt med yderligere analyser for at nå frem til en nøjagtig beregning af effektiviseringspotentialet. I forhold til effektiviseringspotentiale er der de største muligheder i en ændret klassedannelse (herunder sammenlægninger af eksisterende klasser), med et klassedannelsesprincip på 25 eller 26 elever, jfr. svaret på spm. 17 en konsekvent arealoptimering, bl.a. ved anvendelse af vandreklasser i udskolingen samt eventuelt placering af daginstitutioner på skolernes arealer reduktion/nedlæggelse af dagpleje sammenlægning af dagtilbud samt ændret struktur vedr. dagtilbud ændret struktur for specialtilbuddene. I forhold til håndtering af de kapacitetsmæssige udfordringer vurderes der på skoleområdet at være størst potentiale i større klasser samt vandreklasseprincip. På dagtilbudsområdet vurderes potentialet at være størst ved fysisk samling af dagtilbud, især på skolerne. Side 10 af 22
11 Såfremt der ønskes større skoledistrikter med flere selvstændige skoler i samme distrikt, kan dette kun ske ved at søge om dispensation. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser varierer, afhængigt af hvad Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om at arbejde videre med. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter svarene på de stillede spørgsmål 2. træffer beslutning om, hvilke forslag der skal sendes i høring, og hvilke der skal arbejdes videre med 3. tager stilling til, hvorvidt der skal ansøges om dispensation til større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler via Folkeskolelovens forsøgsparagraf 55. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Ad. 1. Drøftet Ad. 2 På småbørnsområdet: 1) Opførelse af en idrætsdaginstitution på Lyngby Stadion med op til 150 børn, som tidligere principgodkendt. Der tages højde for fleksible muligheder for at skifte mellem børnehave og vuggestuepladser, så det stigende kapacitetspres imødekommes. 2) Ledelsesmæssig sammenlægning af følgende institutioner: hhv. Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm, Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej, Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken. 3) Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive daginstitutioner, som modsvares af nye tidssvarende løsninger. 4) Dagplejen bevares som nuværende tilbud, hvor alle børn kan ønske en plads, men ordningens volumen reduceres til samlet pladser. De resterende pladser placeres i dagtilbudsregi. Besparelsen heraf - samt den afledte ledelses og tilsynsbesparelse ved at forankre det tilbageværende dagplejetilbud til udvalgte daginstitutioner - fremlægges af forvaltningen i særskilt notat. Udvalget ønsker, at der sker en styrket indsats i overgangen mellem dagplejetilbud og Side 11 af 22
12 daginstitutioner. På Skoleområdet: 1) Der dannes større skoledistrikter, hvis det er muligt. Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der - hvis muligt - skal dannes ét stort, to, tre eller fire distrikter. Hvis antallet af skoledistrikter ikke kan reduceres ses nærmere på skoledistrikternes nuværende grænser. 2) Der anvendes fremover vandreklasser fra og med 6. klasse på de skoler og i de tilfælde, hvor det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet. 3) Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt. Der foretages i den forbindelse en samlet administrativ besparelse på 1 mio. kr. på den samlede enhed. For stemmer 7, (A, C, V og F). Imod stemmer 1 (Ø). 4) Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse. For stemmer 6 (A, C og V). Imod stemmer 2 (F og Ø). Alle forslag forelægges udvalget i særskilte sager, der underlægges den nødvendige høringsproces, hvor relevante institutioner og brugere inddrages. Skoler og daginstitutioner informeres om beslutningerne. Udvalget får tilsendt samlet økonomisk beregning. Ad. 3. Anbefalet til Kommunalbestyrelsen med de faldne bemærkning. Anne Jeremiassen (I) var fraværende Bilagsfortegnelse 1. Strukturanalyse.pdf Side 12 af 22
13 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Politisk vedtaget effektiviseringsanalyse - outsourcing 10. klasse Sagsfremstilling I forbindelse med indfrielse af effektiviseringskravet for 2015 blev det, foruden vedtagelse af en række initiativer for 2015, også vedtaget at igangsætte analyser, der kunne bidrage til opfyldelse af effektiviseringskravet for På Børne- og Ungdomsudvalgets møde i december blev sagen Effektiviseringsindsats 2016 forelagt. I forlængelse heraf forelægger forvaltningen nu den politisk bestilte analyse af Foreløbig vurdering af det økonomiske potentiale i en outsourcing af 10. klasse" (bilag). Analysen peger på en række forskellige effektiviseringsmuligheder. En del af disse kan også gennemføres i kommunalt regi, og derfor lægges der op til en generel drøftelse af, om der skal ske effektiviseringer af den fremtidige 10. klasse og af LTU. 10. klasse i Lyngby-Taarbæk Kommune er i dag organiseret som en del af LTU og dermed i kommunalt regi. Der er imidlertid hjemmel i folkeskoleloven (og en tilhørende bekendtgørelse) til, at den samlede opgave outsources til en erhvervsskole. Det er ligeledes muligt at etablere en såkaldt 20/20-ordning, hvor 10. klasse kombineres med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. 10. klasse i Lyngby-Taarbæk Kommune er kendt som et attraktivt tilbud med mulighed for at vælge mellem mange forskellige linjer i dette skoleår syv linjer. Eleverne har i alt 1030 timers undervisning, hvor minimumstimetallet kun er 840 timer. 10. klasses tilbuddet har da også kunnet tiltrække mange elever fra andre kommuner. Spørgsmålet om outsourcing er ikke kun et økonomisk spørgsmål men afhænger derimod i høj grad af en pædagogisk vurdering, hvor man ved en outsourcing på den ene side får en tættere tilknytning til det ungdomsuddannelsesmiljø, som 10. klasse skal forberede sine elever på. På den anden side mistes den hidtidige sammenknytning mellem ungdomsskole, 10. klasse og modtageklasser i LTU s regi. Hvis 10. klasse outsources til en erhvervsskole kan man nedsætte timetallet i forbindelse med outsourcingen. Denne nedsættelse kan også ske uden en outsourcing. I begge tilfælde vil nedsættelsen af timetallet selvsagt have betydning for kvaliteten af tilbuddet, herunder for om det er muligt at have de Side 13 af 22
14 samme linjer som i dag. Det skal derfor vurderes, om den intensive undervisning og muligheden for at vælge de mange linjer har så stor betydning, at man politisk ønsker at bevare dem. Derudover er der, som det angives i notatet, et effektiviseringspotentiale på 1-2 mio. kr. på ledelsesstrukturen ved at outsource 10. klasse. Også på dette punkt kan det anføres, at en effektivisering kan blive aktuel, uden at der sker outsourcing. Det skal samtidig angives, at den eksisterende ledelsesstruktur og de anvendte ressourcer til ledelse og administration har haft betydning for den ovennævnte sammenknytning (og synergi) mellem ungdomsskole, 10. klasse og modtageklasser i LTU s regi. Endelig kan en eventuel outsourcing, som angivet i notatet, give anledning til at genoverveje, om der skal bygges til LTU på Lyngby Stadion. Da den erhvervsskole, der outsources til, kan forventes at have plads til 10. klasses eleverne, vil lokaleudgiften i stedet blive indregnet i den takst, der skal betales til erhvervsskolen. Det skal dog anføres, at der i september 2014 er truffet beslutning i Kommunalbestyrelsen om, at LTU skal indgå i projektering og udbud af idrætsdaginstitution på Lyngby Stadion. Den såkaldte 20/20-ordning kan gennemføres i samarbejde med en erhvervsskole, uafhængigt af om der sker outsourcing af hele 10. klasse. Da ordningen er et godt tilbud til dem, der både vil forberede sig til en erhvervsuddannelse og har brug for en styrkelse af det skolefaglige, indstilles det, at der gives denne mulighed allerede i skoleåret 2015/16. Sagen forelægges nu med henblik på skoleåret 2016/17, dels fordi en eventuel outsourcing kræver en lang forberedelsesproces, dels fordi en beslutning herom påvirker arealbehovet for LTU på Lyngby Stadion og dermed planlægningen af institutionsbyggeriet her. Økonomiske konsekvenser Der er ved en outsourcing et samlet potentiale for effektiviseringer af driften på 2,5-2,7 mio. kr. Derudover en anlægsbesparelse på 29,7 mio. kr. En del af effektiviseringerne kan gennemføres, uden at der sker outsourcing. Effektiviseringen ved 20/20-ordningen afhænger af, hvor mange elever der går ind i ordningen, og hvor mange af de øvrige effektiviseringer der gennemføres. I skoleåret 2015/16 vil der med 5 elever i ordningen være et mindreforbrug på ca kr. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Side 14 af 22
15 Indstilling Forvaltningen indstiller, 1. at forvaltningen samarbejder med en erhvervsskole om en 20/20-ordning fra og med skoleåret 2015/16 2. at analysen om outsourcing af 10. klasse tages til efterretning og indgår i det samlede sæt af forslag der fremlægges for udvalget i april Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Udvalget anbefaler, at der, udover de allerede beslyste modeller med hhv. placering og 10. klassecenter på Lyngby Stadion samt outsourcing, ses på muligheden for at udarbejde et eller to yderligere alternativer, hvor 10. klasse og ungdomsskole tænkes ind i relation til kommunens folkeskole. Mulighederne for samdrift med andre kommuner undersøges nærmere. Alternativerne skal ses i sammenhæng med ønsket om arealoptimering og bygningsmodernisering. Anlægomkostningerne må ikke overskride omkostningerne ved stadionløsningen. En del af tilbuddet kan, såfremt der er faglige argumenter herfor, tænkes i samarbejde med en erhvervsskole. For stemmer 6 (A, C og V). Imod stemmer 1 (Ø), idet Ø ønsker at ungdomsskolens tilbud skal behandles seperat, og at Ø ønsker konsekvenserne for de ansatte på ungdomsskolen og 10. klassecenter belyst. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Morten Normann Jørgensen (F) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse 1. Analyse potentiale outsourcing 10. kl Side 15 af 22
16 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Inklusion og den tværfaglige understøttelse af indsatsen 0-18 år Sagsfremstilling På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 4. december ønskede udvalget hhv. at få genfremsendt notat Inklusionsindsatsen på 0 18 års området og at få belyst visitationspraksis og understøttelse af inklusionsindsatsen. Denne sag har således til formål at give et samlet overblik over den konkrete inklusionsindsats på 0 18 års området, samt hvordan der organisatorisk arbejdes med at understøtte denne indsats. Dette belyses og uddybes gennem de to bilag. Inklusionsindsatsen på 0 18 års området kortlægger den specifikke inklusionsindsats i Lyngby-Taarbæk kommune med udgangspunkt i omfanget af elever, der er henvist til specialundervisning på én af kommunens specialskoler eller gruppeordninger, samt børn i førskolealderen, der optager en plads i et af kommunens specialtilbud. Den generelle inklusionsindsats på almenområdet blev behandlet i de to evalueringsnotater, som udvalget blev præsenteret for d Notatet viser, at kommunen siden 2013 har opfyldt målsætningen med 96 % integrerede elever, med i alt 227 elever, der segregeres til specialtilbud. Notatet viser, at der er sket et fald i elever med generelle indlæringsvanskeligheder indskrevet på Sorgenfriskolen, fra 99 elever i 2009 til 53 i Der er ligeledes sket et fald i antallet af elever, der er indskrevet på et specialtilbud udenfor kommunen fra 50 i 2009 til 28 i Endvidere er der sket et fald i elever med socio-emotionelle vanskeligheder, der undervises på Heldagsskolen, fra 50 i 2009 til 45 i Til gengæld er der sket en stigning i antallet af elever, som undervises i gruppeordning på Hummeltoftskolen, fra 41 i 2009 til 58 elever i For tre grupper af elever har der ikke været den store ændring, det gælder elever som er i dag- eller døgnbehandling udenfor kommunen, de elever med ADHD, der undervises i gruppeordningen på Lundtofteskole, og de elever med tale/læsevanskeligheder, som undervises i læseklassen på Virum skole. Notatet belyser endvidere elevbevægelserne ind og ud af specialtilbud. På dagtilbudsområdet er antallet af ressourcepladser reduceret med ca. 9 pladser siden 2011, og der er i dag 4 dagtilbud med særlige ressourcepladser til i alt 27 børn. Derudover er der en række 32 pladser, hvor der er skabt lokale løsninger for 4 5 børn årligt, samt 9 børn udenfor kommunen. Visitation og tværfaglig understøttelse af inklusionsindsatsen 0 18 år beskriver den nuværende visitationspraksis, udviklingen af den tværfaglige understøttelse af dagtilbud og skoler, samt udviklingspotentialerne indenfor de gældende juridiske Side 16 af 22
17 rammer for de understøttende funktioner. Udfordringen er, at overgangen mellem dagtilbud og skole kan opleves usammenhængende, hvilket bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at visitere i et 0 18 års perspektiv, da dagtilbud og skole er juridisk at betragte som særskilte forvaltningsmyndigheder. Da alle ansatte i offentlig forvaltning er omfattet af tavshedspligt jf straffelovens 152 og 152, må oplysninger om det enkelte barn ikke videregives mellem skole og dagtilbud uden forældrenes samtykke. Samtidig er de ydelser, der visiteres til, udviklet ud fra de forskellige lovgivninger, der gælder på de to områder. Det betyder, at selv om forældrene giver samtykke, så er det ikke de samme ydelser, der kan visiteres til. Derudover har flere af ydelserne på dagtilbudsområdet som målsætning at gøre barnet skoleparat og vil derfor helt bortfalde i overgangen. Området har hidtil været præget af en søjletænkning, hvor de forskellige faggrupper i de understøttende funktioner har fungeret uafhængigt af hinanden. Det betyder også, at ydelserne er udviklet i henhold til den specifikke lovgivning og faglighed, hvilket har haft konsekvenser for en helhedsorienteret tilgang. Forvaltningen intensiverede i foråret 2014 arbejdet med at styrke sammenhæng og synergi mellem de forskellige fagsøjler, der samlet set har understøttet inklusionsindsatsen i dagtilbud og skoler. Dette er sket gennem en reorganisering med fokus på styrket tværfaglighed. I dag ledes området fra et tværfagligt ledelsesteam, der har til ansvar at understøtte dagtilbud og skoler med konkrete tiltag og sikre tværfaglig understøttelse af inklusionsindsatsen i 0 18 års perspektiv. Det tværfaglige ledelsesteam er et strategisk forpligtende ledelsesrum, der skal fungere som brobyggere mellem det politiske niveau og det udførende led. Samlet set har forvaltningen planlagt at udvikle følgende områder: Tiltag Formål Inklusionsudvalg Udvalgets formål er at sikre koordinering på det samlede 0-18års område, kvalitetssikre processer og indhold i overgange og fortsat bidrage til områdets udvikling med henblik på løbende at sikre kvalitet og sammenhæng Visitation Udvikling af fleksible ydelser Procedurebeskrivelse og kortlægning af ydelser Omlægning og modernisering af eksisterende ydelser Udvikle procedurer for indstillings til visitation, for at sikre ensartet kvalitet på hele 0 18 års området. Sikre sammensætning og rammesætning af visitationsudvalgenes arbejde. Sikre tilbudsvifte til dagtilbud og skole med fleksible ydelser, der kan give praksisnær specialviden direkte i klasseværelset og på den enkelte stue. Sikre overblik, samt samarbejdsflader på tværs af faggrupper. Skal bidrage til at sikre ensartet kvalitet i ydelser i relation til tværfagligt samarbejde, pædagogiske grundprincipper for ydelser Sikre at ydelserne kan tilbydes fleksibelt og følge udviklingen på området Skal også bidrage til at gøre specialviden lettere tilgængeligt for almenområdet fx gennem konsultativt arbejde. Side 17 af 22
18 Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning med henblik på at indgå i en kommende drøftelse af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Taget til efterretning, idet forvaltningen anmodes om først at udarbejde et oplæg til kvalitativ og kvantitativ evaluering og fremadrettet måling af inklusionsindsatsen, der tager højde for både børnenes trivsel, en faglig vurdering og forældretilfredshed. Imod stemmer 2 (F og Ø), idet et F og Ø ønsker et inklussionsstop. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Notat om inklusionsindsatsen (BUU oktober 2014) 2. Inklusionsindsatsen 0-18 år Side 18 af 22
19 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Udvikling i indmeldte på fritidsklubber og ungdomsklubber Sagsfremstilling Udvalget behandlede på mødet i august 2014 udvalgssag om fremtidens klubstruktur. Her udbad udvalget sig oversigt over udvikling i antallet af medlemmer for ungdomsklubber og fritidsklubber. Oversigten over antal medlemmer i 2013 og 2014 er vedlagt (bilag). Hvad angår fritidsklubber kan der konstateres et fald i antallet af medlemmer allerede før årsskiftet 2013/14. Herunder at der i maj måned ikke skete lige så stor tilvækst i antallet af nye medlemmer som i maj Årsagen til den manglede medlemstilslutning kan dels være den megen debat om den kommende skolereform og den længere skoledag, den kortere åbningstid i fritidstilbuddet og selve det nye klubtilbud. Pr. november 2014 var der 251 færre medlemmer i fritidsklubber end i Hvad angår ungdomsklubberne har der været store udsving i antallet af medlemmer i Fra januar til maj var der i 2014 et væsentligt fald i indmeldte, sammenlignet med I maj - juli 2014 var der flere medlemmer end i 2013, mens niveauet fra august til november har været på niveau med Økonomiske konsekvenser Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1. tager status til efterretning 2. drøfter om der skal tages initiativer på baggrund af opgørelsen. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Ad. 1. Taget til efterretning. Ad. 2. Drøftet. F foreslår en minimumsnormering, der sikrer mindst fem årsværk pr. klub i det kommende år. I den mellemliggende periode drøfter børneudvalget fremtidige Side 19 af 22
20 løsninger på området. Finansieringen sker på den samlede ramme. For stemmer 4 (V, F og Ø). Imod stemmer 4, (A og C). Udvalget ønsker oplæg om, hvordan kommunen fortsat kan have et stærkt fritidstilbud til de årige. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Antal indmeldte fritidsklubber 2. Antal indmeldte ungdomsklubber Side 20 af 22
21 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - januar 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og arrangementer 2. Opfølgning på KLs nyhedsbrev om nye og ændrede opgaver på skoleområdet Udvalget fik i november meddelelse om KLs nyheds om nye og ændrede opgaver på skoleområdet (bilag). Udvalget efterspurgte status i kommunen for hvert af de punkter, der fremgår af nyhedsbrevet. Oversigten er vedlagt (bilag). 3. Social indeks fra Socialpædagogernes Landsforbund Socialpædagogernes Landsforbund har udarbejdet socialt indeks, hvor de 98 kommuner er placeret i forhold til besvarelserne. Lyngby-Taarbæk Kommune er nr. 83 på indekset. Forvaltningen har lavet notat, der beskriver undersøgelsen og overordnet forholdes sig til resultatet (bilag). Selve indekset kan ses på 4. Materiale til udvidet småbørnsdialog 20. januar. På Børne- og Ungdomsudvalgets møde i september 2014 blev der fremsat ønske om et opfølgende notat og et temamøde for forældrerepræsentanter, Børne- og Ungdomsudvalget og forvaltning med overskriften Normering, rammer og pædagogisk kvalitet på dagtilbud. Det var et ønske, at notatet skulle tydeliggøre om der var forskelle i personaledækningen for børnehuse sammenlignet med vuggestuer og børnehaver. Derudover var det BUUs ønske, at fordelingen og kriterierne for tildeling af kompensation for institutionernes fysiske rammer blev gjort tydelig ligesom andre budgetmæssige forudsætninger. Temamødet afholdes den 20. januar Formålet med temadrøftelsen er at give et fælles afsæt for at drøfte pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Notat og invitation er vedlagt (bilag). Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Taget til efterretning. Side 21 af 22
22 Anne Jeremiassen (I) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Nyhedsbrev til forvaltninger om folkeskolereformen oktober Status på Reform jf KL nyhedsbrev 3. Notat socialt indeks 4. invitation til 20 januar 5. Notat kvalitet på dagtilbud Side 22 af 22
23 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -1 af 8 Skrevet af: SOFIN Dato: Anvendelse af Borås-modellen og systematisk inddragelse af netværket (UB2 og UB3) Effektiviseringsanalyse Indhold 1 Baggrund og formål Omfang og afgrænsning Analyse Kendetegn ved den socialfaglige praksis i Borås Forslag til effektmål for anvendelse af Borås-modellen Krav til organisering, kompetencer og styring Opsamling Effektiviseringspotentiale... 7 Center for Social Indsats Side 1 af 8
24 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -2 af 8 1 Baggrund og formål Forvaltningen har som indspil til effektiviserings- og omstillingskatalog foreslået, at det undersøges nærmere, hvilke muligheder og potentialer der er i at anvende den såkaldte Borås-model fra Sverige (UB2) og i systematisk at inddrage netværket i anbringelses- og aflastningssager (UB3). I nærværende effektiviseringsanalyse beskrives begge disse forslag under 1, idet øget brug af netværket også er en væsentlig del af Borås-modellen. Det er dokumenteret, at den svenske indsats på området for udsatte børn og unge er langt billigere end den danske - uden at det går ud over kvaliteten. Analyse- og forskningsinstituttet KREVI har i undersøgelser vist, at børnene i Borås-modellen er anbragt i kortere tid, de klarer sig bedre end dem, de sammenlignes med andre steder i Sverige, og der spares penge på anbringelser og foranstaltninger, fordi hjælpen gives med udgangspunkt i et normaliseringsperspektiv og i mindsteindgrebsprincippet. I det følgende skitseres forvaltningens bud på, hvad en delvis omlægning af indsatsen i LTK efter svensk forbillede ville kræve, og hvad de mulige økonomiske, faglige og sociale konsekvenser ville være. 2 Omfang og afgrænsning Analyseafsnittet nedenfor (afsnit 3) falder i tre dele: 1) En præsentation af kendetegnene ved den socialfaglige praksis efter Borås-modellen 2) Forslag til konkrete mål for en tilpasset udgave af Borås-modellen i LTK 3) Modellens krav til organisering, kompetencer og styring En komparativ analyse af ressourceforbruget i hhv. Borås og Lyngby-Taarbæk præsenteres i afsnit 4, hvor det forventede effektiviseringspotentiale beregnes. 3 Analyse 3.1 Kendetegn ved den socialfaglige praksis i Borås Der foreligger som nævnt ovenfor dokumentation for, at den svenske indsats på området for udsatte børn og unge er langt billigere end den danske, uden at det går ud over kvaliteten. KREVI viser i sin rapport, at Borås-modellen tilsyneladende giver en fornuftig kvalitet i indsatsen. Her nævnes det bl.a., at den svenske Socialstyrelse, der varetager tilsynet med de svenske kommuners praksis på området, har udpeget Borås Kommune som havende en virksomhed af god kvalitet. Dette understøttes endvidere af fx uddannelsesniveauet for de anbragte unge i Borås Kommune, som ligger højt - bl.a. ligger andelen af anbragte unge i Borås, der gennemfører en ungdomsuddannelse markant over landsgennemsnittet for Sverige. Dette er særligt interessant, idet uddannelsesniveauet er en stærk indikator for de unges fremtidsudsigter. Det kan bemærkes, at Rockwool-fonden i Danmark også i en analyse har vist, at børn, der anbringes i plejefamilier, i gennemsnit klarer sig bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på institution. Der er i analysen taget højde for, at det er forskellige typer af problemer, som henvises til de forskellige anbringelsesformer. Analysen fra Rockwool-fonden Center for Social Indsats Side 2 af 8
25 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -3 af 8 viser, at det går bedre for de plejefamilieanbragte børn senere i livet for så vidt angår de to væsentlige punkter, som undersøges, nemlig om de er i gang med en uddannelse, og om de har fået en eller flere domme for kriminalitet. Der er således forskningsmæssigt belæg for at satse på plejefamilieanbringelser. Det skal også nævnes, at Herning Kommune har besluttet at afprøve en dansk udgave af den svenske model, som også omhandler færre sager, tættere opfølgning og stærkere fokus på at styrke familierne og inddrage netværket, jf. også nærmere beskrivelse i det følgende. Borås-modellen har bl.a. følgende kendetegn, som er beskrevet af KREVI i en række undersøgelser: - Relativt flere børn anbringes i plejefamilier frem for i institutionelle tilbud, herunder anbringes også relativt flere børn i netværkspleje - Anbringelsestiden er kortere, og indsatsen under anbringelsen er mere målrettet - Der arbejdes systematisk med at opstille konkrete mål for de visiterede ydelser - Der følges hyppigt op (mindst hver tredje måned i plejefamilier og mindst hver sjette uge på institutioner. - Sagsbehandlerne er mere specialiserede i fx udredning, børnesamtaler, mv. - Der er et stærkt fokus på faglig vidensbasering og på at inddrage ny forskning på området i den socialfaglige praksis - Der er et stærkt fokus på at fastholde et forebyggelses- og normaliseringsperspektiv, hvor børnene og de unge sikres en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, og hvor der arbejdes målrettet med at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i familien og netværket. Derfor anvendes forebyggende foranstaltninger som familiebehandling i langt de fleste sager, og netværksmøder bruges intensivt. Normaliseringsperspektivet tager udgangspunkt i et fokus på at få børnene og de unge ned ad indsatstrappen, jf. nedenfor. Begrebet indsatstrappen er inspireret af Sverige, hvor det anvendes til at anskueliggøre et socialfagligt fokus på, at børnene og de unge i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø, og på at den kommunale foranstaltningspraksis understøtter, at barnet/den unge bringes ned ad indsatstrappen. Barnet/den unge skal således bringes fra mere til mindre indgribende foranstaltninger i det tempo, barnet/den unge kan profitere af dette. Center for Social Indsats Side 3 af 8
26 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -4 af 8 Indsatstrappen med LTK-tilbud: Anbringelse på Institution Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse i almindelig plejefamilie Anbringelse på døgninstitution eller opholdssted (uden for kommunen) Anbringelse på kost-/efterskole Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i netværkspleje Anbringelse i kommunal plejefamilie Forebyggende indsatser Sundhedsplejen PPR Råd og vejledning i Modtagelsen Socialpædagogisk friplads Støttekontaktperson Praktisk pædagogisk støtte Psykologbehandlingog udredning i PPR Familiebehandling i Forebyggelsescentret (ofte uden for kommunen) Aflastning Anbringelse på eget værelse (fx Gl. Vartov) 3.2 Forslag til effektmål for anvendelse af Borås-modellen På baggrund af ovenstående socialfaglige kendetegn og skitse over indsatstrappen med LTK-tilbud opstilles følgende mål for, hvad effekten af anvendelse af Borås-modellen i Lyngby-Taarbæk Kommune skal være: - At flere familier bliver i stand til at tage vare på og drage omsorg for deres børn, evt. med støtte i hjemmet. - At udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie, herunder at flere anbragte børn anbringes i netværket, og at flere går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. - At der sker færre nyanbringelser - At der findes alternativer til dyre institutionsanbringelser for unge, som ville kunne profitere af mindre indgribende foranstaltninger Center for Social Indsats Side 4 af 8
27 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -5 af 8 - At der sker en ændret fordeling af ny-anbragte (til ca. 75 % i familiepleje, 25 % på institution fra i dag ca. 67 % i familiepleje og 33 % på institution) - At den gennemsnitlige anbringelsestid forkortes (fra i dag 11,4 måneder) 3.3 Krav til organisering, kompetencer og styring At realisere ovenstående mål kræver en kulturforandring blandt myndighedssagsbehandlerne i Børne- og Ungeafdelingen i CSI. Derudover er det nødvendigt med et intensiveret samarbejde med Center for Uddannelse og Pædagogik, herunder særligt PPR. De kulturforandringer, der ønskes, kræver erfaringsmæssigt tid og kompetencedudvikling, men også et skarpt fokus på styring og organisering. Projektet består overordnet i et tværfagligt team, som beskrives nærmere nedenfor, og en styregruppe. Styregruppen består af chefen for Center for Social Indsats, lederen af Børneog Ungeafdelingen i Center for Social Indsats, lederen af PPR, lederen af Forebyggelsescentret og lederen af Sundhedsplejen. Projektet vil kræve ansættelse af yderligere sagsbehandlere, da hyppigere opfølgning på sagerne er en central del af modellen. I det svenske eksempel har den enkelte sagsbehandler max 20 sager. I 2. kvartal 2014 havde sagsbehandlerne i børnegruppen gennemsnitligt 42 sager pr. medarbejder og i ungegruppen gennemsnitligt 34 sager pr. medarbejder. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der ansættes ekstra sagsbehandlere, således at sagsbehandlere med nedsatte sagsstammer vil kunne udføre anvendelsen af Boråsmodellen i LTK. Sagsarbejdet tager udgangspunkt i de gode erfaringer med anvendelsen af ICS og Signs of Safety, hvor der foretages socialfaglige risikovurderinger med fokus på beskyttelsesfaktorer og på samarbejde og partnerskab med familien. Sagsbehandlerne organiseres i et selvstændigt tværfagligt team, hvor også PPR og sundhedsplejen indgår. PPR-psykologen i teamet vil have til opgave at understøtte lærernes, pædagogernes og forældrenes bestræbelser på at skabe trivsel og læringsmuligheder for det enkelte barn. Sundhedsplejen bidrager i teamet til opsporing af udsatte børn og med behovsbesøg hos sårbare familier. Sammensætning af teamet sikrer, at der vil være både sundhedsfaglige, socialfaglige og psykologfaglige kompetencer til stede ved sagsdrøftelser i teamet. Teamet kan endvidere trække på Forebyggelsescentrets kompetencer i forhold til de sagsdrøftelser, hvor dette vil være relevant. Organiseringen i et selvstændigt team vil ligeledes gøre det muligt at måle effekten af anvendelsen af modellen, herunder løbende at følge op på børnenes og de unges udvikling og trivsel samt ressourceforbruget. Teamets fagpersoner kompetenceudvikles særligt i forhold til følgende elementer i anvendelsen af modellen: - Hyppig opfølgning på de enkelte sager hvordan/hvornår følges der op, hvordan/hvornår måles der på indsatsens resultater, og hvordan/hvornår justeres indsatsen? - Øget brug af indsatser med dokumenteret effekt hvilke indsatser vælges hvornår, hvordan/hvornår ved vi, at de virker, mv. - Inddragelse af netværket hvordan sikres det, at barnet/den unges netværk er grundigt afdækket, hvordan motiveres netværket til at spille en mere aktiv rolle, hvordan arbejdes med forældrenes indstilling til netværket, mv. Center for Social Indsats Side 5 af 8
28 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -6 af 8 Derudover vil der være en hyppig og tæt ledelsessparring og kollegial sparring for de medarbejdere, der arbejder efter Borås-modellen. Forvaltningen vil følge tæt op på, hvilke resultater og andre konsekvenser omlægningen af indsatsen til Borås-modellen medfører. Som en del af den kvartalsvise ledelsesinformation til Børne- og Ungdomsudvalget vil forvaltningen afrapportere på centrale nøgletal til det politiske niveau. 3.4 Evaluering Projektet følges tæt og evalueres af forvaltningen. Der vil blive gennemført en både kvantitativ og kvalitativ evaluering. Kvantitativ evaluering: Anbringelsesområdet: Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser, anbringelsestider og forbrug i kr. pr. år. - Plejefamilier - Netværksplejefamilier - Kommunale plejefamilier - Opholdssteder - Døgninstitutioner Forebyggende foranstaltninger: Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af forbrug i kr. pr. år. - Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet - Familiebehandling - Aflastningsordning - Kontaktpersonordning I den kvantitative evaluering sammenlignes Borås-teamets nøgletal med de øvrige sagsbehandleres. Udover ovenstående laves der en sammenlignende opgørelse af, hvordan de forskellige sagsbehandlergruppers sagsforløb typisk/gennemsnitligt ser ud i forhold til indsatstrappen, dvs. trin på trappen, foranstaltningsflow og opfølgningspraksis. Derudover vil forvaltningen implementere den evidensbaserede evalueringsmetode FIT ( Feedback Informed Treatment ), som er et redskab til effektmåling, der tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af effekten af indsatsen og af samarbejdsrelationen til den professionelle. Sammen med oversigten over foranstaltningsflow og bevægelser på indsatstrappen giver FIT-redskabets målinger et godt udgangspunkt for at vurdere, om børnene og familierne faktisk har fået det bedre i perioden. Kvalitativ evaluering Udover den kvantitative del af evalueringen vil der også blive samlet op på, hvordan de berørte parter har oplevet den nye indsats. Opfølgningen vil ske i form af enkelt- og fokusgruppeinterviews med sagsbehandlere, sundhedsplejen, PPR, børn, forældre, plejefamilier, skole- og daginstitutionsledere. Center for Social Indsats Side 6 af 8
29 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -7 af 8 4 Opsamling Forvaltningen foreslår, at der igangsættes en delvis omlægning af indsatsen til Boråsmodellen, og at der følges tæt op på, hvilke resultater der opnås. Formålet er at sikre, at flere familier bliver i stand til at varetage omsorgen for deres børn, og at udsatte børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune bevarer tilknytning til nærmiljø og familie, selvom de har behov for særlig støtte. En delvis omlægning af indsatsen kræver ansættelse af ekstra sagsbehandlerårsværk, kompetenceudvikling og tæt ledelsessparring 4.1 Effektiviseringspotentiale Effektiviseringspotentialet er anslået ud fra de mål, der er beskrevet ovenfor under punkt 3.2. Potentialet baserer sig på, at der med en målrettet indsats kan flyttes årsværk fra dyre og langvarige anbringelser til mindre indgribende og mindre omkostningstunge forebyggende foranstaltninger og/eller netværkanbringelser. Effektiviseringspotentialet forudsætter som nævnt investeringsomkostninger i form af udgifter til ekstra sagsbehandlerårsværk. Forvaltningen foreslår en model, som kræver yderligere investeringsudgifter i Det skal bemærkes, at der må påregnes tid til implementering, før initiativet viser en økonomisk effekt. Derfor forventes først et besparelsespotentiale i Model for anvendelse af Borås-principperne i Lyngby-Taarbæk Kommune: Der ansættes to ekstra sagsbehandlere (beregnes ansat fra 2. kvartal 2015), der sammen med to af centrets nuværende sagsbehandlere deler to normale sagsstammer, således at hver af de fire sagsbehandlere har ca. max 20 sager hver. Der gennemføres kompetenceudvikling af hele medarbejdergruppen for kr. i Derudover anvendes kr. på IT-understøttelse af FIT i Der er således et investeringsbehov på kr. i 2015, men idet kr. kan finansieres inden for rammerne af det overskydende effektiviseringsprovenu fra effektiviseringsprocessen for 2015, er der kun anført et investeringsbehov på kr. i nedenstående tabel. Den forventede besparelse på kr. pr. år i 2016 og frem, svarer til en besparelse på ca kr. pr. år for hver af de sager, der indgår i Borås-teamets sagsstammer. Forvaltningen vurderer, at dette er en fagligt og økonomisk realistisk og forsvarlig antagelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at den forventede nettobesparelse (efter fratræk af investeringsomkostninger) er kr. årligt. De konkrete sager - og omkostningsniveauet heri - der skal indgå i Borås-forslaget kendes ikke endnu, men med udgangspunkt i de senest skønnede gennemsnitspriser for 2014 på kr. i tilsvarende typer af sager, skønnes der foreløbigt at kunne opnås en besparelse på i gennemsnit kr. pr. helårsperson med forslaget. Med 80 løbende sager, der i alt indgår til fordeling mellem sagsbehandlerne, skønnes det at svare til en bruttobesparelse på i alt ca. 1,6 mio.kr. årligt fra og med Der vil i den kommende tid blive arbejdet videre med beregningen og fordelingen på de enkelte ydelser. Center for Social Indsats Side 7 af 8
30 Punkt nr. 1 - Politisk bestilte effektiviseringsanalyser - anvendelse af Borås-modellen. Bilag 1 - Side -8 af 8 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) [årsløn] Beløbene er i 2014-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Center for Social Indsats Side 8 af 8
31 Forslag 1 Lundtofte Medborgerhus som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 beholdes ud af m 2 Arealreduktion: 10,3%/ Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Klub Lundtofte Dagplejen Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B LTA-huset Spejderhuset Den hvide længe Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTA-huset : Medborgerhuset eller på Lundtofte Skole MC Spurvene: Medborgerhuset med værksted i Keramikværkstedet. Keramikværkstedet: Medborgerhuset, hvor der indrettes værksted i kælderen - til keramik, glas, træ med mere. Aktiviteter fra S. Willumsensvej 12: Medborgerhuset Spejderne : Troldehøj/Medbor-gerhuset Forvaltningens bemærkninger Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus MC Spurvene og foreningerne der bruger Indvandrer-kulturhuset får ikke længere deres eget hus, men skal deles med andre om de lokaler, der beholdes. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 1 - Side -1 af 4
32 Forslag 2 Lundtofte Medborgerhus og Den hvide længe som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 Beholdes ud af m 2 Arealreduktion 10,9% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Klub Lundtofte Den hvide længe Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B Del af Klub Lundtoftes udeareal LTA Huset Nedrives: Spejderhuset Dagplejen Klub Lundtoftes sal Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTA: : Medborgerhuset / Lundtofte Skole Spurvene: Den hvide længe incl. værksted Keramikværksted: Medborgerhusets kælder, hvor der indrettes værksted Keramikværkstedet bliver til cykelværksted Dagplejen : Den hvide længe/ Eremitageparken Indvandrerforeningernes aktiviteter: Den hvide længe Klub Lundtoftes aktiviteter i sal: i Medborgerhuset/ Lundtofte Skole Spejderne:Trolde-høj/Medborgerhus Forvaltningens bemærkninger Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus MC Spurvene og foreningerne, der benytter Indvandrer-kulturhuset får plads i Den hvide længe. Faciliteterne vil ikke kunne udnyttes optimalt med de eksisterende aktiviteter Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 1 - Side -2 af 4
33 Forslag 3 Lundtofte Medborgerhus og Spejderhuset som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 Beholdes ud af m 2 Arealreduk-tion 11,9% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Spejderhuset Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B Dagplejen Klub Lundtofte Klub Lundtoftes sal LTA Huset Nedrives: Den hvide længe (omdannes til 24 P-pladser) Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTA-huset: Medborgerhuset/ Lundtofte Skole. Spurvene: Spejderhuset - værksted i Keramikværksted. Der indrettes værksted i Medborgerhusets kælder Dagplejen: Medborgerhuset/ Eremitageparken Indvandrerforeningernes aktiviteter: Medborgerhuset Klub Lundtofte: Lundtofte Skole Spejderne: Evt. Troldehøj Forvaltningens bemærkninger Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus Faciliteterne vil ikke kunne udnyttes optimalt med de eksisterende aktiviteter Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 1 - Side -3 af 4
34 Forslag 4 Lundtofte Skole som lokalt uddannelses- og kulturcenter Arealreduktion i forslaget 9663 m 2 Beholdes ud af m 2 I dette forslag kan alle de eksisterende aktiviteter ikke rummes uden tilbygning til skolen. Arealreduk-tion 23,7% Hvis der bygges en multihal på Lundtofte Skole på 1000 m 2, er arealreduktionen 15,8% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Sælges: Medborgerhuset Klub Lundtofte Keramikværksted Spejderhuset Den hvide længe S. Willumsensvej 12 og 12 B Dagplejen LTA-huset Hvor placeres aktiviteterne? Alle aktiviteter placeres på Lundtofte Skole og i Lundtoftehallen. Lundtofte Skole tilbygges og ombygges, så den kan rumme alle aktiviteter. Af de eksisterende aktiviteter i området er det idrætsaktiviteterne i Medborgerhusets sal og MC Spurvenes aktiviteter, der ikke vil kunne rummes indenfor skolens nuværende rammer. Dagplejen: Eremitageparken eller Lundtofte Skole Forvaltningens bemærkninger Størst arealoptimering af de fire forslag Skolen som centralt samlingspunkt i området med mulighed for at bruge ressourcerne på skolen I dette forslag bygges der nye kvadratmetre Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 1 - Side -4 af 4
35 Placering af mikrobibliotek Fordele Ulemper Anslået anlægsøkonomi byggeri - Ekskl. etableringsudgifter til selve mikrobiblioteket A: Lundtofte Skole Der findes allerede et skolebibliotek, som kan kobles sammen med et mikrobibliotek og i forvejen er brugt af skolens børn. Placeringen understøtter Space Management tanken. B: Lundtofte Medborgerhus Et mikrobibliotek kan give flere besøgende til huset og understøtte Medborgerhusets funktion som et centralt kulturhus i området. C: Lundtoftehallen Lundtoftehallen er bemandet og har de samme åbningstider som mikrobiblioteket. Lundtoftehallen er i forvejen et kendt og benyttet sted. D: Butikslokale i Lundtofteparken Det er en god placering for beboerne af Lundtofteparken og der er direkte adgang til butikslokalet. Placeringen kan bruges som midlertidig placering og afprøves i en periode Skolebiblioteket ligger på 1. sal. Logistikken med åbningstider og tilgængeligheden skal undersøges nærmere. Mikrobiblioteket kan komme til at begrænse muligheden for forskellige funktioner i stueplan. Et mikrobibliotek er som udgangspunkt et fremmed element i en idrætshal som har en anden målgruppe. Butikslokalet er ikke ejet af kommunen, og dermed skal der betales husleje. Dette går imod Space Management tanken. Der skal etableres et handicaptoilet. Ca. 1.6 mio kr. til etablering af en elevator til hovedbygningens fire etager og et handicaptoilet. Ca. 1,8 mio kr. til etablering af en elevator til Medborgerhusets fire etager Ca. 0.5 mio kr. til etablering af en udvendig rampe og et handicaptoilet. Ca. 0.5 mio kr. til etablering af et handicaptoilet og en niveaufri adgang hertil. Kommentar Løsningen kan anbefales, idet skolebiblioteket og mikrobiblioteket kan indgå i et godt samarbejde. Skolen i dens helhed ville få gavn af en elevator som forbinder alle etagerne. Foreningerne som er inkluderet i projektet Liv i Lundtofte efterspørger i højere grad et fleksibelt Medborgerhus, end et mikrobibliotek. I forslag 4 er dette ikke relevant, da Medborgerhuset sælges Lundtoftehallen i dens helhed ville få gavn af en udendørs rampe og et handicaptoilet. Ved denne løsning foretages en større investering i et lokale som ikke ejes af LTK. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 2 - Side -1 af 1
36 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -1 af 52 Liv i Lundtofte Borgermøde 23. september 2014
37 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -2 af 52 Dagens program Velkomst og introduktion Rundtur i området og i medborgerhuset i grupper Mad og drikke og opfølgning på rundturen med input fra grupperne Kaffe, kage og afrunding
38 Pilotprojektom anvendelsen af kommunale bygninger i Lundtofte Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en ejendomsstrategi, der skal sikre, at de kommunale bygninger anvendes bedst muligt og mest muligt. Det betyder, at forvaltningen skal i gang med at kigge på brugen af alle kommunale bygninger ud fra en space-management tankegang. Kommunalbestyrelsen har sat gang i et pilotprojekt i Lundtofte, hvor en projektgruppe skal i dialog med nuværende og mulige fremtidige brugere af bygningerne og komme med forslag til, hvordan bygninger og arealer kan anvendes optimalt. I er inviteret fordi I har interesse for området og bruger bygningerne i dag eller gerne vil bruge bygningerne fremover. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -3 af 52
39 Hvad er Space Management og hvorfor skal det afprøves i Lundtofte? Space Management er et værktøj, der skal sikre, at de kommunale arealer og ejendomme udnyttes effektivt I Lundtofte er dermange kommunale ejendommeog funktioner samlet på et lille område godt m 2 inden for det viste område anvendes til institutioner og foreninger Der er stor forskel i udnyttelsen af de enkelte bygninger Der er et stort genopretningsog moderniseringsbehov på de kommunale arealer i området. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -4 af 52
40 Brug og udgifter til drift og vedligehold på udvalgte bygninger Medborgerhus Spejderhus i Lundtofte Dagplejen S Willumsens Vej 12 og 12A Kulturhus og Spurvene Touring Club Antalm m2 101 m m 2 I alt345 m 2 Brug og brugere Foreningsaktivitet Kreative værksteder, sang, motion. Medborgerhusets venner og diverse foreninger Spejderaktiviteter De grønne pigespejdere og Sct. Georgs Gilderne Legestue for områdets dagplejebørn Kulturhus (291 m 2 ): Forenings-og samværsaktiviteter. Den tyrkiske indvandrerfamilieforening Lyngby Indvandrer Culture Institute Den arabiske forening Årlige udgifter til drift kr kr kr kr. Spurvene (54 m 2 ): Foreningsaktiviteter og værksted. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -5 af 52 Anslåede udgiftertil genopretning og vedligehold kr kr kr. Kulturhus: kr. Spurvene: kr.
41 Troldehøj 2 huse og udeareal med bålplads. Bruges af spejdere og akvarieklubben Børnehuset Lærkereden (selvejende) 64 børn fra 0-6 år Børnehuset Bulderby 52 børn fra 0-6 år Børnehuset Lille Ørholm 47 børn fra 0-6 år Lundtofte hallen og fodboldbaner Lundtofte Boldklub, Lundtofte Basketballklub, Lyngby Floorball, Trongården IF, Lundtofte Trampolinklub, Lundtofte Skole, Klub Lundtofte, Lundtofte Badmintonklub, Hjortekær Tennis, Lyngby Judo, LTU, Seishinkan med flere. 4 Huse der bruges af enkelte foreninger: Spejderhuset, Kulturhuset Aftenskolehuset, Spurvene Touring Klub Lundtofte Skole og SFO samt gruppeordning. 524 elever. Skolen bruges også af foreninger: FOF, LKI, Firmaidrætten, Røde Stjerne, AOF, Lyngbyguiderne, Musikskolen, Lundtofte Boldklub med flere. Hjortekær Tennis Lundtofte Rideklub Brevdueforeningen Udlejningsejendomme, der lejes ud til private Lundtofte Medborgerhus Lundtofte Medborgerhus venner, Lundtofte Keramikforening, AOF, Lundtofteparken, LTA, LYAF, FOF Klub Lundtofte Fritids- og Ungdomsklub Spiren Dagplejens legestue Børnehuset Vandpytten 52 børn fra 0-6 år Lundtofteparken Almennyttigt boligområde med 700 lejemål cirka 1800 beboere Lundtofte Indbyggere i sognet (som også omfatter Hjortekær og Ravnholm): Kommunale kvadratmeter: Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -6 af 52
42 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -7 af 52 Dagens rundtur Hjortekær Tennis Spurvene Touring Club Lundtoftehallen Udlejningsejendom Spejderhus Keramikværksted Lundtofte Medborgerhus Kulturhus Klub Lundtofte Dagplejehus Spiren Aftenskolehuset
43 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -8 af 52 En lille film om kreativ udnyttelse af pladsen, multifunktionelle rum -og fareneved manglende styring
44 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -9 af 52 Liv i Lundtofte Borgermøde 3. november 2014
45 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -10 af 52 Dagens program 18.00: Velkomst og tak for sidst 18.10: Forudsætninger for scenarierne 18.20: Præsentation af scenarier 18.40: Gruppedialog om scenarierne og kaffe og kage 19.45: Opsamling på input Den videre proces Farvel og tak for i dag
46 Hvad sagde borgerne? - udpluk af input fra sidste borgermøde Flere aktiviteter i bygningerne og flere forskellige brugere i alle aldre Alle skal kunne booke og bruge lokalerne Mange bygninger kan rumme flere aktiviteter end i dag og bruges mere fleksibelt Mange bygninger trænger til vedligeholdelse og ny indretning, så de kan bruges mere fleksibelt til mange aktiviteter Nogle bygninger kan sælges Udearealernekan udnyttes bedre fx til udendørs bevægelse, oplevelseshaver, nyttehaver, skolehaver med mere Området kan åbnes op, så der skabes bedre sammenhæng mellem Medborgerhuset og Lundtoftehallen Ønske om lys på stierne om aftenen Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -11 af 52
47 Datagrundlag for analysen omkring brug af faciliteterne Oplysninger om foreningernes bookninger i lokalerne og de kommunale institutioners brug af lokalerne Input fra foreninger og borgere fra borgermøder og interviews Tælling af antal brugere i faciliteterne i uge Tællingen gik i gang torsdag Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -12 af 52
48 Forudsætninger for scenarierne Folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaleudlån hvad er kommunen forpligtet til? Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendomsstrategi Forudsætninger lagt til grund for de præsenterede scenarier Jo mere, vi sælger desto flere penge er der til forbedringer af de bygninger, vi beholder Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -13 af 52
49 Folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaleudlån hvad er kommunen forpligtet til? Ifølge folkeoplysningsloven skal en kommune udlåne lokaler vederlagsfrit til foreninger (idrætsforeninger, børne-og ungdomsorganisationer, aftenskoler/oplysningsforbund), der er godkendt som folkeoplysende foreninger i kommunen. Kommunen stiller lokaler til rådighed i det omfang, de er ledige (dvs. når kommunen ikke selv anvender dem) og i det omfang, de er egnet til formålet. Alle lokaler stilles til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr. Foreningerne kan reservere lokalerne for en sæson ad gangen til undervisning eller faste ugentlige foreningsaktiviteter. Sæsonen er et skoleår. Fordelingen af lokalerne sker i løbet af foråret, og de registrerede foreninger, der er godkendt i henhold til folkeoplysningsloven, modtager besked om ansøgningsfrister. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -14 af 52
50 Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi for anvendelse af de kommunale faciliteter Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en ejendomsstrategi, der skal sikre, at de kommunale bygninger anvendes bedst muligt og mest muligt. De kommunale faciliteter skal kunne deles af flere og bruges fleksibelt. Alle tider bookes via bookingsystem og det gøres gennemskueligt, hvilke aktiviteter der foregår hvor og hvornår og hvornår der er ledige tider. Der kan fortsat bookes for en hel sæson og på enkelte dage. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -15 af 52
51 Forudsætninger lagt til grund for de præsenterede scenarier De bygninger, der bevares, skal kunne rumme de eksisterende foreningers folkeoplysende aktiviteter og have rum til nye aktiviteter og nye brugere Faciliteterne skal kunne bruges fleksibelt Ingen har eneret på et lokale Salg af bygninger Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -16 af 52
52 Fælles for scenarierne Der skal være øget brug (flere aktiviteter, flere forskellige brugere) i alle de bygninger, der beholdes. Mikrobibliotekkan i alle scenarier placeres på skolen, i Medborgerhuset, i Lundtoftehallen eller et fjerde sted Skole-og daginstitutionsområdet er i gang med en strukturanalyse, hvor man ser på alle skoler og daginstitutioner i kommunen. Det har den konsekvens for Lundtofte-projektet, at vi har kigget på de bygninger, der i dag er knyttet til Lundtofte Skole (skolen, Klub Lundtofte, Gruppeordningen og den gamle pedelbolig) samt daginstitutionerne i området, men ikke har salg af disse bygninger med i scenarierne. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -17 af 52
53 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -18 af 52 Det orange scenarie Bygninger der sælges eller nedrives Aktiviteterder i dag er i Placeresfremover i Dagplejehuset nedrives Dagplejehuset Spejderhuset LTA-huset sælges LTA-huset Medborgerhuset
54 Bygninger der sælges eller nedrives Det blå scenarie Aktiviteterder i dag er i S. Willumsensvej 12 sælges S. Willumsensvej 12 - Indvandrerkulturhus S. Willumsensvej12B sælges S. Willumsensvej 12B- Spurvene MC Touring Spejderhuset Placeresfremover i LTA-huset Spejderhuset Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -19 af 52
55 Bygninger der sælges eller nedrives Det røde scenarie Aktiviteterder i dag er i S. Willumsensvej 12 S. Willumsensvej 12 - Indvandrerkulturhus Placeresfremover i Den hvidelænge ved P- Pladsenved Lundtoftehallen S. Willumsensvej 12B S. Willumsensvej 12B- Den hvide længe ved P- Spurvene MC Touring pladsen ved Lundtoftehallen Spejderhusetnedrives Spejderhuset Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset, Den hvide længe LTA-huset sælges LTA-huset Medborgerhuset Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -20 af 52
56 Bygninger der sælges eller nedrives Det grønne scenarie Aktiviteterder i dag er i S. Willumsensvej 12 S. Willumsensvej 12 - Indvandrerkulturhus S. Willumsensvej 12B S. Willumsensvej 12B- Spurvene MC Touring Placeresfremover i Den hvide længe vedppladsen ved Lundtoftehallen Den hvide længe vedp- pladsen ved Lundtoftehallen Spejderhusetnedrives Spejderhuset Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset Dagplejen nedrives Dagplejen Den hvide længe ved P- pladsen ved Lundtoftehallen Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -21 af 52 LTA-huset sælges LTA-huset Medborgerhuset
57 Bygninger der sælges eller nedrives Alle bygningermed undtagelse af Lundtofte Skole Det lilla scenarie Aktiviteterder i dag er i Alle bygninger Placeresfremover i LundtofteSkole, der udbygges og moderniseres til at være både skole og lokalt kultur-og forsamlingshus. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -22 af 52
58 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -23 af 52 Gruppedialog om scenarierne Vi præsenterer forskellige scenarier og indbyder jer til at komme med input Alle input er velkomne Alle scenarier må udfordres ud fra de gældende forudsætninger
59 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -24 af 52 Liv i Lundtofte Borgermøde 2. december 2014
60 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -25 af 52 Dagens program 18.00: aflevering af kommentarer til de enkelte Velkomst opsamling fra sidste møde og dagens program 18.10: Den videre proces 18.15: Præsentation af 4 forslag 18.30: Gruppedialog om forslagene og forslag 19.45: Opsamling på input 19.55: Farvel og tak for i dag
61 Orange Scenarie Blåscenarie Scenarier på novembermødet Bygninger der sælges eller nedrives Dagplejehuset nedrives Aktiviteterder i dag er i Dagplejehuset LTA-huset sælges LTA-huset Placeresfremover i Spejderhuset Medborgerhuset S. Willumsensvej12 S. Willumsensvej12 LTA-huset sælges - Indvandrerkulturh us S. Willumsensvej 12B sælges S. Willumsensvej 12B-Spurvene MC Touring Spejderhuset Spejderhuset Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -26 af 52
62 Rødescenarie Bygninger der sælges eller nedrives Aktiviteterder i dag er i S. Willumsensvej12 S. Willumsensvej12 - Indvandrerkulturh us Placeresfremover i Den hvidelænge ved P-Pladsenved Lundtoftehallen S. Willumsensvej S. Willumsensvej Den hvide længe 12B 12B-Spurvene MC ved P-pladsen ved Touring Lundtoftehallen Spejderhuset nedrives Spejderhuset Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset, Den hvide længe Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -27 af 52 LTA-huset sælges LTA-huset Medborgerhuset
63 Grønnescenarie Bygninger der sælges eller nedrives Aktiviteterder i dag er i S. Willumsensvej12 S. Willumsensvej12 - Indvandrerkulturh us S. Willumsensvej 12B Spejderhuset nedrives S. Willumsensvej 12B-Spurvene MC Touring Spejderhuset Dagplejen nedrives Dagplejen Placeresfremover i Den hvide længe vedp-pladsen ved Lundtoftehallen Den hvide længe vedp-pladsen ved Lundtoftehallen Spejdernesandre huse, Troldehøj, Medborgerhuset Den hvide længe vedp-pladsen ved Lundtoftehallen Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -28 af 52 LTA-huset sælges LTA-huset Medborgerhuset
64 Lilla scenarie Bygninger der sælges eller nedrives Alle bygningermed undtagelse af Lundtofte Skole og Lundtofte Hallen Aktiviteterder i dag er i Alle bygninger Placeresfremover i LundtofteSkole, der udbygges og moderniseres til at være både skole og lokalt kultur-og forsamlingshus. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -29 af 52
65 Nye input på sidste møde Den hvide længe bør rives ned så der kan etableres flere P-pladser til eksisterende og nye aktiviteter i Lundtoftehallenog Medborgerhuset Medborgerhuset kan også rumme brugerne af kulturhuset på S. Willumsensvej( Indvandrerkulturhuset ) Spurvene kan være i spejderhuset, hvor der samtidig kan være andre aktiviteter møder, spejderaktiviteter blandt andet. Der skal i givet fald etableres værksted Mikrobiblioteket kan placeres flere steder også i Lundtofteparken Kommunale lejemål kan komme i spil fx hjemmeplejen i Lundtofteparken Forslag om at alt sælges undtagen Medborgerhuset, Hallen, Skolen, Klub Lundtofte og Keramikværkstedet Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -30 af 52
66 Hvor er vi i processen og hvad sker der nu? Indsamling af data om bygningerne og brugen af bygningerne -Bygningsdata -Bookinger -Tællinger -Interviews Udarbejdelse af scenarier og forslag Fremstilling af politisk sag Brugerne inddrages igen omkring udvikling af det konkrete projekt, når der er truffet en politisk beslutning primo 2015 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -31 af 52
67 Grundlag for de fremsatte forslag Spacemanagementprincipper som de fremgår af forretningsstrategien for kommunale arealer og ejendomme: Optimal udnyttelse af de kommunale arealer og ejendomme Flere brugere i samme bygninger uden forringelse af brugeroplevelsen Økonomiske betragtninger om indtægter (fra salg af bygninger) og udgifter (til ombygning med mere) Viden om bygningerne og brugen af dem (fra bookingsystemet, fra brugerne selv og fra tællinger) Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -32 af 52
68 Fælles for forslagene LTA-husetog S. Willumsensvej 12 og 12B sælges i alle 4 forslag, fordi de anses for at være de mest salgbare ejendomme (villaer i villakvarter), og fordi aktiviteterne kan placeres andre steder i området. Det betyder, at de foreninger, der bruger husene i dag, skal bruge andre lokaler til deres aktiviteter. Aktiviteter og brugere samles i færre bygninger i alle forslag I ingen af forslagene er der nogen der har eneret på en bygning eller et lokale alt kan deles Alle forslagene finansieres ved salg af bygninger i området Mikrobiblioteket kan placeres flere steder i alle forslagene Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -33 af 52
69 Forslag 1 Lundtofte Medborgerhus som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 beholdes ud af m 2 Arealreduktion: 10,3%/ Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Klub Lundtofte Dagplejen Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B LTA-huset Spejderhuset Den hvide længe Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTA-huset : Medborgerhuset eller på Lundtofte Skole MC Spurvene: Medborgerhuset med værksted i Keramikværkstedet. Keramikværkstedet: Medborgerhuset, hvor der indrettes værksted i kælderen - til keramik, glas, træ med mere. Aktiviteter fra S. Willumsensvej 12: Medborgerhuset Spejderne : Troldehøj/Medborgerhuset Placering af Mikrobibliotek I dette forslag kan mikrobiblioteket bedst placeres i: På Lundtofte Skole I Lundtoftehallen I Lundtofteparken Bemærkninger Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus MC Spurvene og foreningerne der bruger Indvandrer-kulturhuset får ikke længere deres eget hus, men skal deles med andre om de lokaler, der beholdes. Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -34 af 52
70 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -35 af 52
71 Forslag 2 Lundtofte Medborgerhus og Den hvide længe som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 Beholdes ud af m 2 Arealreduktion 10,9% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Klub Lundtofte Den hvide længe Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B Del af Klub Lundtoftes udeareal LTA Huset Nedrives: Spejderhuset Dagplejen Klub Lundtoftes sal Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTA: : Medborgerhuset / Lundtofte Skole Spurvene: Den hvide længe incl. værksted Keramikværksted: Medborgerhusets kælder, hvor der indrettes værksted Keramikværkstedet bliver til cykelværksted Dagplejen : Den hvide længe/ Eremitageparken Indvandrerforeningernes aktiviteter: Den hvide længe Klub Lundtoftes aktiviteter i sal: i Medborgerhuset/ Lundtofte Skole Spejderne:Troldehøj/Medborgerhus Placering af MikrobibliotekBemærkninger I dette forslag kan mikrobiblioteket placeres I Lundtoftehallen I Lundtofte Medborgerhus I Lundtofteparken Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus MC Spurvene og foreningerne, der benytter Indvandrer-kulturhuset får plads i Den hvide længe. Faciliteterne vil ikke kunne udnyttes optimalt med de eksisterende aktiviteter Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -36 af 52
72 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -37 af 52
73 Forslag 3 Lundtofte Medborgerhus og Spejderhuset som samlingssted for foreninger og kulturelle aktiviteter Arealreduktion i forslaget m 2 Beholdes ud af m 2 Arealreduk-tion 11,9% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Medborgerhuset Keramikværkstedet Spejderhuset Sælges: S. Willumsensvej 12 og 12B Dagplejen Klub Lundtofte Klub Lundtoftes sal LTA Huset Nedrives: Den hvide længe (omdannes til 24 P- pladser) Hvor placeres aktiviteterne? Aktiviteter fra LTAhuset: Medborgerhuset/ Lundtofte Skole. Spurvene: Spejderhuset - værksted i Keramikværksted. Der indrettes værksted i Medborgerhusets kælder Dagplejen: Medborgerhuset/ Eremitageparken Indvandrerforeningerne s aktiviteter: Medborgerhuset Klub Lundtofte: Lundtofte Skole Spejderne: Evt. Troldehøj Placering af Mikrobibliotek Bemærkninger I dette forslag kan mikrobiblioteket placeres På Lundtofte Skole I Lundtoftehallen I Lundtofte Medborgerhus I Lundtofteparken Lundtofte Medborgerhus bevares til foreningsaktiviteter og med potentiale til at blive hele områdets medborgerhus Faciliteterne vil ikke kunne udnyttes optimalt med de eksisterende aktiviteter Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -38 af 52
74 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -39 af 52
75 Forslag 4 Lundtofte Skole som lokalt uddannelses- og kulturcenter Arealreduktion i forslaget 9663 m 2 Beholdes ud af m 2 I dette forslag kan alle de eksisterende aktiviteter ikke rummes uden tilbygning til skolen. Arealreduk-tion 23,7% HvIs der bygges en multihal på Lundtofte Skole på 1000 m 2, er arealreduktionen 15,8% Hvilke bygninger beholdes, hvilke bygninger sælges eller nedrives? Beholdes: Lundtofte Skole Lundtoftehallen Sælges: Medborgerhuset Klub Lundtofte Keramikværksted Spejderhuset Den hvide længe S. Willumsensvej 12 og 12 B Dagplejen LTA-huset Hvor placeres aktiviteterne? Alle aktiviteter placeres på Lundtofte Skole og i Lundtoftehallen. Lundtofte Skole tilbygges og ombygges, så den kan rumme alle aktiviteter. Af de eksisterende aktiviteter i området er det idrætsaktiviteterne i Medborgerhusets sal og MC Spurvenes aktiviteter, der ikke vil kunne rummes indenfor skolens nuværende rammer. Dagplejen: Eremitageparken eller Lundtofte Skole Placering af Mikrobibliotek Bemærkninger I dette forslag kan mikrobiblioteket placeres På Lundtofte Skole I Lundtofteparken Størst arealoptimering af de fire forslag Skolen som centralt samlingspunkt i området med mulighed for at bruge ressourcerne på skolen I dette forslag bygges der nye kvadratmetre Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -40 af 52
76 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -41 af 52
77 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -42 af 52 Placering af mikrobibliotek 4 forslag
78 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -43 af 52 Jeres kommentarer til forslagene Sæt jer i grupper For hvert forslag skriver I kommentarer på postit/papkort og sætter på plancherne Projektgruppen sammenskriver kommentarer, som kommer med i bilag til den politiske sag
79 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -44 af 52 Input og kommentarer fra borgerne fra borgermøder om Liv i Lundtofte 23.september, 3. november og 2. december Følgende foreninger er inviteret til de tre borgermøder: Spurvene Touring Club Lundtofte Medborgerhus Den Tyrkiske Indvandre-familieforening i Lyngby-Taarbæk Kommune P.K. Lyngby Indvandre Cultural Institute i Lyngby-Taarbæk Kommune Dansk Kinesisk Kunst Troup Den Arabiske Forening Trongårdens Idrætsforening Lundtofte Badmintonklub Klubben i Klubben Lyngby Basketball Klub Lyngby Dans Lyngby Floorball Forening Lundtofte Boldklub Lyngby Selvforsvar Lyngby Judo og Ju-Jutsu Klub Lundtofte Rideklub Hjortekær Tennisklub Lundtofte Trampolinklub De Grønne Pigespejdere Lyngby Gruppe Fortungildet AOF FOF DOF Lyngby Aftenskole Keramikværkstedet Samrådets formand F.I.L.'s formand Folkeoplysningsudvalgets formand Herudover har invitationerne til møderne været opslået i Lundtofteparken, Lundtoftehallen og i Lundtofte Medborgerhus.
80 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -45 af 52 Borgermøde i Lundtofte 23. september 2014 Den 23. september 2014 var en række repræsentanter for foreninger samt borgere fra Lundtofteområdet samlet på Lundtofte Medborgerhus for at se på de kommunale bygninger i området og komme med input til, hvordan bygninger og arealer kan anvendes mere og bedre end de blive i dag. De mange input er samlet her: Udearealer 1. Haver a. Mange udearealer kan benyttes på flere måder Fitness udendørs, oplevelseshaver, frugttræer og buske b. Havelaug medborger og spejderhus c. Skole/klub haver ved den hvide længe d. Anlæg nyttehaver til børn og andre, plant og grønne fingre e. Skolehaver f. Skolehaver i pedellens have og spejderhyttens have g. Skolehaver på pedellens grund og evt. spejdergrunden 2. Lys a. løbesti have lys på den, så den kan benyttes mere b. Forbedret adgangsveje med lys til tennisklubben c. Udendørsbelysning mangler folk er bekymrede 3. Stisystemer a. Adgangsvej til spurvene ønskes forbedret evt. med flisesten b. Åbne op for stisystemerne - bedre underlag og lys c. Fælde træer + buske o.l. for at give mere lys d. Sammenhæng mellem medborgerhus og idrætshal e. Bedre/åben adgang mellem lundtoftehallen og medborgerhuset 4. Renovering a. Det udenoms areal ved kulturhuset kunne måske gives til spurvene b. Vedligeholdelse af arealer mellem husene ved medborgerhuset, male udvendigt træværk c. Plakatsøjle ved vejen skal repareres d. Renovering af udearealer S. Willumsvej 12 e. 5. Andet a. Sportsbaner skal bruges mere intensivt Brug af husene/ 1. Ideer a. Spejderhus bør bruges til andre ting: sy-værksted evt. dagplejebørn b. Store spejdermøder kan holdes i medborgerhuset c. Medborgerhuset bruges også af andre folkeoplysende foreninger kultur, musik, foredrag d. Lundtofte sfo+skole adgang til ledige lokaler(hal) evt. salen i medborgerhuset e. Medborgerhuset kan givetvis rumme mange forskellige aktiviteter f. Flere brugere i samme bygninger g. Stor fest for frivillige og ildsjæle i medborgerhus h. Nøgle til huset- hvad med at få samme system som de har i keramikværkstedet? Så bliver alle tovholdere
81 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side i. -46 Mødre af 52 grupper i dagplejehus j. Rytmik for dagplejen i medborgerhus k. Dagplejehuset hvis andre skal benytte lokalet, er det bedst, det er småbørnsrelateret brug eks. sundhedsplejersken l. Spejdere i spejderhuset m. Spejder/sct. Georgsgilde og dagpleje udnytter lokaler modsat Dagpleje dagtimer på hverdage, spejdere aften og weekender 2. Indretning a. Hele området skal hænge sammen og alle lokaler skal kunne bruges af alle med et central/hovedkontor b. Åbne op for brug af hinandens huse/udenoms arealer c. Flere tomme og ikke fuldt udnyttede lokaler/huse(pedelbolig, gl. hvidt hus, spejderhus, rideklub) d. Små skiftende foreninger i medborgerhuset, hvor der fremvises, hvad man samler på. der er fine aflåselige montre, som kan anvendes til dette formål. e. Lundtofte medborgerhus bedre mulighed for fleks. Opdeling f. Dårlig akustik i medborgerhusets café g. Bedre køkkenfaciliteter i medborgerhuset Nyt komfur, ny industriopvaskemaskine h. Internet i caféen i. Multifleksible rum j. Fleksibelt inventar k. Bedre handicapfaciliteter i Lundtofte hallen l. Keramikværkstedet har venteliste og vil gerne have større lokaler. Placering: kælder i medborgerhuset m. Microbibliotek i medborgerhuset n. Bibliotek i medborgerhuset tilbager med bibliotekar. For en hver pris med handicapfaciliteter. o. Spejderhuset kunne bruget til bibliotek 3. kommunikation a. Medborgerhuset skal åbnes noget mere b. Sammenhæng og oplysning mellem medborgerhus og idrætshal c. Mere info/nyheder om medborgerhuset d. Bedre annoncering af hvad der foregår(f.eks. medborgerhusets arrangementer) e. Professionel hjælp fælles LTK hjemmeside e.lign. f. Åbne op for pop up foreninger/selvhjælpsgrupper g. Netværk lundtofteforeninger h. Aktiviteter meget spredte ingen samklang i. 4. renovering a. Bygninger trænger til bedre adgangsforhold b. Fornyelse af medborgerhus c. Lokaler i dårlig stand d. Generelt mangler vedligeholdelse af ejendomme + grunde(dog ikke Lundtofte hallen, spurvene og dagplejen) e. Spurvenes klubhus etablering af varme og energirenovering f. Energirenovering af S. Willumsens vej 12 g. Nye varmesystemer som er tidssvarende i medborgerhuset h. Bygninger mangler vedligeholdelse udvendigt som indvendigt
82 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Målgruppe Bilag 3 - Side -47 af målgruppe mangler steder 2. Unge opholdssted - for unge over 18 år med personale - værested 3. Småbørnsfamilier for eks. børnefødselsdage Salg 1. Sælge den hvide længe ved hallen 2. Sælge bolig ved lundtoftehallen 3. Sælge pedelbolig ved Lundtofte skole 4. Sælg den hvide længe 5. Omdan den hvide længe til kulturhus, sælg det nuværende kulturhuset 6. Flyt indvandrer kulturhuset til LTA huset 7. Flytte brevdueforeningen ned til spejderne 8. Kommunen skal købe fabrikken og indrette den til mange aktiviteter, multihal og værksteder 9. Nedlæg Lundtofte ride klub 10. Evt. flytte spejderne 11. Flytte kommunens ansatte fra børnehavesalen (ældrepleje i LP) til LTA-huset Borgermøde i Lundtofte 3. november 2014 Den 3. november 2014 var borgerne i Lundtofte igen inviteret til møde. Forvaltningen havde udarbejdet 5 scenarier, som de fremmødte drøftede. Der kom nye input på mødet: Den hvide længe bør rives ned så der kan etableres flere P-pladser til eksisterende og nye aktiviteter i Lundtoftehallen og Medborgerhuset Medborgerhuset kan også rumme brugerne af kulturhuset på S. Willumsensvej ( Indvandrerkulturhuset ) Spurvene kan være i spejderhuset, hvor der samtidig kan være andre aktiviteter møder, spejderaktiviteter blandt andet. Der skal i givet fald etableres værksted Mikrobiblioteket kan placeres flere steder også i Lundtofteparken Kommunale lejemål kan komme i spil fx hjemmeplejen i Lundtofteparken Forslag om at alt sælges undtagen Medborgerhuset, Hallen, Skolen, Klub Lundtofte og Keramikværkstedet
83 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -48 af 52 Borgermøde i Lundtofte 2. december 2014 Den 2. december 2014 var borgerne inviteret til at komme med kommentarer til de forslag, der fremlægges politisk i december 2014 og januar 2015 samt kommentarer til den foreløbige proces. Her er samlet alle de kommentarer, der kom fra borgerne på mødet. Kommentarer til forslag 1 1. Forslag til ændringer: MC Spurvene Touring Club ( Spurvene ) flyttes til Sognefogedgården, da de har brug for at larme og ikke kan holde til, hvor der skal være ro/undervisnnig. 2. Rideklubben kan flytttes 3. Keramik og glas kan ikke bruge samme værksted, da de enkelte foreninger har ejerskab over deres værksted/rum. 4. Træsløjd kan flyttes til skolen 5. Husk at have fokus på de forskellige behov og forskellige aldersgrupper. 6. Dårlig idé at have Spurvene i Keramikværkstedet, da det kræver dyre ombygninger og motorcyklerne kræver meget plads. Bedre med placering i Klub Lundtofte. 7. Kommentar fra MC Spurvene Touring Club Spurvene : Modellen er ikke interessant for Spurvene, da der ikke er nogle klubhusfaciliteter i dette forslag og det derfor er en væsentlig forringelse af de eksisterende vilkår. Kommentarer til forslag 2 1. Flyt glas og keramikværksted til Klub Lundtofte, hvor der er bedre plads og bedre tilgængelighed 2. Der er for mange aktiviteter de centraliseres 3. Det giver parkeringspladsproblemer, hvis man flytter indvandrerkulturforeningerne til den hvide længe. 4. Lundtofte Medborgerhus sal kan bruges til fredagsbøn, men bekymring for, om foreningerne fra S. Willumsensvej kan være i cafeen. Fredagen kan evt. forbeholdes til disse foreninger. 5. Kommentar fra Spurvene: Modellen er ikke interessant for Spurvene, da der skal lægges mange penge i at renovere Den hvide længe og det vil være en væsentlig forringelse af de nuværende vilkår. Kommentarer til forslag 3 1. Den hvide længe er en vigtig, gammel bygning i Lundtofte og det er et dårligt bytte at rive den ned og lave p-pladser. 2. Det grønne område reduceres i dette forslag, når der laves p-pladser. 3. Kommentar fra Spurvene: Spurvene er positive overfor dette forslag, hvor foreningen flytter til spejderhuset (og deler dette med andre), men ønsker at der etableres værksted på spejderhusets grund og opstilles grill/laves bålplads, så det grønne område aktiveres. Spurvene ønsker at bidrage til arbejdet ved medfinansering og/eller bidrage med medydelser fra faglærte håndværkere. Foreningen vil også være villig til at påtage sig dele af driftsudgifterne på spejderhuset samt stå for almen vedligehold, så de kommunale driftudgifter holdes på et minimum. Kommentarer til forslag 4 1. Mulighed for foreningsarbejde i skolens lokaler om aftenen. 2. Bedre muligheder for integration mellem forskellige kulturer, når alle mødes på skolen 3. Medborgerhuset har sin egen kulturelle identitet, som ikke kan overflyttes til skolen. Fare for, at brugerne forsvinder.
84 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4. 3 Bekymring - Side -49 for, af 52 om der bygges nok kvadratmetre i denne løsning og der også medtænkes depotplads og parkeringspladser. 5. Dette kunne blive et nyt Super Kultur Hus, evt. inspireret af telefonhuset i Gladsaxe. Et hus, med plads til alle, hvor man mødes på tværs af kulturer/alder/aktiviteter. 6. Ved nybygning skal der tænkes på hvad borgerne skal bruge 7. Medborgerhuset, Klub Lundtofte og Keramikværkstedet udgør en helhed, hvor mangfoldighed bør trives og bør ikke sælges. 8. Dårligt forslag hvor man ødelægger mangfoldigheden. 9. Godt at placere mikrobibliotek i Lundtofteparken. 10. Kommentar fra Spurvene: Modellen er ikke interessant for Spurven, da der hverken er klubhus- eller værkstedsfaciliteter. Kommentarer omkring enkelte bygninger/brug af bygningerne/ønsker til bygninger: S. Willumsens vej 12 ( Indvandrerkulturhuset ): Indvandrerkulturforeningerne har brug for mødelokaler til at afholde møder og møder til socialt samvær. lige formål. Til fredagsbøn ønskes lokaler, der skal være en sal til mænd og et mindre rum til kvinder og der skal være plads til at rulle tæpper ud, der kan fjernes igen, ligesom gymnastikmåtter. Rummet til bøn skal være aflangt. I Ramadanen er der mange aktiviteter i huset. I weekenden er der familier med børn samlet til leg og samvær. S. Willumsensvej 12B ( MC Spurvene Touring Club ): Spurvene er meget kede af at skulle sige farvel til klubhuset, der rummer en særlig atmosfære og mange minder, men har forståelse for ønsket om lokaleoptimering og er derfor positive overfor den bedst mulige løsning, som forhåbentlig kan give os et ligeså godt værested, hvor der både er plads til værksted og at mødes til socialt samvær. Generelle kommentarer: Følgende kommentarer er fra én forening: Bekymringer omkring forslag, hvor faciliteterne deles. Bekymringer for, om foreninger kan arbejde sammen, hvis mange foreninger skal være i samme hus Ønske om privathed i de lokaler, man benytter og ønsker derfor sit eget rum Bekymring for, om ændringerne fører til medlemsflugt fra foreningen Bekymringer for, om den foreningskultur, man har i dag, vil overleve ved en flytning til andre lokaler. Øvrige kommentarer: 1. Det er vigtigt, at dagplejen placeres centralt i lokalområdet 2. Hvordan får vi arrangeret fællesskaber mellem forskellige kulturer i medborgerhuset? 3. Med mange brugere i en bygning er der brug for ledelse og koordinering og samarbejde foreningerne imellem for at det kan lade sig gøre. 4. Husk at medtænke Lundtofte Rideklubs behov for et ridehus
85 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -50 af 52 Kommentarer til processen: Følgende kommentarer er fra én forening: Det er ikke nok at tælle 5 hverdage, tallet vil ikke være retvisende. For kort proces. Følgende kommentarer er fra én forening: God og konstruktiv proces en svær opgave med de mange interesser, der er på spil Følgende kommentarer er fra én borger: Svært at se sammenhængen mellem forslagene og de input, der er kommet fra brugerne i processen Problematisk, at det ikke er de samme deltagere hver gang, fordi det er overladt til foreningerne at indkalde medlemmerne Problematisk, at de enkelte grupper gravede skyttegrave fordi de ikke føler fællesskab med hinanden, så det, alle kunne blive enige om var, at der ikke skulle ske forringelser for deres gruppe men gerne for de andre. Det bliver en udfordring også når foreningerne skal deles om pladsen.
86 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -51 af 52 Ønske til fremtidig placering af Spurvene Touring Club Lundtofte Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for en god og konstruktiv proces ved den kommunale lokaleoptimering i Lundtofte. En ikke helt let opgave, med så mange forskellige interesser på spil. Som forening er vi utrolig kede af, at skulle sige farvel til vores elskede klubhus. Det er lokaler, der for os, rummer en helt særlig atmosfære, og mange gode minder. Dog har vi forståelse for det overordnede ønske om lokaleoptimering, og er derfor positive overfor den bedst mulige løsning, som forhåbentlig kan give os et andet, men lige så godt, værested. De to mest centrale omdrejningspunkter for vores forening er; - Et klubhus hvor vi kan mødes til socialt samvær, fest og hygge, i såvel eget klubregi, og med det netværk af københavnske motorcykelklubber vi indgår i. - Et værksted, hvor vi kan pille og skrue på vores motorcykler. Vi håber meget på jeres velvilje og forståelse for, at vi er en forening med særlige lokalebehov. Efter gennemgang af de fire forslag, som blev præsenteret på borgermødet d 2/12, har vi følgende forslag: Forslag tre, der flytter Spurvene sammen med spejderne i Spejderhuset, er klart det forslag vi er mest positive overfor. Dog har vi følgende bemærkninger. Et rigtigt værksted er en vigtig del af klubben, idet brugerne har behov for dækskift, reparationer mm. I forslaget er der anført, at Keramikværkstedet flyttes, og at MC værkstedet etableres her i stedet. Desværre er tilgangen til Keramikværkstedet i dag meget besværlig, der er stor niveauforskel fra Spejderhuset, ligesom der er store niveauforskelle inde i Keramikværkstedet. Desuden skal der etableres en port, således at MC er kan køres ud og ind så faktisk er denne løsning ikke god, og særdeles dyr. I stedet er vores ønske, at der etableres et værksted på Spejderhuset grund, således at Spurvene ikke stilles væsentligt ringere end i dag. Dels kan finansierringen ske ved salg af grunden, som Spurvene i dag ligger placeret på, og dels ved at Spurvene selv medfinansiere og/eller bidrage med medydelser fra faglærte håndværkere ved opførelsen. Bestyrelsen i Spurvene har erfaring fra et lignende projekt ved Taarbæk Vandskiklub, der blev opført i samarbejde med Tine Sørensen og Flemming Juhl Knudsen fra LTK. Vi vil ligeledes være villige til, at påtage os dele af driftsudgifterne på Spejderhuset, samt stå for rengøring og almen vedligehold, således at de kommunale driftsudgifter holdes på et minimum. På Spurvenes vegne Thomas Henriksen Formand
87 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 3 - Side -52 af 52 Om borgermødet i Lundtofte Medborgerhus. Fra Ida Lindquist Hemsedal Lyngby Lundtofte d Det er en smuk tanke at spørge de lokale borgere, om hvordan de vil have bygningerne til fritidsaktiviteter i deres bydel organiseret. Ingen tvivl om det. Men der er noget galt med forventningerne. F.eks var indledende tekster på skærmen, og en del af det mundtlige oplæg i et sprog som ikke egnede sig til lejligheden og tilhørerne. Forklaringen med de forskellige modeller opstillet i skemaer heller ikke. Forvaltningfolkene forklarede, at skemamodellerne var resultatet af detagernes egne forslag på de foregående møder. Det virkede bare ikke som om der var mange detagere der kunne se sammenhængen med det der var blevet forslået, og det der kom ud på skemaerne. Men ansvaret for resultater blev lagt på brugerne, som så delvist klappede i. Hvem har også lyst til at stå op en forsamling og sige at de skemaer kan de ikke overskue? Desværre var der en del tvivl hos tilhørerne om hvad det hele egentlig handlede om. Det er ikke så godt efter to møder. Deltagerne var forskellige fra gang til gang, det var overladt til foreningerne at indkalde medlemmerne, hvilket f.eks medborhusgruppen ikke gjorde før tredje møde hvor de blev presset hårdt til det. Forvaltningen kan sige at det kan de ikke gøre noget ved, det er rigtigt, men det er det der med forventningerne, resultatet er at det er jo ikke er et godt grundlag at handle på. Forventningerne om at man bare kan spørge brugerne, for de har lokalkendskabet er et problem. De forskellige grupper gravede sig ned i hver deres skyttegrav, fordi de ikke følte noget fælleskab med de andre grupper, i nogle tilfælde kom der nærmene fjendskab til udtryk. Ikke rart at høre på, fordommene blomstrede. Hvad alle kunne blive enige om, det var at der ikke skulle ske nogen forringelser eller forandringer lige i deres baghave. Til gengæld var iderigdommen stor når det galdt andre foreningers flytning til andre lokaler. Det var ikke kønt at høre på. Og det gav heller ikke noget fornuftigt grundlag at handle på. Del og hersk, -hvis deltagerne er splittede, så må kommunen nok hellere bestemme. Hvad værre er, grupperne komme jo i den sidste ende til at skulle deles om pladsen, hvordan kommer det til at gå? Hvis grupperne skal lære at trives sammen, hvad jeg synes de skal, så skal der noget andet til, jeg ved ikke hvad, det kan I måske gøre jer nogle tanker om., men de lærer ikke at elske hinanden at sig selv, det hørte man tydeligt, især i de må grupper, hvor pænheden forsvandt. Der var tolerance og åbenhed den gang Medborgerhuset havde en åben hoveddør, og en klog leder som styrede. En eller anden form for lederskab skal der til, desværre. Venlig hilsen Ida Lindquist Hemsedal Lyngby
88 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -1 af 11 Tællinger i Lundtofte Fra torsdag den 30. oktober 2014 til onsdag den 12. november 2014 blev der foretaget tællinger i Lundtofte Medborgerhuset, Keramikværkstedet, Lundtoftehallen og i gymnastiksalene på Lundtofte Skole. Fra mandag den 17. oktober 2014 til fredag den 21. november blev der foretager tællinger i spejderhuset og på S. Willumsensvej 12 og 12b. Tællingerne viser antal bruger per time. I tabellerne er de reserverede moduler markeret med grå. Der er ikke foretaget tællinger i LTA-huset og Dagplejen samt de bygninger, der hører til Lundtofte Skole (Lundtofte Skole, Klub Lundtofte) udover tælling af fritidsbrugere i gymnastiksalene på Lundtofte Skole. 1
89 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -2 af 11 Lundtofte Medborgerhus Glasværksted/smykker Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 16 timer Udnyttelse af Glasværkstedet/smykker: 17 % Tegne/malelokale Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 23 timer Udnyttelse af tegne/malelokale i Lundtofte Medborgerhus: 24 % 2
90 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -3 af 11 IT-værksted Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 8 timer Udnyttelse af IT-værkstedet i Lundtofte Medborgerhus: 8 % Mellemrummet Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 2 timer Udnyttelse af Mellemrummet i Lundtofte Medborgerhus: 2 % 3
91 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -4 af 11 Cafeen Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag * ** *Reserveret den sidste torsdag i måneden, **Reserveret den sidste tirsdag i måneden Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 4 timer (Her er taget højde for to af aktiviteterne kun finder sted en gang om måneden) Udnyttelse af Cafeen i Lundtofte Medborgerhus: 4 % Tekstilværksted Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 14 timer. Udnyttelse af Tekstilværksted i Lundtofte Medborgerhus: 15 % 4
92 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -5 af 11 Værksted Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 6 timer Udnyttelse af Værksted i Lundtofte Medborgerhus: 6 % Salen Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag * * * * * *Borgermøde, der blev ikke foretaget tællinger i disse timer. Antal timer: 91 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 46 timer Udnyttelse af Salen i Lundtofte Medborgerhus: 51 % 5
93 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -6 af 11 Samlet aktivitet i Lundtofte Medborgerhus Lundtofte Medborgerhus(uden salen) Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer, Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 54 timer Lundtofte Medborgerhus udnyttes kun i 56 % af den registrerede tid. 6
94 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -7 af 11 Keramikværkstedet ved Lundtofte Medborgerhus Keramikværksted Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 96 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 39 timer Udnyttelse af Keramikværksted i Lundtofte Medborgerhus: 41 % 7
95 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -8 af 11 S. Willumsensvej 12 S. Willumsensvej 12 Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Antal timer: 60 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 41 timer Udnyttelse af S. Willumsensvej 12: 68 % S. Willumsensvej 12b Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag kl kl kl * kl * kl * Antal observeringer: 25 Antal observeringer hvor der blev observeret aktivitet: 3 Udnyttelse af S. Willumsensvej 12b: 12 % 8
96 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -9 af 11 Spejderhuset Spejderhuset Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag kl kl kl kl kl Antal observeringer: 25 Antal observeringer hvor der blev observeret aktivitet: 3 Udnyttelse af Spejderhuset: 12 % 9
97 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -10 af 11 Lundtofte Skole Pigernes Gymnastiksal Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 40 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 24 timer Udnyttelse af pigernes gymnastiksal på Lundtofte Skole: 60 % Drengenes Gymnastiksal Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag * 16 * * 16 * * 16 * *Lundtofte Boldklub Fodbold spiller stadig udendørs og er derfor ikke registret i dette skema. Antal timer: 40 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 21 timer Udnyttelse af drengenes gymnastiksal på Lundtofte Skole: 53 % Hvis vi antager at Lundtofte Boldklub Fodbold benytter deres reservation af gymnastiksalen, udnyttes den 68 %. 10
98 Punkt nr. 2 - Vurdering af Lundtofteområdet med henblik på bedre arealudnyttelse Bilag 4 - Side -11 af 11 Lundtoftehallen Lundtofte Hallen Tid Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag Antal timer: 112 timer Antal timer hvor der blev observeret aktivitet: 74 timer Udnyttelse af pigernes gymnastiksal på Lundtofte Skole: 66 % 11
99 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -1 af december 2014 Lyngby-Taarbæk Kommune Strukturanalyse Spørgsmål og svar Forudsætning for alle spørgsmål og svar: Der skal fortsat udelukkende være skoler med klasser fra klasse (Taarbæk Skole klasse). Lbnr. Spørgsmål Svar Følgende figur fremgår af side 20 i Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014: 1 Jeg forstår ikke at der på side 3 er nævnt der er en underkapacitet i 2015 på 100, med mindre at der også er det i 2014, for på side 20 falder antallet af børn med 9. Vi må nu kende alle børnene ud over tilflytter i 2015, i det enten er de født eller mødrene gravide. Figuren viser det samlede antal 0-2 årige, jf. befolkningsprognosen. Det skal bemærkes, at ikke alle 0-2 årige modtager et pasningstilbud. På grund af prognoseusikkerhed er det i analysen forudsat, at der anvendes en højt sat dækningsgrad for de 0-2 årige (dvs. andelen af 0-2 årige, der modtager et pasningstilbud). Dette er gjort for at skabe robusthed i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose. 1
100 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse, genbehandling Bilag 1 - Side -2 af 29 Den gennemsnitlige dækningsgrad de seneste 5 år har ligget på ca. 67 %, mens analysen opererer med en - høj - dækningsgrad på 75 %. På den måde kan strukturen håndtere en eventuel vækst. Derfor fremgår det af rapportens side 3, at: Udviklingen i forhold til vuggestue- og dagplejebørnene viser et entydigt billede: Den samlede struktur vil i de kommende år komme under pres i forhold til at tilbyde og rumme pasning af vuggestuebørnene. For Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed vil der være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015, ca. 130 i 2018, ca. 250 i 2021 og op til ca. 450 i Underkapaciteten skyldes et vækstbehov for pladser i specielt Lyngby og Virum. Forskellen på en dækningsgrad på 67 % og 75 % er illustreret i den efterfølgende figur: Anvendelsen af en højere dækningsgrad (75 %) betyder, at der vil være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015 og ca. 450 i Såfremt der tages udgangspunkt i den lavere dækningsgrad (67 %) vil der være en beskeden overkapacitet i I dette tilfælde vil underkapaciteten indtræffe fra ca. 2018, hvorefter underkapaciteten vil andrage ca. 110 i 2021 og op til ca. 300 i
Børne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 13-05-2015 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 15-01-2015 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Morten Normann
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Børne- og Ungdomsudvalget den 14-03-2013, s 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Torsdag den 14 marts 2013 kl 08:15 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde i Udvalgsværelse
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Ekstraordinært møde. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Derudover deltog
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Børne- og Ungdomsudvalget Referat 3. marts 2016 kl. 19:50 Kantinen Indkaldelse Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Henriette Breum Henrik Bang Birgitte Hannibal Mette Hoff Dorthe la Cour Dorete Dandanell
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereOverlevering af opgaver til nye udvalg
Overlevering af opgaver til nye udvalg Nr Emne Historik Opgave der venter/tidshorisont Politik og strategier 1 Udarbejdelse af nye handleplaner for udmøntning af strategierne for Fremtidens Dagtilbud og
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Økonomiudvalget den 23-12-2011, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget Protokol Fredag den 23. december 2011 kl. 08:45 afholdt Økonomiudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. Medlemmerne var til stede
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereNotat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014
Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Kultur- og Fritidsudvalget den 24-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Torsdag den 24. oktober 2013 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget
Læs mereUdviklings- og Strategiudvalget
Udviklings- og Strategiudvalget Protokol 05-11-2013 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Körner Birgitte Hannibal Sofia Osmani Søren Hoby Andersen Trine Nebel Schou Dorete Dandanell Simon Pihl Sørensen
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereside 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen
side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015
Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april/maj 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereDagsorden. Børne- og Ungdomsudvalget
Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 15:30 Sted: Mødelokale 2A på rådhuset i Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Godkendelse af dagsorden 3 2 Forslag til et sammenhængende decentralt tilbud
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereINVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mere:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6
13-08-2019 15:51:24 Budget 2020-2023 Page 1 of 6 4101 Øge forældrebetaling til mad i dagtilbud til 72 pct. I loven er der ikke angivet en øvre grænse for forældrebetaling på mad i dagtilbud. I 2019 opkræves
Læs mereINDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereSpørgsmål og svar om nye bevillingsmodeller på fritidsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Spørgsmål og svar om nye bevillingsmodeller på fritidsområdet Her er der mulighed for at få svar på følgende spørgsmål: 1. Hvem omfatter de nye bevillingsmodeller?
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereUdvalg for dagtilbud og familier
Beslutning: Tilpasning af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Sagsnr. i ESDH: 18/14065 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Byrådet Udvalget for dagtilbud og familier skal beslutte at indstille til
Læs mereUddannelse og pædagogik - Skoler
SK2 Titel: Kategori: Udvalg: Udgifter til befordring på skoleområdet 1. Proces- og ressourceoptimering Børne- og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Uddannelse og pædagogik - Skoler Enhed: Center for Uddannelse
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereTids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Læs mereNotat. Sammenlægning af dagtilbud i Gellerup og Toveshøj
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Bünyamin Simsek, Nils Petersen BØRN OG UNGE Administrationsafdelingen B og U Aarhus Kommune Sammenlægning af dagtilbud i Gellerup og Toveshøj
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereREFERAT Temamøde Udvalget for Børn og Unge den 08. marts 2007 i lokale 188, kl
REFERAT Temamøde Udvalget for Børn og Unge i lokale 188, kl. 12.00 1. Meddelelser 2. Rusmiddelpolitik for aldersgruppen 12 24 år - tema 3. Anbringelser af børn og unge på døgninstitution og socialpædagogiske
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereMødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.
ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 32 Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereByrådet i Køge Kommune har den 30. april 2019 godkendt Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområdes rapport Strategier for indsatsen.
NOTAT Børne- og Uddannelsesforvaltningen Familieafdelingen Plan for implementering af Strategier for indsatsen fra Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde (17,-4-udvalg) Byrådet i Køge Kommune
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mere84. Tredje behandling af budget
Udskrift af protokollen for Børne- og Skoleudvalget Mødedato 11. juni 2018 84. Tredje behandling af budget 2019-2022 Sagsbehandler Sagsnr Charlotte Gudtmann 00.30.10-S00-2-18 RESUMÉ Kompetenceudvalg: Børne-
Læs merePunkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen
Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Skole- og Uddannelsesudvalget - 12-11-2013 Skole- og Uddannelsesudvalget - 12-11-2013 12.11.2013 kl. 08:00 Mødecenter C, Lokale 32 på Ballerup Rådhus
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereBUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520
BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereØkonomivurdering. 1. kvartal 2014
Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereStatus på Projekt Fælles indsats oktober 2016
Status på Projekt Fælles indsats oktober Baseret på projektets baseline af marts Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fælles Indsats - Vision, formål og mål... 3 Status på Fælles Indsats... 3 Resultatmål
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereReferat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015
Referat tirsdag den 11. august 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - august 2015...2 3. BU - Evaluering
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.09.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 4. 10. klasseområdet (2012-88366) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 4. 10. klasseområdet (2012-88366) Udvalget
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mere