Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe netundervisning Samfundsfag C Lærer(e) Mads Østergaard Christensen, madsc@vucsv.dk, Hold NsaC175snet14 - Samfundsfag C - Netundervisning Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Sociale og kulturelle mønstre Titel 2 Det senmoderne samfund Titel 3 Ideologier, det politiske system og folketinget. Titel 4 Økonomi, globalisering og finanskrise Titel 5 Den danske velfærdsmodel i klemme Side 1 af 12

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Sociale og kulturelle mønstre 1. Adfærd, kultur og sociale grupper: introduktion til faget, centrale begreber (adfærd, kultur) samt livsformer. Luk samfundet op s Det brogede Danmark: fremtidens livsformer, livsformernes syn på hinanden, livsstil. Luk samfundet op s Velfærd og social arv: Politiken 10/8-12 Ufaglærte får ufaglærte børn. Luk samfundet op s s Danmark et multikulturelt samfund: Gundelach og Mortensen, Ind i sociologien, Gyldendal 1990, s s Uddrag fra statsministerens åbningstale 4/10-10, bt.dk. 5. Ghetto Danmark?: Her er ghettoerne og næsten ghettoerne, dr.dk/nyheder 14/7-12. Flere ghettoer er på vej i Danmark, dr.dk/nyheder, 14/7-12. Hovedstaden storproducerer ufaglærte, Ugebrevet A4, 15/6-12 (uddrag). Unge og ældre danskere holder sig fra hinanden, Politiken, 30/7-12. Omfang 1-2 måneder til hvert forløb. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Netundervisning med pdf-filer med pensum samt bilag og artikler. Desuden afleveres en opgave i hvert forløb, som kommenteres af underviseren. Opgaven skal godkendes ellers skal den laves om. Side 2 af 12

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Det senmoderne samfund Indhold Socialpsykologisk teori: Hvad påvirker socialisationen? Luk samfundet op s og s. 52 øverst. Friisberg og Kauffmann, individ og samfund. Samfundsfagsnyt 1987 s. 41 (opdragelsesstile) Tigermor har - lidt ret 24timer.dk Slapheden breder sig Politiken d. Temaer: Adfærd, normer, roller og værdier Socialpsykologien/Socialisation teori om indlæring af normer og roller Grupper Opdragelsesstile Generationer Identitet og kønsroller. Luk samfundet op s.45-48, 50-51, 52-55, s (tekstboks 4.6) Drengen fra nettet Jyllands-Posten d. 27/ Fakta: Hvem er Sune? Politiken 31 juli 2001, Vi får ligestilling om 21 år. Politiken d. 23/ (uddrag) Temaer: Identitet on-line, Jeg-identitet (branding), social-identitet (image) Roller, rollekonflikter, kønsroller Meads teori om rolletagning Ligestilling? i hjemmet? i samfundet? Det senmoderne samfund. Luk samfundet op s , Temaer: Aftraditionalisering/frisættelse og Valgbiografier/formbarhed Adskillelse af tid og rum, Udlejring, Refleksivitet (Giddins) Subjektivisering, Potensering, Ontologisering (Ziehe) Den senmoderne familie. Luk samfundet op s. 43, figur 3.4 Side 3 af 12

4 Balvig mfl. Ungdomssociologi Columbus 2001 s (uddrag) Jakobsen, Juul m.fl. Sociologi og modernitet Columbus 1999 s. 207 (Familieråd) Stille revolution i familien 20. februar Delefamilier sætter børn på hårdt arbejde.politiken d. 17/ (uddrag) Temaer: Den refleksive familie Familietyper Skilsmisser Den funktionstømte familie Omfang 1-2 måneder til hvert forløb. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Netundervisning med pdf-filer med pensum samt bilag og artikler. Desuden afleveres en opgave i hvert forløb, som kommenteres af underviseren. Opgaven skal godkendes ellers skal den laves om. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 4 af 12

5 Titel 3 Indhold Ideologier, det politiske system og folketinget Ideologierne. Luk samfundet op s Er vi socialister i SF? information.dk 27. juni 2012 Venstre ved vi efterhånden, hvor vi har. Information.dk 4/ Partierne i Danmark. Besøg : Orienter dig i de partier, der er repræsenteret i Folketinget deres ideologiske ståsted, deres parlamentariske baggrund (har de deltaget i regeringer), mærkesager, ledende politikere osv. Det politiske system i Danmark. Materiale Luk samfundet op , (men ikke figur 6.6 og tekstboks 6.1) og tekstboks 7.1 ( ) Uddrag af Grundloven 3, 12, 13, 15, 20, 28, 29, 30, 31, 56 Hver tredje folketingskandidat har skiftet parti 24. maj Folketinget Luk samfundet op s , , Artikler: Både politikere, partier og vælgere er blevet shoppere Information Små partier vil ændre regler for opstilling til valg Ritzaus Bureau Din pengepung afgør dine holdninger Ritzaus Bureau Citathistorie fra Politiken: Konservativt møgvalg væltede ikke VK Ritzaus Bureau Valgkampen i 2011 sætter ny pengerekord for partierne Ritzaus Bureau Værdidimensionen (fra Ugebrevet A4 nr og Academica det nye politiske landskab Faktamateriale fra Folketingets hjemmeside (rundt på Christiansborg, Så meget tjener et Folketingsmedlem,, Folketingets medlemmer i tal ) Læseplan: 1. Valg og vælgere a. Valgmåder (s.113) b. Venstre-højre-aksen (f. 7.3 s. 137) - Er du venstre-orienteret eller borgerlig? c. Ny- og gammelpolitik (f. 7.4 s. 137) er du værdipolitisk til højre eller til venstre? (se også værdidimensionen d. Hvorfor er der sket et skifte fra Kernevælgere til Marginalvælgere? (s.112 ff) e. Vælgerne stemmer ud fra (se artikler) (hvorfor er vi i tvivl?) i. Rationel choice: holdninger og/eller interesser ii. Issue-baseret: Enkelt-sager og/eller personer Side 5 af 12

6 2. Indflydelseskanaler a. Partikanalen (s. 114) b. Situationsbestemt deltagelse s. 125 i. Brugerdeltagelse/Hverdagsmagere Eksempler? c. Interesseorganisationer og Græsrodsorganisationer ( s.114) i. Eksempler ii. Opbygningen iii. Hvilke interesser varetages? d. Hvordan formulerer et parti en holdning? i. Downs model (rationel choice) ii. Molins model (også issue-voting) 3. Fra klassepartier til catch-all partier a. Hvad er forskellen på et klasseparti og et Catch-all parti? s b. Hvad er baggrunden for Catch-all partierne? c. Hvorfor er så få medlemmer af et parti? 4. Folketinget a. Folketinget hvilken magt? (udøvende, lovgivende,dømmende) b. Folketingets opgaver og medlemmerne (fig og faktamateriale fra Folketinget) i. Opgaverne (f. 6.15) ii. Den typiske MF er iii. Er det et problem at Folketingets Medlemmer ikke er typiske set i forhold til befolkningen? c. Regeringspartierne, opposition og parlamentarisme i. Flertalsregeringer og mindretalsregeringer (s. 119 ff og f. 6.16) d. Opbygningen: salen og de stående udvalg (s. 119 og fig 6.14 ) e. Hvordan kontrollerer Folketinget regeringen? (f i. Debatter, forespørgsler, samråd, misillidsvotum ii. Positiv og negativ parlamentarisme 5. Lovgivningsprocessen a. De fire faser i. Initiativfasen ii. Lovforberelsesfasen iii. Beslutningsfasen iv. Implementeringsfasen 6. Er demokratiet i krise? a. EU bestemmer det hele? b. Manglende deltagelse hvad ville en konkurrence- henholdsvis deltagelsesdemokrat sige? 7. Medierne. a. Fra partiaviser og TV-monopol til.hvad indbefatter medierne (trykte og elektroniske) s. 146 ff 8. Den fjerde statsmagt medierne rolle a. Dagsordensættende funktion/mobiliserende agent (f. 8.4 s. 150) b. Informationskanal neutral public service/civilt forum c. Demokratiets vaghunde.. 9. Mediernes dagsorden - nyhedskriterierne a. Hvad er en god nyhed? s Politiske kommunikation a. Mediepolitikeren cast en mediepolitiker (hvilke egenskaber skal en moderne politiker have ) b. Spin-doktoren opgaver (Priming/framing) s. 148 c. Spin En politiker er kommet på forsiden Sort arbejde Proaktivt/reaktivt og offensivt/defensivt spin (s. 149) Side 6 af 12

7 11. Medialisering gevinst eller???? (s. 152) a. Mediemodellerne s. 153 f. i. Skidt med spin 1. Overfladiskhed/sensation Ofte storm i et glas vand 2. Manipulation af borgerne 3. Reklamesloganet vinder valget (følelser frem for indhold) ii. Ok med spin 1. Kritiske veluddannede vælgere 2. Vi lever i et flydende samfund og skal tage stilling herog-nu 3. jo mere information jo bedre Omfang 1-2 måneder til hvert forløb. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Netundervisning med pdf-filer med pensum samt bilag og artikler. Desuden afleveres en opgave i hvert forløb, som kommenteres af underviseren. Opgaven skal godkendes ellers skal den laves om. Side 7 af 12

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Økonomi, globalisering og finanskrise Økonomi I Luk samfundet op skal I læse s , s. 164 Øverst fra Markedsøkonomi til 181. Artikelsamling (se i forløbsmappen) : artiklerne er markeret med rødt nedenfor. s : Handler om Maslows behovspyramide og I må gerne tænke den sammen med arbejdets betydning for os som mennesker. s :I skal kunne redegøre for forskellene på de tre økonomiske systemer hvem bestemmer udbud og efterspørgsel i de tre systemer? og kunne se fordele og ulemper ved de tre systemer. s. 165 ff.: På disse sider gennemgås de forskellige økonomiske mål Vækst (Nok et år med en økonomi i bakgear. Politiken d. 7/1-13) Lav arbejdsløshed Lav Inflation Betalingsbalance Bæredygtighed Balance på statens finanser s. 172 ff: Her gennemgås det Økonomiske kredsløb, som I tager med I Jeres aftenbøn: At kunne det i hovedet er grundlaget for at forstå og tænke økonomi: hvad sker der andre steder i økonomien hvis husholdninger begynder at spare mindre op.. (Mindre fald i forbrugertilliden. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr /12-12) s. 175 ff:i skal kunne redegøre for den økonomiske tilstand i en lavkonjunktur og i en højkonjunktur. Og hvad får højkonjunkturen til at skifte til en nedgangskonjunktur samt en lavkonjunktur til at skifte til en højkonjunktur. s. 177 ff:i skal kunne redegøre for mål, midler, effekt på kredsløbet samt fordele og ulemper ved de tre centrale økonomiske politikker. Hvordan skal regeringen skabe vækst? Skal regeringen øge det offentlige forbrug og derved skabe gæld - eller skal regeringen skabe balance og være økonomiske ansvarlige? Finanspolitik Pengepolitik Strukturpolitik Thorning og Co. får topkarakter af økonomerne Torsdag d. 21. jun TV 2 Nyhederne LO: Regeringen skal skabe flere job 04. Jan Ekspansiv finanspolitik er ikke løsningen på krisen. Information 12/5-12 (uddrag) Globalisering og finanskrise Side 8 af 12

9 Fremtidens arbejdsmarked 1. Benny Jacobsen, Liv i Velfærdsstaten. Columbus s Fakta: Sådan er det gået med arbejdstiden Politiken danskere har papir på stress august Ingen ufaglærte job i sigte JP Outsourcing trussel eller mulighed? Danske Virksomheder outsource 29/3-11 Made in Denmark frister igen 20/9-11 Han tog mit job Udflytning af job gavner Danmark Pol.23/6-04 Effektivitet. Overalt i verden Pol.15/4-04 Arbejdsløshed og arbejdsløshedsformer Luk samfundet op s. 168 fig. 9.9 Danmark har før tabt de unge Pol Links til Danmarksstat Statistikmateriale fra Statistisk Årbog Mismatch. Arbejdsmarkedspolitikken Luk samfundet op s Jacobsen, Liv i velfærdsstaten s. 73 fig 2.9 Forskere tvivler på akutpakke Pol. d 1/9-12 Arbejdsløse HK'ere føler sig rigtig skidt Pol.24/6-10 Pisk eller gulerod Luk samfundet op s Debat: Jeg er vred -giv mig nu.. Pol. 10/3-12 Interview: Barske sandheder Pol Hun har opgivet sine drømme i JP 23/ Omfang 1-2 måneder til hvert forløb. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Netundervisning med pdf-filer med pensum samt bilag og artikler. Desuden afleveres en opgave i hvert forløb, som kommenteres af underviseren. Opgaven skal godkendes ellers skal den laves om. Side 9 af 12

10 Side 10 af 12

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Den danske velfærdsmodel i klemme? Stat, marked eller civilt samfund: Den danske model og de andre. Brøndum og Banke Hansen, Luk samfundet op. Columbus s , Tyskland: Hjemmepleje: De bliver i familien Aktuelt 21 september 2000, Fokus side 8 En beretning fra min helt egen hospitalsseng i Politiken d. 23/2-10 (uddrag) Ældre er ensomme på danske plejehjem februar 2012 kl. 10:38 Den danske velfærdsmodel under pres? Brøndum og Banke Hansen, Luk samfundet op. Columbus s. Kontroversielle tal sætter fut i debat om kontanthjælp 3/2 2013, Se hvor europæerne betaler mest i indkomstskat 21. maj Danskerne kræver lavere skatter Lafferkurven fra Samfnu.systime.dk Velfærdens interne udfordringer Brøndum og Banke Hansen, Luk samfundet op. Columbus s. Kommuner skar fire milliarder på børn Politiken d. 19/ Danskerne dumper velfærden i Politiken d. 10/5-12 Babyboom og alderdom er velfærdens største fjende. 5/ FAKTA: Det betyder efterlønsreformen for dig 13/5 2011Politiken Omfang 1-2 måneder til hvert forløb. Særlige fokuspunkter Side 11 af 12

12 Væsentligste arbejdsformer Netundervisning med pdf-filer med pensum samt bilag og artikler. Desuden afleveres en opgave i hvert forløb, som kommenteres af underviseren. Opgaven skal godkendes ellers skal den laves om. Side 12 af 12