Asiens fremtid er verdens fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asiens fremtid er verdens fremtid"

Transkript

1 Asiens fremtid er verdens fremtid Af ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København Den største strategiske udfordring er, om Kina og Indien i tide sluses ind i det eksisterende globale system, eller om de etablerede stormagter sidder så tungt på deres rettigheder, at der aftegner sig et misforhold mellem økonomisk og politisk magt. Et sådant misforhold vil af indlysende grunde pege frem mod en konflikt. Det skriver Jørgen Ørstrøm Møller - Danmarks ambassadør i Singapore, tidl. departementschef for Udenrigsministeriet og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København: har bedt ham skrive en stor analyse af Asiens strategiske fremtid, som vi bringer i dag. Han fastslår: Sydøstasien befinder sig midt i sammenstødet mellem den økonomiske globalisering og yderligtgående islamiske strømninger. Kort sagt: Kan den vestlige samfundsmodel og globaliseringen ikke vinde dette kultursammenstød i Sydøstasien - som meget klart har adopteret store dele af den vestlige model og opnået kolossale økonomiske gevinster - kan den ikke vindes noget sted. 1. De fire store trends Den globale strategiske situation er underkastet fire store trends. For det første har verden siden 1945 levet med en uafbrudt fremadskridende globalisering. Den er først og fremmest ja, næsten udelukkende - udspillet omkring økonomi, teknologi, handel, transport og logistik. Kun i begrænset omfang er den menneskelige opfattelse af verden og den menneskelige mentalitet ændret. Langt de fleste føler sig knyttet til en nationalstat frem for det internationale samfund. Bag kulisserne er globaliseringen trængt. Det tages ofte for givet, at den fortsætter, udbygges og forstærkes; men det er en forhastet konklusion. Som økonomisk model frembringer globaliseringen givetvis højere vækst og dermed en større samlet velstand end stort set alle andre modeller; men denne velstand fordeles ikke ligeligt. Store dele af jordens befolkning spørger sig selv, hvad fordelen er for dem - og finder ikke noget svar. For at få del i den højere velstand er mange mennesker villige til at fire på en del af deres nationale og/eller kulturelle identitet; men det er ikke det samme som, at modellen uden videre er hævet over kritik og uden konkurrence. Det er ikke lykkedes at skabe holdningsmæssig massiv tilslutning til globaliseringen - uanset dens økonomiske fordele. Dens fremtid bliver dermed afhængig af stor og vedvarende økonomisk vækst, og det er, som den økonomiske historie viser, ikke en given sag. For det andet gennemløber verden en økonomisk omstrukturering af tilsvarende karakter som for godt 100 år siden. Den gang blev landbrugserhvervets andel af det samlede bruttonationalprodukt (BNP) reduceret drastisk, og industrisektorens andel steg. Nu er turen kommet til nedtrapning af industriproduktionens andel af det globale BNP og en overførelse af ressourcer til servicesektoren i forskellige afskygninger - kombineret med en geografisk tyngdeforskydning fra de gamle industrimagter til nye fremstormende 1

2 økonomisk sværvægtere. Det giver sig udslag i udflytning af jobs - outsourcing. I sin kerne er outsourcing ikke nyt, men dækker over overførelse af produktion fra lande med høje lønninger til lande med lavere lønninger, efterhånden som forskellen i produktivitet og kvalitet bliver mindre end lønforskellen. Det nye er, at denne outsourcing efterhånden rammer veluddannede personer indenfor serviceerhverve; hidtil fredet af globaliseringen. Globaliseringens kernetropper begynder selv at blive dens ofre med uoverskuelige perspektiver for den politiske støtte til globalisering. For det tredje flytter det økonomiske og efterhånden også det teknologiske centrum fra USA til det asiatiske område. I første omgang er det Kina; men Indien plus de sydøstasiatiske lande er med på vognen. Japan synes derimod at have svært - meget svært - ved at følge med. De nye fremstormende økonomiske magter har efterhånden tiltaget sig og opnået en afgørende indflydelse på den globale økonomiske udvikling. Det forklarer hvorfor de har tilsluttet sig det eksisterende internationale system i stedet for at opstille et alternativt system med egne spilleregler. Få erkender, hvor heldig verden har været ved, at lande som Kina og Indien valgte denne politiske kurs og ikke gik efter at kuldkaste det eksisterende system. Skal denne positive situation fastholdes i de kommende år, må stormagterne, som i kraft af det system, der blev etableret i årene efter 1945 sidder med den politiske magt og bærer ansvar for den globale udvikling, indpasse lande som Kina og Indien i klubben. Viljen hertil har hidtil været svær at få øje på. For det fjerde foreligger et vakuum i strategisk tænkning. Den er stadig domineret af den preussiske strateg von Clausewitz og hans tanker om konflikt og krig (hovedværket hed Vom Kriege ). Verden af i dag har behov for en strategisk tænkning baseret på modeller og tankebaner for samarbejde - og navnlig samarbejde mellem etablerede magter og fremstormende magter, i en unik tilpasningsproces. I udenrigs- og sikkerhedspolitisk henseende viser det sig ved, at verden har et imperium (USA som megamagt), der er såvel land- som søbaseret (kontinentalt og maritimt). Intet kan ske uden USA's deltagelse eller indforståelse. USA er som globaliseringens ypperstepræst udsat for asymmetrisk krigsførelse i form af terrorisme primært islamisk inspireret, der søger at ramme megamagten på dens ømme punkter. Terrorismen ønsker at erstatte globaliseringen med en anden samfundsorden. Den repræsenterer i betydelig udstrækning store dele af jordens befolkning, der ser globaliseringen udvikle sig uden fordele for dem kombineret med kulturel 2 N Y H E D S M A G A S I N E T nedvurdering af dem og deres værdier. Terrorismen bliver de forkastedes tilholdssted. Deres dagsorden er i første omgang nedbrydning og destruktion af det, som andre har bygget. Derfor er krigen mod terrorisme global, derfor drejer den sig i vidt omfang, om globaliseringen skal fortsætte og derfor kan USA ikke føre den alene. Der kræves allierede. USA står i det dilemma, at de nye fremstormende magter kræver anerkendelse af deres nye magt og indflydelse i det globale spil for at indgå i alliancen med USA mod terrorismen. Siger USA ja hertil er konsekvensen uundgåeligt et fald i USA's magt og indflydelse. Siger USA nej, udsuges USA økonomisk af at føre krigen alene og dermed undermineres det amerikanske imperiums evne til at fastholde dets magtposition Den største strategiske udfordring er, om Kina og Indien i tide sluses ind i det eksisterende system med deraf følgende tilpasninger, eller om de etablerede stormagter sidder så tungt på deres rettigheder, at der aftegner sig konturerne af et misforhold mellem økonomisk tyngde og politisk magt et fænomen, der af indlysende grunde peger frem mod en konflikt. Erfaringerne er ikke gunstige for at indsluse nye fremstormende magter i den bestemmende klub, men derfor behøver verden jo ikke at gentage tidligere tiders fejltagelser. Det vil være trist med en bekræftelse af den tyske forbundskansler Konrad Adenauers ( ) udtalelse om, at skaberen kun begik én fejl: nemlig at sætte en grænse for den menneskelige intelligens, men ikke for den menneskelige dumhed. Kina og Indiens roller Udgangspunktet for analysen i dette afsnit er Kinas og Indiens økonomiske tyngde, de to landes stigende indflydelse på den teknologiske udvikling samt deres rolle som trendsetters. En beregning med officielle valutakurser tildeler Kina 2,7% og Indien 1,2% af det globale BNP på. Bruges i stedet købekraftpariteter (PPP), stiger andelene til 12,4% hhv 6,2%. For lande som Kina og Indien med en mindre del af BNP og befolkning integreret i den internationale økonomi giver PPP et mere retvisende billede af deres reelle tyngde end en beregning udført med officielle valutakurser. Det kan således antages, at de to lande tilsammen i store træk tegner sig for hen i mod 20% af det globale BNP. Opgøres den økonomiske styrke i absolutte tal efter PPP, er Kinas økonomi allerede

3 dag den næststørste efter USA og Indiens den fjerdestørste (med Japan klemt inde mellem de to kommende asiatiske giganter). Kina har fra USA indtaget pladsen som det land i verden, der modtager de største udenlandske direkte investeringer i 2004 nærmede beløbet sig 60 mia. amerikanske dollars. Generelt set tegner billedet sig af Kina som verdens værksted med hovedvægt på industriproduktion, en rolle som prisfastsætter for industrielle produkter og en placering som stedet, hvor fremstilling af nye teknologiske færdigheder i stigende grad koncentreres. For Indiens vedkommende peger pilen på landet som det globale center for tjenesteydelser i bred forstand, men med tyngden omkring ICT (informations- og kommunikationsteknologi). Landet vil indtage rollen som prisfastsætter på dette område og blive stedet, hvorfra der fremkommer nye løsninger indenfor forskning, teknologi og fremstilling Det er samspil mellem ny teknologi og ny kultur i form af adfærdsmønster, der skaber de nye bølger som fx den industrielle revolution i England for lidt mere end 200 år siden og den audio-visuelle revolution i det vestlige USA i anden halvdel af det 20 de århundrede. Den næste bølge vil med meget stor sandsynlighed vise sig i Kina, men på lidt længere sigt omfatte Indien og Sydøstasien. Omdrejningspunktet bliver teknologi, der gør det muligt at kommunikere og udveksle ideer i alle døgnets 24 timer, uanset hvor man opholder sig. Dvs. bærbar eller flytbar kommunikation og tankeudveksling således, at mennesker bliver en slags nomader, uafhængige af fysiske rammer og geografiske bindinger. Det er massen dvs. de rene tal - der afgør, hvor disse nye bølger opstår. Der er 340 mio. brugere af mobiltelefoner i Kina, og prognosen lyder på lidt over 400 mio. ved udgangen af 2005, hvortil kommer over 80 mio. brugere af internettet. Indien har 45 mio. brugere af mobiltelefoner med en stigning på over 2 mio. hver måned. Prognoser uarbejdet af de førende analysevirksomheder fortæller, at Kina om fem år vil være verdens nummer ét med hensyn til PC ere med et tal på 178 mio., og Indien vil være nået op på 80 mio. Enhver tvivl om, hvorvidt den fremskrivning er realistisk bortvejres ved oplysningen om, at der i år 2004 blev solgt 14,93 mio. PC ere i Kina, 14% flere end året før, og 3,39 mio. i Indien, 34% flere end året før. Kina har i dag frembragt, hvad eksperter betegner som den næste standard for internetbrug med overgang fra den etablerede standard IPv4 til IPv6. 1 Og Kina står på spring til markedsføring af ny 3G-teknologi for mobiltelefoni dvs. den teknologi, der i fremtiden vil kombinere internet, og tale på en og samme mobiltelefon. Shanghai ser ind i fremtiden Forbrugsmønsteret afgøres af de unge, de smukke og de rige. De er og forbliver trendsetters. Det nye er igen - at størsteparten af dem ikke findes i USA eller Europa, men i Asien. Og det virkeligt nye er, at begrebet hubs - dvs. nav eller centre - skyder sig frem som motoren i skabelse af nye trends: herfra spredes adfærdsmønstre, kulturmønstre mv. Virksomheder placeret her bliver de første til at opfange nye mønstre og omforme dem til produkter. Fordi disse virksomheder rider på enhver ny bølge kan de fastsætte deres priser stort set uden konkurrence. På den måde opnås en høj profit, der kan tilbageføres til lukrative udviklingsområder som forskning, teknologi, design, kvalitet mv. Det bliver alfa og omega for de førende virksomheder at være til stede i disse hubs. Når der tales om at være til stede betyder det ikke at have et skilt over indgangen til et kontor; men om den mentale tilstedeværelse dvs. føle at leve og medvirke til udviklingen i hubs. Mange hubs bliver metropoler med op til 50 mio. indbyggere og derfor en masse, en tyngde, en fremdrift og en dynamik, som verden aldrig nogensinde før har oplevet. Shanghai indtager førstepladsen med overvejende sandsynlighed for at blive DEN globale trendsetter indenfor ét, måske to tiår. Enhver der med få års mellemrum har besøgt denne metropol føler sig draget af dens nærmest magnetiske udstråling. Beijing og Guangzhou i Kina følger efter. Også den grænseoverskridende region Hong Kong-Shenzhen, som i mange henseender allerede fungerer som en enhed, banker på. I Indien ses Mumbai og Kolkatta trænge sig frem; måske New Delhi. I Sydøstasien Bangkok - og måske Singapore med økonomisk tiltrækning af den sydlige del af Malacca-halvøen og nogle af de indonesiske øer ud for bystatens sydkyst. På lidt længere sigt kan Saigon i Vietnam svinge sig frem på scenen. Tokyo står og vipper på grund af usikkerheden omkring den japanske økonomi og det japanske samfunds fremtid. Det er tvivlsomt, om denne by, der burde være selvskreven, formår at 3 1 IP: Internet Protocol, hvor den nye standard indebærer en meget kraftig forøgelse af antal af adresser, som er krævet af den forrygende udbredelse og brug af nettet

4 indfri forventningerne; snarere får den pladsen som de spildte muligheders holdeplads. De store hubs suppleres og støttes af subhubs - dvs. hubs, der i sig selv er for små til at klatre op til toppen af flagstangen, men besidder udvalgte egenskaber, der gør dem til hjemsted for trendsetters indenfor bestemte og afgrænsede områder. Sydney i Australien er en oplagt kandidat. Tokyo kunne falde i den gruppe. Hvad demografien dikterer Den demografiske udvikling begunstiger Kina, Indien og Sydøstasien. Den modarbejder Japan. Og budskabet fra den økonomiske historie er entydigt. De nye bølger opstår, hvor der er en stor og voksende befolkning med en høj andel i den erhvervsaktive alder koncentreret om de yngre aldersgrupper. Det skaber dynamik forudsat, at den økonomiske velstand i forvejen er nået til et niveau, der gør, at væksten ikke opsluges af stigende befolkning. Den skal således være over 3% og den forudsætning er rigeligt opfyldt i de nævnte områder. I kraft af sin ét-barns politik, som i øvrigt er under overvejelse, har Kina en særdeles gunstig befolkningssammensætning. En fremskrivning fortæller, at den demografiske udvikling i Kina med uændret politik svinger fra at være gunstig til at være mindre gunstig om ca. 20 år det er måske en af grundene til, at en ændring er under overvejelse. Derimod ser Indien ud til at have en dynamisk befolkning også i en meget lang fremtid. Sydøstasien placerer sig et sted mellem Kina og Indien. Som en yderligere dynamisk faktor affødt bl.a. af demografien kommer vandringer indenfor Kinas grænser. Det skønnes, at 120 mio. mennesker hvert år flytter indenfor det store riges grænser. Efterhånden som befolkning trækkes fra landområderne navnlig i det indre og vestlige Kina til de store byområder (hubs) oplever verden den største folkevandring nogensinde. Det vil skabe sociale og menneskelige problemer for Kina, som den politiske ledelse forhåbentligt viser sig i stand til at løse. Det vil imidlertid også sætte yderligere damp på kedlen i form af efterspørgsel efter boliger og infrastruktur og samtidig garantere tilstedeværelsen af så rigelig arbejdskraft, at lønningerne holdes nede. Den asiatiske evighedsmaskine? Nu er der ingen grund til at se Kina, Indien og Sydøstasien som en evighedsmaskine i stand til at fremvise økonomisk vækst på mellem 5 og 10% hvert år uden problemer. Kina står over for mangel på energi med massive krav om adgang til olie og naturgas udefra (den kinesiske handelsbalance med energi viser underskud på ca. 30 mia. amerikanske dollars), hvilket afføder udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemer bl.a. over for USA. Landets finansielle system vurderes til at være ineffektivt, om end de fleste finder det usandsynligt med en nedsmeltning, som den, der fandt sted i store dele af Asien i 1997 og i Japan omkring Det vigtigste og største problem for Kina er vand ganske enkelt. Det årlige regnfald er ikke tilstrækkeligt til at sikre vandforsyningen, og opsugning fra vandførende lag kan ikke i længden slå til. Derfor står den politiske ledelse over for det dilemma, at man enten skal nedprioritere vandforsyningen til landbrugsproduktionen, så industri, forskning og teknologi kan ekspandere, eller også skal man give bønderne vand nok, med den konsekvens, at udviklingen i byerhvervene bremses. Det er helt overvejende sandsynligt, at den kinesiske politiske ledelse vælger byerhvervene frem for landbruget. Den uundgåelige konsekvens er, at store dele af landbefolkningen må flyttes fra landet til byerne - hvilket igen er en af forklaringerne på den kommende folkevandring i Kina. Indien har en dårlig infrastruktur, der hæmmer økonomisk vækst. Landet er så decentraliseret, at udenlandske investorer dårligt ved, om de skal forhandle med centralregeringen i New Delhi eller de enkelte delstater. Gennem årene har de offentlige budgetter udvist store underskud, der endnu i dag med den høje økonomiske vækst ikke er kommet under kontrol. De fem udfordringer for Asien For Asien som helhed tegner der sig følgende økonomiske og sociale udfordringer: For det første en ulige demografisk udvikling - med faldende befolkning i Japan, stigende befolkning i Indien samt størsteparten af Sydøstasien plus stabil befolkning i Kina. Dette mønster peger på behov for migration de asiatiske lande imellem; men endnu er der hverken politisk vilje eller folkelig forståelse herfor. Modstanden og/eller den manglende forståelse er mest udpræget i Japan, og i virkeligheden en af grundene til, at dette 4

5 land snart kan fejre 15 års jubilæum med stagnerende økonomi. Skal Asien fastholde en stærk og vedvarende økonomisk vækst, bliver der behov for en helt anden og positiv synsvinkel på immigration mellem landene. For det andet er de politiske systemer helt overvejende økonomisk fikseret. Deres legitimitet består i at levere stigende velstand af synlig og håndgribelig størrelse år efter år. Stort set alle andre politikker - socialpolitik, uddannelse m.fl. - defineres ud fra hensynet til at fremme økonomisk vækst. Der mangler en erkendelse af behovet for at opbygge indre solidaritet og tillid hvad der ofte betegnes som social kapital, dvs. en tilstand, hvor borgerne stoler på hinanden og arbejder sammen. I et økonomisk-styret politisk system vil der uundgåeligt være tendens til konkurrence mellem borgere (så langt som til decideret egoisme). Det kan være godt på kort sigt og i den første fase af det økonomiske tigerspring, men på længere sigt udgør en bremse for vækst. For det tredje har Asien koblet sig på globaliseringen netop på det tidspunkt, hvor den svingede sig op i lianerne med fuld kraft frem i bedste Tarzan-stil. Få asiatiske politiske ledere, færre erhvervsledere og endnu færre borgere gør sig klart, at højt at flyve, dybt at falde også gælder i globaliseringen. Der er en fornemmelse af, at globaliseringen frembringer høj vækst, hele tiden - og for alle. Derfor kan samfundet med god samvittighed ignorere sociale tabere ud fra den betragtning, at det er deres egen skyld. Sådan hænger virkeligheden selvsagt ikke sammen. Allerede i dag accelererer borgernes forventninger til hvordan deres lande skal indrettes. En fortsat udvikling, der minder om de vestlige landes, vil uundgåeligt skabe mere sofistikerede samfund, hvor der vil rejse sig en forventning om, at staten tager stilling til de sociale tabere på en værdig måde. Det indiske valg i efteråret 2004 viste, hvad der sker, når dette problem ignoreres: at de kinesiske ledere fremhæver behovet for at trække landdistrikterne og de vestlige områder med ind i udviklingen, er udtryk for at de allerede er sig faren bevidst. For det fjerde: selvom urbaniseringen er en dynamisk faktor; bidrager den også til en form for kulturel hjemløshed. De fleste menneskers mentalitet skabes ved nærkontakt med andre mennesker og navnlig familie samt bekendte og venner med fælles oprindelse, baggrund og udfordringer. Det var et typisk træk ved landsbysamfundet, bondekulturen og arbejderbevægelsen. Men det er lige præcist det træk, der ikke findes i en urbanisering med metropoler på op imod 50 mio. mennesker med et stærkt konkurrencepres, en stressfaktor og en fremmedgørelse mellem mennesker i et omfang og med en styrke, som er ny og ukendt for verden. Ingen ved, hvad det er for en mennesketype, der fremelskes under disse vilkår - eller hvorledes mennesker opvokset i en sådan ramme vil forholde sig over for hinanden og løsning af problemer i fællesskab. For det femte er terrorismen fortrinsvis islamisk inspireret også kommet til Asien. Pakistan, Bangla Desh, Malaysia, Brunei, Indonesien har alle et islamisk flertal. Indien, Kina, Filippinerne, Burma, Cambodja og Singapore har alle et islamisk mindretal. Der er islamiskes oprørsgrupper i Filippinerne, en løsrivelsesbevægelse i det vestlige Kina (provinsen Xinkiang med Uighurfolket), regelmæssige optøjer af voldelig karakter i Indien mellem det hinduistiske flertal og det islamiske mindretal. Indonesien har været udsat for voldsomme bombeattentater. Asien og navnlig Sydøstasien befinder sig i frontlinien i sammenstødet mellem den økonomiske globalisering (med ståsted i den vestlige samfundsmodel) og yderligtgående islamiske strømninger, der trækker væk fra globaliseringen og hen i mod et indelukket samfund. Kort sagt: Kan den vestlige samfundsmodel og globaliseringen ikke vinde dette kultursammenstød i Sydøstasien, som meget klart har adopteret store dele af den vestlige model og opnået kolossale økonomiske gevinster, kan den ikke vindes noget sted. Det er i Sydøstasien, at de kredse indenfor islam, der ønsker modernisering og tilpasning af deres religion, har haft medvind. Det er her, at den globale civile borgerkrig - mellem dem, der vil modernisere islam og dem, der vil fastholde religionen i dens konventionelle udgave - hidtil er faldet ud til fordel for modernisering. Det er her, at fattigdommen er reduceret netop gennem bekendelse til økonomisk globalisering. Kampen mod terror afgøres på længere sigt af, om den civile borgerkrig inden for islam vindes af dem, der vil modernisere eller dem, der ikke vil. Asiens fremtid er afhængig af fortsat globalisering og kræver at verdensdelen har evne og vilje til at fremme dens fastholdelse og udvikling. Dette står og falder med, om de asiatiske lande - eller i det mindste: store dele af Asien - kan skabe institutioner på samme måde, som europæerne gjorde efter 1945 (ikke ved at kopiere disse, men ved at finde en form, der er tilpasset Asiens forudsætninger og behov). 5

6 Disse institutioner er påkrævet for at: - Hjælpe de enkelte lande med at løse deres egne problemer - Udgøre rammen for Asiens bestræbelser på at løse problemer af fælles karakter - Give Asien mulighed for at udbygge globaliseringen og medvirke til globale politiske og økonomiske beslutninger Tre fakta Den afsluttende del af analysen tager udgangspunkt i tre fakta: 1 Kina og Indien vil rykke tættere sammen 2 Japans rolle er usikker 3 USA's syn på Asien, på asiatisk integration og på Kinas voksende magt og indflydelse er ikke defineret. Det er ikke klart, om USA vil hjælpe eller bremse. Det er ikke klart, hvorledes USA ser på Kina: Som partner? Udfordrer? Eller fjende? Hvorfor Kina og Indien VIL finde sammen Indtil for få år siden var det god latin at mene, at Kina og Indien var rivaler - ja nærmest ærkerivaler uden nogen udsigt til forsoning. Det var - og er - en helt forkert analyse. De to lande har ganske vist modsatrettede interesser på visse områder - herunder i Centralasien og i kapløbet om at sikre energiforsyningen til deres umættelige erhvervsliv. Men for det første er disse sammenstød ikke af uoverkommelig karakter (og kan endog i visse tilfælde befordre et samarbejde). For det andet og hvad der er mere væsentligt er der på intet område tale om kollision mellem vitale interesser, dvs. spørgsmål, der truer deres suverænitet og udvikling. Situationen er helt anderledes, når det gælder Indienoverfor-Pakistan og Kina-overfor-Japan, hvor der i begge tilfælde netop foreligger sådanne potentielle vitale risici. Ved indledningen af sit besøg i Indien i begyndelsen af april 2005 betonede Kinas premierminister Wen Jiabao netop et samarbejde mellem Kina og Indien som et globalt kraftcenter indenfor IT. For sagen er, at de to lande har sammenfaldende interesser på dét område, der er det afgørende for dem begge to: Med henholdsvis 1,3 mia. og 1 mia. indbyggere er der ikke tale om ledelse af en mellemstor dansk kommune. For begge lande er det afgørende politisk 6 N Y H E D S M A G A S I N E T og social stabilitet. Det kom til udtryk, da Bill Clinton efter at være fratrådt som præsident afslørede, at præsident Jiang Zemin under et besøg i Kina havde trukket ham til side og sagt: Vi frygter én ting, og det er, at der opstår kaos, som kan vælte alt, hvad vi har opnået over ende. Jiangs åbenhjertige udtalelse er - set i perspektiv af de historiske erfaringer ganske simpelt nøglen til fortolkning af stort set alle vigtige kinesiske beslutninger. For at fastholde social og politisk stabilitet er der behov for skabelse af nye arbejdspladser, som kan opsuge tilgangen til arbejdsmarkedet. Det kræver økonomisk vækst af en størrelsesorden på henimod 6% pr. år. Hidtil har begge landes løftestang været eksport til USA som jo har været af afgørende betydning, al den stund USA de sidste 15 år ubetinget har været verdens førende økonomiske magt. Men med udsigt til aftagende vækst i USA må de i stedet forlade sig på den hjemlige økonomi med dens forbrug og investering. Et økonomisk samarbejde, der udstrækker hjemmemarkedet til begge lande og dermed en størrelse på 2,3 mia. mennesker, gør etablering af en dynamisk økonomi mange gange lettere. Det politiske imperativ om stabilitet tvinger de to lande til økonomisk integration uanset politiske trakasserier, såret forfængelighed og smålig rivalisering. Det vil ske. Det sker allerede. I 2004 udgjorde handelsstrømmene mellem Kina og Indien 13,6 mia. amerikanske dollars efter en stigning på 79% fra Kina er Indiens næststørste handelspartner. Mange skeptikere anfører, at Indien er bange for at blive oversvømmet af billige kinesiske produkter. Forkert igen: Indien har overskud i sin samhandel med Kina. Den asiatiske integration bliver i det næste tiår formet af samarbejdet mellem Kina og Indien. I begyndelsen af april aflagde premierminister Wen Jiabao besøg i Indien og kickstartede et allerede frembrusende samarbejde med underskrivelse af en lang stribe aftaler. Samarbejdet mellem de to lande er DEN STORE TING, der kommer til at sætte sit præg på i hvert fald første halvdel af det 21 ende århundrede. Indenfor en tidshorisont på 5 til 10 år vil de to lande kræve gennemgribende ændringer af styresystemet for international politik og økonomi med henblik på en indflydelse, der afspejler deres reelle magt. Svaret fra USA, Europa og navnlig Japan kommer til at afgøre, hvorledes verden udvikler sig. Om vi bevæger os mod et globalt samarbejde - eller en konflikt mellem

7 de etablerede magter og de nytilkommende, fremstormede magter. Kina og Indiens tyngde bliver ikke mindre hvis først Sydøstasien sluses ind i deres økonomiske samarbejde. Allerede nu forhandles en frihandelsaftale (FTA) der i princippet vil fjerne handelshindringer mellem Kina og de sydøstasiatiske lande, og en tilsvarende forhandlingsrunde er ved at blive søsat mellem de sydøstasiatiske lande og Indien. Sammenbindes Kina og Indien gennem deres strategiske partnerskab med en FTA Indien og de sydøstasiatiske lande dannes der et marked på 3 mia. mennesker med en gennemsnitlig vækst på 6 8%. Verden har aldrig set noget lignende. USA og Asien USA's strategiske syn på Asien har siden terrorangrebet på USA den 11 september 2001 været styret af tre hensyn. For det første ønsket om at opretholde USA's magtstilling. For det andet en ressourcemæssig begrænsning af, hvor meget USA kan gøre i Asien alene af hensyn til den finansielle belastning. For det tredje USAs behov for allierede blandt de store asiatiske lande til bekæmpelse af terror, slyngelstater mv. I sin kerne indebærer denne position, at USA ikke ønsker kriser i Asien, der trækker opmærksomheden væk fra, hvad USA ser som den aktuelle opgave foruden en amerikansk erkendelse af, at både den koreanske halvø og Taiwan i realiteten er strategiske belastninger, medens et godt forhold til Kina er en strategisk booster. Disse hensyn forklarer omlægningen af amerikanske baser i Asien væk fra bl.a. Korea (hvor de blev oprettet under Den kolde Krig) til fordel for baser, hvorfra terrorisme kan bekæmpes, og slyngelstater holdes under kontrol. Det forklarer også, hvorfor USA skubber Japan frem i rollen som hjemsted for en slags militær outsourcing: USA har simpelthen ikke længere råd til selv påtage sig opgaver i et omfang som tidligere. Det er givet, at den grundliggende linie i denne politik ligger fast - men det er ikke givet, at den fastholdes i alle nuancer. Det forhold, at kampen mod terror og situationen i Mellemøsten tilsyneladende udvikler sig positivt for USA, skaber muligvis råderum for de amerikanske strateger til på ny at overveje, hvorledes USA skal forholde sig til Kinas voksende magt og indflydelse. Her er spørgsmålet, hvorvidt USA fortsat skal se Kina som en slags partner eller allieret i kampen mod terror 7 N Y H E D S M A G A S I N E T eller betragte landet som den kommende udfordrer af USA's imperiale magt og derfor allerede nu slå ind på en slags inddæmningspolitik overfor Beijing. En del skridt fra amerikansk side igennem de første måneder af 2005 kunne tyde på større vægt i den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik tildeles sidstnævnte hensyn. En eventuel konfrontation mellem USA og Kina kan tænkes, når den fremrykkende kinesiske interessesfære og ydre forsvarsperimeter støder mod den fremskudte amerikanske interessesfære og forsvarsperimeter strakt ud til Filippinerne og måske Taiwan. Sker det og det gør det måske er tidshorisonten nogle tiår. En stribe andre globale ændringer vil på det tidspunkt have forskubbet forudsætningerne for de globale magtforhold - derfor er det formålsløst at drøfte om og i givet hvorledes en eventuel amerikansk-kinesisk konfrontation vil udvikle sig. Størsteparten af de østasiatiske lande anerkender USA's militære tilstedeværelse som forudsætning for udenrigs- og sikkerhedspolitisk stabilitet i Østasien igennem snart 50 år; men de skimter også et tidspunkt, hvor magtforholdene tipper i form af større indflydelse for Kina. Indtil videre rider de to heste og undgår åben stillingtagen for ikke at blive klemt mellem USA som den etablerede stormagt og Kina som den kommende stormagt Japan: det største spørgsmålstegn Japan udgør det største spørgsmålstegn i det sikkerhedspolitiske billede i Asien. Med en økonomi i tilsyneladende semi-permanent stagnation, en aldersfordeling af den mest ugunstige art, en social forstenet struktur og et mere eller mindre handlingslammet politisk system er Japan en økonomisk kæmpe om end aftagende, en politisk skygge og militært set bænkevarmer. Nogle af disse faktorer må på den ene eller anden måde give sig. Risikoen er en gryende japansk nationalisme med ændring af forfatningens bestemmelser om militærets rolle ledsaget af interesse for og måske endda tilvejebringelse af nukleare våben. Anledningen kunne være Nordkoreas raslen med denne sabel, Kinas besiddelse heraf samt Indiens succes med at vride sig ud af omkostningerne ved at tilegne sig nukleare våben uden reelt at betale noget som hest. Truslen om hvad der ville blive straffen for at gå nuklear, viste sig at være, ja, en papirtiger! Et mere nationalistisk og måske endda militært (tør ordet militaristisk bruges?) Japan vil

8 ændre Østasien og hele Asien fra at være et område i rimelig sikkerhedspolitisk balance til i stedet at leve med usikkerhed, frygt for kriser og angst for fremtiden. Stort set alle andre sikkerhedspolitiske potentielle kriser bevæger sig indenfor kortlagt farvand, men ikke et nationalistisk og måske militaristisk Japan. Den japanske interesse for en plads som permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd er en varm kartoffel i denne sammenhæng. Der er massiv modstand i Kina hvor man ønsker at fastholde sin egen eksklusive position og frygter for en dossering af en mere nationalistisk japansk udenrigspolitik. Afvises Japan - og er grunden modstand fra andre asiatiske lande - vil det trække yderligere spor af ondt blod mellem Kina og Japan. Korea vil stå ved siden af Kina. Resten af Asien ser med en betydelig ængstelse på, hvorledes den amerikanske opmuntring til Japan om at spille en større og mere markant udenrigs- og sikkerhedspolitisk rolle spiller lige op i den nationalistiske boldgade i Japans indrepolitiske kabale. Bekymringen findes især i Kina ikke mindst på grund af tendensen hen i mod et muligt japansk militært engagement i et eventuelt forsvar af Taiwan. Kina affinder sig af mange grunde med USA's militære beskyttelse af Taiwan; men japansk militær i en tilsvarende rolle vil være helt og aldeles uacceptabelt. Korea ser med samme skepsis på et militært set stærkere Japan. Taiwan: alle ønsker status quo Kina gennemførte i 2004 et totalt skifte i den politiske top; men Kinas politik ligger fast forankret i Deng Xiao-pings linie fra 1979: dvs. nærmest uforbeholden prioritering af økonomisk vækst i en forudselig fremtid. Det store rige har endnu lang vej igen, før det er i besiddelse af kræfter, der gør det muligt at overveje udenrigspolitiske eventyr. Forsigtighed er nøgleord til forståelse af den kinesiske udenrigspolitik. Forstår omverdenen, at der skal vises respekt for Himlens Søn i Beijing, uanset hvem der sidder på tronen, er det ikke Kina, der er sindet at få båden til at kuldsejle. Den politiske prioritering er ikke ekspansiv, slet ikke aggressiv, den indeholder ikke engang trusler mod omverdenen den er derimod rettet mod at holde sammen på verdens mest folkerige land med dets utallige økonomiske, etniske og sociale problemer. Enhver udenrigs- eller sikkerhedspolitisk udfordring vil aflede opmærksomhed og ressourcer fra denne opgave. Og det vil være uvelkomment, særdeles uvelkomment. Enhver reel politisk reform vil kunne føre til uklarhed, kamp om magten og opmuntre grupper i riget til at sætte sig op imod kejsermagten i Beijing. I den kinesiske optik falder Taiwan ikke under begrebet omverdenen, men er en del af Kina. Den kinesiske ledelse ser genforening som et uundgåeligt mål, der aldrig må fortone sig. Så længe det fastholdes på nethinden og ikke undermineres, er det imidlertid nok for Kina. De nylige valg i Hong Kong, som gav de demokratiske (dvs. mere eller mindre Beijingkritiske) partier færre stemmer end ventet, har givet Kina et pusterum. Modellen med ét land, to systemer der har været princippet for Hong Kong siden overdragelsen i kunne have fået et grundskud. Men med valget har den i stedet fået nyt liv - uanset at nogle vil kalde det kunstigt åndedræt. Derfor føler Kina ikke behov for nytænkning omkring Taiwan. Den økonomiske integration taler sit tydelige sprog. Den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitiske linie - med mindre vægt på Taiwan og større påskønnelse af Kina som allieret i kampen mod terrorisme - peger i samme retning. Resten af Asien falder også ind i geleddet, og Australien har ladet forstå, at en militær konflikt i Formosa-strædet ikke nødvendigvis indebærer australsk deltagelse gennem ANZUS-pagten. Den nyligt gennemførte kinesiske lov om forbud mod udtræden af Riget ( Anti-secessionsloven ) og bemyndigelse til brug af militære skridt for at hindre dette, kan udefra ses som en slags trussel rettet mod Taiwan. Men i kinesiske øjne er den ikke meget mere end en stadsfæstning af utallige kinesiske udtalelser, der er fremsat årene igennem. Det bemærkelsesværdige er snarere, at loven ikke siger genforening og ikke opstiller en eventuel tidsramme herfor. Omverdenen, spillerne, tilskuerne ja, alle er på linie og indstillet på indtil videre at lade tiden gå. På nær én: Taiwans præsident Chen Shui-bian. Han søger at passere den skrøbelige bro over den strømmende flod med ét lille bitte skridt ad gangen i retning af Taiwans uafhængighed. Hele tiden så tilpas forsigtigt, at det nok går. Vurderingen er således enkel, simpel, men foruroligende. Kina vil ikke træffe militære skridt over for Taiwan, men lade tiden arbejde for en genforening. At blive draget ind i en militær konflikt i Formosa-strædet er samtidig noget af det mest uvelkomne, USA kan forestille sig. USA og Kina ønsker således begge at bevare status quo. Kun en politisk fejlkalkulation kan vælte balancen. Det er usandsynligt, at USA eller Kina vil miste grebet om 8

9 deres fastlagte politik. Det kan derimod ikke afvises, at Chen Shui-bian ud fra forskellige motiver søger status quo forrykket. En sådan situation kunne tænkes, måske under medvirken af nationalistiske kredse i Japan og eventuelt de kredse i USA, der ønsker at bremse Kina, medens det endnu er militært svagt. Disse amerikanere ville betragte en bevidst og tilrettelagt provokation af Kina som et skridt, der tvinger Beijing til at reagere - og dermed skaber rammen for at sætte Kina på plads subsidiært fremkalde tab af ansigt. I regionen anes konturerne af en kinesisk stormagt, hvis politik endnu forekommer ukendt. Indtil nu har Kina spillet ud med forslag om at dele sin økonomiske vækst gennem frihandelsaftaler og navnlig over for de sydøstasiatiske lande stillet sig velvillig på en række punkter herunder omkring grænsedragning i Det Sydkinesiske Hav om Spratlyøerne, der af adskillige nationer anses for at høre under deres suverænitet. Kynikere mener, at Kina på et senere tidspunkt med større magt vil lade den slå igennem over for nabolandene. Andre henviser til traditionel kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke har været aggressiv over for omverdenen. Glem Nordkorea, husk Pakistan Spørgsmålet om atomvåben på den koreanske halvø er håndterligt. Kim Jong-il har spillet dette for ham givtige og formentligt morsomme spil i mange år. Han har læst præsident Bush tale om ondskabens akse, har derefter set hvad der skete med Saddam Hussein og frygter for, hvad der vil ske med Iran og derefter ham selv. Kort sagt: Han ønsker at købe sig en sikkerhedsgaranti; ikke for Nordkorea, men for sig selv. Den kan leveres, hvis USA vil. Det er utopi at forestille sig Kim Jong-il eller Nordkorea starte en militær konflikt. I så fald er han en død mand inden for 10 minutter. Og selv om han forekommer besynderlig, er der intet, som tyder på hang til at begå selvmord. Pakistans besiddelse af atomvåben er langt alvorligere. Pakistan er politisk ustabil; faktisk i faregruppe A med stjerne. I mange henseender er det et frontlinieland. Det er fra Pakistans muslimske skoler, at en stor del af rekrutteringen til islamisk inspireret terror rundt om i Asien finder sted. Landet grænser op til Afghanistan og har svinget mellem forskellige holdninger til skiftende afghanske regimer. Det formodes, at der har været tætte forbindelser mellem store dele af det pakistanske militær samt efterretningstjeneste og Talebanstyret. Ekstremistiske politiske grupperinger spiller en fremtrædende rolle i landets indre politik. Og ikke mindst kaster Kashmir en lang skygge hen over Pakistan og dets politik. Den største konkrete trussel og risiko består i et kup i Pakistan, hvorefter yderligtgående islamiske kræfter kommer til magten og dermed i besiddelse af nukleare våben. Den efterfølgende akt kunne være, at et sådant regime lader atomvåben glide over i hænderne på terrorgrupper. Det kan ske. Indenfor de sidste år har der været mindst to attentatforsøg på landets præsident general Musharraf. Har USA statsmandskløgt? Økonomisk globalisering koblet med mellemstatslig integration - i det mindste af økonomisk karakter - er nødvendig for at fastholde stabiliteten i Asien. Begge dele er undervejs. En forudsætning for succes er dog USA s velvilje - dvs. accept af en gradvis forskydning af den økonomiske og dermed tillige globale politiske magt. Alternativet er, at USA beslutter sig for at bremse denne udvikling for derigennem at hindre udhulingen af sin egen magt og indflydelse. Japan er den afgørende brik på skakbrættet. Den japanske holdning over for asiatisk integration er tvetydig navnlig fordi toget er kørt, når det gælder visionen om at projektet skulle kunne finde sted under japansk ledelse. Japan skal således tage stilling til, om det kan finde sig til rette inden for en integration, der skabes af Kina og Indien - eller sætte sig selv udenfor med den option at kunne kaste grus i maskinen. Der kan tænkes forsøg - især fra USAs side, men også fra Japans - på at aflede Kina og Indien fra et stærkere indbyrdes samarbejde. Sådanne bestræbelser vil især blive rettet mod Indien men det er usandsynligt, at de vil udviske de politiske og økonomiske imperativer, der fremtvinger en form for økonomisk integration mellem Kina og Indien - og afledt heraf: et godt politisk klima mellem de to giganter. I et positivt scenarium støtter USA ud fra statsmandskløgt en asiatisk integration og de kræfter i det japanske samfund, som ønsker reform og modernisering, får vind i sejlene. Japan bliver medspiller. I et negativt scenarium er der sammenfald mellem amerikansk modvilje plus frygt for tab af 9

10 magt og japansk frustration. Det fører til politisk og økonomisk benspænd. Svinghjulet vil være japansk nationalisme. Skruebrækkeren kunne blive Taiwan. Perspektivet er ikke rart hverken for Asiens eller for verdens fremtid. Et uddrag af denne artikel er i dag blevet bragt i Dagbladet Politiken. Jørgen Ørstrøm Møller (www.oerstroemmoeller.com) blev cand.polit. fra Københavns Universitet og samme år ansat i Udenrigsministeriet, hvor han bl.a. har været departementschef. I 1997 blev han udnævnt til at være Danmarks ambassadør i Singapore og Brunei Darussalam, siden 2002 også i Australien og New Zealand. Han er adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. I 1969 skrev han sin første bog om international politik og økonomi og siden har han skrevet 33 til: den nyeste på dansk er En ny verdensorden eller slet ingen, der udkom sidste år (Thorups Forlag, 2004). interviewede ham 2. maj 2003: Verden uden automatpilot (interviewet indgik i -bogen USA Europa fjender i fællesskab?). 10

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Globaliseringens handske er kastet

Globaliseringens handske er kastet Globaliseringens handske er kastet Emne: Globaliseringen set fra Asien Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.denmark.com.sg/jom.htm Præludium Finde

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Bankinvest seminar den 2. juni 2005.

Bankinvest seminar den 2. juni 2005. Bankinvest seminar den 2. juni 2005. Emne: Globale politiske og økonomiske trends, fokus på Asien. Af: J. Ørstrøm Møller, Ambassadør, Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemoeller

Læs mere

LO/FTF/AC møde den 3. juni 2005.

LO/FTF/AC møde den 3. juni 2005. LO/FTF/AC møde den 3. juni 2005. Emne: Den globale udfordring en ny verdensorden eller slet ingen? Af: J. Ørstrøm Møller, Ambassadør, Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemoeller

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

1) Den grundlæggende ligning omkring globale udfordringer set i et energipolitisk perspektiv udspiller sig indenfor en firkant bestående af:

1) Den grundlæggende ligning omkring globale udfordringer set i et energipolitisk perspektiv udspiller sig indenfor en firkant bestående af: 1 Singapore den 3 januar 2005. Høring den 19 januar 2005. Energi i fremtiden. Emne: De globale udfordringer. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. Resume.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Dansk Metal. Torsdag den 16. November 2006.

Dansk Metal. Torsdag den 16. November 2006. Dansk Metal. Torsdag den 16. November 2006. Emne:Globalisering og uddannelser med særlig fokus på Danmarks muligheder. Af: J. Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research Fellow, ISEAS, Singapore, Adjungeret

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 I denne rapporteringsperiode er forfølgelserne verden over taget til, selv steder hvor den ikke har været så udtalt tidligere, f.eks. områder i Asien, Latinamerika

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere