SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017"

Transkript

1 2015/ /2017 ØREBROSKOLEN 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Indsatsområder 7 Dansk, læsning...7 Matematik...9 Trivsel...12 Samarbejde med dagtilbudsområdet...15

3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne Side 1

4 dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Ørebroskolen opfylder målsætningen om, at 80 % af alle eleverne skal have gode resultater i de nationale test i dansk, læsning. Dette gælder på alle klassetrinnene, hvor der afholdes nationale test, men det gjorde skolen ikke sidste år og heller ikke for to år siden mht. 4. og 6. klasse. Det bliver så spændende at se, hvordan disse klasser klarer sig ved de nationale test her i foråret Når vi ser isoleret på det statistiske materiale, så er der en god progression i resultaterne, men vi må være opmærksom på, at der er tale om små elevgrupper, der kan give statistisk stor usikkerhed. Ørebroskolen opfylder også målsætningen om at 80 % af alle eleverne har gode resultater i de nationale test i matematik. Der er en lille negativ progression, men skolen placerer sig pænt over landsgennemsnittet. Der gælder det samme for matematik, som dansk nemlig at risikoen for tilfældig variation er større hos os end skoler med mange elever på hver årgang. Gode resultater i de nationale test grafisk illustration God progression 2. kl dansk 4. kl dansk Under 80 % 6. kl dansk 80 % eller over 3. kl mat 6. kl mat Ringe progression Side 3

6 Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever i dansk ligger Ørebroskolen generelt under gennemsnittet, når vi ser på resultaterne fra 2014/15. Det gælder dog ikke 4. klasse. Her ligger skolen over. Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever i matematik er der en positiv progression i 3. klasse, hvor skolen ligger betydeligt over gennemsnittet, mens der er negativ progression i 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever grafisk illustration Andelen er steget positiv progression 4. kl dansk 3. kl mat 2. kl dansk 6. kl mat 6. kl dansk Andelen er faldet negativ progression Andelen af elever med dårlige resultater i dansk er blevet mindre og ligger for 2. og 4. klasses vedkommende også pænt under landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlig resultater i matematik har de seneste to år for matematik i 6. klasse ligget på nul, så det kan ikke blive bedre, men igen er der stort statistisk usikkerhed pga. den lille elevgruppe. Andelen af elever med dårlige resultater grafisk illustration Andelen er faldet positiv progression 2. kl dansk 4. kl dansk 6. kl dansk 6. kl mat 3. kl mat Andelen er steget negativ progression Side 4

7 Når vi retter fokus på trivselsundersøgelsen skal dette år danne en baseline. Resultaterne skal bruges som grundlag for det videre arbejde. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og derfor udtrykker resultaterne et øjebliksbillede. Den dimension skal man være opmærksom på, når der drages konklusioner. 4.5 Trivselsmåling Ørebroskolen Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Ørebroskolen Jammerbugt Kommune Generelt viser undersøgelsen at det billede, der tegner sig på Ørebroskolen ligger tæt op af måltallene for Jammerbugt Kommune, som igen ligger tæt op på landsgennemsnittet. Dog ligger Ørebroskolen på alle områder en anelse over gennemsnittet. Det fremgår af figuren at Støtte og inspiration i undervisningen er den dimension af trivsel, hvor eleverne scorer lavest, mens den sociale trivsel scorer højest. Når vi ser lidt nærmere på resultaterne for de enkelte profilområder ser vi at eleverne på Ørebroskolen giver udtryk for at det i høj grad lykkes for dem at lære noget, og de gør gode faglige fremskridt. Generelt oplever eleverne, at der kan skabes ro og de kan koncentrere sig i timerne. Generelt føler de ikke så stor medbestemmelse, men synes til gengæld de får god hjælp. Side 5

8 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? I dette afsnit beskrives skolens fremtidige indsatsområder i forhold til de nationale mål, samt de lokale indsatsområder. HUSK: I må ikke benytte tal ved resultaterne af de nationale test. Indholdet af skolens udviklingsplan: Sidste års udviklingsplan for skolen beskrev nogle tiltag, der er arbejdet med i indeværende år. Disse tiltag bliver løbende justeret, men vi kan ikke forvente, at det ville kunne afspejles i de resultater, der ligger til grund for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, da disse er testresultater fra foråret Vi ønsker, med de tiltag der er sat i værk og sættes i værk fremad, at sikre et godt læringsmiljø for alle. Vores tilgang til et godt læringsmiljø mener vi nås ved at give eleverne succesoplevelser og styrke deres selvværd gennem en anerkendende og udfordrende tilgang til dem. Side 6

9 Indsatsområder DANSK, LÆSNING Mindst 80% af eleverne skal fortsat være gode til dansk, læsning Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Status: Hvor er vi nu? I skoleåret 14/15 opfylder vi målet om de 80%, men året før gjorde vi slet ikke. Vi er nu spændt på at se resultaterne for de nationale test i foråret 16. Da det er disse elevgrupper, der nu igen skal deltage i de nationale test. Har de tiltag vi allerede har arbejdet med og fortsat arbejder med, så haft betydning for disse elevgrupper? I dansk, læsning har vi ingen elever, der i skoleåret 14/15 hører til i gruppen allerdygtigste elever, når det gælder 2. og 6. klasse. Det er nævnt en del gange, men er en meget væsentlig pointe for os som lille skole med et lavt elevtal i klasserne, at der er stor statistisk usikkerhed forbundet med det. Derfor er vi optaget af at se på resultaterne for de enkelte elever og elevgrupper og deres progression hen over tid. Vi er opmærksomme på, at der er sket nogle ændringer i testenes sammensætning mm., hvilket også giver en del usikkerhed, men hen over tid vil datamaterialet få større validitet. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Vi fortsætter den positive udvikling, der betyder at mindst 80 % af eleverne på en årgang er dygtige til dansk, læsning,. Vi ser flere elever, der placerer sig blandt de allerdygtigste. Resultaterne fra de nationale test bruges i arbejdet med målfastsættelse for elevernes læring. Der afholdes faglige klassekonferencer med deltagelse af vejledere, hvor der er fokus på elevernes resultater i de nationale test. Der stilles tydelige forventninger til elever ved målfastsættelse for den enkelte elev. Der stilles tydelige forventninger til forældre. De skal have forståelse for vigtigheden af daglig læsetræning, samt betydningen af at de engagerer sig og stiller krav til deres børn. Side 7

10 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Vi har lige nu to lærere, der deltager i kompetenceløft i faget dansk. Gennem dette forløb ønsker vi at få løftet faget i hele organisationen, hvilket vi forventer også afspejles i de nationale test i dansk læsning. Vi betragter læsning og skrivning som lige værdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden og begge dele skal udvikles løbende gennem hele skoleforløbet. I de kommende år vil vi have fokus på både læse og skriveudviklende undervisning i alle fag. Vi vil udvikle lærerenes kompetencer, så vi får en fælles viden og et fælles sprog om læsning og skrivning. Alle lærere skal have en viden om læsning, læseforståelse og læsestrategier i deres fag. Vi vil i perioder arbejde med holddeling også på tværs af klassetrinnene, så specielt de dygtige elever får flere udfordringer. Vi vil udbygge arbejdet med klassekonferencer, hvor der fokuseres på de enkelte elevers resultater i de frivillige og obligatoriske test. Der arbejdes videre med tiltagene i teamene omkring klasserne, så indsatsen bredes ud til at omfatte læsning i flere fag. Arbejdet i fagteam skal styrkes. Dels ved det der er iværksat på fælles kommunalt plan, men også ved styrkelse af samarbejdet mellem dansklærerne på skolen. Der skal afsættes tid og rammer for dette arbejde. Arbejdet med målstyrret undervisning/ synlig læring skal styrkes, Den enkelte elev skal gøres bevidst om egen læring og kunne sætte ord på den. Vi har gennem det seneste år haft fokus på dette, men det er en proces hen over tid. Der skal uddannes en læsevejleder mere så snart, det er muligt. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Processen er en indsats hen over tid, hvilket vi skal være opmærksom på, ligesom der vil være en del udsving de enkelte elevgruppe imellem, men det skulle gerne afspejle sig i resultaterne af de nationale test og her vil vi have særlig fokus på at følge progressionen for de enkelte elever og elevgrupper. Side 8

11 Målene evalueres vha. de nationale test. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Resultaterne af testene drøftes mellem ledelse og fagteam med henblik på at udvikle fremtidige indsatser. Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Der aftales observations- og sparringsforløb med de enkelte lærere omkring deres undervisning. Der følges op på de enkelte teams arbejde gennem ledelsens samtaler med dem. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. MATEMATIK Mindst 80% af eleverne skal fortsat være gode til matematik. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Status: Hvor er vi nu? I skoleåret 14/15 opfylder vi målet om de 80%, hvilket vi også gjorde året før. Der har været en lille negativ progression, men vi ligger pænt over landsgennemsnittet og finder resultatet meget godt og har fokus på at fastholde dette. I matematik har vi ingen elever i 6. klasse der i skoleåret 14/15 hører til i gruppen allerdygtigste elever, hvorimod der er en ret stor gruppe (20%) i 3. klasse. Denne klasse er har et meget lavt elevtal (10). Det er nævnt en del gange, men er en meget væsentlig pointe for os som lille skole, at der er stor statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne fra en klasse med så lavt elevtal. Derfor er vi også optaget af at se på resultaterne for de enkelte elever og elevgrupper og deres progression hen over tid. Vi er opmærksomme på, at der er sket nogle ændringer i testenes sammensætning mm., hvilket også giver en del usikkerhed, men hen Side 9

12 over tid vil datamaterialet få større validitet. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Vi fortsætter den positive udvikling, der betyder at mindst 80 % af eleverne på en årgang er dygtige til matematik. Vi ser flere elever i 6. klasse, der placerer sig blandt de allerdygtigste. Resultaterne fra de nationale test bruges i arbejdet med målfastsættelse for elevernes læring. Der afholdes faglige klassekonferencer, hvor der er fokus på elevernes resultater i de nationale test. Der stilles tydelige forventninger til elever ved målfastsættelse for den enkelte elev. Forældrene inddrages som vigtige medspillere for elevernes læring. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Vi vil i perioder arbejde med holddeling også på tværs af klassetrinnene, så specielt de dygtige elever får flere udfordringer. Vi vil sætte fokus på at forstå og bruge fagsproget, der kendetegner matematikken. Vi vil udbygge arbejdet med klassekonferencer, hvor der fokuseres på de enkelte elevers resultater i de frivillige og obligatoriske test. Arbejdet i fagteam skal styrkes. Hvilket bla. sker på fælles kommunalt plan, hvor der er etableret et fagteam. Her vil skolens matematiklærere for klasse deltage, men vi vil også styrke samarbejdet mellem matematiklærerne på skolen. Der skal afsættes tid og rammer for dette arbejde. Arbejdet med målstyrret undervisning/ synlig læring skal styrkes, Den enkelte elev skal gøres bevidst om egen læring og kunne sætte ord på den. Vi har gennem det seneste år haft fokus på dette, men det er en proces hen over tid. Der skal uddannes en matematikvejleder, så snart det er muligt. Side 10

13 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi ser at elevene fortsat har gode testresultater og der bliver flere elever i 6. klasse, der hører til gruppen af de allerdygtigste. Vi ser en progression, når vi følger den samme elevgruppe. Lærerne arbejder med målfastsættelse for den enkelte elevs læring og har fokus på progression for den enkelte elev. Målene evalueres vha. de nationale test. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Resultaterne af testene drøftes mellem ledelse og fagteam med henblik på at udvikle fremtidige indsatser. Der aftales observations- og sparringsforløb med de enkelte lærere omkring deres undervisning. Der følges op på de enkelte teams arbejde gennem ledelsens samtaler med dem. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. Side 11

14 TRIVSEL Elevernes trivsel skal øges. Status: Hvor er vi nu? Ørebroskolens trivselsmåling viser,c at vi generelt ligger en lille smule over gennemsnittet i de fire kategorier: - Social trivsel - Faglig trivsel - Støtte og inspiration i undervisningen - Ro og orden De enkelte teams har arbejdet med trivselsmålingen, som udgangspunkt for klassernes sociale årsplaner. Skolebestyrelsen ser også arbejdet med elevernes trivsel, som et vigtigt grundlag for et godt læringsmiljø. De ser også forældresamarbejdet og forældresammenholdet, som en betydningsfuld faktor i forhold til elevenes trivsel især den sociale trivsel. Derfor har arbejdet med dette også høj prioritet i skolebestyrelsen. Den daglige observation af eleverne underbygger, det trivselsmålingen viser. Vi oplever elever, der kommer glade i skole og som regel har lyst til at lære. Vi oplever sjældent mobning blandt eleverne. Elevfraværet er ikke taget med som en del af trivselsundersøgelsen, men vi mener, det også må være en trivselsindikator. Det ligger for Ørebroskolens elever på 3,7% hvilket er betydelig under landsgennemsnittet. Vi kan kun tage dette som et godt tegn for elevernes trivsel. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi ønsker at resultaterne af trivselsmålingen inden for de næste to år er forbedrede, specielt på områderne, hvor vi scorer lavest nemlig støtte og inspiration, ro og orden og faglig trivsel. Vi vil tydeliggøre arbejdet med disse områder. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Side 12

15 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne I alle klasser er der valgt et klasseråd, som skolebestyrelsen har valgt at kalde klassetrivselsråd, hvilket understreger at de har en vigtig funktion i at arbejde med på at skabe god trivsel for alle elever i de enkelte klasser. Vi vil involvere disse klassetrivselsråd mere ved at præcisere, hvad vi forventer, give dem konkrete opgaver og bruge dem i dialogen omkring klassernes trivsel. Dette sker i samarbejde med skolebestyrelsen. Resultaterne fra trivselsmålingen vil igen i år danne udgangspunkt for arbejdet med klassernes sociale årsplaner. Vi vil have speciel fokus på elevernes medbestemmelse, da vi ser at de her scorer lavere end på andre områder. Vi vil også periodisk lave holddeling, som er opdelt efter køn. På den måde vil vi lave undervisning, som specielt er rettet med drengene uden det bliver på bekostning af pigerne. Vi ser i trivselsundersøgelsen at drengene oftere giver udtryk for at undervisningen ikke er spændende. Forskningen har overordnet fem bud på, hvilke elementer der indgår i god og motiverende undervisning i skolen (EVA rapport) 1. Læreren skaber et miljø i klassen, der er positivt fokuseret på læring. 2. Læreren sætter mål for eleverne. 3. Læreren arbejder med evaluering og feedback i undervisningen. 4. Læreren inddrager eleverne. 5. Læreren varierer undervisningen. Disse elementer vil løbende blive drøftet på skoleteam og I teamene omkring klasserne med henblik på at skabe god undervisning for alle elever. AKT læreren udgør en ressourceperson i forbindelse med arbejdet med elevenes trivsel. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi ønsker at vores indsats kan ses, ved den trivselsmålingen, der foretages i foråret Side 13

16 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Målene evalueres ved at følge resultaterne af trivselsmålingen gennem de næste to år. Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Der evalueres løbende sammen med forældrene ved forældremøder og forældresamtalerne. Når resultatet af trivselsundersøgelsen i foråret 16 foreligger afsættes der tid på et teammøde, hvor ledelsen er med og drøfter resultaterne med henblik på at aftale fremtidige indsatser. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. Side 14

17 SAMARBEJDE MED DAGTILBUDSOMRÅDET Da Ørebroskolen er en samdreven institution, hvor børnehaven Regnbuen er en del af skolen, har vi allerede etableret et tæt samarbejde. Et samarbejde vi løbende udvikler. Vi har gennem de seneste par år haft fokus på overgangen fra børnehave til skole. Dette er blevet styrkes ved implementeringen af rullende skolestart. Fra skoleåret 14/15 indførte vi rullende skolestart. Vi er nu i år to og må konstatere at nogle ting er lykkedes godt, mens andre ting er lykkedes mindre godt. Overgangen mellem børnehave og skole er helt klart blevet styrket, men der er nogle store udfordringer i selv skoledelen, som vi skal finde en løsning på, så vi arbejder lige nu på at finde en ny model, hvor vi opdeler og organiserer indskolingsdelen anderledes. Overgangen fra børnehave til skole og samarbejdet med børnehaven Status: Hvor er vi nu? Dette område har hele organisationen gennem de seneste to år haft meget fokus på. For 1,5 år siden begyndte vi på rullende indskoling. Det første år rullede meget få elever ind. I dette skoleår ruller vi elever ind tre gange. Der er et meget tæt samarbejde mellem børnehaven og indskolingen. Ligesom de voksne (lærere og pædagoger) i indskolingen (0. 2.kl) har et meget tæt samarbejde omkring elevernes læring og sociale trivsel. Vi har valgt at kalde vores indskolingsafdeling for Engen. For at gøre børnene i børnehaven trygge ved skolen kommer børnene i førskolegruppen næsten ugentlig på besøg i Engen. Èn gang om måneden er de på besøg i Engen uden de voksne, de kender fra børnehaven. Dette sker, når pædagogerne i børnehaven holder LP møder. Børnehavebørnene får inden de begynder i skoledelen tilknyttet en skoleven fra skolens 4. eller 5. klasse. Denne skoleven er også med til at give en tryg skolestart. Når der er frikvarter bruger de små elever ofte deres skoleven. Med rullende skolestart har der været meget fokus på det enkelte barns skoleparathed, så børnene har haft mulighed for at begynde i skolen, når de var klar, uden at de dermed skulle have et helt år mere i børnehaven. Side 15

18 Børnene føler sig trygge, når de begynder i skolen. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Børnene er skoleparat, når de begynder. Skolen har en stor viden om den kultur børnene kommer fra i børnehaven. Vigtige informationer om de enkelte børn går ikke tabt i overgangene mellem børnehave og skole. Skolen bygger videre med de indsatser, der er iværksat omkring det enkelte barn. Lærere og pædagoger i skoledelen besøger børnehaven for at få kendskab til de kommende skoleelever i deres vante miljø. Elever fra skoledelen arbejder i små afgrænsede perioder sammen med børn i børnehaven. Det kan være sprogstimulerende aktiviteter. Det igangværende arbejde fortsættes og udbygges. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Pædagogen i førskolegruppen har et tæt samarbejde med de nære professionelle i indskolingen, så der skabes god sammenhæng mellem indsatserne der iværksættes for børnene. Der laves aftaler om mindre forløb, hvor elever fra skolen kommer på besøg i børnehaven for at formidle viden. Det kan være i form af oplæsning, arbejdet med sproget / sprogstimulering. Eleverne i skoledelen planlægger og gennemfører mindre forløb, hvor børnehavebørnene kommer på besøg i skolen. Det kan være idrætslige aktiviteter eller præsentation af projekter fra undervisningen. Side 16

19 Børnene føler sig trygge, når de begynder i skolen. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Børnene er parat til skolen, når de begynder. Børnene i børnehaven får viden og stimulering gennem ældre elevers medvirken. Ældre elever blomstrer ved at skulle planlægge og formidle viden til yngre børn. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? Indsatserne evalueres på teammøder i børnehave og skolen. Dokumentation sker gennem referater. Samarbejdet med dagtilbud evalueres også løbende på fælles pædagogisk råds møder, som afholdes 2 3 gange om året. Evalueringen følges op af aftaler med henblik på fremtidige indsatser. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Side 17

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 Vi går efter forskellen! INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 5 Klassekonferencer

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Gjøl skole. Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Gjøl skole. Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 Gjøl skole Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 GJØL SKOLE 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Skolevæsnets udviklingsplan svaret på Kvalitetsrapporten for skolevæsnet

Skolevæsnets udviklingsplan svaret på Kvalitetsrapporten for skolevæsnet SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Skolevæsnet i Jammerbugt Kommune Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som den enkelte skole og ledelsens redskab til styring

Læs mere

Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen

Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 SKOLECENTER JETSMARK Indhold Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen... 2 Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0... 3 Skoleudviklingsplanen

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Skoleudviklingsplanen 2015

Skoleudviklingsplanen 2015 Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Fokuspunkter i oplæg

Fokuspunkter i oplæg Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev

Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev 29. maj 2017 1 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Herlev Kommune har velfungerende og kvalitetsorienterede skoler, hvor skole

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere