Diskussionsoplæg National strategi for datamanagement
|
|
- Marie Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 /DTMA/RB Diskussionsoplæg National strategi for datamanagement DeIC er oprettet for at samle aktiviteterne under hhv. Forskningsnettet og Danish Center for Scientific Computing (DCSC) med forpligtelse til at virke for sammenhæng og synergi mellem danske forskningsinstitutioners aktiviteter på e-infrastrukturområdet. I den forbindelse foreslår DeIC s bestyrelse at der udarbejdes en National Strategi for Datamanagement her defineret som aktiviteter, der sikrer at forskningsdata bekvemt kan tilgås, deles, arkiveres, genfindes og forstås længe efter de blev skabt. DeIC har budgetafsat DKK 10 millioner til opfølgning på startegien, i den udstrækning man nationalt kan opnår enighed om en fælles strategi og de øvrige interessenter også vil medfinansiere en opfølgning. 1. Udfordringen Forskningsdata viser store vækstrater. Forskningsmæssigt og revisionsmæssigt er de økonomiske aktiver, institutionerne er forpligtede på at registrere og håndtere forsvarligt. Udfordringen katalyseres af EU s Horizon2020, Open Access politikker og udenlandske bevillingsorganer, som kræver datamanagementplaner og i visse tilfælde understøttelse af datacitering, der spås at drive den næste store udvikling indenfor forskningsbibliometri. Værdien af forskningsdata øges signifikant, når de er forvaltede, forbundne, søgbare og genbrugbare og når de muliggør nye typer af forskning, hvor enorme datasæt genbruges ( det 4. forskningsparadigme ). Undtagen for de store, internationale datadrevne forskningskonsortier med egne integrerede datamanagementløsninger, og de fagområder, der kan benytte sig af Dansk Data Arkiv, så ligger ansvaret for de danske forskeres data på institutniveau. Det betyder, at mange forskere deponerer data enten på lokale harddrives, IT-afdelingernes netværksdrev eller på kommercielle cloudtjenster for i projektperioden at dele dem med kolleger fra andre universiteter. Resultatet er, at data lever en isoleret og ikke fremtidssikret tilværelse: De er ikke linket til forskere, projekter og publikationer, svære at genfinde og eventuelt genbruge over tid (ingen langtidsbevaringsaktiviteter). Potentielle effekter af god dataforvaltning mistes, og institutionerne er udfordrede på datasikkerheden, når data ligger på lokale harddrives og i kommercielle skyløsninger udenfor deres kontrol. Det er DeIC s opfattelse at datamanagement er en national udfordring, som fordrer samarbejde og institutionel arbejdsdeling omkring løsninger. 2. Interessenterne Interessentkriteriet vurderes at være aktører på området datalagring og forskningsinfrastruktur, hvor nøgleordene er forskning og infrastruktur. DeIC ser fire hovedinteressenter: Universiteterne (forskerne og de centrale IT-afdelinger); Forskningsbibliotekerne; Arkiverne; Bevilligende organer (fx forskningsrådene). 1
2 3. Interessenternes mulige behov Interessentkriteriet afstedkommer en mængde mulige behov hvor det vurderes at være et nationalstrategisk spørgsmål, hvilket behov der er de mest presserende, og mest egnet til at blive imødegået gennem samarbejde og arbejdsdeling. DeIC finder at behovene indledningsvis kort kan sammenfattes som nedenfor A. Integration med eksisterende systemer og andre institutioner Datamanagement er på universitetsledelsernes dagsorden af politiske, forskningsetiske, økonomiske og teknologiske grunde. Politisk er der behov for at understøtte forskningen i bredden ligesom indenfor Open Access, og bidrage til realiseringen af visionen om open government. Forskningsetisk er en væsentlig drivkraft kravet om videnskabelig redelighed. Økonomisk er data offentligt genererede værdier som institutionerne skal dokumentere forvaltes så optimalt og ansvarligt som muligt ift. ophavs-, register- og persondatalovgivning. Samtidig rummer formidlingen af forskningsdata mulighed for international impact for at vise den enkelte institutions formåen og attraktive forskningsmiljø. Behovet set fra universitetsledelserne er tekniske løsninger og støttefunktioner, som - er kosteffektive og sikre - integrerer med forskningsregistrerings- og økonomisystemer oa. systemer - muliggør dokumentation og håndtering af aftaleforhold omkring data - understøtter tværinstitutionelle forskningssamarbejder B. Fleksibel selvbetjent storage- og backup i skyen For forskerne er datamanagement undervejs i forskningsprojektperioden henholdsvis efter publicering to distinkt forskellige størrelser. De er primært interesserede i storage og backup services, der understøtter deres dag-til-dag aktiviteter, dvs. fleksible og tilpasset det disciplin-/projektspecifikke workflow og evt. computingbehov i projektperioden. Langtidsbevaring ser de sjældent som deres ansvar eller som noget de ønsker at investere tid i. Incitamentsstrukturer (fx datacitation) mangler, og barrieren for selv at tilvejebringe en løsning er høj. Forskningsdata og -resultater er tilmed til tider forretningshemmeligheder enten helt konkret, pga. personhenførbare data eller fordi forskerne ikke ønsker at udsætte sig for kollegial konkurrence (før publicering). Specielt i projektperioden har forskerne således et stort behov for at have kontrol over, hvad der sker med deres data og hvem der har adgang til dem. Udbredt brug af kommercielle infrastruktur services som Dropbox og andre storageservices i skyen indikerer dog, at forskerne ofte afvejer behovet for sikkerhed og kontrol ift. behovet for services der er tilgængelige, ubureaukratiske, brugervenlige, tilbyder meget funktionalitet og integrerer godt med allehånde devices. I projektperioden er kodeordene: Bearbejde, sikre og dele. Infrastrukturbehovene er væsentligst: - selfservice via web interface med mulighed for provisionering af lagerplads, administration og adgangsstyring på filer og directories - datalager med backup, valgfri replikering, versionering, arkivering, tagging på fil og directory niveau (metadata) og adgang fra applikationer og virtuelle maskiner - overførsel af store filer (non-web) med upload/download resume, no-expiration, synkronisering - device- og lokalitetsuafhængig adgang 2
3 C. Sikre, tilgængelige og brugervenlige tjenester Forskerne har stadig større behov for at arbejde på flere typer udstyr PC, tablets, smartphones etc. og for at tilgå og dele data med kolleger på andre institutioner i ind- og udland noget der er vanskeligt, hvis det overhovedet lader sig gøre med IT-afdelingernes standard netværksdrev. Der synes således at være et gab mellem forskernes forventninger og de services IT-afdelingerne tilbyder. Når forskerne som følge heraf vælger de kommercielle cloudløsninger, er IT-afdelingerne derfor udfordret både på eksistensberettigelsen og den datasikkerhed, de har medansvar for at løfte på vegne af universitetet. IT-afdelingerne har således brug for at modernisere og udvide servicekataloget med skyløsninger, der - tillader samarbejde på tværs af institutioner og på mange forskellige typer udstyr - fokuserer på aktive data - er sikre, tilgængelige og brugervenlige D. Berigelse, organisering og formidling Universiteterne synes i stigende grad at efterspørge bibliotekariske specialkompetencer indenfor bibliometri, videnskabelig dokumentation, digital publicering, opbevaring og formidling af forskningsresultater gennem registrering (PURE) og berigelse vha. metadata mhp. genfinding (ressource discovery). Samtidig er samlingerne efterhånden helt digitaliserede og formidles online direkte til brugerne. Bibliotekerne synes derfor at have behov for at redefinere forskningsbiblioteksfunktionerne, og opruster på forskerservice-fronten, med konkret udvikling af services indenfor dataopbevaring (Dataverse), datahåndtering (DataCite) og datapublicering (OpenJournalSystem). Tilsvarende overvejes tiltag indenfor metadataintegration (integration af datasæt mhp. genbrug af data), datamining, rådgiving ift. datamanagement planning og ophavsret (Aarhus University Library-rapporten). Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket qua deres nationalbiblioteksfunktioner ekspertise i langtidsbevaring og lagring af store datamængder. Bibliotekerne vurderes således til både at have interesse og kompetence til at være med til at designe systemer til at berige, organisere og formidle forskningsdata, samt til at betjene systemerne og vejlede brugere i at anvende dem og undervise i udarbejdelse af datamangementplaner. E. Langtidsbevaring og sømløs integration mellem lager og arkiv Dansk Data Arkiv (DDA) under Statens Arkiver er eneste nationale serviceorgan, som bevarer og formidler forskningsdata til brug for sekundær analyse, og kun for de samfundsbeskrivende videnskaber (sundheds- og socialvidenskaberne, historie etc). Kun en lille delmængde af de data, disciplinerne genererer, ender i DDA datasættene tælles i få tusinde, der ofte inddrives med betydelig indsats fra arkivets side. Behovet syntes her at være en infrastruktur, som gør det nemmere for forskerne at deponere og dokumentere deres resultater, bl.a. med - sømløs integration mellem lagerløsningen og arkivet - overholdelse af nødvendige compliancestandarder - garanteret opbevaring over en årrække (DOI kræver minimum 10 år) - effektiv adgangsstyring (internationale autentifikations- og autorisationsinfrastrukturer) - værktøjer til dataintegration 3
4 F. Bevaring og dokumentation af software For forskningsrådene er bevaringen og sikringen af de rå forskningsdata primært væsentlig af hensyn til at sikre sporbarhed og reproducerbarhed af forskningsresultaterne. Det kræver infrastruktur, der understøtter - bevaring og dokumentation af evt. software, der er brugt til behandling af forskningsdata. - nyttiggørelse af forskningsdata og resultater, dog med mulighed for en karantæneperiode af hensyn til forskernes muligheder for selv at arbejde videre med materialet, inden det tilgængeliggøres for en bredere kreds. Klarhed om ejerskabsforhold vurderes at være vigtigt for rådene, hvilket forudsætteret koordineret tiltag indenfor datamanagement. Det Frie Forskningsråd udtaler, at dataarkiver bør være nationale eller internationale, ikke institutionsspecifikke. De nylige fusioner, opsplitninger og nedlæggelser af universitetsinstitutter m.v. viser, at infrastrukturen på de enkelte universiteter er relativt kortlivet og uegnet til langsigtet bevaring af forskningsdata. (DEFF-rapporten Forvaltning af forskningsdata i Danmark ). 4. Mulige samarbejdsformer DeIC ser forskellige mulige tilgange til at imødekomme de identificerede behov, og spørgsmålet er således hvorledes interessenterne løfter datamanagementudfordringen. A. Outsourcing kommercielle cloud storage tjenester Her er innovationspres og drift løftet over på leverandørerne. Væsentlige udfordringer ved tjenesterne: - De kan kun bruges som endestation ift. datas livscyklus, idet de bortset fra Google og Amazon ikke tillader behandling af data. - Båndbredden pt. er begrænset, dvs. de er ikke relevante for forskningsdata over nogle få gigabytes - Uklar geografiske placering af data. Dette har juridiske implikationer jf. EU databeskyttelsesdirektivets forbud mod oversøisk dataeksport undtagen for leverandører, som frivilligt underordner sig direktivets Safe Harbour principper. USA-registrede selskaber er imidlertid underlagt den såkaldte Patriot Act, som gør at amerikanske myndigheder kan forlange data udleveret uden dataejers samtykke og vidende. Safe Harbour kravet kan derfor ikke overholdes af amerikanske tjenester. - Brugsregler kan i mange tilfælde ændres ensidigt af leverandøren, hvilket ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. - I de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen benytter sig af underleverandører øges risikoen for uklare ansvars- og ejeskabsforhold. - Vendor lock-in som følge af leverandører, der benytter sig af proprietærer standarder og dataformater er en potentiel risiko med høje exit-omkostninger til følge. Migrerings-muligheder skal være tilstrækkeligt sikret i tilfælde af, at tjenesten ophører. - Mulighed for integration med autentifikations- og autorisationsinfrastrukturer er ikke givent. Antages outsourcing/anvendelsen af public clouds udenom universitetet til lagring af forskningsdata at være uacceptabelt af flere af ovenstående grunde, efterlader det følgende muligheder: B. DIY (Do It Yourself) private cloud Hvert universitet alternativt et eller flere konsortier udvikler egne løsninger evt. i form af en privat cloud. Uanset om der satses på enterprise storage eller open-source software-alternativer, er 4
5 det et dyrt valg på alle parametre: Udvikling, drift og vedligehold. Enterprisemodellen er dyr i hardware, dvs. der er høje etablerings- og skaleringsomkostninger. Open-source-modellen kræver inhouse kompetencer og dedikerede ressourcer (kompetente software udvikler årsværk) til drift og vedligehold. Det sidste gælder også enterprisemodellen, der dog levere kompetencen gennem konsulenttimer. Stadige krav om udvikling af nye/tidssvarende funktioner og overholdelse af compliancekrav er en udfordring. På plussiden tæller, at den enkelte institution har fuld kontrol over deres data, og at løsningerne tager udgangspunkt i lokale og eventuelt særlige forhold og behov. C. Brokerage Efter engelsk forbillede (Janet Brokerage) påtager DeIC sig at sikkerhedsvurdere og forhandle med kommercielle leverandører på vegne af hele sektoren mhp. at tilbyde et antal trusted storage services, hvor fælles behov, sikkerhed og skalerbarhed er i fokus. D. Community cloud De danske interessenter påtager sig at udvikle og drifte en storageløsning, evt. hos en eller flere enkeltinteressenter, på vegne af nationen. Det vil næppe være muligt at konkurrere på pris/storskalaøkonomi. Til gengæld vil der ingen afhængighed være af eksterne leverandører, og det faktum at interessenterne kontrollerer netværksinfrastrukturen kan udnyttes data kan flyttes uden udgift (specielt interessant i de tilfælde, hvor der ligger computing applikationer ovenpå storage) og data behøver ikke bevæge sig udenfor den danske netværksinfrastruktur. Sikkerhedsinfrastrukturen E. Partnere i et open-source udviklingsprojekt Universiteterne går sammen i et nationalt konsortium eller slutter sig til et allerede eksisterende internationalt konsortium for at drage nytte af allerede genererede erfaringer. Her er ingen eller få initialomkostninger ift. indkøb, ligesom skaleringsomkostningerne må forventes at være lavest mulige. Til gengæld kræver det at det enkelte universitet stiller dedikerede udviklerressourcer til rådighed, eller finansiering hertil, i projektperioden, og ifm. efterfølgende drift også har fokus på fastholdelse af in-house kompetencer. 5. DeICs forslag til videre proces DeIC foreslår en strategiproces med følgende aktiviteter: 1) fælles interessentmøde med DeIC som vært, hvor struktur og indholdspunkter på strategidokument fastlægges 2) udarbejdelse af udkast til strategi (DeIC) 3) evt. individuelle opklarende møder mellem interessenter og DeIC 4) høring af strategiudkast 5) fælles beslutningsmøde blandt interessenterne, mhp. godkendelse af endeligt strategiudkast 6) strategi sendes til godkendelse blandt interessenter og evt. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. 5
DeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereNational strategi for Datamanagement
National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereOpen Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science
Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereStrategi for Digital Arts Initiative
Af Christian Ulrik Andersen. Associate Professor, Ph.D Head of Digital Arts Initiative, Arts, Aarhus University Opdateret efter behandling i fakultetsledelse, Digital Arts Initiative og Akademisk Råd.
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs meree-infrastruktur for registerforskning
e-infrastruktur for registerforskning Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) udgav i foråret 2017 rapporten Dansk Registerforskning, heri redegøres for udfordringer og muligheder for dansk
Læs mereÅbenhed, adgang og deling
Åbenhed, adgang og deling Side 1 DEFF s strategi 2016-2019 Indhold 4 8 10 14 16 18 Indledning Om DEFF Nye udfordringer, nye muligheder Åben forskning, læring og innovation Strategiske målsætninger 2016-2019
Læs mereData Management i praksis
Data Management i praksis Det Nationale Forum 26. oktober 2015 v/ Katrine Gasser Projektdeltagere Samarbejdspartnere Projektets rammer Projektdeltagere AUB, SB, DDA, SDUB, RUB, KB, DEFF, Det Nationale
Læs mereProjektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014
Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereKulturministeriets it-arkitekturpolitik
Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereCloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014
Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Hvorfor vælger vi Cloud? No cloud (On-Premise) Infrastructure (as a Service) Platform (as a Service) Software (as a Service)
Læs mereHvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter
Hvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter escience & Supercomputing i DK (5 min) https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=0d0 e68c7-6737-2a89-fa52-000035d00687
Læs mereStyregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder
Styregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder Af kommissoriet fremgår, at Styregruppen skal levere et udkast til en National strategi med handlingsplaner og
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereDeIC Danish e-infrastructure Cooperation. DeIC escience Komite 22. november 2017
DeIC Danish e-infrastructure Cooperation DeIC escience Komite 22. november 2017 Kl Emne 10:15 Velkommen, dagsorden etc JK 10:20 Nyt fra Kompetencecenteret, incl tilbagemelding omkring forskerinterviews
Læs mereForskers behov for Data Services
Forskers behov for Data Services Spiller forskningsbiblioteker en rolle i dette? Lektor Alfred Heller Vice Centerleder forskningscenter CITIES alfh@byg.dtu.dk Lidt om min baggrund Dagens ret Lidt om forskning
Læs mereTilskud fra DEFF
Tilskud fra DEFF 10-10-2016 1 Dagsorden: 1) Puljen til større projekter 2 ) Puljen til mindre projekter 10-10-2016 2 Puljen til større projekter 10-10-2016 3 Indsatsområder Adgang til digital videnskabelig
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,
Læs mereDeIC Danish e-infrastructure Cooperation
DeIC Danish e-infrastructure Cooperation Trends i Dansk escience Lene Krøl Andersen, Ph.d, MBA Leder af DeICs escience Kompetencecenter DeIC escience Kompetencecenter; snart 1 år! Video - escience https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=73b
Læs mereDeIC status Oktober 2015
DeIC status Oktober 2015 Steen Pedersen Oversigt DeIC fra starten DeICs strategi og mål De seks strategiske mål DeICs organisering som et netværk DeICs internationale relationer Géant project, Dante og
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker Vejledning: Denne skabelon skal anvendes til beskrivelse af det projekt, der søges tilskud til.
Læs mere> Danmarks nationale supercomputere: Abacus2.0, Computerome og Kulturarvscluster
> Danmarks nationale supercomputere: Abacus2.0, Computerome og Kulturarvscluster > Hvor langt er vi mht. national synergi af en e-infrastruktur og e-science? > Er der udfordringer og sten på vejen? > Steen
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereKøbenhavns Universitetsbibliotek Strategi
Københavns Universitetsbibliotek Universitetsbibliotekaren 12. december 2016 16/01126 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Københavns Universitetsbibliotek Strategi 2017-2019 Københavns Universitetsbibliotek Københavns
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereVedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel
Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde Præambel I forlængelse af offentliggørelsen af den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur i april 2011 og et efterfølgende udvalgsarbejde etableres
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereÅbenhed, adgang og deling
Strategi 2016-2019 Åbenhed, adgang og deling Side 1 DEFF s strategi 2016-2019 Indhold 4 8 10 14 16 18 Indledning Om DEFF Nye udfordringer, nye muligheder Åben forskning, læring og innovation Strategiske
Læs merePolitik for opbevaring af primære materialer og data
Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent
Læs mereAnsøgningsskema til mindre projekter
31. oktober 2014 Ansøgningsskema til mindre projekter Projekttitel 1. Projekttitel De næste skridt mod permanent adgang til videnskabelige e-journals i Danmark. Økonomisk/juridisk ansvarlig 2. Navn Gitte
Læs mereCLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN
CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereCloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S
Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S Customer Managed Hvorfor vælger man som kunde Cloud? Customer Customer No cloud (On-Premise)
Læs mereDEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Maj 2004 DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Programområdet for elektronisk videnskabelig publicering etableredes
Læs mereDigital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010
Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereForskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker
. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS
Læs meredata.deic.dk en storagetjeneste en national dropbox?
data.deic.dk en storagetjeneste en national dropbox? DeiC Konferencen Kolding 16. september 2016 Divisionsdirektør Martin Bech martin.bech@deic.dk 05-10-2016 deic.data.dk En brugervenlig webflade Sync
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereForvaltning af forskningsdata i Danmark
Forvaltning af forskningsdata i Danmark En undersøgelse af danske universiteters og forskningsråds praksisser, politik og visioner for lagring, langtidsbevaring, tilgængeliggørelse og deling af forskningsdata.
Læs mereCloud Failover Appliance
Cloud Failover Appliance Cloud Failover Appliance (CFA) er en enterprise-grads Disaster Recovery løsning, der genopretter systemer og applikationer på minutter - uden al hardwaren og kompleksiten. Med
Læs mereDansk Open Access Netværk
Dansk Open Access Netværk en plan for DOANs fortsatte bæredygtighedog udvikling version 0.1-3 maj 2013 Introduktion Dansk Open Access Netværk (DOAN) har siden 2009 været drevet af Danmark Tekniske Informationscenter
Læs mereForandring i fællesskab
Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler
Læs mereHENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2018/790 af 25. april 2018 om adgang til og bevaring af videnskabelig information
L 134/12 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2018/790 af 25. april 2018 om adgang til og bevaring af videnskabelig information EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereOverordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse
Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig
Læs mereDigitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,
Læs mereFortrolighedspolitik B&V SpetsCom. Pr Præambel
Fortrolighedspolitik B&V SpetsCom Pr. 18.10.2018 1. Præambel B&V SpetsCom, som i det følgende benævnes Virksomheden, er en enmandsvirksomhed, som er specialiseret i diverse sprog- og rådgivningstjenester.
Læs mereHvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe
Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur
Læs mereDES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab
DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereNATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN
NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2017 (OR. en) 11563/17 API 95 INF 139 JUR 376 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om Rådets åbne datapolitik
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde
Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske
Læs mereRigsarkivets rolle for forskningsdata
Rigsarkivets rolle for forskningsdata Anne Sofie Fink, Brugerservices og Formidling og Mette Hall-Andersen, Indsamling og Bevaring Når juraen spænder ben for forskningen 1 Vores oplæg Hvilken rolle har
Læs mereBestyrelsesmøde i DeIC
Sekretariatet 6. december 2013 Gitte Kudsk Bestyrelsesmøde i DeIC Dato: 29. november 2013 Tid: 12.30 16.30 Sted: Styrelsen for Forskning og Innovation Lokale 024 Bredgade 40 1260 København K Tilstede:
Læs mereStyregruppen*for*National*Data*Management*
Styregruppen*for*National*Data*Management* Afdækning*E:*Opsummering*af*de*faglige*miljøers*behov*og*præferencer* Introduktion* DenneafdækninginformererStyregruppensarbejdemedplanlægnings&dimensionerne
Læs merenticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S
Telefon: 70 10 14 00 E-mail: nti@nti.dk Web : www.nti.dk nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S FORORD AF MICHAEL MØLLER JENSEN DIVISIONSCHEF,
Læs mereHosted løsning... 3. Hosted produkter... 4. Dedikeret server hosting... 5. Virtuel server hosting... 6. Shared Office hosting... 7
2011 Indhold Hosted løsning... 3 Hosted produkter... 4 Dedikeret server hosting... 5 Virtuel server hosting... 6 Shared Office hosting... 7 Exchange hosting... 8 Remote Backup... 9 Hosted løsning Hosting
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereTil bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:
Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt
Læs mereTEAM DANMARKS FORSKNINGS-, INNOVATIONS- OG UDVIKLINGSSTRATEGI
Forskningsstrategi 1 TEAM DANMARKS FORSKNINGS-, INNOVATIONS- OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2017-2020 KORT FORTALT 2 Forskningsstrategi INTRODUKTION Team Danmarks ambitioner for dansk eliteidræt er høje. Derfor
Læs mereRigsarkivets digitaliseringsstrategi. NorDig oktober 2017 Jan Dalsten Sørensen
Rigsarkivets digitaliseringsstrategi NorDig 2017 25. oktober 2017 Jan Dalsten Sørensen 1 Baggrund Rigsarkivet har normalt 4-årige rammeaftaler med Kulturministeriet Som oplæg til den rammeaftale, som skulle
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereBæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter
Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013
Sekretariatet 15. september 2013 Gitte Kudsk Referat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013 Dato: 5 september 2013 Tid: 10.00 17.00 Sted: KU Konsistoriums mødelokale Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg
Læs mere8692/18 pj/lma/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. maj 2018 (OR. en) 8692/18 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité RECH 169 TELECOM 123 IND 122 MI 323 COMPET 282 DATAPROTECT 84 ECOFIN
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereKravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0
Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs mereBevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier
Bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier Jan Dalsten Sørensen Fagligt forum 31. maj 2017 1 Indhold Afleveringer fra standardsystemer/paradigmesager Status på revision af bekendtgørelse
Læs mereSUPERCOMPUTING- TRENDS I DANSK FORSKNING. Et analyseprojekt bestilt af DeIC s escience Kompetencecenter
SUPERCOMPUTING- TRENDS I DANSK FORSKNING Et analyseprojekt bestilt af DeIC s escience Kompetencecenter DeIC konference 2016 4. oktober 2016 Business Relationship Manager Klaus Kilt 1 04-10-2016 OPGAVEN:
Læs mereKONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet
Læs mereReferat DeiC bestyrelsesmøde
DeiC Ledelsessekretariat 8. februar 2019 Gitte Kudsk Referat DeiC bestyrelsesmøde 1-2019 Dato: 16. januar 2019 Tid: 16.15-20.15 Sted: Deltagere: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1th, 1171 København
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs mereDATASIKKERHED PÅ IFS VERSION
DATASIKKERHED PÅ IFS VERSION 4.0 2018 Hvorfor datasikkerhed? På IFS arbejder vi med personhenførbare-/personfølsomme data På IFS arbejder vi ofte med registre med store befolkningsgruppers data På IFS
Læs mereAnnoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereUDSNIT 8. februar 2008
UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mere