Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring siden 2008, så er lønkonkurrenceevnen stadig forværret med hele 22 pct. fra 2000 til Det giver nogle udfordringer for Danmark, fordi lønkonkurrencen er forbundet med beskæftigelsen i industrien. Valutakursændringer, produktivitetsudviklingen og lønstigningerne har alle bidraget til at svække den danske lønkonkurrenceevne overfor udlandet siden 2000 og hver har stået for ca. en tredjedel af den samlede forværring i lønkonkurrenceevnen. Perioden har dermed været karakteriseret ved store lønstigninger på trods af en ringe produktivitetsudvikling. Udfordringerne er således store. Politikerne kan reelt ikke påvirke valutakurserne. Og de kan kun medvirke til løntilbageholdenhed indirekte ved at udvide arbejdsstyrken. Politikernes bedste mulighed for at rette op på lønkonkurrenceevnen er derfor at understøtte produktivitetsstigninger. Og de behøver ikke vente, til produktivitetskommissionen har færdiggjort sit arbejde ved udgangen af Der er flere ting politikerne kan gøre med det samme på baggrund af eksisterende viden. Man kan fx sænke marginalskatterne og kapitalskatter som selskabsskat og arveafgiften. Ud over at forbedre lønkonkurrenceevnen påvirker fx produktionsskatter og administrative byrder også konkurrenceevnen. Her har politikerne derfor også mulighed for direkte at understøtte beskæftigelsen i industrien. Høj lønkonkurrenceevne giver høj beskæftigelse og lav ledighed Lønkonkurrenceevne er forbundet med beskæftigelse. Hvis det er dyrt at producere en given mængde produkter i Danmark i forhold til i udlandet, så flytter produktionen væk fra Danmark. Det kan ske gennem outsourcing fra danske virksomheder, ved at danske virksomheder oplever nedgang i afsætningen pga. høje priser på produkterne, eller i værste tilfælde ved at danske virksomheder lukker. Omvendt betyder en forbedret lønkonkurrenceevne, at danske virksomheder kan erobre markedsandele i udlandet og øge produktionen. Dermed får de brug for flere medarbejdere til produktionen, så beskæftigelsen stiger, og vi får en lav dansk ledighed. Fokus på industrien Som det fremgik ovenfor, så handler lønkonkurrenceevne om, hvordan vi står overfor udlandet, når vi skal konkurrere om eksportmarkederne. Det er derfor logisk at fokusere på den del af det danske erhvervsliv, som står for hovedparten af den danske eksport. Det er industrien. Industrien stod i 2011 for omkring 80 pct. af Danmarks eksport af varer (ekskl. olie og gas). Og ser man på eksporten af både varer og tjenesteydelser, der ikke stammer fra råstofudvinding fra Nordsøen eller søtransport, var godt 60 pct. varer fra industrien. 1 Ifølge nationalregnskabsstatistikken beskæftigede industrien ca personer i 2011, hvilket svarer til godt 11 pct. af den samlede beskæftigelse. Det synes umiddelbart ikke særlig højt. Men netop den høje eksport betyder, at industrien trækker en masse indkomst ind i den danske økonomi, som skaber såkaldt afledt beskæftigelse. Industriens vareeksport udgjorde således 29 pct. af den 1 Tallet er baseret på Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik. Råstofudvinding og søtransport er ekskluderet af to årsager. For det første afhænger produktionen inden for råstofudvinding og særligt søtransport kun i begrænset omfang af de generelle domestiske konkurrencevilkår. Desuden er beskæftigelsen i mindre grad rettet mod danskere end andre brancher, da rekrutteringen ofte sker bredere. Når man ser bort fra de to brancher, så er det således for at understøtte analysens nationale beskæftigelsesvinkel. CEPOS Landgreven 3, København K

2 danske bruttoværditilvækst i 2011, hvoraf en væsentlig del af værdien tilfalder danske lønmodtagere og virksomheder. Tre dele gør et hele Lønkonkurrenceevnen kan blive forbedret eller forringet på tre måder. Det kan ske gennem valutakurserne, gennem produktiviteten og gennem lønnen. Hvis den danske krone bliver styrket overfor valutaerne i vores samhandelslande, vil udlandet opleve, at danske produkter bliver dyrere, selvom prisen ikke har ændret sig i danske kroner. Det vil svække den danske konkurrenceevne. Selvom fastkurssamarbejdet med EURO-landene begrænser variationen i valutakurserne, så er den danske krone flydende overfor fire af de fem vigtigste eksportlande - nemlig USA, Sverige, Norge og Storbritannien. Derfor kan valutakursudviklingen fortsat påvirke den danske konkurrenceevne væsentligt. Produktiviteten måler, hvor mange produkter en medarbejder kan fremstille på en time. Hvis produktiviteten er dobbelt så høj i Danmark som i fx Polen, behøver en dansk medarbejder derfor ikke have polske timelønninger, for at Danmark kan have samme konkurrenceevne som Polen. Faktisk kan lønnen i Danmark være dobbelt så høj. Produktivitetsudviklingen er således med til at afgøre, hvor høje lønstigningerne kan være, uden at det går ud over konkurrenceevnen. Sidst er der lønningerne, som også påvirker konkurrenceevnen. Lønstigningerne bestemmes nemlig ikke direkte ud fra produktivitetsstigningerne, men er et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og en række decentrale lønforhandlinger. Der er derfor rig mulighed for, at lønstigningerne afviger fra produktivitetsudviklingen i hvert fald på kort sigt. Det er et velkendt fænomen, at lønstigningerne er klart højere end produktivitetsstigningerne under højkonjunktur, mens der er større løntilbageholdenhed, når ledigheden stiger under lavkonjunktur. Det er markedets måde at justere, så økonomien igen nærmer sig en almindelig strukturel beskæftigelsessituation. Lønkonkurrenceevnen er svækket på alle fronter siden 2000 Den samlede lønkonkurrenceevne er svækket kraftigt siden Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring siden 2008 (hvilket paradoksalt nok er samme periode, som finanskrisen fik realøkonomiske konsekvenser i Danmark), så er lønkonkurrenceevnen stadig forværret med hele 22 pct. fra 2000 til 2010, jf. figur Økonomisk Redegørelse (ØR) fra december 2011 og regeringens 2020-plan Danmark i arbejde viser en forværring i samme størrelsesorden. Forskellen mellem ØR december 2011 er 1, pct.point, hvoraf 0,3 pct.point er pga. opdateringer i datagrundlaget siden december De resterende 1,2 pct.point kan henføres til to forskelle i metode. For Danmark anvender jeg Danmarks Statistiks Nationalregnskab, mens ØR bruger udtræk fra ADAM for at sikre datamæssig konsistens gennem hele redegørelsen. Desuden udelader ØR olieraffinaderier mv. fra industri, hvilket vi medtager, da det indgår i OECD-tallene. Forskellen til Statistikudvalgets opgørelse af lønkonkurrenceevnen er på ca. 7 pct.point. Her skyldes forskellen ligeledes opdateringer, men også at Statistikudvalget medtager energi- og vandforsyning, og at statistikudvalget baserer løn-beregningerne på DA s internationale lønstatistik og U.S. Bureau of Labor Statistics, mens vi anvender Nationalregnskabet og OECD-statistik. 2

3 Figur 1. Udvikling i lønkonkurrenceevnen Pct. 10 Pct Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Samlet lønkonkurrenceevne -30 Anm.: Kilde: Lønkonkurrenceevnen er målt ved de valutakurskorrigerede relative enhedsomkostninger for industrien (=Manufacturing). For Danmark er der anvendt data fra det kvartalsvise nationalregnskab, mens data fra de øvrige lande er baseret på OECD s statistikker. Der er anvendt skift i vægtene i det effektive valutakursindeks efter gældende praksis. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalbanken og OECD. Valutakursændringer, produktivitetsudviklingen og lønstigningerne har alle bidraget til at svække den danske lønkonkurrenceevne overfor udlandet siden Omend der har været nogle udsving faktorerne imellem, så viser figur 1, at kronekurs, produktivitet og lønudvikling hver har stået for ca. en tredjedel af den samlede forværring i lønkonkurrenceevnen. 3 Vi kan dermed også konstatere, at der har været større lønstigninger i Danmark end i udlandet i perioden , samtidig med at produktivitetsudviklingen har været svagere end i udlandet. Det er tankevækkende, fordi det er almindelig økonomisk tankegang, at lønniveauet på langt sigt bestemmes af produktivitetsniveauet. Men i 00 erne har udviklingen været det modsatte: Store lønstigninger på trods af en ringe produktivitetsudvikling. Havde lønningerne tilpasset sig (som vi forventer, at de vil på langt sigt), så ville lønudviklingen i Danmark have modvirket den negative produktivitetsudvikling, og den samlede lønkonkurrenceevne ville kun være forringet svarende til den del, der skyldes valutakursændringer. 3 Produktiviteten måler, hvor mange varer en medarbejder kan producere pr. time. Produktiviteten beregnes således ud fra mængder og ikke efter værdi. Det giver anledning til nogle tekniske forbehold, fordi det forudsætter, at varerne er ens over tid. Når man sammenligner over tid, bliver det fx afgørende, at mængderne er korrigeret korrekt for at tage kvalitetsforbedringer i produkterne med. Når mængderne bliver opjusteret pga. kvalitetsforbedringer er det for at gøre sammenligningsgrundlaget ens over tid, men denne korrektion er forbundet med usikkerheder. En undervurdering af kvalitetsforbedringer vil automatisk føre til, at produktivitetsudviklingen undervurderes, og at prisudviklingen på eksportvarer overvurderes. 3

4 Figur 1 giver også analytisk baggrund for at se på udfordringer og løsningsmuligheder. Hvis Danmark skal genvinde sin lønkonkurrenceevne fra 2000, skal konkurrenceevnen forbedres med i alt 22 pct.point, hvilket byder på nogle praktiske vanskeligheder. For det første lader det sig ikke umiddelbart gøre at ændre kronekursen, selv om det vil kunne forbedre lønkonkurrenceevnen. Det var fx tilfældet fra 2009 til 2010, hvor figur 1 viser, at svækkelsen af kronen var eneste årsag til, at lønkonkurrenceevnen blev forbedret. Kursen bestemmes uden dansk indflydelse så længe fastkurspolitikken overfor Euroen opretholdes. Og hvis Danmark forlader fastkurssamarbejdet, kan man risikere en yderligere styrkelse af kronen i det mindste på kort sigt. Valutakurspolitik er således i praksis ikke en del af politikernes værktøjskasse. Det betyder, at forbedringen på de to øvrige faktorer skal være så meget større for at kompensere for kursudviklingen fra 2000 til For det andet er der en god dansk tradition for, at politikerne afholder sig fra at gribe ind i løndannelsen. Arbejdsmarkedets parter har netop indgået overenskomster for de næste to år. Aftalerne byder på lavere lønstigninger end tidligere, og det er derfor muligt, at det vil bidrage til en forbedret lønkonkurrenceevne. Man skal imidlertid holde sig for øje, at det vil tage mange år blot at neutralisere de høje lønstigninger i forbindelse med seneste højkonjunktur, når der stadig er nominelle lønstigninger. Desuden kan den danske løntilbageholdenhed blive helt eller delvis modvirket af lignende løntilbageholdenhed i vore samhandelslande. Fra politisk hold kan man understøtte løntilbageholdenheden ved at øge arbejdsudbuddet gennem reformer. Når et øget arbejdsudbud også kan understøtte løntilbageholdenhed, er det pga. en almindelig prisjustering. Et øget arbejdsudbud vil presse prisen på arbejdskraft, hvilket styrker lønkonkurrenceevnen og derfor øger beskæftigelsen. På helt kort sigt kan skatte- og afgiftslettelser muligvis også understøtte løntilbageholdenhed. Det kan være lettere for lønmodtagere at acceptere lavere løn, hvis man ved, at levestandarden alligevel stiger eller fastholdes pga. skatte- eller afgiftslettelser. Men ud over specialtilfælde på kort sigt vil løndannelsen være styret af mere fundamentale forhold som konjunktursituationen, underliggende økonomiske vækstrater og arbejdsudbuddet. Den tredje og sidste måde at genvinde lønkonkurrenceevne på er ved at få produktiviteten til at stige. Her ligger Danmarks måske væsentligste økonomiske udfordring. Produktivitetsvæksten har været lav siden midten af 1990 erne, og der ikke er nogen tydelige tegn på forbedringer. Faktisk taber Danmark terræn til et land som USA, som er rigere end Danmark, og som Danmark derfor burde have en vækstmæssig fordel i forhold til. Der er derfor grund til at se nærmere på, hvor Danmark fejler og sætte ind med effektive politikker, der øger produktivitetsvæksten. Den ambition er ikke ny, men det gør den ikke mindre relevant. Forskellige analyser har peget på nogle forhold, hvor Danmark viser klare svagheder. Danmarks serviceindustri er fx ikke så stor og har ikke forbedret produktiviteten i samme grad som fx USA, hvor servicesektoren har fungeret som et vækstlokomotiv. Og på det generelle plan, viser analyser, at Danmark klarer sig dårligt på den såkaldte totalfaktorproduktivitet. 4 Lidt hårdt trukket op, bidrager hhv. arbejdskraften og kapitalen til væksten på linje med andre lande. Det må derfor være i anvendelsen af arbejdskraften og kapitalen, at det går galt for Danmark. En af årsagerne er måske, at den danske offentlige sektor lægger beslag på en langt større andel af de højtuddannede, end det er tilfældet i andre lande. En anden årsag kan være, at forskellige former for regulering fx planloven - reducerer konkurrencen mellem virksomheder. Det er nogle af de forhold, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig sætter fokus på. 4 Totalfaktorproduktiviteten måler produktionens eller værdiskabelsens størrelse, når der korrigeres for mængden og kvaliteten af arbejdskraft og kapital. TFP kan i modsætning til timeproduktiviteten ikke umiddelbart observeres, men beregnes i stedet som den uforklarede rest, når værditilvæksten i virksomhederne korrigeres for input og kvalitet af arbejdskraft og kapital (De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2010, s. 200) 4

5 Der er forskningsmæssigt belæg for at forvente, at bestemte politiske tiltag vil kunne bidrage til at øge produktiviteten. Det gælder ikke mindst lavere marginalskatter, fordi det øger incitamentet til at opnå forfremmelser og højere løn og dermed arbejde mere effektivt pr. time for at opnå dette. Det vil i øvrigt også gøre det mere attraktivt for udenlandske specialister at flytte til Danmark, hvilket også øger produktiviteten. Lavere skat på kapital vil ligeledes øge produktiviteten, da det øger investeringerne i danske virksomheder, så medarbejderne kan producere mere på den samme tid. Man kan derfor med fordel reducere beskatningen af kapitalindkomst - fx ved at sænke selskabsskatten eller fjerne den eksisterende arveafgift. Deregulering ikke mindst af servicesektoren kan også være med til at fjerne begrænsninger for vækst og dermed understøtte produktivitetsstigninger. Pointen er, at politikerne allerede nu kan træffe beslutninger, der øger produktiviteten. Der er ingen grund til at vente, til produktivitetskommissionen har færdiggjort sit arbejde ved udgangen af Byrder og produktionsskatter svækker også konkurrenceevnen Andre forhold end lønkonkurrenceevnen påvirker virksomhedernes muligheder for at fastholde og vinde markedsandele på eksportmarkederne. Faktisk udgør løn og andre medarbejderomkostninger kun ca. 22 pct. af virksomhedernes samlede ikke-finansielle omkostninger. Derudover er der forskellige former for input-omkostninger i produktionen, hvoraf en del er råmaterialer eller halvfabrikata, som kun i begrænset omfang vil være forskellig fra land til land. Men afgifter på produktionsinput som fx el og varme øger også omkostningerne. Der er derfor mulighed for, at politikerne kan forbedre konkurrenceevnen på andre måder end gennem produktivitetstiltag. Det kan politikerne gøre ved at fjerne eller sænke produktionsskatter og afgifter, så omkostningsniveauet falder for virksomhederne. Det vil give en direkte konkurrenceevneeffekt på virksomhederne, så de står bedre i konkurrencen om markedsandele. Desuden kan man lette de administrative byrder for erhvervslivet ved at foretage dereguleringer og ved at implementere regulering, så de administrative byrder minimeres. En praktisk indgangsvinkel til at undgå øget regulering kunne være at indføre et princip om one in one out, så en ny regulering kun kan gennemføres, hvis der samtidig fjernes en anden regulering med samme byrde. Men derudover bør man også se på reelle administrative lettelser gennem deregulering. Detailregulering, høj beskatning og svag konkurrence i ikke-industrierhverv kan ligeledes påvirke omkostningerne for industrien, da industrien anvender input fra andre erhvervsgrene. En erhvervspolitik, der generelt fører til lavere omkostninger og derigennem lavere priser, kan således også styrke industriens internationale konkurrenceevne. Den offentlige sektor kan også understøtte konkurrenceevnen på en række områder. Det gælder lige fra at fjerne lukkedage i daginstitutionerne, over en effektiv affaldshåndtering, og til effektiviseringer, så virksomhederne hurtigere kan få fx miljøgodkendelser. Omfanget af offentlig service bør dog afvejes i forhold til den reduktion i privat forbrug og den forvridning af økonomien, som den medfølgende skattebetaling giver anledning til. Beregnet ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, REGN.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. MARTS 2017 NR. 4 Højere væksttal bekræftede opsvinget Danmarks Statistiks reviderede tal for BNP giver et mere fuldkomment billede af, at dansk økonomi har været inde

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere