en bog om udredningsarbejdet

Transkript

1 Espen Egeberg (red.) Minoritetssprogede med særlige behov en bog om udredningsarbejdet Oversat af Anna Garde

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave... 9 Forfatterens forord Kapitel 1 Udredning af minoritetssprogede Sagkyndig vurdering Bogens opbygning Kapitel 2 Sproglig udvikling og tosprogethed Sekventiel eller simultan sprogudvikling To sprog, et fælles tankesystem Betydning af førstesproget. Bør forældre tale dansk? Behov for kommunikation og meningsfuldt input Metasproglig bevidsthed Status Hvor lang tid tager andetsprogsindlæring? Alder og eksponering Er tosprogede bedre til sprog og sprogindlæring? Effekter af programmer Kommunikation og forståeligt input Kapitel 3 Kultur, erfaring og læring Hvad er kultur? Erfaring, læring og testresultater... 39

3 Kapitel 4 Brug af tolk Bestilling af tolk Tolk ved samtaler og interview og behov for forsamtale Tolk ved testning og lignende Kapitel 5 En udredningsmodel Målsætning for udredningen Systematisk hypoteseafprøvning Totrinsmodellen Systematisering af information Beskrivelse af informationsområderne Kapitel 6 Samarbejde med forældre Information til forældre Information om barnet Brug af vurderingsskema, interview Tilbagemeldinger Samarbejde om tiltag efter udredning Kapitel 7 Udviklingshistorie Faktorer i kortlægning af udviklingshistorie Kapitel 8 Vurdering af daglige færdigheder Kapitel 9 Pædagogisk vurdering: erfaring, kompetence og læring Vurdering forud for et nyt undervisningstema Samarbejde med forældre Læringsstil og strategibrug Kapitel 10 Vurdering af læringsmiljø og læringsmetoder... 89

4 Kapitel 11 Brug af test Standardiserede test Vurdering af læringspotentiale: dynamiske metoder Eksempler på dynamiske metoder ved sproglige prøver Adfærdsregistrering efter testning Fortolkning af testresultater Kapitel 12 Vurdering af kognition Miljø og erfaring Udviklingshæmning En procedure for vurdering af kognitive funktioner Kapitel 13 Vurdering af sproglige områder Sprogvurdering i en minoritetssproglig situation Hovedområder for sproglig vurdering En procedure for udredning af sproglige forudsætninger og færdigheder Aktuelle områder for funktionsudredning Vurdering af resultater Kapitel 14 Traumerelaterede tilstande Følgetilstande efter traumatiske oplevelser Vurderingsfokus og mulige adfærdstegn Vurdering ved mistanke om traumerelaterede problemer Kapitel 15 Udredning af ADHD hos minoritetssprogede børn og unge Hvad er ADHD? Forekomsten af ADHD hos sproglige minoriteter Tillægsvanskeligheder (comorbiditet) Samme betegnelser, forskelligt indhold Pålidelig udredning af ADHD hos sproglige minoriteter: vigtige faktorer at tænke på Hvad kan skolen gøre før en henvisning?

5 Efter en henvisning: multimetodisk og dynamisk udredningsmetodik Anbefalet procedure for udredning af ADHD Multimetodisk udredning af ADHD: Hvad der skal gennemføres i kombination Case: Ali, syv år Kapitel 16 Vurdering af forudsætninger for læsning og skrivning Udvikling af læse- og skrivefærdigheder En procedure til udredning af forudsætninger for læse- og skriveudvikling Vurdering af resultater Kapitel 17 Vurdering af skriftsproglig udvikling på andetsproget ved hjælp af IL-basis Udfordringer ved udredning af skriftsproglige problemer hos minoritetssprogede elever Præsentation af IL-basis materialet Erfaring med brug af IL-basis i forhold til minoritets - sprogede elever på gruppeniveau og individuelt to cases Kapitel 18 Vurdering af forudsætninger for matematiklæring Hvad er matematik? Matematikproblemer Henvisning til PPR Afsluttende refleksioner Bilag 1 Oversigt over vurderinger af sprogrelaterede områder Bilag 2 Oversigt over vurderinger skriftsprogsfærdigheder Litteratur

6 Introduktion til den danske udgave Børn, unge og voksne med særlige behov Man skal ikke have været pædagog eller lærer i ret lang tid, før man møder et barn, en ung eller en voksen, som på en eller anden måde har brug for særlig hensyntagen eller støtte. I Danmark bruges betegnelsen, at personen har særlige behov underforstået: i forhold til at indgå i leg sammen med de andre børn i institutionen eller få udbytte af undervisningen på samme måde som de andre elever i klassen eller deltagere i kurset. Denne særlige hensyntagen eller støtte kan gives inden for rammerne af den normale gruppe eller klasse, men det kan også være, at det skønnes nødvendigt at udskille personen til en specialforanstaltning. I langt de fleste tilfælde er der tale om en hårfin balance, når det særlige tilbud skal tilrettelægges. Personen er allerede udpeget som værende anderledes; han eller hun har brug for noget særligt for at kunne det samme som flertallet. Hvis denne støtte gives i segregerede foranstaltninger, kan det føre til yderligere stempling af personen som værende anderledes. Men gives støtten inden for rammerne af de almindelige tiltag for aldersgruppen, kan det i sig selv også føre til yderligere stempling. Den ekstra voksenkontakt, de særlige materialer eller den særlige indretning af arbejdspladsen markerer, at her er der én, der er anderledes end flertallet. Løsningen er ikke enkel. For nogle personer med særlige behov er støtte inden for de almindelige rammer at foretrække, for andre er det den segregerede foranstaltning. Det er ikke kun personens handicap, vanskelighed eller personlighed, som er afgørende for beslutningen. Personens hjemlige baggrund og det læringsmiljø, som han eller hun skiller sig ud fra, spiller en (mindst) lige så stor rolle. Introduktion til den danske udgave 9

7 Minoritetssprogede børn, unge og voksne Man skal heller ikke have været pædagog eller lærer i ret lang tid, før man møder et barn, en ung eller en voksen, som er opvokset i et hjem med et sprog, som er anderledes end det danske. Nogle er også vokset op i et hjem med en kultur, som på nogle eller mange områder er anderledes end den gennemsnitlige danske kultur, hvordan den så end kan måles og beskrives. Nogle af disse børn, unge og voksne har, ligesom andre børn, unge og voksne, behov for særlig hensyntagen eller støtte i mødet med det danske uddannelsessystem hvad enten det er i børnehaven, skolen, ungdomseller voksenuddannelsen. Spørgsmålet er så, hvordan pædagogen eller læreren oplever personens vanskeligheder. Ofte forstås de minoritetssprogedes vanskeligheder nok først og fremmest i lyset af de sproglige og/eller kulturelle forskelle. Forskelle er nemlig meget lettere at få øje på end ligheder. Og hvordan vurderer man egentlig, om en dreng fra Pakistan eller en pige fra Somalia har andre vanskeligheder end de mest iøjnefaldende og måske også iørefaldende? Der findes et utal af test og iagttagelsesmaterialer, som med fordel kan anvendes, når vanskelighederne skal kortlægges og den efterfølgende støtte beskrives. Spørgsmålet er bare, om de test, som er udviklet til dansksprogede børn, unge og voksne, er egnede til at vurdere lignende forudsætninger for personer med sproglig og kulturel baggrund, som er anderledes end den typiske danske. Jeg tror, at vi er mange, som har gjort den erfaring, at testene ikke helt slår til. For nu at sige det pænt. I langt de fleste test spiller sprog og kultur en overordentlig stor rolle. Så problemet er på den ene side, at vi vurderer personer med minoritetssproglig baggrund med test, som ikke tager højde for dette vilkår og på den anden side, at vi måske lidt for ofte selv diagnosticerer personens vanskeligheder som værende af minoritetssproglig karakter. Hvis bare personen får lært nok og godt dansk, så vil vanskeligheden nok forsvinde. Vi vælger måske den mest oplagte årsags/virkningsforklaring og glemmer at trække på den tværfaglige viden og kompetence, som er knyttet til børnehaven, skolen eller uddannelsesstedet. Minoritetssprogede med særlige behov Børn, unge og voksne med særlige behov er mindst lige så forskellige som børn, unge og voksne uden særlige behov. Nogle kommer fra velhavende hjem, andre fra fattige. Nogle kommer fra hjem med masser af kærlighed 10 Minoritetssprogede med særlige behov

8 og omsorg, andre fra hjem præget af misbrug og svigt. Nogle kommer fra hjem med meget snak, andre fra mere sprogfattige hjem. I nogle hjem er der både bøger, computere og aviser, i andre er der ingen af delene. I nogle hjem tales der dansk, i andre hjem tales der urdu, norsk, engelsk eller tyrkisk. Sådan er vilkårene nu engang i et moderne samfund. Når disse vilkår sammenholdes med de variationer, der genetisk findes blandt mennesker, ja, så er kombinationsmuligheder mellem arv og miljø tæt på det uendelige. De pædagoger og lærere, som har den direkte og daglige kontakt, skal kunne begå sig i dette felt, og de skal have forståelse for og indsigt i den enkeltes personlige, sproglige og erfaringsmæssige baggrund, når de skal tilrettelægge en pædagogisk aktivitet eller et undervisningsforløb om et givet emne. Forældre, pædagoger og lærere er de første til at registrere, at der er brug for særlig hensyntagen eller støtte. Barnet har måske svært ved at indgå i de fælles aktiviteter i børnehaven, eleven har måske svært ved at lære at læse eller klare matematikken i skolen. Pædagogen og læreren kontakter derfor fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis de mener, at der er behov for et særligt pædagogisk tilbud eller en særligt tilrettelagt undervisning. Personalet fra PPR kan bidrage med udredning, det vil sige observationer, iagttagelser, samtaler med involverede parter og eventuelt undersøgelser, for at kvalificere beslutningsgrundlag for næste periodes tiltag. Andre gange vurderer pædagogen eller læreren, at personens vanskeligheder især skyldes manglende sprogkundskaber på dansk, og derfor tages der kontakt til kommunens tosprogskonsulent. Børnehavebørnene tilbydes måske plads i en særlig sproggruppe, eleverne i skolen tilbydes måske ekstra timer i dansk som andetsprog. De store problemer og misforståelser opstår, hvis de to instanser ikke samarbejder godt. Når tosprogskonsulenten ikke ser, at der ikke kun er sproglige og kulturelle årsagsforklaringer til en afvigende indlæring eller adfærd. Eller når PPR s personale ved hjælp af de gængse test ukritisk vurderer de kognitive forudsætninger hos et barn, der ikke har dansk som modersmål. Det er netop dilemmaer som disse, der gør Minoritetssprogede med særlige behov en bog om udredningsarbejdet til en særdeles vigtig og længe ønsket bog. Den bygger på en solid specialpædagogisk viden, som er beskrevet og analyseret ud fra et minoritetssprogligt synspunkt. Men bogen indeholder faktisk en dimension mere den giver konkrete anbefalinger, anvisninger og henstillinger til, hvordan en udredning bør finde sted. Den skærer ud i pap, at en udredning skal hele vejen rundt, Introduktion til den danske udgave 11

9 at der altid er flere mulige forklaringer på en given iagttagelse (fx om afvigende adfærd eller indlæring) og sidst, men ikke mindst: udredningen er kun en lille brik i den særlige hensyntagen eller støtte, som personerne skal have. På baggrund af en grundig udredning iværksættes pædagogiske tiltag. Efter en periode evalueres disse. Virkede de efter hensigten? Hvis ikke må udredningen udvides, nye hypoteser opstilles, og nye pædagogiske veje søges. Minoritetssprogede med særlige behov en bog om udredningsarbejdet kunne derfor lige så godt have heddet Børn, unge og voksne med særlige behov en bog om udredningsarbejdet. For det er, hvad den handler om. Men til forskel fra alle mulige andre bøger, som jeg har læst om dette emne, så sørger netop denne bog for hele tiden at pointere, hvilke særlige hensyn der skal tages eller overvejelser der skal gøres, når den person, som skal udredes, har minoritetssproget baggrund. Jeg kan undre mig over, at bogen ikke er skrevet før. Og jeg kan glæde mig over, at den nu er skrevet og at det har været muligt også at få den udgivet i en dansk version. Bemærkninger til oversættelsen Bogen er skrevet til en norsk kontekst, skolestruktur og -kultur, som til forveksling ligner danske forhold. I oversættelsen er de norske betegnelser på fx institutioner og fag oversat til tilsvarende danske. Den norske PP-tjeneste er således konsekvent benævnt som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, skolefaget norsk som andetsprog er i oversættelsen erstattet af dansk som andetsprog, og henvisninger til fx norsk lovgivning er suppleret med eller erstattet af tilsvarende henvisninger til den danske. Brøndby, maj 2010 Lis Pøhler Lis Pøhler er master i specialpædagogik og ekstern redaktør af serien Specialpædagogik i tiden. 12 Minoritetssprogede med særlige behov

10 Forfatterens forord Torshov kompetansesenter har et særligt ansvar for minoritetssprogede med særskilte behov i det statslige specialpædagogiske støttesystem Statped. 1 Siden 1999 har centeret foretaget udviklingsarbejde og kompetenceudvikling inden for dette område i forskellige fylker 2 i Norge i samarbejde med PP-tjenester 3 og andre instanser. Denne bog er blandt andet et resultat af de erfaringer og den viden, som er udviklet gennem dette arbejde, inklusive udredningsarbejde med børn og elever henvist til centeret. Målgruppen for bogen vil i første række være medarbejdergrupperne ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, børnepsykiatriske afdelinger og behandlingsenheder, speciallærere og specialpædagoger, som er involveret i udredning, kortlægning og vurdering af børn, elever og voksne med minoritetssproget baggrund. Flere af kapitlerne i bogen vil også være aktuelle for lærere, pædagoger og andre, som arbejder med specialpædagogiske problemstillinger i sammenhæng med undervisning, samt studerende inden for psykologi, pædagogik og specialpædagogik. Bogen er et af tre delprojekter under tiltag 10 i strategiplanen 4 Likeverdig utdanning i praksis og er økonomisk støttet af Utdanningsdirektoratet. Foruden bogen bliver der udarbejdet forskellige kortlægningsværktøjer af Bredtvet kompetansesenter ved May-Britt Monsrud og Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring (NAFO) ved Liv Bøyesen. De enkelte projekter samordnes ved jævnlige møder. 1 Statped (Statlig specialpedagogisk støttesystem) er et nationalt tjenesteydende system, som skal bistå kommuner/fylkeskommuner med at tilrettelægge kvalitativ god undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov, se eventuelt 2 De norske fylkeskommuner svarer til de tidligere danske amtskommuner. 3 PP-tjeneste (Pædagogisk Psykologisk Tjeneste) svarer i store træk til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Danmark. 4 Strategiplanen har til formål at sikre bedre læring og større deltagelse af sproglige minoriteter i børnehave, skole og uddannelse. Planen er berammet til og kan downloades fra Kunnskapsdepartementets hjemmeside: Forfatterens forord 13

11 Kapitlerne er skrevet af forskellige fagfolk inden for feltet. Kapitler uden angivelse af forfatter er skrevet af Espen Egeberg. En række fagfolk på Torshov kompetansesenter og i andre fagmiljøer har bidraget med udspil og tilbagemeldinger undervejs i processen. Jeg vil takke for udspil fra Anne Golden ved Institutt for lingvistiske og nordiske studier UiO (Universitetet i Oslo), Ingvar Lundberg ved Psykologiska Institutionen i Göteborg, Ernst Ottem ved Bredtved kompetansesenter, Nora Sveas ved Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, Jorunn Frøyli ved tolkestudiet på UiO, Hanne Skaaden ved Integreringsog mangfoldsdirektoratet (IMDI), Marianne Bro, Anne Marie Kidde og Anne-Marie Sørensen ved PPR i København. En særlig tak til min kone og tidligere PP-rådgiver Finnborg Scheving for værdifulde kommentarer og hjælp undervejs i arbejdet med bogen, og til Morten Hendis ved Torshov kompetansesenter for nyttig hjælp i arbejdet med kapitlet om skriftsprogsudvikling. Oslo, august 2006 Espen Egeberg 14 Minoritetssprogede med særlige behov