BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: CB reform BS. Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: CB reform BS. Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 3. S E P T E M B E R 2 O R I E N T E R E R Å R G A N G Tema: CB reform BS Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C.Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red.sekr.) Charlotte C. Pedersen Herluf Henneberg Pedersen Tove Marie Andersen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 15.september 2002 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Indhold DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov 3 Tema: CB reform 4-9 CB kontrakter for 2003 og rammevilkår Musikoverbygning 7 Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder 8 Velkommen til Ledermøde 2002! 10 Fremtidige fælleskatalogfunktioner 11 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget,on time 12 Tidsskrifter på deff.dk 17 Udkast til lov om ændring af ophavsretsloven sendt til høring 18 bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade 20 Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne 21 Biblioteksafgift for faglitterære værker 22 Internationalt 24 Info 26 Puljer 28 Publikationer 30 Personnyt 31 Ved Helsingør Centralbibliotek

3 Kommentar: Jens Thorhauge DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov Det var med stor glæde at jeg tirsdag den 27. august kunne konstatere at DEF optræder på regeringens forslag til finanslov for På den ene side bør det ikke være overraskende i betragtning af de overbevisende resultater forskningsbibliotekerne har skabt gennem samarbejdet i DEF, men i en tid med besparelser og hårde prioriteringer er der virkelig grund til at glæde sig over at DEF er et af de initiativer som regeringen har valgt at prioritere i Finanslovsforslaget. Såfremt forslaget vedtages uden ændringer på dette område, vil DEF overgå fra at være et projekt til permanent drift. Det er endnu ikke fastlagt hvordan DEF skal organiseres fremover, men der vil formentlig fortsat være et koordinationsudvalg med repræsentanter fra ministerierne, en styregruppe og et sekretariat placeret i Biblioteksstyrelsen. Koordinationsudvalget vil fastlægge retningslinjerne for styregruppens sammensætning i løbet af efteråret. Jeg forestiller mig at de gode samarbejdsfora der er i funktion, blandt andet på et område som valg af licenser, vil fortsætte. I forslaget til Finansloven optræder DEF med en bevilling for 2003 på 11,6 mio. kr., i 2004 er det 14,4 mio. kr. og derefter 13 mio. kr. pr. år. Det er det beløb der er beregnet til at sikre videreførelse af en række kerneopgaver. Slår man op i FFL 2003, skal man være opmærksom på at det store beløb der optræder på indtægtssiden, er en regulær gennemfakturering af bibliotekernes egenbetaling af licenserne. Fremover vil det som det er tilfældet i dag være bibliotekerne selv der betaler den store del af regningen for licenserne. DEF vil således have en mindre bevilling end den gennemsnitlige årlige bevilling i projektperioden. En af de tunge opgaver der bortfalder er økonomisk tilskud til opgradering af bibliotekssystemer. For den givne bevilling vil vi kunne fortsætte håndteringen af licenser der er DEFs primære opgave. Desuden vil arbejdet med national infrastruktur fortsætte. Her vil den nyåbnede nøgle, LDAP, være et centralt element. Den Danske Forskningsdatabase fortsætter ligeledes, og der vil være et beløb til retrokonvertering af kataloger. Endelig må det forventes at der gives support og værktøjer til fagportaler. Hvad vi ønsker os i DEF er udover finanslovsbevillingen penge til projekter. Styregruppens formand Kim Østrup peger på UMTS-midlerne som en mulig kilde til finansiering af projekter på i hvert fald tre områder: Der bør i DEF være et digitaliseringsprogram. Vi bør arbejde tæt sammen med bibliotekernes moderinstitutioner om projekter der udvikler e-læring og e-undervisning. Og vi bør arbejde på modeller for e-publicering for at skabe alternativer til den traditionelle - stadigt mere kostbare - publicering af forskningsresultater. I det hele taget vil det være vigtigt at der er midler til fortsat udvikling og der er læren fra DEF-projektet lige så klar som fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje: Projekter i bibliotekerne trækker udviklingen. Det er vigtigt at erindre sig at i de projekter der hidtil har været i DEF, er der reelt en betydelig egenfinansiering fra de medvirkende biblioteker. Det gælder for eksempel på fagportalområdet hvor der er medgået mange flere arbejdstimer end dem bevillingen har dækket. Sådan skal det naturligvis også være for DEF i drift. Med forslaget til Finansloven har både Regeringen og ministerierne sendt et klart signal om at de ønsker samarbejdet fortsat, og jeg er overbevist om at forskningsbibliotekerne og de øvrige deltagere i DEF-samarbejdet kan løse denne opgave. Sideløbende med DEF-opgaven vil Biblioteksstyrelsen i efteråret iværksætte et overordnet strategiarbejde for udviklingen af forskningsbibliotekerne generelt. Dette arbejde og DEF i drift vil være temaet for Danmarks Forskningsbibloteksforenings vinterkonference der i år i smuk overensstemmelse med samarbejdstankerne, arrangeres i et samarbejde med Biblioteksstyrelsen. Vi ser frem til løsning af opgaverne. 3

4 Tema: CB reform CB kontrakter for 2003 og rammevilkår Jonna Holmga a rd Lars e n Kontrakter for 2003 Biblioteksstyrelsen har i løbet af maj og juni måned gennemført forhandlinger med de 16 centralbiblioteker om resultatkontrakt for 2003 og rammer for en kommende kontrakt for perioden Forhandlingerne har været gennemført under hensyntagen til en tidsplan hvorefter Biblioteksstyrelsen har lovet udmelding om de overordnede rammer fra 2004 pr. 1. juli År 2003 bliver et overgangsår mellem de gældende udviklingskontrakter og strukturreformen som træder i kraft fra Kontrakterne for 2003 er derfor udformet som et justeret tillæg til udviklingsko n t r a k t e rne for perioden Den væsentligste ændring består i at der er foretaget en reduktion af kontraktbeløbet (med friholdelse af personale) med henblik på at frigøre midler til en musikoverbygning. Samtidig får Lov om biblioteksvirksomhed fuld virkning fra 1. januar 2003 hvilket vil sige at overbygningsforpligtelsen kommer til at gælde alle materialetyper. De resultatmål der er opstillet i kontrakterne, er justeret som følge af disse ændringer. Til opbygningen af overbygningssamlinger (i fastform) på musikområdet under den ny struktur er de fire centralbiblioteker som er tildelt rollen som tovholdere, tildelt et ekstra beløb til musikindkøb. Det gælder Herning, Odense, Frederiksberg og Roskilde. Biblioteksstyrelsen har derudover friholdt et beløb til køb af nationale licenser til netbåren musik i tilfælde af at der bliver mulighed for at indgå sådanne aftaler. Som forberedelse til den ny struktur er det aftalt at der i 2003 skal gennemføres et projekt som skal belyse mulighederne for i højere grad end i dag at koordinere material evalget centralbibl i o t e ke rne imellem. Det nordjyske Landsbibliotek har påtaget sig at stå for gennemførelsen af projektet. De 10 niveau 1 og 2 biblioteker og Statsbiblioteket vil være deltagere. Der arbejdes nu løbende med at gøre alle kontrakter klar til underskrift. Når det er sket, vil de blive gjort tilgængelige på Biblioteksstyrelsens og de enkelte bibliotekers hjemmesider. Rammevilkår En vigtig opfølgning på beslutningen om den ny overbygningsstruktur har været fastlæggelsen af ny betjeningsområder for den grundlæggende materialeforsyning. Dette er sket efter høring af kommunerne og er tidligere offentliggjort. (Se også særskilt omtale side 8). Et andet vigtigt element i reformen er ændring af kriterierne for tildeling af bevilling til grundydelserne som de 10 centralbiblioteker med brede materialesuppleringsfunktioner skal levere. På et møde mellem centralbibliotekarerne og Biblioteksstyrelsen i foråret hvor emnet blev diskuteret, var der enighed om at lægge større vægt på aktiviteter som fx interurbanlån end det hidtil har været tilfældet. Biblioteksstyrelsen har herefter udarbejdet en model hvor kriterier som antal kommuner, antal indbyggere, udlån af faste materialer, brug af elektroniske ressourcer og med den største vægt: interurbanudlån indgår. Modellen er blevet præsenteret for de enkelte centralbiblioteker under forhandlingerne og er blevet mødt med en bred accept. Enkelte kritikpunkter har dog givet anledning til justering, f.eks. medtages en informationstjeneste som en grundydelse for alle 10 centralbiblioteker med bred opgaveportefølje. En endelig udmelding af modellen afventer en finjustering af vægtningen på de enkelte parametre. Der er sat et arbejde i gang hen over efteråret om opgørelse af bibliotekernes online informationsressourcer. To arbejdsgrupper er nedsat, en af teknisk IT-kyndig karakter med et praktisk sigte og en af mere overordnet rådgivende karakter. Desuden ønskes en analyse af bibliotekernes fremtidige kørselsordning. Også her er en arbejdsgruppe nedsat. Biblioteksstyrelsens vision på området er at få en velsmurt kørselsordning der som en understøttelse af bibliotek.dk, betjener alle biblioteker. 4

5 Tema: CB reform De seks biblioteker med smal opgaveportefølje vil fra 2004 få en fast årlig bevilling på kr. Hertil kan eventuelt føjes et beløb der er aftalt for ydelser der fastlægges via kontraktforhandlingerne. Det Sønderjydske Landsbibliotek er desuden tildelt en bevilling på 1 mio. kr. årligt til varetagelse af særlige opgaver i grænseregionen. Det er aftalt at de seks biblioteker sigter mod løsning af følgende opgaver: Med disse beslutninger, er centralbiblioteksreformen bragt et godt stykke videre mod realisering. Efterårets og vinterens arbejde skal gerne bringe de sidste overordnede rammer på plads så kontraktforhandlingerne kan gennemføres i Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa: varetagelse af grænseregionssamarbejde mellem en række biblioteker, herunder opbygning af en Grænseportal på internettet i samarbejde med en række andre institutioner i grænselandet. Aabenraa skal desuden have et landsdækkende ansvar for indkøb af materialer om Sønderjylland. Endelig er det tanken at bibliotekets samlinger skal stå til rådighed for gratis interurbanlån bestilt gennem centralbibliotekerne i Vejle og Esbjerg, ligesom en opgave på lydbogsområdet er under overvejelse. Viborg Centralbibliotek skal varetage rådgivnings- og udviklingsopgaver vedrørende børnekultur samt opbygning af lokalhistoriske portaler. Helsingør Kommunes Biblioteker skal varetage opgaver i relation til nettjenester, og det overvejes om Helsingør kan indgå i musikoverbygningen. Slagelse Centralbibliotek skal have en rolle som lydbogsoverbygning. Frederiksberg Kommunes Biblioteker skal indgå i musikoverbygningen. Bornholms Centralbibliotek skal have begrænset supplerende materialeoverbygningsfunktion og så vidt muligt være selvforsynende på øen. 5

6 Tema: CB reform Børnekulturen er nu også på plads i den nye Centralbiblioteksstruktur

7 Tema: CB reform Musikoverbygning Jonna Holmga a rd Lars e n På folkebibliotekernes overbygning bliver musikområdet eksponent for fornyelse. For det første er området i det hele taget nyt. I og med at Lov om biblioteksvirksomhed får fuld virkning fra 2003, træder også en forpligtelse til at stille musik til rådighed som en overbygning på folkebibliotekernes samlinger i kraft. I 2003 deles den af samtlige 16 centralbiblioteker, men fra 2004 etableres en ny struktur på området. Et andet nyt forhold er det at musikformidlingen står over for et medieskift. Det betyder at overbygningsopgaven skal tage højde for både fast og flydende form, dvs. såvel for cd er og dvd er som netbåren musik. Den forventede udvikling på området vil formentlig medføre at der på sigt vil være et begrænset behov for indkøb af fastformseksemplarer, men et stort behov for nationale licenser. For ikke at opbygge nye store samlinger af et medie som måske om få år vil blive afløst af en anden formidlingsform, er det derfor besluttet at afprøve en ny model for overbygning hvor fire centralbiblioteker får ansvaret for at organisere musik- og multimediedistributionen i netværk med andre biblioteker, herunder Statsbiblioteket. Idéen er at de fire centralbiblioteker får de statslige midler til opgaven tildelt via deres resultatkontrakt, og at de til støtte for løsning af opgaven kan indgå kontrakt med andre biblioteker, f.eks. store kommunale biblioteker og andre centralbiblioteker. De fire tovholderbiblioteker har allerede i maj indledt arbejdet med at tilrettelægge opgaven hvis organisering kommer til at foregå i dialog med Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen. I august har det første møde hvor også Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen deltog, fundet sted. Her er drøftet forhold som afgrænsning af opgaven og formen for kontrakter med de andre biblioteker der ønsker at indgå i netværket. I løbet af efteråret arbejdes der videre med organiseringen af musikoverbygningen, først og fremmest på fastformsområdet. Sideløbende med det følges udviklingen med den netbårne musikformidling hvor en række forsøg er i gang på nogle folkebiblioteker, og hvor Phonofile projektet begynder at tage form. Hvad organiseringen af fastformsområdet angår, er det aftalt at de fire tovholderbiblioteker skal formulere et bud på en mediepolitik og på afgrænsningen af opgaven, samt at Biblioteksstyrelsen til et møde med centralbibliotekarerne i oktober måned skal udmelde den endelige snitflade mellem de midler der afsættes til fastformsoverbygning og til køb af licenser. 7

8 Tema: CB reform Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder Jonna Holmga a rd Lars e n Høringen blandt kommunerne vedrørende centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder for trykte materialer m.v. er afsluttet. Biblioteksstyrelsen har modtaget ca. 60 høringssvar i alt. Det udsendte forslag til inddeling er revideret på baggrund af høringssvarene, og der er nu tegnet et Danmarkskort hvor landet er delt ind i 10 betjeningsområder for den generelle forsyningsforpligtelse af trykte overbygningsmaterialer med tilhørende rådgivning og vejledning, varetagelse af lånesamarbejdet m.m. Fastlæggelsen af grænserne mellem betjeningsområderne er sket i en balance mellem kommunernes ønsker og en tilstræbt fornuftig fordeling af kommuner blandt de 10 centralbiblioteker med den generelle forsyningsforpligtelse. Oversigt over geografiske betjeningsområder Høringen har resulteret i en række mindre justeringer og desuden i et par tilfælde givet anledning til nærmere forh a n d l i n g e r. Resultatet af justeringer og forhandlinger fremgår af kort og oversigt over fordeling af indbyggere i de ny betjeningsområder. Den fastlagte struktur for betjeningsområderne indgår i de igangværende forhandlinger med de 10 centralbiblioteker som g rundlag for en beregningsmodel for bevillingstildeling. 8

9 9 Tema: CB reform

10 Velkommen til Ledermøde 2002! Hellen Niega a rd Årets ledermøde gennemføres under overskriften "Digitale biblioteker & aktuelle opgaver" i dagene mandag den 25. og tirsdag den 26. november i år på Nyborg Strand. Invitation og program udsendes til alle biblioteksledere medio oktober. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. I et forsøg på at imødekomme nogle af de ønsker der tidligere har været fremsat omkring program og afvikling, planlægges enkelte ændringer. Blandt andet afkortes årets mundtlige beretning ved direktør Jens Thorhauge til at omfatte mere overordnede spørgsmål, mens en mere detaljeret beretning i skriftlig form udsendes sammen med deltagerlisten to uger før mødet. Også når det gælder den praktiske tilmelding er der i år foretaget en ændring. Tilmelding til mødet skal nemlig ske elektronisk via BS hjemmeside, hvorfra man i øvrigt linker sig direkte til Hotel Nyborg Strand for selve værelsesbestillingen. Det betyder at der vil være mulighed for at reservere store eller mindre værelser med tilsvarende differentiering i selve værelsesprisen. Årets program sætter fokus på emner der vedkommer stort set alle biblioteker og som på forskellig vis har med overgangen til det digitale bibliotek at gøre. Allerede nu er planlægningen af programmet så langt fremme at mødets hovedindlæg og temamødeindhold, bortset fra et enkelt indslag af mere rekreativ og oplevelsesmæssig art, kan præsenteres nu. Ikke overraskende har BS inviteret Peter Schiønning, kontorchef i Kulturministeriet, til at give en status for den igangværende ophavsretslovsrevision som foretages i overensstemmelse med EU-direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (det såkaldte Infosoc-Direktiv), og som skal være gennemført i dansk ret inden den 22. december Et andet selvskrevet indlæg er vicedirektør Bo Öhrströms bidrag om hvad der planlægges i forlængelse af afslutningen af det femårige projekt: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Såfremt den del af regeringens forslag til Finanslov som vedrører DEF godkendes, får DEFområdet fra årsskiftet status af fast driftsopgave og vil blive integreret i den samlede BS virksomhed. Bo Öhrström fortæller hvordan. Uanset hvilken bibliotekstype eller -størrelse man kommer fra, står alle biblioteksledere i dag over for to opgaver som ikke er til at komme uden om når det drejer sig om effektiv og fremadrettet ledelse, og hertil har styrelsen inviteret to aktuelle forfattere og samfundsdebattører til at komme med indspark. Begge er stærkt involveret i debatten om den informationsteknologiske udvikling. Det første foredrag drejer sig om nydefinering af bibliotekets rolle i relation til de opgaver der skal løses i en hybrid virkelighed og i en hverdag hvor der både skal tages højde for traditionelle og nye virtuelle tjenester. Lars Qvortrup, professor i multimedier ved Syddansk Universitet i Odense, ser på baggrund af sin nyeste bog Det lærende samfund - Hyperkompleksitet og viden (2001) nærmere på bibliotekernes rolle og rollemuligheder - lige nu. Det andet indspark står organisationspsykolog Stig Kjerulf for, når han på baggrund af sin og Markus Bjørn Krafts bog Den engagerede leder - lidenskabens magt tager fat på moderne lederskab og den engagerede leder anno 2002 generelt og i bibliotekssektoren. Endelig er der i temamødesektionen lagt vægt på indslag 10

11 Konference Fremtidige fælleskatalogfunktioner Jens T h o r h a u g e som afspejler nogle af de aktuelle udviklingsspørgsmål og opgaver der lægger op til ny eller fornyet indsats i bibliotekerne. Der er emner hvis målgruppe er både folke- og forskningsbiblioteker og andre der mest relaterer sig til den ene eller den anden bibliotekstype. Der planlægges møder for seks forskellige temaer: En stille revolution? Ændringer i brugeradfærden/forskydninger i lånesamarbejdet afledt af bibliotek.dk og deff.dk Opgørelse af brugen af bibliotekernes elektroniske ydelser Bibliotekerne & brugerundervisningen herunder e-learning Hvad skal en dansk arkiveringspolitik vedr. web-publikationer omfatte? Børnene og kulturinstitutionerne herunder den nye Kultur Task Force i BS regi Musikoverbygningen. Planlægningsgruppen bag ledermøde 2002 består af direktør Jens Thorhauge, fuldmægtig Vibeke Cranfield og chefkonsulent Hellen Niegaard; programmet er dog planlagt på baggrund af input fra Biblioteksstyrelsens øvrige konsulenter og forslag udefra. For den praktiske afvikling i år står Vibeke Cranfield og Hellen Niegaard, suppleret af sekretær Susanne Sievert. Velkommen til Nyborg Strand den november. I 2002 har vi fået en ny og web-baseret udgave af DanBib netpunkt.dk. Samtidig med dette er der med starten af september lanceret en ny og mere dækkende udgave af DEFkat gateway som en del af deff.dk. På jævnt biblioteksdansk betyder det at vi i Danmark har både en fysisk fælleskatalog og ansatsen til noget der kan blive til en virtuel fælleskatalog, som hver for sig er noget af det ypperste, som findes på kloden. Samtidig runder vi de 100 biblioteksdatabaser, tilgængelige via Z39.50, og derfor er virtuelle kataloger nu inden for rækkevide. Det er således oplagt at vi nu standser op og overvejer nærmere hvilken vej vi skal gå i fremtiden med den nationale fælleskatalog. DanBib opdragsgiverne staten, KL samt København og Frederiksberg kommuner har derfor nedsat en arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. På grundlag af gruppens resultater er det tanken at DanBib opdragsgiverne i fællesskab skal lægge en national ramme for den fremtidige fælleskatalogfunktion både for den professionelle bruger og den almindelige borger. Der formuleres en række scenarier for den fremtidige udvikling af fælleskatalogfunktionen som en række internationale eksperter vil vurdere og kommentere. På baggrund af scenarier og reviews arrangerer Biblioteksstyrelsen en konference, Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle, som afholdes den 28. og 29. oktober 2002 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Scenarier og de internationale vurderinger sendes til høring blandt en række centrale parter. På grundlag af det samlede materiale beslutter DanBib opdragsgiverne den videre håndtering. Jeg vil håbe det lykkes at få en bred debat om dette afgørende spørgsmål. 11

12 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget, on time 12

13 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Anna C. R a s c h DEF-nøglen den stedsuafhængige adgang til forskningsbibliotekernes ressourcer blev lanceret på DEF-seminaret Viden, forskning og internet mandag d. 2. september i Bella Center. Direktør i Biblioteksstyrelsen Jens Thorhauge bød velkommen med en kort status for DEF-projektet, hvorefter seminarets hovedtaler Ove Poulsen, NKT Research A/S, gav DEF og portalen deff.dk ord til eftertanke med på vejen. Til slut gav centerchef ved Danmarks Tekniske Videncenter Mogens Sandfær en smagsprøve på den nye og forbedrede udgave af deff.dk og naturligvis den såkaldte DEF-nøgle. Mogens Sandfærs Power Point-præsentation og yderligere oplysninger om arrangementet kan hentes på: Nedenfor følger en opsamling på hovedpunkterne fra Ove Poulsens tale. Fortiden er historie, morgendagen lurer med nye udfordringer, men DEF har med held været med til at sætte rammen om den fortsatte afklaring i den mellemtid, vi altid synes at leve i, Ove Poulsen, DEF-seminar d. 2. september i Bella Center. Tidligere direktør i Forskningsministeriet Ove Poulsen har været en af de toneangivende aktører i DEF siden projektets spæde start i Et projekt der som han erindrer det, havde nogle startvanskeligheder ikke kun politisk som et unikt tværministerielt samarbejdsprojekt, men som et ITprojekt der startede midt i en krisetid. - DEF blev født i de store IT-projekters krisetid. Alt gik galt og endog store investeringer i modernisering af offentlig administration gik op i offentlig storvask. At indføre IT-baserede løsninger inden for et gammelt kulturområde burde derfor være selvmord! Men det gik godt (!), fastslår han. Ove Poulsen betragter i dag projektet som et bemærkelsesværdigt barn der alligevel lykkedes on budget on time. Dette hænger sammen med to ting: For det første at biblioteker traditionelt set altid har været baseret på IT og for det andet at DEF-projektet fra starten har været opbyg- get som et selvstændigt forretningsområde med klar ejerstruktur. - Der er al mulig grund til at kvittere for de fine resultater der er opnået indtil nu. Ordene on budget- on time har mening, styregruppen har taget beslutninger, forskningsbibliotekerne har taget medejerskab og sekretariat og daglig ledelse i Biblioteksstyrelsen har knoklet og koordineret, siger Ove Poulsen. Viden - er kommet for at blive Tilbage på sporet af seminarets tema Internet og forskning reflekterer Ove Poulsen et øjeblik over to af de begreber der ofte berøres i denne diskussion, nemlig paradigmeskift og vidensdeling. Er det i virkeligheden det der er det centrale i det her, spørger han, eller er disse begreber måske mere et udtryk for fascinationen over den fagre nye e-verden. En fascination som har meget lidt at gøre med nye udviklingstendenser i forskning, idet han påpeger at dansk forskning traditionelt set har været sammenfiltret med resten af verden hvor deling af viden har været en uadskillelig del af videnskab og (god) forskning. Ifølge Ove Poulsen har det dog altid været sådan, og det er vigtigt at holde sig fokus nøje for øje ved at bekende kulør og definere præmisser. Det drejer sig nemlig ikke om begreber som informationssamfund og adgang til alt, men derimod om det som det altid har drejet sig om: mennesker og værdiskabelse. - Det drejer sig om struktureret adgang til sorteret viden her har netop DEF en stor opgave at løse. Søgemaskiner er jo at sammenligne med klunsere på en losseplads. Eller mere positivt, som arkæologer i cyberspace, understreger han. Og det er her at Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek på linie med andre elektroniske biblioteker på den internationale scene gør sig gældende som et e-bibliotek der imødekommer brugerens ændrede behov med en tidssvarende modernisering, men ikke desto mindre med fast forankring i den traditionelle biblioteksopgave: at sikre vidensproducenter adgang til viden. Ifølge Ove Poulsen 13

14 præcis den samme opgave som altid. Det der imidlertid har ændret sig, er naturligvis de præmisser som denne opgave varetages på baggrund af, og han peger her på den stigende informationsmængde, økonomiske hensyn og kravene til tids- og stedsuafhængig adgang. Herudover kommenterer Ove Poulsen de tydeligt mærkbare forandringer i de vidensproducerende led der gør at viden i dag mere har status af at være en vare der forhandles end en klassisk public good, dvs. noget som alle har adgang til. DEF-erfaringen Med dette i baghovedet fastslår Ove Poulsen at DEF-erfaringen har givet os en værdifuld lektion: At det er de klassiske dyder og den klassiske biblioteksopgave der før som siden og også i fremtiden vil være afgørende. Forskellen ligger ikke i en ændring af varetagelsen af biblioteksopgaven, men derimod i de økonomiske rammer som viden i dag forhandles under. - Udgangspunktet må være den enkelte forsker, dennes vaner og den arbejdssituation som bedst kan understøtte forskeren i arbejdet. Det er der ikke noget nyt i. Det nye kommer ind i de økonomiske transaktioner som understøtter denne industri. Hvor universiteter og forskningsråd betaler for biblioteker der er kunder hos forlag, og hvor de samme forlag ofte tager sig direkte betalt for i det hele taget at trykke et arbejde, ja, det er en økonomi som ikke i det lange løb er bæredygtig, udtaler Ove Poulsen. DEF-projektets relevans træder i denne forbindelse klart frem som en understregning af hvor vigtig en rolle bibliotekerne spiller som forhandler, formidler og kvalitetskontrollør af viden på et marked der efter Ove Poulsens mening, økonomisk set trænger til at blive reformeret. I hvert fald hvis det skal bringes til at spille sammen med mere traditionelle økonomiske markeder. Ifølge Ove Poulsen vil dette i praksis dreje sig om at iværksætte gennemgribende betalingsreformer, hvis e-bibliotekernes potentiale skal udnyttes til fulde og værdikæden af vidensproducerende, for- arbejdende og formidlende industrier på sigt skal kunne løbe rundt. Denne problemstilling træder tydeligt frem i den uudnyttede kilde til viden, e-bibliotekerne i dag er for erhvervslivet. Efter Ove Poulsens synspunkt er det således på tide at se nærmere på konsekvenserne for forskning som ud fra en økonomisk vinkel bliver dyrere og dyrere at købe, hvilket betyder at videnskredsløbet får sværere og sværere ved at løbe rundt. Hertil ytrer Ove Poulsen: - Det er på tide at tage fat på hele prisstrukturen og værdiskabelsen i behandlingen af den videnskabelige litteratur. Vi taler om intellektuel kapitalisme, om værdien af et videnskabeligt arbejde og om værditilvæksten i de forskellige led i forædlingsprocessen fra manuskript til peer reviewed dokument, til tilgængelighed og til den markedsplads som definerer spilleregler for hvad vi må og kan med denne vare (videresælge, bygge videre på, referere, lægge i ny database, lave ny forretning herpå, etc.). Ove Poulsen fremhæver her et væsentligt problem som ikke kun dansk forskning står overfor, og han kommer med følgende forslag til hvorledes det voksende udbud af nye tidsskrifter kan begrænses: - Ville det fx være helt utopisk at bringe publiceringen af danske forskningsartikler i et internationalt udbud hvor de kommercielle forlagshuse og de faglige sammenslutninger da måtte forholde sig til værdien af videnskabeligt arbejde, samt vurdere hvilke markedsandele de kunne sikre sig? Et sådan arrangement ville efter Ove Poulsens opfattelse være i de flestes interesse. Forskningsproducenter ville kunne spare væsentlige midler, sikre parallel offentliggørelse af homolog viden samt få et værktøj til kvalitetssikring, mens forlagene ville kunne sikre en national og ensartet platform for deres produktsortiment. Det der mangler er ifølge Ove Poulsen en afstemning af markedet, og at vidensproducenterne lærer at behandle viden som et afgørende forskningsredskab på linie med et hvilket som helst andet forskningsinstrument. - Forskere og videnskabsfolk skal lære at viden er ligeså 14

15 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek central som et nyt instrument. Men vi er ikke i tvivl om hvorledes vi skal købe og forhandle pris på videnskabeligt udstyr. Det er vi derimod når det drejer sig om videnskabelig litteratur. Problemet forværres af det simple forhold at der ikke er konkurrence. Vi kan vælge mellem instrumenter fra forskellige producenter, men det kan vi ikke, da vi jo ideelt set skal have adgang til al ny viden, udtaler Ove Poulsen. DEF-erfaringen skal her være med til at ruste biblioteker og forskningsinstitutioner til den store opgave det i de kommende år kan blive at forhandle viden som en afgørende grundsten i dansk forskning. Ove Poulsen understreger i den forbindelse nødvendigheden af at plukke tidsskrifter ud af abonnementer for at tilpasse de offentlige bevillinger. En udvikling han kalder for livsfarlig, såfremt den ikke er baseret på en bevidst strategi, en såkaldt policy. - Traditionen har været på må og få at skære tidsskrifter bort, lidt afhængig af de offentlige bevillinger det pågældende år. Dette er livsfarligt, fordi der ikke ligger en bevidst policy bag. Hvor er det Danmark vil være i front og hvor er det vi vælger ikke at være førende. Hvor opretholder vi en stærk national base og hvor henviser vi den enkelte forsker/institution til selv at købe ydelsen i udlandet, fastslår han. I denne kontekst peger han på etableringen af nationale licenser og DEF-samarbejdet som et skridt i den rigtige retning mod defineringen af en national vidensstrategi og hermed grundstenen i en vidensinfrastruktur der kan støtte, styrke og skabe de bedste betingelser for dansk forskning og danske forskere. På et marked der er købers marked, og hvor det er kravet om kvaliteten af viden der er den afgørende produktionsfaktor. 15

16 16

17 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Tidsskrifter på deff.dk Anette Schneider Tidsskriftstjenesten på deff.dk er en vejviser over titler som er tilgængelige i kraft af de licensaftaler der er indgået af forskningsbibliotekerne i DEF-licenssamarbejdet. Tjenesten består af en titelliste som giver mulighed for at søge på emneområde (DEF-emnegrupper) i tidsskrifttitlerne eller på hvilke titler et bibliotek eller en udvalgt gruppe biblioteker tilbyder. Afhængigt af de lånerettigheder man har som bruger af et specifikt forskningsbibliotek, er det muligt via titellisten at få online adgang til den fulde tekst fra tidsskrifterne, dvs. de titler af de i alt 7200 tidsskrifter i licenssamarbejdet som ens lokale bibliotek har købt licens til. Stedsuafhængig adgang DEF-nøglen Den første milepæl i udviklingen af den stedsuafhængige adgang til elektroniske tidsskrifter er etableringen af adgangskontrol. Den stedsuafhængige adgang er et stort skridt for DEF-projektet som i praksis betyder at ansatte og studerende fra bl.a. universiteterne fra DEF-nøglens lancering d. 2. september, har mulighed for at få adgang til licensbelagte ressourcer uafhængig af tid og sted, dvs. adgang til artikler i fuld tekst selvom man befinder sig uden for campusområdet. Projektet med adgangsstyring hedder LDAP (Lightweight Directory Access Protocol), se Nyt fra Nyhavn nr. 2/2002 for yderligere detaljer. Via tidsskriftstjenesten på deff.dk er det således muligt at få adgang til licensbelagte ressourcer uden for campus. Allerede på indgangssiden er der mulighed for at logge ind ved hjælp af det brugernavn og password som udleveres af det lokale bibliotek, eller at vente med at logge ind og derved få en oversigt over samtlige DEF-tidsskrifter. De brugere der vælger at logge ind allerede fra starten, vil efter indlogning kun få en oversigt over de tidsskriftstitler som deres egen institution stiller til rådighed. Datagrundlag Næste milepæl i udviklingsplanen for tidsskriftstjenesten er forbedring af datagrundlaget. Repræsentanter fra Statsbiblioteket, Aalborg Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Unive r s i t e t s b i bliotek, Danmarks Te k n i s ke Videncenter og DEF-sekretariatet arbejder på flere muligheder for at få forbedrede data. Målet er at forbedre muligheden for at supplere de eksisterende data med oplysninger om tidligere titel, fortsat titel, indgået i o.s.v. samt at få bedre emnedata og beholdning tilføjet posterne. Der er flere muligheder for at få datagrundlaget bedret, og p.t. er der forhandlinger i gang med flere udbydere om adgang til grunddata. Tidsplanen peger på lancering af en ny version omkring oktober måned Andre elektroniske tidsskrifter Samtidig med at der ydes en indsats for at forbedre datagrundlaget, er der et arbejde i gang i samarbejde med DBC om udveksling af data. Både DBC og DEF er interesserede i at få så mange og så korrekte oplysninger ind i baserne som muligt. DBC vil gerne have oplysninger om alle elektroniske tidsskrifter inkl. ejerskab, og DEF vil gerne have oplysninger om andre elektroniske tidsskrifter som findes i Danmark. Tanken er at det senere vil blive muligt for bibliotekerne at importere poster til lokale bibliotekssystemer eller websider fra DEF-tidsskriftstjenesten. Udviklingen af DEF-tidsskriftstjenesten fortsætter ind i Fremtidige tiltag Systemarkitekturgruppen bag deff.dk har som et punkt i deres lange liste over forbedringer, foreslået at tidsskriftstjenesten udvides med følgende faciliteter: Oversigt over elektroniske tidsskrifter uden for DEFlicens dvs. tidsskrifter som bibliotekerne individuelt har indgået aftale om Oversigt over beholdningen af trykte tidsskrifter Adgangskontrol (remote access) Mulighed for kopibestilling 17

18 Udkast til lov om ændri A n d e rs K. J e n s e n Ophavsretsloven står over for at skulle ændres (se nærmere om baggrunden herfor i Nyt fra Nyhavn nr. 4,2001).Kulturministeriet har medio juni måned sendt et udkast til forslag om ændring af lov om ophavsret til høring. Høringsfristen var 2.september Hovedformålet med lovændringen og dermed med lovudkastet, er at implementere Infosoc-direktivet i dansk ret. Derudover indeholder udkastet forslag til nye aftalelicenser på biblioteks- og radiofoniområdet samt en række forslag til ændringer af overvejende teknisk karakter. Som noget nyt på ophavsområdet indeholder forslaget udkast til regler om tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Disse er udformet med baggrund i Infosoc-direktivet. Kulturministeriet har valgt at tilpasse den danske ophavsretslov til direktivet således at der dermed også introduceres nye begreber og definitioner. Denne tilpasning har teknisk karakter og ændrer ikke umiddelbart ved gældende ret. Det må imidlertid betegnes som yderst fornuftigt at begreberne i ophavsretsloven tilpasses de fælleseuropæiske begreber således at eventuelle tvivlspørgsmål undgås. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at udkastet indeholder en række forslag der er til gavn for det samlede biblioteksvæsen. Biblioteksstyrelsen er positivt indstillet over for forslaget om en ændring af lovens 16, således at der via en aftalelicensordning bliver mulighed for at anvende den digitale kommunikationsteknologi til elektronisk forsendelse i bibliotekernes lånesamarbejde og direkte i forhold til slutbrugerne. Biblioteksstyrelsen har imidlertid konstateret at der ikke åbnes mulighed for at stille digitaliserede værker til rådighed for brugerne on demand (f.eks. via elektronisk adgang fra en hjemmearbejdsplads). Det fremgår af udkastet at Kulturministeriet har anset det for at være for vidtgående at lade aftalelicensen omfatte sådanne udnyttelsesformer. For at fremtidens virtuelle biblioteker kan fungere optimalt, er det afgørende at brugerne får mulighed for adgang til materialet on-demand. Dette er også tilfældet i de aftaler der i DEF-regi indgås med leverandører af elektroniske tidsskrifter og databaser ( remote access ). 18

19 Ophavsretsloven Biblioteksstyrelsen finder det meget tilfredsstillende at det fremgår af udkastet at forpligtelsen til at ændre konsumpng af ophavsretsloven sendt til høring For så vidt angår digitaliseret materiale medfører dette at der bør etableres mulighed for kollektive klareringsordninger. Er sådanne ordninger ikke til stede vil det ikke være muligt for bibliotekerne at stille relevant materiale til rådighed for brugerne. Som også påpeget af bibliotekssektoren har det ikke været muligt for bibliotekerne via individuelle klareringsaftaler at opnå ret til at stille relevant materiale til rådighed on-demand. Bibliotekerne har ikke ressourcer til først at finde frem til hver enkelt rettighedshaver og derefter indlede forhandling med de pågældende. I øvrigt har det i praksis vist sig særdeles vanskeligt at identificere rettighedshaverne. Initiativer såsom Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har bl.a. til formål at stille alle relevante elektroniske ressourcer til rådighed for brugerne med henblik på forskning og undervisning. Både af hensyn til forskning og undervisning bør bibliotekerne få adgang til at stille deres materiale til rådighed for brugerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er derfor af stor vigtighed at brugerne kan få adgang til materiale på et individuelt valgt sted og tidspunkt. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at en aftalelicensordning er den mest smidige måde at håndtere den vigtige opgave det er at give brugerne adgang til digitaliseret biblioteksmateriale. På undervisningsområdet ( 13) findes der en aftalelicensordning. Der foreligger imidlertid endnu ikke en aftale for anvendelse af værker i digital form. Status er at lovgivningen opfattes som værende til hinder for gennemførelsen af mange af de projekter som er sat i værk eller ønskes igangsat i DEF-regi, specielt internetbaserede uddannelsesforløb. I sit høringssvar vil Biblioteksstyrelsen derfor bede Kulturministeriet om at overveje at udvide ordningen til også at omfatte tilrådighedstillelse on-demand. tionsprincippet i 19, stk. 1, til EU-konsumption, kun gælder for så vidt angår salg, gave og lign. Når der er tale om udlån og udlejning gælder princippet om international konsumption stadig. Man må på denne baggrund formode at bibliotekerne kan fortsætte deres hidtidige praksis om fælles indkøb af bøger i lande uden for EØS med det formål at udlåne bøgerne i Danmark. Biblioteksstyrelsen har med glæde konstateret at udkastet indeholder et forslag om at Ophavsretslovens 21, stk. 3 ændres således at adgangen til personligt gennemsyn eller studium af værker på offentlige biblioteker skal gælde alle offentliggjorte værker. En sådan ændring har længe været et ønske i bibliotekssektoren og vil medvirke til at bibliotekerne kan leve op til deres formidlingsforpligtelse. Sammen med Samrådet for Ophavsret har Bibliotekssektoren sendt en fælleshenvendelse til Kulturministeriet i forbindelse med den forestående revision af ophavsretsloven. Udover forslaget til ændring af 16 (se ovenfor) indeholder fælleshenvendelsen et forslag om aftalelicensbestemmelser for: udlån af film til instruktionsformål og eksemplarfremstilling af noder. Derudover har bibliotekssektoren og Samrådet for Ophavsret anbefalet at der etableres mulighed for at edb-programmer i digitaliseret form der udgør bilag til trykte værker, kan udlånes sammen med disse. Biblioteksstyrelsen har imidlertid måttet konstatere at disse forslag ikke er indeholdt i det foreliggende udkast. Biblioteksstyrelsen vil i forbindelse med høringen anmode Kulturministeriet om at genoverveje forslagene. 19

20 bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade Leif A n d re s e n Nu har bibliotek.dk snart været i luften i to år, og derfor er et nyt design af brugergrænsefladen på vej. En brugergrænseflade på en webtjeneste bliver slidt, og udvikling i teknik og mode inden for området indebærer at det efterhånden er på tide at der sker en udskiftning. DBC har ved den løbende håndtering af bibliotek.dk i sagens natur indhøstet nogle erfaringer, og brugerundersøgelsen sidste efterår indgår også kraftigt som baggrund for udviklingen af den nye brugergrænseflade. Men princippet om en enkel og overskuelig brugergrænseflade fastholdes. For at gøre ændringen tydelig er der valgt en lidt ændret farvepalet. På tilsvarende vis som ved udviklingen af den oprindelige brugergrænseflade indgår et brugerpanel i udviklingen. Og helt som ved den oprindelige udvikling lægges der vægt på at brugergrænsefladen er udformet til den almindelige bruger. Der lægges derfor særskilt vægt på at bibliotekarer ikke har en rolle som brugere. Bibliotekernes nettjenester som lidt påklistret kom på nogle måneder efter åbningen af bibliotek.dk, får nu en fast knap på alle sider og bliver på den måde integreret i designet. Der bliver én normal søgeside, idet den enkle og den avancerede side er slået sammen. Det bliver muligt at afgrænse en søgning til faglitteratur alene. En ny facilitet er en særskilt søgeside til brug for artikelsøgning. Et af formålene er fortsat at sikre at den normale søgeside er enkel at overskue. Det er en koncept som vil blive fulgt nøje, idet det naturligvis er en overvejelse om andre typer materiale på tilsvarende vis kan gøres bedre tilgængeligt ved at etablere en særlig side til søgning. Samtidig med den nye brugergrænseflade bliver der taget en række nye faciliteter i brug, herunder: en udvidet personalisering i form af Mit bibliotek.dk der bliver tydeligere eksponeret og med en udvidet funktionalitet. Lidt senere på efteråret får brugeren mulighed for at tilknytte op til fem biblioteker hvis beholdningsoplysninger han får nem adgang til søgehistorien bliver tilgængelig. Det skyldes bl.a. at logning af søgninger viser at brugerne ofte søger det samme igen og igen opsamling af poster til mail, print, download og bestilling. Der arbejdes forsat med en såkaldt Værkpræsentation. Ideen er at samle flere udgaver af samme værk og præsentere dem samlet for brugeren. Det er et område hvor DBC faktisk udfører grundforskning, og lidt senere på året forventes en præsentation af de første muligheder. På tilsvarende vis eksperimenteres der med forskellige muligheder for at sortere poster således at de mest relevante præsenteres først. Det forventes endvidere at den såkaldte Kan købes knap kommer i luften omkring nytår. De første aftaler er ved at være på plads, og systemtilpasningen er i gang. En anden service under konkret forberedelse er leverance af fotokopier af artikler med posten mod betaling. 20

21 Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne Bente Buchhave I forsommeren offentliggjorde Kulturministeriet den fremtidige strategi for det børnekulturelle område (pressemeddelelse dateret 7. juni 2002). Der skal skabes et nyt netværk i samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og det nye kunstråd. Netværket indleder arbejdet til januar 2003 og får 5 mio. kr. om året til at koordinere og igangsætte nye projekter mellem de mange kulturinstitutioner. Netværket har flere overordnede pejlemærker: at børnekulturprojekter får større gennemslagskraft i dansk kulturliv at skabe en mere helhedsorienteret indsats for børnekultur til glæde for både børnene og kulturinstitutionerne. Forudsætningerne for at realisere disse visioner er at kulturinstitutionerne samarbejder og derved optimerer værdien af deres investeringer i børnekultur. Baggrunden for den nye strategi er iflg. Kulturministeriet: beslutningen om at nedlægge Kulturrådet for Børn i sommeren 2003 et ønske om at netværket overtager nogle af Kulturrådets opgaver og skaffer tid til overlevering at kulturinstitutionerne ifølge nye opgørelser i Kulturministeriet bruger over 300 mio. kr. om året på kulturaktiviteter for børn. I Biblioteksstyrelsen er vi glade for pladsen i netværket, og vi ser det som udtryk for folkebibliotekernes dygtige arbejde med børnekultur og udvikling af nye metoder (i de seneste år i lyset af redegørelsen Børn og Kultur). I øjeblikket kender vi ikke det nærmere indhold i samarbejdet eller formen, men vi ser netværket som en god anledning til at forfølge Biblioteksstyrelsens ambition (jf. bemærkninger til forslag om Lov om biblioteksvirksomhed): Formålet er primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og døgninstitutioner, folkeskolen, kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at skabe mere helhed i børns hverdag. (Kilde: Lov om biblioteksvirksomhed; Biblioteksstyrelsen 2000, s. 52).

22 Biblioteksafgift for faglitterære værker C. H. H e n ri k s e n Arbejdet med biblioteksafgift kan føre til meget, sommetider også nye interessante oplysninger. Biblioteksstyrelsen er af et folketingsmedlem blevet spurgt om fordelingen af biblioteksafgift for faglitterære værker. Svaret er nedenstående skema der viser: Faggruppen, antallet af faglitterære titler og bind indberettet fra folke- og skolebiblioteker i 2001 som har udløst biblioteksafgift, og procentdel af den samlede udbetalte biblioteksafgift for 2001 til faggruppen. (Gruppe er ikke medtaget, fordi de omfatter dansk og udenlandsk skønlitteratur). Fordeling af biblioteksafgift til faglitteratur Skemaet giver et, om end ikke fuldstændigt, billede af bibliotekernes bestand af faglitteratur. En statistik som ikke foreligger andre steder. For en bibliotekar rummer den måske ingen overraskelser, men det kan også være interessant at få sine formodninger bekræftet. Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 00 Bogvæsen og boghåndværk Bibliografi Biblioteks- og arkivvæsen Encyklopædier. Konversationsleksika Samlinger. Skrifter af blandet indhold Aviser. Periodica af blandet indhold Museumsvæsen i alm Pressevæsen Filosofi i alm Logik Erkendelsesteori.Metafysik Psykologi i alm Okkultisme Etik i alm Religionsfilosofi i alm Æstetik Videnskab og forskning i alm Den kristne religion i alm Naturlig teologi Bibelen Dogmatik Trosliv. Opbyggelse.Prædikener Mission Kirkens institutioner og arbejde Kirkehistorie Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed Religionsvidenskab Samfundsvidenskaberne i alm Statistik.Demografi Politik Økonomi Lov og ret.lovgivning Statsforvaltning Lokalforvaltning og -politik.foreninger Opdragelse og undervisning Forsikring.Forsorg.Omsorg Folketradition og folkeliv Geografi og rejser i alm Europa Frankrig England Mellemeuropa Norden i alm Danmark Andre europæiske lande

23 Biblioteksafgift Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 48 Andre verdensdele Polarlandene Naturvidenskab i alm Matematik Astronomi og astrofysik Fysik og kemi Kemi Geologi og geofysik Biologi Botanik Zoologi Antropologi.Etnografi og etnologi Teknik i alm Medicin.Hygiejne Maskinlære. Varmeteknik.Elektroteknik Landbrug.Skovbrug.Havebrug.Fiskeri Hjem og husholdning Handel og samfærdsel.søfart Kemisk industri Mekaniske industrier Håndværk Byggeteknik Kunst i alm Arkitektur Gengivelser af enkelte kunstneres værker Skulptur Malerkunst. Tegnekunst Grafisk kunst.fotografi.reprografi Kunsthåndværk.Kunstindustri.Antikviteter Teater. Film.Radio.Fjernsyn Musik Forlystelser. Spil.Idræt Litteraturteori og litteraturforskning i alm Litteraturhistorie Sprogvidenskab Historie i alm Enkelte historiske perioder Frankrigs historie Englands historie Mellemeuropas historie Nordens historie Danmarks historie Andre europæiske landes historie Andre verdensdeles historie Personalhistorie.Genealogi

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Referat Februar 2014 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Rolf Hapel, Annette Brøchner Lindgaard, Bente Nielsen, Bodil

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat Helle Brink Statsbiblioteket Temadag om fjernlån FORFRA Danmarks Forskningsbiblioteksforening maj 2010 1 Oversigt 1. Danske biblioteker en kort opdatering 2. Danbib, Netpunkt

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk Præsentation af deff.dk Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk DEF, bibliotekerne og portalen Netværkssamarbejde Alle sektorens biblioteker engageret I bredt konstruktivt samspil Også

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Referatet blev godkendt. Fremadrettet sendes referat fra det foregående møde med som en del af bilagsmaterialet.

Referatet blev godkendt. Fremadrettet sendes referat fra det foregående møde med som en del af bilagsmaterialet. Referat Styregruppen for DDB Møde den 26. marts 2014, kl. 15.00-17.00 og d. 27. marts 2014, kl. 17.00 18.00. Deltagere: Ralf Klitgaard Jensen (KL), Steen Kyed (Kulturministeriet), Lone Gladbo (Kulturdirektør

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Forskningsbiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration DEFF Licenssekretariatet DEFF Licenssekretariatet er et sekretariat under Styrelsen for Bibliotek og Medier. DEFF Licenssekretariatet er finansieret af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Vejledning, august 2013 Indledning Denne vejledning gælder for Danskernes Digitale Biblioteks (DDB) midler til fremme af DDB. Vejledningen offentliggøres

Læs mere

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005

Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 af Inger Frydendahl Oktober 2005 Nyhavn 31 E 1051 K Tlf. 33 73 33 73 Fax 33 73 33 72 E-post bs@bs.dk www.bs.dk Centralbibliotekernes

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål BIBLIOTEKSSTYRELSEN Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål Kriterier og vejledning VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 17 BS Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15 Dagsorden for møde i: Bestyrelsen for Dato for møde: 7. oktober 2015, kl. 12.30-16.00. For referat: Janus Pill Christensen Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart Deltagere: Martin B. Josefsen, Bjarne Rittig-Rasmussen,

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. november 2013, kl. 10.00-14.00 i Kulturstyrelsen. Mødelokale 8.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. november 2013, kl. 10.00-14.00 i Kulturstyrelsen. Mødelokale 8. Referat 12. November 2013 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 4. november 2013, kl. 10.00-14.00 i Kulturstyrelsen. Mødelokale 8. Deltagere: Rolf Hapel, Bente Nielsen, Bodil Have, Jakob

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen. Referat 18. maj 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 4. maj 2015, kl. 10.30-15.30 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Erik Barfoed, Helle Kolind Mikkelsen, Jakob Heide Petersen, Jytte

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere