BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: CB reform BS. Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: CB reform BS. Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 3. S E P T E M B E R 2 O R I E N T E R E R Å R G A N G Tema: CB reform BS Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C.Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red.sekr.) Charlotte C. Pedersen Herluf Henneberg Pedersen Tove Marie Andersen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 15.september 2002 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Indhold DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov 3 Tema: CB reform 4-9 CB kontrakter for 2003 og rammevilkår Musikoverbygning 7 Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder 8 Velkommen til Ledermøde 2002! 10 Fremtidige fælleskatalogfunktioner 11 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget,on time 12 Tidsskrifter på deff.dk 17 Udkast til lov om ændring af ophavsretsloven sendt til høring 18 bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade 20 Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne 21 Biblioteksafgift for faglitterære værker 22 Internationalt 24 Info 26 Puljer 28 Publikationer 30 Personnyt 31 Ved Helsingør Centralbibliotek

3 Kommentar: Jens Thorhauge DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov Det var med stor glæde at jeg tirsdag den 27. august kunne konstatere at DEF optræder på regeringens forslag til finanslov for På den ene side bør det ikke være overraskende i betragtning af de overbevisende resultater forskningsbibliotekerne har skabt gennem samarbejdet i DEF, men i en tid med besparelser og hårde prioriteringer er der virkelig grund til at glæde sig over at DEF er et af de initiativer som regeringen har valgt at prioritere i Finanslovsforslaget. Såfremt forslaget vedtages uden ændringer på dette område, vil DEF overgå fra at være et projekt til permanent drift. Det er endnu ikke fastlagt hvordan DEF skal organiseres fremover, men der vil formentlig fortsat være et koordinationsudvalg med repræsentanter fra ministerierne, en styregruppe og et sekretariat placeret i Biblioteksstyrelsen. Koordinationsudvalget vil fastlægge retningslinjerne for styregruppens sammensætning i løbet af efteråret. Jeg forestiller mig at de gode samarbejdsfora der er i funktion, blandt andet på et område som valg af licenser, vil fortsætte. I forslaget til Finansloven optræder DEF med en bevilling for 2003 på 11,6 mio. kr., i 2004 er det 14,4 mio. kr. og derefter 13 mio. kr. pr. år. Det er det beløb der er beregnet til at sikre videreførelse af en række kerneopgaver. Slår man op i FFL 2003, skal man være opmærksom på at det store beløb der optræder på indtægtssiden, er en regulær gennemfakturering af bibliotekernes egenbetaling af licenserne. Fremover vil det som det er tilfældet i dag være bibliotekerne selv der betaler den store del af regningen for licenserne. DEF vil således have en mindre bevilling end den gennemsnitlige årlige bevilling i projektperioden. En af de tunge opgaver der bortfalder er økonomisk tilskud til opgradering af bibliotekssystemer. For den givne bevilling vil vi kunne fortsætte håndteringen af licenser der er DEFs primære opgave. Desuden vil arbejdet med national infrastruktur fortsætte. Her vil den nyåbnede nøgle, LDAP, være et centralt element. Den Danske Forskningsdatabase fortsætter ligeledes, og der vil være et beløb til retrokonvertering af kataloger. Endelig må det forventes at der gives support og værktøjer til fagportaler. Hvad vi ønsker os i DEF er udover finanslovsbevillingen penge til projekter. Styregruppens formand Kim Østrup peger på UMTS-midlerne som en mulig kilde til finansiering af projekter på i hvert fald tre områder: Der bør i DEF være et digitaliseringsprogram. Vi bør arbejde tæt sammen med bibliotekernes moderinstitutioner om projekter der udvikler e-læring og e-undervisning. Og vi bør arbejde på modeller for e-publicering for at skabe alternativer til den traditionelle - stadigt mere kostbare - publicering af forskningsresultater. I det hele taget vil det være vigtigt at der er midler til fortsat udvikling og der er læren fra DEF-projektet lige så klar som fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje: Projekter i bibliotekerne trækker udviklingen. Det er vigtigt at erindre sig at i de projekter der hidtil har været i DEF, er der reelt en betydelig egenfinansiering fra de medvirkende biblioteker. Det gælder for eksempel på fagportalområdet hvor der er medgået mange flere arbejdstimer end dem bevillingen har dækket. Sådan skal det naturligvis også være for DEF i drift. Med forslaget til Finansloven har både Regeringen og ministerierne sendt et klart signal om at de ønsker samarbejdet fortsat, og jeg er overbevist om at forskningsbibliotekerne og de øvrige deltagere i DEF-samarbejdet kan løse denne opgave. Sideløbende med DEF-opgaven vil Biblioteksstyrelsen i efteråret iværksætte et overordnet strategiarbejde for udviklingen af forskningsbibliotekerne generelt. Dette arbejde og DEF i drift vil være temaet for Danmarks Forskningsbibloteksforenings vinterkonference der i år i smuk overensstemmelse med samarbejdstankerne, arrangeres i et samarbejde med Biblioteksstyrelsen. Vi ser frem til løsning af opgaverne. 3

4 Tema: CB reform CB kontrakter for 2003 og rammevilkår Jonna Holmga a rd Lars e n Kontrakter for 2003 Biblioteksstyrelsen har i løbet af maj og juni måned gennemført forhandlinger med de 16 centralbiblioteker om resultatkontrakt for 2003 og rammer for en kommende kontrakt for perioden Forhandlingerne har været gennemført under hensyntagen til en tidsplan hvorefter Biblioteksstyrelsen har lovet udmelding om de overordnede rammer fra 2004 pr. 1. juli År 2003 bliver et overgangsår mellem de gældende udviklingskontrakter og strukturreformen som træder i kraft fra Kontrakterne for 2003 er derfor udformet som et justeret tillæg til udviklingsko n t r a k t e rne for perioden Den væsentligste ændring består i at der er foretaget en reduktion af kontraktbeløbet (med friholdelse af personale) med henblik på at frigøre midler til en musikoverbygning. Samtidig får Lov om biblioteksvirksomhed fuld virkning fra 1. januar 2003 hvilket vil sige at overbygningsforpligtelsen kommer til at gælde alle materialetyper. De resultatmål der er opstillet i kontrakterne, er justeret som følge af disse ændringer. Til opbygningen af overbygningssamlinger (i fastform) på musikområdet under den ny struktur er de fire centralbiblioteker som er tildelt rollen som tovholdere, tildelt et ekstra beløb til musikindkøb. Det gælder Herning, Odense, Frederiksberg og Roskilde. Biblioteksstyrelsen har derudover friholdt et beløb til køb af nationale licenser til netbåren musik i tilfælde af at der bliver mulighed for at indgå sådanne aftaler. Som forberedelse til den ny struktur er det aftalt at der i 2003 skal gennemføres et projekt som skal belyse mulighederne for i højere grad end i dag at koordinere material evalget centralbibl i o t e ke rne imellem. Det nordjyske Landsbibliotek har påtaget sig at stå for gennemførelsen af projektet. De 10 niveau 1 og 2 biblioteker og Statsbiblioteket vil være deltagere. Der arbejdes nu løbende med at gøre alle kontrakter klar til underskrift. Når det er sket, vil de blive gjort tilgængelige på Biblioteksstyrelsens og de enkelte bibliotekers hjemmesider. Rammevilkår En vigtig opfølgning på beslutningen om den ny overbygningsstruktur har været fastlæggelsen af ny betjeningsområder for den grundlæggende materialeforsyning. Dette er sket efter høring af kommunerne og er tidligere offentliggjort. (Se også særskilt omtale side 8). Et andet vigtigt element i reformen er ændring af kriterierne for tildeling af bevilling til grundydelserne som de 10 centralbiblioteker med brede materialesuppleringsfunktioner skal levere. På et møde mellem centralbibliotekarerne og Biblioteksstyrelsen i foråret hvor emnet blev diskuteret, var der enighed om at lægge større vægt på aktiviteter som fx interurbanlån end det hidtil har været tilfældet. Biblioteksstyrelsen har herefter udarbejdet en model hvor kriterier som antal kommuner, antal indbyggere, udlån af faste materialer, brug af elektroniske ressourcer og med den største vægt: interurbanudlån indgår. Modellen er blevet præsenteret for de enkelte centralbiblioteker under forhandlingerne og er blevet mødt med en bred accept. Enkelte kritikpunkter har dog givet anledning til justering, f.eks. medtages en informationstjeneste som en grundydelse for alle 10 centralbiblioteker med bred opgaveportefølje. En endelig udmelding af modellen afventer en finjustering af vægtningen på de enkelte parametre. Der er sat et arbejde i gang hen over efteråret om opgørelse af bibliotekernes online informationsressourcer. To arbejdsgrupper er nedsat, en af teknisk IT-kyndig karakter med et praktisk sigte og en af mere overordnet rådgivende karakter. Desuden ønskes en analyse af bibliotekernes fremtidige kørselsordning. Også her er en arbejdsgruppe nedsat. Biblioteksstyrelsens vision på området er at få en velsmurt kørselsordning der som en understøttelse af bibliotek.dk, betjener alle biblioteker. 4

5 Tema: CB reform De seks biblioteker med smal opgaveportefølje vil fra 2004 få en fast årlig bevilling på kr. Hertil kan eventuelt føjes et beløb der er aftalt for ydelser der fastlægges via kontraktforhandlingerne. Det Sønderjydske Landsbibliotek er desuden tildelt en bevilling på 1 mio. kr. årligt til varetagelse af særlige opgaver i grænseregionen. Det er aftalt at de seks biblioteker sigter mod løsning af følgende opgaver: Med disse beslutninger, er centralbiblioteksreformen bragt et godt stykke videre mod realisering. Efterårets og vinterens arbejde skal gerne bringe de sidste overordnede rammer på plads så kontraktforhandlingerne kan gennemføres i Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa: varetagelse af grænseregionssamarbejde mellem en række biblioteker, herunder opbygning af en Grænseportal på internettet i samarbejde med en række andre institutioner i grænselandet. Aabenraa skal desuden have et landsdækkende ansvar for indkøb af materialer om Sønderjylland. Endelig er det tanken at bibliotekets samlinger skal stå til rådighed for gratis interurbanlån bestilt gennem centralbibliotekerne i Vejle og Esbjerg, ligesom en opgave på lydbogsområdet er under overvejelse. Viborg Centralbibliotek skal varetage rådgivnings- og udviklingsopgaver vedrørende børnekultur samt opbygning af lokalhistoriske portaler. Helsingør Kommunes Biblioteker skal varetage opgaver i relation til nettjenester, og det overvejes om Helsingør kan indgå i musikoverbygningen. Slagelse Centralbibliotek skal have en rolle som lydbogsoverbygning. Frederiksberg Kommunes Biblioteker skal indgå i musikoverbygningen. Bornholms Centralbibliotek skal have begrænset supplerende materialeoverbygningsfunktion og så vidt muligt være selvforsynende på øen. 5

6 Tema: CB reform Børnekulturen er nu også på plads i den nye Centralbiblioteksstruktur

7 Tema: CB reform Musikoverbygning Jonna Holmga a rd Lars e n På folkebibliotekernes overbygning bliver musikområdet eksponent for fornyelse. For det første er området i det hele taget nyt. I og med at Lov om biblioteksvirksomhed får fuld virkning fra 2003, træder også en forpligtelse til at stille musik til rådighed som en overbygning på folkebibliotekernes samlinger i kraft. I 2003 deles den af samtlige 16 centralbiblioteker, men fra 2004 etableres en ny struktur på området. Et andet nyt forhold er det at musikformidlingen står over for et medieskift. Det betyder at overbygningsopgaven skal tage højde for både fast og flydende form, dvs. såvel for cd er og dvd er som netbåren musik. Den forventede udvikling på området vil formentlig medføre at der på sigt vil være et begrænset behov for indkøb af fastformseksemplarer, men et stort behov for nationale licenser. For ikke at opbygge nye store samlinger af et medie som måske om få år vil blive afløst af en anden formidlingsform, er det derfor besluttet at afprøve en ny model for overbygning hvor fire centralbiblioteker får ansvaret for at organisere musik- og multimediedistributionen i netværk med andre biblioteker, herunder Statsbiblioteket. Idéen er at de fire centralbiblioteker får de statslige midler til opgaven tildelt via deres resultatkontrakt, og at de til støtte for løsning af opgaven kan indgå kontrakt med andre biblioteker, f.eks. store kommunale biblioteker og andre centralbiblioteker. De fire tovholderbiblioteker har allerede i maj indledt arbejdet med at tilrettelægge opgaven hvis organisering kommer til at foregå i dialog med Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen. I august har det første møde hvor også Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen deltog, fundet sted. Her er drøftet forhold som afgrænsning af opgaven og formen for kontrakter med de andre biblioteker der ønsker at indgå i netværket. I løbet af efteråret arbejdes der videre med organiseringen af musikoverbygningen, først og fremmest på fastformsområdet. Sideløbende med det følges udviklingen med den netbårne musikformidling hvor en række forsøg er i gang på nogle folkebiblioteker, og hvor Phonofile projektet begynder at tage form. Hvad organiseringen af fastformsområdet angår, er det aftalt at de fire tovholderbiblioteker skal formulere et bud på en mediepolitik og på afgrænsningen af opgaven, samt at Biblioteksstyrelsen til et møde med centralbibliotekarerne i oktober måned skal udmelde den endelige snitflade mellem de midler der afsættes til fastformsoverbygning og til køb af licenser. 7

8 Tema: CB reform Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder Jonna Holmga a rd Lars e n Høringen blandt kommunerne vedrørende centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder for trykte materialer m.v. er afsluttet. Biblioteksstyrelsen har modtaget ca. 60 høringssvar i alt. Det udsendte forslag til inddeling er revideret på baggrund af høringssvarene, og der er nu tegnet et Danmarkskort hvor landet er delt ind i 10 betjeningsområder for den generelle forsyningsforpligtelse af trykte overbygningsmaterialer med tilhørende rådgivning og vejledning, varetagelse af lånesamarbejdet m.m. Fastlæggelsen af grænserne mellem betjeningsområderne er sket i en balance mellem kommunernes ønsker og en tilstræbt fornuftig fordeling af kommuner blandt de 10 centralbiblioteker med den generelle forsyningsforpligtelse. Oversigt over geografiske betjeningsområder Høringen har resulteret i en række mindre justeringer og desuden i et par tilfælde givet anledning til nærmere forh a n d l i n g e r. Resultatet af justeringer og forhandlinger fremgår af kort og oversigt over fordeling af indbyggere i de ny betjeningsområder. Den fastlagte struktur for betjeningsområderne indgår i de igangværende forhandlinger med de 10 centralbiblioteker som g rundlag for en beregningsmodel for bevillingstildeling. 8

9 9 Tema: CB reform

10 Velkommen til Ledermøde 2002! Hellen Niega a rd Årets ledermøde gennemføres under overskriften "Digitale biblioteker & aktuelle opgaver" i dagene mandag den 25. og tirsdag den 26. november i år på Nyborg Strand. Invitation og program udsendes til alle biblioteksledere medio oktober. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. I et forsøg på at imødekomme nogle af de ønsker der tidligere har været fremsat omkring program og afvikling, planlægges enkelte ændringer. Blandt andet afkortes årets mundtlige beretning ved direktør Jens Thorhauge til at omfatte mere overordnede spørgsmål, mens en mere detaljeret beretning i skriftlig form udsendes sammen med deltagerlisten to uger før mødet. Også når det gælder den praktiske tilmelding er der i år foretaget en ændring. Tilmelding til mødet skal nemlig ske elektronisk via BS hjemmeside, hvorfra man i øvrigt linker sig direkte til Hotel Nyborg Strand for selve værelsesbestillingen. Det betyder at der vil være mulighed for at reservere store eller mindre værelser med tilsvarende differentiering i selve værelsesprisen. Årets program sætter fokus på emner der vedkommer stort set alle biblioteker og som på forskellig vis har med overgangen til det digitale bibliotek at gøre. Allerede nu er planlægningen af programmet så langt fremme at mødets hovedindlæg og temamødeindhold, bortset fra et enkelt indslag af mere rekreativ og oplevelsesmæssig art, kan præsenteres nu. Ikke overraskende har BS inviteret Peter Schiønning, kontorchef i Kulturministeriet, til at give en status for den igangværende ophavsretslovsrevision som foretages i overensstemmelse med EU-direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (det såkaldte Infosoc-Direktiv), og som skal være gennemført i dansk ret inden den 22. december Et andet selvskrevet indlæg er vicedirektør Bo Öhrströms bidrag om hvad der planlægges i forlængelse af afslutningen af det femårige projekt: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Såfremt den del af regeringens forslag til Finanslov som vedrører DEF godkendes, får DEFområdet fra årsskiftet status af fast driftsopgave og vil blive integreret i den samlede BS virksomhed. Bo Öhrström fortæller hvordan. Uanset hvilken bibliotekstype eller -størrelse man kommer fra, står alle biblioteksledere i dag over for to opgaver som ikke er til at komme uden om når det drejer sig om effektiv og fremadrettet ledelse, og hertil har styrelsen inviteret to aktuelle forfattere og samfundsdebattører til at komme med indspark. Begge er stærkt involveret i debatten om den informationsteknologiske udvikling. Det første foredrag drejer sig om nydefinering af bibliotekets rolle i relation til de opgaver der skal løses i en hybrid virkelighed og i en hverdag hvor der både skal tages højde for traditionelle og nye virtuelle tjenester. Lars Qvortrup, professor i multimedier ved Syddansk Universitet i Odense, ser på baggrund af sin nyeste bog Det lærende samfund - Hyperkompleksitet og viden (2001) nærmere på bibliotekernes rolle og rollemuligheder - lige nu. Det andet indspark står organisationspsykolog Stig Kjerulf for, når han på baggrund af sin og Markus Bjørn Krafts bog Den engagerede leder - lidenskabens magt tager fat på moderne lederskab og den engagerede leder anno 2002 generelt og i bibliotekssektoren. Endelig er der i temamødesektionen lagt vægt på indslag 10

11 Konference Fremtidige fælleskatalogfunktioner Jens T h o r h a u g e som afspejler nogle af de aktuelle udviklingsspørgsmål og opgaver der lægger op til ny eller fornyet indsats i bibliotekerne. Der er emner hvis målgruppe er både folke- og forskningsbiblioteker og andre der mest relaterer sig til den ene eller den anden bibliotekstype. Der planlægges møder for seks forskellige temaer: En stille revolution? Ændringer i brugeradfærden/forskydninger i lånesamarbejdet afledt af bibliotek.dk og deff.dk Opgørelse af brugen af bibliotekernes elektroniske ydelser Bibliotekerne & brugerundervisningen herunder e-learning Hvad skal en dansk arkiveringspolitik vedr. web-publikationer omfatte? Børnene og kulturinstitutionerne herunder den nye Kultur Task Force i BS regi Musikoverbygningen. Planlægningsgruppen bag ledermøde 2002 består af direktør Jens Thorhauge, fuldmægtig Vibeke Cranfield og chefkonsulent Hellen Niegaard; programmet er dog planlagt på baggrund af input fra Biblioteksstyrelsens øvrige konsulenter og forslag udefra. For den praktiske afvikling i år står Vibeke Cranfield og Hellen Niegaard, suppleret af sekretær Susanne Sievert. Velkommen til Nyborg Strand den november. I 2002 har vi fået en ny og web-baseret udgave af DanBib netpunkt.dk. Samtidig med dette er der med starten af september lanceret en ny og mere dækkende udgave af DEFkat gateway som en del af deff.dk. På jævnt biblioteksdansk betyder det at vi i Danmark har både en fysisk fælleskatalog og ansatsen til noget der kan blive til en virtuel fælleskatalog, som hver for sig er noget af det ypperste, som findes på kloden. Samtidig runder vi de 100 biblioteksdatabaser, tilgængelige via Z39.50, og derfor er virtuelle kataloger nu inden for rækkevide. Det er således oplagt at vi nu standser op og overvejer nærmere hvilken vej vi skal gå i fremtiden med den nationale fælleskatalog. DanBib opdragsgiverne staten, KL samt København og Frederiksberg kommuner har derfor nedsat en arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. På grundlag af gruppens resultater er det tanken at DanBib opdragsgiverne i fællesskab skal lægge en national ramme for den fremtidige fælleskatalogfunktion både for den professionelle bruger og den almindelige borger. Der formuleres en række scenarier for den fremtidige udvikling af fælleskatalogfunktionen som en række internationale eksperter vil vurdere og kommentere. På baggrund af scenarier og reviews arrangerer Biblioteksstyrelsen en konference, Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle, som afholdes den 28. og 29. oktober 2002 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Scenarier og de internationale vurderinger sendes til høring blandt en række centrale parter. På grundlag af det samlede materiale beslutter DanBib opdragsgiverne den videre håndtering. Jeg vil håbe det lykkes at få en bred debat om dette afgørende spørgsmål. 11

12 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget, on time 12

13 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Anna C. R a s c h DEF-nøglen den stedsuafhængige adgang til forskningsbibliotekernes ressourcer blev lanceret på DEF-seminaret Viden, forskning og internet mandag d. 2. september i Bella Center. Direktør i Biblioteksstyrelsen Jens Thorhauge bød velkommen med en kort status for DEF-projektet, hvorefter seminarets hovedtaler Ove Poulsen, NKT Research A/S, gav DEF og portalen deff.dk ord til eftertanke med på vejen. Til slut gav centerchef ved Danmarks Tekniske Videncenter Mogens Sandfær en smagsprøve på den nye og forbedrede udgave af deff.dk og naturligvis den såkaldte DEF-nøgle. Mogens Sandfærs Power Point-præsentation og yderligere oplysninger om arrangementet kan hentes på: Nedenfor følger en opsamling på hovedpunkterne fra Ove Poulsens tale. Fortiden er historie, morgendagen lurer med nye udfordringer, men DEF har med held været med til at sætte rammen om den fortsatte afklaring i den mellemtid, vi altid synes at leve i, Ove Poulsen, DEF-seminar d. 2. september i Bella Center. Tidligere direktør i Forskningsministeriet Ove Poulsen har været en af de toneangivende aktører i DEF siden projektets spæde start i Et projekt der som han erindrer det, havde nogle startvanskeligheder ikke kun politisk som et unikt tværministerielt samarbejdsprojekt, men som et ITprojekt der startede midt i en krisetid. - DEF blev født i de store IT-projekters krisetid. Alt gik galt og endog store investeringer i modernisering af offentlig administration gik op i offentlig storvask. At indføre IT-baserede løsninger inden for et gammelt kulturområde burde derfor være selvmord! Men det gik godt (!), fastslår han. Ove Poulsen betragter i dag projektet som et bemærkelsesværdigt barn der alligevel lykkedes on budget on time. Dette hænger sammen med to ting: For det første at biblioteker traditionelt set altid har været baseret på IT og for det andet at DEF-projektet fra starten har været opbyg- get som et selvstændigt forretningsområde med klar ejerstruktur. - Der er al mulig grund til at kvittere for de fine resultater der er opnået indtil nu. Ordene on budget- on time har mening, styregruppen har taget beslutninger, forskningsbibliotekerne har taget medejerskab og sekretariat og daglig ledelse i Biblioteksstyrelsen har knoklet og koordineret, siger Ove Poulsen. Viden - er kommet for at blive Tilbage på sporet af seminarets tema Internet og forskning reflekterer Ove Poulsen et øjeblik over to af de begreber der ofte berøres i denne diskussion, nemlig paradigmeskift og vidensdeling. Er det i virkeligheden det der er det centrale i det her, spørger han, eller er disse begreber måske mere et udtryk for fascinationen over den fagre nye e-verden. En fascination som har meget lidt at gøre med nye udviklingstendenser i forskning, idet han påpeger at dansk forskning traditionelt set har været sammenfiltret med resten af verden hvor deling af viden har været en uadskillelig del af videnskab og (god) forskning. Ifølge Ove Poulsen har det dog altid været sådan, og det er vigtigt at holde sig fokus nøje for øje ved at bekende kulør og definere præmisser. Det drejer sig nemlig ikke om begreber som informationssamfund og adgang til alt, men derimod om det som det altid har drejet sig om: mennesker og værdiskabelse. - Det drejer sig om struktureret adgang til sorteret viden her har netop DEF en stor opgave at løse. Søgemaskiner er jo at sammenligne med klunsere på en losseplads. Eller mere positivt, som arkæologer i cyberspace, understreger han. Og det er her at Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek på linie med andre elektroniske biblioteker på den internationale scene gør sig gældende som et e-bibliotek der imødekommer brugerens ændrede behov med en tidssvarende modernisering, men ikke desto mindre med fast forankring i den traditionelle biblioteksopgave: at sikre vidensproducenter adgang til viden. Ifølge Ove Poulsen 13

14 præcis den samme opgave som altid. Det der imidlertid har ændret sig, er naturligvis de præmisser som denne opgave varetages på baggrund af, og han peger her på den stigende informationsmængde, økonomiske hensyn og kravene til tids- og stedsuafhængig adgang. Herudover kommenterer Ove Poulsen de tydeligt mærkbare forandringer i de vidensproducerende led der gør at viden i dag mere har status af at være en vare der forhandles end en klassisk public good, dvs. noget som alle har adgang til. DEF-erfaringen Med dette i baghovedet fastslår Ove Poulsen at DEF-erfaringen har givet os en værdifuld lektion: At det er de klassiske dyder og den klassiske biblioteksopgave der før som siden og også i fremtiden vil være afgørende. Forskellen ligger ikke i en ændring af varetagelsen af biblioteksopgaven, men derimod i de økonomiske rammer som viden i dag forhandles under. - Udgangspunktet må være den enkelte forsker, dennes vaner og den arbejdssituation som bedst kan understøtte forskeren i arbejdet. Det er der ikke noget nyt i. Det nye kommer ind i de økonomiske transaktioner som understøtter denne industri. Hvor universiteter og forskningsråd betaler for biblioteker der er kunder hos forlag, og hvor de samme forlag ofte tager sig direkte betalt for i det hele taget at trykke et arbejde, ja, det er en økonomi som ikke i det lange løb er bæredygtig, udtaler Ove Poulsen. DEF-projektets relevans træder i denne forbindelse klart frem som en understregning af hvor vigtig en rolle bibliotekerne spiller som forhandler, formidler og kvalitetskontrollør af viden på et marked der efter Ove Poulsens mening, økonomisk set trænger til at blive reformeret. I hvert fald hvis det skal bringes til at spille sammen med mere traditionelle økonomiske markeder. Ifølge Ove Poulsen vil dette i praksis dreje sig om at iværksætte gennemgribende betalingsreformer, hvis e-bibliotekernes potentiale skal udnyttes til fulde og værdikæden af vidensproducerende, for- arbejdende og formidlende industrier på sigt skal kunne løbe rundt. Denne problemstilling træder tydeligt frem i den uudnyttede kilde til viden, e-bibliotekerne i dag er for erhvervslivet. Efter Ove Poulsens synspunkt er det således på tide at se nærmere på konsekvenserne for forskning som ud fra en økonomisk vinkel bliver dyrere og dyrere at købe, hvilket betyder at videnskredsløbet får sværere og sværere ved at løbe rundt. Hertil ytrer Ove Poulsen: - Det er på tide at tage fat på hele prisstrukturen og værdiskabelsen i behandlingen af den videnskabelige litteratur. Vi taler om intellektuel kapitalisme, om værdien af et videnskabeligt arbejde og om værditilvæksten i de forskellige led i forædlingsprocessen fra manuskript til peer reviewed dokument, til tilgængelighed og til den markedsplads som definerer spilleregler for hvad vi må og kan med denne vare (videresælge, bygge videre på, referere, lægge i ny database, lave ny forretning herpå, etc.). Ove Poulsen fremhæver her et væsentligt problem som ikke kun dansk forskning står overfor, og han kommer med følgende forslag til hvorledes det voksende udbud af nye tidsskrifter kan begrænses: - Ville det fx være helt utopisk at bringe publiceringen af danske forskningsartikler i et internationalt udbud hvor de kommercielle forlagshuse og de faglige sammenslutninger da måtte forholde sig til værdien af videnskabeligt arbejde, samt vurdere hvilke markedsandele de kunne sikre sig? Et sådan arrangement ville efter Ove Poulsens opfattelse være i de flestes interesse. Forskningsproducenter ville kunne spare væsentlige midler, sikre parallel offentliggørelse af homolog viden samt få et værktøj til kvalitetssikring, mens forlagene ville kunne sikre en national og ensartet platform for deres produktsortiment. Det der mangler er ifølge Ove Poulsen en afstemning af markedet, og at vidensproducenterne lærer at behandle viden som et afgørende forskningsredskab på linie med et hvilket som helst andet forskningsinstrument. - Forskere og videnskabsfolk skal lære at viden er ligeså 14

15 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek central som et nyt instrument. Men vi er ikke i tvivl om hvorledes vi skal købe og forhandle pris på videnskabeligt udstyr. Det er vi derimod når det drejer sig om videnskabelig litteratur. Problemet forværres af det simple forhold at der ikke er konkurrence. Vi kan vælge mellem instrumenter fra forskellige producenter, men det kan vi ikke, da vi jo ideelt set skal have adgang til al ny viden, udtaler Ove Poulsen. DEF-erfaringen skal her være med til at ruste biblioteker og forskningsinstitutioner til den store opgave det i de kommende år kan blive at forhandle viden som en afgørende grundsten i dansk forskning. Ove Poulsen understreger i den forbindelse nødvendigheden af at plukke tidsskrifter ud af abonnementer for at tilpasse de offentlige bevillinger. En udvikling han kalder for livsfarlig, såfremt den ikke er baseret på en bevidst strategi, en såkaldt policy. - Traditionen har været på må og få at skære tidsskrifter bort, lidt afhængig af de offentlige bevillinger det pågældende år. Dette er livsfarligt, fordi der ikke ligger en bevidst policy bag. Hvor er det Danmark vil være i front og hvor er det vi vælger ikke at være førende. Hvor opretholder vi en stærk national base og hvor henviser vi den enkelte forsker/institution til selv at købe ydelsen i udlandet, fastslår han. I denne kontekst peger han på etableringen af nationale licenser og DEF-samarbejdet som et skridt i den rigtige retning mod defineringen af en national vidensstrategi og hermed grundstenen i en vidensinfrastruktur der kan støtte, styrke og skabe de bedste betingelser for dansk forskning og danske forskere. På et marked der er købers marked, og hvor det er kravet om kvaliteten af viden der er den afgørende produktionsfaktor. 15

16 16

17 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Tidsskrifter på deff.dk Anette Schneider Tidsskriftstjenesten på deff.dk er en vejviser over titler som er tilgængelige i kraft af de licensaftaler der er indgået af forskningsbibliotekerne i DEF-licenssamarbejdet. Tjenesten består af en titelliste som giver mulighed for at søge på emneområde (DEF-emnegrupper) i tidsskrifttitlerne eller på hvilke titler et bibliotek eller en udvalgt gruppe biblioteker tilbyder. Afhængigt af de lånerettigheder man har som bruger af et specifikt forskningsbibliotek, er det muligt via titellisten at få online adgang til den fulde tekst fra tidsskrifterne, dvs. de titler af de i alt 7200 tidsskrifter i licenssamarbejdet som ens lokale bibliotek har købt licens til. Stedsuafhængig adgang DEF-nøglen Den første milepæl i udviklingen af den stedsuafhængige adgang til elektroniske tidsskrifter er etableringen af adgangskontrol. Den stedsuafhængige adgang er et stort skridt for DEF-projektet som i praksis betyder at ansatte og studerende fra bl.a. universiteterne fra DEF-nøglens lancering d. 2. september, har mulighed for at få adgang til licensbelagte ressourcer uafhængig af tid og sted, dvs. adgang til artikler i fuld tekst selvom man befinder sig uden for campusområdet. Projektet med adgangsstyring hedder LDAP (Lightweight Directory Access Protocol), se Nyt fra Nyhavn nr. 2/2002 for yderligere detaljer. Via tidsskriftstjenesten på deff.dk er det således muligt at få adgang til licensbelagte ressourcer uden for campus. Allerede på indgangssiden er der mulighed for at logge ind ved hjælp af det brugernavn og password som udleveres af det lokale bibliotek, eller at vente med at logge ind og derved få en oversigt over samtlige DEF-tidsskrifter. De brugere der vælger at logge ind allerede fra starten, vil efter indlogning kun få en oversigt over de tidsskriftstitler som deres egen institution stiller til rådighed. Datagrundlag Næste milepæl i udviklingsplanen for tidsskriftstjenesten er forbedring af datagrundlaget. Repræsentanter fra Statsbiblioteket, Aalborg Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Unive r s i t e t s b i bliotek, Danmarks Te k n i s ke Videncenter og DEF-sekretariatet arbejder på flere muligheder for at få forbedrede data. Målet er at forbedre muligheden for at supplere de eksisterende data med oplysninger om tidligere titel, fortsat titel, indgået i o.s.v. samt at få bedre emnedata og beholdning tilføjet posterne. Der er flere muligheder for at få datagrundlaget bedret, og p.t. er der forhandlinger i gang med flere udbydere om adgang til grunddata. Tidsplanen peger på lancering af en ny version omkring oktober måned Andre elektroniske tidsskrifter Samtidig med at der ydes en indsats for at forbedre datagrundlaget, er der et arbejde i gang i samarbejde med DBC om udveksling af data. Både DBC og DEF er interesserede i at få så mange og så korrekte oplysninger ind i baserne som muligt. DBC vil gerne have oplysninger om alle elektroniske tidsskrifter inkl. ejerskab, og DEF vil gerne have oplysninger om andre elektroniske tidsskrifter som findes i Danmark. Tanken er at det senere vil blive muligt for bibliotekerne at importere poster til lokale bibliotekssystemer eller websider fra DEF-tidsskriftstjenesten. Udviklingen af DEF-tidsskriftstjenesten fortsætter ind i Fremtidige tiltag Systemarkitekturgruppen bag deff.dk har som et punkt i deres lange liste over forbedringer, foreslået at tidsskriftstjenesten udvides med følgende faciliteter: Oversigt over elektroniske tidsskrifter uden for DEFlicens dvs. tidsskrifter som bibliotekerne individuelt har indgået aftale om Oversigt over beholdningen af trykte tidsskrifter Adgangskontrol (remote access) Mulighed for kopibestilling 17

18 Udkast til lov om ændri A n d e rs K. J e n s e n Ophavsretsloven står over for at skulle ændres (se nærmere om baggrunden herfor i Nyt fra Nyhavn nr. 4,2001).Kulturministeriet har medio juni måned sendt et udkast til forslag om ændring af lov om ophavsret til høring. Høringsfristen var 2.september Hovedformålet med lovændringen og dermed med lovudkastet, er at implementere Infosoc-direktivet i dansk ret. Derudover indeholder udkastet forslag til nye aftalelicenser på biblioteks- og radiofoniområdet samt en række forslag til ændringer af overvejende teknisk karakter. Som noget nyt på ophavsområdet indeholder forslaget udkast til regler om tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Disse er udformet med baggrund i Infosoc-direktivet. Kulturministeriet har valgt at tilpasse den danske ophavsretslov til direktivet således at der dermed også introduceres nye begreber og definitioner. Denne tilpasning har teknisk karakter og ændrer ikke umiddelbart ved gældende ret. Det må imidlertid betegnes som yderst fornuftigt at begreberne i ophavsretsloven tilpasses de fælleseuropæiske begreber således at eventuelle tvivlspørgsmål undgås. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at udkastet indeholder en række forslag der er til gavn for det samlede biblioteksvæsen. Biblioteksstyrelsen er positivt indstillet over for forslaget om en ændring af lovens 16, således at der via en aftalelicensordning bliver mulighed for at anvende den digitale kommunikationsteknologi til elektronisk forsendelse i bibliotekernes lånesamarbejde og direkte i forhold til slutbrugerne. Biblioteksstyrelsen har imidlertid konstateret at der ikke åbnes mulighed for at stille digitaliserede værker til rådighed for brugerne on demand (f.eks. via elektronisk adgang fra en hjemmearbejdsplads). Det fremgår af udkastet at Kulturministeriet har anset det for at være for vidtgående at lade aftalelicensen omfatte sådanne udnyttelsesformer. For at fremtidens virtuelle biblioteker kan fungere optimalt, er det afgørende at brugerne får mulighed for adgang til materialet on-demand. Dette er også tilfældet i de aftaler der i DEF-regi indgås med leverandører af elektroniske tidsskrifter og databaser ( remote access ). 18

19 Ophavsretsloven Biblioteksstyrelsen finder det meget tilfredsstillende at det fremgår af udkastet at forpligtelsen til at ændre konsumpng af ophavsretsloven sendt til høring For så vidt angår digitaliseret materiale medfører dette at der bør etableres mulighed for kollektive klareringsordninger. Er sådanne ordninger ikke til stede vil det ikke være muligt for bibliotekerne at stille relevant materiale til rådighed for brugerne. Som også påpeget af bibliotekssektoren har det ikke været muligt for bibliotekerne via individuelle klareringsaftaler at opnå ret til at stille relevant materiale til rådighed on-demand. Bibliotekerne har ikke ressourcer til først at finde frem til hver enkelt rettighedshaver og derefter indlede forhandling med de pågældende. I øvrigt har det i praksis vist sig særdeles vanskeligt at identificere rettighedshaverne. Initiativer såsom Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har bl.a. til formål at stille alle relevante elektroniske ressourcer til rådighed for brugerne med henblik på forskning og undervisning. Både af hensyn til forskning og undervisning bør bibliotekerne få adgang til at stille deres materiale til rådighed for brugerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er derfor af stor vigtighed at brugerne kan få adgang til materiale på et individuelt valgt sted og tidspunkt. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at en aftalelicensordning er den mest smidige måde at håndtere den vigtige opgave det er at give brugerne adgang til digitaliseret biblioteksmateriale. På undervisningsområdet ( 13) findes der en aftalelicensordning. Der foreligger imidlertid endnu ikke en aftale for anvendelse af værker i digital form. Status er at lovgivningen opfattes som værende til hinder for gennemførelsen af mange af de projekter som er sat i værk eller ønskes igangsat i DEF-regi, specielt internetbaserede uddannelsesforløb. I sit høringssvar vil Biblioteksstyrelsen derfor bede Kulturministeriet om at overveje at udvide ordningen til også at omfatte tilrådighedstillelse on-demand. tionsprincippet i 19, stk. 1, til EU-konsumption, kun gælder for så vidt angår salg, gave og lign. Når der er tale om udlån og udlejning gælder princippet om international konsumption stadig. Man må på denne baggrund formode at bibliotekerne kan fortsætte deres hidtidige praksis om fælles indkøb af bøger i lande uden for EØS med det formål at udlåne bøgerne i Danmark. Biblioteksstyrelsen har med glæde konstateret at udkastet indeholder et forslag om at Ophavsretslovens 21, stk. 3 ændres således at adgangen til personligt gennemsyn eller studium af værker på offentlige biblioteker skal gælde alle offentliggjorte værker. En sådan ændring har længe været et ønske i bibliotekssektoren og vil medvirke til at bibliotekerne kan leve op til deres formidlingsforpligtelse. Sammen med Samrådet for Ophavsret har Bibliotekssektoren sendt en fælleshenvendelse til Kulturministeriet i forbindelse med den forestående revision af ophavsretsloven. Udover forslaget til ændring af 16 (se ovenfor) indeholder fælleshenvendelsen et forslag om aftalelicensbestemmelser for: udlån af film til instruktionsformål og eksemplarfremstilling af noder. Derudover har bibliotekssektoren og Samrådet for Ophavsret anbefalet at der etableres mulighed for at edb-programmer i digitaliseret form der udgør bilag til trykte værker, kan udlånes sammen med disse. Biblioteksstyrelsen har imidlertid måttet konstatere at disse forslag ikke er indeholdt i det foreliggende udkast. Biblioteksstyrelsen vil i forbindelse med høringen anmode Kulturministeriet om at genoverveje forslagene. 19

20 bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade Leif A n d re s e n Nu har bibliotek.dk snart været i luften i to år, og derfor er et nyt design af brugergrænsefladen på vej. En brugergrænseflade på en webtjeneste bliver slidt, og udvikling i teknik og mode inden for området indebærer at det efterhånden er på tide at der sker en udskiftning. DBC har ved den løbende håndtering af bibliotek.dk i sagens natur indhøstet nogle erfaringer, og brugerundersøgelsen sidste efterår indgår også kraftigt som baggrund for udviklingen af den nye brugergrænseflade. Men princippet om en enkel og overskuelig brugergrænseflade fastholdes. For at gøre ændringen tydelig er der valgt en lidt ændret farvepalet. På tilsvarende vis som ved udviklingen af den oprindelige brugergrænseflade indgår et brugerpanel i udviklingen. Og helt som ved den oprindelige udvikling lægges der vægt på at brugergrænsefladen er udformet til den almindelige bruger. Der lægges derfor særskilt vægt på at bibliotekarer ikke har en rolle som brugere. Bibliotekernes nettjenester som lidt påklistret kom på nogle måneder efter åbningen af bibliotek.dk, får nu en fast knap på alle sider og bliver på den måde integreret i designet. Der bliver én normal søgeside, idet den enkle og den avancerede side er slået sammen. Det bliver muligt at afgrænse en søgning til faglitteratur alene. En ny facilitet er en særskilt søgeside til brug for artikelsøgning. Et af formålene er fortsat at sikre at den normale søgeside er enkel at overskue. Det er en koncept som vil blive fulgt nøje, idet det naturligvis er en overvejelse om andre typer materiale på tilsvarende vis kan gøres bedre tilgængeligt ved at etablere en særlig side til søgning. Samtidig med den nye brugergrænseflade bliver der taget en række nye faciliteter i brug, herunder: en udvidet personalisering i form af Mit bibliotek.dk der bliver tydeligere eksponeret og med en udvidet funktionalitet. Lidt senere på efteråret får brugeren mulighed for at tilknytte op til fem biblioteker hvis beholdningsoplysninger han får nem adgang til søgehistorien bliver tilgængelig. Det skyldes bl.a. at logning af søgninger viser at brugerne ofte søger det samme igen og igen opsamling af poster til mail, print, download og bestilling. Der arbejdes forsat med en såkaldt Værkpræsentation. Ideen er at samle flere udgaver af samme værk og præsentere dem samlet for brugeren. Det er et område hvor DBC faktisk udfører grundforskning, og lidt senere på året forventes en præsentation af de første muligheder. På tilsvarende vis eksperimenteres der med forskellige muligheder for at sortere poster således at de mest relevante præsenteres først. Det forventes endvidere at den såkaldte Kan købes knap kommer i luften omkring nytår. De første aftaler er ved at være på plads, og systemtilpasningen er i gang. En anden service under konkret forberedelse er leverance af fotokopier af artikler med posten mod betaling. 20

21 Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne Bente Buchhave I forsommeren offentliggjorde Kulturministeriet den fremtidige strategi for det børnekulturelle område (pressemeddelelse dateret 7. juni 2002). Der skal skabes et nyt netværk i samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og det nye kunstråd. Netværket indleder arbejdet til januar 2003 og får 5 mio. kr. om året til at koordinere og igangsætte nye projekter mellem de mange kulturinstitutioner. Netværket har flere overordnede pejlemærker: at børnekulturprojekter får større gennemslagskraft i dansk kulturliv at skabe en mere helhedsorienteret indsats for børnekultur til glæde for både børnene og kulturinstitutionerne. Forudsætningerne for at realisere disse visioner er at kulturinstitutionerne samarbejder og derved optimerer værdien af deres investeringer i børnekultur. Baggrunden for den nye strategi er iflg. Kulturministeriet: beslutningen om at nedlægge Kulturrådet for Børn i sommeren 2003 et ønske om at netværket overtager nogle af Kulturrådets opgaver og skaffer tid til overlevering at kulturinstitutionerne ifølge nye opgørelser i Kulturministeriet bruger over 300 mio. kr. om året på kulturaktiviteter for børn. I Biblioteksstyrelsen er vi glade for pladsen i netværket, og vi ser det som udtryk for folkebibliotekernes dygtige arbejde med børnekultur og udvikling af nye metoder (i de seneste år i lyset af redegørelsen Børn og Kultur). I øjeblikket kender vi ikke det nærmere indhold i samarbejdet eller formen, men vi ser netværket som en god anledning til at forfølge Biblioteksstyrelsens ambition (jf. bemærkninger til forslag om Lov om biblioteksvirksomhed): Formålet er primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og døgninstitutioner, folkeskolen, kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at skabe mere helhed i børns hverdag. (Kilde: Lov om biblioteksvirksomhed; Biblioteksstyrelsen 2000, s. 52).

22 Biblioteksafgift for faglitterære værker C. H. H e n ri k s e n Arbejdet med biblioteksafgift kan føre til meget, sommetider også nye interessante oplysninger. Biblioteksstyrelsen er af et folketingsmedlem blevet spurgt om fordelingen af biblioteksafgift for faglitterære værker. Svaret er nedenstående skema der viser: Faggruppen, antallet af faglitterære titler og bind indberettet fra folke- og skolebiblioteker i 2001 som har udløst biblioteksafgift, og procentdel af den samlede udbetalte biblioteksafgift for 2001 til faggruppen. (Gruppe er ikke medtaget, fordi de omfatter dansk og udenlandsk skønlitteratur). Fordeling af biblioteksafgift til faglitteratur Skemaet giver et, om end ikke fuldstændigt, billede af bibliotekernes bestand af faglitteratur. En statistik som ikke foreligger andre steder. For en bibliotekar rummer den måske ingen overraskelser, men det kan også være interessant at få sine formodninger bekræftet. Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 00 Bogvæsen og boghåndværk Bibliografi Biblioteks- og arkivvæsen Encyklopædier. Konversationsleksika Samlinger. Skrifter af blandet indhold Aviser. Periodica af blandet indhold Museumsvæsen i alm Pressevæsen Filosofi i alm Logik Erkendelsesteori.Metafysik Psykologi i alm Okkultisme Etik i alm Religionsfilosofi i alm Æstetik Videnskab og forskning i alm Den kristne religion i alm Naturlig teologi Bibelen Dogmatik Trosliv. Opbyggelse.Prædikener Mission Kirkens institutioner og arbejde Kirkehistorie Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed Religionsvidenskab Samfundsvidenskaberne i alm Statistik.Demografi Politik Økonomi Lov og ret.lovgivning Statsforvaltning Lokalforvaltning og -politik.foreninger Opdragelse og undervisning Forsikring.Forsorg.Omsorg Folketradition og folkeliv Geografi og rejser i alm Europa Frankrig England Mellemeuropa Norden i alm Danmark Andre europæiske lande

23 Biblioteksafgift Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 48 Andre verdensdele Polarlandene Naturvidenskab i alm Matematik Astronomi og astrofysik Fysik og kemi Kemi Geologi og geofysik Biologi Botanik Zoologi Antropologi.Etnografi og etnologi Teknik i alm Medicin.Hygiejne Maskinlære. Varmeteknik.Elektroteknik Landbrug.Skovbrug.Havebrug.Fiskeri Hjem og husholdning Handel og samfærdsel.søfart Kemisk industri Mekaniske industrier Håndværk Byggeteknik Kunst i alm Arkitektur Gengivelser af enkelte kunstneres værker Skulptur Malerkunst. Tegnekunst Grafisk kunst.fotografi.reprografi Kunsthåndværk.Kunstindustri.Antikviteter Teater. Film.Radio.Fjernsyn Musik Forlystelser. Spil.Idræt Litteraturteori og litteraturforskning i alm Litteraturhistorie Sprogvidenskab Historie i alm Enkelte historiske perioder Frankrigs historie Englands historie Mellemeuropas historie Nordens historie Danmarks historie Andre europæiske landes historie Andre verdensdeles historie Personalhistorie.Genealogi

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration DEFF Licenssekretariatet DEFF Licenssekretariatet er et sekretariat under Styrelsen for Bibliotek og Medier. DEFF Licenssekretariatet er finansieret af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk 1 Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk Indhold Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk... 1 Indsatsområde A: Brugerfaciliteter... 3 Tema A01: Brugergrænsefladen... 3 Der

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

9. oktober 2014 1. 50 05 Høring. Biblioteksmaterialer

9. oktober 2014 1. 50 05 Høring. Biblioteksmaterialer 9. oktober 2014 1 50 05 Høring Biblioteksmaterialer Generelt om forpligtende aftaler 9. oktober 2014 2 9. oktober 2014 3 Forpligtende aftaler - overordnet set SKI udbyder fra 2011-2015 en række fælleskommunale

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Borgerne har som følge af arbejdet fået:

Borgerne har som følge af arbejdet fået: Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) blev i 2012 initieret som et forpligtende samarbejde mellem KL og Kulturministeriet med det formål at styrke, effektivisere og synliggøre det samlede offentlige bibliotekstilbud

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek

Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek Møde 18 Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 27. november 2007 på det Kongelige Bibliotek Deltagere: Arne Sørensen (AS), Anders Christensen (AC), Tonny Laursen (TL), Ingelise

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden.

Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 02/297 Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark 20. november 2002 J.nr.: 481-1 Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

VEJEN TIL FREM- TIDEN

VEJEN TIL FREM- TIDEN VEJEN TIL FREM- TIDEN Idékatalog til ungdomsuddannelser Inspiration og aktiviteter 22.-26. sep. 2014 Hvem står bag Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og arrangeres af Danish Science Factory

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)?

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)? Spørgsmål stillet i forbindelse med Energistyrelsens udbud af rammekontrakt om uvildig rådgivning af bygningsejere i forbindelse med udskiftning af olie- og naturgasfyr med en VE-baseret opvarmningsform.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Velkommen Præsentation af Biblioteksmedier Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Agenda Præsentation af Martin Lauritsen Præsentation af Biblioteksmedier Serviceydelser

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

JENS THORHAUGE KOMMENTARER 2002-2012

JENS THORHAUGE KOMMENTARER 2002-2012 JENS THORHAUGE KOMMENTARER 2002-2012 FRA BIBLIOTEKSTJENESTE TIL KULTURSTYRELSE Jens Thorhauge har som direktør i Biblioteksstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturstyrelsen været en central

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Mini-vejledning. 50.05 Forpligtende rammeaftale på Biblioteksmaterialer. Indhold

Mini-vejledning. 50.05 Forpligtende rammeaftale på Biblioteksmaterialer. Indhold 50.05 Forpligtende rammeaftale på Biblioteksmaterialer Mini-vejledning Nedenfor kan du læse om den forpligtende aftale 50.05 Biblioteksmaterialer, få en oversigt over indholdet af udbudsmaterialet og se,

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere