BILAG 10: INTERVIEW MED I7 (MYNDIGHEDSDEL)

Transkript

1 BILAG 10: INTERVIEW MED I7 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I7 K: Altså vores interview her omhandler jo Tæt På Familien, som vi ved du har været meget ind over og det vi er interesserede i at høre det er hvordan det har været at arbejde med det og hvordan er det fortsat. Men i første omgang vil vi egentligt gerne høre lidt om din baggrund og hvad din erhvervserfaring er og sådan. Så vil du fortælle hvad din uddannelsesbaggrund er og hvad din erhvervserfaring er? I7: Altså jeg er uddannet socialrådgiver, først i Og jeg tænker det er kun det der er relevant at komme ind på i denne her sammenhæng, men har lavet masse andre ting før. Og så har jeg siddet som sagsbehandler i nogle år og så har jeg arbejdet med vores fagsystem altså for vores IT-system som er sådan et fagunderstøttende system samtidigt med at jeg har været sagsbehandler og så har jeg været det der hedder socialfaglig koordinator her i ungegruppen i september sidste år og nu har jeg børnegruppen også. Det næst halve år, fordi vi har udlånt nogle medarbejdere. K: Okay, så du koordinerer begge dele i virkeligheden? I7: Ja K: og hvor lang tid har du så været ansat her i SOF sådan samlet? I7: Siden K: Okay, så hvis du skulle sige noget om din almindelige arbejdsdag, hvis du skulle beskrive sådan en ift. Tæt På Familien tænker vi. Hvordan ser den ud? I7: Jamen den ser jo meget forskellig ud og der er jo ting der er planlagte møder og sådan noget med ungegruppen. Der laver vi er, altså dels er der meddelelser, altså informationer der skal deles et møde, og så laver vi tit sådan nogle sagsdrøftelser, hvor vi enten laver mål til handleplaner eller hvor vi laver, bruger metoden science of safety. Og ift. TPF så det forløb vi kører er altså vi har meget fokus på mål og handleplaner fordi det er der hvor man arbejder med hvordan man kommer tættere på den unge, hvordan man komme tættere på familien, hvordan man samarbejder med familien omkring hvor skal vi hen, hvad for en retning skal der på, hvad skal vi arbejde med, hvad er det du skal kunne som ung når vi er færdige med at arbejde med dig og hvad er det så for nogle foranstaltninger der skal understøtte det her. Fordi det har virkeligt været sådan her at lige meget hvor man begyndte henne i TPF jamen så kom den lidt tilbage til det der med, jamen vi har behov for vores arbejdsredskab til ligesom at holde skruen i vandet eller holde os på sporet på hvor er retningen på det her, hvornår kan vi lukke en sag og hvornår skal vi arbejde videre. Så det bruger vi rigtigt meget tid på, så det er der mange drøftelser af. Typisk så vil en dag være planlagte møder og sådan ad hoc rådgivning. K: Er der meget sådan hvad skal man sige uforudsigeligt i dit arbejde?

2 I7: Altså det kan der godt være. Hvis der kommer noget akut ind i en sag hvor jeg skal stå til rådighed, jamen så gør jeg så det. Eller hvis det kræver at jeg gør et eller andet i en sag, hvis der er en sagsbehandler der ikke er her eller hvis en sagsbehandler har behov for hjælp til et eller andet, jamen så er der ja. K: Og hvordan trives du i det? I7: Det er jeg sådan set rigtigt glad for. Man kan jo sige det der med at jeg går jo ind i noget og så går jeg ud igen. Det krævede tilvænning når man ligesom havde siddet med sager ret lang tid fordi det var svært at slippe igen, men det har jeg vænnet mig til og kan også se fordelene ved. Jeg slipper meget arbejdet når jeg går herfra. K: Så du tager det ikke ligesom med dig, sådan det er ikke ligesom noget der fortsætter lang tid? I7: Nej. Og så er der jo meget planlagte møder af sådan noget sagsgennemgang med sagsbehandleren, hvor vi sidder individuelt med afdelingsleder og mig og sagsbehandler og gennemgår alle de sager de har og der er TPF perspektivet jo hele tiden indover fordi det handler rigtigt meget om sådan hvornår har du sidst haft kontakt med den her, hvornår har du næste kontakt med den her, hvad arbejder du med i den her sag, nå men kunne det så være en ide at du her går ind og holder et møde allerede om 1,5 måned for ligesom at få afklaret nogle ting sådan at vi ikke har de der lange perioder, hvor vi faktisk ikke ved hvad der foregår i sagerne. Kan du have retning på så de bygger bro til civilsamfundet,. Okay nu har idrætsprojektet været på i så og så lang tid, hvad laver de egentligt, hvor lang tid mere skal de have før vi ligesom har den her unge ovre i et foreningsliv. Altså sådan noget er der hele tiden fokus på og de der sagsgennemgange har vi én gang om måneden. K: hvem er det der sørger for at holde fokus? I7: Jamen dels skal det jo være sagsbehandleren selv ikke, men også mig som koordinator, som udfordrer den del og prøver hele tiden og skubbe til den, ikke. K: men oplever du at der er et øget fokus på selve TPF i sagsbehandlingerne? I7: Ja, det gør jeg faktisk og jeg vil sige nu hvor jeg går til sådan noget erfa-møde med de andre ungekoordinatorer i byen og vi mødes sådan fire gange om året tror jeg, hvor vi har sådan en formiddag hvor vi spiser frokost og udveksler erfaringer og får ny viden og fordi der er jo lavet en masse evalueringer, så vi fik præsenteret resultater i går. Altså og snakker om, vi har jo sådan nogle implementeringsplaner, hvor vi ligesom arbejder ud fra ni parametre altså hvordan kommer vi i mål med nogle af de her ting, ikke. Altså det er meget forskelligt, stadigvæk. At se ungegruppen hvor meget TPF der bliver lavet, for nogen er det jo helt naturligt og det er meget naturligt hvis det er man er innovativ, kreativ og hvis man er den slags sagsbehandler, der gerne vil ud og være i familierne. Det er måske mindre naturligt hvis du er sådan en der meget gerne vil sidde og skrive og føler sådan tryghed bag et skrivebord og det der med familierne uh, det kan godt være lidt farligt. Eller at når man gerne vil have kontakt til de unge, men får ikke lige så hyppig kontakt til familierne eller sådan noget, ikke. Men der hvor jeg startede, det er jo kontrasten mellem ungegruppen og børnegruppen, jeg kan jo godt se hvad det er, hvor forandringen er sket henne efter jeg kommer ind i deres sager, fordi for det første går der utroligt lang tid i mellem de her.altså som sagt de overholder jo de her opfølgningsfrister og altså hele

3 den der italesættelse af jamen jeg skal jo først om et halvt år, fordi der er der opfølgning og så skal jeg ligesom også passe på at jeg ikke får presset på med jamen du kunne jo godt holde møde allerede om halvanden måned eller du kunne godt foregribe det her, fordi hvis der ikke er tiden til det, så skal man også passe på man ikke får det presset ind. Så kan jeg mærke det rigtigt meget ved at der er troligt meget ro. Altså for to år siden, der synes jeg jo at folk de altså nogen gange var der sådan en panik stemning, sådan en puha nu er der det og det og det og jeg har også den sag og hvad skal vi gøre her og akutanbringelser og.altså det er sjældent jeg oplever den uro i ungegruppen. Og det må jo være klart et tegn på at vi får forebygget, vi kommer tidligere ind, vi går forlæns ind i sagerne som vi snakker rigtigt meget om, at man får foregrebet nogle af de her situationer når de opstår, ikke fordi der ikke stadigvæk kan være de situationer hvor at vi er nødt til at gå ud og lave anbringelser eller et eller andet, men så har vi i hvert fald kendskab til den unge, så har vi prøvet en masse eller, så tiden er der til at gøre nogle andre ting som jeg synes har betydning for hvordan vi foranstalter. K: Så oplever du at der en stor forskel på før og efter TPF? I7: Ja, det gør jeg. Ikke at sige at vi ikke kan blive bedre, for det kan vi, der er masser af udviklingsarbejde endnu der skal udvikles også ift. myndigheds- og sagsbehandlerrollen. Altså flere sager hvor at vi kommer længere ind i dem hvor at altså det er ligesom om at det er de samme sager der blive fremhævet som TPF sager. Altså her der er det det vi gør og det skal vi have opskaleret sådan så det er i flere sager og vi har kørt sådan et forløb med fokus på netværk og har brugt netværkskonsulent, sikkerhed( ) gruppe, og der kan jeg godt mærke, at jeg trænger til at det nu også bliver brugt i stedet for at vi bare snakker om det, jamen så skal vi også bruge det. Så vil jeg også sige at erfaringen har været at man kan ikke gøre det hele på en gang og det der med at mål-og handleplaner, at det er kommet i fokus, har altså altså vi har været nødt til at starte der, for at kunne favne noget af det andet udvikling der skal ske, ikke. Så vi må godt blive bedre, vi må godt blive endnu mere altså det skulle komme bag på mig hvis nu folk stadig siger at de ikke ved hvad TPF er, men det kan der godt være nogen der siger. K: Og hvem vil det være typisk? I7: ikke ved hvad TPF er, men sådan hvad det helt konkret er, men det er jo ikke helt konkret. Men der skulle gerne være en god ide omkring hvad det er vi skal gøre mere af. Det kan godt være, jeg tænker at myndighedssasgsbehandlere de er nok dem der er bedst klædt på til det. Og så er der foranstaltningen hvor det godt kan være mere diffust for dem, ikke. K: Hvad er det der gør det mere diffust for dem? I7: Jamen det er det at det der har været et massivt fokus på at det myndighedssagsbehandleren der har fået TPF. K: Nu spørger jeg dumt. Foranstaltningen, hvad er det? I7: Ja det kan være kontaktpersoner eller familiebehandlere K: er det også det man kalder udførerdelen? I7: Ja, ja.

4 K: Så der har været særligt fokus nu på myndighedsdelen og ikke så meget på hvad kan man sige ude på institutionerne og samarbejdspartnerne? I7: der opstartede i foråret her og så er der opstartet et uddannelsesforløb, hvor at, hvad har vi 9 nej 15 af sted, som er et uddannelsesforløb ift. TPF, ikke. Og det er blandt andet myndighed og vores udførere og døgninstitutioner og dagbehandlingssteder, alle udførere i Københavns kommune så man er blandet for at få skubbet gang i tanken og mindsettet den vej rundt også, ikke. K: kan du prøve at sige noget om det mindset, det har vi hørt nogen flere gange sige noget om. Vil du fortælle lidt om hvad du tænker om det mindset? I7: Jamen hvad jeg tænker det handler om eller? K: Ja du siger det skal skubbe gang i et mindset, hvad tænker du der? I7: Jamen jeg tænker, der er jo sket meget her på myndighedsorådet ift. det der med at være mere på i sagerne det at, det og være mere at sammensætte tingene på en anden måde, være mere kreative i opgaveløsningen, bruge civilsamfundsdelen, foreningerne, vores paragraf 11 tilbud altså få samarbejdet på nye måder. Det handler det her mindset rigtigt meget om også. Og sætte den unge i centrum og se på hvad er det den unge har behov for, frem for hvad er det vi har der passer til den unge, fordi hvis det ikke lige er den/de foranstaltningsmulighed vi typisk ville have brugt for halvandet-to år siden, der passer lige ind i her, ift. at løfte de mål der nu er sat for de unge. Det kan være at det er noget andet der skal til, jamen så er tiden der til at finde de muligheder, ikke. Så det er rigtigt meget det mindset der ligger i TPF og putte den unge i centrum og finde ud af hvordan kan vi altså med den her udfordring som de har hos den unge og hos familien, hvad kan vi så gøre for dem. K: okay. Vi kommer nok lidt tilbage til den del af det tænker jeg lidt senere i interviewet, men jeg kunne egentligt godt tænke mig at høre hvad det første der falder dig ind når du hører TPF. Hvad tænker du så? I7: Så tænker jeg mere tid til myndighedssagsbehandleren til at gøre de ting som man ikke nåede før, sådan så at man ikke handler i panik, men at man kan foregribe. K: Så mere tid? I7: Mere tid, mere tid til at samarbejde, både med familierne, men også med samarbejdspartnere. K: Og hvad skyldes den mere tid? I7: Det er at de sidder med færre sager K: så det er sagstallene der er? I7: Ja. Ja men der er også meget fokus på det der med at udførerdelen de er sådan, jamen hvad med os, hvad med vores tid, hvorfor har vi ikke fået tilført flere ressourcer, hvorfor er det kun myndighedssagsbenhandleren? Men der har jo været skudt på myndighedssagsbehandleren over

5 at det er dem der aldrig havde tid, det var dem der aldrig tog telefonen, man kunne ikke få et møde, man kunne ikke komme i kontakt. Det kan man nu. K: Hvad tænker du når udførerdelen så siger det samme nu eller også råber lidt op om det? I7: Jamen altså de skal jo også bryde med en traditionel måde at arbejde på og det er svært og selvfølgelig vil man gerne have flere ressourcer til det. Det der er den helt store forskel udførerdelen og myndighedsdelen, det er myndighedsdelen kan ikke sige nej til arbejde, det kan udførerdelen. De kan sige jamen vi har ventetid, vi har først tid om tre måneder fordi vi skal have tid til at kunne udføre vores arbejde. Det kan godt være de ikke får tildelt flere ressourcer, men de har jo stadigvæk mulighed for at sige jamen det har vi ikke kapacitet til, den har vi ikke. Altså der er ikke noget her der hedder det har vi ikke kapacitet til. Hvis det er der kommer flere sager, lad os sige det vælter ind med underretning af et eller andet sted, det giver flere sager igen, jamen så er der ikke noget der hedder ja, men vi må max have 25 sager, jamen så må vi i en periode sidde med 30 sager eller 35 sager. Så det at der er kommet flere hænder på sagsbehandlerdelen det betyder, at vi kan komme omkring det i de perioder også, ikke. Og det er sådan en besynderlig funktion at have og sige, man kan ikke sige nej til at lave en opfølgning, altså den skal laves rettidigt, man kan ikke sige altså jeg har først tid om tre måneder til at iværksætte den der anbringelse. Skal den iværksættes i morgen, så skal den iværksættes i morgen, og så finder vi ud af det. K: hvordan kan det være at der er de forskelle på hvad, altså hvad kan man sige at der er nogen særlige regler eller hvad skal man sige, for myndigheden der skal opnå nogle bestemte deadlines men det er der ikke på udførerdelen, hvordan kan det være? I7: Det er lovgivningen. K: har det altid været sådan? I7: Ja. Det er ligesom at politiet jo heller ikke kan sige nej til at arbejde, eller hospitalsvæsnet, ja de kan jo så operere med ventetider, men de kan også få trukket ned over hovedet at de ikke må have ventetider, ikke. Men det er lovgivningen. Og det er sådan en besynderlig skisma at sidde i ikke, sådan lidt nogen gange hvorfor skal vi sidde tre måneder for at få en psykolog på altså jeg kan ikke sige at jeg først har tid om tre måneder vel? Så må vi bare arbejde hurtigere. K: Har der været nogle forventninger til dig som koordinator i det her, altså har du mærket at der er nogle særlige forventninger til hvad din rolle skulle være? I7: altså TPF og udviklingen af det ligger jo for det første i et tæt samarbejde mellem huset og afdelingschef og områdechef, men altså der skal være en koordinator på ungegrupperne til ligesom at iværksætte de her ting. Det gør de jo så meget forskelligt over byen, ikke. Så altså jeg har fokus på den, altså at få implementeret TPF. Men kan jo ikke gøre det uden min afdelingsleder. For jeg kan komme med alle de her flotte planer og det kan vi, men hun kan komme og sige skal. Så det er jo et tæt samarbejde, men altså jeg havde sådan en på et tidspunkt jeg lige lukket det ned i denne her uge fordi jeg også skal have børnegruppen med og vi skal have mere fokus på de her mål-og handleplaner, så der skal ligesom laves lidt om i de der, jeg ville ellers have haft nogle faste møder der hedder TPF-lab, meget moderne, det var ikke mig der fandt på det. Men fordi der var sådan lidt behov for ligesom at få dem som er blevet ansat i

6 forbindelse med TPF, de var ligesom hægtet af fordi de havde ikke, de var så nye dengang alle de der projektrunder var der og hvor vi kørte fair proces og der meldte de sig ikke, fordi de tænkte nok vi har ikke noget at byde ind med og det er dem der åbner munden, der får lov til at og vi var ikke gode nok til ligesom at sige jamen vi skal også lige have nogen med, ikke. Fordi vi blev så begejstrede. Så de var lidt sådan hægtet af ift. hvad er TPF og så startede vi op i jeg tror det har været december eller et eller andet og har kørt et halvt års tid hver tredje uge hvor vi har brugt en eftermiddag på at tale omkring implementeringsplanen, hvad er hensigten med det, vi har talt om nogle sager og de har hver sådan skulle arbejde med nogle sager, hvor de vil inddrage mere og komme tættere på og så blev der løbende fulgt op på det, plus der var nogen som kom sådan og fortalte nogle historier om, typisk TPF historier, og sådan fik kickstartet det lidt i den del af gruppen også, ikke. Og det har faktisk været rigtigt rigtigt fint synes jeg og jeg synes også jeg fik øjnene op for at vi var faktisk rigtigt godt i gang. Nu skal du lige stille dit spørgsmål igen, for nu tabte jeg tråden. K: Jamen, det var mere hvilke forventninger der har været til din rolle? I7: Så det er sådan noget jeg laver, så kører jeg hele det der med mål-og handleplaner og arrangerer at der i hvert fald er noget en gang om ugen på de her møder, ikke. Og ift. sagsdrøftelser og der kan være noget med netværk og der kan være andre ting og så sidder jeg med det her erfa-forum. K: som er sammen med de andre koordinatorer? I7: Ja. Og hvis der er noget nyt og sådan, så kan det også køres ind under. K: foregår de her møder med de nye stadig omkring TPF? I7: Nej. Det skulle have været i dag, men jeg synes ligesom jeg/man skal opfinde et helt nyt koncept som bliver kørt ud i hele gruppen. For nu synes jeg egentligt jeg har dem med. K: Okay, men det har været nødvendigt ligesom at få dem til at forstå hvad har tidligere været og hvad er der nu, som er anerledes? I7: Ja. K: Vi har en lille øvelse i forbindelse med TPF, fordi vi vil godt høre om hvad du oplever der sådan har belastet dig ift. TPF, og her mener vi hvad der har stresset dig eller presset dig undervejs i TPF, og vi kunne også godt tænke os at høre hvad der har begejstret dig, og der mener vi med hvad der har motiveret dig eller hvad er det ligesom der giver dig glæde ved TPF. Vi kunne godt tænke os at du skrev, hvis du kan, tre ord om både det ene og det andet. Så altså en der handler om belastning og en der handler om begejstring ift. det. I7: Og jeg skal skrive tre ord til hver? K: Ja. Det er måske det nemmeste. Og du får lige fem minutter til det, det er ikke bare sådan at du lige skal kunne det. Jeg sætter den bare på pause.

7 I7: Skal jeg læse dem højt eller hvordan? K: Ja det må du gerne. Du bestemmer selv hvor du starter. I7: Okay, jeg starter med denne her. Det er den negative. Forandringen går for langsomt vil I have det uddybet eller? K: Ja, meget gerne. I7: Jeg er et utroligt utålmodigt menneske og lige nu der har vi jo muligheden for at kaste boldene op og gøre det på en ny måde og jeg synes at justeringerne på en eller anden måde er for små ift. de muligheder vi i bund og grund har. Vi har både en tillidsreform bag os og vi har TPF og vi har centerplanen altså der er mange gode intentioner, men når man går helt ned i materien, så er der langt fra de overordnede intentioner til hvad der egentligt sker, så der er stadigvæk sådan en eller anden, sådan konservativt valg af, at altså vi gør som vi lidt plejer. K: og hvad er det for en forandring du tænker skal ske? I7: altså det er sådan mere af det. Mere af det hele, mere nye samarbejdsformer og altså mere sagsbehandlerne ud og være forandrings(organer/agenter),, mere af sådan hvordan vender vi samarbejdsformer i huset på hovedet og altså kan vi gøre det bedre ift. familiehuset og hvordan samarbejder vi med dem men alting skal gå med små skridt, og det er sådan, jeg ved godt jeg er for hurtig nogle gange, nu er de i vores familiehus her flyttet op på tredje, det har været en stor omstillingsproces, hvis vi også skal til at lave en omstillingsproces ift. TPF for at få dem ind i opgaveløsningen, så er det sådan lidt altså det er mere end hvad vi kan gøre lige nu, ikke. Og det er sådan noget hvor jeg bare sådan, det går for langsomt det her. K: hvad er det der hindre det tror du? I7: Jamen det er sådan en respekt for at de skal kunne følge med. Tror jeg, jeg ved det ikke. Der sidder nogle medarbejdere der har arbejdet på en bestemt måde i rigtigt mange år ikke. Så der skal være et incitament også, der skal jo ligesom være noget økonomi og noget der giver dem noget, ikke. En gevinst for dem. For at de ligesom kan se ideen med det, for at de ikke bare skal arbejde på mærkelige tidspunkter og ud og gøre ting som vi synes de skal gøre. Der er noget tryghed i det også, ikke. Hvis vi begynder at larme for meget i det så er det ikke sikkert at vi får den fleksibilitet ind i opgaveløsningen, som vi gerne vil have. K: så det er for at de kan følge med? I7: Så det gør vi langsomt Foranstaltningen, hvordan får vi samarbejdet omkring de fleksible indsat. Det lægger sig jo lidt op ad det der med at vi vil gerne mere. Altså ideerne er der et eller andet sted, det kan bare være svært at få dem udført, fordi der er nogen i den anden ende, der skal gøre noget andet end det de plejer. Og de skal jo se, den der med, er det fordi vi arbejder i kortere tid fordi vi så gør det på denne her måde, eller altså det er noget med at få brugt de der traditioner. K: Er der nogen du særligt kan se der har svært ved det?

8 I7: Ja der er nogen der har svært ved det, men så er der også nogen der bar er gået til biddet ikke. Men nu har jeg heller ikke den del indover altså jeg er kun for myndigheds sagsbehandlerne, ikke. Så det køre sådan igennem flere lag når vi skal prøve at lave noget der er kreativt. Men altså jeg synes, der er nogen der er der og nogen der gerne vil og der er nogen, der synes det er skide skægt og så lykkes det jo. Og så er der noget hvor det kører lidt mere traditionelt, ikke. Så er der det at ledelsen tager ansvar i udviklingsarbejdet. Altså jeg synes at det er vigtigt, at det ligesom, at ledelsesniveauet også er med i det her og blander sig i hvad det er der skal ske og ikke kun sådan ift. jamen, nej nu har vi fundet en kreativ løsning her, men får samlet huset omkring det her TPF og hvad betyder det for hele huset og hvad betyder det for den enkelte altså fordi jeg tror at det ville skabe langt mere tryghed og det vil skabe meget bedre fundament for at vi kan komme derud af hvis det er at ledelsen ligesom stiller sig i front i det her, ikke. K: Er det noget du oplever der er fraværende nu? I7: Altså folk arbejder jo mange forskellige steder, ikke og altså vores områdechef vil jo rigtigt gerne, men han er jo ikke, han er jo ikke kun i ungegruppen, han er over det hele, ikke. Så ja han har en afdelingsleder, han har en koordinator, så han er sådan lidt ja så kører det Men altså nogle gange kunne man også godt have behov for at det kommer længere oppe fra, altså at det sådan gennemsyrer det. Men nu har vi fået lavet den der centerplan som jo i høj grad tager udgangspunkt i TPF og hvordan de tanker så K: den har vi også fået lov til at kigge i. I7: ja, men noget af det er jo dissideret kopieret fra TPF, implementeringsplaner og sådan noget. Så de tanker der ligger bag, og indsatstrappe og altså det er jo det det handler om. Så man kan jo sige vi har jo ligesom dokumentet og ledelsens opbakning til at det er den vej vi går. K: Så der er mere fokus på det fra ledelsens side også? I7: Ja. En anden sådan en, det er det der med at sagsbehandlere der ikke bruger tiden med familien, men stadig bruger tiden på kontoret. Altså der er jo stadigvæk nogen der, altså de er glade for skrivebordsarbejdet, ikke, eller finder tryghed i det. Og det er svært ligesom at få dem skubbet ud over kanten. K: Hvad skal der til tror du? I7: Altså de skal jo måske blive mere komfortable i myndighedsrollen og måske nogle år på bagen, mere erfaring. K: Er det kun erfaring af den nye slags måde at arbejde på, fordi jeg tænker på hvad med dem der måske har været her i, det ved jeg ikke om man har her, men sådan i 30 år og har gjort det på den gamle måde. Har du en fornemmelse, er de også svære? I7: Altså de kan jo sætte rigtigt mange ord på hvad det betyder for dem at arbejde tæt på familien, fordi altså og meget konkret ift. hvad har det af betydning for den enkelte unge ift. familien, fordi de kan se forskellen. Og for dem er det måske ikke så diffust, fordi det kommer naturligt, fordi man har tid til at tage til de ekstra møder, man har tid til at være mere i kontakt, man har tid til og få sat det i gang der skal sættes i gang så det ikke går galt, så de er rigtigt rigtig gode til at få sat ord på, hvad er det vi kan gøre nu som vi ikke kunne gøre før og hvad for en

9 betydning det har for de unge. Jeg ved der er nogle andre enheder der sidder med sådan en jeg ved de har svært ved at få sparket nogle af dem der har siddet der mange år i gang, men det er sgu dem der har mest travlt her. Og det er ret skægt at se. Dem der havde travlt før vi fik TPF, har nærmest ligeså travlt nu. K: Okay, bare på en anden måde så, må det være? Det kunne det tænkes at være? I7: Altså de har ikke fået mindre arbejde, altså fordi man skaber sig mere arbejde. K: så sagerne er bare blevet mere komplekse på en eller anden måde eller der er mere fordybelse i hver enkelt sag måske? I7: Ja, der er tid til at gøre de ting som man gerne vil gøre og hvis du så har flere sager, så arbejder du bare mere på overfladen ikke. Og du kan foregribe at der er nogle ting der sker, ikke. K: og det her med at foregribe, hvad er tanken bag det? I7: Jamen altså, hvis det er at hvis tingene hober sig op derhjemme og man ikke får talt om det og får taget hånd om det, men hvis vi holder kontinuerlige møder, jamen så kan vi snakke om det og så kan vi lave nogle aftaler ift. næste gang eller det går ikke galt fordi vi har talt om det på det møde og vi ved at lige om lidt skal vi tale om det igen og så kan man holde vejret, ikke. Man kan få sat noget i gang. Man kan sådan bedre få identificeret, at det er her problemet ligger og at det her kan være med til at løse problemet og så kan vi sætte det i gang. Og altså sådan mere is i maven, nu prøver vi lige med det her og vi mødes bare igen om 14 dage eller igen om en måned og så snakker vi om det, så ser vi hvad der er sket. Så der går ikke et halvt år, hvor der også er noget foranstaltningspersonale der måske arbejder ud fra hvad de ser og prøver at lave lappeløsninger og slukke brande altså fordi vi hele tiden får samlet op og får snakket omkring sådan hvad er retningen her, hvad skal der ske i næste periode, hvad skal du gøre, hvad skal du gøre, okay nu har du været på så og så længe som kontaktperson. Hvis den her sag ikke skal køres ( ), hvad for nogle folk i dit netværk kan så overtage nogle af de her opgaver, kan det være din onkel der går med dig til fodbold i starten, kan det være, kan du som mor sørge for at gøre sådan og sådan, altså fordi nu fungerer det her sådan, nu er det din tur til at tage over, ikke. Og det kræver tid, det kræver simpelthen så meget tid og forberedelse at kunne lave de her møder hvor man står og uddelegerer opgaver i stedet for at man prøver at slukke en brand, som vi gjorde tidligere. Fordi så var det kun problemer, når der var gået et halvt år. K: Så man kan måske forebygge, at det ender i enten institutioner eller andre foranstaltninger ved at gøre det på den måde? I7: Ja K: I forhold til, fordi tiden den løber lidt, ift. begejstring, hvordan ser det ud med det? I7: Jamen det er tiden til at arbejde med forandringen i familierne, som det vi lige har snakket om. Og at det er blevet sjovere at arbejde, kreativitet og sådan begejstring den fylder mere. Og hele organisationen er i gang med en forandringsproces. K: Det begejstrer dig?

10 I7: Ja det begejstrer mig. Jeg kan godt lide forandring. K: Ja, det kan jeg ligesom fornemme lidt. Men det skal man jo også for at have din rolle tænker jeg? I7: Ja. Altså jeg er ikke sådan en der tænker, altså bare fordi det fungerer så skal vi fortsætte med det. Kan det blive bedre, kan vi gøre noget andet? Altså fordi, det er sjovere. Det er sjovere hvis vi kan lave nogle småjusteringer, der gør at sådan, okay der var noget her, okay det fungerede ikke, men kan vi så gøre sådan noget her altså det der med at skifte spor, det er jeg ikke så bange for. Og det er også det jeg synes er skægt i den her omstillingsproces. Så er det ikke altid at de folk omkring mig er så moden til det men det har jo også, altså 2015 har jo været vildt skæg ift. at man har kunne få lov til at byde ind med en masse ideer og rent faktisk er sket noget. K: Synes du det har, nu siger du at der ligesom er nogen der griber den og nogen gør ikke, tænker du at det har, eller har du opfattelse af at TPF har påvirket arbejdsmiljøet her i SOF? I7: jaa, jeg synes at vi er blevet bedre til at arbejde på tværs af huset, fordi vi har tiden til at tale sammen. K: på tværs i huset eller også organisationen? I7: også af organisationen og i huset, og vi har gjort meget for at prøve at lave nogle samarbejdsformer med nogle udførere som også har båret frugt på en eller anden måde fordi folk er kommet tættere på hinanden. Men det kræver også, altså det er også hvem man er, om man vil ud og lave de her relationer, ikke. Vi har snakket rigtigt meget omkring praktikker tag ud to dage sammen med, eller en dag sammen med udgående medarbejdere ude i Tingbjerg, tag i døgnvagten, tag i center for familiepleje, sig til. K: Hvad skulle de gøre godt for? Altså hvad var tanken med det? I7: Jamen dels så får man kendskab til andres arbejdsområder, plus man kommer også til at bringe myndighedsperspektivet ind, sådan så det bliver en dialog. Man kan måske også få noget inspiration til hvordan man, hvad for en tilgang man kan have til at gå ud i familierne, ved at gå ud med dem der altid er derude. Fordi det er den mest naturlige del af det, ikke. K: tager de de her tilbud til sig? I7: Nej og det kommer faktisk bag på mig. Vi har snakket rigtigt meget om det. Og det var sådan, hvor kunne I tænke jer at komme i praktik henne?. K: Har du nogen ide om hvad det er der gør at de siger nej tak? I7: De vil vente til i morgen. Det er sådan, hvad skal jeg egentligt få ud af det og hvorfor skal jeg væk i to dage, hvad skulle jeg få ud af det det er også sådan lidt, så bliver det besværligt, jeg har ikke tid jeg har travlt. Jeg ved det ikke. Jeg kom til at tænke over det her forleden dag, om gud hvor blev de egentligt af de der praktikker som vi snakkede rigtigt meget om. Ligeså vel som inddragelse af netværket sker det mere end det gjorde for et halvt år siden og hvordan skal vi så få fokus på det, ikke. Der har jeg sådan også behov for, altså fordi jeg kan jo sætte alt muligt i gang, men behov for en ledelse der går ind og siger jamen vi skal have fokus på det her netværk,

11 vi skal have flyttet nogle af de her opgaver over i netværket, vi skal have bygget bro til civilsamfundet. Hvis det ikke sker af sig selv. K: Når du siger skal, hvad tænker du der ligger i det? I7: Jamen så er det ikke nok bare at have fokus på det og sige at det er en god ide, men så er det også sådan lidt jamen så må vi også følge op på at det rent faktisk sker. K: så det bliver sådan faktisk en norm eller hvad kan man sige, noget man gør? I7: Ja. Det kunne være fint at vi når dertil, at det bliver en norm. Fremfor at man skal sige skal, ikke. Jeg kan sige at der skal være et øget fokus på at der skal være K: Men det er måske også de her mindset, som du har været ind på tidligere, nemlig at der er et fokus men det skal måske ende med at det bliver noget som man ikke bare siger men rent faktisk gør. I7: Vi snakkede rigtigt meget i erfa omkring det der i går med at, hvordan holder vi gang i bålet. Fordi hvis vi ikke gør det, så falder man meget hurtigt tilbage til, jamen så er der jo tidsfrister og så er der lovgivning og et minimum så vi er nødt til at holde gang i bålet. K: for at det ikke bare bliver de normale procedurer man kører efter? I7: Ja. Og så afhænger det jo af hvem man er som person, om man ikke kan lade være med at rende rundt med hænderne over hovedet og være inde i sine sager på den måde som man jo egentligt tænker omkring TPF eller om man er komfortabel også, ikke. K: det tager nok også noget tid. I7: Og så tror jeg enten man er det eller også er man det ikke. K: altså du sagde det i hvert fald selv, at der er nogen der måske har været vant til at gøre det på en måde og det kan være svært ligesom nødvendigvis at skulle lave noget helt andet nu, ikke. Vi har lige to ting mere vi godt kunne tænke os at spørge lidt ind til. Det her fair proces har I jo kørt efter og, sådan som jeg har forstået det i hvert fald, så er TPF bygget meget op omkring principperne i fair proces. Men når du sådan hører ordet fair proces, hvad tænker du omkring det? I7: Jamen jeg tænker rigtigt meget at det er en altså vi har jo brugt det til udvikling af projekter og hvor der er det her vilkårsrum og mulighedsrummet og jeg tænker det handler rigtigt meget om det eller det er det jeg har taget med mig. Så hører man det lidt rundt omkring, men der er mange sagsbehandlere her, der ikke har været med på fair proces nogle af de workshopdage. K: og det omhandler simpelthen de prototyper der er blevet lavet, og ikke sådan generelt omstillingen/ TPF? I7: Nej. Men jeg, vi talte rigtigt meget ind i det i Erfa i går og jeg tænkte lidt det kunne godt være man skulle hive den op ift. altså vilkårsrummet, det er det ledelsen definerer og så bruge mit spillerum er mulighedsrummet ift. hvad det er jeg kan gøre så det kunne egentligt være meget

12 fint at prøve at lave det med ledelsen ift. sådan hvad er det vi har behov for, for at komme videre her i huset. Fordi implementeringsplanen det bliver jo meget noget jeg udarbejder, det bliver selvfølgelig vist og sådan noget, men det ligger jo sådan underliggende for alt det jeg laver og alt det jeg sætter i gang, de folk der kommer i huset og de workshops vi har, de sagsdrøftelser vi har, de sagsgennemgange det ligger der jo derunder. Man laver jo hele tiden sådan nogle optræk fra den. Jeg overvejede også om den enkelte sagsbehandler skulle sidde og have sådan en slags udviklingsplan eller en implementeringsplan for dem selv ift. hvad for nogle ting kunne DE godt tænke sig at fokusere på i deres sagsarbejde altså og de gør det allerede dem der er på kursus, men jeg tror det er fire der er på kursus nu og så kommer der fire på kursus igen til efteråret, ikke. Så der er afledningslederen der bare er sådan, vi har god tid. Og jeg er jo den der umådeligt utålmodige, så jeg tænker at vi komplimenterer hinanden meget godt, fordi at han kan få mit tempo lidt ned og jeg kan måske få skubbet lidt på, ikke. K: Så der sker noget trods alt. I7: Ja. K: Ordet samskabelse er noget vi er stødt på i forbindelse med TPF eller generelt når vi har været her også, har vi også hørt at det ligesom er det der er sådan et nyt ord. Men hvad kommer du til at tænke på når vi siger samskabelse? I7: Så tænker jeg rigtigt meget på at, at vi ikke skal sidde alene og være kloge på nogle andres vegne. At vi skal bruge hinanden og bruge den viden vi har og løfte opgaverne i fællesskab, ikke. Så for mig handler det rigtigt meget om relationsdannelse, kendskab til hinandens arbejdsområder, kendskab til hinandens hvordan vi udfører opgaver, og meget mere samarbejde. Og rigtigt meget det der med at få input fra forskellige områder sådan så vi ikke sidder og tror at vi er kloge på vores eget område og at vi ikke kan blive dygtigere ved at samarbejde med nogle andre. K: og hvordan kan det lade sig gøre alle de her? I7: Jamen det er jo hele tiden det her med at sådan nye samarbejdsformer, indkalde forskellige samarbejdspartnere til drøftelser, både holde familiemøder og også holde professionelle møder hvordan bliver vi bedre til at samarbejde omkring den her unge, omkring den her familie, hvordan også sådan få nogle andre perspektiver indover og det kan jo også være selvom vi har den her udfordring med en ung, jamen så selvom at en eller anden ikke skal byde ind på opgaven, jamen så kan det være at de kan komme med nogle perspektiver som kan gøre os klogere på opgaveløsningen. Så jeg tænker meget at det handler om det der med hvordan vi bliver bedre til at samarbejde på kryds og tværs og opbygge nogle flere relationer og mere kendskab til hinandens arbejdsområder. K: er medarbejderne, føler du eller har du en opfattelse af at de er klædt på til det eller ved hvordan de ligesom skal agere i det her nye samarbejde eller hvordan det skal foregå sådan rent konkret, fordi det er jo fint at man siger at man skal, men sker det reelt og er det noget de I7: Altså de opfordrer os jo til det, og tit når man er inde over sådan hvordan kommer jeg videre med denne her sag, så opfordrer vi jo også til, jamen prøv at indkalde alle de mennesker der kunne have noget at sige her. Og så, så det er jo også tit de der tværprofessionelle møder som

13 vi holder, hvor vi ligesom får samlet parterne, sådan så det ikke kører på en mail eller på telefon eller til en én-til-én, sådan så vi ligesom får sat os rundt om et bord og får talt sammen, ikke. K: Er det noget der har manglet tidligere? I7: Tiden til at gøre det har nok manglet tidligere. Tiden til ligesom at kunne holde de der ekstra møder har jo manglet tidligere. Så nu er det en mulighed at holde nogle formøder eller at det er en del af det bare at være TPF også er at man kan mødes i professionelt formål, man kan også mødes med familien og sådan så der ikke opstår nogle overraskelser sådan så man ved hvad foregår der egentligt i den skole der, hvad foregår der egentligt der man er opdateret, ikke. Familierne er opdaterede. K: Så det er de her nye samarbejdsformer. Der er også meget det her med at man som socialrådgiver ikke skal stå alene. Hvad tænker du der menes med det? I7: Det ved jeg sgu ikke. Det har jeg ikke hørt om før. K: Nej? Det er i hvert fald meget noget af det som, når der bliver talt om hvordan det nye samarbejde skal være, så vil man ikke længere skulle arbejde som enemand, men man er ligesom også nødt til at se ud. Det er også det du beskriver meget, ikke. I7: nåår, ja ja. Det handler jo om det der med at vi ikke skal sidde og være de evige kloge, der skal sige hvordan K: Jamen jeg tror også det var meget med at man ikke skulle stå med hele ansvaret selv. I7: Men det gør du jo også som/sammen med noget af foranstaltningen nu, ikke. K: Men hvordan oplever du så samarbejdet fungerer? I7: Rigtigt godt. Altså, vi havde sådan et møde med en ekstern samarbejdspartner her for noget tid siden ift. at få dem med på bølgen, fordi at vi vil gerne have løst opgaverne på en anden måde end tidligere. Og hvordan er de så gearet til at løse de opgaver som vi jo gerne vil have løst og de er jo sådan, jamen vi arbejder jo på den og den måde og det er fint, men det vi har behov for det er sådan, sådan og sådan. Og så var de lidt sådan, nå men vi har jo altid tænkt at vi skulle og det snakker vi jo meget om, at vi jo ikke skal belemre sagsbehandlerne, at vi skal løse opgaverne og så skal vi ringe så lidt som muligt. Sådan vil vi jo ikke have det mere. Vi vil jo rigtigt gerne inddrages i det her samarbejde, vi vil gerne holde flere møder, vi vil gerne være med jer når I holder møder med familierne ikke hver gang, men mere være sådan et momentum der sådan, altså en gang om måneden eller hver anden måned eller hvornår det nu giver mening at vi er med, sådan så man ikke sidder og ser hinanden i øjnene halve år, ikke. Og det var sådan, det var lidt en overraskelse for dem, at altså det har vi tiden til, det gør vi allerede for vi gør det med vores foranstaltningspersonale der er i huset, ikke. K: har der tidligere været, altså sådan meget opdelt ift. foranstaltningen og myndigheden? Har du en oplevelse af det? Altså har det været anerledes end det er nu?

14 I7: Ja, men det er fordi tiden ikke har været der. Jeg sidder og tænker I burde jo egentligt lave et interview med en fra børnegruppen, der stadigvæk sidder og arbejder på den traditionelle vis, ikke. Uden al den ekstra tid. Fordi det giver en kontrast. K: ja, altså til hvad var der før eller hvad kan man sige? I7: Ja. K: det har vi overvejet, men vi ved ikke om vi har, altså vi har i forvejen rigtigt mange interviews, så spørgsmålet er om det vil give noget ekstra. Altså vi skal ud og interviewe på en institution i morgen. I7: Hvor skal I hen? K: Institution X I7: Institution X er også nogle af dem der er gået all in ift. at løse opgaver i samarbejde med os, ikke. Og det der med kontinuerlige møder og altså de har blandt andet haft et samarbejde med nogle fra børnegruppen hvor de havde sådan noget med ugentlige møder. K: Ja, men jeg kunne forstå at det var primært børn der var, ikke. Men de har så stadigvæk været med i TPF? I7: Ja K: Men det må vi lige overveje om vi skal have. Fordi vi har jo nogle socialrådgiver og nogle af dem har også arbejdet som socialrådgivere før TPF og kan fortælle lidt om forskellen der, ikke. Lige et sidste spørgsmål er i virkeligheden om du synes at den her omstilling er anerledes end andre forandringsprocesser eller omstillinger du har været igennem førhen? I7: Jeg synes det er en stor satsning, det er en stor.det er ambitiøst, det er det. Det er ambitiøst styret, det er, altså der er afsat de midler til det som der er behov for. Der er også meget afprøvning og fair nok altså, det er Danmarks største kommune. Det er, hvad er vi alene på B- og U-området? Jeg kan ikke huske om det er 2000 eller 4000 medarbejdere altså, som skal omstilles til TPF, det er rigtigt ambitiøst. Og også en kæmpe opgave. K: Tror du at I kommer i hus? I7: det er, altså planen man ligesom har lavet med at vende bøtten på hovedet og det er dem der sidder med de unge, der selv skal være med til at være drivkraften på hvad det er for nogle forandringer der skal ske, så det er jo svært at sige hvad er det vi skal komme i hus med. Og det er måske også det der er svært at sige, jamen hvad er det målet er med det. Altså der er jo ikke sådan et helt klart, sådan skal det være. Altså der er stadig plads til at vi selv kan finde ud af og få altså vi har prøvet at få mange af de der f.eks. har der jo været nogle for nogle år tilbage hvor det var den evidensbaseret metode, der ligesom skulle gennemsyre alt hvad vi lavede, det skulle være målbart, det skulle være sådan helt new public management-strategien der var trukket ned over os og skulle man til at skifte ledere ud så det ikke var faglige ledere sådan så det var resultatledere, har man ligesom fundet ud af amen det virkede sgu heller ikke lige vel. Og vi

15 har fået alle de her programmer som de unge skulle passe ind i, som var udviklet andre steder og på en eller anden måde blev trøjen altid lidt for lille når den nåede til Københavns kommune, fordi så havde man nogle andre udfordringer. Og det vil sige at man har fået taget noget inspiration fra (Sverige), man har taget inspiration fra Herning, der er kommet i gang og sådan startet med at kigge lidt på dem og så er man jo ellers gået i gang med at udvikle hvordan det skal være i Københavns kommune. Og det synes jeg jo et eller andet sted er klogt nok, at man ikke har tænkt at nu kopiere vi en model fordi den trøje den passer meget sjældent til den store organisation vi er, ikke. K: Det har I forsøgt før. I7: Ja. Men det tager tid. Frygten er jo også at det på et eller andet tidspunkt går i glemmebogen og så er vi, så har vi gjort det ikke. Fordi gryderne skal sgu holdes i kog for ellers skal lovgivningen jo ændres, hvis det er at. K: Ja for så er der jo ikke rigtigt noget valg, vel? Altså hvis loven bliver ændret så er det jo det man arbejder efter. Men lige nu har i frit spil på en eller anden måde, det er det der er. I7: Ja. K: Men tak fordi du ville stille op Nanna og hvis nu vi kommer i tanke om at der var et eller andet som vi ikke fik spurgt dig ind til, er det sådan at vi må kontakte dig? I7: Ja det må I gerne. K: tak, det lyder godt.