Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse"

Transkript

1 Sundhed g Sundhedsfremme Børn g Unge Beskæftigelse Det Bligsciale Sekretariat Netværksskabende Kmmunikatin beberinddragelse Helhedsplan fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune Endelig redigeret udgave marts 2010

2 Indhldsfrtegnelse RESUMÉ 4 INDLEDNING 5 FORMÅLET MED DEN BOLIGSOCIALE INDSATS 6 LÆSEVEJLEDNING 7 ERFARINGSOPSAMLING OG VIDENDELING 7 FREMTIDIG ORGANISERING AF DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE 9 BOLIGORGANISATIONERNE 10 DET BOLIGSOCIALE SEKRETARIAT 10 PROJEKTORGANISERING AF INDSATSOMRÅDERNE 13 HORSENS KOMMUNE 15 BOLIGORGANISATIONERNE OG HORSENS KOMMUNE PÅ TVÆRS 16 INDSATSOMRÅDERNE FOR DEN BOLIGSOCIALE INDSATS 17 UDVIKLINGEN I DE BOLIGSOCIALE OMRÅDER I HORSENS KOMMUNE 17 HVEM ER DE SOCIALT UDSATTE? 19 INTEGRATION EN DELOPGAVE I ALLE INDSATSER 21 DE BOLIGSOCIALE INDSATSOMRÅDER I HORSENS KOMMUNE 21 INKLUSION AF BEBOERNE I SAMFUNDET OG NÆROMRÅDET 21 SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME 24 INDSATS OG FORMÅL 24 MÅLSÆTNINGER 25 METODER 25 SUCCESKRITERIER 26 MILEPÆLE 26 EVALUERING 27 RESSOURCER 27 SAMARBEJDSPARTNERE 27 NETVÆRKSSKABENDE BEBOERINDDRAGELSE 28 INDSATS OG FORMÅL 28 MÅLSÆTNINGER 29 2

3 METODER 29 SUCCESKRITERIER 29 MILEPÆLE 29 EVALUERING 30 RESSOURCER 30 SAMARBEJDSPARTNERE 30 BESKÆFTIGELSE 31 INDSATS OG FORMÅL 31 MÅLSÆTNINGER 32 METODER 32 SUCCESKRITERIER 32 MILEPÆLE 33 EVALUERING OG OPFØLGNING 33 RESSOURCER 33 SAMARBEJDSPARTNERE 34 KOMMUNIKATION, IMAGE OG BRANDING 35 INDSATS OG FORMÅL 35 MÅLSÆTNINGER 35 METODER 36 SUCCESKRITERIER 36 MILEPÆLE 37 EVALUERING 37 RESSOURCER 38 SAMARBEJDSPARTNERE 38 BØRN OG UNGE 39 INDSATS OG FORMÅL 39 MÅLSÆTNINGER 40 METODER 40 SUCCESKRITERIER 41 MILEPÆLE 41 EVALUERING 42 RESSOURCER 42 SAMARBEJDSPARTNERE 43 OVERSIGT OVER ØKONOMIEN I HELHEDSPLANEN BILAGSOVERSIGT 46 3

4 Resumé Bligrganisatinerne Arbejdernes Andelsbligfrening af 1938 Hrsens, Andelsbligfreningen Odinsgaarden, Andelsbligfreningen Beringsgård, Hrsens Andelsbligfrening af 1954, Lejerb g Hrsens Sciale Bligselskab g Hrsens Kmmune har gennem mange år samarbejdet m den bligsciale indsats i Hrsens. Den nye helhedsplan fr det bligsciale arbejde i Hrsens Kmmune frtsætter dette gde samarbejde, men sætter samtidig gså fkus på at frankre dette samarbejde i en ny rganisatrisk kntekst med et øget fkus på en styrkelse g frmalisering af det tværgående samarbejde. Med den nye rganisatin skabes klare pgavefelter g delinger, hvr en stærk krdinering betyder sammenhæng g fælles fdslag. Med denne rganisering er der sm nget nyt er skabt en aktør, der har til pgave at have g bevare verblikket. Organiseringen medfører en stærk styring sm betyder, at der samarbejdes på den mest hensigtsmæssige måde, at relevante ressurcer anvendes, netp der hvr utput g utcme er størst. Organiseringen skal desuden sikre, at viden g erfaringer fasthldes der, hvr indsatsen lægges g at viden, erfaring g verblik i frhld til den bligsciale indsats frankres g udbredes i rganisatinerne. Det gælder både internt i bligrganisatinerne g i Hrsens Kmmune, men gså kmmunen g bligrganisatinerne imellem. Det er den verrdnede målsætning fr den bligsciale indsats at skabe helhed igennem tæt krdinatin mellem alle aktører i den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune. Gennem helhed i indsatserne sikres det: at beberne i mråderne i højere grad bliver selvfrsørgende, at beberne i højere grad inkluderes i uddannelse g sciale netværk, at sundhedstilstanden i bligmråderne bliver bedre på grund af den frebyggende indsats g at mråderne bliver mere attraktive bligmråder, sm kan tiltrække nye bebere. Med udgangspunkt i en rganisering, hvr pgaveansvaret g samarbejdsrelatinerne bliver tydeliggjrt, vil helhedsplanen arbejde med indsatserne Sundhed g sundhedsfremme, Beskæftigelse, Kmmunikatin, image g branding, Børn g unge g Netværksskabende beberinddragelse. Indsatserne vil understøtte hinanden g de vil tilsammen på grund af den tættere krdinatin særligt kmme de svageste bebere til gde. Disse brgere mdtager fte enten hjælp fra mange frskellige tilbud uden de sammentænkes. Eller gså skubbes disse brgere rundt mellem frskellige tilbud, frdi deres prblemer er kmplekse g sammensatte. Løsningen af disse brgeres prblemer kan være fr str en udfrdring fr det enkelte tilbud, derfr må indsatsen sammentænktes til en helhedsrienteret indsats. Fr hvert af indsatsmråderne er der beskrevet: frmålet med indsatsen, målsætningerne fr indsatsen, metder til pnåelse af indsatsens målsætninger, succeskriterier fr indsatsen, milepæle i arbejdet med indsatsmrådet, hvrdan evalueringen af indsatsen tænkes gennemført samt ressurcefrbrug g samarbejdspartnere i indsatsen. Afslutningsvis ses en detaljeret versigt ver, hvrdan ressurcerne i helhedsplanen tænktes anvendt. Budgettet er udarbejdet i både faste priser g prisfremskrevet fr den 5-årige peride. Desuden tager budgettet højde fr prjektet på Sønderbr, sm startede p i ktber 2007 g afsluttes i ktber

5 Indledning Frslaget til en ny bligscial helhedsplan i Hrsens Kmmune tager udgangspunkt i de værdier, sm hvedaktørerne bligrganisatinerne i Hrsens g Hrsens Kmmune deler. Bligrganisatinerne frmulerer bl.a.: At bligmråderne skal være gde, sunde g attraktive bliger fr alle samfundsgrupper unge, børnefamilier, enlige, ældre g handicappede g at der bør tilstræbes en blandet g afbalanceret bebersammensætning. At beberne skal pleve scial tryghed g fællesskab bl.a. via et velfungerende beberdemkrati, hvr beberne tager medansvar, medejerskab g har råderum g råderet. At der i bligrganisatinerne skal være engagerede g dygtige medarbejdere, hvis kmpetencer løbende ajurføres g styrkes, så bligrganisatinerne kan leve p til kravene m kvalitet g effektivitet. I visinen fr Hrsens Kmmune fremgår det at: Vi bygger vres kmmunale indsats på et tæt samspil med brgere, lkale ildsjæle, rganisatiner, freninger g erhvervsliv. Vi har plads til udfldelse g skaber rum fr høj livskvalitet g sundhed fr alle brgere. Vi har et betydeligt scialt engagement samtidig med, at vi frventer, at alle bidrager aktivt. Når bligrganisatinerne udtrykker, at de frtsat vil være en aktiv del af det bligsciale arbejde i Hrsens i et samarbejde med andre bligrganisatiner g Hrsens Kmmune er dette samarbejde i verensstemmelse med Hrsens Kmmunes fire verrdnede værdier, sm bruges sm pejlemærker fr handlinger, valg g beslutninger: Helhed Der arbejdes helhedsrienteret g tværgående, så Hrsens Kmmune fremstår sm én enhed. Vi vil, sm kmmunal virksmhed, udvise frståelse g ansvarlighed verfr hinanden g det øvrige lkalsamfund. Resultat Der arbejdes resultatrienteret g effektivt fr at videreudvikle en handlekraftig g øknmisk sund kmmune g fr at sikre et højt serviceniveau. Respekt Brgere, virksmheder, samarbejdspartnere g klleger mødes med respekt g åbenhed, så kmmunen pfattes trværdig i alle handlinger. Kvalitet Gennem prfessinelt arbejde g kmpetent kmmunikatin leveres ydelser af højest mulig kvalitet g gd service. Samarbejdet g indsatserne tager ikke blt udgangspunkt i et værdifællesskab. Samarbejdet er et klart udtryk fr at både bligrganisatinerne i Hrsens g Hrsens Kmmune arbejder efter disse værdier i praksis. Et fælles værdibaseret udgangspunkt betyder, at Bligrganisatinerne i Hrsens g Hrsens Kmmune har et stærkt udgangspunkt g hermed særligt gde frudsætninger fr, at få den vanskelige kunst sm tæt krdinatin mellem mange aktører er, til at lykkedes. 5

6 Frmålet med den bligsciale indsats Frmålet med det bligsciale arbejde er at sætte skub i en helhedsrienteret indsats i Hrsens Kmmune. Den bligsciale indsats skal starte en udvikling af bligmråderne i en bymæssig sammenhæng, hvr afdelingerne skal fungere i et psitiv samspil med lkalsamfundet Hrsens både i frhld til uddannelse, jb g sundhed. Dette samspil skal være med til at frbedre de sciale frhld g styrke den kulturelle samhørighed i lkalsamfundet. Det er målsætningen med det frtsatte bligsciale arbejde i mråderne at vedligehlde g understøtte en fælles kultur g imageskabende aktiviteter gennem et samarbejde på tværs af de mange frskellige kulturer. At videreudvikle selvværd g selvhjulpethed hs de, sm br i mråderne. Samtidig med, at man i et tæt samarbejde mellem bligrganisatinerne, Hrsens Kmmune g de øvrige samarbejdsparter i mrådet medvirker til at øge respekten g mulighederne fr at se ressurcer g ptentiale hs beberne frem fr at se den enkeltes prblemer g utilstrækkeligheder. Alle mennesker har ressurcer. Den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune skal respektere brgernes frskelligheder g arbejde fr, at det enkelte menneske kan udvikle sig g udnytte egne ressurcer. Den helt verrdnede målsætning er at fremme en psitiv udvikling med fkus på inklusin, så bligmråderne gøres mere attraktive g integrerede dele af byen. De stre udfrdringer er dels at få flere bebere i de tre mråder til at åbne sig ud md det mgivende samfund g tage aktiv del i samfundet. Dels at pnå at mverdenen ser bligmrådernes ptentiale g medvirker til at få en psitiv udvikling på trds af det image mråderne har. Således er de verrdnede målsætninger med den bligsciale indsats: At flest muligt af beberne i bligmråderne bliver selvfrsørgende At fremme scialt udsatte børn, unge g vksnes inklusin i uddannelse g sciale netværk At skabe helhed i den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune At skabe sunde g frebyggende miljøer i bligmråderne At frbedre bligmrådernes image g knkurrencedygtighed At fremme deltagelse i det etablerede kultur- g fritidsliv At bygge br g skabe netværk mellem bligmråderne g de mkringliggende lkalsamfund At styrke den frivillige indsats i de almene bligmråder - herunder bebernes aktive deltagelse i arbejdet At skabe attraktive bligmråder, sm tiltrækker nye bebere. 6

7 Læsevejledning Det verrdnede fkus g frmål med den bligsciale helhedsplan er at inkludere alle brgere i bligmrådernes fællesskab. Helhedsplanen indehlder indsatsmråder fr: Børn- g unge, Beskæftigelse, Sundhed g sundhedsfremme, Netværkskabende beberinddragelse, samt Kmmunikatin g image. Helhedsplanen indehlder ikke en liste ver prblemmråder, men en psitivliste ver de tiltag sm bligrganisatinerne i Hrsens g Hrsens Kmmune i fællesskab eller i et tæt krdineret samarbejde vil igangsætte i periden fr at realisere målene i helhedsplanen. Der beskrives ikke særskilte indsatsmråder i frhld til misbrug g integratin. Disse 2 mråder er markante, frdi de er generelle fr bligmråderne. Derfr skal disse t frhld tænkes ind i alle de beskrevne indsatsmråder. Desuden er det væsentligt at tilføje, at budgettet i frhld til de enkelte indsatsbeskrivelser er baseret på: 1) Anvendelse af støttemidlerne fra Landsbyggefnden til Nålestiksprjekterne 1 fra det tidspunkt, hvr Helhedsplanen fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune træder i kraft 2) En frankring af de relevante tiltag fra Helhedsplanen på Sønderbr. Erfaringspsamling g videndeling Et vigtigt element i arbejdet med helhedsplanen er at evaluere g tydeliggøre hvr væsentligt erfaringspsamling, erfaringsfrmidling g videndeling er. Frmålet med evalueringen vil således være: Måling af indsatsernes effekter. Udgangspunktet herfr er de pstillede succeskriterier sm beskrevet under indsatsmråderne Evalueringen skal tydeliggøre sammenhængene mellem de pnåede resultater g de benyttede metder i prjekterne. Således beskrives ikke alene hvad der er pnået. Men gså hvrfr g hvrdan. Herved skabes der bevis fr metdeudvikling i frhld til indsats verfr vanskelige g sammensatte prblemstillinger Det er væsentligt, at evalueringen er anvendelig g skaber læring i rganisatinerne. Målet er, at det i fremtiden vil være muligt at anvende læringen i det bligsciale arbejde i Hrsens Evaluering sker på flere niveauer: 1) Evaluering af den samlede helhedsplan g indsatsmråderne. Herunder evaluering af prcessen 2) Evaluering af de mange del-prjekter/indsatser sm sættes i gang under hvert af de 5 indsatsmråder: Børn g Unge, Beskæftigelse, Sundhed g sundhedsfremme, Netværksskabende medarbejdere g Kmmunikatin g image. Der gennemføres en samlet evaluering af hele helhedsplanen midtvejs i prjektperiden i år 3, Og igen ved prjektets afslutning i år 5, Midtvejsevalueringen skal bruges sm redskab fr styregruppen til justering af indsatserne g giver hermed mulighed fr tilpasning fremadrettet. Den samlede evaluering placeres eksternt i frhld til Det Bligsciale Sekretariat g frelægges styregruppen, således at indsatserne kan tilrettelægges i frhld til evalueringens resultater. Desuden fretages der løbende evalueringer internt af de enkelte delindsatser jævnfør indsatsmråderne. Disse evalueringer fretages af Det Bligsciale Sekretariat i samarbejde med kmmunale medarbejdere med evalueringskmpetencer g prjektlederne på de enkelte prjekter. I frhld til målepunkterne i evalueringen fremgår succeskriterierne fr hvert af indsatsmråderne under beskrivelser af disse. 1 Nålestiksprjektet er den 2-årige frlængelse af Beberrådgiverrdningen. 7

8 Da der er tale m en helhedsrienteret indsats, sm spiller sammen med mange andre eksisterende g kmmende initiativer, er det vanskeligt at finde en evalueringsmdel, der utvetydigt viser, m de ønskede resultater pnås med netp den indsats, der er beskrevet i nærværende helhedsplan. Udviklingen i bligmråderne g i bebernes situatin kan skyldes mange eksterne frhld g frandringer, eksempelvis kmmunens fysiske planlægning, udviklingen i sundhedstilstanden generelt g samfundets knjunkturer. Det tilstræbes derfr at måle både den kvantitative g kvalitative effekt af den bligsciale helhedsplan på de resultater, sm medarbejderne direkte er med til at pnå. Dette gøres ved at psætte succeskriterier fr de enkelte kernemråder. En del af disse succeskriterier findes der i dag ikke tal fr. Det betyder, at der vil skulle laves en startundersøgelse (en nulpunkts-analyse) i begyndelsen af prjektet. 8

9 Fremtidig rganisering af det bligsciale arbejde i Hrsens Kmmune 6 bligfreninger 6 frretningsførere Styregruppen Direktør fr Vksen g Sundhed +6 frretningsførere Direktinen i Hrsens Kmmune Karin Hlland Erik Krgh, AAB Chef fr sekretariatslederen Cate Kristiansen Driftschef Handicap, Psykiatri g Scialt udsatte Erfa-gruppe med sekretariatsledere mv. fra andre bligfreninger/kmmuner Sekretariatsleder Det Bligsciale Sekretariat Krdinering g erfaringsudveksling sekretariatslederen g den kmmunale krdinatr Kristian Jepsen Den kmmunale krdinatr Leder af Center fr Scialt udsatte (CSU) Børn g Unge Kmmunikatin Beskæftigelse Netværksskabende beberinddragelse Sundhedsfremme g frebyggelse Børn g Unge Beskæftigelse Kmmunikatin Sundhedsfremme g frebyggelse 9

10 Fremtidig rganisering af det bligsciale arbejde i Hrsens Kmpleksiteten g dynamikken i de udsatte bligmråders udviklingsbetingelser skaber hele tiden behv fr nye udviklingsstrategier, der hviler på en lkal krdinering g innvatin. Idet det er tydeligt, at ingen aktør, det være sig beberne, bligrganisatinerne eller den kmmunale frvaltning, alene besidder den nødvendige viden, det verblik eller de ressurcer, der er essentielle fr at skabe succes i udviklingsarbejdet. Det samlede prjekts succes g de mange deltagende aktører er således gensidigt afhængige af hinandens viden, kmpetencer g ressurcer til at løse de mange pgaver, sm indgår i arbejdet med at løfte bligmråderne i Hrsens Kmmune. Bligrganisatinerne Arbejdernes Andelsbligfrening af 1938 Hrsens, Andelsbligfreningen Odinsgaarden, Andelsbligfreningen Beringsgård, Hrsens Andelsbligfrening af 1954, Lejerb g Hrsens Sciale Bligselskab g Hrsens Kmmune ønsker derfr i samarbejde at iværksætte g gennemføre en sammenhængende indsats på det bligsciale mråde i Hrsens Kmmune. Bligrganisatinerne har indgået en samarbejdsaftale vedlagt sm bilag. I det følgende beskrives fr det første, hvrdan det bligsciale arbejde er tænkt rganiseret men gså hvrdan samarbejdet bligrganisatinerne imellem g samarbejdet mellem bligrganisatinerne g Hrsens Kmmune vil fregå. Bligrganisatinerne i Hrsens g Hrsens Kmmune har en lang traditin fr tæt samarbejde mkring den bligsciale indsats. Den nye mere frmaliserede rganisering af samarbejdet er ikke et brud på disse traditiner. Det fremtidige samarbejde g rganiseringen heraf bygger således videre på de gde erfaringer, sm har præget arbejdet i bligmråderne i Hrsens. Herved sikres videndeling g erfaringsudveksling til alle bligmråder. Evnen til at udvikle den interne netværksrganisering i de udsatte bligmråder i frm af eksempelvis samarbejde mellem den kmmunale frvaltning, bligrganisatinerne, de frivillige rganisatiner g beberne i mråderne styrker mulighederne fr at sikre lkal frankring, bæredygtighed g innvatin i den bligsciale indsats 2. Sm rganisatinsdiagrammet viser, etableres t parallelle rganisatiner. I bligrganisatinerne etableres Det Bligsciale Sekretariat. Mens der tilsvarende udnævnes en kmmunal krdinatr fr den kmmunale bligsciale indsats. Bligrganisatinerne Det Bligsciale Sekretariat Målsætninger Det primære mål med etableringen af Det Bligsciale Sekretariat er at skabe et fundament fr en mfattende krdinering af indsatserne på det bligsciale mråde i Hrsens Kmmune. Organiseringen af indsatsen med henhldsvis en sekretariatsleder i bligrganisatinerne g en krdinatr i den kmmunale rganisatin skal sikre: Krdinering af indsatsmråder, knkrete indsatser g prjekter Samarbejde mellem bligrganisatinerne g Hrsens Kmmune Invlvering af alle relevante samarbejdsparter interne g eksterne Fkus på de mest relevante prblemstillinger Hensigtsmæssig brug af hinandens kmpetencer g ressurcer 2 Jf. Bisballe g Hulgård (2003), Andersen g Nrdgaard (2003) 10

11 Sikre fremdrift md målpfyldelse. Ledelse g bemanding Det Bligsciale Sekretariat har til pgave at varetage administratinen, ledelsen, krdineringen g frmidlingen af de indsatser, der sm en del af helhedsplanen fr den bligsciale indsats sættes i gang i bligmråderne. Det Bligsciale Sekretariat placeres i bligrganisatinernes rganisatin. Det Bligsciale Sekretariat ledes af sekretariatslederen. Bligrganisatinerne har udpeget Erik Krgh, AAB, sm den daglige chef fr sekretariatslederen. Sekretariatslederen skal udver den daglige ledelse af Det Bligsciale Sekretariat ligeledes betjene bligrganisatinerne. Bligrganisatinerne g frretningsførerne fungerer sm verrdnet rgan fr den daglige chef fr sekretariatslederen. I samarbejde med sekretariatslederen krdinerer de seks bligrganisatiner deres daglige drift af den bligsciale indsats. Mødefrekvens: De seks bligrganisatiners styrergan: 1 gang i kvartalet. Sekretariatslederen skal pbygge, lede, frdele g tilrettelægge arbejdet i Det Bligsciale Sekretariat. Endvidere skal sekretariatslederen sikre planlægning g styring af prcessen mkring helhedsplanen, herunder sikre at alle relevante parter bliver invlveret i det bligsciale arbejde. Sekretariatslederen vil endvidere være det vigtige bindeled til den kmmunale rganisatin g skal derfr sikre krdineringen af indsatserne i bligrganisatinernes regi i frhld til de kmmunale indsatser på mrådet. Desuden vil sekretariatslederens pgaver være at: Sikre frmidling af viden internt g eksternt Sikre at prjekterne evalueres Sikre at succesfulde g bæredygtige prjekter frankres Sikre at der sættes fkus på imagepleje/udvikling af bligmråderne Sikre prjektledelsen af indsatsmrådet Kmmunikatin, image g branding Det Bligsciale Sekretariat består af: Sekretariatslederen g 1 administrativ/øknmikyndig medarbejder Prjekttilknyttede medarbejdere 3 beberrådgivere. Beberrådgiverne er tilknyttet Det Bligsciale Sekretariat. Sekretariatslederen er således leder fr beberrådgiverne. Herigennem sikres, at den viden g erfaring, men gså det faglige netværk, sm beberrådgiverne har pbygget gennem mange års erfaring på mrådet, fasthldes g knyttes tæt til Det Bligsciale Sekretariat g dets ledelse. Samtidig har Det Bligsciale Sekretariat behv fr at have tæt føling med, hvad der rører sig i bligmråderne. Dette kan sikres ved, at Det Bligsciale Sekretariat g sekretariatslederen etableres i en fleksibel frm, der gør det muligt at kmme rundt i de tre bligmråder g have hyppig kntakt med beberrådgiverne. Den administrative medarbejder skal varetage de administrative funktiner i Det Bligsciale Sekretariat både fr sekretariatslederen g beberrådgiverne. Det Bligsciale Sekretariat er tænkt sm et fleksibelt kntr, hvr sekretariatslederen udstyres med mderne kmmunikatinsudstyr bærbar pc, mbiltelefn g mbil netværksadgang 11

12 der betyder, at jbfunktinerne kan varetages, hvr det den pågældende dag måtte være praktisk. Den administrative medarbejder tænkes at have en mere fast placering eventuelt i sammenhæng med AAB s øvrige lkale i Hrsens Midtby. Sekretariatet skal desuden have mulighed fr adgang til møde- g kntr-faciliteter, hvilket planlægges i samarbejde med sekretariatslederen, når denne er ansat. Udgangspunktet fr valg af placering vil være en central placering i frhld Sund By Hrsens 3, der er samlingspunkt fr 1300 medlemmer af frivillige rganisatiner er tilknyttet de mange frskellige aktiviteter, sm Sund By rummer. Ved fysisk at placere sekretariatet i nærheden heraf sikres de bedste muligheder fr at kunne trække på den viden g de kmpetencer, sm Sund By allerede har i frhld til at det at arbejde med frivillige. Samtidig ligger Det Bligsciale Sekretariat gså fysisk tæt på Det Kmmunale Sundhedsteam på Sundhedscenter Ceres 4. Opgaverne Det Bligsciale Sekretariats primære pgave er at sikre, at der sker krdinering af de mange frskelligartede indsatser. Der sættes i gang i bligmråderne i frhld til prjektaktørerne men gså i frhld til eksterne samarbejdspartnere. Derudver vil pgaverne mfatte: Udarbejde g vedligehlde tidsplaner, der sikrer at pgaverne nås Netværksskabende beberinddragelse g videreførelse af beberrådgiverrdningen Sikre erfarings- g metdeudveksling Sikre fkus på indsatsmråderne herunder prjektledelse af indsatsmrådet Kmmunikatin, image g branding Udviklingspgaver herunder arbejde med innvatin i de bligsciale pgaver Samarbejde mellem bligrganisatinerne, Hrsens Kmmune g de øvrige samarbejdspartnere Kmmunikatins- g frmidlingspgaver herunder sm en vigtig pgave at få infrmeret beberne i bligmråderne, eksempelvis gennem højere grad af invlvering af beberdemkratiet i afdelingerne. Samarbejde mellem sekretariatslederen g den kmmunale krdinatr Sikre at indsatserne evalueres Prjekt- g metdeudvikling i frhld til indsatsmråderne Implementering af evidensbaserede metder g indsatser. Det væsentligste i Det Bligsciale Sekretariatets arbejdspgaver g dets eksistensberettigelse er at sikre krdinatinen i frhld til indsatsmråderne i helhedsplanen. Samtidig varetages krdineringen gså i frhld til de kmmunale kernepgaver, sm Hrsens Kmmune leverer i bligmråderne. Det er vigtigt, at der sættes fkus på krdineringen mellem de kmmunale, lvpligtige indsatser g de helhedsplan-baserede indsatser, således at indsatserne supplerer hinanden på den mest hensigtsmæssige måde. I frlængelse heraf er det g- 3 Hrsens Kmmune tilsluttede sig WHOs netværk af Sunde Byer - WHO Healthy Cities Netwrk - i Frmålet med Sunde Byer i netværket WHO Healthy Cities Netwrk er at sætte sundhed på den plitiske g samfundsmæssige dagsrden g samtidig skabe en udvikling fr flkesundhed på lkalt niveau. Knceptet understøttes af Sundhed fr Alle-strategien g Agenda 21. Der lægges særlig vægt på lighed, brgerinddragelse, slidaritet, tværsektrielt samarbejde g handling i frhld til særlige sundhedsfrhld. 4 Det Kmmunale Sundhedsteam tilbyder kurser fr brgere i Hrsens Kmmune med Hjertekarsygdm (bldprp i hjertet eller ustabil hjertekrampe), KOL (Krnisk Obstruktiv Lungesygdm) i mild til mderat grad g Type II diabetes. Kurserne har til frmål gennem teri g praksis at give dig viden g færdigheder til et gdt liv med en krnisk sygdm. Det er gratis at deltage på kurserne, sm varer i 7 uger. 12

13 så væsentligt, at de t typer af indsatser kan lære af hinanden, således at best practice 5 kan udbredes. En anden vigtig pgave fr Det Bligsciale Sekretariat vil være at etablere en erfa-gruppe eller et erfarings-netværk med andre bligrganisatiner g kmmuner uden fr Hrsens. Netværket har til hensigt at sikre, at erfarings-udveksling mellem bligrganisatiner g kmmuner sættes i mere frmelle rammer. Det er tænkt, at netværket skal være frpligtende, med fkus på at frmidle best practice g andre gde ideer g inspiratin til udvikling af det bligsciale arbejde. Prjektrganisering af indsatsmråderne Indsatsmråderne: Sundhed g sundhedsfremme, Børn g unge, Beskæftigelse, Netværksskabende beberinddragelse, Kmmunikatin g image, Misbrug g scialt udsatte er alle rganiseret under Det Bligsciale Sekretariat. Indsatserne tænkes prjektrganiseret. Det er her illustreret med Sundhed g sundhedsfremme sm eksempel her: Det Bligsciale Sekretariat Følgegruppe Sundhed g sundhedsfremme Prjektleder Sundhed g sundhedsfremme Indsatser Sundhed g sundhedsfremme Der er flere frdele ved prjektrganisering af indsatserne under indsatsmråderne. Fr det første sikres, at hvert prjekt har en prjektleder, der er frpligtet på prjektet, sm er ansvarlig fr frmidling af indhld g resultater mv. til sekretariatslederen. Ved at tilknytte en følgegruppe skabes der sm udgangspunkt et (fagligt) netværk mkring indsatserne, sm sikrer, at indsatserne kan få et højt fagligt niveau, med gde muligheder fr efterfølgende at kunne flde resultaterne ud, hvr dette måtte være hensigtsmæssigt g/eller nødvendigt. Videndeling Med denne rganisering skal sekretariatslederen g de enkelte prjektledere i indsatserne årligt gennemføre initiativer, der sikrer videndeling indenfr deres indsatsmråde på tværs af bligmråderne. Dette kunne være en wrk-shp, en temadag, et fremtidsværksted eller en 5 Best practice er et værktøj til at udvikle den bedste metde eller fremgangsmåde baseret på (masser af) erfaringer. Med andre rd, man frsøger ikke at analysere sig frem til den bedst mulige løsning på et givent prblem, en prces, en fremgangsmåde, en prduktin,... men finder den bedste allerede afprøvede løsning. 13

14 studietur. Det vigtige er at sikre, at der udveksles erfaringer indenfr mrådet på tværs af lkalmråderne i Hrsens Kmmune. 14

15 Hrsens Kmmune Den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune er rganisatrisk frankret i direktørmrådet Vksen g Sundhed. Dette betyder, at den daglige chef fr den kmmunale krdinatr af den bligsciale indsats refererer til direktør Karin Hlland. Herved pnås, at tværgående bligsciale pgaver hurtigt g fleksibelt kan løftes til drøftelse i Direktinen, hvis behvet herfr pstår. Den kmmunale krdinatr fungerer sm en stabsfunktin i frhld til Karin Hlland. Stillingen er en deltidsstilling. Den kmmunale krdinatr skal fungere sm det kmmunale bindeled til bligrganisatinerne. Med denne funktin adskiller den fremtidige rganisering af det bligsciale arbejde sig fra den tidligere rganisering. Fr det første ved, at bligrganisatinerne i højere grad end tidligere har en fast kntaktpersn i den kmmunale rganisatin. Fr det andet ved, at det kmmunale ejerskab verfr det bligsciale arbejde styrkes ved at fastlægge ansvaret g frpligte en krdinatr på pgaven sm videnfrmidler. Hrsens Kmmune arbejder udviklingsrienteret g innvativt på alle mråder g søger den innvative tilgang i arbejdet med de kmmunale arbejdspgaver, således gså på det bligsciale mråde. Det er derfr gså vigtigt, at den kmmunale krdinatr på det bligsciale mråde tager de innvative briller på g udvikler mrådet. Den første pgave sm den kmmunale krdinatr står verfr, vil være en analyse af de kmmunale indsatser i bligmråderne. Analysen skal afdække hvilke g hvr mange ressurcer Hrsens Kmmune lægger i de mange frskellige indsatser. Hermed er der mulighed fr at samle hele budgettet, pstille en række relevante udviklingsrienterede succeskriterier g verlade ansvaret fr deres pfyldelse til eksempelvis den kmmunale krdinatr. Hermed bliver det tvær-kmmunale samarbejde taget meget bgstaveligt g frankringen af ansvaret fr udviklingen i den bligsciale indsats sikret. Kmpetencer fr den kmmunale krdinatr Den kmmunale krdinatr varetager bl.a. følgende pgaver: Fast kntaktpersn til bligrganisatinerne Vidensfrmidling fra Direktinen til bligrganisatinerne g mvendt gennemførelse af analyse af de kmmunale indsatser i bligmråderne Invlvering af alle relevante kmmunale samarbejdspartnere i pgaveløsningen i bligmråderne Tæt samarbejde med g sparring af lederen af Det Bligsciale Sekretariat. 15

16 Bligrganisatinerne g Hrsens Kmmune på tværs I det franstående er det beskrevet, hvrdan henhldsvis bligrganisatinerne g Hrsens Kmmune hver især har rganiseret den bligsciale indsats g krdinering. Men det er gså et væsentligt element i det styrkede samarbejde på det bligsciale felt, hvrdan de t rganisatiner arbejder sammen. Dette fremgår af rganisatinsdiagrammet side 9, det røde midterfelt. Styregruppen Der etableres en styregruppe, sm består af Direktøren fr Børn g Unge g Direktøren fr Vksen g Sundhed samt de seks frretningsførere fr helhedsplanens bligrganisatiner. Sekretariatslederen g den kmmunale krdinatr deltager i styregruppens møder. Styregruppen serviceres af sekretariatslederen fr Det Bligsciale Sekretariat, sm udver at deltage i møderne gså udarbejder dagsrdener g indstillinger til styregruppen. I styregruppen fastlægges den verrdnede strategiske udvikling fr hele den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune g her kan verrdnede emner tages p af styregruppens medlemmer. Mødefrekvens fr styregruppen: 2 gange årligt Krdinering g erfaringsudveksling Udver styregruppen etableres et frum fr krdinering g erfaringsudveksling, hvr det er hensigten, at sekretariatslederen g den kmmunale krdinatr mødes. Det er tænkt, at krdinatren g sekretariatslederen selv er dagsrdensættende, dg således at begge parter er frpligtet til at bringe emner fra deres bagland (Erfa-gruppe g styregruppe) med ind sm udgangspunkt fr diskussin g prblemløsning. Mødefrekvens: månedligt 16

17 Indsatsmråderne fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune Udviklingen i de bligsciale mråder i Hrsens Kmmune Fra beberrådgivere ann 1994 til Helhedsplan 2010 I 1994 mdtg Arbejdernes Andelsbligfrening af 1938, Beringsgården g Lejerb i samarbejde med Hrsens Kmmune, støtte til beberrådgiverrdninger g bligsciale aktiviteter i Vestbyen, Østbyen g Nrdbyen. Siden 1994 har det bligsciale arbejde været en væsentlig del af de indsatser g aktiviteter, sm har været iværksat i bligmråderne. Undervejs har der med støttemidlerne fra Landsbyggefnden primært været fkus på Vestbyen (Axelbrg g Sønderbr) samt Østbyen (Beringsvænget g Sundparken). Indsatserne i bligmråderne har i høj grad været karakteriseret ved et gdt g bredt samarbejde mellem bligrganisatinerne, Hrsens Kmmune, lkale grupper, freninger både sprts- g humanitære samt kirken. Områderne var i peridens begyndelse karakteriseret ved at være bligmråder, hvr mange plevede det sm utrygt at b, mange brgere med anden etnisk baggrund end dansk, lav indkmst, str arbejdsløshed g følgevirkningerne heraf kriminalitet, hærværk, misbrug g ensmhed. Prblemerne med sprglige g etniske frhld var gså en medvirkende g frstærkende årsag til vanskelighederne ved at skabe sig en identitet, frdi nærmiljøet blev plevet sm belastende g plevelsesfattigt. Sm knsekvens heraf plevedes mangel på gdt netværk i sklen, i fritiden g i familien. Beberne i mråderne manglede et reelt medbrgerskab frstået på den måde, at de ikke plevede sig selv sm brgere i Hrsens. Eksempelvis havde mange prblemer med at tegne indbfrsikringer på grund af deres adresse. Andre plevede, at de ikke kunne få arbejde, når de plyste deres adresse. KÅS-tallene fr bligmråderne viste ligeledes, at mråderne var karakteriseret ved: Mange børn g unge Mange brgere med anden etnisk baggrund end dansk Mange unge førtidspensinister Mange enlige frsørgere Mange med lav indkmst Mange uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der blev med udgangspunkt i disse udfrdringer i mråderne med beberrådgiverne i spidsen sat en række initiativer g prjekter i gang. Særligt har det været initiativer, sm: Mdvirker ensmhed g islatin gennem dannelse af sciale netværk i bligmråderne via igangsætning af g støtte til aktiviteter fr vksne i samarbejde med freninger, brgergrupper mv. Udvikle, iværksætte g afprøve nye muligheder i kultur- g fritidstilbud både i frhld til indhld, frm, målgruppe, rganisatins- g samarbejdsfrmer Skabe tilbud m aktiviteter til de børn g unge, der ikke er aktive i de eksisterende freninger g klubber

18 Reducere prblemerne mkring kriminalitet g misbrug ved at fretage psøgende arbejde i mrådet med henblik på at få kntakt med unge, der er i eller på vej i kriminalitet g/eller misbrug Undgå misbrug, fjernelse af børn, splittelse af familien g adfærdsprblemer gennem støtte til børn g familier Frebygge indlæggelse eller genindlæggelse af persner med psykiske lidelser Integratin i bligmrådet af persner med psykiske lidelser Styrke mulighederne fr at persner med psykiske lidelser kan gøre brug af nrmale sciale tilbud Arbejde på at pnå høj grad af selvfrvaltning fr den enkelte flygtning g indvandrer, så han/hun på lige fd med danske brgere kan administrere egen tilværelse bl.a. ved: Etablering af nabkntakt mellem flygtninge g indvandrere g danske medbrgere Rådgivning mkring indvandrere g flygtninges bsætningsmønstre, således at disse grupper ikke kncentreres i bestemte bligmråder Stille krav m at sprgundervisning i dansk følges Afmystificere de fremmede på arbejdspladserne Lige priritering af selvfrsørgelse g selvfrvaltning i de integratinsprgrammer, der tilrettelægges i integratinsperiden Fremme den mellemflkelige frståelse gennem kultur- g fritidsaktiviteter. Ovenstående var i 1994 målsætningerne fr de bligsciale indsatser. Dg således at mrådernes frskellighed gjrde det hensigtsmæssigt at priritere indsatserne frskelligt i de tre mråder. Mange af de venstående indsatser er sket i et tæt samarbejde mellem beberrådgiverne g de kmmunale medarbejdere. Det gælder især i frhld til indsatserne på psykiatri- g børnemrådet. Udver samarbejdet med de kmmunale medarbejdere på indsatsmråderne har gså ejendmsfunktinærerne spillet en vigtig rlle i det bligsciale arbejde. De er blevet uddannet g har deltaget i en række temadage m de prblemstillinger, der er relevante i det bligsciale arbejde. Hermed har de fået en ny rlle i bligmråderne g er blevet en væsentlig samarbejdspartner fr beberrådgiverne. Gennem årene er der gså sket en væsentlig fysisk renvering af bligmråderne. Dels er bligerne blevet mderniseret g renveret, dels har de grønne mråder g fællesarealerne fået et løft, sm gør at bligmråderne i dag fremstår pæne g velfungerende. Det har været et strt ønske i bligmråderne at tiltrække bebere med særlige ressurcer, sm kan have betydning fr mråderne. Disse særlige ressurcer kunne eksempelvis være pædagger, plitibetjente g andre med lignende kmpetencer. Når man kigger på tallene fr beskæftigelse (se bilag med KÅS-tal) kan det ses, at det netp er svært. Bligmrådernes bligtyper er ikke tiltrækkende fr danskere i al almindelighed. KÅS-tallene fr bligmråderne (se bilag) viser, at der er markant frskel på den gennemsnitlige bruttindkmst ved ind- g udflytning i et af bligmråderne. Eksempelvis ses det i KÅS-tallene fra Axelbrg, at den gennemsnitlige bruttindkmst i 2006 fr tilflyttere (indenfr kmmunen) til Axelbrg er kr. g kr. (udenfr kmmunen). De tilsvarende tal fr fraflytterne fra Axelbrg er henhldsvis kr. (indenfr kmmunen) g kr. (udenfr kmmunen). Der sker således nget fr de mennesker, sm tilflytter bligmråderne. I eksemplet fra Axelbrg stiger deres bruttindkmst næsten kr. (indenfr kmmunen) g kr. (udenfr kmmunen). Dette er bemærkelsesværdigt. Gennem det bligsciale arbejde g de aktiviteter, sm 18

19 der tilbydes i frm af fællesspisning, fester, bank, arrangementer fr ældre, aktivitetsklubber, sprt, velkmstarrangementer g meget andet påvirkes beberne. Men gså det øgede fkus på at få beberne i beskæftigelse g/eller uddannelse har haft en psitiv effekt. En anden måde at vise, at der er sket en psitiv udvikling i bligmråderne, er ved at se nærmere på flyttestatistikken. Hvr strt et flw, der er gennem bligerne i mråderne. I Axelbrg viser flyttestatistikken, at der har været et øget flw igennem bligerne i mrådet, hvilket kan betyde, at flk flytter hurtigere videre. Måske frdi de på grund af de mange bligsciale indsatser kmmer hurtigere på fde. Det kan være jbmæssigt, familiemæssigt, persnligt mv. Dette kmbineret med den øgede gennemsnitlige bruttindkmst viser, at indsatserne i bligmråderne gør en frskel fr beberne i bligmråderne. Måden beberne møder de mgivende samfund g mdtages i det mgivende samfund. Effekt af uddannelse g beskæftigelse bedre til venstående. I starten af 1990 erne blev bligmråderne beskrevet sm utrygge bligmråder med hærværk g kriminalitet. Det tætte parløb mellem beberne, beberrådgiverne g ejendmsfunktinærerne sammen med de betydelige renveringer af bliger, fællesarealer g de grønne mråder har betydet, at der hldes rden i mråderne. Ejendmsfunktinærerne er gået i dialg med beberne m, hvr vigtigt det er at hlde det pænt g rent i mråderne. Det har betydet, at lysten til at lave hærværk svinder, når man ikke bare skal stå til ansvar verfr plitiet sm tidligere men gså verfr naber g ejendmsfunktinærerne i mrådet. Endelig har det gså vist sig at være succesfuldt at italesætte bligmråderne sm en del af bydelen. Eksempelvis er det lykkedes fr Axelbrg at rykke væk fra pfattelsen sm et belastet bligmråde ver til at være en del af Sønderbr (bydel) g på den måde frbindes mrådet med nget mere psitivt. Sm nævnt i det venstående har det tidligere været et prblem at søge arbejde eller at tegne en indbfrsikring, hvis man havde adresse i et af de tre bligmråder. Sådan pleves det ikke længere. På trds af en generelt psitiv udvikling i de bligsciale mråder i Hrsens Kmmune, viser KÅStallene fr bligmråderne, at mråderne til en vis grad stadig er karakteriseret ved: En høj andel af børn g unge En høj andel af vksne i den erhvervsdygtige alder udenfr arbejdsmarkedet En høj andel af etniske minriteter Et lavt indkmstniveau blandt beberne Et lavt uddannelsesniveau blandt beberne. At bligmråderne er karakteriseret ved venstående parametre er ikke ensbetydende med, at mråderne ikke er velfungerende. Men mere at mråderne ptentielt g gennemgående har været kendetegnet ved en frhldsvis str frekmst af sciale prblemer set i frhld til det mgivne samfund. Udver de bjektive kriterier, der er plysninger, sm kan hentes fra KÅS-tal er bligmråderne karakteriseret ved at have særlige udfrdringer på grund af, at en frhldsvis str andel af bebernes er scialt udsatte g på grund af udfrdringerne ved at integrere beberne i lkalsamfundet. I det nedenstående vil det først blive afgrænset, hvem der i den bligsciale indsats frstås sm scialt udsatte, hvad der menes med integratin, hvad manglende integratin resulterer i samt hvrdan disse prblemstillinger adresseres i indsatsen. Hvem er de scialt udsatte? Det er generelt karakteristisk, at de scialt udsatte ikke plever, at de kan mdtage mange af de tilbud, der allerede er til brgerne. 19

20 De scialt udsatte er: Brgere sm har en blig, der ikke fungerer sm et hjem funktinelt hjemløse Brgere der har et frbrug af rusmidler, der har en negativ påvirkning på brgerens hverdag Brgere der sælger deres krp Brgere med en psykisk lidelse diagnsticeret eller ikke-diagnsticeret Brgere der ikke kan mdtage tilbud på nrmale vilkår Brgere der lever i fattigdm Brgere der lever i ensmhed g islatin Børn g unge med særligt behv fr støtte. Det er karakteristisk, at den enkelte scialt udsatte fte har meget kmplekse behv, der stiller krav m stærk krdinatin imellem de tilbud, de mdtager. Der er en række tilbud til udsatte brgere i Hrsens Kmmune både i kmmunalt g privat regi. Indsatsen i frhld til de scialt udsatte brgere er karakteriseret ved, at den ikke nødvendigvis kræver, at der skabes flere tilbud. Men ved at indsatsen fkuserer på at gøre de eksisterende tilbud tilgængeligt fr udsatte brgere. Øget tilgængelighed kan kmme igennem en psøgende eller en anden indsats, der virker mtiverende g betyder, at tilbud pleves sm meningsfulde fr den enkelte. Indsatsen bygger fr scialt udsatte i særligt høj grad på persnlige relatiner mellem den enkelte g den prfessinelle. Fkus i det bligsciale arbejde er generelt netværksskabelse g scial inklusin. Dette er en særlig udfrdring fr netp de scialt udsatte, der er karakteriseret ved at være marginaliserede eller plever sig sm ekskluderede. De scialt udsatte vil fte fylde meget, mange frskellige steder i den kmmunale sagsbehandling g i bligfreningernes arbejde. Frdelene ved at pnå en endnu tættere krdinatin vil derfr i meget høj grad kmme de scialt udsatte til gde. Det tættere g mere frmaliserede samarbejde vil gøre det muligt i højere grad, at krdinere g sammentænke indsatsen verfr den enkelte g tilpasse det samlede billede af brgerens situatin. I en sådan fælles indsats vil det desuden være væsentligt, at der er en såkaldt casemanager, sm har det samlede verblik, g sm typisk vil være den prfessinelle, sm brgeren har det mest frtrlige frhld til. Siden Strukturrefrmen har kmmunerne desuden vertaget det samlede ansvar fr det sciale mråde. Derfr er snitfladerne mellem frskellige myndigheder minimeret. Fr de udsatte med mange g kmplekse prblemer betyder dette, at den tætte krdinatin påvirker den samlede ffentlige indsats i frhld til persnen. Eksempelvis samspillet mellem misbrugsbehandling, beskæftigelse g bligsituatinen fr brgere i døgnbehandling fr stfmisbrug. 20

21 Integratin en delpgave i alle indsatser Grundlaget fr en integratinsindsats på det bligsciale mråde er en frståelse af, at mangfldighed er en styrke gså i bligmråderne. I denne helhedsplan frstås integratin både sm etnisk g scial integratin. Integratin i den bligsciale indsats skal frstås bredt, sm inklusin af beberne i de aktiviteter g freninger, der er frankret i bligmråderne g bligrganisatinerne i mrådet. Manglende integratin giver sig i bligmråderne udslag i en mindre deltagelse i samfundet g på arbejdsmarkedet, hvilket fte vil frstærke andre eventuelle sciale prblemer. De mest knkrete udslag af manglende integratin vil fte være dårlige sprgkundskaber g andre nrmer end resten af samfundet. Dårlige eller manglende danskkundskaber både mundtligt g skriftligt kan virke sm en barriere i frhld til deltagelse i freninger, klubber g rganisatiner. Dårlige sprgkundskaber vil gøre det vanskeligere fr brgeren at mdtage serviceydelser fra ffentlige institutiner, da det sm regel frudsætter, at brgeren beder m hjælp g henvender sig de rigtige steder. Brgeren skal enten have viden m, hvrdan tingene fungerer eller kunne tilegne sig denne viden ved at gå i dialg med de ffentlige myndigheder. Dårlige skriftlige sprgkundskaber vil desuden gøre det vanskeligere fr brgeren at mdtage infrmatiner fra det prfessinelle system g gøre sig bevidst m sine rettigheder g pligter. Dårlig infrmatin m aktiviteter i mrådet kan samtidig gøre det svære at frstå rimeligheden i de regler, der danner rammen m indsatsen i bligmråder. Det samme gør sig gældende fr infrmatinsmateriale fra eksempelvis bligrganisatinernes bestyrelse, klubber g idrætsfreninger i lkalmrådet. Afvigende nrmer i frhld til resten af samfundet, særligt i frhld til rettigheder g pligter, er den anden stre barriere fr integratin i det lkale bligmråde g i samfundet i det hele taget. Fælles nrmer i frhld til små ting sm verhldelse af indgåede aftaler, grænserne mellem dit g mit g det individuelle g kllektive ansvar er fte en ikke-udtalt frudsætning fr deltagelse i samfundet g mdtagelse af tilbud i både kmmunalt g privat regi. Afvigende nrmer bliver blandt andet frstærket af, at ngle bebere ikke indgår i grupper, netværk eller fællesskaber med andre end de bebere, der bekræfter dem i deres egne nrmer eksempelvis andre, der har et misbrug. De bligsciale indsatsmråder i Hrsens Kmmune I bligmråderne Axelbrg, Beringsvænget g Sundparken er andelen af indvandrere g efterkmmere henhldsvis 60 % 6, 49,2 % g 65,2 %. Andelen i hele Hrsens Kmmune samlet set er 8,8 %. Andelen af brgere sm er en del af arbejdsstyrken i hele Hrsens Kmmune er 66,5 %. I bligmråderne Axelbrg, Beringsvænget g Sundparken er andelen af brgere på arbejdsmarkedet henhldsvis 49,8 %, 45,1 % g 51,6 %. En del af frklaringen er, at der er mange pensinister i disse mråder. Den manglende deltagelse på arbejdsmarkedet kan dels være medvirkende til, at flere ekskluderes eller marginaliseres. Den kan dels medføre, at børn af frældre, der står udenfr arbejdsmarkedet ikke er i de dagtilbud, hvr andre børn lærer sprg, nrmer g regler, inden de når sklealderen. Disse børn vil derfr være bagud i frhld til deres kammeraters scialisering, allerede inden de starter i sklen. Dette kan betyde, at chancen fr at sklegangen resulterer i en kmpetencegivende uddannelse, der sikrer en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, gså er ringere end den er fr de sklekammerater, der har været med fra starten g mdtaget eksempelvis sprgstimulering i børnehaven. Inklusin af beberne i samfundet g nærmrådet Integratin af brgernes i deres nærmråde har altid været en central del af den bligsciale indsats. Derfr er der et naturligt fkus på skabelse g styrkelse af gensidige psitive relatiner mellem brger med en anden etnisk baggrund end danske g brgere med dansk baggrund. Inddragelse af beberne i integratinsprcesser g invlvering af beberne i deres nærmråde er et helt centralt punkt i det bligsciale arbejde. Bebernes psitive invlvering g pbyggelsen af gensi- 6 Tallene er baseret på Kmmunal Årsstatistik fr 2008 (KÅS-tal). 21

22 dige relatiner i nærmrådet g i de knkrete prjekter, der udspringer af det bligsciale arbejde er ikke bare afgørende vigtigt, det er ftest gså en frudsætning fr at prjekterne kan lykkes. Samarbejdsparterne i indsatsen fr at integrere brgere kan være idrætsklubber, indvandrereklubber g øvrige freninger i mrådet med gd kntakt til brgerne. Integratin af bebere med anden etnisk baggrund end dansk g af danske bebere med andre nrmer end det mgivende samfund er en delpgave i alle de bligsciale indsatser, særligt i frhld til børn g unge g beskæftigelse. Indsatsen i frhld til de scialt udsatte indgår gså sm en del af den samlede indsats, det er her særligt beberrådgivernes indsats g den sundhedsfremmende indsats, samt den endnu tættere krdinatin med den kmmunale indsats, der skal give resultater. 22

23 Det Bligsciale Sekretariat g indsatsbeskrivelserne Sundhedsfremme g Beskæftigelse Frebyggelse Børn g Unge Det Bligsciale Sekretariat Netværksskabende Kmmunikatin be- berinddrag.

24 Sundhed g sundhedsfremme Indsats g frmål I frbindelse med Kmmunal- g Opgaverefrmen gennemførte Regin Midtjylland g de 19 kmmuner i 2006 en undersøgelse af brgernes sundhedstilstand. Undersøgelsen har titlen: Hvrdan har du det? Sundhedsprfil fr regin g kmmuner, Et resumé af sundhedsprfilen i frhld til brgerne i Hrsens Kmmune vedlægges sm bilag. Undersøgelsen er pgjrt på kmmuneniveau. Derfr er det ikke er muligt at lave direkte knklusiner m sundhedstilstanden i de enkelte bligmråder. Det er imidlertid veldkumenteret, at der er en scial slagside i sundhed, der viser sig ved en direkte sammenhæng mellem indkmst, uddannelsesniveau g sundhed. Således har brgere med en længerevarende uddannelse tendens til, at have en bedre sundhedstilstand end brgere med krte uddannelser. Ligeledes har brgere med høje indtægter tendens til at have en bedre sundhedstilstand end brgere med lave indtægter. Det kan således med udgangspunkt i KÅS-tallene g Sundhedsprfilen fr Regin Midtjylland antages: At der blandt brgerne i bligmråderne er en verrepræsentatin af livsstilsygdmme g de krniske sygdmme, der relaterer til KRAM-faktrerne 7 At der er barrierer i frhld til brgernes brug af almindelige sundhedsydelser. Væsentlige prblemstillinger er viden m g frståelse af tilgængeligheden af sundhedsydelserne f.eks. baseret på sprglige frståelsesprblemer, dårlige plevelser/erfaringer med anvendelse af sundhedsydelserne. Sidstnævnte prblemstilling skal ses i mdsat relief i frhld til etniske minriteters merfrbrug af sundhedsydelser fra praktiserende læger. Det er blandt andet dkumenteret i SUSY Den kmmunale tandpleje har erfaring fr frskelle i børns tandsundhed mellem skledistrikter, - g at den bl.a. er dårligst i de 3 bligmråder, sm denne plan vedrører. Der er generel dkumenteret viden m, at vksne med dårlig øknmi ikke pririterer udgifter til tandpleje g vedligehldelse af tænder (SUSY-undersøgelser 9 mv.) Den erfaringsbaserede viden, sm blandt andet er pnået ved den hidtidige bligsciale indsats i Hrsens, samt Hrsens Kmmunes indsats i WHO Sund By-netværket, bekræfter venstående antagelser. Sm en del af en ny bligscial indsats ønskes udarbejdet en sundhedsprfil specifik fr bligmråderne (SUSY-undersøgelser mv.). Det kan således knstateres, at brgerne i bligmråderne generelt har en dårligere sundhedstilstand end øvrige brgere i Hrsens Kmmune. Denne ulighed i sundhed er blandt andet en medvirkende årsag til, at brgernes deltagelse i arbejdsmarkedet er lav g at deres indkmst ligeledes er lav med følgende scial islering g lav livskvalitet. Hrsens Kmmunes indsats i WHO Sund By er blandt andet rettet md denne prblemstilling. Krnikerindsatsen i Det Kmmunale Sundhedsteam er direkte rettet md livsstilssygdmmene KOL 10, Diabetes g hjerte-kar-sygdmme. Fra 2009 igangsættes krnikerindsats i frhld til kræftramte. Den bligsciale indsats på sundhedsmrådet skal således fremver være 2-sidet: 1. Fr det første skal den hidtidige indsats videreføres i frhld til de generelle sundhedsfremmende tiltag i bligmråderne, sm f.eks. idrætsaktiviteter fr børn g unge. Denne indsats er beskrevet under indsatsmrådet m bligsciale medarbejdere. 7 KRAM = Kst Rygning Alkhl Mtin 8 Sundhed g Sygelighed i Danmark Sundheds- g Sygelighed i Danmark 10 KOL = Krnisk Obstruktiv Lungesygdm

25 2. Fr det andet skal den bligsciale indsats supplere den kmmunale indsats, dels ved at tage udgangspunkt i Sundhedsprfilen ved planlægning af indsatser, g dels ved at der målrettet arbejdes med mtivatin inden g pfølgning efter interventin i frhld til KRAM-faktrerne, f.eks. rygestp. Der er evidens fr, at helt primære indsatsmråder med direkte g afgørende effekt på sundhedstilstanden er mtin g kst. Den bligsciale indsats skal derfr rettes md disse indsatser. Det hidtidige arbejde med mtin g idræt fr børn g unge i bligmråderne skal således frtsætte, men der bør ske en udvidelse til alle aldersgrupper. Samtidig skal sikres verensstemmelse f.eks. på kstmrådet, så aktiviteter, hvr beberne vejledes i Sund mad, følges p af Sund mad, når børnene deltager i idrætsaktiviteter. Den bligsciale indsats skal tilrettelægges g udføres med bevidstheden m, at medarbejderne er rllemdeller gså i frhld til egenmsrg fr sundhedstilstanden. Samtidig er vi bevidste m, at vi pererer med det faktum, at tilflyttere til de berørte bligmråder fte har en lavere indkmst g uddannelse g dermed risik fr ringere sundhedstilstand end fraflyttere. Frmålet Frmålet fr en bligscial indsats med øget sundhedsfremmende fkus i frhld til blandt andet KRAM-faktrerne er: At sundhedstilstanden g sundhedsadfærden blandt beberne frbedres, så den sciale ulighed i sundhed nedsættes/udlignes At den enkelte brger gennem bedring af sundhedstilstanden plever højere livskvalitet, g derigennem kan deltage i g bidrage aktivt til samfundet, herunder på arbejdsmarkedet. Målsætninger Målsætningerne med den sundhedsfremmende indsats er: At brgerne pnår mtivatin fr øget egenmsrg fr sundhedstilstanden i frhld til Kst Rygning Alkhl - Mtin At der igangsættes generelle sundhedsfremmende aktiviteter fr alle aldersgrupper med udgangspunkt i frebyggelse af livsstilssygdmme sm følge af KRAM-faktrerne At der designes behandlingstilbud målrettet brgerne sm supplement til kmmunale g reginale sundhedsydelser herunder de evidensbaserede krnikerindsatser At brgere i risikgrupper pnår mtivatin fr at deltage i behandlingstilbud At brgerne støtter hinanden g får støtte sm pfølgning efter deltagelse i behandlingstilbuddene At der prduceres erfaringsbaseret viden m indsatsen, sm kan medvirke til vidensudvikling i tilsvarende bligmråder i andre byer/egne. Metder Ovenstående tænkes blandt andet gjrt ved udvikling g iværksættelse af 5 indsatser sm supplerer g underbygger kmmunens g reginens indsatser: Design af sundhedsfremmende indsats: Ved rådgivning af g i samarbejde med Det Kmmunale Sundhedsteam designes en specifik målrettet indsats i frhld til brgerne i 25

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU fr unge i aldersgruppen 18-30 år Den 14. marts 2016 Ung i gang Der ses et stigende antal unge 18 til 30 årige udsatte misbrugere g herunder et stigende antal hjemløse.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Standard fr Tidlig indsats i frhld til børn g unge med behv fr særlig støtte. 1. Plitiske målsætninger: Lkale løsninger Ressurcefkusering Tværfaglighed 2. Metder, indsats g initiativer til realisering

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF Click here t enter text. Handleplan fr sundhedsplitikken i ÆHF Til Kpi til Fra FL-ÆHF Indtast Kpi til Susanne Jensen, Hanne Hstrup g Janne Resen 08. maj 2012 Init.: SJ, JR, HH Sagsnr./Dk.nr. 2012-18876

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Til Indenrigs- g Sundhedsministeriet Revideret ansøgning m øknmisk tilskud fra Indenrigs- g Sundhedsministeriets pulje til styrket genptræning g rehabilitering af persner med erhvervet hjerneskade i periden

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Funktinsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Overrdnet beskrivelse af sekretariatets arbejdspgaver Ledelsessekretariatets verrdnede frmål er at servicere g administrativt understøtte UCN s øverste ledelse

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksmhedsplan 2009-2010 Det psykiatriske center Ådalen Indhldsfrtegnelse 1. Beskrivelse af Ådalen s. 2 1.1 Organisatinen 1.2 Lvgrundlag 1.3 Målgruppe 1.4 Tilbuddets indhld/ Servicedeklaratiner 1.5 Persnalesammensætning

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Netværksmødet anerkendende dialog

Netværksmødet anerkendende dialog Netværksmødet anerkendende dialg Wrkshps ktber/nvember 2010 www.ballerup.dk Frmål med dagen Hvrfr er vi her i dag? Frdi mange medarbejdere g ledere i hele den første undersøgende del af prjekt Styrket

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V.

KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V. Rune Gamby Københavns Kmmune Scialfrvaltningen Mål- g rammekntret fr udsatte grupper, misbrug g blig Bernstrffsgade 17, 5. sal vær. 552 1592 København V KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade 4 1665

Læs mere

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet 25. marts 2015 Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet Afhldt nsdag, den 25. februar 2015 Erfaringer g læring af prjektfrløbet landmændene Frmålet med prjektet har været at udfrdre

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Sundhedspolitik 2014-2017

Sundhedspolitik 2014-2017 Sundhedsplitik 2014-2017 INDHOLD Frrd... 3 Indledning... 5 Sundhed mere end livsstil... 6 Plitiske mål... 9 1. Øget lighed i sundhed... 10 2. Sundere rammer fr børn g unge... 11 3. Ensmhed skal frebygges...

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

HELHEDSPLAN AFDELING 21, 22, 42, 74 D. 25. SEPTEMBER.

HELHEDSPLAN AFDELING 21, 22, 42, 74 D. 25. SEPTEMBER. HELHEDSPLAN 2014-2017 AFDELING 21, 22, 42, 74 D. 25. SEPTEMBER. Visiner g baggrund fr helhedsplanen: Klding Kmmune Vi designer livet Selvværd er mere end velfærd AAB Klding Til gavn fr fællesskabet Bligselskabet

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere