Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse."

Transkript

1 - "Hvad er menneskets behov? - Og hvad er børns behov?" Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning" ".. """... "... """"""... "".. "... "... "" Metode. side l l 3.0. Samfundsudvikling - hvor er vi henne i lille " o Noter, Dannevang?"... """""""... "... """""""""... Maslow's behovsmodel.. Maslow's menneskesyn og filosofiske fundament Maslow' s behovsmodel. "... """""""""..,,...,,... ".. ".. ",, Det empiriske grundlag for Maslow's teori Egen kommentar til Masloy's teori. Menneskelige behov ifølge Karl Marx Menneskesyn og filosofisk fundament hos Marx Marx' teori om menneskelige behov Det empiriske grundlag for Marx' teori Egen kommentar til Marx' teori Konklusion "".. """.. " "".. ",,.. herunder anvendt litteratur ,~ 8 8 lo

3 HVAD ER, MENNESKETS' BEHOV? - OG HVAD ER BØRNS BEHOV? Opgave i praktisk pædagogik, Montessoriseminariet,efterår l. o. INDLEDNING. Der blev grinet i klassen, da jeg gav dette emne. Og det er jo helt logisk, for som bekendt er børn også mennesker. Og derfor er spørgsmålet jo en absurditet. Det er min opgaves mål at vise, at dette spørgsmål absolut ikke er absurd. Derimod er det måske et af de vigtigste spørgsmål, en seminariestuderende kan stille sig selv som kommende pædagog. Logikken er, at en nuuddannet pædagog, der starter på sit første pædagogjob på sin 22 års fødselsdag, er væsensforskellig fra lille Åse, der starter samme dag i samme børnehave på sin 3 års fødselsdag. Væsensforskellen kan måles til 22 år minus 3 år' er lig med 19 års samfundsudvikling. At der grines af, at samfundet udvikler sig, og hermed at vi som pædagoger såvel må forholde os til en fortid, til en nutid, men så sandelig også til en fremtid, forekommer til gengæld mig absurd MErODE. Det var min oprindelige hensigt, at konfrontere to behovsmodelier i forhold til hinanden. Det er det stadig. Men fremfor at gå tiloriginalteksterne, anvender jeg af tidsgrunde sekundære kilder. Med det fortolkningselement noget sådant indebærer. De to behovsmodeller er Masloy's model fra 1954, samt Karl Marx's model, der skønt formuleret af Marx selv i diverse bøger i 1800-tallet fremlægges af Agnes Heller i dansk udgave I de 20 år, fra midten af halvtredserne til midten af halvfjerdserne, der er gået, er utallige mennesker indenfor erhvervsliv, indenfor den offentlige sektor, f.eks. hospitalsvæsnet, samt indenfor uddannelsessektoren, f. eks. børnehavepædagogseminarierne, blevet oplært i, at Maslow's behovsmodel er rigtig.

4 2 Dette sætter jeg spørgsmålstegn ved. Dvs. hovedindholdet af opgaven bliver en snak om Maslow med tilhørende spørgsmålstegn. På baggrund af en Marx-orienteret forståelsesramme. I. Mine sekundære kilder er K.B.Madsen t11 Maslow, og Lone Scocozza 1 til Agnes Hellers Marx-fortolkning. Indledningsvis skal der dog gøres opmærksom på, hvordan samfundets udvikling efter min opfattelse sker. Og afslutningsvis må jeg som pædagogstuderende naturligvis drage den pædagogiske konsekvens af mine overvejelser SAMFUNDSUDVIKLING - HVOR ER VI HENNE,I LILLE DA:NNEVANG?, Amerikaneren Margaret Mead har i sin meget ~seværdige bog: "Kultur og engagement" opdelt fænomenet samfund i 3 forskellige typer. l. Postfigurative kulturer. Her lærer man. af fortiden, typisk gennem a t bedstefora.ldrene beretter. Og det, der fortælles, står stadigvæk ved magt. 2. Cofigurative kulturer. Her lærer man af jævnaldrene. I følge forfatteren findes der ingen samfund, hvor dette kulturmønster er helt rent. Det er stadig således, at de ældre, f.eks. forældrene, bestemmer rammerne for den kulturelle udvikling. Men meget indlæring stammer fra de j ævnaldrene, og ikke fra forældrene. 3. Præfigurative 1w11urer. Her er der ingen at lære af. Man er alene. Det er såledæ at man må lære sine forældre noget, for at forældrene kan fø1 ~e me~ ~amfundsudvik1ingen. Se, det lyder jo underligt. Men Mead gør det forståeligt ved at omtale immigranter. Og her er det jo nok almindeligt, at det er børnene, som først lærer sproget i det nye land. Og således børnene, der lærer forældrene noget. For mig er denne tankegang ikke fremmed. Jeg lærte den den danske musikgruppe 'Gasolin' at kende, fordi mine børnehavebørn for lo år siden legede 'Gasolin' i børnehaven.

5 3 Og jeg er overbevist om, at et 6 årigt barn i en børnehave ved mere om video-spil til fjernsynet derhjemme, end jeg ved Som halvgammel 36 årig. Jeg mener derfor, at vi i Danmark har et kulturmønster på nuværende tidspunkt, der kan betegnes ~m cofigurativt. Men da et givent kulturmønster jo ikke står stille, dvs. er statisk, så mener jeg vi er på vej hen imod det præfigurative kulturmønster. Det afgørende vendepunkt for, at det cofigurative kulturmønster slog igennem i Danmark, var efter min mening dengang i halvtredserne, da familien Dannevang fik fjernsynet båret ind i stuen. Og det afgørende vendepunkt hen imod den præfigurative kultur bliver efter min mening, når familien Dannevang pr. sattelit kan hente f.eks. 30 T.V. programmer ned fra himlen. Hvilket jo nok bliver tilfældet om ca. 5 - lo år. Den situation må vi allerede nu som pædagoger tage s~lling til. Og netop derfor er det vigtigt, at tage spørgsmålet om, hvorvidt fremtidens barns behov er de samme som vore behov, opl 4.0. MASLOW' S BEHOVSMODEL~ Jeg vil i dette afsnit følge den logik, K.B. Madsen anvender i sin fremstilling. Mennesket opfattes som væsensforskelligt fra dyr. Netop fordi mennesket ikke er et dyr, må man anvende andre metoder end de klassisk naturvidenskabelige til at studere mennesket. Maslow tager her afstand fra den i psykologien udbredte forskningsmetode, hvor man ved at lade en rotte løbe gennem en T labyrint mener at lære nogt om, hvordan mennesker er indrettede. Mennesket opfattes som en helhed. I sin ad,'ærd styres det af selvet, dvs. af dets egen personlighedsstruktur, herunder behovsstruktur. Jo mere modent mennesket er, jo stærkere er menneskets selvstyring. Mennesket betragtes således som uafhængigt af de konkrete samfundsmæssige betingelser.

6 4 Ifølge Masloll' har samfundsudviklingen således ringe betydning for mennesket. Det filosofiske grundlag for denne tankegang har Masloll' fundet i tg asiatiske filosofier, Taoismen og Zen-Buddhismen. Ifølge Taoismen, der er en naturfilosofi, eksistere verden på baggrund af et dialektisk vekselvirkningsprincip. Dvs. verden er en stor organisme, der opretholder sig selv ved at modsatrettede kræfter er i modsigelse eller balance. Ifølge Zen-Buddhismen skal man lære at leve her og nu, og man skal lære at opgive sin selviskhed ved at lade sin beviclbthed gå op i en større helhed'. I denne tankegang skal behov forstås på følgende mådes '~ehov er en hypotetisk betegnelse for oentrale strukturer, hvori der med mellemrum foregån dynamiske (aktiverende) processer. Disse processer' har foruden den aktiverende virkning også en styrende virkning." HYpotesen hos Masloll' er så følgendes "Hos alle mennesker findes der et system af medfødte (arvelige) behov, der er organiseret i et hierarki efter indbyrdes styrkeforhold. I dette hierarki er de organiske behov de stærkeste; de efterfølges af sikkerhedsbehovene,kontaktbehovene,selvhævdelsesbehovene og til slut selvaktualiseringsbehovene som de svageste. ", Dette hierarki kan opstilles i pyramideform, med følgende fem niveauers l. De f,ysiologiske eller organiske behov. F.eks. føde, vand, beskyttelse mod varme eller kulde, og sex. 2. Sikkerhedsbehovene. F.eks. behov for sikkerhed, stabilitet og beskyttelse. 3. Kontakt-behovene. F.eks. behov for kærlighed, venskab og tilhørsforhold til andre mennesker. 4. Selvhævdelsesbehovene. Behov for præstation og prestige.

7 5 5. Selvaktualiseringsbehovene. Dvs. behovene for at aktualisere sig selv, realisere de indbyggede muligheder, mennesket i sig selv har i sig. Yderligere om Maslow's behovsteori skal blot siges, at de!r skelnes mellem mangel-behov og vækst-behovene (selvaktual~seringsbehovene). Mangelbehovene opstår, når mennesket oplever en mangel, f.,eks. tørst, og deres indflydelse på mennesket forsvinder, n~r mangeltilstanden (tørsten) er ophævet. Vækstbehovene er derimod 'u-mættelige'. De kan aldrig tilf~edsstilles og er tilstede, lige så snart mangelbehovene er 0:ilfyldt !e! ~m~i.!:isk~ K.~dl!:.gj!1.r.1!!:.s.!.o!.'!!..!e2.r!. Dette findes faktisk ikke. Maslow bygger sin teori op på b~ggrund af klinisk psykologisk arbejde, dvs. psykologiak ':".~ a#bejde med patienter. Det er Maslow's egen, intuitive fornæmmelse fra dette a#bejde, der er teoriens grundlag. Med et direkte citat. I~in teori om motivation stammer fra klinisk arbejde, fra studiet af neurotiske mennesker." -,------_ Egen kommentar til Maslow's teori At teorien er ren spekulation, gør den ikke nødvendigvis d~rlig. For teoriens tilstedeværelse medfører jo, at der bliver spekuleret lidt over spørgsmålet: Hvad er drivkræftern~ bag menneskers adfærd. Imidlertid har eksistensen af denne teori medført, at a~le mennesker bliver skåret over en kam, når det angår behov. D~nne teori medfører, at der fokuseres på lighederne mellem b~hovene hos det lille barn og det voksne menneske. Lighederne i 'behovene hos det lille barn i 1954 og det lille barn i Og at der er ligheder i behovene er selvfølgelig rigtigt. Men vi må ikke glemme, at der også er forskelle. Og vi må heller ikke glemme, at vi som mennesker faktisk lever i et samfund sammen med andre mennesker. Som påvirker Her mangler Maslow' s behovsteori noget.

8 6 5. o. MENNESKELIGE BEHOV IFØLGE KARL MARX. Disponeringen af dette afsnit bliver den samme som i afsnit 4. Grundlaget er, som tidligere nævnt, Scocozza, med enkelte afstikkere til andre tekster, bl.a. originalteksten, dvs. Agnes Heller: Den mest enkel m~de at beskrive Marx' menneskesyn p~, er at citere ham selv. Marx'siger i sin 6. tese til filosoffen Feuerbach bl.a. følgende: '~en det menneskelige væsen er ikke noget abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin virkelighed er det indbegrebet af samfundsforholdene." Dvs. i modsætning til Maslow søger Marx ikke at adskille mennesket fra det samfund, mennesket rent faktisk omgives af. Hos Marx er samfundet i mennesket, ligesom mennesket er i samfundet, i et dialektisk vekeelvirkningsforhold, der f6rløber i tid. At mennesket skal anskues i sin samfundsmæssige kontekst i et tidsligt forløb fremg~r af den 4. tese til Feuerbach, hvor Marx~bl.a. siger:... menneskene er produkter af omstændighederne og op dragelsen, at forandrede mennesker alts~ er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse,, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv m~ opdrages. Dvs. mennesket er foranderligt over tid. Og en af de største forandringer i menneskehedens historie er netop det øjeblik, hvor dyrearten (en abe af en slags) konstituere sig til mennesket, dvs. arten Homo Sapiens. Her er der tale om en kvali tativ forandring p~ baggrund af kvantitativt mange forandringer med den givne organisme. (Se nærmere herom hos Leontjew~ Denne forandring best~r i, at organismen i stedet for at være underlagt omgivelserne, som dyrene er det, selv bearbejder omgivelserne. Med værktøj. Og i en social organisation, der er præget af arbejdsdeling indenfor gruppen.

9 1 Marx og Maslow ligner således overfladisk set hinanden, idet de begge siger at der er en kvalitetsforskel mellem mennesker og dyr. Men det er kun overfladisk. Maslow begrunder ikke denne forskel. Det gør Marx derimod. Her skal det imidlertid erindres, at mens Maslow jo er psykolog, så er Marx filosof. Han opbyggsr sin egen filosofi. Den dialektiske materialisme. Dette er en tankebygning, der indeholder teorier om samfundets indretning, teori om det ideale samfund, teori om de økonomiske virkemåder indenfor samfundet og om meget andet. Dette sker i skarp modsætning til tidligere filosoffers arbejde. Marx'siger direkte i sin ll. tese til Feuerbach, at: "Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.". g ~E~!e~ri ~m_m~~e.:l.~lig~ E.e~oy. Mens Maslow direkte definerer behov, giver Marx ikke Aoget sted en klar definition af begrebet behov. Alligevel ligger tankegangen om behov bag ved Marx' økonomiske overvejelser, fordi begrebet vare, der er centralt hos Marx, ses i lyset af behovstankegangen. Det er således hos Marx, at der ikke skelnes mellem et behov i mennesket og så en genstand, der kan tilfredsstille behovet. Derimod betragtes disse to fænomener som to sider af samme sag. Dvs. mens Maslow ville sige franskmanden er tørstig, så siger Marx, at franskmanden er tørstig-efter-vin. Og mens Maslow ville sige englænderen er tørstig, da ville Marx sige, at englænderen er tørstig-efter-øl. Hos Maslow ville man tale om samme behov. Hos Marx er der tale om forskellige behov. Nu er det således, at behovsgenstandene er historiske fænomener. Der har ikke altid eksisteret vin eller øl. Derfor bliver behov hos mennesker også historiske. Behov skabes i og med genstanden for behovstilfredsstillelse skabes. Dvs. i og med at T.V.-apparatet blev opfundet, da blev der også skabt et nyt behov hos menneskene, behovet for at se T.V. Det Maslow kalder organiske behov, ville Marx kalde instinkter. Altså noget ikke menneskeligt, noget dyrisk. Netop det historiske, det tidsbundne ved behovsbegrebet, gør

10 8 efter min mening Marx' behovsforst~else interessant. For dette betyder, at i en given tid vil eksistensen af nogle givne genstande medføre eksistensen af nogle behov hos de mennesker, der er i kontakt med genstandene. Kort sagt, det er samfundets udviklingsniveau, der bestemmer hvilke behov, menneskene, som udgør samfundet, har. p~ et historisk tidspunkt vil behovet hos spædbarnet være at-få-mad-ved-at-få-br,yst. p~ et andet historisk tidspunkt vil spædbarnets behov derimod være at-få-mad-ved-at-f~-flaske. Behovene er s~ledes samfundsbestemte Del ~m.e.ie.i.!~ ~~l!!:.g_f!!.r-l!ar.!:'_t.!0e.i...~ Dette findes faktisk, ligesom hos Maslow, ikke. Det er ren spekulation, en ide eller en anskuelsesmåde som fremlægges. Hele min opgaves udformning lyser jo af, at jeg synes bedre om Marx, end jeg synes om Maslow. Ved at akceptere Marx' anskuelsesmåde, da tvinges man som socialarbejder, f.eks. børnehavepædagog, til at tage de mennesker, man arbejder med, alvorligt p~ m~ foretages behovsanalyser. ~'" den måde, at der løbende Der vil foreligge forskelligs behov hos børnene, afhængig af om børnens er fra det mørke Nørrebro,eller om børnene kommer fra Vedbæk. Der vil foreligge forskellige behov, afhængig af om der er økonomisk højkonjunktur, med mange penge og mange varer, eller økonomisk lavkonjunktur, med f~ og hermed færre stykker legstøj til barnet KONKLUSION: penge i den enkelte familie De to fremlagte teorier er jo indbyrdes modsat rettede. Maslow anskuer mennesket i sig selv, Marx anskuer mennesket i sin helhed som indbegrebet af ds samfundsmæssige forhold. Begge teorier har ikke noget empirisk grundlag. Begge teorier er spekulation. Dette medfører, at jeg som pædagogstuderende må træffe st valg. Hvad vil jeg tro p~ vedrørends menneskers behov. Grundlaget for dette valg er, at min profesionells rolls som børnehavepædagog er, at tilfredsstille nogls behov hos barnet, i den tid barnet opholder sig i institutionen.

11 9 Mi t personlige valg er jo, i og med opgavens titel, gjort. Jeg tror p~ Marx' anskuelsesm~de. Og jeg mener derfor, at jeg i praktisk pædagogisk arbejde med jævne mellemrum m~ foretage behovsanalyser. Og tilsvarende m~ jeg, hvis jeg skifter børnegruppe, f.eks. ved skift til anden stue eller ved skift til anden arbejdsplads, foretage en behovsanalyse. Hvilke genstande og værem~der er tilstede i institutionem miljø? Og hvilken vej er det mest rimeligt pædagogisk at p~virke det enkelte barn, n~r barnets totale livssituation tages i betragtning? Med den samfundsudvikling, jeg mener er p~ vej, jvf. p.3, s~ vil et centralt behov hos fremtidens barn være direkte mellemmenneskelig kontakt. Dette gælder b~de barn til barn, og det gælder barn til voksen. Det er selvfølgelig centralt nu, at et barn skal have et knus en gang imellem. Men dette vil blive endnu mere centralt~i fremtiden. N~r familien Dannevang som følge af endnu mere T.V. kommer til at bruge mindre tid p~ hinanden, end de gør nu. Dette med de tilbagevendende behovsanalyser p~ individplan, p~ gruppe plan, p~ institutionsplan og, gennem forældremøder samt gennem økonomiske ~rsbevillinger, p~ samfundsplan, medfører ogs~ at'den frie leg' bliver en særdeles afgørende aktivitet i børnehaven. Igennem denne aktivitet kan det observeres, hvilke behov barnet har. Hvilket behov vil det være og hvilken genstand har behovet, n~r de 6-~rige i stedet for at lege 'Røver og soldater', hvor en enkelt 'dør' et øjeblik, begynder at lege 'Atomkrig', hvor en hel gruppe 'dør' et øjeblik? Hvordan giver man en hel gruppe et knus på engang, så det ikke er så slemt at 'dø' et øjeblik i 'Atomkrigen' på legepladsen? Kunne dette være et af fremtidens pædagog-behov? 30/9-85.

12 - lo - NOTER,HERUNDER ANVENDT LITTERATUR. 1. Madsen, K.B.: "Abraham Maslow. ", Kbh Scocozza,L. "Den sociale utryghed. ", Kbh Mead,M. "Kultur og engagement.", Kbh Hele afsnittet er baseret på K.B.Madsen. Hvor der direkte er citeret, er teksten sat i citationstegn. 5. Heller,A. "Teorien om de menneskelige behov hos Marx. ", Kbh Marx, K. : "Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter. ", Kbh Afsnittet er 'Teser om Feuerbach', p Leontjew, A.N.: "Problemer i det psykiskes udvikling. ", Kbh Afsnittet er parafraseret efter Heller's kapitel l, og efter Scocozza's kapitel l. I særdeles hård beskæring fra min side. Det er bevidst fra min side, at der ikke foretages en klas?ifi ~..._~ kation i biologiske,sociale og radikale behov. Det jeg ønsker at fremhæve ved den Marx'ske anskuelsesmåde er netop, at eventuelle klassifikationer af behov ikke kan foretages uafhængigt af det omgivende samfunds udviklingsniveau. 9. Konklusionen giver ikke eksplicit svar på opgavetitlens spørgsmål. Logikken er, at spørgsmålet udfra Marx rent faktisk ikke kan besvares uden ved at fremhæve, at der fortløbende må foretages behovsanalyser. Dvs. menneskers behov er både ens og forskellige. Der kan ikke gives et standardsvar.

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

MOTIVATION. Gruppe 5

MOTIVATION. Gruppe 5 MOTIVATION Gruppe 5 DEFINITION Motivation Movere (latin) at flytte eller bevæge noget i en bestemt retning eller mod et bestemt mål Motivationen er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Karen-Margrethe Hansen Bager

Karen-Margrethe Hansen Bager Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere