Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse."

Transkript

1 - "Hvad er menneskets behov? - Og hvad er børns behov?" Opgave i praktisk pædagogik. af Leif M. Christensen. P-klasse.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning" ".. """... "... """"""... "".. "... "... "" Metode. side l l 3.0. Samfundsudvikling - hvor er vi henne i lille " o Noter, Dannevang?"... """""""... "... """""""""... Maslow's behovsmodel.. Maslow's menneskesyn og filosofiske fundament Maslow' s behovsmodel. "... """""""""..,,...,,... ".. ".. ",, Det empiriske grundlag for Maslow's teori Egen kommentar til Masloy's teori. Menneskelige behov ifølge Karl Marx Menneskesyn og filosofisk fundament hos Marx Marx' teori om menneskelige behov Det empiriske grundlag for Marx' teori Egen kommentar til Marx' teori Konklusion "".. """.. " "".. ",,.. herunder anvendt litteratur ,~ 8 8 lo

3 HVAD ER, MENNESKETS' BEHOV? - OG HVAD ER BØRNS BEHOV? Opgave i praktisk pædagogik, Montessoriseminariet,efterår l. o. INDLEDNING. Der blev grinet i klassen, da jeg gav dette emne. Og det er jo helt logisk, for som bekendt er børn også mennesker. Og derfor er spørgsmålet jo en absurditet. Det er min opgaves mål at vise, at dette spørgsmål absolut ikke er absurd. Derimod er det måske et af de vigtigste spørgsmål, en seminariestuderende kan stille sig selv som kommende pædagog. Logikken er, at en nuuddannet pædagog, der starter på sit første pædagogjob på sin 22 års fødselsdag, er væsensforskellig fra lille Åse, der starter samme dag i samme børnehave på sin 3 års fødselsdag. Væsensforskellen kan måles til 22 år minus 3 år' er lig med 19 års samfundsudvikling. At der grines af, at samfundet udvikler sig, og hermed at vi som pædagoger såvel må forholde os til en fortid, til en nutid, men så sandelig også til en fremtid, forekommer til gengæld mig absurd MErODE. Det var min oprindelige hensigt, at konfrontere to behovsmodelier i forhold til hinanden. Det er det stadig. Men fremfor at gå tiloriginalteksterne, anvender jeg af tidsgrunde sekundære kilder. Med det fortolkningselement noget sådant indebærer. De to behovsmodeller er Masloy's model fra 1954, samt Karl Marx's model, der skønt formuleret af Marx selv i diverse bøger i 1800-tallet fremlægges af Agnes Heller i dansk udgave I de 20 år, fra midten af halvtredserne til midten af halvfjerdserne, der er gået, er utallige mennesker indenfor erhvervsliv, indenfor den offentlige sektor, f.eks. hospitalsvæsnet, samt indenfor uddannelsessektoren, f. eks. børnehavepædagogseminarierne, blevet oplært i, at Maslow's behovsmodel er rigtig.

4 2 Dette sætter jeg spørgsmålstegn ved. Dvs. hovedindholdet af opgaven bliver en snak om Maslow med tilhørende spørgsmålstegn. På baggrund af en Marx-orienteret forståelsesramme. I. Mine sekundære kilder er K.B.Madsen t11 Maslow, og Lone Scocozza 1 til Agnes Hellers Marx-fortolkning. Indledningsvis skal der dog gøres opmærksom på, hvordan samfundets udvikling efter min opfattelse sker. Og afslutningsvis må jeg som pædagogstuderende naturligvis drage den pædagogiske konsekvens af mine overvejelser SAMFUNDSUDVIKLING - HVOR ER VI HENNE,I LILLE DA:NNEVANG?, Amerikaneren Margaret Mead har i sin meget ~seværdige bog: "Kultur og engagement" opdelt fænomenet samfund i 3 forskellige typer. l. Postfigurative kulturer. Her lærer man. af fortiden, typisk gennem a t bedstefora.ldrene beretter. Og det, der fortælles, står stadigvæk ved magt. 2. Cofigurative kulturer. Her lærer man af jævnaldrene. I følge forfatteren findes der ingen samfund, hvor dette kulturmønster er helt rent. Det er stadig således, at de ældre, f.eks. forældrene, bestemmer rammerne for den kulturelle udvikling. Men meget indlæring stammer fra de j ævnaldrene, og ikke fra forældrene. 3. Præfigurative 1w11urer. Her er der ingen at lære af. Man er alene. Det er såledæ at man må lære sine forældre noget, for at forældrene kan fø1 ~e me~ ~amfundsudvik1ingen. Se, det lyder jo underligt. Men Mead gør det forståeligt ved at omtale immigranter. Og her er det jo nok almindeligt, at det er børnene, som først lærer sproget i det nye land. Og således børnene, der lærer forældrene noget. For mig er denne tankegang ikke fremmed. Jeg lærte den den danske musikgruppe 'Gasolin' at kende, fordi mine børnehavebørn for lo år siden legede 'Gasolin' i børnehaven.

5 3 Og jeg er overbevist om, at et 6 årigt barn i en børnehave ved mere om video-spil til fjernsynet derhjemme, end jeg ved Som halvgammel 36 årig. Jeg mener derfor, at vi i Danmark har et kulturmønster på nuværende tidspunkt, der kan betegnes ~m cofigurativt. Men da et givent kulturmønster jo ikke står stille, dvs. er statisk, så mener jeg vi er på vej hen imod det præfigurative kulturmønster. Det afgørende vendepunkt for, at det cofigurative kulturmønster slog igennem i Danmark, var efter min mening dengang i halvtredserne, da familien Dannevang fik fjernsynet båret ind i stuen. Og det afgørende vendepunkt hen imod den præfigurative kultur bliver efter min mening, når familien Dannevang pr. sattelit kan hente f.eks. 30 T.V. programmer ned fra himlen. Hvilket jo nok bliver tilfældet om ca. 5 - lo år. Den situation må vi allerede nu som pædagoger tage s~lling til. Og netop derfor er det vigtigt, at tage spørgsmålet om, hvorvidt fremtidens barns behov er de samme som vore behov, opl 4.0. MASLOW' S BEHOVSMODEL~ Jeg vil i dette afsnit følge den logik, K.B. Madsen anvender i sin fremstilling. Mennesket opfattes som væsensforskelligt fra dyr. Netop fordi mennesket ikke er et dyr, må man anvende andre metoder end de klassisk naturvidenskabelige til at studere mennesket. Maslow tager her afstand fra den i psykologien udbredte forskningsmetode, hvor man ved at lade en rotte løbe gennem en T labyrint mener at lære nogt om, hvordan mennesker er indrettede. Mennesket opfattes som en helhed. I sin ad,'ærd styres det af selvet, dvs. af dets egen personlighedsstruktur, herunder behovsstruktur. Jo mere modent mennesket er, jo stærkere er menneskets selvstyring. Mennesket betragtes således som uafhængigt af de konkrete samfundsmæssige betingelser.

6 4 Ifølge Masloll' har samfundsudviklingen således ringe betydning for mennesket. Det filosofiske grundlag for denne tankegang har Masloll' fundet i tg asiatiske filosofier, Taoismen og Zen-Buddhismen. Ifølge Taoismen, der er en naturfilosofi, eksistere verden på baggrund af et dialektisk vekselvirkningsprincip. Dvs. verden er en stor organisme, der opretholder sig selv ved at modsatrettede kræfter er i modsigelse eller balance. Ifølge Zen-Buddhismen skal man lære at leve her og nu, og man skal lære at opgive sin selviskhed ved at lade sin beviclbthed gå op i en større helhed'. I denne tankegang skal behov forstås på følgende mådes '~ehov er en hypotetisk betegnelse for oentrale strukturer, hvori der med mellemrum foregån dynamiske (aktiverende) processer. Disse processer' har foruden den aktiverende virkning også en styrende virkning." HYpotesen hos Masloll' er så følgendes "Hos alle mennesker findes der et system af medfødte (arvelige) behov, der er organiseret i et hierarki efter indbyrdes styrkeforhold. I dette hierarki er de organiske behov de stærkeste; de efterfølges af sikkerhedsbehovene,kontaktbehovene,selvhævdelsesbehovene og til slut selvaktualiseringsbehovene som de svageste. ", Dette hierarki kan opstilles i pyramideform, med følgende fem niveauers l. De f,ysiologiske eller organiske behov. F.eks. føde, vand, beskyttelse mod varme eller kulde, og sex. 2. Sikkerhedsbehovene. F.eks. behov for sikkerhed, stabilitet og beskyttelse. 3. Kontakt-behovene. F.eks. behov for kærlighed, venskab og tilhørsforhold til andre mennesker. 4. Selvhævdelsesbehovene. Behov for præstation og prestige.

7 5 5. Selvaktualiseringsbehovene. Dvs. behovene for at aktualisere sig selv, realisere de indbyggede muligheder, mennesket i sig selv har i sig. Yderligere om Maslow's behovsteori skal blot siges, at de!r skelnes mellem mangel-behov og vækst-behovene (selvaktual~seringsbehovene). Mangelbehovene opstår, når mennesket oplever en mangel, f.,eks. tørst, og deres indflydelse på mennesket forsvinder, n~r mangeltilstanden (tørsten) er ophævet. Vækstbehovene er derimod 'u-mættelige'. De kan aldrig tilf~edsstilles og er tilstede, lige så snart mangelbehovene er 0:ilfyldt !e! ~m~i.!:isk~ K.~dl!:.gj!1.r.1!!:.s.!.o!.'!!..!e2.r!. Dette findes faktisk ikke. Maslow bygger sin teori op på b~ggrund af klinisk psykologisk arbejde, dvs. psykologiak ':".~ a#bejde med patienter. Det er Maslow's egen, intuitive fornæmmelse fra dette a#bejde, der er teoriens grundlag. Med et direkte citat. I~in teori om motivation stammer fra klinisk arbejde, fra studiet af neurotiske mennesker." -,------_ Egen kommentar til Maslow's teori At teorien er ren spekulation, gør den ikke nødvendigvis d~rlig. For teoriens tilstedeværelse medfører jo, at der bliver spekuleret lidt over spørgsmålet: Hvad er drivkræftern~ bag menneskers adfærd. Imidlertid har eksistensen af denne teori medført, at a~le mennesker bliver skåret over en kam, når det angår behov. D~nne teori medfører, at der fokuseres på lighederne mellem b~hovene hos det lille barn og det voksne menneske. Lighederne i 'behovene hos det lille barn i 1954 og det lille barn i Og at der er ligheder i behovene er selvfølgelig rigtigt. Men vi må ikke glemme, at der også er forskelle. Og vi må heller ikke glemme, at vi som mennesker faktisk lever i et samfund sammen med andre mennesker. Som påvirker Her mangler Maslow' s behovsteori noget.

8 6 5. o. MENNESKELIGE BEHOV IFØLGE KARL MARX. Disponeringen af dette afsnit bliver den samme som i afsnit 4. Grundlaget er, som tidligere nævnt, Scocozza, med enkelte afstikkere til andre tekster, bl.a. originalteksten, dvs. Agnes Heller: Den mest enkel m~de at beskrive Marx' menneskesyn p~, er at citere ham selv. Marx'siger i sin 6. tese til filosoffen Feuerbach bl.a. følgende: '~en det menneskelige væsen er ikke noget abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin virkelighed er det indbegrebet af samfundsforholdene." Dvs. i modsætning til Maslow søger Marx ikke at adskille mennesket fra det samfund, mennesket rent faktisk omgives af. Hos Marx er samfundet i mennesket, ligesom mennesket er i samfundet, i et dialektisk vekeelvirkningsforhold, der f6rløber i tid. At mennesket skal anskues i sin samfundsmæssige kontekst i et tidsligt forløb fremg~r af den 4. tese til Feuerbach, hvor Marx~bl.a. siger:... menneskene er produkter af omstændighederne og op dragelsen, at forandrede mennesker alts~ er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse,, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv m~ opdrages. Dvs. mennesket er foranderligt over tid. Og en af de største forandringer i menneskehedens historie er netop det øjeblik, hvor dyrearten (en abe af en slags) konstituere sig til mennesket, dvs. arten Homo Sapiens. Her er der tale om en kvali tativ forandring p~ baggrund af kvantitativt mange forandringer med den givne organisme. (Se nærmere herom hos Leontjew~ Denne forandring best~r i, at organismen i stedet for at være underlagt omgivelserne, som dyrene er det, selv bearbejder omgivelserne. Med værktøj. Og i en social organisation, der er præget af arbejdsdeling indenfor gruppen.

9 1 Marx og Maslow ligner således overfladisk set hinanden, idet de begge siger at der er en kvalitetsforskel mellem mennesker og dyr. Men det er kun overfladisk. Maslow begrunder ikke denne forskel. Det gør Marx derimod. Her skal det imidlertid erindres, at mens Maslow jo er psykolog, så er Marx filosof. Han opbyggsr sin egen filosofi. Den dialektiske materialisme. Dette er en tankebygning, der indeholder teorier om samfundets indretning, teori om det ideale samfund, teori om de økonomiske virkemåder indenfor samfundet og om meget andet. Dette sker i skarp modsætning til tidligere filosoffers arbejde. Marx'siger direkte i sin ll. tese til Feuerbach, at: "Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.". g ~E~!e~ri ~m_m~~e.:l.~lig~ E.e~oy. Mens Maslow direkte definerer behov, giver Marx ikke Aoget sted en klar definition af begrebet behov. Alligevel ligger tankegangen om behov bag ved Marx' økonomiske overvejelser, fordi begrebet vare, der er centralt hos Marx, ses i lyset af behovstankegangen. Det er således hos Marx, at der ikke skelnes mellem et behov i mennesket og så en genstand, der kan tilfredsstille behovet. Derimod betragtes disse to fænomener som to sider af samme sag. Dvs. mens Maslow ville sige franskmanden er tørstig, så siger Marx, at franskmanden er tørstig-efter-vin. Og mens Maslow ville sige englænderen er tørstig, da ville Marx sige, at englænderen er tørstig-efter-øl. Hos Maslow ville man tale om samme behov. Hos Marx er der tale om forskellige behov. Nu er det således, at behovsgenstandene er historiske fænomener. Der har ikke altid eksisteret vin eller øl. Derfor bliver behov hos mennesker også historiske. Behov skabes i og med genstanden for behovstilfredsstillelse skabes. Dvs. i og med at T.V.-apparatet blev opfundet, da blev der også skabt et nyt behov hos menneskene, behovet for at se T.V. Det Maslow kalder organiske behov, ville Marx kalde instinkter. Altså noget ikke menneskeligt, noget dyrisk. Netop det historiske, det tidsbundne ved behovsbegrebet, gør

10 8 efter min mening Marx' behovsforst~else interessant. For dette betyder, at i en given tid vil eksistensen af nogle givne genstande medføre eksistensen af nogle behov hos de mennesker, der er i kontakt med genstandene. Kort sagt, det er samfundets udviklingsniveau, der bestemmer hvilke behov, menneskene, som udgør samfundet, har. p~ et historisk tidspunkt vil behovet hos spædbarnet være at-få-mad-ved-at-få-br,yst. p~ et andet historisk tidspunkt vil spædbarnets behov derimod være at-få-mad-ved-at-f~-flaske. Behovene er s~ledes samfundsbestemte Del ~m.e.ie.i.!~ ~~l!!:.g_f!!.r-l!ar.!:'_t.!0e.i...~ Dette findes faktisk, ligesom hos Maslow, ikke. Det er ren spekulation, en ide eller en anskuelsesmåde som fremlægges. Hele min opgaves udformning lyser jo af, at jeg synes bedre om Marx, end jeg synes om Maslow. Ved at akceptere Marx' anskuelsesmåde, da tvinges man som socialarbejder, f.eks. børnehavepædagog, til at tage de mennesker, man arbejder med, alvorligt p~ m~ foretages behovsanalyser. ~'" den måde, at der løbende Der vil foreligge forskelligs behov hos børnene, afhængig af om børnens er fra det mørke Nørrebro,eller om børnene kommer fra Vedbæk. Der vil foreligge forskellige behov, afhængig af om der er økonomisk højkonjunktur, med mange penge og mange varer, eller økonomisk lavkonjunktur, med f~ og hermed færre stykker legstøj til barnet KONKLUSION: penge i den enkelte familie De to fremlagte teorier er jo indbyrdes modsat rettede. Maslow anskuer mennesket i sig selv, Marx anskuer mennesket i sin helhed som indbegrebet af ds samfundsmæssige forhold. Begge teorier har ikke noget empirisk grundlag. Begge teorier er spekulation. Dette medfører, at jeg som pædagogstuderende må træffe st valg. Hvad vil jeg tro p~ vedrørends menneskers behov. Grundlaget for dette valg er, at min profesionells rolls som børnehavepædagog er, at tilfredsstille nogls behov hos barnet, i den tid barnet opholder sig i institutionen.

11 9 Mi t personlige valg er jo, i og med opgavens titel, gjort. Jeg tror p~ Marx' anskuelsesm~de. Og jeg mener derfor, at jeg i praktisk pædagogisk arbejde med jævne mellemrum m~ foretage behovsanalyser. Og tilsvarende m~ jeg, hvis jeg skifter børnegruppe, f.eks. ved skift til anden stue eller ved skift til anden arbejdsplads, foretage en behovsanalyse. Hvilke genstande og værem~der er tilstede i institutionem miljø? Og hvilken vej er det mest rimeligt pædagogisk at p~virke det enkelte barn, n~r barnets totale livssituation tages i betragtning? Med den samfundsudvikling, jeg mener er p~ vej, jvf. p.3, s~ vil et centralt behov hos fremtidens barn være direkte mellemmenneskelig kontakt. Dette gælder b~de barn til barn, og det gælder barn til voksen. Det er selvfølgelig centralt nu, at et barn skal have et knus en gang imellem. Men dette vil blive endnu mere centralt~i fremtiden. N~r familien Dannevang som følge af endnu mere T.V. kommer til at bruge mindre tid p~ hinanden, end de gør nu. Dette med de tilbagevendende behovsanalyser p~ individplan, p~ gruppe plan, p~ institutionsplan og, gennem forældremøder samt gennem økonomiske ~rsbevillinger, p~ samfundsplan, medfører ogs~ at'den frie leg' bliver en særdeles afgørende aktivitet i børnehaven. Igennem denne aktivitet kan det observeres, hvilke behov barnet har. Hvilket behov vil det være og hvilken genstand har behovet, n~r de 6-~rige i stedet for at lege 'Røver og soldater', hvor en enkelt 'dør' et øjeblik, begynder at lege 'Atomkrig', hvor en hel gruppe 'dør' et øjeblik? Hvordan giver man en hel gruppe et knus på engang, så det ikke er så slemt at 'dø' et øjeblik i 'Atomkrigen' på legepladsen? Kunne dette være et af fremtidens pædagog-behov? 30/9-85.

12 - lo - NOTER,HERUNDER ANVENDT LITTERATUR. 1. Madsen, K.B.: "Abraham Maslow. ", Kbh Scocozza,L. "Den sociale utryghed. ", Kbh Mead,M. "Kultur og engagement.", Kbh Hele afsnittet er baseret på K.B.Madsen. Hvor der direkte er citeret, er teksten sat i citationstegn. 5. Heller,A. "Teorien om de menneskelige behov hos Marx. ", Kbh Marx, K. : "Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter. ", Kbh Afsnittet er 'Teser om Feuerbach', p Leontjew, A.N.: "Problemer i det psykiskes udvikling. ", Kbh Afsnittet er parafraseret efter Heller's kapitel l, og efter Scocozza's kapitel l. I særdeles hård beskæring fra min side. Det er bevidst fra min side, at der ikke foretages en klas?ifi ~..._~ kation i biologiske,sociale og radikale behov. Det jeg ønsker at fremhæve ved den Marx'ske anskuelsesmåde er netop, at eventuelle klassifikationer af behov ikke kan foretages uafhængigt af det omgivende samfunds udviklingsniveau. 9. Konklusionen giver ikke eksplicit svar på opgavetitlens spørgsmål. Logikken er, at spørgsmålet udfra Marx rent faktisk ikke kan besvares uden ved at fremhæve, at der fortløbende må foretages behovsanalyser. Dvs. menneskers behov er både ens og forskellige. Der kan ikke gives et standardsvar.

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Seksualitet uanset handicap.

Seksualitet uanset handicap. Seksualitet uanset handicap. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.1 Problemformulering: s.1 Metode: s. 1-2 Seksualitet er udefinerbar. s. 2 Abraham Marslow: s. 2-4 Vejledning om seksualitet uanset handicap.

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2013se svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Undersøge og vurdere

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

På vej mod samværdighed Læg skinnerne mens toget kører. Viser du titlen eller mennesket? 45

På vej mod samværdighed Læg skinnerne mens toget kører. Viser du titlen eller mennesket? 45 Om forfatteren 2 Indholdsfortegnelse 4-7 At huske 8-9 Samværdighed: Hvad er samværdighed? 10 Kan du være dig sammen med den anden? 11-12 Den kollektive drift vi og os 13 Den individuelle drift mig 13-15

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Overgang fra vuggestue til børnehave

Overgang fra vuggestue til børnehave Overgang fra vuggestue til børnehave Til forældre Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf.: 32571706 www.den-flyvende-kuffert.dk 1 Overgang fra vuggestue til

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Relationers betydning for trivsel og forandring

Relationers betydning for trivsel og forandring Relationers betydning for trivsel og forandring Anders Jacobsen, personalechef, DBC Henry Larsen, konsulent, Dacapo Teatret Fra 1. august professor i participatory innovation ved SDU, Mads Clausen Instituttet

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Primære opgave Ledelse. Teknologi. Personer. Primære opgave. Omgivelserne. Organisation Social struktur. Teknologi. Mål. Deltagerne.

Primære opgave Ledelse. Teknologi. Personer. Primære opgave. Omgivelserne. Organisation Social struktur. Teknologi. Mål. Deltagerne. Omgivelserne Organisation Social struktur Teknologi Mål Deltagerne Teknologi Primære opgave Ledelse Struktur/ roller Relationer mellem personer via primære opgave Personer Primære opgave INSTITUTIONER

Læs mere

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak Motivation Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak En delvis præsentation Ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation Ansvar for den interne ledelsesudvikling Underviser på CBS i strategi,

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9 Indhold Lidt om Rønnehuset s. 2 Pædagogisk målsætning s. 3 Rønnehusets dagligdag s. 6 Forældresamarbejde s. 8 Studerende s. 9 Praktiske oplysninger s. 10 Se også vores hjemmeside for yderligere oplysninger

Læs mere