K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2012 K K R H O V E D S T A D E N Dato: 3. september 2012 Tidspunkt: 10: Sted: Kulturværftet, Allegade 2, 3000 Helsingør Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Drøftelse med socialministeren om tilsyn Udgifter på det specialiserede socialområde opfølgende analyse Godkendelse af den regionale udviklingsplan Forventninger til Trængselskommissionen Forventninger til regeringens hovedstadsstrategi Henvendelse fra regionen om fortsat drift af idrætsklinikker Udpegninger KKR Mødeplan Punkter til næste møde Sager til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: afp Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 15. juni 2012 blev udsendt til deltagerne den 26. juni Indstilling Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 15. juni 2012 godkendes. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst SAG NR.: afp/jep Baggrund KKR Hovedstaden modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Klimapolitisk Forum Movia Wonderful Copenhagen Copenhagen Capacity. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager meddelelserne til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Drøftelse med socialministeren om tilsyn SAG NR.: jep Baggrund Socialminister Karen Hækkerup deltager i KKR Hovedstadens møde den 3. september 2012 med henblik på en dialog om det driftsmæssige tilsyn af tilbud til børn og voksne. På dagsordenen er desuden kortere drøftelser om understøttelse af de mest specialiserede tilbud samt særforanstaltninger til børn og voksne. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter de skitserede temaer med socialminister Karen Hækkerup. Sagsfremstilling KL har indgået en partnerskabsaftale med Social- og Integrationsministeriet. Som led i partnerskabsaftalen har ministeren ønsket at deltage i møderne i de fem KKR for at drøfte det specialiserede socialområde. Socialministeren deltager i KKR Hovedstadens møde den 3. september 2012 og i de øvrige KKR i næste møderunde i november. Ministeren deltager fra kl. 10, og det samlede punkt forventes at vare en time. Der er aftalt følgende dagsorden: 1) Ministeren orienterer om status på arbejdet med godkendelses- og tilsynsreformen 2) KKR orienterer om, hvordan man i regionen arbejder med at løfte kvaliteten i godkendelse af og tilsynet med anbringelsessteder 3) Ministeren ønsker at høre om, hvordan man i KKR arbejder med at sikrede specialiserede tilbud. Hvad er KKR s erfaringer? 4) Kort status på arbejdet med det særligt udmeldte ministertema til rammeaftalerne for 2012, om særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. Konstitueret kommunaldirektør i Albertslund Kommune, Jette Runchel orienterer om kommunernes samarbejde om det specialiserede socialområde og de konkrete faglige temaer på dagsordenen. SIDE 5

6 Tilsyn Det primære punkt på dagsordenen er den fremadrettede organisering af det driftsmæssige tilsyn. Som opfølgning på partnerskabsaftalen, har KKR Hovedstaden igangsat et eftersyn af kvalitet og organisering af tilsynet på børne- og ungeområdet. Tilbagemeldingen fra netværkene vil indgå i mødet. Ministeren forventes i løbet af kort tid at fremsætte et forslag til en tilsynsreform, med vægt på, at tilsynene skal samles i større enheder, og at der skal indføres flere formelle kriterier for opholdsstedernes personale, ledelse, økonomi og fysiske forhold. Sikring af de mest specialiserede tilbud KKR Hovedstaden drøftede i juni et første oplæg til, hvordan kommunerne i fællesskab kan understøtte, at de mest specialiserede tilbud opretholdes og udvikles. Der er tale om højt specialiserede vidensmiljøer og tilbud til små målgrupper, hvor den enkelte kommune kan have vanskeligt ved at udbyde fagligt forsvarlige tilbud til egne borgere. Der er igangsat et arbejde, som dels definerer de konkrete tilbud som fællesskabet kan tage ansvar for. Dels definerer hvilke redskaber og initiativer, der mest effektivt kan anvendes for at understøtte et konkret tilbud. Initiativerne skal på den ene side være fleksible og understøtte god faglighed og økonomisk styring i tilbuddet, og på den anden side være håndfaste nok til at forhindre at nødvendige vidensmiljøer opløses. På mødet vil der være et kort oplæg om den igangsatte proces og de foreløbige overvejelser om, hvordan de mest specialiserede faglige miljøer opretholdes og udvikles. Ministertema om særforanstaltninger eller enkeltmandstilbud Ministerens tema om anvendelse af særforanstaltninger blev udmeldt på et tidspunkt, hvor der er var stort fokus på anvendelsen af enkeltmandstilbud uden tilknytning til et fagligt miljø, eksempelvis ophold i et sommerhus. KKR Hovedstaden har kortlagt anvendelsen og udbuddet af enkeltmandstilbud på både børne- og voksenområdet, som vil blive præsenteret for ministeren på mødet. SIDE 6

7 3.2. Udgifter på det specialiserede socialområde opfølgende analyse SAG NR.: jep Baggrund KKR Hovedstaden drøftede i juni 2012 udviklingen i budgetter og regnskaber for det specialiserede socialområde. KKR besluttede at igangsætte en analyse af årsagerne til forskellene mellem udgifts- og budgetudviklingen i region hovedstaden og i landet som helhed. Der er nu udarbejdet et notat som beskriver mulige årsager til forskellene. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager notatet til efterretning og drøfter om analysen giver anledning til yderligere fælles initiativer. Sagsfremstilling KL s beregnede regnskabs- og budgettal fra maj 2012 viser, at det samlede specialområde (både børn og voksne) har et samlet budget på over 14 mia. kr. i 2012, for kommunerne i region hovedstaden under ét. Størstedelen af kommunerne i region hovedstaden har nedbragt udgifterne på det specialiserede socialområde fra 2010 til Børne- og ungeområdet følger udviklingen på landsplan, mens voksenområdet ikke udviser samme fald i udgifterne som på landsplan. Samtidig har over halvdelen af kommunerne et merforbrug på voksenområdet i 2011, mod et mindreforbrug i de øvrige regioner. Børne- og ungeområdet udviser et mindreforbrug af samme omfang som på landsplan../. KKR Hovedstaden igangsatte i juni en analyse af mulige årsager til forskellene mellem udgiftsniveauet i region hovedstaden og de øvrige regioner. Der er udarbejdet et notat, som beskriver mulige årsager til afvigelsen i region hovedstaden, baseret på viden fra andre analyser og dataindsamlinger. Notatet kan ikke påvise entydige forklaringer på det højere udgiftsniveau i region hovedstadens kommuner. Samtidig tyder betydelige udsving mellem kommunerne inden for regionen på, at årsagerne til udgiftsniveauerne også må findes i forskelle i visitationspraksis og serviceniveauer. Mulige årsager til regionale forskelle En mulig årsag til, at kommunerne i region hovedstaden har en højere udgift per borger end de øvrige regioner kan være, at region hovedstaden har en større andel af borgere inden for det specialiserede socialområde, SIDE 7

8 samt at borgerne kræver flere ressourcer. Dette kan for eksempel forklares ud fra en antagelse om, at storbyområder tiltrækker flere udsatte og syge, som samtidig har mere komplekse problemstillinger, og stiller større krav til den kommunale service. En af de kendte vækstfaktorer på det specialiserede socialområde er at flere mennesker diagnosticeres med en psykisk lidelse, hvilket især gælder ADHD, Asperger, OCD og spiseforstyrrelser. Stigningen i diagnosticeringen medfører større behov for behandling, men også for socialpsykiatriske tilbud i kommunerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at hovedstadsregionen har haft en markant større stigning i antallet af indlæggelser for psykiske lidelser for personer i aldersgruppen 20 til 24 år end de øvrige regioner. Således er antallet af indlæggelser steget med 55 procent i hovedstadsregionen fra 2007 til 2010, mens stigningen på landsplan kun har været på seks procent. KKR s embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse har samme vurdering af, at unge med psykiske lidelser er en stærkt stigende målgruppe, og at der er behov for at have fokus på serviceniveauer og tilbud til denne målgruppe, særligt i overgangen fra barn til voksen. Det højere udgiftsniveau på voksenområdet som helhed kan muligvis også forklares med organisatoriske og historisk betingede faktorer. For eksempel kan kommunerne i hovedstaden have et højere serviceniveau og en anden visitationspraksis end kommunerne i de øvrige regioner, som giver flere udgifter../. Der er dog også tegn på betydelige udsving internt i regionen. Ballerup Kommune har sammenlignet udgifterne på voksenområdet i kommunerne i regionen. Der er store variationer i gennemsnitsprisen pr. tilbud, i gennemsnitsprisen pr. borger og i andelen af borgere, der henvises til et tilbud. Eksempelvis viser opgørelsen at Glostrup Kommune har den laveste enhedspris på ca kr., mens Herlev Kommune har den højeste enhedsudgift på ca kr. Den gennemsnitlige enhedsudgift inkl. refusioner er ca kr. Opgjort i udgift pr. indbygger har Vallensbæk Kommune den laveste årlige nettodriftsudgift) på kr. pr årige. Albertslund SIDE 8

9 Kommune har den højeste udgift på kr.. Gennemsnittet for kommunerne er kr. Det er ikke de samme kommuner, der ligger højt eller lavt afhængigt af, hvad der måles på. Sammenligningen viser således store forskelle på kommuner, der i nogen grad er underlagt samme eksterne vilkår. Dette indikerer, at årsagerne til udgiftsniveauerne også må findes i interne faktorer, som den enkelte kommune selv kan påvirke, eksempelvis visitationspraksis og serviceniveauer m.v Godkendelse af den regionale udviklingsplan SAG NR.: afp Baggrund Region Hovedstaden har i samarbejde med KKR Hovedstaden udarbejdet en regional udviklingsplan (RUP) for perioden RUP en har været i høring blandt alle kommuner og interessenter, og fremlægges til endelig godkendelse i KKR Hovedstaden. Der er tale om mindre tilføjelser og justeringer af RUP en som følge af høringssvarene. Der arbejdes på forslag til en handlingsplan for udmøntning af selve RUP en. Overordnet ønskes det, at KKR og kommunerne aktivt inddrages i udmøntningen, både politisk og administrativt. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender: Den regionale udviklingsplan At KKR Hovedstadens formandskab indgår aftale med regionen om handlingsplan og udmøntning af den regionale udviklingsplan. Sagsfremstilling Godkendelse af den regionale udviklingsplan./. Region Hovedstaden har ansvaret for at udarbejde RUP en. Det er sket i tæt samarbejde med KKR Hovedstaden. Udkast til RUP har været i høring blandt kommuner og interessenter, og fremlægges her til endelig godkendelse i KKR Hovedstaden. Visionen for den nye RUP er, at hovedstadsregionen i 2020 har øget konkurrence- og tiltrækningskraften så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvali- SIDE 9

10 tet. Udgangspunktet for arbejdet har været en videreførelse af initiativer i den gældende RUP fra 2008, og RUP en fungerer som paraply for en række regionale strategier og aftaler: Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, 2010 KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens klimastrategi 2012, som er i høring i kommunerne nu KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens aftale om infrastruktur Investeringer i fremtiden, Den regionale udviklingsplan bærer titlen Vi gi r Nordeuropa et nyt gear. Planen er en visionsplan for arbejdet omkring regional udvikling, og den indeholder fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik. Det har fra starten været hensigten med udviklingsplanen, at den skulle være en kort og fokuseret rammeplan. På baggrund af høringssvarene foreslår regionen en række ændringer til den regionale udviklingsplan. Ændringerne har primært karakter af juste./. ringer og mindre tilføjelser. Høringsnotat er vedlagt. KKR embedsmandsudvalg for miljø og infrastruktur har drøftet ændringsforslagene og anbefaler, at RUP en godkendes med de tilføjede ændringer. Organisering af udmøntning af den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan skal udmøntes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og kommunerne. Der arbejdes på en handlings- og organisationsplan. Det foreslås, at: Der straks iværksættes udvikling af en sammenhængende skitse til handlingsplan (herunder tidsplan, involvering af interessenter, placering af workshops, konferencer, presse- og markedsføring mv.) Der hentes inspiration fra arbejdet med udvikling og implementering af klimastrategien i de tre andre temaer i RUP'en: Trafik, Erhverv og Uddannelse Der etableres tre nye administrative følgegrupper som baggrund for udvikling af handlingsplan og implementering af samme. De dannes som parallel til den administrative gruppe bag klimastrategien, dvs. med KKR-repræsentanter på kommunal- og fagdirektørniveau samt repræsentanter fra Region Hovedstaden. Sidstnævnte leder alle fire grupper og leverer sekretariatsbistand SIDE 10

11 Der etableres et relevant samspil mellem de fire arbejdsgrupper med henblik på at sikre en politisk, koordineret, funktionel og faglig sammenhæng i fremdrift og implementering af RUP'en KKR Hovedstaden drøfter oplæg til handlingsplaner og initiativer løbende Der afholdes et årligt statusmøde mellem formanden for regionsrådet og formandskabet for KKR Hovedstaden. Formålet er at sikre fremdrift, statusopfølgning og koordination. Det foreslås, at KKR Hovedstadens formandskab indgår endelig aftale om udarbejdelse af handlingsplan og organisation med Region Hovedstaden med udgangspunkt i ovenstående Forventninger til Trængselskommissionen SAG NR.: afp Baggrund KKR Hovedstaden har udpeget to medlemmer til Trængselskommissionen: Steen Christiansen og Hans Toft. Kommissionen skal komme med forslag til reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Trængselskommissionen forventes at fremlægge et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet for regeringen i januar 2013 og et forslag til samlet strategi i august Med udgangspunkt i en række principper og kommissoriet ønskes en drøftelse af de fælles kommunale forventninger til Trængselskommissionens arbejde. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter forventninger til Trængselskommissionen. Sagsfremstilling Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har nedsat en Trængselskommission med fokus på reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. KKR Hovedstaden har udpeget formand Steen Christiansen og borgmester Hans Toft til kommissionen. Trængselskommissionens kommissorium, medlemsliste og mødemateriale er offentligt tilgængeligt på SIDE 11

12 Der vil blive et fast orienteringspunkt om kommissionens arbejde på KKR Hovedstadens møder fremover../. Der nedsættes en række arbejdsgrupper under Trængselskommissionen, som inden for hvert sit emne skal komme med forslag til reduktion af trængsel og forbedring af infrastrukturen mv. KKR Hovedstadens repræsentanter deltager i arbejdsgruppen Bedre kollektiv trafikbetjening. Steen Christiansen deltager også i arbejdsgruppen om Sammenhæng og organisering af den kollektive trafik. Kommissorium for Trængselskommissionen og udkast til kommissorier for arbejdsgrupperne og deltagerliste vedlægges. KKR Hovedstaden drøfter kommunernes forventninger til kommissionens arbejde. KKR Hovedstadens udspil om infrastruktur Investeringer i fremtiden inddrages i arbejdet. Udspillet er udarbejdet sammen med Region Hovedstaden. Herudover foreslås det, at forventningerne beskrives som en række principper. Drøftelsen i KKR Hovedstaden kan tage udgangspunkt i nedenstående: Fokus skal være på løsning af hovedstadsregionens trængselsproblemer Trængsel handler primært om pendling og ikke om fritidstrafik Analyser viser at trængsel særligt er en udfordring i det nærmeste opland til København og på de store trafikårer i hele regionen. Trængslen påvirker således pendlere fra hele regionen Centralt i løsningen af trængselsproblematikken er at styrke den kollektive trafik, så flere pendlere benytter denne mulighed. Der er brug for mere viden om, hvad der skal til for at sikre/understøtte øget brug af den kollektive trafik blandt pendlere Der skal skabes bedre sammenhæng, kvalitet og større udbud af kollektiv trafik Der skal skabes bedre sammenhæng mellem trafikformerne: kollektiv, cyklisme, privatbilisme mv. således, at der skabes sammenhængende rejsemuligheder/transportmuligheder mellem formerne. Det vurderes, at særligt den kollektive trafik har interesse for kommunerne i forhold til de løsningsforlag som Trængselskommissionen måtte komme frem til. KKR Hovedstaden har i november 2010 udarbejdet forslag til organisering af den kollektive trafik i hovedstadsregionen. Forslaget adresserer behovet for: At skabe sammenhæng mellem trafikformerne, her under information og markedsføring Koordinering samt øget politisk forankring af og ejerskab til de overordnede strategiske planer for den kollektive trafik SIDE 12

13 At de enkelte trafikselskaber bevarer incitamentet til at optimere egne produkter. KKR foreslog, at sikre bedre koordinering og langsigtet planlægning indenfor den kollektive trafik ved at: Der oprettes et politisk forum for samarbejde mellem de centrale aktører på trafi k- området - stat, region og kommuner. Samarbejdet kan omfatte langsigtet, strategisk planlægning for et sammenhængende overordnet trafiknet på tværs af geografiske, a d- ministrative og organisatoriske grænser. Der kan stilles krav til, at et fælles strat e- gisk grundlag belyser udviklingsbehov og muligheder, ligesom de økonomiske konsekvenser af omlægning af ruter og serviceniveau kan adresseres. Det strategiske grun d- lag skal udmøntes i Transportministeriets trafikplan og siden implementeres via et administrativt samarbejde mellem stat, region, kommuner og operatører. Markedsføring og trafikinformation koordineres på tværs af selskaberne. Evt. kan det samles i et fælles selskab. Trafikselskabernes fælles selskab Rejseplanen A/S kunne være udgangspunkt for et sådant samarbejde. Forslaget kan inddrages i KKR Hovedstadens drøftelse og i kommissionens arbejde Forventninger til regeringens hovedstadsstrategi SAG NR.: jep Baggrund Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fremgår det, at der skal udarbejdes en hovedstadsstrategi. Arbejdet er nu ved at gå i gang, og der lægges op til at KKR Hovedstaden drøfter forventninger til en hovedstadsstrategi. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter fælleskommunale ønsker til en kommende hovedstadsstrategi. Sagsfremstilling Regeringen har besluttet at fremlægge en hovedstadsstrategi. Formuleringen om en hovedstadsstrategi optræder i regeringsgrundlaget under et afsnit om bedre og grønnere byer, men tager udgangspunkt i at skabe rammer for vækst: SIDE 13

14 Vækst i hele Danmark er en hovedprioritet for regeringen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle for væksten. Derfor vil regeringen i samspil med de relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi. (Et Danmark der står sammen, s. 68, oktober 2011) Formandskabet anbefaler, at KKR Hovedstaden drøfter, om der er særlige temaer, som skal løftes i hovedstadsstrategi. KKR s kommunaldirektørudvalg mødes den 3. september 2012 med det ansvarlige ministerium (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), til en første drøftelse af kommunernes bidrag til en hovedstadsstrategi. Udgangspunktet for dialogen med ministeriet er, at hovedstadsstrategien fokuserer på Hovedstaden i bred forstand. Dvs. det sammenhængende byområde omkring København, med opland i hele region hovedstaden, Øresund og dele af region Sjælland. OECD pegede i Copenhagen Review fra januar 2009 på nødvendigheden af at styrke de politiske styringsmekanismer i forhold til implementering af økonomisk udvikling af hovedstadsregionen. Ansvaret for en positiv udvikling af hovedstadsområdet hviler på mange aktører, og med kun få formelle redskaber til samarbejde. Regionen har en begrænset koordinerende rolle med bl.a. den regionale udviklingsplan, mens kommunerne har myndighedsansvaret for bl.a. kommuneplaner, erhvervsudvikling og -rådgivning samt beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne er forpligtet til at inddrage regionale aspekter i fx kommuneplanerne, men det er et område, som stadig er under udvikling. Staten spiller en vigtig rolle i forhold til lovgivning og for andre aktørers muligheder og frihedsgrader. OECD påpeger særligt et problem med statens sektoropdeling, som betyder at statslige initiativer ikke er afstemt, eller ligefrem har modsatrettede effekter. Det kan forventes, at en hovedstadsstrategi vil adressere udfordringerne med en funktionelt sammenhængende region, med mange administrative opdelinger. Forslag til temaer som kommunerne kan anbefale inddrages: Styrkelse af vækst bedre samarbejde om Hovedstaden som lokomotiv for væksten i Danmark Kommunernes ønske er, at staten tydeligere understøtter erkendelsen af Hovedstaden som Danmarks vækstlokomotiv med handlinger, som bidrager til væksten og understøtter løsninger af særlige hovedstadsudfordringer. SIDE 14

15 Der er behov for bedre koordination mellem de mange fora, som arbejder for vækst og udvikling af hovedstadsregionen, og at fokusere kræfterne i international branding og tiltrækning af virksomheder og turister til regionen. Infrastruktur - kollektiv trafik Dette tema løftes primært i Trængselskommissionen, som drøfter udvikling og optimering af kollektiv trafik i hele regionen, og sammenhæng mellem transportformer. Kommunerne har tidligere drøftet udfordringerne med planlægning af den kollektive bustrafik; med ruter på tværs af mange kommunegrænser samt tilpasning af fordelingsmodellen for udgifter til busser og lokalbaner. Dette tema kan eventuelt løftes i en hovedstadsstrategi. Statslige rammer for fysisk planlægning særligt Fingerplanen Fingerplanen lægger strammere rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet end i andre dele af landet. Der er kommunal opbakning til en overordnet planlægning, som bevarer klart definerede byområder adskilt af grønne kiler med rekreative områder. Der er dog også eksempler på, at Fingerplanen skaber uhensigtsmæssige vanskeligheder for byudviklingen i regionen. Emner af særlig interesse kan være: Købstadskommunernes muligheder for at placere større butiksenheder uden for de stationsnære områder Omdannelse af traditionelle erhvervsarealer til nye byområder (eks. i Ring 3) At sikre rummelighed i planlægningen til at skabe udvikling ift. erhvervsarealer, uddannelsesinstitutioner osv Henvendelse fra regionen om fortsat drift af idrætsklinikker SAG NR.: jep Baggrund KKR Hovedstaden drøftede den 15. juni 2012 en eventuel udbredelse af idrætsklinikker til alle regionens borgere. KKR besluttede, at afvente regionsrådets behandling af sagen. Region Hovedstaden har nu bedt om en udtalelse inden en ny behandling i regionsrådet. SIDE 15

16 Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter henvendelsen fra Region Hovedstaden om en udvidelse af idrætsklinikkernes tilbud, så det omfatter alle borgere i regionen. Sagsfremstilling./. Region Hovedstaden har henvendt sig til KKR Hovedstaden med spørgsmålet om fremtidig drift af de idrætsklinikker, som indtil videre har betjent borgerne i det gamle Københavns Amt. KKR Hovedstaden besluttede i juni 2012 at afvente regionsrådets behandling af sagen, efter at regionens forretningsudvalg havde taget sagen af dagsordenen på sit møde den 12. juni 2012 med henvisning til, at sagen ønskedes yderligere oplyst. Forretningsudvalget i regionen har behandlet sagen den 14. august 2012, med en indstilling om at ophæve regionens tilskud til de fire klinikker. Udvalget udsatte dog sagen for at indhente en udtalelse fra kommunerne. Regionen beder om en udtalelse fra KKR Hovedstaden om, hvorvidt der blandt kommunerne vil være tilslutning til at bidrage til en udvidelse af klinikkernes tilbud således, at alle regionens borgere uanset alder og bopæl sikres samme tilbud. Regionen forudsætter i sin henvendelse, at det vil ske inden for rammerne af uændret regional finansiering. Der henvises i brevet til et notat, som er identisk med det udsendte bilag til KKR Hovedstadens møde i juni Fakta om idrætsklinikker: Det tidligere Københavns Amt og kommunerne i Københavns Amt oprettede fire idrætsmedicinske klinikker. Hver klinik har selvstændigt repræsentantskab og bestyrelse. Efter kommunalreformen er idrætsklinikkerne videreført og finansieres nu af de kommuner, som tidligere lå i Københavns Amt og Region Hovedstaden. Borgerne i de tilknyttede kommuner kan frit henvende sig til klinikkerne og behandlingen er uden brugerbetaling. De fire klinikker er placeret i Glostrup, Gentofte, Herlev og på Amager, og klinikkerne benytter hospitalernes lokaler. Det samlede budget i 2012 er 1,1 mio. kr. plus værdien af hospitalslokaler og udstyr. Heraf står de deltagende kommuner under ét for godt halvdelen af de 1,1 mio. kr.. Egedal Kommune har opsagt ordningen i 2011, og Furesø har tidligere meddelt, at man også ønsker at ophøre med ordningen. SIDE 16

17 SIDE 17

18 4. Udpegninger SIDE 18

19 5. KKR 5.1. Mødeplan 2013 SAG NR.: afp Baggrund KKR Hovedstaden skal godkende sin egen mødeplan for Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender datoer for møder i KKR Hovedstaden i Sagsfremstilling KKR Hovedstaden skal godkende mødeplan for Følgende datoer foreslås: Mandag den 4. februar 2013 Tirsdag den 16. april 2013 Fredag den 21. juni 2013 Fredag den 30. august 2013 Onsdag den 9. oktober 2013 Alle møder er kl med efterfølgende frokost. Der reserveres grupperum til politiske formøder fra kl Der er taget højde for sammenfald med større arrangementer i KL, og at der er valg til kommunalbestyrelserne i november Mødet i juni er placeret i ugen efter Folkemødet, og der holdes således ikke KKR-møde i forbindelse med Folkemødet. Der kan dog opstå andre anledninger til at samle deltagere fra hovedstadsregionens kommuner under Folkemødet, bl.a. har Væksthuset overvejelser om at deltage med et arrangement. SIDE 19

20 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til næste møde SAG NR.: afp/jep Baggrund Næste møde i KKR Hovedstaden er fredag den 9. november 2012, kl med politiske gruppemøder kl Blandt sagerne på dagsordenen kan forventes følgende: Det nære sundhedsvæsen KKRs rolle Oplæg fra direktører fra Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen Opfølgning på Hovedstadsstrategi og Trængselskommission Den regionale resultatkontrakt med Væksthuset 2013 ssag om redskaber til opretholdelse af særligt specialiserede tilbud på socialområdet. Mødet holdes på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 20

21 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: afp SIDE 21