KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014"

Transkript

1 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014

2 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere og politikere fra både nære og fjerne egne valfarter hertil for at opleve, hvad det er, vi lykkes med. Rigtig mange byer vil nemlig gerne gøre København kunsten efter. For eksempel viser denne udgave af vores cykelregnskab, at hele 45% af alle ture til arbejde eller uddannelse i København foregår på cykel. Det er 25% flere end for to år siden. Det er kort sagt godt gået, og jeg forstår godt, hvorfor andre ønsker at gøre som os. Når det er sagt, så forpligter det også at være blandt verdens bedste cykelbyer. Selvom cykelkulturen efterhånden er en lige så naturlig del af fortællingen om København som Den Lille Havfrue, så må vi ikke tage den for givet. Hvis vi skal forblive blandt eliten, kræver det, at vi fortsat investerer i området. Med så flotte stigninger i antallet af cyklende til job og uddannelse og med visioner om endnu flere, er det nødvendigt, at vi opgraderer betingelserne for det cyklende folk. Cykelregnskabet er et godt værktøj til at hjælpe os i den rigtige retning. Her får vi taget pulsen på cykelbyen København. Regnskabet fortæller os, hvor langt vi er kommet med vores mål, og hvor vi skal være særligt opmærksomme. Det går godt i København, men på mange områder er der stadig plads til forbedring. For eksempel halter vi gevaldigt efter med cykelparkering. En velfungerende by har en effektiv transportmaskine. Derfor er det vigtigt, at cyklen også i fremtiden er det foretrukne transportmiddel. Jo flere ture med pladsbesparende transportformer, jo bedre er den generelle fremkommelighed for varer og for mennesker. Af samme grund vil der fremover fortsat være fokus på at udvide kapaciteten til cykler på byens travle strækninger. Men nu skal vi ikke glemme, at det at vælge cyklen også har mange andre fordele. Flere på cykel og dermed færre biler giver renere luft og mindre støj, C02-udslippet reduceres, og folkesundheden øges. Det er helt sikkert værd at tage med. Desuden mener de fleste københavnere, at cykelkulturen gavner atmosfæren i byen; byens liv det København vi kender og elsker så højt. Derfor skal vi sikre en god cykelby for alle og sørge for, at københavnernes cykelglæde holder ved langt ud i fremtiden. God læselyst og god tur Morten Kabell Teknik- og Miljøborgmester 2

3 Indhold Forord 2 Mål og nøgletal 4 Det mener københavnere på cykel 6 Sikkerhed og tryghed 8 Nemt og Hurtigt facts om Cyklernes by 12 byrum i øjenhøjde 14 den sammenhængende by 16 det betaler sig 18 initiativer fra cykelbyen 20 de grønne cykelruter 22 3

4 MÅL OG NØGLETAL Andelen af ture på cykel til arbejde og uddannelse i København er steget med 25% siden Der bliver også cyklet flere kilometer dagligt, og det er blevet hurtigere at komme frem. Rejsetid Københavns Kommune har de seneste år øget kapaciteten og dermed fremkommeligheden på cykel: Cykelstier er blevet bredere, flere steder er det nu lovligt at cykle mod ensretningen, og broer er åbnet. Rejsetiden på cykel er i gennemsnit blevet forkortet med 7% siden Samtidig bliver der cyklet stadig flere kilometer i København, og på en hverdag bliver der nu cyklet 1,34 mio. km. God cykelinfrastruktur, kort rejsetid samt øget sikkerhed og tryghed er væsentlige grunde til, at så mange vælger cyklen i København. Andre faktorer spiller dog også ind. Milde vintre har gjort, at flere har cyklet året rundt, og metroarbejdet betyder, at det mange steder i byen er nemmere at komme frem på cykel end i bil. Også information og kampagner har medvirket til den positive udvikling. Der er dog også en vis statistisk usikkerhed forbundet med målemetoden. Om tendensen holder vil vise sig i de kommende år. Fordeling af ture % 17 % 33 % 5 % 27 % 30 % 20 % 45 % Ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune Alle ture med start og/eller stop i Københavns Kommune 10 % 10 % 17 % Københavnernes ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune 40 % 36 % 24 % 63 % Alle ture med start og/eller stop i Københavns Kommune, gang undtaget Cykel Off. transport Bil Gang 4

5 36 45 % 45 % af alle, der arbejder eller studerer i København, tager cyklen til job og uddannelse. Tallet dækker både over københavnere og folk fra andre kommuner, der arbejder eller tager uddannelse i København % Ser man udelukkende på personer med bopæl i Københavns Kommune, som arbejder eller studerer i byen, har cyklen en markedsandel på 63%. I 2012 var andelen 52%. Målsætninger i Københavns Cykelstrategi '04 '06 '08 '10 '12 '14 '15 ' Andel, der cykler til arbejde/ uddannelse (%)* Andel af cyklende københavnere, der er trygge (%)* Alvorligt tilskadekomne på cykel (antal per år)* Andel af PLUSnettet med 3 baner (%) Reduktion i rejsetid på cykel (%) Tilfredshed med cykelstiernes tilstand (%) Tilfredshed med cykelkulturens påvirkning på bylivet (%) * Disse mål indgår i Københavns Kommunes "Miljømetropolen - vores vision for CPH 2015" Øvrige nøgletal '04 '06 '08 '10 '12 '14 1,13 1,15 1,17 1,21 1,27 1,34 Cyklede kilometer (mio. km. pr. hverdag) 3 4 3,2 4,4 4,2 4,9 Cyklede kilometer mellem hver alvorlig ulykke (mio. km.) 15, ,2 15,8 15,5 16,4 Hastighed på cykel, gennemsnit (km/t) Cykelstier (km) * Cykelbaner (km) Grønne Cykelruter (km) 17,5 38,5 Supercykelstier (km)** Cykelparkeringspladser på veje og fortov (1000 stk.) *Inkl. cykelstier i Nordhavn **Hele Region Hovedstaden 5

6 DET MENER KØBENHAVNERE PÅ CYKEL Investeringer i at forbedre og vedligeholde cykelbyens basale infrastruktur kan mærkes. Samtidig er næsten alle cyklende københavnere overordnet set tilfredse med deres cykelby, og den høje tilfredshed har været stabil over en årrække. Dog halter tilfredsheden med cykelparkering og vedligeholdelse af veje stadig bagefter. Tilfredshed med mængden og bredden af cykelstier Tilfredsheden hos de cyklende københavnere med mængden af cykelstier har været støt stigende de sidste mange år. Tilfredsheden er gået fra 64% i 2004 til 80% i Også tilfredsheden med cykelstiernes bredde er i positiv udvikling, dog med en blødere kurve fra 50% i 2004 til 53% i % 80 % Tilfredshed med vedligehold En jævn asfaltering og snerydning om vinteren er afgørende for komforten på cykelstien. De millioner, der hvert år investeres i dette, har stor betydning for de cyklende københavneres tilfredshed, for den er i dag større end nogensinde. Tilfredsheden med vedligeholdelsen af cykelstierne er i %. Meget cykling foregår imidlertid også på mindre veje, hvor der ikke er cykelsti. Her er tilfredsheden med vedligeholdelsen lavere, omend på vej op fra 27% i 2004 til nuværende 36%. 80 % 62,5 % 64 % 50 % 53 % 62,5 % 50 % 63 % 45 % 45 % 36 % 27,5 % 27,5 % 27 % 10 % '04 '06 '08 '10 '12 '14 10 % '04 '06 '08 '10 '12 '14 Mængden af cykelstier Cykelstiernes bredde Vedligehold af cykelstier Vedligehold af veje 6

7 Mange cykler kræver plads Københavnerne har cykler, og det sætter pres på cykelparkeringen. Cirka 3/4 er tilfredse med cykelparkeringen ved hjem og arbejde, men ved stationer, butikker og generelt i byen ligger tilfredsheden på 1/3 eller mindre. Der er samlet set afsat 14 mio. kr. til at forbedre cykelparkeringen i de kommende år. Målet er at etablere nye cykelparkeringspladser. Dette understøttes af forsøg med nye løsninger og partnerskaber med butikker og boligforeninger. Herunder igangsættes et projekt, der skal håndtere de mange herreløse cykler, som fylder op i cykelstativerne i byen. Københavnernes Tilfredshed med cykelparkeringsforhold 25 % 26 % 33 % Generelt i byen 70 % Ved stationer Ved butikker 79 % Ved boligen Ved arbejdspladsen Københavnernes tilfredshed med cykelbyen* '04 '06 '08 '10 '12 ' København som cykelby Kombination af cykel og kollektiv trafik Mængden af cykelstier Cykelstiernes bredde Vedligehold af cykelstier Vedligehold af veje Cykelparkering generelt *Procentdel, der har svaret "tilfreds" eller "meget tilfreds". Svarene er baseret på interviews med 704 respondenter, der enten har cyklen som foretrukken transportmiddel eller som minimum benytter cyklen en gang om ugen. 7

8 Sikkerhed og tryghed I 2014 kom 90 personer alvorligt til skade på cykel, og én omkom. Til sammenligning var der i alvorligt tilskadekomne eller dræbte. Foruden forbedringer i infrastruktur er en af årsagerne til det faldende ulykkestal den øgede cykeltrafik. Trygheden fortsat høj I 2012 var der en stigning på over 50% i andelen af københavnere, der føler sig trygge, når de cykler, når man sammenligner med Det høje tryghedsniveau er fastholdt i 2014, idet 74% af de cyklende københavnere erklærer sig trygge. Det høje niveau skyldes især forbedringer i infrastruktur, men de mange cykler bidrager også selv. Mange cykler og dermed øget synlighed i gadebilledet fører til mere opmærksomhed på de cyklende fra bilisternes side. Også kampagner med fokus på mere hensynsfuld cykeladfærd har haft betydning. Hvad kan gøre flere københavnere trygge? Utryghed er en væsentlig årsag til, at københavnerne vælger cyklen fra. Mere plads, flere cykelstier og mulighed for at cykle adskilt fra biltrafikken er blandt de faktorer, der nævnes oftest, hvis københavnerne skal føle sig mere trygge på cykel. Men også andre cyklisters adfærd og hensyn har stor betydning. Cykeladfærd er et hot emne I arbejdet med at forbedre adfærden er københavnerne kommet med på råd. På Københavns Kommunes Facebook-side blev brugerne i november 2014 spurgt, hvilke råd de ville give de andre på cykelstien. Med over 900 kommentarer er opslaget det mest kommenterede på Facebook-siden nogensinde. Det viser, at cykelkultur, tryghed og adfærd er noget, mange går op i og har en holdning til. De gode råd og engagementet bruges i Københavns Kommunes videre arbejde med at forbedre adfærden og fastholde trygheden for eksempel med kampagneindsatser og gennem test af nye trafikløsninger, der tilskynder øget tegngivning og opmærksomhed. Top 5 råd på facebook Koncentrér dig om at cykle, når du cykler Se dig over skulderen inden overhaling Giv tegn Overhold almindelige færdselsregler Vær tålmodig, og vis hensyn Antal kommentarer + likes af kommentarer 8

9 Andel af københavnere, der føler sig trygge, når de cykler i København 20 % 6 % Hvad vil skabe større tryghed blandt cyklende københavnere? 9 % 13 % Mere plads på cykelstien Flere almindelige cykelstier 74 % Tryg Delvis tryg Ikke tryg 6 % 7 % Flere cykelstier væk fra bilveje 10 % Mere hensyntagen fra cyklister Mere hensyntagen fra bilister Udvikling i relativ risiko på cykel i københavn (1995 = index 100) 1,68 0,40 0,24 Cyklede kilometer i København Samlet risiko på cykel i København Dræbte og alvorligt tilskadekomne på cykel 9

10 Nemt og hurtigt En velfungerende by har en effektiv transportmaskine. Varer og mennesker skal igennem byen på en nem og hurtig måde. Den generelle fremkommelighed i København er god, blandt andet fordi så mange vælger cyklen. Fremkommelighed I takt med at indbyggertallet i København vokser, stiger presset på transportsystemet. Det forhold, at så mange vælger cyklen, har stor betydning for trængslen i Københavns gader. Jo flere ture med pladsbesparende transportformer, jo bedre er den generelle fremkommelighed. Eksempelvis betyder de mange cykler, at den nødvendige transport i form af erhverskørsel, godstransport og busser kommer lettere frem. De mange cykler har dog ikke alene æren for byens effektive transportsystem. En undersøgelse fra London School of Economics fra 2014 om grøn vækst peger på, at gode cykelforhold kombineret med fokus på kollektiv trafik, som eksempelvis investering i metro og gode muligheder for kombinationsrejser samt optimering af fodgængerforhold, har stor betydning for byens samlede transport. Rapporten fremhæver desuden det faktum, at København er en tæt by, hvor nærhedsprincippet har stor betydning i byplanlægningen. Indretningen af byen er planlagt, så de ting, man skal bruge i hverdagen, er tæt på: dagligvarebutikker, stationer, skoler, fritidstilbud etc. Effektivitet er også noget, københavnerne selv fremhæver ved cyklen. Københavnernes vigtigste grunde til at cykle har gennem en lang årrække været, at det er nemt og hurtigt, specielt i den daglige pendling. Flere og flere cykler Mængden af cykler, der krydser havnen og søerne ind og ud af Indre By (det såkaldte Sø- og Havnesnit), er siden 1990 mere end fordoblet, og denne tendens forventes at fortsætte. Den øgede cykeltrafik betyder, at kapaciteten er presset de steder i byen, hvor der færdes flest på cykel. Trængslen på cykelstierne kan besværliggøre cykelturen, øge rejsetiden og føre til utryghed. Derfor er det af afgørende betydning, at cykelinfrastrukturen fortsat udvides, så den kan håndtere den voksende cykeltrafik og dermed fortsat bidrage til den samlede fremkommelighed. 10

11 Mest trafikerede strækninger på hverdage i Langebro Nørrebrogade Knippelsbro Københavnernes Grunde til at cykle 50 % 40 % 30 % 20 % 50 % 49 % 42 % 27 % 25 % Gyldenløvesgade 10 % 7 % H.C. Andersens Boulevard 0 % Det er det hurtigste Det er det nemmeste For motionens skyld Det er billigt Det er bekvemt Det er miljøvenligt Gader med mere end 50 % cykeltrafik 86 % 14 % Dronning Louises Bro 76 % 24 % Nørregade 70 % 30 % Frederiksborggade 62 % 38 % Bremerholm 60 % 40 % Fælledvej 58 % 42 % Nørrebrogade Cykler Biler 11

12 13 facts om Cyklernes by 32 % 13 % 23 % 32 % Gang Cykel Bil Kollektiv 3 ud af 4 af dem, der cykler, gør det hele året Omsætning i supermarkeder og butikker i gadeplan fordelt på transportformer i %. Kunder på cykel omsætter årligt for 15,4 mia. kr. i disse virksomheder i København. 5 mio. kr. sparer samfundet hvert år takket være Cykelslangens tidsbesparelse for de mange brugere. Dermed har Cykelslangen betalt sig hjem på 7 år. af alle familier med to eller flere børn har en ladcykel eller cykelanhænger. 26 % år skal man gennemsnitligt cykle til arbejde, før man statistisk set kommer ud for en ulykke. 1 minut er, hvad en gennemsnitlig tur på 5 km er blevet kortere sammenlignet med gange rundt om jorden. Så meget bliver der cyklet hver dag i København. 1 mia. kr. er der investeret i cykelbyen siden % reduktion af dødelighed er der for voksne, der cykler til arbejde og uddannelse hver dag. 12

13 T CO2/år vil der blive sparet yderligere i forhold til dagens besparelse, hvis målet om 50% cykelpendlerture i 2025 nås. 13 % 14 % Positivt Hverken/eller Negativt 4 ud af 5 københavnske husstande har adgang til cykel. 70 % Københavnere, der mener cykelturen påvirker bylivet og atmosfæren. Trafik i sø- og havnesnittet (hverdagsdøgn ) Hverdagsdøgnstrafik biler Hverdagsdøgnstrafik cykler 13

14 Byrum i øjenhøjde København skal blive ved med at være en attraktiv by også i takt med at byen vokser med ca borgere om året. Derfor er det naturligt, at planlægning af cykeltrafikken og optimering af byrummet går hånd i hånd. For på cykel er man tættere på byens rum og bidrager til bylivet ved at være synlig i gadebilledet. Ny Nørreport Station Med ombygningen af Nørreport Station er der blevet gjort plads til både ophold og de mange passerende mennesker. Cykelparkeringen er anbragt i øer, der er sænket cm i forhold til overfladen, hvilket sikrer godt udsyn over pladsen. Cykelparkeringsøerne ligger tæt ved de omkringliggende gader og cykelstier, så lige meget hvor man kommer fra, vil man møde cykelparkering. Der er udviklet et helt nyt cykelstativ til Nørreport Station, som giver plads til flere cykler på mindre plads. I alt er der ca cykelparkeringspladser mod førhen ca Vestergade som cykelgade Efter hollandsk forbillede etablerede Aarhus Kommune landets første cykelgade i Nu har København i dialog med politiet gjort kunsten efter og fået sin første cykelgade, nemlig Vestergade. Formålet er at optimere forbindelsen for cyklende mellem Nørregade 14

15 og Vester Voldgade. Gaden er nu indrettet således, at cykler og biler deler kørebanen, men på cykeltrafikkens præmisser. Bilerne, som gaden stadig er ensrettet for, er nu gæst med lavere hastighed. Siden omlægningen er biltrafikken reduceret fra biler på en hverdag i 2013 til godt 800 i Samtidig er der sket en stigning i cykeltrafikken fra i 2013 til i "Vesterbro Passage" Vesterbro Passage på det inderste af Vesterbrogade mellem Hovedbanen og Rådhuspladsen er et af Danmarks mest markante og travle byrum. Første del af passagen fra Rådhuspladen til Tivolis hovedindgang er nu omdannet. Vejen er blevet indsnævret til kun én vejbane og én busbane i hver retning, hvilket skaber betydeligt bedre trafikforhold for den daglige strøm af cirka cyklister og godt fodgængere. Med omlægningen er der skabt et forbedret byrum med plads til udeservering foran cafeer og ophold ved bænke. Dynamisk brug af vejareal Mange skoleelever cykler til skole, men flere steder er det småt med plads til cykelparkering, ligesom der i det centrale København også er rift om bilparkeringspladser. Med flexparkering deler cykler og biler pladsen efter behov på tværs af døgnet. Siden 2011 er løsningen blevet testet foran Ingrid Jespersens Skole i Nordre Frihavnsgade og har sikret cykelparkering i dagtimerne på fem flexpladser foran skolen. I 2014 er der desuden etableret flexparkering på Eskildsgade ud for Gasværksvej Skole. Det forventes, at den fleksible udnyttelse af byrummet udbredes flere steder i byen. 15

16 Den sammenhængende By En vigtig opgave for Københavns Kommune er at skabe sammenhæng på tværs af byen, så man gnidningsfrit kan komme omkring. Dette indebærer så forskellige tiltag som Supercykelstier, cykling mod ensretningen, en ruteplanner og ikke mindst broer. Cykelslangen Cykelslangen blev indviet i juni 2014 og er det sidste led i cykelforbindelsen mellem Vesterbro og Islands Brygge. Før Cykelslangen måtte man syd om indkøbscenteret Fisketorvet eller bære sin cykel op eller ned af trapperne for at komme fra Dybbølsbro til Bryggebroen. Samtidig med at tilbyde en oplevelsesrig genvej på cykel frigiver broen plads til ophold for fodgængere på promenaden foran Fisketorvet. En måling fra 2014 viser, at der foretages godt cykelture over Cykelslangen på en almindelig hverdag, og at der færdes ca fodgængere på promenaden. Cykling mod ensretningen I juli 2013 åbnede modstrømscykelstien på Bremerholm, som gør det muligt at cykle mod ensretningen i nordgående retning hele vejen fra Holmens Kanal til Gothersgade ved Kongens Have. Før måtte cykler uden om ved Kongens Nytorv. I dag går det betragtelig hurtigere, og hver tur giver en tidsbesparelse på 3-5 minutter. Også på Gothersgade mellem Kongens Have og Kongens Nytorv er der åbnet en modstrømscykelsti, hvilket letter turen mod Nyhavn betydeligt. Farumruten Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og 16

17 medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. I april 2013 blev Farumrutens første etape fra Bellahøj til Farum indviet. Antallet af cykelpendlere på ruten pr. dag er fra 2012 til 2014 steget med cirka 50%, hvoraf helt nye cykelpendlere udgør 21%. En fjerdedel af disse benyttede tidligere bilen som transportmiddel. Når Farumruten er helt færdig, vil den være 21 km lang og strække sig fra Kongens Nytorv over Gladsaxe til Farum. Trangravsbroen og Proviantbroen København er en havneby, men vandet skal ikke være en hindring for at komme hurtigt frem. I 2015 blev to broer på Christianshavn indviet: Trangravsbroen og Proviantbroen. Broerne gør det lettere og mere sikkert at komme fra Christianshavn og videre mod Holmen. De suppleres af den kommende cykel- og gangbro over Inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn samt Cirkelbroen over Christianshavns Kanal. De eksisterende og kommende broer skaber desuden i samspil med hele havnefronten nye mødesteder for københavnere til fods og på cykel. I Bike CPH cykelruteplanner I Bike CPH-ruteplanneren kan finde den bedste cykelrute gennem København. App en kender de gode smutveje i byen, de grønne strækninger og kan anvise særlige ture for ladcykler uden brosten og bomme. Der udvikles løbende nye funktioner, fx en trackingfunktion. Ruteplanneren anvender kortdata fra det brugerdrevne OpenStreet- Map, som alle kan opdatere. Ved udgangen af 2014 havde I Bike CPH-ruteplanneren downloads og er den mest downloadede af Københavns Kommunes apps. Broen over Lyngbyvej Cykel- og gangbroen over Lyngbyvej ved Ryparken Station gør det muligt at komme på tværs af både Lyngbyvej og den nye Nordhavnsvej på den yderste del af Østerbro. Broen forbinder de to Grønne Cykelruter, Nørrebroruten og Ryvangsruten. Derved får cyklister og fodgængere en let adgang til både Lersøparken og Ryparken Naturpark, der er attraktive rekreative områder i København. 17

18 Det betaler sig Infrastruktur kan være en dyr investering, men man kommer langt for pengene, når man bygger cykelstier, idet mere cykling er godt for samfundets pengepung. Samfundsøkonomiske gevinster En samfundsøkonomisk beregning af omkostninger og gevinster ved en cykeltur på 1 kilometer i København i myldretiden viser, at der samlet set er en gevinst på 1,62 kr./km for samfundet, set i forhold til hvis turen slet ikke var foretaget. Tilsvarende er der en samfundsøkonomisk omkostning på 5,64 kr./km kørt i bil, set i forhold til hvis turen slet ikke var foretaget. Sundhedsgevinster og sparet tid er de faktorer, der har størst betydning. Både investeringer i bredere cykelstier og større projekter som cykelbroer medfører flere cyklende og dermed samfundsøkonomiske gevinster. Eksempelvis var der efter åbningen af Cykelslangen en stigning på ca. 30% cykelture over Havnen via Bryggebroen. Generelt regner man med en stigning på % flere cykelture ved anlæg af en ny cykelsti. Cykelbyen er et værdifuldt brand De gode cykelforhold og deraf følgende mange cyklende københavnere er ikke blot godt for samfundsøkonomien. København er kendt i hele verden som Cyklernes By, og det tiltrækker turister. Omkostninger ved ny cykeltur i mydlretiden (kr./km ved 16 km/t) Drift og Afskrivning 0,37 Sundhed -4,45 Tid 5,21 Subtotal Uheld 0,86 Sundhed 1,13-2,53-1,08-1,62* Privat Samfund Øvrige effekter TOTAL 18 *Den angivne negative omkostning ved en ny km cykeltur svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på 1,62 kr.

19 Gentagne gange har internationale medier kåret Købehavn til at være en by i verdensklasse, og cykelkulturen er ofte en central grund til de gode placeringer. Wonderful Copenhagens seneste analyse af turister i København viser, at 52 % af de adspurgte turister har cykelkulturen blandt de tre primære grunde til, at de har valgt København som destination. De mange cykelglade turister værdsættes i turistbranchen, og hotellerne i København imødekommer efterspørgslen: Næsten alle hoteller har cykler, som gæsterne kan leje under deres ophold, hvis de da ikke vælger at leje en cykel hos en cykelforandler. Der er cirka hotelcykler i København. Omkostninger ved ny Biltur i myldretiden (kr./km ved 50 km/t) Trængsel Støj og Klima Øvrige rejsetid og luft effekter 0,13 0,05-0,75 Drift og afskrivning Subtotal Uheld 0,34 1,65-1,67 0,37 4,22 Tid 0,37 2,55 5,64* Privat Samfund TOTAL *Den angivne positive omkostning ved en ny km cykeltur svarer til et samfundsøkonomisk tab på 5,64 kr. 19

20 initiativer fra cykelbyen Talrige organisationer og virksomheder benytter sig af cyklens popularitet og mange fordele. Eksemplerne på cykelvenlige koncepter er mange, og de er både af kommerciel, kommunal og frivillig art. Mobil cykelservice Cykelven er et abonnementsbaseret mobilt cykelværksted. Firmaet tager ud til virksomheder og tilbyder cykelservice til medarbejdere, mens de er på arbejde. Den sidste cykeltur Hvorfor skulle ens sidste rejse ikke kunne foregå på cykel? For nogle synes dette transportmiddel det indlysende valg. Hos Bededamerne i København kan man vælge en specialdesignet rustvogncykel til sin sidste rejse. Så længe man kan selv Hvis man ikke kan cykle på en to-hjulet cykel, kan man låne en tre-hjulet cykel som hjælpemiddel. Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune har udlånt cykler til over 500 borgere, som ønsker at klare sig selv på cykel, selvom de ikke har balance og kræfter til at køre på en to-hjulet cykel. Cyklerne fås i forskellige udformninger og med eller uden hjælpemotor. Vind i håret hele livet Cykling Uden Alder er et frivilligt initiativ, hvor ældre, hvis kræfter ikke er, hvad de 20

21 har været, alligevel har mulighed for vind i håret på en rickshaw-cykel. I 2014 blev der kørt over 500 ture ud fra 39 plejecentre i København. Initiativet har spredt sig og er nu i over 30 kommuner i landet. Cykelpleje på tankstationen Tankstationer er ikke kun for bilister. Cyklister er også kunder, og det har Statoil indset. Ganske som der på de fleste tankstationer er puslepladser for bilen, tilbyder udvalgte Statoilstationer cykelpuslepladser, hvor man kan rengøre og reparere sin cykel og så kan man jo drikke en kop kaffe fra tanken imens. Hurtige håndværkere De Grønne Elektrikere er et blandt flere københavnske håndværkerfirmaer, der benytter cyklen som det primære transportmiddel mellem kunderne. Byen spares for en bil på vejene, og håndværkerne sparer tid mellem kundebesøgene. Ladcykelbiblioteket Biblioteket er ikke kun til hjemlån af bøger, film og musik. Flere københavnske biblioteker har også udlån af ladcykler i samarbejde med lokaludvalg og miljøpunkter. Så nu kan borgere gratis transportere både børn, indkøb og bibliotekslån hjem på en ladcykel. Butikker forkæler cyklende kunder Dem der cykler er mindst lige så gode kunder i dagligvarebutikker som dem, der ankommer i bil. Det ved eksempelvis Lidl. Derfor gør supermarkedskæden flere steder i byen lidt ekstra for at forkæle deres kunder på cykel: God cykelparkering, specielle båse til ladcykler og pumpestationer. 21

22 De grønne cykelruter Det at cykle i København handler om mere end blot effektiv rejsetid for travle pendlere. Den gavner også livskvalitet og byliv, og der er plads til alle. Det bidrager de Grønne Cykelruter til. Mange københavnere nyder af og til en afslappende tur på cyklen, og det sker ofte på De Grønne Cykelruter. Her er plads til at sænke tempoet og nyde naturen i ly for støjende og forurenende trafik. På en Grøn Cykelrute kan man opleve årstidernes skiften, og de grønne mellemrum, som ruterne følger, benytter københavnerne til ophold, motionsløb og slentreture. Mens ruterne bruges rekreativt, er de også en vigtig brik i Københavns Kommunes transportnetværk, for udover at tilbyde et grønt alternativ til de almindelige cykelstier, så aflaster de også selvsamme. Dermed bliver presset lidt mindre på de trængselsfyldte strækninger langs vejene, og der bliver plads til alle, der cykler. De Grønne Cykelruter løber igennem byrum, der kendetegner Københavns udvikling og historie: Parker, søer, nedlagte jernbaner, havnen, boldbaner og byens forskelligartede kvarterer. Alt sammen medvirker til, at hver rute har sin helt egen værdi. Grønne ruter siden 30'erne Grønne ruter er ikke noget nyt i København. Helt tilbage til 30 erne blev der etableret grønne stier for gang og cykling. Københavns Kommune begyndte sidst i 1990' erne igen systematisk at etablere nye Grønne Cykelruter. Der er flere kilometer Grønne Cykelruter på vej i København. De næste seks km er finansieret, og der er planer om yderligere 51 km. "Jeg kan godt lide at cykle over Amager Fælled, det er godt med min hund, men jeg cykler her også, når jeg er alene. Det eneste dårlige er succesen af ruten, der gør at der næsten ikke er plads til alle cyklisterne - især ved Dybbølsbro er der kaos." Helle, 50 år og butiksejer, er på vej på arbejde ad Universitetsruten. "Jeg elsker cykelruten, her er ingen trafik og masser af natur, og jeg er rigtig glad for de nye broer! Om aftenen kan jeg godt føle mig lidt utryg og overveje, om jeg skal cykle en anden vej pga. den manglende belysning" Rikke, 36 år og projektleder i en bank, på vej til yoga langs Universitetsruten. 22

23 Cykelture på Nørrebroruten på en hverdag (tællested: Nørrebrogade) Københavnernes vurdering af, hvor vigtigt det er med Grønne Cykelruter væk fra store indfaldsveje? 59 % I høj grad 20 % I nogen grad 3 % I ringe grad 2 % Slet ikke 14 % Kender ikke til ruterne 23

24 Hvad er Cykelregnskabet? Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års Cykelregnskab baserer sig primært på tal fra 2014 og bygger blandt andet på telefoninterview med tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2014 er det 11. Cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne og tjener samtidig som inspiration for de byer, der ønsker at optimere cykelområdet i deres by. For Københavns Kommune er Cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. Udgivet i maj 2015 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mobilitet og Byrum TMF Design Foto: Christian Lindgren, COWI og Københavns Kommune Trykt på Cocoon % genbrug

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016

KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 2016 København er igen i år kåret som verdens bedste cykelby. Åbningen af den rekreative rute Havneringen har rejst verden rundt. Ligesom nyheden om, at der

Læs mere

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne: Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Lokaludvalget er blevet bedt om et høringssvar vedrørende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Cityringen binder byen sammen

Cityringen binder byen sammen Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010 Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn December 2010 FORSLAG Indhold Forord Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Politikkens principper 17 Evaluering af politikken

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel

Læs mere

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER: CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale

Læs mere

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

for broerne i Københavns Havn

for broerne i Københavns Havn ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BROÅBNING for broerne i Københavns Havn Marts 2011 Revideret August 2014 FORORD INDHOLD FORORD Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Administrationsgrundlagets

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

Kendte til Lokaludvalget i forvejen Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2010 2010 FORORD Når vi siger, at København skal være en af verdens bedste byer at leve i, betyder det også, at København skal være Verdens Bedste Cykelby. Vi tror

Læs mere

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes

Læs mere

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om

Opsamling på workshop for lokaludvalgene om KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Oplevelser på de Grønne Cykelruter

Oplevelser på de Grønne Cykelruter Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen Ny bro over havnen 1. DEL Oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Realdania. Spørgsmål og svar. 2. DEL Gruppediskussioner Deltagere: ca. 60 1. DEL Om den nye bro over havnen Lokaludvalgsformand, Bent

Læs mere

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3 BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere