DEBATARTIKEL AF DORTHE BERNTSEN, SØREN FRIIS SMITH, SVEN RASMUSSEN & JYTTE WILLADSEN RAPPORT PÅ AFVEJE
|
|
- Christian Martin Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEBATARTIKEL AF DORTHE BERNTSEN, SØREN FRIIS SMITH, SVEN RASMUSSEN & JYTTE WILLADSEN RAPPORT PÅ AFVEJE Rapporten om Genfundne erindringer, som blandt andre Dansk Psykolog Forening står bag, er præget af mangelfulde oplysninger og misvisende konklusioner. Sådan lyder kritikken, der følger op på den tidligere debat i Psykolog Nyt. 8 PSYKOLOG NYT Nr
2 I efteråret 2002 nedsatte Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab en arbejdsgruppe med kommissorium inden for genfundne erindringer. Baggrunden var en offentlig debat om emnet. Arbejdsgruppen havde til formål at gennemgå den eksisterende viden om emnet og udarbejde retningslinjer for professionelle inden for området. Rapporten udkom i forsommeren (Andreassen et al., 2004a). I Psykolog Nyt 13/2004 fremførte vi nogle kritiske indvendinger til rapporten samt til udvalgets sammensætning. Vi påpegede, at såvel rapporten som udvalgets sammensætning bar præg af et ønske om at opnå et politisk-pragmatisk kompromis frem for en videnskabelig og saglig akademisk gennemgang af den eksisterende forskningslitteratur på feltet. I Psykolog Nyt 15/2004 afviste forfatterne til rapporten om genfundne erindringer vores indvendinger (Andreassen et al., 2004b), men hilste debatten velkommen. I den ånd vil vi i det følgende uddybe baggrunden for vores kritik. Udvalgets sammensætning Vores påpegning af, at udvalget var ensidigt sammensat, mener udvalget ikke at det tilkommer dem som medlemmer af udvalget at diskutere. Vi må derfor selv bruge et par ord på det. To af de tre foreninger, som nedsatte udvalget, nemlig Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab, havde, allerede inden udvalget udarbejdede rapporten, meget klart markeret en ganske bestemt position i debatten. På Dansk Psykiatrisk Selskabs hjemmeside kunne man således allerede sidst i 2002 læse følgende på baggrund af en aviskronik af psykiateren Jytte Willadsen : I medierne har man meget naturligt forsøgt at simplificere dette meget komplicerede emne, og der er blandt andet på basis af kronikken fra vores kollega blevet lagt op til at genfundne erindringer ikke kan anvendes i en retssag. Så enkel er sagen naturligvis ikke, idet fortrængning er en ganske almindelig forsvarsmekanisme, der har sin selvstændige plads i psykiatriske diagnoser. Fortrængninger efterfulgt af genfundne erindringer kan være en helt naturlig reaktion i forbindelse med incest. Vi kan derfor ikke acceptere, at en bestemt type erindringer ikke kan indgå i juridisk sammenhæng ( dk, 5. december 2002). Tilsvarende kunne man tilbage i 2001 aflæse det som Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at psykolog Dorthe Berntsen som formidler til offentligheden af forskningsresultater om hukommelse for seksu- BAGGRUND elle overgreb havde standpunkter, Rapporten Genfundne erindringer kan hentes på Dansk som gjorde, at hun måtte betragtes som ekstern nemlig i forhold Psykolog Forenings hjemmeside > Aktuelt > til en temadag om overgreb på børn idet hendes synspunkter adskiller sig så markant fra Nyhedsarkiv > 2004 > juni. Den aktuelle kritik følger psykologernes bidrag i øvrigt op på debatindlæg i Psykolog og stemmer bedre overens med, Nyt 13/04 og 15/04, ligesom hvad der traditionelt udtrykkes af forskellige aspekter af problematikken genfundne erindrin- forsvarsadvokaterne. (Psykolog Nyt 4/2001, p. 11). ger har været behandlet i flere På den baggrund er det naivt artikler i Psykolog Nyt i år se at forestille sig, at medlemmerne 11/04, 12/04, 13/04 og 14/04. i udvalget til undersøgelse af genfundne erindringer alene var ud- Kritikken vil blive kommenteret af rapporten forfattere i et peget på baggrund af deres faglige senere nummer. kompetence. Man må antage, at de også var udvalgt ud fra en forventning om, at de sammen ville være i stand til at nå frem til konklusioner, som ville kunne fremtræde som politisk-pragmatisk spiselige for de initiativtagende foreninger. Betragtningen understøttes af, at den eksperimentelt orienterede hukommelsesforskning (som generelt har været kritisk over for fortrængning og genfundne erindringer) ikke var repræsenteret i udvalget. Denne praksis adskiller sig blandt andet fra den amerikanske psykologforening, hvor man som reaktion på en Nr PSYKOLOG NYT 9
3 tilsvarende offentlig debat nedsatte et udvalg med repræsentanter fra både den kliniske og den eksperimentelt orienterede psykologi, således at uenigheden kunne synliggøres og bearbejdes. Så ærlig har man valgt ikke at være i Danmark. Politisk-pragmatiske kompromis Det må siges til udvalgets ros, at risikoen for falske genfundne erindringer tydeligt påpeges i rapporten selv under disse betingelser. Når den ros er givet, må det samtidig siges, at falske erindringer i litteraturen fremstår som så vel underbygget en risiko ved suggestive teknikker (se fx Bjorklund, 2000), at intet udvalg ville kunne undgå at anerkende muligheden af falske erindringer uden samtidig at miste troværdigheden. Anderledes forholder det sig med spørgsmålet om, i hvilket omfang genuine overgrebsepisoder kan holdes ude af bevidstheden i mange år for senere at genfindes i eller uden for psykoterapi. En adækvat belysning af dette spørgsmål kræver en langt grundigere læsning af den tilgængelige litteratur med stillingtagen til de metodemæssige svagheder, der kendetegner en del af studierne. En sådan kritisk stillingtagen har rapportens forfattere forsømt, og det er den væsentligste grund til, at rapporten kan efterlade et indtryk af, at det er forholdsvis almindeligt totalt at glemme/fortrænge et seksuelt overgreb for mange år senere at genfinde en velbevaret erindring herom. Således hedder det i rapporten: Alt i alt synes det rimeligt at konkludere, at lige så vel som genfundne traumatiske erindringer, herunder erindringer om seksuelle overgreb, kan være sande, kan de også være falske og for eksempel være fremkaldt gennem suggestion fra forskellige kilder. (Andreassen et al., 2004a, p. 17). Her forsøger rapportens forfattere at dele sol og vind lige. Men sol og vind kan ikke deles lige, uden at det går ud over videnskabeligheden. Rapporten giver et (misvisende) indtryk af, at der i samme grad er videnskabeligt belæg for førstnævnte som sidstnævnte, og dermed, at fortrængning og genopdagelse af traumatiske oplevelser er et sandsynligt og relativt almindeligt forekommende fænomen. Der er ganske enkelt ikke overbevisende videnskabeligt belæg for den påstand. Rapportens forfattere hævder i deres svar på vores indlæg (Andreassen et al., 2004b) og i selve rapporten (Andreassen et al., 2004a), at der er solid videnskabelig støtte for, at seksuelle overgreb kan gøres til genstand for hukommelsesblokering og genfindes på ny lang tid senere. Vi ser os nødsaget til at gennemgå deres argumenta tion i detaljer, fordi det er af afgørende betydning, at der skabes klarhed over denne argumentations tynde videnskabelige grundlag. Case-studierne Udvalget henviser for det første til kontrollerede case-studier, der så vidt de kan se med al ønskelig tydelighed underbygger, at seksuelle overgreb rent faktisk kan holdes ude af bevidstheden i længere tid. (Andreassen et al., 2004b). De fremhæver specielt et casestudie af Corwin & Olafson (1997). Dette casestudie er imidlertid stærkt omdiskuteret. Det er blevet kritiseret af så fremtrædende personer som Ulric Neisser (æresprofessor ved Aarhus Universitet og en af grundlæggerne af den kognitive psykologi) og den verdensberømte professor og vidnepsykolog Elisabeth Loftus (medlem af National Academy of Sciences, den højeste akademiske udmærkelse i USA). Casen drejer sig om kvinden Jane Doe, der som seksårig blev interviewet af terapeuten David Corwin i forbindelse med en strid om forældremyndighed ved hendes forældres skilsmisse. Den seksårige Jane beskyldte sin mor for at have mishandlet hende fysisk og seksuelt. Moderen mistede forældre- og samværsret med barnet. Elleve år senere, som 17-årig, bliver Jane Doe opsøgt af Corwin. Han vil se, om hun kan huske overgrebet, eller om hendes case kan bruges som bevis på, at det kan lade sig gøre at lukke den slags minder ude fra bevidstheden. Tilbage i Corwins klinik er Jane i begyndelsen ude af stand til at huske det overgreb, hun fortalte om som seksårig. Hun ser sig selv på video som seksårig og mener så, at det må være rigtigt, det, som den lille pige på båndet fortæller. Hvorfor skulle hun ellers sige det? Og efter lidt tid genfinder hun så erindringerne. Hun husker blandt andet, at hendes mor havde taget pornografiske billeder af hende og broderen i badekarret. Også den 17-årige Jane blev optaget på video, og Corwin rejste nu verden tynd og viste sine optagelser. Og mange, rigtig mange, blev overbevist. En enkelt udtrykte dog stærk skepsis, nemlig Ulric Neisser. Han bemærkede blandt andet, at Janes erindringer som 17-årig handlede om andre overgrebsepisoder end dem, hun havde fortalt om som lille (Neisser, 1997). Også Elisabeth Loftus var skeptisk og påtog sig sammen med en kollega den for forskere ret usædvanlige rolle som detektiv (Loftus & Guyer, 2002a og b). Hele casens troværdighed stod og faldt naturligvis med, hvorvidt Janes første beskyldninger mod moderen faktisk omhandlede autentiske overgreb. Det var det, som Loftus og Guyer ville grave i. De fandt frem til moderen, broderen og senere stedmoderen. Moderen erklærede, at de påståede overgreb aldrig havde fundet sted. Broderen afviste dem også som pure opspind. Et besøg på den lokale skadestue pegede i samme retning. De ar, som Jane havde på sine fødder, stammede mest sandsynligt fra en svampeinfektion og ikke fra, at hendes mor havde brændt dem. En samtale med stedmoderen antydede, at den seksårige Jane var blevet lokket/presset til at fremsætte beskyldningerne om overgreb, så faderen og stedmoderen kunne vinde sagen om forældremyndighed. Som 10 PSYKOLOG NYT Nr
4 stedmoderen udtrykte det That s how we finally got her the sexual angle. (Loftus & Guyer, 1997b). Vi kan ikke vide, hvad der præcist er foregået i Jane Doe-sagen, men flere ting kan altså tyde på, at de beskrevne overgreb aldrig fandt sted. At betegne sagen som et kontrolleret case-studie, der med al ønskelig tydelighed viser, at autentiske overgreb kan fortrænges/ dissocieres og senere genfindes, forekommer at være uforeneligt med den strengt videnskabelige grundholdning, som forfatterne til rapporten hævder at have arbejdet ud fra (Andreassen et al., 2004b). Rapporten henviser endvidere til fire cases beskrevet i Schooler et al., Disse fire cases har i mindre omfang været genstand for efterfølgende undersøgelser, men blev, allerede da de første gang blev beskrevet på en konference i 1996 (se Read & Lindsay, 1997), udsat for en del kritik. Blandt andet var der forskellige forhold, der tydede på, at nogle af personerne faktisk havde talt om deres overgreb i den mellemliggende tid, hvorved der altså ikke var tale om egentlige genfundne erindringer (Loftus, 1996, personlig kommunikation, DB). Der henvises også i rapporten til nogle Nr PSYKOLOG NYT 11
5 få cases omtalt af Schacter et al. (1997) og Christianson og Engelberg (1997), men uden at rapportens forfattere orienterer om, at langt størstedelen af disse sager omhandler et meget kortvarigt (få måneders) hukommelsestab, hvorfor de fleste af sagerne ikke siger noget om sandsynligheden for at udelukke følelsesmæssigt oprivende erindringsmateriale fra bevidstheden i mange år, sådan som det typisk er tilfældet ved genfundne erindringer. En lignende karrighed med baggrundsoplysninger gjorde vi i Psykolog Nyt 13/2004 opmærksom på i forhold til rapportens omtale af Anderson & Green (2001), hvor det ikke fremgår, at Anderson & Greens artikel omhandler glemsel af ord fra en ordliste. I deres svar fremfører rapportens forfattere, at de udelukkende har gjort brug af Anderson og Green i et forsøg på at forklare de bagvedliggende mekanismer for glemsel/fortrængning af traumatiske oplevelser. Rapportens forfattere synes altså at mene, at man ud fra eksperimenter med ord på lister kan slutte sig til mulige bagvedliggende processer ved den kognitive bearbejdning af traumatiske oplevelser. Vi finder synspunktet meget problematisk. Og under alle omstændigheder er det en forsømmelse i rapporten, at der ikke gøres opmærksom på Anderson & Greens (2001) metodevalg, så læseren selv får chance for at tage stilling til generaliserbarheden. Læseren burde også orienteres om, at andre ikke har kunnet gentage Anderson & Greens (2001) studie med samme resultat (Bulevich et al., 2003). Centralt prospektivt studie Et prospektivt studie af sociologen Linda Williams har haft en central rolle i debatten, og dette studie omtales da også Andreassen et al. (2004a), men desværre (igen) uden at nogle centrale 12 PSYKOLOG NYT Nr
6 metodemæssige forhold ved studiet påpeges. Williams (1994) omhandler 129 afro-amerikanske kvinder i alderen år, som 17 år tidligere havde været i kontakt med hospitalsvæsenet, fordi de tilsyneladende havde været udsat for seksuelle overgreb. Williams interviewer disse kvinder om temaet Kvinders liv og helbred, hvori der indgår en del spørgsmål om seksuelle oplevelser i barndommen, men uden at der spørges direkte til det registrerede overgreb. Hendes undersøgelse viser, at hele 38 % af de interviewede ikke af sig selv omtaler det indekserede overgreb. En nærmere granskning af hendes artikel viser imidlertid, at mange af disse kvinder omtaler andre lige så alvorlige overgreb. De har med andre ord flere overgreb i bagagen, og når der ikke spørges til et specifikt overgreb, kan det jo være temmelig tilfældigt, om det lige er det indekserede, der tages op. Faktisk er det kun 12 % af kvinderne, der slet ikke taler om personligt oplevede sexovergreb. Vi ved ikke, hvad der ligger til grund for disse 12 % s tavshed. Måske har de faktisk fortrængt oplevelsen, måske har de bare ulyst til at tale om den, eller måske er den foregået i en alder, som de ikke kan forventes at huske noget fra. Andreassen s et al. (2004a) informerer ikke læseren om, at der i Williams interview ikke blev spurgt direkte til det indekserede overgreb, selv om denne oplysning er helt afgørende for fortolkningen af resultaterne. Retrospektive studier Rapporten henviser endelig til en række retrospektive studier, hvor personer med erindringer om overgreb er blevet stillet spørgsmål af typen: Var der nogen sinde et tidspunkt, hvor du ikke var i stand til at huske overgrebet eller huskede mindre om overgrebet end nu? Det viser sig, at der i mange af tilfældene svares bekræftende på spørgsmålet. På den baggrund slutter Andreassen et al. (2004a) følgende: Sammenfattende kan man konstatere, at prævalensen af genfundne erindringer blandt de personer fra ikke-kliniske populationer, som rapporterer seksuelle overgreb i barndommen, er relativt høj, omkring %. (p. 9) Der er to problemer ved denne type undersøgelser og dermed ved udvalgets konklusion. For det første var de erindrede overgreb i langt de fleste tilfælde ikke dokumenterede. Vi ved altså ikke, om erindringerne henviste til autentiske hændelser eller forestillinger konstrueret i for eksempel psykoterapi. Det andet problem er, at stilles tilfældigt valgte personer samme spørgsmål om en harmløs begivenhed fra deres barndom (altså: Var der nogen sinde et tidspunkt, hvor du ikke var i stand til at huske etc. ) ja, så svarer en stor andel ligeledes bekræftende herpå. Mange synes at fortolke spørgsmålet som et spørgsmål om, hvorvidt der var perioder, hvor de ikke tænkte på begivenheden (Read, 1997). Vi ved alle, at tilbøjeligheden til at huske på og tænke over bestemte personlige oplevelser kan variere meget over tid. Andreassen et al. (2004a) omtaler imidlertid ikke disse metodemæssige problemer knyttet til de retrospektive angivelser, selv om de er veldokumenterede i litteraturen (Read, 1997; Read & Lindsay, 2000). Glemsel, fortrængning og dissociativ amnesi I Andreassen et al. (2004b) fremføres det, at det er en udbredt position blandt forskere med speciale i eksperimentel hukommelsesforskning, at det er muligt at glemme og generindre reelle overgreb. Det er selvsagt rigtigt, når man formulerer det på den måde. Ingen med deres sunde fornuft i behold vil afvise, at det er muligt at glemme og generindre bestemte oplevelser. Erindringer går ind og ud af bevidstheden med jævne mellemrum. Der vil være perioder, hvor man ikke skænker bestemte oplevelser en tanke. Rejser man tilbage til et sted fra barndommen, så vil man måske mindes episoder, som man ellers ikke ville have tænkt eller husket på. Det gælder alle mulige oplevelser. Positive som negative og derfor selvfølgelig i princippet også erindringer om seksuelle overgreb (se fx Berntsen, 2001, for en belysning af spontane erindringer). Imidlertid er der det særlige forhold ved følelsesmæssigt oprivende oplevelser, at de generelt er lettere at huske end andre begivenheder. De er derfor mindre afhængige af ledetråde i den aktuelle situation. Det er af samme grund ikke sandsynligt, at man bare sådan kan glemme alt om, at man i en periode af sit liv oplevede et eller flere seksuelle overgreb, for så senere at komme i tanke om det. Vi udelukker ikke, at det kan forekomme (specielt hvis overgrebet ikke gjorde det store indtryk), men det må antages at være sjældent. Det fremgår imidlertid klart, at det som helhed ikke er almindelig glemsel, Andreassen et al. (2004a) har haft i tankerne, men dissociativ amnesi. Nr PSYKOLOG NYT 13
7 Det siges direkte: Derimod synes begrebet dissociativ amnesi mere præcist at dække de fænomener, der normalt beskrives i forbindelse med glemsel af seksuelle overgreb i barndommen. (p. 20). Dissociativ amnesi bruges i forskellige betydninger i litteraturen (se fx Kielstrom & Schacter, 1995). Hos Andreassen et al. (2004a) ser det ud til at bruges i betydningen langvarig hukommelsesblokering for traumatiske oplevelser. Spørgsmålet er altså ikke, om det er muligt at glemme et seksuelt overgreb (som man kan glemme sin 18-års fødselsdagsfest). Spørgsmålet er, om det er almindeligt at have total glemsel ( dissociativ amnesi ) for en personlig oplevelse, der har rystet ens grundvold. Rapportens forfattere siger ja, men det eneste rimelige svar er nej. Det er ualmindeligt. Vi kan ikke afvise, at det kan forekomme, men i betragtning af, hvor tragisk udbredte seksuelle overgreb faktisk er, og hvor få veldokumenterede cases der faktisk findes om genfundne traumeerindringer, så er den eneste rimelige konklusion, at det er et sjældent fænomen. Det almindelige er at være fuldt i stand til at huske, at overgrebet er sket, skønt man faktisk hellere vil være fri for at mindes det. Samme konklusion er The Royal College of Psychiatrists i Storbritannien nået frem til i en rapport, der fuldstændig som den danske har haft til formål at gennemgå den eksisterende forskningslitteratur på området og udarbejde retningslinjer for håndteringen af genfundne erindringer. I den britiske rapport siges det (Brandon et al., 1998): The problem following most forms of trauma is an inability to forget, rather than a complete expulsion from awareness, and amnesia for violent events is rare. (p. 298) En tilsvarende vurdering findes i den amerikanske psykologforenings endelig rapport (Alpert et al., 1998), hvor det hedder: Most people who were sexually abused as children remember all or part of what happened to them. (p. 933). Modsat den danske rapport afviser rapporten fra The Royal College of Psychiatrists helt at bruge dissociation og fortrængning som forklaringsmekanismer: Despite widespread clinical support and popular belief that memories can be blocked out by the mind, no empirical evidence exist to support either repression or dissociation. (p. 302). I overensstemmelse med de anbefalinger, der kunne læses på Dansk Psykiatrisk Selskabs hjemmeside, inden rapporten blev udarbejdet (se ovenfor), anbefaler den danske rapport, at beskrivelser af genfundne erindringer indgår i retssager på lige fod med andre vidneudsagn (og påpeger, at det naturligvis indebærer kritisk stillingtagen til deres sandhedsværdi på linje med den vurdering, der foretages af vidneudsagn i almindelighed). I rapporten fra The Royal College of Psychiatrists udtrykkes en langt større generel skepsis overfor sandhedsværdien af genfundne erindringer: However, great caution is needed if a memory is reported after years of apparent amnesia. There is considerable evidence that such memories cannot be relied upon. (p. 304, vores fremhævning) Der foretages ikke i den danske rapport nogle overvejelser over, hvorfor den danske rapports konklusioner på disse afgørende punkter adskiller sig så radikalt fra rapporten fra The Royal College of Psychiatrists. I betragtning af, at det er samme spørgsmål, der søges besvaret ud fra samme forskningslitteratur, er uoverensstemmelserne ganske bemærkelsesværdige. Og skønt det strider mod god videnskabelig skik at undlade at diskutere egen undersøgelses uoverensstemmelse med tidligere undersøgelsers konklusioner, omtales uoverensstemmelsen med rapporten fra The Royal College of Psychiatrists ikke af det danske udvalg. Konklusion Vi vil anbefale danske læsere ikke at nøjes med den danske rapport, som på mange punkter er mangelfuld og på nogle væsentlige punkter er direkte vildledende: Rapporten forsømmer generelt at tage stilling til centrale metodemæssige problemer ved de undersøgelser, som den inddrager, og overvurderer specifikt betydningen og validiteten af enkeltstående casestudier. 14 PSYKOLOG NYT Nr
8 Rapporten efterlader på den baggrund et indtryk af, at en langvarig hukommelsesblokering er en relativ almindelig reaktion på traumatiske seksuelle overgreb. Det skal understreges, at denne position ikke bakkes op af solid empirisk forskning og udgør et særstandpunkt i forhold til, hvad der udtrykkes i tilsvarende rapporter i andre lande. Rapporten påpeger muligheden for, at erindringer kan være falske, men anbefaler, at beretninger baseret på genfundne erindringer gives samme status som vidneudsagn generelt. Vi opfordrer derimod vort retssystem og politivæsen til alt andet lige at udvise væsentlig større skepsis over for genfundne erindringer. Der findes ingen sikker metode til at afgøre, om de vedrører begivenheder der virkelig har fundet sted. I en retssal kan genfundne erindringer derfor aldrig stå alene, og kun ved ekstern evidens kan det afgøres, om de er udtryk for realiteter. Dorthe Berntsen, lektor, cand.psych., ph.d. Søren Friis Smith, cand.psych. autoriseret med specialistanerkendelse Sven Rasmussen, speciallæge i psykiatri Jytte Willadsen, speciallæge i psykiatri Referencer: Alpert, J.L., Brown, L.S., Ceci, S.J., Courtois, C.A. (1998). Final conclusion of the American Psychological Association working group on investigation of memories of childhood abuse. Psychology, Public Policy and Law, 4, Anderson, M.C & Green, C. (2001): Suppressing unwanted memories by executive control. Nature, 410(15): Andreassen, M., Lajer, M., Lau, M., Poulsen, S. Moesgaard, K.L. & Ramsing, P. (2004a) Genfundne erindringer. Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Andreassen, M., Lajer, M., Lau, M., Poulsen, S. Moesgaard, K.L. & Ramsing, P. (2004b). Genfundne erindringer. Debatindlæg i Psykolog Nyt nr. 15. Berntsen, D. (2001). Involuntary memories of emotional events. Do memories of traumas and extremely happy events differ? Applied Cognitive Psychology, 15, Bjorklund, D.F. (2000) (Ed). False-memory creation in children and adults. Theory, research and implications. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Brandon, S., Boakes, J., Glaser, D. & Green, R. (1998). Recovered memories of childhood sexual abuse. Implications for clinical practice. British Journal of Psychiatry, 172, Bulevich, J.B., Roediger, H.L., Balota, D.A. (2003). Suppressing episodic memories. Poster præsenteret ved 44th meeting of the Psychonomic Society, Vancouver, november. Christianson, S.-Å. & Engelberg, E. (1997). Remembering and forgetting traumatic experiences: A matter of survival. In M.A. Conway (Ed.), Recovered memories and false memories (pp ). Oxford: Oxford University Press. Corwin, D. & Olafson, E. (1997). Videotaped discovery of a reportedly unrecallable memory of a child sexual abuse: Comparison with a childhood interview videotaped 11 years before. Child Maltreatment, 2, Kielstrom, J.F. & Schacter, D.L. (1995). Functional disorders of autobiographical memories. In A.D. Baddeley, B.A. Wilson, & F.N. Watts (Eds.). Memory disorders (pp ). Chichester: John Wiley. Loftus, E. & Guyer, M.J. (2002a) Who abused Jane Doe? The hazards of a single case history. Part I. Skeptical Inquirer, 26, Loftus, E. & Guyer, M.J. (2002b) Who abused Jane Doe? The hazards of a single case history. Part II. Skeptical Inquirer, 26, Neisser, U. (1997). Jane Doe s memories. Changing the past to serve the present. Child Maltreatment, 2, Read, J.D. (1997). Memory issues in the diagnosis of unreported traumas. In Read, J.D. & Lindsay, D.S. (Eds.). Recollections of trauma. Scientific evidence and clinical practice (pp ). New York: Plenum Press. Read, D.J. & Lindsay, D.S. (2000). Amnesia for summer camps and high school graduation: Memory work increases reports of prior periods of remembering less. Journal of Traumatic Stress, 13, Schacter, D.L., Norman, K.A., & Koutstaal, W. (1997). The recovered memory debate: A cognitive neuroscience perspective. In M.A. Conway (Ed.), Recovered memories and false memories (pp ). Oxford: Oxford University Press. Williams, L.M. (1994). Recall of childhood trauma: A prospective study of women s memories of child sexual abuse. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62, Nr PSYKOLOG NYT 15
OFFER OG KRÆNKER ved man det?
Debatartikel Af Søren Friis Smith OFFER OG KRÆNKER ved man det? Offer møder krænker, hed det i en artikel i Psykolog Nyt. Men kan man altid være sikker på, at det er et offer og en krænker, der konfronteres?
Læs mereFALSKE ERINDRINGER. Problemer. Delt i to lejre VIRKELIGHED? AF LINE BACH MØLLER
VIRKELIGHED? AF LINE BACH MØLLER FALSKE ERINDRINGER Er det muligt at fortrænge erindringer om seksuelle overgreb i en årrække for at genkalde sig disse måske 20 eller 40 år senere? I den første af to artikler
Læs mereSociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper
ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereFORSKNING I FALSKE ERINDRINGER
UD AF TÅGERNE AF LINE BACH MØLLER FORSKNING I FALSKE ERINDRINGER En psykoterapeut kan gøre det plausibelt for klienten, at denne har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Forskning i erindringsfremkaldende
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereGenfundne Erindringer
Genfundne Erindringer Side 1 af 42 Forord I efteråret 2002 nedsatte Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i fællesskab en ad hoc arbejdsgruppe med kommissorium
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHypotesetests, fejltyper og p-værdier
Hypotesetests, fejltyper og p-værdier Søren Højsgaard Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet October 25, 2018 Søren Højsgaard Institut for Matematiske Fag, Aalborg Hypotesetests, Universitet
Læs mereOvergreb? Af Anne-Marie Harnum
Overgreb? Af Anne-Marie Harnum ÍLLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 ERINDRING HYPNOSE Recovered memories: Der kan være forskel på historisk sandhed og narrativ sandhed og hverken hypnose er andre
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEngelsk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereTænkepauser: Livshistorien
Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereSymp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om
Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children
Læs mereProgram for Konsensus konference om småbørnstraumer
Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereForbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.
Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs merePressenævnets kendelse i sag
KEN nr 10389 af 20/02/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2007-6-603 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-603
Læs mereTemadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus
Temadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus Program Kl. 13:00 19:00 13:00 Velkomst 13:15 Indledning ved psykolog Heidi Foldager Højt begavede børns trivsel
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereBarnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)
Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mere[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.
Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2018-80-0204 [Klager] mod FORSKERforum [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FOR- SKERforum, som blev bragt på
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereKendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis
Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereAFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER
AFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER Christina Kjær Frederiksen Psykolog, ph.d. studerende Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri Brønderslev Psykiatriske Sygehus Agenda Hvor findes
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereMindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse
Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring
Læs mereLGBT person or some of the other letters? We want you!
9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer
Læs mereHvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM
Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? ÅSE NIELSEN CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvad vil der komme til at ske? Pointer om hvorfor
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereLIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård
LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereChikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August
August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2
Læs mereKommuneprojektet. Efterladte år, Forældreskema 1
Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os. Skemaet består af en række spørgsmål,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereAdvarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først. 13.
2018-12 Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først 13. april 2018 En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede
Læs mereLøs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON
Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereFAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte
FAQ Om HPV-sagen Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte Hvad drejer HPV-problematikken sig om? Tusindvis af tidligere velfungerende piger har indberettet deres symptomer og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011
Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen 1. september 2011 Indledning....3 Niveaumodellen....4 Fagkrav og eksamenspræstationer....5 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen...5
Læs mereOPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD
Ross W. Greene OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD En praktisk guide til dig, der ønsker at få det bedste frem i dit barn Oversat af Susanne Ove Indhold Forord til den danske udgave af Bo Hejlskov... 9 En note om
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden
Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereVi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop
Læs mereDigitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten
Digitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten Andreas Lieberoth Assistant professor, Ph.d. Aarhus University Interacting Minds Center Dept of Educational Psychology School
Læs mere