Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Nye fremstød for gas til transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 5 2013. Nye fremstød for gas til transport"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Nye fremstød for gas til transport

2 International Gas Union Research Conference september 2014 i Tivoli Congress Center, København Sidste frist for indsendelse af abstracts er 6. januar 2014 Få Early Bird rabat på registrering indtil 1. juni 2014 Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på IGRC2014 fokuserer på de nyeste gasteknologiske emner Nye energigasser og deres rolle fremover Samspil mellem gas og vedvarende energi Udnyttelse af gasinfrastrukturen Gas-to-power og Power-to-gas LNG-revolutionen Gas Innovations Inspiring Clean Energy

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 november årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Et spørgsmål om TRO Et spørgsmål om TRO Nye krav til gaskedler Fri bane for gas fra Tyskland Stærke kræfter bag gas til transport Bybusserne i Fredericia på gas Aftale om bionaturgas i Horsens Bygas fra HOFOR mere miljøvenlig Højeffektive gasfyrede luftvarmere De nye regler for tilskud til biogas Første gårdbiogas på naturgasnettet Bedst anvendelige teknologi til store forbrændingsanlæg Hvem får udbyttet af energisparetilskud? Verdens største vil være endnu større Optimering af Skives forgasningsanlæg Naturgas erstatter kul på fynsk gartneri Ny viden er vigtig for en vvs-montør! Vis respekt for Muhammed, en af mine første ledere, handlede om de emner, som er upassende at tegne eller stille spørgsmål til, hvis man vil være i det gode selskab. Det var jo krænkende at antyde, at fjernvarme ikke per definition er grøn og miljørigtig. Jeg tror, at naturgassen igen er med i det gode selskab. Det var en stor U- vending i dansk energipolitik, at Midtvejskonferencen for Energiforligets analyser fastslog Varmeplan Danmark stendød. Udbygning af fjernvarme vil kun være afrunding omkring de store byer. Den biomasse, som planlægges for, skal være bæredygtig og dansk, og det er der ikke så meget af. Det er en naturlov, at summen af afgifter er konstant (eller stigende). Lykkes det for en borger at slippe for energiafgifter ved at bruge biomasse, så vil den tabte skatteindtægt skulle opkræves fra andre borgere. Billig varme er ikke effektiv varme, men varme, som slipper for afgifter. Budskabet fra politikerne var klart. Der kommer afgift på biobrændsler, og den vil stige i takt med faldende indtægter fra de fossile brændsler. Det er forkert, når Dansk Fjernvarme fortæller, at barmarksværkers ekstremt høje priser skyldes høje naturgaspriser. Det er at rette bager for smed. Udgiften til naturgas til de værker udgør kun godt en tredjedel af forbrugerprisen. Den reelle forklaring er ekstreme ledningstab, ineffektiv drift og renter og afdrag på en stor gæld. Det hjælper naturligvis på forbrugernes ulykkelige situation, når de får lov til indtil videre at anvende afgiftsfrit brændsel, men det betyder jo blot, at de har fået nogle andre borgere til at betale deres regning. Det er komisk, når Dansk Fjernvarme skriger efter at kunne importere affald for at være miljørigtig, når fakta er, at det er nogle andre borgere, som betaler regningen. Indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften er et meget lille skridt på vejen mod en afgiftsmæssig ligestilling af de forskellige brændsler. Jeg mener, at energiformerne skal ligestilles afgiftsmæssigt. Dermed slipper naturgas for at være de onde i diskussionen om det frie brændselsvalg. Hvis alle betaler det samme til samfundet uafhængig af deres brændselsvalg, så vil man slippe for reguleringen, men det vil jo ramme nogle velerhvervede rettigheder i de store bysamfund. Jeg tror på, at naturgassens konkurrenceevne vil blive stærkt forbedret i de kommende år: Flere afgifter på affald og biomasse = dyrere fjernvarme Mindre affald til forbrænding = dyrere fjernvarme Fri konkurrence om affald = dyrere fjernvarme Vindkraft kannibaliserer kraftvarmefordelen yderligere = dyrere fjernvarme Billig kul erstattes med biomasse = dyrere fjernvarme Virkeligheden fritlægger skeletter i fjernvarmeprojekter = dyrere fjernvarme Tak for ordet de sidste 4 år. Jeg tror på, at min efterfølger som formand vil fungere i en mere glad tid for naturgassen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: En russisk skraldebil var blandt de mange gasbiler, der deltog da Blue Corridor NGV Rally gæstede HMN i Gladsaxe som trækplaster for en konference om gas til transport. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Ønske om naturgas til Lolland Der er ikke naturgas på Lolland og Falster, for det danske naturgasnet stopper på Masnedø. Det vil Nordic Sugar, der producerer sukker, lave om på, skriver folketidende.dk. Energi er et helt afgørende fokusområde for os i konkurrencen. Derfor er det vigtigt for os at få naturgas-muligheden til vores fabrikker, sådan at vi får lige konkurrencevilkår, siger Nordic Sugars adm. direktør, Flemming Lyngholm. Nordic Sugar bruger ifølge avisen energi for et trecifret millionbeløb. Nordsøaftalen på plads Regeringspartierne indgik 17. september en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som vil betyde, at alle olieselskaber, der opererer i Nordsøen, skal samme skat som selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium, DUC. Pengene skal bruges til at realisere regeringens togplan, der bl.a. vil forkorte rejsetiden til at være en time mellem hver af landets fire største byer København, Odense, Aarhus og Aalborg. Aftalen ventes over en årrække at indbringe i alt 28,5 mia. kr. Olieselskaberne Bayerngas og Hess reagerede prompte på aftalen ved at true med at stoppe investeringerne i Nordsøen. Der synes dog fortsat at være stor interesse for at være med i næste udbudsrunde. DUC-milliard til forskning Senest til sommer 2014 åbner et nyt forskningscenter, der skal sikre viden om, hvordan vi kan trække mere olie og naturgas op fra den danske del af Nordsøen, skriver Ingeniøren.»Vi håber at kunne identificere en lang række projekter at vælge ud fra,«sagde Jakob Thomasen, adm. direktør for Maersk Oil, under en konference Oil & Gas Summit 2013 i DR Byen. Maersk Oil vil sammen med de øvrige DUC-partnere - Shell, Chevron og Nordsøfonden - investere op til en milliard kroner over de kommende ti år. Ifølge Maersk-chefen vil der være fire indsatsområder for forskningen, der bliver etableret som en del af aftalen med den danske regering. Det drejer sig om at få en bedre forståelse af reservoirerne, hvordan væsker løber i undergrunden, viden om materiel som brønde under havoverfladen samt selve platformene over havets overflade. Nye krav til gaskedler på vej Dansk Gasteknisk Center har bidraget til udformningen af to fælleseuropæiske initiativer, der skal fremme energieffektiv opvarmning af boliger: Ecodesignordningen og EU s energimærkningsordning. De to forordninger blev i september offentliggjort i EU-Tidende. For gaskedler kommer der ændrede krav til produktgodkendelse og en ny mærkningsordning. Ecodesignordningen (krav om miljøvenligt design) sikrer, at produkter med dårlige energi- og miljømæssige egenskaber ikke må markedsføres i EU. Produkter, der er omfattet af ordningen, skal overholde mindstekrav til energieffektiviteten og andre krav vedrørende miljøforhold. EU s energimærkning synliggør de mest energieffektive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostningerne. Grænser for NO x -udledning Fra september 2015 træder de to ordninger i kraft for anlæg til boligopvarmning. Ecodesignordningen sætter bl.a. en grænse for gaskedlernes NO x -udledning og skærper således kravene. EU-mærkningsordningen erstatter den nuværende danske energimærkning for gas kedler, som DGC er tovholder for. Den nye mærkningsordning omfatter foruden gaskedler også oliekedler, gaskedler i kombination med solvarme, varmepumper og mikrokraftvarmeanlæg. Det betyder, at der kommer færre muligheder for differentiering mellem gaskedlerne end i den nuværende mærkningsordning. DGC, Energistyrelsen og branchen arbejder derfor på at bibeholde dele af de nuværende informationer om gaskedler. Behov for en fælles indsats DGC har via GERG og Marcogaz været engageret i udformningen af forordningerne, og der ligger stadig en betydelig opgave med gennemførelsen i Danmark og de øvrige EU-lande. Der er bl.a. behov for udvikling af en række fælles beregningsværktøjer, apparatdatabaser og markedsovervågningsprocedurer. DGC har søgt støtte til et fælleseuropæisk projekt, som skal udvikle disse komponenter. Energiafgifter indbringer 40 mia. kr. Forskellige former for energiafgifter bidrog i 2012 med knap 5 % af statens indtægter. Samlet blev det til 40,4 mia. kr. ud af de i alt 879 mia. kr., som staten sidste år hentede i direkte og indirekte skatter, fremgår det af opgørelsen Skatter og afgifter. Overblik 2013 fra Danmarks Statistik. Beløbene fra de enkelte områder er fordelt som følger: Benzin: 7,5 mia. kr. El: 11,2 mia. kr. Olie: 9,1 mia. kr. Kul: 2,5 mia. kr. CO 2 : 5,7 mia. kr. Naturgas: 4 mia. kr. Svovl: 43 mio. kr. NO x : 443 mio. kr. De godt 40 mia. kr. er faktisk udtryk for et lille fald i forhold til året før, hvor afgifterne lå på 42 mia. kr. I 2010 var tallet godt 40 mia. kr., og det var en stor stigning i forhold til 2008 og 2009, hvor indtægterne fra energiafgifter til staten var på små 37 mia. kr. Indkomstskatterne udgør den suverænt største indtægtskilde for staten med 542 mia. kr. Det er knap 62 % af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. De 444,3 mia. kr. hentes hjem i form af personlig beskatning, mens den samlede selskabsbeskatning sidste år beløb sig til 55,6 mia. kr., fremgår det af opgørelsen. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Biogasanlæg truet af lukning Planerne om en udvidelse af Blåbjerg Biogas i Varde Kommune er nu sat i bero, fordi energiforligets aftale om højere biogaspriser fortsat afventer en endelig godkendelse i EU. I stedet er selskabet truet af lukning. Vi har haft nogle år med røde tal. Anlæggets eksistens er truet, medmindre gasprisen snart bliver hævet, som det blev vedtaget i energiforliget i foråret 2012, siger bestyrelsesformand John Pedersen til Jyllands-Posten. Selskabet planlagde i 2012 at investere ca, 15. mio. kr. i en ny reaktor for at kunne øge produktionen fra 5 til 6,7 mio. m 3 biogas årligt. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard indvier Energinet.dk s kompressorstation i Egtved. Foto: Medvind fotografi/bent Sørensen Fri bane for gas fra Tyskland Der blev sat tryk under fremtidens gassystem, da klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard 30. september officielt indviede en ny 94 kilometer lang gasledning til Tyskland og en ny kompressorstation i Egtved. Den nye forbindelse betyder, at danskerne fortsat kan være sikre på, at der er gas, når vi skal bruge den, sagde ministeren. 240 gæster overværede indvielsen. Udover Martin Lidegaard var EU s generaldirektør for energi, englænderen Philip Lowe, også blandt talerne. Han roste projektet, der er støttet med 100 mio. Euro af EU s genopretningsprogram for energiområdet. Med den nye station forstærkes energiforbindelserne til Europa, hvilket vil få stor betydning for det internationale gassystem i fremtiden, sagde Philip Lowe. Med en diameter på 76 cm vil den nye rørforbindelse være i stand til at transportere Nm 3 naturgas i timen. Hidtil har kapaciteten været Nm 3. Den hidtidige gasledning har i mange år transporteret gas fra de danske felter i Nordsøen til Tyskland, men i takt med at den danske produktion falder, sikrer den nye ledning, at gassen også kan komme sydfra, så der altid er gas til kraftværker, virksomheder og private husstande. Netop fremtidens forsyningssikkerhed lagde Martin Lidegaard vægt på i sin tale. I dag bygger vi også en bro til en grønnere fremtid. Kompressorstationen og den nye rørforbindelse spiller nemlig en afgørende rolle for målet om, at al energi skal dækkes af vedvarende energi i Med gas kan vi lagre strømmen, så den kan bruges, når der er vindstille. Udskylning af gaskaverne i Ll. Torup afsluttet Energinet.dk har nu afsluttet udskylningen af salt til Limfjorden fra en af de syv kaverner, der udgør det underjordiske gas lager i Ll. Torup nord for Viborg. Udledningen er sket som led i et pilotprojekt, der har haft til formål at genskabe kavernens oprindelige størrelse. Det er sket under protester fra bl.a. lokale fritidsfiskere, som frygter for miljøet. Derfor er udskylningen fulgt nøje af miljømyndighederne. Energinet.dk har overholdt kravene og håber derfor at få lov til at udskylle de øvrige kaverner. E.ON vil satse på biogas E.ON i Danmark vil satse på biogas og forventer derfor over de næste fem år et frasalg af op til 25 lokale kraftvarmeværker, skriver dagbladet Børsen. Ifølge E.ON s adm. direktør, Tore Harritshøj, er tiden løbet fra mange af de små decentrale kraftvarmeværker. Vi har i dag 55 lokale kraftvarmeanlæg i Danmark. En del af disse kan med fordel integreres i de store kollektive forsyningsnet. Dette kan sagtens indebære et frasalg, siger han. Topsøe skal lave benzin af naturgas Store mængder af naturgas, der følger med op af jorden ved udvinding af olie i Rusland, brændes af i stedet for at blive brugt til energi. Det skal det danske firma Haldor Topsøe nu forsøge at ændre med opførelsen af et anlæg, der skal omdanne den overskydende gas til benzin og andre olieprodukter. Haldor Topsøe indgik i sommer en aftale med guvernøren i den olierige region Khanty-Mansiysk om projektet. Stigende energiforbrug Det faktiske energiforbrug steg i 1. halvår 2013 med 6,2 % i forhold til samme periode sidste år. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg forbruget med 3,3 %. Ændringen er påvirket af udviklingen fra en nettoimport til en nettoeksport af el og et betydeligt koldere vejr. Forbruget af olie, naturgas og kul steg hhv. 4,4 %, 2,5 % og 35,3 %. Den store stigning i forbruget af kul skyldes både stigning i energiforbruget og et fald i produktionen på vindkraftanlæg. Gasteknik nr. nr

6 G a s t i l t r a n s p o r t Af Jens Utoft Gasteknik Stærke kræfter promoverer nu gas til transport HMN Naturgas samlede 120 deltagere til mini-seminar, i forbindelse med at Blue Corridor NGV Rally for første gang besøgte Danmark. Trafikminister Pia Olsen Dyhr (SF) meldte afbud i sidste øjeblik, men ellers var der talstærkt fremmøde fra otte lande, da HMN Naturgas den 9. oktober havde arrangeret et temamøde om gas til transport i Gladsaxe. Mødet samlede 120 deltagere, deriblandt en del pressefolk. Det skete, i forbindelse med at en karavane af 24 gasdrevne køretøjer, Blue Corridor NGV Rally, for første gang siden starten i 2008 gjorde holdt i Danmark. Hovedsponsorer for rallyet rundt om Østersøen - en tur på ca km - er to af de største spillere på det europæiske gasmarked, russiske Gazprom og tyske E.ON. Velkommen tilbage Eugene Pronin, seniorspecialist hos Gazprom, glædede sig over, at Danmark nu igen tilbyder gas til biler. I var blandt pionererne tilbage i tiden, huskede han. I mellemtiden har andre lande overtaget føringen. På verdensplan er der nu registreret mere end 17 mio. gaskøretøjer, hvoraf alene 1,5 mio. i Europa. Naturgas er både miljøvenlig, sikker, tilgængelig og økonomisk fordelagtig til transport, fastslog Eugene Pronin. Derfor udbredes gassen også til andre transportformer. Således kunne karavanen af gasbiler, der startede i Skt. Petersborg, tage turen fra Turku i Finland til Stockholm med en spritny gasfærge fra Viking Line. Positiv stemning Susanne Juhl, adm. direktør for HMN Naturgas, glædede sig over, at stemningen omkring gas til transport er blevet mere positiv. Etableringen af tankstationer er i fuld gang, men der skal være kunder, for at vi kan opbygge tættere infrastruktur. Derfor søger vi strategiske samarbejdspartnere, herunder flådeejere. Vi skal ikke lave samme fejl som med elbiler med ladestandere uden kunder, sagde Susanne Juhl. Hun tror ligesom Naturgas Fyn, at biogas bliver drivkraft for gas til transport. Gas skal være konkurrencedygtig ellers tror vi ikke på det. Men vi mener også, der er fornuft i det nu, selv om vi måske godt kunne bruge lidt tilskud til at få opbygget en større flåde af gasbiler. Gassen er billigst Biogas i nettet belastes med samme afgifter som naturgas det kunne man måske se på, mente Susanne Juhl. For naturgas er prisen 10 kr. pr. m 3. Det svarer til 8,50 kr. pr. liter benzin og 9 kr. pr. liter diesel. Biogas i naturgasnettet øger interessen og var baggrunden for etableringen af HMN s første gastankstation i Skive i april. I marts 2014 åbner HMN en offentlig gastankstation ved rute 11 syd for Tarm i Vestjylland, i første omgang for at forsyne 4-6 skraldebiler på gas, men affaldsselskabets plan er, at op til 30 skraldebiler skal køre på gas. Ligeledes i marts 2014 åbnes en gastankstation i Gladsaxe i samarbejde med Movia og Arriva til forsyning af gasbusser Desuden er der planer om tre andre gastankstationer i hovedstadsområdet, en i Holstebro og måske også ved HMN i Viborg. E.ON satser på biogas Tore Harritshøj, adm. direktør for E.ON Danmark, gav tilsagn om at være med til at skabe et bæredygtigt samfund. Derfor er vi både gået ind i biogasproduktion og grøn transport samt i udbygning af vindkraft, for det hænger sammen. E.ON tror på, at vi skal benytte flere teknologier, el (e-mobility) til lokal trafik, gas/biogas og LNG, som bliver et kæmpemarked, især til skibstransport. Der er ikke brug for pilotprojekter, for teknologien klar. Vi har foreløbigt købt to biogasanlæg i Danmark for at optimere dem og sende gassen på naturgasnettet. Naturgas er, som vi ser det i Sverige, et trinbræt til at køre på biogas, sagde Tore Harritshøj. Han vurderede, at Danmark står foran en kæmpeomstilling, som kræver meget kapital. E.ON tror på gas og er derfor også villig til at investere i Danmark, hvor selskabet har etableret et partnerskab med OK for at udnytte den eksisterende infrastruktur. 6 Gasteknik nr

7 G a s t i l t r a n s p o r t HMN s adm. direktør, Susanne Juhl, præsenterer sit indlæg foran de 120 deltagere i temamødet om gas til transport. Det første tankanlæg er netop åbnet på Amager i samarbejde med Københavns Kommune. Vores mål er, at 10 % af dieselforbruget er konverteret til gas i 2023, sagde Tore Harritshøj. Arriva har været klar længe Thomas Øster, adm. direktør for Arriva Danmark A/S: Det er faktisk seks år siden, at vi kom med et ganske innnovativt koncept med 65 gasbusser på Ring 3. Det blev desværre ikke til noget, fordi man syntes, det var lidt for dyrt, ligesom nogle mente, at det miljømæssigt ikke var godt nok. Vi kender visionerne fra Aftaler om en grøn transportpolitik fra 2009: Transportens CO 2 -udledning skal ned Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken Danmark skal være et grønt tekologi laboratorium. Men siden er der ikke sket meget, selv om teknologierne er der. Ethanol, biogas, naturgas, el, hybrid og biodiesel. Arriva har det hele, men ikke i Danmark, der halter noget efter andre. 10 % af bybussere i Sverige kører på gas. Halmstad har nu 35 gasbusser, selv om prisen var højere end for dieselbusser. I København skal vi nu deltage i Projekt GoBus, støttet af Trafikstyrelsen, hvor tre gasbusser indsættes på rutene 6A/2A med 22 mio. passagerer/år, Kun 81 gasbiler i Danmark Tejs Laustsen Jensen fra De Danske Bilimportører erkendte, at udviklingen i salget af gasbiler ikke har været lige så markant, som man kunne have håbet. Antallet af indregistrerede biler i Danmark er nu i alt : kører på benzin kører på diesel kører på el 81 kører på gas (inkl. f-gas) 19 kører på brint Der udskiftes ca biler om året. Den gennemsnitlige levetid for personbiler er ca. 17 år. Det vil således tage lang tid at få skiftet til andre brændstoffer. Udbredelsen afgøres af: Anskaffelsespris, herunder afgifter Funktionalitet og fleksibilitet Driftsomkostninger (erhverv). Gasbiler var indtil nytår underlagt urimelige afgiftsregler og er det måske stadig i alt fald for varebiler, hvor der ikke ydes fradrag for CO 2 -besparelser. Hvis situationen skal ændres, er der brug for isbrydere (trafikselskaber, flådeejere) og brug for politisk vilje til afgiftsmæssig ligestilling eller begunstigelse. Der er ikke behov for flere forsøg eller tilskudspuljer, fastslog Tejs Laustsen Jensen. Skive satser på biogasbiler Skive Kommune fik landets første offentlige gastankstation fordi kommunen satser på gasbiler som led i en ambitiøs strategi inden for klima- og energiområdet, fortalte afdelingschef Finn Dissing. Kommunen satser på opgraderet biogas fra flere private biogasanlæg og har foreløbigt købt eller leaset 8 personbiler på gas til hjemmeplejen og en lasbil til park- og vejafdelingen. Der er planer om flere gasbiler. Dels handicapbusser og dels 25 mere til hjemmeplejen. Gas til tung transport Tina Lund Jensen, kontorchef i Transportministeriet, præsenterede det indlæg, Pia Olsen Dyhr skulle have holdt. Hun slog fast, at CO 2 -emissionen skal nedbringes omkostningseffektivt, og her viser klimaplanen, at andre sektorer end transport er billigere at satse på. Målet i 2050 er dog fortsat at være fossilfri, og derfor skal vi i gang allerede nu. I 2020 er målet 10 % biobrændstoffer og 10 % VE i transportsektoren. Det meste af væksten i trafikken skal ske i den kollektive transport. El til tung transport er næppe realistisk her har gassen sin force. På den korte bane (2020) skal vi nok primært satse på energieffektivisering. Men også her er vi afhængige af, hvad der sker internationalt. Gasteknik nr

8 G a s t i l t r a n s p o r t Bybusserne anvender deres egne, specielle påfyldningsslanger. Bybusserne i Fredericia kører nu på gas Parade af gasbiler viste vej til ny gastankstation i Fredericia. Tirsdag den 8. oktober åbnede Fredericia Kommune og Naturgas Fyn en ny gastankstation i Fredericia. Den sikrer, at Fredericia nu er Danmarks første by, hvor busserne kører på gas. Gas kan allerede nu gøre transportsektoren grønnere, og der kommer for alvor skub i den grønne omstilling, når den CO 2 - neutrale biogas bliver indfaset via det landsdækkende naturgasnet. Gastankstationen skal i første omgang servicere de ni gasbusser, som busselskabet Tide Bus har indkøbt til formålet. Selskabet har i forvejen erfaring med gasbusser i Norge. Anlægget i Fredericia har kapacitet til 12 busser. Fra årsskiftet skal tankstationen også servicere fem gasdrevne renovationskøretøjer, som vognmandsfirmaet P. Fournaise har indkøbt hos Scania. Opsigtsvækkende parade Forud for eventen kørte en parade af biler, busser og lastbiler drevet på gas fra Naturgas Fyns hovedsæde på Ørbækvej i Odense til Fredericia via de fynske landeveje og den gamle Lillebæltsbro til gastankstationen på Venusvej 22 i Fredericia. Bag paraden stod et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Fredericia Kommune, Naturgas Fyn, Tide Bus, Fiat, Volkswagen, Mercedes og Scania. Den officielle indvielse blev foretaget af Fredericias borgmester, Kenny Bruun Olsen, af Odense-rådmand Steen Møller som medlem af bestyrelsen i Naturgas Fyn Holding A/S samt af Lisbet Nærø, koncernchef i Tide Bus. Bæredygtig biogas på vej Den nye og kommercielle gastankstation skal i første omgang servicere Fredericias bybusser med naturgas, der er lidt grønnere end diesel og benzin. Men snart er den CO 2 -neutrale biogas klar til at blive indfaset i transportsektoren via det landsdækkende naturgasnet. Naturgas Fyn er allerede involveret i flere biogasprojekter, mens Fredericia Kommune er involveret i et innovationsprojekt, hvor man omdanner husholdningsaffald til biogas, der på sigt skal være drivmiddel i busser, biler og lastbiler. Støtte fra Trafikstyrelsen Naturgas Fyn har etableret gastankstationen i samarbejde med Fredericia Kommune med støtte fra Trafikstyrelsen Busselskabet Tide Bus, der står for den kommunale busdrift, har indkøbt ni nye gasbusser. Sydtrafik står bag udbuddet, der gør Fredericia Kommune til Danmarks første kommune, hvor bybusserne kører på gas Til foråret følger et forsøg med gasbusser langs Ring 3 i København, ligesom der er planer om gasbusser i Holstebro, hvor HMN Naturgas forhandler om et samarbejde om en gastankstation med det kommunale Forsyning Vest, der står bag det store biogasanlæg Maabjerg Bioenergy. Den nye gastankstation i Fredericia er den tredje i Danmark. Naturgas Fyn etablerede den første i Odense i 2011 og HMN den første døgnåbne i april i år. E.ON s første anlæg er netop åbnet i samarbejde med OK og Københavns Kommune på Amager. Til foråret følger en gastankstation i Vallensbæk, en HMNstataion i henholdsvis Tarm og i Gladsaxe, to i Holstebro og en ved Københavns Lufthavn. 8 Gasteknik nr

9 B i o n a t u r g a s DONG-aftale med Horsens Bioenergi om bionaturgas Horsens Bioenergi og DONG Energy har underskrevet en aftale om at opføre et biogasanlæg ved Horsens nær ved motorvej E45 afkørsel Horsens Nord. Horsens Bioenergi bygger og ejer biogasanlægget, mens DONG Energy bygger og ejer det opgraderingsanlæg, som er afgørende for, at den producerede biogas kan indføres i gasnettet og gøres klar til salg og distribution til kunderne som bionaturgas. Parterne indgår desuden en 15- årig aftale om køb af biogassen. Når anlægget går i drift, vil det medføre ca. 10 arbejdspladser. I DONG Energy er vi glade for det samarbejde, der er skabt via dette. DONG Energy har gennem lang tid arbejdet på at kunne levere biogas til naturgasnettet, så vi kan tilbyde bionaturgas til vores gaskunder og påbegynde omstillingen af naturgasnettet til et system til lagring og transport af vedvarende energi. Aftalen er et markant skridt i denne retning, konstaterer Torben Harring, Vice President i DONG Energy. Fire års planlægning Også i Horsens Bioenergi er der stor tilfredshed med den netop indgåede aftale: Klaus D. Johansen, direktør for Horsens Bioenergi, siger således: Der har været arbejdet på dette miljørigtige biogasanlæg i over fire år. Det er med en vis tilfredshed og stolthed, at der nu er underskrevet kontrakt med Bigadan A/S som totalentreprenør på selve biogasanlægget og DONG Energy på opgraderingsanlægget. Bigadan er Danmarks mest erfarne biogasentreprenør og DONG Energy en erfaren garant for stabil og sikker afsætning af gassen året rundt. Det nye biogasanlæg forventes færdigbygget i Det vil producere ca. syv mio. kubikmeter biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4000 naturgasfyrede boliger. Anlægget opføres tæt på Biogasanlægget i Horsens etableres som et traditionelt fællesanlæg og baseres på husdyrgødning, energiafgrøder og slagteriaffald fra det nærliggende slagteri. Anlægget vil fylde et areal på m 2. Danish Crowns store slagteri i Horsens, og Horsens Bioenergi vil aftage biomasse fra slagteriet til brug for produktion af biogas. Hermed udnyttes lokale ressourcer, i stedet for at affaldet fragtes til behandling meget længere væk, hvilket samlet giver et bedre CO 2 -regnskab. Kan udnyttes hele året I Danmark er størstedelen af biogassen hidtil blevet anvendt til at producere strøm og varme. Men en anselig del af biogassen afbrændes til ingen verdens nytte, specielt om sommeren, hvor varmeforbruget er lavt. DONG Energy s erfaringer med opgradering af biogas betyder, at gassen nu kan sendes ud i naturgasnettet til forbrugerne, når indholdet af bl.a. CO 2 er fjernet, eller gemmes i gaslagrene, når forbruget ikke er så stort. DONG Energy har som det eneste danske energiselskab konkrete erfaringer med at opgradere biogas til naturgasnettet: Uden muligheden for afsætning til naturgasnettet kan det fulde biogaspotentiale i Danmark ikke udnyttes. I 2011 idriftsatte vi derfor det første anlæg i Danmark, som tilfører biogas til naturgasnettet. Det står på Fredericia Centralrenseanlæg. Nu kender vi mere til de tekniske udfordringer, og derfor skruer vi ambitionsniveauet op, fortæller Torben Harring. Løser miljøproblemer Ud over de mange positive miljømæssige effekter som anlægget genererer, vil landmændene i området i fremtiden kunne gøde med en næsten lugtfri gylle, som samtidig har en meget høj gødningsværdi. På alle måder en win-win-situation både for miljøet og for erhvervslivet, siger Klaus D. Johansen. Vi er nu på alle måder klar til at starte byggeriet, men mangler stadig EU s notificering af det politisk brede danske energiforlig fra marts Uforståeligt, at det skal tage over halvandet år at få lov til at gøre noget godt for miljøet, udtaler Klaus D. Johansen, som dog tror på, at den endelige godkendelse er lige på trapperne. Mere om bionaturgas side 17 Gasteknik nr

10 B y g a s Af Jørgen S. Jeppesen, HOFOR A/S Bygas fra HOFOR mere miljøvenlig 6 mio. m 3 biogas om året fra Lynetten erstatter naturgas og er baseret på optimering af Lynettens slamforbrænding. HOFOR Bygas har indgået aftale med Lynettefællesskabet om at købe den overskydende biogas fra Renseanlæg Lynetten. Renseanlægget har i sommeren 2012 etableret to nye fluid-bed slamforbrændingsovne, som bruger meget mindre biogas til støttefyring. Derfor er der en større mængde biogas til overs. Samfundsøkonomiske beregninger har vist sig at falde ud til fordel for en løsning med salg af biogas til HOFOR til opblanding i bygassen. Til forskel fra andre løsninger som opgradering og evt. egen anvendelse til elproduktion. Der er i sommeren 2012 lavet en kontrakt om salg af biogas til HOFOR på 6 mio. m 3 biogas/år over en 20-års periode. (svarende til 750 m 3 /h i h/år). Derved understøtter det HOFOR s ønske om en fremtidig CO 2 -neutral bygasproduktion. Gasrenseanlægget er placeret på Lynetten Erstatter naturgas Hidtil har HOFOR produceret bygas (Bygas2) ved at blande naturgas og rå atmosfærisk luft i forholdet ca. 50,6 % luft og 49,4 % naturgas. Derved fremkommer den resulterende bygas til distribution med et øvre wobbetal på 23,6 MJ/m 3. Blandingen sker ved brug af naturgas ved højt tryk (min. 17,5 baro) i ejektorer, som ansuger luften ved atmosfæretryk og med et afgangstryk på 300 mbar. Efterfølgende reduceres bygastrykket til 10 mbar i regulatorstationer. Det er muligt at opblande biogas i bygassen til en vis grænse uden at skulle fjerne CO 2 fra biogassen, som det sker ved traditionel opgradering af biogas. Det er ikke ukendt og har været praktiseret i bl.a. Gøteborg i mange år. Der er dog en fysisk grænse på knap 40 % vol. Til en start sigtes på at blande ca. 33 % biogas i bygassen efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen. Dette skulle kunne ske uden problemer hos forbrugerne. Blandingsprocenten kan efterfølgende evt. forøges til et højere niveau uden apparatproblemer. De typiske problemer vil være tændingsproblemer pga. indholdet af CO 2. Der er til dokumentation for pålidelig apparatfunktion udført apparatafprøvninger hos DGC med et repræsentativt udsnit af apparater fra forsyningsområdet. Traditionelle gaskomfurer, som udgør langt den overvejende del af apparaterne, fungerer upåklageligt, selv med et langt højere biogasindhold. Til gengæld er andre apparattyper, som strålevarmere, meget mere følsomme for tændingsproblemer. Biogassen skal renses Den rå biogas kan ikke umiddelbart opblandes, men skal renses iht. Gasreglementets bestemmelser om gaskvalitet. Biogassen består, som andre biogaskvaliteter, hovedsagelig af CH 4 og CO 2 i varierende forhold. Der vil dog være andre komponenter, som absolut skal fjernes. Den rå biogas fra Renseanlæg Lynetten er O 2 -fri og har et gennemsnit på 61 % CH 4 og 39 % CO 2, hvilket svarer til en typisk biogas fra et kloakrenseanlæg. 10 Gasteknik nr

11 B y g a s Målestation Indholdet af H 2 S er forholdsvis højt op til 430 mg /m 3 og indholdet af siloxaner er meget højt - op til 25 mg/m 3. For at bruge biogassen uden videre til opblanding skal den renses for både H 2 S og siloxaner. H 2 S må ikke distribueres iht. GR, og siloxaner medfører driftsproblemer, idet disse forbindelser erfaringsmæssigt vil afsættes i dyser og armaturer i forbrugernes apparater. H 2 S er den dimensionerende komponent i relation til renseprocessen. Gasrensning med aktivt kul Hele anlægget består af tre dele: Gasrensning, ledningsføring mellem Renseanlæg Lynetten og Kløvermarken Gasværk samt udstyr til direkte opblanding i bygassen. Ledningen er lagt som en traditionel 4,2 km lang plastledning. Selve gasrenseprocessen er placeret på Renseanlæg Lynettens areal, tæt på rådnetanke og gasudstyr til den rå biogas. Renseprocessen er nøje valgt som en tør proces. Helt konkret som filtre med aktivt kul. Det øvrige tilhørende udstyr er af hensyn til både det hårde miljø på Lynetten og pris valgt placeret i almindelige 20 fods containere. Dels en container med konditioneringsudstyr til den rå biogas (opvarmning for at sikre mod kondens og for at opnå optimal effektivitet af filtrene) inden rensning i filtrene. Dels en container med placering af boostere til sikring af korrekte stabile måleforhold nedenstrøms og til transport af gassen frem mod Kløvermarken Gasværk. Opvarmning af gassen sker ved brug af traditionelle væghængte kedler, der forsynes med den rensede biogas! Til brug for opstart og i tilfælde af fejl er der også en kedel forsynet med flaskegas. Hver filterbeholder indeholder 2 separate filtre. Samlet 2x2 filtre på 12 m 3 filterrumfang med 6 ton aktivt kul. I forbindelse med renseprocessen er der etableret kontinuert H 2 S-måling ved indløb til filtrene, mellem hvert filter i beholderne og ved udløb fra filtrene. Der kan derfor konstateres et gennembrud i 1. filterenhed (nederste), med 2. filterenhed som 100 % sikkerhed. Måling og odorisering Ud over det nævnte udstyr i containerne er der også etableret en komplet målestation til registrering af alle data til brug for afregning, herunder kontinuert registrering af både gaskvalitet (CH 4 /CO 2 ), tryk, temperatur og volumen. Alle data videresendes til HOFOR s SRO-system. Da den rensede biogas er helt lugtfri, er der også i tilknytning til målingen og umiddelbart efter denne etableret tilsætning af røbestof (THT) til biogassen inden transport til Kløvermarken. Variable biogasmængder Den rensede biogas opblandes på Kløvermarken Gasværk ved brug af en ejektor, helt som den hidtil fremstillede bygas. Ejektor Princippet er det samme med brug af naturgas ved højt drivtryk og ansugning af luft og biogas i en fælles manifold. Dog i en ejektor med en noget mere kompliceret konstruktion. Til forskel fra de eksisterende ejektorer, som producerer ved faste mængder og fast afgangstryk på 300 mbar, skal ejektoren kunne producere med variabel biogasmængde på grund af varierende tilgang af biogas (og dermed variabel produceret bygasmængde). Der skal tilsvarende kunne varieres på mængder af naturgas og luft ved fastholdt afgangstryk. Anlægget skal således også kunne kompensere for variationer i både naturgas- og biogaskvalitet. Forøgelse af wobbetal Gasreglementets nye bestemmelser for gaskvalitet af 1. gasfamilie foreskriver nu en gaskvalitet med øvre wobbetal på 24,9 MJ/m 3 +/- 3 %. Derfor benytter HOFOR lejligheden til at ændre gaskvalitet på alle anlæg samtidig med påbegyndelse af opblanding med biogas i bygassen. Altså en wobbetalsforøgelse på 5,5 %. Med den nye gaskvalitet startes der op med sammensætning på ca. 34,1 % naturgas, 32,5 % luft og 33,3 % biogas (61 % CH 4 i biogassen). Det nye anlæg blev indviet 23. oktober af Københavns Teknikog miljøborgmester Ayfer Baykal. Gasteknik nr

12 G a s a n v e n d e l s e Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Højeffektive gasfyrede luftvarmere Nye kondenserende kalorifere-anlæg til industrilokaler kan give energibesparelser på op til 25 %, viser DGC-test. Den kondenserende teknologi er i dag standard i de fleste danske huse, der opvarmes med gas. Til opvarmning af industrilokaler eller andre lignende bygninger anvendes denne mulighed for at få høj virkningsgrad sjældent eller aldrig. I de senere år er kondenserende kaloriferer blevet introduceret på markedet, og de kan købes i de skandinaviske lande. Disse kondenserende kaloriferer leveres til naturgas og i visse tilfælde også til flaskegas. DGC har undersøgt denne teknologi og testet et apparat i laboratoriet. En gasfyret kalorifere er en luftvarmer, hvor luften varmes op på forbrændingsstedet. En kalorifere i ældre, ikke-kondenserende udførelse består typisk af en atmosfærisk brænder og en forholdsvis enkel varmeveksler, hvor røggasserne strømmer i rør, og rumluften strømmer rundt om disse rør ved hjælp af en blæser. Nyere, ikke-kondenserende kaloriferer har ofte en modulerende premixbrænder. I kondenserende kaloriferer er brænderen enten en modulerende premixbrænder eller en atmosfærisk brænder med fast effekt. Varmeveksleren er udformet som to separate dele eller med en integreret kondenseringsdel. kaloriferer. Oftest angiver producenterne en lavere virkningsgrad ved fuldlast og en højere ved dellast. Et typisk interval i brænderens moduleringsområde er mellem %. Lufttemperaturen påvirker virkningsgraden i betydeligt større omfang end ved luftvarmere uden kondensering. Til sammenligning har nyere, ikke-kondenserende kaloriferer en virkningsgrad ved nominel effekt på %. Ældre kaloriferekonstruktioner har % virkningsgrad. Det betyder, at hvis en gammel kalorifere erstattes med dagens bedste teknologi, så kan energibesparelsen ved hjælp af en simpel modernisering af opvarmningssystemet blive 25 %. Hvis en kondenserende kalorifere sammenlignes med en moderne, ikke-kondenserende, kan energibesparelsen blive op til 15 %. Der findes i dag omtrent 4000 gasfyrede kaloriferer og luftvarmere i Danmark. Gasforbruget for disse anslås til mio. m 3 pr. år. Hvis de gamle kaloriferer erstattes af nye med den bedst mulige teknologi, vil det samlede besparelsespotentiale være 2 3 mio. m 3 naturgas hvert år. Test af kondenserende kalorifere DGC har foretaget en afprøvning af en kondenserende kalorifere af typen Robur G30. Kaloriferen har en mærkeeffekt på 30 kw, og brænderen kan Virkningsgrad over 100 % Kondenserende gaskedler har en virkningsgrad på over 100 % i mange driftssituationer. Det samme gælder kondenserende Figur 1: Robur G30 kondenserende kalorifere - set forfra og bagfra. 12 Gasteknik nr

13 G a s a n v e n d e l s e Temperatur ( C), Virkningsgrad (%) Robur G30 kalorifere - røggastemperatur og virkningsgrad Røggastemperatur Virkningsgrad modulere ned til ca. 15 kw. Producenten har angivet virkningsgraden til 97 % ved nominel effekt og 105,7 % ved brænderens minimumseffekt. De to fotografier i Figur 1 viser kaloriferen uden gitter på fronten og uden ventilator på bagsiden. Brænderen er placeret i den store vandrette cylinder. Røggasserne strømmer opad i rør i den bagerste del af kaloriferen. Vanddampen i røggasserne kondenserer i disse fleksible, rustfri rør/slanger. DGC s afprøvninger viser, at for det aktuelle apparat varierer røggastemperaturen og virkningsgraden i brænderens moduleringsområde som vist i Figur 2. Forskellen mellem producentens oplysninger og testresultaterne kan skyldes gaskvalitet og lufttemperatur ved afprøvningen. Røggastemperaturen kan meget vel være højere end kondenseringstemperaturen for røggassen (ca. 55 C), hvilket tydeligt ses i figuren. Vanddamp kondenserer på varmevekslerens koldere vægge. Meget ren forbrænding Når man bruger premixbrænder, får man en meget ren forbrænding med et lavt NO x -niveau. Det afprøvede apparat viste også en meget lav CO-emission. Størstedelen af elforbruget går til cirkulationsblæser til den opvarmede luft. Eleffekten er ca. Gas input (kw) 1 1,5 % af brændereffekten, dvs W for en kalorifere med 30 kw brændereffekt. Her er der ingen forskel mellem ikke-kondenserende og kondenserende modeller. Kondenserende kaloriferer har ca. samme ydre mål som de ikkekondenserende modeller. Når det gælder vægt, kan man ikke drage nogen bestemt konklusion. Der findes eksempler på kondenserende kaloriferer, der vejer mindre end ikke-kondenserende modeller fra samme producent, men der findes også eksempler på det modsatte. Figur 2: Virkningsgrad og røggastemperatur for Robur kalorifere i DGC s laboratorium. Merpris tjent hjem på fem år Luft- og aftræksystemer har i princippet samme udformning som moderne, kondenserende gas kedler, dvs. både åben og lukket forbrænding med dele af plast. Producenten giver anvisninger på udformningen af et velfungerende aftræksystem. Tilbagebetalingstiden for merinvesteringen, hvor en kondenserende kalorifere vælges i stedet for en moderne, ikke-kondenserende model, anslås til at være mindre end fem år. De begrænsede prisoplysninger, der er tilgængelige på internettet, peger på, at prisen for kondenserende kaloriferer er op til 50 % højere end for en moderne, ikke-kondenserende model fra samme producent. Konklusionerne fra DGC s undersøgelse af en kondenserende luftvarmer viser tydeligt, at der nu findes moderne og højeffektive, luftvarmesystemer til opvarmning af industrilokaler, lager og lignende, som kan give % energibesparelse. Forbrændingen er ren, og installationen synes ikke at være mere besværlig end for andre gasapparater. Økonomisk anslås tilbagebetalingstiden for merudgiften at være kortere end fem år, når en moderne ikke-kondenserende kalorifere er alternativet. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Vejledning af eksperter Lagerførende Ring for tilbud nu! VEST ØST Gasteknik nr

14 B i o g a s Af Michael Larsen og Jan K. Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s De nye regler for tilskud til biogas Gennemgang af de tekniske krav til biogasmåling, der er en forudsætning for støtten, som også kræver godkendelse fra EU. I energiforliget fra marts 2012 er der givet mulighed for at få VEstøtte ved anvendelse af biogas til proces-, transport- eller energiformål. Desuden er der indført et pristillæg (biogas-pso) til opgradering af biogas til bionaturgas, der tilføres gasnettet, samt til at rense biogassen og tilføre den til bygasnettet. Såvel støttebeløbets størrelse som modtageren af støttebeløbet afhænger af, hvorledes biogassen anvendes. En oversigt over beløb og tilskudsmodtagere er vist i tabel 1. Energinet.dk, der skal administrere støtteordningerne, har udarbejdet en vejledning, der angiver krav til installation og målesystem for udbetaling af tilskud. El-PSO-ordningen udbetaler i dag ca. 400 mio. kr. til el, produceret på biogas. Forventningerne er, at der frem mod 2020 vil ske en flerdobling af biogasproduktionen i Danmark, og da der er tilskudsmæssig ligestilling mellem el-pso og biogas-pso, kan tilskuddene til biogasområdet blive betydelige i de kommende år. Hvem kan få glæde af biogas- PSO og VE-støtteordningen? PSO-ordningen for biogas finansieres af gasforbrugerne via naturgasprisen, og pristillægget gives til ejerne af anlægget, der opgraderer til bionaturgas og leverer til gasnettet. Tilsvarende er det ejerne af renseanlæg, der leverer biogas til bygasnet, som modtager støtten. I VE-støtteordningen er det derimod staten, der giver tilskud til forbrug af biogas, som anvendes til proces-, transport- og energiformål, og hvor der ikke produceres el af biogassen. De kraftvarmeværker, rensningsanlæg eller biogasgårdanlæg, der anvender biogassen i en biogasmotor, modtager el-pso for den el, der bliver produceret, mens der ikke gives støtte til den restvarme, der bliver produceret af motoren. Varmen kan dog stadig anvendes som procesvarme eller fjernvarme. Endvidere kan et kraftvarmeeller fjernvarmeværk, der anvender biogas i en kedel, modtage VE-tilskud. Tilsvarende kan et rensningsanlæg eller et biogasgård anlæg, der bruger biogas til opvarmning af processlam, modtage VE-tilskud. En virksomhed, som fx et slagteri eller et mejeri, der har behov for procesvarme, kan også modtage VE-tilskud. Der findes p.t. ingen biogasnet med almindelige husstandsforbrugere, men såfremt der bliver tilsluttet kunder til de net, der findes i dag, så kan disse forbrugere modtage VE-tilskud efter taksten om anvendelse af biogas til energiformål. Krav til gasmåling Energinet.dk har opstillet nogle krav til målingen, som skal overholdes for at opnå VE-tilskuddet. Tabel 1. Oversigt over PSO- og VE-støttebeløb til biogas Takst Støtte Afregning Biogastilskud øre/kwh** Hvem betaler støtten? Hvem modtager støtten 1a Opgraderet bionaturgas Biogas-PSO 41,4 Gasforbrugeren Ejer af opgraderingsanlæg 1b Renset biogas Biogas-PSO 41,4 Gasforbrugeren Ejer af renseanlæg 2 Elproduktion fra biogas El-PSO 115* Elforbrugeren Elproducenter 3 Transport VE-støtte 27 Staten Ejer af fyldeanlæg 4 Procesformål VE-støtte 27 Staten Ejer af procesanlæg 5 Biogasnet og energiformål VE-støtte 13 Staten Alm. forbruger * øre/kwh el. Beløbet er den samlede afregningspris, der udgøres af pristillæg og markedspris for el. El-PSO gives per produceret kwh el, men biogas-pso gives til hele energimængden. ** øre/kwh gives ud fra nedre brændværdi. 14 Gasteknik nr

15 B i o g a s Biogasmotor M el Varme til fjernvarmekunder El til nettet A. Kraftvarmeanlæg Principper for måling ved tilskud til anvendelse af biogas. Biogas B v eller A M g Biogaskedel Varme til fjernvarmekunder B v : Brændværdi A : Analyse M g : Gasmålesystem M el : El-måler B. Procesvarme i biogas- og rensningsanlæg Principper for måling ved tilskud til anvendelse af biogas. Biogasproduktion B v eller A M g Biogas til anvendelse evt. el-produktion Både brændværdien af biogassen og mængden af biogas skal bestemmes, da det er afgørende for energiindholdet, som alle VEtilskud udbetales efter: Energiindhold = biogasmængde X brændværdi Biogasmængde: Der stilles krav om, at gasmængden skal måles med en nøjagtighed på volumen- eller massebasis i gasmålesystemet (M g ) bedre end ± 3 % i godkendelsesperioden, hvilket typisk er en etårig periode. Brændværdi: Biogassens brændværdi afhænger af biogassens sammensætning, som varierer med biomassens sammensætning og produktionsforhold. Hovedkomponenterne er metan, CO 2 og vanddamp, hvoraf den brændbare del (metan) typisk udgør %. Den nedre brændværdi er typisk ca. 6-7 kwh/m 3 n for biogas. Krav til hyppighed og nøjagtighed af brændværdimålingen afhænger af, hvorledes biogassen anvendes, som der redegøres for nedenfor. Biogasanvendelse og tilskudsmuligheder C. Virksomhed Principper for måling ved tilskud til anvendelse af biogas. Biogas B v eller A. Kraftvarme og fjernvarme På kraftvarmeanlæg er det typisk en gasmotor, der anvender biogassen til at producere el og varme. El bliver støttet som el- PSO (takst nr. 2, se i tabel 1), og mængden aflæses på en elmåler (M el ) direkte i kwh. Restvarmen fra motoren er ikke støtteberettiget, selv om den sælges til fjernvarmekunder. Har et kraftvarme- eller et fjernvarmeværk en biogaskedel, kan værket brænde gassen af i denne og modtage støtte til energiformål (takst nr. 5, se i tabel 1). B. Biogasproducent og renseanlæg Målekrav til biogasproducenter og rensningsanlæg ligner til forveksling kravene til kraftvarmeanlæg, idet den eneste forskel er, at varmen fra en gaskedel anvendes som procesvarme og derfor afregnes efter støttetakst nr. 4, se i tabel 1. Krav til målenøjagtighed svarer til kravene anført under Kraftvarme- og fjernvarmeanlæg. C. Virksomheder Virksomheder, der anvender biogas (fx slagteri, mejeri eller gartneri) kan opnå VE-tilskud efter, om anvendelsen er til procesformål (takst nr. 4), eller til energiformål (takst nr. 5), jf. tabel 1. A Procesvarme M g M g Biogaskedel Biogaskedel Biogaskedel B v : Brændværdi A : Analyse M g : Gasmålesystem Procesvarme Varme til rumopvarmning B v : Brændværdi A : Analyse M g : Gasmålesystem Krav til målenøjagtighed for A, B og C Der skelnes mellem forbrug over eller under 1,2 mio. kwh/år. For anlæg med forbrug over 1,2 mio. kwh/år skal biogassens brændværdi (B v ) kontrolleres kontinuerligt med måleudstyr, der har en nøjagtighed bedre end ± 1 %. Ved forbrug af biogas på gaskedlen under 1,2 mio. kwh/år er kravet til bestemmelse af gassens brændværdi enten et målesystem med en nøjagtighed bedre end ± 2 %, eller udførelse af analyser (A) på biogassen. Krav til antal biogasanalyser i løbet af et år afhænger af forbruget. Fx skal et anlæg med forbrug på lige under 1,2 mio. kwh have analyseret den anvendte biogas 6 gange på et år. Kravet til nøjagtighed på afregningsmængden (M g ) for både små og store anlæg er, at den afmålte gasmængde måles med en nøjagtighed bedre end ± 3 %. > > > Gasteknik nr

16 B i o g a s De nye regler for tilskud til biogas... D. Biogasnet til forbrugere Principper for måling ved tilskud til anvendelse af biogas. Biogas Biogaskedel Biogaskedel M v M v Biogaskedel M v M v : Varmemåler D. Biogasopgraderingsanlæg Krav til den producerede bionaturgas er, at volumen-gasmålesystemet har en nøjagtighed bedre end ± 3 %. Den opgraderede bionaturgas skal endvidere overholde Gasreglementets krav til gaskvalitet (afsnit C12). Kravet til brændværdibestemmelsen på opgraderingsanlæg er en nøjagtighed bedre end ± 0,5 %. PSO-tilskuddet udbetales til ejeren af opgraderingsanlægget efter takst nr. 1a i tabel 1. Renset biogas, anvendt på bygasnettet, modtager PSO-tilskud efter takst nr. 1b i tabel 1. Ovenstående figur er kun repræsentativ for opgradering af biogas. E. Biogasnet Såfremt der udbygges biogasnet (hvor almindelige forbrugere med et forbrug under kwh om året er tilsluttet nettet), er kravet til afregningen, at der efter gaskedlen skal installeres en varmemåler (M v ). Tilskuddet til forbrugeren er som efter takst nr. 5, se i tabel 1. F. Biogas anvendt til transport Her foreligger der ikke på nuværende tidspunkt regler og krav til gasmåling og brændværdibestemmelse. Der gives støtte til biogas som drivmiddel efter takst nr. 3 i tabel 1. Støttemodtageren afhænger af, hvorledes tankstationen modtager biogassen. Kommer biogassen fra et opgraderingsanlæg, så modtager E. Transport Principper for måling ved tilskud til anvendelse af opgraderet biogas. F. Opgraderingsanlæg Principper for måling ved tilskud til anvendelse af biogas. Opgraderet biogas ejeren af opgraderingsanlægget støtten. Kommer biogassen via tankbil, så er det tankstationen, der modtager støtten. Uanset hvorledes biogassen tilvejebringes, så kan den samme biogasmængde kun modtage et tilskud. Vi venter på EU Energiforligets beslutning om støtte til biogas kræver godkendelse af EU, og energibranchen afventer derfor denne godkendelse med spænding. En godkendelse, der vil sætte gang i mange projekter, der p.t. kun er i skrivebordsskuffen. Godkendelsen og den dertilhørende forventede produktion af biogas giver mulighed for de omtalte PSO- og VE-tilskud til biogas, hvis man altså kan få styr på sit målesystem. Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du rette henvendelse til Michael Larsen eller Jan K. Jensen Tankstation Brændstof til transportmidler Biogasproduktion Opgraderingsanlæg B v M g Uafklaret mht. gasmåling og brændværdikrav B v : Brændværdi M g : Gasmålesystem B v M g Naturgasnet B v : Brændværdi M g : Gasmålesystem 16 Gasteknik nr

17 Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2013 Dansk Gas Forenings Gaskonfence 2013 Danmarks fremtid som gasland november 2013 på Hotel Scandic Sydhavnen, København Hvad siger energiforligets analyser om gassens fremtid? Hvordan går det med skifergassen? Vil politikerne sige nej tak til fremtidens billige gas? Hvad vil DONG Energy med gassen? Hvor meget gas er der tilbage i Nordsøen? Skal vi have grøn gas fra Sverige? Hvad sker der med gassen globalt? Kom og få svar på disse og mange andre topaktuelle gas- og energispørgsmål på Årets gaskonference sammen med klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, de energipolitike ordførere i Folketinget og en række andre nøglepersoner i den danske og internationale energiverden. Se programmet på de følgende sider Fremtid med muligheder for gassen Af Per Langkilde, Formand for Dansk Energi Brancheforening Deltagerne i DGF s årsmøde bydes velkommen i nye rammer på Scandic Sydhavnen i København. Heldigvis har der også her været plads til Dansk Energi Brancheforenings udstilling, hvor leverandører af udstyr og andre ydelser til gasområdet er medvirkende til at skabe et fagligt og socialt træfpunkt for årsmødedeltagerne. Temaet for ^Årets gaskonference er Danmarks fremtid som gasland, som vil byde på en lang række nøglepersoner fra den danske og internationale energiog gasverden med den danske klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i spidsen samt de energipolitiske ordførere fra Folketingets partier. Det energipolitiske forlig, som har bred tilslutning i Folketinget, har jo godt nok som målsætning, at al opvarmning fra 2035 skal baseres på vedvarende energi. Her lægges der op til et klart forbud mod naturgas, som allerede i de nærmeste år vil få effekt for markedet for naturgas og naturgasbaserede opvarmningsanlæg. Det peger ikke umiddelbart på en fremtid som gasland. Men det ser heldigvis ud til, at der på den politiske scene er ved at opstå en erkendelse af, at det bliver svært at undvære naturgassystemets store kapacitet til energilagring, hvis der skal være balance i fremtidens fluktuerende energiforsyning med en stor andel vindmøllestrøm. >>> fortsættes side 4

18 G a s k o n f e r e n c e Program torsdag 14. november : Dansk Gas Forenings generalforsamling : Udstillingen åbner : Frokost-reception på udstillingen Geopolitik og energistrategi : Indledning: Ole Albæk Pedersen, bestyrelsesformand, DGF : Den ny DONG Energy-strategi: Morten H. Buchgreitz, koncerndirektør, DONG Energy : Er Danmarks energipolitik også økonomisk fordelagtig? Eirik S. Amundsen, formand for Det Økonomiske Råd : Energiforliget af marts 2012 hvad viser analyserne? Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister : Kaffepause i udstillingen : Status på efterforskningsbrønd Vendsyssel-1: Henrik Nicolaisen, projektkoordinator, Total E&P Denmark : Shale gas in EU what should we expect? Bruno Courme, Managing Director, Total Shale Gas Europe Martin Lidegaard Jérôme Ferrier Bruno Courme Torben Brabo : Paneldebat med de energipolitiske ordførere: Hvordan skal Danmark navigere i et hav af billig europæisk gas? Indledning og ordstyrer: Susanne Juhl, adm. dir., HMN Naturgas : Kaffepause i udstillingen : Strategic importance of European gas infrastructure: Torben Brabo, Executive Committee Member, Gas Infrastructure Europe and Director of Natural Gas, Energinet.dk : The global gas strategy the IGU way: Jérôme Ferrier, President, IGU : Afslutning: Ole Albæk Pedersen, bestyrelsesformand, DGF 19.00: Velkomstdrinks i udstillingen 19.30: Konferencemiddag med underholdning NYHED GAS Kondenserende væghængt gaskedel Til separat varmt vands beholder ENERGIMÆRKE A Inklusiv gratis klimastyring WHBS er den nye lillebror til den velkendte WGB kedel. Kedlen er med meget enkelt brugerflade, og stadig yderst energirigtig. WHBS kedlen er en lille smart kedel, der let placeres, hvor pladsen er trang. WHBS er med en ydelse på 3,5-14 kw tilpasset de danske boliger og samtidig til en pris der gør den til en særdeles attraktiv kedel. I hele udviklingsprocessen har det været et mål, at skabe en gaskedel, der var enkelt og driftssikker og samtidig til en pris, der gjorde den interessant både ved anskaffelse og i drift. BAXI kedler forhandles og produceres af 2 Gasteknik.indd :37:13

19 Program fredag den 15. november G a s k o n f e r e n c e Marked og forsyning : Styrket rørforbindelse til Europa = styrket dansk gasmarked: Jeppe Danø, markedsdirektør, Energinet.dk : Gaslagrene - afgørende for dansk energitryghed: Adam Elbæk, sektionschef, Energinet.dk : Potentialet i Nordsøen: Flemming Horn Nielsen, DK-landechef, DONG E&P : Hvad er gassens rolle i et smart energy grid?: Poul Erik Morthorst, professor, DTU : LNG globalt og forventningerne i Europa: Steen Kallestrup, Head of LNG, DONG Energy : Kaffepause i udstillingen : Payback time: grøn gas fra Sverige - status på GoBiGas-projektet: Ingemar Gunnarsson, projektleder, Göteborg Energi : Årsmødet afsluttes: Ole Albæk Pedersen, bestyrelsesformand, DGF : Frokost De Dietrich kondenserende gaskedler fra 93 kw kw De nye modeller af kondenserende gaskedler imødekommer enhver udfordring og kan tilpasses forskellige konfigurationer. Kedelkroppen i støbt aluminium-silicium er modstandsdygtig over for korrosioner og uden begrænsninger på flow eller returtemperatur. Alle kedler leveres med vejrkompenseret kedelpanel. Modellerne C330 og C610 leveres med hjul, der gør det nemt at manøvrere kedlen på plads. Milton Megatherm A/S Formervangen Glostrup T miltonmegatherm.dk 3

20 G a s k o n f e r e n c e Fremtid med muligheder... Så en afvikling af naturgassystemet vil derfor næppe være realistisk i de næste mange årtier, men en del af naturgassen vil nok blive erstattet af de såkaldt grønne gasser i form af biogas, forgasningsgas fra biomasse og syntesegas, der er produceret ved elektrolyse på basis af overskuds-el. Nye hybridløsninger Samtidig vil de traditionelle naturgaskedler blive udskiftet med hydbrid -anlæg, f.eks. kombinationer af kedler og elvarmepumper, som vil gøre opvarmningsanlæggene grønnere og mere medvirkende til balancering af det meget elbaserede energisystem. Udstillingen ved årsmødet vil blandt andet præsentere sådanne hybridanlæg. Så noget tyder på, at gas fortsat vil spille en vigtig rolle i den danske energiforsyning, så Danmark også i fremtiden vil være et gasland. Velkommen til to dage i Gasland! Udstillere på DGF s årsmøde COBALCH ApS præsenterer følgende på udstillingen: - Patenteret reparation af stålledninger - Lækagesporing og personbeskyttelse - Tætninger til rørgennemføringer - Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: Mail: Web: Crowcon Kontakt: Jesper Adler, tlf Mail: Dansk Gasteknisk Center a/s er en teknologisk servicevirksomhed med fokus på gasanvendelse og transport og arbejder med energigasser og tilknyttede VE-energiformer. Arbejdet omfatter rådgivning, udvikling, afprøvning, forsøg, måling og undervisning. DGC s laboratorium er akkrediteret under DANAK, og DGC er endvidere udpeget som Notified Body for GAD og BED. Kontakt: Thea Larsen, tlf Mail: Web: Varmekrav Stil krav til dit naturgasfyr! A Naturgas er en effektiv og miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gasfyret omsætter energien i naturgassen. Spar op til 20% på varmeregningen Alle Geminox naturgasfyr er A energimærkede. Det betyder den højst mulige energiudnyttelse med den lavest mulige miljøbelastning. Resultatet ses tydeligt på varmeregningen. Du sparer penge samtidig med, at du kan have en ren samvittighed overfor miljøet. Geminox ZEM 2/17 M50 Kondenserende gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder, Grundfos cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder. Kompakt design. Geminox THI M75 Superøkonomisk, kondenserende naturgaskedel høj virkningsgrad (op til 107%). Naturgassen udnyttes fuldt ud og giver dermed fuld valuta for hver en krone. 15 års Total Tryghed Når du køber et Geminox naturgasfyr, får du tilbudt op til 15 års garanti og service hvor du er sikret frie servicetilkald i tilfælde af driftsstop, hovedeftersyn og frie reservedele. Du er med andre ord total sikret imod uforudsete udgifter til driften af dit gasfyr. 4

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere