ÅRSBERETNING 2012 Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012 Dansk Sygeplejehistorisk Museum

2 Årsberetning for Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2012 Museets stiftelse og formål Museet blev stiftet den 23. maj 1995 med det formål at indsamle viden og genstandsmateriale om sygeplejens historie, registrere og bevare alt relevant materiale, forske i historien og formidle forskningens resultater gennem udstillinger, ved foredrag og i publikationer. Museet åbnede for publikum den 27. august Museet er indrettet i to bygninger, som tidligere var en del af Julemærkesanatoriet Koldingfjord. Bygningerne rummer i alt kvadratmeter, og de er sat i stand med veneration over for stedet og dets historie. Ved indretningen har man udnyttet den oprindelige disponering af rummene, således at pavillonstrukturen står intakt og vidner om bygningernes tid som helbredelsesanstalt for børn med lungetuberkulose. I maj 2008 indgik Museet og Syddansk Universitet en samarbejdsaftale om museets videre drift. Samarbejdsaftalen ophørte med udgangen af august

3 Museets bestyrelse 2012 Formand: Prorektor Bjarne Graabech Sørensen, Syddansk Universitet. Næstformand: Dekan Ole Skøtt, Syddansk Universitet. Medlem: Institutleder Jesper Carlsen, Institut for Historie-, Kultur- og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Medlem: Museumsleder Ole Puggaard, Industrimuseet, Horsens. Medlem: Direktør Anne Granborg, DSR. Medlem: Byrådsmedlem Hanne Visbech Holgaard, Kolding Kommune. Medlem: Regionsrådsmedlem Bent Bechmann, Region Syddanmark. Museets nye bestyrelse konstituerede sig ved bestyrelsesmødet Formand: Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd (DSR) Næstformand: John Christiansen, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Medlem: Anne Granborg, adm. direktør, Dansk Sygeplejeråd Medlem: Peter Melchior, seniorkonsulent, PKA Medlem: Bent Bechmann, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark Medlem: Ole Puggaard, museumsleder, Industrimuseet i Horsens Medlem: Erling Rasmussen, kommunalbestyrelsesmedlem, Kolding 2

4 Personale Museumsleder: Inger-Marie Børgesen. Museumsassistent: Kirsten Jensen. Bibliotekar: Ebbe Bjørn Carlsen. Rengøring: Jytte Nissen. Pedel: Christian Kiørboe. Kennet Dam Pedersen var i virksomhedspraktik til og fortsatte derefter som weekendvagt. Valerija Dam Pedersen var i virksomhedspraktik til Roy Bjerke var i praktik fra til Marianne Nielsen var i praktik fra til Tina Barthelsen var i praktik fra til Weekend personale Inger-Margrethe Jessen Elsebeth Mikkelsen Gunhild Augustinus Inger Dall Inge Nørby Kennet Dam Pedersen Frivillig hjælp Elsebeth Mikkelsen Ulla Piilholt Else Marie Thomsen Inge Nørby Inger Dall Elsebeth Mikkelsen stoppede som frivillig Museets åbningstider Tirsdag: Onsdag: (efter aftale til 19) Torsdag og fredag: Lørdag-søndag: Billetpriser Voksen: Grupperabat: Pensionister: Børn (u.16 år): 40 kr. 30 kr. 25 kr. 0 kr. 3

5 Besøgsstatistik 2012 Antal besøgende i alt: 5751 Antal grupper som i årets løb har modtaget introduktion på museet: Sygeplejeskoler: 11 hold Social-og Sundhedsskoler: 15 hold Tandplejerskolen: 1 hold Folkeskoler: 6 klasser Børnehaver: 7 grupper Andre grupper: 27 Museets nye hjemmeside gik i luften på DSR s nye portal 1.september. Gunilla Svensmark i DSR har gjort et stort stykke arbejde, for at siden nu ser opdateret og meget informativ og dynamisk ud med blandt andet flere historiske undersider og mange billed serier. I december havde vi for første gang en julekalender på hjemmesiden. Hver dag kunne man åbne en ny låge. Bag lågen gemte sig julehistorier fra sygeplejens verden, sakset fra Tidsskrift for Sygeplejersker og andre af museets historiske kilder. Besøgstal på museets hjemmeside 1. september 2012 til 31. marts

6 Kurser og møder for museets medarbejdere Inger-Marie Børgesen (IMB) og Kirsten Jensen (KJ) diverse møder på Konserveringscentret angående nye magasiner. IMB deltager i Dansk Sygeplejehistorisk Selskabs møder. IMB deltager i Kulturledermøder i regi af Kolding Kommune. IMB og KJ møder angående Sygeplejehistorisk Konference i IMB og KJ ODM formidlingsseminar IMB og KJ ODM årsmøde 08./ IMB Teknologi og robotter, Skejby. IMB og KJ temadag oplevelsernes akademi. IMB linkedin kursus. IMB Museumsforskning SDU. IMB og Valerija Pedersen ODM kursus. IMB og KJ temadag Brugerundersøgelsen Kulturstyrelsen. IMB møde rekruttering af unge til ungdomsuddannelserne. IMB møder ang. virtuelt velfærdsmuseum i regi af Nationalmuseet. Museets kalender 10. december januar 2012 Museet er lukket for gæster, dog åbent for grupper mod forudbestilling januar Lejligheden i Granly tømmes. Lejes ud fra januar Helle Hovmand Olsen projektansat museumsinspektør, Esbjerg Museum på besøg vedr. Grønlands udstilling. 19. januar Fotograf Peter H.Petersen besøger museet ang. bog til demente. 8. februar Elever fra Margrethe skolen i KBH. ang. uniforms forslag til kongres februar Kulturmik Grønlandske dage på Sygeplejemuseet. Aktiviteter for børn og voksne. 7. marts Kristelig Sygeplejeforening forberedelser til pilgrimsvandring marts European nursing history group møde på Museum/Hotel 19. marts Gymnasielærer foreningen rundvisning på hotel og museum. 29. marts TV-Kolding ang. De Varme Hænders Kunst 31. marts 15. april Særudstilling. De Varme Hænders Kunst 31.marts 9.april 12. april og maj Påskeferie for børn: Hjælp museumsdetektiven. SLS formand Sanne Nyquist laver udstilling 5

7 19. april Foredrag Ved Livets Afslutning v. Regner Birkelund. 20. april Foredrag i anledning af Forskningens døgn Sukkersyge v. Henning Beck-Nielsen april Odense Universitets Hospital låner udstilling til jubilæum. 12.maj Afslutning på Fagets år i Tivoli maj DSR kongres i Vingsted centret, museet deltager med en stand. 26. maj Turismens dag, historisk rundvisning på Hotel Koldingfjord. 14. juni 28. oktober Særudstilling Skitser fra en Hospitalsgang 21. juni Sommermøde på hjul. Visit Kolding arrangement for medlemmer juli Sommerferie for hele familien: Sund og Sjov august International Sygeplejehistorisk Konference. 17. august Kulturnat i Kolding. Bamsehospital i legeparken. 1. september Børnenes Køredag gratis adgang for indlagte børn på Kolding Sygehus. 18. september 4 sygeplejestuderende ang. modul 9 opgave om organdonation. 27. september Foredrag: Aktiv aldring - Den sidste ungdom v. Kaare Christensen og Anne Leonora Blaakilde oktober Efterårsferie for hele familien: Gå tur i efterårsskoven og løs opgaver. 25. oktober Lyshøjskolen ang. julekalender. 5. november Nina Engen P4 trekanten, optager indslag til julekalender. 2. december Julemærkemarch, gratis adgang for deltagere. 3. december Julefrokost 11. december Begynder indflytning i de nye haller på fællesmagasinet. 19. december Henrik Nørgaard, ser på foto og arkivalier til bog om blandt andre Carla Christensen december Museet er lukket for gæster, dog åbent for grupper mod forudbestilling. 6

8 Forespørgsler Miriam Wüst, Ph.d. studerende: Sundhedsplejerskers løn, goder og pensionsordninger Annette Flensburg: Speciale i Europæisk Etnologi, Historiske undersøgelser af sygeplejersker i Grønland. Heidi Malene Nielsen: Litteratursøgning om sygepleje og religion, uddannelse til speciale. Carl Nielsen: Oplysninger om Olga Frederikke Nielsens uddannelse før Mikkel Tyrrestrup, DR: Foto til Gintberg på kanten Christian Lehn: Slægtsforskning, oplysninger om oldemor. Lone Erhard: Opgave på sygeplejeskolen i Viborg, hvor længe lå fødende på barselsgangen. Birgitte Lund: Menuen på hospitalet 1912, 100 års jubilæum. Jesper Steffesen: Landsarkivet i Viborg, undervisningsmateriale. Foto fra Sindssygehospitalet Nykøbing Sjælland. Hans J. Møller: Elektrisk lavement, spørgsmål om. Oline Pedersen: Ph.d afhandling i sociologi, Hvornår bar sundhedsplejersken ikke uniform længere? Palliativt Videnscenter, Finsen: Foto til workshop. 7

9 Særudstillinger Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 20.september 2011 til og med 2.december 2012 Særudstillingen om de grønlandske børn på sanatoriet blev forlænget året ud. I den forbindelse blev der udarbejdet i undervisningshæfte til brug for skoleklasser på mellemtrinnet. Særudstillingen fortalte om børnenes ophold i Danmark og om deres oplevelser som patienter på Julemærkesanatoriet. De kom alle tilbage til Grønland som raske. Samtidig fortælles om Grønland, om dets forvandling fra et traditionelt jægersamfund til et mere moderne og industrialiseret samfund. I dag er der tuberkulose i Grønland igen. Hvert 10 ende barn er smittet. Udstillingen beskæftigede sig i et særligt afsnit med nutidens forhold. Hæftet fortæller om hverdagen for 12 årige Jakob fra Grønland og Inge fra Danmark og om deres sygdomsforløb på sanatoriet. I hæftet er der opgaver og spørgsmål, som eleverne kunne finde svar på i udstillingen. Ved hjælp at QR koder kan hæftet også bruges uafhængigt af udstillingen, så det er muligt for eleverne at arbejde videre hjemme i klassen. 8

10 De Varme Hænders Kunst 31. marts til og med 15. april 2012 På museet har vi længe snakket om, at det kunne være interessant at udstille sundhedspersonalets kreative sider, og at det meget gerne måtte blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Påske og kunstudstillinger har tradition for at høre sammen, så det var meget nærliggende at bruge 14 dage omkring påske til en lille særudstilling. I 2012 fik vi kontakt med 3 sygeplejersker og en sundhedshjælper som udstillede maleri og patchwork. De siger selv om det at arbejde kreativt: Rita Thomassen, Grenå. Jeg er født i 1960, og uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Vejle i Jeg bor i Grenaa og arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i Norddjurs Kommune. Jeg har siden barneårene haft gang i forskellige kreative sysler, og har altid fundet ro og glæde ved at skabe. P.g.a. nakkeproblemer måtte jeg finde en hobby, hvor jeg ikke behøvede at sidde med bøjet nakke og sysle, men kunne stå op og have lidt større armbevægelser. Jeg malede mine første strøg i sommeren Kærligheden var øjeblikkelig, og siden har jeg ikke kunnet lade være. Min inspiration er alle de dejlige farver og alt hvad jeg oplever med øjne, ører og øvrige sanser. Alt bliver maleri i mit hoved, ustandseligt, rodet, kaotisk, forpjusket og oftest flere på en gang. For mig er udfordringen at begrænse mig til et maleri på hvert lærred. Karin Nørgaard, Kolding. 53 år gammel. Uddannet sygeplejerske i 1983, og har arbejdet som sådan siden. Videreuddannet anæstesisygeplejerske i 1992 og intensivsygeplejerske i Opvokset på landet, hvor man aldrig sad inaktiv hen. Derfor har jeg altid set min mor med et strikketøj i hænderne, uanset om hun læste, løste kryds og tværs eller så TV. Det er nok smittet af på os børn. I hvert fald var jeg kun 5 år gammel, da jeg strikkede det første par sokker til min far til jul. Han havde prøvet dem daglig den sidste måned inden, men det gjorde ikke hans overraskelse mindre juleaften. Havde en storesøster, som var fantastisk til at kreere rober til mannequin dukkerne. Til gengæld tabte hun interessen, når der skulle sættes tryklåse og knapper i. Så alt det, der ikke kunne laves på en symaskine blev overladt til mig. Til gengæld syede hun så også kjoler til mine dukker. Da jeg fik børn opdagede jeg genbrugsbutikkernes fantastiske univers. Faktisk startede det med, at ungerne skulle have regntøj, og jo aldrig nåede at slide noget op inden det var for småt. Så jeg gik på genbrug på et tidspunkt, hvor det ikke var specielt velset. Men fra da af begyndte jeg at købe brugt tøj, ofte bare fordi jeg synes materialet eller mønsteret var lækkert, og det er jeg så fortsat med. Når jeg laver mine patchwork ting, køber jeg aldrig nyt stof, for at klippe det i små stykker og dernæst sy sammen igen. Jeg synes netop at formålet med patchwork er at anvende stumper og kasseret tøj, og så bruge dette i en ny sammenhæng, og dermed skabe nye ting. 9

11 Liselotte Asbogaard, Lunderskov Jeg er født i marts Jeg er uddannet sygehjælper, fodplejer og pædagog. Jeg maler fordi jeg kan lide det! Jeg har altid gerne villet male, så da jeg gik på pension, fik jeg tid til at realisere min drøm om at male billeder. Nu har jeg malet siden Jeg synes, det er spændende at se, hvad former og farver kan frembringe på det hvide lærred. Dette, og selve processen - fra penselen sættes på lærredet - til det færdige billede, fascinerer mig meget. Mine billeder tilhører ikke nogen isme eller bestemt genre. Jeg maler billeder! Når jeg maler, føler jeg en stor glæde og en indre ro. Bodil Køhler, Trige - jeg maler, fordi det er så fedt. Jeg har været uddannet sygeplejerske i 29 år. De sidste 4 år har jeg arbejdet på Børne- og ungeklinikken på Hammel Neurocenter. I 18 år var jeg underviser bl.a. på daghøjskoler i Århus og Randers. Her underviste jeg både i sundhedsfag, kreative fag og arbejdsmarkeds vejledning. Jeg tog linjefag i billedkunst på seminariet for 11 år siden, og det var i den forbindelse jeg for alvor kom i gang med at male. Når jeg maler, føler jeg mig hensat til en anden verden, - en verden hvor tiden står stille. Jeg elsker naturens former, de store såvel som de små. De store ser jeg både på mine ture til og fra arbejde, og jeg ser dem på ferier i udlandet, hvor verden suser forbi min motorcykel. Her fanger jeg inspiration i glimt, eller jeg stopper op og fotograferer for så siden at fortolke disse til malerier, eller jeg maler akvarel på stedet. De små landskaber ser jeg i menneskekroppen, som jeg synes er meget fascinerende i mangfoldige stillinger. Fra ferniseringen 30. marts. 10

12 Skitser fra en Hospitalsgang 14.juni til og med 28.oktober 2012 I 2011 modtog Dansk Sygeplejehistorisk Museum 285 tegninger og skitser fra Billedhuggeren professor Gottfred Eickhoff og hustru maleren Gerda Eickhoffs Fond. Tegningerne er blevet til i 1950 og i 1971, hvor Eickhoff var indlagt på henholdsvis Kommunehospitalet i København og på Rigshospitalet. Takket være midler fra fonden har museet fået konserveret de tegninger som var klæbet op på syreholdigt pap, og fra 14.juni til 28.oktober 2012 var en del af tegningerne udstillet. 11

13 Gottfred Eickhoff, 1902 til 1982 Det stod ikke skrevet over Gottfred Eickhoffs vugge, at han skulle blive en anerkendt billedhugger og tegner. Han fødtes ind i en velsitueret borgerlig familie. Faderen var ingeniør og havde bestemt ikke mindre ambitioner på sønnens vegne. Tilskyndet af sit fædrene ophav begyndte den unge Gottfred således efter endt studentereksamen at studere jura. Men hans egentlige interesse var kunsten. I 3. G skriver han i sin notesbog: min Tanke er uendeligt Virvar. Men jeg haaber inderligt snart at faa noget fastere paa en bestemt interesse baade Maler- og Billedhuggerkunst og Kunsthistorie vil jeg slet ikke sige vilde undre mig, om jeg valgte en af disse Ting til Studie. Et vendepunkt i livet blev mødet med billedhuggeren Kai Nielsen. Gottfred Eickhoff mødte ham på Meulenborg i Snekkersten, hvor både Kai Nielsen og Eickhoffs far var på rekreationsophold. Kai Nielsen åbnede den unge Eickhoffs øjne for, at det var muligt at gå en anden vej i livet end den slagne. I sine erindringer mindes Eickhoff, at Kai Nielsen havde sagt direkte til faderen: Han bliver aldrig jurist, - vil De vædde med mig om det? Det ville min far ikke. I vinteren boede Eickhoff på et lejet værelse tæt ved barndomshjemmet. Studereværelset blev omdannet til et atelier og en ven sad model i en Maaned i Træk Dette var mit første Forsøg som Skulptør efter Naturen. - Forholdet mellem far og søn var på dette tidspunkt mildest talt dårligt! Det skulpturelle udtryk appellerede til Eickhoff. Men trods for interessen i skulptur, begyndte Eickhoff ligesom sit forbillede Kai Nielsen sin kunstneriske løbebane som maler. I 1926 kom han ind på Harald Giersings malerskole på Valdal i Valby. Når Giersing talte med os, var han som en ældre ven, der opmuntrede vores bestræbelser Han var positiv, var som en god gartner, afventende. Han troede på, at det groede i os, og han gav sig i alt fald tid til at vente på en nok så beskeden spire. Med Giersings død i 1927 ophørte al undervisning på Valdal. Det var et slag for Eickhoff, der kun havde nået at følge undervisningen i fire måneder. 12

14 Samme år blev Gottfred Eickhoff gift med maleren Gerda Eickhoff. Sammen rejse de til Paris, Eickhoff for at uddanne sig til billedhugger. Han blev mere og mere afklaret med hensyn til sin livsbane trods faderens fortsatte modstand. - At Eickhoffs far under sønnens Pariserophold benyttede malerierne fra Valdal tiden til at tætne et garagetag med, fortæller kun alt for tydeligt, i hvor høj grad han misagtede sønnens kunst. Kun to malerier, tydelige elevarbejder malet i sommeren 1927, overlevede. Gottfred Eickhoff fik sit kunstneriske gennembrud med Roepigerne i Sakskøbing, En hændelse ni år senere kom til at udvikle ham som menneske og som kunstner. Kort før julen 1949 pådrog Gottfred Eickhoff sig en kulilteforgiftning i sit atelier. Det resulterede tre måneders indlæggelse på Københavns Kommunehospital og derefter en længere rekonvalescens. I månederne på hospitalet måtte han, for at få afløb for sin skabertrang, tegne modeller og motiver, hvor de bød sig. Det blev til mange øjebliks billeder fra hospitalets verden af både patienter og personale. Inden sygdomsperioden havde Eickhoff fortrinsvis arbejdet i atelieret, men han opdagede nu, at atelierets mure ikke kun havde været beskyttende men også begrænsende. Tegningerne fra Kommunehospitalet viser en markant ændring i hans motivvalg og stil. Dengang følte han sig sat ud af spillet, men senere tænkte han med taknemmelighed på disse års tvungne orlov og fandt, at alle kunstnere burde tillade sig en sådan sabbat! Erfaringerne kom han til gode som kunstner og senere også som professor ved Kunstakademiet i København

15 I 1971 blev Gottfred Eickhoff indlagt på Rigshospitalet. Nu var han en aldrende mand, men også her tegnede han flittigt. Med sin streg indfangede han sin egen og sine medpatienters kamp med genoptræningen. Omkring patienterne var personalets omsorgsfulde hjælpende hænder, men skitserne fanger også de mere finurlige og skæve situationer i hverdagen. Gottfred Eickhoffs tegninger findes i dag spredt ud på landets museer. Eickhoff fortæller i en upubliceret og udateret artikel Tegning og terapi om sin første sygdomsperiode, og hvad den betød for hans kunst: I 1949 pådrog jeg mig en kulilteforgiftning, der nær havde sat punktum for mit virke. Den angreb mit ligevægtscentrum og fyldte mit hoved med larm og knas. Der hengik fire år med lange ophold i syden, før jeg atter i fuld udstrækning kunne optage mit vante arbejde. - tab og gevinst! Jeg tænker i al fald nu med taknemmelighed tilbage på disse år, som gav mig, tror jeg, en frugtbar dispensation midtvejs i livet. Skulpturen var blevet for vanskelig at administrere med det handikap, jeg havde fået. Tegningen fik al den skaberlyst, som var i mig. Jeg opdagede at atelierets mure ikke kun havde været beskyttende men også begrænsende. Et direkte forhold til tilværelsen, oplevelser afklædt datidens konveniens, fik en altoverskyggende betydning for mig. Jeg tror ikke, at en skulptur siden da er blevet til fra min hånd uden først at være udsprunget af en oplevelse af tilværelsen, en tegnet dagbogsoplevelse, efterfulgt af forsøg og variationer, som skulle gøre emnet brugbart for skulptur. Jeg syntes, en verden blev åbenbar og nærværende for mig, jeg genfandt og genkendte de udtryk, jeg utydeligt havde set for mig, og som nu vandt i styrke ved at få legemlig skikkelse overalt, hvor jeg kom frem. Der udkrystalliserede sig nogle motiver, som jeg ustandselig vendte tilbage til. motiver, jeg syntes jeg altid havde ventet på, og som skulle blive emnet for de skulpturer, der forlangte at blive til. Disse års koncentration om tegning fik kurativ betydning, idet min begejstring for alt det, jeg oplevede, den måde, indtrykkene fyldte mig, tog al min interesse og isolerede mig fra alt det 14

16 uvedkommende, ja, simpelthen ikke levnede plads til selvbeskuelse, som min tilstand jo nok ellers kunne have givet anledning til. Jeg har bestræbt mig på at tegne mine figurer og figurgrupper det er menneskefiguren, der har haft min hele interesse så anskueligt, at jeg år efter har kunnet bruge skitserne til at modellere efter. Mange tegninger er blevet til ansigt til ansigt med motivet, eller dog samme dag, takket være små rids med tydelig markering af den rytmiske opbygning og erindring om det rummelige og tyngdefordelingen. Andre måtte vente længe med at blive realiserede. Man må håbe, tid og afstand foretog det rigtigt udvalg for én. Men blev det mig klart, at oplevelsen var blegnet, forsøgte jeg ikke at rekonstruere. Hittepåsomhed og udspekulerthed troede jeg ikke på. noget andet er, at vi jo ser både med et ydre og et indre øje. Jeg forsøger at indøve papirets dimensioner i min arms muskelfornemmelser, så de figurer, jeg tegner, kan befinde sig godt og blive rigtigt placerede på papiret. Og så stoler jeg på den rytme, mit hjerteslag og mit blodomløb dikterer min hånd. Jeg retter ikke i mine tegninger, men kasserer ofte ni af ti forsøg for at nå det ene, som jeg synes giver motivet liv og eksistens. Tegning er stadig min bedste terapi! Jeg tegnede for at komme mig. Jeg tegnede for at more mig. Jeg tegnede for at hente stof til mine skulpturer. Jeg tegnede for at føle i takt med andre mennesker. Jeg tegnede fordi jeg slet ikke kunne lade være. Litteratur: Gottfred Eickhoff, Dialog med billedhuggeren og tegneren, Anna Hald, 1996 Gottfred Eickhoff, En tegners univers, Anna Hald,

17 Nursing History in a Global Perspective International Nursing History Conference august 2012 Dansk Sygeplejehistorisk Selskab og Museet afholdt den første internationale sygeplejehistoriske konference på dansk grund i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Hotel Koldingfjord. 134 forskere fra hele verden deltog, og over tre dage præsenteres 103 miniforedrag i hotellets mødelokaler og museets foredragssal. Emnerne spændte vidt inden for otte historiske områder: o o o o o o o o Medieval and Renaissance Nursing Nursing in Modern Time Religious and Secular Nursing Gender, Culture and Ethnicity Professionalization and Education Disaster and War Clinical Nursing Nursing Ethics Konferencens fire hovedtalere var professor Anne Marie Rafferty, UK, Professor Susanne Kreutzer, Tyskland, Professor Julie Fairman, USA og Professor Christine Hallett, UK. Emnerne for foredragene var: Women who Rough it - Braving Disease and Death : The Contribution of Nursing to the Feminisation of the British Empire, European Nursing Traditions and Global Experiences A connected History History Counts: How Nursing History Shapes our Understanding of Health Policy Nursing: The Lost Art? Anne Marie Rafferty og Christine Hallett forelæste også i forbindelse med en konferencedag om fremtidens kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, Enheden for Klinisk Sygeplejeforskning. Som del af konferencen blev den europæiske forening for sygeplejehistorisk forskning European Nursing History Group EAHN officielt præsenteret. Planlægningsgruppen på 11 personer holdt møde på museet den 15. og 16. marts. 16

18 Diskussion under en parallelsession om "Gender, Culture & Ethnicity" i Dansk Sygeplejehistorisk Museum Et blik ud over tilhørerne. Forreste række: Inger Minnasdatter, Denmark, Antonio Claret García Martínez og Manuel Jesús García Martínez, Spanien. Klar til åbningsceremoni: Inger-Marie Børgesen, leder af Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Peder J. Madsen, direktør på Hotel Koldingfjord, og Susanne Malchau Dietz, formand for Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Nursewalk med nutid og fremtidsforslag til uniformen præsenteret af museet og speciel indkaldte modeller ved åbningsreceptionen. 17

19 Børneafdelingen. Vinterferien i uge 7 stod i Grønlands tegn under overskriften Kulturmik. Søndag den fortalte Europamester i slædehundekørsel Andreas Nymark om sine 15 Sibirian Husky s. Han spændte 7 hunde for sin vogn, og gæsterne blev inviteret på en lille tur langs fjorden. Det blev en stor succes, med lang kø hele dagen. Den venlige og stærke hunderace bruges i Grønland af Siriuspatruljen. I museets biograf kunne man følge Siriuspatruljen i naturfotograf Morten Hilmers billeder. Indendørs i varmen arbejdede Elise Kristensen med uld fra moskusoksen og sælskind. 18

20 Bedstemor, fortalte om dengang Koldingfjord helbredte syge børn, der rejste den lange vej fra Grønland til Kolding for at blive helbredt for tuberkulose. Bedstemor fik hjælp af Minik fra hotel Koldingfjord, der dagen igennem serverede grønlandsk mundgodt anno De øvrige dage i vinterferien mandag til torsdag var der planlagt forskellige workshops med grønlandsk håndarbejde, men den ene måtte desværre aflyses på grund af sygdom. Torsdag opførte Klaverkanaljerne musik/teaterforestillingen Drengen der blev født med et klaver på hovedet, og i biografen blev der vist de gamle film Qivitoq, Fjeldgængeren og Hvor bjergene sejler Kulturmik blev støttet af Kolding Kommune, hotel Koldingfjord og Royal Greenland. Påskeferien bød på forskellige opgaver på PilleØerne, og en æggejagt i museet. 19

21 Hele juli måned var der SUND&SJOV på museet. Med udgangspunkt i Leo Fredsbjergs gamle tegninger med sjove rimede sundhedsråd udskrev museet en konkurrence om at skrive og tegne et nyt råd. Plancherne blev i sin tid udgivet af Røde Kors, og brugt af blandt andet sundhedsplejersken. Præmien var et genoptryk af en af tegningerne, og der kom mange sjove forslag ind. Her ses vinderen. 20

22 I efterårsferien kunne man gå i børnenes fodspor og opleve Julemærkesanatoriet dengang og i dag. Folderen Frisk Luft I Lungerne med opgaver til historien om børnene på sanatoriet, kunne hentes i billetsalget, og med den i hånden kunne man finde stederne ud fra de gamle billeder, og prøve at løse opgaverne på en gåtur i efterårsskoven ad de gamle stier omkring Koldingfjord. Efter gåturen kunne man købe kaffe og kage til bare 45 kr. på Hotel Koldingfjord. Udstillingen om de grønlandske børn på sanatoriet blev forlænget året ud. Julekalender på P4 trekanten. Museet blev i efteråret kontaktet af DR Trekanten som i samarbejde med Vejle Børnebibliotek for år i træk laver julekalender for børn i radioen. I år er Slem og Uartig forsvundet, og Hr. Bogmose og frk. Fnug bliver nødt til at finde nisserne, så julen kan blive reddet. På deres jagt kommer de på deres Nimbus-motorcykel forbi museer, udstillinger og andre kulturinstitutioner i Trekantområdet. Hver morgen blev dagens afsnit læst op i radioen og om formiddagen blev lågen åbnet på Vejle Børnebibliotek. Samme eftermiddagen, var der i radioen et mere uddybende indslag om det sted (museum eller lign.) Bogmose og Frk. Fnug besøgte om morgenen. Lyshøjskolens kalender låge Kulturinstitutionerne blev parret med skoleklasser i området, og museet havde i november besøg af 3D fra Lyshøjskolen, som fik fortællingen om børnene på julemærkesanatoriet, hvorefter de gik hjem og lavede en låge til julekalenderen. Nina Engen lavede et indslag fra museet for de voksne, som blev sendt om eftermiddagen. Hvad der gemte sig bag ved lågen. 21

23 Arrangementer ud af huset Til Sygeplejens Dag i Tivoli den 12. maj udviklede fire af Margretheskolens designstuderende deres bud på fremtidens sygeplejerskeuniform. En til en hospitalssygeplejerske, en til en hjemmesygeplejerske og en uniform til de mandlige sygeplejersker. Opgaven var ikke at fremstille fuldt funktionelle uniformer, men modeller der viser, hvordan unge designere ser fremtidens sygeplejersker gå klædt. Uniformerne blev vist i Tivolis koncertsal i forbindelse med den historiske Nurse Walk som museet bidrog med, og hvor Axel Johannesen også viste sin egen uniform under stort bifald fra de hen ved sygeplejersker, der deltog i Sygeplejens Dag. Inger Marie Børgesen og Kirsten Jensen præsenterede uniformerne som henholdsvis stuekone og Florence Nightingale. Stuekonen og Florence Nightingale studerede uniformen, som den udviklede sig op gennem tiden. Den mandlige uniform blev båret af Axel Johannesen fra det første hold mandlige sygeplejersker på Rigshospitalet. Uniformen er hans egen og tilhører nu sygeplejemuseet. Nurse Walk en blev sluttet af med tre bud på fremtidens sygeplejerskeuniformer tegnet og syet af designstuderende ved Margretheskolen. Uniformerne er nu en del af museets samling. 22

24 DSR Kongres 20 til 24. maj i Vingsted centret. Museet og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab deltog med en stand. I anledning af Odense Universitetshospitals 100 års jubilæum udlånte museet udstillingerne Kunsten at pleje syge børn og Jeg er ikke ganske vel H.C. Andersens liv og dårligdomme. Desuden udlåntes diverse genstande og uniformer til åbent hus dagene den 21. og 28. april. På Kulturnatten i Kolding 17. august blev Museet inviteret til at være med i legeparken med bamsehospitalet. Kirsten Jensen deltog med god hjælp af praktikanter fra de forskellige SFO er. 23

25 Plakater for årets aktiviteter og udstillinger 24

26 25

27 Gaveliste 2012 Udover nedenstående er der i 2012 registreret omkring 129 arkivfonde, og et større antal foto, indkommet i de foregående år større og mindre genstande er fotograferet, registreret og pakket til magasin, en lille del heraf nyindkomne genstande, resten er genstande der allerede befandt sig i samlingen, men ikke var færdig registreret X002 Emblem, Grønlands sygeplejerskeorganisation. Giver: Olav Øfverlind Pedersen Foto Seruminstituttet Giver: DSR Bøger og arkivalier fra Sundhedsplejen i Ribe. Giver Lisbeth Birk Dokumenter foto mm fra Inge Jenny Andersen. Giver: Chr. Andersen Plejeberetninger fra Vejle sygepl.skole. Giver: Marita Kirketofte Fotoalbum fra sundhedsplejerske Ellen Løwert. Giver: Yvonne Grønlund, Rødovre lokalhist.samling. Platter, bækken bøger mm fra Eva Holm Christensen. Giver: Kreds Nordjylland Lærebøger, ur, brocher. Giver: Synnøve Lassen Bøger, haemometer fra sundhedsplejen i Odense. Giver: Marianne Stæhr Dokumenter fra Johanne Kirstine Østergaard Giver: Linna Siersbæk via DSR (Gunilla Svensmark) Papirer fotos og bog, fra givers mor. Giver: Inger Dehn 26

28 Kobber apparater, spyttekrus mm har tilhørt reparatør på Åbenrå Sygehus. Bøger fra givers farmor. Giver: Birger Charitonoff. Foto og tegninger mm fra elevforeningen, og SLS i Århus. Giver: Sanne Fuglsang Nyquist, SLS Papirer diverse Giver: Bente Holm Nielsen Foto og sange fra Koldingfjord Giver: Ingrid Magnussen Foto Koldingfjord via hotellet Foto fra Koldingfjord Giver: John Jørgensen, Vejle A A F A040 Erindring Giver: Marie Holm Erindringer fra Århus Kommunehospital. Giver: Sten Henriksen Foto album og poesibog 1955 Koldingfjord lånt og scannet Giver: Käthe Skaaning Materiale fra OUH børnehospital, H.C.And, videofilm mm. Giver: Mette Sorang Kjær Kostplaner og diætvejledninger, Refsnæs kysthospital Giver: Pia Blomberg A102 til 107 Protokoller Middelfart Sygehus. Giver: Mette Pedersen 27

29 000119x011 til014 4 Røde kors kasser med patienttøj mm. 56 sygeplejeslag til rekvisit. Giver: Helle Rasmussen Hillerød Sygeplejeskole Fotos, sange, papirer mm. Giver: Karen Buhl X Lysetager og bog til nøddåb. Giver: Annette Sommer, Hillerød Bøger indkommet til bibliotek 2012 I 2012 indgik der ca. 980 nye bogtitler i museets bibliotek. Langt de fleste fra Kolding Sygehus resten fra private givere. 28