KØBENHAVN I TVÆRSNIT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN I TVÆRSNIT"

Transkript

1 Udsigt fra Nikolaj Taarn. KØBENHAVN I TVÆRSNIT D EN, der kommer til København som Turist, for at lære den danske Hovedstad at kende, bør vælge en Sommerdag, og han skal holde sit Indtog fra Søsiden. Det skal være hen paa Eftermiddagen. Solen skal spinde sit messingblanke Straalespind over Strandvejens grøntindrammede Villaer og over det dansende Sund. Med muntre Brøl skal Sunddamperne, fuldtlastede med glade Menneskeflokke, vimse ud og ind, for deres Boug skal slanke Kaproningsbaade skære sig frem. Og inde i Land skal et Kystbanetog støve afsted mod nordsjællandsk Landliggeridyl. Se! Byen strækker Armene ud som til Velkomst! To ulige Arme, den ene mandshaard, arbejdsknudret, den anden kvindeblød, moderøm. Mandsarmen er den Ørække, der begynder med Søforternes, Trekroners og Lynettens Staalhandske og fortsættes i Refshaleøens. hamrende Travlhed. Kvindearmen rækker Frihavnens røde Pakhuse frem som en travl Husmoderhaand og fortsætter sig derpaa i Langelinies blødt svungne Kystrunding. Nu glider Skibet ind i den gamle Havn, der sammen med Fri-

2 6 DET FØRSTE INDTRYK havnen er Hjemstedet for Skibe. Ovre ved Orlogsværftet ligger de gamle, oplagte Orlogsmænd som strandede Hvaler, mørke og skaldede og stirrende med de tomme Kanonporte over mod Toldboden. Saa sagtnes Farten, og et Øjeblik efter gaar vi over Landgangsbroen ind i det lyse, sommerdovne København. Vi modtager en første Hilsen af Saabyes adstadige Hartmann- Statue, og vi ved, at vi er i den sjællandske By København, den venlige og glade By fra Fyrrerne, hvor vor Guldalders solbeskinnede Ankomst ved Havnen. Furesøpoesi opstod. Vi fanger et Glimt af Frederik V's Rytterstatue paa Amalienborg Plads, dette Enevældens Sejrsmonument, der i sin Tid kostede omtrent Halvdelen af, hvad det nye Kristiansborg kommer til at staa os i; vi kommer gennem det loyale Store Strandstræde, der netop nu gennemgaar en Foryngelsesperiode, og vi mærker, at vi er i det brave Kongens København, den danske Hovedstad. Og saa staar vi paa Kongens Nytorv, og fra Store Nordiske"s Bygning med Elektra-Statuen, fra d'angleterres Internationalisme, fra Standard"s Marmor-Elegance, fra den brogede Storhandel i Magasin du Nord" og fra det stilfulde Erichsens Palæ, der ligger som et lysende Mindesmærke om den glimrende Handelsperiode i Slutningen af det 18. Aarh., slaar der os i Møde en Duft af Europa og Storstad, som siger os, at vi er i den moderne By København. Den moderne danske By, som kun mangler et i at være en europæisk Førsterangsby: Troen paa, Villien til at være det, daglig svulmende af et stort Samfunds Grøde.

3 Udsigt over Kongens Nytorv.

4 8 AD STRØGET Derovre borer Østergades smalle Kanal sig gennem Husmasserne. De glidende Menneskestrømme paa begge Fortovene, de tungt duvende røde Omnibusser, Droskerne, hvis Hestes vimse Klipklap høres som Livets travle Hammerslag hen over den graa Asfalt hele denne Færdsel klemmes sammen til Trængsel. Paa Amagertorv draabes den pakkede Strøm for et Øjeblik ud i spredt rislende Amagertorv. Straaler, der brydes med Færdselsstrømmene fra Købmagergade og fra Højbroplads, og der er Stunder, hvor det bobler helt verdensstadsagtigt. Men den sindige Politibetjent, der er plantet ud for Storkereden, fordeler uden Vanskelighed Vandene, saa de jævnt og smult glider til hver sin Side udenom det folkeyndede Monument. Saa trænges atter Færdselen sammen, opsuges af Vimmelskaftet, faar nogle Øjeblikkes Luft, mens Gammel- og Nytorv passeres, og skylles endelig ud i Raadhuspladsens store Bassin. Der er i hver større By et Strøg, hvor man standser og siger til sig selv: Her er Byen! Her hamrer dens Puls; vil Du i kort Begreb vide, hvad den er, saa stil Dig her, se og fornem! 1 Paris er

5 BYENS HJERTE 9 det de store Boulevarder, i Berlin Skæringspunktet mellem Unter den Linden og Friedrichsstrasse, i London Pladsen ved Bank of England. I det moderne København er det Raadhuspladsen. En Optælling, hvis Resultat dog selvfølgelig kun kan have tilnærmelsesvis Nøjagtighed, har givet til Resultat, at i en Sommerdags travleste Timer passeres det Punkt, hvor Vesterbrogade munder ud Gammeltorv. i Raadhuspladsen, gennemsnitlig hver Time af henved 3000 Fodgængere, 1200 Cykler og 300 Hestekøretøjer. Det er Tal, der naar alle Forskelligheder tages i Betragtning meget vel kan nævnes ved Siden af dem, der betegner Færdselstætheden i de anseligste europæiske Brændpunkter. Men ganske bortset fra alle Sammenligninger er Raadhuspladsen den Plet i København, hvor Byens Liv afspejler sig med den rigeste Mangfoldighed. Her mødes Vestervoldgades gammeldags, forkrøbne og dødsviede Huse med den moderne Bygningsglans, der udfolder sig i Hotel Bristol, Helmershus og Ny Rosenborg. Her har Byens Arbejde og Snille sat sig Monumenter som Jernindustriens Bygning

6 10 HVOR MODSÆTNINGER MØDES Vesterbros Passage. Forretningsfolk paa Vej til Byen. Ferrum", Industriforeningen og Kunstindustrimuseet, Side om Side med Arnesteder for Kunst og Adspredelse som Dagmarteatret, Tivoli, Cirkus og Nationalkomplekset. Her krydser den gammeldags Københavnergemytlighed fra Tivoli sin Klinge med den mere kosmopolitiske, der udfoldes i Etablissementerne paa den anden Side Gaden. Her brydes ved Sommertid Strømmen af Byens Børn, der kommer fra Strøget, med Sværmen af fremmede fra Banegaarden. Her graver de nu Grunden til Paladshotellet og den nye Banegaard, og saa behøver man kun at gaa faa Skridt for at staa overfor det ældste Stykke København: Jarmerstaarnet, bygget til Minde om, hvordan Fyrst Jaromar af Rygen i det Herrens Aar 1259, under Valdemar Sejrs Søn Christoffer den første, paa dette Sted brød gennem Byens Befæstning og gjorde sig til Herre over den! Og endelig mødes her, ved Sporvejsnettets Centralstation, Folkene fra det gammeldags, maleriske København, med dem fra det prosaiske, arbejdshærdede Nørrebro, den gamle Bys stueblege Beboere med solbrune Halvagrarer fra de indlemmede Distrikter, Strandvejens Villaboere med Frederiksbergs Pensionister. Alle susende paa Elektricitetens brede Vinge forbi Borgernes stolte Hus, der som en

7 NYE LUFTNINGER 11 mægtig Kyllingemor knejser over sin myldrende Børneflok. Man kan, om man har Sans for at vejre sligt, meget vel mærke, at der vifter andre Luftninger her end paa det gamle Strøg. Luften her er meresammen- Fra Raadhuspladsen. Sommer-Formiddag, ikke Saa aportakøbenhavnsk; der er tydeligere Drag af ram Arbejdsluft. Ind i Lyden af tudende Automobilhorn og kimende Cykleklokker og sagte glidende Drosker, i den uendelige Melodi af Sporvognenes Sugen paa den elektriske Traad blander sig den hæst skramlende Raslen af tungt læssede Vogne, Vogne, der drøner frem fra sodede Fabrikker og Værksteder i Byens Udkant, fra Tømmeroplag og fra Slagtehuse, fra Gartnerhaver og aabne Marker fra hele den Periferi, hvor Byen groer og suger Næring til sit stærke, voksende Legeme. Men ogsaa i den Henseende anslaar Raadhuspladsen en Akkord, som klinger gennem hele Stor- København. Den er i vore Dage en langt mere sammensat Organisme end blot for en Snes Aar siden. Den er ikke blot en By; Der ventes paa Tur. Raadhuspladsen.

8 12 INDFØDTE OG INDVANDREDE den er et Samfund, hvis enkelte Lag fører hver sit Liv, uafhængigt af hinanden. Ikke blot kender man ikke hinanden, saaledes at forstaa, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er ogsaa fremmed for hinanden i den Forstand, at langtfra alle Københavnere staar i det samme Forhold til den By, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom Vittighed men en Kendsgerning, at der findes de Beboere af Byen, Folk, som har levet Aar af deres Liv der, der, naar de ved et eller andet Tilfælde faar Ærinde paa Raadhuset, maa spørge sig frem om, hvor denne Københavns mest monumentale Bygning ligger, thi det er aldrig faldet dem ind fra de- I Middagstimen. res Hjem paa det yderste Nørrebro eller Kristianshavn at gøre Turen ind til Byens Midte, og Raadhuset har altid været dem et tomt og fjernt Begreb. Paa den anden Side: spørg en Københavner med K., hvor Ægirsgade ligger, og han vil som Regel blive Svaret skyldig. Og dog rummer Ægirsgade efter den sidste Folketælling 2674 Indbyggere, hvilket vil sige, at den er en af Hovedstadens folkerigeste Gader, at den tæller lige saa mange Mennesker som en mindre dansk Købstad og omtrent dobbelt saa mange som for Eksempel Gammel Kongevej. Men man behøver da ogsaa kun at holde sig den Kendsgerning for Øje, at af de ca. 535,000 Mennesker, Byen ifølge Folketællingen i 1906 rummede, er kun godt Halvdelen indfødte Københavnere, for at være paa det rene med, i hvor høj Grad Byens Befolkning maa være blandet, naar Spørgsmaalet er om Oprindelse. Ti natur-

9 HVOR VI ER FØDT 13 ligvis er den anden Halvdel, som kun er naturaliserede Københavnere, indvandrede fra mange forskellige Egne og af mange forskellige Motiver. Det viser sig, naar man ifølge de Opgørelser, der skete paa Grundlag af Folketællingen i 1901 nærmere undersøger, hvor de kommer fra. Flertallet, den ene Fjerdedel af det samlede Indbyggerantal, er Sjællændere, en Tiendedel af det samlede Antal Natstemning. Langelinie. er Jyder, af hvilke man kan regne, at der findes ligesaa mange i København som i Aarhus. Af Resten er op imod 30,000 Udlændinge, mest Svenskere og Tyskere. Det er en Befolkning, der maaske er mindre blandet end de fleste store Byers. Ikke desto mindre uensartet nok til, at en stor Del af Hovedstadens Borgere staar overfor hinanden som Mennesker, der nok rent udvortes forstaar Meningen af hinandens Tale og som ogsaa, i deres Egenskab af Borgere i det samme Land, har en Del til fælles, men som mangler den fine Samfølelse, der kommer af, at man har Minder, Barndom, Forestillingskreds sammen. Det er jo nemlig, naar Mennesker skal komme i intim Forstaaelse med hinanden, ikke nok, at Ordene rent sproglig betyder det samme

10 14 BYENS BØRN for begge Parter. Bag de sproglige Lyde og de Forestillinger, som rent udvortes fremkaldes derved, forgrener sig et fint Net af personlige Erindringer, af Følelsestoner, af halvglemte Sjælens Melodier, der, hver Gang Ordet nævnes, atter faar Lyd. Nævner en Københavner, en, der har levet i Byen fra sin Barndom, det kongelige Teater, saa er det for ham Stedet, hvor han først sugede Indtrykket af, at der foruden den virkelige, begrænsede Verden er en anden. Fra den gamle By. Hj. af Dronningensgade og St. Annægade. en, hvor alle Farver er stærkere, alle Lidenskaber voldsommere, hvor Livet er skønnere, finere, højere. Er han lidt til Aars, er det fremdeles en lang Række af Indtryk, der, indbyrdes sammenkædede, slyngede sig som en gylden Islæt gennem hans inderste Liv, af Ansigter af Kunstnere, der ikke mere lever; det er maaske Fru Heiberg og Michael Wiehe eller i det mindste Emil Poulsen, mens de, der nu lever og virker ved Teatret paa Kongens Nytorv, synes ham blege Epigoner. Hvor ganske anderledes for den Provinsboer, der kun med Aars Mellemrum havde Lejlighed til at gæste det nationale Skuespilhus og som tog Besøget som en Adspredelse mellem andre, i og for sig ikke væsensforskellig fra en Tur til zoologisk Have eller en Aften i Tivoli! For ham blev Forestillingen ikke dette eller hint Navn", ikke et Led i en Kæde af Oplevelser. Det blev ham en

11 FORSKELLIGE FORNEMMELSER 15 Aften, maaske med et eget festligt Lysskær over sig, maaske dæmrende i graa Ligegyldighed, men under alle Omstændigheder kun en københavnsk Aften, hvor han søgte at faa saa megen Fornøjelse for Pengene som muligt og et behageligt Rejseminde, som han ved Lejlighed kan tage frem til Beskuelse. Paa samme Maade er selve Begrebet København noget højst forskelligt for de forskellige Befolkningslag efter det Forhold, hvori de staar til det. For mangen ung Dame Fra den gamle By. Hj. af Prinsessegade og Sofiegade. af Bourgeoisiet vil det forme sig som Palmehaven, Abonnementslogen i det kongelige, Strøget, Sæsonens Fester og Strandvejen. For mangen indvandret Forstadsbeboer vil det kunne udtømmes i en Grønthandel, en skummel, glædeløs Gaard, en snavset Trappegang og en Sparekassebog, hvis Trivsel skal sætte ham i Stand til en Gang i Tiden at vende tilbage dertil hvor han kom fra ud til den lille Bys lave Huse eller det aabne Lands bølgende Sædmarker. Selv for den, der gør sig Umage for at leve med i sin Bys Liv

12 16 DEN GAMLE KØBENHAVNER i hele dets Udvikling og Mangfoldighed, kan det hænde, at han en Dag staar undrende overfor et eller andet københavnsk Fænomen og maa knibe sig i Armen for at overbevise sig selv om, at dette virkelig hører den By til, som han troede at kende som sin egen Vestelomme. Hvor meget lettere løber da Byen ikke fra dem, der af en eller anden Grund gennem en Aarrække er bleven afskaarne fra at følge med! Saadan var der en gammel Københavner, der en Dag i Firsernes Slutning efter mange Aars Fraværelse atter skulde gense sin Fødeby. Han havde forladt den for nogleogtyve Aar siden, den Gang Voldene endnu svøbte deres grønne Idyl om den gamle Bys beskedne Borgerlighed. Da kunde man endnu sværme de lyse Sommeraftener bort i Filosofgangen ved Vestervold, hvor om Dagen Militærmusikens Hornblæsere indstuderede Signaler; i Stadsgravens Mudder snoede Aalen sig, og tæt under det blanke Vandspejl vandrede Gedden, mistænksomt-lystent spejdende til Lystfiskernes Maddinger. Da tegnede endnu Voldens gamle Vindmøller deres maleriske Silhuetter mod en Himmel, der kun i ringe Grad sløredes af Byens Uddunstninger. Og nede paa Nørregade laa det gamle Familiehus med de to Etager og den slidte Stentrappe, hvor han var født og hvorfra hans Gang daglig i Barndomsaarene fra han var Pog, til han i Attenaarsalderen blev Student var gaaet over Gammeltorv, gennem Frederiksholms Kanal, over Marmorbroen, Slotsholmen og Knippelsbro til Kristianshavn, hvor han besøgte Borgerdydskolen. Siden havde han kun gæstet Byen en Gang, i Halvfjerdserne, da en Familiehøjtidelighed for et Par Dage havde faaet ham til at rive sig løs fra sin Embedsgerning i en jydsk Provinsby. Da havde han set, at Gammelholm var blevet bebygget, graat, kedeligt og upersonligt, som det efter Tidens nøgterne Begreber anstod sig en fremadstræbende, usentimental Storstad, og ved Familiefesten, der holdtes i Glassalen i Wittmacks Lokaler eller Seekamps, som de den Gang kaldtes havde han følt som et Pust af, hvad moderne Storstads-Highlife betød. Heller ikke var det undgaaet hans Opmærksomhed, at man var midt i Bebyggelsen af Glaciset mellem Nørrevold og Peblingesøen, og han havde glædet sig over, at hans Fødeby skød saa sund og stærk en Vækst, paa samme Tid som han stadig følte sig som Kød af dens Kød og Blod af dens Blod, rede til, naar Lejlighed maatte byde sig, atter at indtræde i Nummer som skatteydende Borger i Hovedstaden.

13 I PROVINSEN 17 Lejligheden bød sig nu imidlertid ikke. Han blev siddende i den jydske By og passede sit Embede, planlagde med visse Mellemrum en Københavnsrejse, men fandt stadig et nærmere og mere paatrængende Krav, der lagde Beslag paa Pengene. Indtil saa den Sommer kom, da hans unge Søn var bleven Student og skulde ind til Hovedstaden for at gennemgaa sin Studie-Skærsild. Ved National. ' I Aarevis havde den gamle Københavner glædet sig til den Stund, da han skulde føre sin Dreng fra den gamle, skumle Banegaardshal ud i den lyse, myldrende Hovedstad, hans egen, gamle By. Han vidste nok, at der var sket store Forandringer. Han havde fulgt med i Bladene og vidste baade, at de havde faaet National og Dagmarkomplekset, at Voldene paa enkelte Stumper nær var revet ned og Øen i Tivoli forsvundet i Anledning af den forestaaende Udstilling vedvestervold. Han skulde nok hitte Rede i det altsammen, og han udmalede sig i Tankerne, hvordan han skulde føre Sønnen rundt, vise ham alle de gamle Steder, kalde Erindringerne fra sin egen Ungdom til Live paany og se dem blive levende for Drengen, for at han kunde blive delagtig i den eneste sande Københavneraand, føle sig som rundet af disse samme Brosten, som hans Fader og hans Slægt gennem saa lange Tider havde traadt. Men da den gamle Københavner traadte fra Banegaardsterrænet Stor-København. II. 2

14 18 GENSYNET MED FØDEBYEN ud paa Vesterbrogade, da svimlede det pludselig for ham. Her, hvor i hans Ungdom Tivoli laa som en landlig Have udenfor Byen, her klemte sig nu fremmede, anmassende høje Huse sammen om Gadens Færdselsleje. Der ovre, den Bygning med Kuplen, det var nok det nye Panoptikon; han havde set et Billede af den i sit illustrerede Blad, og opmærksom Midtpunkt og lig dermed. Avissælgerske. han gjorde med en lidt paafaldende Iver Sønnen derpaa, som om Panoptikon havde været Byens han selv fra sin tidligste Barndom været fortro- Men alt det andet var ham fremmed. Han havde en Fornemmelse, som om det hele drejede sig rundt om ham. Han vidste ikke, hvordan han var vendt. Overfor Sønnen, der i ham ventede at finde en ufejlbar Fører, maatte han imidlertid forsøge at hævde sin Autoritet som gammel, helbefaren Københavner. Det gik ikke an, at han bekendte sin Desorienterethed ved at spørge sig frem. Han valgte da paa Maa og Faa den Retning, hvori de skulde gaa for at naa til det lille Hotel ved Nørrevold, hvor de havde bestilt Værelser. Da Sønnen udtalte en Tvivl om Retningens Rigtighed, blev han afvist med Værdighed. Saa gik de en Stund ned ad Vesterbrogade og drejede saa om ad en Sidegade. Den gamle Københavner, der skulde til Nørrevold, læste dens Navn paa Hjørnet. Han stod paa Gammel Kongevej! I det Øjeblik var der noget, der brast i ham. Han følte, at den Navlestreng, der havde bundet ham til hans Fødeby, var skaaret over. De havde taget hans By fra ham, havde revet den grønne Krans af Volde ned og klemt den skaldede Husmasse, der var blevet tilbage, inde mellem deres aandløse og upersonlige Nybygninger, som en gammel Bersærk klemmes mellem Skjolde. Han kendte ikke mere København, han var overhovedet ikke mere Københavner!

15 EN FREMMED BY 19 Og han gik hen til Betjenten paa Hjørnet og bad ham om at vise ham Vej gennem denne fremmede By. Siden fulgte han ude i sin Provinsby gennem Bladene Byens fortsatte Vækst, og da han atter efter en Aarrækkes Forløb gæstede den, kunde han ved Selvsyn overbevise sig oms hvordan Aarring paa Aarring af nye Kvarterer, nye Befolkningslag dannede sig om den gamle Kærne. Han saa, hvordan Byens Midtpunkt forskød sig fra det gamle Kongens Nytorvtilden Plads der under Navn af Halmtorvet havde været en af de uanseligste, saa, hvordan Frihavnsanlæget slugte et Stykke af selve Sundet og slyngede Langelinie Bredgade. Regnvejrsdag. længere ud ad Trekroner til, hvordan Byen opaad Sundbyerne, Brønshøj og Vanløse som Fader Kronos i sin Tid opaad sine Børn. Men alt det kom ham ikke mere personlig ved ikke paa den Maade, som da han endnu regnede sig for et af Byens Børn, der blot midlertidig befandt sig i babylonisk Fangenskab. Omsider kom den Tid, da den gamle Københavner tog sin Afsked fra sit Embede i Provinsen og flyttede til Frederiksberg. Her i den gamle Villaby var vel ogsaa meget forandret. Som den større 2*

16 20 PAA FREDERIKSBERG Søsterby var ogsaa den vokset; selve Alleen var jo fra en grøfteindhegnet Landevej blevet en bred, statelig Hovedstadsgade med høje, intetsigende Huse og elektriske Sporvogne. Men helt var det dog ikke lykkedes at udslette det gammeldags Vaudevillepræg. Endnu hviskede Vinden lige blidt i Søndermarkens Træer; endnu udfoldedes der de Søndag Eftermiddage i Pilealleens smaa Beværtningshaver et Vand-paa-Maskine-Familieliv som i de gamle Kaffemøllers Stærkt optaget. Dage, og ved Indgangen til selve Frederiksberg Have stod den gamle Herres Ungdoms-Konge barhovedet og landsfaderlig og gjorde Honnør som for at tilkendegive, at her var det dog endnu ham, der var Vært i Huset. Og naar han da ved Aftenstid, naar Byens Travlhed var ved at ebbe, stod oppe paa Frederiksberg Bakke og saa indover København, saa syntes han dog, at det var og blev hans By. Laa ikke der nede til venstre den samme gamle Frederiksberg Kirke med det spæde Spir, dukkende op af det grønne, ikke ulig en Skovpavillon i et Lystanlæg? Stod der ikke det samme Solskinssmil af de grønne Træer i Frederiksberg Have og Søndermarken, og blaanede ikke Sundet der langt ude med den samme sommerfriske Ungpigelighed?

17 DET HISTORISKE KØBENHAVN 21 Og nu selve Byen? Ja, ganske vist! I hans Ungdom var der kun en lille Bataillon af Huse, der marcherede frem der inde bag Voldgrænsen og de havde kun sendt enkelte Blænkere frem i Terrænet, mens der nu var en hel Hær, der havde indesluttet det gamle Frederiksberg som en belejret Fæstning. Men saa han nærmere til, / \ var der dog ikke saa faa bekendte i Ræk- kerne. Ja, der Højbroplads med Absalons Statue. Vinter. var de graahærdede Veteraner, overfor hvilke han, den gamle, følte sig som et Fnug af en dunhaget Nutid og for hvilke han maatte bøje sig i Ærbødighed. Et helt Stykke Danmarkshistorie var det jo, der her strakte sig for hans Fod. Han behøvede endda ikke at tage Fantasien til Hjælp og gaa tilbage til hine ældgamle Tider, da Havnen som den gjorde det paa Absalons Tid skar sig ind i Landet, hvor nu Vandkunsten er og der flød en idyllisk Aa ad det Strøg, der i vore Dage indtages af Aabenraa og Vognmagergade. Han havde end ikke nødig at gaa tilbage saa langt som til Frederik den 2dens Tid, da Helsingørsgade og St. Strandstræde var Landeveje. Selv det, der var, det, han saa for sine Øjne, var ærværdigt nok. Var der ikke i disse Taarne,

18 22 BEFOLKNINGENS VÆKST der ragede op over Hushæren, en hel Kongerække lige fra den Tid, da den fjerde Christian lagde det buttede Rundetaarn mellem Børsens slanke Lindormtaarn og Rosenborgs ridderlig-stolte Spir? Og over dem alle Raadhustaarnet som en Lærers mægtige Pegefinger, der indskærpede Opmærksomhed for den hele Lektie, mens ligeoverfor Hotel Bristols mindre og i Vejret som en lær- Øjeblikke syntes den Forandringer, der den var ret uvægud, det var jo By hans eget gen, der holdt af ønske eller forskulde stagnere i over Fortidens som den laa der, irrede Kobberderne, nøgterne tes den ham ikke Slægts Køben- Slægters,dethele Fortid og Nutid han var til Mode ter i en Række maattet leve skilt Det yngste København paa det ældstes Skød spinklere Taarn var rakt villig Elevs! I saadanne gamle Herre, at de var sket, i Grunsentlige. Herredog den samme København. Inden, kunde dog lange, at Byen pietetssyg Rugen Minder. Saadan med ærværdige, spir over mo- Husrækker,syndenne eller hin havn, men alle Folks, forenende i sit Skød. Og som den, der efaf Aar at have fra sin Ungdoms elskede finder hende igen, kanske mindre glatkindet, men hærdet i Livets Flammer til en rigere og aandigere Skønhed end den, som i de mange Aar havde levet i hans Tanke og som han havde savnet med saa sugende et Savn. Hovedstadens Vækst i den sidste Menneskealder er imidlertid Udtryk ikke blot for en ren numerisk Tiltagen, men ogsaa for en delvis organisk Omdannelse. Man behøver blot at holde sig den Kendsgerning for Øje, at i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede voksede Byen fra ca. 100,000 Indbyggere til ca. 130,000, altsaa med omtrent 30,000 Sjæle, i den sidste Halvdel, forøget med det Femaar, der er forløbet af det tyvende, til omtrent 370,000 og, naar de tidligere lidet vejende indlemmede Distrikter og Nabokom-

19 DET ARBEJDENDE KØBENHAVN 23 muner tages med, altsaa naar vi regner med det, der nu faktisk er København, til 535,000 eller med omtrent 400,000 Mennesker ialt, og man vil forstaa, at Tilvæksten ikke kan forklares ved en tiltagende Opblussen af Byens egen Livskraft alene. Forholdet er da det, at den i stedse stigende Grad har suget Næring til sig af det øvrige Land. Samtidig med, at Provinslivet mindre end tidligere har øvet I Østre Anlæg. Tiltrækning paa de indfødte Københavnere, har Hovedstaden spredt sine Sugerødder over hele Landet. Fra at være en By for sig, en By som andre Byer, om end fremhævet som Hoved- og Residensstad, er den bleven en Essens af hele det arbejdende Danmark. Dette har haft til Følge ikke blot, at man mærker København overalt i Landet, men ogsaa at man mærker hele Landet i København. Der er hele Kvarterer af Byen, hvor den brede sjællandske Dialekt, isprængt med den hjertelige, sejge jydske, er langt mere fremherskende end det kortaandede københavnske. I det hele taget er Københavneriet langt mindre eksklusivt i vore Dage end tidligere; selv i den Form, hvori det populært kaldes Grinet", ja tillavet paa den allermest K-københavnske Form, som Revygrin, staar det i den allerfineste Kurs ikke blot rundt i Købstæderne, men helt ude paa *

20 24 GRINET" Bondelandet. Der har saaledes fundet et betydeligt Stofskifte Sted, som sætter sit Stempel ogsaa paa det ydre Liv og som i endnu højere Grad præger Byens økonomiske og sociale Tilværelse. Det har først og fremmest sin Del i, at den i stedse stigende Grad bliver Industri-By. De smaa Haandværksmestre forsvinder mere og mere; det er den store maskindrevne Industri, der konkurrerer Paa Dronning Louises.Bro. Maagerne fodres. dem ud af Markedet. Men den store Industri, der er i Hænderne paa Aktieselskaber, drages ganske naturligt til de store Byer. Et Aktieselskab er ikke sentimentalt; det har ikke, som den lille Mester, nogen Forkærlighed for Smaabyen bag Syrenhækkene, hvor man saa hyggeligt røg sin Aftenpibe, staaende i sin Gadedør og passiarede med tilfældig forbipasserende Kendinge. Langt mere end dette sværmer det for de Hjælpemidler, som moderne Skibsfart og moderne Handelsvirksomhed yder det og som findes samlede i den store By. Mere og mere bliver da Byen præget af de rygende Fabriksskorstene, hvis hæsblæsende, mørke Aande gør dens Luft tung og som udvisker dens Himmels rene blaa. Frivilligt eller ufrivilligt maa de smaa Mestre holde Trop med Udviklingen; om de selv maaske bliver ved at holde det gamle Værksted gaaende, til Vedbenden

21 INDUSTRIENS VÆKST 25 fælder sine blaa Blomster paa deres Grav paa den lille Købstads Kirkegaard, saa bliver i al Fald Sønnen nødt til at gaa i Storfabrikationens Tjeneste og lade sig hyre til Fabrikken derinde i København, hvis han da ikke arbejder den gamle Forretning op til det Punkt, hvor den lader sig sætte paa Aktier. Resultatet viser sig i, at En Passiar paa Hjørnet. efter en paa Grundlag af Folketællingen i 1901 opgjort Statistik over københavnske Erhvervsforhold omtrent 40 pct. af Hovedstadens Forsørgere ernærer sig ved Haandværk og Industri, og af denne Erhvervsgrens Udøvere er kun omtrent en Tiendedel selvstændige Arbejdsgivere eller Arbejdere for egen Regning. Hele Resten er Lønarbejdere eller Medhjælpere. Arbejdets København er da et Begreb, som med Aarene har faaet større og større Rækkevidde. Den, der gæster Hovedstaden

22 26 EN INDVANDRER paa et flygtigt Besøg, lægger maaske næppe nok Mærke til denne Side af Byens Liv; for mange af dem vil den bestandig staa som den glade og letsindige By, hvis Smil maaske kunde sitre i Graad, men hvis Ansigt aldrig fortrak sig i Arbejdsanspændelse, saa der ikke blev Rum for hverken Smilet eller Graaden. Den, der vil lære den at kende, tør imidlertid ikke lade Arbejdssiden af dens Væsen uænset. Fra den gamle By. Og maaske er den, der ønsker at hæfte sin Opmærksomhed herved, netop en Mand, der selv ønsker at være med i det københavnske Arbejde. Maaske er han en ung Mand, der søger ind til Hovedstaden, fordi han mener, at her er der mest at tage fat i. Her er der det videste Felt for den, der møder med en Energi som spændte Staalfjedre, et Par Hænder, der er vant til at gribe fat om Tingene som en Møtrik om en Skrue, og et Hoved, hvis evindelig spillende Maskineri af Tanker og Planer havde lidt ondt ved at faa det nødvendige Damptryk derude paa hans Fødeegn. En saadan ung Mand bør

23 ANKOMST FRA LANDSIDEN 27 vælge sin Vej ind i Hovedstaden paa en helt anden Maade end den flygtige Turist. For ham gælder det ikke om at se den i den rigest og fyldigst mulige Udfoldelse, men at kigge Maskineriet efter i Sømmene, lære Hovedstadslivet at kende i hele dets Udvikling, følge Konkurrencen, Kapløbet om at vinde frem, fra det træder frem i sin brutaleste Form som den bitre, nøgne Kamp for Tilværelsen, til det forædles til en ofte selvfornægtende og aldrig trættet Strid for at fremavle saa smukke Frugter af Kultur, af Skønhed og af Snille, som det er muligt. Han skulde da komme til Byen en Morgen, og det maatte gerne være paa en raakold og sludsur Vinterdag, da en gusten Regndis ligger og græder vrantent over Gaderne. Det skal være med Toget, han skal komme, gennem det flade og øde Landskab ved Hedev husene og Taastrup. I Grøfterne ligger der Rester af snavset Sne og i den tredie Klasses Kupé, hvori vor unge, erobringsivrige Ven nærmer sig Skuepladsen for sine Kampe og Sejre, er der en tung og kvalmende Luft af vaadt Vadmel og billig, sødlig Tobak. Og dog er der en egen Følelse af Fest i hans Sind, stærkere og stærkere, jo mere han nærmer sig Byen. Allerede da Toget passerer Glostrup, føler han sig som midt i det hamrende Liv, han higer imod. Han ser, hvordan Storbyen er i Færd med at æde sig ind i Landsbyen, hvordan høje Forretningshuse med blanke Spejlglasruder selvbevidst trænger sig ind mellem straatakte Længer og gamle, hyldduftende Haver. Hist henne sløres Horisonten af Røgen fra en Dampskorsten, og der ude paa Marken har man slængt en Koloni af Arbejderboliger, ganske ens, med røde Tage og hvide Mure. Det er Arbejdshærens Pionerer, der har slaaet Lejr her midt paa Bondens Mark. Videre buldrer Toget, gennem en Udskæring i Fæstningsvolden. De fireetages Huse bliver hyppigere og hyppigere, kæder sig tættere og tættere sammen, til her, hvor de staar i sluttede Kolonner. Fra en Fabrik, der ligger tæt op ad Banelinien, spyer en arrigt hvæsende Dampmaskine sin Spildedamp ud mod det hastende Tog. Nu ved den unge Mand, han er i København. Og han aander med Velbehag denne Luft, der er saa behagelig krydret af Menneskers Aande og Menneskers Arbejde. Det falder ham ikke ind at savne den sunde Ramhed og ufordærvede Styrke, den havde derude paa Landet, hvor han levede sin Barndom. Thi den prikkede ikke

24 28 PERSPEKTIVER som denne hans Sind og Evner med den elektriserende Følelse af at være i et Brændpunkt, hvor Menneskelivet var fortættet til en vedvarende Udladning af Fremskridt og Virksomhed. Hvad gør det ham da, at de Gadeslugter, i hvilke han under Togets Fart faar et hastigt Indblik, er ensformige og triste? De synes ham hver for sig at aabne ubegrænsede Perspektiver. Saa tæt Men- Udsigt fra Frelsers Kirketaarn. neskene boer sammen her, saa lette er de at stemme sammen under en Villie. Og den Villie, bag hvilken der er den største Forstaaelse af, hvad der er den inderste Nerve i det Liv, de lever, de Maal, de sætter sig, den er det, der vil komme til at herske over dem. Toget gør et kort Ophold ved Frederiksbergs fordringsløse Station. Han føler det, som Landet gjorde et sidste haabløst Forsøg paa at holde ham tilbage. Saa farer han forbi nye Gadeperspektiver, ser ved Overskæringerne elektriske Sporvogne holde, ærbødigt ventende paa, at det Tog, der fører ham til Bys, skal passere forbi. Og frem i hans Sind bruser der en overmodig Følelse af, at saadan som nu disse store, pyntelige Vogne med deres Bemanding af københavnske Damer og Herrer pænt maa vente, til Toget derude fra Landet er kommet forbi, saaledes vil maaske en Gang Strøm-

25

26 30 EN EROBRER? kendelse, at han næppe nogensinde vil naa at lægge denne By for sin Fod. Han er ikke født til at være en Erobrer men en nyttig og frygtløs Menig eller Underofficer i Arbejdets og Fremskridtets Hær. Maaske har han ikke Resignation nok til at blive det; maaske rejser han tilbage, hvor han kom fra, og vælger den upaaagtede Lykke i Krogen fremfor det upaaagtede Arbejde ude i Livets Brændpunkt Maaske kommer han tværtimod til det Resultat, at naar han ikke BørsKanaien. Vinter. fik Vind i Sejlene, saa var Skylden ikke Sejlenes men Vindens, der ikke havde den rette Styrke, og han søger da ud til de større Samfund, hvor den tør formodes at blæse kraftigere. Men tænkes kan det jo ogsaa, at han elskede Arbejdet for dets egen Skyld, og at han finder sin Lykke alene i det hver Dag at spænde sine Kræfter til deres yderste Ydeevne, uden at det er afgørende, hvor højt hans Stræben vil hæve ham. Han kommer da, fra første Færd, til at staa i et eget Forhold til Byen. Han har jo nok paa sine første Frisøndage pligtskyldigst gennemgaaet de vigtigste Museer og Seværdigheder, for det første, fordi han da maatte have noget at skrive om i Brevene til dem der hjemme, og saa ogsaa fordi den, der har Øjnene med sig, i Grunden kan lære noget allevegne, hvor han kommer, selv paa et Museum. En enkelt

27 ARBEJDE OG FORLYSTELSE 31 Gang har han ogsaa været i det kongelige Teater, og saa var der den Aften i Scala, som han maa fortryde, fordi de fik ham til at give Portvin, en Flothed, der ikke stod i noget rimeligt Forhold til hans økonomiske Evne. Men ellers kommer han saa godt som aldrig ind i den gamle By. Den forvirrer ham med sin hæsblæsende Færdsel, sine smalle og uregelmæssige Gader, der er saa underlig slynget hultertilbultermellem hverandre, som var den oprindeligeplantil Byens Bebyggelse tegnet paa en Tavle af en Dreng i Pogealderen. Desuden er der over flere af de Mennesker, som han Christiansborg Slot. ikke kan undgaa at løbe paa Ærmet her inde, noget, der gør, at han føler sig ilde blandt dem. Det er noget i deres Sprog... eller vel snarere en Klang i deres Latter... noget, der bibringer ham Følelsen af, at de hører til en anden Race end han og at de ser paa Folk af hans Slags med en Blanding af Frygt og lattermild Overlegenhed. Nej! ude i Forstaden, der er hans København! Disse lange regelmæssige Gader, hvis Huse næsten er ens, de syntes ham jo nok lige i Begyndelsen noget triste, men efterhaanden er han kommen til ligefrem at holde af dem. De er Menneskeboliger; de giver sig ikke ud for andet. De er lette at hitte ud af; man gaar lige ud ad den ene lange og lige Gade, til man læser den andens Navn paa et af Hjørnerne til højre, saa drejer man om og gaar igen ligeud det er slet ikke til at tage fejl af. Saa meget mere, som de har Navne,

28 32 I FORBIFARTEN der knytter dem sammen i bestemte Grupper. Ved man, hvor Smedegade er, saa er man ogsaa paa det rene med, at Murergade maa være lige ved; hvor skulde man søge Dybbølsgade andetsteds end i Kvarteret om Istedgade, og er ikke Aarhusgade den bedste Vejleder, naar man skal til Odensegade eller Viborggade? Men hvem i Alverden kan regne ud, at Hyskenstræde nødvendigvis maa udmunde i Vimmelskaftet? Men hvad der dog især vækker hans Forkærlighed for Yderkvartererne, det er, at her er det, Byen groer. Her er der endnu aabne Felter for den, der kan arbejde og tør vove noget. Naar han da gaar en Spadseretur, saa vælger han ikke Langelinie eller Frederiksberg. Nej, han gaar ud ad Nørrebro, saa langt Nørrebrogade rækker og videre ad Frederiksundsvejen, Rebslager ved Østervold. h\'is første Stykke trods det landlige Navn dog er en regelret, bebygget københavnsk Gade. Han ser, at den gamle Lygtekro, som han husker fra den første Gang, han var herude, er faldet, og det var godt det samme, for han husker godt, hvor han ærgrede sig over, at den gamle Smadrekasse fik Lov til at staa og fylde op paa den gode Grund. Nu knejser den pyntelige Slangerupbanestation derude, og han ser mildt til den. Thi ganske vist kunde det ikke falde ham selv ind at nære noget Ønske om at benytte den til at tage ud i Hareskoven;

29 I UDKANTEN 33 Dyrehaven den kommer han vel til at ulejlige sig ud og se en Dag, naar det nu bliver Sommer, men man har jo da ellers ikke bosat sig i København for at øde sine Penge til at tage paa Landet for. Men han tænker paa Oplandet. Paa hvor Byggegrundene de stiger, hvor der saadan kommer Bane, og de Penge, der kommer Byen til gode ved, at Egnen derude sættes i nemmere Forbindelse med den. Hans Glæde derover er ganske uselvisk han kunde jo nok tænke sig, at han selv en Gang i Tiden kunde gribe en Chance, der frembød sig ved en ny Jernbanes Anlæg Men allerede Tanken om, at der arbejdes og tjenes Penge, volder ham Fornøjelse. Eller han lægger Vejen om ad Frederiksborgvejen, forbi den nye Bispe- Volden ryddes. bjerg Kirkegaard, hvor han i Tankerne indretter sig sit marmorprydede Gravmæle, naar han en Gang, efter ved Testamente at have disponeret over det solide Jernpengeskabs Indhold, bøjer sit arbejdstrætte Hoved til Hvile. Da vil Kirkegaarden ikke være den nøgne Begravelsesplads, den nu er, nej, den vil være en hyggelig Dødens Have med vemodige Cypresser og himmelstræbende Popler og venligt rankende Buksbom, og fra det lille Kapel i norsk Stavkirkestil skal agtelsefyldte Medborgere bære ham, den stræb- Stor-København. II. 3

30 34 DET SIDSTE MAAL somme Ægtefælle, sine Børns kærlige Fader, til det for hans nygrundlagte Dynasti paa et langt Aaremaal indkøbte Familiegravsted. Hvem ved: maaske kommer han til at leve sine sidste Dage i det ny Villakvarter, der rejser sig derude, paa Strækningen mellem Byen Ved Christianshavns Void. og Søborghus Kro. Til den Tid vil sandsynligvis baade Lyngby og Bagsværd være københavnske Forstæder. Og Tagensvej, der nu er ført igennem lige ud til Kirkegaarden, vil være en af den indre Bys Hovedgader. Dog, inden det kommer saa vidt, er han indlevet i Byens Liv. Han er bleven Københavner som de, der har boet i Byen siden deres Barndom. Han føler sig ikke blot hjemmevant inde i Byens Centrum, hvor han jo da ogsaa færdes, hver Gang han har et eller andet at ordne i en af Bankerne, men han har ogsaa efterhaanden faaet Smag for det ældste Københavns Ejendommelighed. Han føler

31 DEN AKKLIMATISEREDE 35 patriotisk Smerte, naar der forsvinder en Stump af det gamle, maleriske Christianshavn, hvor frønnede Købmandsgaarde fra den danske Handels Guldalder spejler sig i stille Kanaler. Og han har sin egen Glæde, naar Julesneen pudrer Statuen af Byens Grundlægger paa Højbroplads og giver Kongens Nytorv et Præg af Bjerglandskab og højnordisk Vintersøvn, saa længe indtil de ivrigt skrabende Skovle og den lune Middagssol forvandler den skinnende og glitrende Herlighed til ganske almindeligtgaloschepløre. Og saa er han da Medlem af den store københavnske Familie. Byens Sorger og Glæder er hans, og han lever dens Liv Dag ud og Dag ind, alt som Raadhusklokkerne synger deres uendelige Sang om Timernes bestandige Dryp i Dryp. Dette Byens Liv kan vel ikke siges at virke ved nogen meget udpræget Ejendommelighed. København ligger under for høj en Breddegrad til, at den først og fremmest skulde udfolde sig i sit Gadeliv. Gaden er efter den officielle Opfattelse, saaledes som den ogsaa fremtræder i Politived-. tægten, en Færdselsvej, ikke et Marked eller en Forlystelsesanstalt. Al den Opfindsomhed, den folkelige Humor og den djævleblændte Nærgaaenhed, hvorved Gadesælgerne andetsteds, navnlig i Syden, men ogsaa saa nær som i Berlin, søger at fange den forbipasserendes Opmærksomhed, forbyder sig selv hos os, fordi Politiet forbyder den. Eller maaske er det en Overtro. Om en driftig Mand en Dag vilde stille sig op paa et Gadehjørne med et mekanisk Legetøj og i en humoristisk Tale reklamere for det hvem ved: maaske vilde den værdige Betjent paa Hjørnet folde Hænderne og betragte Mor- 3«

32 36 GADELIVETS MUSIK skaben med et faderligt Smil. Det er ikke mange Aar siden, at det gjaldt for sikkert og vist, at man ikke maatte raabe med Aviser paa Københavns Gader nok sælge dem, men i Stilhed og helst saaledes, at Kundernes Antal blev saa ringe som muligt. Men en skønne Dag var der et Blad, der uden videre lod sine Forhandlere raabe. Og nu udskriges de københavnske Blades Indhold af forsorne Sælgere med lige saa megen Frækhed som Pariserbladenes paa Boulevarden. Sikkert er der derved kommen en Tone ind i Gadelivets daglige Musik, som virker oplivende og opmuntrende. Og det er jo i Grunden sandsynligt, at Forhandlere af andre Sager vil møde den samme Liberalitet, om de oplod deres Røst. Nu trives af Gadens Erhverv foruden Bladhandelen kun lidt Frugt- og Blomstersalg, henad Juletid den traditionelle Handel med Sprællemænd; en enkelt Kagekone har beholdt sin Bod fra gamle Dage, og paa de varme Sommerdage møder Sodavandsvognen med sin Veder- Foran Blomsterudsalget. kvægelse. OgsaaSkærslibermanden, der gennem et Revyrefræn for nogle Aar siden opnaaede en saa pludselig Popularitet, slaar sig undertiden ned i en eller anden afsides Gade, om end hans Haandtering mest øves rundt om i Gaardene. Men København kender hverken Tændstiksælgeren besynderligt nok i det Land, hvor Den lille Pige med Svovlstikkerne" er skrevet ej heller Visesælgeren det er i hvert Fald

33 LIVETS ENSFORMIGHED 37 kun paa de Dage, da et nyt gruopvækkende Mord eller en større Ulykke sætter Fantasien i Bevægelse saa lidt som Manden, der sælger smaa Hunde, han, der falbyder Kort og Fører i Byen og Omegn eller Falbyderen af Guldure til 2 Kr. Heldigvis kender vi heller ikke den skumle Fyr, der i andre Storbyer pludselig dukker op ved ens Side for hviskende at tilbyde pikante" Billeder. Endnu mindre færdes hos os Gadegøgleren, der slaar sit Tæppe ud paa Brostenene og giver sig til at underholde Publikum. En eller anden entreprenant Dreng kan forsøge at slaa et Par Øre paa sin Færdighed i at vende Vejrmøller men en trikotklædt Bajads paa Købmagergade Himmel! Hvis en vis Ensformighed præger Livet paa vore Gader, saa har jo imidlertid ogsaa den sine gode Sider. Den Elendighed, som i andre Storbyer stilles til Skue paa hvert andet Gadehjørne den ser man hos os kun lidet til. At København ogsaa har sit Bundfald og sin haabløse Nød, er vist og sikkert, men den har bevaret den Her slibes Knive sidste Rest af Selvopholdelsesdrift, at den ikke stiller sig frem uden Nødvendighed. Eller er det tværtimod Tegn paa den ringe Modstandsvillie, at Elendigheden holder sig saa nogenlunde skjult? Er det, fordi den hos os slaar sig til Ro i en vis ligeglad Laden fem være lige, mens den andetsteds forsøger som det sidste Middel til at vække Medlidenhed at skræmme med sine Pjalter og sine værkende Saar. 1 hvert Fald: København gør ikke noget umiddelbart stærkt Indtryk, hverken noget meget oprivende eller noget meget sprudlende. Men den, der kun overfladisk gæster den, vil bevare Indtrykket af en munter, virksom By med et Smil som en god Husmoders. En By, der kanske ikke betager stærkt, men som heller ikke opriver eller saarer.

34 38 DEN JÆVNE BY Og den, der har levet der lidt længere, vil fornemme den rolige Styrke af et stadigt og jævnt Arbejde, der maaske sjældent strammer sig op til den yderste Anstrengelse, men som heller ikke lader noget Felt af moderne Kultur ligge unyttet hen. Han vil finde en By, hvor Tilværelsen maaske ikke har naaet den Glans for nogle enkelte, som den har i andre store Byer, men hvor man til Gengæld heller ikke er ligegyldig for, om Livet bliver gjort uudholdeligt for andre.

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

De gamle fynske Gaarde

De gamle fynske Gaarde De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere