KØBENHAVN I TVÆRSNIT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN I TVÆRSNIT"

Transkript

1 Udsigt fra Nikolaj Taarn. KØBENHAVN I TVÆRSNIT D EN, der kommer til København som Turist, for at lære den danske Hovedstad at kende, bør vælge en Sommerdag, og han skal holde sit Indtog fra Søsiden. Det skal være hen paa Eftermiddagen. Solen skal spinde sit messingblanke Straalespind over Strandvejens grøntindrammede Villaer og over det dansende Sund. Med muntre Brøl skal Sunddamperne, fuldtlastede med glade Menneskeflokke, vimse ud og ind, for deres Boug skal slanke Kaproningsbaade skære sig frem. Og inde i Land skal et Kystbanetog støve afsted mod nordsjællandsk Landliggeridyl. Se! Byen strækker Armene ud som til Velkomst! To ulige Arme, den ene mandshaard, arbejdsknudret, den anden kvindeblød, moderøm. Mandsarmen er den Ørække, der begynder med Søforternes, Trekroners og Lynettens Staalhandske og fortsættes i Refshaleøens. hamrende Travlhed. Kvindearmen rækker Frihavnens røde Pakhuse frem som en travl Husmoderhaand og fortsætter sig derpaa i Langelinies blødt svungne Kystrunding. Nu glider Skibet ind i den gamle Havn, der sammen med Fri-

2 6 DET FØRSTE INDTRYK havnen er Hjemstedet for Skibe. Ovre ved Orlogsværftet ligger de gamle, oplagte Orlogsmænd som strandede Hvaler, mørke og skaldede og stirrende med de tomme Kanonporte over mod Toldboden. Saa sagtnes Farten, og et Øjeblik efter gaar vi over Landgangsbroen ind i det lyse, sommerdovne København. Vi modtager en første Hilsen af Saabyes adstadige Hartmann- Statue, og vi ved, at vi er i den sjællandske By København, den venlige og glade By fra Fyrrerne, hvor vor Guldalders solbeskinnede Ankomst ved Havnen. Furesøpoesi opstod. Vi fanger et Glimt af Frederik V's Rytterstatue paa Amalienborg Plads, dette Enevældens Sejrsmonument, der i sin Tid kostede omtrent Halvdelen af, hvad det nye Kristiansborg kommer til at staa os i; vi kommer gennem det loyale Store Strandstræde, der netop nu gennemgaar en Foryngelsesperiode, og vi mærker, at vi er i det brave Kongens København, den danske Hovedstad. Og saa staar vi paa Kongens Nytorv, og fra Store Nordiske"s Bygning med Elektra-Statuen, fra d'angleterres Internationalisme, fra Standard"s Marmor-Elegance, fra den brogede Storhandel i Magasin du Nord" og fra det stilfulde Erichsens Palæ, der ligger som et lysende Mindesmærke om den glimrende Handelsperiode i Slutningen af det 18. Aarh., slaar der os i Møde en Duft af Europa og Storstad, som siger os, at vi er i den moderne By København. Den moderne danske By, som kun mangler et i at være en europæisk Førsterangsby: Troen paa, Villien til at være det, daglig svulmende af et stort Samfunds Grøde.

3 Udsigt over Kongens Nytorv.

4 8 AD STRØGET Derovre borer Østergades smalle Kanal sig gennem Husmasserne. De glidende Menneskestrømme paa begge Fortovene, de tungt duvende røde Omnibusser, Droskerne, hvis Hestes vimse Klipklap høres som Livets travle Hammerslag hen over den graa Asfalt hele denne Færdsel klemmes sammen til Trængsel. Paa Amagertorv draabes den pakkede Strøm for et Øjeblik ud i spredt rislende Amagertorv. Straaler, der brydes med Færdselsstrømmene fra Købmagergade og fra Højbroplads, og der er Stunder, hvor det bobler helt verdensstadsagtigt. Men den sindige Politibetjent, der er plantet ud for Storkereden, fordeler uden Vanskelighed Vandene, saa de jævnt og smult glider til hver sin Side udenom det folkeyndede Monument. Saa trænges atter Færdselen sammen, opsuges af Vimmelskaftet, faar nogle Øjeblikkes Luft, mens Gammel- og Nytorv passeres, og skylles endelig ud i Raadhuspladsens store Bassin. Der er i hver større By et Strøg, hvor man standser og siger til sig selv: Her er Byen! Her hamrer dens Puls; vil Du i kort Begreb vide, hvad den er, saa stil Dig her, se og fornem! 1 Paris er

5 BYENS HJERTE 9 det de store Boulevarder, i Berlin Skæringspunktet mellem Unter den Linden og Friedrichsstrasse, i London Pladsen ved Bank of England. I det moderne København er det Raadhuspladsen. En Optælling, hvis Resultat dog selvfølgelig kun kan have tilnærmelsesvis Nøjagtighed, har givet til Resultat, at i en Sommerdags travleste Timer passeres det Punkt, hvor Vesterbrogade munder ud Gammeltorv. i Raadhuspladsen, gennemsnitlig hver Time af henved 3000 Fodgængere, 1200 Cykler og 300 Hestekøretøjer. Det er Tal, der naar alle Forskelligheder tages i Betragtning meget vel kan nævnes ved Siden af dem, der betegner Færdselstætheden i de anseligste europæiske Brændpunkter. Men ganske bortset fra alle Sammenligninger er Raadhuspladsen den Plet i København, hvor Byens Liv afspejler sig med den rigeste Mangfoldighed. Her mødes Vestervoldgades gammeldags, forkrøbne og dødsviede Huse med den moderne Bygningsglans, der udfolder sig i Hotel Bristol, Helmershus og Ny Rosenborg. Her har Byens Arbejde og Snille sat sig Monumenter som Jernindustriens Bygning

6 10 HVOR MODSÆTNINGER MØDES Vesterbros Passage. Forretningsfolk paa Vej til Byen. Ferrum", Industriforeningen og Kunstindustrimuseet, Side om Side med Arnesteder for Kunst og Adspredelse som Dagmarteatret, Tivoli, Cirkus og Nationalkomplekset. Her krydser den gammeldags Københavnergemytlighed fra Tivoli sin Klinge med den mere kosmopolitiske, der udfoldes i Etablissementerne paa den anden Side Gaden. Her brydes ved Sommertid Strømmen af Byens Børn, der kommer fra Strøget, med Sværmen af fremmede fra Banegaarden. Her graver de nu Grunden til Paladshotellet og den nye Banegaard, og saa behøver man kun at gaa faa Skridt for at staa overfor det ældste Stykke København: Jarmerstaarnet, bygget til Minde om, hvordan Fyrst Jaromar af Rygen i det Herrens Aar 1259, under Valdemar Sejrs Søn Christoffer den første, paa dette Sted brød gennem Byens Befæstning og gjorde sig til Herre over den! Og endelig mødes her, ved Sporvejsnettets Centralstation, Folkene fra det gammeldags, maleriske København, med dem fra det prosaiske, arbejdshærdede Nørrebro, den gamle Bys stueblege Beboere med solbrune Halvagrarer fra de indlemmede Distrikter, Strandvejens Villaboere med Frederiksbergs Pensionister. Alle susende paa Elektricitetens brede Vinge forbi Borgernes stolte Hus, der som en

7 NYE LUFTNINGER 11 mægtig Kyllingemor knejser over sin myldrende Børneflok. Man kan, om man har Sans for at vejre sligt, meget vel mærke, at der vifter andre Luftninger her end paa det gamle Strøg. Luften her er meresammen- Fra Raadhuspladsen. Sommer-Formiddag, ikke Saa aportakøbenhavnsk; der er tydeligere Drag af ram Arbejdsluft. Ind i Lyden af tudende Automobilhorn og kimende Cykleklokker og sagte glidende Drosker, i den uendelige Melodi af Sporvognenes Sugen paa den elektriske Traad blander sig den hæst skramlende Raslen af tungt læssede Vogne, Vogne, der drøner frem fra sodede Fabrikker og Værksteder i Byens Udkant, fra Tømmeroplag og fra Slagtehuse, fra Gartnerhaver og aabne Marker fra hele den Periferi, hvor Byen groer og suger Næring til sit stærke, voksende Legeme. Men ogsaa i den Henseende anslaar Raadhuspladsen en Akkord, som klinger gennem hele Stor- København. Den er i vore Dage en langt mere sammensat Organisme end blot for en Snes Aar siden. Den er ikke blot en By; Der ventes paa Tur. Raadhuspladsen.

8 12 INDFØDTE OG INDVANDREDE den er et Samfund, hvis enkelte Lag fører hver sit Liv, uafhængigt af hinanden. Ikke blot kender man ikke hinanden, saaledes at forstaa, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er ogsaa fremmed for hinanden i den Forstand, at langtfra alle Københavnere staar i det samme Forhold til den By, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom Vittighed men en Kendsgerning, at der findes de Beboere af Byen, Folk, som har levet Aar af deres Liv der, der, naar de ved et eller andet Tilfælde faar Ærinde paa Raadhuset, maa spørge sig frem om, hvor denne Københavns mest monumentale Bygning ligger, thi det er aldrig faldet dem ind fra de- I Middagstimen. res Hjem paa det yderste Nørrebro eller Kristianshavn at gøre Turen ind til Byens Midte, og Raadhuset har altid været dem et tomt og fjernt Begreb. Paa den anden Side: spørg en Københavner med K., hvor Ægirsgade ligger, og han vil som Regel blive Svaret skyldig. Og dog rummer Ægirsgade efter den sidste Folketælling 2674 Indbyggere, hvilket vil sige, at den er en af Hovedstadens folkerigeste Gader, at den tæller lige saa mange Mennesker som en mindre dansk Købstad og omtrent dobbelt saa mange som for Eksempel Gammel Kongevej. Men man behøver da ogsaa kun at holde sig den Kendsgerning for Øje, at af de ca. 535,000 Mennesker, Byen ifølge Folketællingen i 1906 rummede, er kun godt Halvdelen indfødte Københavnere, for at være paa det rene med, i hvor høj Grad Byens Befolkning maa være blandet, naar Spørgsmaalet er om Oprindelse. Ti natur-

9 HVOR VI ER FØDT 13 ligvis er den anden Halvdel, som kun er naturaliserede Københavnere, indvandrede fra mange forskellige Egne og af mange forskellige Motiver. Det viser sig, naar man ifølge de Opgørelser, der skete paa Grundlag af Folketællingen i 1901 nærmere undersøger, hvor de kommer fra. Flertallet, den ene Fjerdedel af det samlede Indbyggerantal, er Sjællændere, en Tiendedel af det samlede Antal Natstemning. Langelinie. er Jyder, af hvilke man kan regne, at der findes ligesaa mange i København som i Aarhus. Af Resten er op imod 30,000 Udlændinge, mest Svenskere og Tyskere. Det er en Befolkning, der maaske er mindre blandet end de fleste store Byers. Ikke desto mindre uensartet nok til, at en stor Del af Hovedstadens Borgere staar overfor hinanden som Mennesker, der nok rent udvortes forstaar Meningen af hinandens Tale og som ogsaa, i deres Egenskab af Borgere i det samme Land, har en Del til fælles, men som mangler den fine Samfølelse, der kommer af, at man har Minder, Barndom, Forestillingskreds sammen. Det er jo nemlig, naar Mennesker skal komme i intim Forstaaelse med hinanden, ikke nok, at Ordene rent sproglig betyder det samme

10 14 BYENS BØRN for begge Parter. Bag de sproglige Lyde og de Forestillinger, som rent udvortes fremkaldes derved, forgrener sig et fint Net af personlige Erindringer, af Følelsestoner, af halvglemte Sjælens Melodier, der, hver Gang Ordet nævnes, atter faar Lyd. Nævner en Københavner, en, der har levet i Byen fra sin Barndom, det kongelige Teater, saa er det for ham Stedet, hvor han først sugede Indtrykket af, at der foruden den virkelige, begrænsede Verden er en anden. Fra den gamle By. Hj. af Dronningensgade og St. Annægade. en, hvor alle Farver er stærkere, alle Lidenskaber voldsommere, hvor Livet er skønnere, finere, højere. Er han lidt til Aars, er det fremdeles en lang Række af Indtryk, der, indbyrdes sammenkædede, slyngede sig som en gylden Islæt gennem hans inderste Liv, af Ansigter af Kunstnere, der ikke mere lever; det er maaske Fru Heiberg og Michael Wiehe eller i det mindste Emil Poulsen, mens de, der nu lever og virker ved Teatret paa Kongens Nytorv, synes ham blege Epigoner. Hvor ganske anderledes for den Provinsboer, der kun med Aars Mellemrum havde Lejlighed til at gæste det nationale Skuespilhus og som tog Besøget som en Adspredelse mellem andre, i og for sig ikke væsensforskellig fra en Tur til zoologisk Have eller en Aften i Tivoli! For ham blev Forestillingen ikke dette eller hint Navn", ikke et Led i en Kæde af Oplevelser. Det blev ham en

11 FORSKELLIGE FORNEMMELSER 15 Aften, maaske med et eget festligt Lysskær over sig, maaske dæmrende i graa Ligegyldighed, men under alle Omstændigheder kun en københavnsk Aften, hvor han søgte at faa saa megen Fornøjelse for Pengene som muligt og et behageligt Rejseminde, som han ved Lejlighed kan tage frem til Beskuelse. Paa samme Maade er selve Begrebet København noget højst forskelligt for de forskellige Befolkningslag efter det Forhold, hvori de staar til det. For mangen ung Dame Fra den gamle By. Hj. af Prinsessegade og Sofiegade. af Bourgeoisiet vil det forme sig som Palmehaven, Abonnementslogen i det kongelige, Strøget, Sæsonens Fester og Strandvejen. For mangen indvandret Forstadsbeboer vil det kunne udtømmes i en Grønthandel, en skummel, glædeløs Gaard, en snavset Trappegang og en Sparekassebog, hvis Trivsel skal sætte ham i Stand til en Gang i Tiden at vende tilbage dertil hvor han kom fra ud til den lille Bys lave Huse eller det aabne Lands bølgende Sædmarker. Selv for den, der gør sig Umage for at leve med i sin Bys Liv

12 16 DEN GAMLE KØBENHAVNER i hele dets Udvikling og Mangfoldighed, kan det hænde, at han en Dag staar undrende overfor et eller andet københavnsk Fænomen og maa knibe sig i Armen for at overbevise sig selv om, at dette virkelig hører den By til, som han troede at kende som sin egen Vestelomme. Hvor meget lettere løber da Byen ikke fra dem, der af en eller anden Grund gennem en Aarrække er bleven afskaarne fra at følge med! Saadan var der en gammel Københavner, der en Dag i Firsernes Slutning efter mange Aars Fraværelse atter skulde gense sin Fødeby. Han havde forladt den for nogleogtyve Aar siden, den Gang Voldene endnu svøbte deres grønne Idyl om den gamle Bys beskedne Borgerlighed. Da kunde man endnu sværme de lyse Sommeraftener bort i Filosofgangen ved Vestervold, hvor om Dagen Militærmusikens Hornblæsere indstuderede Signaler; i Stadsgravens Mudder snoede Aalen sig, og tæt under det blanke Vandspejl vandrede Gedden, mistænksomt-lystent spejdende til Lystfiskernes Maddinger. Da tegnede endnu Voldens gamle Vindmøller deres maleriske Silhuetter mod en Himmel, der kun i ringe Grad sløredes af Byens Uddunstninger. Og nede paa Nørregade laa det gamle Familiehus med de to Etager og den slidte Stentrappe, hvor han var født og hvorfra hans Gang daglig i Barndomsaarene fra han var Pog, til han i Attenaarsalderen blev Student var gaaet over Gammeltorv, gennem Frederiksholms Kanal, over Marmorbroen, Slotsholmen og Knippelsbro til Kristianshavn, hvor han besøgte Borgerdydskolen. Siden havde han kun gæstet Byen en Gang, i Halvfjerdserne, da en Familiehøjtidelighed for et Par Dage havde faaet ham til at rive sig løs fra sin Embedsgerning i en jydsk Provinsby. Da havde han set, at Gammelholm var blevet bebygget, graat, kedeligt og upersonligt, som det efter Tidens nøgterne Begreber anstod sig en fremadstræbende, usentimental Storstad, og ved Familiefesten, der holdtes i Glassalen i Wittmacks Lokaler eller Seekamps, som de den Gang kaldtes havde han følt som et Pust af, hvad moderne Storstads-Highlife betød. Heller ikke var det undgaaet hans Opmærksomhed, at man var midt i Bebyggelsen af Glaciset mellem Nørrevold og Peblingesøen, og han havde glædet sig over, at hans Fødeby skød saa sund og stærk en Vækst, paa samme Tid som han stadig følte sig som Kød af dens Kød og Blod af dens Blod, rede til, naar Lejlighed maatte byde sig, atter at indtræde i Nummer som skatteydende Borger i Hovedstaden.

13 I PROVINSEN 17 Lejligheden bød sig nu imidlertid ikke. Han blev siddende i den jydske By og passede sit Embede, planlagde med visse Mellemrum en Københavnsrejse, men fandt stadig et nærmere og mere paatrængende Krav, der lagde Beslag paa Pengene. Indtil saa den Sommer kom, da hans unge Søn var bleven Student og skulde ind til Hovedstaden for at gennemgaa sin Studie-Skærsild. Ved National. ' I Aarevis havde den gamle Københavner glædet sig til den Stund, da han skulde føre sin Dreng fra den gamle, skumle Banegaardshal ud i den lyse, myldrende Hovedstad, hans egen, gamle By. Han vidste nok, at der var sket store Forandringer. Han havde fulgt med i Bladene og vidste baade, at de havde faaet National og Dagmarkomplekset, at Voldene paa enkelte Stumper nær var revet ned og Øen i Tivoli forsvundet i Anledning af den forestaaende Udstilling vedvestervold. Han skulde nok hitte Rede i det altsammen, og han udmalede sig i Tankerne, hvordan han skulde føre Sønnen rundt, vise ham alle de gamle Steder, kalde Erindringerne fra sin egen Ungdom til Live paany og se dem blive levende for Drengen, for at han kunde blive delagtig i den eneste sande Københavneraand, føle sig som rundet af disse samme Brosten, som hans Fader og hans Slægt gennem saa lange Tider havde traadt. Men da den gamle Københavner traadte fra Banegaardsterrænet Stor-København. II. 2

14 18 GENSYNET MED FØDEBYEN ud paa Vesterbrogade, da svimlede det pludselig for ham. Her, hvor i hans Ungdom Tivoli laa som en landlig Have udenfor Byen, her klemte sig nu fremmede, anmassende høje Huse sammen om Gadens Færdselsleje. Der ovre, den Bygning med Kuplen, det var nok det nye Panoptikon; han havde set et Billede af den i sit illustrerede Blad, og opmærksom Midtpunkt og lig dermed. Avissælgerske. han gjorde med en lidt paafaldende Iver Sønnen derpaa, som om Panoptikon havde været Byens han selv fra sin tidligste Barndom været fortro- Men alt det andet var ham fremmed. Han havde en Fornemmelse, som om det hele drejede sig rundt om ham. Han vidste ikke, hvordan han var vendt. Overfor Sønnen, der i ham ventede at finde en ufejlbar Fører, maatte han imidlertid forsøge at hævde sin Autoritet som gammel, helbefaren Københavner. Det gik ikke an, at han bekendte sin Desorienterethed ved at spørge sig frem. Han valgte da paa Maa og Faa den Retning, hvori de skulde gaa for at naa til det lille Hotel ved Nørrevold, hvor de havde bestilt Værelser. Da Sønnen udtalte en Tvivl om Retningens Rigtighed, blev han afvist med Værdighed. Saa gik de en Stund ned ad Vesterbrogade og drejede saa om ad en Sidegade. Den gamle Københavner, der skulde til Nørrevold, læste dens Navn paa Hjørnet. Han stod paa Gammel Kongevej! I det Øjeblik var der noget, der brast i ham. Han følte, at den Navlestreng, der havde bundet ham til hans Fødeby, var skaaret over. De havde taget hans By fra ham, havde revet den grønne Krans af Volde ned og klemt den skaldede Husmasse, der var blevet tilbage, inde mellem deres aandløse og upersonlige Nybygninger, som en gammel Bersærk klemmes mellem Skjolde. Han kendte ikke mere København, han var overhovedet ikke mere Københavner!

15 EN FREMMED BY 19 Og han gik hen til Betjenten paa Hjørnet og bad ham om at vise ham Vej gennem denne fremmede By. Siden fulgte han ude i sin Provinsby gennem Bladene Byens fortsatte Vækst, og da han atter efter en Aarrækkes Forløb gæstede den, kunde han ved Selvsyn overbevise sig oms hvordan Aarring paa Aarring af nye Kvarterer, nye Befolkningslag dannede sig om den gamle Kærne. Han saa, hvordan Byens Midtpunkt forskød sig fra det gamle Kongens Nytorvtilden Plads der under Navn af Halmtorvet havde været en af de uanseligste, saa, hvordan Frihavnsanlæget slugte et Stykke af selve Sundet og slyngede Langelinie Bredgade. Regnvejrsdag. længere ud ad Trekroner til, hvordan Byen opaad Sundbyerne, Brønshøj og Vanløse som Fader Kronos i sin Tid opaad sine Børn. Men alt det kom ham ikke mere personlig ved ikke paa den Maade, som da han endnu regnede sig for et af Byens Børn, der blot midlertidig befandt sig i babylonisk Fangenskab. Omsider kom den Tid, da den gamle Københavner tog sin Afsked fra sit Embede i Provinsen og flyttede til Frederiksberg. Her i den gamle Villaby var vel ogsaa meget forandret. Som den større 2*

16 20 PAA FREDERIKSBERG Søsterby var ogsaa den vokset; selve Alleen var jo fra en grøfteindhegnet Landevej blevet en bred, statelig Hovedstadsgade med høje, intetsigende Huse og elektriske Sporvogne. Men helt var det dog ikke lykkedes at udslette det gammeldags Vaudevillepræg. Endnu hviskede Vinden lige blidt i Søndermarkens Træer; endnu udfoldedes der de Søndag Eftermiddage i Pilealleens smaa Beværtningshaver et Vand-paa-Maskine-Familieliv som i de gamle Kaffemøllers Stærkt optaget. Dage, og ved Indgangen til selve Frederiksberg Have stod den gamle Herres Ungdoms-Konge barhovedet og landsfaderlig og gjorde Honnør som for at tilkendegive, at her var det dog endnu ham, der var Vært i Huset. Og naar han da ved Aftenstid, naar Byens Travlhed var ved at ebbe, stod oppe paa Frederiksberg Bakke og saa indover København, saa syntes han dog, at det var og blev hans By. Laa ikke der nede til venstre den samme gamle Frederiksberg Kirke med det spæde Spir, dukkende op af det grønne, ikke ulig en Skovpavillon i et Lystanlæg? Stod der ikke det samme Solskinssmil af de grønne Træer i Frederiksberg Have og Søndermarken, og blaanede ikke Sundet der langt ude med den samme sommerfriske Ungpigelighed?

17 DET HISTORISKE KØBENHAVN 21 Og nu selve Byen? Ja, ganske vist! I hans Ungdom var der kun en lille Bataillon af Huse, der marcherede frem der inde bag Voldgrænsen og de havde kun sendt enkelte Blænkere frem i Terrænet, mens der nu var en hel Hær, der havde indesluttet det gamle Frederiksberg som en belejret Fæstning. Men saa han nærmere til, / \ var der dog ikke saa faa bekendte i Ræk- kerne. Ja, der Højbroplads med Absalons Statue. Vinter. var de graahærdede Veteraner, overfor hvilke han, den gamle, følte sig som et Fnug af en dunhaget Nutid og for hvilke han maatte bøje sig i Ærbødighed. Et helt Stykke Danmarkshistorie var det jo, der her strakte sig for hans Fod. Han behøvede endda ikke at tage Fantasien til Hjælp og gaa tilbage til hine ældgamle Tider, da Havnen som den gjorde det paa Absalons Tid skar sig ind i Landet, hvor nu Vandkunsten er og der flød en idyllisk Aa ad det Strøg, der i vore Dage indtages af Aabenraa og Vognmagergade. Han havde end ikke nødig at gaa tilbage saa langt som til Frederik den 2dens Tid, da Helsingørsgade og St. Strandstræde var Landeveje. Selv det, der var, det, han saa for sine Øjne, var ærværdigt nok. Var der ikke i disse Taarne,

18 22 BEFOLKNINGENS VÆKST der ragede op over Hushæren, en hel Kongerække lige fra den Tid, da den fjerde Christian lagde det buttede Rundetaarn mellem Børsens slanke Lindormtaarn og Rosenborgs ridderlig-stolte Spir? Og over dem alle Raadhustaarnet som en Lærers mægtige Pegefinger, der indskærpede Opmærksomhed for den hele Lektie, mens ligeoverfor Hotel Bristols mindre og i Vejret som en lær- Øjeblikke syntes den Forandringer, der den var ret uvægud, det var jo By hans eget gen, der holdt af ønske eller forskulde stagnere i over Fortidens som den laa der, irrede Kobberderne, nøgterne tes den ham ikke Slægts Køben- Slægters,dethele Fortid og Nutid han var til Mode ter i en Række maattet leve skilt Det yngste København paa det ældstes Skød spinklere Taarn var rakt villig Elevs! I saadanne gamle Herre, at de var sket, i Grunsentlige. Herredog den samme København. Inden, kunde dog lange, at Byen pietetssyg Rugen Minder. Saadan med ærværdige, spir over mo- Husrækker,syndenne eller hin havn, men alle Folks, forenende i sit Skød. Og som den, der efaf Aar at have fra sin Ungdoms elskede finder hende igen, kanske mindre glatkindet, men hærdet i Livets Flammer til en rigere og aandigere Skønhed end den, som i de mange Aar havde levet i hans Tanke og som han havde savnet med saa sugende et Savn. Hovedstadens Vækst i den sidste Menneskealder er imidlertid Udtryk ikke blot for en ren numerisk Tiltagen, men ogsaa for en delvis organisk Omdannelse. Man behøver blot at holde sig den Kendsgerning for Øje, at i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede voksede Byen fra ca. 100,000 Indbyggere til ca. 130,000, altsaa med omtrent 30,000 Sjæle, i den sidste Halvdel, forøget med det Femaar, der er forløbet af det tyvende, til omtrent 370,000 og, naar de tidligere lidet vejende indlemmede Distrikter og Nabokom-

19 DET ARBEJDENDE KØBENHAVN 23 muner tages med, altsaa naar vi regner med det, der nu faktisk er København, til 535,000 eller med omtrent 400,000 Mennesker ialt, og man vil forstaa, at Tilvæksten ikke kan forklares ved en tiltagende Opblussen af Byens egen Livskraft alene. Forholdet er da det, at den i stedse stigende Grad har suget Næring til sig af det øvrige Land. Samtidig med, at Provinslivet mindre end tidligere har øvet I Østre Anlæg. Tiltrækning paa de indfødte Københavnere, har Hovedstaden spredt sine Sugerødder over hele Landet. Fra at være en By for sig, en By som andre Byer, om end fremhævet som Hoved- og Residensstad, er den bleven en Essens af hele det arbejdende Danmark. Dette har haft til Følge ikke blot, at man mærker København overalt i Landet, men ogsaa at man mærker hele Landet i København. Der er hele Kvarterer af Byen, hvor den brede sjællandske Dialekt, isprængt med den hjertelige, sejge jydske, er langt mere fremherskende end det kortaandede københavnske. I det hele taget er Københavneriet langt mindre eksklusivt i vore Dage end tidligere; selv i den Form, hvori det populært kaldes Grinet", ja tillavet paa den allermest K-københavnske Form, som Revygrin, staar det i den allerfineste Kurs ikke blot rundt i Købstæderne, men helt ude paa *

20 24 GRINET" Bondelandet. Der har saaledes fundet et betydeligt Stofskifte Sted, som sætter sit Stempel ogsaa paa det ydre Liv og som i endnu højere Grad præger Byens økonomiske og sociale Tilværelse. Det har først og fremmest sin Del i, at den i stedse stigende Grad bliver Industri-By. De smaa Haandværksmestre forsvinder mere og mere; det er den store maskindrevne Industri, der konkurrerer Paa Dronning Louises.Bro. Maagerne fodres. dem ud af Markedet. Men den store Industri, der er i Hænderne paa Aktieselskaber, drages ganske naturligt til de store Byer. Et Aktieselskab er ikke sentimentalt; det har ikke, som den lille Mester, nogen Forkærlighed for Smaabyen bag Syrenhækkene, hvor man saa hyggeligt røg sin Aftenpibe, staaende i sin Gadedør og passiarede med tilfældig forbipasserende Kendinge. Langt mere end dette sværmer det for de Hjælpemidler, som moderne Skibsfart og moderne Handelsvirksomhed yder det og som findes samlede i den store By. Mere og mere bliver da Byen præget af de rygende Fabriksskorstene, hvis hæsblæsende, mørke Aande gør dens Luft tung og som udvisker dens Himmels rene blaa. Frivilligt eller ufrivilligt maa de smaa Mestre holde Trop med Udviklingen; om de selv maaske bliver ved at holde det gamle Værksted gaaende, til Vedbenden

21 INDUSTRIENS VÆKST 25 fælder sine blaa Blomster paa deres Grav paa den lille Købstads Kirkegaard, saa bliver i al Fald Sønnen nødt til at gaa i Storfabrikationens Tjeneste og lade sig hyre til Fabrikken derinde i København, hvis han da ikke arbejder den gamle Forretning op til det Punkt, hvor den lader sig sætte paa Aktier. Resultatet viser sig i, at En Passiar paa Hjørnet. efter en paa Grundlag af Folketællingen i 1901 opgjort Statistik over københavnske Erhvervsforhold omtrent 40 pct. af Hovedstadens Forsørgere ernærer sig ved Haandværk og Industri, og af denne Erhvervsgrens Udøvere er kun omtrent en Tiendedel selvstændige Arbejdsgivere eller Arbejdere for egen Regning. Hele Resten er Lønarbejdere eller Medhjælpere. Arbejdets København er da et Begreb, som med Aarene har faaet større og større Rækkevidde. Den, der gæster Hovedstaden

22 26 EN INDVANDRER paa et flygtigt Besøg, lægger maaske næppe nok Mærke til denne Side af Byens Liv; for mange af dem vil den bestandig staa som den glade og letsindige By, hvis Smil maaske kunde sitre i Graad, men hvis Ansigt aldrig fortrak sig i Arbejdsanspændelse, saa der ikke blev Rum for hverken Smilet eller Graaden. Den, der vil lære den at kende, tør imidlertid ikke lade Arbejdssiden af dens Væsen uænset. Fra den gamle By. Og maaske er den, der ønsker at hæfte sin Opmærksomhed herved, netop en Mand, der selv ønsker at være med i det københavnske Arbejde. Maaske er han en ung Mand, der søger ind til Hovedstaden, fordi han mener, at her er der mest at tage fat i. Her er der det videste Felt for den, der møder med en Energi som spændte Staalfjedre, et Par Hænder, der er vant til at gribe fat om Tingene som en Møtrik om en Skrue, og et Hoved, hvis evindelig spillende Maskineri af Tanker og Planer havde lidt ondt ved at faa det nødvendige Damptryk derude paa hans Fødeegn. En saadan ung Mand bør

23 ANKOMST FRA LANDSIDEN 27 vælge sin Vej ind i Hovedstaden paa en helt anden Maade end den flygtige Turist. For ham gælder det ikke om at se den i den rigest og fyldigst mulige Udfoldelse, men at kigge Maskineriet efter i Sømmene, lære Hovedstadslivet at kende i hele dets Udvikling, følge Konkurrencen, Kapløbet om at vinde frem, fra det træder frem i sin brutaleste Form som den bitre, nøgne Kamp for Tilværelsen, til det forædles til en ofte selvfornægtende og aldrig trættet Strid for at fremavle saa smukke Frugter af Kultur, af Skønhed og af Snille, som det er muligt. Han skulde da komme til Byen en Morgen, og det maatte gerne være paa en raakold og sludsur Vinterdag, da en gusten Regndis ligger og græder vrantent over Gaderne. Det skal være med Toget, han skal komme, gennem det flade og øde Landskab ved Hedev husene og Taastrup. I Grøfterne ligger der Rester af snavset Sne og i den tredie Klasses Kupé, hvori vor unge, erobringsivrige Ven nærmer sig Skuepladsen for sine Kampe og Sejre, er der en tung og kvalmende Luft af vaadt Vadmel og billig, sødlig Tobak. Og dog er der en egen Følelse af Fest i hans Sind, stærkere og stærkere, jo mere han nærmer sig Byen. Allerede da Toget passerer Glostrup, føler han sig som midt i det hamrende Liv, han higer imod. Han ser, hvordan Storbyen er i Færd med at æde sig ind i Landsbyen, hvordan høje Forretningshuse med blanke Spejlglasruder selvbevidst trænger sig ind mellem straatakte Længer og gamle, hyldduftende Haver. Hist henne sløres Horisonten af Røgen fra en Dampskorsten, og der ude paa Marken har man slængt en Koloni af Arbejderboliger, ganske ens, med røde Tage og hvide Mure. Det er Arbejdshærens Pionerer, der har slaaet Lejr her midt paa Bondens Mark. Videre buldrer Toget, gennem en Udskæring i Fæstningsvolden. De fireetages Huse bliver hyppigere og hyppigere, kæder sig tættere og tættere sammen, til her, hvor de staar i sluttede Kolonner. Fra en Fabrik, der ligger tæt op ad Banelinien, spyer en arrigt hvæsende Dampmaskine sin Spildedamp ud mod det hastende Tog. Nu ved den unge Mand, han er i København. Og han aander med Velbehag denne Luft, der er saa behagelig krydret af Menneskers Aande og Menneskers Arbejde. Det falder ham ikke ind at savne den sunde Ramhed og ufordærvede Styrke, den havde derude paa Landet, hvor han levede sin Barndom. Thi den prikkede ikke

24 28 PERSPEKTIVER som denne hans Sind og Evner med den elektriserende Følelse af at være i et Brændpunkt, hvor Menneskelivet var fortættet til en vedvarende Udladning af Fremskridt og Virksomhed. Hvad gør det ham da, at de Gadeslugter, i hvilke han under Togets Fart faar et hastigt Indblik, er ensformige og triste? De synes ham hver for sig at aabne ubegrænsede Perspektiver. Saa tæt Men- Udsigt fra Frelsers Kirketaarn. neskene boer sammen her, saa lette er de at stemme sammen under en Villie. Og den Villie, bag hvilken der er den største Forstaaelse af, hvad der er den inderste Nerve i det Liv, de lever, de Maal, de sætter sig, den er det, der vil komme til at herske over dem. Toget gør et kort Ophold ved Frederiksbergs fordringsløse Station. Han føler det, som Landet gjorde et sidste haabløst Forsøg paa at holde ham tilbage. Saa farer han forbi nye Gadeperspektiver, ser ved Overskæringerne elektriske Sporvogne holde, ærbødigt ventende paa, at det Tog, der fører ham til Bys, skal passere forbi. Og frem i hans Sind bruser der en overmodig Følelse af, at saadan som nu disse store, pyntelige Vogne med deres Bemanding af københavnske Damer og Herrer pænt maa vente, til Toget derude fra Landet er kommet forbi, saaledes vil maaske en Gang Strøm-

25

26 30 EN EROBRER? kendelse, at han næppe nogensinde vil naa at lægge denne By for sin Fod. Han er ikke født til at være en Erobrer men en nyttig og frygtløs Menig eller Underofficer i Arbejdets og Fremskridtets Hær. Maaske har han ikke Resignation nok til at blive det; maaske rejser han tilbage, hvor han kom fra, og vælger den upaaagtede Lykke i Krogen fremfor det upaaagtede Arbejde ude i Livets Brændpunkt Maaske kommer han tværtimod til det Resultat, at naar han ikke BørsKanaien. Vinter. fik Vind i Sejlene, saa var Skylden ikke Sejlenes men Vindens, der ikke havde den rette Styrke, og han søger da ud til de større Samfund, hvor den tør formodes at blæse kraftigere. Men tænkes kan det jo ogsaa, at han elskede Arbejdet for dets egen Skyld, og at han finder sin Lykke alene i det hver Dag at spænde sine Kræfter til deres yderste Ydeevne, uden at det er afgørende, hvor højt hans Stræben vil hæve ham. Han kommer da, fra første Færd, til at staa i et eget Forhold til Byen. Han har jo nok paa sine første Frisøndage pligtskyldigst gennemgaaet de vigtigste Museer og Seværdigheder, for det første, fordi han da maatte have noget at skrive om i Brevene til dem der hjemme, og saa ogsaa fordi den, der har Øjnene med sig, i Grunden kan lære noget allevegne, hvor han kommer, selv paa et Museum. En enkelt

27 ARBEJDE OG FORLYSTELSE 31 Gang har han ogsaa været i det kongelige Teater, og saa var der den Aften i Scala, som han maa fortryde, fordi de fik ham til at give Portvin, en Flothed, der ikke stod i noget rimeligt Forhold til hans økonomiske Evne. Men ellers kommer han saa godt som aldrig ind i den gamle By. Den forvirrer ham med sin hæsblæsende Færdsel, sine smalle og uregelmæssige Gader, der er saa underlig slynget hultertilbultermellem hverandre, som var den oprindeligeplantil Byens Bebyggelse tegnet paa en Tavle af en Dreng i Pogealderen. Desuden er der over flere af de Mennesker, som han Christiansborg Slot. ikke kan undgaa at løbe paa Ærmet her inde, noget, der gør, at han føler sig ilde blandt dem. Det er noget i deres Sprog... eller vel snarere en Klang i deres Latter... noget, der bibringer ham Følelsen af, at de hører til en anden Race end han og at de ser paa Folk af hans Slags med en Blanding af Frygt og lattermild Overlegenhed. Nej! ude i Forstaden, der er hans København! Disse lange regelmæssige Gader, hvis Huse næsten er ens, de syntes ham jo nok lige i Begyndelsen noget triste, men efterhaanden er han kommen til ligefrem at holde af dem. De er Menneskeboliger; de giver sig ikke ud for andet. De er lette at hitte ud af; man gaar lige ud ad den ene lange og lige Gade, til man læser den andens Navn paa et af Hjørnerne til højre, saa drejer man om og gaar igen ligeud det er slet ikke til at tage fejl af. Saa meget mere, som de har Navne,

28 32 I FORBIFARTEN der knytter dem sammen i bestemte Grupper. Ved man, hvor Smedegade er, saa er man ogsaa paa det rene med, at Murergade maa være lige ved; hvor skulde man søge Dybbølsgade andetsteds end i Kvarteret om Istedgade, og er ikke Aarhusgade den bedste Vejleder, naar man skal til Odensegade eller Viborggade? Men hvem i Alverden kan regne ud, at Hyskenstræde nødvendigvis maa udmunde i Vimmelskaftet? Men hvad der dog især vækker hans Forkærlighed for Yderkvartererne, det er, at her er det, Byen groer. Her er der endnu aabne Felter for den, der kan arbejde og tør vove noget. Naar han da gaar en Spadseretur, saa vælger han ikke Langelinie eller Frederiksberg. Nej, han gaar ud ad Nørrebro, saa langt Nørrebrogade rækker og videre ad Frederiksundsvejen, Rebslager ved Østervold. h\'is første Stykke trods det landlige Navn dog er en regelret, bebygget københavnsk Gade. Han ser, at den gamle Lygtekro, som han husker fra den første Gang, han var herude, er faldet, og det var godt det samme, for han husker godt, hvor han ærgrede sig over, at den gamle Smadrekasse fik Lov til at staa og fylde op paa den gode Grund. Nu knejser den pyntelige Slangerupbanestation derude, og han ser mildt til den. Thi ganske vist kunde det ikke falde ham selv ind at nære noget Ønske om at benytte den til at tage ud i Hareskoven;

29 I UDKANTEN 33 Dyrehaven den kommer han vel til at ulejlige sig ud og se en Dag, naar det nu bliver Sommer, men man har jo da ellers ikke bosat sig i København for at øde sine Penge til at tage paa Landet for. Men han tænker paa Oplandet. Paa hvor Byggegrundene de stiger, hvor der saadan kommer Bane, og de Penge, der kommer Byen til gode ved, at Egnen derude sættes i nemmere Forbindelse med den. Hans Glæde derover er ganske uselvisk han kunde jo nok tænke sig, at han selv en Gang i Tiden kunde gribe en Chance, der frembød sig ved en ny Jernbanes Anlæg Men allerede Tanken om, at der arbejdes og tjenes Penge, volder ham Fornøjelse. Eller han lægger Vejen om ad Frederiksborgvejen, forbi den nye Bispe- Volden ryddes. bjerg Kirkegaard, hvor han i Tankerne indretter sig sit marmorprydede Gravmæle, naar han en Gang, efter ved Testamente at have disponeret over det solide Jernpengeskabs Indhold, bøjer sit arbejdstrætte Hoved til Hvile. Da vil Kirkegaarden ikke være den nøgne Begravelsesplads, den nu er, nej, den vil være en hyggelig Dødens Have med vemodige Cypresser og himmelstræbende Popler og venligt rankende Buksbom, og fra det lille Kapel i norsk Stavkirkestil skal agtelsefyldte Medborgere bære ham, den stræb- Stor-København. II. 3

30 34 DET SIDSTE MAAL somme Ægtefælle, sine Børns kærlige Fader, til det for hans nygrundlagte Dynasti paa et langt Aaremaal indkøbte Familiegravsted. Hvem ved: maaske kommer han til at leve sine sidste Dage i det ny Villakvarter, der rejser sig derude, paa Strækningen mellem Byen Ved Christianshavns Void. og Søborghus Kro. Til den Tid vil sandsynligvis baade Lyngby og Bagsværd være københavnske Forstæder. Og Tagensvej, der nu er ført igennem lige ud til Kirkegaarden, vil være en af den indre Bys Hovedgader. Dog, inden det kommer saa vidt, er han indlevet i Byens Liv. Han er bleven Københavner som de, der har boet i Byen siden deres Barndom. Han føler sig ikke blot hjemmevant inde i Byens Centrum, hvor han jo da ogsaa færdes, hver Gang han har et eller andet at ordne i en af Bankerne, men han har ogsaa efterhaanden faaet Smag for det ældste Københavns Ejendommelighed. Han føler

31 DEN AKKLIMATISEREDE 35 patriotisk Smerte, naar der forsvinder en Stump af det gamle, maleriske Christianshavn, hvor frønnede Købmandsgaarde fra den danske Handels Guldalder spejler sig i stille Kanaler. Og han har sin egen Glæde, naar Julesneen pudrer Statuen af Byens Grundlægger paa Højbroplads og giver Kongens Nytorv et Præg af Bjerglandskab og højnordisk Vintersøvn, saa længe indtil de ivrigt skrabende Skovle og den lune Middagssol forvandler den skinnende og glitrende Herlighed til ganske almindeligtgaloschepløre. Og saa er han da Medlem af den store københavnske Familie. Byens Sorger og Glæder er hans, og han lever dens Liv Dag ud og Dag ind, alt som Raadhusklokkerne synger deres uendelige Sang om Timernes bestandige Dryp i Dryp. Dette Byens Liv kan vel ikke siges at virke ved nogen meget udpræget Ejendommelighed. København ligger under for høj en Breddegrad til, at den først og fremmest skulde udfolde sig i sit Gadeliv. Gaden er efter den officielle Opfattelse, saaledes som den ogsaa fremtræder i Politived-. tægten, en Færdselsvej, ikke et Marked eller en Forlystelsesanstalt. Al den Opfindsomhed, den folkelige Humor og den djævleblændte Nærgaaenhed, hvorved Gadesælgerne andetsteds, navnlig i Syden, men ogsaa saa nær som i Berlin, søger at fange den forbipasserendes Opmærksomhed, forbyder sig selv hos os, fordi Politiet forbyder den. Eller maaske er det en Overtro. Om en driftig Mand en Dag vilde stille sig op paa et Gadehjørne med et mekanisk Legetøj og i en humoristisk Tale reklamere for det hvem ved: maaske vilde den værdige Betjent paa Hjørnet folde Hænderne og betragte Mor- 3«

32 36 GADELIVETS MUSIK skaben med et faderligt Smil. Det er ikke mange Aar siden, at det gjaldt for sikkert og vist, at man ikke maatte raabe med Aviser paa Københavns Gader nok sælge dem, men i Stilhed og helst saaledes, at Kundernes Antal blev saa ringe som muligt. Men en skønne Dag var der et Blad, der uden videre lod sine Forhandlere raabe. Og nu udskriges de københavnske Blades Indhold af forsorne Sælgere med lige saa megen Frækhed som Pariserbladenes paa Boulevarden. Sikkert er der derved kommen en Tone ind i Gadelivets daglige Musik, som virker oplivende og opmuntrende. Og det er jo i Grunden sandsynligt, at Forhandlere af andre Sager vil møde den samme Liberalitet, om de oplod deres Røst. Nu trives af Gadens Erhverv foruden Bladhandelen kun lidt Frugt- og Blomstersalg, henad Juletid den traditionelle Handel med Sprællemænd; en enkelt Kagekone har beholdt sin Bod fra gamle Dage, og paa de varme Sommerdage møder Sodavandsvognen med sin Veder- Foran Blomsterudsalget. kvægelse. OgsaaSkærslibermanden, der gennem et Revyrefræn for nogle Aar siden opnaaede en saa pludselig Popularitet, slaar sig undertiden ned i en eller anden afsides Gade, om end hans Haandtering mest øves rundt om i Gaardene. Men København kender hverken Tændstiksælgeren besynderligt nok i det Land, hvor Den lille Pige med Svovlstikkerne" er skrevet ej heller Visesælgeren det er i hvert Fald

33 LIVETS ENSFORMIGHED 37 kun paa de Dage, da et nyt gruopvækkende Mord eller en større Ulykke sætter Fantasien i Bevægelse saa lidt som Manden, der sælger smaa Hunde, han, der falbyder Kort og Fører i Byen og Omegn eller Falbyderen af Guldure til 2 Kr. Heldigvis kender vi heller ikke den skumle Fyr, der i andre Storbyer pludselig dukker op ved ens Side for hviskende at tilbyde pikante" Billeder. Endnu mindre færdes hos os Gadegøgleren, der slaar sit Tæppe ud paa Brostenene og giver sig til at underholde Publikum. En eller anden entreprenant Dreng kan forsøge at slaa et Par Øre paa sin Færdighed i at vende Vejrmøller men en trikotklædt Bajads paa Købmagergade Himmel! Hvis en vis Ensformighed præger Livet paa vore Gader, saa har jo imidlertid ogsaa den sine gode Sider. Den Elendighed, som i andre Storbyer stilles til Skue paa hvert andet Gadehjørne den ser man hos os kun lidet til. At København ogsaa har sit Bundfald og sin haabløse Nød, er vist og sikkert, men den har bevaret den Her slibes Knive sidste Rest af Selvopholdelsesdrift, at den ikke stiller sig frem uden Nødvendighed. Eller er det tværtimod Tegn paa den ringe Modstandsvillie, at Elendigheden holder sig saa nogenlunde skjult? Er det, fordi den hos os slaar sig til Ro i en vis ligeglad Laden fem være lige, mens den andetsteds forsøger som det sidste Middel til at vække Medlidenhed at skræmme med sine Pjalter og sine værkende Saar. 1 hvert Fald: København gør ikke noget umiddelbart stærkt Indtryk, hverken noget meget oprivende eller noget meget sprudlende. Men den, der kun overfladisk gæster den, vil bevare Indtrykket af en munter, virksom By med et Smil som en god Husmoders. En By, der kanske ikke betager stærkt, men som heller ikke opriver eller saarer.

34 38 DEN JÆVNE BY Og den, der har levet der lidt længere, vil fornemme den rolige Styrke af et stadigt og jævnt Arbejde, der maaske sjældent strammer sig op til den yderste Anstrengelse, men som heller ikke lader noget Felt af moderne Kultur ligge unyttet hen. Han vil finde en By, hvor Tilværelsen maaske ikke har naaet den Glans for nogle enkelte, som den har i andre store Byer, men hvor man til Gengæld heller ikke er ligegyldig for, om Livet bliver gjort uudholdeligt for andre.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om?

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst,

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur, design, debat, kunstlitteratur, kunstformidling,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Smaabyens Sjæl. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Smaabyens Sjæl. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København.

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København. Gåtur i København Goddag og velkommen til København! Vi skal nu følges ad på en gåtur gennem det indre København. Du skal besøge nogle kendte og spændende steder i København, men et af formålene med turen

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus.

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. De fleste af pigerne kendte Hanne og Ernst fra tidligere

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere