Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov

Transkript

1 Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

2

3 Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

4 Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Sammenfatning Andelen af højtuddannede i den private sektor har betydning for et lands vækst og produktivitet. Jo højere uddannelsesniveau hos virksomhedernes medarbejdere, jo højere produktivitet. Men i Danmark ligger andelen af højtuddannede i den private sektor kun omkring gennemsnittet i forhold til resten af Europa. Samtidig er andelen af højtuddannede i den offentlige sektor høj 50 procent højere end i den private sektor. Flere højtuddannede i de private virksomheder er en vigtig faktor til at øge væksten i Danmark. Det kan ske ad flere veje: Øget udbud af universitetsuddannelser, der fører til job i den private sektor Der er behov for et bedre match mellem de kandidater, der uddannes, og de kandidater, som virksomhederne har brug for. På nogle områder, f.eks. inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft, kan denne efterspørgsel ikke opfyldes på grund af manglende søgning fra de studerende. På andre områder, f.eks. dele af det samfundsvidenskabelige område, er der for få studiepladser i forhold til både søgning og efterspørgsel. Derfor skal der sikres en bedre overensstemmelse mellem udbuddet af universitetsuddannede og virksomhedernes efterspørgsel. Flere unge skal vælge de uddannelser, der efterspørges. Udbuddet af uddannelser skal tilpasses samfundets behov. Og erhvervslivet skal i højere grad bidrage til at gøre det attraktivt for de studerende at vælge de relevante uddannelser. Universitetsuddannede skal være mere erhvervsparate I Danmark er der tradition for at vægte det faglige indhold i uddannelserne meget højt. Men generelle og brede kompetencer som kreativitet, problemløsning og global forståelse spiller også en rolle for erhvervsparatheden uanset, hvilken uddannelsesbaggrund man har. Et øget samarbejde mellem virksomheder og universiteter om uddannelse kan medvirke til at disse bredere kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, bedre kan komme i spil. Derfor skal de videregående uddannelser tilrettelægges, så de studerende både opnår en stærk kernefaglighed, herunder mulighed for at tage uddannelsesforløb på eliteniveau, og en større erhvervsparathed ved at opnå innovative kompetence, global forståelse og evne til at arbejde sammen med andre fagligheder og løse problemer. Større variation i universitetsuddannelsernes længde og indhold Langt de fleste universitetsuddannede i Danmark har en fem årig uddannelse. I mange andre lande er der flere, der går ud på arbejdsmarkedet med en kortere universitetsuddannelse. I de angelsaksiske lande er der langt flere med bache 1

5 loruddannelser, og i en række lande er der større diversitet i længden og indholdet af bachelor og kandidatuddannelserne. Mere fleksible rammer for udbud af universitetsuddannelser kan øge udbuddet af højtuddannede og sikre en bedre tilpasning af uddannelsernes indhold til arbejdsmarkedets behov. Spørgsmålet er dog, om det vil være attraktivt for den enkelte at træde tidligere ud på arbejdsmarkedet, og om danske virksomheder reelt vil ansætte medarbejdere med en kortere universitetsuddannelse. Korte og mellemlange videregående uddannelser nye uddannelser og bedre overgange fra erhvervsuddannelserne De korte og mellemlange videregående uddannelser (erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser) kan også bidrage til at hæve uddannelsesniveauet i den private sektor. Der er inden for de seneste år iværksat tiltag for at styrke disse uddannelsers erhvervsorientering, bl.a. med nye uddannelser rettet mod den private sektor. Tilgangen af studerende til de korte og mellemlange videregående uddannelser kan øges, bl.a. ved en bedre overgang fra erhvervsuddannelserne. Og det er også væsentligt at sikre, at institutionernes udvikling af nye uddannelser afspejler efterspørgslen inden for prioriterede beskæftigelsesområder både regionalt, nationalt og internationalt. * * * I dette oplæg præsenteres en række initiativer, som vil kunne understøtte et bedre match mellem de videregående uddannelser og erhvervslivets behov. Med udgangspunkt i oplægget kan Vækstforum drøfte følgende: Hvilken rolle kan erhvervslivet spille for at gøre det mere attraktivt for de unge at søge ind på universitetsuddannelser, der sigter mod privat beskæftigelse? Hvilke kompetencer, ud over kernefaglige kompetencer, efterspørger erhvervslivet? Hvordan kan erhvervslivet bidrage til at gøre de nyuddannede mere erhvervsparate? Vil erhvervslivet ansætte universitetsuddannede, der har en kortere uddannelse end fem år? Hvordan kan overgangen fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser på kort og mellemlangt niveau styrkes? Har udviklingen af nye uddannelser tilstrækkeligt fokus på at imødekomme arbejdsmarkedets kompetencebehov og understøtte nye vækstområder? 2

6 1. Øget vækst gennem flere højtuddannede i den private sektor Vækst og uddannelse er tæt forbundet. Der er et vækstpotentiale i at styrke uddannelsesniveauet. Analyser har vist, at Danmarks BNP stiger én procent, hvis andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse øges med ét procentpoint. 1 De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft. Uddannelsesniveauet er øget i både den private og offentlige sektor gennem en årrække. Men der er fortsat relativt få højtuddannede i de private virksomheder. Samlet set havde ca. 23 procent af de beskæftigede i den private sektor en videregående uddannelse i Derved placerer Danmark sig i det brede midterfelt i Europa, jf. figur 1. Uddannelsesniveauet i Danmark er 50 procent højere i den offentlige sektor end i den private sektor. 2 Figur 1. Andel højtuddannede i henholdsvis den private og offentlige sektor, 2008 Pct. Pct PRT ITA CZE AUT HUN GRE ICE DEU DK NOR NLD UK FRA ESP CHE IRE FIN BEL Privat sektor Offentlig sektor Figur 2. Nyuddannede fordelt efter ansættelse i offentlig eller, privat sektor, erhvervsakademi professionsbachelor universitetsbachelor kandidat eller ph.d. offentlig privat Anm.: Den offentlige sektor dækker hovedsageligt brancherne: offentlig administration, undervisning samt sundhed og socialt arbejde. Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Videnskabsministeriet samt OECD, Education database. Anm.: Nyuddannede omfatter personer i beskæftigelse, hvis højest fuldførte uddannelse er maks. 4 år gammel. Kilde: Videnskabsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Blandt de videregående uddannelser er det primært de lange kandidatuddannelser og de korte erhvervsakademiuddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked. De mellemlange professionsbacheloruddannelser, som f.eks. sygeplejersker, lærere, pædagoger mv., er primært rettet mod den offentlige sektor jf. figur 2, dog med en betydelig tilgang af diplomingeniører til den private sektor. Uddannelsesstrukturen på de videregående uddannelser i dag I Danmark omfatter de ordinære videregående uddannelser de korte erhvervsakademiuddannelser, de mellemlange professionsbacheloruddannelser samt de akademiske og kunstneriske uddannelser, som er delt op i bachelor, kandidatog ph.d. niveau. 3 1 Centre for Economic and Business Research (marts, 2010), Produktivitet og videregående uddannelse. 2 Det Økonomiske Råd (2010): Dansk Økonomi, efterår Det er ikke alle lande, der skelner tilsvarende mellem de videregående uddannelser, hvilket bør bemærkes ved internationale sammenligninger af de videregående uddannelsessystemer. 3

7 Erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne er praksisnære og erhvervsrettede videregående uddannelser med obligatorisk praktik. Universitetsuddannelserne består af forskningsbaserede bachelor og kandidatuddannelser med et videnskabeligt teoretisk fokus. Det videregående uddannelsessystem er to strenget på bachelorniveauet (professionsbachelor og akademisk bachelor). Figur 3. Det videregående danske uddannelsessystem 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år Bachelor Kandidat Ph.d. Professionsbachelor (inkl. praktik) Erhvervsakademiudd. Samlet set har der på trods af små ungdomsårgange i perioden siden 2001 været en stigning i antallet af unge, der får en videregående uddannelse. Den samlede andel af en årgang, som forventes at få en videregående uddannelse, er steget med over 40 procent siden 1990, så det var lige under halvdelen, der forventedes at få en videregående uddannelse i Det er især den andel, der opnår en lang videregående uddannelse, der er øget, jf. figur 4. Figur 4. Ungdomsårgangene fordelt på forventet opnået uddannelseskompetence 25 år efter afsluttet 9. klasse Pct. af ungdomsårgang Videregående uddannelser i alt Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Data fra Uni C Statistik og Analyse. Uddannelsesniveauet i den private sektor er væsentligt lavere end i den offentlige sektor. Denne fordeling reproduceres stort set af den uddannelsesstruktur, der findes i dag. Et øget udbud af højtuddannet arbejdskraft til det private arbejdsmarked kræver, at der sker en ændring af de videregående uddannelser, så uddannelserne i øget omfang rettes mod det private erhvervslivs behov. 4

8 2. Match mellem udbud, efterspørgsel og kompetencer på universitetsområdet Omkring halvdelen af de universitetsuddannede kandidater i arbejdsstyrken arbejder i den private sektor. 4 Det er især kandidater med en teknisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig uddannelse, der finder beskæftigelse i den private sektor, jf. figur 5. Figur 5. Andel af de beskæftigede kandidater ansat i den private sektor 2009 Pct. Pct Hum Nat Samf Sund Tek I alt Anm.: Jf. rettelsesbilag bagerst var der fejl i figuren i det oprindelige oplæg fra januar Den 8. marts 2011 er figuren derfor udskiftet med ovenstående korrekte figur. Kilde: Videnskabsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Over de seneste 10 år har der været tendens til, at der er blevet uddannet flere kandidater med en humanistisk og samfundsvidenskabelig uddannelse end den andel, som er i beskæftigelse i dag. Omvendt er der blevet uddannet forholdsvis færre inden for især det tekniske og sundhedsvidenskabelige område, jf. figur 6. Inden for den private sektor er skævheden særlig stor på det tekniske område, hvor andelen af nyuddannede ligger væsentligt under andelen af tekniske kandidater i den samlede beskæftigelse. Internationalt er Danmark placeret under gennemsnittet i OECD landene, når det gælder andelen af nyuddannede, der har en uddannelse inden for natur, teknik og sundhed, jf. figur 7. 4 Svarende til universitetsuddannede kandidater ansat i den private sektor i

9 Figur 6. Andelen af nyuddannede kandidater og andelen af alle beskæftigede kandidater fordelt på hovedområde, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Figur 7. Andel af nyuddannede inden for natur, teknik og sundhed, Nyuddannede Alle beskæftigede Kilde: Videnskabsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Kilde: OECD, Education database. Analyser viser, at universitetskandidater med en samfundsvidenskabelig, teknisk, naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig uddannelse bidrager mere til produktivitet i den private sektor end de humanistiske kandidater, jf. tabel 1. Tabel 1. Ekstra produktivitet fra højtuddannede i forhold til ikke uddannede HUM SAMF NAT/TEK/SUND Fremstillingssektor 1,9 3,2 3,1 Privat servicesektor 1,7 2,5 1,7 Anm.: Tabellen beskriver hvor meget ekstra produktivitet en medarbejder med en lang videregående uddannelse skaber i en virksomhed i forhold til en medarbejder uden uddannelse. Eksempelvis bidrager en humanist med, hvad der svarer til 1,9 ansatte uden uddannelse indenfor fremstillingssektoren. Opgørelsen tager højde for både såkaldte individuelle og fælles effekter, og måles i forhold til forøgelse af den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Kilde: Centre for Economic and Business Research (2010). Det samme forhold kan illustreres ved en sammenligning af lønniveauet for kandidater med forskellig uddannelsesretning. Den gennemsnitlige bruttoløn 5 for humanistiske kandidater i den private sektor er på kr. om året, mens privatansatte kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser i gennemsnit har en årsindkomst på kr. Til sammenligning er gennemsnitslønnen for sundheds og tekniske uddannelser henholdsvis kr. og kr. om året. Set i et vækstperspektiv er der behov for at overveje, hvordan Der opnås et større udbud af pladser inden for uddannelser, der bidrager til øget produktivitet og vækst i erhvervslivet, især samfundsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab Flere unge motiveres til at søge ind på disse uddannelser Indholdet på uddannelserne justeres, f.eks. inden for humaniora, så kandidaterne bidrager mere til produktivitet og vækst i erhvervslivet I Danmark er det universiteterne, der fastsætter antallet af pladser på langt hovedparten af universitetsuddannelserne. Antallet af pladser fastsættes ud fra 5 Bruttoløn inkl. arbejdsgiver administrerede pensioner. 6

10 universiteternes uddannelseskapacitet og beskæftigelsesmulighederne, og uddannelserne akkrediteres centralt af ACE Denmark jf. boks 1. Boks 1. Akkreditering af universitetsuddannelserne Indtil 2007 var det videnskabsministeren, der godkendte nye universitetsuddannelser. Med sin oprettelse i efteråret 2007 fik ACE Denmark til opgave at akkreditere alle nye og eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringerne skal dokumentere, at universitetsuddannelserne lever op til centralt fastsatte kriterier for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Beslutning om akkreditering af hver enkelt universitetsuddannelse gøres med udgangspunkt i en række akkrediteringskriterier, der vedrører behovet for uddannelserne på arbejdsmarkedet (relevanskriteriet), uddannelsernes forskningsbasering, tilrettelæggelse, mål og faglige profil samt kvalitetssikring. Der er i dag stor variation mellem uddannelserne med hensyn til, om pladserne er fyldt op og hvor gode beskæftigelsesmuligheder, der er for kandidaterne. På visse uddannelser optager universiteterne relativt mange studerende, men de færdige kandidater oplever manglende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Samtidig er der uddannelser med stor efterspørgsel fra erhvervslivets side, men med ledige pladser fordi der ikke er tilstrækkelig søgning. Hverken virksomhederne eller staten kan forudsige, hvilke uddannelser erhvervslivet får brug for i fremtiden. Central dimensionering og planlægning af uddannelserne er derfor ikke vejen til at sikre et bedre match med erhvervslivets behov. Der er i stedet behov for at overveje, hvordan der opnås den nødvendige koordination mellem de forskellige universiteter om udviklingen af nye uddannelser og udbuddet inden for eksisterende uddannelser, og hvordan der via et stærkt samspil med universiteterne kan opnås en bedre tilpasning af udbuddet af studiepladser til erhvervslivets behov. Det er en opgave, som skal løses i samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og regeringen. Videnskabsministeren har netop indgået en aftale med universiteterne om at øge optaget i 2011 især på de uddannelser, der har gode beskæftigelsesmuligheder. Udgangspunktet for aftalerne er en realisering af målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Det er aftalt, at dialogen om et øget målrettet udbud fortsætter de kommende år. Desuden foreslår regeringen følgende mulige initiativer til at styrke udbuddet og fleksibiliteten af universitetsuddannelser: 7

11 Bedre sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet 1: Præcisering af relevanskriteriet ved akkreditering, så der i højere grad vurderes på, om institutionen har procedurer og processer, der dels sikrer løbende monitorering af udviklingen på arbejdsmarkedet nationalt og internationalt for at sikre relevans i uddannelsernes indhold og erhvervssigte, dels en løbende og systematisk dialog med relevante parter om uddannelsernes kvalitet og relevans, herunder med dimittender og aftagerpaneler. Initiativerne vedr. akkreditering forudsætter en ændring af akkrediteringsloven. 2: Uddannelser, der har haft lav beskæftigelse i en årrække skal udtages til særakkreditering. Særakkrediteringen skal bl.a. tage stilling til uddannelsernes outcome, herunder frafald, udbuds og efterspørgselstendenser i dimensioneringen af uddannelserne og beskæftigelsesperspektiver for uddannelserne. 3: Revitalisering af aftagerpanelerne, så de i højere grad ud fra et såvel nationalt som lokalt perspektiv spiller en aktiv rolle i forhold til at sikre universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans. Det gælder dels identifikationen af behovet for kompetencer fra erhvervslivets side mhp. udvikling af uddannelser, dels at formidle kontakter mellem universitet og (lokalt) erhvervsliv i forhold til bl.a. forslaget om forpligtende aftaler om praktikophold, specialeaftaler, erhvervsbachelorer mv. Større fleksibilitet i koordineringen af nye uddannelser 4: For at understøtte og sikre hurtigere og mere fleksibel udvikling af nye uddannelser skal de nuværende uddannelsesakkrediteringer erstattes af institutionsakkreditering, hvor fokus er på omfanget og kvaliteten af institutionens kvalitetssikringssystem og praksis. 5: Øget samarbejde mellem universiteter om udbuddet af uddannelser. Det skal være muligt fra centralt hold at udvælge et bestemt fagområde til gennemsyn f.eks. ved uddannelser med lav beskæftigelse samt iværksætte sektoranalyser på vækstområder, hvor der er potentiale for oprettelse af nye uddannelser. Desuden skal universiteterne i højere grad samarbejde og koordinere i forhold til små uddannelser for at sikre en tilstrækkelig forskningstilknytning. Etablering af et nationalt aftagerforum 6: For at fastholde fokus på universitetsuddannelser, der matcher samfundets behov vil regeringen med videnskabsministeren i spidsen tage initiativ til hvert andet år at afholde et aftagerforum om universitetsuddannelser. Formålet med aftagerforummet er i en kreds af centrale repræsentanter for regering, universitetsverden og erhvervsliv at få: identificeret erhvervslivets aktuelle behov for kompetencer drøftet relevans af det eksisterende uddannelsesudbud på nationalt plan, herunder behovet for udvikling af nye uddannelser og justering af de eksisterende synliggjort og lært af de gode eksempler på universitets /erhvervssamarbejde om uddannelsernes indhold, der findes lokalt fulgt op på fremdriften på de nationale målsætninger på området Forpligtende aftaler mellem universiteter og virksomheder 7: Aftalerne skal gøre det attraktivt for studerende at vælge netop de uddannelser, hvor der er særligt behov for kandidater. Aftalerne skal indeholde særlige tilbud til talentfulde studerende f.eks. traineeforløb kombineret med universitetsuddannelse, virksomhedsfinansiering af uddannelse og leveomkostninger i Danmark og udlandet, relevante studiejobs mv. 2.2 Match mellem indhold og efterspørgsel kompetencer Der findes ikke et entydigt svar på, hvilke kompetencer der efterspørges, idet forskellige typer virksomheder har forskellige behov afhængig af en given virksomheds størrelse, branche mv. Udgangspunktet for de danske universitetsuddannelser er en høj faglig kompetence. Dette skal der ikke gives køb på. Men ud over en stærk kernefaglighed må også andre mere generelle kompetencer bringes i spil for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og gøre de højtuddannede attraktive for virksomhederne at ansætte. Eksempler er globalt udsyn, kulturel forståelse, fremmedsprogs kompetencer, innovative evner, evner til at formidle sin faglighed samt evner til at samarbejde og løse problemer på tværs af forskellige fagligheder. Udfordringen er derfor, hvordan de videregående uddannelser tilrettelægges, så de studerende både opnår en stærk kernefaglighed, men også en øget grad af 8

12 erhvervsparathed og en bredde i deres kompetencer, som gør, at de kan gå direkte ud i beskæftigelse. Inden for alle fagområder det gælder inden for humaniora såvel som teknik og naturvidenskab er der behov for at rette fokus mod, hvordan de øvrige krav, som erhvervslivet har til højtuddannede medarbejdere, imødekommes uden, at det går ud over den stærke faglighed. Her er det ikke så meget et spørgsmål om at sætte flere fag på skemaet, men snarere at se på undervisningsmetoder, uddannelsernes tilrettelæggelse mv. Internationalt fokus på kompetencer EU kommissionen har med projektet New Skills for New Jobs igennem de senere år sat fokus på et bedre match mellem på den ene side uddannelsessystemet og de kompetencer, det giver, og på den anden side jobmarkedet og de kompetencer, der er behov for i fremtiden. En ekspertgruppe 6 nedsat af kommissionen har i foråret 2010 afleveret en rapport, som bl.a. anbefaler at få integreret kernekompetencer som kreativitet, innovation, entrepreneurship og citizenship i de videregående uddannelser. Der peges også på behovet for andre undervisnings og læringsmetoder end de traditionelle. Flere udenlandske universiteter har derudover gode erfaringer med at tilrettelægge deres uddannelser, så de studerendes erhvervsparathed øges samtidig med, at de får de generelle kompetencer, som virksomhederne efterspørger, jf. boks 2. Boks 2. Eksempel på samspil mellem forskning, undervisning og erhvervsliv Stanford University Hasso Plattner Institute of Design (d.school) Stanfords d school er et eksempel på, at flere universitetsdiscipliner går sammen om at udbyde en tværfaglig kandidatuddannelse. 'd' står for Design, og skolen knytter studerende og forskere fra ingeniørvidenskab, medicin, business, humaniora, og pædagogik sammen med store og små virksomheder, skoler, nonprofit organisationer og den offentlige sektor. Fysisk er d school placeret i ingeniørområdets bygning i et forsøg på at skabe et fælles innovativt miljø, hvor studerende og partnere kan mødes i fælles projekter. Det er ideen, at denne diversitet af nye perspektiver støtter innovation og de studerende får på denne måde styrket deres kompetencer i entreprenørskab, tværfagligt samarbejde og innovation. Mange nyuddannede mener, at deres uddannelse ikke i tilstrækkelig grad har givet dem de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Mange kandidatstuderende og dimittender efterspørger desuden mere fokus på karriereforberedelse og karrieremuligheder og mere kommunikation både før studiestart, så man ved, hvad man er på vej til at uddanne sig til, og undervejs i studiet, så man har mulighed for at tilpasse sin uddannelse efter beskæftigelsesønsker. I dansk sammenhæng er der ikke den store tradition for tætte samarbejdsrelationer mellem universiteter og erhvervsliv på uddannelsesområdet. Der synes heller ikke at være den nødvendige viden om, hvad et tættere samarbejde kan bidrage til. 6 Ekspertgruppens anbefalinger er endnu ikke politisk behandlet men indgår som indspil til EU s 2020 strategi som opfølgning på Lisbon Strategy for Growth and Jobs. 9

13 Et øget samarbejde vil kunne give virksomhederne en bedre viden om universiteternes forskning og uddannelse, hvilket kan styrke deres innovation og evne til at rekruttere de bedst egnede kandidater. Og virksomhederne kan være med til at sikre kandidaterne relevante kompetencer, inden de har forladt universiteterne. Heroverfor vil universitetsuddannelserne kunne nyde godt af tættere relationer til erhvervslivet i kraft af lettere adgang til virksomhedernes ressourcer og knowhow samt tilknytning til den praksis, de retter sig mod. Undervisernes kompetencer og erhvervsrettede fokus kan samtidig skærpes via virksomhedsophold, så de øger deres kendskab til de opgaver, der udføres og de kompetencer, der efterspørges i de dele af erhvervslivet, som er aftagere af deres kandidater. Der kan ligeledes være tale om udvekslingsaftaler, hvor virksomhedens medarbejdere i en periode bytter plads med forskere og undervisere. På denne måde spredes viden og knowhow mellem universitetet og virksomhederne til fordel for begge parter. Der er samtidig behov for, at universiteterne skaber bedre balance i meriteringen mellem forsknings og undervisningsaktiviteter, så undervisningserfaring og praksiserfaring fra erhvervslivet også vægtes ved ansættelser. Der er også danske eksempler på erhvervsrettede undervisningsforløb på tværs af hovedområder, hvor studerende involveres i konkrete opgaver for virksomheder f.eks. gennem praktik, projekter og specialeskrivning, jf. boks 3. Boks 3. Eksempel på uddannelsessamarbejde i Danmark mellem et universitet og erhvervslivet Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC): AEC koordinerer og udvikler aktiviteter inden for entrepreneurship og innovation. Centeret tilbyder alle studerende, dimittender, ph.d. studerende, undervisere og forskere kurser, kompetenceudvikling og coaching inden for innovation, entrepreneurship og forretningsudvikling i samarbejde med virksomheder, organisationer og andre aktører. Fokus på talentpleje En særlig satsning på at styrke og udvikle talenter kan også være en væsentlig faktor for at sikre vækst i den private sektor og dermed en stærk international konkurrenceevne. Danske universiteter udbyder enkelte eliteforløb og uddannelser, der udvider uddannelsestilbuddet til de dygtigste studerende inden for udvalgte fag, men man kan med fordel synliggøre og udvikle den strategiske og målrettede satsning på talenter. Dette kan f.eks. være gennem særlige elitetilbud inden for de områder, hvor dansk forskning tilhører verdenseliten og generelt øge tilbuddene til talenter med evt. inspiration fra de nedenstående eksempler fra Holland og Tyskland, som har valgt to forskellige modeller for talentpleje på universitetsniveau, jf. boks 4. 10

14 Boks 4. Eksempler på talentpleje Honours programmer på Utrecht Universitet: Utrecht Universitet udbyder på bachelorniveau de såkaldte honours programmer, der er målrettet særligt kvalificerede og motiverede studerende. Honours programmerne udbydes på forskellige fakulteter i tilknytning til ordinære bacheloruddannelser. Undervisnings og arbejdsmetoder på honours programmerne er tilrettelagt sådan, at der kræves mere af de studerende end på de ordinære bacheloruddannelser. I dag optages 3 4 procent af en bachelorpopulation på et honours program. Målet er, at denne andel når op på 5 10 procent, og at der oprettes honours programmer på alle bacheloruddannelser. Technology Management Elitenetværk Bayern: Technology Management er et elitetilvalg på kandidatniveau, som den studerende følger sideløbende med sin ordinære kandidatuddannelse. Uddannelsen gennemføres om eftermiddagen og aftenen efter de studerendes ordinære studieforløb. Den gennemføres på engelsk og har et tværfagligt fokus, hvor virksomhedsledelse, software engineering og elektroteknik integreres. Fagsammensætningen gør det muligt at have et bredere fokus, end det normalt er muligt inden for én disciplin. Det betyder også, at man optager studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Technology Management fokuserer på anvendelsesorienteret forskning og udvikling med tæt relation til erhvervslivet. Regeringen foreslår følgende mulige initiativer til at styrke matchet mellem kandidaternes kompetencer og erhvervslivets behov: 1: Erhvervsrettede elementer i universitetsuddannelser Aftaler om samarbejder mellem universiteter og virksomheder om erhvervsrettede elementer som f.eks. projekter, specialer, praktikophold. Disse vil kunne indgå som mål i de kommende udviklingskontrakter for : Studie og praktikophold i udlandet I dag er det godt 20 procent af de studerende, der tager et udlandsophold som en del af deres uddannelse. For at understøtte og øge udbredelsen af globale kompetencer, skal universiteterne i endnu højere grad gøre det nemt og attraktivt for de studerende på relevante uddannelser at lade uddannelsesophold være en del af deres uddannelse. 3. Udvikling af fremtidens undervisningsmiljøer på universiteterne Der skal udvikles nye innovative læringsmiljøer på universiteterne, som kan understøtte nye undervisnings og læringsformer, der kan imødekomme behovet for andre undervisnings og læringsmetoder end de traditionelle universitetsforelæsninger samt anvendelsen af ny teknologi i undervisningen. 4: Undervisningskompetencer og erhvervserfaring Der skal skabes bedre balance i meriteringen mellem forsknings og undervisningsaktiviteter, så undervisningserfaring og praksiserfaring fra erhvervslivet også vægtes ved ansættelser. Via virksomhedsophold skal underviserne have mulighed for at skærpe deres undervisningskompetencer, så de øger deres kendskab til de opgaver, der udføres og de kompetencer, der efterspørges af erhvervslivet. På den måde spredes viden og knowhow mellem universitet og virksomhederne til fordel for begge parter. 5: Talentpleje og eliteforløb (Honours) Etablering af eliteforløb, der skal give de mest talentfulde studerende mulighed for at erstatte fagelementer på deres ordinære bachelor og kandidatuddannelse med særligt krævende og udfordrende moduler. De studerende kan således følge selvstændige uddannelseselementer på eliteniveau, der integreres i og underbygger ordinære bachelor og kandidatmoduler, og som fører til en særlig honoursgrad. 6: Forskningsmiljøer i verdensklasse skal udbyde uddannelsesforløb på eliteniveau Fremover skal det indgå som et kriterium, at bevillinger fra relevante forskningsråd til Danmarks forskningsmæssige styrkepositioner skal føre til relevante uddannelser og dermed understøtte uddannelsesmæssige styrkepositioner. Dette ses allerede i dag i f.eks. USA, hvor nogle forskningsfinansierende organer, som f.eks. National Science Foundation, har taget skridt i retning af at kræve, at forskningsbevillinger ledsages af krav om videnspredning, herunder gennem forskningsbaseret undervisning. 7 7 Jenkins, Alan (2004): A Guide to the Research Evidence on Teaching Research Relations. The Higher Education Academy. 11

15 2.3 Flere højtuddannede gennem fleksible rammer for universitetsuddannelserne Over de seneste år er der på universitetsuddannelserne indført en struktur med treårige bacheloruddannelser og toårige kandidatuddannelser 8 den såkaldte 3+2 struktur. Strukturen er nu implementeret på alle uddannelser, så Danmark lever op til det europæiske Bologna samarbejdes mål om en todelt struktur på de videregående uddannelser. Formålet har været at styrke uddannelsernes fleksibilitet og øge mobiliteten på det europæiske uddannelses og arbejdsmarked ved at gøre uddannelsernes niveaumæssige opbygning mere ens. Men i praksis har indførelsen af 3+2 strukturen ikke ført til et mere differentieret udbud af akademiske medarbejdere i Danmark. Kun et fåtal af de studerende udnytter muligheden for at træde ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen. Op mod 90 procent af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse. Derved adskiller Danmark sig fra en række lande, hvor andelen af bachelorer, der læser videre, er væsentligt lavere. Det er tilfældet i Finland (62 pct.) og især lande som Storbritannien (25 pct.), Australien (20 pct.) og USA (18 pct.), der har en væsentlig anderledes uddannelsesstruktur. 9 Her går langt flere bachelorer direkte ud på arbejdsmarkedet. Samtidig har flere lande en væsentligt større diversitet i længden og indholdet af deres bachelor og kandidatuddannelser, hvor lande som Storbritannien, Finland og Holland anvender mere fleksible modeller for bachelor og kandidatuddannelserne end i Danmark, jf. figur 10. Figur 10. Forskellig implementering af Bologna modellen, 2009/2010 Anm: Alle 46 lande, der deltager i Bolognaprocessen om videregående uddannelse, lever op til målet om at skabe en todelte videregående uddannelsesstrukturer. Bolognaprocessen har ikke fastlagt målsætninger for længden af de to dele, hvilket afspejler sig i de forskellige implementeringsmodeller, som de forskellige lande har valgt Kilde: Eurydice. Focus on Higher Education in Europe Der er en række fordele forbundet med et mere fleksibelt udbud af universitetsuddannelser og flere kortere akademiske uddannelsesforløb. Kortere uddannelseslængde indebærer et højere udbud af arbejdskraft, da dimittenderne vil være 8 Et års heltidsstudier defineres som 60 ECTS points, således at bacheloruddannelserne i dag strækker sig over 180 ECTS og kandidatuddannelserne 120 ECTS. 9 Der kan være en vis usikkerhed forbundet med internationale sammenligninger af de videregående uddannelsessystemer jf. note 3. 12

16 flere år på arbejdsmarkedet. Samtidig vil sådanne uddannelsesforløb kunne appellere til nye målgrupper af studerende og være relevant for virksomheder med opgaver, som ikke kræver højeste kompetenceniveau. Der findes imidlertid ikke klar dokumentation for, at kortere universitetsuddannelser samlet set vil betyde øget produktivitet. Og et øget udbud af medarbejdere med kortere akademiske uddannelsesforløb indebærer en risiko for at svække det samlede uddannelsesniveau, hvis ikke der følges op med en betydelig efterog videreuddannelsesindsats. Mulighederne for, at flere kunne træde ud på arbejdsmarkedet med kortere universitetsuddannelser end i dag, afhænger af forhold på både udbuds og efterspørgselssiden. På udbudssiden tillader de formelle rammer i dag, at man kan træde ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse. Samtidig er der mulighed for, at man efter nogle få års erhvervserfaring kan søge optagelse på en masteruddannelse (det vil sige en deltidsuddannelse på kandidatniveau). Men f.eks. har de danske universiteter ikke adgang til at udbyde etårige kandidatuddannelser i dag. Da det kun er et begrænset antal studerende, der udnytter muligheden for at gå ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen, er der grund til at overveje, om de nuværende bacheloruddannelser reelt skaber de kompetencer, som er nødvendige for, at bachelorerne kan træde ud på arbejdsmarkedet 10. Kompetencerne kan styrkes ved at åbne for mere fleksible uddannelsesforløb og se på indholdet i uddannelserne. Det gælder både de nuværende treårige bacheloruddannelser eller f.eks. nye etårige kandidatforløb og uddannelsesforløb, der gennemføres i samarbejde med virksomheder. Endelig vil det fleksible aspekt også kunne komme til udtryk i uddannelsernes indhold, hvor man kan sammensætte sin kandidatuddannelse med udgangspunkt i en større tværfaglighed, frem for alene faglig progression inden for ét bestemt fagområde, jf. afsnit 2.2. På efterspørgselssiden spiller både de offentlige og private arbejdsgivere en central rolle for de studerendes muligheder for og incitamenter til at gå ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse eller f.eks. en etårig kandidatuddannelse. Forudsætningen er, at erhvervslivet reelt er interesseret i at ansætte dem. Samtidig kan virksomhederne i højere grad iværksætte og markedsføre muligheder for videreuddannelse f.eks. i form af masteruddannelser eller kortere forløb målrettet de opgaver, som den enkelte medarbejder skal varetage i virksomheden. 10 På nogle områder, hvor der tidligere har været tradition for at gå direkte fra bachelorniveau ud på arbejdsmarkedet f.eks. HA og diplomingeniøruddannelserne vælger flere i dag at starte på en kandidatuddannelse. F.eks. for at få en cand.merc. eller civilingeniørgrad. 13

17 Regeringen foreslår på den baggrund følgende mulige initiativer for at styrke fleksibiliteten i universitetsuddannelserne: Større fleksibilitet i udbuddet af universitetsuddannelser 1: For at understøtte en fleksibilitet i uddannelsessystemet og muliggøre, at universitetskandidater kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, hvor det er relevant, skal universiteterne have mulighed for at oprette etårige kandidatuddannelser på 60 ECTS. 2: Etablering af erhvervsbachelor og kandidatforløb i samarbejde med virksomhedskonsortier, der giver de studerende tilknytning til en eller flere virksomheder, og derved sikrer en direkte erhvervstilknytning og relevans i uddannelserne. 3: Universitetsloven ændres, så der sikres bedre rammer for en mere fleksibel uddannelsesstruktur, herunder etårige kandidatuddannelser, kombinationer af faglige elementer og innovationsforløb, tværfaglige forløb, eliteforløb og bedre muligheder for merit. 3. Erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser De korte og mellemlange videregående uddannelser består af henholdsvis erhvervsakademiuddannelser (2 årige) og professionsbacheloruddannelser (3½årige). Især erhvervsakademiuddannelserne retter sig i høj grad mod det private erhvervsliv med praksisnær undervisning, nyligt indført obligatorisk praktik, og en høj andel (87 pct.) af de studerendes afsluttende eksamensopgaver, som udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Seneste opgørelse af de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens viser, at ca. 80 procent af de nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelserne finder beskæftigelse i den private sektor. Nye uddannelser lav volumen Med afsæt i analyser af behovet for korte og mellemlange videregående uddannelser, er der siden reformen af de korte og mellemlange videregående uddannelser i 2008 udviklet flere nye erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau, som i høj grad er rettet mod det private arbejdsmarked inden for f.eks. handel og markedsføring, design og softwareudvikling. Det er endnu for tidligt at vurdere beskæftigelsessituationen særskilt for de nye uddannelser. Det er især de nye overbygningsuddannelser, der har trukket en vis volumen, jf. tabel 2. Overbygningsuddannelserne har til formål på udvalgte beskæftigelsesområder at løfte kompetenceniveauet for erhvervsakademiuddannede med en overbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau uden tidstab. Boks 5. Overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau Professionsbacheloruddannelser har siden 2008 kunne tilrettelægges som selvstændige overbygningsuddannelser. Uddannelserne tilrettelægges som overbygning til en eller flere fagligt beslægtede erhvervsakademiuddannelser og bygger på kvalifikationer, der er opnået i disse. Adgangskravet til en selvstændig overbygningsuddannelse er en relevant erhvervsakademiuddannelse. Overbygningsuddannelserne har en varighed af 1½ år, inkl. min. 3 måneders praktik, og skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse have en samlet varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år. Overbygningsuddannelsen må ikke medføre forlængelse af uddannelsen for de studerende. Eksempler på overbygningsuddannelser Overbygning som professionsbachelor i webudvikling Overbygning som professionsbachelor i international handel og markedsføring Overbygning som professionsbachelor inden for design og business 14

18 De nye erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser har derimod endnu ikke trukket ret mange ansøgere og udgør således endnu kun henholdsvis 1 og 3 procent af det samlede optag på erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelserne. Der er generelt tale om små gennemsnitlige optag til de nye uddannelser. Mens de nye overbygningsuddannelser er kendetegnet ved i vid udstrækning at henvende sig til personer, der allerede er i gang med en erhvervsakademiuddannelse, er de nye erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser i højere grad afhængige af at sikre et kendskab og en synlighed blandt de potentielle ansøgere i den brede offentlighed. Det kan være med til at forklare, hvorfor optaget på de nye overbygningsuddannelser er noget højere end ved de øvrige nye korte og mellemlange uddannelser. Hvis der skal sikres øget volumen på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelserne generelt og i særlig grad på de nye privatrettede uddannelser, kan det være nødvendigt at styrke opmærksomheden om disse uddannelsers eksistens og beskæftigelsesmuligheder. Tabel 2. Optagne på nye erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser i 2010 Gennemsnitligt optag pr. tag pr. ny uddannel Gennemsnitligt op Optag Andel af 2010 samlet optag ny uddannelse se pr. institution Nye overbygningsuddannelser (professionsbachelor niveau) Nye professionsbacheloruddannelser ,8 pct. Nye erhvervsakademiuddannelser ,4 pct. Anm: Nye uddannelser er her defineret som uddannelser, der er godkendt i Kilde: Undervisningsministeriet (CØSA). Udviklingen af nye erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser I dag er det de enkelte uddannelsesinstitutioner, som selv tager initiativ til at udvikle nye videregående uddannelser, jf. boks 6. Udviklingen af nye erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser sker på grundlag af disse institutioners stærke regionale forankring og tætte relationer til især små og mellemstore virksomheder. Boks 6. Akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser De enkelte uddannelsesinstitutioner tager selv initiativ til i dialog med aftagerne at udvikle og ansøge om nye uddannelser Ved ansøgning om akkreditering af nye erhvervsrettede uddannelser er uddannelsesinstitutionerne forpligtiget til at dokumentere, at den foreslåede uddannelse direkte modsvarer de behov, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Institutionen skal bl.a. redegøre for udviklingstendenser i erhvervslivet inden for de pågældende områder af arbejdsmarkedet samt det konkrete kompetencebehov afledet heraf. Institutionen skal inddrage relevant statistik i det omfang, det foreligger. Undervisningsministeriet foretager en indledende screening af alle ansøgninger. Her foretages en uddannelsespolitisk og samfundsøkonomisk vurdering af ansøgningerne om nye uddannelser og udbud. De ansøgninger, der modtager tilsagn i screeningen, videresendes til Danmarks Evalueringsinstitut, der efterfølgende udarbejder den egentlige akkrediteringsrapport som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse. Inden for de sidste tre år er 39 procent af de indkomne ansøgninger om nye uddannelser akkrediteret positivt. 15

19 I Undervisningsministeriets indledende screening af de enkelte ansøgninger om nye uddannelser forud for akkrediteringen er det afgørende, hvorvidt uddannelsesinstitutionen dokumenterer, at pågældende uddannelse matcher en efterspørgsel. Erfaringen viser, at dokumentationen ved ansøgninger, der ikke screenes videre, ofte hviler på et snævert grundlag i form af enkeltvirksomheders udsagn og vurderinger af uddannelsesbehovet frem for en bredere og mere fyldestgørende analyse af arbejdsmarkedets behov. I et vækstperspektiv er udfordringen at sikre, at uddannelsesinstitutionernes udvikling af nye uddannelser samlet set tager højde for og afspejler efterspørgslen inden for prioriterede beskæftigelsesområder i både et regionalt, nationalt og internationalt perspektiv. Bedre overgange fra erhvervsuddannelserne Erhvervsakademiuddannelserne er det eneste videregående uddannelsesområde, hvor der ifølge den seneste udvikling har været en faldende andel unge, der gennemfører. Andelen er faldet fra 9,2 procent i 2000 til 5,9 procent i 2009, jf. figur 4. Denne udvikling kan bl.a. skyldes, at erhvervsakademiuddannelserne ikke har fået ordentligt tag i de erhvervsfagligt uddannede unge, som ellers kunne være en oplagt målgruppe. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at størstedelen af de optagne på de tekniske korte videregående uddannelser har en erhvervsfaglig baggrund. De tekniske erhvervsakademiuddannelser er grundet deres praksisnærhed og korterevarende forløb derudover en oplagt mulighed for at få flere drenge til at gennemføre en videregående uddannelse. Kun 4 procent af de erhvervsuddannede, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2007, har inden for de efterfølgende 15 måneder udnyttet mulighederne for at videreuddanne sig på en videregående uddannelse. Andelen er stort set uændret over de sidste ti år. Blandt dem der fortsætter, vælger de fleste en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Udfordringen er derfor, hvordan der skabes bedre overgange fra erhvervsuddannelser til de praksisorienterede videregående uddannelser på erhvervsakademi og professionsbachelorniveau. For erhvervsuddannede, der er i arbejde, men som ønsker at videreuddanne sig, kan springet fra fuldtidsarbejde med fuldtidsløn til studerende på SU være stort. Derfor er det en udfordring at få rammerne til at hænge sammen med mulighed for arbejde ved siden af studierne. På den baggrund foreslår regeringen følgende mulige initiativer for erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelserne: 16

20 Større volumen på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 1: For at sikre øget volumen på de korte og mellemlange videregående uddannelser, skal der ske en bedre og mere sammenhængende markedsføring af uddannelserne. Det gælder særligt i forhold til de nye uddannelser, hvor der kan være et behov for at styrke kendskabet til uddannelserne og i forhold til særlige målgrupper, f.eks. unge på erhvervsuddannelserne. Udviklingen af nye uddannelser 2: Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser stilles over for skærpede krav til solid analytisk dokumentation for behovet for nye uddannelser, herunder uddannelser på strategisk prioriterede vækstområder. 3: Det foreslås at skærpe kravene til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes løbende og systematiske involvering af det private erhvervsliv i udviklingen af eksisterende og nye uddannelser bl.a. gennem fælles udviklingsprojekter om aktuelle faglige problemstillinger. 4: Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkreditering af nye udbud stilles over for krav om strategier for markedsføring af uddannelserne med henblik på at sikre et optag af en sådan størrelse, at der kan etableres et fagligt bæredygtigt miljø. Bedre overgange fra erhvervsuddannelserne 5: Det foreslås at undersøge mulighederne for at tilrettelægge uddannelser på en måde, der muliggør, at den studerende kan arbejde et par dage om ugen og samtidig tage en f.eks. teknisk videregående uddannelse. 6: Undervisningsformer skal udvikles og nytænkes på de korte videregående uddannelser med henblik på at sikre, at især flere drenge vælger at tage en videregående uddannelse. 17