Støj og vibrationer i anlægsfasen Baldersbæk-Havbogårdsvej Nybygningsløsning

Transkript

1 Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsning København-Ringsted projektet 29. August 2008

2

3 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen for Nybygningsløsningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Støj og vibrationer i anlægsfasen Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metode for undersøgelserne 11 Anvendte grænseværdier for støj 11 Anvendte indsatsgrænser for vibrationer 12 Beregningsmetoden 12 Væsentlige arbejdsprocesser 14 Eksisterende forhold 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 21 Grundløsning Løsningsmuligheder alternativet 23 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 25 Referencer 27 Bilag 29 1 Støjudbredelse: Spuns ramning med hydraulikhammer (net 50 x 50 m) 29 2 Støjudbredelse: Vibrering af spuns med vibrerende rambuk (net 50 m x 50 m) 31 3 Støjudbredelse: Nedboring af sekantpælevæg (net 50 m x 50 m) 32 4 Støjudbredelse: Jordarbejde (net 50 m x 50 m) 33 5 Støjudbredelse: Sporarbejde, justering af spor (net 50 m x 50 m) 34 6 Støjudbredelse: Sporarbejde, ballastudlægning (50 m x 50 m) 35 7 Støjudbredelse: Sporarbejde, nedramning af mast (50 m x 50 m) 36 8 Støjudbredelse: Sporarbejde, sporstabilisering (50 m x 50 m) 37 9 Greve Kommune, Lokalplanen 14.27, "Område ved Bjælkevangen Senioregnede boliger og erhverv" 38

6

7 7 Støj og vibrationer i anlægsfasen Indledning Indledning Som led i VVM-proceduren skal de støjmæssige konsekvenser af nybygning af jernbane mellem København og Ringsted for strækningen A1 Ny Ellebjerg Station- Havbogårdsvej vurderes for grundløsning og løsningsmuligheder. Dette fagnotat beskriver de støjmæssige "hot spots" i anlægsfasen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. Støjmæssige "hot spots" defineres som lokaliteter på strækningen, hvor det vurderes ud fra afstand til boliger og den overordnede type anlægsarbejde, at der kan forekomme støjgener i naboområdet. Desuden beskrives anlægsarbejdet under kapitlet "Væsentlige arbejdsprocesser", og hvor det er muligt, angives støjkildernes lydeffekt. Såfremt det bliver nødvendigt at arbejde i aften- og natperioder, skal anlægsarbejderne formodentligt begrænses som følge af vilkår om støj. Dette vil naturligvis være en indskrænkelse af den tid, entreprenøren har til rådighed at arbejde i. Derfor vil anlægsbudgettet være påvirket i en vis grad. Ud over at anlægsarbejderne kan være længerevarende, forventes ingen støjmæssige konsekvenser som følge af begrænsning af anlægsarbejderne i aften- og natperioder. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de andre fagnotater, der er udarbejdet på strækningen.

8

9 9 Støj og vibrationer i anlægsfasen Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé I forbindelse med anlægsarbejdet af en ny bane vil der forekomme støj- og vibrationsgener som følge af anlægsarbejde. Undersøgelsen har identificeret hot spots for særligt støjfølsomme områder, hvor afstanden til boliger anses for at være kritisk. Nogle af disse hot spots har alternative linjeføringer, som også beskrives. I anlægsfasen er målet at minimere støjgenerne for naboerne til arbejdsområderne. Vurderingen af støjgener tager udgangspunkt i en grænseværdi på 70 db(a) i dagperioder. For anlægsarbejder, der må udføres i aften- og natperioder, vurderes støjkonsekvenser i boligområder med udgangspunkt i et støjniveau på 40 db. Arbejderne forventes udført så vidt muligt inden for normal arbejdstid. Arbejder udenfor normal arbejdstid er arbejder, som skal udføres kontinuerligt og har en varighed, som ikke kan rummes inden for normal arbejdstid. Beboerne nær arbejdsområderne vil løbende blive informeret om anlægsaktiviteterne. På strækningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej er der fundet følgende hot spot: Karlslunde Mosevej ( til ) Grundløsning Alle hot spots har almindelig anlægsarbejde, jordtransport med lastbil og sporarbejdet tilfælles. Beskrivelsen af hot spots koncentreres om anlægsaktiviteter, som har særlig støjmæssig betydning (som f.eks. spunsramning). For de mest støjende anlægsaktiviteter er der foretaget en beregning af, i hvilken afstand støjgrænsen overskrides. Det er således muligt overordnet at vurdere, i hvilken afstand boliger risikerer at være udsat for støj over støjgrænsen 70 db(a). Generelle forslag til, hvordan støj- og vibrationsgener kan minimeres, kan læses i kapitlet "Konsekvenser og afværgeforanstaltninger". Vurdering af støj- og vibrationsbelastning i hot spot (resumé) Karlslunde Mosevej: Banen kører langs kanten til et nyt boligområde i en afgravning. Derefter overføres Karlslunde Mosevej på en dæmning. Afstanden til boligområdet er ca. 80 m. Der er en eksisterende 9 m høj støjvold til at beskytte boligområdet fra trafikstøj fra motorvejen. I det omfang støjvolden bevares under anlægsarbejdet, vil det skærme boligområdet fra de værste støjgener. Afstanden på 80 m vil i sig selv give tilstrækkelig vibrations dæmpning til at vejledende grænseværdier overholdes.

10

11 11 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Anvendte grænseværdier for støj I dette afsnit angives både indsatsgrænser for støj- og vibrationer. Trafikstyrelsen vurderer støjkonsekvenserne i anlægsfasen i dagperioder med udgangspunkt i et støjniveau på 70 db i boligområder. For anlægsarbejder, der må udføres i aften- og natperioder, vurderes støjkonsekvenser i boligområder med udgangspunkt i et støjniveau på 40 db. Ved en forventet overskridelse af disse værdier, vil gennemførelse af mulige afhjælpende foranstaltninger blive vurderet i forhold til de tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Indsatsgrænserne for støj tager udgangspunkt i de grænseværdier, der ofte anvendes af kommunale myndigheder. Der er forskellig praksis for, hvilke krav der stilles, og af tabel 1 fremgår, hvorledes praksis er i en række af de kommuner, hvor en eventuel ny bane skal anlægges. I Nybygningsløsningen kommer jernbanen til at forløbe gennem 8 kommuner: København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj, Greve og Solrød. I hverdagsdagtimer er grænsen 70 db(a) i de fleste kommuner svarende til anlægslovens grænse. Tabel 1. Oversigt over anvendte støj og vibrationsgrænser Andre tidspunkter Spidsværdier Hverdage, LAeq i db Lørdag Lør., søn., helligdage LAeq i db Alle dage LAmax i db Kommune kl kl kl Hele døgnet kl København Hvidovre 70 Brøndby (70) Vallensbæk 70 Høje Taastrup Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger Ishøj 70 Greve 60 (70) Solrød * Afhængig af anvendelsestype På delstrækning Baldersbæk og Havbogårdsvej kører linjeføringen gennem Ishøj, Greve og Solrød kommuner. Ishøj Ishøjs Plan-, Byg- og Miljøcenter har ansvar både for støjgrænser i Ishøj og Vallensbæk. Kommunen tager for deres vejledende støj og vibrationsgrænser udgangspunkt i Hvidovres regulativ, som er op til politisk behandling sidst i foråret med en forventet ikrafttrædelse til sommer Indtil da vil Ishøj og Vallensbæk benytte de samme grænseværdier som beskrevet i Hvidovres forskrift.

12 12 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Alternativt benytter miljøafdelingen Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Bekendtgørelse 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter benyttes i de tilfælde, hvor Hvidovres forskrift ikke helt dækker. Greve Kommune I Greve Kommune bruges de vejledende støjgrænser i "Ekstern støj fra virksomheder", når der stilles krav til byggeog anlægsarbejder. Der er dog den ændring, at mandagfredag kl og lørdag kl i alle områdetyper accepteres en støjgrænse på 60 db(a). Det er muligt i den enkelte sag at foretage en konkret vurdering og fravige ovennævnte princip. I særlige tilfælde er kommunen indstillet på at hæve grænsen til 70 db(a) mandag-fredag kl Det kræver dog, at kommunen informeres om, hvornår og hvorfor det støjende arbejde vil finde sted, og det bliver annonceret i avisen Sydkysten. I annoncen skal der være telefonnummer på en ansvarlig kontaktperson (ikke kommunen), som kan kontaktes i hele anlægsperioden i og uden for normal arbejdstid. Mht. vibrationer bruger kommunen orientering nr fra Miljøstyrelsen "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø". Vibrationsgrænsen er 80 db for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau. Solrød Kommune Solrød Kommune henviser til dokumentet "Miljøregler på byggepladsen". Denne forskrift angiver støjgrænserne. For vibrationsgrænser bruges Miljøstyrelsens Orientering nr "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø". Kommunen gør opmærksom på, at der har været en del debat omkring lavfrekvent støj. Der vil derfor altid være en konkret vurdering i en konkret sag, der kan afvige fra Miljøstyrelsens vejledninger. Anvendte indsatsgrænser for vibrationer Se afsnittet ovenfor. Beregningsmetoden Støjbelastningen i omgivelserne fra anlægsarbejdet beregnes på grundlag af oplysninger om forventede anlægsmetoder, omfang og varighed af aktiviteterne samt hvor det har været muligt at fremskaffe kildestyrker for de anvendte entreprenørmaskiner. Der er regnet på støjudbredelse for de meste støjende og længst varende anlægsaktiviteter. Udvælgelsen af anlægsaktiviteterne sker på grundlag af kildestyrkedata og tidsplanerne, som også beskriver, hvor lang tid de enkelte faser i byggeriet varer. Beregningerne er udført med programmet SoundPLAN version 6.4, som beregner støjen ud fra den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Resultaterne er præsenteret som støjudbredelseskort i bilag 1 til 8. Såfremt beregningerne viser overskridelser af de vejledende støjgrænser, er der anvist forslag til støjdæmpende foranstaltninger. Lastvognstransporter til og fra byggepladsen medfører forøget vejstøj. Den forventede ændring i vejstøjen på de mest udsatte veje vil blive beregnet, når der foreligger mere detaljerede oplysninger om transporterne, herunder jordtransport internt i projektet.

13 13 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne For estimater på vibrationsestimater er der anvendt erfaringsdata fra anlæg af Metro og udvidelsen af Motorringvej M3. Udvalgte "hot spots" Grundløsning, Karlslunde Mosevej Banen ligger tæt på motorvejen i en afgravning og kører langs kanten til et nyt boligområde (under konstruktion i Figur 1) og et etableret boligområde ved Søhøj. Derefter skifter banen til at køre på en dæmning for at blive overført over Karlslunde Mosevej som sænkes. Figur 1. Grundløsning, Karlslunde Mosevej (TLF_A1_P_118) Følgende bygværker opføres i Figur 1: til : Støttevæg med spuns til højre side (fortrinsvis med vibration)

14 14 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne : Enkeltfags-rammebro for underført sti/vandløb med særlig udførelsesmetode : Enkeltfags-rammebro for underføring af Karlslunde Mosevej med mulighed for skrå vægge. Afstanden til boligområdet er ca. 80 m. For at afskærme boligerne mod trafikstøj fra motorvejen er der en støjvold (se bilag 9). Støjvolden har en højde på 9 m i forhold til kote af midten af motorvejen. I det omfang støjvolden bevares under anlægsarbejdet, kan den forventes at beskytte beboerne mod de værste støjgener, som vil stamme fra spunsramning. Linjeføringen kommer til at skære i støjvolden, som er forholdsvis bred. Der vil være en del jordtransport med at fjerne jord fra afgravning og leverer jord til dæmningen. Væsentlige arbejdsprocesser Indledning Når der vurderes støjgener, er det vigtigt at tage varigheden af anlægsaktiviteten i betragtning. En kortvarig støjbelastning, der overskrider de vejledende støjgrænser, kan være at foretrække frem for længerevarende støj, som ikke overskrider grænsen. Ved vurdering af støj og vibrationer er det især kalkoverfladens beliggenhed, der er vigtig. Spunsramning og udgravning i kalk (evt. med hydraulikhammer) vil give de værste gener. I de udvalgte hot spots, hvor der er kort afstand til boligerne, bør spunsramning undgås, hvor bundforholdene tillader det. Vibrering af spuns vil give en overskridelse af 70 db(a) i en radius af 50 m under ideale forhold, mens spunsramning vil give en overskridelse af 70 db(a) i en radius af 100 m. Generelle arbejdsprocesser Væsentlige generelle arbejdsprocesser, som giver anledning til støj, kan være hamren, banken, kørsel med maskiner, brug af trykluftsværktøj, vinkelslibere, aflæsning og pålæsning af stenmaterialer, til- og frakørsel af lastbiler og lignende (kilde: Miljøregler på byggepladsen, Solrød Kommune). Før det egentlige anlægsarbejde begynder, skal der en del forberedende arbejde til i form af rydning, flytning af veje og nedrivning af huse, etablering af arbejdsveje til transport af byggematerialer og jord, etablering af depoter mv. Der vil hertil komme en del støj fra lastbilkørsel. Anlægsarbejderne: Overføringer og underføringer Anlægsarbejderne ved etableringer af overføringer og underføringer for veje og stier mv. omfatter støjende aktiviteter som kørsel med lastbiler, gravemaskiner, dozere, kraner, betonkanoner, asfaltudlæggere og tromler mv. Disse maskiner vil have en lydeffekt svarende til gummihjulslæsser og lastbil. Gummihjulslæssere, blandet drift, LwA = 105 db (Kilde: Støjdatabogen) Lastbiler, svag acceleration, LwA = 101 db (Kilde: Støjdatabogen). Under ideelle udbredelsesforhold vil det give en overskridelse af støjniveauet i hhv. 15 m og 10 m. Jordtransport Jordtransport kan give en væsentlig støjgene i form af lastbilkørsel. Når der skal opbygges dæmninger, skal jord transporteres til byggepladsen. Når der skal laves afgravning, skal jorden køres væk. Alt dette vil give forøget vejstøj på lokale veje. Hvor det er muligt, vil jorden blive genbrugt lokalt. Det vil dog være nødvendigt at opbevare den overskydende jord i et mellemlager. Der vil blive udarbejdet en jordlogistikplan for jordtransport og opbevaring under anlægsarbejdet.

15 15 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Sporarbejde Banearbejdet i forbindelse med etableringen af de nye spor kan overordnet opdeles i to hovedgrupper: klargøring af tracé og lægning af spor. Klargøring af tracé Klargøring af tracé udgør det arbejde, der er med at udføre terrænregulerende jordarbejder og udlægning af underbund for skinnelegeme. Disse arbejder udføres overvejende af et antal gravemaskiner og lastbiler. Maskinernes bidrag til støjbelastningen udregnes på baggrund af den af maskinerne udsendte lydeffekt. For de nævnte maskiners vedkommende kan anvendes ovennævnte lydeffekter for gummihjulslæssere og lastbiler. Lægning af sporene Lægning af sporene er en kompliceret proces, der består af mange enkeltprocesser, som iværksættes, når jordarbejderne er afsluttet (se Bilag 5 til 8). Ballastudlægning består af underbygning af spor med grus og skærver. Derefter kommer anlæg af skærver, sveller og nye skinner samt til sidst sikringsanlæg med signaler. Særlig støjende for omgivelserne kan være ballastudlægning og sporlægningsmaskiner. De enkelt processer er som følger: Ramning af kørestrømsmaster. Etablering af banedæmning inkl. bundlag af skærveballast. Sporbygning med sporbygningstog SVM Aflæsning af skærver i nybygget spor. 1. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U. Skærveregulering med ballastfordeler type USP Supplering af skærver. 2. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U. Sporstabilisering med maskine type DGS 62N. Skinneslibning. I Tabel 2 angives kildestyrker for sporarbejdet med en beregning af støjniveauet i forskellige afstande fra kilden (Informationen er leveret af NIRAS A/S).

16 16 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne Tabel 2. Kildestyrker for banearbejdet med beregning af afstand Lw Lp db(a) Informationskilde Anlægsaktivitet 5 m 10 m 20 m 30 m 50 m CP Test A/S Ramning af Kørestrømsmaster Erfaringsdata Plasser & Theurer Erfaringsdata Plasser & Theurer Plasser & Theurer Etablering af banedæmning inkl. bundlag af skærveballast Sporbygning med sporbygningstog SVM-1000 Aflæsning af skærver i nybygget spor 1. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U Skærveregulering med ballastfordeler type USP Erfaringsdata Supplering af skærver Plasser & Theurer Plasser & Theurer 2. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U Sporstabilisering med maskine type DGS 62N Skinneslibning Den formel, der bliver brugt, er: L = L 10log( 4πR ) Lp: Lydtrykniveau [db(a)] Lw: Lydeffektniveau af støjkilden [dbw(a)] R: Afstand fra kilden [m] p Det antages, at jorden omkring kilden er blød og absorberer lyden. Det betyder, at lydtrykniveauet Lp undervurderes i forhold til den sande værdi. w For vibrationsniveauer gælder nedenstående sammenhæng for afstandsdæmpning ved ramning af kørestrømsmaster.

17 17 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metode for undersøgelserne V peak [mm/s] COWI Model COWI Model d [m]

18

19 19 Støj og vibrationer i anlægsfasen Eksisterende forhold Eksisterende forhold De eksisterende forhold forstås som baggrundsstøj primært i form af vejstøj. Baggrundsstøjen vil variere for hver "hot spot", men fælles for dem alle er, at banen kommer til at ligge tæt ved trafikerede veje. For de mest udsatte boliger vil den primære nuværende støjkilde derfor være trafikken. Der er ikke foretaget beregninger af vejstøjen. For mange boliger inden for en radius af ca. 100 m vil støjbelastningen fra anlægsaktiviteter i forbindelse med København-Ringsted baneudvidelse være højere end den nuværende støjbelastning fra vejstøj, selvom der i dag er en vis mængde baggrundsstøj i form af trafikstøj i størstedelen af døgnet. Naboboliger vil ikke opleve bygningskadelige vibrationer over grænseværdier. Vibrationerne kan kortvarigt over få dage blive på grænsen til de vejledende grænseværdier for komforten.

20

21 21 Støj og vibrationer i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Grundløsning Støjbelastede boliger Inden for de udpegede hot spots forventes der at være boliger, som i kortere eller længere tid vil opleve støjniveauer over 70 dba (40 db om natten). Mængden af boliger er ikke gjort op, idet det vil være forskelligt fra dag til dag, hvilke husstande der bliver påvirket, efterhånden som anlægsarbejderne skrider frem. Afværgeforanstaltninger iværksættes for at minimere forstyrrelsen for de udsatte boliger, således at så få husstande som muligt udsættes for støjniveauer over 70 dba. Anlægsarbejderne forventes hovedsageligt at forekomme i dagtimerne. Afværgeforanstaltninger, støj Ved anlægsarbejde tæt på støjfølsomme naboer bør der anvendes så støjsvage anlægsmetoder som muligt. I de følgende beskrives de generelle afværgeforanstaltninger, som kan bruges for at reducere støjniveauet, hvor beregninger viser overskridelser i forhold til de vejledende støjgrænser. Beregninger ses i bilag 1 til 8. Byggehegn Det er forudsat, at der etableres et 2 m højt byggehegn omkring arbejdspladserne. Dette giver en vis støjdæmpning af støjkilder tæt ved terrænet. Midlertidig støjskærm Hvor der er kort afstand til nærmeste boliger, bør der bruges en midlertidig støjskærm, som flyttes med anlægsarbejderne. Disse konstrueres af træ og fyldes med rockwool, halm o.l. Inddækning af maskiner De valgte metoder kan dæmpes ved lokale inddækninger af maskinerne. Det vil typisk give 2-3 db dæmpning. "Silent Pile"-metoden Hvor der skal udføres ramning af spunsvæg, kan den såkaldte "silent pile"-metode måske anvendes. I modsætning til spunsramning bliver spunsen trykket ned. Det reducerer støjen ved 10 db i forhold til sekantpælemetoden. Denne metode kræver dog nogenlunde homogene jordbundsforhold og har vist sig vanskelig at anvende i den københavnske undergrund. Lyddæmpning hos boligejerne Såfremt der forekommer helt uacceptabelt støjende aktiviteter, kan det komme på tale at tilbyde supplerende lyddæmpende foranstaltninger i boligernes facader, så det indendørs støjniveau holdes på et acceptabelt niveau. Alternativt kan der tilbydes midlertidig genhusning. Varighed at støjgenen er afgørende for, om man vil etablere lyddæmpende foranstaltninger i boligernes facader. Afværgeforanstaltninger, vibrationer For den valgte byggemetode med ramning af kørestrømspæle findes der ingen anvendelige dæmpningsmetoder. Eneste afværgeforanstaltning er at tilbyde boligejer, der er hjemme i arbejdstiden, et værested i dagtimerne, såfremt de føler gene ved anlægsarbejdet.

22 22 Støj og vibrationer i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Løsningsmuligheder Støjbelastede boliger Se afsnittet ovenfor. Vibrationer Rammemetoden af kørestrømspæle kan ændres til forboret pæle, hvorved vibrationsniveauet vil falde betydeligt. Afværgeforanstaltninger Se afsnittet ovenfor.

23 23 Støj og vibrationer i anlægsfasen 0-alternativet 0-alternativet I 0-alternativet anlægges jernbanen ikke. I stedet vil der ske mindre kapacitetsudvidelser på den eksisterende bane over Roskilde i form af et gennemført KØR-projekt. Det betyder, at støjgener fra anlægsarbejder i forbindelse med en nybygget løsning ikke vil forekomme.

24

25 25 Støj og vibrationer i anlægsfasen 0-alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der mangler en beregning af ændring i vejstøj på vejene omkring hot spots. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger konkrete oplysninger om, hvilke veje der bliver belastet af anlægskøretøjer og lastbiler. Der mangler kendskab til tidspunkt for anlægsarbejdernes udførelse og detaljerede udførelsesmetoder og -planer. Denne mangel vurderes ikke at ændre fagnotatets konklusioner, som er generelle i karakter.

26

27 27 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag Referencer 1. Forskrift for visse miljøforhold ved byggeog anlægsarbejder i København Kommune, af 12. oktober Forskrifter for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende byggeog anlægsaktiviteter, af december 2007.

28

29 29 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag Bilag 1 Støjudbredelse: Spuns ramning med hydraulikhammer (net 50 x 50 m)

30 30 København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag

31 31 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 2 Støjudbredelse: Vibrering af spuns med vibrerende rambuk (net 50 m x 50 m)

32 32 København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 3 Støjudbredelse: Nedboring af sekantpælevæg (net 50 m x 50 m)

33 33 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 4 Støjudbredelse: Jordarbejde (net 50 m x 50 m)

34 34 København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 5 Støjudbredelse: Sporarbejde, justering af spor (net 50 m x 50 m)

35 35 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 6 Støjudbredelse: Sporarbejde, ballastudlægning (50 m x 50 m)

36 36 København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 7 Støjudbredelse: Sporarbejde, nedramning af mast (50 m x 50 m)

37 37 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 8 Støjudbredelse: Sporarbejde, sporstabilisering (50 m x 50 m)

38

39 39 Støj og vibrationer i anlægsfasen Bilag 9 Greve Kommune, Lokalplanen 14.27, "Område ved Bjælkevangen Senioregnede boliger og erhverv"