Forslaget betyder Området må anvendes til blandet bolig og erhverv.

Transkript

1 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 25. oktober 2016 Side 1 af 2 Forslag til Lokalplan nr Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 87 til Kommuneplan Forslaget betyder Området må anvendes til blandet bolig og erhverv. Forslaget kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1, Byggeri på Grøndalsvej 1 i Viby og på aarhus.dk/annoncer fra tirsdag den 25. oktober 2016 Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 1 nr. 3. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.

2 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse. 25. oktober 2016 Side 2 af 2 Dine muligheder Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, eller på byudviklingogmobilitet@aarhus.dk senest den 20. december Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Skriv venligst afsendernavn og adresse på brev eller mail. Lokalplanens indhold For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Ophævelser Lokalplan nr. 816 vil blive ophævet ved den endelige godkendelse af lokalplanen, Plan-ID nr Til orientering gør vi opmærksom på, at der kun er sendt ét brev til hver husstand (ældste person) og virksomhed. Såfremt der er andre i husstanden og/eller virksomheden, der har behov for at have kendskab til dette brev, bedes du orientere dem herom. Med venlig hilsen Planafdelingen

3 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr FORSLAG I offentlig høring fra 25. oktober til 20 december 2016 Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gade og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2013

4 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 24B 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr er godkendt af Aarhus Byråd den 12. oktober 2016 Forslaget er offentlig fremlagt fra den 25, oktober til den 20. december 2016

5 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Blandet bolig- og erhvervsområde mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade, Esther Aggebos Gode og Jette Tikjøbs Plads, Aarhus Ø. INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende og skiltning Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 87 TIL KOMMUNEPLAN Bilag VIRKSOMHEDSLISTE... Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr.

6 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område på Aarhus Ø - Nordhavnen i Aarhus Havn. Lokalplanområdet, der omfatter ca m 2 stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i byzone. Området er omfattet af Lokalplan nr. 816, som giver mulighed for at opføre den blandede bolig- og erhvervsbebyggelse Z-huset. Området afgrænses mod nordøst af Jette Tikjøbs Plads, nordvest af Dagmar Pedersens Gade, sydvest af Esther Aggebos Gade og mod sydøst af Bernhard Jensens Boulevard. Området var, ved planens udarbejdelse, en byggeplads hvor Z-Huset var under opførelse på baggrund af Lokalplan nr Parkeringskælderen og de første to etaper var under opførelse, og den 3. etape under forberedelse. Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

7 3 Planens baggrund og mål Denne lokalplan er udarbejdet som erstatning for Lokalplan nr. 816 som er vedtaget af Aarhus Byråd og offentliggjort den 14.maj Byggeriet af Z-huset, som er den bebyggelse som Lokalplan nr. 816 omfatter, er gået i gang på baggrund af den gældende lokalplan. Lokalplan nr. 816 omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2, fordelt med mindst m 2 til boliger og mindst m 2 til erhverv. Bebyggelse udover m 2 skal fordeles med 40 % til boliger og 60 % til erhverv. De 2 første etaper er under opførelse på baggrund af den gældende lokalplan, og forventes at stå færdige 1. april Den sidste og 3. etape kræver vedtagelsen af denne lokalplan, der gør det muligt også at opføre boliger i denne etape. Bebyggelsens højder, udseende og beliggenhed er i princippet uændret i forhold til det der er fastlagt i Lokalplan nr En række dispensationer fra lokalplanen, som er givet i forbindelse med byggesagsbehandlingen, er dog indarbejdet i lokalplanens illustrationer og bestemmelser. I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 816 blev der udarbejdet en Miljørapport, og der vil ikke blive udarbejdet en ny Miljørapport. Plan af den fremtidige udbygning af Aarhus Ø. Lokalplanens indhold Lokalplan nr.

8 4 Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv med en maksimal samlet bebyggelse på m 2. Boligdelen må maksimalt udgøre m 2 og erhvervsdelen skal minimum udgøre m 2. Der vil ca. komme 223 boliger i alt med følgende størrelser: 118 mellem 50 og 100 m 2, 69 mellem 100 og 150 m 2, 36 på 150 m 2 og derover. Det vil være muligt at anvende en mindre del af boligerne som fritidsboliger. Der vil herudover komme et antal lejligheder til blandet bolig og erhvervsanvendelse. Disse boliger vil primært blive placeret i stueetagen ud mod Jette Tikjøbs Plads. Erhvervsdelen skal placeres i stueetagen af bebyggelsen, og kan være i form af butikker, restauranter, caféer og andre virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, offentlige formål samt mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Erhvervsfunktionerne kan desuden være på 1. etage, enten oven på de blandede bolig og erhvervslejligheder i stueetagen, eller oven på en erhvervsvirksomhed i stueetagen såfremt det sker med en intern forbindelse til samme virksomhed i stueetagen. Der kan ikke etableres erhverv ovenover boliger. Lokalplanen muliggør etablering af enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Butikker skal bidrage til et levende og aktivt bymiljø i lokalplanområdet. Butikkerne skal indpasses i bymiljøet, ved at de integreres i bebyggelsen og placeres med direkte kontakt til områdets veje og stier. Den enkelte detailhandelsbutik må højst have et areal på 400 m 2 til dagligvarehandel og 200 m 2 til udvalgsvarehandel. Bebyggelse Område etableres generelt med terræn i kote 2,5. Planen omfatter en bebyggelse med et samlet areal på maksimalt m 2 foruden kælder, fordelt med min m 2 til erhverv og op til m 2 til boliger. Bebyggelsen er udformet som en afbrudt z-formet bygning, der danner to halvåbne gårdrum. Bebyggelsen trapper op og ned mellem 1 og 10 etager alt efter solorientering. Formen sikrer således en optimal sol- og udsigtsorientering for alle boliger. Boligerne er placeret som aftrappede terrasselejligheder med terrasser mod syd og sydvest. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

9 5 Bebyggelsen mod Esther Aggebos Gade Boliger betjenes af 3 adgange i hver af de 3 blokke som indeholder elevator, trapper og installationsskakte, hvor der i Lokalplan nr. 816 var 3 skrå elevatorer. Bebyggelsens arkitektur er i principielt uændret i forhold til bestemmelserne i Lokalplan nr. 816, og denne lokalplan indeholder derfor ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelsens udseende, men betragter bebyggelsen som eksisterende bebyggelse. Lokalplanens bestemmelser er derfor koncentreret om bebyggelsens anvendelse og omfang. Opholdsarealer og beplantning Det er intentionen, at de offentlig, halvprivate og private opholdsarealer skal indrettes med inventar og beplantede med græs og højere beplantning i kummer og som vejtræer, i princippet som vist på illustrationerne nedenfor og på side 8 og 9. Lokalplanen udlægger arealer til private og fælles opholdsarealer i gårdrum oven på parkeringskældrene. Bebyggelsen favner to gårdrum, som udformes med forskellig karakteristika og indrettes så beboerne sikres rare og beskyttede friarealer til ophold og leg Lokalplanens indhold Lokalplan nr.

10 6 Illustrationsplan der viser hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud. Disse arealer kan ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, bænke, borde, mindre pavilloner og lignende, der understøtter en anvendelse til leg og ophold. Gårdrummet mod Dagmar Pedersens Gade fremtræder mere urbant med belægning og byinventar, hvorimod gårdrummet mod Bernhard Jensens Boulevard fremtræder mere grønt med græs, træer og buske i kummer. Opholdsarealerne udlægges som halvoffentlige gårdrum. Det vil sige, at de er placeret, så de retter sig mod boligbebyggelsen, men ikke er afspærrede for andre. Der skal etableres en portgennemgeng i bebyggelsen der deler de to gårdrum, så det er muligt at komme fra det ene gårdrum til det andet, uden at skulle ud i de omkransende offentlige trafikarealer. Gennemgangen skal placeres som vist i princippet på lokalplankortet. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

11 7 Illustration af bebyggelsen set fra Dagmar Pedersens Gade mod øst. I forhold til Lokalplan nr. 816 sker der den ændring, at der på terræn i en maksimal afstand fra facaden på 3,00 m. må etableres terrasser forbeholdt bebyggelsen i stueetagen. Terrasserne er, bortset fra bebyggelsen mod Jette Tikjøbs Plads, beliggende på gårdsiden af boligerne. Ved Jette Tikjøbs Plads må der i en randzone mod pladsen, etableres private opholdsarealer i forbindelse med lejligheder til blandet bolig- og erhvervsformål. Arealerne skal i princippet udføres som vist nedenfor. Herudover etableres der altaner og tagterrasser som private opholdsarealer i forbindelse med hovedparten af boligerne. Princip for terrasser i randzonen mod Jette Tikjøbs Plads. Lokalplanens indhold Lokalplan nr.

12 8 Veje, stier og parkeringsarealer Bernhard Jensens Boulevard - med tilslutning til Nørreport-krydset - samt Dagmar Pedersens Gade vil udgøre trafikbetjeningen af hele den nye bydel på Aarhus Ø. Biladgangen til lokalplanområdet sker alene via Esther Aggebos Gade, syd for bebyggelsen. Der vil være mulighed for adgang for gående og cykler fra de øvrige tilgrænsende gader. Fra Ester Aggerbos Gade vil der være adgang til parkeringskælder for hele bebyggelsen. Esther Aggebos Gade tænkes indrettet med et meget begrænset antal pladser til handicapparkering og korttidsparkering samt pladser til af- og pålæsning for store køretøjer. Sidstnævnte placeres mellem kørebane og fortov. Bebyggelsen indrettes med henblik på, at al varelevering, renovation m.m. kan ske via den nævnte af-/pålæsningsplads. Nord for lokalplanområdet - mellem bebyggelsen og kystværnet/kystpromenaden ligger Jette Tikjøbs Plads - et areal primært til ophold, men også i et vist omfang til færdsel. Gående og cyklister skal kunne færdes på dette areal, ligesom der i begrænset omfang kan tænkes indrettet taxa-holdepladser samt standsningsmuligheder og korttidsparkering. Herfra har gående mulighed for adgang til lokalplanområdet. Illustration af bebyggelsen set fra Bernhardt Jensens Boulevard mod vest. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

13 9 Langs bebyggelsen mod Jette Tikjøbs Plads kan der etableres en randzone hvor der må etableres private eller halvprivate opholdsarealer i forbindelse med lejligheder til blandet bolig- og erhvervsformål med en maksimal bredde / længde på 2,50 m. / 3,50 m. Randzonen skal udformes med materialer og beplantning i et udtryk som harmonerer med Jette Tikjøbs Plads, men så det alligevel fremstår tydeligt som et privat eller halvprivat opholdsareal. Parkering En parkeringskælder vil for biltrafikken være hovedankomststedet til bebyggelsens funktioner. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 310 bilparkeringspladser, der skal fungere som fællesparkering for områdets funktioner. 155 af parkeringspladserne skal være offentligt tilgængelige mens de resterende eksklusivt kan tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af dele af parkeringsanlægget, boliger og erhverv imellem. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og skal indrettes med et parkeringsinformationssystem, som tilsluttes et fælles P-info system for Aarhus Ø og kommunens samlede p-info system. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende etableres indenfor byggefeltet. Parkeringskælderen disponeres således, at de to typer parkering (de offentligt tilgængelige og de pladser der er reserveret eksklusivt til bebyggelsens boliger og erhverv) er grupperet i parkeringsanlægget, og således at de to typer er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige pladser. Fra parkeringskælderen sikres der - via trapper og elevatorer - god adgang til de enkelte byggeafsnit og pladser. Anlægget skal have en venlig og imødekommende atmosfære, der skal sikres ved bl.a. valg af belysning og materialer. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælder og dels i terræn. Der skal i alt etableres 540 cykelparkeringspladser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr.

14 10 Illustration af bebyggelsen set fra Bernhardt Jensens Boulevard mod nord-vest. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1034

15 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at udlægge området til blandet bolig og erhverv, fastlægge bilparkering som underjordisk parkering, fastlægge adgangsveje samt øvrige færdsels- og opholdsarealer sikre etableringen af en grundejerforening til varetagelse af fælles opgaver i lokalplanområdet. 2. Område og opdeling Lokalplanområdet afgrænses som vist på matrikelkortet side 11 og omfatter følgende matrikelnumre: del af 2148en, 2148em, 2148di samt en del af 2148dm Aarhus Bygrunde samt alle parceller der efter den 2. januar 2016 udstykkes i området. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr.

16 12 Matrikelkort 3. Anvendelse Stk. 1 Lokalplanens område er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende opholds- og trafikarealer. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

17 13 Stk. 2 Mindst 95 % af områdets boliger skal være helårsboliger og maksimalt 5 % af områdets boliger må være uden bopælspligt. Boliger uden bopælspligt skal placeres højere end 2. etage. Til sikring af denne bestemmelse skal der ved ansøgning om den første byggetilladelse inden for lokalplanområdet til godkendelse i Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, indsendes en plan, der redegør for placeringen af samtlige boliger uden bopælspligt. Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Maksimalt m 2 af områdets maksimale bruttoetageareal må anvendes til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål. Mindst m 2 af områdets maksimale bruttoetageareal skal anvendes til erhvervsformål. Stueetagen skal anvendes til en blanding af boligformål, blandet boligog erhvervsformål og erhvervsformål, i princippet som vist på illustrationen nedenfor. Stk. 6 Stk. 7 Erhvervsformål skal være i form af erhverv indenfor virksomhedsklasse 1, og som er medtaget på virksomhedslisten på side 30. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne, det kan fx være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings og konferencevirksomheder og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr.

18 14 Stk. 8 Stk. 9 Stk. 10 Stk. 11 Aarhus Kommune, kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væsentlig øget trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre. Der kan i lokalplanområdet etableres butikker inden for et samlet bruttoetageareal på op til i alt m 2. Den enkelte butik må højst have et areal på 400 m 2 til dagligvarehandel og 200 m 2 til udvalgsvarehandel. Erhvervsanvendelse må udelukkende etableres i bebyggelsens stueetage. 4. Udstykning Stk. 1 Der er ingen særlige bestemmelser om udstykning. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bernhardt Jensens Boulevard via Esther Aggebos Gade, i princippet som vist på lokalplankortet. Tilkørsel til parkeringsanlæg skal ske fra Esther Aggebos Gade i princippet som vist på lokalplankortet. Der må ikke etableres yderligere kørende adgang til lokalplanområdet fra de tilgrænsende veje, bortset fra adgang til brand- og redningsveje. Rampeanlæg til parkeringskælder skal etableres inden for byggefeltet. Der skal gennem bebyggelsen etableres en gennemgang for gående, der forbinder punkterne a og b, som vist på lokalplankoret Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Der skal under terræn/bebyggelse etableres fælles bilparkering for lokalplanområdet. Der skal i parkeringsarealet etableres min. 310 bilparkeringspladser. Parkeringsarealerne kan etableres i 2 kælderdæk, samt i dele af nederste Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

19 15 etage i bebyggelsen. Der skal inden for byggefeltet etableres forbindelse mellem parkeringsetagerne. Se fodnote 2. Stk. 8 Stk. 9 Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til 540 cykelparkeringspladser. Cykelparkering etableres primært i kælder. Til sikring af ovennævnte bestemmelser skal der til godkendelse hos Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse særskilt fremsendes projekter for indretning af alle færdsels- og parkeringsarealer. 6. Teknisk forsyning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Tekniske anlæg til lokalplanområdets forsyning skal indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Alle forsyningsledninger i lokalplanområdet skal fremføres under jorden. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Ny bebyggelse til bolig- og erhvervsformål skal placeres inden for det på lokalplankortet viste byggefelt med et variabelt etageantal mellem 1 og 10 etager med en maksimal højde i kote 40,80. Ny bebyggelse til parkeringsformål skal placeres inden for de på lokalplankortet afgrænsede byggeområder som maksimalt 2 parkeringsdæk med en maksimal højde i henholdsvis kote 2,50 og 3,00 til overkant dæk. I området må der maksimalt opføres m 2 bruttoetageareal samt kældre. Bebyggelse må opføres på dæk over parkeringskælder maksimalt i henholdsvis kote 2,50 og kote 3,00. Bebyggelse til erhvervsformål mod Dagmar Petersens Gade, Bernhardt Jensens Boulevard og Esther Aggebos Gade skal have hovedadgang i gadeniveau fra gaderne. Bebyggelse til erhvervsformål mod Jette Tikjøbs Plads skal have hovedadgang i pladsniveau fra pladsen. 2 Der vil blive tinglyst en deklaration på ejendommen, som sikre at mindst 155 bilparkeringspladser skal være offentligt tilgængelige, og at de resterende eksklusivt tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr.

20 16 8. Bebyggelsens udseende og skiltning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Facader skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 3 til 8. Facader skal overvejende fremstå i glas og med partier i glatte facadeplader, solceller, beton og stål samt kombinationer heraf. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener. Tage på bebyggelsen skal udformes som tilnærmelsesvis flade tage med maksimalt 10 graders taghældning. Tagflader, bortset fra tage over altaner og tagterrasser, skal fremstå som ensartede hele tagflader, der kan gennembrydes af elevator- og trapperum samt ovenlys. Tage skal fremstå uden fremtrædende tekniske installationer, og nødvendige tekniske installationer over tag skal være inddækkede og indgå som en integreret del af bebyggelsens øvrige arkitektoniske formsprog og fremtræden. Der skal som tagmateriale, bortset fra ved altaner og tagterrasser, anvendes tagpap og zink. Tagflader på bebyggelse i 1 etage etableres som grønne tage med beplantning af sedum eller lignende. Stk. 7 Skiltning på bygninger må alene ske på de dele af bebyggelsen der må anvendes til erhvervsformål og blandet bolig- og erhvervsformål, og udelukkende på lodrette flader. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo og udformning, størrelse, skrifttype og farve skal være tilpasset bygningens arkitektur, og må have en maksimal størrelse som angivet nedenfor: Blandet bolig- og erhvervsformål 1,00 m 2. Erhverv 1,5 m 2. Butikker 2,0 m 2. Udover ovennævnte skilte er det kun muligt at skilte ved indkørslen til området i form af henvisningsskilte, herunder til de erhverv der i henhold til 3 stk. 7, kan drives fra egen bolig. Placeringen skal overholde vejlovgivningens bestemmelser om oversigtsarealer. Stk. 8 Der må ikke opsættes markiser, overdækninger og lignende, og ikke synligt opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

21 17 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1 Opholdsarealer skal placeres i gårdrummene, i princippet som vist på lokalplankortet, og på altaner og tagterrasser. Stk. 2 Der kan på terræn, med en maksimal udstrækning fra facaden på 3,00 m. etableres private opholdsarealer / terrasser til bebyggelsen i stueetagen, i princippet som vist på lokalplankortet og på illustrationen på side 8. Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Arealer, som på lokalplankortet er markeret som opholdsareal, må ikke bebygges, men kan indrettes med plantekummer, legeredskaber, borde, bænke og mindre, lette pavillonbygninger, som understøtter anvendelsen. I lokalplanområdet skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 25 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Ved beregning af opholdsarealer må private og fælles opholdsarealer på dæk, tagterrasser og altaner medregnes. I det areal mellem bebyggelsen og Jette Tikjøbs Plads der på lokalplankortet er markeret som Plads, færdsels- og parkeringsareal, må der i forbindelse med lejligheder til blandet bolig- og erhvervsformål, indrettes ét område til privat ophold, i princippet som vist på illustrationerne nedenfor, og med en udstrækning fra facaden på maksimalt 2,5 m og en maksimal længde på 3,5 m. Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Ubebyggede arealer skal med belægning eller beplantning gives et ordentligt udseende. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal inden for færdselsarealet placeres vejtræer i princippet som vist på illustrationsplanen på side 6. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr.

22 Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører støjfølsom erhvervsbebyggelse f.eks. kontorerhverv og hotel ikke overstiger Lden 63 db. Såfremt det udendørs støjniveau på facader mod Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard overstiger Lden 63 db skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau med lukkede vinduer i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger Lden 38 db. Stk. 2 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til boligformål med facader der vender væk fra Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard ikke overstiger Lden 58 db. Bebyggelsen langs Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard vil blive påvirket af et støjniveau der overstiger Lden 58 db. Bebyggelse til boligformål skal derfor indrettes så de enkelte boliger får minimum en side med oplukkelige vinduer, som ikke er påvirket af et støjniveau der overstiger Lden 58 db. Stk. 3 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealerne, ikke overstiger Lden 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4 Stk. 5 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db Lden på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6. Stk. 7. Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 3 og 4. 3 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. 4 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes, forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens sluttidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

23 19 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 8. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 3 og 4. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 9 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Se fodnote 5. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 9. Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se fodnote 3 og 4. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 5 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr.

24 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før: Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted jf. 6; Ubebyggede arealer er ryddede for byggeaffald og med belægning eller beplantning er givet et ordentligt udseende jf. 9; De i 5 nævnte veje, stier, af- og pålæsningspladser samt parkeringsanlæg er etableret. De i 9, nævnte fælles opholdsarealer som hører til den pågældende byggeetape, er anlagt. Det ved beregning er eftervist at de i 10 nævnte støjkrav er overholdt. 12. Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 816, vedtaget af Byrådet den 30. april Lokalplan nr. 815 vedtaget af Byrådet den 30. april Supplerende bestemmelser om grundejerforening og parcelforeninger findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1034

25 21 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at udarbejde et kommuneplantillæg, der opdeler det nuværende rammeområde BL i to områder. De to nye rammeområder indeholder en fordeling af bolig- og erhvervsanvendelse, der svarer til denne lokalplans fordeling med fortrinsvis boliganvendelse og en mindre del erhverv. Rammekort til Kommuneplan 2013 Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.

26 22 Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere lokalplan for området, Lokalplan nr Bebyggelsen i nærværende lokalplan er omfang i princippet identisk med den bebyggelse som er beskrevet i lokalplan nr Det er derfor ikke fundet nødvendigt at udarbejde en ny vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr men henvise til den særskilte miljøvurdering der blev udarbejdet i forbindelse med lokalplan nr Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

27 23 Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Kort der viser de overordnede vej- og trafikforhold i området. Området skal vejbetjenes fra en adgang til Esther Aggebos Gade, der har videre forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte adgang til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, bortset fra brand- og redningsveje. Bilparkeringen skal etableres i parkeringskælder, der skal vejbetjenes fra en tilslutning til Esther Aggebos Gade. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.

28 24 byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokaliserer eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens 27 stk. 1). Der er ikke ved tidligere lejligheder registreret fund i området og det forventes at evt. spor vil være bortgravet eller ødelagt i nyere tid. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbindelse med anlægsarbejderne, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil inden for 2 uger foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven 27, stk. 5:2). Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Bebyggelsens omfang og udeseende i nærværende lokalplan er i princippet identisk med den bebyggelse, der er omfattet af Lokalplan nr Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

29 25 Den visuelle påvirkning af kysten fra lokalplan nr. 816 er derfor gengivet her. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der mod Bernhardt Jensens Boulevard står med en markant bymæssig tæthed, som nedtrappes mod Lystbådehavnen og Aarhus Midtby. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med den højeste del på 10 etager med bygningshøjder i op til kote 40,80 m. Projektet, der ligger til grund for lokalplanen, er udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med den eksisterende by og bugten. Det vurderes, at bebyggelsen ved dens udformning og proportioner vil fremstå som et harmonisk bygningsværk. Neden for er der på et oversigtskort vist fra hvilke positioner visualiseringen er udarbejdet, og derefter er visualiseringerne vist. Oversigtskort der viser fotostandpunkter for illustrationerne Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.

30 26 Visualisering nr. 1 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Aarhus Bugt 1. Visualisering nr. 2 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Aahus Bugt 2. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

31 27 Visualisering nr. 3 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt, Den Permanente. Visualisering nr. 4 viser projekterne Z-huset og Light*house set fra standpunkt Pilevej, Bellevue, Risskov. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.

32 28 Visualisering nr. 5 viser Z-huset og Light*house, set fra standpunkt Riis Skov Visualisering nr. 6 viser Z-huset og Light*house, set fra standpunkt Slæbested i Nordhavnen, Z-Huset er vist med kontur, da det er delvist skjut bag træer. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

33 29 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade, og sekundært fra Esther Aggebos Gade. Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering langs Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det tilstræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstående tabel. Anvendelse Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Grænseværdi Lden = 53 db Lden = 58 db Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan Det maksimale støjniveau på facaden ud til Bernhardt Jensens Boulevard er beregnet til Lden 62dB. Ved de bagvedliggende boliger er støjniveauet under Lden 58 db. Det maksimale støjniveau på facaden ud til Dagmar Petersens Gade er under Lden 58 db. Det er derfor nødvendigt at opføre de dele af bebyggelsen til boligformål ud mod Bernhardt Jensens Boulevard, hvor støjpåvirkningen på facaden overstiger grænseværdien, som gennemgående boliger og med en støjdæmpende facade, så det indvendige støjniveau ikke overstiger grænseværdien, og hvor det samtidig til den støjfrie side er muligt, at have åbne vinduer og alligevel overholde grænseværdien for det indvendige støjniveau. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.

34 30 Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige Lden 58 db. Disse beregninger viser at støjniveauerne kan overholdes, hvis de udendørs opholdsarealer placeres således at disse er skærmet af bebyggelsen. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil, som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane, på et tidspunkt være belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige Lden 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige Lden 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye KatExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af Kat Express færgen er foretaget i forbindelse med færgens miljøgodkendelse i august 2012 og fremgår af bilag 2 til godkendelsen KatExpress 1 vurdering af lavfrekvent støj. Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, LDEN og LAFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1034

35 31 Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er minimum 1500 m væk. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr.