Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse"

Transkript

1 Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

2 2

3 Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse Navn: Ann From Okholm Kielo Vejleder: Lisbeth B. Knudsen Antal ord: and it is not that birth is painful. Laura Stavoe Harm 3

4 Prolog Dette speciale har dets rod i mine personlige oplevelser med emnet både her og der. Jeg vil derfor indlede med et oprids af min egen beretning. Historien, som gav mig motivationen til dette speciale. Jeg fødte i 2008 min søn. Han kom til verden på et dansk hospital ved en ukompliceret fødsel med akupunktur som eneste smertelindring. Fødslen endte, for mig, med at være en fantastisk oplevelse. Men jeg var bange, angst helt ind i knoglerne fra før jeg blev gravid. Jeg troede det ganske enkelt ikke rigtig muligt, at jeg kunne føde et barn, at et sådant mirakel kunne tage bo i min krop, og at det kunne ende godt. Med graviditeten blev det abstrakte konkret, og den udefinerbare angst for det fremmede blev til en konkret frygt, dels for at noget skulle gå galt, og dels for at jeg ikke ville kunne kontrollere min egen krop, at jeg ville ende som en skrigende hystade omgivet af hvide kitler alla de bedste Hollywood film- ude af stand til at håndtere smerterne. Smerterne, disse fremmede ukendte smerter, oplevede jeg i situationen som ganske naturlige. Jeg oplevede endda, at de hjalp mig, efterhånden som smerterne tog over, så forsvandt min angst. Udover at jeg efter mange timers hårdt arbejde fik et barn i mine arme, så er det for mig, den dag i dag, den største bekræftelse på mit eget værd, jeg nogensinde har fået. Jeg har både før og efter min egen indtrædelse i klubben af mødre lagt ører til utallige fortællinger om fødsler. Selvom smerterne stort set altid er i fokus, så er historierne, der florerer derude blandt mødre og eventuelt kommende mødre, meget forskellige. Der er forskel på den ukomplicerede fødsel, og så den hvor intet går som det helst skal. For nogen er det den bedste dag i deres liv, for andre den værste. Men et hyppigt emne er fødsler altid. Da jeg, med mit afkom i armene, rejste vestpå og slog mig ned i Saskatchewan, Canada var fødsler stadig et hyppigt emne blandt kvinder i alle aldre. Men historierne ændrede karakter. Jeg hørte nu eksempelvis om paralleller mellem fødsler og rodbehandlinger hos tandlægen, hvilket er et billede meget langt fra, 4

5 hvordan jeg oplevede min søns fødsel. Jeg opdagede, at der ikke skulle mere til, end et enkelt pip om, at man altså godt kan føde uden en epiduralblokade, før jeg havde en kreds af kvinder omkring mig med vantro øjne, og jeg blev gang på gang - for hvorfor dog udsætte sig selv for unødvendige smerter. De må til gengæld have set vantro i mine øjne, når de jokede med, at det bliver dejligt den dag, man kan lægge sit æg i en rugekasse og hverken behøver at være gravid eller at skulle føde. Til fælles havde vi imidlertid kærligheden til børnene, og vi kunne alle blive enige om, at vi hver især havde verdens dejligste børn. Jeg opdagede altså, at tilgangen til fødslen er langt fra ensrettet, og min nysgerrighed var vakt, især fordi jeg ellers ikke følte mig kulturelt specielt anderledes end mine saskatchewanske medsøstre. Vi havde det til fælles, at fødslen af vores børn var en af livets absolut vigtigste begivenheder, og det på både godt og ondt. Men forskellighederne forekommer mindst lige så store som fællestrækkene. Men hvad skyldes forskellene? Det er et spørgsmål jeg har funderet meget over, og mine lommefilosofiske betragtninger danner grobund for specialet, der følger på de næste sider. 5

6 Forord Dette speciale havde ikke været muligt uden alle de kvinder, som har delt fortællingen om deres børns fødsler med mig. Tusind tak til alle jer. Jeg har grint og grædt med jer og er oprigtigt taknemmelig for, at I lod mig få et indblik i jeres tanker og oplevelser. Jeg vil også rette en stor tak til min vejleder, Lisbeth B. Knudsen for fleksibel og indlevende vejledning. Da dette speciale sætter et punktum for min tid som sociologistuderende, vil jeg også takke alle de undervisere og vejledere, som igennem min studietid har indviet mig i sociologiens forunderlige univers. Endelig skylder jeg min familie tak, fordi de tålmodigt har ventet på, at jeg skulle vende tilbage til deres verden. Aalborg foråret 2011 Ann From Okholm Kielo 6

7 Projektets indholdsfortegnelse Prolog... 4 Forord Introduktion Formål Den sociologiske relevans Metodologi Det komparative design Afgrænsning Præsentation af de to udvalgte cases Kvinders generelle tilfredshed med fødselshjælpen Beretninger som empirisk grundlag Historisk analyse Fødselshjælpen bliver en videnskab Fødsler bliver et samfundsanliggende Hospitaliseringen som en del af samfundsudviklingen Jordemødrenes skæbne The Alternative Birth movement Jordemødrene vender tilbage til Saskatchewan Fødselshjælpen anno Jordemoderuddannelserne Ansvarsfordelingen mellem de professionelle fødselshjælpere Tryghed og kontinuitet i fødselshjælpen Hjemmet vs. hospitalet Anvendelsen af epiduralblokader De to konteksters fødselshjælp i tal

8 5. Teoretisering af fødselshjælpen Foucaults magtbegreber Kuhns paradigmeteori Empirisk Analyse Den indsamlede empiri Analysens temaer Relationen mellem den fødende og den professionelle De saskatchewanske sygeplejersker og læger De danske jordemødre og læger Sammenligning af relationen til fødselshjælperen Opfattelsen af risici Smerten Pressefasen Opfattelsen af kroppen Proces- og resultatorienterede fødsler Opsummering Konklusion Litteratur Sekundær Litteratur English summary Bilag Bilag

9 1. Introduktion Babies get born. (Rothman 2007A:xvii) Fødsler er livgivende, de er et af hverdagens mirakler. En fødsel er kulminationen på individets, familiens og samfundets videreførelse. Det er processen, hvorved et barn bliver en del af vores fælles virkelighed. Det sker hele tiden og igen, men er alligevel, hver gang det går godt, et lille mirakel. Det er imidlertid ikke slutproduktet, det lille barn som kvinden får i armene, men derimod den proces, der fører hende derhen, der danner fokus for denne undersøgelse. På en fødegang er en fødsel et hverdagsfænomen, mens oplevelsen for den fødende kvinde er alt andet end hverdag. Dertil kommer, at der er fællestræk mellem alle fødsler, men der er mindst lige så mange variationer. En fødsel er således på en og samme tid et universelt fænomen og en individuel oplevelse (Halldorsdottir og Karlsdottir 1996:49). En fødsel er en ekstremoplevelse for den kvinde, der lægger krop til. Smerterne kan forekomme overvældende og uoverkommelige, og for mange af vestens fødende kvinder, betyder smerterne, at det at føde et barn bliver det kropsligt mest udfordrende, de præsterer i deres liv (Cassidy 2002:80-81). En fødsel er dermed en ekstremoplevelse, der på godt og ondt bliver siddende i os og præger vores liv som mødre, og som mennesker, og dermed sætter fødsler også spor i hele samfundet (Rothman 2007A:xxtii). Udover at være en ekstremoplevelse for langt de fleste kvinder, er fødsler også både individets og kollektivets videreførelse. Det er derfor ikke overraskende, at fødsler tillægges stor- omend meget forskellig- mening gennem kulturer over alt og gennem alle tider (David-Floyd 2001:viii ;; Vallgårda 1996: ). Som individer er vi forskellige, og rundt omkring på jorden er der gennem tiderne opstået forskellige 9

10 traditioner, ritualer og praksisser omkring fødsler, hvilket afspejles i de forskellige praksisser omkring- og tilbud til fødende. En fødsel er kulminationen på en biologisk proces, hvorved et barn skabes som del af en kvinde, for så ved fødslen at blive et selvstændigt individ. Den biologiske proces sker som et resultat af vores handlinger, men uafhængigt af kvindens bevidsthed og uden for hendes kontrol. Kroppen agerer ud fra biologien og de kropslige behov uanset kvindens med- eller modvilje, hvorfor den biologiske proces forplanter sig i kroppen. Individet tilskriver handlinger og begivenheder forskellig mening, og vi er alle bærere af forskellig kulturarv, som influerer den vægt og værdi fødslen i dens helhed såvel som dens delelementer tilskrives. Kroppen gør med andre ord, hvad den gør i forbindelse med en fødsel, og kvinden føler, forstår og fortolker dette på forskellig vis. Smerterne i forbindelse med veerne tilskrives eksempelvis mere eller mindre vægt, fordi smerterne i sig selv opleves forskelligt, og fordi det varierer, hvor meget smerten fylder i den samlede oplevelse af fødslen. Disse meningstilskrivelser reflekterer både den individuelle kvinde, den kultur og det system, kvinden er en del af og føder sit barn ind i. Som før nævnt er fødsler på en og samme tid universelle fænomener og individuelle oplevelser. Der findes derfor også konvergerende opfattelser af, hvordan der tages bedst muligt vare på det ufødte barn og dets mor. Disse opfattelser kan baseres på en erfaringsbaseret viden, eller de kan have rod i en holdning til, hvad de væsentligste elementer i fødselsoplevelsen er og bør være. De praksisser, der danner grobund for det sundhedssystem den fødende møder, må således reflektere både viden og holdninger, og der er derfor store forskelle mellem de sundhedssystemer, som kvinder føder deres børn i, såvel som mellem kvinderne selv. 1.1 Formål Med dette speciale ønsker jeg, med udgangspunkt i en komparation af to udvalgte cases at forstå, hvad der har skabt den organiserede fødselshjælp kvinder i dag modtager, og i hvilket omfang den influerer på kvindens oplevelse af at være i fødsel. 10

11 Jeg vil dels analysere udviklingen af den organiserede fødselshjælp i de to kontekster fra den blev et offentligt anliggende og frem til i dag. Dels vil jeg kvalitativt undersøge, hvilken mening kvinder i dag tilskriver fødslen i de to kontekster. Formålet med den historiske analyse af fødselshjælpen er at skabe en ramme for forståelsen af, hvorfor fødselshjælpen har udviklet sig som den har, og hvilke motiver der ligger bag nutidens praksisser. Formålet med den kvalitative undersøgelse er at analysere hvilke omstændigheder i den organiserede fødselshjælp, der influerer kvindens oplevelse af at være i fødsel. Jeg vil således gennem specialet undersøge de kvalitative konsekvenser af de kvantitative forskelle, som ved hjælp af en historisk analyse kan identificeres fra en kontekst til en anden, og jeg vil derved koble system og individ sammen. 1.2 Den sociologiske relevans Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for relevansen af en undersøgelse af kvinders fødselsoplevelser i et sociologisk lys. En fødsel er en proces, hvor smerte og glæde såvel som krop og sind smelter sammen. En fødsel er et produkt af den fødende kvindes fortid såvel som nutid. Hendes erfaringer, tanker og forventninger smelter sammen med de omstændigheder under hvilke hun føder. Individets fortid såvel som kollektivets fortid præger på godt og ondt nutiden, og nutiden, fødslen i dens ekstreme natur præger fremtiden, kvindens liv. Dermed smitter fødselsoplevelsen også efterfølgende af på kollektivet. Rothman, en amerikansk professor i sociologi, som har beskæftiget sig meget med jordemoderviden, beskriver det således: her life, her community, her society. We learn from births at the level of the individual, but we also learn from birth as a (Rothman 2007A:xv) En fødsel er en helt særlig begivenhed i individers liv, som ligger langt uden for rammerne af de flestes hverdagsliv. En fødsel er en oplevelse, som kvinden efterfølgende bærer med sig resten af livet, og som på godt og ondt kan præge hendes liv helt derhen, hvor hun ikke kan finde tilbage til hverdagslivet. 11

12 Fødsler er desuden gradvist gået fra at være et individuelt foretagende til at blive et samfundsanliggende, som i dag er en inkarneret del af sundhedssystemet og som samfundet dermed tager del i og ansvar for. Fødsler er derfor sociologisk relevante, som et fænomen, der på en og samme tid er individuelt og kollektivt. Endelig berører specialet meget andet end fødsler som en isoleret hændelse, fordi fødselshjælpen i et historisk lys også handler om, hvad vi ved om hvad, og hvor vores viden kommer fra (Rothman 2007B:5). Specialet handler således også om, hvordan systemer opstår i samfundet og ud fra hvilke motiver. 12

13 2. Metodologi Jeg vil i dette kapitel gennemgå de væsentligste metodiske overvejelser i relation til specialet. Specialets operationelle design er illustreret i bilag Det komparative design Som tidligere beskrevet vil jeg anvende to cases i operationaliseringen af undersøgelsen. Disse to er Danmark og Saskatchewan, Canada. Jeg vil i dette afsnit gennemgå fordele og ulemper ved det komparative design. En fødsel er en begivenhed, der kan analyseres på makro, meso- og mikroniveau. Det politiske system påvirker fødselskulturen på makroniveau, på mesoniveauet findes sundhedsvæsenets aktører og endelig er der face-to-face kontakten med hver enkelt kvinde (De Vries et al. 2001(A):xv). Der er to oplagte akser at anlægge en komparativ analyse af fødselsoplevelser ud fra. Dels er der tidsaksen, hvor det forekommer meget relevant i forhold til at identificere en forandring fra generation til generation at analysere tidligere tiders fødselshjælp med nutidens. Den anden akse er den geografiske, hvor man kan sammenligne systemer på tværs af nationale grænser. Jeg anvender i specialet primært den geografiske akse og sammenligner to forskellige kontekster. Jeg inddrager imidlertid, også tidsaksen, idet jeg redegør for den organiserede fødselshjælps udvikling. Formålet med den historiske udvikling er forståelsesramme for de to konteksters organiserede fødselshjælp. Det at sammenligne to cases i stedet for udelukkende at undersøge forholdene i én enkelt kontekst er en mulighed for at holde to forskellige perspektiver op imod hinanden, og det giver således nogle unikke muligheder for at frembringe perspektiver, som ellers ikke ville have været synlige (Mills et al. 2006:621). I relation til dette speciale giver det komparative design mig eksempelvis mulighed for at sammenligne jordemødre og lægers rolle i fødselshjælpen. Inddragelsen af de to kontekster giver en mulighed for at analysere faggruppernes vidt forskellige roller i de respektive kontekster. 13

14 Ulempen ved det komparative design er omvendt, at der altid vil være mulige bias i forhold til sammenligningen af de to cases, og der er en række usikkerhedsmomenter knyttet til, hvad jeg reelt sammenligner, når jeg analyserer fødselshjælpens indvirkning på fødselsoplevelsen, idet rigtig mange forhold spiller ind på kvindens samlede oplevelse af fødslen, eksempelvis kvindens psykiske situation, partnerens støtte, socioøkonomiske forhold m.m., hvorfor det altid vil være svært udelukkende at analysere de ønskede variable. Dette gælder imidlertid ved vurderingen af en hvilken som helst indsats, som eksempelvis fødselshjælpen, omend eksempelvis de socioøkonomiske forskelle typisk er større ved komparative analyser. En af de mulige bias, der altid er ved komparative designs er de interne variationer, som i mange tilfælde kan være større end de eksterne forskelle (Declercq og Viisainen 2001:272 ;; Nelson og Popenoe 2001:87). Et eksempel på en intern variation er Canadas Indianer befolkning, som eksempelvis har en væsentligt højere spædbarnsdødelighed, end tilfældet er blandt Canadas øvrige befolkning (Stout og Harp 2009:6ff). Der er således i Canada befolkningsgrupper, som trækker gennemsnittet op, omend den reelle dødelighed for Canadas brede flertal ikke nødvendigvis er højere end tilfældet er i Danmark. 2.2 Afgrænsning Fødselshjælpen som den har udspillet sig siden starten af 1900-tallet er et meget bredt emne, og det bliver ikke mindre af at inddrage to lande i undersøgelsen. Kvinders oplevelser af fødsler er ligeledes et emne, som der alene kunne skrives adskillige specialer om. Jeg har således snarere inddraget end afgrænset, og den styrende målestok for, hvilke perspektiver jeg har medtaget, har været muligheden for at sammenligne de to udvalgte cases. Der er lagt en hovedvægt på jordemoderens rolle gennem den historiske udvikling i de to respektive cases. Obstetrikere og delvist sygeplejersker er ligeledes inddraget, men set i forhold til jordemoderens rolle snarere end som selvstændigt 14

15 praktiserende. Denne vægtning skyldes, at jordemødrene i dag i de to sammenlignede kontekster har meget forskellig andel i den organiserede fødselshjælp, og at denne udprægede forskel har historiske rødder. Jeg har valgt at afgrænse Canada til udelukkende at se på provinsen Saskatchewan. 1 Jeg har således udelukkende indsamlet empiri fra Saskatchewan, og hvor det er muligt bruger jeg ligeledes statistiske oplysninger m.v. fra Saskatchewan. Hvor de givne informationer ikke findes for Saskatchewan alene, anvendes imidlertid de samlede tal for hele Canada. Grunden til at jeg har valgt at fokusere på Saskatchewan er, at Canada er et meget stort land med store interne forskelligheder. Desuden er sundhedssystemerne et provinsielt anliggende, hvorfor der ikke findes de samme tilbud, procedurer m.m. i alle provinser. Dette er også delvist gældende for Danmark, hvor regionerne også er styrende i forhodl til sundhedsvæsenet. Derudover har jeg valgt at fokusere på epiduralblokaden 2 frem for andre former for smertelindring. Udover at se særskilt på epiduralblokaden sondrer jeg også mellem medicinsk (bl.a. morfin, lattergas, pudendusblokade) og ikke-medicinsk smertelindring (bl.a. massage, akupunktur, varmt vand). Fokus er lagt på epiduralblokaden, primært fordi den i Saskatchewan er den klart mest anvendte metode til medicinsk smertelindring. Derudover har der været en eksplicit stigning i brugen af epiduralblokaden i de senere år i Danmark, hvorfor det er særligt aktuelt at se nærmere på netop denne metode til smertelindring. Endelig er epiduralblokaden interessant, fordi der er bred enighed om, at det er langt den mest effektive metode til medicinsk smertelindring, som i mange tilfælde gør kvinden helt smertefri (Wadland, Sveigaard og Jensen 2003:4527). Det at kvinden i nogle tilfælde 1 Canadas provinser svarer overordnet til delstater i USA, omend de har en højere grad af selvbestemmelse. Sundhedsvæsenet tilrettelægges principielt udelukkende af provinserne og er som sådan også provinsernes suveræne ansvar. Der er imidlertid også eksempler på, at den canadiske regering opnår indflydelse ved at øremærke økonomiske midler. (Rocher og Smith 2003) 2 Jeg sondrer ikke mellem epiduralblokaden og spinalblokaden, ligesom der heller ikke sondres mellem forskellige typer af epiduralblokader. 15

16 er helt smertefri tilfører analysen en dimension i forhold til den rolle smerterne spiller i den samlede fødselsoplevelse. Manden eller barnets far spiller naturligvis en vigtig rolle i forhold til oplevelsen af fødslen ligesom hans oplevelse af fødslen, og det at blive far, er relevant i forhold til problemstillingen. Som en pragmatisk afgrænsning er hans perspektiv imidlertid ikke inddraget i projektet. Det skyldes, at fokus er på den smerte, som kvinden oplever i forbindelse med fødslen. I det omfang manden indgår er det således udelukkende hans rolle set fra kvindens perspektiv. 2.3 Præsentation af de to udvalgte cases Jeg har gennem processen forsøgt i videst muligt omfang at sondre mellem tro, viden og holdninger, og jeg har derved tilstræbt en objektiv tilgang til de to felter. Mine forudsætninger for at undersøge fødselshjælpen i henholdsvis Danmark og Saskatchewan er imidlertid meget forskellige. jeg har selv født et barn indenfor dette systems mure. Jeg har således en forudfattet opfattelse af systemets virkemåde, dets styrker og svagheder. Det saskatchewanske system er omvendt nyt for mig. Jeg tror ikke på forhånd, at jeg har en viden om det og dets historie. Det betyder dog ikke, at jeg går objektivt til det canadiske felt, for jeg ser intuitivt med mine danske briller og ud fra de styrker og svagheder, som jeg mener det danske system besidder. Saskatchewan er valgt af den meget pragmatiske grund, at jeg er bosiddende der, og det derfor er en tilgængelig case. Der er imidlertid afgørende forskelle mellem sundhedssystemernes tilgange til fødsler de to steder, hvorfor det forekommer en meningsfuld sammenligning. Omvendt er det en fordel, at der ligeledes er mange ligheder mellem de sammenlignede enheder, Danmark og Saskatchewan, da det derved begrænses, hvor mange forbehold, der skal tages for sammenligningen (De Vries et al. 2001(A):xiv). En afgørende lighed mellem de to enheder er, at både i Danmark og Saskatchewan 16

17 betragtes fødsler som et offentligt anliggende, 98%-99% af fødslerne foregår på hospitaler og de to kontekster har desuden principielt haft den samme adgang til teknologiske hjælpemidler i de to undersøgte lande (De Vries et al. 2001(A):xiv-xv ;; Hjemmefødselsordning Sjælland ;; Public Health Agency of Canada 2009). Der er således nogle fællespræmisser fra den ene kontekst til den anden. Der er imidlertid også en række forskelle landene imellem, som betyder, at fødselshjælpen på trods af lighederne har udviklet sig vidt forskelligt. Jeg vil igennem specialet rejse en række af disse interne forskelle. Formålet med undersøgelsen er dog primært at overveje konsekvenserne af forskellighederne, snarere end det er at analysere de brede samfundsmæssige og kulturelle årsager til forskellighederne, hvorfor jeg kun inddrager bredere samfundsmæssige aspekter, hvor det forekommer særligt relevant i forhold til at forstå udviklingen. De kulturelle forskelle mellem konteksterne er ligeledes mange, og jeg behandler ikke i specialet den danske kultur versus den saskatchewanske kultur. Det kan ikke udelukkes, at der i de to kontekster findes afgørende kulturelle forskelligheder mellem den ene og den anden befolkning. Den organiserede fødselshjælp er imidlertid forankret i samfundet, og de kulturelle forskelle afspejles som sådan i selve organiseringen af fødselshjælpen. Jeg vil afslutte dette afsnit med at overveje de kvantitative mål, skitseret i figur 1, for kvaliteten af de to konteksters fødselshjælp. I forhold til disse gængse mål for sammenligninger af fødselshjælp på tværs af nationale grænser, er der ikke de store statistiske forskelle landene imellem. Danmark har imidlertid en lavere risiko for neonatal dødelighed, spødbørnsdødelighed, lav fødselsvægt og maternel dødelighed. Specielt den maternelle dødelighed afviger fra den canadiske, med relativt mere end dobbelt så mange dødsfald. I disse statistikker er det imidlertid væsentligt at tage højde for, at Canada er et land med store interne forskelle, og blandt andet Canadas Indianerbefolkning trækker gennemsnittet op (Stout og Harp 2009:6ff). 17

18 Tabel 1: Sammenligning af Danmark og Canadas fødsels statistikker (World Health Organization 2010). Danmark Canada Maternel mortalitet pr levendefødte børn (2005) 3 7 Spædbarnsdødelighed 1 pr levendefødte børn (2008) 4 5 Neonatal dødelighed 2 pr levendefødte børn (2008) 3 4 Lav fødselsvægt i % (>2500g) ( ) 5 6 1Dødsfald indenfor det første leveår. 2 Dødsfald indenfor de første 28 dage 2.4 Kvinders generelle tilfredshed med fødselshjælpen Jeg vil i dette afsnit overveje validiteten af tilfredshedsundersøgelser, hvor kvinder, typisk gennem surveys, spørges om, hvordan de mener svangreomsorgen skal organiseres og prioriteres. Det er imidlertid ikke et let spørgsmål at besvare. Først og fremmest kræver det, at kvinden har et tilstrækkeligt vidensgrundlag at træffe sine valg ud fra. Den typiske kvindes viden kommer på den ene eller den anden vis fra det system, hun er en del af. Det kan være direkte fra systemet, eller det kan være indirekte fra familie og venner, som tidligere har født i det samme system. Det kan ligeledes være mere generaliseret viden fra eksempelvis bøger om emnet. Men her er den viden, der tilbydes oftest tilpasset de ydelser, der faktisk ydes. Dertil kommer, kan med andre ord anse kvinders ønsker for afhængige variabler snarere end uafhængige (DeVries et al (B):244). I forhold til tilfredsheden med en fødselsoplevelse vil der ligeledes altid være flere komponenter, der spiller ind på vurderingen af fødslen. Det er med andre ord ikke fødselshjælpen alene, som reelt vurderes. Partnerens rolle spiller også ind, ligeledes kan tidligere behandling indenfor sundhedssystemet påvirke vurderingen. Et andet forhold, der altid vil spille ind, er kvindens psykiske tilstand, hendes forberedelse og forventninger til fødslen (Teijlingen et al. 2003:76). 18

19 Studier har vist, at kvinder generelt er utilbøjelige til at kritisere den fødselshjælp, de har modtaget. Det kan hænge sammen med, at kvinderne ikke ønsker at kritisere de professionelle, som i forbindelse med fødslen personificeres (Teijlingen et al. 2003:79). En anden vigtig faktor er den, at kvinden typisk foretrækker det system, hun kender, og derfor eksempelvis ikke værdsætter nye tiltag, hun endnu ikke har prøvet ud fra en tro på, at den pleje hun modtager er den bedst mulige (Teijlingen et al. 2003:80 ;; Porter og Macintyre 1984:1197). Et studie fra blev modtaget og vurderet før og efter deres implementering. Studiet viste, at de gravide kvinder generelt var ukritiske over for deres system, og at de antog, at den hjælp, de modtog, var gennemtænkt, og den bedst mulige hjælp de kunne få: These women tended to accept and be satisfied with whatever care arrangements they experienced and to prefer them to alternative possibilities. They were conservative in the sense of saying (Porter og Macintyre 1984:1198) Et eksempel på et nyt tiltag i det skotske system, som blev undersøgt, var besøg hos en jordemoder. Af de som ikke havde besøgt en jordemoder var det kun 11%, som mente, at de ville sætte pris på en konsultation med en jordemoder frem for en læge. Af de som havde haft en konsultation med en jordemoder var det 44%, der satte pris på dette (Porter og Macintyre 1984:1199). Den primære lære der kan drages fra undersøgelsen er ifølge forfatterne selv, at det ikke er muligt at foretage objektive surveys af ydelser og tilbud, som kvinder ikke kender til i praksis, da gravide kvinder (såvel som andre) har en tendens til at favorisere det velkendte frem for det nye og fremmede (Porter og Macintyre 1984:1200). Det betyder også, at tilfredshedsundersøgelser kan være et godt bidrag til den eksisterende viden, men står de alene, kommer tilfredshedsundersøgelser nemt til at favorisere praksis frem for nye tiltag (Teijlingen et al. 2003:80). Med forbehold for den begrænsede validitet af tilfredshedsundersøgelser vil jeg nu kort redegøre for resultatet fra tilfredshedsundersøgelser for de to udvalgte cases;; Danmark og Saskatchewan. 19

20 Den canadiske MES-survey (Maternity Experiences Survey) 3 fra 2009 viser at 47%, og 16% fandt at oplevelsen (Public Health Agency of Canada 2009:164). I Danmark er en survey foretaget i henholdsvis Region Nordjylland (RN) og Region Midtjylland (RM) netop færdiggjort. Data er indsamlet pr. spørgeskema i løbet af kvinder er spurgt i RN og 2451 kvinder i RM. Det samme data er indsamlet i de to regioner, men resultaterne er opgjort for hver region. Undersøgelsen vise gjaldt det for 61%. 30 % i RN og 33 % i RM oplevede fødslen som god, og der var således i begge regioner 94 % af deltagerne, som havde en positiv oplevelse af fødslen (Center for kvalitetsudvikling 2010). I Saskatchewan var det samlet set 74% af deltagerne, der var positivt stemte overfor deres fødselsoplevelse. Det er imidlertid væsentligt, at der i den canadiske survey var muligheden for at forholde sig neutralt til spørgsmålet, mens de danske svarkategorier fordrer en enten positiv eller negativ tilkendegivelse. Der var således i Saskatchewan 16%, der havde en negativ oplevelse, mens der i Danmark var 6%. Overordnet viser undersøgelserne, at kvinderne i begge kontekster er positivt stemte overfor den fødselshjælp, de modtager. Undersøgelserne tyder desuden på, at de danske kvinder er mere positive i forhold til deres fødselsoplevelse. Som tidligere beskrevet kan det imidlertid hænge sammen med mange andre forhold end den professionelle fødselshjælp. 3 telefonsurvey;; Maternity Experience Survey (MES) omhandlende kvinders oplevelse af et fødselsforløb, som lå 5-7 måneder forud for dataindsamlingen 3. Over 6000 kvinder blev interviewet, hvoraf 341 var fra Saskatchewan. I Saskatchewan var svarraten 81% mens den samlede svarrate for Canada på 78%. Jeg har anvendt disse data, som er baseret på kvinders egne ytringer og ikke registrede data. Det skyldes, at resultaterne af surveyen i mange tilfælde er opdelt på provinser, og derfor giver mulighed for at se på Saskatchewan frem for hele Canada. 20

21 2.5 Beretninger som empirisk grundlag Det empiriske grundlag for analysen er kvalitativt. Jeg har valgt at anvende empiriske skriftlige beretninger skrevet af kvinden selv. Jeg har, som det fremgår af bilag 4, (kopi af de opslag jeg har brugt til at rekruttere informanter, vedlagt på cdrom) valgt en meget åben tilgang til indsamlingen af empirien. Jeg har i opslag fortalt kvinderne, at jeg sammenligner den hjælp, man modtager i det danske og det canadiske (saskatchewanske) sundhedssystem, og kvinderne om at beskrive de tanker de gjorde sig før fødslen, deres oplevelse af fødslen og hvad oplevelsen efterfølgende har betydet for dem. Jeg har derved opnået, at hver kvinde har haft mulighed for at fokusere på lige præcis de aspekter af fødselsoplevelsen, der var vigtige for hende. Alle typer af kvinder er desuden principielt inddraget uden skelen til eksempelvis socioøkonomiske forhold. Det er imidlertid vigtigt i det perspektiv at tage højde for, at det givet ikke appellerer lige meget til alle selv at nedfælde sin fødselsberetning, da ikke alle kvinder er lige fortrolige med det skrevne ord. Mit reelle kendskab til kvindernes sociale forhold er begrænsede, da jeg ikke har bedt dem om at oplyse eksempelvis deres alder eller uddannelsesniveau. Det fremgår af beretningerne, at alle, med undtagelse af en enkelt dansk kvinde, er i faste parforhold på fødselstidspunktet, og faderen deltager i fødslen. I Danmark har jeg desuden fået kontakt til en række af kvinderne gennem foreningen Forældre og Fødsel. Det typiske medlem af Forældre og Fødsel må antages at være mere optaget af fødsler i en samfundsmæssig kontekst end flertallet af danskere er, en interesse der for mange formentlig er startet med fødslen af deres eget barn. Empirien rummer ligeledes alle typer af fødsler. Der er således stor forskel på beretningerne. Der er forskel på, hvor meget kvinderne fortæller, og på hvad de fokuserer på. I forhold til at lave kvalitative interviews er det en fordel, at kvinden så at sige kommer mere til orde, og jeg undgår i vid udstrækning at påvirke hendes egen oplevelse af fødslen ved eksempelvis at stille spørgsmål omkring forhold hun ikke selv har lagt vægt på eller ved ubevidst at pådutte hende mine forudindtagede holdninger. Jeg har derfor også ladet ordlyden i mit opslag være så åben som muligt. I forhold til analysen betyder denne tilgang, at det i nogen tilfælde er mindst lige så 21

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 Indhold: 1. Forord s. 3 2. indledning s. 4 3. Filosofien bag Mindful birth s. 7 4. Fødsel set ud fra et historisk perspektiv s. 10 5. Flugt,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere