Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse"

Transkript

1 Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

2 2

3 Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse Navn: Ann From Okholm Kielo Vejleder: Lisbeth B. Knudsen Antal ord: and it is not that birth is painful. Laura Stavoe Harm 3

4 Prolog Dette speciale har dets rod i mine personlige oplevelser med emnet både her og der. Jeg vil derfor indlede med et oprids af min egen beretning. Historien, som gav mig motivationen til dette speciale. Jeg fødte i 2008 min søn. Han kom til verden på et dansk hospital ved en ukompliceret fødsel med akupunktur som eneste smertelindring. Fødslen endte, for mig, med at være en fantastisk oplevelse. Men jeg var bange, angst helt ind i knoglerne fra før jeg blev gravid. Jeg troede det ganske enkelt ikke rigtig muligt, at jeg kunne føde et barn, at et sådant mirakel kunne tage bo i min krop, og at det kunne ende godt. Med graviditeten blev det abstrakte konkret, og den udefinerbare angst for det fremmede blev til en konkret frygt, dels for at noget skulle gå galt, og dels for at jeg ikke ville kunne kontrollere min egen krop, at jeg ville ende som en skrigende hystade omgivet af hvide kitler alla de bedste Hollywood film- ude af stand til at håndtere smerterne. Smerterne, disse fremmede ukendte smerter, oplevede jeg i situationen som ganske naturlige. Jeg oplevede endda, at de hjalp mig, efterhånden som smerterne tog over, så forsvandt min angst. Udover at jeg efter mange timers hårdt arbejde fik et barn i mine arme, så er det for mig, den dag i dag, den største bekræftelse på mit eget værd, jeg nogensinde har fået. Jeg har både før og efter min egen indtrædelse i klubben af mødre lagt ører til utallige fortællinger om fødsler. Selvom smerterne stort set altid er i fokus, så er historierne, der florerer derude blandt mødre og eventuelt kommende mødre, meget forskellige. Der er forskel på den ukomplicerede fødsel, og så den hvor intet går som det helst skal. For nogen er det den bedste dag i deres liv, for andre den værste. Men et hyppigt emne er fødsler altid. Da jeg, med mit afkom i armene, rejste vestpå og slog mig ned i Saskatchewan, Canada var fødsler stadig et hyppigt emne blandt kvinder i alle aldre. Men historierne ændrede karakter. Jeg hørte nu eksempelvis om paralleller mellem fødsler og rodbehandlinger hos tandlægen, hvilket er et billede meget langt fra, 4

5 hvordan jeg oplevede min søns fødsel. Jeg opdagede, at der ikke skulle mere til, end et enkelt pip om, at man altså godt kan føde uden en epiduralblokade, før jeg havde en kreds af kvinder omkring mig med vantro øjne, og jeg blev gang på gang - for hvorfor dog udsætte sig selv for unødvendige smerter. De må til gengæld have set vantro i mine øjne, når de jokede med, at det bliver dejligt den dag, man kan lægge sit æg i en rugekasse og hverken behøver at være gravid eller at skulle føde. Til fælles havde vi imidlertid kærligheden til børnene, og vi kunne alle blive enige om, at vi hver især havde verdens dejligste børn. Jeg opdagede altså, at tilgangen til fødslen er langt fra ensrettet, og min nysgerrighed var vakt, især fordi jeg ellers ikke følte mig kulturelt specielt anderledes end mine saskatchewanske medsøstre. Vi havde det til fælles, at fødslen af vores børn var en af livets absolut vigtigste begivenheder, og det på både godt og ondt. Men forskellighederne forekommer mindst lige så store som fællestrækkene. Men hvad skyldes forskellene? Det er et spørgsmål jeg har funderet meget over, og mine lommefilosofiske betragtninger danner grobund for specialet, der følger på de næste sider. 5

6 Forord Dette speciale havde ikke været muligt uden alle de kvinder, som har delt fortællingen om deres børns fødsler med mig. Tusind tak til alle jer. Jeg har grint og grædt med jer og er oprigtigt taknemmelig for, at I lod mig få et indblik i jeres tanker og oplevelser. Jeg vil også rette en stor tak til min vejleder, Lisbeth B. Knudsen for fleksibel og indlevende vejledning. Da dette speciale sætter et punktum for min tid som sociologistuderende, vil jeg også takke alle de undervisere og vejledere, som igennem min studietid har indviet mig i sociologiens forunderlige univers. Endelig skylder jeg min familie tak, fordi de tålmodigt har ventet på, at jeg skulle vende tilbage til deres verden. Aalborg foråret 2011 Ann From Okholm Kielo 6

7 Projektets indholdsfortegnelse Prolog... 4 Forord Introduktion Formål Den sociologiske relevans Metodologi Det komparative design Afgrænsning Præsentation af de to udvalgte cases Kvinders generelle tilfredshed med fødselshjælpen Beretninger som empirisk grundlag Historisk analyse Fødselshjælpen bliver en videnskab Fødsler bliver et samfundsanliggende Hospitaliseringen som en del af samfundsudviklingen Jordemødrenes skæbne The Alternative Birth movement Jordemødrene vender tilbage til Saskatchewan Fødselshjælpen anno Jordemoderuddannelserne Ansvarsfordelingen mellem de professionelle fødselshjælpere Tryghed og kontinuitet i fødselshjælpen Hjemmet vs. hospitalet Anvendelsen af epiduralblokader De to konteksters fødselshjælp i tal

8 5. Teoretisering af fødselshjælpen Foucaults magtbegreber Kuhns paradigmeteori Empirisk Analyse Den indsamlede empiri Analysens temaer Relationen mellem den fødende og den professionelle De saskatchewanske sygeplejersker og læger De danske jordemødre og læger Sammenligning af relationen til fødselshjælperen Opfattelsen af risici Smerten Pressefasen Opfattelsen af kroppen Proces- og resultatorienterede fødsler Opsummering Konklusion Litteratur Sekundær Litteratur English summary Bilag Bilag

9 1. Introduktion Babies get born. (Rothman 2007A:xvii) Fødsler er livgivende, de er et af hverdagens mirakler. En fødsel er kulminationen på individets, familiens og samfundets videreførelse. Det er processen, hvorved et barn bliver en del af vores fælles virkelighed. Det sker hele tiden og igen, men er alligevel, hver gang det går godt, et lille mirakel. Det er imidlertid ikke slutproduktet, det lille barn som kvinden får i armene, men derimod den proces, der fører hende derhen, der danner fokus for denne undersøgelse. På en fødegang er en fødsel et hverdagsfænomen, mens oplevelsen for den fødende kvinde er alt andet end hverdag. Dertil kommer, at der er fællestræk mellem alle fødsler, men der er mindst lige så mange variationer. En fødsel er således på en og samme tid et universelt fænomen og en individuel oplevelse (Halldorsdottir og Karlsdottir 1996:49). En fødsel er en ekstremoplevelse for den kvinde, der lægger krop til. Smerterne kan forekomme overvældende og uoverkommelige, og for mange af vestens fødende kvinder, betyder smerterne, at det at føde et barn bliver det kropsligt mest udfordrende, de præsterer i deres liv (Cassidy 2002:80-81). En fødsel er dermed en ekstremoplevelse, der på godt og ondt bliver siddende i os og præger vores liv som mødre, og som mennesker, og dermed sætter fødsler også spor i hele samfundet (Rothman 2007A:xxtii). Udover at være en ekstremoplevelse for langt de fleste kvinder, er fødsler også både individets og kollektivets videreførelse. Det er derfor ikke overraskende, at fødsler tillægges stor- omend meget forskellig- mening gennem kulturer over alt og gennem alle tider (David-Floyd 2001:viii ;; Vallgårda 1996: ). Som individer er vi forskellige, og rundt omkring på jorden er der gennem tiderne opstået forskellige 9

10 traditioner, ritualer og praksisser omkring fødsler, hvilket afspejles i de forskellige praksisser omkring- og tilbud til fødende. En fødsel er kulminationen på en biologisk proces, hvorved et barn skabes som del af en kvinde, for så ved fødslen at blive et selvstændigt individ. Den biologiske proces sker som et resultat af vores handlinger, men uafhængigt af kvindens bevidsthed og uden for hendes kontrol. Kroppen agerer ud fra biologien og de kropslige behov uanset kvindens med- eller modvilje, hvorfor den biologiske proces forplanter sig i kroppen. Individet tilskriver handlinger og begivenheder forskellig mening, og vi er alle bærere af forskellig kulturarv, som influerer den vægt og værdi fødslen i dens helhed såvel som dens delelementer tilskrives. Kroppen gør med andre ord, hvad den gør i forbindelse med en fødsel, og kvinden føler, forstår og fortolker dette på forskellig vis. Smerterne i forbindelse med veerne tilskrives eksempelvis mere eller mindre vægt, fordi smerterne i sig selv opleves forskelligt, og fordi det varierer, hvor meget smerten fylder i den samlede oplevelse af fødslen. Disse meningstilskrivelser reflekterer både den individuelle kvinde, den kultur og det system, kvinden er en del af og føder sit barn ind i. Som før nævnt er fødsler på en og samme tid universelle fænomener og individuelle oplevelser. Der findes derfor også konvergerende opfattelser af, hvordan der tages bedst muligt vare på det ufødte barn og dets mor. Disse opfattelser kan baseres på en erfaringsbaseret viden, eller de kan have rod i en holdning til, hvad de væsentligste elementer i fødselsoplevelsen er og bør være. De praksisser, der danner grobund for det sundhedssystem den fødende møder, må således reflektere både viden og holdninger, og der er derfor store forskelle mellem de sundhedssystemer, som kvinder føder deres børn i, såvel som mellem kvinderne selv. 1.1 Formål Med dette speciale ønsker jeg, med udgangspunkt i en komparation af to udvalgte cases at forstå, hvad der har skabt den organiserede fødselshjælp kvinder i dag modtager, og i hvilket omfang den influerer på kvindens oplevelse af at være i fødsel. 10

11 Jeg vil dels analysere udviklingen af den organiserede fødselshjælp i de to kontekster fra den blev et offentligt anliggende og frem til i dag. Dels vil jeg kvalitativt undersøge, hvilken mening kvinder i dag tilskriver fødslen i de to kontekster. Formålet med den historiske analyse af fødselshjælpen er at skabe en ramme for forståelsen af, hvorfor fødselshjælpen har udviklet sig som den har, og hvilke motiver der ligger bag nutidens praksisser. Formålet med den kvalitative undersøgelse er at analysere hvilke omstændigheder i den organiserede fødselshjælp, der influerer kvindens oplevelse af at være i fødsel. Jeg vil således gennem specialet undersøge de kvalitative konsekvenser af de kvantitative forskelle, som ved hjælp af en historisk analyse kan identificeres fra en kontekst til en anden, og jeg vil derved koble system og individ sammen. 1.2 Den sociologiske relevans Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for relevansen af en undersøgelse af kvinders fødselsoplevelser i et sociologisk lys. En fødsel er en proces, hvor smerte og glæde såvel som krop og sind smelter sammen. En fødsel er et produkt af den fødende kvindes fortid såvel som nutid. Hendes erfaringer, tanker og forventninger smelter sammen med de omstændigheder under hvilke hun føder. Individets fortid såvel som kollektivets fortid præger på godt og ondt nutiden, og nutiden, fødslen i dens ekstreme natur præger fremtiden, kvindens liv. Dermed smitter fødselsoplevelsen også efterfølgende af på kollektivet. Rothman, en amerikansk professor i sociologi, som har beskæftiget sig meget med jordemoderviden, beskriver det således: her life, her community, her society. We learn from births at the level of the individual, but we also learn from birth as a (Rothman 2007A:xv) En fødsel er en helt særlig begivenhed i individers liv, som ligger langt uden for rammerne af de flestes hverdagsliv. En fødsel er en oplevelse, som kvinden efterfølgende bærer med sig resten af livet, og som på godt og ondt kan præge hendes liv helt derhen, hvor hun ikke kan finde tilbage til hverdagslivet. 11

12 Fødsler er desuden gradvist gået fra at være et individuelt foretagende til at blive et samfundsanliggende, som i dag er en inkarneret del af sundhedssystemet og som samfundet dermed tager del i og ansvar for. Fødsler er derfor sociologisk relevante, som et fænomen, der på en og samme tid er individuelt og kollektivt. Endelig berører specialet meget andet end fødsler som en isoleret hændelse, fordi fødselshjælpen i et historisk lys også handler om, hvad vi ved om hvad, og hvor vores viden kommer fra (Rothman 2007B:5). Specialet handler således også om, hvordan systemer opstår i samfundet og ud fra hvilke motiver. 12

13 2. Metodologi Jeg vil i dette kapitel gennemgå de væsentligste metodiske overvejelser i relation til specialet. Specialets operationelle design er illustreret i bilag Det komparative design Som tidligere beskrevet vil jeg anvende to cases i operationaliseringen af undersøgelsen. Disse to er Danmark og Saskatchewan, Canada. Jeg vil i dette afsnit gennemgå fordele og ulemper ved det komparative design. En fødsel er en begivenhed, der kan analyseres på makro, meso- og mikroniveau. Det politiske system påvirker fødselskulturen på makroniveau, på mesoniveauet findes sundhedsvæsenets aktører og endelig er der face-to-face kontakten med hver enkelt kvinde (De Vries et al. 2001(A):xv). Der er to oplagte akser at anlægge en komparativ analyse af fødselsoplevelser ud fra. Dels er der tidsaksen, hvor det forekommer meget relevant i forhold til at identificere en forandring fra generation til generation at analysere tidligere tiders fødselshjælp med nutidens. Den anden akse er den geografiske, hvor man kan sammenligne systemer på tværs af nationale grænser. Jeg anvender i specialet primært den geografiske akse og sammenligner to forskellige kontekster. Jeg inddrager imidlertid, også tidsaksen, idet jeg redegør for den organiserede fødselshjælps udvikling. Formålet med den historiske udvikling er forståelsesramme for de to konteksters organiserede fødselshjælp. Det at sammenligne to cases i stedet for udelukkende at undersøge forholdene i én enkelt kontekst er en mulighed for at holde to forskellige perspektiver op imod hinanden, og det giver således nogle unikke muligheder for at frembringe perspektiver, som ellers ikke ville have været synlige (Mills et al. 2006:621). I relation til dette speciale giver det komparative design mig eksempelvis mulighed for at sammenligne jordemødre og lægers rolle i fødselshjælpen. Inddragelsen af de to kontekster giver en mulighed for at analysere faggruppernes vidt forskellige roller i de respektive kontekster. 13

14 Ulempen ved det komparative design er omvendt, at der altid vil være mulige bias i forhold til sammenligningen af de to cases, og der er en række usikkerhedsmomenter knyttet til, hvad jeg reelt sammenligner, når jeg analyserer fødselshjælpens indvirkning på fødselsoplevelsen, idet rigtig mange forhold spiller ind på kvindens samlede oplevelse af fødslen, eksempelvis kvindens psykiske situation, partnerens støtte, socioøkonomiske forhold m.m., hvorfor det altid vil være svært udelukkende at analysere de ønskede variable. Dette gælder imidlertid ved vurderingen af en hvilken som helst indsats, som eksempelvis fødselshjælpen, omend eksempelvis de socioøkonomiske forskelle typisk er større ved komparative analyser. En af de mulige bias, der altid er ved komparative designs er de interne variationer, som i mange tilfælde kan være større end de eksterne forskelle (Declercq og Viisainen 2001:272 ;; Nelson og Popenoe 2001:87). Et eksempel på en intern variation er Canadas Indianer befolkning, som eksempelvis har en væsentligt højere spædbarnsdødelighed, end tilfældet er blandt Canadas øvrige befolkning (Stout og Harp 2009:6ff). Der er således i Canada befolkningsgrupper, som trækker gennemsnittet op, omend den reelle dødelighed for Canadas brede flertal ikke nødvendigvis er højere end tilfældet er i Danmark. 2.2 Afgrænsning Fødselshjælpen som den har udspillet sig siden starten af 1900-tallet er et meget bredt emne, og det bliver ikke mindre af at inddrage to lande i undersøgelsen. Kvinders oplevelser af fødsler er ligeledes et emne, som der alene kunne skrives adskillige specialer om. Jeg har således snarere inddraget end afgrænset, og den styrende målestok for, hvilke perspektiver jeg har medtaget, har været muligheden for at sammenligne de to udvalgte cases. Der er lagt en hovedvægt på jordemoderens rolle gennem den historiske udvikling i de to respektive cases. Obstetrikere og delvist sygeplejersker er ligeledes inddraget, men set i forhold til jordemoderens rolle snarere end som selvstændigt 14

15 praktiserende. Denne vægtning skyldes, at jordemødrene i dag i de to sammenlignede kontekster har meget forskellig andel i den organiserede fødselshjælp, og at denne udprægede forskel har historiske rødder. Jeg har valgt at afgrænse Canada til udelukkende at se på provinsen Saskatchewan. 1 Jeg har således udelukkende indsamlet empiri fra Saskatchewan, og hvor det er muligt bruger jeg ligeledes statistiske oplysninger m.v. fra Saskatchewan. Hvor de givne informationer ikke findes for Saskatchewan alene, anvendes imidlertid de samlede tal for hele Canada. Grunden til at jeg har valgt at fokusere på Saskatchewan er, at Canada er et meget stort land med store interne forskelligheder. Desuden er sundhedssystemerne et provinsielt anliggende, hvorfor der ikke findes de samme tilbud, procedurer m.m. i alle provinser. Dette er også delvist gældende for Danmark, hvor regionerne også er styrende i forhodl til sundhedsvæsenet. Derudover har jeg valgt at fokusere på epiduralblokaden 2 frem for andre former for smertelindring. Udover at se særskilt på epiduralblokaden sondrer jeg også mellem medicinsk (bl.a. morfin, lattergas, pudendusblokade) og ikke-medicinsk smertelindring (bl.a. massage, akupunktur, varmt vand). Fokus er lagt på epiduralblokaden, primært fordi den i Saskatchewan er den klart mest anvendte metode til medicinsk smertelindring. Derudover har der været en eksplicit stigning i brugen af epiduralblokaden i de senere år i Danmark, hvorfor det er særligt aktuelt at se nærmere på netop denne metode til smertelindring. Endelig er epiduralblokaden interessant, fordi der er bred enighed om, at det er langt den mest effektive metode til medicinsk smertelindring, som i mange tilfælde gør kvinden helt smertefri (Wadland, Sveigaard og Jensen 2003:4527). Det at kvinden i nogle tilfælde 1 Canadas provinser svarer overordnet til delstater i USA, omend de har en højere grad af selvbestemmelse. Sundhedsvæsenet tilrettelægges principielt udelukkende af provinserne og er som sådan også provinsernes suveræne ansvar. Der er imidlertid også eksempler på, at den canadiske regering opnår indflydelse ved at øremærke økonomiske midler. (Rocher og Smith 2003) 2 Jeg sondrer ikke mellem epiduralblokaden og spinalblokaden, ligesom der heller ikke sondres mellem forskellige typer af epiduralblokader. 15

16 er helt smertefri tilfører analysen en dimension i forhold til den rolle smerterne spiller i den samlede fødselsoplevelse. Manden eller barnets far spiller naturligvis en vigtig rolle i forhold til oplevelsen af fødslen ligesom hans oplevelse af fødslen, og det at blive far, er relevant i forhold til problemstillingen. Som en pragmatisk afgrænsning er hans perspektiv imidlertid ikke inddraget i projektet. Det skyldes, at fokus er på den smerte, som kvinden oplever i forbindelse med fødslen. I det omfang manden indgår er det således udelukkende hans rolle set fra kvindens perspektiv. 2.3 Præsentation af de to udvalgte cases Jeg har gennem processen forsøgt i videst muligt omfang at sondre mellem tro, viden og holdninger, og jeg har derved tilstræbt en objektiv tilgang til de to felter. Mine forudsætninger for at undersøge fødselshjælpen i henholdsvis Danmark og Saskatchewan er imidlertid meget forskellige. jeg har selv født et barn indenfor dette systems mure. Jeg har således en forudfattet opfattelse af systemets virkemåde, dets styrker og svagheder. Det saskatchewanske system er omvendt nyt for mig. Jeg tror ikke på forhånd, at jeg har en viden om det og dets historie. Det betyder dog ikke, at jeg går objektivt til det canadiske felt, for jeg ser intuitivt med mine danske briller og ud fra de styrker og svagheder, som jeg mener det danske system besidder. Saskatchewan er valgt af den meget pragmatiske grund, at jeg er bosiddende der, og det derfor er en tilgængelig case. Der er imidlertid afgørende forskelle mellem sundhedssystemernes tilgange til fødsler de to steder, hvorfor det forekommer en meningsfuld sammenligning. Omvendt er det en fordel, at der ligeledes er mange ligheder mellem de sammenlignede enheder, Danmark og Saskatchewan, da det derved begrænses, hvor mange forbehold, der skal tages for sammenligningen (De Vries et al. 2001(A):xiv). En afgørende lighed mellem de to enheder er, at både i Danmark og Saskatchewan 16

17 betragtes fødsler som et offentligt anliggende, 98%-99% af fødslerne foregår på hospitaler og de to kontekster har desuden principielt haft den samme adgang til teknologiske hjælpemidler i de to undersøgte lande (De Vries et al. 2001(A):xiv-xv ;; Hjemmefødselsordning Sjælland ;; Public Health Agency of Canada 2009). Der er således nogle fællespræmisser fra den ene kontekst til den anden. Der er imidlertid også en række forskelle landene imellem, som betyder, at fødselshjælpen på trods af lighederne har udviklet sig vidt forskelligt. Jeg vil igennem specialet rejse en række af disse interne forskelle. Formålet med undersøgelsen er dog primært at overveje konsekvenserne af forskellighederne, snarere end det er at analysere de brede samfundsmæssige og kulturelle årsager til forskellighederne, hvorfor jeg kun inddrager bredere samfundsmæssige aspekter, hvor det forekommer særligt relevant i forhold til at forstå udviklingen. De kulturelle forskelle mellem konteksterne er ligeledes mange, og jeg behandler ikke i specialet den danske kultur versus den saskatchewanske kultur. Det kan ikke udelukkes, at der i de to kontekster findes afgørende kulturelle forskelligheder mellem den ene og den anden befolkning. Den organiserede fødselshjælp er imidlertid forankret i samfundet, og de kulturelle forskelle afspejles som sådan i selve organiseringen af fødselshjælpen. Jeg vil afslutte dette afsnit med at overveje de kvantitative mål, skitseret i figur 1, for kvaliteten af de to konteksters fødselshjælp. I forhold til disse gængse mål for sammenligninger af fødselshjælp på tværs af nationale grænser, er der ikke de store statistiske forskelle landene imellem. Danmark har imidlertid en lavere risiko for neonatal dødelighed, spødbørnsdødelighed, lav fødselsvægt og maternel dødelighed. Specielt den maternelle dødelighed afviger fra den canadiske, med relativt mere end dobbelt så mange dødsfald. I disse statistikker er det imidlertid væsentligt at tage højde for, at Canada er et land med store interne forskelle, og blandt andet Canadas Indianerbefolkning trækker gennemsnittet op (Stout og Harp 2009:6ff). 17

18 Tabel 1: Sammenligning af Danmark og Canadas fødsels statistikker (World Health Organization 2010). Danmark Canada Maternel mortalitet pr levendefødte børn (2005) 3 7 Spædbarnsdødelighed 1 pr levendefødte børn (2008) 4 5 Neonatal dødelighed 2 pr levendefødte børn (2008) 3 4 Lav fødselsvægt i % (>2500g) ( ) 5 6 1Dødsfald indenfor det første leveår. 2 Dødsfald indenfor de første 28 dage 2.4 Kvinders generelle tilfredshed med fødselshjælpen Jeg vil i dette afsnit overveje validiteten af tilfredshedsundersøgelser, hvor kvinder, typisk gennem surveys, spørges om, hvordan de mener svangreomsorgen skal organiseres og prioriteres. Det er imidlertid ikke et let spørgsmål at besvare. Først og fremmest kræver det, at kvinden har et tilstrækkeligt vidensgrundlag at træffe sine valg ud fra. Den typiske kvindes viden kommer på den ene eller den anden vis fra det system, hun er en del af. Det kan være direkte fra systemet, eller det kan være indirekte fra familie og venner, som tidligere har født i det samme system. Det kan ligeledes være mere generaliseret viden fra eksempelvis bøger om emnet. Men her er den viden, der tilbydes oftest tilpasset de ydelser, der faktisk ydes. Dertil kommer, kan med andre ord anse kvinders ønsker for afhængige variabler snarere end uafhængige (DeVries et al (B):244). I forhold til tilfredsheden med en fødselsoplevelse vil der ligeledes altid være flere komponenter, der spiller ind på vurderingen af fødslen. Det er med andre ord ikke fødselshjælpen alene, som reelt vurderes. Partnerens rolle spiller også ind, ligeledes kan tidligere behandling indenfor sundhedssystemet påvirke vurderingen. Et andet forhold, der altid vil spille ind, er kvindens psykiske tilstand, hendes forberedelse og forventninger til fødslen (Teijlingen et al. 2003:76). 18

19 Studier har vist, at kvinder generelt er utilbøjelige til at kritisere den fødselshjælp, de har modtaget. Det kan hænge sammen med, at kvinderne ikke ønsker at kritisere de professionelle, som i forbindelse med fødslen personificeres (Teijlingen et al. 2003:79). En anden vigtig faktor er den, at kvinden typisk foretrækker det system, hun kender, og derfor eksempelvis ikke værdsætter nye tiltag, hun endnu ikke har prøvet ud fra en tro på, at den pleje hun modtager er den bedst mulige (Teijlingen et al. 2003:80 ;; Porter og Macintyre 1984:1197). Et studie fra blev modtaget og vurderet før og efter deres implementering. Studiet viste, at de gravide kvinder generelt var ukritiske over for deres system, og at de antog, at den hjælp, de modtog, var gennemtænkt, og den bedst mulige hjælp de kunne få: These women tended to accept and be satisfied with whatever care arrangements they experienced and to prefer them to alternative possibilities. They were conservative in the sense of saying (Porter og Macintyre 1984:1198) Et eksempel på et nyt tiltag i det skotske system, som blev undersøgt, var besøg hos en jordemoder. Af de som ikke havde besøgt en jordemoder var det kun 11%, som mente, at de ville sætte pris på en konsultation med en jordemoder frem for en læge. Af de som havde haft en konsultation med en jordemoder var det 44%, der satte pris på dette (Porter og Macintyre 1984:1199). Den primære lære der kan drages fra undersøgelsen er ifølge forfatterne selv, at det ikke er muligt at foretage objektive surveys af ydelser og tilbud, som kvinder ikke kender til i praksis, da gravide kvinder (såvel som andre) har en tendens til at favorisere det velkendte frem for det nye og fremmede (Porter og Macintyre 1984:1200). Det betyder også, at tilfredshedsundersøgelser kan være et godt bidrag til den eksisterende viden, men står de alene, kommer tilfredshedsundersøgelser nemt til at favorisere praksis frem for nye tiltag (Teijlingen et al. 2003:80). Med forbehold for den begrænsede validitet af tilfredshedsundersøgelser vil jeg nu kort redegøre for resultatet fra tilfredshedsundersøgelser for de to udvalgte cases;; Danmark og Saskatchewan. 19

20 Den canadiske MES-survey (Maternity Experiences Survey) 3 fra 2009 viser at 47%, og 16% fandt at oplevelsen (Public Health Agency of Canada 2009:164). I Danmark er en survey foretaget i henholdsvis Region Nordjylland (RN) og Region Midtjylland (RM) netop færdiggjort. Data er indsamlet pr. spørgeskema i løbet af kvinder er spurgt i RN og 2451 kvinder i RM. Det samme data er indsamlet i de to regioner, men resultaterne er opgjort for hver region. Undersøgelsen vise gjaldt det for 61%. 30 % i RN og 33 % i RM oplevede fødslen som god, og der var således i begge regioner 94 % af deltagerne, som havde en positiv oplevelse af fødslen (Center for kvalitetsudvikling 2010). I Saskatchewan var det samlet set 74% af deltagerne, der var positivt stemte overfor deres fødselsoplevelse. Det er imidlertid væsentligt, at der i den canadiske survey var muligheden for at forholde sig neutralt til spørgsmålet, mens de danske svarkategorier fordrer en enten positiv eller negativ tilkendegivelse. Der var således i Saskatchewan 16%, der havde en negativ oplevelse, mens der i Danmark var 6%. Overordnet viser undersøgelserne, at kvinderne i begge kontekster er positivt stemte overfor den fødselshjælp, de modtager. Undersøgelserne tyder desuden på, at de danske kvinder er mere positive i forhold til deres fødselsoplevelse. Som tidligere beskrevet kan det imidlertid hænge sammen med mange andre forhold end den professionelle fødselshjælp. 3 telefonsurvey;; Maternity Experience Survey (MES) omhandlende kvinders oplevelse af et fødselsforløb, som lå 5-7 måneder forud for dataindsamlingen 3. Over 6000 kvinder blev interviewet, hvoraf 341 var fra Saskatchewan. I Saskatchewan var svarraten 81% mens den samlede svarrate for Canada på 78%. Jeg har anvendt disse data, som er baseret på kvinders egne ytringer og ikke registrede data. Det skyldes, at resultaterne af surveyen i mange tilfælde er opdelt på provinser, og derfor giver mulighed for at se på Saskatchewan frem for hele Canada. 20

21 2.5 Beretninger som empirisk grundlag Det empiriske grundlag for analysen er kvalitativt. Jeg har valgt at anvende empiriske skriftlige beretninger skrevet af kvinden selv. Jeg har, som det fremgår af bilag 4, (kopi af de opslag jeg har brugt til at rekruttere informanter, vedlagt på cdrom) valgt en meget åben tilgang til indsamlingen af empirien. Jeg har i opslag fortalt kvinderne, at jeg sammenligner den hjælp, man modtager i det danske og det canadiske (saskatchewanske) sundhedssystem, og kvinderne om at beskrive de tanker de gjorde sig før fødslen, deres oplevelse af fødslen og hvad oplevelsen efterfølgende har betydet for dem. Jeg har derved opnået, at hver kvinde har haft mulighed for at fokusere på lige præcis de aspekter af fødselsoplevelsen, der var vigtige for hende. Alle typer af kvinder er desuden principielt inddraget uden skelen til eksempelvis socioøkonomiske forhold. Det er imidlertid vigtigt i det perspektiv at tage højde for, at det givet ikke appellerer lige meget til alle selv at nedfælde sin fødselsberetning, da ikke alle kvinder er lige fortrolige med det skrevne ord. Mit reelle kendskab til kvindernes sociale forhold er begrænsede, da jeg ikke har bedt dem om at oplyse eksempelvis deres alder eller uddannelsesniveau. Det fremgår af beretningerne, at alle, med undtagelse af en enkelt dansk kvinde, er i faste parforhold på fødselstidspunktet, og faderen deltager i fødslen. I Danmark har jeg desuden fået kontakt til en række af kvinderne gennem foreningen Forældre og Fødsel. Det typiske medlem af Forældre og Fødsel må antages at være mere optaget af fødsler i en samfundsmæssig kontekst end flertallet af danskere er, en interesse der for mange formentlig er startet med fødslen af deres eget barn. Empirien rummer ligeledes alle typer af fødsler. Der er således stor forskel på beretningerne. Der er forskel på, hvor meget kvinderne fortæller, og på hvad de fokuserer på. I forhold til at lave kvalitative interviews er det en fordel, at kvinden så at sige kommer mere til orde, og jeg undgår i vid udstrækning at påvirke hendes egen oplevelse af fødslen ved eksempelvis at stille spørgsmål omkring forhold hun ikke selv har lagt vægt på eller ved ubevidst at pådutte hende mine forudindtagede holdninger. Jeg har derfor også ladet ordlyden i mit opslag være så åben som muligt. I forhold til analysen betyder denne tilgang, at det i nogen tilfælde er mindst lige så 21

Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse 2 Fødsler på godt og ondt: En komparativ analyse af hvordan fødselshjælpen præger kvindens fødselsoplevelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested:

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: Dato: 6. marts 2012 Brevid: 1621031 Bilag 1: Beregninger for etablering af fødeklinikker Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: 1.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. 1 Li Thies-Lagergren er medfvorfatter til en artikel, som har publiceret

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere