Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009"

Transkript

1 Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants: experience from experimental trapping and transport away of hawks from Pheasant release sites) Indledning Overalt i Europa, hvor Fasanen Phasianus colchicus er blevet indført til jagtlige formål, har Duehøgen Accipiter gentilis voldt store problemer, idet den præderer de udsatte fugle (Valkama et al. 24). Dette har bl.a. medført, at Duehøgen er blevet voldsomt efterstræbt i områder med fasanudsætning (se Bijleveld 1974, Kenward 26). Også i Danmark er Duehøgen, trods totalfredning i 1967, blevet bekæmpet (Mikkelsen 1986, Jørgensen 1989, Nielsen & Drachmann 1999b). Duehøgens udbredelse i Danmark er da også meget ujævn, således at jo flere Fasaner, der er i et område, jo mindre er duehøgebestanden (Jørgensen op.cit., Nielsen & Drachmann op.cit.). Problemer med Duehøg og fasanudsætning er undersøgt flere gange, især i Sverige og Tyskland (se f.eks. Göransson 1975, Kenward 1977, Bezzel et al. 1997). I Danmark er der hidtil kun lavet en enkelt undersøgelse på basis af spørgebreve til skytter i hele landet (Mikkelsen 1986). I Vendsyssel, hvor der ikke tidligere var udsat Fasaner i nævneværdig grad, startede en større ud- Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 15 (211):

2 168 Duehøge og fasanudsætning Fasanopdræt tiltrækker prædatorer, ikke mindst Duehøge. Et flerårigt forsøg med fangst ved udsætningspladser i Nordjylland, med efterfølgende transport og frigivelse fjernt fra fangststedet, viste at hovedparten af Duehøgene var unge fugle af lokal oprindelse. Foto: John Larsen. sætningsbølge i 1993, og den kan direkte aflæses i duehøgebestandens størrelse, idet lokale ynglebestande pludselig gik tilbage som følge af lavere ungeproduktion og kraftigt forøget dødelighed blandt ynglefuglene i områder med fasanudsætning (Nielsen & Drachmann 1999b). Fund af fælder og døde Duehøge samt en markant nedgang i genmeldingerne af de ringmærkede Duehøge viste, at der var noget galt (Drachmann & Nielsen 22, Nielsen & Drachmann op.cit.). I et forsøg på at afhjælpe disse problemer og for at få et indtryk af deres omfang påbegyndtes i 1998 et projekt efter svensk forbillede (se Niedeman & Schönbeck 199) med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser. Fordi områdets bestand af Duehøge er blevet fulgt tæt både før og efter, at fasanudsætningerne startede, har forudsætningerne for at klarlægge problematikken omkring Duehøge og fasanudsætninger været særligt gunstige. Fra fasanudsætternes side var der stor skepsis over for metoden, idet det var forventet, at de frigivne duehøge straks ville vende tilbage til udsætningspladserne. I denne artikel fremlægges data for fasanudsætningens udvikling i undersøgelsesområdet og dens indflydelse på duehøgebestanden. Herunder ses der på, om bestemte segmenter af duehøgebestanden er særligt tilbøjelige til at skabe problemer ved udsætningspladserne i relation til køn, alder, kondition, tidsperiode og rekrutteringsområde. Endvidere vurderes selve metoden med fangst og flytning af Duehøge fra fasanudsætningerne. Materiale og metoder Duehøgebestanden Data om bestand og ynglebiologi er siden 1977 indsamlet hvert år i et 2417 km 2 stort undersøgelsesområde i Vendsyssel. Alle potentielle ynglelokaliteter undersøges i marts-april for at registrere ynglende Duehøge. Inden æglægningen anvendes i stor udstrækning play-back til at registrere territorihævdende Duehøge. Efter æglægningen begynder hunnen at fælde de store vinge- og halefjer, og især de fem inderste håndsvingfjer som fældes først anvendes til alders- og individbestemmelse, idet den samme fjer fra samme fugl år efter år er identisk i form, farve og mønster. Voksne Duehøge kan ud fra fjerdragten henføres til tre aldersklasser: 1-årige, 2-årige, og ældre (dvs. mindst 3-årige) (Opdam & Müskens 1976).

3 Duehøge og fasanudsætning 169 Efter det 3. år er det muligt at aldersbestemme hunnerne på en lokalitet ved hjælp af kontinuerlige tidsserier (se Nielsen & Drachmann 1999b, 23). Ungeproduktionen registreres tidligt i juni, og hvert år ringmærkes 95-1 % af ungerne. Fordi hunner er meget større end hanner hos Duehøgen, kan redeunger let kønsbestemmes fra de er ca 18 dage gamle (Kenward 26). To til tre uger efter ungernes udflyvning besøges rederne for så vidt muligt at fastslå hvor mange af ungerne, der er fløjet fra reden, og om nogle af dem eventuelt er døde, inden de har forladt redebevoksningen. Under de 3-6 årlige besøg ved redelokaliteterne indsamles byttedyr til fødeanalyse. (se Nielsen & Drachmann 1999a, 1999b for yderligere information om undersøgelsesområde og dataindsamling). Fasanudsætningen Der blev stort set ikke udsat Fasaner i undersøgelsesområdet før 199, dog havde Skårupgård i årene en mindre udsætning samt en skytte ansat til at passe den. Men fra 199 begyndte mere udbredte fasanudsætninger, og de steg markant frem til 24. På fire lokaliteter (efter 21 dog kun tre) har fuldtidsansatte skytter passet opdrættet og udsætningen. De andre steder var det lokale folk eller ejeren selv, der passede udsætningen, et arbejde der først i udsætningsforløbet omfattede dagligt tilsyn, men siden kun fodring med 2-3 dages mellemrum. I årene efter 24 er udsætningerne aftaget, og siden 26 er det kun de tre steder med fastansatte skytter, der har udsat Fasaner i større mængder. I forbindelse med duehøgeundersøgelsen er udsætningspladserne fundet og ejeren er kontaktet for at få oplysninger om omfanget af udsætningen og om eventuelle problemer med Duehøge. Mange ejere har givet supplerende oplysninger om andre udsætninger. Der har alene været fokuseret på Duehøgen, mens andre prædatorer på Fasanerne ikke er betragtet. I begyndelsen blev Duehøgene stort set overalt bekæmpet med alle til rådighed stående midler: bortskydning eller fældefangst af ynglefugle på/ ved reden i april, og fældefangst, bortskydning og giftudlægning (to lokaliteter) ved udsætningerne i juli-november. Alene i blev der registreret 25 høgefælder med levende lokkefugle (hovedsageligt tamduer) i undersøgelsesområdet. Fangster I 1998 blev der efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet indgået en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om, at man som en forsøgsordning fik tilladelse til at fange Duehøge ved fasanudsætningspladserne, forudsat at Duehøgene blev flyttet og genudsat 2-25 km fra fangststedet. Skytterne stod selv for fangsten, mens jeg (JTN) var ansvarlig for flytningen og indsamlingen af data. Ordningen fortsatte til og med 23, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen stoppede forsøget efter Vildtforvaltningsrådets indstilling. Projektet fortsatte dog som et samarbejde mellem forfatteren og skytterne på Birkelse Hovedgård frem til 24, og som et ringmærkningsprojekt for Zoologisk Museum på Pajheden Skovdistrikt til og med 29. Fangstdata stammer hovedsagelig fra fire store udsætninger: 1) Birkelse Hovedgård (57º9 N 9º42 E), intensivt landbrug på hævet havbund. Hovedsagelig store åbne marker med spredte vildtremiser, en gammel løvskov (Skeeslund skov), og en del juletræskulturer. Der blev årligt udsat 35 fasankyllinger, og efter yngletiden 7 æglæggere. Området ligger 15 km sydvest for undersøgelsesområde Vendsyssel og har en professional skytte ansat. Fangst og flytning skete i (plus en enkelt fugl i 25). 2) Hals Nørreskov (57º18 N 1º11 E), hævet havbund med gammel løvskov. Omkringliggende jord opkøbes og beplantes til jagtlige formål. Skoven drives med jagt som hovedformål, og en skytte har været ansat siden Der udsættes ca 4 fasankyllinger årligt. Fangst og flytning skete ) Pajheden Skovdistrikt (57º8 N 1º1 E), kuperet morænelandskab beplantet med gammel nåleskov med lysninger og omkringliggende marker. Hele skovdistriktet (Pajheden Skov og Grønskoven) er indhegnet af jagtmæssige grunde for at kontrollere råvildtet. Fasanudsætningen startede i 1988 med 1-2 fugle, men først fra 1993 blev der ansat professionel skytte, og frem til 24 voksede antallet af udsatte Fasaner til årligt 7 kyllinger på 6-9 pladser samt 8 såkaldte æglæggere, som genudsættes i juni efter at have produceret årets udsætningskyllinger. Fangst og flytning skete ) Tolne-Skårupgård Skov (57º28 N 1º2 E), overvejende nåleskov. To skove, hvor jagten udlejes til konsortier; der udsættes på tre pladser, med 2-25 Fasaner hvert sted. Fangst og flytning skete Enkelte Duehøge blev også fanget ved mindre udsætninger i Desuden blev ringe fra aflivede Duehøge modtaget fra Kærsgård (syd for Sæby), hvor der var fasanopdræt til lokal udsætning, og hvor en skytte var ansat De resterende udsætninger var ikke tilmeldt ordningen, og det formodes at problemfugle her blev aflivet. Duehøgene blev fanget med forskellige fældetyper. Hyppigst var de såkaldte slagnet, men også

4 Fig Duehøge og fasanudsætning Fig. 2. Antal opgivet Fasan Ræv Antal udsatte fasaner udsatte fasaner udsætningslokaliteter Antal udsætningslokaliteter Fig. 1. Vildtudbytte af Fasan og ræv indrapporteret fra Nordjyllands Amt Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Number of shot Pheasants and red foxes reported from the county of North Jutland during Fig. 2. Det årlige antal udsatte Fasaner i undersøgelsesområde Vendsyssel og antallet af udsætningslokaliteter. På de enkelte udsætningslokaliteter var der fra ét til ni udsætningssteder. Annual numbers of released Pheasants in study area Vendsyssel (left axis) and number of release areas (right axis). Each release area had from one to nine release sites. traditionelle høgefælder blev brugt. I forbindelse med nærværende projekt blev der anvendt både døde Fasaner og tamduer som lokkemad. Flest data er tilgængelige fra Pajheden Skovdistrikt, og resultaterne fra denne lokalitet er i det følgende anvendt til at analysere omfanget af problemet med Duehøge på fasanudsætningssteder, fasanudsætningens indflydelse på duehøgebestanden, rekrutteringsområdet for de involverede Duehøge, og andre forhold. Analyser af de fangne Duehøge De fangne Duehøge blev målt og vejet, dels for at fastslå deres kondition, dels for at undersøge om nordfra kommende trækfugle var involveret. Data blev sammenlignet med tilsvarende tal for ynglefugle indfanget i undersøgelsesområdet samt med angivelser for nordiske fugle i Niedeman & Schönbeck (199). Desuden blev Duehøgene undersøgt for eventuelle skader, de ringmærkede fugle blev aflæst, og de øvrige blev mærket. Hunnerne fik desuden de inderste fem håndsvingfjer stemplet med en individkode, så fundne fældefjer på ynglelokaliteter året efter kunne aflæses, uden at fuglen skulle fanges. De fleste af de fangne Duehøge blev flyttet så langt væk som praktisk muligt (helst mere end 2 km), afhængigt af hvor mange der skulle afhentes den pågældende dag. De kendte ynglefugle blev så vidt mulig genudsat inden for deres fourageringsområde. Rekrutteringsområdet for de fangne Duehøge kunne analyseres takket være de ringmærkede Duehøge fra undersøgelsesområde Vendsyssel, hvor 95-1 % af ungerne blev ringmærket hvert år i Alderen på de mærkede Duehøge er angivet i dage fra klækningstidspunktet. Duehøge, der ikke var mærket, blev aldersbestemt ud fra fjerdragten (1-årige, 2-årige eller mindst 3-årige; se også Nielsen & Drachmann 23). For at vurdere hvorfra de ikke-mærkede unge Duehøge kunne stamme, blev spredningen af ungerne fra undersøgelsesområde Vendsyssel de første tre måneder analyseret vha. genmeldingerne (undtagen dem fra fansanudsætningspladserne). Det formodes, at Duehøge uden for undersøgelsesområdet har samme spredningsmønster de første tre måneder som fuglene i undersøgelsesområdet. Fangsten og flytningen kan tænkes at påføre høgene en overdødelighed. Ringmærkningsdata for fangne og ikke fangne fugle er derfor sammenlignet for at se, om en sådan forskel i overlevelse kunne konstateres. Resultater Fasanudsætningernes omfang Fasanudsætningen i Vendsyssel påbegyndtes kort efter udbruddet af ræveskab sidst i 198erne, hvor rævebestanden faldt drastisk, hvilket bl.a. fremgår af et signifikant fald i udbyttet af nedlagte ræve i perioden (r =,86, P <,1; Fig.1). Ræv og Duehøg er de to største problemer for fasanudsætningen, både på grund af selve prædationen og af den skræmmeeffekt, begge arter påfører Fasanerne på udsætningsstederne (Mikkelsen 1986, samt oplysninger fra flere skytter).

5 Duehøge og fasanudsætning 171 Udsætningen startede på Pajheden Skovdistrikt og spredtes derefter til den øvrige del af Vendsyssel. Antallet af udsatte Fasaner, og antallet af udsætningssteder, steg markant frem til De viste tal (Fig. 2) er minimumstal, og det reelle tal ligger nok nogle tusinde højere, da næppe alle udsætningssteder var kendt. Iflg. oplysninger fra jægere og lodsejere blev de fleste mindre udsætninger opgivet efter 24, hovedsagelig af økonomiske grunde og fordi antallet af Fasaner til afskydning ikke stod mål med forventningerne. Det jagtlige fasanudbytte i Nordjylland var nogenlunde konstant frem til fasanudsætningernes begyndelse i 199erne, hvorefter det steg (Fig. 1). Jagtudbyttet var positivt korreleret med antallet af udsatte fugle i Vendsyssel (r =,748, t 18 = 4,78, P =,15). Duehøgebestanden var på sit højeste, da fasanudsætningerne i Vendsyssel tog fart (Fig. 3). Fasanudsætningens indflydelse på ynglebestanden Fasanudsætningerne gav Duehøgen voldsomme problemer, især midt i 9erne. Dette illustreres godt med Pajheden Skovdistrikt som eksempel, se Tabel 1. Inden for en radius af 5 km herfra var der otte ynglelokaliteter. I de 15 år før fasanudsætningerne var der 8 yngleforsøg (ud af 12 mulige), i de efterfølgende 16 år var der 35 (af 128 mulige; χ 1 ² = 38,5, P<,1). Det gennemsnitlige årlige antal ynglepar (±SD) faldt fra 5,33 (± 1,23) til 2,19 (±,91) i de to perioder (t 29 = 8,1, P<,1). Den gennemsnitlige ungeproduktion pr par ændrede sig ikke. Gennemsnitsalderen på de ynglende hunner faldt (t 99 = 5,9, P<,1), og andelen, der kun ynglede i en enkelt sæson, steg fra 4 i første periode til 24 i anden periode (χ 1 ² = 48,7, P<,1). Disse forskelle skyldtes åbenbart direkte bekæmpelse af ynglefugle i april (bortskydning af hunner på reden) samt bekæmpelse ved fasanudsætningerne i juli-oktober. Skytten meddelte, at der var store problemer med Duehøge, især i begyndelsen (199erne), men at problemerne aftog i takt med, at bestanden og dermed ungeproduktionen gik tilbage. I de sidste par år har der kun været minimale problemer med Duehøg. Fangstantal, køns- og aldersfordeling Der blev i perioden fanget 165 Duehøge, heraf 147 juvenile (1K); alle pånær 11 (7 1K) blev ringmærket (med mindre de allerede havde en ring) og genudsat; de resterende blev aflivet (5) eller genudsat uden ring (6). Af de 154 genudsatte, ringmærkede fugle blev 18 siden fanget igen (15 1K og én 2K oprindelig mærket som 1K). Af disse 18 fugle blev to aflivet og 16 genudsat; ingen er senere fanget en tredje gang. Tabel 2 viser køns- og aldersfordelingen af fuglene ved disse 183 fangster, samt stedet hvor de fandt sted. I alt blev fuglen aflivet ved Tabel 1. Duehøgebestanden, dens ungeproduktion og de ynglende hunners alderssammensætning i og omkring Pajheden Skovdistrikt (radius 5 km, i alt 8 lokaliteter), henholdsvis før ( ) og efter ( ) fasanudsætningen, som for alvor begynder i Characteristics of the breeding Goshawks around Pajheden Skovdistrikt (within 5 km), before ( ) and after ( ) mass releases of Pheasants started. Antal yngleforsøg (antal mulige) Number of breeding attempts (max. possible) Gns. antal yngleforsøg pr år (±SD) Mean number of breeding attempts per year Antal unger produceret i alt Total number of young produced Gns. antal unger pr par (±SD) Mean number of young per pair Gns. antal unger pr par m. unger (±SD) Mean number of young per productive pair Gns. alder (år) af ynglende hunner (±SD) Mean age (years) of breeding females Procent éngangs-ynglende hunner* (n) Percent of females breeding only once Antal ynglende 1-årige hunner Number of 1-year-old breeding females (12) 35 (128) 5,33 (±1,23) 2,19 (±,91) ,63 (±1,22) 1,49 (±1,31) 2,42 (±,57) 2,48 (±,6) 4,9 (±2,84) 1,84 (±1,8) 5,8 (69) 75, (32) 5 14 * af kendte hunner

6 Fig Duehøge og fasanudsætning Antal Duehøge Antal ynglepar Antal udfløjne unger Antal udsatte fasaner Antal fasaner Fig. 3. Bestandsudvikling og ungeproduktion for Duehøg i undersøgelsesområde Vendsyssel, , og antallet af udsatte Fasaner i samme område Population size and young production of Goshawks in study area Vendsyssel (both: left axis), and number of released Pheasants in the same area during (right axis) ni (5 %) af de 183 fangster, i tre tilfælde pga. skader i forbindelse med fangsten (to skadet i slagnet med for lille diameter, én aflivet efter kamp i/ved fælden med anden rovfugl, formentlig Duehøg), i ét tilfælde pga. voldsom infektion i højre ben, og i de sidste fem tilfælde aflivet af ejeren (en af dem efter at være fanget for anden gang). Pajheden Skovdistrikt var den eneste udsætning, hvor der blev fanget og flyttet i hele perioden, og kun i årene blev der fanget og flyttet ved/fra alle fire store udsætninger med professionel skytte. I alt 163 (89 %) af fangsterne (148 individer) angik juvenile Duehøge (1K), de resterende 2 (17 individer) ældre fugle. En han blev først fanget som 1K og året efter genfanget som 2K. Andelen af 2K+ fugle varierede mellem lokaliteterne (Tabel 2; med Birkelse og Hals Nørreskov slået sammen, og Tolne-Skårupgård slået sammen med de øvrige omkringliggende lokaliteter: χ 2 ² = 25,5, P <,1). Der blev stort set ikke fanget adulte fugle på Pajheden (3 af 111 fangster), mens andelen i Tolne-Skårupgård-Børglumkloster Skov m.v. var 7 af 14 fangster; ved de tre resterende fangststeder var andelen %. Mindst 1 af de 2 fangster af 2K+ fugle angik lokale ynglefugle, de øvrige sandsynligvis ikke-ynglende ungfugle. Årsagen til de mange 2K+ fangster i Tolne-Skårupgård Skov var, at der her var en tæt ynglebestand, samtidig med at fangsten var begrænset og først blev påbegyndt i 21, og at der ingen anden bekæmpelse skete. I Pajhedeområdet var ynglebestanden derimod stort set væk inden for en radius af 5 km, da fangst og flytning påbegyndtes allerede i 1998 (se tidligere). Kønsfordelingen (Tabel 2) ved de 183 fangster var 99 hanner (92 1K) og 84 hunner (71 1K) uden nogen forskel mellem de to aldersklasser (χ 1 ² = 3,3, P =,7) og uden afvigelse fra en ligelig 1:1 fordeling (χ 1 ² = 1,23, P =,27); for 1K-fuglene alene var der heller ingen afvigelse fra paritet (χ 1 ² = 2,71, P =,1). Kønsfordelingen af 93 mærkede unger, som forlod redelokaliteten i årene , var 57,3 % hanner, 42,7 % hunner (χ 1 ² = 19,9, P <,1). Kønsfordelingen var ikke ens på de forskellige udsætningssteder. Der blev fanget signifikant flere 1K hanner på Birkelse Hovedgård og Hals Nørreskov end på Pajheden Skovdistrikt (χ 1 ² = 6,99, P =,82; Tabel 2). Udsætningen på Birkelse Hovedgård skete hovedsageligt i åbent landbrugsland med små remiser, på Hals Nørreskov i løvskov, og i Pajheden Skovdistrikt i nåleskov. Der blev fanget Duehøge fra 16/7 til 15/12, dog blev en finsk-mærket fugl fanget 7/3 i forbindelse med indfangningen af Fasaner til yngel. Middeldato (± SD) for 1K-fugle var for hanner og hunner henholdsvis 2/9 (± 18,6 d) og 8/9 (± 23,9 d), jf. Fig. 4. Forskellen skyldes, at hannerne er de første, der forlader redelokaliteten. Vægten af 1K-fugle fanget på Pajheden Skovdistrikt var signifikant lavere end vægten af ynglefugle fanget For 51 unge hanner var vægten (± SD) 72 (± 57) g, mod 768 (± 43) g for 33 hanner fanget som ynglefugle (t 82 = 4,18, P<,1); for 48 unge hunner var vægten 173 (± 76) g mod 1164 (± 74) g for 5 hunner fanget som ynglefugle (t 96 = 6,12, P<,1). Der var ingen tilsvarende forskel i vingemål mellem de to aldersgrupper, og der var ingen sammenhæng mellem dato for fangsten og vægten for hverken de unge hanner eller de unge hunner (hanner: r =,162, t 49 = 1,15, P =,26; hunner r =,215, t 46 = 1,49, P =,14). Vægt og mål tyder

7 Fig. 4. Duehøge og fasanudsætning 173 ikke på, at der er tale om nordfra kommende trækfugle. Selv om enkelte af de fangne fugle ikke var årsunger, var antallet af fangne Duehøge på Pajheden Skovdistrikt signifikant og positivt korreleret med den årlige ungeproduktion i undersøgelsesområde Vendsyssel i perioden (r =,683, t 15 = 3,62, P =,3), se Fig. 5. I hele perioden blev der kun fanget tre fugle, der ikke var juvenile (1K). For perioden kendes aldersfordelingen ikke, men ifølge den daværende skytte var det også dengang næsten udelukkende 1K-fugle. Ses der kun på perioden , hvor Duehøgene blev fanget af forfatteren, er der stadig en signifikant korrelation mellem fangsttal og årlig ungeproduktion (kun 1K-fugle medtaget, r =,651, t 1 = 2,71, P =,2). Rekrutteringsområde for de fangne Duehøge De fleste fangne Duehøge kom fra undersøgelsesområde Vendsyssel, og størstedelen af de øvrige sikkert fra omgivende områder, dog har der været en enkelt ringmærket overvintrende trækfugl fra Finland imellem. Antallet af ringmærkede førstegangsfangne 1K Duehøge steg, jo længere mod nord i undersøgelsesområdet fangstlokaliteten lå, idet afstanden til yderkanten af undersøgelsesområdet derved steg. På Birkelse, som ligger 15 km uden for undersøgelsesområdet, var kun 2 ud af 21 (1 %) mærket. I Hals Nørreskov, som ligger 4 km inden for den sydlige udkant, var 4 af 15 mærket (27 %), på Pajheden Skovdistrikt, som ligger 12 km inden for den vestlige grænse, var 6 af 12 mærket (58 %), og i området Tolne-Skårupgård-Børglumkloster Skov 22 km inde i området var 6 af 7 mærket (86 %) (χ 3 2 = 23,1, P <,1). Procent I årene forlod 36 unger i undersøgelsesområde Vendsyssel redelokaliteten uden ring, så nogle af de Duehøge, der ved fasanudsætningerne blev fanget uden ring, kan godt stamme fra undersøgelsesområdet, mens formentlig højst 4 % var immigranter, formodentlig især fra det sydvestlige Vendsyssel, Han Herred og det nordøstlige Himmerland. Fangster af ynglefugle i viste, at 42 % var immigranter, dvs. ikke klækket i undersøgelsesområdet (egne data) K han 1K hun dages perioder Fig. 4. Fangstdato for 92 1K hanner og 71 1K hunner af Duehøg fanget ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel Capture dates of 163 young (first calendar year) Goshawks (92 males, 71 females) at release sites for Pheasants in Vendsyssel during Tabel 2. Antal og aldersfordeling af 183 Duehøge (165 forskellige individer) fanget ved fasanudsætningspladser, fordelt på de enkelte lokaliteter (fangstperiode). Age and sex of 183 Goshawks (165 individual birds) captured at release sites for Pheasants, with the four major release areas shown separately.1k means first calendar year, 2K+ older birds ( ynglefugle means number of birds in the 2K+ row that were breeders). Birkelse Hovedgård (21-24) Hals Nørreskov (21-23) Pajheden Skovdistrikt ( ) Tolne/Skårupgård Skov (21-23) Øvrige* ( ) Antal 1K Antal 2K Heraf ynglefugle * 4 forskellige lokaliteter i Vendsyssel

8 174 Duehøge og fasanudsætning Tabel 3. Fordeling af spredningsafstande de første 175 dage for 122 genmeldte Duehøge mærket i Vendsyssel Distance between ringing and recovery site for 122 young Goshawks of varying ages (first column: age in days). Afstand fra fødested til genmeldingslokalitet Alder i dage -5 km 6-1 km 11-2 km 21-3 km 31-4 km > 4 km Halvdelen af 1K-Duehøgene mærket i undersøgelsesområdet er genmeldt mindre end 2 km fra fødestedet, mens 3 % er genmeldt mere end 3 km fra fødestedet. Efter 1. september genmeldtes 2 % mere and 4 km fra fødestedet (Tabel 3). I perioden steg den årlige andel af de førstegangsfangne 1K-Duehøge, der var ringmærket, fra 4 % til 1 % (r =,76, t 1 = 3,66, P =,4). Dette skyldes formentlig et generelt fald i ungeproduktionen i hele rekrutteringsområdet. I forhold til antal mulige (dvs. ringmærkede, der nåede at forlade fødestedet) faldt andelen, der blev fanget på Pajheden Skovdistrikt, med afstand mellem fødestedet og fasanudsætningen (r = -,919, t 6 = 5,7, P =,13; Fig. 6). Unger født tættest på fasanudsætningen havde altså størst chance for at indfinde sig ved udsætningen. Fig. 5. Antal Antal ynglepar Antal unger Antal fanget Fig. 5. Årlig bestandsstørrelse og ungeproduktion for Duehøg i undersøgelsesområde Vendsyssel, samt antallet af Duehøge fanget på Pajheden Skovdistrikt i perioden Fangsttal fra er oplyst af jagtvæsnet, mens tallene for er fra forfatteren. Annual population size and young production of Goshawk in study area Vendsyssel, and the number of Goshawks captured at the site Pajheden Skovdistrikt during Andelen af ringmærkede Duehøge blandt fuglene fanget på Pajheden Skovdistrikt faldt igennem fangstperioden (medio juli til medio oktober) fra 1 % til omkring 3 % (r = -,943, t 4 = 5,68 P =,4). Genfangster Med 18 genfangne Duehøge (9 hanner, 9 hunner) var den samlede genfangstprocent 11 % (18 ud af 17 genudsatte). Ni af genfangsterne skete på samme lokalitet; to af disse gjaldt 2K-fugle (den ene første gang fanget som 1K), mens én var en 8K-fugl, så i alt genfangedes 15 (1 %%) af 156 genudsatte 1K-fugle samme år, heraf ca halvdelen (6) på samme lokalitet. For de fire store udsætninger i perioden var den samlede genfangstprocent 18 % (16 ud af 91 genudsatte), og heraf var 6 (7 %) fra samme lokalitet (Tabel 4). På Pajheden Skovdistrikt blev 4 (4 %) ud af 19 genudsatte genfanget på distriktet i perioden ; af 48 1K-fugle fanget i perioden blev 2 (4 %) genfanget på distriktet og 6 (12 %) ved anden fasanudsætning. På grund af det lille antal genfangster var det ikke muligt at se hvilken indflydelse, flytteafstanden havde på genfangstchancerne. Men efter 3-1 dage (gennemsnit 5,7 dage) blev tre hanner genfanget på samme lokalitet efter at være genudsat 16,-24,8 km (gennemsnit 19,6 km) fra første fangststed, og tre hunner blev efter dage (gennemsnit 3, dage) genfanget på samme lokalitet efter at være genudsat 2,2-23, km (gennemsnit 21,1 km) fra første fangststed. Generelt syntes afstanden ikke at have stor betydning, blot den var større end 1 km, mens chancen for genfangst var ca dobbelt så stor, hvis afstanden var mindre (<1 km ca 5 % chance for genfangst, >1 km ca 2,5 %, jf. Tabel 5). Fuglen, som blev genfanget på Birkelse Hovedgård, var genudsat 46,5 km fra fangststedet, og tre fugle genfanget på Hals Nørreskov var blevet genudsat henholdsvis 42, 49 og 5 km fra fangststedet. Af 25 fugle genudsat i Tolne blev to genfanget i Tolne-Skårup Skov 2 km fra udsættelseslo-

9 Fig. 6. Procent fanget af de mærkede km 6-1 km km 16-2 km 1K han 1K hun km 26-3 km km km Fig. 6. Sammenhængen mellem andelen af de ringmærkede Duehøge, der blev fanget på Pajheden Skovdistrikt i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, og afstanden mellem mærknings- og fangstlokaliteten. Kun førstegangs-fangster er medtaget. Relationship between the percentage of the ringed Goshawks that were captured at Pajheden Skovdistrikt and the distance between ringing and capture site. kaliteten, og én genfanget i Hals Nørreskov 49 km fra genudsættelselokaliteten. Ud fra det spinkle materiale ser det ud til, at 1Kfugle strejfer tilfældig rundt til de finder en egnet lokalitet. Duehøge og fasanudsætning 175 Efter genudsætningen I alt 145 forskellige 1K Duehøge blev fanget ved fasanudsætningspladser og siden genudsat efter fangstsæsonen; heraf var 71 ringmærket som redeunger i undersøgelsesområde Vendsyssel, mens de øvrige 74 først blev mærket i forbindelse med fangsten. Af de 145 fugle er 13 (9 %) senere genmeldte uden for fasanudsætningspladser; 8 af dem var fra gruppen mærket som redeunger og 5 fra gruppen mærket i forbindelse med fangsten, svarende til genmeldingsprocenter på henholdsvis 11 % og 7 %. Seks af disse Duehøge blev genmeldt af offentligheden gennem Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, hvilket giver en genmeldingsprocent på 4 %; det svarer til den normale genmeldingsrate for Duehøge, når der ses bort fra dem, der fanges ved fasanudsætningspladser (egne data). Seks af fuglene (1 han og 5 hunner) blev senere fundet ynglende i området (3 fanget på ynglelokaliteten og 3 hunner aflæst ved hjælp af stemplede fjer). Yderligere en hun blev aflæst (stemplet fjer) året efter fangsten, dog ikke som ynglefugl. Diskussion Bias i en sådan undersøgelse, med store interessekonflikter, kan være betydelig. Den bekæmpelse af Duehøgen, som foregik i området, var ulovlig, og da fasanudsætningerne startede, vidste de implicerede ikke, at duehøgebestanden var genstand for en løbende undersøgelse. Der blev fra udsætternes side fokuseret på, at rævebestanden var meget lille, men man vidste ikke, at duehøgebestanden til gengæld var meget stor. Bekæmpelsen foregik i det skjulte og blev benægtet, men efterhånden som beviserne fremkom, blev man klar over, at der måtte gøres noget konstruktivt. Tabel 4. Fangst- og genfangst-lokalitet for 18 Duehøge, der blev genfanget efter at være genudsat efter første fangst, (i alt 158 førstegangsfangne fugle genudsat, jf. tallene under førstegangs-lokaliteterne). Fugle uden anmærkning var alle 1K. Recapture of 18 Goshawks out of a total of 158 birds captured and released at four major sites, and elsewhere ( andre ). Birds in first calendar year (1K) unless otherwise indicated. Lokalitet for genfangst Site of recapture Lokalitet hvor Duehøgen blev fanget første gang (n) Site of first capture Birkelse Hovedgård (25) Hals Nørreskov (22) Pajheden Skovdistrikt (94) Tolne-Skårupgård Skov (12) Andre Other (5) Birkelse Hovedgård 1 Hals Nørreskov Pajheden Skovdistrikt Tolne-Skårup-gård Skov Andre Other 1 1 en 1K, en 1K genfanget som 2K året efter, og en 2K one 1K, one 1K recaptured as 2K, one 2K 2 8K

10 176 Duehøge og fasanudsætning Tabel 5. Afstand mellem genudsættelses-lokaliteten for 92 fangne og genudsatte Duehøge og fem fangst-lokaliteter. Desuden vises afstanden for de i alt 13 fugle, der blev genfanget på en af disse lokaliteter i perioden Distance between relase-site and five capture sites for 92 captured Goshawks ( genudsat ). In addition, the distance is shown for 13 birds recaptured at one of these sites during ( genfanget ). Afstand (km) Birkelse Hovedgård n genudsat n genfanget Hals Nørreskov n genudsat n genfanget Pajheden Skovdistrikt n genudsat n genfanget Tolne-Skårupgård n genudsat n genfanget Børglum Klosterskov n genudsat > Sum n genfanget Duehøgen udnytter de udsatte Fasaner som fødekilde. På Pajheden Skovdistrikt steg den årlige andel af Fasaner blandt Duehøgens byttedyr i takt med, at udsætningen voksede fra 1 % inden fasanudsætningen til 37 % først i halvfemserne og over 55 % få år senere (Nielsen 23). Udsætningen sker for at øge antallet af Fasaner til afskydning på efterårsjagterne, hvilket også afspejler sig i Duehøgens byttedyrsfordeling på Pajheden Skovdistrikt gennem året: her var andelen af Fasaner 72 % om efteråret, 68 % om vinteren, 18 % om foråret, og blot 5 % om sommeren (Nielsen 23). Mængden af Fasaner på distriktet er højst efter udsætningen i august og falder i løbet af jagtsæsonen, og der er færrest Fasaner på distriktet i Duehøgens yngleperiode. Det årlige antal Duehøge, der fanges ved fasanudsætninger, afhænger af lokaliteten, antallet af udsatte Fasaner, mængden af unger, der produceres, og indsatsen fra skytten/opsynsmanden. Om alle Duehøge meddeles (og dermed bliver flyttet) kan være usikkert, bl.a. blev der efter sæsonens afslutning i 21 fundet fem døde Duehøge (2 hunner, 3 hanner) på en lokalitet. De lå i en bunke sammen med en hun Spurvehøg Accipiter nisus og fire Musvåger Buteo buteo, og alle var blevet aflivet efter de var fanget i fælder. For Pajhede Skovdistrikt er vurderingen, at næppe alle fugle blev tilmeldt i 1998, men at det siden er sket for samtlige fugle. Inden flytningerne blev påbegyndt i 1998 kan det efter oplysninger fra lokale skytter og jægere anslås, at der i perioden årligt blev aflivet mindst 5 Duehøge ved fasanudsætninger i undersøgelsesområdet, og formentlig flere. Der var mindst 25 ulovlige fælder i gang i udsætningsperioden august-november. Mikkelsen (1986) beregnede, at der i årligt blev nedlagt Duehøge i Danmark i forbindelse med fasanudsætningen. Angivelserne af fasanudsætningens størrelse og udvikling vurderes at være gode, idet hovedparten af de udsætninger, der skete i skovene, er blevet fundet. En del udsætninger ved gårde og i småbeplantninger i det åbne land er sandsynligvis ikke registreret, men de er for få og små til, at det kan ændre det generelle billede. Ifølge lokale jægere er disse småudsætninger gerne dem, der først bliver opgivet. At det hovedsageligt er ungfugle, der fanges ved udsætningspladserne, stemmer med erfaringer fra Skåne, hvor 91,5 % (n = 693) var ungfugle (Neideman & Schönbeck 199). Der var relativt mange hanner blandt ungfuglene i Skåne, 63 %. Fangstlokaliteterne her er åbne marker med spredte vildtremiser, meget lig Birkelse Hovedgård i Vendsyssel, hvor der også fanges betydeligt flere hanner end hunner (Tabel 2). Fra skytterne/jægernes side var hovedproblemet med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser, om man kunne være sikker på, at de udsatte fugle ikke straks ville vende tilbage; og da de genudsatte Duehøge var mærkede, blev

11 Duehøge og fasanudsætning 177 de hurtig overbevist om, at det kunne man stort set. Genfangsten lå mellem % og 14 % på samme lokalitet, og på 11,4 % samlet (Tabel 4). I den skånske undersøgelse genfangedes 5-12 % på de enkelte lokaliteter (Neideman & Schönbeck 199). Modsat tilfældet i Vendsyssel var hovedparten af de fangne Duehøge i Skåne trækfugle. Dette førte også til, at der blev fanget betydeligt flere Duehøge ved de skånske udsætningspladser på nogle af dem over 1 om året (Neideman & Schönbeck op.cit.). Genfangstprocenten vil uden tvivl vokse med udsætningspladsernes tæthed og aftage med den afstand, i hvilken Duehøgene genudsættes. Og det var da også et af formålene med den nærværende undersøgelse at afklare betydningen af disse forhold, men desværre blev projektet afbrudt forinden. Man formodede også fra udsætternes side, at en stor del af problemfuglene i Vendsyssel var trækfugle nordfra, men der blev kun påvist en enkelt udenlandsk Duehøg blandt fangsterne. 6 % af 1K Duehøgene var unger mærket i undersøgelsesområdet, hvilket var den samme fordeling, som blev fundet blandt ynglefugle fanget i perioden (egne data). Vægt og vingelængde for 1K Duehøge fanget ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel tyder heller ikke på, at Duehøge nordfra overvintrer i større antal i området. Omkring 5 % af ungerne genmeldt inden for en alder af 175 dage blev genmeldt mere end 2 km fra klækningsstedet (Tabel 3). Det styrker formodningen om, at de ikke-mærkede ungfugle fanget ved fasanudsætningspladserene er produceret lokalt, men blot uden for undersøgelsesområdet. Der er da også en klar sammenhæng mellem størrelsen af Duehøgens lokale ungeproduktion og problemerne ved fasanudsætningspladserne (Fig. 5). Med uændret fangstintensitet faldt antallet af fangster på Pajheden Skovdistrikt til kun to i 29, hvor ungeproduktionen hos Duehøgen var meget lav. Og de sidste 2-3 år er der fra de andre skytter i området meldt om meget få problemer ved udsætningspladserne. Duehøgebestanden i undersøgelsesområde Vendsyssel faldt med 49 % fra 1994 til 29 (72 til 37 par), og ungeproduktionen faldt med 52 % i samme periode (132 til 63 juv.). Fangst med slagnet og andre fældetyper, hvor prædatorer som f.eks. andre Duehøge kan beskadige den fangne fugl, bør ikke benyttes, især ikke hvor der er mange Duehøge, og bruges de alligevel, bør de tilses meget ofte. Slagnet med en diameter på under 8 cm, og med en for kraftig udløsningsfjeder, kan let skade fuglene. Den sikreste fældetype er en svensk høgefælde med kraftigt trådnet i lille maskestørrelse (f.eks. 1 2 mm) og med så rummeligt et fangstbur, at andre prædatorer, især andre Duehøge, ikke kan nå den fangede fugl (se oversigt i Kenward 26). Fælderne bør tilses 3-4 gange dagligt. Om metoden kan udgøre en løsning på problemerne med Duehøge ved fasanudsætningerne er det svært at vurdere på baggrund af den den nærværende undersøgelse. Fra fasanudsætternes side bør metoden være attraktiv i og med, at den gør det muligt at gøre noget praktisk ved problemet uden at overtræde loven. Modellen vil have størst effekt, hvis der kun er få udsætningspladers i området, f.eks. ikke mindre end 2 km imellem. I et område med en stor og produktiv duehøgebestand vil der imidlertid være relativt store omkostninger forbundet med flytningen af fuglene, mens det selvfølgelig vil være langt billigere at aflive problemfuglene. Dette forhold vil formentlig gøre metoden mindre attraktiv. Der skal rettes en tak til alle skovejere i området, som har givet tilladelse til at arbejde i deres skove, og til skytterne på de enkelte distrikter - uden deres samarbejde havde projektet ikke været mulig. Skov- og Naturstyrelsen takkes for økonomisk støtte til kørsel i forbindelse med afhentning af Duehøge i Endvidere takkes Zoologisk Museum for udlevering af ringe og administration af genmeldingerne. Til sidst skal rettes en særlig stor tak til Kaj Kampp for stor tålmodighed samt en stor hjælp med udarbejdelse af artiklen. Summary Goshawks and Pheasants: experience from experimental trapping and transport away of hawks from Pheasant release sites The practice of releasing Pheasants for hunting purposes has often led to regulation of predators. When large-scale release of Pheasants started in Vendsyssel (northern Jutland in Denmark) in the 199s, the population of Goshawks was very high. This quickly led to (illegal) trapping and shooting of the Goshawks, leading to a marked decrease of Goshawk numbers near release sites (Table 1). At the time, the local Goshawks had been under study by the author through many years, in a 2417 km 2 study area in Vendsyssel. Beginning in 1998, a parallel study was initiated, aiming at reducing the conflicts between Pheasant releasing and Goshawks. In cooperation with Pheasant releasers, Goshawks were trapped and later released several kilometers away from the site where trapped, in order to find out if they returned to the site of capture (and so continued to pose a threat to the Pheasants). During , 165 Goshawks were captured at Pheasant release sites. All but 11 of the birds were subsequently released away from the site after being ringed (if necessary many were ringed already). A total of 18 (12 %) of the birds were subsequently retrapped at a Pheasant release site in Vendsyssel, half of them at the same locality as

12 178 Duehøge og fasanudsætning the first time and half at another release site (Table 4). Of the 18 retraps, 16 were subsequently released, but none were captured a third time, so a total of 17 releases led to 18 retraps (11 %). A large majority (163 of the 183 captures) were young birds (1st calendar year, 1K), and most (99 of 183, P =.7) were males. Weights and measures suggest that the (originally) unringed birds, like the ringed ones, were of local origin, not migrants from the north. Referencer Bezzel, E., R. Rust & W. Kechele 1997: Revierbesetzung, Reproduktion und menschliche Verfolgung in einer Population des Habichts Accipiter gentilis. J. Orn. 138: Bijleveld, M. 1974: Birds of prey in Europe. MacMillan, London. Drachmann J. & J.T. Nielsen 22: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning. Faglig rapport fra DMU nr 398. Göransson, G. 1975: Duvhökens Accipiter gentilis betydelse för vinterdødeligheten hos fasaner Phasianus colchicus. Anser 14: Jørgensen, H.E. 1989: Danmarks Rovfugle - en statusoversigt. Frederikshus. Kenward, R.E. 1977: Predation on released pheasants Phasianus colchicus by goshawk Accipiter gentilis in central Sweden. Swedish Game Research 1: Kenward, R.E. 26: The Goshawk. T & A D Poyser, London. Mikkelsen, J.D. 1986: Rovfugle og fasanudsætning i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 4, Vildtbiologisk Station. Niedeman, C. & E. Schönbeck 199: Erfarenheter från 1 års ringmärkning av fångade duvhökar. Anser 29: Nielsen, J.T. 23: Duehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999a: Prey selection of Goshawks Accipiter gentilis during the breeding season in Vendsyssel, Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999b: Development and productivity in a Danish Goshawk Accipiter gentilis population. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 23: Age-dependent reproductive performance in Northern Goshawk Accipiter gentilis. Ibis 145: 1-8. Opdam, P: & G. Müskens 1976: Use of shed feathers in population studies of Accipiter hawks (Aves, Accipiterforms, Accipitridae). Beaufortia 24: Valkama, J., E. Korpimäki, B. Arroyo, P. Beja, V. Bretagnolle, E. Bro, R. Kenward, S. Moñosa, S.M. Redpath, S. Thirgood & J. Viñuela 24: Birds of prey as limiting factors of gamebird populations in Europe: a review. Biol. Rev. 8: Antaget 28. januar 211 Jan Tøttrup Nielsen Espedal Sindal Vejledning i at lave undersøgelser og rapportere resultaterne nu på dof.dk Hvordan tilrettelægger man en undersøgelse, og hvordan skriver man en faglig rapport eller artikel f.eks. til DOFT om resultaterne? Det kan du nu finde vejledning i på DOFs hjemmeside under Videnskabeligt Udvalg, eller søg blot på titlerne Lav selv fuglestudier og Bearbejdning af fugledata i hjemmesidens søgefunktion. Artiklerne er opdaterede og moderniserede versioner af de tilsvarene tekster i DOFs bog Se på fugle. Man kan interessere sig for fugle på mange måder, men glæden ved at se på fugle øges betydeligt ved at beskæftige sig mere indgående med fuglenes liv og forekomst. Det behøver ikke være i form af store undersøgelser målrettede mod avancerede og tekniske problemstillinger det kan udmærket være noget mere jordnært, som f.eks. at en enkelt person eller en lille gruppe forsøger at optælle og kortlægge et områdes fuglefauna, at følge en arts livscyklus, at beskrive døgnrytme og overnatningstræk hos en art, eller at undersøge fugletrækket ved en træklokalitet i relation til vejrforhold m.v. Hvis man gerne vil bearbejde sit observationsmateriale enten til egen fornøjelse eller endnu bedre til en faglig rapport eller artikel giver hjemmesiden en lang række gode råd til, hvordan man griber det an, og hvordan man f.eks. samarbejder med andre. Endelig oplyser hjemmesiden om, hvordan Videnskabeligt Udvalg giver økonomisk støtte til faglige projekter.

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland

Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2005 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG)

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) BELIGGENHED DK Beliggende i ungt og kreativt miljø på Nørrebro. Området udmærker sig ved de mange hyggelige

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu

Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu CARSTEN RAHBEK, KASPER THORUP OG JESPER JOHANNES MADSEN Sjaggeren, der hopper rundt i haven og spiser af vinterens udbud af rådne æbler, er ankommet fra Norge

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Søren Løbner (lobner) ddb Databaser 2007 10 10

Søren Løbner (lobner) ddb Databaser 2007 10 10 ddb Excercise Week 4 Fra relationships til relations Nu når vi har fået vores skemaer på plads, kan SQL udtrykkene til konstruktion af relationerne laves Det foregår ved at vi tager en 1 til 1 oversættelse

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for pulished version

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere