Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009"

Transkript

1 Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants: experience from experimental trapping and transport away of hawks from Pheasant release sites) Indledning Overalt i Europa, hvor Fasanen Phasianus colchicus er blevet indført til jagtlige formål, har Duehøgen Accipiter gentilis voldt store problemer, idet den præderer de udsatte fugle (Valkama et al. 24). Dette har bl.a. medført, at Duehøgen er blevet voldsomt efterstræbt i områder med fasanudsætning (se Bijleveld 1974, Kenward 26). Også i Danmark er Duehøgen, trods totalfredning i 1967, blevet bekæmpet (Mikkelsen 1986, Jørgensen 1989, Nielsen & Drachmann 1999b). Duehøgens udbredelse i Danmark er da også meget ujævn, således at jo flere Fasaner, der er i et område, jo mindre er duehøgebestanden (Jørgensen op.cit., Nielsen & Drachmann op.cit.). Problemer med Duehøg og fasanudsætning er undersøgt flere gange, især i Sverige og Tyskland (se f.eks. Göransson 1975, Kenward 1977, Bezzel et al. 1997). I Danmark er der hidtil kun lavet en enkelt undersøgelse på basis af spørgebreve til skytter i hele landet (Mikkelsen 1986). I Vendsyssel, hvor der ikke tidligere var udsat Fasaner i nævneværdig grad, startede en større ud- Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 15 (211):

2 168 Duehøge og fasanudsætning Fasanopdræt tiltrækker prædatorer, ikke mindst Duehøge. Et flerårigt forsøg med fangst ved udsætningspladser i Nordjylland, med efterfølgende transport og frigivelse fjernt fra fangststedet, viste at hovedparten af Duehøgene var unge fugle af lokal oprindelse. Foto: John Larsen. sætningsbølge i 1993, og den kan direkte aflæses i duehøgebestandens størrelse, idet lokale ynglebestande pludselig gik tilbage som følge af lavere ungeproduktion og kraftigt forøget dødelighed blandt ynglefuglene i områder med fasanudsætning (Nielsen & Drachmann 1999b). Fund af fælder og døde Duehøge samt en markant nedgang i genmeldingerne af de ringmærkede Duehøge viste, at der var noget galt (Drachmann & Nielsen 22, Nielsen & Drachmann op.cit.). I et forsøg på at afhjælpe disse problemer og for at få et indtryk af deres omfang påbegyndtes i 1998 et projekt efter svensk forbillede (se Niedeman & Schönbeck 199) med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser. Fordi områdets bestand af Duehøge er blevet fulgt tæt både før og efter, at fasanudsætningerne startede, har forudsætningerne for at klarlægge problematikken omkring Duehøge og fasanudsætninger været særligt gunstige. Fra fasanudsætternes side var der stor skepsis over for metoden, idet det var forventet, at de frigivne duehøge straks ville vende tilbage til udsætningspladserne. I denne artikel fremlægges data for fasanudsætningens udvikling i undersøgelsesområdet og dens indflydelse på duehøgebestanden. Herunder ses der på, om bestemte segmenter af duehøgebestanden er særligt tilbøjelige til at skabe problemer ved udsætningspladserne i relation til køn, alder, kondition, tidsperiode og rekrutteringsområde. Endvidere vurderes selve metoden med fangst og flytning af Duehøge fra fasanudsætningerne. Materiale og metoder Duehøgebestanden Data om bestand og ynglebiologi er siden 1977 indsamlet hvert år i et 2417 km 2 stort undersøgelsesområde i Vendsyssel. Alle potentielle ynglelokaliteter undersøges i marts-april for at registrere ynglende Duehøge. Inden æglægningen anvendes i stor udstrækning play-back til at registrere territorihævdende Duehøge. Efter æglægningen begynder hunnen at fælde de store vinge- og halefjer, og især de fem inderste håndsvingfjer som fældes først anvendes til alders- og individbestemmelse, idet den samme fjer fra samme fugl år efter år er identisk i form, farve og mønster. Voksne Duehøge kan ud fra fjerdragten henføres til tre aldersklasser: 1-årige, 2-årige, og ældre (dvs. mindst 3-årige) (Opdam & Müskens 1976).

3 Duehøge og fasanudsætning 169 Efter det 3. år er det muligt at aldersbestemme hunnerne på en lokalitet ved hjælp af kontinuerlige tidsserier (se Nielsen & Drachmann 1999b, 23). Ungeproduktionen registreres tidligt i juni, og hvert år ringmærkes 95-1 % af ungerne. Fordi hunner er meget større end hanner hos Duehøgen, kan redeunger let kønsbestemmes fra de er ca 18 dage gamle (Kenward 26). To til tre uger efter ungernes udflyvning besøges rederne for så vidt muligt at fastslå hvor mange af ungerne, der er fløjet fra reden, og om nogle af dem eventuelt er døde, inden de har forladt redebevoksningen. Under de 3-6 årlige besøg ved redelokaliteterne indsamles byttedyr til fødeanalyse. (se Nielsen & Drachmann 1999a, 1999b for yderligere information om undersøgelsesområde og dataindsamling). Fasanudsætningen Der blev stort set ikke udsat Fasaner i undersøgelsesområdet før 199, dog havde Skårupgård i årene en mindre udsætning samt en skytte ansat til at passe den. Men fra 199 begyndte mere udbredte fasanudsætninger, og de steg markant frem til 24. På fire lokaliteter (efter 21 dog kun tre) har fuldtidsansatte skytter passet opdrættet og udsætningen. De andre steder var det lokale folk eller ejeren selv, der passede udsætningen, et arbejde der først i udsætningsforløbet omfattede dagligt tilsyn, men siden kun fodring med 2-3 dages mellemrum. I årene efter 24 er udsætningerne aftaget, og siden 26 er det kun de tre steder med fastansatte skytter, der har udsat Fasaner i større mængder. I forbindelse med duehøgeundersøgelsen er udsætningspladserne fundet og ejeren er kontaktet for at få oplysninger om omfanget af udsætningen og om eventuelle problemer med Duehøge. Mange ejere har givet supplerende oplysninger om andre udsætninger. Der har alene været fokuseret på Duehøgen, mens andre prædatorer på Fasanerne ikke er betragtet. I begyndelsen blev Duehøgene stort set overalt bekæmpet med alle til rådighed stående midler: bortskydning eller fældefangst af ynglefugle på/ ved reden i april, og fældefangst, bortskydning og giftudlægning (to lokaliteter) ved udsætningerne i juli-november. Alene i blev der registreret 25 høgefælder med levende lokkefugle (hovedsageligt tamduer) i undersøgelsesområdet. Fangster I 1998 blev der efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet indgået en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om, at man som en forsøgsordning fik tilladelse til at fange Duehøge ved fasanudsætningspladserne, forudsat at Duehøgene blev flyttet og genudsat 2-25 km fra fangststedet. Skytterne stod selv for fangsten, mens jeg (JTN) var ansvarlig for flytningen og indsamlingen af data. Ordningen fortsatte til og med 23, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen stoppede forsøget efter Vildtforvaltningsrådets indstilling. Projektet fortsatte dog som et samarbejde mellem forfatteren og skytterne på Birkelse Hovedgård frem til 24, og som et ringmærkningsprojekt for Zoologisk Museum på Pajheden Skovdistrikt til og med 29. Fangstdata stammer hovedsagelig fra fire store udsætninger: 1) Birkelse Hovedgård (57º9 N 9º42 E), intensivt landbrug på hævet havbund. Hovedsagelig store åbne marker med spredte vildtremiser, en gammel løvskov (Skeeslund skov), og en del juletræskulturer. Der blev årligt udsat 35 fasankyllinger, og efter yngletiden 7 æglæggere. Området ligger 15 km sydvest for undersøgelsesområde Vendsyssel og har en professional skytte ansat. Fangst og flytning skete i (plus en enkelt fugl i 25). 2) Hals Nørreskov (57º18 N 1º11 E), hævet havbund med gammel løvskov. Omkringliggende jord opkøbes og beplantes til jagtlige formål. Skoven drives med jagt som hovedformål, og en skytte har været ansat siden Der udsættes ca 4 fasankyllinger årligt. Fangst og flytning skete ) Pajheden Skovdistrikt (57º8 N 1º1 E), kuperet morænelandskab beplantet med gammel nåleskov med lysninger og omkringliggende marker. Hele skovdistriktet (Pajheden Skov og Grønskoven) er indhegnet af jagtmæssige grunde for at kontrollere råvildtet. Fasanudsætningen startede i 1988 med 1-2 fugle, men først fra 1993 blev der ansat professionel skytte, og frem til 24 voksede antallet af udsatte Fasaner til årligt 7 kyllinger på 6-9 pladser samt 8 såkaldte æglæggere, som genudsættes i juni efter at have produceret årets udsætningskyllinger. Fangst og flytning skete ) Tolne-Skårupgård Skov (57º28 N 1º2 E), overvejende nåleskov. To skove, hvor jagten udlejes til konsortier; der udsættes på tre pladser, med 2-25 Fasaner hvert sted. Fangst og flytning skete Enkelte Duehøge blev også fanget ved mindre udsætninger i Desuden blev ringe fra aflivede Duehøge modtaget fra Kærsgård (syd for Sæby), hvor der var fasanopdræt til lokal udsætning, og hvor en skytte var ansat De resterende udsætninger var ikke tilmeldt ordningen, og det formodes at problemfugle her blev aflivet. Duehøgene blev fanget med forskellige fældetyper. Hyppigst var de såkaldte slagnet, men også

4 Fig Duehøge og fasanudsætning Fig. 2. Antal opgivet Fasan Ræv Antal udsatte fasaner udsatte fasaner udsætningslokaliteter Antal udsætningslokaliteter Fig. 1. Vildtudbytte af Fasan og ræv indrapporteret fra Nordjyllands Amt Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Number of shot Pheasants and red foxes reported from the county of North Jutland during Fig. 2. Det årlige antal udsatte Fasaner i undersøgelsesområde Vendsyssel og antallet af udsætningslokaliteter. På de enkelte udsætningslokaliteter var der fra ét til ni udsætningssteder. Annual numbers of released Pheasants in study area Vendsyssel (left axis) and number of release areas (right axis). Each release area had from one to nine release sites. traditionelle høgefælder blev brugt. I forbindelse med nærværende projekt blev der anvendt både døde Fasaner og tamduer som lokkemad. Flest data er tilgængelige fra Pajheden Skovdistrikt, og resultaterne fra denne lokalitet er i det følgende anvendt til at analysere omfanget af problemet med Duehøge på fasanudsætningssteder, fasanudsætningens indflydelse på duehøgebestanden, rekrutteringsområdet for de involverede Duehøge, og andre forhold. Analyser af de fangne Duehøge De fangne Duehøge blev målt og vejet, dels for at fastslå deres kondition, dels for at undersøge om nordfra kommende trækfugle var involveret. Data blev sammenlignet med tilsvarende tal for ynglefugle indfanget i undersøgelsesområdet samt med angivelser for nordiske fugle i Niedeman & Schönbeck (199). Desuden blev Duehøgene undersøgt for eventuelle skader, de ringmærkede fugle blev aflæst, og de øvrige blev mærket. Hunnerne fik desuden de inderste fem håndsvingfjer stemplet med en individkode, så fundne fældefjer på ynglelokaliteter året efter kunne aflæses, uden at fuglen skulle fanges. De fleste af de fangne Duehøge blev flyttet så langt væk som praktisk muligt (helst mere end 2 km), afhængigt af hvor mange der skulle afhentes den pågældende dag. De kendte ynglefugle blev så vidt mulig genudsat inden for deres fourageringsområde. Rekrutteringsområdet for de fangne Duehøge kunne analyseres takket være de ringmærkede Duehøge fra undersøgelsesområde Vendsyssel, hvor 95-1 % af ungerne blev ringmærket hvert år i Alderen på de mærkede Duehøge er angivet i dage fra klækningstidspunktet. Duehøge, der ikke var mærket, blev aldersbestemt ud fra fjerdragten (1-årige, 2-årige eller mindst 3-årige; se også Nielsen & Drachmann 23). For at vurdere hvorfra de ikke-mærkede unge Duehøge kunne stamme, blev spredningen af ungerne fra undersøgelsesområde Vendsyssel de første tre måneder analyseret vha. genmeldingerne (undtagen dem fra fansanudsætningspladserne). Det formodes, at Duehøge uden for undersøgelsesområdet har samme spredningsmønster de første tre måneder som fuglene i undersøgelsesområdet. Fangsten og flytningen kan tænkes at påføre høgene en overdødelighed. Ringmærkningsdata for fangne og ikke fangne fugle er derfor sammenlignet for at se, om en sådan forskel i overlevelse kunne konstateres. Resultater Fasanudsætningernes omfang Fasanudsætningen i Vendsyssel påbegyndtes kort efter udbruddet af ræveskab sidst i 198erne, hvor rævebestanden faldt drastisk, hvilket bl.a. fremgår af et signifikant fald i udbyttet af nedlagte ræve i perioden (r =,86, P <,1; Fig.1). Ræv og Duehøg er de to største problemer for fasanudsætningen, både på grund af selve prædationen og af den skræmmeeffekt, begge arter påfører Fasanerne på udsætningsstederne (Mikkelsen 1986, samt oplysninger fra flere skytter).

5 Duehøge og fasanudsætning 171 Udsætningen startede på Pajheden Skovdistrikt og spredtes derefter til den øvrige del af Vendsyssel. Antallet af udsatte Fasaner, og antallet af udsætningssteder, steg markant frem til De viste tal (Fig. 2) er minimumstal, og det reelle tal ligger nok nogle tusinde højere, da næppe alle udsætningssteder var kendt. Iflg. oplysninger fra jægere og lodsejere blev de fleste mindre udsætninger opgivet efter 24, hovedsagelig af økonomiske grunde og fordi antallet af Fasaner til afskydning ikke stod mål med forventningerne. Det jagtlige fasanudbytte i Nordjylland var nogenlunde konstant frem til fasanudsætningernes begyndelse i 199erne, hvorefter det steg (Fig. 1). Jagtudbyttet var positivt korreleret med antallet af udsatte fugle i Vendsyssel (r =,748, t 18 = 4,78, P =,15). Duehøgebestanden var på sit højeste, da fasanudsætningerne i Vendsyssel tog fart (Fig. 3). Fasanudsætningens indflydelse på ynglebestanden Fasanudsætningerne gav Duehøgen voldsomme problemer, især midt i 9erne. Dette illustreres godt med Pajheden Skovdistrikt som eksempel, se Tabel 1. Inden for en radius af 5 km herfra var der otte ynglelokaliteter. I de 15 år før fasanudsætningerne var der 8 yngleforsøg (ud af 12 mulige), i de efterfølgende 16 år var der 35 (af 128 mulige; χ 1 ² = 38,5, P<,1). Det gennemsnitlige årlige antal ynglepar (±SD) faldt fra 5,33 (± 1,23) til 2,19 (±,91) i de to perioder (t 29 = 8,1, P<,1). Den gennemsnitlige ungeproduktion pr par ændrede sig ikke. Gennemsnitsalderen på de ynglende hunner faldt (t 99 = 5,9, P<,1), og andelen, der kun ynglede i en enkelt sæson, steg fra 4 i første periode til 24 i anden periode (χ 1 ² = 48,7, P<,1). Disse forskelle skyldtes åbenbart direkte bekæmpelse af ynglefugle i april (bortskydning af hunner på reden) samt bekæmpelse ved fasanudsætningerne i juli-oktober. Skytten meddelte, at der var store problemer med Duehøge, især i begyndelsen (199erne), men at problemerne aftog i takt med, at bestanden og dermed ungeproduktionen gik tilbage. I de sidste par år har der kun været minimale problemer med Duehøg. Fangstantal, køns- og aldersfordeling Der blev i perioden fanget 165 Duehøge, heraf 147 juvenile (1K); alle pånær 11 (7 1K) blev ringmærket (med mindre de allerede havde en ring) og genudsat; de resterende blev aflivet (5) eller genudsat uden ring (6). Af de 154 genudsatte, ringmærkede fugle blev 18 siden fanget igen (15 1K og én 2K oprindelig mærket som 1K). Af disse 18 fugle blev to aflivet og 16 genudsat; ingen er senere fanget en tredje gang. Tabel 2 viser køns- og aldersfordelingen af fuglene ved disse 183 fangster, samt stedet hvor de fandt sted. I alt blev fuglen aflivet ved Tabel 1. Duehøgebestanden, dens ungeproduktion og de ynglende hunners alderssammensætning i og omkring Pajheden Skovdistrikt (radius 5 km, i alt 8 lokaliteter), henholdsvis før ( ) og efter ( ) fasanudsætningen, som for alvor begynder i Characteristics of the breeding Goshawks around Pajheden Skovdistrikt (within 5 km), before ( ) and after ( ) mass releases of Pheasants started. Antal yngleforsøg (antal mulige) Number of breeding attempts (max. possible) Gns. antal yngleforsøg pr år (±SD) Mean number of breeding attempts per year Antal unger produceret i alt Total number of young produced Gns. antal unger pr par (±SD) Mean number of young per pair Gns. antal unger pr par m. unger (±SD) Mean number of young per productive pair Gns. alder (år) af ynglende hunner (±SD) Mean age (years) of breeding females Procent éngangs-ynglende hunner* (n) Percent of females breeding only once Antal ynglende 1-årige hunner Number of 1-year-old breeding females (12) 35 (128) 5,33 (±1,23) 2,19 (±,91) ,63 (±1,22) 1,49 (±1,31) 2,42 (±,57) 2,48 (±,6) 4,9 (±2,84) 1,84 (±1,8) 5,8 (69) 75, (32) 5 14 * af kendte hunner

6 Fig Duehøge og fasanudsætning Antal Duehøge Antal ynglepar Antal udfløjne unger Antal udsatte fasaner Antal fasaner Fig. 3. Bestandsudvikling og ungeproduktion for Duehøg i undersøgelsesområde Vendsyssel, , og antallet af udsatte Fasaner i samme område Population size and young production of Goshawks in study area Vendsyssel (both: left axis), and number of released Pheasants in the same area during (right axis) ni (5 %) af de 183 fangster, i tre tilfælde pga. skader i forbindelse med fangsten (to skadet i slagnet med for lille diameter, én aflivet efter kamp i/ved fælden med anden rovfugl, formentlig Duehøg), i ét tilfælde pga. voldsom infektion i højre ben, og i de sidste fem tilfælde aflivet af ejeren (en af dem efter at være fanget for anden gang). Pajheden Skovdistrikt var den eneste udsætning, hvor der blev fanget og flyttet i hele perioden, og kun i årene blev der fanget og flyttet ved/fra alle fire store udsætninger med professionel skytte. I alt 163 (89 %) af fangsterne (148 individer) angik juvenile Duehøge (1K), de resterende 2 (17 individer) ældre fugle. En han blev først fanget som 1K og året efter genfanget som 2K. Andelen af 2K+ fugle varierede mellem lokaliteterne (Tabel 2; med Birkelse og Hals Nørreskov slået sammen, og Tolne-Skårupgård slået sammen med de øvrige omkringliggende lokaliteter: χ 2 ² = 25,5, P <,1). Der blev stort set ikke fanget adulte fugle på Pajheden (3 af 111 fangster), mens andelen i Tolne-Skårupgård-Børglumkloster Skov m.v. var 7 af 14 fangster; ved de tre resterende fangststeder var andelen %. Mindst 1 af de 2 fangster af 2K+ fugle angik lokale ynglefugle, de øvrige sandsynligvis ikke-ynglende ungfugle. Årsagen til de mange 2K+ fangster i Tolne-Skårupgård Skov var, at der her var en tæt ynglebestand, samtidig med at fangsten var begrænset og først blev påbegyndt i 21, og at der ingen anden bekæmpelse skete. I Pajhedeområdet var ynglebestanden derimod stort set væk inden for en radius af 5 km, da fangst og flytning påbegyndtes allerede i 1998 (se tidligere). Kønsfordelingen (Tabel 2) ved de 183 fangster var 99 hanner (92 1K) og 84 hunner (71 1K) uden nogen forskel mellem de to aldersklasser (χ 1 ² = 3,3, P =,7) og uden afvigelse fra en ligelig 1:1 fordeling (χ 1 ² = 1,23, P =,27); for 1K-fuglene alene var der heller ingen afvigelse fra paritet (χ 1 ² = 2,71, P =,1). Kønsfordelingen af 93 mærkede unger, som forlod redelokaliteten i årene , var 57,3 % hanner, 42,7 % hunner (χ 1 ² = 19,9, P <,1). Kønsfordelingen var ikke ens på de forskellige udsætningssteder. Der blev fanget signifikant flere 1K hanner på Birkelse Hovedgård og Hals Nørreskov end på Pajheden Skovdistrikt (χ 1 ² = 6,99, P =,82; Tabel 2). Udsætningen på Birkelse Hovedgård skete hovedsageligt i åbent landbrugsland med små remiser, på Hals Nørreskov i løvskov, og i Pajheden Skovdistrikt i nåleskov. Der blev fanget Duehøge fra 16/7 til 15/12, dog blev en finsk-mærket fugl fanget 7/3 i forbindelse med indfangningen af Fasaner til yngel. Middeldato (± SD) for 1K-fugle var for hanner og hunner henholdsvis 2/9 (± 18,6 d) og 8/9 (± 23,9 d), jf. Fig. 4. Forskellen skyldes, at hannerne er de første, der forlader redelokaliteten. Vægten af 1K-fugle fanget på Pajheden Skovdistrikt var signifikant lavere end vægten af ynglefugle fanget For 51 unge hanner var vægten (± SD) 72 (± 57) g, mod 768 (± 43) g for 33 hanner fanget som ynglefugle (t 82 = 4,18, P<,1); for 48 unge hunner var vægten 173 (± 76) g mod 1164 (± 74) g for 5 hunner fanget som ynglefugle (t 96 = 6,12, P<,1). Der var ingen tilsvarende forskel i vingemål mellem de to aldersgrupper, og der var ingen sammenhæng mellem dato for fangsten og vægten for hverken de unge hanner eller de unge hunner (hanner: r =,162, t 49 = 1,15, P =,26; hunner r =,215, t 46 = 1,49, P =,14). Vægt og mål tyder

7 Fig. 4. Duehøge og fasanudsætning 173 ikke på, at der er tale om nordfra kommende trækfugle. Selv om enkelte af de fangne fugle ikke var årsunger, var antallet af fangne Duehøge på Pajheden Skovdistrikt signifikant og positivt korreleret med den årlige ungeproduktion i undersøgelsesområde Vendsyssel i perioden (r =,683, t 15 = 3,62, P =,3), se Fig. 5. I hele perioden blev der kun fanget tre fugle, der ikke var juvenile (1K). For perioden kendes aldersfordelingen ikke, men ifølge den daværende skytte var det også dengang næsten udelukkende 1K-fugle. Ses der kun på perioden , hvor Duehøgene blev fanget af forfatteren, er der stadig en signifikant korrelation mellem fangsttal og årlig ungeproduktion (kun 1K-fugle medtaget, r =,651, t 1 = 2,71, P =,2). Rekrutteringsområde for de fangne Duehøge De fleste fangne Duehøge kom fra undersøgelsesområde Vendsyssel, og størstedelen af de øvrige sikkert fra omgivende områder, dog har der været en enkelt ringmærket overvintrende trækfugl fra Finland imellem. Antallet af ringmærkede førstegangsfangne 1K Duehøge steg, jo længere mod nord i undersøgelsesområdet fangstlokaliteten lå, idet afstanden til yderkanten af undersøgelsesområdet derved steg. På Birkelse, som ligger 15 km uden for undersøgelsesområdet, var kun 2 ud af 21 (1 %) mærket. I Hals Nørreskov, som ligger 4 km inden for den sydlige udkant, var 4 af 15 mærket (27 %), på Pajheden Skovdistrikt, som ligger 12 km inden for den vestlige grænse, var 6 af 12 mærket (58 %), og i området Tolne-Skårupgård-Børglumkloster Skov 22 km inde i området var 6 af 7 mærket (86 %) (χ 3 2 = 23,1, P <,1). Procent I årene forlod 36 unger i undersøgelsesområde Vendsyssel redelokaliteten uden ring, så nogle af de Duehøge, der ved fasanudsætningerne blev fanget uden ring, kan godt stamme fra undersøgelsesområdet, mens formentlig højst 4 % var immigranter, formodentlig især fra det sydvestlige Vendsyssel, Han Herred og det nordøstlige Himmerland. Fangster af ynglefugle i viste, at 42 % var immigranter, dvs. ikke klækket i undersøgelsesområdet (egne data) K han 1K hun dages perioder Fig. 4. Fangstdato for 92 1K hanner og 71 1K hunner af Duehøg fanget ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel Capture dates of 163 young (first calendar year) Goshawks (92 males, 71 females) at release sites for Pheasants in Vendsyssel during Tabel 2. Antal og aldersfordeling af 183 Duehøge (165 forskellige individer) fanget ved fasanudsætningspladser, fordelt på de enkelte lokaliteter (fangstperiode). Age and sex of 183 Goshawks (165 individual birds) captured at release sites for Pheasants, with the four major release areas shown separately.1k means first calendar year, 2K+ older birds ( ynglefugle means number of birds in the 2K+ row that were breeders). Birkelse Hovedgård (21-24) Hals Nørreskov (21-23) Pajheden Skovdistrikt ( ) Tolne/Skårupgård Skov (21-23) Øvrige* ( ) Antal 1K Antal 2K Heraf ynglefugle * 4 forskellige lokaliteter i Vendsyssel

8 174 Duehøge og fasanudsætning Tabel 3. Fordeling af spredningsafstande de første 175 dage for 122 genmeldte Duehøge mærket i Vendsyssel Distance between ringing and recovery site for 122 young Goshawks of varying ages (first column: age in days). Afstand fra fødested til genmeldingslokalitet Alder i dage -5 km 6-1 km 11-2 km 21-3 km 31-4 km > 4 km Halvdelen af 1K-Duehøgene mærket i undersøgelsesområdet er genmeldt mindre end 2 km fra fødestedet, mens 3 % er genmeldt mere end 3 km fra fødestedet. Efter 1. september genmeldtes 2 % mere and 4 km fra fødestedet (Tabel 3). I perioden steg den årlige andel af de førstegangsfangne 1K-Duehøge, der var ringmærket, fra 4 % til 1 % (r =,76, t 1 = 3,66, P =,4). Dette skyldes formentlig et generelt fald i ungeproduktionen i hele rekrutteringsområdet. I forhold til antal mulige (dvs. ringmærkede, der nåede at forlade fødestedet) faldt andelen, der blev fanget på Pajheden Skovdistrikt, med afstand mellem fødestedet og fasanudsætningen (r = -,919, t 6 = 5,7, P =,13; Fig. 6). Unger født tættest på fasanudsætningen havde altså størst chance for at indfinde sig ved udsætningen. Fig. 5. Antal Antal ynglepar Antal unger Antal fanget Fig. 5. Årlig bestandsstørrelse og ungeproduktion for Duehøg i undersøgelsesområde Vendsyssel, samt antallet af Duehøge fanget på Pajheden Skovdistrikt i perioden Fangsttal fra er oplyst af jagtvæsnet, mens tallene for er fra forfatteren. Annual population size and young production of Goshawk in study area Vendsyssel, and the number of Goshawks captured at the site Pajheden Skovdistrikt during Andelen af ringmærkede Duehøge blandt fuglene fanget på Pajheden Skovdistrikt faldt igennem fangstperioden (medio juli til medio oktober) fra 1 % til omkring 3 % (r = -,943, t 4 = 5,68 P =,4). Genfangster Med 18 genfangne Duehøge (9 hanner, 9 hunner) var den samlede genfangstprocent 11 % (18 ud af 17 genudsatte). Ni af genfangsterne skete på samme lokalitet; to af disse gjaldt 2K-fugle (den ene første gang fanget som 1K), mens én var en 8K-fugl, så i alt genfangedes 15 (1 %%) af 156 genudsatte 1K-fugle samme år, heraf ca halvdelen (6) på samme lokalitet. For de fire store udsætninger i perioden var den samlede genfangstprocent 18 % (16 ud af 91 genudsatte), og heraf var 6 (7 %) fra samme lokalitet (Tabel 4). På Pajheden Skovdistrikt blev 4 (4 %) ud af 19 genudsatte genfanget på distriktet i perioden ; af 48 1K-fugle fanget i perioden blev 2 (4 %) genfanget på distriktet og 6 (12 %) ved anden fasanudsætning. På grund af det lille antal genfangster var det ikke muligt at se hvilken indflydelse, flytteafstanden havde på genfangstchancerne. Men efter 3-1 dage (gennemsnit 5,7 dage) blev tre hanner genfanget på samme lokalitet efter at være genudsat 16,-24,8 km (gennemsnit 19,6 km) fra første fangststed, og tre hunner blev efter dage (gennemsnit 3, dage) genfanget på samme lokalitet efter at være genudsat 2,2-23, km (gennemsnit 21,1 km) fra første fangststed. Generelt syntes afstanden ikke at have stor betydning, blot den var større end 1 km, mens chancen for genfangst var ca dobbelt så stor, hvis afstanden var mindre (<1 km ca 5 % chance for genfangst, >1 km ca 2,5 %, jf. Tabel 5). Fuglen, som blev genfanget på Birkelse Hovedgård, var genudsat 46,5 km fra fangststedet, og tre fugle genfanget på Hals Nørreskov var blevet genudsat henholdsvis 42, 49 og 5 km fra fangststedet. Af 25 fugle genudsat i Tolne blev to genfanget i Tolne-Skårup Skov 2 km fra udsættelseslo-

9 Fig. 6. Procent fanget af de mærkede km 6-1 km km 16-2 km 1K han 1K hun km 26-3 km km km Fig. 6. Sammenhængen mellem andelen af de ringmærkede Duehøge, der blev fanget på Pajheden Skovdistrikt i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, og afstanden mellem mærknings- og fangstlokaliteten. Kun førstegangs-fangster er medtaget. Relationship between the percentage of the ringed Goshawks that were captured at Pajheden Skovdistrikt and the distance between ringing and capture site. kaliteten, og én genfanget i Hals Nørreskov 49 km fra genudsættelselokaliteten. Ud fra det spinkle materiale ser det ud til, at 1Kfugle strejfer tilfældig rundt til de finder en egnet lokalitet. Duehøge og fasanudsætning 175 Efter genudsætningen I alt 145 forskellige 1K Duehøge blev fanget ved fasanudsætningspladser og siden genudsat efter fangstsæsonen; heraf var 71 ringmærket som redeunger i undersøgelsesområde Vendsyssel, mens de øvrige 74 først blev mærket i forbindelse med fangsten. Af de 145 fugle er 13 (9 %) senere genmeldte uden for fasanudsætningspladser; 8 af dem var fra gruppen mærket som redeunger og 5 fra gruppen mærket i forbindelse med fangsten, svarende til genmeldingsprocenter på henholdsvis 11 % og 7 %. Seks af disse Duehøge blev genmeldt af offentligheden gennem Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, hvilket giver en genmeldingsprocent på 4 %; det svarer til den normale genmeldingsrate for Duehøge, når der ses bort fra dem, der fanges ved fasanudsætningspladser (egne data). Seks af fuglene (1 han og 5 hunner) blev senere fundet ynglende i området (3 fanget på ynglelokaliteten og 3 hunner aflæst ved hjælp af stemplede fjer). Yderligere en hun blev aflæst (stemplet fjer) året efter fangsten, dog ikke som ynglefugl. Diskussion Bias i en sådan undersøgelse, med store interessekonflikter, kan være betydelig. Den bekæmpelse af Duehøgen, som foregik i området, var ulovlig, og da fasanudsætningerne startede, vidste de implicerede ikke, at duehøgebestanden var genstand for en løbende undersøgelse. Der blev fra udsætternes side fokuseret på, at rævebestanden var meget lille, men man vidste ikke, at duehøgebestanden til gengæld var meget stor. Bekæmpelsen foregik i det skjulte og blev benægtet, men efterhånden som beviserne fremkom, blev man klar over, at der måtte gøres noget konstruktivt. Tabel 4. Fangst- og genfangst-lokalitet for 18 Duehøge, der blev genfanget efter at være genudsat efter første fangst, (i alt 158 førstegangsfangne fugle genudsat, jf. tallene under førstegangs-lokaliteterne). Fugle uden anmærkning var alle 1K. Recapture of 18 Goshawks out of a total of 158 birds captured and released at four major sites, and elsewhere ( andre ). Birds in first calendar year (1K) unless otherwise indicated. Lokalitet for genfangst Site of recapture Lokalitet hvor Duehøgen blev fanget første gang (n) Site of first capture Birkelse Hovedgård (25) Hals Nørreskov (22) Pajheden Skovdistrikt (94) Tolne-Skårupgård Skov (12) Andre Other (5) Birkelse Hovedgård 1 Hals Nørreskov Pajheden Skovdistrikt Tolne-Skårup-gård Skov Andre Other 1 1 en 1K, en 1K genfanget som 2K året efter, og en 2K one 1K, one 1K recaptured as 2K, one 2K 2 8K

10 176 Duehøge og fasanudsætning Tabel 5. Afstand mellem genudsættelses-lokaliteten for 92 fangne og genudsatte Duehøge og fem fangst-lokaliteter. Desuden vises afstanden for de i alt 13 fugle, der blev genfanget på en af disse lokaliteter i perioden Distance between relase-site and five capture sites for 92 captured Goshawks ( genudsat ). In addition, the distance is shown for 13 birds recaptured at one of these sites during ( genfanget ). Afstand (km) Birkelse Hovedgård n genudsat n genfanget Hals Nørreskov n genudsat n genfanget Pajheden Skovdistrikt n genudsat n genfanget Tolne-Skårupgård n genudsat n genfanget Børglum Klosterskov n genudsat > Sum n genfanget Duehøgen udnytter de udsatte Fasaner som fødekilde. På Pajheden Skovdistrikt steg den årlige andel af Fasaner blandt Duehøgens byttedyr i takt med, at udsætningen voksede fra 1 % inden fasanudsætningen til 37 % først i halvfemserne og over 55 % få år senere (Nielsen 23). Udsætningen sker for at øge antallet af Fasaner til afskydning på efterårsjagterne, hvilket også afspejler sig i Duehøgens byttedyrsfordeling på Pajheden Skovdistrikt gennem året: her var andelen af Fasaner 72 % om efteråret, 68 % om vinteren, 18 % om foråret, og blot 5 % om sommeren (Nielsen 23). Mængden af Fasaner på distriktet er højst efter udsætningen i august og falder i løbet af jagtsæsonen, og der er færrest Fasaner på distriktet i Duehøgens yngleperiode. Det årlige antal Duehøge, der fanges ved fasanudsætninger, afhænger af lokaliteten, antallet af udsatte Fasaner, mængden af unger, der produceres, og indsatsen fra skytten/opsynsmanden. Om alle Duehøge meddeles (og dermed bliver flyttet) kan være usikkert, bl.a. blev der efter sæsonens afslutning i 21 fundet fem døde Duehøge (2 hunner, 3 hanner) på en lokalitet. De lå i en bunke sammen med en hun Spurvehøg Accipiter nisus og fire Musvåger Buteo buteo, og alle var blevet aflivet efter de var fanget i fælder. For Pajhede Skovdistrikt er vurderingen, at næppe alle fugle blev tilmeldt i 1998, men at det siden er sket for samtlige fugle. Inden flytningerne blev påbegyndt i 1998 kan det efter oplysninger fra lokale skytter og jægere anslås, at der i perioden årligt blev aflivet mindst 5 Duehøge ved fasanudsætninger i undersøgelsesområdet, og formentlig flere. Der var mindst 25 ulovlige fælder i gang i udsætningsperioden august-november. Mikkelsen (1986) beregnede, at der i årligt blev nedlagt Duehøge i Danmark i forbindelse med fasanudsætningen. Angivelserne af fasanudsætningens størrelse og udvikling vurderes at være gode, idet hovedparten af de udsætninger, der skete i skovene, er blevet fundet. En del udsætninger ved gårde og i småbeplantninger i det åbne land er sandsynligvis ikke registreret, men de er for få og små til, at det kan ændre det generelle billede. Ifølge lokale jægere er disse småudsætninger gerne dem, der først bliver opgivet. At det hovedsageligt er ungfugle, der fanges ved udsætningspladserne, stemmer med erfaringer fra Skåne, hvor 91,5 % (n = 693) var ungfugle (Neideman & Schönbeck 199). Der var relativt mange hanner blandt ungfuglene i Skåne, 63 %. Fangstlokaliteterne her er åbne marker med spredte vildtremiser, meget lig Birkelse Hovedgård i Vendsyssel, hvor der også fanges betydeligt flere hanner end hunner (Tabel 2). Fra skytterne/jægernes side var hovedproblemet med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser, om man kunne være sikker på, at de udsatte fugle ikke straks ville vende tilbage; og da de genudsatte Duehøge var mærkede, blev

11 Duehøge og fasanudsætning 177 de hurtig overbevist om, at det kunne man stort set. Genfangsten lå mellem % og 14 % på samme lokalitet, og på 11,4 % samlet (Tabel 4). I den skånske undersøgelse genfangedes 5-12 % på de enkelte lokaliteter (Neideman & Schönbeck 199). Modsat tilfældet i Vendsyssel var hovedparten af de fangne Duehøge i Skåne trækfugle. Dette førte også til, at der blev fanget betydeligt flere Duehøge ved de skånske udsætningspladser på nogle af dem over 1 om året (Neideman & Schönbeck op.cit.). Genfangstprocenten vil uden tvivl vokse med udsætningspladsernes tæthed og aftage med den afstand, i hvilken Duehøgene genudsættes. Og det var da også et af formålene med den nærværende undersøgelse at afklare betydningen af disse forhold, men desværre blev projektet afbrudt forinden. Man formodede også fra udsætternes side, at en stor del af problemfuglene i Vendsyssel var trækfugle nordfra, men der blev kun påvist en enkelt udenlandsk Duehøg blandt fangsterne. 6 % af 1K Duehøgene var unger mærket i undersøgelsesområdet, hvilket var den samme fordeling, som blev fundet blandt ynglefugle fanget i perioden (egne data). Vægt og vingelængde for 1K Duehøge fanget ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel tyder heller ikke på, at Duehøge nordfra overvintrer i større antal i området. Omkring 5 % af ungerne genmeldt inden for en alder af 175 dage blev genmeldt mere end 2 km fra klækningsstedet (Tabel 3). Det styrker formodningen om, at de ikke-mærkede ungfugle fanget ved fasanudsætningspladserene er produceret lokalt, men blot uden for undersøgelsesområdet. Der er da også en klar sammenhæng mellem størrelsen af Duehøgens lokale ungeproduktion og problemerne ved fasanudsætningspladserne (Fig. 5). Med uændret fangstintensitet faldt antallet af fangster på Pajheden Skovdistrikt til kun to i 29, hvor ungeproduktionen hos Duehøgen var meget lav. Og de sidste 2-3 år er der fra de andre skytter i området meldt om meget få problemer ved udsætningspladserne. Duehøgebestanden i undersøgelsesområde Vendsyssel faldt med 49 % fra 1994 til 29 (72 til 37 par), og ungeproduktionen faldt med 52 % i samme periode (132 til 63 juv.). Fangst med slagnet og andre fældetyper, hvor prædatorer som f.eks. andre Duehøge kan beskadige den fangne fugl, bør ikke benyttes, især ikke hvor der er mange Duehøge, og bruges de alligevel, bør de tilses meget ofte. Slagnet med en diameter på under 8 cm, og med en for kraftig udløsningsfjeder, kan let skade fuglene. Den sikreste fældetype er en svensk høgefælde med kraftigt trådnet i lille maskestørrelse (f.eks. 1 2 mm) og med så rummeligt et fangstbur, at andre prædatorer, især andre Duehøge, ikke kan nå den fangede fugl (se oversigt i Kenward 26). Fælderne bør tilses 3-4 gange dagligt. Om metoden kan udgøre en løsning på problemerne med Duehøge ved fasanudsætningerne er det svært at vurdere på baggrund af den den nærværende undersøgelse. Fra fasanudsætternes side bør metoden være attraktiv i og med, at den gør det muligt at gøre noget praktisk ved problemet uden at overtræde loven. Modellen vil have størst effekt, hvis der kun er få udsætningspladers i området, f.eks. ikke mindre end 2 km imellem. I et område med en stor og produktiv duehøgebestand vil der imidlertid være relativt store omkostninger forbundet med flytningen af fuglene, mens det selvfølgelig vil være langt billigere at aflive problemfuglene. Dette forhold vil formentlig gøre metoden mindre attraktiv. Der skal rettes en tak til alle skovejere i området, som har givet tilladelse til at arbejde i deres skove, og til skytterne på de enkelte distrikter - uden deres samarbejde havde projektet ikke været mulig. Skov- og Naturstyrelsen takkes for økonomisk støtte til kørsel i forbindelse med afhentning af Duehøge i Endvidere takkes Zoologisk Museum for udlevering af ringe og administration af genmeldingerne. Til sidst skal rettes en særlig stor tak til Kaj Kampp for stor tålmodighed samt en stor hjælp med udarbejdelse af artiklen. Summary Goshawks and Pheasants: experience from experimental trapping and transport away of hawks from Pheasant release sites The practice of releasing Pheasants for hunting purposes has often led to regulation of predators. When large-scale release of Pheasants started in Vendsyssel (northern Jutland in Denmark) in the 199s, the population of Goshawks was very high. This quickly led to (illegal) trapping and shooting of the Goshawks, leading to a marked decrease of Goshawk numbers near release sites (Table 1). At the time, the local Goshawks had been under study by the author through many years, in a 2417 km 2 study area in Vendsyssel. Beginning in 1998, a parallel study was initiated, aiming at reducing the conflicts between Pheasant releasing and Goshawks. In cooperation with Pheasant releasers, Goshawks were trapped and later released several kilometers away from the site where trapped, in order to find out if they returned to the site of capture (and so continued to pose a threat to the Pheasants). During , 165 Goshawks were captured at Pheasant release sites. All but 11 of the birds were subsequently released away from the site after being ringed (if necessary many were ringed already). A total of 18 (12 %) of the birds were subsequently retrapped at a Pheasant release site in Vendsyssel, half of them at the same locality as

12 178 Duehøge og fasanudsætning the first time and half at another release site (Table 4). Of the 18 retraps, 16 were subsequently released, but none were captured a third time, so a total of 17 releases led to 18 retraps (11 %). A large majority (163 of the 183 captures) were young birds (1st calendar year, 1K), and most (99 of 183, P =.7) were males. Weights and measures suggest that the (originally) unringed birds, like the ringed ones, were of local origin, not migrants from the north. Referencer Bezzel, E., R. Rust & W. Kechele 1997: Revierbesetzung, Reproduktion und menschliche Verfolgung in einer Population des Habichts Accipiter gentilis. J. Orn. 138: Bijleveld, M. 1974: Birds of prey in Europe. MacMillan, London. Drachmann J. & J.T. Nielsen 22: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning. Faglig rapport fra DMU nr 398. Göransson, G. 1975: Duvhökens Accipiter gentilis betydelse för vinterdødeligheten hos fasaner Phasianus colchicus. Anser 14: Jørgensen, H.E. 1989: Danmarks Rovfugle - en statusoversigt. Frederikshus. Kenward, R.E. 1977: Predation on released pheasants Phasianus colchicus by goshawk Accipiter gentilis in central Sweden. Swedish Game Research 1: Kenward, R.E. 26: The Goshawk. T & A D Poyser, London. Mikkelsen, J.D. 1986: Rovfugle og fasanudsætning i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 4, Vildtbiologisk Station. Niedeman, C. & E. Schönbeck 199: Erfarenheter från 1 års ringmärkning av fångade duvhökar. Anser 29: Nielsen, J.T. 23: Duehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999a: Prey selection of Goshawks Accipiter gentilis during the breeding season in Vendsyssel, Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999b: Development and productivity in a Danish Goshawk Accipiter gentilis population. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Nielsen, J.T. & J. Drachmann 23: Age-dependent reproductive performance in Northern Goshawk Accipiter gentilis. Ibis 145: 1-8. Opdam, P: & G. Müskens 1976: Use of shed feathers in population studies of Accipiter hawks (Aves, Accipiterforms, Accipitridae). Beaufortia 24: Valkama, J., E. Korpimäki, B. Arroyo, P. Beja, V. Bretagnolle, E. Bro, R. Kenward, S. Moñosa, S.M. Redpath, S. Thirgood & J. Viñuela 24: Birds of prey as limiting factors of gamebird populations in Europe: a review. Biol. Rev. 8: Antaget 28. januar 211 Jan Tøttrup Nielsen Espedal Sindal Vejledning i at lave undersøgelser og rapportere resultaterne nu på dof.dk Hvordan tilrettelægger man en undersøgelse, og hvordan skriver man en faglig rapport eller artikel f.eks. til DOFT om resultaterne? Det kan du nu finde vejledning i på DOFs hjemmeside under Videnskabeligt Udvalg, eller søg blot på titlerne Lav selv fuglestudier og Bearbejdning af fugledata i hjemmesidens søgefunktion. Artiklerne er opdaterede og moderniserede versioner af de tilsvarene tekster i DOFs bog Se på fugle. Man kan interessere sig for fugle på mange måder, men glæden ved at se på fugle øges betydeligt ved at beskæftige sig mere indgående med fuglenes liv og forekomst. Det behøver ikke være i form af store undersøgelser målrettede mod avancerede og tekniske problemstillinger det kan udmærket være noget mere jordnært, som f.eks. at en enkelt person eller en lille gruppe forsøger at optælle og kortlægge et områdes fuglefauna, at følge en arts livscyklus, at beskrive døgnrytme og overnatningstræk hos en art, eller at undersøge fugletrækket ved en træklokalitet i relation til vejrforhold m.v. Hvis man gerne vil bearbejde sit observationsmateriale enten til egen fornøjelse eller endnu bedre til en faglig rapport eller artikel giver hjemmesiden en lang række gode råd til, hvordan man griber det an, og hvordan man f.eks. samarbejder med andre. Endelig oplyser hjemmesiden om, hvordan Videnskabeligt Udvalg giver økonomisk støtte til faglige projekter.

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population

Læs mere

Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Age-specific production of young and lifetime reproductive success of

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

DUEHØGEN Accipiter gentilis

DUEHØGEN Accipiter gentilis DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Post-fledging dispersal of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Genmeldinger

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse Almindelig kjove Stercorarius parasiticus Kjógvi Arctic skua Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse på den nordlige halvkugle, overvejende i kystnære områder i bl.a. Grønland, Island, Færøerne,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Danske duehøges populationsøkologi

Danske duehøges populationsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning Faglig rapport fra DMU, nr. 398 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol.

Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. 1981 Af Per Bomholt Meddelelse nr.5 fra DOF's Rovfuglegruppe Bomholt,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen).

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen). Blå Kærhøg Circus cyaneus som dansk ynglefugl efter 1990. Permanent succesful breeding of Hen Harrier Circus cyaneus in Denmark from 1990. Accipiter 1995 Af Per Bomholt, Benth Micho Møller og Bent Jakobsen

Læs mere

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune 1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte Hættemåge Larus ridibundus lack-headed Gull Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte mågeart i Danmark, som kendes af de fleste pga. yngledragtens brunsorte hoved. Hættemågerne ses næsten overalt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål... 2 2. Feltarbejde 2009... 2 3. Metoder

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne Lomvie Uria aalge Lomvigi, lomviga Common guillemot Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne af Nordatlanten og det nordlige Stillehav. I Nordatlanten yngler den på Newfoundland og det sydvestlige

Læs mere

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 2000 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140A, 1620 København V, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Sildemågen yngler overvejende i kystnære

Sildemågen yngler overvejende i kystnære Sildemåge Larus fuscus Likka Lesser black-backed gull Sildemågen yngler overvejende i kystnære områder fra Grønland i vest til Taimyr i øst. I Europa yngler sildemågen langs Nord- og Vesteuropas kyster

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 1997 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140, 1620 København V 2 Roskilde Universitetsbibliotek, Box 258, 4000 Roskilde

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark

Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark 1 Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet Januar 2006 2 Sammenfatning Fasan, agerhøne og gråand opdrættes og udsættes

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier) Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling

Læs mere

Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse

Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere