Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING"

Transkript

1 Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Dette er det første af en række nyhedsbreve, Skolestyrelsen vil sende til skoler og andre interesserede for at fortælle om de mange projekter om evaluering og kvalitetsudvikling, som styrelsen er en del af. Vi taler med de personer, som er involveret - fortæller små historier, og giver nogle af mellemregningerne bag avisoverskrifterne. Hvis der er oplysninger, som skolerne skal handle efter, vil skolen stadig modtage et brev direkte fra Skolestyrelsen. Jeg håber, at I vil finde indholdet interessant og modtager gerne reaktioner og ideer. Med venlig hilsen Martin Isenbecker, direktør i Skolestyrelsen Indhold Nationale test starter med en pilotfase... s. 1 Hverdagsevaluering: Læreprocessen kommer frem i lyset s. 2 At ramme den gode testopgave... s. 3 Kampagne for inspirationsmateriale til lærere... s elever tester opgaver... s. 5 Seminarer med faglig dialog og spørgelyst... s. 6 Baggrund: Den danske og engelske testtradition... s. 7 Baggrund: Danmark lærte af kirken englænderne af Kina s. 8 NATIONALE TEST STARTER MED EN PILOTFASE De nye nationale test i folkeskolen bliver lanceret i en pilotfase over tre måneder i løbet af foråret Det vil ske ved at lade 100 skoler afprøve testene. Formålet er at sikre, at systemet virker, så testene kan fungere bedst muligt som pædagogisk værktøj for lærerne, når alle skoler skal tage dem i brug, fortæller Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker. "Vi er kommet et pænt stykke i retning mod at udvikle et godt redskab til lærerne i løbet af det seneste år, og planen er stadig at have ti test klar til foråret. På den ene side har vi nu en god fornemmelse af, hvad der skal til for at få projektet til at lykkes - på den anden side er vi altså stadig afhængige af, at Cowi kan levere varen. Vi håber med andre ord på, at der til foråret kun vil være almindelige indkøringsvanskeligheder tilbage, men kan også se, at der stadig er visse udfordringer", siger Martin Isenbecker. "Derfor vælger vi et forsigtighedsprincip og lægger op til at se testene fungere i en pilotfase, før de bliver obligatoriske. Rettet op på problemer Martin Isenbecker mener, at der er gjort meget for at rette op på de startproblemer, som i januar i år fik undervisningsminister Bertel Haarder til at udsætte projektet og udnævne 2008 til et øve-prøve-år for de nationale test: "Samtlige opgaver, flere tusinde, er i gang med at blive tjekket af vores faglige

2 eksperter - foruden af Cowi. Når opgaverne er færdige, har hver enkelt været afprøvet af 700 elever. Vi er også i gang med at forbedre, hvordan lærere og forældre får præsenteret elevernes resultater", siger direktøren i Skolestyrelsen. Han erkender, at testprojektet har givet flere problemer end forventet. "Vi har lært noget af første testrunde. Selv om man forsøger at tage højde for alt, kan der alligevel komme overraskelser. Sidste gang viste det sig for eksempel, at eleverne brugte længere tid på opgaverne til den rigtige test, end de havde gjort tidligere på året, hvor opgaverne blev afprøvet. Det betød, at nogle kom til at sidde for længe ved computerne, før testen kunne afsluttes. Det mener vi at have taget højde for nu. Men vi kan ikke udelukke, at der kan opstå nye overraskelser. Derfor vil vi gerne igennem en pilotfase, siger Martin Isenbecker. I praksis vil et antal frontløberskoler fra hele landet få mulighed for at afprøve testene. Målet er, at 100 skoler afprøver test, mens afviklingen bliver fulgt tæt af Skolestyrelsen. Samtidig vil de deltagende skoler blive opfordret til at registrere alle problemer og rapportere dem til Skolestyrelsen. Hvis alt går vel, vil de obligatoriske test blive gennemført fra Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen HVERDAGSEVALUERING: LÆREPROCESSEN KOMMER FREM I LYSET "Eleverne ved, hvad de skal lære. Og læreren har hele tiden en fornemmelse af, hvor eleverne er både fagligt og socialt. Sådan lyder to af fordelene ved hverdagsevaluering, hvor eleverne hver dag evaluerer sig selv". Det fortæller dansklærer Susan Sørensen, der har arbejdet med metoden, siden hun blev lærer for seks år siden. Senest har hun brugt metoden i et forløb om film i 8. klasse. Fagligt skulle klassen blandt andet arbejde med genrer og komposition, mens de på det sociale plan arbejdede med at give plads til hinanden. "Jeg udvælger de faglige trinmål. To uger inden et forløb fortæller jeg, hvad de skal lære og arbejde med. De kommer med forslag til forbedringer af planen, og så retter vi den til. På den måde er de med i forberedelsesfasen, og de føler, at de får medbestemmelse", siger Susan Sørensen, dansklærer i 8. klasse på Gørding Skole Susan Sørensen: Eleverne får medbestemmelse. Foto: Ulrik Samsøe Figen Evalueringen skal passe til emnet Undervejs i forløbet evaluerer eleverne hver dag sig selv. "På den måde forholder de sig til deres egen læring og bliver en del af processen. De ved, hvad der er deres eget ansvar. Det bliver tydeligt for dem, hvad de har gjort, og hvad de skal være mere opmærksomme på", siger Susan Sørensen. Hun giver eleverne små opgaver eller evaluerer dem mundtligt flere gange i forløbet. Det er afgørende, at metoderne varierer, mener hun. "Der er fordele ved både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Nogle elever foretrækker den ene form frem for den anden. Derfor skal man hver gang overveje, hvilken form der passer til emnet og eleverne", siger hun. Det tager tid med de mange evalueringer, men det er det hele værd, mener Susan Sørensen. "Jeg får både indsigt i, hvad de lærer, og hvordan de har lært det. Det sparer mig

3 for frustration over, at eleverne ikke lærer det, jeg troede, de ville", siger hun. Netop fordi evalueringen foregår hver dag, ved hun hele tiden, hvad eleverne har lært. Derfor kan hun rette undervisningen til, så den passer til elevernes niveau. Samtidig bruger hun dokumentationen til at vise eleverne, når de har forbedret sig. "Jeg behøver ikke bruge lang tid på at overbevise dem, når jeg har dokumentation for det, jeg siger. Jeg kan vise dem noget, de har skrevet, som dokumenterer, at de har forbedret sig. På den måde oplever både lærer og elever også flere succeser", siger hun. Evalueringen er hårdt arbejde Det gælder også til skole-hjem-samtaler, hvor eleverne viser en planche frem til forældrene, der viser, hvad de har lært i de forskellige fag. Det er dog ikke helt problemfrit. "I dansk, som jeg underviser i, har eleverne masser at vise frem, mens andre fag kan komme til at fremstå lidt tomme for forældrene. Det er ikke fordi, eleverne ikke laver noget i de andre fag. De arbejder bare på en anden måde. Det kan give et skævt billede", siger Susan Sørensen. Selvom hun er glad for hverdagsevalueringen, anbefaler hun ikke alle at kaste sig over metoden. "Som lærer skal man kunne se mulighederne i det. Det er hårdt arbejde at indarbejde det som rutine, så hvis man føler, man er presset ind i det, må det være svært, og det får ikke særlig stor effekt. Man skal kun gøre det, hvis man mener, det kan kvalificere undervisningen", siger Susan Sørensen. Tekst: Mikkel Kamp, Stickelbergs Bureau AT RAMME DEN GODE TESTOPGAVE Umiddelbart burde det være en smal sag for en trænet lærer at skrive en god opgave til de nationale test. Men der er mange fælder undervejs til den gode testopgave, forklarer Erland Andersen, læreruddannet med fysik/kemi som linjefag. Erland Andersen er ansat af Skolestyrelsen til at læse alle de opgaver i fysik/kemi igennem og hjælpe med biologi og geografi, som Cowi-konsortiet producerer. Han er tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet, lærer i Rødovre, med i opgavekommissionen for fysik/kemi og underviser af kommende lærere. Her fortæller han om, hvad der skal til for at en opgave slipper igennem hans kontrol og ender på elevernes computere. Først og fremmest skal opgaven dække et centralt stofområde i faget, som egner sig til at blive testet via computer. Det er sjældent problemet, for opgaveudviklerne kender faget, siger han. Men til gengæld har han oplevet, at opgavestillerne i den bedste mening skriver for meget tekst. Erland Andersen: Det skal ikke være en test af, hvor god man er til at læse og bør fjernes, siger han. Det skal ikke være en læseopgave. Tag opgaven med cyklen. (Se tegning og hent opgave nedenfor til højre) En rigtig god opgave, og den er også kort. Men i den første sætning står der noget om en person, som kommer cyklende. Den sætning er overflødig Tegninger skal være præcise

4 En anden fælde er de såkaldte distraktorer, altså de svar, som ikke er rigtige, men skal se rimelige ud. En opgave spørger for eksempel, hvor mange elektroner, et givet grundstof har. Det rigtige svar er 28. En af distraktorerne er 5. Hvis man sætter tingene meget på spidsen, vil nogen sige, at hvis der er 28, er der også 5. Derfor kan man vælge at tilføje til spørgsmålet, at svaret skal angive præcis hvor mange elektroner, der er i alt, siger han. Illustrationerne vil han også gerne have væk, hvis de ikke er meget præcise og støtter opgaven. For eksempel i en opgave om isolering, hvor tegningerne af et vindue skal illustrere den forkerte svarmulighed Tegning til testopgave om varmeledning, som Erland Andersen bedømmer som god. Den glas. ligger som eksempelopgave på Men tegningen kan opfattes som en termorude. Og den er jo meget isolerende. Derfor skal tegningen væk", siger Erland Andersen. Igennem 800 opgaver I foråret har han læst 800 opgaver i fysik/kemi igennem i løbet af kort tid, inden de blev sendt til afprøvning på skolerne. Han har foreslået rettelser til mange opgaver. Alligevel er han helt på det rene med, at der altid vil kunne opstå faglige diskussioner om en testopgave. Erland Andersen mener, at lærerne med de nationale test og øvrige værktøjer på får særdeles gode redskaber til at evaluere, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen KAMPAGNE FOR INSPIRATIONSMATERIALE TIL LÆRERE Nogle lærere oplever, at en ny verden åbner sig for dem, når de ser, hvor mange evalueringsværktøjer der findes på Men for få kender hjemmesiden. Skolestyrelsen har startet en landsdækkende kampagne, som skal reklamere for artikler og film på portalen. Det er lærerne selv, som fortæller. Marie Outzen fortæller her om, hvordan hun bruger evalueringsværktøjet klasseparlamentet. Forberedelsen foregik ved, at eleverne diskuterede sig frem til en række fælles mål. Det har været elevernes projekt helt fra begyndelsen. Eleverne synes, det er fedt. De kommer selv med løsninger. De føler, det er deres egne ideer, og derfor er de mere forpligtede til at leve op til målene bagefter, siger Marie Outzen. Marie Outzen, som er lærer på Kirkeby Skole, fortæller på om sine erfaringer med at bruge evalueringsværktøjet klasseparlamentet i sin undervisning, og om hvor værktøjet efter hendes erfaring kan anvendes: Det egner sig ikke til alle klasser og til alle forløb, siger hun. Marie Outzen læste om klasseparlamentet på hjemmesiden og har blandt andet brugt det til at forberede og evaluere en projektopgave. Se små film, læs og bliv inspireret Midt i september lancerede Skolestyrelsen en kampagne for

5 evalueringsportalen På hjemmesiden kan man se små film og læse artikler med lærere, som fortæller, hvad man kan opnå ved at anvende evalueringsværktøjerne. De taler også om, hvilke krav hvert enkelt værktøj stiller og om deres glæder og udfordringer i arbejdet med evalueringsværktøjerne. Der er i alt 27 forskellige evalueringsværktøjer, og ved hjælp af et oversigtsskema får man en hurtig orientering i de forskellige værktøjer. Man kan via oversigten klikke sig ind på et bestemt evalueringsværktøj og få viden og inspiration til, hvordan det kan bruges i den daglige undervisning. Oversigtsskemaet illustrerer også, at lærerne har stor frihed til at vælge deres undervisningsmetode. Oversigtsskemaet kan ses nederst i artiklen. Marie Outzen fandt Klasseparlamentet på Du behøver ikke selv at opfinde den dybe tallerken På evalueringsportalen kan lærere få inspiration til, hvordan forskellige evalueringsværktøjer kan indgå i undervisningen. Der er både korte eksempler med ideer til anvendelse af de forskellige evalueringsværktøjer og uddybende eksempler på længere undervisningsforløb, hvor evaluering er tænkt ind i undervisningens planlægning og gennemførelse. Der findes undervisningseksempler for hvert fag, som alle tager udgangspunkt i fagets Fælles Mål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. For eksempel kan en dansklærer få inspiration til, hvordan man kan arbejde med den mundtlige fortælling i en 5. klasse. Her kan læreren anvende evalueringsværktøjet 'kan-kan næsten'. En naturfags/tekniklærer kan i 2. klasse arbejde med affald og forskellige affaldstyper og anvende evalueringsværktøjet 'værdsættende undersøgelse'. Tekst: Stine Juul Knudsen, Skolestyrelsen ELEVER TESTER OPGAVER elever sad i foråret og løste opgaver til de nye nationale test i folkeskolen. Det var dog ikke eleverne, som blev testet. Deres svar indgik i den afprøvning af testopgaver, som Cowi har gennemført. Svarene blev bagefter analyseret for at se, om opgaverne opfylder kravene til at indgå i de nationale test. Hver opgave i de ti nationale test er afprøvet af cirka 700 elever, når de er færdige. Formålet er, at hver opgave får hæftet et tal på sig, som på en skala fra 1 til 100 fortæller, hvor svær den er. Samtidig bliver de opgaver sorteret fra, som ikke kan placeres helt entydigt i sværhedsgrad. Det computer-system, som styrer udleveringen af opgaver til eleverne undervejs i testen, tilpasser udleveringen efter, om eleven svarer rigtigt eller forkert på en opgave. Rigtige svar fører til, at opgaverne bliver sværere og omvendt. Derfor skal maskinen vide, hvor svær hver enkelt opgave er. Systemet er udviklet af en testteoretiker ved navn Georg Rasch og hedder derfor en Rasch-analyse. Det er en matematisk model, som analyserer alle de svar, eleverne giver under

6 afprøvningen af opgaver, og gennemfører nogle avancerede beregninger på basis af elevernes svarmønstre for at nå frem til opgavens sværhedsgrad.desuden forkaster analysen opgaver, hvis de ikke lever op til visse kvalitetskrav, for eksempel et krav om, at en opgave må have et rigtigt svar. 26 procent kasseret Analysen var meget skrap ved opgaverne i Flere end halvdelen blev kasseret. Det førte til, at det blev nødvendigt at tage dele af testene, såkaldte profilområder, ud, da de første nationale test blev gennemført i foråret I år har test-opgaver i matematik (3. og 6. klasse), engelsk (7. klasse), fysik/kemi, geografi og biologi (8. klasse) været igennem Rasch-analysen, efter at de elever havde forsøgt at svare på dem. I alt 26 procent af opgaverne blev fjernet af Rasch-analysen. Nye opgaver Til alle test, undtagen matematik i 6. klasse, bliver der nu udviklet nye opgaver. De opgaver skal så igennem en supplerende afprøvning på skolerne i december. Der skal ende med at være mindst 180 opgaver for hvert delområde, profilområde, i hver test. Hver test indeholder tre profilområder. Opgaverne skal desuden være fordelt, så der både er opgaver til de dygtige og de mindre dygtige elever. I dansk/læsning er der i øjeblikket ved at blive afprøvet opgaver ude på skolerne. I dette fag konkluderede en forsker-evaluering efter første testrunde i 2007, at opgaverne skulle ændres fuldstændigt. Derfor arbejder Cowi på at udvikle nye opgaver til alle fire læsetest. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen SEMINARER MED FAGLIG DIALOG OG SPØRGELYST Må læreren hjælpe eleverne under opgaveafprøvningen? Hvad er en Rasch analyse, og er der i virkeligheden tale om udvikling af redskaber til at sætte skolerne op mod hinanden? Skolestyrelsen havde i uge 37 inviteret til seminarer over hele landet om afprøvning af opgaver til de nationale test. 700 lærere, skoleledere og it-vejledere stillede spørgsmål. Der var mange spørgsmål til de nationale test og afprøvningen af opgaver. Pædagogisk konsulent Margit Holm fra Skolestyrelsen er i gang med at forklare To medarbejdere fra Skolestyrelsen, pædagisk konsulent, Margit Holm Nielsen og chefkonsulent Jakob Wandall, forklarede om afprøvningen. De svarede også på spørgsmål om tekniske forhold omkring afprøvningen og om formålet med overhovedet at indføre testene. Et gennemgående spørgsmål var, hvorfor opgaverne skal igennem de såkaldte Raschanalyse efter at eleverne har afprøvet opgaverne. Formålet er at sikre, at opgaverne statistisk set måler de samme færdigheder og ikke begynder at sammenligne højden af et tordenskrald med højden af rundetårn, lød svaret fra medarbejderne fra Skolestyrelsen. Der var også andre gennemgående spørgsmål: Må læreren hjælpe eleven under afprøvningen? Oplægsholderne fra Skolestyrelsen understregede, at testen er lærerens værktøj.

7 Læreren kan derfor godt vurdere, at det ud fra en pædagogisk synsvinkel er meningsfuldt at hjælpe en elev, der er gået i stå. Det blev dog pointeret, at de endelige test som afprøvningen af opgaver danner grundlag for - er adaptive, altså tilpasser sig elevens besvarelse undervejs. Det betyder, at besvarelsen af ét spørgsmål, bestemmer sværhedsgraden af det næste. Så hvis læreren hjælper eleven med at finde det rigtige svar, kan resultatet blive at der udløses et spørgsmål over elevens faglige formåen. Test som evalueringsværktøj En spørger gav udtryk for, at det er en dårlig ide at indføre nationale test. Hun opfordrede til, at testene bliver kaldt, hvad de virkelig er, nemlig et værktøj til at sætte skolerne op mod hinanden. Medarbejderne fra Skolestyrelsen henviste til, at formålet ikke er at måle skolerne op imod hinanden. Testene skal ses i forbindelse med bestræbelsen på at udvikle en stærkere evalueringskultur på grundskoleområdet. De nationale test udgør altså kun en del af det samlede evalueringsarbejde i folkeskolen, og er ikke tænkt til at skulle stå alene. Oplægsholderne fortalte om Skolestyrelsens evalueringsportal: som indeholder en række andre evalueringsværktøjer. Seminarerne blev afholdt i Roskilde, Odense, Aalborg og Vejle. De indbudte deltagere var i første omgang de af skolernes lærere, der underviser elever, der skal deltage i dette efterårs afprøvning. De oplæg, der dannede rammen om oplæggene, er lagt på Tekst: Mikkel Kanst, Skolestyrelsen BAGGRUND: DEN DANSKE OG ENGELSKE TESTTRADITION Der er store forskelle på forskellige landes motiver til at teste og for deres traditioner for at anvende testresultater. Derfor har vi i Danmark udviklet en særlig metode i de nye nationale test, som skal bruge det bedste fra den engelske tradition uden at give køb på de danske, didaktiske fordele. I denne artikel fortæller en konsulent i Skolestyrelsen om baggrunden for udviklingen af de nationale test. I Danmark har traditionen altid været, at vi tester som en del af undervisningen. Målet er, at eleverne skal blive klogere. Hvorfor skulle man dog ellers teste, vil de fleste danskere spørge. Det betyder også, at det ville være naturstridigt ikke at give eleverne en tilbagemelding på, hvad de har gjort rigtigt og forkert. Især der, hvor de har lavet fejl, skal de have at vide hvad de har gjort galt ellers lærer de jo ikke noget af det. Den engelske tradition Omvendt i England. Her tester man for at kontrollere, om eleverne har lært det, de skal. Hvis ikke, skal læreren gøre noget i forhold til eleverne, ledelsen i forhold til læreren og de tilsynsførende i forhold til skolen. Senere tester man igen for at finde ud af, om eleverne har lært noget i mellemtiden. Man anvender gerne de samme opgaver, så man kan få en sammenlignelig måling. Hvis ikke de er blevet dygtigere, laver eleverne de samme fejl. At fortælle eleverne, hvilke opgaver de har svaret forkert på, og hvad det rigtige svar er, ville i den engelske model være at ødelægge testen som evalueringsværktøj. Der er altså en stærk sammenhæng mellem formålet med testen, og hvilke test der anvendes. Formålet med test for englænderne er at overvåge skolerne, og testresultaterne anvendes ved beregning af løn og tilskud. I Danmark ligesom i Norge og Sverige - anvender vi i den danske tradition først og fremmest test som pædagogisk værktøj - snarere end for at bestemme elevernes faglige niveau til administrative formål. Forskellene er illustreret i dette

8 skema: Traditioner Kontinental Engelsk-amerikansk Anvendelse Formål Pædagogik Didaktik/Undervisning Low-stake Læring-eleven Lighed og solidaritet Omsorg Kontrol Styring Summativ/High-stake Information/analyse Ambitioner og elite Fairness Det er formålet med testene, som afgør, hvordan testene er udformet i de forskellige traditioner Når englænderne anvender testresultater som grundlag for tilskud og løn, må de nødvendigvis lægge stor vægt på, at resultaterne er uigendrivelige og objektive. Det medfører, at det vigtigste er, at testene giver en fair bedømmelse - uden at lægge fingrene imellem. Det betyder mere end at tage hensyn til, at de svage elever også skal have en fremadrettet og konstruktiv oplevelse ved tilbagemeldingen. Den danske tradition Omvendt i norden. Her har resultaterne af de pædagogiske test traditionelt ikke haft indflydelse på hverken elevers eller læreres situation. Processen er lige så vigtig som resultatet og lidt firkantet sagt har det altid været vigtigere, at eleverne får noget ud af det, end at lærerne får præcise tilbagemeldinger. Derfor de har danske testværktøjer traditionelt ikke vægtet præcision og objektivitet så højt, som man gør i England. Inspiration til de danske nationale test fra Finland Da de danske testeksperter begyndte at se sig omkring efter inspiration, faldt øjnene på Finland. Her er traditionen igen anderledes. I Finland har man særligt uddannede specialister (6-årig universitetsuddannelse), der gennemfører test i finsk og matematik hvert år på alle klassetrin i stort set alle finske skoler. Den finske stat giver vejledende retningslinjer, men det er kommunerne, der står for driften. Men det finske system kunne ikke overføres til danske forhold. Selv om der er mange lighedspunkter mellem den danske og finske skoletradition, er der også store forskelle. Det ville ikke passe til den danske pædagogiske tradition, hvis arbejdet med pædagogiske test blev flyttet helt væk fra faglæreren. Det var altså nødvendigt at udvikle en helt egen model til de danske nationale test, hvor betingelserne har været: Testen skal kunne anvendes (gennemføres og fortolkes) af faglærerne Testene skal være objektive og valide måleredskaber til elevernes faglige niveau Testene skal kunne anvendes indenfor rammerne af den almindelige undervisning dvs. kunne afvikles, når det passer ind i lærerens skema og indenfor rammerne af en lektion. Testen skal både være et redskab til lærerens evaluering af

9 undervisningen og et redskab for ledelse i forholdet mellem lærer og leder og mellem kommunen og skoleledelsen. Der er store forskelle på den danske og den engelske tradition, når det handler om test. De danske nationale test - som vises med det smilende E øverst til højre - lægger sig tæt på en finsk tradition Det har altså været målet at udvikle test, der forener kvaliteterne i testtraditionerne og som er så let tilgængelige, at det ikke kræver særlig uddannelse at benytte dem. Det nye danske system er markeret på figuren herunder, hvor de nationale test er symboliseret med det smilende e. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen BAGGRUND: DANMARK LÆRTE AF KIRKEN ENGLÆNDERNE AF KINA De nationale test bygger på elementer, som er taget fra forskellige systemer. Der er traditionsmæssigt to grundlæggende forskellige måder at anvende test og prøver på i de forskellige lande. Det hænger sammen med, at den historiske baggrund for at anvende test er meget forskellig. Danmark og England markerer i den sammenhæng nogle yderpunkter, og disse to systemers historie er derfor gode til at illustrere forskellene. I Danmark udspringer skolen og traditionen med prøver af slægtskabet med kirken. Hovedformålet med skolegangen var at forberede konfirmationen. Frem til starten af forrige århundrede handlede examen kun om kristendomsundervisning. I 1814 blev der beskrevet et lidt bredere fagformål, som dog stadig var koblet til konfirmationsforberedelsen. I anordning om almueskolevæsenet (forløber for folkeskoleloven) lød 25 således: "Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions Nærværelse offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært." Meget er ændret siden da, men fælles for systemet dengang og nu er, at vurderingssystemet baseres på en inden for de givne rammer - subjektiv vurdering af den enkelte elevs præstation og standpunkt. Dette gælder stadig i vidt omfang, for eksempel ved mundtlige prøver og ved andre former for selvstændige præstationer (for eksempel dansk stil). At inddrage den selvstændige præstation er i dansk pædagogisk tænkning vigtigere, end at målingen af kundskaber og færdigheder bliver objektiv. Og selvom konfirmationen (og senere folkeskolens afgangsprøve) er vigtige begivenheder -

10 så er konsekvenserne af resultatet ikke afgørende for, om eleverne kan gå videre i uddannelsessystemet eller om skoler bliver nedlagt. England lærte af Kina I England er testene baseret på en helt anden tradition, hvor udgangspunktet er, at man i videst muligt omfang objektivt skal måle, hvad eleven kan og ved. Dette baserer sig på en helt anden tradition, som missionærer i 1830 bragte hjem fra Kina. Kineserne havde udviklet et system, hvor formålet bl.a. var at give grundlag for ansættelse i den offentlige sektor i Kina. Frem til år ca. 600 havde man i Kina alvorlige problemer med nepotisme ved ansættelse i den kinesiske statsadministration. Det var baggrunden for, at man indførte et eksamenssystem, hvor eksaminator ikke kender identiteten af den, der eksamineres. Alle havde ret til at prøve lykken til disse eksaminer, og der var ikke knyttet nogen skolegang hertil det var et rekrutteringssystem. At bestå disse eksamener var helt afgørende for eksaminandens fremtidsmuligheder i den kinesiske centraladministration. De bedste blev ministre Dette system kom til at virke i næsten år. Der blev afholdt eksamener på tre niveauer efter meget omhyggeligt udformede og detaljerede regler og vurderingskriterier. Beståelse på første niveau gav adgang til skattefritagelse og offentlig ansættelse. Kun en ud af en million bestod på det tredje niveau, som var det højeste. At bestå her var en forudsætning for at kunne blive minister. Da der var så meget på spil, var indsatsen for at begrænse snyd helt central. Og sanktionerne ved snyd var voldsomme i visse tilfælde henrettelse. Englænderne har selvfølgeligt tilpasset deres test-systemer til en europæisk tradition, men de anvendes blandt andet til at vurdere egnethed ved optagelse på uddannelse og til at vurdere om uddannelsesinstitutionerne gør det godt nok om de skal belønnes eller straffes økonomisk. Der er meget på spil, og vurderingerne kan betyde meget for læreres, elevers og skolers fremtid. Derfor skal testene helst være objektive og uafhængige uden at indebære nogen former for subjektiv vurdering. Da resultaterne betyder så meget, foregår der meget store anstrengelser for at forhindre snyd. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen Skolestyrelsen Snaregade 10A 1205 København K

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

1. marts apr Afgjort den 12. august Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010.

1. marts apr Afgjort den 12. august Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010. Aktstykke nr. 154 Folketinget 2009-10 Afgjort den 12. august 2010 154 Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010. a. Undervisningsministeriet skal hermed orientere Finansudvalget om fremdriften

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Status medio april 2007 vedrørende projektet til fremme af evalueringskulturen i folkeskolen

Status medio april 2007 vedrørende projektet til fremme af evalueringskulturen i folkeskolen Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 315 Offentligt Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006

Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006 Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen Om ændringer i folkeskoleloven Maj 2006 Der er i denne folketingssamling to ændringer af folkeskoleloven til behandling. Den ene

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene

Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/10 2010: Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Ved Jakob Wandall Hvad lægger vi i begreberne? Evaluering af kompetencer

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

generelle indlæringsvanskeligheder

generelle indlæringsvanskeligheder De nationale test for elever med generelle indlæringsvanskeligheder udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre

Læs mere

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med høretab udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Prøve- og eksamenssystemet Udfordringer og muligheder

Prøve- og eksamenssystemet Udfordringer og muligheder Prøve- og eksamenssystemet Udfordringer og muligheder Oplæg til Gymnasiekonferencen Skive Seminarium Onsdag 29. oktober 2008 Christian Thune Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener Baggrund i Regeringens

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE Inspiration og vejledning Testen i fysik/kemi Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion:

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser

ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser De nationale test for elever med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Evaluering af undervisningen

Evaluering af undervisningen 1 Evaluering af undervisningen Skoleåret 2015/16 Refleksioner: Eleverne har besvaret nedenstående spørgeskema. Svarene er behandlet på lærermøde. Generelt meget stor hed med undervisningen, såvel fagligt

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere