Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING"

Transkript

1 Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Dette er det første af en række nyhedsbreve, Skolestyrelsen vil sende til skoler og andre interesserede for at fortælle om de mange projekter om evaluering og kvalitetsudvikling, som styrelsen er en del af. Vi taler med de personer, som er involveret - fortæller små historier, og giver nogle af mellemregningerne bag avisoverskrifterne. Hvis der er oplysninger, som skolerne skal handle efter, vil skolen stadig modtage et brev direkte fra Skolestyrelsen. Jeg håber, at I vil finde indholdet interessant og modtager gerne reaktioner og ideer. Med venlig hilsen Martin Isenbecker, direktør i Skolestyrelsen Indhold Nationale test starter med en pilotfase... s. 1 Hverdagsevaluering: Læreprocessen kommer frem i lyset s. 2 At ramme den gode testopgave... s. 3 Kampagne for inspirationsmateriale til lærere... s elever tester opgaver... s. 5 Seminarer med faglig dialog og spørgelyst... s. 6 Baggrund: Den danske og engelske testtradition... s. 7 Baggrund: Danmark lærte af kirken englænderne af Kina s. 8 NATIONALE TEST STARTER MED EN PILOTFASE De nye nationale test i folkeskolen bliver lanceret i en pilotfase over tre måneder i løbet af foråret Det vil ske ved at lade 100 skoler afprøve testene. Formålet er at sikre, at systemet virker, så testene kan fungere bedst muligt som pædagogisk værktøj for lærerne, når alle skoler skal tage dem i brug, fortæller Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker. "Vi er kommet et pænt stykke i retning mod at udvikle et godt redskab til lærerne i løbet af det seneste år, og planen er stadig at have ti test klar til foråret. På den ene side har vi nu en god fornemmelse af, hvad der skal til for at få projektet til at lykkes - på den anden side er vi altså stadig afhængige af, at Cowi kan levere varen. Vi håber med andre ord på, at der til foråret kun vil være almindelige indkøringsvanskeligheder tilbage, men kan også se, at der stadig er visse udfordringer", siger Martin Isenbecker. "Derfor vælger vi et forsigtighedsprincip og lægger op til at se testene fungere i en pilotfase, før de bliver obligatoriske. Rettet op på problemer Martin Isenbecker mener, at der er gjort meget for at rette op på de startproblemer, som i januar i år fik undervisningsminister Bertel Haarder til at udsætte projektet og udnævne 2008 til et øve-prøve-år for de nationale test: "Samtlige opgaver, flere tusinde, er i gang med at blive tjekket af vores faglige

2 eksperter - foruden af Cowi. Når opgaverne er færdige, har hver enkelt været afprøvet af 700 elever. Vi er også i gang med at forbedre, hvordan lærere og forældre får præsenteret elevernes resultater", siger direktøren i Skolestyrelsen. Han erkender, at testprojektet har givet flere problemer end forventet. "Vi har lært noget af første testrunde. Selv om man forsøger at tage højde for alt, kan der alligevel komme overraskelser. Sidste gang viste det sig for eksempel, at eleverne brugte længere tid på opgaverne til den rigtige test, end de havde gjort tidligere på året, hvor opgaverne blev afprøvet. Det betød, at nogle kom til at sidde for længe ved computerne, før testen kunne afsluttes. Det mener vi at have taget højde for nu. Men vi kan ikke udelukke, at der kan opstå nye overraskelser. Derfor vil vi gerne igennem en pilotfase, siger Martin Isenbecker. I praksis vil et antal frontløberskoler fra hele landet få mulighed for at afprøve testene. Målet er, at 100 skoler afprøver test, mens afviklingen bliver fulgt tæt af Skolestyrelsen. Samtidig vil de deltagende skoler blive opfordret til at registrere alle problemer og rapportere dem til Skolestyrelsen. Hvis alt går vel, vil de obligatoriske test blive gennemført fra Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen HVERDAGSEVALUERING: LÆREPROCESSEN KOMMER FREM I LYSET "Eleverne ved, hvad de skal lære. Og læreren har hele tiden en fornemmelse af, hvor eleverne er både fagligt og socialt. Sådan lyder to af fordelene ved hverdagsevaluering, hvor eleverne hver dag evaluerer sig selv". Det fortæller dansklærer Susan Sørensen, der har arbejdet med metoden, siden hun blev lærer for seks år siden. Senest har hun brugt metoden i et forløb om film i 8. klasse. Fagligt skulle klassen blandt andet arbejde med genrer og komposition, mens de på det sociale plan arbejdede med at give plads til hinanden. "Jeg udvælger de faglige trinmål. To uger inden et forløb fortæller jeg, hvad de skal lære og arbejde med. De kommer med forslag til forbedringer af planen, og så retter vi den til. På den måde er de med i forberedelsesfasen, og de føler, at de får medbestemmelse", siger Susan Sørensen, dansklærer i 8. klasse på Gørding Skole Susan Sørensen: Eleverne får medbestemmelse. Foto: Ulrik Samsøe Figen Evalueringen skal passe til emnet Undervejs i forløbet evaluerer eleverne hver dag sig selv. "På den måde forholder de sig til deres egen læring og bliver en del af processen. De ved, hvad der er deres eget ansvar. Det bliver tydeligt for dem, hvad de har gjort, og hvad de skal være mere opmærksomme på", siger Susan Sørensen. Hun giver eleverne små opgaver eller evaluerer dem mundtligt flere gange i forløbet. Det er afgørende, at metoderne varierer, mener hun. "Der er fordele ved både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Nogle elever foretrækker den ene form frem for den anden. Derfor skal man hver gang overveje, hvilken form der passer til emnet og eleverne", siger hun. Det tager tid med de mange evalueringer, men det er det hele værd, mener Susan Sørensen. "Jeg får både indsigt i, hvad de lærer, og hvordan de har lært det. Det sparer mig

3 for frustration over, at eleverne ikke lærer det, jeg troede, de ville", siger hun. Netop fordi evalueringen foregår hver dag, ved hun hele tiden, hvad eleverne har lært. Derfor kan hun rette undervisningen til, så den passer til elevernes niveau. Samtidig bruger hun dokumentationen til at vise eleverne, når de har forbedret sig. "Jeg behøver ikke bruge lang tid på at overbevise dem, når jeg har dokumentation for det, jeg siger. Jeg kan vise dem noget, de har skrevet, som dokumenterer, at de har forbedret sig. På den måde oplever både lærer og elever også flere succeser", siger hun. Evalueringen er hårdt arbejde Det gælder også til skole-hjem-samtaler, hvor eleverne viser en planche frem til forældrene, der viser, hvad de har lært i de forskellige fag. Det er dog ikke helt problemfrit. "I dansk, som jeg underviser i, har eleverne masser at vise frem, mens andre fag kan komme til at fremstå lidt tomme for forældrene. Det er ikke fordi, eleverne ikke laver noget i de andre fag. De arbejder bare på en anden måde. Det kan give et skævt billede", siger Susan Sørensen. Selvom hun er glad for hverdagsevalueringen, anbefaler hun ikke alle at kaste sig over metoden. "Som lærer skal man kunne se mulighederne i det. Det er hårdt arbejde at indarbejde det som rutine, så hvis man føler, man er presset ind i det, må det være svært, og det får ikke særlig stor effekt. Man skal kun gøre det, hvis man mener, det kan kvalificere undervisningen", siger Susan Sørensen. Tekst: Mikkel Kamp, Stickelbergs Bureau AT RAMME DEN GODE TESTOPGAVE Umiddelbart burde det være en smal sag for en trænet lærer at skrive en god opgave til de nationale test. Men der er mange fælder undervejs til den gode testopgave, forklarer Erland Andersen, læreruddannet med fysik/kemi som linjefag. Erland Andersen er ansat af Skolestyrelsen til at læse alle de opgaver i fysik/kemi igennem og hjælpe med biologi og geografi, som Cowi-konsortiet producerer. Han er tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet, lærer i Rødovre, med i opgavekommissionen for fysik/kemi og underviser af kommende lærere. Her fortæller han om, hvad der skal til for at en opgave slipper igennem hans kontrol og ender på elevernes computere. Først og fremmest skal opgaven dække et centralt stofområde i faget, som egner sig til at blive testet via computer. Det er sjældent problemet, for opgaveudviklerne kender faget, siger han. Men til gengæld har han oplevet, at opgavestillerne i den bedste mening skriver for meget tekst. Erland Andersen: Det skal ikke være en test af, hvor god man er til at læse og bør fjernes, siger han. Det skal ikke være en læseopgave. Tag opgaven med cyklen. (Se tegning og hent opgave nedenfor til højre) En rigtig god opgave, og den er også kort. Men i den første sætning står der noget om en person, som kommer cyklende. Den sætning er overflødig Tegninger skal være præcise

4 En anden fælde er de såkaldte distraktorer, altså de svar, som ikke er rigtige, men skal se rimelige ud. En opgave spørger for eksempel, hvor mange elektroner, et givet grundstof har. Det rigtige svar er 28. En af distraktorerne er 5. Hvis man sætter tingene meget på spidsen, vil nogen sige, at hvis der er 28, er der også 5. Derfor kan man vælge at tilføje til spørgsmålet, at svaret skal angive præcis hvor mange elektroner, der er i alt, siger han. Illustrationerne vil han også gerne have væk, hvis de ikke er meget præcise og støtter opgaven. For eksempel i en opgave om isolering, hvor tegningerne af et vindue skal illustrere den forkerte svarmulighed Tegning til testopgave om varmeledning, som Erland Andersen bedømmer som god. Den glas. ligger som eksempelopgave på Men tegningen kan opfattes som en termorude. Og den er jo meget isolerende. Derfor skal tegningen væk", siger Erland Andersen. Igennem 800 opgaver I foråret har han læst 800 opgaver i fysik/kemi igennem i løbet af kort tid, inden de blev sendt til afprøvning på skolerne. Han har foreslået rettelser til mange opgaver. Alligevel er han helt på det rene med, at der altid vil kunne opstå faglige diskussioner om en testopgave. Erland Andersen mener, at lærerne med de nationale test og øvrige værktøjer på får særdeles gode redskaber til at evaluere, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen KAMPAGNE FOR INSPIRATIONSMATERIALE TIL LÆRERE Nogle lærere oplever, at en ny verden åbner sig for dem, når de ser, hvor mange evalueringsværktøjer der findes på Men for få kender hjemmesiden. Skolestyrelsen har startet en landsdækkende kampagne, som skal reklamere for artikler og film på portalen. Det er lærerne selv, som fortæller. Marie Outzen fortæller her om, hvordan hun bruger evalueringsværktøjet klasseparlamentet. Forberedelsen foregik ved, at eleverne diskuterede sig frem til en række fælles mål. Det har været elevernes projekt helt fra begyndelsen. Eleverne synes, det er fedt. De kommer selv med løsninger. De føler, det er deres egne ideer, og derfor er de mere forpligtede til at leve op til målene bagefter, siger Marie Outzen. Marie Outzen, som er lærer på Kirkeby Skole, fortæller på om sine erfaringer med at bruge evalueringsværktøjet klasseparlamentet i sin undervisning, og om hvor værktøjet efter hendes erfaring kan anvendes: Det egner sig ikke til alle klasser og til alle forløb, siger hun. Marie Outzen læste om klasseparlamentet på hjemmesiden og har blandt andet brugt det til at forberede og evaluere en projektopgave. Se små film, læs og bliv inspireret Midt i september lancerede Skolestyrelsen en kampagne for

5 evalueringsportalen På hjemmesiden kan man se små film og læse artikler med lærere, som fortæller, hvad man kan opnå ved at anvende evalueringsværktøjerne. De taler også om, hvilke krav hvert enkelt værktøj stiller og om deres glæder og udfordringer i arbejdet med evalueringsværktøjerne. Der er i alt 27 forskellige evalueringsværktøjer, og ved hjælp af et oversigtsskema får man en hurtig orientering i de forskellige værktøjer. Man kan via oversigten klikke sig ind på et bestemt evalueringsværktøj og få viden og inspiration til, hvordan det kan bruges i den daglige undervisning. Oversigtsskemaet illustrerer også, at lærerne har stor frihed til at vælge deres undervisningsmetode. Oversigtsskemaet kan ses nederst i artiklen. Marie Outzen fandt Klasseparlamentet på Du behøver ikke selv at opfinde den dybe tallerken På evalueringsportalen kan lærere få inspiration til, hvordan forskellige evalueringsværktøjer kan indgå i undervisningen. Der er både korte eksempler med ideer til anvendelse af de forskellige evalueringsværktøjer og uddybende eksempler på længere undervisningsforløb, hvor evaluering er tænkt ind i undervisningens planlægning og gennemførelse. Der findes undervisningseksempler for hvert fag, som alle tager udgangspunkt i fagets Fælles Mål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. For eksempel kan en dansklærer få inspiration til, hvordan man kan arbejde med den mundtlige fortælling i en 5. klasse. Her kan læreren anvende evalueringsværktøjet 'kan-kan næsten'. En naturfags/tekniklærer kan i 2. klasse arbejde med affald og forskellige affaldstyper og anvende evalueringsværktøjet 'værdsættende undersøgelse'. Tekst: Stine Juul Knudsen, Skolestyrelsen ELEVER TESTER OPGAVER elever sad i foråret og løste opgaver til de nye nationale test i folkeskolen. Det var dog ikke eleverne, som blev testet. Deres svar indgik i den afprøvning af testopgaver, som Cowi har gennemført. Svarene blev bagefter analyseret for at se, om opgaverne opfylder kravene til at indgå i de nationale test. Hver opgave i de ti nationale test er afprøvet af cirka 700 elever, når de er færdige. Formålet er, at hver opgave får hæftet et tal på sig, som på en skala fra 1 til 100 fortæller, hvor svær den er. Samtidig bliver de opgaver sorteret fra, som ikke kan placeres helt entydigt i sværhedsgrad. Det computer-system, som styrer udleveringen af opgaver til eleverne undervejs i testen, tilpasser udleveringen efter, om eleven svarer rigtigt eller forkert på en opgave. Rigtige svar fører til, at opgaverne bliver sværere og omvendt. Derfor skal maskinen vide, hvor svær hver enkelt opgave er. Systemet er udviklet af en testteoretiker ved navn Georg Rasch og hedder derfor en Rasch-analyse. Det er en matematisk model, som analyserer alle de svar, eleverne giver under

6 afprøvningen af opgaver, og gennemfører nogle avancerede beregninger på basis af elevernes svarmønstre for at nå frem til opgavens sværhedsgrad.desuden forkaster analysen opgaver, hvis de ikke lever op til visse kvalitetskrav, for eksempel et krav om, at en opgave må have et rigtigt svar. 26 procent kasseret Analysen var meget skrap ved opgaverne i Flere end halvdelen blev kasseret. Det førte til, at det blev nødvendigt at tage dele af testene, såkaldte profilområder, ud, da de første nationale test blev gennemført i foråret I år har test-opgaver i matematik (3. og 6. klasse), engelsk (7. klasse), fysik/kemi, geografi og biologi (8. klasse) været igennem Rasch-analysen, efter at de elever havde forsøgt at svare på dem. I alt 26 procent af opgaverne blev fjernet af Rasch-analysen. Nye opgaver Til alle test, undtagen matematik i 6. klasse, bliver der nu udviklet nye opgaver. De opgaver skal så igennem en supplerende afprøvning på skolerne i december. Der skal ende med at være mindst 180 opgaver for hvert delområde, profilområde, i hver test. Hver test indeholder tre profilområder. Opgaverne skal desuden være fordelt, så der både er opgaver til de dygtige og de mindre dygtige elever. I dansk/læsning er der i øjeblikket ved at blive afprøvet opgaver ude på skolerne. I dette fag konkluderede en forsker-evaluering efter første testrunde i 2007, at opgaverne skulle ændres fuldstændigt. Derfor arbejder Cowi på at udvikle nye opgaver til alle fire læsetest. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen SEMINARER MED FAGLIG DIALOG OG SPØRGELYST Må læreren hjælpe eleverne under opgaveafprøvningen? Hvad er en Rasch analyse, og er der i virkeligheden tale om udvikling af redskaber til at sætte skolerne op mod hinanden? Skolestyrelsen havde i uge 37 inviteret til seminarer over hele landet om afprøvning af opgaver til de nationale test. 700 lærere, skoleledere og it-vejledere stillede spørgsmål. Der var mange spørgsmål til de nationale test og afprøvningen af opgaver. Pædagogisk konsulent Margit Holm fra Skolestyrelsen er i gang med at forklare To medarbejdere fra Skolestyrelsen, pædagisk konsulent, Margit Holm Nielsen og chefkonsulent Jakob Wandall, forklarede om afprøvningen. De svarede også på spørgsmål om tekniske forhold omkring afprøvningen og om formålet med overhovedet at indføre testene. Et gennemgående spørgsmål var, hvorfor opgaverne skal igennem de såkaldte Raschanalyse efter at eleverne har afprøvet opgaverne. Formålet er at sikre, at opgaverne statistisk set måler de samme færdigheder og ikke begynder at sammenligne højden af et tordenskrald med højden af rundetårn, lød svaret fra medarbejderne fra Skolestyrelsen. Der var også andre gennemgående spørgsmål: Må læreren hjælpe eleven under afprøvningen? Oplægsholderne fra Skolestyrelsen understregede, at testen er lærerens værktøj.

7 Læreren kan derfor godt vurdere, at det ud fra en pædagogisk synsvinkel er meningsfuldt at hjælpe en elev, der er gået i stå. Det blev dog pointeret, at de endelige test som afprøvningen af opgaver danner grundlag for - er adaptive, altså tilpasser sig elevens besvarelse undervejs. Det betyder, at besvarelsen af ét spørgsmål, bestemmer sværhedsgraden af det næste. Så hvis læreren hjælper eleven med at finde det rigtige svar, kan resultatet blive at der udløses et spørgsmål over elevens faglige formåen. Test som evalueringsværktøj En spørger gav udtryk for, at det er en dårlig ide at indføre nationale test. Hun opfordrede til, at testene bliver kaldt, hvad de virkelig er, nemlig et værktøj til at sætte skolerne op mod hinanden. Medarbejderne fra Skolestyrelsen henviste til, at formålet ikke er at måle skolerne op imod hinanden. Testene skal ses i forbindelse med bestræbelsen på at udvikle en stærkere evalueringskultur på grundskoleområdet. De nationale test udgør altså kun en del af det samlede evalueringsarbejde i folkeskolen, og er ikke tænkt til at skulle stå alene. Oplægsholderne fortalte om Skolestyrelsens evalueringsportal: som indeholder en række andre evalueringsværktøjer. Seminarerne blev afholdt i Roskilde, Odense, Aalborg og Vejle. De indbudte deltagere var i første omgang de af skolernes lærere, der underviser elever, der skal deltage i dette efterårs afprøvning. De oplæg, der dannede rammen om oplæggene, er lagt på Tekst: Mikkel Kanst, Skolestyrelsen BAGGRUND: DEN DANSKE OG ENGELSKE TESTTRADITION Der er store forskelle på forskellige landes motiver til at teste og for deres traditioner for at anvende testresultater. Derfor har vi i Danmark udviklet en særlig metode i de nye nationale test, som skal bruge det bedste fra den engelske tradition uden at give køb på de danske, didaktiske fordele. I denne artikel fortæller en konsulent i Skolestyrelsen om baggrunden for udviklingen af de nationale test. I Danmark har traditionen altid været, at vi tester som en del af undervisningen. Målet er, at eleverne skal blive klogere. Hvorfor skulle man dog ellers teste, vil de fleste danskere spørge. Det betyder også, at det ville være naturstridigt ikke at give eleverne en tilbagemelding på, hvad de har gjort rigtigt og forkert. Især der, hvor de har lavet fejl, skal de have at vide hvad de har gjort galt ellers lærer de jo ikke noget af det. Den engelske tradition Omvendt i England. Her tester man for at kontrollere, om eleverne har lært det, de skal. Hvis ikke, skal læreren gøre noget i forhold til eleverne, ledelsen i forhold til læreren og de tilsynsførende i forhold til skolen. Senere tester man igen for at finde ud af, om eleverne har lært noget i mellemtiden. Man anvender gerne de samme opgaver, så man kan få en sammenlignelig måling. Hvis ikke de er blevet dygtigere, laver eleverne de samme fejl. At fortælle eleverne, hvilke opgaver de har svaret forkert på, og hvad det rigtige svar er, ville i den engelske model være at ødelægge testen som evalueringsværktøj. Der er altså en stærk sammenhæng mellem formålet med testen, og hvilke test der anvendes. Formålet med test for englænderne er at overvåge skolerne, og testresultaterne anvendes ved beregning af løn og tilskud. I Danmark ligesom i Norge og Sverige - anvender vi i den danske tradition først og fremmest test som pædagogisk værktøj - snarere end for at bestemme elevernes faglige niveau til administrative formål. Forskellene er illustreret i dette

8 skema: Traditioner Kontinental Engelsk-amerikansk Anvendelse Formål Pædagogik Didaktik/Undervisning Low-stake Læring-eleven Lighed og solidaritet Omsorg Kontrol Styring Summativ/High-stake Information/analyse Ambitioner og elite Fairness Det er formålet med testene, som afgør, hvordan testene er udformet i de forskellige traditioner Når englænderne anvender testresultater som grundlag for tilskud og løn, må de nødvendigvis lægge stor vægt på, at resultaterne er uigendrivelige og objektive. Det medfører, at det vigtigste er, at testene giver en fair bedømmelse - uden at lægge fingrene imellem. Det betyder mere end at tage hensyn til, at de svage elever også skal have en fremadrettet og konstruktiv oplevelse ved tilbagemeldingen. Den danske tradition Omvendt i norden. Her har resultaterne af de pædagogiske test traditionelt ikke haft indflydelse på hverken elevers eller læreres situation. Processen er lige så vigtig som resultatet og lidt firkantet sagt har det altid været vigtigere, at eleverne får noget ud af det, end at lærerne får præcise tilbagemeldinger. Derfor de har danske testværktøjer traditionelt ikke vægtet præcision og objektivitet så højt, som man gør i England. Inspiration til de danske nationale test fra Finland Da de danske testeksperter begyndte at se sig omkring efter inspiration, faldt øjnene på Finland. Her er traditionen igen anderledes. I Finland har man særligt uddannede specialister (6-årig universitetsuddannelse), der gennemfører test i finsk og matematik hvert år på alle klassetrin i stort set alle finske skoler. Den finske stat giver vejledende retningslinjer, men det er kommunerne, der står for driften. Men det finske system kunne ikke overføres til danske forhold. Selv om der er mange lighedspunkter mellem den danske og finske skoletradition, er der også store forskelle. Det ville ikke passe til den danske pædagogiske tradition, hvis arbejdet med pædagogiske test blev flyttet helt væk fra faglæreren. Det var altså nødvendigt at udvikle en helt egen model til de danske nationale test, hvor betingelserne har været: Testen skal kunne anvendes (gennemføres og fortolkes) af faglærerne Testene skal være objektive og valide måleredskaber til elevernes faglige niveau Testene skal kunne anvendes indenfor rammerne af den almindelige undervisning dvs. kunne afvikles, når det passer ind i lærerens skema og indenfor rammerne af en lektion. Testen skal både være et redskab til lærerens evaluering af

9 undervisningen og et redskab for ledelse i forholdet mellem lærer og leder og mellem kommunen og skoleledelsen. Der er store forskelle på den danske og den engelske tradition, når det handler om test. De danske nationale test - som vises med det smilende E øverst til højre - lægger sig tæt på en finsk tradition Det har altså været målet at udvikle test, der forener kvaliteterne i testtraditionerne og som er så let tilgængelige, at det ikke kræver særlig uddannelse at benytte dem. Det nye danske system er markeret på figuren herunder, hvor de nationale test er symboliseret med det smilende e. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen BAGGRUND: DANMARK LÆRTE AF KIRKEN ENGLÆNDERNE AF KINA De nationale test bygger på elementer, som er taget fra forskellige systemer. Der er traditionsmæssigt to grundlæggende forskellige måder at anvende test og prøver på i de forskellige lande. Det hænger sammen med, at den historiske baggrund for at anvende test er meget forskellig. Danmark og England markerer i den sammenhæng nogle yderpunkter, og disse to systemers historie er derfor gode til at illustrere forskellene. I Danmark udspringer skolen og traditionen med prøver af slægtskabet med kirken. Hovedformålet med skolegangen var at forberede konfirmationen. Frem til starten af forrige århundrede handlede examen kun om kristendomsundervisning. I 1814 blev der beskrevet et lidt bredere fagformål, som dog stadig var koblet til konfirmationsforberedelsen. I anordning om almueskolevæsenet (forløber for folkeskoleloven) lød 25 således: "Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions Nærværelse offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært." Meget er ændret siden da, men fælles for systemet dengang og nu er, at vurderingssystemet baseres på en inden for de givne rammer - subjektiv vurdering af den enkelte elevs præstation og standpunkt. Dette gælder stadig i vidt omfang, for eksempel ved mundtlige prøver og ved andre former for selvstændige præstationer (for eksempel dansk stil). At inddrage den selvstændige præstation er i dansk pædagogisk tænkning vigtigere, end at målingen af kundskaber og færdigheder bliver objektiv. Og selvom konfirmationen (og senere folkeskolens afgangsprøve) er vigtige begivenheder -

10 så er konsekvenserne af resultatet ikke afgørende for, om eleverne kan gå videre i uddannelsessystemet eller om skoler bliver nedlagt. England lærte af Kina I England er testene baseret på en helt anden tradition, hvor udgangspunktet er, at man i videst muligt omfang objektivt skal måle, hvad eleven kan og ved. Dette baserer sig på en helt anden tradition, som missionærer i 1830 bragte hjem fra Kina. Kineserne havde udviklet et system, hvor formålet bl.a. var at give grundlag for ansættelse i den offentlige sektor i Kina. Frem til år ca. 600 havde man i Kina alvorlige problemer med nepotisme ved ansættelse i den kinesiske statsadministration. Det var baggrunden for, at man indførte et eksamenssystem, hvor eksaminator ikke kender identiteten af den, der eksamineres. Alle havde ret til at prøve lykken til disse eksaminer, og der var ikke knyttet nogen skolegang hertil det var et rekrutteringssystem. At bestå disse eksamener var helt afgørende for eksaminandens fremtidsmuligheder i den kinesiske centraladministration. De bedste blev ministre Dette system kom til at virke i næsten år. Der blev afholdt eksamener på tre niveauer efter meget omhyggeligt udformede og detaljerede regler og vurderingskriterier. Beståelse på første niveau gav adgang til skattefritagelse og offentlig ansættelse. Kun en ud af en million bestod på det tredje niveau, som var det højeste. At bestå her var en forudsætning for at kunne blive minister. Da der var så meget på spil, var indsatsen for at begrænse snyd helt central. Og sanktionerne ved snyd var voldsomme i visse tilfælde henrettelse. Englænderne har selvfølgeligt tilpasset deres test-systemer til en europæisk tradition, men de anvendes blandt andet til at vurdere egnethed ved optagelse på uddannelse og til at vurdere om uddannelsesinstitutionerne gør det godt nok om de skal belønnes eller straffes økonomisk. Der er meget på spil, og vurderingerne kan betyde meget for læreres, elevers og skolers fremtid. Derfor skal testene helst være objektive og uafhængige uden at indebære nogen former for subjektiv vurdering. Da resultaterne betyder så meget, foregår der meget store anstrengelser for at forhindre snyd. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen Skolestyrelsen Snaregade 10A 1205 København K

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Det handler om ledelse

Det handler om ledelse Det handler om ledelse Michael Rasmussen og Malte von Sehested I oplægget kigger vi på ledelsesudfordringen i forbindelse med it og undervisning. Vi vil dels se på de med generelle ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem.

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem. Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyheds brevet. Se nyheds brevet online her Del nyhedsbrevet Kære læser Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere