Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING

Transkript

1 Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Dette er det første af en række nyhedsbreve, Skolestyrelsen vil sende til skoler og andre interesserede for at fortælle om de mange projekter om evaluering og kvalitetsudvikling, som styrelsen er en del af. Vi taler med de personer, som er involveret - fortæller små historier, og giver nogle af mellemregningerne bag avisoverskrifterne. Hvis der er oplysninger, som skolerne skal handle efter, vil skolen stadig modtage et brev direkte fra Skolestyrelsen. Jeg håber, at I vil finde indholdet interessant og modtager gerne reaktioner og ideer. Med venlig hilsen Martin Isenbecker, direktør i Skolestyrelsen Indhold Nationale test starter med en pilotfase... s. 1 Hverdagsevaluering: Læreprocessen kommer frem i lyset s. 2 At ramme den gode testopgave... s. 3 Kampagne for inspirationsmateriale til lærere... s elever tester opgaver... s. 5 Seminarer med faglig dialog og spørgelyst... s. 6 Baggrund: Den danske og engelske testtradition... s. 7 Baggrund: Danmark lærte af kirken englænderne af Kina s. 8 NATIONALE TEST STARTER MED EN PILOTFASE De nye nationale test i folkeskolen bliver lanceret i en pilotfase over tre måneder i løbet af foråret Det vil ske ved at lade 100 skoler afprøve testene. Formålet er at sikre, at systemet virker, så testene kan fungere bedst muligt som pædagogisk værktøj for lærerne, når alle skoler skal tage dem i brug, fortæller Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker. "Vi er kommet et pænt stykke i retning mod at udvikle et godt redskab til lærerne i løbet af det seneste år, og planen er stadig at have ti test klar til foråret. På den ene side har vi nu en god fornemmelse af, hvad der skal til for at få projektet til at lykkes - på den anden side er vi altså stadig afhængige af, at Cowi kan levere varen. Vi håber med andre ord på, at der til foråret kun vil være almindelige indkøringsvanskeligheder tilbage, men kan også se, at der stadig er visse udfordringer", siger Martin Isenbecker. "Derfor vælger vi et forsigtighedsprincip og lægger op til at se testene fungere i en pilotfase, før de bliver obligatoriske. Rettet op på problemer Martin Isenbecker mener, at der er gjort meget for at rette op på de startproblemer, som i januar i år fik undervisningsminister Bertel Haarder til at udsætte projektet og udnævne 2008 til et øve-prøve-år for de nationale test: "Samtlige opgaver, flere tusinde, er i gang med at blive tjekket af vores faglige

2 eksperter - foruden af Cowi. Når opgaverne er færdige, har hver enkelt været afprøvet af 700 elever. Vi er også i gang med at forbedre, hvordan lærere og forældre får præsenteret elevernes resultater", siger direktøren i Skolestyrelsen. Han erkender, at testprojektet har givet flere problemer end forventet. "Vi har lært noget af første testrunde. Selv om man forsøger at tage højde for alt, kan der alligevel komme overraskelser. Sidste gang viste det sig for eksempel, at eleverne brugte længere tid på opgaverne til den rigtige test, end de havde gjort tidligere på året, hvor opgaverne blev afprøvet. Det betød, at nogle kom til at sidde for længe ved computerne, før testen kunne afsluttes. Det mener vi at have taget højde for nu. Men vi kan ikke udelukke, at der kan opstå nye overraskelser. Derfor vil vi gerne igennem en pilotfase, siger Martin Isenbecker. I praksis vil et antal frontløberskoler fra hele landet få mulighed for at afprøve testene. Målet er, at 100 skoler afprøver test, mens afviklingen bliver fulgt tæt af Skolestyrelsen. Samtidig vil de deltagende skoler blive opfordret til at registrere alle problemer og rapportere dem til Skolestyrelsen. Hvis alt går vel, vil de obligatoriske test blive gennemført fra Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen HVERDAGSEVALUERING: LÆREPROCESSEN KOMMER FREM I LYSET "Eleverne ved, hvad de skal lære. Og læreren har hele tiden en fornemmelse af, hvor eleverne er både fagligt og socialt. Sådan lyder to af fordelene ved hverdagsevaluering, hvor eleverne hver dag evaluerer sig selv". Det fortæller dansklærer Susan Sørensen, der har arbejdet med metoden, siden hun blev lærer for seks år siden. Senest har hun brugt metoden i et forløb om film i 8. klasse. Fagligt skulle klassen blandt andet arbejde med genrer og komposition, mens de på det sociale plan arbejdede med at give plads til hinanden. "Jeg udvælger de faglige trinmål. To uger inden et forløb fortæller jeg, hvad de skal lære og arbejde med. De kommer med forslag til forbedringer af planen, og så retter vi den til. På den måde er de med i forberedelsesfasen, og de føler, at de får medbestemmelse", siger Susan Sørensen, dansklærer i 8. klasse på Gørding Skole Susan Sørensen: Eleverne får medbestemmelse. Foto: Ulrik Samsøe Figen Evalueringen skal passe til emnet Undervejs i forløbet evaluerer eleverne hver dag sig selv. "På den måde forholder de sig til deres egen læring og bliver en del af processen. De ved, hvad der er deres eget ansvar. Det bliver tydeligt for dem, hvad de har gjort, og hvad de skal være mere opmærksomme på", siger Susan Sørensen. Hun giver eleverne små opgaver eller evaluerer dem mundtligt flere gange i forløbet. Det er afgørende, at metoderne varierer, mener hun. "Der er fordele ved både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Nogle elever foretrækker den ene form frem for den anden. Derfor skal man hver gang overveje, hvilken form der passer til emnet og eleverne", siger hun. Det tager tid med de mange evalueringer, men det er det hele værd, mener Susan Sørensen. "Jeg får både indsigt i, hvad de lærer, og hvordan de har lært det. Det sparer mig

3 for frustration over, at eleverne ikke lærer det, jeg troede, de ville", siger hun. Netop fordi evalueringen foregår hver dag, ved hun hele tiden, hvad eleverne har lært. Derfor kan hun rette undervisningen til, så den passer til elevernes niveau. Samtidig bruger hun dokumentationen til at vise eleverne, når de har forbedret sig. "Jeg behøver ikke bruge lang tid på at overbevise dem, når jeg har dokumentation for det, jeg siger. Jeg kan vise dem noget, de har skrevet, som dokumenterer, at de har forbedret sig. På den måde oplever både lærer og elever også flere succeser", siger hun. Evalueringen er hårdt arbejde Det gælder også til skole-hjem-samtaler, hvor eleverne viser en planche frem til forældrene, der viser, hvad de har lært i de forskellige fag. Det er dog ikke helt problemfrit. "I dansk, som jeg underviser i, har eleverne masser at vise frem, mens andre fag kan komme til at fremstå lidt tomme for forældrene. Det er ikke fordi, eleverne ikke laver noget i de andre fag. De arbejder bare på en anden måde. Det kan give et skævt billede", siger Susan Sørensen. Selvom hun er glad for hverdagsevalueringen, anbefaler hun ikke alle at kaste sig over metoden. "Som lærer skal man kunne se mulighederne i det. Det er hårdt arbejde at indarbejde det som rutine, så hvis man føler, man er presset ind i det, må det være svært, og det får ikke særlig stor effekt. Man skal kun gøre det, hvis man mener, det kan kvalificere undervisningen", siger Susan Sørensen. Tekst: Mikkel Kamp, Stickelbergs Bureau AT RAMME DEN GODE TESTOPGAVE Umiddelbart burde det være en smal sag for en trænet lærer at skrive en god opgave til de nationale test. Men der er mange fælder undervejs til den gode testopgave, forklarer Erland Andersen, læreruddannet med fysik/kemi som linjefag. Erland Andersen er ansat af Skolestyrelsen til at læse alle de opgaver i fysik/kemi igennem og hjælpe med biologi og geografi, som Cowi-konsortiet producerer. Han er tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet, lærer i Rødovre, med i opgavekommissionen for fysik/kemi og underviser af kommende lærere. Her fortæller han om, hvad der skal til for at en opgave slipper igennem hans kontrol og ender på elevernes computere. Først og fremmest skal opgaven dække et centralt stofområde i faget, som egner sig til at blive testet via computer. Det er sjældent problemet, for opgaveudviklerne kender faget, siger han. Men til gengæld har han oplevet, at opgavestillerne i den bedste mening skriver for meget tekst. Erland Andersen: Det skal ikke være en test af, hvor god man er til at læse og bør fjernes, siger han. Det skal ikke være en læseopgave. Tag opgaven med cyklen. (Se tegning og hent opgave nedenfor til højre) En rigtig god opgave, og den er også kort. Men i den første sætning står der noget om en person, som kommer cyklende. Den sætning er overflødig Tegninger skal være præcise

4 En anden fælde er de såkaldte distraktorer, altså de svar, som ikke er rigtige, men skal se rimelige ud. En opgave spørger for eksempel, hvor mange elektroner, et givet grundstof har. Det rigtige svar er 28. En af distraktorerne er 5. Hvis man sætter tingene meget på spidsen, vil nogen sige, at hvis der er 28, er der også 5. Derfor kan man vælge at tilføje til spørgsmålet, at svaret skal angive præcis hvor mange elektroner, der er i alt, siger han. Illustrationerne vil han også gerne have væk, hvis de ikke er meget præcise og støtter opgaven. For eksempel i en opgave om isolering, hvor tegningerne af et vindue skal illustrere den forkerte svarmulighed Tegning til testopgave om varmeledning, som Erland Andersen bedømmer som god. Den glas. ligger som eksempelopgave på Men tegningen kan opfattes som en termorude. Og den er jo meget isolerende. Derfor skal tegningen væk", siger Erland Andersen. Igennem 800 opgaver I foråret har han læst 800 opgaver i fysik/kemi igennem i løbet af kort tid, inden de blev sendt til afprøvning på skolerne. Han har foreslået rettelser til mange opgaver. Alligevel er han helt på det rene med, at der altid vil kunne opstå faglige diskussioner om en testopgave. Erland Andersen mener, at lærerne med de nationale test og øvrige værktøjer på får særdeles gode redskaber til at evaluere, hvad eleverne har fået ud af undervisningen. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen KAMPAGNE FOR INSPIRATIONSMATERIALE TIL LÆRERE Nogle lærere oplever, at en ny verden åbner sig for dem, når de ser, hvor mange evalueringsværktøjer der findes på Men for få kender hjemmesiden. Skolestyrelsen har startet en landsdækkende kampagne, som skal reklamere for artikler og film på portalen. Det er lærerne selv, som fortæller. Marie Outzen fortæller her om, hvordan hun bruger evalueringsværktøjet klasseparlamentet. Forberedelsen foregik ved, at eleverne diskuterede sig frem til en række fælles mål. Det har været elevernes projekt helt fra begyndelsen. Eleverne synes, det er fedt. De kommer selv med løsninger. De føler, det er deres egne ideer, og derfor er de mere forpligtede til at leve op til målene bagefter, siger Marie Outzen. Marie Outzen, som er lærer på Kirkeby Skole, fortæller på om sine erfaringer med at bruge evalueringsværktøjet klasseparlamentet i sin undervisning, og om hvor værktøjet efter hendes erfaring kan anvendes: Det egner sig ikke til alle klasser og til alle forløb, siger hun. Marie Outzen læste om klasseparlamentet på hjemmesiden og har blandt andet brugt det til at forberede og evaluere en projektopgave. Se små film, læs og bliv inspireret Midt i september lancerede Skolestyrelsen en kampagne for

5 evalueringsportalen På hjemmesiden kan man se små film og læse artikler med lærere, som fortæller, hvad man kan opnå ved at anvende evalueringsværktøjerne. De taler også om, hvilke krav hvert enkelt værktøj stiller og om deres glæder og udfordringer i arbejdet med evalueringsværktøjerne. Der er i alt 27 forskellige evalueringsværktøjer, og ved hjælp af et oversigtsskema får man en hurtig orientering i de forskellige værktøjer. Man kan via oversigten klikke sig ind på et bestemt evalueringsværktøj og få viden og inspiration til, hvordan det kan bruges i den daglige undervisning. Oversigtsskemaet illustrerer også, at lærerne har stor frihed til at vælge deres undervisningsmetode. Oversigtsskemaet kan ses nederst i artiklen. Marie Outzen fandt Klasseparlamentet på Du behøver ikke selv at opfinde den dybe tallerken På evalueringsportalen kan lærere få inspiration til, hvordan forskellige evalueringsværktøjer kan indgå i undervisningen. Der er både korte eksempler med ideer til anvendelse af de forskellige evalueringsværktøjer og uddybende eksempler på længere undervisningsforløb, hvor evaluering er tænkt ind i undervisningens planlægning og gennemførelse. Der findes undervisningseksempler for hvert fag, som alle tager udgangspunkt i fagets Fælles Mål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. For eksempel kan en dansklærer få inspiration til, hvordan man kan arbejde med den mundtlige fortælling i en 5. klasse. Her kan læreren anvende evalueringsværktøjet 'kan-kan næsten'. En naturfags/tekniklærer kan i 2. klasse arbejde med affald og forskellige affaldstyper og anvende evalueringsværktøjet 'værdsættende undersøgelse'. Tekst: Stine Juul Knudsen, Skolestyrelsen ELEVER TESTER OPGAVER elever sad i foråret og løste opgaver til de nye nationale test i folkeskolen. Det var dog ikke eleverne, som blev testet. Deres svar indgik i den afprøvning af testopgaver, som Cowi har gennemført. Svarene blev bagefter analyseret for at se, om opgaverne opfylder kravene til at indgå i de nationale test. Hver opgave i de ti nationale test er afprøvet af cirka 700 elever, når de er færdige. Formålet er, at hver opgave får hæftet et tal på sig, som på en skala fra 1 til 100 fortæller, hvor svær den er. Samtidig bliver de opgaver sorteret fra, som ikke kan placeres helt entydigt i sværhedsgrad. Det computer-system, som styrer udleveringen af opgaver til eleverne undervejs i testen, tilpasser udleveringen efter, om eleven svarer rigtigt eller forkert på en opgave. Rigtige svar fører til, at opgaverne bliver sværere og omvendt. Derfor skal maskinen vide, hvor svær hver enkelt opgave er. Systemet er udviklet af en testteoretiker ved navn Georg Rasch og hedder derfor en Rasch-analyse. Det er en matematisk model, som analyserer alle de svar, eleverne giver under

6 afprøvningen af opgaver, og gennemfører nogle avancerede beregninger på basis af elevernes svarmønstre for at nå frem til opgavens sværhedsgrad.desuden forkaster analysen opgaver, hvis de ikke lever op til visse kvalitetskrav, for eksempel et krav om, at en opgave må have et rigtigt svar. 26 procent kasseret Analysen var meget skrap ved opgaverne i Flere end halvdelen blev kasseret. Det førte til, at det blev nødvendigt at tage dele af testene, såkaldte profilområder, ud, da de første nationale test blev gennemført i foråret I år har test-opgaver i matematik (3. og 6. klasse), engelsk (7. klasse), fysik/kemi, geografi og biologi (8. klasse) været igennem Rasch-analysen, efter at de elever havde forsøgt at svare på dem. I alt 26 procent af opgaverne blev fjernet af Rasch-analysen. Nye opgaver Til alle test, undtagen matematik i 6. klasse, bliver der nu udviklet nye opgaver. De opgaver skal så igennem en supplerende afprøvning på skolerne i december. Der skal ende med at være mindst 180 opgaver for hvert delområde, profilområde, i hver test. Hver test indeholder tre profilområder. Opgaverne skal desuden være fordelt, så der både er opgaver til de dygtige og de mindre dygtige elever. I dansk/læsning er der i øjeblikket ved at blive afprøvet opgaver ude på skolerne. I dette fag konkluderede en forsker-evaluering efter første testrunde i 2007, at opgaverne skulle ændres fuldstændigt. Derfor arbejder Cowi på at udvikle nye opgaver til alle fire læsetest. Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen SEMINARER MED FAGLIG DIALOG OG SPØRGELYST Må læreren hjælpe eleverne under opgaveafprøvningen? Hvad er en Rasch analyse, og er der i virkeligheden tale om udvikling af redskaber til at sætte skolerne op mod hinanden? Skolestyrelsen havde i uge 37 inviteret til seminarer over hele landet om afprøvning af opgaver til de nationale test. 700 lærere, skoleledere og it-vejledere stillede spørgsmål. Der var mange spørgsmål til de nationale test og afprøvningen af opgaver. Pædagogisk konsulent Margit Holm fra Skolestyrelsen er i gang med at forklare To medarbejdere fra Skolestyrelsen, pædagisk konsulent, Margit Holm Nielsen og chefkonsulent Jakob Wandall, forklarede om afprøvningen. De svarede også på spørgsmål om tekniske forhold omkring afprøvningen og om formålet med overhovedet at indføre testene. Et gennemgående spørgsmål var, hvorfor opgaverne skal igennem de såkaldte Raschanalyse efter at eleverne har afprøvet opgaverne. Formålet er at sikre, at opgaverne statistisk set måler de samme færdigheder og ikke begynder at sammenligne højden af et tordenskrald med højden af rundetårn, lød svaret fra medarbejderne fra Skolestyrelsen. Der var også andre gennemgående spørgsmål: Må læreren hjælpe eleven under afprøvningen? Oplægsholderne fra Skolestyrelsen understregede, at testen er lærerens værktøj.

7 Læreren kan derfor godt vurdere, at det ud fra en pædagogisk synsvinkel er meningsfuldt at hjælpe en elev, der er gået i stå. Det blev dog pointeret, at de endelige test som afprøvningen af opgaver danner grundlag for - er adaptive, altså tilpasser sig elevens besvarelse undervejs. Det betyder, at besvarelsen af ét spørgsmål, bestemmer sværhedsgraden af det næste. Så hvis læreren hjælper eleven med at finde det rigtige svar, kan resultatet blive at der udløses et spørgsmål over elevens faglige formåen. Test som evalueringsværktøj En spørger gav udtryk for, at det er en dårlig ide at indføre nationale test. Hun opfordrede til, at testene bliver kaldt, hvad de virkelig er, nemlig et værktøj til at sætte skolerne op mod hinanden. Medarbejderne fra Skolestyrelsen henviste til, at formålet ikke er at måle skolerne op imod hinanden. Testene skal ses i forbindelse med bestræbelsen på at udvikle en stærkere evalueringskultur på grundskoleområdet. De nationale test udgør altså kun en del af det samlede evalueringsarbejde i folkeskolen, og er ikke tænkt til at skulle stå alene. Oplægsholderne fortalte om Skolestyrelsens evalueringsportal: som indeholder en række andre evalueringsværktøjer. Seminarerne blev afholdt i Roskilde, Odense, Aalborg og Vejle. De indbudte deltagere var i første omgang de af skolernes lærere, der underviser elever, der skal deltage i dette efterårs afprøvning. De oplæg, der dannede rammen om oplæggene, er lagt på Tekst: Mikkel Kanst, Skolestyrelsen BAGGRUND: DEN DANSKE OG ENGELSKE TESTTRADITION Der er store forskelle på forskellige landes motiver til at teste og for deres traditioner for at anvende testresultater. Derfor har vi i Danmark udviklet en særlig metode i de nye nationale test, som skal bruge det bedste fra den engelske tradition uden at give køb på de danske, didaktiske fordele. I denne artikel fortæller en konsulent i Skolestyrelsen om baggrunden for udviklingen af de nationale test. I Danmark har traditionen altid været, at vi tester som en del af undervisningen. Målet er, at eleverne skal blive klogere. Hvorfor skulle man dog ellers teste, vil de fleste danskere spørge. Det betyder også, at det ville være naturstridigt ikke at give eleverne en tilbagemelding på, hvad de har gjort rigtigt og forkert. Især der, hvor de har lavet fejl, skal de have at vide hvad de har gjort galt ellers lærer de jo ikke noget af det. Den engelske tradition Omvendt i England. Her tester man for at kontrollere, om eleverne har lært det, de skal. Hvis ikke, skal læreren gøre noget i forhold til eleverne, ledelsen i forhold til læreren og de tilsynsførende i forhold til skolen. Senere tester man igen for at finde ud af, om eleverne har lært noget i mellemtiden. Man anvender gerne de samme opgaver, så man kan få en sammenlignelig måling. Hvis ikke de er blevet dygtigere, laver eleverne de samme fejl. At fortælle eleverne, hvilke opgaver de har svaret forkert på, og hvad det rigtige svar er, ville i den engelske model være at ødelægge testen som evalueringsværktøj. Der er altså en stærk sammenhæng mellem formålet med testen, og hvilke test der anvendes. Formålet med test for englænderne er at overvåge skolerne, og testresultaterne anvendes ved beregning af løn og tilskud. I Danmark ligesom i Norge og Sverige - anvender vi i den danske tradition først og fremmest test som pædagogisk værktøj - snarere end for at bestemme elevernes faglige niveau til administrative formål. Forskellene er illustreret i dette

8 skema: Traditioner Kontinental Engelsk-amerikansk Anvendelse Formål Pædagogik Didaktik/Undervisning Low-stake Læring-eleven Lighed og solidaritet Omsorg Kontrol Styring Summativ/High-stake Information/analyse Ambitioner og elite Fairness Det er formålet med testene, som afgør, hvordan testene er udformet i de forskellige traditioner Når englænderne anvender testresultater som grundlag for tilskud og løn, må de nødvendigvis lægge stor vægt på, at resultaterne er uigendrivelige og objektive. Det medfører, at det vigtigste er, at testene giver en fair bedømmelse - uden at lægge fingrene imellem. Det betyder mere end at tage hensyn til, at de svage elever også skal have en fremadrettet og konstruktiv oplevelse ved tilbagemeldingen. Den danske tradition Omvendt i norden. Her har resultaterne af de pædagogiske test traditionelt ikke haft indflydelse på hverken elevers eller læreres situation. Processen er lige så vigtig som resultatet og lidt firkantet sagt har det altid været vigtigere, at eleverne får noget ud af det, end at lærerne får præcise tilbagemeldinger. Derfor de har danske testværktøjer traditionelt ikke vægtet præcision og objektivitet så højt, som man gør i England. Inspiration til de danske nationale test fra Finland Da de danske testeksperter begyndte at se sig omkring efter inspiration, faldt øjnene på Finland. Her er traditionen igen anderledes. I Finland har man særligt uddannede specialister (6-årig universitetsuddannelse), der gennemfører test i finsk og matematik hvert år på alle klassetrin i stort set alle finske skoler. Den finske stat giver vejledende retningslinjer, men det er kommunerne, der står for driften. Men det finske system kunne ikke overføres til danske forhold. Selv om der er mange lighedspunkter mellem den danske og finske skoletradition, er der også store forskelle. Det ville ikke passe til den danske pædagogiske tradition, hvis arbejdet med pædagogiske test blev flyttet helt væk fra faglæreren. Det var altså nødvendigt at udvikle en helt egen model til de danske nationale test, hvor betingelserne har været: Testen skal kunne anvendes (gennemføres og fortolkes) af faglærerne Testene skal være objektive og valide måleredskaber til elevernes faglige niveau Testene skal kunne anvendes indenfor rammerne af den almindelige undervisning dvs. kunne afvikles, når det passer ind i lærerens skema og indenfor rammerne af en lektion. Testen skal både være et redskab til lærerens evaluering af

9 undervisningen og et redskab for ledelse i forholdet mellem lærer og leder og mellem kommunen og skoleledelsen. Der er store forskelle på den danske og den engelske tradition, når det handler om test. De danske nationale test - som vises med det smilende E øverst til højre - lægger sig tæt på en finsk tradition Det har altså været målet at udvikle test, der forener kvaliteterne i testtraditionerne og som er så let tilgængelige, at det ikke kræver særlig uddannelse at benytte dem. Det nye danske system er markeret på figuren herunder, hvor de nationale test er symboliseret med det smilende e. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen BAGGRUND: DANMARK LÆRTE AF KIRKEN ENGLÆNDERNE AF KINA De nationale test bygger på elementer, som er taget fra forskellige systemer. Der er traditionsmæssigt to grundlæggende forskellige måder at anvende test og prøver på i de forskellige lande. Det hænger sammen med, at den historiske baggrund for at anvende test er meget forskellig. Danmark og England markerer i den sammenhæng nogle yderpunkter, og disse to systemers historie er derfor gode til at illustrere forskellene. I Danmark udspringer skolen og traditionen med prøver af slægtskabet med kirken. Hovedformålet med skolegangen var at forberede konfirmationen. Frem til starten af forrige århundrede handlede examen kun om kristendomsundervisning. I 1814 blev der beskrevet et lidt bredere fagformål, som dog stadig var koblet til konfirmationsforberedelsen. I anordning om almueskolevæsenet (forløber for folkeskoleloven) lød 25 således: "Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions Nærværelse offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært." Meget er ændret siden da, men fælles for systemet dengang og nu er, at vurderingssystemet baseres på en inden for de givne rammer - subjektiv vurdering af den enkelte elevs præstation og standpunkt. Dette gælder stadig i vidt omfang, for eksempel ved mundtlige prøver og ved andre former for selvstændige præstationer (for eksempel dansk stil). At inddrage den selvstændige præstation er i dansk pædagogisk tænkning vigtigere, end at målingen af kundskaber og færdigheder bliver objektiv. Og selvom konfirmationen (og senere folkeskolens afgangsprøve) er vigtige begivenheder -

10 så er konsekvenserne af resultatet ikke afgørende for, om eleverne kan gå videre i uddannelsessystemet eller om skoler bliver nedlagt. England lærte af Kina I England er testene baseret på en helt anden tradition, hvor udgangspunktet er, at man i videst muligt omfang objektivt skal måle, hvad eleven kan og ved. Dette baserer sig på en helt anden tradition, som missionærer i 1830 bragte hjem fra Kina. Kineserne havde udviklet et system, hvor formålet bl.a. var at give grundlag for ansættelse i den offentlige sektor i Kina. Frem til år ca. 600 havde man i Kina alvorlige problemer med nepotisme ved ansættelse i den kinesiske statsadministration. Det var baggrunden for, at man indførte et eksamenssystem, hvor eksaminator ikke kender identiteten af den, der eksamineres. Alle havde ret til at prøve lykken til disse eksaminer, og der var ikke knyttet nogen skolegang hertil det var et rekrutteringssystem. At bestå disse eksamener var helt afgørende for eksaminandens fremtidsmuligheder i den kinesiske centraladministration. De bedste blev ministre Dette system kom til at virke i næsten år. Der blev afholdt eksamener på tre niveauer efter meget omhyggeligt udformede og detaljerede regler og vurderingskriterier. Beståelse på første niveau gav adgang til skattefritagelse og offentlig ansættelse. Kun en ud af en million bestod på det tredje niveau, som var det højeste. At bestå her var en forudsætning for at kunne blive minister. Da der var så meget på spil, var indsatsen for at begrænse snyd helt central. Og sanktionerne ved snyd var voldsomme i visse tilfælde henrettelse. Englænderne har selvfølgeligt tilpasset deres test-systemer til en europæisk tradition, men de anvendes blandt andet til at vurdere egnethed ved optagelse på uddannelse og til at vurdere om uddannelsesinstitutionerne gør det godt nok om de skal belønnes eller straffes økonomisk. Der er meget på spil, og vurderingerne kan betyde meget for læreres, elevers og skolers fremtid. Derfor skal testene helst være objektive og uafhængige uden at indebære nogen former for subjektiv vurdering. Da resultaterne betyder så meget, foregår der meget store anstrengelser for at forhindre snyd. Tekst: Jakob Wandall, Skolestyrelsen Skolestyrelsen Snaregade 10A 1205 København K skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk